
1 minute read
KRÆVER FLERE FAGLÆRTE KLIMAKAMPEN
Klimakampen er den vigtigste kamp for vores generation. Men jeg er ærlig talt dødtræt af at høre på grønne skåltaler fra politikere, der snakker om grøn omstilling og høje klimaambitioner.
Hvis Danmark skal leve op til klimalovens ambitiøse mål, er der brug for flere grønne faglærte – især i byggeog installationsbranchen.
Vores lærlingemedlemmer i Blik og Rør Ungdom er pissestolte af deres fag. Det gælder uanset, om de er i lære som VVS-energispecialist, VVSinstallationstekniker, blikkenslager eller ventilationstekniker.
Men for mig og mine kollegaer er den grønne omstilling ikke noget, vi snakker om. Den grønne omstilling er sgu noget, vi fører ud i livet hver eneste dag. Vi er stolte af at være med til at bygge fremtidens Danmark. For det er os, der installerer fremtidens grønne og tekniske løsninger.
Der skal sættes turbo på den grønne omstilling. Det kræver, at vi styrker de tekniske grønne erhvervsuddannelser – f.eks. VVS-energiuddannelsen. For klimakampen kræver investeringer i erhvervsuddannelserne og fremtidens faglærte!
Nicolai Kr Lb Ll
formand, Blik og Rør Ungdom
• Nicolai Krølbøll, 24 år
• Er i lære som VVS-installationstekniker, der er et af de fire specialer under VVS-energiuddannelsen
• Ny formand i Blik og Rør Ungdom
Blik og Rør Ungdom @BlikRoer_Ungdom