Grønlandske Børn ÅRSBERETNING
2O24-2O25
Mod, handlekraft og lokalt engagement styrker børn og unge
Vi lever i en tid, hvor der bliver stillet mange spørgsmål – ikke mindst om relationen mellem Grønland og Danmark. Det er en tiltrængt samtale. Min forhåbning er, at det både i Danmark og Grønland vil betyde et stærkere fokus på trivsel og muligheder for grønlandske børn og unge.
Iårets løb har der været stor opmærksomhed i Danmark på anbringelse af grønlandske børn uden for hjemmet; en debat der rummer både vigtige spørgsmål og nødvendige refleksioner. Det er afgørende med en kvalificeret sagsbehandling, som tager højde for familiernes kulturelle baggrund. Det har vi i Grønlandske Børn arbejdet for ved at møde 400 kommunale sagsbehandlere i danske kommuner. Vores rådgivende team har blandt andet fortalt om grønlandsk kultur, sprog og familieliv med et mål om at undgå fordomme og misforståelser i sagsbehandlingen.
Forebyggende indsats skaber bedre livsvilkår
Vi må også sætte fokus på forebyggelse, hvis vi skal reducere antallet af anbringelser – både i Grønland og Danmark. I Grønland er vi gennem vores børnebisidderordning Najorti ofte vidner til, at der ikke er blevet handlet hurtigt nok, når børnene har det svært. Vi tror på, at tidlig, forebyggende indsats kan gøre en forskel og forhindre, at problemer udvikler sig til alvorlige sager om omsorgssvigt og anbringelser.
Vi har derfor sat et større fokus på forebyggelse. Vi ved, at lokale indsatser i små samfund har potentiale til at skabe positive forandringer for børn og unge. Det er forebyggelse, når vi støtter op om et lokalsamfund, så lokalsamfundet kan støtte op om de børn og unge, der har brug for det. Derfor arbejder vi målrettet på at skabe styrkede livsvilkår for grønlandske børn og unge – der, hvor de lever og har deres hverdag. Vores mission er at skabe og understøtte lokale tiltag, der både styrker børns livsmestring og åbner veje til uddannelse og job.
Engagerede voksne rollemodeller støtter børn og unges fremtidsmuligheder
Gennem initiativer som Ikioqatigiinneq, som bygger på samarbejde med engagerede voksne i mindre grønlandske lokalsamfund, ser vi, hvordan de nære fællesskaber har positiv indflydelse på børns trivsel. På samme måde skal vores nye mentorordning i Danmark, Suluk, være en støtte for grønlandske unge, som får hjælp til både hverdagslivet og deres fremtidige mål.
Børn og unge vil altid møde udfordringer i livet, som kræver både mod og handlekraft at overvinde – især børn og unge, som befinder sig i en udsat livssituation. At have mod til at prøve noget nyt og handlekraft til at skabe muligheder for sig selv kan være afgørende for barnets udvikling. Derfor arbejder vi med at styrke børns og unges evne til at formulere deres drømme og mål, så de kan tage ejerskab over deres egen fremtid.
Vi sætter skub i børn og unges mod og handlekraft
At styrke mod og handlekraft er en vigtig del af forebyggelse - og dermed bedre liv for de børn og unge, som har det svært. I Grønlandske Børn samler vi lokale kræfter, engagerede frivillige og kompetente fagmedarbejdere for at skabe udviklende fællesskaber, hvor barnet og den unge kan afprøve nyt, finde modet til nye veje og opleve, at de er værdifulde. Det giver et fundament for, at børn og unge kan vokse og udvikle sig i trygge rammer. På den måde kan vi skabe de nødvendige forandringer, der styrker grønlandske børns liv og fremtid både i Grønland og i Danmark.
Puk Draiby Generalsækretær i Grønlandske Børn
Flere kræfter til det lokale fællesskab
Der bor 820 børn og voksne i Qeqertarsuaq i Diskobugten. I 2025 får de mulighed for at blive en del af indsatsen Ikioqatigiinneq, som allerede er i gang i Kullorsuaq og Nanortalik. Ikioqatigiinneq er en lokalt baseret og langstrakt indsats, hvor vi i samarbejde med lokale frivillige og lokale fagpersoner arbejder med at engagere lokalsamfundet i at skabe et mere trygt og godt børne- og familieliv. Det sker gennem en række initiativer og aktiviteter, som byens indbyggere er med til at udvælge og udvikle.
“Vi glæder os meget over det tætte samarbejde, vi har indgået med Qeqertarsuaq – især til for alvor at lære alle de stærke lokale kræfter at kende, som allerede gør en kæmpe forskel for børn og unge i byen. Med Ikioqatigiinneq har vi mulighed for at understøtte deres indsats, så flere kan få gavn af eksempelvis foreninger eller fællesaktiviteter”, fortæller Julie Lynge, som er sekretariatschef i Nuuk.
Qeqertarsuaq er blandt andet kendt for sine sorte sandstrande, som også blev benyttet som legeplads, da vi i 2021 afholdt sommercamp. Sommercampens mange gode samarbejder bygger vi nu videre på for sammen at skabe flere muligheder for børn og unge.
Turen til Qeqertarsuaq går via fly til Illulissat og derfra videre med enten helikopter eller båd. Det betyder, at det er både dyrt og tidskrævende for familier at rejse ud – og derfor kommer vi også til byen med en sommercamp i 2025, hvor lokale og internationale frivillige sammen vil skabe gode sommeroplevelser for børn, unge og familier.
Mentorer spejler de unge positivt
Udfordringerne kan være mange – og de kan se meget forskellige ud, når grønlandske unge kæmper med at finde fodfæste i Danmark. Manglende forventninger og tro på sig selv er nogle af de væsentlige barrierer for at få et godt unge- og voksenliv. En ny indsats i Grønlandske Børn vil vende de unges selvfortælling på hovedet.
Ifølge Jeanne Funch Asmussen, som er chef for børne, unge- og familieindsatsen i Danmark, er der mange gode grunde til at vende blikket mod de unge og styrke indsatsen netop i overgangen mellem barn og voksen.
“Med ungdomslivet følger der en række valg, som har betydning for det liv, de unge kommer til at leve som voksne. Det kan opleves som et tungt ansvar, som kan være både sårbart og vanskeligt at håndtere, ikke mindst for de unge, vi møder, som har flere barrierer i deres liv. Det er både sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige barrierer, og mange har en opvækst, der påvirker deres trivsel og livsmuligheder negativt. Det gør dem ekstra sårbare i ungelivet, og flere snubler”.
Negativ selvfortælling står i vejen
Manglende tro på egne evner er en væsentlig barriere, noget som ofte forstærkes i mødet med negative forventninger, som man kan møde i Danmark. “Jeg har hørt flere unge give udtryk for, at de ikke tror på, at de kan lykkes med det, de drømmer om. Det er en selvfortælling, vi vil have vendt på hovedet”, siger Jeanne.
Støtte og kærlige skub
I Suluk får hver ung en mentor, som går lige ved siden af dem gennem længere tid. Jeanne fortæller: “Fra vores øvrige ungeindsatser kan vi se, hvor afgørende en betydning det har, at der er én person, der udgør en stabilitet, og som spejler den unge i et opbyggeligt og positivt billede. De unge har brug for den kontinuerlige støtte, men også for kærlige skub. For mange grønlandske unge kræver det faktisk et mod og en helt ny tænkning for at kigge på dét, de kan og er gode til”.
Suluk betyder ’vinge’ og er en mentorordning for unge grønlændere i Danmark, som har brug for støtte til at finde deres egen vej til uddannelse og arbejde. Målet er, at flere unge påbegynder eller fastholdes i enten uddannelse eller job og tilegner sig både faglige og personlige kompetencer, som de kan tage med ind i voksenlivet. At arbejde med og for de unge er på ingen måde noget nyt i Grønlandske Børn, og Suluk står heller ikke alene, for Grønlandske Børn har en række indsatser for unge, hvor de kan deltage i udviklende fællesskaber og tilegne sig personlige kompetencer som mod og handlekraft, formulere mål for sig selv og lægge konkrete planer for, hvordan målet opnås.
Suluk gennemføres i samarbejde med Egmont Fonden.
På næste side kan du møde Ole Kristian på 24 år og hans mentor Nuka.
Jeg får det simpelthen godt af at mødes med Nuka
Nuka Abelsen er 48 år og arbejder som selvstændig med grønlandske familiesager for kommuner og private – og så er han mentor for Ole Kristian Lyberth. Ole Kristian er 24 år og læser til teater-, event- og av-tekniker i København - en uddannelse han er kommet i gang med i kraft af støtten fra Nuka. Nuka og Ole Kristian mødes cirka en gang om ugen og snakker i telefon flere gange om ugen.
Ole Kristian
Jeg har ikke nogen at gå til, når noget er svært, så der hvor nogen vil gå til deres forældre for at få opbakning eller støtte til at overkomme noget, der går jeg til Nuka. Jeg stoler på ham, jeg har tillid til ham, og han dømmer mig ikke.
Nuka lytter, men kan også minde mig om, at jeg selv har et ansvar og lidt provokerende sige, at jeg skal komme ud af offerrollen. Men jeg ved, at han siger det til mig for at motivere mig til at gøre noget, der er godt for mig, som gør, at jeg flytter mig og udvikler mig. Der er meget, jeg ikke ville have opnået, hvis ikke Nuka pressede mig lidt. På FGU betød det, at jeg fik taget mig sammen og fik 10 i dansk og 12 i matematik.
Det er både store og små ting, jeg snakker med Nuka om. Ofte er det små ting, der står i vejen for nogle større forandringer i mit liv. På et tidspunkt havde jeg meget tankemylder, kunne ikke sove og jeg drak en masse energidrik. Det var noget, der holdt mig i en negativ spiral, og det var sammen med Nuka, at jeg fik vendt det om og fik et overskud, fx til at søge ind på den eventuddannelse, jeg går på nu.
Den relation, vi har opbygget, betyder meget for mig. Jeg kan godt have en tendens til, at mit overskud og mit humør daler, men når jeg har mødtes med Nuka, kan jeg se det hele klarere. Jeg får det simpelthen godt af at mødes med Nuka.
Jeg ser det sådan, at vi går på en sti med to sæt fodspor. Nogle gange bliver fodsporene, der går ved siden af hinanden, til ét sæt fodspor. Det er fordi, jeg bærer noget af tiden, men så går vi sammen side om side igen. Det veksler lidt hvor meget, der er brug for, at jeg bærer.
Jeg har måtte sige: Det er ikke en snakkeklub. Jeg vil gerne lytte, men vi skal også fremad. Det er ok at være nede og være dér lidt og samle kræfter, men man kan ikke blive der i fosterstilling. Man bliver nødt til at komme op igen og komme videre.
En af mine opgaver er at få Ole Kristian til at få øje på sine styrker, dem har han rigtigt mange af. Men også at være nysgerrig sammen med ham på det, der står i vejen.
Jeg tror på Ole Kristian, det tror jeg godt, han kan mærke. Ole Kristian skal ikke imponere mig, og jeg kommer aldrig til at dømme ham. Jeg har ikke en holdning til hvilken vej, Ole Kristian skal gå; mit råd kan ramme skævt. Men jeg kan være med til at vurdere konsekvenserne ved de valg, han træffer i sit liv.
Jeg lærer også fra Ole Kristian. Jeg lærer noget om at være ung i dag, men også om mig selv. Vi har opbygget en god og stærk relation, som betyder noget for os begge to.
Nuka
Lokale frivillige styrker sommercamps
Hvert år afholder Grønlandske Børn sommercamps i små lokalsamfund, og i 2024 gik turen til Nanortalik og Kullorsuaq. Ugerne var fyldt med leg og latter, sammenhold og kreativitet – og ikke mindst en masse glade børn, unge og frivillige.
Helt særligt var det, at campen i Kullorsuaq havde 17 lokale frivillige i alderen 15-61 år, som skabte gode sommeroplevelser for bygdens børn og unge. De lokale frivilliges kendskab til børnene og deres familier og til det liv, der leves i lokalsamfundet, er uundværligt for at skabe en god camp.
Deres store engagement er også altafgørende for, at de gode initiativer, der opstod under campen, kan leve videre i bygden. Samtidig er de med til at sikre, at vi fortsat kan engagere endnu flere frivillige.
“Os der har prøvet det før, fortæller om det til andre i bygden. Vi fortæller, hvor sjovt det er at være med”, fortæller campleder Susanne Eliassen.
Stærkt sammenhold mellem lokale og internationale frivillige
De lokale frivillige var ikke alene om at skabe en begivenhedsrig sommercamp – vi havde nemlig sat et stærkt hold af både lokale og internationale frivillige. Projekt- og udviklingskonsulent i Grønlandske Børn, Rikke Louise Kuhn, fortæller:
“De internationale frivillige bidrager med nye måder at lave aktiviteter på, og de giver hele lokalsamfundet et vindue ud i verden. Sammen skaber alle de frivillige sjove, nye og anderledes aktiviteter for bygdernes børn og unge. Og netop de internationale frivillige er et stort trækplaster for de lokale frivillige. De er meget nysgerrige på at møde og arbejde sammen med de internationale frivillige”.
Det har været rigtig sjovt at prøve nye lege, og jeg har fået nye venner fra andre steder i verden.
Til glæde for børnene
Vigtigst af alt formåede alle de frivillige i både Nanortalik og Kullorsuaq at skabe en fantastisk sommer for børn og unge - historier blev delt på kryds og tværs, og kulturmødet var inspirerende for alle. Både børn og voksne skabte nye venskaber og fik oplevelser med sig videre, som de altid kan huske tilbage på.
“Min datter er kommet hjem hver dag og har fortalt om, hvordan hun har prøvet mange aktiviteter sammen med voksne, og at hun er blevet venner med de frivillige. Hun elsker det!”, fortæller Arnannguaq Poulsen, som er mor til et af de børn, der deltog i sommercampen.
Børnene vokser i naturen
Udelivet og aktiviteterne i naturen giver et vigtigt afbræk fra en hverdag, hvor børnene oplever ikke at slå til eller passe ind. Mødet med naturen åbner deres øjne for, at de har ressourcer, de ikke vidste, at de besad. Det er børne- og familievejlederne Marianne og Charlotte enige om. I Nuan i Esbjerg fylder udeliv og naturen meget i børneindsatsen.
Minik på ni år opsluges af at lade sandet løbe mellem fingrene igen og igen. De store piger hopper ned fra klitterne med armene strakt ud til siderne og hviner. Hele børnegruppen med pandelygter i mørket og stilheden, der omslutter dem, og de hvisker, fordi det er lidt uhyggeligt, men også dejligt. Billederne er mange. De fleste udspiller sig på Fanø, hvor Marianne og Charlotte og en række frivillige er med børnegruppen på weekend.
Naturen bider fra sig
Lejren ligger smukt, et stenkast fra stranden ved Vadehavet.
“Naturen er tæt på, og vi gør meget ud af komme ud i al slags vejr” fortæller børne- og familievejleder Charlotte og fortsætter:
“Naturen er ikke altid blid sommerregn eller vind i håret, der køler på en varm sommerdag. Udeliv kan også være krævende og bide fra sig, man kan blive kold, man kan få en våd sok eller man kan falde og slå sig – men vi oplever en børnegruppe, som tager det hele med et meget stort overskud. Jeg har ikke tidligere mødt den udholdenhed og glæde hos børn ved at være udenfor – også når naturen bider lidt fra sig. Og jeg har endda været lærer i 21 år”.
Vi hoppede fra isflage til isflage
Marianne voksede op i Tasiilaq, og Charlotte boede i Nuuk gennem fem år som barn. De har begge oplevet naturen som en stor del af deres opvækst. Derfor er det vigtigt for dem at give børnene oplevelser og erfaringer netop i uderummet. Marianne fortæller:
“Jeg husker fra min egen barndom, hvordan vi var udenfor mange timer om dagen, men også hvordan vi udfordrede faren i naturen. Når vi hoppede fra isflage til isflage for eksempel – det var helt naturligt for os. Når jeg tænker tilbage på det, så var det med til at skærpe vores opmærksomhed og give os en følelse af at mestre noget, overkomme noget – det tror jeg faktisk er vigtige menneskelige egenskaber, som naturen kan give os. Det vil vi gerne give videre til børnene i Nuan. De skal ikke udsættes for fare, men de må gerne komme lidt ud, hvor der er noget på spil. Vi tror på, at det er et sted, de vokser”.
Når vi bevæger os ud i naturen, bevæger vi os også lidt uden for vores vante, ufarlige rammer, og vi bliver afhængige af hinanden. Børnene mærker helt konkret, at der er brug for dem. Alle er vigtige. Mange får konkrete oplevelser, hvor de erfarer at overskride og overkomme noget, de ellers ikke har turdet eller vidste, at de kunne.
Charlotte, børne- og familievejleder.
Børnene rykker sammen
I Esbjerg er børnegruppen i Nuan mellem 9-15 år. I Nuan mødes de til forskellige aktiviteter: Børneklub, fællesspisninger, dagsture og fejring af højtider. Det hele fungerer som et udviklende fællesskab, hvor børnene kan sænke skuldrene og blive fyldt op med gode oplevelser sammen med andre grønlandske børn. Seks gange om året er børnegruppen på weekendtur, ofte på Fanø, hvor udelivet er en vigtig prioritet.
Marianne husker tilbage på en episode, hvor en dreng kæmpede med rigtigt tunge problemer derhjemme og var med ude på en tur på Fanø sammen med de andre børn.
“Det udviklede sig til at blive en meget lang tur, og vi var langt væk fra hytten. Undervejs blev han træt og mistede modet, og de andre børn tog ved ham: Nogle tog ham under armene, andre tog ved rundt om anklerne. Det var lidt en leg, men der var en alvor nedenunder. Børnene rykkede sammen og sørgede for at få alle med, og drengen fik en oplevelse af helt konkret at blive båret på et tidspunkt, hvor han var allermest sårbar. Det glemmer jeg ikke”.
Vores fælles historie har betydning
Hvordan er det at bo og leve i Grønland? Hvilken betydning har kolonihistorien haft på den moderne grønlænder? Og hvorfor er ansigtsmimik så vigtig?
Umiddelbart spørgsmål der ikke har noget med sagsbehandling på et dansk kommunekontor at gøre. Men viden om Grønland burde være obligatorisk for alle fagpersoner, der møder grønlandske familier, mener chef for rådgivningen i Grønlandske Børn, Jeppe Bülow Sørensen.
Med Styrket Sagsbehandling formidler faglige rådgivere viden om Grønland, grønlandsk kultur og de to landes historie. På temadage og ved faglige oplæg har vi nået mere end 400 fagpersoner.
Udover rådgivning i konkrete anbringelsessager, er oplysning en vigtig del af indsatsen Styrket Sagsbehandling.
“Grønlændere ved meget om Danmark og danskere, men det går ikke den anden vej”, fortæller Jeppe, som er chef for Rådgivningen i Grønlandske Børn. ”Grønland og grønlændere fylder meget lidt i den danske folkeskole og på vores uddannelser. På socialrådgiveruddannelsen er det ikke en del af pensum. Den manglende viden kommer til at stå i vejen i mødet med vores grønlandske medborgere”. Ifølge Jeppe Bülow Sørensen er viden om hinanden et redskab til at være i øjenhøjde, og her er vores fælles historie ikke til at komme udenom.
“De fleste danskere kender til kolonihistorien, men jeg tror, de færreste kender til dybden af de traumer og konsekvenser, som fortidens begivenheder har haft for grønlænderne. Danskernes og grønlændernes relation bygger på et meget ulige magtforhold, og det er på spil – ikke mindst på et dansk sagsbehandlerkontor, hvor sagsbehandleren kan tage beslutninger, der potentielt er meget indgribende,” fortæller Jeppe Bülow Sørensen og fortsætter:
“Rummet kan være præget af skepsis og ængstelighed, og danskere og grønlændere har meget forskellige livsverdener og måder at kommunikere på. Grønlændere kommunikerer fx meget nonverbalt ved deres ansigtsmimik. Det er alt sammen noget, der er vigtigt at vide, ellers kan der være for mange signaler, man ikke fanger, eller måske drager man forfejlede eller forhastede konklusioner”, siger Jeppe Bülow Sørensen.
Med rådgivning og oplysningsindsatsen arbejder vi for at kaste lys over nogle af de blinde punkter, der kan være i mødet med grønlandske medborgere, så sagsbehandlerne kan møde familierne med stærkere forudsætninger og en større forståelse.
Henriette Berthelsen er en af 10 rådgivere i Styrket Sagsbehandling: “Der er forholdsvist flere grønlandske børn end børn med dansk baggrund, der anbringes i Danmark. Én anbringelse taget på baggrund af kulturelle forskelle og misforståelser er én for meget. Med styrket sagsbehandling arbejder vi for, at fordomme og forforståelser ikke står i vejen i sager, der involverer grønlandske familier.
Styrket Sagsbehandling er et gratis tilbud om information og faglig sparring til sagsbehandlere i familiesager. Rådgiverne, som arbejder i hele Danmark, er alle fagpersoner, der har arbejdet med børneog familiesager både i Danmark og Grønland. De kender til både grønlandsk sprog og kultur og kan tilkaldes både i konkrete sager og til generel oplysning på eksempelvis et personalemøde eller en temadag.
Aputsiaq er mit forbillede
I Grønlandske Børn deltager børn og unge i forskellige indsatser afhængig af alder og behov. Børnene følges ad i mange år og bliver til unge mennesker sammen. Mange bliver hinandens bedste venner og støtter i livet. For Titken var det vennen Aputsiaq, der gav ham styrken til at søge ind på en uddannelse.
Det var vigtigt for mig at have nogen omkring mig, der kunne sætte sig ind i, hvordan det var at være mig. Nogen der kæmpede nogle af de samme kampe, fortæller Titken. I indsatsen Sisi for anbragte børn fandt han et fællesskab og ikke mindst vennen Aputsiaq, som fik stor betydning for Titken. Faktisk er det Aputsiaqs fortjeneste, at Titken nu er ved at uddanne sig som murer, fortæller Titken.
Titkens vej ind i Sisi gik gennem andre indsatser i Grønlandske Børn. Titken var 12 år, da han først begyndte at komme med på weekendture og deltog i fællesspisninger og andre familiearrangementer sammen med sin mor og lillebror. Siden blev Titken anbragt uden for hjemmet og kom med i netværket for anbragte børn. Han var 16 år og ifølge hans egne ord både indadvendt og stille, men under det hele lå en vrede.
Titken fortæller om en barndom med mange svigt, ikke mindst fra det opholdssted, hvor han blev anbragt. Det var en hverdag med mange sanktioner og voksne, der optrappede konflikter og benyttede magtanvendelser i stedet for at møde de unge på en god måde, husker Titken. Med tiden vendte Titken vreden indad.
Sisi er et netværk for grønlandske børn bosiddende i Danmark, der er anbragt uden for eget hjem i danske plejefamilier eller på institution. Børnene kommer på weekendture og sommercamps, hvor det handler om at have det sjovt sammen med ligesindede og samtidig bearbejde det tab, det er at blive anbragt uden for hjemmet. Her møder de også frivillige, som kender til at være grønlandsk barn anbragt uden for hjemmet . Sisi giver børnene adgang til et vigtigt og stærkt fællesskab, hvor der er fokus på at styrke kontakten til deres grønlandske kulturbaggrund.
Apputsiaq sparkede mig i gang på en god måde, siger Titken, der var 12 år, da han første gang var med i Grønlandske Børns aktiviteter. I dag er Titken 23 år og i gang med at uddanne sig til murer.
Sisi blev et vendepunkt
I Sisi mødte Titken andre anbragte børn med historier, der lignede Titkens, og der var voksne, der lyttede og skabte rammerne for et stærkt og godt fællesskab for dem, der var i gruppen, fortæller Titken. Der var en tryghed til at dele de svære ting, og den tunge bagage føltes lidt lettere. Følelsen af at blive mødt blev et vendepunkt for Titken.
“Jeg blev mere selvsikker. Jeg fik et fællesskab, som kunne bakke mig op – et sted, hvor jeg ikke skulle være bange for noget. Jeg blev mere åben, og jeg lærte, at vi alle er mennesker og ens på en måde. Det fik mig til at indse, at jeg ikke behøvede at være så usikker”.
Aputsiaq er mit forbillede
I dag er Titken med sine 23 år ’vokset ud af ’ Sisi, men han er stadig med i netværket og ser de andre fra Sisi som en slags familie. Han har fået venner for livet, siger han selv. Særligt én har betydet meget for Titken, nemlig vennen Aputsiaq, som også var barn i Sisi dengang.
“Aputsiaq er særlig for mig; han har altid været mit forbillede. Han magtede heller ikke skolen, men han gjorde det alligevel. Han var skoletræt ligesom mig og skulle tage sig meget sammen, men kom i gang med tømreruddannelsen. Han sagde han til mig: Du burde stramme op, så er det ikke hårdere. Han sparkede mig i gang, så jeg søgte ind på mureruddannelsen”.
I dag er Titken i fuld gang med mureruddannelse. Det var Aputsiaq, som blev afgørende for, at Titken fik modet og lysten til at søge ind på en uddannelse.
“Han havde en styrke, som på en måde smittede mig. Han vidste, hvordan det var at være mig og kæmpede nogle af de samme kampe. Hvis han kunne, så kunne jeg også”.
Socialstyrelsen: Najorti er central for børn og unges inddragelse i deres egne sager
I2024 havde 183 børn og unge støtte fra en bisidder – en najorti – i forbindelse med deres sagsforløb i en grønlandsk kommune. Det er blevet lovpligtigt for kommunerne at tilbyde mindreårige en najorti, og Grønlandske Børns najorti-korps er en helt central del af, at det kan lade sig gøre. Det politiske fokus på betydningen af at inddrage børnene i deres egne sager betyder, at Grønlandske Børn og Socialstyrelsen i Grønland netop har underskrevet en treårig samarbejdsaftale.
Børnebisidderne i Najorti står til rådighed for børn og unge, der bliver en del af en socialsag. Najorti sikrer, at barnet eller den unge forstår hvilke beslutninger, der træffes og på hvilket grundlag, at barnets perspektiv inddrages og hjælper barnet til at udtrykke sin mening. Børns inddragelse i egne sager er ikke blot et lovkrav og en af barnets rettigheder, men også en konkret måde at skabe en markant og positiv forskel for et barn og en ung.
“Det er en prioritet for Socialstyrelsen, at børn i hele landet bliver inddraget i deres egne sager. Socialstyrelsen ser samarbejdsaftalen med Grønlandske Børn som central for, at der løbende kan uddannes nye børnebisiddere, og dermed at børn og unge i Grønland har mulighed for at få en kvalificeret bisidder”, fortæller Ida Rasmussen, som er specialkonsulent i Socialstyrelsen og fortsætter: “Samarbejdsaftalen er desuden med til at styrke det generelle samarbejde med Grønlandske Børn omkring vores fælles mål om at udvikle og styrke børns inddragelse”.
“Det er vigtigt, at det enkelte barn bliver hørt og anerkendt, samt at barnet forstår, hvad der sker og hvorfor. Det kan skabe en højere grad af tryghed for barnet. Samtidig øges sandsynligheden for, at børn får den rigtige hjælp, når de selv har haft mulighed for at sætte ord på deres tanker og følelser – og det kan en børnebisidder være med til at facilitere”, fortæller Ida Rasmussen.
Rettighed – Pisinnaatitaaffik • Samtale – Oqaloqatigiinneq • Bisidder – Illersu isoq • Skole – Atuarfik • Kommune – Kommuni • Rettighed – Pisinnaatitaaffik
Samtale – Oqaloqatigiinneq • Bisidder – Illersuisoq • Skole – Atuarfik • mune – Kommuni • Rettighed – Pisinnaatitaaffik • Samtale – Oqaloqatigiinneq
Bisidder – Illersuisoq • Skole – Atuarfik • Kommune – Kommuni • Rettighed – Pisinnaatitaaffik • Samtale – Oqaloqatigiinneq • Bisidder – Illersuisoq – Atuarfik • Kommune – Kommuni • Rettighed – Pisinnaatitaaffik • Samtale – Oqaloqatigiinneq • Bisidder – Illersuisoq • Skole – Atuarfik • Kommune
Grønlandske Børn har i 2024 uddannet otte nye bisiddere fra Upernavik og Maniitsoq.
Bisidderkorpset består af 47 bisiddere i 12 forskellige byer og bygder i Grønland. I 2025 uddanner vi bisiddere i Tasiilaq, Narsaq, Qasigiannguit og Uummannaq.
Så mange nåede vi
1.328 grønlandske børn, unge og forældre i Grønland og i Danmark fik i 2024 støtte fra vores organisation til at komme godt videre.
Ivores indsatser i Grønland - blandt andet bisidderordningen Najorti, voldsforebyggelsesindsatsen Tassa!, to sommercamps og Ikioqatigiinneq, hvor vi arbejder med at understøtte lokale fællesskaber - har vi i alt haft kontakt med 560 børn og unge i 2024. I Najorti har vores bisiddere støttet 183 børn og unge i deres møde med myndighederne for at sikre, at børnene forstod deres sag og blev tilstrækkeligt inddraget i de beslutninger, der blev taget om deres fremtid.
I Danmark har vi gennem vores brede familieindsats Nuan, vores netværk for anbragte børn og unge Sisi og vores ungeindsatser mødt og støttet 568 børn og unge og deres familier. Vi har gennem det seneste år især arbejdet på at styrke vores indsatser for unge – blandt andet med et nyt mentorprogram, Suluk, som giver den enkelte unge en stærk voksen at læne sig op ad gennem en foranderlig del af tilværelsen.
Frivillige gør en kæmpe forskel
Det frivillige engagement er en vigtig del af flere af vores indsatser – det giver os både mulighed for at komme bredere ud med vores indsatser, og samtidig er det en god oplevelse for børn og unge at opleve voksne mennesker, som virkelig vil dem uden at forvente noget til gengæld.
En af de frivillige er Agarthe Hansen fra Aalborg. Hun er i dag pensionist, men har tidligere arbejdet som blandt andet socialpædagog i både Grønland og Danmark. Hos Grønlandske Børn har hun været med børn og unge fra Sisi på weekendture de seneste år.
Økonomisk overblik
Den samlede omsætning for Grønlandske Børn var 23 mio. kroner i 2024.
En stor del af vores indtægter kommer fra offentlige midler i henholdsvis Danmark og Grønland, mens private fonde står for 29 procent, medlemmer og private bidrag for 9 procent og arv på 8 procent.
“Det er så dejligt for mig at opleve, hvor glade børnene i Sisi er for at se både hinanden og de voksne, når vi mødes på weekendture. Det gør stort indtryk på mig, hvor åbne børnene er, og hvor meget de kan. I Sisi kan jeg være med til at give dem kærlighed, støtte og ro. Så kan de endnu mere”, fortæller hun.
Agarthe bliver suppleret af Naja Von Sehested, som i år kan fejre 10 års jubilæum som frivillig i København:
“Det bedste ved at være frivillig er, at jeg kan være med til at lave rammerne for, at børn og unge kan have et stærkt fællesskab og skabe gode minder. For eksempel på weekendture, hvor vi har en anden form for ro og nærvær til bare at være sammen”, siger Naja.
I 2024 deltog 140 frivillige i vores indsatser.
Her kommer pengene fra:
Offentlige midler Danmark
Medlemskontingenter og privat bidrag
Støtte fra virksomheder
Sådan bruger vi pengene:
Øvrige indsatser i Danmark
Lokaler og medarbejdere
Offentlige midler Grønland
Støtte fra foreninger
Salg af ydelser og webshop
Nuan – børne- og familieindsatsen i Danmark
Indsatser i Grønland
Oplysning og indsamling
Administration
Udviklingsarbejde
Vores arbejde kan kun lade sig gøre, fordi vi oplever stor opbakning fra både myndigheder, privatpersoner, virksomheder og fonde. Stor tak til alle, som støtter grønlandske børn, unge og familier.
Grønlandske Børn
Balders Plads 1, 2200 København N
Telefon: +45 3585 8330
Mail: fgb@fgb.dk www.fgb.dk
Sarfaarsuit 16, lejl. 303, 3900 Nuuk
Telefon: +299 263599
Bestyrelse
Thomas “Tyt” Mogensen (forperson)
Helene Brochmann (næstforperson)
Christina Tønder Bell
Tina Hjulmann Meldgaard
Jan Mørch Pedersen
Lise Dalsgaard
Michelle Bech Friis
Tina Bresson (medarbejderrepræsentant)
Redaktion:
Kathrine Saxild
Amalie Holmgaard Olesen
Julie Bauer Larsen
Fotografer:
Fotograferne Vesterbro
Julie Meldhede Kristensen
Tobias Stidsen
Peder Trolle
Mads Joakim Rimer Rasmussen
Grafisk Design
Rosa Amdi
Tryk
Grafisk Rådgivning
Årsberetningen findes også på grønlandsk og kan rekvireres ved henvendelse på fgb@fgb.dk