AUCLOCK4_2025 by Guldsmed1

Stort tema om kriseberedskab – få styr på din virksomheds beredskabsplan

Diamantens dilemma: ligger forskellen i fortællingens kraft?

Klar på paragrafferne om forskelsbehandling, købeloven og grøn markedsføring

Brancheforeningen informerer

Nye medlemmer i brancheforeningen

Lund Copenhagen

Slotsgade 34

3400 Hillerød

Indehaver Helle Lund

Torvets Smykker & Ure Rosengade 16

8300 Odder

Indehaver Haydar Øzkan

Sæt kryds i kalenderen

AU.CLOCK holder generalforsamling torsdag den 7. maj 2026 kl. 18.00 på Fyn. Invitation, nærmere information samt dagsorden følger.

AMU-kurser

Varekundskab

AABC i Skåde

10. – 12. november 2025

Læs mere og tilmeld dig på voksenuddannelse.dk

Årsabonnement AU.CLOCK (4 numre)

Medlemspris 195 kroner ekskl. moms. Lærlinge/elever 195 kroner ekskl. moms (vejl. pris 390 kroner ekskl. moms).

Ønsker du at abonnere på AU.CLOCK, så send en mail til info@auclock.dk

Send redaktionelt materiale til info@auclock.dk

AU.CLOCK Redaktion:

Trine Thorning (ansvarshavende redaktør), Laila Jürs, Jens R. Møller, Nina Hald (redaktør) og Lise Hougs Östberg (layout).

Har du hørt om vores netværksgrupper?

Vi har tre grupper. En i henholdsvis Viborg, Fredericia og Roskilde med ca. 20 – 25 butiksindehavere i hver. De mødes to gange om året med Trine Thorning som ordstyrer.

Møderne er et fortroligt forum, hvor vi deler erfaringer, idéer og udfordringer fra hverdagen.

Programmet er enkelt og uformelt.

Kl. 18 – 19: Tapas og uformel snak

Kl. 19 – 21: Møde med 1 – 2 aktuelle emner og god dialog om alt fra drift til trends i branchen.

Vi arbejder på at lave et netværk for leverandørmedlemmer.

Har du lyst til at være med eller bare høre lidt mere, så ring til Trine Thorning på tlf.: 2966 8293 eller skriv til tt@guldsmed.dk

Messelisten

International Jewellery Tokyo

14. – 17. januar 2026, Tokyo

Vicenzaoro The Jewellery Boutique Show

16. – 20. januar 2026, Vicenza

Vicenzaoro T. Gold

16. – 20. januar 2026, Vicenza

VO Vintage

16. – 19 januar 2026, Vicenza

Bijorhca

17. – 19. januar 2026, Paris

Formland

25. – 27. januar 2026, Herning

Inhorgenta

20. – 23. februar 2026, München

Milano Fashion & Jewels

21. – 23. februar 2026, Milano

Hong Kong International Jewellery Show

4. – 8. marts 2026, Hong Kong

JA New York Spring

15. – 17. marts 2026, New York

Watches and Wonders

14. – 20. april 2026, Geneve

Redaktør: Nina Hald, nina@guldsmed.dk, tlf. +45 2730 8828

Annoncering: Beth Vinther Lillegård, beth@guldsmed.dk, tlf. +45 2571 5211

Skribenter: Nina Hald, Steven Benson, Lone Christensen, Niels Ruddy Hansen, Jens R. Møller, Laila Jürs og Trine Thorning. Print: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

AU.CLOCK er printet på MultiArt Silk, FSC®

DK ISSN 1604–9659

Medlem af Danske Specialmedier

Kære læser

Spejdernes gamle motto om at være beredt har sjældent været mere aktuelt. Vi lever i en tid, hvor små og mellemstore virksomheder ikke bare skal forholde sig til konkurrence og kundeadfærd, men også til pludselige forstyrrelser, der kan ramme fra den ene dag til den anden. Et nedbrud hos fx Nets, et voldsomt skybrud eller et hackerangreb kan på få timer sætte både handel og drift ud af spil.

Det er ikke et spørgsmål om at frygte alt – men om at tænke i scenarier. Hvordan klarer man sig, hvis strømmen går? Hvis betalingssystemet står stille, eller varer ikke kan leveres? De virksomheder, der på forhånd har talt det igennem og har en plan liggende i skuffen, står stærkere.

Forberedelse kan være alt fra en simpel nødplan for betalinger til et printet kunderegister, så man stadig kan finde oplysninger uden internet. Det kan også være en rutine i at tale med medarbejderne om, hvad man gør, hvis noget pludselig går galt. Som med brandøvelser er det ikke selve øvelsen, der redder dagen – men det, at man kender hinanden og ved, hvem der gør hvad.

At have styr på sit kriseberedskab handler i virkeligheden om det samme som alt andet god virksomhedsledelse: overblik, ansvar og omtanke. Det skaber tryghed – både for kunder, ansatte og ejere og vi har derfor sat ekstra fokus på emnet i dette nummer.

Thorning, direktør AU.CLOCK

Sommerens Formland Jewellery i Herning var igen samlingspunktet for branchen. Tre dage fyldt med smykker, ure, kolleger, gode samtaler og gensyn. Mange udstillere havde lagt et stort arbejde i og gjort sig umage med deres stande og oplevelser til de besøgende.

En stor tak skal lyde til alle udstillere, som valgte at bakke op om messen – og til de besøgende, der kom for at se, mærke og handle.

Vi må dog også være ærlige: besøgstallet var lavere end sidste år, og det kunne mærkes. Især tirsdagen var stille. Foreningen har naturligvis evalueret sammen med Formland om, hvad der kan gøres bedre – både i markedsføringen, programmet og rammerne, men vigtigst af alt har vi lyttet til de mange ønsker og input som vi har fået fra branchen.

På denne baggrund har vi truffet en vigtig beslutning, som vi håber, du vil tage godt imod. Læs mere på side 43.

Trine

Witschi Terminal PRO

Witschi Terminal PRO, kompakt og modulært display til alle ChronoMaster- og QuartzMaster-enheder

Den kompakte terminal har et lyst 7-tommers display med høj opløsning og touch-funktion og muliggør ergonomisk og produktivt arbejde med den brugervenlige software.

Tekniske data:

• Fleksibel skærm til alle ChronoMaster- og QuartzMaster-instrumenter

• 7” skærm med høj opløsning, touch-funktion og justerbar hældning

• Skærmopløsning: 1280 x 800 px

• Kompakt design kræver kun lidt plads på arbejdsbordet

• Tilslutning af op til 4 forskellige måleinstrumenter via USB eller Bluetooth

• Op til 4 samtidige målinger

Lynggaard Ny Shop-in-Shop

Endnu et vellykket projekt med MJ2 som samarbejdspartner.

Vi har stået for Produktion | Montering

Få et uforpligtende tilbud på dit næste projekt.

60799145

CIBJO – 100 år som verdens smykkeforbund

2000 Basel, Schweiz. Christian Hansen (t.h.) leverandørforeningens direktør med hollandsk kollega 2017 Bangkok, Thailand. Perlekommisionsmøde

2015 Salvador, Brasilien. CIBJOs præsident Gaetano Cavalieri og Sriurai Scarrat fra Thailand

Af Niels Ruddy Hansen

CIBJO fylder 100 år i 2026. Organisationen blev grundlagt i 1926 og er i dag den førende internationale sammenslutning for smykke-, ædelstens- og ædelmetalbranchen.

Den repræsenterer nationale foreninger og erhvervsorganisationer, som tilsammen dækker hele værdikæden fra minedrift til detailhandel i mere end 45 lande.

CIBJO er en forkortelse af "Confédération Internationale de la Bijouterie, Joaillerie, Orfèvrerie, des Diamants, Perles et Pierres" Medlemskabet i CIBJO er forbeholdt nationale og internationale organisationer samt virksomheder. Ekeltpersoner kan ikke optages. Hvis et land har flere organisationer, kan de alle være medlemmer, men de afgør selv, hvem der taler på delegationens vegne.

Fra Danmark er AU.CLOCK, Dansk Gemmologisk Selskab og Kjøbenhavns Guldsmedelaug medlemmer.

Oprindelsen går tilbage til BIBOAH (Bureau International pour la Bijouterie, l’Orfèvrerie et l’Argenterie), der blev stiftet i Paris i 1926 som et europæisk forum for smykkehandelen. Dengang var der behov for fælles regler, fordi både international handel og ny teknologi var i stærk udvikling.

Danmark var medstifter og repræsenteret af Guldsmedefagets Fællesråd, som stod for branchens samlede stemme. Den danske delegation bragte erfaring med grundig kvalitetskontrol og solidt håndværk ind i samarbejdet – noget, der fik stor betydning for de første fælles standarder.

I 1961 skiftede organisationen navn til CIBJO, da den gik fra at være et europæisk initiativ til en global konføderation. Her spillede de nordiske lande, herunder Danmark, en aktiv rolle i de tekniske komitéer, hvor man udviklede fælles betegnelser og klassifikationer af diamanter og farvede ædelsten.

En af CIBJOs største bedrifter er de såkaldte Blue Books. De beskriver, hvordan diamanter, ædelsten, perler, koraller, ædelmetaller og andre smykkematerialer skal navngives og klassificeres. Bøgerne bliver løbende opdateret af internationale kommissioner, så de følger branchens udvikling. De danner også grundlag for internationale standarder – blandt andet den første globale standard for diamantindustrien, som blev bygget direkte på CIBJOs regler og metoder.

Danske fagfolk har især sat præg på arbejdet med farvestensbogen. Da gemmolog Torben Steffensen skulle oversætte den til dansk, opdagede han, at de mange rettelser gennem årene havde gjort teksten uoverskuelig. Han tog initiativ til en gennemskrivning, som resulterede i en langt mere

2013 Tel Aviv, Israel. Trine Thorning og Jens R. Møller sammen med Karina Ratzlau fra Tyskland og Ingebjørg Alfsen fra Norge

CIBJO – 100 år som verdens smykkeforbund

CIBJOs formål er at sikre forbrugernes tillid gennem fælles standarder, ansvarlig håndtering af råvarer og gennemsigtige forsyningskæder.

sammenhængende udgave. Denne bog bruges i dag som international reference og bliver endda trukket ind i retssager, når der er tvivl om ædelstensbetegnelser.

Også arbejdet med Diamond Blue Book bærer tydeligt præg af skandinaviske bidrag. I en komité med laboratorier, brancheorganisationer og CIBJO deltog både danske og svenske eksperter i at udvikle en fælles nomenklatur for diamanter – et arbejde, der tog mere end ti år. Resultatet har siden været med til at fastlægge de internationale regler for handel og vurdering.

I 2017 blev samarbejdet udvidet, da CIBJO indgik en aftale med de internationale diamantbørser (WFDB) og diamantsliberne (IDMA) om at samle terminologien. Siden da har CIBJOs Diamond Blue Book fungeret som det officielle referenceværk for hele industrien. Derudover stiller CIBJO gratis vejledninger til rådighed, fx en manual om natur- og kulturperler, en guide til syntetiske diamanter og praktiske redskaber til detailhandlen.

CIBJO er desuden den eneste smykkeorganisation, der har officiel

rådgivende status hos FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC). Det giver mulighed for at påvirke internationale beslutninger og bidrage til en mere bæredygtig udvikling. Organisationen har en klar politik for ansvarlig sourcing og tager aktivt afstand fra konfliktdiamanter, hvidvask og børnearbejde. Den danske indsats gennem historien har gjort det muligt at præge de internationale retningslinjer på en måde, der stadig mærkes i dag. Fra grundlæggelsen i Paris til nutidens komitéarbejde har Danmark været med til at sikre, at CIBJOs standarder er blandt de mest anerkendte og brugte i verden.

2017 Bangkok, Thailand

Niels Ruddy Hansen (t.v.) med kollegaer fra Schweiz og Tyskland. Plenarmøde (sektor A distribution)

DET NYE MØDESTED FOR SMYKKE- OG URBRANCHEN

Formland er nordens mest inspirerende fagmesse inden for livsstil, design og interiør. Her samles indkøbere og professionelle aktører fra branchen til netværk, inspiration og handel.

Formland Jewellery afholdes i samarbejde med AU.CLOCK som en del af Formland til august 2026.

Læs mere om dine muligheder for at udstille på Formland Jewellery

www.formland.dk · @formland_official · #formland

Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning

Det lokale hitter

Det er både hjemligt og hyggeligt – og så er et hit i hus! Her fortæller vi solstrålehistorien om Guldsmed Swärds julepynt.

I 2023 besluttede Mie Swärd at realisere en hyggelig idé: At kunder skulle have et lille lokalt-inspireret juleornament med ganske gratis, når de havde handlet hos Guldsmed Swärd i Kalundborg. Designet lavede hun ud fra et billede af byens Vor Frue Kirke. Og det blev så bragende en succes, at folk begyndte at efterspørge næste års version allerede før julehandlen gik i gang i 2024.

Julepynten, der er 5,5 cm i diameter, er udført i metal i to varianter: En blank og en mat version. En hel del eksemplarer blev fra første færd udleveret gratis sammen med smykker købt i butikken, men på et tidspunkt stod det også klart, at kunderne skulle have lov til at købe sig til juleornamenterne med de lokale motiver. I dag giver Guldsmed Swärd stadig nogle ornament-versioner med gratis ved køb, som så også opnår eftertragtet samlerstatus, mens andre kan købes.

Helt fra begyndelsen af tænkte Mie Swärd års-julepynten til at udkomme i en ny variant hvert år. Juleornamenterne kan både hænges på juletræet og på et par flotte grene i en vase, fortalte hun begejstret til de lokale medier, der virkelig fik sat turbo på oplandets opmærksomhed omkring hendes idé.

I 2024 var årets julepynt inspireret af Kålund Kloster med det store juletræ foran på torvet, og 2023-julepynten med Vor Frue Kirke blev så gentaget i større størrelser, nemlig med en diameter på 8 cm og 12 cm. I 2024 blev Kalundborgjulepynten udført i 1.000 eksemplarer. I år er motivet Radiotårnene i Kalundborg, og oplaget er igen på 1.000 eksemplarer. For hvert salg af den lokale julepynt donerer Swärds Guldsmedie ti kroner til Kalund borg Krisecenter.

Og så er det ikke kun i Kalundborg, at julepynten med lokale motiver er blevet en succes: Swärds Guldsmedie leverer nu også julepynt til tyve andre danske byer, som for eksempel Skagen, Fredericia og Fåborg, naturligvis med lokale motiver fra hver enkelt by.

God Jul!

Sådan følger

du de nye

regler* om grøn markedsføring

Fra 2026 skærpes kravene til, hvordan du må markedsføre dig som “grøn” eller “bæredygtig”. Her får du overblikket over, hvad du skal være opmærksom på.

Hvad ændrer sig?

• Du må kun bruge miljø- og klimabudskaber, hvis du kan dokumentere dem.

• Generelle ord som “miljøvenlig” og “bæredygtig” er forbudt uden dokumentation.

• Egenudviklede grønne mærker og ikoner er ulovlige, medmindre de er certificeret af en uafhængig tredjepart.

• Du må ikke længere kalde noget klimaneutralt alene på baggrund af CO₂-kompensation.

• Fremtidige løfter kræver en offentlig, verificerbar plan.

Hvad betyder det for din nuværende markedsføring?

Selvom der er en rum tid til, at reglerne træder i kraft den 27. september næste år, så er det en god ide at være på forkant fx med trykt materiale, der ikke så nemt kan opdateres. Og hvorfor fortsætte med budskaber, der lige om lidt overtræder reglerne?

Hvorfor ændres reglerne?

Ændringerne gennemfører EU’s Empowering Consumers-direktiv. Formålet er at beskytte forbrugerne mod vildledende grøn kommunikation og skabe tillid til, at et mærke eller budskab faktisk betyder noget.

* Gælder fra 27. september 2026

Hvad kan du gøre allerede nu?

Gennemgå dine markedsføringsbudskaber og fjern upræcise grønne udsagn.

Erstat hjemmelavede logoer og symboler med certificerede mærker.

Tjek at dine klimabudskaber bygger på reelle reduktioner – ikke kun køb af kreditter.

Dokumentér alle påstande – med analyser, data eller officielle mærker.

Vil du vide mere?

Vil du markedsføre dine produkter med grønne udsagn om klima, miljø og bæredygtighed, så anbefaler vi, at du læser Forbrugerombudsmandens anbefalinger til miljømarkedsføring. Anbefalingerne beskriver, hvad du skal være opmærksom på, og er et fortolkningsbidrag til navnlig markedsføringslovens §§ 5, 6 og 13.

Anbefalingerne indeholder en gennemgang af, hvilke krav Forbrugerombudsmanden stiller til dokumentationen for udsagn om klima, miljø og bæredygtighed, samt hvad du i øvrigt skal være opmærksom på for at undgå greenwashing.

Vejledningen finder du på www.forbrugerombudsmanden.dk

Every stone tells a story

With the new Inner Peace Bracelets, you select the genuine gemstones and craft a unique piece in 18 karat gold, made just for you. Your balance your choice.

rocopenhagen.dk

Vær forberedt!

Af Nina Hald

Spejdernes motto om at være beredt på enhver given situation, så man både hurtigt og effektivt kan gøre det rette, er kommet på dagsordenen. AU.CLOCK bringer her en række tips og forslag til tjeklister, som man med fordel kan tænke igennem, før en krise måtte indtræde.

Vi lever i en ny, omskiftelig virkelighed, hvor vi på den ene side er bedre stillet end nogensinde før – men vores verden er på nogle måder også mere skrøbelig. Danskerne fik en lille forsmag på sidstnævnte i midten af juli i år, da betalingsfirmaet Nets var nede i tre timer. I tre timer var der problemer med at betale med Dankort, uanset om man stod ved Storebæltsbroen, befandt sig i en dagligvareforretning eller var på ferie i udlandet.

Ser man sort på fremtiden, er der nok at frygte for: Krig, krise og naturkatastrofer som oversvømmelse; cyber- og terrorangreb, og hertil kommer større ulykker. Det eneste, man kan gøre for at afhjælpe sortsynet, er forberedelse. Har man tænkt tanker og lagt planer for, hvad man gør i givne tilfælde, står man sandsynligvis bedre.

Professionel prepping

Forsikringsvirksomheden Special Risks administrerende direktør Michael Klitvad er ikke et sekund i tvivl: ”Enhver virksomhedsejer vil stå sig rigtig godt ved en omgang professionel prepping – altså forberede sin butik, sit værksted og sit firma, som man er forberedt hjemme i privaten. Problemstillingerne er næsten de samme: Hvad gør man i virksomheden, hvis strømmen går, og man mister vand og varme?”, kridter Michael Klitvad banen op.

"Hvis strømmen går i forretningen kl. 14.30 om eftermiddagen, er der et kasseapparat og en Dankort-terminal, som ikke virker. Man kan heller ikke se noget på grund af manglende lys. ”Men de rigtige udfordringer finder vi på alarm, røgkanoner og gitre, som ikke duer uden strøm”, siger Michael Klitvad.

De fleste professionelle alarmanlæg har nødstrømsforsyninger, der kan sende til en alarmcentral. ”Men som virksomhedsejer skal man også forblive i sin virksomhed af forsikringsmæssige årsager, og der skal man måske blive i tre døgn!”, udbryder Michael Klitvad. Forlader man sin virksomhed, uden den er forsvarligt aflåst og alarmerne er sat til, efterlader man den i praksis uforsikret.

Situationen med en krise er også psykisk –og når man er psykisk belastet, tænker man ikke klart. Man mister simpelthen overblikket. Som Michael Klitvad siger: ”Rådet herfra er derfor: Gør så lidt som muligt, men bliv i virksomheden.

Kan man få en manuel udløser til ens elektriske rullegitter, vil det være rigtig godt”.

Vær forberedt!

Overnatningerne i en virksomhed kræver også, at man har vand og mad nok. ”Man bør nok også anskaffe sig en lille gasovn, og i hvert fald lommelygter med batterier. Og vær så også klar til at besvare det helt enkle spørgsmål: Hvordan vil du sove i din virksomhed – på en klapseng, en yogamåtte eller hvad? Kig på Beredskabsstyrelsen tjekliste; den er som udgangspunkt rigtig god”, siger Michael Klitvad.

Hvis ens virksomhed ligger et sted, hvor vand stiger op af kloakker eller kommer ind ad døren, er forsikringsrådet, at man har klodset sine ting op –”og det skal altså være på mere end en europalle”, tilføjer Michael Klitvad. Ved en virksomhedejer, at matriklen ved dens lokale placering er udsat for oversvømmelser, er det måske også fornuftigt at anskaffe sig pumper og/eller sandsække. ”Alt med måde, dog! Vi kan barrikadere os til den helt store guldmedalje, men nu skal vi heller ikke råbe ulven kommer!”, siger Michael Klitvad.

Han afviser derfor også hurtig et øget trusselsniveau med højere sandsynlighed for forbrydelser, fordi Danmark skal til at producere våben. ”Cyberangreb og strømnedbrud er de største trusler, vi imødeser på kort sigt. Stil dig op foran din virksomhed, og tæl de ting op, som ikke virker i tilfælde af strømsvigt. Det er mit overslag, at hvis jeg ringede 50 virksomhedejere op i dag, så ville kun én have tænkt tankerne.

Går al strøm i et område, vil der nok være kaos på gaderne. Forsøg så vidt muligt at bevare roen. Gennemtænk, hvordan du når frem til din virksomhed hurtigst muligt. Og ja, måske skal du have en kuvert liggende med et par tusinder kroner i kontanter, som dog ikke skal ligge inde i dit pengeskab – for det kan jo være, at du ikke kan komme ind i dit pengeskab på grund af strømafbrydelse”, afslutter Michael Klitvad.

HAR DU DEN RIGTIGE FORSIKRING?

”Kriminalassistentens Klumme”

Tak for sidst! Det var en stor fornøjelse at se rigtig mange af jer i Herning ved årets Formland Messe.

Og til dig, der ikke nåede forbi min lille stand, vil jeg bare sige, at jeg glæder mig til at besøge dig ude i din forretning. Kontakt mig, så finder vi en tid i kalenderen. Men inden, jeg kommer ud til dig, så vil jeg gerne bede dig om at tænke lidt over den situation, vi som land står i.

Der flyver droner rundt over det meste af Danmark og flere europæiske lufthavne har været ramt af cyberangreb. Har du forholdt dig til, hvordan en hybridkrig kan påvirke dig og din forretning? Hvad sker der, hvis strømmen

går? Kan du lukke og slukke som du plejer og gå hjem, eller skal du blive natten over indtil, strømmen kommer igen? Og hvad, hvis det drejer sig om mere end bare en enkelt nat. Hvad, hvis forretningen er uden strøm i 3-4 dage? Er du forberedt på det? Og har du forberedt dine medarbejdere på, hvordan I skal håndtere en situation, hvis den opstår? Måske er de alene i forretningen, imens du er på ferie.

Udover at der er nogle forsikringstekniske aspekter i en sådan situation, så er der nogle helt generelle forholdsregler ud fra et krisestyringsperspektiv, som du er nødt til at forberede dig på. Og det vil jeg gerne hjælpe dig med. Ring til mig!

Om Benny Bindslev: Der er en årsag til, at vi kalder ham ”Benny Betjent”. De første 25 år af karrieren tilbragte han nemlig i Politiet. Her har Benny set alt lige fra tyveri til røveri, senest i en stilling som kriminalassistent. Men i 2007 startede Benny som efterforsker i forsikringsbranchen med fokus på guldsmedekunder, og siden 2010 har han udelukkende arbejdet med specialdesignede forsikringsløsninger og skadesforebyggende sikringstiltag til virksomheder i guldsmedebranchen. Det kræver specialister at forsikre specialister

Kend dine sårbarheder

Sekretariatschef i Danske Beredskaber Bjarne Nigaard er forberedelsens mand, så han møder naturligvis op til interviewet med AU.CLOCK med en plan i fire punkter.

”Til at begynde med foreslår jeg noget helt praktisk”, siger han. ”Kend dine sårbarheder. Alt efter hvilken type virksomhed, man har, og hvor den ligger rent fysisk, bør man lave en slags scanning over, hvor man er sårbar. Har man en lavtliggende kælder tæt på vand, hvor opstigende grundvand fra kloakker kan udgøre en fare? Har man mulighed for fortsat at bruge sine sikkerhedsforanstaltninger, hvis man ikke har strømforsyning? Har man ansatte, som i en kritisk situation ikke længere er til stede i ens virksomhed, fordi de måske er en del af hjemmeværnet, er frivillige brandfolk eller fordi de skal være hos deres familie?”, opregner Bjarne Nigaard. Som han formulerer det, så er det ”brikkerne”, man har at rykke rundt med på sin ”spilleplade”. Første skridt er altså, at man snarest muligt får lavet en liste over egne sårbarheder.

1. Kend din sårbarhed 2. Lav en beredskabsplan

3. Udarbejd en såkaldt værdiredningsplan 4. Dediker en halv time en dag efter lukketid, hvor man prøver ting igennem.

Dernæst foreslår Bjarne Nigaard, at man laver en beredskabsplan. ”Nogle tænker, at det er noget stort og forkromet, men det behøver det ikke at være. Det er en enkel plan for, hvad jeg og andre gør, hvis noget skulle ske. Lad være med at lave en beredskabsplan for oversvømmelse, en anden plan for brand og en tredje plan for strømsvigt. Lav en plan, som tager udgangspunkt i de opgaver, der skal løses, uanset hvad der rammer en. Typisk er der nemlig samme behov for at løse problemer uanset krise”, siger han. Kommunikation til kunder, leverandører og ansatte skal være på plads, og dernæst følger stillingtagen til driften. Hvordan og hvornår gøres hvad? Overvej, hvad man gør med henblik på evakuering? Står man midt i åbningstiden, skal en person være udpeget til at sørge for at alle kommer ud. Beredskabsplanen skal handle om opgaveløsning, ikke om de specifikke scenarier.

Som det tredje foreslår Bjarne Nigaard, at man udarbejder en såkaldt værdiredningsplan. Identificer hvad det mest værdifulde er, som derfor også skal reddes ud først. Hvad er så det næstmest værdifulde, det tredje mest værdifulde og så videre. ”Vi så det ved branden på Børsen, da der blev reddet inventar og malerier ud. Brian Mikkelsen havde fat i en stor A4-mappe, som han delte papirer ud fra til medarbejdere, som så ellers forsøgte deres bedste for at redde ud, hvad reddes kunne”, fortæller Bjarne Nigaard.

Endelig er der fjerde punkt på interviewets dagsorden: ”Enhver plan skal altid indøves. Dediker en halv time en dag efter lukketid, hvor man prøver ting igennem".

"Hvis man tror, at ’alle kan selvfølgelig regne ud, hvad de skal gøre, når brandalarmen lyder. Så klarer vi det da bare i situationen’, så tager man fejl! For sådan er det bare ikke altid. Folk kommer altid i tvivl om noget. Og den bedste måde at reducere risikoen for tvivl er, hvis man har prøvet tingene igennem. Så ved folk, hvad de skal gøre”, afslutter Bjarne Nigaard.

RR-2024_BANNER 183 x 115 (DENMARK).qxp_183 x 115 08-10-2024 17:17 Pagina 1

+4540986163

Offlinebetalingsløsninger

Det tre timer lange nedbrud i Nets i sommer skyldtes en teknisk fejl fra en underleverandør. Det gjorde, at Nets’ normale backupsystemer ikke kunne overtage driften, hvilket ellers ville være sket.

Løsninger er dog opfundet, og nogle steder var også hurtige til at finde dem frem: Går Nets ned en anden gang på samme måde, skal man gå i ”offline-mode” på betalings-terminalen, for så kan den modtage betaling. Den mulighed, der er tilgængelig i dag, fungerer dog ikke for mobil-betalinger og de fleste internationale kort, som er blevet stadig mere udbredt. Derfor har Betalingsrådet sat gang i et andet projekt i samarbejde med Nationalbanken, som handler om at udskyde autorisationen af betalingen, til der kommer forbindelse igen.

Det vil give danskerne adgang til at handle de mest basale fornødenheder med betalingskort, selv hvis systemer eller internetforbindelse er nede i helt op til syv dage. Mere end 80 procent af alle betalingskort kan anvendes offline med udskudt

autorisation. Supermarkeder og apoteker vil som kritiske aktører være de første, der får den tekniske løsning indarbejdet. Siden vil flere sektorer blive indbudt til at være en del af løsningen. Løsningen indebærer en vis risiko, kan Nets’ kommunikationsdirektør Søren Winge fortælle:

”Anvendes offline-løsningen i tilfælde af en national krise som eksempelvis et hybridangreb på Danmark, så deler banker og forretningen regningen. Men anvendes løsningen til at sikre sig mod periodiske tekniske udfald, vil forretningen have en øget risiko, hvis der ikke er dækning. De fleste betalinger vil gå igennem, men ikke alle”, fortæller han.

Før et reelt nedbrud bør virksomheden sikre, at:

• Terminalen og indløseraftalen understøtter offline-transaktioner. Tjek hos din udbyder.

• Der er en nem adgang til at skifte til offlinemode, fx via menu indstillinger

• Medarbejderne ved, hvordan man aktiverer offline-betalninger

• Virksomheden har telefonnummer til automatisk balance-check og autorisationskode

• Beløbsgrænser og risikoprofiler kendes. Offline-betalinger kan risikere flere afvisninger eller chargebacks især for Visa/Mastercard.

Vær forberedt – inden krisen rammer

Kortlæg sårbarhederne

Lav en liste over, hvad der kan gå galt i netop din virksomhed: hvad stopper først, hvis strømmen ryger? hvilke funktioner er mest kritiske?

Lav en simpel beredskabsplan. Den behøver ikke være kompliceret. Skriv bare ned, hvem der gør hvad, hvordan I kommunikerer, og hvordan I kommer sikkert igennem de første timer. én plan kan dække flere typer kriser.

Hav en "plan-B" for betaling og sikkerhed. Sørg for, at terminalen kan gå i offline-mode, og at medarbejderne ved hvordan. hav kontanter klar og tjek, hvor længe alarm og overvågning holder på nødstrøm.

Kend jeres forsikringsaftale. Spørg forsikringsselskabet, hvad der gælder ved fx force majeure, strømafbrydelse eller oversvømmelse. Hellere få klarhed nu end midt i en krise.

Gør medarbejderne fortrolige med planen. Brug en halv time efter lukketid på at øve procedurerne – som ved brandøvelser. jo mere man har prøvet, jo roligere reagerer man, når det gælder.

Hav basale fornødenheder klar. Tænk som en spejder: lommelygte, ekstra batterier, lidt vand, mad, tæpper og måske en lille gasvarmer. Det lyder banalt, men det giver ro, hvis I skal blive i virksomheden længere end planlagt.

Når strømmen går – og virksomheden skal fungere

Bevar roen og kommunikér klart. Fortæl kunderne, hvad der sker, og hvordan I håndterer det. Hæng en besked i døren eller informer via sociale medier, hvis der er dækning.

Tænk sikkerhed først. Kan virksomheden holdes varm, oplyst og sikker? Hvis ikke, så overvej at lukke midlertidigt. Beslutningen skal være truffet på forhånd, så ingen tøver.

Håndtér kontanter sikkert, hvis du har en butik. Hav et simpelt system klar til manuelle salg med offline betaling eller kontanter.

Håndtér varer sikkert. Lås varer og andre værdier inde, hvis elektroniske gitre eller alarmer er ude af drift.

Prioritér det vigtigste. Ved du, hvad der skal reddes først, hvis noget går galt? lav en hurtig “værdiliste” af varelager, dokumenter, it-udstyr – så ingen spilder tid på at tøve.

Evakuering og brandsikkerhed. Hvis alarmer og automatiske døre ikke virker, skal alle vide, hvordan man evakuerer manuelt. Hav lommelygter og nøgler let tilgængelige.

Vær forberedt! Case

Da strømmen gik...

Tidligere på året blev Spanien og Portugal ramt af et pludseligt forsyningssvigt. Situationen er et tydligt eksempel på, hvad vi kan forvente os ved en lignende forandring af den hverdag, vi lever i. En erfaring vi kan drage nytte af.

Hvad skete der?

Telekommunikation (tale og data)

– To af tre landsdækkende net gik ned med det samme

– Overbelastning

– Ophør af nødstrøm

Transport

– Trafiklys i sort, kaos på vejene

– Offentlig transport og fly ophørte

Vandforsyning

– Adgang til drikkevand?

– Hygiejne

Brændstof

– Køer og kaos

– Ophør af strøm til pumper

Sundhedsvæsen

– Ophør af nødstrøm til fx iltpatienter, køling af medicin

Handel

– Hamstring (vand, toiletpapir, batterier, lyskilder, fødevarer)

– Kaos (mørke og ingen køl/frys) og køer

– Kun kontant betaling

Indsigter fra den iberiske strømafbrydelse

Der opstod stor forvirring, uro og bekymring blandt borgerne. Medier berettede om kaos og panik, men det var ikke underbygget af reelle fakta. Offentligheden udviste i langt overvejende grad enorm tålmodighed, og mange fandt løsninger efter den umiddelbare uro og forvirring havde lagt sig.

Hvilken adfærd kan du forvente i en lignende situation?

Negativ adfærd

• Forvirring, nervøsitet og uro

• Egoistiske handlinger (af meget få individer)

• Hurtige beslutninger og stress (kan opfattes som kaos)

• Plyndringer og tyveri kan forekomme, men er langt mindre udbredt end almindeligt antaget.

Positiv adfærd

• Høj grad af tålmodighed (end hvad man skulle forvente)

• Hjælpsomhed og pro-social adfærd

• Borgere er kreative i nødsituationer (kan være både positivt og negativt).

Jubilæum fejres med eksklusiv ring

Firmaet Mads Z fejrer ti års-jubilæum i 2025 med lanceringen af Opera – en ring i limited edition, som kun kan købes i jubilæumsåret.

Ringen er skabt i 14 karat guld og fattet med brillantslebne diamanter. Hvert eneste element er gennemtænkt ned til mindste detalje. Resultatet er et design, hvor klassiske smykketraditioner forenes med et nutidigt formsprog. “Jeg har lagt meget arbejde i proportioner, form og balance. Opera er tænkt som mere end et smykke: Den er et statement,” fortæller Mads Ziegler.

Ringens navn er inspireret af et af verdens mest ikoniske bygnings-værker: Operahuset i Sydney. Det arkitektoniske mesterværk, tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon (1918-2008), er blevet et internationalt symbol på innovation, æstetik og identitet – værdier, der også præger Mads Z’s univers. Samtidig er Opera udtryk for en stor hyldest til og anerkendelse af Mads Zieglers australske ven og samarbejdspartner, der har været med siden opstarten i 2015. ”Han har i høj grad været med til at realisere mine designs, fordi han er lige så kompromisløs i sin tilgang til produktudvikling og kvalitet, som jeg selv er”, siger Mads Ziegler.

For Mads Ziegler er ringen derfor også en personlig fortælling: “Vi har fra begyndelsen været drevet af både relationer og passionen for design. Opera er vores måde at samle det hele i ét smykke – et udtryk for venskab, samarbejde og det fælles engagement i kvalitet, der altid har defineret vores rejse”, udtaler han.

Opera er skabt i et begrænset antal og vil kun kunne erhverves i jubilæumsåret. Dermed bliver den ikke blot et eksklusivt samlerobjekt, men også et stykke dansk designhistorie – en ring, der fortæller historien om ti år med visioner, ambitioner og kompromisløst håndværk.

Om reklamationsretten

Købeloven giver forbrugeren to års reklamationsret over alle fejl, der var til stede, eller hvor årsagen til fejlen var til stede, da forbrugeren fik varen leveret. Det er ikke muligt at aftale en kortere frist, eller at reklamationsretten ikke gælder for alle dele af varen.

Ifølge købelovens § 81 skal en klage ske inden for rimelig tid. Loven slår fast, at hvis en forbruger klager senest to måneder efter, at fejlen er opdaget, så er det altid rettidigt.

Det gælder også, hvis varen er blevet beskadiget under transport. Derfor kan en virksomhed ikke kræve i sine handelsbetingelser, at transportskader skal anmeldes hurtigere end inden for to måneder.

Hvor hurtigt skal en forbruger klage over en mangel?

AU.CLOCK får ofte spørgsmål til købelovens regler. Her gennemgår vi kort reglerne om fejl og mangler ved en vare. Svaret på hvor hurtigt, der skal klages er, at forbrugeren skal klage inden for rimelig tid efter, at manglen er opdaget. Reglerne gælder både i de fysiske butikker og i webshops.

Hvad hvis der går længere tid?

Hvis en klage kommer senere end to måneder, bliver det vurderet fra sag til sag.

Har forbrugeren fx været bortrejst eller syg, kan en længere frist stadig være rimelig. Omvendt er det sjældent rimeligt at vente mere end to måneder, hvis der er tale om varer, som hurtigt mister værdi eller svinger meget i pris.

Hvis forbrugeren klager for sent

Mener du, at en kunde har klaget for sent, skal du være forsigtig. Du kan godt afvise klagen, men du må ikke begynde at behandle sagen reelt fx ved at undersøge varen eller starte en egentlig reklamationsproces.

Har du spørgsmål til købelovens regler om salg til forbrugere, er du altid velkommen til at kontakte AU.CLOCK for personlig rådgivning.

Forbrugerklagenævnet har nemlig slået fast, at hvis en virksomhed først går i gang med at behandle klagen, så bliver det opfattet som en accept af, at klagen er rettidig. Du kan altså ikke senere afvise kundens krav med henvisning til, at klagen kom for sent.

Huskeliste

Frist – Klagen skal ske inden for rimelig tid. To måneder er altid rettidigt.

Transportskader – To måneder gælder også her. Ingen kortere frist i betingelserne.

Længere tid før klage? – Kan accepteres ved fx sygdom eller ferie. Sjældent rimligt for varer med kort levetid eller store prissvingninger.

For sent? – Du må afvise klagen. Start ikke på en reel behandling.

Husk – Starter du behandlingen, har du accepteret klagen som rettidig.

Diamantens dilemma:

Når det ægte møder det perfekte

En vinteraften i Botswana lytter en ung minearbejder opmærksomt. Hans manager forklarer, at produktionen i Jwaneng-minen – verdens måske mest værdifulde diamantmine – bliver sat i tomgang. Det er første gang i årtier. På den anden side af kloden, i Denver, sidder et ungt par og overvejer, hvilken forlovelsesring de skal vælge. Natursten eller laboratorieskabt diamant?

To vidt forskellige samtaler. Men de er uløseligt forbundet – og fortæller historien om en industri i dramatisk forandring.

En ny virkelighed for diamanter

I generationer har naturlige diamanter været synonym med kærlighed, luksus og sjældenhed. Men nu er billedet ved at ændre sig. En bølge af laboratorieskabte diamanter (LGD’er) har oversvømmet markedet. Skabt i produktionsfaciliteter, frem for dybt under jordskorpen, er de næsten fysisk identiske med natursten – bare langt billigere.

Og det mærkes. Siden 2020 er priserne på LGD’er styrtdykket med op mod 75 procent. I samme periode har også prisen på naturlige diamanter taget et betydeligt dyk. For lande som Botswana, hvor diamanter udgør en væsentlig del af økonomien, er konsekvenserne til at føle på.

Regeringen har varslet store nedskæringer i produktionen – ikke på grund af mangel på sten, men fordi efterspørgslen vakler.

En sten bliver til... på 6 uger?

Laboratorieskabte diamanter er ikke nogen ny opfindelse. Allerede i 1950’erne begyndte forskere at skabe syntetiske sten til industrielle formål. Men først i 2010’erne gjorde teknologiske fremskridt det muligt at masseproducere smykkesten i høj kvalitet.

I dag tager det blot 6-10 uger, i nogle tilfælde også meget kortere tid, at fremstille en diamant på en fabrik – en proces, der i naturen tager milliarder af år.

Producenterne har været dygtige til at markedsføre fordelene: LGD’er er billigere, og de hævdes at være mere bæredygtige og etisk forsvarlige. Det er især yngre forbrugere, der lader sig tiltrække. Faktisk indeholdt næsten halvdelen af alle forlovelsesringe solgt i USA i 2024 en laboratorieskabt sten.

Da De Beers tog kampen op – og tabte

Den mest dramatiske vending kom, da De Beers – verdens største navn i diamantverdenen – i 2018 lancerede sit eget LGD-mærke, Lightbox. Målet var at positionere syntetiske diamanter som noget midlertidigt og moderigtigt, i modsætning til naturstenens evige symbolik.

Men markedet reagerede anderledes. Priserne fortsatte med at falde, og i maj 2025 valgte De Beers at lukke Lightbox ned. De havde opnået, hvad de ville: Priserne blev hamret i bund på de syntetiske diamanter, og især kinesiske producenter leverede en produktion i eksponentiel vækst.

Mere end blot en sten

Midt i prisfald, fabriksproduktion og nye vaner er spørgsmålet nu: Hvad er det egentlig, vi køber, når vi køber en diamant?

Er det et fysisk produkt – smukt, præcist og perfekt? Eller er det en fortælling om kærlighed, historie og det uerstattelige?

For fortalere for naturlige diamanter er svaret klart. En sten, der er skabt over milliarder af år dybt i jorden, rummer en sjældenhed og symbolik, som fabrikker aldrig kan genskabe. Den fortæller ikke bare en kærlighedshistorie, men også historien om et lands udvikling, om arbejdspladser og samfund i Afrika, og om menneskets forhold til jorden.

Et sidste håb: Fortællingens kraft

For at styrke naturstenens position har flere diamantproducerende lande i Afrika herunder Angola, Botswana og Namibia indgået Luanda-aftalen, der skal finansiere en global kampagne for naturlige diamanter. Målet er at fortælle den historie, som LGD aldrig kan kopiere: om autenticitet, oprindelse og betydning.

For uanset hvor perfekt en laboratorieskabt diamant måtte være, vil den for mange forblive netop dét. Perfekt, men generisk.

Fremtiden for naturlige diamanter afhænger ikke kun af teknologi eller økonomi, men af evnen til at gøre det usynlige synligt: at en sten kan være mere end bare en sten. Den kan være et løfte, en arv, en identitet.

Og måske – for minearbejderen i Botswana og parret i Denver – er det netop det, der i sidste ende gør hele forskellen.

Læs hele artiklen her: worlddiamondcouncil.org/nature-versus-nurture/

GIA har siden juni måned 2025 udfaset brugen af termen laboratorieskabt diamanter på deres certifikater. I stedet vil den oprindelige betegnelse syntetiske diamanter blive anvendt.

Af Nina Hald

Eksklusivt for EUROPA

I et år, hvor den internationale verdenshandel har været domineret af overskrifter om tariffer, har Seiko valgt at sende en speciel version af deres første sportsur Alpinist fra 1959 på markedet, reserveret Europa. Uret, der er udført i 3.000 eksemplarer, vil udelukkende blive solgt på vores breddegrader. Motivet for modellen Prospex Alpinist Automatic EU Exclusive Limited Edition SPB531, som dens fulde navn lyder, er selvfølgelig relateret til bjergkæden Alperne.

Den europæiske model er en hyldest til bjerget Matterhorn, som det tager sig ud om natten; skiven er derfor mørkeblå med en fin tekstur, der henviser til en kold nats klare luft. De sølvfarvede visere, der er belagt med LumiBrite, er den elegante detalje, som skal genkalde stjerneskuddene, som lyser op i et enkelt sekund. Dermed er uret ment til at appellere til både den moderne udforsker af bylivet og til bjergbestigerne.

Med uret på håndleddet når man frem til topmøderne til tiderne – og så må bjergtoppen vente til ferien.

Det automatiske 6R35-værk har en gangreserve på ca. 70 timer. Uret leveres med to remme; en af marineblåt kalveskindslæder og en af nylon, der sikrer, at uret kan bæres både uden- og indendørs – og så er det vandtæt til 20 bar. Safirkrystalglasset har indlagt forstørrelse over datofeltet kl. 3 og antirefleksbelægning på indersiden. Diameteren på uret af rustfrit stål er på 39,5 mm; tykkelse 13,2 mm. Sekundviseren har stopursfunktion, og for at man altid skal kunne finde vej, er den roterende inderringen udstyret med kompas. På bagsiden af kassen er urets specifikke eksemplarnummer indgraveret.

Indtryk

Stålsmykker i svensk design tilva.se

Som arbejdsgiver ved du sikkert allerede, at du ikke må diskriminere på baggrund af køn, race, religion eller andre beskyttede forhold. Men det er lige så vigtigt at være opmærksom, når det gælder medarbejdere med psykiske handicap som fx ADHD, angst eller depression.

Særlige regler for handicap

Som arbejdsgiver har du pligt til at tilpasse arbejdspladsen, så medarbejdere med handicap kan udføre deres arbejde. Det betyder, at du objektivt og loyalt skal vurdere, hvilke tilpasninger der er nødvendige. Tilpasninger kan være fysiske, organisatoriske eller teknologiske – fx ændrede arbejdsopgaver, fleksibel arbejdstid, hjælpemidler eller hjemmearbejde.

Hvis tilpasningen er meget dyr, kan du som arbejdsgiver afvise den. Men husk, at der ofte findes offentlige støtteordninger, som kan gøre det billigere, så det bør altid indgå i vurderingen.

Når du ansætter

Handicap må aldrig være afgørende for, hvem du indkalder til samtale eller ansætter. Alle ansøgere skal vurderes på faglige kvalifikationer og egnethed. Hvis du kender til ansøgerens handicap, skal du overveje, om ansættelsen kræver konkrete tilpasninger – men kun hvis ansøgeren ellers er ”kompetent, egnet og disponibel”.

Forskelsbehandling er forbudt – også over for psykiske handicap

Ansættelse

Hvad skal arbejdsgiver gøre i de forskellig faser?

Under ansættelse

Afskedigelse

Sikre lige adgang til job, vurdere kvalifikationer, overveje tilpasninger fra start, hvis handicap er kendt.

Når medarbejderen er ansat

Iværksætte rimelige tilpasninger, gå i dialog, tilpasse opgaver, udstyr og rammer efter behov.

Når ansættelsen starter, indtræder din vigtigste forpligtelse: at tilpasse arbejdspladsen, så medarbejderen ikke stilles ringere på grund af sit handicap. Det handler om at finde rimelige løsninger i dialog med medarbejderen, ikke bare følge standardregler.

Pligten til tilpasning er ikke ubegrænset. Du skal vurdere, om tilpasningen er rimelig i forhold til virksomhedens ressourcer og muligheder, inklusive offentlige støtteordninger. Hvis en tilpasning afvises, skal det kunne dokumenteres med konkrete grunde – ikke antagelser.

Dialog er nøglen

Hvis medarbejderens helbred ændrer sig, skal du tale med dem om behov og muligheder. Passivitet kan betyde, at loven overtrædes.

Ved afskedigelse

Du kan ikke afskedige en medarbejder blot på grund af handicap. Før en opsigelse skal du vurdere, om medarbejderen stadig kan varetage sine opgaver,

Kun lovligt efter konkret vurdering, afprøvning af tilpasninger og kontrol af kompetence, egnethed og disponibilitet.

når relevante og rimelige tilpasninger er gennemført. Opsigelse kan kun ske, hvis medarbejderen stadig ikke kan udføre de væsentlige funktioner, eller hvis omplacering og tilpasning ikke er muligt. Afskedigelsen skal være baseret på saglige grunde som manglende funktionsevne, driftsmæssige hensyn eller fravær – ikke selve handicappet.

Vær også opmærksom på indirekte forskelsbehandling. Det kan fx være, hvis generelle regler om arbejdstid, mødepligt eller produktivitet rammer personer med handicap hårdere, og tilpasninger kunne have hjulpet.

Kort sagt

Forskelsbehandlingsloven betyder, at du som arbejdsgiver skal tænke aktivt på handicap ved ansættelse, under ansættelsen og ved afskedigelse. Kernen er dialog, rimelighed og konkrete vurderinger.

Virksomheder, der tidligt adresserer behov, undersøger tilpasningsmuligheder og dokumenterer overvejelserne, står stærkt både juridisk og arbejdsmiljømæssigt.

AU.CLOCK anbefaler altid, at medlemmer søger individuel rådgivning.

I 2026 flyttes Formland Jewellery, så den igen afholdes fra lørdag til mandag (15. – 17. august 2026). Ændringen er en direkte følge af de tilbagemeldinger, vi har fået fra udstillere og besøgende, som ønskede en tidsplan, der bedre matcher butikkernes virkelighed og giver mulighed for mere liv og handel i weekenden.

Vi håber og tror på, at det vil give messen et stærkere afsæt – både i form af flere besøgende og en bedre rytme for både udstillere og gæster, så vi sammen kan skabe en endnu stærkere Formland Jewellery i 2026.

Ændringen gælder alene Formland Jewelley, mens resten af Formland holder fast i søndag til tirsdag.

Tag dit smykkekursus hos EUC Lillebælt.

Lær nye teknikker og udvikl dine færdigheder på et af vores smykkekurser, der spænder fra begynder til avanceret niveau.

Se mere på vores hjemmeside www.eucl.dk

Deltagerbetaling: Kr. 214,- pr. dag.

Fejring af passion og talent

På Formland Jewellery i Herning blev årets lærlinge og elever hædret med medaljer for deres engagement, flid og faglige dygtighed. Overrækkelsen var fyldt med stolthed og anerkendelse for både de unge talenter, deres familier og de læremestre, der har støttet dem på vejen.

Medaljerne blev overrakt af formand for AU.CLOCK Jens Christian Møller fra Guldsmed Lauridsen i Svendborg og formand for Urmagernes Arbejdsgiverforening og bestyrelsesmedlem i AU.CLOCK Nicolej Høstmark fra

Sct. Nicolai Ure i Vejle.

Her præsenterer vi årets medaljemodtagere og deres læresteder:

Guldsmede – bronzemedalje

Fie Djernis Christiansen fra Guldsmed Birgitte Munch, Frederikshavn

Maria Hørdum Jensen fra Guldsmed Kristian Otte, Aalborg

Lasse Damgaard Heidum fra Pind J. Design, Svendborg

Søs Bundgaard Kallesen fra Guldsmed Lind, Horsens

Butiksassistenter – bronzemedalje

Amalie Kjærsgaard fra Vibholm Guld og Sølv, Aarhus C

Camilla Evald Sørensen fra Guldsmeden, Greve

Julie Winther Johansen fra Vibholm Guld og Sølv, Skanderborg

Maja Danuta Pacholec fra Vibholm Guld og Sølv, Aarhus C

Merete Due Nielsen fra Plaze Ure & Smykker, Odense

Patricia Claribel Møbjerg Pedersen fra Vibholm Guld og Sølv, Aarhus

Rikke Haahr Reinholdt fra Vibholm Guld og Sølv, Esbjerg

Annnonceplan 2026

AU.CLOCK 1

Deadline 26. januar – Udgivelse 26. februar

AU.CLOCK 2

Deadline 27. april – Udgivelse 28. maj

AU.CLOCK 3

Deadline 1. juli – Udgivelse 5. august

AU.CLOCK 4

Deadline 5. oktober – Udgivelse 4. november

For yderligere information, kontakt mediekonsulent Beth Vinther Lillegård, beth@guldsmed.dk, tlf.: +45 2571 5211.

(Med forbehold for ændringer.)

Urmagere – bronzemedalje

Clark Denniston Brown fra ZBC, Ringsted

Frederik Jeppe Mørch fra Klarlund, København

Janesh Sritharan fra Henning Stæhr, Gentofte

Jeppe Højmose Pedersen fra ZBC, Ringsted

Mads Mandrup Holm fra Klarlund, København

Urmagere – sølvmedalje

Aniella Wegar Jablonski Sørensen fra Henning Stæhr, Gentofte

Ædelstensfatter – sølvmedalje

Tenna Johnsen fra Juvelfatter Ruben Svart, København

Erik Farup kom ind i lauget i 1982, og blev samme år valgt ind i bestyrelsen under oldermand Gerhard Scheufens. Fra 1984 til 2014 var Kurt Frank Petersen oldermand, og Erik Farup viceoldermand og kasserer. Da Niels Eriksen afløste Kurt Frank Petersen som oldermand i 2014, fortsatte Erik Farup som viceoldermand og kasserer. Den 26. april 2023 blev Erik Farup så valgt som oldermand

Af Nina Hald

Klamphuggere og bønhaser!

Mellem smede og mod svindlere måtte urmagere i årtier kæmpe bravt for at få etableret deres eget laug. Her følger deres historie med udgangspunkt i Uhrmagerlaugets oldermandskæde.

Kæden fra 1955 markerede (og fejrede) 200-året for laugets etablering. ”Man ønskede sig en vældig oldermandskæde, og Uhrmagerlauget lagde bestillingen hos guldsmed Einar Jørgensen, der havde værksted på Østerbrogade i København”, fortæller oldermand Erik Farup, der også er hurtig til at sige, at han synes, at kæden den smukkeste af alle eksisterende oldermandskæder. ”Men nu er jeg selvfølgelig også forudindtaget”, siger han med et lunt smil. Når han bærer kæden til en officiel begivenhed som for eksempel medaljeoverrækkelsen på Københavns Rådhus, bliver der lagt mærke til ham af samme grund.

I forbindelse med den visuelle gennemgang af oldermandskæden, er det også oplagt med lidt historie om Uhrmagerlauget. Det blev stiftet i 1755 for at komme klamphuggere og bønhasere –hvilket betyder fuskere – til livs.

Oldermandens laugskæde med den store kapsel, hvorpå laugets segl ses

Kong Frederik 5. (1723–1766) gav lauget dets artikel, så lauget selv kunne stå for uddannelsen af urmagere. ”Der lå stor magt i at kunne uddele autorisation. Ingen kunne konkurrere med os og sælge ure, uden de var uddannet urmagere fra lauget”, som Erik Farup genfortæller historien.

Før da havde urmagerne været klumpet sammen med smedene, hvis ældste skrift dateres til den 15. april 1512, men det bekom aldeles ikke urmagerne, som opfattede sig selv som finere håndværkere og kunstnere.

”Da det første værk blev smedet til et tårnur i hovedstaden – så vidt vides var det uret til Vor Frue Kirke i begyndelsen af det 16. århundrede – stod urmagerne opført laugsmæssigt under Smedelauget i København”, fortæller Erik Farup. Som årene gik, udviklede urene sig fra tårnure til standure, vægure og lommeure – altså

med mindre og mindre og finere og finere værker. ”Der har helt sikkert været udkæmpet hårde faglige kampe mellem urmagerne og smedemestrene, hvoraf sidstnævnte skal have haft en instinktiv uvilje mod alt nyt. Urmagerne ønskede sig derfor deres eget laug med tilsvarende beskyttelse og rettigheder, uden at behøve at underkaste sig smedemestrene”, fortæller Erik Farup, for det var urmagerne utåleligt, at smedemestre skulle sidde til doms over deres arbejde!

Først i Smedelaugets artikel, som kong Christian 5. (1646-1699) udstedte den 13. november 1674, aner man urmagernes faglige nødvendighed for et selvstændigt laug, men der kom dog til at gå 81 år, inden Uhrmagerlauget bliver stiftet den 18. juli 1755 med laugsartikler af kong Frederik 5.

Den nye oldermandskæde

Ved 200 året for Uhrmagerlaugets etablering valgte guldsmed Einar Jørgensen en rig frodighed til oldermandskæden, som han skrev i et medfølgende brev ved overdragelsen af kæden. På kæden hænger et stort motiv i form af laugsseglet, udført af 18 karat guld. Over den store kapsel, som laugsseglet danner, er anbragt en galende hane, morgendagens ældste symbol.

Inden i kapslen er en sølvbog, på hvis sider laugets oldermænds navne er indgraveret. På hver side af kapslen har guldsmeden anbragt fakler (sandsynligvis af elfenben), symbolsk fordi mennesker har brug for lyset – endvidere fordi den olympiske fakkel er nært knyttet til tiden og det løbende menneske. På det venstre relief ses det fyldte timeglas; moderen med det spæde barn; blomsterne, der har foldet sig ud, foråret, det smukke i menneskets liv. Det højre relief viser det afsluttende timeglas, det er udrundet; barnet hvis liv er udslukt og som føres til himlen af en engel op til stjernevrimlen, som hører vinteren, mørket og den tavse tid til. Rundt om kæden ses stjernetegnene med relieffer ciselerede med punsler og belagt med guld.

Urhmagerlauget i Kjøbenhavn

Frem til den 18. juli 1755 fik Uhrmagerlauget kongebrev. Den oldermandskæde, som Uhrmagerlaugets oldermand bærer i dag, blev lavet til laugets 200-årsjubilæum i 1955. Den er udført i sølv og guld; 120 cm lang med en vægt på 821 gram. De 32 foregående oldermænds navnene er indgraveret i bogen under laugets logo. Den første oldermand var N.E. Ziegenhirt; Erik Farup blev valgt som den 33. oldermand for lauget den 26. april 2023. De 33 oldermænd har gennem 270 år varetaget urmagermestrenes interesse i nærings- og håndværkerlivet, lærlinges oplæring samt medvirket til oprettelsen af Urmagerskolen i 1889. I dag er der 34 medlemmer af Uhrmagerlauget.

Laugsartikler og den første protokol ført med sirlig håndskrift

Sølvbogen inde i laugskædens kapsel

Laugets lade

Ved oprettelsen af Uhrmagerlauget fik man også egen lade – en stor æske udført af egetræ med indlæg og forsynet med en solid dobbeltlås. Nye medlemmer optages over åben lade i tråd med de gamle skikke, med håndtryk af oldermanden nøjagtig som den formelle tradition dikterer.

I laden opbevares laugsartikler, laugets første protokol, ført med sirlig skrift og tilgængelige for nutids forskere, en dirigentklokke i sølv og en vægtig sølvplade, der beretter om den 25. oldermand O.P. Wiebes udnævnelse til æresmedlem.

DANMARKS BILLIGSTE SMYKKEÆSKER

Uden at gå på kompromis

Hos Jarnes finder du smykkeæsker til alle behov

– uanset om du søger klassiske løsninger til butikken eller prisvenlige alternativer til kampagner og outlet.

✔ Stort farveudvalg

✔ Lav pris – høj værdi

✔ Outlet med store besparelser

Mindeord

Forhenværende guldsmed og stenfatter Niels Viggo Rasmussen i Køge sov stille ind på Køge Sygehus den 19. august 2025.

Viggo Rasmussen blev godt 90 år; han var enebarn, blev aldrig gift, og viede en stor del af sit liv til sit arbejde. Gennem sit lange liv blev han kendt både i Danmark, men også i udlandet for sit fine guldsmede- og stenfatterarbejde. Han var udlært som guldsmed hos Ib Wahl i Vanløse og fik en grundig efteruddannelse i sætning af ædelsten i Idar-Oberstein i Tyskland. Da han kom hjem efter at have tilbragt et par år Tyskland, arbejdede Viggo Rasmussen i mange år hos Dragsted i København. I en moden alder etablerede han eget guldsmedeværksted i Køge. Parallelt med sit arbejde øste Viggo Rasmussen rund-

håndet ud af sin faglige viden, også hos Aktiv Guld, hvor mange af vores kursister har haft glæde af at lære af ham. Han var en vellidt og højt respekteret guldsmed og ædelstensfatter; hans faglighed, varme og venlighed vil blive husket og savnet. Han fik også videregivet sin specialviden på en lang række kurser for guldsmede i Norge, Sverige, Island og Tyskland. Viggo Rasmussen var en meget rar og venlig mand og fik mange venner, hvor han færdedes.

Vi er mange, der kommer til at savne ham. Han blev bisat fra Sankt Nicolai Kirken i Køge onsdag den 27. august, og efter hans eget ønske blev hans urne senere nedsat på fællesgraven på Klosterkirkegården i Køge.

Æret være Viggos minde.

www.udsugning.info

Vi er specialister i punktudsugning

Vi renser, måler og monterer punktudsugningsanlæg i hele Danmark og sørger for, at anlægget opfylder Arbejdsmiljølovens krav. Gratis og uforpligtende tilbud.

Rune Becher

Tlf. 23 25 85 24 rune@frisorudsugning.dk

- også til guldsmede