Grønlandske Børn årsberetning 2020/2021 by groenlandskeboern

Å R SBERET N ING

2020-2021

GRØNLANDSKE BØRN

Vi 721

året i tal

børn og unge nåede vi i alt i coronaåret 2020! På trods af store udfordringer med nedlukning og smitterisiko kunne vi opretholde vores indsats for at forbedre grønlandske børn og unges tilværelse.

39%

af alle sårbare grønlandske børn i de fem byer Esbjerg, Aalborg, Aarhus, Vejle og København deltog i vores tilbud.

366

fællesaktiviteter blev afholdt, som fx weekendture, fællesspisning og klubaftener, hvor børn og unge havde mulighed for at støtte hinanden i en sund udvikling.

1495

én-til-én-aktiviteter blev afholdt mellem vores medarbejdere og grønlandske børn og unge, som fx lektiehjælp, bisidning i møder med kommune og masser af gode samtaler og nærvær.

2020

rykkede tættere på I 2020 så virkeligheden pludselig helt anderledes ud for os alle sammen. Konsekvenserne af at leve med corona blev hurtigt tydelige, ikke mindst for de børn og familier, vi arbejder for. For corona har trukket spor ind i udsatte familier. En i forvejen dårlig økonomi er i nogle familier blevet endnu mere trængt, ud af sundhedskrisen voksede utryghed og angst, og hos mange børn og voksne pressede ensomheden sig på. I Grønlandske Børn har vi arbejdet for, at ingen grønlandske børn og unge skal stå alene. Vi har walked and talked som aldrig før, vi har samlet børn og familier i mindre grupper, og indsatser er flyttet ind i det virtuelle rum.

og konsolidere eksisterende indsatser og sætte nye idéer i værk. I Danmark er vi blandt andet opmærksomme på de grønlandske børn og familier, der kommer i kontakt med danske kommuner. Her kan vi nemlig bidrage til, at sproglige og kulturelle misforståelser ikke kommer til at stå i vejen for gode sociale indsatser. I Grønland betyder en stigning i voldsanmeldelser og ungdomskriminalitet, at vi har indgået et bredt funderet samarbejde med grønlandske aktører og skoler. Sammen skal vi udvikle en forebyggende indsats, der skal give de unge redskaber til at vende volden ryggen. Dét og meget andet kan du læse om i årets beretning.

Uanset hvor ubehagelig den nye virkelighed har været, har den også givet os anledning til at rykke helt tæt på vores kerneydelse. Corona eller ej, så skal den tiårige, som føler sig anderledes og ikke tror på sig selv, sikres et fællesskab. Nytilkomne familier, der kæmper med at finde fodfæste i det danske samfund, har stadig brug for en håndsrækning og en invitation til at deltage i de mange lokale fællesskaber rundt om i de danske byer. I mødregrupperne skal der stadig grines og hygges, og de store skolebørn skal lokkes ud af deres teenageværelser med cykelture i skoven og lektiehjælp i det fri. Derfor er jeg også stolt over, at vi kommer ud af 2020 med tal, der viser, at vi har formået at omstille os og tilpasse indsatserne. Medarbejdere i Grønlandske Børn rykkede helt tæt på børn og familier i 2020 med knap 1500 én-til-én-aktiviteter, og vi har nået stort set lige så mange børn som i de foregående år på trods af store udfordringer med nedlukning og smitterisiko.

Tak for jeres gode samarbejde og opbakning til indsatsen for grønlandske børn – og god læselyst.

Vi kigger optimistisk ind i det nye år 2021, hvor vi både kaster kræfter efter at videreudvikle

Puk Draiby, generalsekretær i Grønlandske Børn

AALBORG

VIBORG

MO HERNING

AARHU

VEJLE

Vi bestræber os på at nå grønlandske børn i alle aldre, ESBJERG lige meget hvor de befinder sig. Vi arbejder for at sikre, at børnenes rettigheder overholdes, at børnene har adgang til fællesskaber og at uddannelse bliver et skridt på vejen til et godt voksenliv.

SØND

SKAGEN

Hver dag arbejder vi for at sikre alle grønlandske børn

ET GODT LIV Børns rettigheder skal overholdes

Alle børn har ret til at vokse op i tryghed og med mulighed for at udvikle sig. Nogle børn vokser dog op med omsorgssvigt og har ikke den barndom, de har krav på. De børn skal mødes af myndigheder, der tager ansvar og træffer beslutninger, der involverer barnet og sætter barnet i centrum. For at sikre at det sker, samarbejder Grønlandske Børn med myndigheder på tværs af vores indsatser. Vi indgår dialog, rådgiver og vejleder for at beskytte børnene, varetage deres interesser og fremme deres rettigheder. Det gør vi både i Danmark og i Grønland. Et samarbejde mellem Grønlandske Børn og de fem kommuner i Grønland betyder blandt andet, at grønlandske børn er sikret retten til at have en bisidder med, når barnet bliver en del af en socialsag. Det er en måde at holde hånden under de mest sårbare børn i Grønland.

OLS BJERGE

Alle skal have adgang til fællesskaber Sproglige og kulturelle barrierer betyder, at nogle grønlandske børn i Danmark kæmper med følelsen af at være anderledes og ikke at høre til. Det kan medføre ensomhed og mistrivsel. I Grønlandske Børn afholder vi aktiviteter for børnene og deres familier. HELSINGØR I mødregrupper, familiecaféer og på ture i naturen skabes der stærke netværk, og på sommercamps og på weekendkolonier får børnene adgang til engagerede voksne, de får gode kammerater og et frirum, hvor de kan sænke skuldrene og være sig selv. Vi afholder også sommercamps i Grønland, som har stor betydning, ikke mindst for børn, der vokser op i afsidesliggende bygder. På vores sommercamps bringer frivillige fra KALUNDBORG KØBENHAVN hele verden masser af liv og glæde til bygdens børn og unge i en hel måned.

SORØ sætter skub i et godt voksenliv Uddannelse ODENSE

DERBORG

I Grønland fortsætter kun 39 procent af de 16-18 årige på en uddannelse efter 10. klasse. KORSØR Vi arbejder for, at den grønlandske ungdom får positive erfaringer med uddannelsessystemet. De står over for en skillevej, og mange har brug for støtte til at træffe de valg, der er rigtige for dem. Sammen med de unge udforsker vi lige netop dét, de er gode til, og på virksomhedsbesøg præsenteres de for muligheder, de ikke selv havde fået øje på. I Danmark hjælper vi blandt andre grønlandske efterskoleelever med at mødes i netværk, som mindsker hjemve og giver gode oplevelser. Det betyder, at flere unge gennemfører deres efterskoleophold i Danmark.

RØNNE

ar s

Lars er 15 år og bor i Kullorsuaq i Vestgrønland sammen med sin bedstefar, far, stedmor og stedmorens to børn. Efter 10. klasse skal han på efterskole i Qasigiannguit, en rejse på mere end 600 km. Han har tidligere boet et år hos en plejefamilie i byen, så han ved, at der er mange flere muligheder, både for at dyrke sport og finde nye venner. På skolen i Kullorsuaq er der kun syv elever på Lars’ klassetrin. Lars glæder sig til at få nye venner på efterskolen, selvom han ved, det bliver svært at forlade familien. Hvad kan du lide at lave i din fritid? Jeg spiller futsal i en minihal, vi har på skolen, og så laver jeg lektier og går i klub. Der er en del kliker, så det er ikke altid, man kan være med til det, der sker. Jeg kan godt lide, når vi mødes i weekenderne, om aftenen og om natten og spiller futsal udenfor, selvom det er ret koldt. Jeg bruger også en del tid på min telefon, hvor jeg hører rap og er på Youtube og Facebook. Hvad drømmer du om? Jeg drømmer om at blive bager, men så skal jeg flytte til Narsaq. Jeg tror, at det er sjovt, og så har jeg hørt, at man får en god løn. Jeg kan også godt lide tanken om, at jeg selv kan lave mad til mine børn, hvis jeg engang bliver far og alene med dem. Der er ikke nogen i min familie, der har en uddannelse, så jeg ved, at mine forældre, specielt min mor, ville blive stolte af mig. Familie betyder meget for mig, og jeg håber, at jeg engang kan købe mit eget hus og bo dér sammen med min kone og et barn. Hvor vil du bo? Måske vil jeg gerne bo i Qasigiannguit, eller i Nuuk. I hvert fald ikke i Kullorsuaq. Man er meget begrænset her, og man kan godt føle sig lidt låst.

Tre unge tre byer tre liv Ole Peter er vokset op i Ilulissat. Hvad har han til fælles med Nukaaka, der er vokset op i Esbjerg? Og hvad tænker Lars om verden udenfor Kullorsuaq? Vi har spurgt tre grønlandske unge om deres fremtidsdrømme.

aak a

Nukaaka er 17 år og bor i Esbjerg. Der har hun boet, siden hun som femårig flyttede fra Nuuk sammen med sin mor. Når hun tænker på Nuuk, er det med varme følelser. I Nuuk bor nemlig både Nukaakas storesøster, en moster, nogle kusiner, og nogen Nukaaka kalder for familie, selvom de teknisk set ikke er det. Siden Nukaaka flyttede til Danmark, har hun været tilbage tre gange, og hver gang har hun følelsen af at være hjemme. Nuuk er meget anderledes end Esbjerg. I Nuuk hilser man på hinanden, fortæller hun.

Ole Peter er 17 år og bor i Ilulissat. Han er den yngste af syv børn og bor sammen med sin mor og far og to søskende. Efter 10. klasse startede Ole Peter på gymnasiet i Qaqortoq, men han fik det dårligt og måtte tage orlov. En oplevelse af ikke at være sig selv, og en verden, der pludselig føltes helt forvrænget, sendte ham en måned på sygehuset i Nuuk. Ole Peter har det dog godt igen og glæder sig til at komme tilbage til gymnasiet i Qaqortoq til sommer. Hvad kan du lide at lave i din fritid? Lige i øjeblikket keder jeg mig. Der sker i det hele taget ikke så meget i mit liv for tiden. Jeg bruger en del tid på at se film og serier og spille videospil. Jeg vil prøve at finde et job. Jeg har tidligere arbejdet i butik, det kunne jeg godt tænke mig igen. Jeg lytter også til musik, både rap og pop, mest fra USA og Korea, og så kan jeg godt lide at tegne.

Ole

Peter

Hvad drømmer du om? Jeg kunne godt tænke mig at blive danselærer, for jeg er ret god til dubstep dance, men jeg kunne også godt være sådan en mand, der arbejder på kontor. Familie betyder meget for mig, og det vigtigste for mig er, at dem omkring mig har det godt. Jeg har det godt, når min familie og venner har det godt. Jeg bliver ked af det, hvis de har det dårligt. Jeg håber, at jeg om ti år har fundet kærligheden og har fået tre-fire børn. Hvor vil du bo? Jeg vil gerne bo i Qaqortoq. Folk er venlige i Qaqortoq. De hilser mere, end de gør i Ilulissat, og jeg føler mig bare godt tilpas der. Jeg har to gange været uden for Grønland. I femte klasse tog jeg med min klasse til Danmark for at lære dansk. Der boede jeg hos en familie i seks uger. Jeg har også været i Tyskland én gang.

Hvad kan du lide at lave i din fritid? På grund af corona er jeg hjemsendt fra min efterskole, så jeg laver ikke så meget. Før corona kunne jeg godt lide at mødes med veninder og gå i svømmehallen eller bare at være sammen med dem og snakke og hygge mig. Mange af mine veninder har jeg mødt gennem Grønlandske Børn. Vi kan snakke sammen på en helt særlig måde, vi forstår hinanden og har meget tilfælles. De fleste af os kender til ensomhed og kan måske have følelsen af ikke at føle os tilpas, så kan vi støtte hinanden. Hvad drømmer du om? Jeg drømmer om måske at rejse, men først vil jeg uddanne mig. Jeg vil gerne være pædagogisk assistent. Allerhelst vil jeg gerne arbejde i Grønlandske Børn. Jeg ved, hvor meget hjælp og støtte jeg har fået, og det har inspireret mig til at være en, der kan gøre det samme for andre børn og unge. Alle børn fortjener at få gode oplevelser og føle sig frie – også fra de problemer, der måske kan være derhjemme. Det vil jeg gerne være med til at give andre grønlandske børn. Hvor vil du bo? Jeg kan næsten ikke forestille mig at bo andre steder end Esbjerg. Her har jeg boet næsten hele mit liv, men måske når jeg bliver ældre, kunne jeg finde på at flytte til Nuuk. Så vil jeg være sammen med min familie deroppe og opleve naturen, og så vil jeg gerne være bedre til at tale grønlandsk. Jeg kan lidt, og jeg kan forstå rigtigt meget, men jeg vil også gerne lære at læse og skrive grønlandsk.

Tilstedeværelsen i Grønland er Hvad betyder det for udbredelsen og effekten af vores indsatser i Grønland, at sekretariatsleder og formand er samlet i Nuuk? Og hvilke problemer rammer udsatte grønlandske børn og unge hårdest lige nu? Sekretariatsleder Julie Lynge og formand Heidi Lindholm mødes til en snak om behovet for forandring og modet til at tænke nyt. ”Der er altid kaffe på kanden”, siger Julie Lynge, Grønlandske Børns sekretariatsleder i Nuuk. Den åbne invitation er rettet mod Heidi Lindholm, som er psykolog og siden efteråret 2020 har været bestyrelsesformand i Grønlandske Børn. Invitationen har allerede resulteret i en del kaffemøder på kontoret i Nuuk, for der er ikke langt fra Heidis psykologiske klinik til Tuapannguit ved kolonihavnen, hvor Grønlandske Børns sekretariat ligger, og det er en kæmpe fordel, vurderer begge.

at gå en vej, der flugter med vores overordnede formål”, fortæller Julie.

”Den korte afstand mellem os betyder, at vi har lejlighed til at diskutere nogle af de udfordringer, vi støder på. Det kan være i vores bisiddersager, hvor vi måske stirrer os blinde på en problemstilling. Her kan det være meget nyttigt at få sparring til

”Vores stærke repræsentation i Grønland er uden tvivl med til at kvalificere vores indsatser i landet”, siger Julie og fortsætter: ”Det er også med til at øge vores berøringsflader og styrke vores netværk. Det har direkte indflydelse på det arbejde, vi kan

Stærk repræsentation i Grønland Det er første gang, at Grønlandske Børn har en formand, der er bosat i Grønland. Dertil kom mer flere bestyrelsesmedlemmer, et sekre tariat i Nuuk og lokalansatte, både i Ilulissat, Qaqortoq og Maniitsoq, børnebisiddere og gode samarbejds partnere i de fleste byer.

9 udrette”, vurderer Julie. For Julie er arbejdet i Grønlandske Børn en naturlig forlængelse af et ønske om at forbedre vilkårene for grønlandske børn. I 2015 valgte hun og hendes mand at tage imod plejebørn. Her mærkede hun for alvor den betydning, hun har som enkeltperson: ”Det stod klart for mig, at der er behov for, at alle der kan, træder til, og vores valg om at blive plejeforældre var én måde at gøre en konkret, men stor forskel for nogle få børn. Arbejdet i Grønlandske Børn skaber forandringer for alle udsatte børn i Grønland”, siger Julie. Forandring på flere niveauer Heidi er enig i, at arbejdet for forandringer foregår på flere niveauer. Her spiller de voksne omkring børnene en vigtig rolle. Som psykolog superviserer Heidi personale og ledelse på flere døgninstitutioner for omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge. ”At uddanne de voksne omkring børnene og give dem en forståelse af, hvad det vil sige at være et omsorgssvigtet barn, er en måde på sigt at beskytte børnene på”, siger Heidi, som vurderer, at det er et af de største problemer, Grønland står overfor: ”Vi har udfordringer med pædagogiske ressourcer i hele landet. De professionelle voksne, som skal gribe de udsatte børn og unge, er ikke nødvendigvis uddannet til at møde børnene i deres behov. Indsatsen kommer ikke altid hurtigt nok. Vi har enorme sociale problemer, og vi har et system, der ikke kan følge med. Det er sørgeligt for alle parter, og dem der betaler den største pris er børnene”.

styrket

Julie er enig i, at der ikke er balance mellem behov og ressourcer: ”Vi ser eksempelvis store udfordringer i forhold til at tiltrække personale til vigtige funktioner i mindre byer. Det er en udfordring, alle kommuner har, og som har store menneskelige konsekvenser”.

myndigheder. Det ville de fleste simpelthen ikke finde sig i. Jeg drømmer om, at alle aktører på det sociale område vil tage hinanden i ed på, at vi sammen reelt vil skabe forandring. Det kræver modet til at tænke nyt – og så kræver det samarbejde”. Det lange seje træk Bestyrelsesformanden og sekretariatslederen er enige om, at samarbejde er nøglen til at skabe reelle og mærkbare forandringer for børnene. Julie siger: ”Vi skal hele tiden være i dialog med myndigheder og politikere. Vi kan ikke skabe forandringer, hvis ikke vi har et godt samarbejde med kommunerne, med Socialstyrelsen, med politiet og andre organisationer. Det er helt afgørende”. ”Samarbejdet kræver tålmodighed”, tilføjer Heidi. ”Vi skal blive ved med at være spilbare og byde os til i samarbejdet. Hvis vi giver op, er det i sidste ende børnene, vi svigter”. ”Det må aldrig være en mulighed at give op”, siger Julie og fortsætter: ”Heldigvis er vi netop kendt for både kontinuitet og vores insisteren på, at vi sammen kan skabe positive forandringer. Vi er dem, der tager det lange seje træk, og vi arbejder seriøst på at skabe bæredygtige forandringer. Den anerkendelse kan vi bruge, når jeg eksempelvis mødes med en socialchef i en kommune. Tilliden til os betyder, at der er stor lydhørhed, når vi beskriver de barrierer, vi støder på. Men det er aldrig nok udelukkende at pege på udfordringerne og barriererne”, siger Julie og fortsætter: ”Det er vigtigt, at vi i samme åndedrag kommer med et bud på løsningerne. De to ting skal altid følges ad”. ”Lige præcis”, siger Heidi, ”for løsningerne, dem vil vi nemlig gerne være en del af”.

Løsningen er, som Julie ser det, ikke bare at tilføre flere penge til socialområdet. ”Jeg tror, der ville være ramaskrig, hvis voksne havde de samme oplevelser som børnene i mødet med de offentlige

Sekretariatsleder Julie Lynge tv. og bestyrelsesformand Heidi Lindholm th.

Meget har ændret sig.. Grønlandske Børn har eksisteret siden 1924. I mange år bestyrede vi tuberkulosesanatorier og børnehjem. Dengang drejede nogle af de største udfordringer for grønlandske børn sig om overlevelse og tag over hovedet. I det moderne Grønland er udfordringerne nogle helt andre. Vores fornemmeste opgave idag er at rette os mod den nye generation med nysgerrighed, indgå dialog og være katalysator for, at de unge kan forme deres fremtid på deres betingelser.

Kulturelle misforståelser står i vejen for sociale indsatser

Når et grønlandsk barn kommer i kontakt med danske myndigheder, er det helt afgørende, at både barn og forældre bliver mødt med åbenhed og nysgerrighed. ”Vi oplever alt for ofte, at der ikke bliver taget højde for sprog og kultur. I værste fald står det i vejen for den rette socialfaglige indsats”, siger Jeppe Bülow Sørensen, der er teamleder i Grønlandske Børn.

Grønlandske Børn er til daglig i kontakt med familier og børn, som kommunen på den ene eller anden måde har rettet en særlig opmærksomhed mod. Det kan være i forbindelse med en anbringelsessag, men oftest drejer det sig om mindre alvorlige sager, hvor der fx er lavet en underretning på baggrund af en bekymring for et barn eller en familie.

om indsatser. ”Det er vi selvfølgelig glade for. Der er nemlig brug for viden, både i myndighedernes møde med grønlandske borgere, men ikke mindst med henblik på de anbringelsessager, hvor grønlandske børn fjernes fra deres familier og derved kommer længere væk fra deres kulturelle og sproglige ophav. Her er der brug for særlig opmærksomhed”.

”I de situationer oplever vi desværre, at kultur- og sprogforskelle alt for ofte bliver en barriere for et godt sagsforløb. Der opstår ofte misforståelser, og i værste fald kan det betyde, at der enten bliver grebet uretmæssigt hårdt ind i familier med grønlandsk baggrund, eller at der slet ikke bliver grebet ind, når et barn mistrives”, udtaler Jeppe Bülow Sørensen.

Kultur er altid en del af barnet Ifølge Jeppe kommer børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i danske familier, ofte langt væk fra det sproglige og kulturelle ophav, som de har med sig. “Det er problematisk, når barnet ikke bliver mødt i en åbenlys del af barnets identitet. Den mest alvorlige intervention i et barns liv er at blive fjernet fra forældrene. Når den løsning tages i anvendelse, er det vigtigt, at vi anerkender betydningen af barnets kultur og ophav og tager højde for det i anbringelsen. Kultur og sprog er altid en del af barnet, som skal anerkendes. At tage højde for barnets kulturelle baggrund er ikke et hensyn, men en rettighed”, slår Jeppe fast.

Bisidning ved møder udreder misforståelser Grønlandske Børn arbejder på at forebygge misforståelser blandt andet ved at bisidde familien ved møder. Det kan være i skole, børnehave eller med en sagsbehandler fra kommunen. Meget ofte bygger bekymring på misforståelser. ”Og der har vi en vigtig funktion, som en slags brobygger, der kan skabe en bedre forståelse parterne i mellem”, siger Jeppe, som oplever, at mange kommuner har fået øjnene op for Grønlandske Børns arbejde og efterspørger information og viden, både om grønlandske forhold og kultur, men også om Grønlandske Børns tilbud

FAKTA: Omkring syv procent af grønlandske børn i Danmark er anbragt udenfor hjemmet. I Grønland er cirka 4,5 procent af alle børn anbragt hos plejeforældre eller på døgninstitutioner. Kilde: VIVE

Et frirum for anbragte børn

Sisi er et tilbud til grønlandske børn, der er anbragt udenfor eget hjem i danske plejefamilier eller på institution. Grønlandske børn og unge i alderen 8-16 år deltager i et forløb, hvor de samles syv gange om året. I Sisi har de ikke bare deres erfaringer med at være anbragt til fælles, men også deres kulturelle baggrund. Grønlandske Børn arbejder med at give det enkelte barn en oplevelse af tryghed og samhørighed – og en mulighed for at holde fast i sit grønlandske ophav. Sisi er et åbent tilbud til børn fra alle nord- og midtjyske kommuner. Sisi er støttet af Trygfonden og Aalborg Kommune.

Et frirum for anbragte børn

Grønlandske Børns indsats, Sisi, er et socialt netværk med aktiviteter og gode oplevelser for anbragte grønlandske børn i Danmark. Her har de ikke bare deres erfaringer med at være anbragt til fælles, men også deres kulturelle baggrund. ”Vores helt klare erfaring er, at barnet har brug for at kende og forstå sin baggrund for at leve et fuldt og trygt liv, også selv om det er anbragt i en god og tryg dansk familie. Det fællesskab som børnene og de unge får i Sisi er af afgørende betydning”, siger Jeppe Bülow Sørensen

Hvad drømmer I projektet Et Bedre Liv i Danmark støttes børn til at sætte personlige mål. For børnene er det en stærk oplevelse at sætte sig noget for og erfare, at det kan lade sig gøre. ”Metoden ’Mine mål’ sætter gang i en positiv udvikling hos børnene, der får mod på mere”, siger projektleder David Randa.

BLiD når hele vejen rundt om barnets liv Siden 2012 har BLiD (Et Bedre Liv i Danmark) været et tilbud til grønlandske børn mellem 8-16 år i Danmark og deres familier. Her yder ansatte og frivillige en støttende indsats hele vejen rundt om familiens liv. Det hjælper familierne med at bygge bro til myndigheder og skoler, opbygge netværk til andre børn og familier og sikre god trivsel for både børn og voksne. BLiD eksisterer som tilbud i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og København. BLiD er støttet af Socialstyrelsen / Social- og Ældreministeriet.

du om? ”Jeg vil søge ind på en efterskole inden vinterferien”, ”Jeg vil gå til udspring én gang om ugen frem til jul” og ”Jeg vil kunne skrive på dansk inden juleaften”. Sådan lyder tre af de foreløbig 56 konkrete og meget personlige mål, som børn og unge i projekt BLiD (Et Bedre Liv i Danmark) har sat for sig selv. De 56 mål er ligeså forskellige som de børn, der har sat dem. Målene er blevet til i samtale med børnene, og gennem denne øvelse lærer de at fokusere på deres behov og ønsker. Det skaber for mange retning og ro i en hverdag, der kan være præget af turbulens, og så giver det en stærk selvfølelse at nå målstregen. David Randa er projektleder i Grønlandske Børn og har været med til at udvikle metoden. Han siger: ”Både for børnene selv, og for de voksne omkring dem, er udviklingen meget synlig. Det er motiverende for børnene, som får mod på at sætte flere mål. Det er simpelthen en selvforstærkende effekt, der resulterer i øget trivsel”, siger David. Vi styrer hen mod målene sammen Børne- og familievejleder Akisooq VestergaardJessen, der arbejder med projektet i Aarhus, er en af dem, der har samtaler med børnene om deres personlige mål. ”Som barn er man afhængig af, at der er nogle voksne, som sætter gode rammer for en. Når dét af forskellige grunde ikke sker, så oplever vi, at det skaber både retning og ro for børnene at definere noget i deres liv, de gerne vil opnå eller lykkes med. Så er det vores opgave som voksne at hjælpe dem med det, de sætter sig for”. Og drømmene kan være store. Akisooq fortæller: ”Barnet har måske en drøm om at blive astronaut. Sådan en idé vil vi aldrig punktere, selvom de færreste opnår at blive det. I stedet vil vi sammen med barnet se på mål, som leder i retning af drømmen. Det kunne være at blive god til fysik i

skolen. Vi styrer hen mod målene i fællesskab”, forklarer han. Målene kan virke små for udenforstående, men for den enkelte har det stor betydning at sætte sig noget for, som er indenfor rækkevidde. Akisooq fortæller: ”Et mål om at sige noget til et fællesarrangement i BLiD kan betyde rigtig meget for et indadvendt, stille barn. Når barnet så oplever succes med at gøre det, ser vi det vokse og få mod på mere. En dreng har eksempelvis besluttet sig for at prøve kræfter med at hoppe ud fra fem-metervippen i svømmehallen. Den beslutning har han taget, fordi han før er lykkes med at sætte mål. At komme i mål med noget, giver mod på at sætte flere mål”. Den sociale indsats kvalificeres At sætte mål er også et godt redskab, når indsatsen skal evalueres. ”For det skal den”, siger David og fortsætter: ”Udover at børnene vokser og udvikler sig i arbejdet med at sætte mål, er metoden også meget anvendelig i forhold til at dokumentere den forskel, indsatsen gør, uden at børnene skal vurderes og bedømmes med fx karakterer og guldstjerner. Nu evaluerer vi rent faktisk på det, som børnene selv har formuleret er vigtigt. Det er med til at kvalificere indsatsen”. Arbejdet med at sætte mål har en betydning, der rækker ud over en herognu-effekt. David fortæller: ”Vi havde en niårig, som satte sig for at starte til svømning og fik støtte fra medarbejdere i BLiD til at komme hen i svømmehallen på de aftalte tidspunkter. Efterfølgende flyttede familien til Nuuk, hvor BLiD ikke er et tilbud. Men barnet kan nu på egen hånd fortsat passe fritidsaktiviteten og overføre erfaringerne og bruge dem i andre rammer. På den måde er effekten af børnenes arbejde med at sætte mål brugbare, også på længere sigt”, slutter David.

Blikket rettet mod

fremtide Endnu et år er skudt igang, og ærmerne er rullet op. I 2021 sigter Grønlandske Børn mod at gøre en endnu større forskel for børn, unge og familier.

Forebyggelse af vold på skoleskemaet Tassa betyder ”nu er det nok”. En tredjedel af grønlandske børn vokser op i voldelige relationer. Med projektet TASSA! vil Grøn landske Børn forebygge og nedbringe vold blandt unge ved at give dem viden om deres handlemuligheder og støfie dem i at indgå i sunde relationer. For at nå alle unge, der har vold tæt inde på livet eller kan få det, er omdrejningspunktet folkeskolen. Det er ikke en opgave, vi kan løse alene! Så vi er gået sammen med en række grønlandske aktører, herunder PiSiu (Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd) og skoler og lærere, så vi i fællesskab kan få sat forebyggelse af vold på skoleskemaet.

Ny familiecafé i Randers I 2021 sæfier Grønlandske Børn skub i frivilligindsatsen for at nå ud til så mange som muligt. I år åbner vi bl.a. en frivilligdrevet familiecafé i Randers, hvor grønlandske familier kan mødes til fællesspisning og andre sociale aktiviteter. Det er helt nyt, at Grønlandske Børn har tilbud i Randers, og meningen er, at ttere frivilligbaserede tilbud henover en årrække skal brede sig til andre byer, så ttere grønlandske familier kan have glæde af indsatserne.

den Børnenes tanker i centrum i ny strategi

Hjælp til unge der flytter til Danmark Mange grønlandske unge kommer til Danmark for at tage en uddannelse. De bliver ofie overset og møder sproglige og kulturelle barrierer, som attolder dem fra at kunne skabe det liv, de drømmer om. Derfor er Grønlandske Børn og Vejle Kommune, sammen med en gruppe grønlandske unge i Danmark og i Grønland, nu gået i gang med at producere tre vejledningsfflm, som stiller skarpt på nogle af de problematikker, som grønlandske unge kan møde i det danske samfund. Projektet hedder ’Alt, det du gerne ville have vidst’ og er båret af de unge selv; det er unge i Grønland, der stiller spørgsmål, grønlandske unge i Danmark, der ffnder svarene, og unge fra FGU (Den Forberedende Grunduddannelse), der producerer og fflmer.

Vi er i fuld gang med at udvikle en ny strategi, der skal føre os frem mod 2025. I samspil med grønlandske børn bliver vi klogere på, hvad der er vigtigt for dem. Sådan sikrer vi en indsats, der giver mening for dem, som det hele handler om. Vi har fx spurgt en række børn fra vores projekter, hvad de ville pakke i deres kufiert, hvis de skulle rejse til en anden planet. De klippede billeder ud og tegnede: En seng, tøj, et kæledyr. De blev også bedt om at skrive regler ned for den nye planet. En planet hvor børn i fællesskab skal skabe visionerne og rammer – helt uden voksne. Der må ikke være rygning, alkohol og mobning, skrev nogen. Det er også vigtigt, at der ikke er våben og børnemishandling. Der må gerne være en maskine, der laver slik, man ikke får huller i tænderne af, foreslog én. Kufierten er pakket, reglerne er skrevet ned, og rumskibet står klar. Nu tager vi børnenes ønsker og drømme med os, så de kan blive en del af den fremtidige indsats!

18 Se det samlede årsregnskab på www.fgb.dk

Hvor kom midlerne fra? Medlemskontingenter og private bidrag 12 % Arv 4 % Foreninger 1 % Virksomheder 1 % Salg af ydelser samt øvrige indtægter 2 % Private fonde 21 % Offentlige midler, Danmark 44 % Offentlige midler, Grønland 15 %

Hvad brugte vi midlerne til? Projekt ‘Et bedre liv i Danmark’ 40 % Øvrige projekter i Danmark 16 % Projekter i Grønland 23 % Projektudvikling 2 % Oplysning og indsamling 8 % Lokaler, personale, mv. 9 % Administration 2 %

Tak!

Uden vores mange samarbejdspartnere og donorer i Danmark og i Grønland ville vores indsats for grønlandske børn ikke være mulig. Derfor vil vi gerne takke:

Private fonde Antoniusfonden, Augustinusfonden, BHJ-fonden, Bikubenfonden, BUPL’s Solidaritets- og Kulturpulje, Carl og Ellen Hertz’ Familielegat, Dansk Tennis Fond, Den A.P. Møllerske Støttefond, Den Grønlandske Fond, Det Arnstedtske Familiefond, Edel og Wilhelm Daubenmerkls Almenvelgørende Fond, Emmerik Meyers Legat, Enkefru Sophie Fonnesbech født. Maags Legatfond, Erik Thunes Legat, Fonden af 24. december 2008, Foreningen Østifterne, Frederik Tolto og hustru Ellen Toltos Legat, Fuglefonden, Furi Appel og Gunnar Niskers Fond, Generalkonsul Jens Olsens Fond, Grosserer Ove Juel-Christensens Mindelegat, GTN Fonden, Hoffmann & Husmans Fond, Hurtigruten Foundation, I.F. Lemvigh-Müllers Fond, Knud J. Danielsen & Hustrus Legat, Kvindernes Bygningsfond, Marie og M.B. Richters Fond, Medarbejdernes Honorarfond i Novogruppen, Metro-Schrøder Fonden, NunaFonden, Ole Kirk’s Fond, Otto og Gerda Bings Mindelegat, Paula og Axel Nissens Legat, Professorinde Sigrid Møller, født Asmussens Fond, Torben og Alice Frimodts Fond, TrygFonden, Tømmerhandler Johannes Fogs Fond, Velux Fonden, Verena Merz & Otto Kjærgaards Børnefond, VKRs Familiefond, William og Hugo Evers, Aase og Ejnar Danielsens Fond Virksomheder AMELUNG – Mediation & Organisationsudvikling, Bent’s busser , Buy-Aid, Einar Kornerup A/S , Greenland Travel, Holbøll A/S, J.O. Trading, Malik Supply A/S, Mandala Organic / Nuuk Posse, Panduro Hobby, Royal Danish Vendors A/S, Siersbo Aps, TELE-POST, Tiedemann Independent A/S, TOTAL Foreninger og organisationer ASF Dansk Folkehjælp, Børnesagens Fællesråd, Damernes Saloner, Dansk Metal Kbh afd 16, De Grønlandske Huse, De Hjemløses Venner Esbjerg, Frikirken Sorø, Galtrup Efterskole, Johannes Døbers Kirke Igenbrugsen, Kofoeds Skole , Kokkedal Sogns Menighedsråd, Mødrehjælpen, Raklev Kirke og Menighedsråd, Rotary Amager, Rotary Hørsholm, Rotary København Grundtvig, Røde Kors Esbjerg, Rødekro og Omegns Pensionistforening, Selskabet Kjæden, Soroptimist International Esbjerg, Soroptimist International Aarhus, Treenigheds Sogns Menighedsråd, Zonta KBH II Institutioner Avannaata Kommunia , Børne- og Undervisningsministeriet: Pulje til udvikling og gennemførelse af støtteindsatser for sårbare og udsatte familier, Esbjerg Kommune, Borger & Arbejdsmarked, Ilinniartitaanermut Aqutsisoqarfik / Uddannelsesstyrelsen, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik / Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke: Tips- og Lottomidler, pulje C, Isumaginninnermut Aqutsisoqarfik / Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold, Kommune Kujalleq, Kommuneqarfik Sermersooq, Københavns Kommune: §18-puljen, Paarisa: Inuunerittapuljen, Qeqertalik Kommunia, Qeqqata Kommunia, Social- og indenrigsministeriet: Finanslov, Socialstyrelsen: Støtte til landsdækkende frivillige sociale organisationer, Vejle Kommune: §18-puljen, Aalborg Kommune: Kvarterværkstedet, Genbrugsbutikken på Sundsholmen og §18-puljen, Århus Kommune: §18-puljen

20 Grønlandske Børn Balders Plads 1, 2200 København N Telefon: +45 3585 8330 fgb@fgb.dk www.fgb.dk Tuapannguit 20 Postboks 1764, 3900 Nuuk Telefon: + 299 534 370 www.fgb.gl Protektor: H.M. Dronning Margrethe II Bestyrelse: Heidi Lindholm (formand), Andreas Hjort Frederiksen (næstformand), Liv Meyer Larsen, Christina Tønder Bell, Helene Brochmann, Thomas ”Tyt” Mogensen, Janine Heldorf Olsson

Redaktion: Kathrine Saxild, Pia-Mathilde Henriksen Skribenter: Sisse K. Ibsen, David Randa, Pia-Mathilde Henriksen, Kathrine Saxild Fotos: side 1: Nicola Abraham, side 3: Henriette Dan Bonde, side 4: Nicola Abraham, side 6, 7: private billeder, side 8, 9: Emil Stach, side 11: Grønlandske Børn, side 12, 13: Nicola Abraham, side 14: Jesper Thabo Rasmussen, side 20: Nicola Abraham Layout: Pia-Mathilde Henriksen, Tina Borre Tryk: Grafisk Rådgivning Årsberetningen findes også på grønlandsk og kan rekvireres ved henvendelse til fgb@fgb.dk