Grønlandske Børn/Kalaallit Merartaat Årsberetning 2023/2024

ÅRSBERETNING 2023 – 24

Et århundrede for grønlandske børn

I 2024 fejrer vi 100-års jubilæet for etableringen af Grønlandske Børn. Vi kan kigge tilbage på et helt århundrede, hvor vi har bidraget til at skabe gode vilkår for børn og unge i Grønland og grønlandske børn og unge i Danmark. Vores rejse begyndte i 1924 med oprettelsen af tuberkulosesanatorier for at tackle den tids alvorlige problem med syge og forældreløse børn. Siden da har vi konsekvent rettet vores indsats mod aktuelle udfordringer, både i Grønland og Danmark. Dengang som nu er vores mål at støtte netop de børn og unge, der har mest brug for det og bidrage markant til, at alle grønlandske børn og unge vokser op i tryghed og med udsigt til en lys fremtid.

I takt med udviklingen i både Grønland og Danmark har Grønlandske Børn udviklet sig som organisation. Det er naturligt, at vores bestyrelse nu har et formandsskab, der deles mellem Grønland og Danmark, og at bestyrelsen repræsenteres ligeligt af medlemmer fra begge lande. Siden 2012 har vores indsats i Grønland haft base på vores sekretariat i Nuuk, hvor vi stræber efter at skabe effektive og bæredygtige lokale indsatser, der er forankret i Grønland, og som bidrager til styrkelsen af civilsamfundet. Vi tror på, at et stærkt civilsamfund er en forudsætning for at skabe trivsel og udvikling for børn og unge.

Fra mange år med sommercamps for børn og unge i små lokalsamfund i Grønland ved vi, at de lokale kræfter er stærke. Det stærke civile engagement er netop afsættet for vores nye indsats, Ikioqatigiinneq, der er igangsat i 2023, foreløbigt i Nanortalik og Kullorsuaq. Ikioqatigiinneq betyder ’det vi gør for hinanden’ og er en lokal og langsigtet indsats, der skal styrke det gode Børne, unge- og familieliv i mindre lokalsamfund. Læs mere om lokale ildsjæle på side 8.

Med vores grønlandske børnebisidderordning Najorti, som blev etableret i 2015, skubber vi på, for at langt flere børn og unge inddrages, når de har en socialsag i kommunen. I Danmark påbegyndte vi i 2023 et målrettet arbejde for at sikre et bedre samarbejde og større kulturel forståelse i familiesager

med grønlandske familier. Læs mere om vores arbejde for en styrket sagsbehandling – både i Danmark og i Grønland på side 14.

Du kan også møde Pilu, som har været med i vores ungeindsats Siammartoq. Hun fortæller blandt andet om at komme fra Grønland til Danmark og betydningen af at komme ind i et fællesskab i Danmark med andre grønlandske unge, et fællesskab som fik hende til at vokse og udvikle sig.

I Grønlandske Børn tror vi på, at fællesskaber kan noget helt særligt. En af vores vigtigste opgaver er at skabe rammerne for udviklende fællesskaber for børn, unge og familier. Fællesskaber hvor deltagerne oplever, at de har en værdi for andre, og hvor der er mulighed for at springe ud i noget, man ikke har prøvet før. Det skaber mod og handlekraft og forudsætninger for at skabe ens egen vej i livet.

Som børneorganisation der arbejder for, at alle grønlandske børn skal have et trygt og godt børneliv, er en fremtid uden behovet for vores arbejde jo egentlig det største, vi kan drømme om; forhåbentligt er der ikke brug for os om 100 år! Når vi nu alligevel tager hul på et nyt århundrede, er det med viljestyrke og kampgejst, at vi fortsat arbejder for at skabe de bedste vilkår for grønlandske børn og unge.

Rigtig god læselyst!

Puk Draiby

Generalsekretær i Grønlandske Børn

100 år med sociale indsatser

– og fællesskaber for børn og unge

Året er 1929, og børn og personale fra børnesanatoriet Uummannaq er på udflugt. Grønlandske Børn åbnede sanatoriet 1929 –fem år efter det første børnesanatorie Maniitsoq. Senere drev vi også Grønlands første vuggestuer i 1960-70erne. Både sanatorierne og vuggestuerne blev sidenhen overdraget til Hjemmestyret.

dag er vi en moderne grønlandskdansk organisation med sociale indsatser og aktiviteter både Grønland og Danmark. Grønland driver vi blandt andet den nationale børnebisidderordning Najorti, men vi indbyder også til leg og lokale fællesskaber, når vi hver sommer arrangerer camps i mindre byer og bosteder i hele landet. Billedet her er fra Ittoqqortoormiit i 2015, hvor børn, unge og frivillige var på udflugt på fjeldet.

Jeg er stolt af min familie.

Jeg er stolt over, at jeg passer min skole.

Alle har noget at være STOLTE af

Josef Tarrak er grønlandsk rapper og et forbillede for en generation af grønlandske unge. På mange måder er han billedet på succes. Selv bryder han sig ikke om ordet succes. Stolt er et bedre ord, synes han. Alle har noget, de kan være stolte af.

15 forventningsfulde unge bliver helt stille, da Josef Tarrak træder ind i rummet en formiddag i kulturhuset Trekanten i Aalborg. Men stilheden forvandler sig hurtigt til en fri og åben snak om at finde sin vej og om stoltheden i at være den, man er – og at sige ja til næsten det hele, selvom det er grænseoverskridende, og alt kan gå galt.

Det er ok at fucke op ”Jeg tror altid, jeg har været optaget af at gribe mulighederne. Også når det var grænseoverskridende og vildt. Jeg var 16 år, da jeg startede med at lave musik. Til at starte med var der selvfølgelig en masse, jeg ikke kunne. Alt var nyt, og jeg var helt ung og uerfaren og havde ingen plan, men jeg var åben og hoppede direkte ud i det. Ja, jeg har fucket op og dummet mig, men med tiden har jeg lært at sige: Hva så? Hvad er det værste, der kan ske? Jeg har opdaget, at lige meget hvor meget man fejler eller dummer sig, så glemmer folk det igen. Efter et par uger er der ingen, der interesserer sig for det længere. Det giver en frihed at tænke på den måde”, fortæller Josef Tarrak.

Jeg er stolt af, at jeg har trænet mig god til badminton.

Jeg føler en pligt til at sige tingene højt Josef er klar over, at mange unge kigger på ham og tænker, at han er en succes, men bag andres succes er altid bare et menneske, som kan føle usikkerhed og have dårlige dage. ”Jeg kan godt blive mødt med: Hey, du har fået succes, og ja, jeg har da fået opmærksomhed og har udgivet musik, men jeg har da også usikkerhed og masser, der ikke lykkes for mig”, fortæller Josef.

Specielt da Josef var yngre og voksede op i Nuuk, kunne de dårlige dage fylde meget: ”Jeg voksede op med en mor, der drak sig fuld og ikke altid kom til forældremøderne. Det var jeg da ikke stolt af, men der skete noget, da jeg lyttede til den grønlandske gruppe Prussic. Der var specielt et af deres numre, som handlede om omsorgssvigt og forældre. Der fik jeg for første gang følelsen af, at jeg ikke var alene. De lærte mig på en måde at være stolt af, hvad jeg er rundet af og af det miljø, jeg kommer fra. I dag føler jeg en pligt til at sige tingene højt, for der er så mange, der ikke siger en skid. Jeg håber, at jeg på den måde kan give børn og unge, der går igennem noget af det, jeg har oplevet, en følelse af, at de ikke er alene”.

Josef Tarrak ser ikke sig selv som en rollemodel: ”Jeg forsøger ikke at sige, at folk eller andre unge skal gøre ligesom mig. Vi kæmper alle vores kampe. Men alle har noget at være stolt af. Jeg er fx stolt af, at jeg har fået min egen lejlighed. Jeg har et sted, der er mit, hvor jeg kan blive, hvis det er dét, jeg har lyst til. Det gør mig stolt og glad”.

UAGUT betyder ‘os’ og er et udviklingsforløb for grønlandske unge, hvor de unge styrker deres personlige og sociale kompetencer og arbejder med at formulere ønsker og drømme – og at sætte mål for sig selv.

UAGUT gennemføres i samarbejde med Børnehjælpsdagen og står på skuldrene af Børnehjælpsdagens EMPOWER4U > DRØMMEJOB, der med stor effekt støtter anbragte og tidligere anbragte unge i at finde fodfæste i livet med adgang til uddannelse og job.

STYRKENDE FÆLLESSKABER

Der er fokus på at skabe fællesskaber på tværs af alder, skoleklasser og andre skel. Børnene leger lege, de ikke har leget før – og med andre børn end de plejer. Sammenholdet mellem børnene styrkes, og det kan mærkes, også efter ferien, når hverdagen ruller igen.

Der er fuld fart på, når lokale og internationale frivillige inviterer børn og unge til sommercamps. Ugerne med nye lege, nye oplevelser og nye venskaber giver børnene mod på mere, og det kan også mærkes, når campen pakker sammen og hverdagen vender tilbage.

MOD OG HANDLEKRAFT

Alle børn får mulighed for at prøve noget, de ikke har prøvet før. Det giver mod og handlekraft at lykkes med noget, man ikke vidste, man kunne.

DET STÆRKE LOKALE ENGAGEMENT

De lokale kræfter er stærke, og viljen til at gøre noget godt for lokalsamfundet er stor. Lokale samarbejdspartnere deltager i planlægningen og afholdelsen af aktiviteter for børn og unge.

FOKUS PÅ KULTURMØDET

Frivillige fra hele verden ankommer for at være med til at give børnene gode oplevelser. Maden er fremmed, musikken lyder anderledes, og der bliver snakket sprog, ingen har hørt før.

Ikioqatigiinneq:

Lokalt samarbejde styrker børne- og ungeliv i Nanortalik og Kullorsuaq

BORGERMØDER VISER VEJEN

Ikioqatigiinneq afholder vi borgermøder, hvor borgere i byen udveksler idéer til at lave aktiviteter og gøre en forskel for børn og unge. ”Vores opgave er at understøtte de lokale initiativer, skabe kontinuitet og få indsatserne til at vokse, så de kommer endnu flere børn og unge til gode”, siger Rikke Louise Kuhn.

NU KAN FLERE BØRN KLATRE

Emil er den lokale politimand Nanortalik – og så underviser han børn klatring. Men flere børn ville være med, og Emil manglede både ekstra hjælpetrænere, tovværk og sko til børnene. Med hjælp fra Ikioqatigiinneq er der nu skaffet ekstra klatreudstyr og uddannet tre hjælpetrænere, der gør det muligt, at børn helt ned til syv år kan være med.

Fra mange år med sommercamps ved vi, at de lokale kræfter er stærke. Vi tror på, at det lokale engagement kan flytte en indsats fra en her-og-nu-effekt til en varig positiv forandring. Det er afsættet for vores nye indsats, Ikioqatigiinneq, der i løbet af 2023 er rullet ud, foreløbigt i Nanortalik og Kullorsuaq.

Leder af den lokale børnehave i Nanortalik, Seria Kristoffersen, har et bankende hjerte for byens børn, og det stopper ikke, når hun har fyraften og låser døren til børnehaven bag sig. Det er vigtigt, at børn i alle aldre har noget at tage sig til, siger hun. ”Der er få sportsaktiviteter i byen for børn, men der er brug for mere. Min indre ildsjæl blev virkelig tændt til et borgermøde, der blev holdt i byen, hvor vi snakkede om, hvordan vi bedst gør en forskel for byens børn og unge”.

Kort tid efter mødet fik Seria stablet et Luciaoptog på benene. Med hjælp fra to andre kvinder i byen blev der syet kjoler og trænet skønsang, og Grønlandske Børn sponsorerede maden til arrangementet, hvor 17 piger var med til at kaste lys over byen i et smukt optog.

Mange drømme for gode børne- og ungdomsliv Succesen med Luciaoptoget har givet Seria mod på mere. Hun vil gerne starte et børnekor. ”Børnekoret skal være for alle børn. Der er ingen krav til alder eller evner. Når børn kan snakke, så kan de synge, så alle aldersgrupper er velkomne”, siger hun. Men Seria kan ikke gøre det alene: ”Jeg har brug for

en eller flere, der vil være sammen med mig om det. Og så har vi brug for et lokale, hvor koret kan holde til, når vinteren kommer, og det er for koldt til at være ude.”

Ønsket om at skabe rammerne for et børnekor er et eksempel på, hvordan Ikioqatigiinneq kan understøtte de lokale behov og initiativer. ”Når vi arbejder sammen med Seria om at føre planerne om eksempelvis et børnekor ud i livet, er det ofte mindre ting, der kan stå i vejen for en stor forandring. Et kor er måske en lille drøm, men et børnekor kan potentielt set engagere mange børn og familier og skabe et fællesskab og et engagement, der kan gøre en kæmpe forskel”, siger projekt- og udviklingskonsulent Rikke Louise Kuhn.

DET VI GØR FOR HINANDEN

Med afsæt i det gode lokale samarbejde vi har skabt gennem sommercamps, udvidede vi i 2023 indsatsen til en vedvarende indsats, der skal styrke det gode børne- og ungeliv i mindre lokalsamfund. Vi har kaldt indsatsen Ikioqatigiinneq, som betyder ”det vi gør for hinanden”. Sammen med lokale ressourcepersoner identificeres, udvikles og gennemføres aktiviteter, der er relevante for lokalsamfundet. Ikioqatigiinneq er foreløbigt i Nanortalik og Kullorsuaq.

Vi skal skubbe

– men ikke give slip

Da Pilu flyttede til Danmark, blev hun en del af ungeindsatsen Siammartoq. I det stærke fællesskab var det ok at snakke om det hele – også det, der var svært. En råkold eftermiddag i det tidlige forår mødtes Pilu med Jeanne, leder af børne- og ungeindsatsen i Grønlandske Børn. Det blev til en tur langs stranden ved Aarhus og en samtale om livschancer, om at skubbe forsigtigt – og om at vokse i fællesskabet med andre.

”Alt var nyt og fremmed, og selvom jeg faktisk havde familie, der var bosiddende i Skive, valgte jeg at være meget alene. Det var sårbart på mange måder”, fortæller Pilu Zakariassen om tiden, da hun flyttede mere end 3000 km. fra Tasiusaq ved Upernavik i Nordgrønland til Skive Midtjylland.

Efter noget tid blev Pilu en del af Siammartoq, et udviklings- og uddannelsesforløb for grønlandske unge. Her oplevede Pilu at blive en del af et trygt fællesskab, men også at få nogle skub.

”Det var udfordrende, men det var vigtige skub”, fortæller hun og fortsætter: ”Jeg havde meget angst på det tidspunkt og havde svært ved at være steder med mange mennesker, så når vi skulle afsted på weekend, var det svært at komme ind i et tog for at komme til Vejle, hvor jeg skulle mødes med holdet. En af de ansatte fra Grønlandske Børn tilbød at hente mig på stationen. Der var en, der rakte ud efter mig og fik skabt den tryghed, der skulle til, for at jeg turde at tage med. Lige den episode kom til at betyde meget for mig”, fortæller Pilu om det første møde med Grønlandske Børn.

Et skub kan sætte gang i den personlige udvikling ”Pilus fortælling er et meget fint eksempel på noget af det, vi er gode til i Grønlandske Børn”, siger Jeanne Funch Asmussen, som er chef for børne-, unge og familieindsatsen i Danmark og fortsætter: ”Netop den individuelle, håndholdte indsats, der hvor opgaven er at læse barnet eller den unge. Hvad er din virkelighed, hvad er dit behov, og hvad skal der til for at du lykkes? Der har vi nogle medarbejdere, der går den ekstra mil. Det lille skub, som Pilu oplevede ved toget, kan være

det skub, der skal til for at den unge kan komme i en positiv udvikling. Det er klart, at skubbet skal være tilpasset den enkelte. Vi skal ikke skubbe den unge ud over kanten men ind i en udviklingszone. Det lyder som om, det er det, Pilu oplevede dengang”.

Vi arbejder for lige livschancer

”Noget af det, der driver arbejdet i Grønlandske Børn, er en ambition om at skabe lige livschancer. Livschancer forstået som lige muligheder for at udvikle og udfolde os. Der skal vi stå lige ved siden af barnet eller den unge og støtte dem i at nedbryde barriererne”, fortæller Jeanne. ”Barriererne kan være mange og forskellige, og nogle af dem er massive. Vi møder børn, der har meget imod sig, og det kan for nogen betyde, at de har svært ved at mærke deres værd og deres ressourcer. Der har vi en vigtig opgave i at styrke alt det gode i dem og alt det, de kan. Alle børn og unge skal have en oplevelse af, at de er vigtige for fællesskabet.

Det giver mod på mere

Det var også i fællesskabet med de andre unge, at Pilu oplevede, at hun udviklede sig og fik mod til at se og gøre ting anderledes: ”I Siammartoq var jeg sammen med andre unge, der talte åbent om deres forældre og de svigt, de havde oplevet. Jeg er opvokset i en lille bygd, og der snakkede man ikke så meget om, hvordan man havde det. Det gik man alene med, så det var nyt for mig at sætte ord på nogle af de følelser, jeg havde, og jeg lærte, at det var ok at være vred eller ked af det. Og så fik jeg helt konkret modet til at søge ind på uddannelse og forfølge nogle af de ting i livet, jeg gerne ville”.

PILU ZAKARIASSEN er frivillig i Grønlandske Børns børneindsats, går på Aarhus Business College og er færdig som kontorelev i 2025. I 2017 kom hun med i Grønlandske Børns ungeindsats Siammartoq. ”Jeg var meget alene på det tidspunkt, så det fællesskab, jeg fik med de andre unge, var meget vigtigt for mig. Vi var meget forskellige med forskellige baggrunde, men vi passede på hinanden. Flere af de andre er mine gode venner i dag”.

JEANNE FUNCH ASMUSSEN blev i 2023 ansat i Grønlandske Børn som chef for børne, unge- og familieindsatsen i Danmark og har hele sit arbejdsliv arbejdet med børn, unge og familier, som i perioder har haft brug for en hjælpende hånd for at mestre eget liv. ”Vi har alle en historie, der gør, at vi står der, hvor vi står. Nogle gange har mennesker brug for en længerevarende indsats, andre gange er det en kort periode i et menneskes liv, hvor en mindre indsats kan gøre en kæmpe forskel”, siger Jeanne, der kommer fra en stilling som boligsocial leder af Helhedsplanen i Viby Syd.

Man vokser i fællesskabet

Både dengang og nu, hvor Pilu er frivillig i Grønlandske Børns børneindsatser, oplever hun, at fællesskabet med de andre kan noget helt særligt: ”Man vokser af at være en del af noget, hvor alle betyder noget og har en plads. Som frivillig er jeg ofte med på weekendture med børnene, og i begyndelsen var det ret vildt at opleve, at nogen troede på mig og gav mig et ansvar. Nu er det naturligt for mig, og fordi jeg har været med så mange år, er jeg blevet en stabil og vigtig voksen i børnenes liv. Det er vigtigt for mig at være netop dét for dem”.

Pilus indsats som frivillig er ifølge Jeanne et godt eksempel på, hvordan vi i Grønlandske Børn arbejder for at inddrage børn og unge, så de selv finder den vej, der er den rette for dem: ”Vores vigtigste opgave er at gøre det synligt for børn og unge, at de kan en masse – også mere end de tror. For eksempel ved at sige til Pilu, at hun har ansvaret for at lave aktiviteter med børnene. Sådan viser vi børn og unge, at vi tror på dem, og vi står lige ved siden af dem. Vi skal skubbe, men ikke give slip”.

Jeg skulle vænne mig til at sætte ord på mine følelser, og at det var ok at være vred eller ked af det.

– Pilu Zakariassen

Styrket sagsbehandling

skal give bedre løsninger for børnene

De grønlandske borgere skal opleve, at de får en god behandling, og at deres rettigheder håndhæves.

Gennem mere end ti års arbejde med grønlandske familier i udsatte livssituationer ved vi, at der kan være udfordringer i samarbejdet mellem sagsbehandlere og grønlandske familier. I værste fald kan det betyde, at der bliver iværksat forkerte eller utilstrækkelige foranstaltninger med store konsekvenser for børnene. Styrket sagsbehandling er en indsats i Grønlandske Børn, der arbejder for at styrke samarbejdet mellem sagsbehandlere og grønlandske familier, der har en sag i kommunen.

I 2023 igangsatte den danske regering en række initiativer til at styrke sagsbehandlingen og samarbejdet i børnesager med grønlandske familier. En af vejene går gennem et nyt team af uvildige rådgivere hos Grønlandske Børn. Jeppe Bülow Sørensen har som chef for rådgivning og samarbejde i Grønlandske Børn stået bag etableringen af rådgivningsteamet. Han siger om rådgivernes funktion: ”Rådgiverne har faktisk to funktioner. Deres opgave er på den ene side at formidle viden om grønlandsk sprog og kultur og grønlandske forhold for børn og familier, eksempelvis på personalemøder for sagsbehandlere.

Og så har en del af rådgiverne en brobyggerfunktion i de konkrete børne- og familiesager i kommunerne, hvor de bidrager til, at de grønlandske familier føler sig trygge i mødet med kommunen, og sagsbehandlerne styrkes i kommunikationen med de grønlandske borgere”. Der er pt. 14 personer tilknyttet det rådgivende team.

DERFOR ARBEJDER VI FOR STYRKET SAGSBEHANDLING

I 2021 viste tal fra Danmarks Statistik, at 7% af børn, der er født i Grønland af grønlandske forældre, og 5% af børn, der er født i Danmark af grønlandske forældre, er anbragt uden for hjemmet i Danmark. Til sammenligning er det ca. 1% af alle børn i Danmark, der er anbragt uden for hjemmet.

I 2022 publicerede Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE en rapport om grønlandske børn anbragt i danske kommuner. I rapporten peges på flere udfordringer i samarbejdet mellem socialrådgiver og forældre, og at disse ofte skyldes sproglige og kulturelle misforståelser.

LIS MONA STENSGAARD JENSEN: ”Jeg har mødt mange grønlandske borgere, der har haft en rigtig dårlig oplevelse i mødet med det danske system. De føler sig misforstået og underkendt. Det er et stort problem. Jeg ved, at der er sager, hvor en anbringelse er uundgåelig, men jeg ved også, at viden om kulturelle forhold og en mere nysgerrig tilgang til den grønlandske borger kan betyde, at man får øje på alternative og mere forebyggende indsatser. Ved en anbringelse mister barnet ofte sit grønlandske sprog og tilknytning til kultur. Det er en stor ulykke og et traume for hele familien.”

”Som rådgivere er vi ikke sproglige tolke, men vi skal sikre, at parterne gør sig forståelige over for hinanden. De grønlandske borgere skal opleve, at de får en god behandling, og at deres rettigheder håndhæves. Det kræver blandt andet, at sagsbehandleren har viden, både om kulturelle forhold og de forskellige måder, vi kommunikerer. Her spiller vi i det rådgivende team en vigtig rolle.”

Lis Mona Stensgaard Jensen er uddannet socialrådgiver og har arbejdet i Grønland i 15 år. Siden 2021 ansat som socialkonsulent og frivillighedskoordinator i Det Grønlandske Hus i Odense.

HANNE HUSTED MANATA: ”Vi har borgere med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde, og særligt i Aalborg Øst har vi en del grønlandske borgere. Derfor har vi også udbudt temadage og informationsdage for vores sagsbehandlere, blandt andet i samarbejde med Grønlandske Børn. Det er arrangementer, der er ekstremt stor tilslutning til, ofte med ventelister, så behovet er der.”

”Derfor er jeg også glad for, at vi nu har adgang til ekspertisen og den kulturelle brobygning fra det rådgivende team. Jeg håber og tror på, at det vil styrke samarbejdet med de grønlandske familier. Rådgiverne kan måske pege på, at sagen skal oplyses på en anden måde, eller at vi har nogle blinde vinkler i forhold til sagerne, som vi ikke er opmærksomme på. Måske skal vi kommunikere på en helt anden måde. Det tror jeg er sådan noget, vi kan blive klogere på sammen.”

Hanne Husted Manata er Børne- og familiechef i Aalborg Kommune.. Rådgiverne kan måske pege på, at sagen skal oplyses på en anden måde, eller at vi har nogle blinde vinkler i forhold til sagerne, som vi ikke er opmærksomme på.

Der er meget uro i børnenes liv, når jeg møder dem, så det er vigtigt, at jeg får skabt en atmosfære af tillid og tryghed.

Søren styrker børns sagsforløb

”Som Najorti er det min opgave at informere børnene grundigt om deres sag og arbejde for, at den kører, som den skal. Der opstår en gensidig respekt, når jeg snakker med dem. De ved, at jeg er der for dem, selvom vi nogle gange er fysisk langt væk fra hinanden og kun kan kommunikere via telefon eller videoforbindelse”.

Sådan fortæller Søren Brønlund, der bor i Kangaatsiaq i Vestgrønland, hvor han både er beredskabsinspektør og najorti for Grønlandske Børn. Som najorti er Søren bisidder for børn og unge, som bliver en del af en socialsag i kommunen.

Alle kommuner bruger Najorti

Grønlandske Børn har samarbejdsaftaler med samtlige fem kommuner. Det sikrer, at alle børn uanset bosted kan få en najorti, en voksen, der er lige ved siden af barnet, når verden ramler, og barnet bliver en del af en socialsag. Koblingen mellem en najorti og barnet sker oftest gennem de kommunale sagsbehandlere.

May B. Therkelsen er teamleder for børn og unge-sagsbehandlerne i Avannaata Kommunia. Najorti kan også hjælpe udfordrende sager i gang, forklarer May: ”Vi kan nogle gange opleve, at barnet ikke vil tale med os, simpelthen fordi det er så overvældende og utryg en situation for barnet. Der kan najorti skabe den nødvendige tryghed ved at mødes med barnet og forberede barnet på den samtale, vi skal have. På den måde har najorti en afgørende rolle for, at vi overhovedet kan komme i gang med sagen. Najorti kan også gøre os opmærksomme på forhold eller bekymringer omkring barnet,

som vi ikke ville have været opmærksomme på, fordi najorti er tættere på barnet og kan formidle barnets perspektiver. Samarbejdet med najorti er vigtigt, fordi det styrker sagsforløbet og i sidste ende kommer barnet til gode”.

BØRN HAR RET TIL EN BISIDDER

Grønlandske Børn har siden 2015 drevet børnebisidderordningen Najorti, der støtter børn og unge i mødet med de sociale myndigheder. Grønlandske Børn har mere end 50 aktive najorti i hele landet og har siden 2015 bisiddet i mere end 500 sager.

FNs Børnekonvention fastslår, at børn skal inddrages og høres i overensstemmelse med deres alder og modenhed, når der træffes beslutninger, der har betydning for dem. Retten til en børnebisidder er indskrevet i Børnestøtteloven i Grønland. I 2023 blev det yderligere præciseret, at børn skal tilbydes en bisidder i sager, hvor anbringelse er på tale.

mange Så

nåede vi i 2023

1.463 grønlandske børn, unge og forældre i Grønland og i Danmark fik i 2023 støtte fra vores organisation til at komme godt videre. Samtidig har to nye indsatser set dagens lys – Ikioqategiinneq, som skal understøtte lokalt engagement i børn og unge i Grønland og Styrket Sagsbehandling, som arbejder bag linjerne med at give bedre vilkår for udsatte grønlandske familier i Danmark.

I vores indsatser i Grønland – blandt andet bisidderordningen Najorti, voldsforebyggelsesindsatsen Tassa! og to sommercamps – har vi i alt haft kontakt med 668 børn og unge i 2023. Alene Najorti har vores bisiddere støttet 130 børn og unge i deres møde med myndighederne for at sikre, at børnene forstod deres sag og blev tilstrækkeligt inddraget i de beslutninger, der blev taget om deres fremtid.

I Danmark har vi gennem vores brede familieindsats Nuan, vores netværk for anbragte børn og unge Sisi og vores ungeindsatser Siammartoq og Uagut mødt og støttet 355 børn og unge og deres familier. Det er især Nuan, der er vokset det seneste år, og vi er glade for, at vi nu når endnu flere familier, som kan få gavn og glæde af både det grønlandske fællesskab og den håndholdte hjælp, vores fagpersonale kan tilbyde, hvor behovet opstår.

Frivillige giver gode oplevelser

Det frivillige engagement er en vigtig del af flere af vores indsatser – det giver os både mulighed for at komme bredere

ud med vores indsatser, og samtidig er det en god oplevelse for børn og unge at opleve voksne mennesker, som virkelig vil dem uden at forvente noget til gengæld.

En af dem er Jeanet fra Århus, som både har været frivillig madmor i Nuan og i dag følger en dreng til svømning hver uge – noget, som ikke ville være muligt for ham uden Jeanets engagement. Jeanet er blevet tæt knyttet til hele familien og tager også de andre børn med på små udflugter i ferierne:

”Jeg tror, det er vigtigt for alle børn at komme tilbage efter ferien med oplevelser, de kan fortælle om til deres kammerater. Og det er vigtigt for mig at bruge min tid på noget, der giver værdi for andre”, fortæller hun.

I 2023 deltog 106 frivillige vores indsatser, og vi forventer en stigning i de kommende år. Blandt andet fordi vi skruer op for muligheden for at unge med grønlandsk baggrund kan få en mentor, som kan støtte dem gennem deres uddannelse og arbejdsliv i Danmark.

ØKONOMISK OVERBLIK

Den samlede omsætning for Grønlandske Børn var 17,5 mio. kroner i 2023. En stor del af vores indtægter kommer fra offentlige midler i henholdsvis Danmark og Grønland, mens private fonde står for 17 procent, medlemmer og private bidrag for 11 procent og arv på 7 procent. Hele 84 procent af vores indsamlede midler går direkte til vores indsatser.

Her kommer pengene fra

Offentlige midler Danmark

Medlemskontingenter

Offentlige midler Grønland

Sådan bruger vi pengene TAK

Arv Støtte fra foreninger Støtte fra virksomheder

Salg af ydelser og webshop

Vores arbejde kan kun lade sig gøre, fordi vi oplever stor opbakning fra både myndigheder, privatpersoner, virksomheder og fonde. Stor tak til alle, som støtter grønlandske børn og unge.

Nuan – familieindsats Danmark

Øvrige indsatser Danmark

Indsatser Grønland

Oplysning og indsamling

Lokaler og medarbejdere Administration

Grønlandske Børn

Balders Plads 1, 2200 København N

Telefon: +45 3585 8330

mail: fgb@fgb.dk

www.fgb.dk

Nuukullak 2-002, Nuuk

Postboks 1764, 3900 Nuuk

Telefon: +299 263599

www.fgb.gl

Bestyrelse

Thomas “Tyt” Mogensen (forperson)

Helene Brochmann (næstforperson)

Christina Tønder Bell

Tina Hjulmann Meldgaard

Jan Mørch Pedersen

Lise Dalsgaard

Michelle Bech Friis

Tina Bresson (medarbejderrepræsentant)

Redaktion

Kathrine Saxild

Fotografer

Fotograferne Vesterbro

Julie Meldhede Kristensen

Nicola Abraham

Peder Trolle

Layout og illustration

Malene Hald Studio

Tryk

Grafisk Rådgivning

Årsberetningen findes også på grønlandsk og kan rekvireres ved henvendelse til fgb@fgb.dk