Grønlandske Børn Årsberetning_dansk

ÅRSBERETNING

2019-2020 GRØNLANDSKE BØRN

Børnene først. Altid.

2019 2020 I 2019 satte en dansk dokumentar forholdene for grønlandske børn på dagsordenen. Byen Tasiilaq på Grønlands østkyst blev genstand for en debat om fraværet af hjælp til børn, der lever med seksuelle overgreb, omsorgssvigt og alarmerende selvmordstal helt inde på livet. Dokumentaren gav anledning til at stille spørgsmålet: Hvordan kan det fortsat finde sted? Og afstedkom heldigvis en fornyet debat om, hvordan vi sikrer, at børnene får den hjælp, de har brug for og krav på – og ikke mindst; Hvordan forebygger vi den omsorgssvigt, der præger alt for mange børns liv? Det er selvsagt også spørgsmål, vi i Grønlandske Børn er meget optagede af.

Det er vigtigt at slå fast, at der er mange gode tiltag i Grønland. For få år siden var det et stort tabu at tale om seksuelle overgreb. Det er det ikke i dag.

Men det er også klart, at der stadig er lang vej igen.

Mange børn møder et socialt system, der ikke i tilstrækkelig grad ser deres behov og finder løsninger.

For barnet opleves det som svigt oven på svigt. Der er brug for konkrete løsninger, som virker her og nu og på lang sigt.

Vi skal turde lytte til børnene og forstå, at deres perspektiv er en del af løsningen. Hvis vi glemmer at lytte, og vi glemmer at inddrage børnene, så fejler vi. I børnebisidderordningen Najorti uddanner vi bisiddere, der er ved barnets side, når de bliver en del af en socialsag. Børnebisidderne trænes i at lægge deres eget voksne perspektiv til side. Her er det børnenes stemme, der er vigtig, og som skal tillægges betydning og vægt. I Sapiik handler det om de unge selv; Hvad har de af drømme? Hvilke valg er rigtige for dem? Og der er ingen tvivl: De unge har masser af ressourcer, masser af gåpåmod, drømme og planer for deres liv.

Vi skal som voksne, der er rundt om børnene, stille os på barnets side. Vi har alle et ansvar, som nabo, som politiker, som lærer på den lokale skole – Alle skal vi tilsidesætte andre hensyn og dagsordener og sætte børnene først. Vi er mange, der byder ind med indsatser, løsningsforslag og politiske tiltag, der skal forbedre vilkårene for børn i Grønland. Vi er enige om, at der skal gøres noget. Så langt så godt, men midt i vores iver efter at handle, er der er en risiko for, at vi glemmer det allervigtigste, nemlig børnene.

Lad 2020 blive året, hvor vi holder hinanden fast på, at barnets tarv er omdrejningspunktet for enhver indsats. Hvis vi som organisationer, som politikere, som civile borgere kan blive enige om det, så tror og håber jeg, at vi sammen kan vende udviklingen, så mange flere grønlandske børn får muligheden for at vokse op med tryghed og et blik rettet mod en lys fremtid.

Tak for jeres gode samarbejde og opbakning til ­indsatsen for grønlandske børn – og god læselyst.

Puk Draiby Generalsekretær Grønlandske Børn

96 % af de unge, der har deltaget i Sapiik, kan sætte tre mål for fremtiden

Kim Jakobsen alias Kimojax:

”Jeg vil gerne være den, der tror på de unge” Hver mandag mødes 25 unge fra NUIF-klubben i Nuuk til Sapiik-aften med Kim og hans kollega. Ifølge Kim er hans fornemmeste opgave at tro på de unge. ”De unge i Sapiik har nogle muligheder i dag, som jeg ikke havde, dengang jeg voksede op. De unge skal finde deres vej, ligesom jeg skulle dengang, men i Sapiik har de en støtte og en vejledning, og ikke mindst en opbakning til at forfølge deres drømme.

Og drømmene, dem skal man gå efter”, siger Kim. Kim hedder Jakobsen til efternavn, men de unge i Sapiik kender ham som Kimojax, for når han ikke arbejder i Sapiik og på børnehjemmet i Nuuk, så står han på scenerne rundt omkring i Grønland, og også i USA. ”Siden jeg gik i gymmasiet i Sisimiut, har jeg drømt om at komme til USA og spille”. I dag er Kim 29 og er lige kommet hjem fra USA. ”Det føles godt at komme i mål med sine drømme. Det er noget af det, jeg prøver at give videre til de unge i Sapiik”, siger Kim, som snakker meget med de unge i Sapiik om, at

det kræver hårdt arbejde at forfølge sine drømme, og man møder modgang undervejs. ”Det er dér, prøven skal stå”, siger Kim.

Ingen drømme er for store Kim har selv har oplevet at familie og venner ikke troede på ham. Hans drømme var for vilde, sagde de dengang. ”Jeg ville bevise, at de tog fejl. På den måde kan modgang godt være et brændstof, men samtidig har alle mennesker brug for, at nogen tror på dem. Min bedste ven i gymnasiet var den eneste, der troede på mig. Da jeg udgav min første plade, var han også den første der købte den. Det betød meget for mig. Jeg vil gerne være den, der tror på de unge.

I sidste ende kan det måske betyde de unge i Sapiik får mod til at forfølge deres drømme”, slutter Kim. Ved afslutningen

I Sapiik mødes unge primært i 9.-10 klasse med henblik på at blive rustet til at ­reflektere over deres planer for fremtiden. Med virksomheds- og uddannelses­ besøg, fokus på handlekompetencer og modstandskraft og via rollemodeller ­inspireres unge primært i 9.-10. klasse til at træffe valg, der er rigtige for dem. Sapiik er et tilbud for unge i Nuuk, Ilulissat, Qaqortoq og Maniitsoq.

af Sapiik-året kan 96 % pege på en rollemodel.

Ved begyndelsen af Sapiik-året var det tal 4 %

Sapiik er støttet af Dansk Tennis Fond, Ole Kirk’s Fond, Erik Thunes Legat, Fondation Juchum, Hurtigruten Foundation, Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke, Tips- og Lottomidler, pulje c og Qeqqata Kommunia.

4

Sådan arbejder vi i Grønland ER G HE D

Najorti - fordi børns egne stemmer skal høres

T TI S RE N R B Ø HE D E TRYG R AGELS D D IN

I 2015 etablerede vi børnebisidderkorpset Najorti sammen med den grønlandske børnerettighedsorganisation MIO. En najorti er en voksen, som sikrer, at barnet bliver hørt, når myndighederne er kommet ind over og skal træffe afgørelser, der griber ind i barnets liv. Konkret deltager bisidderen i møder med kommunen, støtter barnet til at udtrykke sin mening og er med til at kvalificere den indsats, der igangsættes. ”En najorti skaber tryghed for barnet i en situation, der kan føles som alt andet end tryg”, siger Najorti-koordinator Britta-Marie Juliana Nielsen.

I 2019 fik 46 nye najortier et ­uddannelsesbevis i hånden

QAANAAQ PITUFFIK

KULLORSUAQ

UPERNAVIK

FORDI: Børns inddragelse i egne sager ikke blot er et lovkrav eller én af barnets rettigheder, men også en konkret måde at skabe en markant og ­positiv forskel for et barn og en ung.

UUMMANNAQ ILULISSAT QASIGIANNGUIT

QEQERTARSUAQ

Film & Workshops - styrker det gode familieliv

E EN EJD E VIDMARB GELS SA REBYG FO

I 2019 nåede vi omkring de sidste byer med vores to undervisningsfilm ”Ikioqatigiitta?” (”Skal vi hjælpes ad?” - om det gode forældreskab, 2015) og ”Takusinnaaviuk?” (”Kan du se det?” - om omsorgssvigt, 2013). Filmene klæder fagpersoner på til at spotte omsorgssvigt hos børn og styrker sårbare forældre i deres rolle. Filmene bliver vist for forældre og fagfolk i byer og bygder i hele Grønland og bliver efterfølgende brugt af fagfolk i arbejdet med sårbare familier. ”Filmene er et godt redskab for mig, når jeg sidder overfor eksempelvis en mor, der er udfordret i sin forældrerolle. Filmene åbner op for at snakke højt om de udfordringer og problemer, man kan have i sit liv, og det er første skridt til at få hjælp”, fortæller Naja Lund Kielsen fra familiecenteret i Qaqortoq.

FORDI: Filmene bidrager med vigtig viden og kommer langt ud i de små lokalsamfund.

AASIAAT

KANGAATSIAQ SISIMIUT

KANGERLUSSUAQ

MANIITSOQ NUUK

PAAMIUT NARSAQ QAQORTOQ

NARSARSUAQ

NANORTALIK

Sommercamps - bringer verden til Grønland

5 Ø D E ER M R U B T A L R E K U K V EN S SK AB N Y E G K UND SPRO

I 2019 besøgte vi Kullorsuaq og Nanortalik og skabte i fællesskab med de lokale og frivillige fra hele verden lege og aktiviteter for byens børn, unge og familier i fire uger. Med kreative værksteder, fysiske aktiviteter som boldspil og dans, stjerneløb og affaldsindsamling blev der skabt fællesskab, venskaber på tværs og oplevelser for livet. Børnene kastede sig ud i samtaler på dansk og engelsk, og alle fik smagt retter fra de frivilliges mange forskellige lande. Læs mere om Camp Kulloq på side 10.

FORDI: Sommeren i de små samfund kan være lang, når muligheden for at rejse på ferie er lille og meget dyr.

FR DR EMT AF ØMMID KL AR E IN G

Mere end 150 børn deltog i Camp Kulloq, og 74% af børnene siger, at de har fået en ny ven i løbet af campen.

Sapiik - viser unge fremtidens muligheder

ITTOQQORTOORMIIT

Hvordan ønsker jeg min fremtid skal se ud? Hvilket job vil jeg gerne have? Med virksomheds- og uddannelses­besøg, fokus på handle­kom­pe­ tencer, modstandskraft og via rollemodeller, inspireres unge primært i 9.-10. klasse til at træffe valg, der er rigtige for dem. I 2019 styrkede vi indsatsen med et nyt slogan “Er du modig?” og en kuffert fyldt med ­redskaber til øvelser, der blandt andet afdækker den enkeltes kompe­ tencer. Det skal give unge i Nuuk, Ilulissat, Qaqortoq og Maniitsoq endnu et godt afsæt til at drømme og sætte mål. “Det er en fornøjelse at sidde med et ungt menneske, der er klar til at erobre verden”, siger projekt­leder Lis Anker Petersen.” Læs mere om Sapiik på side 3.

FORDI: I Sapiik hjælper vi de unge til at være modige, til at fortælle om deres drømme for fremtiden og ikke mindst planlægge den.

TASIILAQ

15 unge øver sig i at tale foran en forsamling ved at fortælle spøgelseshistorier.

6

Sådan arbejder vi i Danmark Allu - et værdifuldt åndehul

B SK A S E L FÆLT VÆRK NE R K E ST Y

Med weekendture for grønlandske unge på efterskole i Danmark skaber Allu et åndehul, hvor de unge kan være sammen og snakke med andre grønlandske unge om livet i Danmark. “De unge får et tiltrængt åndehul fra efterskolen og får ny energi til at få det­ ­­bedste ud af deres efterskoleforløb i Danmark. De får nye venner og en større tro på sig selv”, fortæller projektleder Bjarke Flyvholm. Læs mere om Allu på side 8.

AALBORG

FORDI: Allu giver de unge støtte og selvtillid til at gennem­føre et efterskoleår ­flere tusinde kilometer væk fra ­familie og venner.

VIBORG

MO HERNING

Før Allu blev et tilbud gennemførte ca. 80 % deres e ­ fterskoleophold. Ud af de grøn­landske unge, der ­deltog i Allu i skoleåret 2018/2019, gennemførte 92,2 %

Sisi - tryghed for anbragte grønlandske børn

H TE RIG T Ø T Ø ST MH TITE A S EN ID

I Sisi mødes grønlandske børn og unge mellem 9-16 år, der er anbragt i danske familier i Region Midt- og Nordjylland. På seks weekendkolonier og en uges sommerlejr skaber ansatte og frivillige fra Grønlandske Børn et trygt rum med plads til såvel sjov som snakke om alt det svære. Nogle af de frivillige i Sisi kommer fra en vores andre indsatser Siammartoq, og her har de unge en baggrund, der ligner børnenes. ”Det giver børnene en helt unik mulighed for at spejle sig i nogle voksne, der har klaret sig godt”, siger projektleder Jeppe Bülow Sørensen. ”Ligesom det betyder noget for børnene, at vi har frivillige ulønnede voksne med, som er der af lyst”.

Lige nu deltager ti børn og fire frivillige.

FORDI: Sisi giver børnene mulighed for at holde fast i deres ­grønlandske identitet, styrker og skaber stærke venskaber.

AARHU

VEJLE

ED

ESBJERG

SØND

SKAGEN

Anaanat - en god start som mor og på familielivet

7

Anaanat startede i 2012 som mødregrupper for grønlandske kvinder og er nu også et ­netværk for grønlandske småbørnsfamilier. Her deles hverdagens udfordringer jorde­mor, sundhedsplejerske og talepædagoger kommer på besøg, og flere byer tilbyder hygge i familiecafeer. ”Mange grønlandske kvinder fravælger de danske mødregrupper, blandt andet på grund af sprogvanskeligheder. Ananaat er et alternativ til disse k ­ vinder og tilbyder en nærhed og tryghed, som flere måske savner fra Grønland, hvor man er ­tættere på familien”, fortæller projektleder Jeppe Bülow Sørensen. Anaa­nat tilbydes i ­Århus, Aalborg, Esbjerg, København og som nyt i 2019: nu også i Vejle.

FORDI: Anaanat støtter i en vigtig livsfase. Tiden som nybagt mor og KO UD MP småbørns­familie er en særlig, men også sårbar tid.

B ID V I K E T E R A L IN N CE GE G R Siammartoq - positive ringe i vandet

OLS BJERGE

K VÆRK T T E N NTA KO T TE STØ

I 2019 nåede Anaanat ud til 63 mødre, 7 fædre og 111 børn.

Flere af de unge, som deltager i vores tilbud, ønsker senere at give noget tilbage.

“I Siammartoq ser vi unge, som oftest selv har befundet sig i en sårbar position med behov for ­støtte, være dem, der giver. De unge bliver en ressource og en styrke for andre”, siger projektleder ­Bjarke Flyvholm. Gennem to år og 2-3 halvårlige uddannelsesweekender, med faglige oplæg, gruppeøvelser og praktik i andre af Grønlandske Børns tilbud, klæder vi de unge på til at kunne indgå som frivillige i vores indsatser - eller blive frivillige i helt andre organisationer. 16 unge mellem 18-25 år påbegyndte Siammartoq-uddannelsen i efteråret 2019. Læs mere om Siammartoq på side 14.

FORDI: Siammartoq ikke kun tilbyder de unge at kunne gøre en forskel, men også udvikling, ­viden og færdigheder, de kan bruge i deres liv. Og videre i uddannelsessystemet.

US

HELSINGØR Et Bedre Liv i Danmark

KALUNDBORG SORØ ODENSE

DERBORG

KORSØR

KØBENHAVN

R ELSEAB V E L OP LESSK FÆL VÆRK NE T

”Et Bedre Liv i Danmark’ til­byder grønlandske familier med børn fra 8-16 år en støtte, som når hele vejen rundt om familiens liv. Det kan være hjælp til forældrene med skole-hjem samarbejdet, positivt fællesskab på weekendkolonier og familiecafeer, hvor børnene får gode oplevelser sammen med andre grønlandske børn på ture i fx Zoo, på fisketur og fællesspisning. Og så støttes børnene i at gå til en fritidsaktivitet. “Vi oplever, at både børnene og deres forældre får større tro på egne evner og fremtidige muligheder”, siger projektleder Jeppe Bülow Sørensen. “Som en knopskydning har vi udvidet med pige- drengeog ungegrupper, hvor vi målretter aktiviteter til de unge, som vokser ud af indsatsen”.

FORDI: Et godt børneliv er forudsætningen for et godt voksenliv.

RØNNE

I 2019 deltog 70 familier og 109 børn i Et Bedre Liv i Danmark..

8

Flere grønlandske unge gennemfører efterskole I december 2019 landede en evaluering af Allu - vores netværk til grønlandske efterskole­­ elever i Danmark - på vores bord. Konklusionen er klar: De elever der deltager på Allu gennemfører i højere grad deres efterskoleophold sammenlignet med dem, der ikke deltager. ”Vi er glade for, at flere gennemfører deres efterskoleophold”, siger projektleder Bjarke Flyvholm, ”men endnu gladere for historierne bag tallene: Allu sikrer bedre trivsel for grønlandske unge på danske efterskoler”. ”Vi har begge haft meget hjemve, men så har det været godt, at vi har hinanden”, siger Aviaq (tv.)

Inden Allu blev et tilbud i 2015 gennemførte ca. 80 pct. af grønlandske efterskoleelever deres ophold i Danmark. For dem der har været tilknyttet Allu i skoleåret 2018/2019 gennemførte 92,2 pct. ”Det er meget glædelige tal”, siger projektleder i Allu, Bjarke Flyvholm, og når frafaldet for de grønlandske efterskolelever er højere end de danske elevers, så er der en god grund. Bjarke Flyvholm fortæller: ”Når en ung flytter mere end 3000 kilometer væk for at gå på efterskole i et fremmed land, så er det åbenlyst en stor udfordring. Meningen med Allu er at skabe tryghed og fællesskab for de unge, som er langt væk hjemmefra og derfor er i en sårbar ­situation. Allu har to formål, kan man sige. På bundlinjen ønsker vi at mindske frafaldet for grønlandske efterskoleelever, men det kan kun ske, hvis de grønlandske unge er i trivsel, og evalueringen bekræfter os i, at Allu har en effekt”.

Allu mindsker hjemve, når hjemme er tusinde kilometer væk Mange grønlandske efterskolelever skal i et eller andet omfang håndtere hjemve. 85 pct. af de

unge, fortæller, at Allu har haft stor og afgørende ­betydning for at forebygge og mindske hjemve, og at Allu har haft betydning for, at de har valgt at blive i Danmark og gennemføre skoleopholdet.

Aviaq Kristoffersen og Vivian Iversen Lynge er to af de grønlandske unge, der har valgt at starte på en dansk efterskole, langt væk fra alt det velkendte derhjemme. Og hjemveen, den kender begge piger: ”Det er svært at forlade sin familie og alle sine venner derhjemme”, siger Vivian, som de første måneder ringede meget hjem til sin mor. ”Men det er blevet bedre”, forsikrer hun og suppleres af Aviaq. ”Vi har begge haft meget hjemve, men så har det været godt, at vi har hinanden. Selvom vi ikke kendte hinanden på forhånd, og vi kommer fra forskellige byer i Grønland, så har vi kunne trøste hinanden, når savnet er blevet for stort, og vi har følt os helt alene i verden”.

92,5 pct. af de unge vurderer, at Allu har medvirket til, at de har fået en bedre kontakt med andre grønlandske unge. Og netværket og sammenholdet med andre grønlandske unge er vigtigt. Vivian fortæller: ”Vi kunne slet ikke undvære Allu. Det er så dejligt at mødes med andre grønlandske unge. Det er som om, man bare kan være sig selv og grine og være blandt venner. Det betyder meget”. Det med at få venner har været sværere, end Vivian regnede med. ”Jeg er normalt en meget åben person, så jeg tænkte ikke, at det ville være noget problem at være på en dansk efterskole. Jeg glædede mig til at få danske venner, men det har bare været rigtigt svært.

Jeg går også til håndbold i en dansk klub, og der har det været nemmere, men på efterskolen er jeg blevet nødt til at være mere i mit eget selskab – og heldigvis har jeg så Aviaq – og Allu”.

9 Aviaq og Vivian er ikke de eneste, der har svært ved at falde til og finde venner på en dansk efter­ skole. Evalueringen viser, at de grønlandske unge ikke bare er på udebane i deres nye hverdag på efter­skole i Danmark, - de beskriver også, hvordan de er på konstant “overarbejde”. Unge fortæller om, at de oplever at blive mødt med fordomme og kultur­ forskellene bidrager, sammen med de sproglige

udfordringer, til, at det kan være svært at være sig selv og knytte tætte venskaber på efterskolen. ”Det er her, Allu kommer ind i billedet”, siger projektleder Bjarke Flyvholm, som glæder sig over, at så mange unge har glæde af Allu. ”Evalueringen viser, at langt de fleste unge, der er tilknyttet Allu­, ­gennemfører efterskoleopholdet. Derudover oplever de unge, at Allu har givet dem styrke og mod til, i ­højere grad, at indgå i et fællesskab med deres d ­ anske efterskolekammerater, men det er hårdt arbejde at være grønlandsk ung i ­Danmark. Det klare og enkle budskab er, at der er brug for Allu”, slutter Bjarke Flyvholm.

Evalueringen ”ALLU – netværk for unge grønlændere på efterskole i Danmark” er u ­ darbejdet af Socialt Udviklingscenter SUS. Find evalueringen på www.fgb.dk

Inden Allu blev et tilbud i 2015 gennemførte ca. 80 %. af grønlandske efterskoleelever deres ophold i Danmark. For dem der har været tilknyttet Allu i skoleåret 2018/2019 gennemførte 92,2 %.

Ca. 300 grønlandske unge tager hvert år på efterskole i Danmark. Da Allu startede som et projekt i 2015, var det med 20 tilmeldte elever. I skoleåret 19/20 er 100 unge tilmeldt. Det betyder, at en tredjedel af alle grønlandske efterskoleelever i Danmark deltager i Allu´s frivillige tilbud, som byder på fem weekendture spredt ud over skoleåret med aktiviteter, der lægger op til gode ­snakke om kulturmødet, om hvordan man håndterer savnet af alt det derhjemme, men også ­snakke og aktiviteter, der sporer de unge ind på deres planer for fremtiden.

Allu er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond

10

De stærkeste indsatser ­bygger på lokal skaberkraft ”Vores fornemmeste opgave er at stille os bag dem, der er en del af det, de vil forandre”, siger generalsekretær i Grønlandske Børn, Puk Draiby. Samarbejdet med fritidsleder i Kullorsuaq om sommercamps for børn og unge er et godt eksempel på lokalt forankrede indsatser, der virker.

”Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Camp Kulloq har haft stor betydning. En betydning som breder sig som ringe i vandet”, siger Birgitta Kammann Danielsen.

I maj 2018 ringede telefonen hos Grønlandske Børn.

I den anden ende var Birgitta Kammann Danielsen.

Birgitta er leder af et dagpasningstilbud for 3-6 årige børn og børne- og ungdomsklubben i Kullorsuaq.

Derudover koordinerer hun kulturelle aktiviteter for alle aldersgrupper i bygden. Birgitta havde fået en idé. Hun havde været på besøg i Qaanaaq, her havde hun set, hvad en sommercamp kunne gøre for en by, ikke mindst for de børn og unge, der ellers havde svært ved at få tiden til at gå en hel sommer, når skole og klub lukker. Birgitta ville have sommer­ campen til Kullorsuaq.

Mønstre sætter sig fast Birgitta fortæller: ”Da jeg fik idéen om at få Grønlandske Børns sommercamp til Kullorsuaq, var det ud fra et ønske om, at vi som by kunne blive inspireret af livet udenfor Kullorsuaq og måske også tage nogle ting til os. Når man bor så afsides, som vi gør, så rejser man ikke bare væk, og der er heller ikke mange udefra, der kommer til bygden, så de mønstre, vi har

som mennesker i Kullorsuaq, de har det måske med at sætte sig fast. Jeg tror, det er vigtigt, at man er åben for inspiration til at gøre noget anderledes”.

Birgittas henvendelse blev startskuddet til et samarbejde, der betød, at Grønlandske Børn i sommeren 2019, i samarbejde med Birgitta, fik Camp Kulloq stablet på benene. Medarbejdere fra bygdens børneinstitutioner og lokale frivillige kastede sig ind i arbejdet, og på mange måder er det fortællingen om, at indsatser, der er lokalt forankrede og drevet frem af lokale borgere, har bedre betingelser for at blive til bæredygtige indsatser. ”Det er jo ikke sådan, at en sommercamp ændrer livet radikalt for borgerne i Kullorsuaq, men jeg er meget optaget af at bygge noget op, som kan skubbe gang i en positiv udvikling. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Camp Kulloq har haft betydelige virkninger, der breder sig som små ringe i vandet”. Birgitta ­uddyber: ”Jeg kan se, at medarbejdere fra klub og institutioner indarbejder aktiviteter og lege fra campen

Kullorsuaq blev grundlagt i 1928 i Vest­grønland og har ca. 447 indbyggere. ­Kullorsuaq er den nordligste af bygderne i Upernavik. I den isfri tid (juli - oktober) kommer der forsyninger med skib hver ­anden uge. Hele året er der helikopter­ forbindelse tre gange om ugen, der dog ofte er udfordret af både vejr og mørke.

Bygden lever i høj grad af fiskeri og fangst, men mange indbyggere er i perioder ramt af ­fattigdom, da fiskeriet afhænger af årstiden, og fangsten er reguleret af kvoter.

Skolen har 80 elever fra 1. til 10. klasse.

De bedste lege er dem, man selv finder på. Her spiller børn fra 1. - 4. klasse bold med medarbejdere i fritidsklubben, en leg medarbejderne selv har fundet på.

i deres daglige arbejde med børnene. De har altså taget den inspiration til sig og gør nu noget andet, end de plejer. Vi så også at unge, der ellers ikke siger meget, knyttede sig til de frivillige og åbne op på en helt anden måde. Der kom ord på noget, der ikke tidligere havde været ord på. Det var faktisk ret stort at opleve. Også de sproglige kundskaber fik et kæmpe boost. Mange overraskede mig ved pludselig at tale dansk, unge som jeg aldrig tidligere havde hørt sige et eneste ord på dansk”, fortæller Birgitta.

Stor søgning til danske efterskoler En anden ting Birgitta har bemærket er, at overraskende mange unge vil til Danmark efter 10. klasse.

Ud af de seks elever der går i bygdens nuværende 10. klasse, har fire elever valgt at søge ind på en dansk efterskole. ”Det er bemærkelsesværdigt”, siger Birgitta. ”Jeg har selvfølgelig ikke et direkte bevis på, at det er en følgevirkning af campen, men jeg kan bare sige, at det er anderledes, end det plejer. At flyve mere end 3000 km væk for at gå på en dansk efterskole er jo et stort skridt ud i den store verden. Det kræver både mod og sproglige kundskaber. At så mange unge har taget den beslutning, det gør mig glad”.

”Det slutter ikke, når vi tager hjem” Ifølge generalsekretær Puk Draiby er den lokale forankring afgørende: ”Birgitta har boet i Kullorsuaq i ti år og har derfor et indgående kendskab til de lokale forhold, og så har hun både et drive, visioner og et godt samarbejde med lokale indbyggere, der

gør, at de sammen driver indsatsen frem. Vores fornemmeste opgave er at stille os bag dem, der er en del af det, de vil forandre, og så er det afgørende, at det hele ikke slutter, når vi pakker sammen og tager hjem igen”.

Det der var en succes i 2019 danner nu grundlag for mere samarbejde mellem Kullorsuaq og Grønlandske Børn. I 2020 rykker campen nemlig til Kullorsuaq igen. Denne gang er frivillige i Kullorsuaq medskabere af campen. ”Vi har skruet ned for antallet af frivillige, der kommer udefra og op for frivillige, der bor i Kullorsuaq. Og så bliver de i år meget mere ansvarlige for aktiviteterne. Vi bruger erfaringerne fra 2019 til at bygge videre på det, vi satte i gang. Målet er, at vi i Kullorsuaq kan tage endnu mere ejerskab for at skabe rammerne for lignende begivenheder i vores bygd fremover. Lige nu tager vi et skridt ad gangen og skruer op for idéudviklingen, ansvaret og logistikken, der følger med. Det er spændende at se, hvad det betyder for Kullorsuaq på den lange bane”, slutter Birgitta.

Camp Kulloq 2019 var støttet af Nunafonden, Avannaatta Kommunia: Upernavik Fritidspulje, Den Grønlandske Fond, KNI a/s, Inuuneritta Puljen og Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke, Tips- og Lottomidler, pulje c, Y’s Men’s Club Aalborg, Farum Spejdernes Genbrug, Odd Fellow Ordenen Glostrup, Odense Gymnastikforening: Eventyrløbet, Royal Arctic Line og Panduro Hobby.

11

192

12

September 2019 Grønlandske unge nedbrudte fordomme på Ungdommens Folkemøde ”Grænseoverskridende, men interessant”. Det var de unges oplevelse af “stirrekonkurrencen”, hvor grønlandske unge inviterede andre unge til et intenst møde. At se et andet menneske i øjnene skaber et ligeværdigt møde og er med til at viske fordomme væk.

Juni 2019 Nyt logo favner det grønlandske og det danske Tidligere havde vi to logoer, et dansk og et grønlandsk. ”Men vi er en grønlandsk/dansk organisation, og det skal vores logo selvfølgelig afspejle”, siger generalsekretær Puk Draiby. Det fine logo er u ­ dviklet og designet af grafiker Line Jensen. Line Jensen er tidligere l­ eder både for Sermitsiaq og AG´s grafiske afdeling i Nuuk.

December 2019 Styrket indsats på vej 80 millioner skal styrke børne- og ungeområdet i Grønland. Den danske regering og Naalakkersuisut (Grønlands Lands­­ styre) har nedsat en fælles arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger og løsningsforslag til at forbedre forholdene for udsatte børn og unge i Grønland.

Arbejds­gruppen har bedt Grønlandske Børn om at byde ind med oplæg til, hvor man kan sætte ind og ændre praksis.

December 2019 Film på tour I 2019 afsluttede vi vores planlagte filmtour. I alle byer i Grønland har fag­ personale lært Grønlandske Børns under­ visningsfilm at kende. ”Ikioqatigiitta?” (”Skal vi hjælpes ad?” - om det gode forældreskab, 2015) og ”Takusinnaaviuk?” (”Kan du se det?” - om omsorgssvigt, 2013) er film, som giver fagpersoner redskaber til at spotte omsorgssvigt hos børn og styrker sårbare forældre i deres rolle.

Filmene anvendes på skoler, institutioner og familiecentre i byer og bygder i hele Grønland og er et redskab for fagpersoner i deres møde med sårbare familier.

November 2019 Vi udretter mere for børnene, når vi arbejder sammen Grønlandske Børn deltog i NAKUUSAs og UNICEFS konference om børnerettigheder og FN´s verdensmål i anledning af at Børnekonventionen fyldte 30 år den 20. november. Grønlandsk erhvervsliv, politikere, repræsentanter fra kommuner og selvstyre og børne­ organisationer var i to dage samlet i kultur­huset i Nuuk, Katuaq.

Nedslag i 2019

November 2019 Møde med ministeren Generalsekretær Puk Draiby og teamleder Jeppe Bülow Sørensen fik mulighed for at fortælle om vores arbejde for grønlandske børn og familier i Danmark. ”Der er brug for mere viden om grønlandske børn og familier i Danmark.

Vi oplever, at der sker mange misforståelser og for mange indsatser skyder ved siden af”, var et af budskaberne til Social- og indenrigsminister Astrid Krag.

20 13

Juni 2020 Vi inviterer til vigtige debatter til årets Folkemøde I år vil vi debattere en bedre kulturforståelse, når grønlandske børn skal anbringes. Vi sætter fokus på, hvordan vi vender udviklingen af de alarmerende høje selvmordstal, misbrug og seksuelle overgreb, som alt for mange grønlandske børn og unge vokser op med. Og endeligt kaster vi et kritisk blik på egen praksis, når vi tilbyder grønlandske fællesskaber.

Er det vellykket ­integration eller misforstået kultudyrkelse?

Juni 2020 Julepynt bliver til meningsfulde indsatser for grønlandske børn og unge SILO, en fine dining restaurant på 17. etage i Nordhavnen i København, valgte at droppe deres julepynt i december og donere budgettet på 60.000 til en af tre organisationer, som deres følgere på Facebook kunne stemme på. Og vi vandt! SILO overrækker støtten til en gallamiddag i juni, hvor gæsterne kan byde ind på præmier på en auktion til yderligere støtte til os.

Vi glæder os og takker ydmygt!

2020 Najorti skal udbredes til de sidste kommuner Børnebisidderkorpset Najorti sikrer, at børn bliver hørt i deres egne socialsager. I 2019 satte tre kommuner en underskrift på en samarbejdsaftale med Grønlandske Børn. 2020 håber vi bliver året, hvor et samarbejde med de sidste to kommuner kommer i hus. Samarbejdet med kommunerne er en måde at sikre og imødekomme børns rettigheder.

2020 bliver også året, hvor vi uddanner najortier i de byer, hvor børnene endnu ikke har adgang til en najorti.

31. Juli / 1. August 2020 Grønland i Tivoli Vi glæder os til igen at være del af et tæt­ pakket program med grønlandsk musik, underholdning og kvalitetsvarer, når den smukke have danner rammen om to dages folkefest med fokus på det moderne Grønland. Vi udbreder viden om vores indsatser via quizzer, salg af merchandise og gode snakke med de besøgende, som kigger forbi vores bod, for at høre om vores arbejde.

2020 Vi skruer op for ungeindsatsen Hvad skal man gøre, når man føler sig udenfor, fordi man ikke har prøvet at ryge hash, eller har spørgsmål omkring seksualitet, man ikke har lyst til at stille i skolen? Vores ungegrupper tilbyder et trygt forum, hvor unge grønlændere kan hygge og snakke om alt det, der optager dem. Ud over vores succesfulde pigegrupper i Aalborg og Esbjerg, mødes otte drenge i Aalborg, hvor især udeaktiviteter og temaaftener danner ramme om gode oplevelser og snakke. I ungegruppen i Århus er der fokus på ophav og fremtidsdrømme i et mere individuelt arbejde med egen udvikling. I Esbjerg samles drenge- og pigegruppen 13-16 år også ud over de faste møder til fx biografture, koncert eller hygge på den lokale strand.

Et kig ind i 2020

14

Siammartoq spreder ringe i vandet I Siammartoq bevæger unge sig fra at have været modtagere af hjælp til at være dem, der kan hjælpe og give det tilbage, som de selv har erfaret og lært. ”De unge gennemgår en vild udvikling”, siger pædagogisk konsulent i Grønlandske Børn Helle Skriver.

”Jeg ønsker at give noget tilbage”. Sådan lød det fra en ung, der har været barn i Grønlandske Børns indsatser. Nu var han blevet voksen og betydningen af den støtte, han havde modtaget som barn, stod klart for ham. Behovet for at give noget tilbage var den unge mands motivation for at blive frivillig og

Siammartoq har været det stabile i mit liv det sidste halvandet år, det har været en stor støtte. Jeg har fået selvværd og mod til at være mig selv, tro på mig selv, ved at få opbakning fra de andre”.

Deltager i Siammartoq på den måde være noget for de grønlandske børn, der vokser op i familier med problemer som misbrug, ensomhed og fattigdom inde på livet. ”Det var startskuddet til Siammartoq”, fortæller Helle Skriver som er pædagogisk konsulent og en af

de pædagogiske kræfter i frivilliguddannelsen. ”Det var simpelthen den udtalelse og den samtale, jeg havde dengang for snart fem år siden med den unge mand, som gør, at vi har udviklet Siammartoq-­ uddannelsen, som den ser ud i dag”.

Siammartoq betyder ´Det der breder sig´, og det er netop tanken. Vi ønsker at give de unge en læring og et udbytte, som kan sprede sig som ringe i vandet og blive til styrke for andre børn og unge”, fortæller Helle Skriver.

De unge der starter på uddannelsen er mellem 18-25. Det er unge som typisk har svagt selvværd, føler stor usikkerhed og har negative forventninger til dem selv. Mange har erfaringer med omsorgssvigt, og de har svært ved at mærke egne behov. De kan være fastlåste i dårlige cirkler og ingen redskaber til at finde andre veje. ”Det er unge med forskellige erfaringer og ­problematikker, men fælles for dem er, at de er et sted i deres liv, hvor de er klar til at give Siammartoq en chance. Og for mange bliver den beslutning en ­begyndelse til et nyt og bedre spor i deres liv”, ­forklarer Helle Skriver.

Siammartoq er en to-årig uddannelse, hvor deltagerne blandt andet lærer at være frivillige. Uddannelsen er bygget op omkring teoretisk, praktisk og inddragende gruppeundervisning samt individuelle praktikker.

Deltagerne bliver undervist i temaer som barnets udvikling, omsorgssvigt, grænsesætning, kommunikation, konfliktløsning, livshistorier og kulturforståelse.

Siammartoq er af Socialstyrelsen udpeget som ”Lovende Praksis”.

En evaluering, Grønlandske Børn har fået foretaget af Center for Interkulturel Dialog viser, at de unge får viden og redskaber, de kan bruge i frivilligt ­arbejde. De får mod og styrke til at tage mere voksen­ansvar, de lærer at sætte egne grænser, og så bliver de bedre til at passe deres studier, bliver mere a ­ fklarede i forhold til hvad de kan og vil og bliver bedre til at række ud efter sparring og hjælp.

Fra udsat ung til ansvarsfuld frivillig ”Det er noget af en rejse, de unge er på”, forklarer Helle Skriver. ”Og vi, der står ved siden af dem, ­oplever det meget stærkt, når de unge erfarer, at dét de kan, har en særlig betydning for andre. Tydeligst er det, når de unge er ude i deres praktikker som frivillig i forskellige projekter og indsatser med andre

I uddannelsesforløbet 2017-2019 påbegyndte 15 unge uddannelsen. Ni af de unge gennemførte uddannelsen.

Otte ud af ni har ønsket at fortsætte deres frivillige arbejde efter Siammartoquddannelsen.

15 grønlandske børn. Her lærer de og øver sig og nogle oplever endda, at de måske har en særlig styrke som kan bruges, fordi deres baggrunde ligner børnenes.

De bevæger sig fra at have været modtagere af hjælp til at være dem, der kan hjælpe og give det tilbage, som de selv har erfaret og lært”.

Andre finder ud af, at det er for svært at slå til over for andre, før de kan slå til over for dem selv. ”Og det er en stærk erkendelse”, siger Helle Skriver.

En erkendelse, som også kan bruges til noget. ”Jeg oplever, at alle de unge rykker sig helt vildt, men for nogle af dem gælder det, at deres egen bagage fylder for meget, og at de derfor ikke føler sig sikre nok i rollen som rollemodel i forhold til et barn. Men den erkendelse er stærk og vigtig for den enkelte og kan være lige præcis dét, der viser, at den unge er kommet i kontakt med egne grænser. Det er også noget, vi støtter den unge i. Der er en stor modenhed i at turde kigge på ens egne begrænsninger, og dét at arbejde med børn er bare ikke for alle. Vores opgave er så, sammen med den unge, at afsøge andre veje, hvor den unge kan mærke sit potentiale”, siger Helle Skriver.

Efteråret 2019 startede et nyt hold i Siammartoq.

16 unge står overfor store, nye udfordringer. Som noget nyt er Siammartoq ikke kun for grønlandske unge. Det nye hold består både af danske og grønlandske unge, som får mulighed for at spejle sig i hinanden, dele erfaringer og tage fælles skridt ind i en fremtid – med en styrket tillid til egne evner.

Siammartoq er støttet af Veluxfonden

16

Mere samarbejde med danske kommuner kan lette livet for grønlandske børn Når grønlandske familier og deres børn står i problemer, så tilbydes familierne til tider en hjælp, der skyder forbi. Men mere samarbejde mellem store danske kommuner og Grønlandske Børn kan opklare misforståelser og sikre, at flere børn får rette hjælp.

Hvad sker der, når hverdagen løber sur? Når et barn ikke kommer så meget i skole, sjældent når til skoletandlægen og ikke har nogen kammerater med hjem? Hvilken støtte og hvilke indgreb er der brug for fra skole, daginstitution og kommune? Og hvordan får de ansvarlige fagpersoner et godt samarbejde med grønlandske forældre om deres barns trivsel i Danmark?

“Grønlandske børn er jo i en særlig situation, når familien flytter til Danmark. For alle har dansk cpr-nummer på forhånd og glider på den måde ubesværet ind. Samtidig er der ofte en forestilling om, at grønlændere er gode til dansk. Der er ikke noget specielt system til tage imod og føre familien ind i den danske hverdag med e-boks og

I mødregruppen Anaanat kommer bl.a. sundhedsplejerske, jordemoder og talepædagog på besøg. Anaanat er et eksempel på et vellykket møde mellem grønlandske familier og fagpersoner fra kommunen. Foto fra vores film om Anaanat – grønlandske mødregrupper i Danmark.

17 dansk kultur. Men vi skal huske, at det er to forskellige lande, og at det kan være svært at finde rundt i det danske system”, siger Grønlandske Børns team­­ leder Jeppe Bülow Sørensen og fortsætter: “Hvis en familie så oveni står i en sårbar situa­ tion, men omsorgen for børnene egentlig ikke fejler noget, så oplever vi, at der kan ske misforståelser. At familien kan komme til at tage sig unødigt dårligt ud i danske børnemyndigheders øjne. Eller at samarbejdet mellem myndighed og familie bare aldrig bliver en succes. For måske nikker en grønlandsk mor som tegn på, at ‘jeg hører, hvad du siger og ønsker i øvrigt ikke konflikt’, mens en dansk sagsbehandler opfatter nik som fuld enighed og fuld forståelse af begreber som kognitiv udredning og familiebehandling.”

Kulturforskelle kan skabe misforståelser Jeppe Bülow Sørensen er meget optaget af problem­ stillingen. Ved danske fagpersoner nok om grøn­­ landske familiers situation generelt? Eller får ikke-­­erkendte kulturforskelle og forforståelser lov at stoppe den rette støtte i at nå frem?

“Situationen er selvfølgelig kompleks. For i nogle situationer skal myndighederne gribe ind, også med det voldsomme indgreb, som fx en tvangsfjernelse er. Men i andre tilfælde oplever vi misforståelser og også hjælp, som skyder helt ved siden af”, siger Jeppe Bülow Sørensen.

I Aalborg Kommune kan leder af Familie­­ gruppe Øst, Marianne Mortensen, godt gen­kende, at et godt samarbejde med en grønlandsk familie kræver en anden tilgang.

“Vi kan opleve, at en rådgiver vurderer, at et ­budskab er godt formidlet, og at nu har vi opnået fuld enighed. Uden, at det er tilfældet. Eller, at vi tror, at der er skabt en god kontakt med meget øjen­ kontakt, mens den grønlandske familie stadig er ved blot at se os an. Så vi arbejder på flere fronter med at skabe endnu bedre forståelse,” siger Marianne Mortensen, som synes, det er både oplagt og vigtigt at opsøge kvalificeret viden. Hun fortsætter: ”Aalborg kommune har en stor berøring med grønlandske familier. Derfor har vi også fast ­udveksling af fagfolk med Sermersooq kommune i Grønland og har samtidig glæde af samarbejdet med Grønlandske Børn. Både fordi organisationen har en specialviden og samtidig har konkrete tilbud, vi kan bruge, når en grønlandske familie og deres børn har det svært”.

At kommunerne har en opsøgende tilgang til at søge mere viden for at kvalificere deres indsats overfor grønlandske familier, glæder Jeppe Bülow Sørensen: “Når vi er glade for at gå i tættere samarbejde med Danmarks større kommuner, så handler det om, at vi på den måde kan hjælpe flere grønlandske børn, end når vi arbejder én til én med børnene. Så den form for samarbejde vil vi gerne have endnu mere af i fremtiden.”

”Når familier flytter fra Grønland til Danmark skal børnene tilpasse sig en helt ny virkelighed. Det er selvfølgelig en sårbar situation”, siger Jeppe Bülow Sørensen.

18

Hvor kom midlerne fra?

Offentlige midler, Grønland 17% Offentlige midler, Danmark 38% Salg af ydelser samt øvrige indtægter 2% Fonde, foreninger og virksomheder 30% Arv 1% Kontingent og personlige bidrag 12%

Se det samlede årsregnskab på www.fgb.dk

Hvad brugte vi midlerne til?

Administration 4% Lokaler, personale, mv. 6% Oplysning og indsamling 6% Projektudvikling 2% Projekter i Grønland 29% Øvrige projekter i Danmark 15% Projekt 'Et bedre liv i Danmark' 38%

19

Tak for støtten Foreninger, organisationer o.l.

Private fonde • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Bikubenfonden Birthe Justesens Fond Carl og Ellen Hertz’ Familielegat Danmark Fonden Dansk Tennis Fond Den A.P. Møllerske Støttefond Den Grønlandske Fond Edel og Wilhelm Daubenmerkls Almenvelgørende Fond Emmerik Meyers Legat Enkefru Sophie Fonnesbech født. Maags Legatfond Erik Thunes Legat Foreningen Østifterne Foundation Juchum Frantz Hoffmanns Mindelegat Generalkonsul Jens Olsens Fond GTN Fonden Hurtigruten Foundation Københavns Kommunes Fællesfond for Børn & Unge Lauritzen Fonden LB Fonden Metro-Schrøder Fonden NunaFonden Ole Kirk’s Fond Otto og Gerda Bings Mindelegat Professorinde Sigrid Møller, født Asmussens Fond Smukfonden TrygFonden Velux Fonden Verena Merz og Otto Kjærgaards Børnefond William og Hugo Evers Legat

• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

Børnesagens Fællesråd Christians Sogn Damernes Saloner Dansk Folkehjælp De Grønlandske Huse FDF/FPF Foreningen Sverige-Grønland Fællesskab Forpligter Galtrup Efterskole Gentofte Rotary Grønlænderforeningen NANOK Johannes Døbers Kirke Igenbrugsen Kofoeds Skole Aarhus Odd Fellow Ordenen, Loge 104 Odense Gymnastikforening, Eventyrløbet Roskilde Rotary Klub Rømø Menighedsråd Soroptimist International Esbjerg Spejdernes Genbrug Farum TELE-POST Personaleforening Treenigheds Sogns Menighedsråd Y’s Men’s Club Aalborghus

Virksomheder • • • • • • • • • • • • •

• • • • • •

Air Greenland A/S Bent Pedersen A/S Brugseni Nanortalik Buy-Aid Grønlandsbanken Isaksen Design Ivalu Risager JO Trading KNI A/S Kontiki Reisen Lego Malik Supply Morten Rahbæk, Internationale Transporter A/S Nanortalik Tourism Panduro Hobby Royal Arctic Line A/S Royal Danish Vendors A/S TELE-POST Trümer Tools

Institutionelle midler • Avannaata Kommunia: Upernavik Fritidspulje, Avanersuup Atuarfia og Kullorsuup Atuarfissua • Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet • Esbjerg Kommune • Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik, Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke • Inuunerittapuljen, Departementet for Sundhed • Isumaginninnermut Aqutsisoqarfik / Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold • Kommune Kujalleq: Socialforvaltningen og Nanortallip Atuarfia • Kommuneqarfik Sermersooq: Børn & Familie og Ejnar Mikkelsenila Aluarpia • Københavns Kommune: Kultur- og Fritidsforvaltningen • Nanortalimmi timersortarfik • Qeqertalik Kommunia • Qeqqata Kommunia • Social- og indenrigsministeriet: Socialstyrelsen • Trekanten Bibliotek og Kulturhus • Vejle Kommune • Aalborg Kommune: Sundheds- og Kulturforvaltningen og Genbrugsbutikken på Sundholmen

20

GRØNLANDSKE BØRN Grønlandske Børn Balders Plads 1, 2200 København N Telefon: +45 3585 8330 fgb@fgb.dk www.fgb.dk Tuapannguit 20 Postboks 1764, 3900 Nuuk Telefon: + 299 534 370 www.fgb.gl

”Det var en stor gave for mig at komme ind i Grønlandske Børn.

Her fik jeg tid til at blomstre som den person, jeg var. Det gav mig troen på, at jeg var god nok.

Det var en vigtig følelse for mig”.

Paula der som barn deltog i indsatsen ”Et Bedre Liv i Danmark”

Redaktion: Kathrine Saxild, Felicia Lensborn Skribenter: Felicia Lensborn, Sisse K. Ibsen, Kathrine Saxild Fotos: Side 1: Madhumita Nandi, side 2: Vagn Hansen, side 6, 9: Lonny Hvid, side 10, 13, 16-17, side 18-19: Nicola Abraham, side 11: Hans-Bendt Jensen, side 13: Thomas C. K. Priskorn.

Layout: irisager.gl Tryk: Grafisk Rådgivning Protektor: H.M. Dronning Margrethe II Bestyrelse: Kirsten Bitsch (formand), Heidi Lindholm (næst­formand), Aviaja Lyberth H ­ auptmann, Nina Banerjee, ­Andreas Hjort Frederiksen, Peter Kierkegaard, Thomas ”Tyt” M ­ ogensen, Janine Heldorf Olsson