Grønlandske Børns årsberetning 2022/2023

Grønlandske Børn

ÅRSBERETNING 2022 - 23

Vi vil skabe blivende forandringer på børnenes præmisser

Vi møder hver dag børn, unge og familier – både i Grønland og i Danmark. Vi lytter til dem, og vi er hele tiden i dialog for at sikre, at vi tilbyder noget, som kan skabe en reel forandring i rigtige menneskers liv.

Det er blandt andet tydeligt i vores familieindsats i Danmark – som gennem mere end ti år har udviklet sig til i dag at være et fleksibelt tilbud, hvor vi møder familierne i de udfordringer, de oplever i deres hverdag. Det kan være som støtte til møder med myndighederne eller ved at skabe rammerne om forskellige former for fællesskaber, som både styrker livsglæden her og nu og skaber grobund for et stabilt netværk på den længere bane.

På vores sommercamps i grønlandske byer og bygder arbejder vi på samme måde sammen med lokalsamfundet om at skabe gode oplevelser og blivende forandringer for børn og unge. En meget væsentlig del af sommercampen er de lokale frivillige, som både lægger kræfter i løbet af camp-ugen og holder fællesskabet levende, når de internationale frivillige rejser hjem igen.

Vi har også tre nye indsatser på vej, som er skabt, fordi vi gennem dialog med både samarbejdspartnere og børn, unge og familier i Grønland og Danmark har oplevet behov, som vi tror på, at vi kan møde.

I Grønland arbejder vi med at skabe fællesskaber, som kan hjælpe med at tage hånd om de børn, som har det svært i de små lokalsamfund. I denne årsberetning kan du møde forfatteren Laila Andrés og hendes opfordring til alle voksne om at tale med børn og unge om det, det er svært. Det er netop den form for sammenhængskraft, vi vil være med til at skabe.

I Danmark kommer vi fremover til at tibyde et nyt stærkt fællesskab i indsatsen Uagut. Uagut betyder ’vores’ og retter sig mod unge med grønlandsk baggrund. Her kan de i et udfordrende forløb lære sig selv bedre at kende og få opbygget mod og handlekraft til at skabe den forandring, de har brug for i deres liv.

Sidst men ikke mindst skal vi i Grønlandske Børn stå bag et rådgivende team, der skal styrke sagsbehandlingen og samarbejdet i børnesager med grønlandske familier i Danmark. Det kan du læse mere om i denne årsberetning.

God læselyst

Puk Draiby, generalsekretær i Grønlandske Børn

4 · Der er brug for Nuan

6 · De nye generationer skal vokse op uden vold

8 · Kære medmennesker: Løft blikket

12 · En vej ud af ensomheden

10 · Kom med på sommercamp

14 · Så mange nåede vi

17 · Ny indsats: Styrket sagsbehandling

16 · ”Vi er kulturelle og sproglige oversættere”

Der er brug for Nuan

Grønlandske Børns indsats for grønlandske børn og deres familier har eksisteret i 10 år. Dengang hed indsatsen Et Bedre Liv i Danmark. For nyligt skiftede indsatsen navn til Nuan, som betyder glæde. Udover at det er et navn, som passer bedre til den grønlandsk-danske virkelighed, vi arbejder i, er det også en markering af, at indsatsen over tid har udviklet sig.

Der er brug for Nuan. Desværre, kunne man fristes til at sige. Heldigvis klarer mange grønlandske familier sig rigtigt godt i Danmark, men grønlændere i Danmark har statistisk set markant øget risiko for et liv præget af arbejdsløshed, lav indkomst og misbrug end den øvrige befolkning. Dertil kommer, at grønlandske familier i Danmark er en overset gruppe. Grønlandske borgere er danske statsborgere og betragtes ikke almindeligvis som en etnisk minoritet i Danmark. Det betyder, at de i flere sammenhænge går under radaren i forhold til eventuelle støttebehov, de kan have både af social, sproglig og kulturel karakter.

Det var baggrunden for indsatsen dengang for 10 år siden, da Et Bedre liv i Danmark blev til. Det er stadig forhold, der gælder i dag, og de sociale udfordringer er heller ikke blevet markant mindre; der kommer stadig grønlandske familier til Danmark, der har brug for støtte til at finde fodfæste i Danmark.

Hele vejen rundt om familien

I Nuan tilbyder fagprofessionelle og frivillige støtte hele vejen rundt om familiens liv med fokus på børnene. Nuan består af udviklende fællesskaber for børnene og de unge, familiecaféer, julefester og sommerlejre. Forældre har mulighed for at få vejledning i forældreskab, gøre brug af bisidning i møder med myndigheder og skole og deltage i familiedage, hvor der opbygges stærke netværk.

I 2022 valgte 279 børn og unge og 195 forældre at gøre brug af Nuan.

Nuan eksisterer som tilbud i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Vejle og København og er støttet af Socialstyrelsen og Social- og Ældreministeriet.

For 10 år siden var vi optagede af at skabe tilbud til børnene. Weekendture og børneaktiviteter skulle give børnene et helle, gode oplevelser og gode kammerater. ”Det er vi heldigvis stadig optagede af”, fortæller generalsekretær i Grønlandske Børn Puk Draiby og fortsætter: ”Men i dag har vi et større fokus på forældrene og har udviklet indsatsen til i endnu højere grad at komme hele vejen rundt om familien. Vi støtter og rådgiver forældre i livet med børn og teenagere, bygger bro til kommunale tilbud, og vi støtter forældre i mødet med myndigheder og skole. Alt sammen ud fra den overbevisning, at et godt børneliv bygger på forældre, der har et overskud til at yde den omsorg, børnene har brug for”.

På børnenes og familiernes præmisser

Noget, der også er anderledes i dag er, at skellene mellem aktiviteterne er nedbrudt. Puk Draiby forklarer: ”Vi har eksempelvis ikke længere en adskilt mødregruppe-indsats, som udelukkende retter sig imod mødre og deres mindste børn. Men hvis vores børne-og familievejledere ser, at der er et behov for at sætte en særlig aktivitet i gang, fx for mødre med helt små børn eller for en drengegruppe, der mangler et sted, de kan spille fodbold, så er det, vi gør. Man kan sige, at indsatsen i endnu højere grad er på børnenes og familiernes præmisser”, slutter Puk Draiby. •

Naja Bernhardtsen er mor til fire børn i alderen 1-14 år, læser til SOSU-assistent og har været en del af Grønlandske Børn siden 2015. Naja er vokset op i Grønland, men har boet fast i Danmark siden 2007.

”At være en del af noget, hvor det er de grønlandske normer, der gælder, - det er vigtigt for både mine børn og mig”, siger Naja, der både ses med andre grønlandske mødre i Grønlandske Børns mødregruppe, til familiecaféerne og på weekendture med andre grønlandske familier. En af de ting, der betyder meget for Naja, er den støtte, hun får fra Christina, der er børne- familievejleder i Grønlandske Børn.

”Christina går med mig til møder både på kommunen og på skolen. Som grønlænder føler jeg mig udsat og under mistanke for ikke at gøre det godt nok som mor. Jeg oplever, at jeg får en meget bedre behandling, når Christina er med. Den støtte gør det nemmere for mig at være i situationer, som er sårbare”, fortæller Naja.

”Som grønlænder føler jeg mig særligt udsat, når jeg er til møder på kommunen eller på skolen”, fortæller Naja Bernhardtsen.

De nye generationer skal vokse op uden vold

Gennem undervisning arbejder Grønlandske Børn på at nedbringe og forebygge vold blandt unge. Med undervisningsprogrammet ’Tassa!/Nu er det nok!’ ønsker vi at bidrage til en sund ungdomskultur, hvor unge siger fra over for vold. ”Børn og unge skal vokse op i et voldsfrit miljø. Det er det, vi arbejder for”, siger Julie Lynge, sekretariatsleder i Nuuk.

Tre hele skoledage om året skal eleverne på de ældste klassetrin undervises i voldsforebyggelse og afprøve forskellige øvelser i praksis. Tassa! lærer grønlandske unge om egne og andres grænser. De lærer at sige fra og kende deres handlemuligheder, hvis vold opstår.

”Tassa! er et modsvar til den vold, vi desværre oplever, ikke mindst i Nuuk, hvor vold blandt unge har været tiltagende over de sidste par år. Heldigvis viser tallene for 2022, at der en lille nedgang i antal anmeldelser om vold, hvor gerningspersonen er under 18 år. Til gengæld ser vi en stigning i antallet af sager med vold i hjemmet, hvor børn er involveret. Det kalder på en reaktion, og det er, hvad vi håber på, at Tassa! kan medvirke til”, fortæller Julie Lynge som er sekretariatsleder for Grønlandske Børn i Nuuk, og fortsætter: ”En slags modbølge, en ny generation der er klædt på til at sige ”Tassa!/ Nu er det nok!”

Solidt samarbejde skaber forandring

Styrken ved Tassa! er blandt andet, at det er så bredt funderet. Det er nemlig ikke bare Grønlandske Børn, der har kastet sig ind i kampen mod volden. Det Kriminalpræventive Råd PiSiu, Socialstyrelsen og Uddannelsesstyrelsen i

Grønland er bare nogle af de andre aktører, der har bidraget til at udvikle det materiale, som nu er afprøvet på 333 elever på folkeskoler i Tasiilaq, Maniitsoq, Nanortalik, Kullorsuaq, Qasigiannguit, Sisimiut og Nuuk.

Tassa! er ikke blevet til over natten. Det er et projekt, der har krævet et langt forarbejde. Foråret 2020 var første gang, at alle samarbejdspartnere satte sig sammen for at lægge de store linjer for Tassa!, og i efteråret 2022 gennemførte vi andet pilotforløb på skolerne. Slutmålet er at tilbyde undervisningsforløbet til alle skoler i Grønland i 2023. Julie Lynge forklarer: ”Tassa! er et ambitiøst og ret stort anlagt projekt. Derfor har det også været så vigtigt at tage den tid, der skal til for at udvikle og afprøve materialet. For at Tassa! kan få den ønskede effekt, er det vigtigt at både lærere og elever virkelig tager det til sig. Det er ude på skolerne, at lærere og elever kan få Tassa! til at leve og sætte gang i den forandring, der er brug for”. •

Materialet er udviklet i tæt samarbejde med PiSiu, Socialstyrelsen, skolekonsulenter fra Qeqqata Kommunea, lærere fra Nuussuaq Skolen i Nuuk, Uddannelsesstyrelsen og Ilisimatusarfik samt en række fagpersoner indenfor forebyggelse af vold. Alle har bidraget med deres viden til at udvikle og kvalitetssikre materialerne.

Se mere på tassa.gl

Søren Greve er Viceskoleleder på Kullorsuup Atuarfissua, en skole der ligger i Kullorsuaq, en bygd i Nordgrønland. Kullorsuup Atuarfissua er en af de skoler, der var udvalgt til at afprøve Tassa! i efteråret i 2022.

”Det var nogle gode dage, men også hårde dage, fortæller Søren Greve. ”Både fordi der var mange øvelser, som eleverne skulle igennem, men også fordi eleverne blev udfordret i at åbne op og sætte ord på nogle svære ting. Det er mange ikke vant til, og der skal en grad af tryghed til. Derfor er det også godt, at forløbet strækker sig over tre dage. Det er vigtigt, at der opbygges en grad af tryghed i klasserummet.

Jeg tror, at vi i Kullorsuaq har nogle andre unge, end man i eksempelvis har i Nuuk, og vi har ikke mange tilfælde af hård vold eller overgreb mellem eleverne. Der kan dog mellem de unge mennesker være en meget hård tone, der kan udvikle sig til sammenstød. Tassa! er rigtigt godt til at udfolde begrebet vold, og eleverne fik mange nye forståelser af hvad vold er, og hvordan man kan sætte grænser”.

Eleverne i 9. klasse på

Atuarfik Samuel Kleinschmidt i Nuuk øver sig i at kommunikere med respekt for egne og andres grænser.

Løf

blikket

Der var engang, hvor Laila var så langt nede, at hun ikke kunne hjælpe sig selv. Og slet ikke andre. Alt var mørkt. Mange års seksuelle overgreb i barndommen havde sat dybe spor i Laila, og det var under en indlæggelse på psykiatrisk hospital, at hun besluttede, at hun ville finde helt nye veje i sit liv. I dag bruger hun sin egen historie til at nedbryde tabuet og udbrede budskabet om de ødelæggende konsekvenser af seksuelt misbrug.

”Når nogen trænger til hjælp, så lukker vi vores ører, slår blikket ned og lader som om, vi hverken hører eller ser noget”, Laila Andrés siger det som om, det er det naturligste i verden, og måske er det også det, for hvis man selv har problemer og ikke er i stand til at hjælpe sig selv, hvordan skal man så rumme andres problemer?

Nedslåede blikke

At Laila bærer på en smerte og en historie om årelange overgreb er kendt af mange, for Laila er et kendt ansigt, ikke mindst i Ilulissat, hvor Laila er vokset op og i dag bor sammen med sin kone og deres to små piger. Laila underviser og afholder workshops for fagpersoner og familier - og til børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb.

”Jeg ved, at jeg i kraft af min blotte tilstedeværelse kan vække minder frem hos folk, der selv bærer på en overgrebshistorie. Jeg kender de nedslående blikke, når jeg færdes i Ilulissat. Jeg bliver et billede på deres smerte. Det er hårdt”, siger Laila, som i december 2022 skrev den meget personlige bog, ’Bag smilet’ for at bryde tavsheden og stille sig i front for en forandring, hun kalder bidende nødvendig. ”Vi bliver nødt til at kunne snakke om det. Det andet er for hårdt og bidrager kun til, at problemet vokser. Børnene skal vide, at det er forkert og strafbart og krænker deres rettigheder. Og det ved de kun, hvis vi siger tingene højt.”

Brud med en tavshedskultur

Laila Andrés er ikke den eneste, der siger tingene højt. ’Killiliisa

Udover at afholde workshops og undervise om overgrebenes konsekvenser, er Laila Andrés najorti hos Grønlandske Børn. Najorti er et korps af børnebisiddere, der sikrer børn i Grønland inddragelse i mødet med myndighederne. At være najorti er en måde at gøre en forskel for et barn. Najorti betyder en, der holder dig i hånden og står dig bi. Læs mere på fgb.dk/najorti

– Lad os sætte grænser’ er Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb 2018-2022. Her tager et korps af rollemodeller ud og holder oplæg for borgere og fagpersoner, og ifølge Laila er det den helt rigtig strategi. Den virker, mener Laila.

”Jeg tror på, at de børn og unge der vokser op i dag, har et helt andet mod til at sige ting højt. Det er et brud med en tavshedskultur, der har hersket i Grønland i generationer, men børnene og de unge vil noget andet. Det kan jeg mærke, når jeg er ude på skolerne”, fortæller Laila.

Voksne skal tage de svære snakke

Men det er ikke nok, at børnene gerne vil snakke og dele det, der er svært og gør ondt. Der skal være nogle voksne i den anden ende til at tage de svære samtaler. Og der har de voksne meget at lære, mener Laila, som i dag bestræber sig på at være den voksne, som hun selv manglede som barn. En der løfter blikket i stedet for at slå det ned, når et barn eller en ung trænger til et kærligt og imødekommende menneske.

Det er et af Lailas allervigtigste budskaber: ”Vi kan alle sammen være noget for et barn og måske være den vigtige voksen, der gør det nemmere for barnet at stole på andre”. Selv sender hun mange kærlige tanker til sygeplejersken Gerda, som passede på Laila, da hun var 12 år og var indlagt med smerter i maven. Smerter som lægerne senere konkluderede var psykisk betinget. ”Det er svært at sige præcis, hvorfor hun efterlod så stort og kærligt et aftryk. Hun fik mig bare til at føle mig tryg, og den følelse kan jeg heldigvis stadig finde frem i mig selv”. •

I Grønland har 20 procent af den generation, der er født i 1995, været udsat for seksuelle overgreb i opvæksten (befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018). I 2021 var der ca. 250 anmeldelser om overgreb mod børn. 80% af sagerne hos politiet bliver henlagt pga. manglende beviser.

Vi er alle sammen blevet inspireret og beriget af de idéer og aktiviteter, de frivillige kom med. Nogle gange

skal der noget til udefra til at skabe forandringer og få os til at tænke over, hvad vi kan gøre bedre og anderledes for vores børn og unge.

Miki Willumsen lokal koordinator, fritidsleder og forebyggelseskoordinator i Kangaamiut.

Hvert år afholder Grønlandske Børn sommercamps i forskellige byer og bygder i Grønland. I et samarbejde mellem Grønlandske Børn, lokale koordinatorer og frivillige fra hele verden skaber vi udviklende aktiviteter og gode oplevelser for børn og unge.

I 2022 gik turen til Qaanaaq i nord og Kangaamiut, der ligger smukt placeret ved udmundingen af Kangerlussuaq og Evighedsfjordene.

En vej ud af ensomheden

I Grønlandske Børns ungeindsatser er der fokus på at bygge bro til uddannelse og job, men også til foreningsliv og andre tilbud. Det er vigtige og stærke skridt at tage ind i voksenlivet. Der er flere ting, der kan spænde ben for, at den unge kan udvikle sig. Ensomhed er en af dem.

Alle børn og unge har brug for trygge, udviklende fællesskaber. Fællesskaber hvor man kan sænke skuldrene og være sig selv - og få troen på, at man er god, som man er. Det gælder i den grad også for de børn og unge, vi møder. Men skridtet ud af det trygge fællesskab og over i nye kræver ofte meget af de unge. Ikke mindst for unge med en tung bagage. Her er et godt netværk til andre aktører, som arbejder med de samme unge, som vi gør, af stor betydning.

Flere bevæger sig fra Grønlandske Børns ungeindsats Siammartoq over i inklusionsprojektet Arctic Streetlab. ”Vi kan forskellige ting, men vi møder

de samme unge og arbejder med mange af de samme problemstillinger”, fortæller Jeppe Bülow Sørensen, som er afdelingsleder i Grønlandske Børn og ansvarlig for indsatserne i Danmark. Netværksfattigdom og ensomhed er problemstillinger, der fylder hos rigtigt mange af de unge.

”Mange unge med grønlandsk baggrund har ikke haft mulighed for at opbygge et stabilt netværk i Danmark, måske har de det meste af deres familie i Grønland. At de også har deres grønlandske identitet, de skal forholde sig til i Danmark, betyder bare, at de kan have endnu sværere ved at finde sig til rette. Mange føler sig anderledes og føler ikke, at de passer ind. Det kan for nogle betyde, at ensomheden tager over og står i vejen for, at den unge kan udvikle sig”.

Ensomheden kan blive afgrundsdyb

I Arctic Streetlab i Aalborg, er Mads Siegenfeldt, udover at være sorgrådgiver og socialpædagog, også daglig leder. ”Arctic Streetlab er mange ting”, fortæller Mads. ”Det er et beskæfti-

gelsestilbud for grønlandske unge i Aalborg Kommune, men det er også et fristed, hvor grønlandske unge kommer for at være sammen med andre, der har nogenlunde samme baggrund”.

Mads genkender ensomheden, som noget af det, der fylder for de unge. ”Nogle gange kan ensomheden blive afgrundsdyb og bevæge sig over i en depression, og så kan det være en udfordring bare at få den unge ud ad sin hoveddør. Her kan fællesskabet med de andre unge noget helt særligt”, fortæller Mads, som ofte oplever, at de unge selv tager fat i hinanden, når nogen går igennem en svær tid. En af dem, der kender til at have det svært, er Nukaata. Nukaata er 25 år og er lige nu i et afklaringsforløb på kommunen med henblik på at starte uddannelse som pædagogisk assistent.

Fællesskabet er styrkende

”Det har ikke altid været lige nemt”, forklarer Nukaata. ”Der har været perioder, hvor jeg har haft svært ved at få mit liv til at fungere. Der har det været vigtigt for mig at have et sted at gå hen og være en del af et fællesskab. Det har givet mig en følelse af ikke at være alene”.

At ensomhed kan være svært at tale om og forbundet med tabu, gør det endnu sværere at gøre sig fri af den, mener Nukaata, som har oplevet, at fællesskabet med andre unge har styrket ham: ”Jeg har udviklet mig meget. Jeg har fået meget nemmere ved at bede om hjælp og sige tingene højt, inden det går helt galt”. •

Steen (tv) og Nukaata (th) kender både hinanden fra Grønlandske Børns uddannelsesforløb Siammartoq, og Arctic Streetlab. De bor begge flere kilometer væk fra Aalborg Havn, hvor Arctic Streetlab ligger, men vælger alligevel tit at gå i stedet for at tage bussen. ”Når man går, snakker man godt og naturligt sammen. Det giver en følelse af, at man ikke er alene”, siger Nukaata.

Det har vi

fokus på

Grønlandske børn og unge fortjener de bedst mulige vilkår for et godt liv både i Grønland og i Danmark. Vi arbejder blandt andet for at beskytte børnenes rettigheder, ikke mindst i de allermest sårbare situationer i et barns liv. For eksempel når et barn bliver en del af en socialsag i kommunen. I Danmark har vi gennem længere tid peget på, at mere viden om grønlandske forhold og grønlandsk kultur ude i kommunerne vil styrke sagsbehandlingen i sager, der vedrører grønlandske familier.

Børn og unges sprog- og kulturbaggrund skal beskyttes i forbindelse med anbringelser

Når beslutningen om at anbringe et barn er taget, er det vigtigt, at der tages højde for sprog, etnicitet og kulturel baggrund i den nye plejefamilie eller institution. Desværre oplever vi ofte, at det ikke sker i tilstrækkelig grad. Alt for mange børn afskæres i forbindelse med deres anbringelse fra deres grønlandske ophav. De mister en stor del af deres kulturelle identitet, og flere glemmer deres grønlandske sprog.

Det gør vi

• Vi tilbyder anbragte grønlandske børn og unge et netværk i indsatsen Sisi. Her mødes de i et trygt og positivt fællesskab. For flere er Sisi det eneste fællesskab, de har med andre børn og unge med grønlandsk baggrund efter deres anbringelse.

• I alle de netværk og fællesskaber, vi tilbyder, er grønlandsk kultur en fællesnævner. At være sammen med andre med samme kulturbaggrund giver børnene og de unge en følelse af at høre til og passe ind.

• Vi deltager aktivt i den offentlige og politiske debat, hvor vi stiller vores viden og erfaringer til rådighed for at sikre bedre vilkår for anbragte børn og unge.

Der er brug for information og viden i kommunerne

Når et grønlandsk barn i Danmark bliver en del af en socialsag i kommunen, oplever vi desværre ofte, at kultur- og sprogforskelle bliver en barriere for et godt sagsforløb. Der opstår meget nemt misforståelser, der i værste fald kan betyde, at familien og barnet ikke får den rigtige hjælp.

Det gør vi

• Vi tilbyder viden om kultur- og sprogforskelle til fagpersoner, der møder grønlandske familier i deres arbejde.

• Vi formidler viden til danske kommuner og andre myndigheder – ikke kun møntet på anbringelsessager, men også på at styrke det forebyggende arbejde blandt grønlandske familier i udsatte positioner.

• Vi bisidder grønlandske familier ved møder med myndighederne og fungerer som kulturelle og sproglige oversættere.

Ifølge artikel 30 i FNs børnekonvention skal børn og unges sprog- og kulturbaggrund beskyttes i forbindelse med anbringelser. En anbringelse må derfor aldrig betyde, at børnene og de unge afskæres fra deres grønlandske ophav.

Det arbejder vi på i 2023

Den danske regering har afsat 7,8 mio. kr. til at styrke sagsbehandlingen og samarbejdet i børnesager med grønlandske familier. De 4,4 mio. kr. er afsat til et rådgivende team, som Grønlandske Børn skal stå for at etablere.

Den kommende indsats vil bestå af to spor. Et rådgivningsteam af grønlandske eller grønlandskyndige fagpersoner, der kan rådgive sagsbehandlere i de konkrete børnesager og en oplysningsindsats, som skal klæde fagpersoner i kommunerne på i de konkrete sager, men også i det forebyggende arbejde blandt udsatte grønlandske familier. •

Børne-familievejlederne Grønlandske børn arbejder for at støtte og vejlede børn og forældre, ikke mindst som bisiddere i den særligt sårbare situation, det er, når en familie bliver en del af en socialsag i kommunen. Med det dybe kendskab til familien, er børne-familievejlederne bekendt med de udfordringer, men også de ressourcer, der er i familien. De har mulighed for at forebygge sproglige og kulturelle misforståelser, og de bidrager til at skabe tryghed i en situation, der i udgangspunktet er meget utryg.

Kathrine Pedersen og Christina Tronholm Edwardsen er børne- familievejledere i Grønlandske Børn, hhv. i Vejle

og København. Christina fortæller: ”Når en mor eller far bliver indkaldt til et møde i kommunen, er det ofte forbundet med stor utryghed og angst. Angst for at børnene skal anbringes udenfor hjemmet. Det er den grundfølelse, forældrene sidder med”.

Angsten kender Kathrine også fra de forældre, hun bisidder. ”Det kan godt være så dominerende en følelse at den kommer til at stå i vejen for den dialog, der jo i udgangspunktet er meningen, der skal være. Oveni kommer så, at mange har et sparsomt dansk og kan have svært ved at forstå alt, hvad der bliver sagt til sådan et møde.

Det går for stærkt

Af samme grund starter Kathrine altid med at bede om, at alle taler langsomt og tager sig tid til at formidle klart og tydeligt. ”Det går simpelthen for stærkt, og situationen er for overvæl-

Kathrine og Christina er børne- familievejledere i Grønlandske Børn: ”Sproglige og kulturelle barrierer kan stå i vejen for et godt sagsforløb”.

”Vi er kulturelle og sproglige oversættere”

dende”, fortæller Kathrine, som kan tolke på grønlandsk, hvis hun fornemmer, at forældrene har svært ved at forstå noget af det, der bliver sagt under mødet.

Christina taler ikke grønlandsk. Af den grund er hun meget opmærksom på behovet for, at en tolk deltager ved møderne. ”Det er vigtigt, at vi sikrer os, at den sproglige barriere nedbrydes, og det sker ikke altid i det omfang, der er brug for.”

Vi opdrager forskelligt

Udover de sproglige misforståelser sker det ganske ofte, at kulturforskellene får en betydning, når sagsbehandlere eller andre fagpersoner vurderer forældrenes kompetencer. Christina fortæller: ”Det kan være en situation, hvor et mindre barn stavrer op ad en mindre trappe. Der ville mange danske forældre typisk stå helt rædselsslag-

ne med hånden under barnet for at sikre sig, at barnet ikke slår sig, hvor grønlandske forældre typisk vil have et mere afslappet forhold til sådan en situation. Der er kulturforskelle i måden at være med sine børn på. De forskelle, skal man kende til, når forældrekompetencerne vurderes”, siger Christina.

Børn skal bevare deres kulturelle identitet

I nogle tilfælde ender sagen med en anbringelse. Når det sker, har vi en meget vigtig rolle. ”Når et barn skal flytte fra sin familie, ændrer hele barnets verden sig. Det er selvsagt en kæmpe krise i barnets liv. Her er det så vigtigt, at vi kan tilbyde barnet at bevare sin plads i de børnefællesskaber, de er blevet en del af i Grønlandske Børn. Det er af afgørende betydning for barnet, både at bevare sin kulturelle identitet og ikke mindst sine gode kammerater”,

fortæller Christina, som generelt oplever, at sagsbehandlerne i kommunerne er meget glade for børne-familievejledernes arbejde.

Kathrine er enig:”I langt de fleste tilfælde anses vores tilstedeværelse ved møderne som en ressource og en kvalificering af sagsbehandlingen af sagsbehandlerne selv. Vi sidder jo alle sammen med det samme ønske om at støtte familien bedst muligt. Vi har bare som børne- familievejledere i Grønlandske Børn nogle opmærksomhedspunkter, som en sagsbehandler i kommunen, der ikke kender familien, af åbenlyse årsager ikke har. Vi har et indgående kendskab til familien og til den grønlandske kultur, og det er to meget vigtige faktorer for at sikre en ordentlig og kvalificeret sagsbehandling”, slutter Kathrine. •

Så mange

nåede vi

1.389 grønlandske børn, unge og forældre i Grønland og i Danmark fik i 2022 støtte hos vores organisation. Året forinden var tallet 1.007, og stigningen skyldes især, at vi har nået flere børn og unge med vores indsatser både i Grønland og i Danmark.

I vores indsatser i Grønland - blandt andet bisidderordningen Najorti, voldsforebyggelsesindsatsen Tassa! og to sommercamps - har vi i alt haft kontakt med 818 børn og unge i 2022. Alene i Najorti har vores bisiddere støttet 103 børn og unge i deres møde med myndighederne for at sikre, at børnene forstod deres sag og blev tilstrækkeligt inddraget i de beslutninger, der blev taget om deres fremtid.

Jeg elsker at være sammen med andre grønlandske unge. Det er gode mennesker, de er søde at snakke med.

Ole Peter, 15 år og deltager på ungecamp

I Danmark har vi gennem vores brede familieindsats Nuan, vores netværk for anbragte børn og unge Sisi og vores ungeindsats Siammartoq mødt og støttet 366 børn og unge – mod 250 året forinden. Det er især Nuan, der er vokset det seneste år, og vi er glade for, at vi nu når endnu flere familier, som kan få gavn og glæde af både det grønlandske fællesskab og den håndholdte hjælp, vores fagpersonale kan tilbyde hvor behovet opstår.

Frivillige giver gode oplevelser

Det frivillige engagement er en vigtig del af flere af vores indsatser – det giver os både mulighed for at komme bredere ud med vores indsatser, og samtidig er det en god oplevelse for børn og unge at opleve voksne mennesker, som virkelig vil dem uden at forvente noget til gengæld.

I 2022 deltog 97 frivillige i vores indsatser, og vi forventer en stigning i de kommende år. Blandt andet fordi vores nye un-

Det har været en tid, jeg ser tilbage på med glæde og stolthed. Jeg har blandt andet fået en større forståelse for andre mennesker, og måske lige så vigtigt, så har jeg fået en større tro på mig selv.

geindsats Uagut blandt andet tilbyder grønlandske unge en frivillig mentor gennem forløbet.

Økonomisk overblik

Den samlede omsætning for Grønlandske Børn var godt 20 mio. kroner i 2022. Langt størstedelen af vores indtægter kommer fra offentlige midler i henholdsvis Danmark og Grønland, mens private fonde står for 17 procent, medlemmer og private bidrag for 11 procent og arv på 7 procent. Hele 73 procent af vores indsamlede midler går til vores indsatser.

TAK!

Grønlandske børn og unge fortjener de bedst mulige vilkår for et godt liv.

Vores indsats er ubetinget afhængig af støtte fra privatpersoner, virksomheder, organisationer, offentlige institutioner og ikke mindst private fonde. Tak til alle samarbejdspartnere.

Se hvem der støtter på fgb.dk/støt

Martin, frivillig i familieindsatsen i Aalborg gennem mere end ti år

Grønlandske Børn // Kalaallit Meerartaat

Balders Plads 1, 2200 København N

Telefon: +45 3585 8330

fgb@fgb.dk

www.fgb.dk

Nuukullak 2-002, Nuuk

Postboks 1764, 3900 Nuuk

Telefon: +299 263599

www.fgb.gl

Protektor

H.M. Dronning Margrethe II

Bestyrelse

Thomas “Tyt” Mogensen (formand), Andreas Hjort Frederiksen (næstformand), Christina Tønder Bell, Helene Brochmann, Jan Mørch Pedersen, Liv Meyer Larsen, Michelle Bech Friis, Tina Bresson (medarbejderrepræsentant)

Redaktion

Kathrine Saxild

Fotografer

Cebastian Rosing, Celina Dahl, Emil Stach, Fotograferne Vesterbro, Nicola Abraham, Peder Trolle, Salomon Simonsen

Layout

Malene Hald Studio

Tryk

Grafisk Rådgivning

Årsberetning på grønlandsk. Kan rekvireres ved henvendelse til fgb@fgb.dk. Du kan også finde den online på fgb.gl.