VISION – Årgang 102 – Nr. 2

VISION UDGIVES AF

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

Ramsingsvej 30, 1. sal, 2500 Valby

72 30 08 80 // DSU@DSU.net // www.DSU.net

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR

Andreas Petersson

REDAKTION

Astrid Hass (redaktør)

Ida Grøndahl Westh

Alma Quist

Noah Thilemann (fotograf)

FOTOS

Noah Thilemann (4-9, 11-17)

DESIGN, LAYOUT OG TRYK

www.grafiskafdeling.dk - oplag 3.400.

Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,-

Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra VISION må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

@socialdemokratisk_ungdom

@socialdemokratiskungdom

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

@DSU_1920

Venner af VISION

Vil du støtte VISIONs arbejde? Så kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året. Du får tilsendt et unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over VISIONs venner. Send en mail til ansvarshavende chefredaktør Andreas Petersson på AP@DSU.net

3 Leder: Fuck din baggrund – vi er ligeglade!

4 Interview med Ayman og Emily En perker med Ali Baba-skæg og en transkvinde, der får blikke på gaden

11 Billedreportage fra påskekursus De fedeste skud fra Rønde Højskole

16 Jens og Pradisha på deres første påskekursus ”Det var markant federe, end vi havde forestillet os”

17 Stjæl stilen – nyt tøj og merchandise

22 1. maj – arbejdernes internationale kampdag

24 Sommerferie i Danmark – hvad bør du se?

26 Tips til grillaften på stranden

29 Besøg fra Ukraine + internationale projekter

31 Quiz om Ankersminde Festival

Tryksag 5041 0134 SVANEMÆRKET

Det magasin, du sidder med i hånden, er noget af den sidste originale magasinproduktion, der er tilbage i arbejderbevægelsen. Gennem generationer – og i mere end 100 år – er magasinet blevet brugt som både talerør, referenceramme og politisk

• Alexander Grandt Petersen

• Anders Frederik Gjesing

• Anne Limkilde

• Anne Madsen

• Benny Engelbrecht

• Benny Haugshøj

• Bo Hansen

• Camilla Brejner Schwalbe

• Charlie Henning Köppä & Ritva Marjatta

• Christina Krzyrosiak Hansen

• Christine Antorini

• Dante Lester Hyllested

• Emil Postelmans-Vasbo

• Hans Stavnsager

• Inger Bonde

• Jacob Bjerregaard

• Jakob Bonde

• Jakob Daugbjerg

• Jan Juul Christensen

• Jan Petersen

• Lars Møller Pedersen

• Lissa Galle

• Magnus Stilling

• Maria Witthøft

• Mattias Tesfaye

• Metalskolen – Jørlunde

• Mogens Jensen

• Mogens Pedersen

• Nicolaj Bertel Riber

• Niels Viggo Lynghøj

• Peter Hummelgaard Thomsen

• Peter Strauss Jørgensen

• Rasmus Jakobsen

• Sofie Berg Axelsen

kampplads for arbejderbevægelsens ungdom. Det har været et lille tandhjul i det store maskineri, og magasinet har haft forskellige navne og forskellige redaktionelle linjer. Men det har hele vejen igennem bidraget til nytænkning, skabt en stærk identitet og en fælles bevidsthed.

VISION produceres af en frivillig redaktion og udkommer fire gange om året. Det kræver både moralsk og økonomisk støtte at udgive og videreudvikle magasinet. Derfor er vi naturligvis meget taknemmelige for opbakningen fra vores venner!

• Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro

• Socialdemokratiet Aalborg Kommune

• Socialdemokratiet Allerød

• Socialdemokratiet Broager-Gråsten-Sundeved

• Socialdemokratiet Bruxelles

• Socialdemokratiet Egedal

• Socialdemokratiet Frederiksbjerg-Langenæs

• Socialdemokratiet Fredensborg

• Socialdemokratiet Greve

• Socialdemokratiet Gribskov

• Socialdemokratiet Gug-Gistrup

• Socialdemokratiet Guldborgsund Øst

• Socialdemokratiet Halsnæs

• Socialdemokratiet Hedenstedkredsen

• Socialdemokratiet Holstebro

• Socialdemokratiet i København

• Socialdemokratiet Ishøj

• Socialdemokratiet Jammerbugt Kommune

• Socialdemokratiet Kastrup

• Socialdemokratiet Lemvig

• Socialdemokratiet Lolland Øst

• Socialdemokratiet Næstved Syd

• Socialdemokratiet Region Midtjylland

• Socialdemokratiet Region Nordjylland

• Socialdemokratiet Roskilde

• Socialdemokratiet Rødovre

• Socialdemokratiet Sorø

• Socialdemokratiet Sundby

• Socialdemokratiet Syddjurs Vest

• Socialdemokratiet Vesterbro/Kgs. Enghave

• Sydhavnens Tømrerfirma

• Toga Vinstue v/ Peter Frederiksen

• Tomas Breddam

• Trine Græse

FUCK DIN BAGGRUND –

VI ER LIGEGLADE!

Kære læser

Du sidder nu med den anden udgave af VISION – det nye navn på vores politiske ungdomsmagasin – i hånden. I sidste udgave af magasinet skrev vi her i lederspalten, at VISION skal være en platform for unge stemmer. Dels fordi der er brug for unge stemmer. Og dels fordi man i de etablerede medier og den offentlige/politiske debat ikke får et retvisende billede af, hvem de unge egentlig er – eller hvem det i hvert fald kan være.

For ”de unge” er ikke bare én stor kategori, der kan reduceres til én samlet masse – hverken på godt eller ondt. Derfor hader vi udtrykket ”de unge”. Og derfor melder VISION også krig mod ”de unge” som begreb.

Vores VISION – både magasinet og i overført betydning – er at give dig, kære læser, et indblik i, hvem ”de unge” også er. Det har vi bl.a. forsøgt i interviewet med Ayman og Emily, som du kan læse i denne udgivelse. Vi vil inspirere, begejstre og motivere – men også reflektere og kritisere. Vores univers repræsenterer nemlig et bredt udsnit af ungdommen. Med forskellige interesser og privilegier – og med forskellig baggrund.

Apropos dét med baggrund… Selvom vi skriver 2023 i kalenderen, oplever alt for unge at blive udsat for diskrimination – alene pga. deres baggrund. To af dem er Ayman og Emily. Det er historien om en ”perker med Ali Baba-skæg” og en transkvinde, der får blikke på gaden.

Deres fortællinger er både vigtige og alarmerende. For det viser, at diskrimination er en ting i Danmark.

Men deres fortællinger er også vigtige, fordi det taler ind i et større billede og en større sag. Deres fortællinger taler ind i VISIONs univers og identitet – og vores (politiske) kompas. Deres fortællinger bekræfter os i, hvorfor vi organiserer os i et forpligtende fællesskab. Hvorfor vi gerne vil kæmpe en kamp på vegne af andre, og hvorfor netop dét – at repræsentere andre end sig selv – er noget af det fineste, man kan gøre.

Deres fortællinger bekræfter os i, hvorfor vi er en del af en ungdomsbevægelse, der kæmper for et mere frit, mere lige og mere retfærdigt samfund – hvor din baggrund IKKE skal afgøre dine muligheder i livet. Det gælder uanset, om det er etnicitet, social klasse, seksuel orientering, kønsidentitet eller noget helt andet.

Måske er det i virkeligheden også derfor, at vi er mange unge, der føler en trang til at mødes på Ankersminde Festival – den årlige sommerlejr for arbejderbevægelsens ungdom. Det er nemlig ikke

kun udsigten til fede fester, spændende workshops og fællesoplæg, camphygge, ølbowling, fodboldturnering og det legendariske flunkyball-mesterskab, der får hundredvis af politisk og fagligt aktive unge til at samles til fem dage med fællesskab, venner og nye bekendtskaber.

Ankersminde er nemlig også et samlingssted, hvor vi mødes på tværs af uddannelsesbaggrund, fag, socioøkonomisk baggrund, seksuel orientering, kønsidentitet og meget mere. Her betyder din baggrund ingenting.

Herfra er der ikke andet at sige, end GOD LÆSELYST. Og så ses vi på Ankersminde Festival i slutningen af juli!

Brandvarme sommerhilsener

En med Ali Baba-skæg perker transkvinde

og en der får blikke på gaden

Alt for mange unge oplever at blive udsat for diskrimination – alene på (bag)grund af, ja… deres baggrund. To af dem er Ayman Ahmad og Emily Gadegaard på hhv. 18 og 20 år. Ayman og Emily er to helt almindelige unge mennesker. Altså… Bortset fra at Ayman med egne ord ”ligner en kriminel”, mens Emily er transkvinde.

Den ene er i gang med uddannelsen til køletekniker på Den Jyske Håndværkerskole. Den anden læser Økonomi på Københavns Universitet. De har – desværre – én ting tilfælles: De har begge oplevet at blive diskrimineret.

Afslag på afslag

18-årige Ayman er i lære som køletekniker. Det er et fag med stor mangel på arbejdskraft, og arbejdsgiverne skriger efter lærlinge. Det burde derfor være ligetil, da Ayman skulle søge en læreplads. Men sådan gik det imidlertid ikke.

Ayman søgte læreplads i 20 forskellige virksomheder. Nogle af virksomhederne havde endda selv annonceret, at de søgte lærlinge. Alligevel fik han afslag på afslag, og i nogle af tilfældene blev han blank afvist, når han henvendte sig. Det undrede Ayman.

Der er især én episode, der stikker ud, og som Ayman derfor husker tydeligt. Han ringede til en virksomhed og havde en telefonsamtale, der forløb rigtig godt.

”De manglede en lærling og i telefonen lød det, som om jeg allerede havde fået lærepladsen. Jeg skulle bare sende mit CV, og så ville de sende mig en kontrakt”, fortæller Ayman.

Men Ayman hørte ikke noget fra virksomheden. Han ringede derfor til virksomheden igen og fik at vide, at de – åbenbart – ikke manglede en lærling alligevel. Ayman undrede sig, men tænkte han ikke videre over det.

Efter længere tids søgen, hvor han kunne se sine klassekammerater få smidt lærepladser i nakken, mens

han selv fik afslag på afslag, kunne Ayman ikke lade være at tænke på, om hans etnicitet og navn – Ayman Ahmad Mouhammad – kunne være en årsag. Han forsøgte sig derfor med en ny strategi.

Undlod at nævne sit navn

En dag ringede Ayman til en virksomhed og oplyste bevidst ikke sit navn. Pludselig var virksomheden meget interesseret og bad ham om at sende sit CV. Men endnu en gang hørte Ayman ingenting efter at have sendt sit CV. Da der var gået over en uge, ringede han for at følge op og fik at vide, at de ikke manglede lærlinge lige i øjeblikket – også selvom virksomheden havde et opslag om, at de søgte en køleteknikerlærling.

Efterfølgende ringede en af hans etnisk danske klassekammerater – med et danskklingende navn – til samme virksomhed og søgte præcis den læreplads, som Ayman havde søgt. Hans klassekammerat fik lærepladsen med det samme.

”Der blev jeg kraftedeme irriteret. Hvad er det lige, der foregår? Altså, vi er i 2023. Det er jo helt latterligt, at det her sker”, siger Ayman.

Ali Baba-skæg er et ’red flag’ Ayman er tidligere straffet. Han kan ikke fremvise en ren straffeattest. Det skyldes, at han har en kriminel fortid, der rummer mere end bare drengestreger. Det drejer sig om personfarlig kriminalitet, tyveri og røveri.

Er det ikke meget naturligt, at en arbejdsgiver har sine forbehold i forhold til at tage dig ind som lærling i virksomheden, når du har en plettet straffeattest?

”Selvfølgelig er der nogle arbejdsgivere, der kan blive skræmt ved det. Det er både naturligt og forståeligt. Men i mit CV nævner jeg jo slet ikke min straffeattest, eller at jeg er tidligere straffet – så det kan ikke være det, der er skyld i afslaget”, svarer Ayman

Den ene kunne ikke få en læreplads, fordi han har et arabisk klingende navn. Den anden er blevet overfuset og møder blikke på gaden, fordi hun er transkvinde. I Danmark oplever unge at blive diskrimineret, fordi de har en anden baggrund.

Tekst: Andreas Petersson

Fotos: Noah Thilemann

Når du siger, at du bliver fravalgt på baggrund af etnicitet, hvad er det så konkret, du mener? Er det, fordi du har irakiske rødder? Er det, fordi du er mørkere i huden? Er det, fordi du er muslim?

”Prøv at høre her. Jeg hedder Ayman Ahmad Mouhammad. Dét er allerede et ’red flag’ for mange arbejdsgivere. Derudover har jeg et kæmpe Ali Baba-fuldskæg, jeg er mørk i huden og ligner ikke en etnisk dansker. Det gør altså lidt, ik’? Så ja, jeg mener, det er mit udseende og mit navn, der stikker fuldstændig ud. Jeg ligner jo ikke andre. Det vil jeg heller ikke, og det kommer jeg heller ikke til. Jeg kan lide mig, som jeg er, men det er der så nogle, der ikke kan. Og ved du hvad? Fuck dem. Er det ikke rigtigt eller hvad?”, siger han.

jeg gør, er imod Gud. Derefter holder han en længere tale om, at det er umoralsk, hvorefter han giver mig en forelæsning om, hvorfor jeg er forkert og så videre”, fortæller Emily om episoden.

”En ting er selvfølgelig, at et andet menneske kan få sig selv til at overfuse en fremmed person og konfrontere mig på den måde. Men det er også dét, at jeg står der alene. Selvom der er masser af folk, der går forbi, så står jeg og føler, at jeg ikke ved, hvad han lige pludselig kan finde på at gøre. Jeg føler mig ekstremt utryg i situationen. Heldigvis bliver han træt af at snakke med mig, fordi jeg overhovedet ikke siger noget som helst spændende tilbage, og så går han”.

Overfuset af fuld mand

For 20-årige Emily er historien og casen en lidt anden. Det er knap halvandet år siden, at Emily sprang ud som transkvinde. Emily mener ikke selv, at hun har ”verdens mest spændende historier”, for hun har ikke oplevet – på samme måde som Ayman –at blive afvist eller få afslag alene pga. sin baggrund. Men hun har alligevel oplevet det, man kalde for hverdagsdiskrimination.

En af oplevelserne fandt sted ved et supermarked under valgkampen til folketingsvalget i efteråret 2022. Her blev Emily pludselig udsat for et verbalt overfald.

”Vi lavede noget uddeling foran en dagligvarebutik i Ballerup. Hende, jeg var på kampagne sammen med, gik lige ind for at købe noget, så jeg stod alene ude foran. Så kommer der pludselig en fuld man hen til mig og begynder at stille spørgsmål om mit køn og spørger, om jeg godt ved, at det,

Øjnene på gaden

Når Emily går på gaden, kan hun mærke blikkene fra omgivelserne – især når hun går sammen med sin kæreste, som er en mand og hedder Asger. Blikkene på gaden er noget, der har sat sig fast hos Emily. Både fordi hun lægger mærke til det – men også fordi hun tænker meget over det, når hun færdes i det offentlige.

Hun fortæller om en dag, hvor de skulle på date. Emily havde dresset lidt mere op end normalt og havde både kjole og høje hæle på. Da de havde gået i ti minutters tid, kigger Emilys kæreste pludselig på hende: ”Så du det? Der var nogle, der IKKE kiggede på dig”.

Selvom det også blev sagt som en joke, var det ikke desto mindre sandt. Det var første gang i de ti minutter, at der var forbipasserende, der ikke stirrede på Emily.

Jeg er perker med Ali Baba-skæg og krøller og fucking tidligere straffet. Alle punkter på den der liste er tjekket af

– Ayman Ahmad

Hvad tænker du om det?

”Jamen på den måde kan man sige, at… Jeg ved det ikke. Det betyder bare, at jeg er meget bevidst om, hvad for noget tøj jeg går i, om jeg laver en plet, når jeg lægger makeup, om jeg går på en rigtig måde, eller om jeg gør et eller andet, der kan virke underligt. Jeg har hele tiden en fornemmelse af, at jeg har folks øjne på mig – så jeg vil gerne opføre mig på en måde, der ikke får folk til at synes, at jeg er underlig”, siger Emily.

De der blikke på gaden. Kan det ikke være noget, du bare forestiller dig? Altså, fordi det helt sikkert er sket nogle gange, så bilder du dig selv ind, at det sker hele tiden, uden at det nødvendigvis er sådan, det forholder sig i virkeligheden?

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis jeg får, lad os sige 20 procent ekstra opmærksomhed på gaden, så justerer jeg det nok sådan, at jeg føler, at jeg får 50 procent ekstra opmærksomhed. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg nok ikke fylder lige så meget for folk, der går forbi mig, som jeg selv kan være bange for at tænke”, siger hun og fortsætter:

”Men min oplevelse er – og det føler jeg mig relativt sikker i at sige – at jeg har markant flere øjne, der kigger efter mig. Især ældre mennesker, der kan finde på simpelthen at stoppe op på gaden og følge mig med hovedet. Nogle bliver sådan helt paf over at se mig komme gående. Det behøver ikke nødvendigvis at være negativt. Men der er også nogle, hvis ansigtsudtryk signalerer, at de tydeligvis ikke bryder sig om mig”.

Fuld plade på fordomme

Vi skriver 2023 i kalenderen. Ligesom mange andre ting burde diskrimination slet ikke finde sted i et moderne samfund. Så hvorfor er det lige, at unge som Ayman og Emily stadig oplever at blive udsat for diskrimination alene pga. deres baggrund?

I Aymans tilfælde handler det i høj grad om, at der er mange fordomme om unge med anden etnisk baggrund end dansk, mener han:

”Det bunder i, at der er nogle fordomme om, at vi alle sammen er fucking kriminelle. Og ja okay, jeg er jo faktisk tidligere kriminel, MEN det er der fandeme mange, der ikke er. Vi skærer alle over én kam, når vi bliver ved med at diskriminere på den her måde”, siger Ayman

– Emily Gadegaard

”Der er jo så meget fucking lort derude. Kig på sådan en som mig. Jeg opfylder alle kriterierne for de fordomme, som hr. og fru Danmark har. Jeg er perker med Ali Baba-skæg og krøller og fucking tidligere straffet. Alle punkter på den der liste er tjekket af”, fortsætter han

”Hr. og fru Danmark har aldrig mødt mig, og de gider heller ikke at møde mig. Sådan ligger landet”.

En ny chance

Selvom Ayman kritiserer folk for at have de fordomme, så forstår han også godt, at folk har dem. Men han ærgrer sig over, at der ikke er større velvilje ift. at give unge som ham en ny chance. Det er nemlig forudsætningen for, at folk kan komme på ret køl i livet.

”Jeg kan jo godt forstå dem, men det er også bare… Når man faktisk prøver at ændre sig, så er det virkelig svært at komme tilbage på en lovlydig vej, når du bliver mødt med så mange fordomme, at du ikke kan komme i arbejde eller ikke kan få en læreplads. Altså det er jo helt latterligt. Og så snakker man om, at

Jeg vil gerne opføre mig på en måde, der ikke får folk til at synes, at jeg er underlig

ikke-vestlige skal komme i arbejde – så giv mig et fucking arbejde, mand”, siger Ayman og griner, hvorefter han tilføjer:

”Det er jo heller ikke, fordi jeg tænker, at alle danskere drikker øl. Eller jo, det gør jeg faktisk – men jeg kan jo heller ikke skære alle over én kam, haha”.

Ayman mener, at ”der er mange negative historier om os med ikke-vestlig baggrund”, og at folk hurtigt kan misforstå det, de ser i medierne.

At springe ud I dag er de fleste danskere enige om, at det er helt fint, at f.eks. mænd er til mænd, og at kvinder er til kvinder, siger Emily. Men når det kommer til kønsidentitet, er det noget andet. Folk har sværere ved at forstå det, føler hun.

”For mit vedkommende handler det rigtig meget om, hvordan jeg ser mig selv og min krop. Det bliver meget visuelt, at jeg skiller mig ud. Jeg bruger 45-60 minutter foran spejlet hver morgen for at blive klar til at gå ud af døren. Det er jo i virkeligheden tid, jeg bruger på at få mig selv til at se anderledes ud. Det er der jo mange, som grundlæggende ikke kan forstå. De kan ikke sætte sig ind i mit sted og forstå, hvad jeg kommer fra”, siger Emily.

Hun mener dog, at det i 2023 – heldigvis – er nemmere at springe ud som LGBT-person end for bare nogle år siden – og at det med tiden kun vil blive nemmere og mere naturligt.

at flere og flere danskere kender folk med LGBT-baggrund, og at det dermed bliver mere naturligt”, siger Emily.

Men det handler selvfølgelig også om, hvor og i hvilket miljø du er vokset op i, siger hun:

”Første gang, jeg mødte en anden LGBT-person, var i gymnasiet. Ellers var vi alle sammen lige så hvide, som jeg er og fuldstændig straight. Så diversitet var ikke noget, jeg oplevede i mit liv overhovedet, før jeg kom i gymnasiet. Og jeg har jo nok først rigtig lært det at kende, efter jeg kom videre fra det”.

Fællesskabets accept

Både Emily og Ayman er aktive i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Kampen mod diskrimination har i mange år været hjerteblod for DSU, som gennem årene har lavet flere kampagner mod diskrimination i nattelivet, bedre rettigheder for LGBT-personer og meget mere.

”For eksempel når man hører om Islamisk Stat. Det første, du tænker, er muslim. Så kigger man på mig – muslim. Forstår du? Så poster de billeder af folk med skæg, der er terrorister. Så kigger du på mig –jeg har fucking fuldskæg”, siger han og griner igen.

”For mig var det meget nemmere at forklare min familie, og det har været nemmere for dem at se det som meget naturligt, fordi der i stigende grad er flere, der tør at springe ud, og at flere og flere kender en anden – eller kender en anden, der kender en anden. Det betyder,

Mulighederne for unge er mange. Så hvorfor har Emily og Ayman valgt at bruge en del af deres fritid på at være aktive i en politisk ungdomsorganisation som DSU? Emily meldte sig først og fremmest ind, fordi hun var politisk interesseret. Så det var egentlig ikke, fordi hun søgte et

Der er ikke nogen, der kan fortælle MIN historie bedre, end jeg kan fortælle den

– Ayman Ahmad

socialt fællesskab. Det har dog ændret sig, efter hun er blevet aktiv.

”Jeg gik ikke rigtig op i dét med fællesskab, for jeg havde jo venner i forvejen. Men efter at have været afsted på DSU’s weekendkurser og påskekursus, hvor vi har sovet i samme sal, gjort os klar sammen til fester, og vi har festet sammen, så har jeg virkelig lært, hvad det vil sige at have den der fællesskabsdel”, siger Emily.

store for mig. Når jeg kommer hjem fra et DSU-kursus, fortæller jeg stolpe op og stolpe ned til min kæreste, fordi det har betydet så meget for mig. De oplevelser har jeg haft i DSU. Så på den måde er fællesskabet i DSU endt med at betyde helt vildt meget for mig – også i forhold til at jeg føler mig accepteret i den, jeg er, på en måde, så jeg også tror mere på mig selv i dag, end jeg gjorde for bare et halvt år siden”, siger hun og fortsætter:

”Det er først, efter jeg er blevet aktiv i DSU, at det er gået op for mig, hvor fedt og bekræftende, det har været at få det fællesskab gennem DSU. Jeg har mødt så mange folk, som har givet mig en form for bekræftelse, som jeg virkelig ikke har oplevet før. Den accept, jeg har oplevet, har betydet rigtig meget for mig, og det tror jeg, at det kan for rigtig mange andre unge”.

slet ikke tænkt over, at diskrimination jo faktisk også er en politisk mærkesag”, siger Ayman og fortsætter:

”Pludselig så jeg en masse artikler og begyndte at få en masse holdninger, og så var jeg sådan, ved du hvad? Det der med diskrimination er kraftedeme noget, jeg skal have snakket om. Der er ikke nogen, der har snakket om det emne, som jeg kommer til at snakke om det. Der er ikke nogen, der kan fortælle MIN historie bedre, end jeg kan fortælle den”.

Der er ikke mange tidligere straffede, der blander sig i den offentlige debat. Det vil Ayman lave om på. Han ”repræsenterer alle dem, der bliver snakket om”, som han selv formulerer det.

At være sammen med kvinder i omklædningsrummet eller gå med andre kvinder på toilettet har været ”en vildt bekræftende oplevelse” for Emily.

”Det fortæller mig, at der er andre, der ser mig som en af kvinderne. Hvor jeg jo nogle gange godt kan… Altså, jeg ved jo ikke, hvordan folk ser mig. Jeg ved jo ikke, om folk ser mig som en eller anden underlig. Så den slags oplevelser har været vildt

Det er MIN historie

For Ayman lød det meget fjernt at melde sig ind – og endnu mere fjernt at blive aktiv – i en politisk ungdomsorganisation. Men det gik op for ham, at mange holdninger er politiske, selvom man i udgangspunktet ikke tænker, at det har noget som helst med politik at gøre.

”Jeg fandt ud af, at jeg kunne komme ud med politiske holdninger. Og jeg havde

”Det er derfor, jeg er her. Jeg kalder til kamp med min stemme og min baggrund. Det er også derfor, at der er en masse andre med anden etnisk herkomst og tidligere straffede, som faktisk lytter til mig – fordi jeg har trådt de samme fodspor som dem”, siger Ayman.

”Det er også derfor, at jeg gerne vil være politisk aktiv. For at hjælpe dem, der ikke råber højt. Jeg er deres stemme”, tilføjer han.

Den accept, jeg har oplevet, har betydet rigtig meget for mig

– Emily Gadegaard

PÅSKEKURSUS

Se tilbage på fem dages fantastisk påskekursus, hvor 170 unge DSU’ere var samlet på Rønde Højskole på det sydlige Djursland. Vi lader billederne tale for sig selv. Vi er stadig høje på fællesskabet fra en af årets fedeste begivenheder!

Se alle de fede billeder i albummet ”Påskekursus 2023” på DSU’s Facebook-side her

DSU’s forhenværende forbundsformand, Frederik Vad, kom forbi til en snak om, hvordan det er at være DSU’er og nyvalgt folketingsmedlem. Det gav anledning til mange gode spørgsmål fra kursisterne, men også en opfordring fra Frederik selv:

Den første aften var alle kurser ude på en stor ÆGGEjagt, der bød på ÆGstra skÆGge poster.

”DSU skal huske at være idealistisk, men samtidig udvikle konkret politik”. Det er hermed noteret!

Den legendariske arbejdersangaften er en af de vigtigste (og fedeste) traditioner på DSU’s påskekursus. Der blev som altid skrålet igennem. Det handler ikke om at synge godt – det handler om at synge højt!

... og arbejdersangaftenen blev naturligvis afsluttet med ”Vi er DSU’ere”-sangen.

SKÅL! Selvom priserne på fadøl var steget (#inflation), blev der nu stadig skænket et par fadøl eller mange over disken.

De forskellige kurser er naturligvis en central del af DSU’s påskekursus. I år var der kurser om klima, økonomisk ulighed, uddannelse, folkeskolen, fremtidens (usikre) arbejdsmarked, demokratiets tilbagetog i verden samt debattørkursus og afdelingslederkursus. Der er blevet reflekteret, diskuteret og måske endda konkluderet. De mange kursister har fået ny viden, nye kompetencer og nye venskaber. What’s not to like?

Victor fra DSU Næstved og Katrine fra DSU Fredericia hænger aktivistiske budskaber op på toiletterne.

Den sidste aften var der gallamiddag og -fest. Det er en fornøjelse at se alle deltagere i deres stiveste puds og med store smil. Man spiser ved langbord sammen med sit kursushold, men alle distrikter får gerne taget et fællesbillede. Se de smukke mennesker fra dit distrikt her og få FOMO, hvis du ikke var med på dette års påskekursus!

DSU SYDJYLLAND

DSU FYN

DSU KØBENHAVN

DSU KØBENHAVNS OMEGN

Jens og Pradisha på deres første påskekursus:

Det er meget federe, end vi troede

Navn: Jens Jæger

Navn: Pradisha Sharma

Lokalafdeling: DSU Herlev-Rødovre

Har været medlem siden marts 2023

Når du er kommet hjem fra

DSU’s traditionsrige påskekursus, kan du godt føle dig lidt tom indeni. Dine venner uden for DSU forstår ikke rigtig, hvad du har lavet – og når du fortæller, at du

Jens og Pradisha, hvilket kursus har I været på?

Vi har været på kursus med DSU’s folkeskolegruppe, som består af folkeskoleelever fra hele landet. Vi har arbejdet med folkeskolepolitik og har sammen skullet arrangere to stormøder i København og Aarhus for folkeskoleelever, der ikke er medlem af DSU.

har været på kursus, løfter de øjenbrynene og tænker ”hvem gider at tage på kursus i påskeferien?” Og selvom om du fortæller om de fede fester, den legendariske arbejdersangaften, og at undervisningen

Levede DSUs påskekursus op til jeres forventninger?

Nej, det var markant federe, end vi havde forestillet os!

Hvad overraskede jer mest?

Pradisha: Det var nok fællesskabet. Når der er meget undervisning om dagen, tænkte jeg, at vi ikke ville have så meget fællesskab – men der er rigtig meget hygge!

Jens: Jeg havde forestillet mig, at der ikke skete en skid om aftenen, fordi folk ville være trætte efter undervisningen – men der blev jeg positivt overrasket. Jeg troede heller ikke, at alle ville være så imødekommende, men man snakker ligesom med alle.

Lokalafdeling: DSU Vendsyssel

Har været medlem i et par år, men blev aktiv under valgkampen til folketingsvalget i 2022

er både sjov og inddragende, så forstår de det bare ikke helt. Sådan havde Jens og Pradisha det også. Altså, inden de i år selv deltog på deres allerførste påskekursus. Hør om deres oplevelse her!

Hvis I skulle overtale nogle nye medlemmer til at tage med på påskekursus næste år, hvad ville I så sige til dem?

Pradisha: Jeg ville helt klart tage udgangspunkt i alt det, der sker om aftenen som gallafest, arbejdersangaften, uddannelsesbattle og alt det sjove, vi har lavet.

Jens: Ja, jeg ville også tage festerne og fællesskabet. Undervisningen på vores hold har været god, men jeg ville helt klart tage udgangspunkt i festerne og fællesskabet.

Skal I med på påskekursus igen næste år? Helt klart!

STJÆL STILEN

Nu har DU muligheden for at komme til at ligne landets mest fashionable medlemmer af DSU – nemlig alle dem, der har købt det nyeste tøj og merchandise, der blev lanceret

på dette års påskekursus. Der er både T-shirts, sweatshirts, fleecetrøjer og muleposer. Rygterne siger, at der senere på året bliver lanceret mere nyt merch

Hannah fra distrikt DSU Sydjylland bærer på flotteste vis den nye T-shirt. Her i lyserød, str. S. Pris: 135 kr.

Vil du se resten af det nye merch og selv have fingre i noget af det? Så følg

QR-koden til DSU’s webshop her

Afskaffelse af UPV

Oplevede du også at blive målt og vejet i udskolingen? Og måske endda at blive vejet for let af en lærer, der skulle vurdere, om du var parat til at begynde på en ungdomsuddannelse efter folkeskolen? Det er heldigvis slut fra og med næste skoleår!

Nu har Folketinget (endelig) afskaffet uddannelsesparathedsvurderingen (UPV). Det betyder, at eleverne ikke længere skal vurderes på deres sociale, personlige og praksisfaglige forudsætninger/kompetencer for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Igennem alt for mange år har folkeskoleelever følt nederlag og pres – at de dumpede i livet, fordi de blev stemplet som ikke-uddannelsesparate. Nu er det slut med at stemple unge i folkeskolen!

Hurtigt og effektivt politiarbejde

Alle danskere holdt vejret, da en 13-årig pige i Vestsjælland blev meldt savnet en lørdag i april. Hun blev – heldigvis – fundet i live lidt over et døgn senere. Tak til de mange borgere, der forsøgte at hjælpe med brugbare oplysninger. Og tak til politiet for en fantastisk indsats!

”SEX MED P3” styrker seksualundervisningen

Måske har du allerede set nogle af afsnittene i serien ”SEX MED P3” på DRTV? Programmerne fungerer som den seksualundervisning, mange af os aldrig rigtig fik – eller som begrænsede sig til at sætte et kondom på en banan.

Serien kommer ind på mange forskellige emner og dilemmaer, og selvom du måske sidder og tænker, at du har styr på det hele, så burde du alligevel tjekke serien ud. Den kommer nemlig ind på stort set alt – også det, der oftest er tabubelagt.

Du kan finde serien ”SEX MED P3” på streamingtjenesten DRTV her

Foto: Victor Grønbech, DR

Racisme mod rengøringsmedarbejder på metrostation

En video gik viralt på de sociale medier, da det endnu en gang blev bekræftet, at der desværre stadig findes racisme i Danmark. En rengøringsmedarbejder på en metrostation var blot ved at udføre sit arbejde, da en mand – fuldstændig umotiveret – overfaldt ham verbalt og kaldte rengøringsmedarbejderen for ”sorte svin”. Idiot!

Færre unge vælger en erhvervsuddannelse

Nye søgetal til ungdomsuddannelserne viser – igen – en alt for lav søgning til erhvervsuddannelserne. Kun 19,4 procent af de elever, der går ud af grundskolen til sommer, har søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det er den laveste andel i fem år.

Den største udfordring – og forhindring – for, at Danmark kan nå i mål med den grønne omstilling og de høje klimaambitioner, er hverken den politiske vilje eller de mange grønne skåltaler. Den største udfordring er manglen på faglært arbejdskraft!

Gad vide hvornår politikerne fatter alvoren. Det er på tide, at de mange skåltaler erstattes af – og omsættes til – politisk handling. Der skal investeres i erhvervsuddannelserne og fremtidens faglærte. Kom så, Christiansborg!

KVINDE. LIV. FRIHED.

Endnu en video på nettet viser, at kvinder i Iran stadig udsættes for uacceptabel chikane. Videoen fra et overvågningskamera viser to kvinder i en kiosk, hvoraf den ene ikke bærer hijab. Man kan se manden tage kontakt til kvinderne og sige nogle ting, hvorefter den ene kvinde svarer ham igen. Han bliver vred, griber fat i en bøtte yoghurt og hælder det ud over de to kvinder i den fyldte kiosk. Kioskejeren reagerede heldigvis hurtigt og skubbede manden ud, men kvinderne blev anholdt for at bryde landets hijablov.

DEN FØRSTE KVINDELIGE FORMAND FOR METAL UNGDOM

Amanda er ny lærlingerepræsentant i Dansk Metal. Dermed står hun nu i spidsen for Metal Ungdom, hvor hun er den første kvindelige formand nogensinde.

Hun er i lære som låsesmed og er også Boss Ladies-ambassadør, hvor hun inspirerer flere unge kvinder til at vælge et håndværksfag.

Jeg er klar til at fylde stiletterne

Amanda Irina Larsen

Hun håber dog også at, hun kan være en rollemodel for andre kvinder, der ønsker at blive fagligt aktive og engagere sig i det faglige ungdomsarbejde.

KRÆVER FLERE FAGLÆRTE KLIMAKAMPEN

Klimakampen er den vigtigste kamp for vores generation. Men jeg er ærlig talt dødtræt af at høre på grønne skåltaler fra politikere, der snakker om grøn omstilling og høje klimaambitioner.

Hvis Danmark skal leve op til klimalovens ambitiøse mål, er der brug for flere grønne faglærte – især i byggeog installationsbranchen.

Vores lærlingemedlemmer i Blik og Rør Ungdom er pissestolte af deres fag. Det gælder uanset, om de er i lære som VVS-energispecialist, VVSinstallationstekniker, blikkenslager eller ventilationstekniker.

Men for mig og mine kollegaer er den grønne omstilling ikke noget, vi snakker om. Den grønne omstilling er sgu noget, vi fører ud i livet hver eneste dag. Vi er stolte af at være med til at

bygge fremtidens Danmark. For det er os, der installerer fremtidens grønne og tekniske løsninger.

Der skal sættes turbo på den grønne omstilling. Det kræver, at vi styrker de tekniske grønne erhvervsuddannelser – f.eks. VVS-energiuddannelsen. For klimakampen kræver investeringer i erhvervsuddannelserne og fremtidens faglærte!

NICOLAI KRØLBØLL

formand, Blik og Rør Ungdom

• Nicolai Krølbøll, 24 år

• Er i lære som VVS-installationstekniker, der er et af de fire specialer under VVS-energiuddannelsen

• Ny formand i Blik og Rør Ungdom

Blik og Rør Ungdom @BlikRoer_Ungdom

1. MAJ ARBEJDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG

Hvorfor er arbejdernes internationale kampdag vigtig for ungdommen?

Nutidens arbejdsmarked er i konstant udvikling, og selvom arbejdsmarkedet og forholdene i dag er bedre end i gamle dage, så er fremtidens arbejdsmarked på mange måder også mere usikkert for vores generation. Der er mange løse og skæve ansættelsesformer med usikkerhed om ens rettigheder. Det er vi nødt til at sætte fokus på og råbe op om – og det skal også komme fra os unge selv.

Hvad betyder 1. maj for dig?

Jeg kunne godt sige en masse ord om, hvor meget 1. maj betyder, og at jeg har fejret det i mange, mange år – men det ville være løgn. Så det er ikke, fordi dagen betyder mega meget for mig personligt. Men 1. maj er en dag, hvor vi bliver mindet om at sætte pris på den danske model. At vi lever i et land med gode arbejdsvilkår – bl.a. fordi vi har fagforeninger, der forhandler overenskomster mindsteløn, barselsrettigheder og meget mere.

Hvad er den vigtigste kamp for unge i arbejderbevægelsen anno 2023?

Den vigtigste kamp er at få udbredt kendskabet til fagforeninger, der forhandler overenskomster, og forskellen mellem en rigtig fagforening og en gul fagforretning. Der er for få unge, der kender til den danske model og dens betydning for hverdagen. Uden fagforeninger går vi en kedelig tid i møde, når vi unge skal arbejde indtil vi er 74 år – mindst.

Hvorfor er arbejdernes internationale kampdag vigtig for ungdommen?

Njord Kvistgaard 28 år,

Hvad betyder 1. maj for dig?

Det er en dag, hvor vi kan vise solidaritet med vores kollegaer. Den 1. maj er en vigtig dag på året, fordi vi har muligheden for at sætte fokus på vigtigheden af at forsvare lønmodtagernes rettigheder, både på arbejdspladsen og i det politiske landskab.

Jeg synes faktisk, at 1. maj er ekstra vigtig for unge. Det er vigtigt at vise andre unge, at de ikke står alene i kampen, men at vi i fællesskab kan opnå bedre forhold for den unge generation, der er nye på arbejdsmarkedet.

Hvad er den vigtigste kamp for unge i arbejderbevægelsen anno 2023?

Den vigtigste kamp er kort sagt ikke bare at sikre eller forsvare vores rettigheder, men også at forbedre dem – fordi det handler om fremtiden for os selv og de kommende generationer.

Forperson, HK Ungdom Hovedstaden

Anna Lynge Schmidt 21 år, kontorelev

Formand, Dansk El-Forbund Ungdom

elektrikerlærling

Den 1. maj er arbejdernes internationale kampdag. Et årligt højdepunkt i og for arbejderbevægelsen. Begivenheden markeres med 1. maj-arrangementer rundt i hele landet. Det første 1. maj-møde blev afholdt i en række provinsbyer og

i Fælledparken helt tilbage i 1890. Men er arbejderbevægelsens internationale kampdag et levn fra fortiden? Eller er kampdagen stadig vigtig? Og hvorfor er den overhovedet relevant for unge? Fire fagligt aktive unge giver deres perspektiv her.

Hvorfor er arbejdernes internationale kampdag vigtig for ungdommen?

De ”gamle” i arbejderbevægelsen kan indimellem have en tendens til at glemme ungdommen. Der bliver ofte talt meget om unge i stedet for at tale med os. Derfor er det vigtigt, at vi unge organiserer os i fællesskaber – også når det gælder fagforeninger. Så vi kan søge indflydelsen og bruge vores stemme.

Hvad er den vigtigste kamp for unge i arbejderbevægelsen anno 2023?

Hvad

1. maj betyder en del. Det er vigtigt, at vi husker på vores historie og bliver mindet om de rettigheder, som generationer før os har kæmpet sig frem til, og som vi nyder godt af i dag.

Den vigtigste kamp lige nu er, at flere unge får kendskab til arbejderbevægelsens historie Danmark, og hvor fundamentalt vigtig den danske model er for hele den måde, vores arbejdsmarked og samfundet er opbygget på. Hvis ungdommen ikke forstår den danske model og arbejderbevægelsens kampe, så forstår de heller ikke vigtigheden af fagforeninger, tillidsrepræsentanter på arbejdspladser osv.

Hvorfor er arbejdernes internationale kampdag vigtig for ungdommen?

Udover at jeg er DSU’er, er jeg også engageret i min fagforening (Blikog Rørarbejderforbundet), hvor jeg er ny formand i Blik og Rør Ungdom. Jeg har både set og hørt utrolig mange af de udfordringer, som lærlinge møder. Alt for mange bliver behandlet som billig arbejdskraft fremfor at blive set som en af fremtidens faglærte, der skal uddannes og lære faget.

Hvad

Det er en helt special dag. Det er en dag, hvor vi mindes sejrene og ikke mindst de kampe, som vi fortsat har foran os. Selvom vi er kommet langt, er vi på ingen måde i mål!

Hvad er den vigtigste kamp for unge i arbejderbevægelsen anno 2023?

For mig er den vigtigste kamp overhovedet at vi får flere faglærte. I 2030 kommer vi til at mangle knap 100.000 faglærte – især til den grønne omstilling. Det er en bombe under klimakampen og vores velfærdssamfund. Derfor er der brug for investeringer i erhvervsuddannelserne og særligt de tekniske grønne erhvervsuddannelser.

betyder 1. maj for dig?

betyder 1. maj for dig?

Formand, Metal Ungdom

Amanda Irina Larsen 27 år, låsesmed-lærling

Formand, Blik og Rør Ungdom

Nicolai Krølbøll 24 år, VVS-lærling

Sommerferie i Danmark hvad bor du se

Endelig sommerferie! Nogle har tre måneder, andre har tre uger. Men hvad skal man lave i sin ferie? En ferie bliver ikke nødvendigvis god, bare fordi du hopper på et fly ud af landet – så hvorfor ikke opleve noget af Danmark i stedet? Fem unge giver dig tips og insiderviden fra deres lokalområde. For sommer i Danmark kan faktisk noget!

Toke Ulstrup

Randers

Tager du en tur til Randers, er du nødt til at besøge byens måske største seværdighed: Randers Regnskov. Derudover skal du gå en tur gennem de gamle, smukke gader i Randers og selvfølgelig slå dig ned og få en dejlig kold Mokai – byens varemærke. Tag også en knallerttur til Randers Storcenter og køb et et par Nike Shox-sko, så du passer ind i bybilledet!

Emilia Lindberg

Sonderborg

Sønderborg har masser af spændende ting at byde på – bl.a. masser af historie. Tag en tur på Historiecenter Dybbøl Banke og bliv klogere på krigen i 1864 eller besøg smukke Sønderborg Slot og det spændende museum. Hvis du har taget vandrestøvlerne med, skal du gå en tur gennem landskabet på Gendarmstien. I Sønderborg kan det anbefales at opleve havnen, udkigstårnet Støvlen eller tage en tur op på 16. etage af Alsik Hotel og få en enestående udsigt over byen. Når sulten melder sig, skal du besøge Lazy Dog eller Fratelli og bagefter slutte dagen af med at skåle på baren SKAAL

Polly Hummeland

Toldkammeret: Et superhyggeligt og livligt samlingssted i Helsingør, hvor der afholdes forskellige events og fællesspisning. Fede ungdomsaktiviteter. Tjek det ud!

Hornbæk: Du kan ikke tage til Nordsjælland uden at lægge vejen forbi byen Hornbæk. Her møder du Danmarks bedste strand, en fremragende minigolfbane og de vildeste champagnesocialister. Efter en lang og hård dag omkring Hornbæk Havn kan du nyde et koldt velfortjent glas rosé på en af byens mange restauranter og samtidig nyde solnedgangen over Øresund. Pssst... Hvis vinden er vestlig, kan du være heldig at fange en bølge eller to nede på øststranden.

SKUM Ølbar: Hvis du er mere til øl og spiritus, skal du tage på Helsingørs eneste rigtige bar for unge, nemlig SKUM Ølbar. Her møder du forskellige typer unge mennesker og en atmosfære, der byder op til dans – også i de sene nattetimer.

1 2 3

Nicklas Langer

Odense

Odense Aafart: Kommer du til eventyrets by, må du love mig at tage med Odense Aafart! Ingen sommer i Odense uden en rundtur på Odense Å. Du sejler gennem dejlig natur, forbi de dejlige haver i Odenses gamle kvarterer, ud til Odense Zoo og ender ved vores bøgeskov ved Fruens Bøge.

Det nye H.C. Andersens Hus: Et helt nyt og moderne museum har fået plads i Eventyrhaven midt i den gamle del af Odense. Når du går rundt i det meget flotte museum, føler du ikke, at der bliver talt om gamle H.C. Andersen, men at museet taler som H.C. Andersen.

Den Fynske Landsby: Stedet du går hen for at lande midt i 1800-tallet som en hårdtarbejdende bonde. Landsbyen står, som den præcis ville have gjort for over 100 år siden, mens dygtige skuespillere går rundt iklædt tøj fra 1800-tallet og passer dyr, hugger brænde eller laver mad inde i husene. Et virkelig spændende sted, hvis man synes, at det gamle Danmark er spændende og gerne vil prøve et museum, hvor man kan gerne må røre ved tingene!

1 2 3

Victoria Marqweis

Lolland

Hestehovedet i Nakskov er det perfekte sted til en dukkert, og hvis sulten melder sig, er der både restaurant, pølsevogn og isbod lige i nærheden.

Dodekalitten, som ligger en lille køretur fra Nakskov, er det bedste sted til en gåtur, og en lille gåtur derfra ligger der et ishus.

Maribosøerne er et fantastisk sted at gå tur på en varm sommerdag, og hvis man har brug for kultur, ligger Maribo Domkirke lige ved søen. Tæt ved søen ligger der også et ishus.

TIPS TIL GRILLAFTEN PA STRANDEN

Er du træt af, at strandturen altid byder på en dårlig engangsgrill, tørt pølsebrød, klamme røde pølser og sand i maden? Frygt ej! Her kommer nogle af de bedste tips til at opgradere din grillaften på stranden!

Til den miljøbevidste

Får du ondt i maven hver gang, du går i supermarkedet og køber en foliebakke-grill med pap, som du alligevel smider ud få timer senere? Skærer det i dig, at du ikke kan genbruge den? Så køb dig en rigtig grill! Du kan faktisk få en lille transportabel grill, der koster helt ned til 300 kroner. Så er det slut med at få ondt i maven eller have problemer, når engangsgrillen ikke virker!

Til dig på SU eller lærlinge/elevløn

Til vegetaren

Du behøver ikke kun at spise de der rædderlige plantepølser, der mest af alt smager, som hundemad lugter – heller ikke selvom du er vegetar, og der er grillaften. Der er tonsvis af lækre vegetariske og veganske muligheder derude! Vi anbefaler halloumi, som er en superlækker grillost, der kan smides i en burger i stedet for oksekød. Derudover kan du altid putte asparges i en pose med lidt olie og flagesalt. Det kan forberedes hjemmefra og medbringes, så det er klar til at ryge direkte på grillen. Nemt og lækkert!

Hvis budgettet er for stramt til både at lave lækre salater og samtidig få kvalitetskød, så anbefaler vi at gå efter kødet. Det er meget mere ubehageligt at sætte tænderne i en billig grillpølse end et billigt pølsebrød. Hold øje med de gode tilbud, for grillkød kan sagtens smides i fryseren, indtil du skal bruge det. Kæmpe lifehack!

Til dig, der hader sand i maden

Køb dig et billigt stræklagen (gerne til en dobbeltseng) og saml alle dine venners strandtasker. Det lyder måske omstændigt og/eller idiotisk, men med et stræklagen og fire tasker kan I lave en lille indhegning, så det er sværere for sandet at trænge ind. Så kan du og dine venner både solbade uden sand i solcremen og nyde jeres mad, uden at det skal knase. Ægte win-win-situation!

Tekst: Alma Quist

BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN

KØREPLAN FOR 2023

HVEM ER DU?

Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-17 år om deres rettigheder på deres fritidsjob.

Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge om deres rettigheder.

HVAD FÅR DU

Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du:

en bred indsigt i unges arbejdsforhold og deres rettigheder

en helt unik ballast gennem de erfaringer du gør dig i Jobpatruljen

oplevelser for livet

Q&A – direkte fra Bruxelles

I denne udgave af magasinet VISION har medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) fået mulighed for at stille spørgsmål til Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og tidligere DSU’er.

Q: Hvordan mener du, at EU skal håndtere kunstig intelligens, f.eks. ChatGPT, som i de kommende år kun vil blive endnu mere udbredt?

A: Det er vigtigt, at vi underlægger udviklingen af kunstig intelligens demokratisk kontrol. Derfor skal der lovgivning til. Kunstig intelligens rummer masser af muligheder, men også trusler mod vores

samfund. Det er vigtigt, vi finder den rigtige balance. EU er på vej med en ny lovgivning, som netop sætter disse rammer og grænser op tydeligt. Gennemsigtighed i brugen af kunstig intelligens og dens virkning samt menneskeligt tilsyn er to nøglebegreber i det arbejde. Debatten om ChatGPT har heldigvis styrket interessen for kunstig intelligens. Jeg håber, det kan betyde, at vi får en god debat i samfundet om, hvad vi vil med det.

Hvor skal kunstig intelligens bruges, hvordan og af hvem skal det reguleres. Der er f.eks. udsigt til, at kunstig intelligens også i højere grad bliver brugt som et hjælpeværktøj på arbejdsmarkedet, f.eks. på hospitalerne og i sagsbehandlingen. Af den grund skal vi sørge for, at vores lovgivning følger med udviklingen, samtidig med at vi skal kunne høste frugterne af de mange potentialer, som kunstig intelligens også fører med sig.

Q: Hvad mener du, EU bør gøre for at reducere brugen af fossile brændstoffer og øge brugen af bæredygtig energi?

A: En af de vigtige ting er, at EU skal udfase brugen af diesel- og forbrændingsmotorer for biler og lastbiler. Det er et lovforslag, som jeg selv sidder og forhandler på, og jeg håber meget, at Europa kan blive helt fri for disse fossile brændstoffer i 2040. Og så tror jeg også, at vi skal øge vores investeringer i både energiøer og i vores elnet. På den måde kan vi sikre tættere energiforbindelser i Europa, som både er bæredygtige og uafhængige af andre lande.

Q: Tror du nogensinde, at EU tager konsekvensen og smider medlemslande ud, som ikke lever op til EU-bestemmelser og -værdier?

A: Lige nu er der faktisk ikke mulighed for, at EU kan smide et medlemsland ud af samarbejdet. Så her er det traktaterne, der spænder ben. Der er dog andre ting, man kan gøre, hvis man vil lægge pres på et bestemt medlemsland. Det har vi set i løbet af de seneste år, hvor EU f.eks. har tilbageholdt økonomiske midler fra Ungarn som straf for landets problemer med politisk indblanding i domstolenes afgørelser.

Har du spørgsmål eller inputs til mit arbejde, er du altid velkommen til at kontakte mig på Christel.Schaldemose@EP.Europa.EU

Læs mere om S&D-gruppen på www.SocialistsAndDemocrats.EU

Besog fra Ukraine

I april havde vi besøg i Danmark af Olia, Kateryna og Victoria fra Social Democratic Platform (SD Platform), som er DSU’s ukrainske søsterorganisation.

Vi samarbejder om et projekt, der faktisk startede før coronakrisen. Men samarbejdsprojektet er kun blevet vigtigere efter Ruslands krig i Ukraine og handler nu om genopbygningen af landet.

Vi siger tak for besøget til Olia, Kateryna og Victoria. Vi glæder os til at besøge vores ukrainske venner fra SD Platform igen. Slava Ukraini!

INTERNATIONALE PROJEKTER

Colombia

Argentina

Ukraine

Georgien

DSU er en del af en international bevægelse. Vi tror på international solidaritet og kæmper for demokratisk socialisme i hele verden. DSU er den korteste vej til forandring. På kortet her kan du se, hvor DSU har internationale projekter lige nu.

Filippinerne Kenya

Vi er kåret som danskernes foretrukne bank for 14. år i træk

Det har vi lidt svært ved at få armene ned over, men vi lytter og rådgiver, som vi altid har gjort.

Den STORE quiz om Ankersminde Festival

Hvor meget ved du egentlig om Ankersminde Festival? Test din viden og deltag i konkurrencen om en lækker præmie på Ankersminde Festival 2023, hvor selve konkurrencen også foregår. Men du kan jo forberede dig ved at undersøge svarene på forhånd!

Hvornår blev DSU’s sommerlejr for første gang afholdt under navnet Ankersminde Festival?

Hvem vandt flunkyball-turneringen på sidste års Ankersminde Festival (2022)?

Landsholdet (DSU’s landsforbund) A

DSU Fyn B

Sjællands Kællinger C

AKU (Aktivitets- og Kursusudvalget) D

Ankersminde Festival har i de senere år haft besøg af kunstnere, der har optrådt på andre (og næsten lige så fede) festivaler –f.eks. Roskilde Festival. Hvem af disse kunstnere har spillet på Ankersminde Festival, men IKKE på Roskilde Festival?

Johnny Deluxe A

Tessa B

Artigeardit C Blæst D

Hvilken socialdemokratisk minister (og tidligere DSU’er) overrakte pokalen til vinderholdet af fodboldturneringen og vinderen af debatmesterskabet på Ankersminde Festival i 2022?

Mette Frederiksen A

Kaare Dybvad B

I 2020 blev Ankersminde Festival afholdt under de gældende corona-retningslinjer. Man måtte f.eks. ikke danse for tæt på floor. Hvad skete der, hvis man nærmede sig hinanden lidt for meget på dansegulvet?

Du blev fløjtet i hovedet A

Der blev sprøjtet vand på dig med en vandpistol B

Der blev krydset tre felter på dit barkort C

Du blev lagt i seng

Ane Halsboe-Jørgensen C

Magnus Heunicke D

Hvor mange tilmeldte var der på Ankersminde Festival sidste år?

Cirka 200 A

Cirka 270 C

Cirka 240 B

Cirka 300 D

Skal du med på Ankersminde Festival i år?

Fem dages festival og sommerlejr med...

gamle og nye venner

fede fester og koncerter

politisk og faglig debat

den traditionsrige arbejdersangaften

det årlige fodboldmesterskab

den legendariske flunkyball-turnering

... og meget mere!

Læs mere på den officielle Facebook-begivenhed, hvor du også finder link til tilmelding.