GEOFORUM 214 - Maj

Mød estedet fo r ge og rafi s k i n for mat i on • M aj 2020 • N r. 21 4

TEMA

Geodata i lovgivningen

INDHOLD GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Aktiviteter i Geoforum

2

Leder

3

Digitale geodata på vej ind i dansk lovgivning

4

Havplanen bliver Danmarks første retlige digitale kort

8

Stedbestemt administration i Landbrugsstyrelsen

10

Matriklen og geografi i lovgivningen - fælles interesser

12

Lovgivningen bliver digitaliseringsklar med geodata

14

Geografiske referencer i lovgivningen

15

Ny vejledning skal sætte geografi i lovgivningen i system

18

Retlige, digitale planer og kort

19

Portræt af et Geoforum­medlem

22

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

23

Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.400

Nyt fra virksomhederne

24

Forsideillustration Temanummer om Geodata i lovgivningen

AKTIVITETER I GEOFORUM

Kommende numre Deadline Nr. 215 11. maj Nr. 216 13. august Nr. 217 11. september Nr. 218 5. oktober Nr. 219 13. november Nr. 220 4. december

I DEN KOMMENDE PERIODE

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

2020 2020 2020 2020 2020 2020

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

1.5 1.5 4.5 6.5 11.5 12.5 13.5 14.5 19.5 20.5 20.5 26.5 28.5 28.5 1.6

GEOFORUM nr. 214 udkommer – Tema: Geodata i lovgivningen Frist for indsendelse af abstracts til Kortdage 2020 Online møde i Geoforums Forretningsudvalg Arrangementsudvalg Syd: Besøg hos Klimalaboratoriet i Middelfart ­ AFLYST Ekstraordinært online bestyrelsesmøde i Geoforum Gennemgang af indkomne abstracts – Kortdagsudvalget 2020 3. møde i Kortdagsudvalget 2020 – Programplanlægning af Kortdage 2020 Online møde i Geoforums Forsyningsnetværk Webinar om indendørs positionering og navigation Vi åbner for salg af stande til Kortdage 2020 kl. 10 Generalforsamling 2020 i Geoforum – Afholdes virtuelt Kontaktmøde med SDFE – Nils Bo Wille og Jesper Skovdal deltager for Geoforum Bestyrelsesdag i Geoforum Online redaktionsmøde, Geoforum Perspektiv GEOFORUM nr. 215 udkommer – Tema: De unge

M

LEDER

Geodata i lovgivningen AF ELI SKOP, BESTYRELSESMEDLEM I GEOFORUM

Digitale geodata har som bekendt fundet stigende anvendelse gennem de seneste årtier. Fra at være forbeholdt de få, er det gradvist blevet udbredt i forvaltning og administration blandt andet via Miljøportalen og de nye skråfotos. I de senere år er det kommer helt ud til hr. og fru Danmark. En markant stigning i brugen af Kortforsyningen er et tydeligt eksempel på dette.

Anvendelserne har skabt værdi ved at gøre ting på en smartere og mere effektiv måde. Det er nemmere, hurtigere og mere effektivt at bruge sin digitale ruteplanlægger, når man skal transportere sig fra A til B, end det er at sidde med den trykte udgave af Krak-kortet og finde vej. Digitale geodata har ligeledes effektiviseret forvaltningen hos myndighederne. Når en landmand påtænker at søge om økologisk tilskud, og det areal, som der søges tilskud til, ikke har økologisk status, er det en klassisk GIS-overlay-analyse på digitale geoda­ ta, som kan sikre, at der ikke kan søges eller bevilges tilskud til dette. Den sagsbehandling kunne også have være klaret uden brug af digitale geodata, men ligesom med ruteplanlægningen er det hurtigere og nemmere med brug af digitale geodata. Mange andre eksempler kan nævnes.

Næste skridt ser nu ud til at være, at digitale geodata kan blive retligt bindende. Emnet lyder måske umiddelbart lidt tørt, men dækker over et stort potentiale for vores branche. Dette er endnu ikke realiseret, men det betyder jo reelt og lidt forsimplet, at digitale geodata ændrer karakter fra at være ”nice to have” til at blive ”need to have”.

Nu er der ingen vej tilbage, fordi digitale geodata

bliver en del af lovgivningen. Det giver ikke ret god mening at publicere bekendtgørelser med upræci­ se og uintelligente pdf-dokumenter. I stedet bør de mere præcise og intelligente digitale geodata være en del af det retlige grundlag. Det er der heldigvis opnået dispensation/tilladelse til og Danmarks første digitale plan, som er retligt bindende, bliver Danmarks digitale havplan, som senere på året kommer i offentlig høring.

Når geodata således er på vej til at blive retligt bindende, er det en kæmpe anerkendelse af betydningen af digitale geodata og det arbejde, som udføres af Geoforum, med at udbrede viden i samfundet om geodata, deres værdi og anvendelse, og for at øge den samfundsmæssige nytte af dem.

For at realisere det kæmpe potentiale, som retligt bindende geodata udgør, kræver det dog, at der skal arbejdes med en fællesoffentlig standard for retlige digitale geodata. Det skal således sikres, at data udstilles på en sikker måde, og det skal være tydeligt hvilken nøjagtighed, data repræsenterer. Endvidere skal historikken fremgå således, at det kan ses, hvad der var gældende på et givet tidspunkt.

På denne måde kan geodata anvendes mere systematisk og ensartet på lovgivningsområdet og samtidigt understøtte en øget digitalisering. Det kræver dog, at der opnås generel accept af, at retligt bindende geodata kan publiceres i web­ GIS-systemer i stedet for en tekst i Lovtidende. Lad os sammen arbejde for dette og være med at til støtte op om Geoforums arbejde med at øge den samfundsmæssige nytte af digitale geodata.

Temanumre Nærværende GEOFORUM-blad handler om, hvordan digitale

I slutningen af foråret 2020 følger en temaudgivelse under

geografiske data er på vej ind i dansk lovgivning. Vi skal høre

arbejdstitlen: ”De unge”. Efter sommerferien skal vi til Arktis

fra en række styrelser om de tanker, de gør sig. O ­ g det første

med fokus på Grønland. Et temanummer om ejendoms­

eksempel i Danmark på, hvordan præcise og intelligente

vurdering er også i pipeline.

digitale geodata bliver en del af det retlige grundlag i ­Danmarks digitale havplan, præsenteres. Vi har haft stor

Hvis du har en god idé til et emne, der bør berøres, og

hjælp fra Henrik Ørum Svendsen, Marianne Knudsen og Peter

har lyst til at bidrage med en artikel, så send en e-mail til

Pouplier, SDFE, i tilblivelsen af denne temaudgivelse.

redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

V

DIGITALE GEODATA PÅ VEJ IND I DANSK LOVGIVNING Der indgår geografi i op mod 80 pct. af al lovgivning, anslår forskere fra Københavns Universitet. Det skyldes, at vi ofte regulerer brugen af steder og arealer. Alligevel er måden vi arbejder med geografi i lovene uensartet og upræcis på tværs af myndigheder.

Det betyder, at regler kan være svære at forstå for borgere og virksomheder og svære at indarbejde i digitale forvaltningssystemer. Flere initiativer skal vende billedet, så dansk lovgivning med geografi i sig bliver nemmere at forstå og mere digitaliseringsklar på længere sigt.

AF METTE BORG, GEOFORUM

Digitale geodata i lovgivningen hører endnu til sjældenhederne. Flere initiativer forventes nu at sætte strøm til processen, så digitale geodata kan understøtte mere præcis lovgivning. Vi har inter­ viewet Kristian Møller, direktør i SDFE, for at høre nærmere om initiativerne og de positive erfaringer, der er opnået.

Geodata er centrale Her sikrer de fælles geografiske grunddata allerede på nuværende tidspunkt, at den offentlige sektor kan arbejde mere effektivt. Der er gennem det seneste årti etableret en fællesoffentlig digital infrastruktur, som har bragt geodata i spil i mange forskellige forvaltningsområder.

Geodata er ofte meget centrale for den offentlige

4

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 0

sektors opgaveløsning. Derfor har digitaliseringen af geografien medført betydelige effektiviseringsgevinster i den offentlige sektor, fx når geografiske data bliver brugt i forbindelse med byggesags­ behandling.

Den udbredte brug af geodata er et vidnesbyrd om, at det giver mening at implementere fælles standarder og infrastrukturer. Næste skridt er at indfri potentialet ved en mere systematisk og ensartet anvendelse af geografi på lovgivningsområdet, der samtidig understøtter en øget digitalisering.

Regler skal angive geografien præcist ”Standardisering af geografiske data i lovgrundlaget – altså, at vi er enige om, hvordan vi arbejder >>

IT TIL BY OG LAND Sofftware by Sweco

IT-understøttelse til planlægning, udvikling og vedligeholdelse af vores fysiske miljø

FME til vigtige data og opgaver FME er værktøjet, når du har brug for at kombinere data på nye måder. I disse specielle tider er det godt at se de gode eksempler på, hvor data fra mange forskellige kilder samles og konverteres til information i databaser, GIS systemer og dashboards.

FME er god til at håndtere alle typer data – ikke kun BIM- og geodata. Årets FME World Tour må desværre afholdes som online event. Vi er glade for den store interesse, der er for vores to events den 5. og 13. maj.

Vi er også meget glade for den store tilslutning, der er til vores serie af webinarer.

Få adgang til online events og mere på: https://dataflow.center For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

Læs mere på www.sweco.dk

G E OFORUM • MAJ 2020

5

med geografiske referencer på tværs af myndigheder – vil gøre det mere gennemskueligt for borgere og virksomheder, hvor en regel gælder, og dermed øge retssikkerheden,” siger Kristian Møller, og uddyber:

Eksempel på problem ved analog geografi Når en beskyttelseszone skal defineres i lovgivningen, sker det ofte ved at lave en streg på et kort­bilag til en lov eller bekendtgørelse.

”Helt banalt handler det om, at regler, der handler om et sted, et objekt eller et areal, skal angive geografien så præcist som muligt. Så har borgere, virksomheder og myndigheder mulig­ hed for at vide, hvor en regel gælder og ikke gælder.”

Vejledning om geografi i lovgivningen SDFE er gået sammen med Digitaliseringsstyrelsen om at lave en vejledning om stedbestemmelse i lovgivningen. Den forventes at udkomme først på sommeren 2020, og vil være et vigtigt skridt frem mod mere systematiske og entydige geografiske referencer i danske love og bekendtgørelser, der understøtter en effektiv forvaltning. ”Vejledningen skal være en hjælp til alle, der arbejder med geografi i og omkring lovgivningen.

Den skal forklare, hvordan man kan lave geografiske referencer, der kan bestemmes præcist. Den skal også sikre, at geografiske referencer i lovgivningen bliver formuleret mere entydigt på tværs af myndighedsområder,” siger Kristian Møller og fortsætter: ”Vores mission er at skabe mest mulig værdi ud af vores gode geografiske grunddata. Dette er et område, hvor der er et stort potentiale at indfri.”

Digitalisering øger retssikkerheden Mens digitalisering i mange sammenhænge ses som potentielt udfordrende for retssikkerheden, så gør det modsatte sig faktisk gældende, når det kommer til geodata. ”I Danmark har vi en grundig lovproces med høje standarder for lovkvalitet. Med vejledningen tages et stort skridt mod at få løftet kvaliteten af vores love – også når det gælder geografi. En øget digitalisering af geografien i lovgivningen er også et vigtigt element til både at sikre retssikkerhed og en mere effektiv offentlig forvaltning,” siger Kristian Møller.

Digital bekendtgørelse på vej Vejledningen er derfor ikke det eneste nye initiativ.

Som nævnt er den overvejende del af geografi i lovgivningen på nuværende tidspunkt analog, men om ganske kort tid udgiver Søfartsstyrelsen Danmarks første havplan som en digital bekendt­

6

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 0

Ude i virkeligheden kan bredden på en streg svare til flere hundrede parcelhusgrunde.

Den type situationer åbner et utilsigtet stort rum for fortolkning af hvad, der gælder hvor.

Det efterlader borgere og virksomheder i en situation, hvor det er uklart hvilke muligheder og pligter, der hviler på dem.

gørelse. Baggrunden for bekendtgørelsen er en prototype på et retligt digitalt baggrundskort, som SDFE har udarbejdet i samarbejde med Geodatastyrelsen. ”Søfartsstyrelsen fortæller os, at deres interes­ senter forventer at kunne tilgå retlige geodata digitalt. Det behov tror jeg på ingen måde er enestående. Jeg forventer derfor, at myndig­ hederne vil efterspørge flere digitalt tilgængelige stedbestemmelser i lovgivningen,” siger Kristian Møller.

Interesse for digitaliseret geografi i lovgivningen Hos SDFE forventer de således, at der på længere sigt vil være interesse for digitaliseret geografi i lovgivningen fra flere myndigheder, da borgere og virksomheder over en bred kam forventer, at det offentlige er digitalt tilgængeligt. Men også fordi et samlet Folketing, med aftalen om digita­ liseringsklar lovgivning, har sat spot på udfor­ dringerne. ”Det er jo ikke anderledes end, når vi arbejder med data på andre områder. Hvis vi skal have den fulde gevinst, så skal vi lave en fællesoffentlig løsning. Det er vi meget opmærksomme på i vores styrelse, og det er min oplevelse, at der også er en stigende opmærksomhed på dette hos andre myndigheder,” siger Kristian Møller.

For at tilgodese de mange behov på tværs af lovgivningsområder har SDFE påbegyndt en dialog med en række myndigheder om at samordne geodata. SDFE undersøger, hvordan disse data kan opbevares og udstilles digitalt. Det er ambitio­ nen at øge retssikkerheden og samtidig hjælpe ressortmyndighederne med at indfri Folketingets ønsker om kvalitets- og effektivitetsforøgelser.

GEOINFO TILBYDER

HELT NYE ONLINE GIS-KURSER

Dygtiggør dig med fokuserede onlinekurser.

Vi tilbyder flere forskellige typer onlinekurser: Korte onlinekurser af en times varighed, længerevarende onlinekurser, som strækker sig over flere dage, samt onlinekursusforløb du kan følge, når det passer dig.

I efteråret udbyder vi alle vores kurser online og derudover afholder vi også en del af kurserne fysisk enten i Glostrup eller Kolding.

ONLINEKURSER Vi tilbyder blandt andet disse onlinekurser: • QuickCapture • Survey123 - Web Designer • Operations Dahsboard • Survey123 - Connect • Introduktion til ArcGIS Pro • Storytelling med ArcGIS • Introduktion til Arcade

SKRÆDDERSYEDE KURSER Er I flere fra samme virksomhed eller organisation, som ønsker et kursus, kan vi skræddersy det specielt til jer.

Kontakt kursusleder Klaus Dons på:  39 96 59 00 eller  klausD@geoinfo.dk.

• ArcGIS PRO Essentielle arbejdsgange

DER KOMMER LØBENDE NYE KURSER, SÅ HOLD ØJE MED GEOINFO.DK

G E OFORUM • MAJ 2020

7

Geoinfo A/S · Stationsparken 37, 4. · 2600 Glostrup · Tlf.: +45 39 96 59 00 · www.geoinfo.dk · geoinfo@geoinfo.dk

Havplanen bliver Danmarks første retlige digitale kort Når Søfartsstyrelsen senere på året sender Danmarks første havplan i offentlig høring, bliver det som et retligt bindende digitalt kort – det første af sin slags i Danmark. Søfartsstyrelsen høster herved en lang række erfaringer med digitaliseringsklar lovgivning.

Disse kan tjene som værdifuldt grundlag for arbejdet med at formulere en fællesoffentlig standard for retlige digitale kort og geografi i lovgivningen.

AF HENRIK SKOVMARK, SØFARTSSTYRELSEN

Søfartsstyrelsen er i gang med at udvikle Danmarks første havplan. Opgaven har rødder i et EU-direktiv, der pålægger alle medlemskyststater at lave en samlet, helhedsorienteret plan for udnyttelse og beskyttelse af deres havarealer.

Da opgaven landede hos Søfartsstyrelsen tilbage i 2015, startede et større analysearbejde for at finde ud af, hvordan havplanen skal udformes.

Som led i det arbejde gennemførte vi i 2018 en bruger- og behovsanalyse. Statslige myndigheder, kommuner, private virksomheder og organisationer blev spurgt om deres forventninger til en havplan. Ét svar gik igen hos alle: Havplanen skal være digital.

Større brugervenlighed Undersøgelsen viste, at der blandt de kommende brugere af havplanen er bred enighed om, at en digital havplan vil være mere brugervenlig, mere præcis, lette de administrative byrder og gøre det nemmere at dele data.

Flere formulerede endda, at de slet ikke kan se alternativet til en digital havplan som meningsfuldt eller forbedrende i forhold til nuværende praksis.

8

G EO F O RU M • MAJ 2 0 2 0

Men hvad er alternativet til en digital havplan?

Alternativet er en klassisk bekendtgørelse, hvor de zoner, som havplanen udlægger til forskellige formål, beskrives igennem det koordinatsæt, der afgrænser zonen og den bekendtgørelsestekst, der regulerer zonen. Med afsæt i det antal zoner, som havplanen udlægger, har vi i Søfartsstyrelsen estimeret, at en sådan bekendtgørelse vil fylde ca. 5000 sider. Hertil kommer kortbilag i pdfformat.

Retligt bindende kort I beslutningen om, at havplanen skal være digital, ligger der et indbygget dilemma: Hvis vi skal undgå at udarbejde 5000 siders bekendtgørelsestekst, skal den digitale havplan ikke være et vejledende alternativ til den retligt gældende bekendtgørelse, der kundgøres i Retsinformation. Den digitale havplan skal være selve bekendtgørelsen, og udstedes som et retligt bindende digitalt kort.

I 2018 fik vi i samarbejde med Justitsministeriet vedtaget en undtagelse til loven om Lovtidende.

En undtagelse, der giver Søfartsstyrelsen mulighed for at fravige kundgørelse af havplanen i Lovtidende. Bekendtgørelsen af hav- >>

planen kan derfor udstedes digitalt – den første af sin slags i Danmark.

Den digitale havplan – det første skridt Når havplanen sendes i høring, udstedes den som et digitalt kort på adressen www.havplan.dk, hvor det bliver muligt at se hvilke havområder, staten udlægger til energisektoren til søs, søtransport, transportinfrastruktur, fiskeri, akvakultur, råstof­ indvinding samt bevarelse, beskyttelse og forbed­ ring af miljøet. Når man klikker i kortet, vil man få vist hvilket formål, zonen er udlagt til, og hvilke regler, der gælder for zonen.

Brugeren vil blive præsenteret for den retligt bindende bekendtgørelsestekst og den regu­ lerede geografi i et og samme vindue. Brugeren skal således ikke først læse en bekendtgørelse og efterfølgende orientere sig i en række kortbilag. Kortbilag i pdf-format er ofte af ringe kvalitet og tilbyder ikke samme præcision som digitale kort. Den digitale havplan bliver ikke alene en mere brugervenlig løsning, datakvali­ teten bliver også forbedret, og dermed forbed­ res retssikker­heden.

Nye digitale arbejdsgange Det bliver muligt at afgive høringssvar via havplanen.

Man kan afgive svar til hele havplanen, en zone eller en geografi, man selv tegner. Når de myndigheder, der giver tilladelser til aktiviteter på havet, fremover skal henvise til den regel, tilladelsen udstedes i medfør af, skal de ikke længere henvise til en paragraf. De skal via et link henvise til zonen og den regulerende tekst i kortet.

Den konkrete sagsbehandling kan efterfølgende foregå i andre forvaltningssystemer, da alle geodata vil være tilgængelige via services. Der er ingen tvivl om, at den digitale havplan tager de første vigtige skridt i retning af digitaliseringsparat lovgivning.

Vejen frem mod fælles digitale kort I Søfartsstyrelsen håber vi på, at erfaringer med havplanen kan tjene som grundlag for at formulere en fælles offentlig standard for retlige digitale kort.

Vi har identificeret fire områder, hvor den digitale havplan høster vigtige erfaringer, der kan tjene som afsæt for det videre arbejde.

Digital platform for kundgørelse af geografi i lovgivningen Søfartsstyrelsen høster – gennem arbejde med

sikkerhed, adgangsstyring, kontrol og godken­ delsesprocedurer – erfaringer med at sikre tilgængelighed, fortrolighed og adgang til de kundgjorte regler, og hvordan vi sikrer auten­­­­ti­ citeten af disse. Erfaringer, der på længere sigt kan løftes ind i en fælles kund­gørelsesplatform for geografi i lovgivningen.

Retlige digitale geografiske data Erfaringerne fra havplanen kan spille ind i forhold til formuleringen af en fælles offentlig data­ standard for geografi i lovgivningen i forhold til geografisk afgrænsning, geografisk præcision, baggrundskort, distribution, historik, datamodeller og metadata.

Brugergrænseflade og funktionelle retningslinjer Det er afgørende, at brugerne kan navigere i en digital, retligt bindende kortløsning og finde de gældende regler, skelne gældende regler fra uddybende information, finde historiske regler og aflæse kartografien. På dette punkt kan den digitale havplan danne afsæt for at formulere fællesoffentlige retningslinjer, så den funktionelle brugergrænseflade på retlige digitale kortløsninger bliver ens på tværs af myndigheder. Det vil lette borgernes og virksomheders adgang til digital lovgivning.

Udarbejdelse af digitale bekendtgørelser Der er stor forskel på at formulere en klassisk bekendtgørelsestekst, der er skrevet med henblik på at blive læst lineært, og en digital bekendtgø­­­rel­ ses­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­tekst, der læses i den rækkefølge, som brugeren klikker rundt i løsningen. Ligesom der i dag findes lovtekniske retningslinjer for udarbejdelse af bekendtgørelser, kan der på baggrund af arbejdet med havplanen udarbejdes retningslinjer for digitale bekendtgørelser.

Samarbejde er vigtigt Etablering af den digitale havplan foregår i tæt samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Geodata­ styrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Fagekspertise fra andre myndig­ heder har kvalitets­sikret vores arbejde med den digitale havplan og sikret, at vi på tværs af myndig­ heder, der arbejder med stedbestemmelser, har en løbende dialog og et fælles formuleret mål. På dette punkt har den digitale havplan banet vejen for et tværoffentligt samarbejde mod en fælles standard. Vi ser gerne, at denne kreds bliver udvidet med flere.

G E OFORUM • MAJ 2020

9

Stedbestemt administration i Landbrugsstyrelsen Landbrugsstyrelsen har indarbejdet geospatial data i både ansøgningsprocessen og sagsbehandlingen af en række ordninger. I takt med, at geospatiale data benyttes i reguleringen af stadigt flere ordninger, oplever vi et øget behov for fælles retningslinjer for, hvordan vi håndterer de forvaltningsmæssige principper, som følger med den øgede digitalisering.

AF JULIE BORCH FRIDERICHSEN, LANDBRUGSSTYRELSEN

I 2015 bestilte Landbrugsstyrelsen (LBST) en rapport hos Institut for Fødevare- og Ressource­ økonomi om samspillet mellem kort og regulering.

Det blev startskuddet til et meget udbytterigt samarbejde over de næste år, hvor vi har arbejdet på fortsat at inkorporere geospatiale data i arbejdet med reguleringen af LBST’s ordninger. Vi anvender nu i vid udstrækning geospatiale data som led både i den generelle regulering, i ansøg­ ningen af tilskudsordninger og i den konkrete sagsbehandling.

Tilskudssøgning med geodata Når en landmand søger om tilskud hos LBST, skal det være nemt at orientere sig i hvilke regler, der gælder på hans jord, hvor, der findes restriktioner for landbrugsdriften, og omvendt hvor, han har mulighed for særlig landbrugs­ drift. Her kan geospatiale data være med til at skabe overblik for landmanden i ansøgnings­ situationen.

10

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 0

I vores ansøgningssystem, ”Tast selv”, har vi også indarbejdet geospatiale data i form af spatiale valideringer. Disse sikrer eksempelvis, at der ikke kan søges om økologisk tilskud, hvis det areal, der søges om tilskud til, ikke har økologisk status. Der kan tilsvarende kun søges ø-støtte, hvis arealet ligger på en ikke-brofast ø. Allerede i ansøgnings­ processen spiller det geospatiale således ind.

Herefter starter sagsbehandlingen i styrelsen.

Også her anvendes kort til eksempelvis prio­­­­ri­tering af særlige tilskud, der er betinget af at være beliggende på et areal med høj naturværdi.

Geospatiale data anvendes altså i vid udstrækning i hele kæden fra ansøgning, over sagsbehandling frem til udbetaling af tilskud.

Forvaltningsmæssige principper I takt med, at geospatiale data har fundet plads i stadig flere af vores ordninger, er vi som styrelse begyndt at savne et fælles fodslag om, hvordan >>

Om Landbrugsstyrelsen Landbrugsstyrelsen er ansvarlig myndighed for at give ­tilskud til samt regulere og kontrollere Danmarks landbrugssektor. Vi administrerer flere end 100 tilskuds­ ordninger, hvoraf mere end 80 % af pengene kommer fra EU, mens resten finansieres af den danske stat.

Landbrugsstyrelsens fornemmeste opgave er at balancere erhvervets behov for optimale driftsvilkår inden for rammerne af miljøreguleringen på den ene side og EUstøtte­reglerne på den anden side. Det skal være med til at sikre, at Danmarks landbrug er blandt Europas bedste og samtidig passer på vores klima og miljø.

Geospatiale data gør det både lettere for landmænd at overskue hvilke regler, der gælder på deres jord, og lettere for sagsbehandlere.

man som myndighed sikrer den bedste retlige anvendelse af geospatiale data i sin myndigheds­ udøvelse, og hvordan vi bør håndtere de forvalt­ ningsmæssige principper, som en øget digital forvaltning skal følge.

Det har derfor også været med begejstring, at vi har set, at emnet over de seneste år har optaget flere styrelser, og at emnet også fik sin egen scene i Den Fællesoffentlige Digitaliserings­strategi under initiativet: ”Klare juridiske rammer for digital forvaltning”. Fokus er her, at love og regler skal tilpasses til den digitale tidsalder. Der skal i den forbindelse blandt andet findes løsningsmodeller for, hvordan en række grundlæggende forvalt­ ningsretlige principper som partshøring, vejled­ ningspligt og sagsoplysning kan tilgodeses på en hensigtsmæssig måde i en digital verden.

Fra kundgørelse af tekst til GIS Et meget centralt element, når offentlige myndig­

heder anvender geospatiale data til myndigheds­ udøvelse, er, at det grundlag, der indgår, ikke må skabe utryghed om borgerens retssikkerhed. I Danmark kundgøres lovgivning på lovtidende.dk, og vises i retsinformation.dk. Her er det ikke muligt at kundgøre spatiale data digitalt. Data skal kundgøres som tekst (koordinater) fremfor som visning i et WebGIS. Et eksempel herpå er LBST’s kundgørelse af bekendtgørelse nr. 1038 af 27. juli 2018 om afgrænsning af ID15-områder, som resulterede i 874 siders koordinater. Det er ganske vist den – for tiden – eneste gyldige måde at kundgøre det på, men spørgsmålet er, om det er gennemskue­ ligt for borgeren at se, hvad der gælder?

Derfor arbejder LBST også sammen med en række andre statslige styrelser for at forbedre grundlaget for anvendelsen af geospatiale data i forvaltningen af love og bekendtgørelser.

G E OFORUM • MAJ 2020

11

Matriklen og geografi i lovgivningen – fælles interesser Set fra Matriklen er det fagligt meget interessant, hvad der er på vej med fælles tværoffentlige overvejelser om geografi i lovgivningen.­­­­Matriklen har gennem sin 250-årige historie altid haft udgangspunkt i lovgivning med det formål at få identificeret og stedbestemt fast ejendom.

AF MARTIN HALLER ENGSIG OG JØRGEN SKRUBBELTRANG, GEODATASTYRELSEN

Matriklen er det autoritative register for fast ejendom, der indeholder oplysninger om ejen­ dommes jordstykker og skels beliggenhed. Derfor er Matriklen central for mange anvendere af geodata. Det dokumenteres af opgørelser fra Kortforsyningen, hvor Matriklens data er blandt de geodata, der har flest hit og downloades oftest.

Matriklens anvendelse Anvenderkredsen består af mange myndigheder, private virksomheder og ejendomsejere.

Anvendelserne er vidt forskellige og mangeartede.

En anvendelse, der giver mange gentagne brug af matrikeldata, er kommunernes mange byggesags­ behandlinger, hvor der med Byg & Miljø laves en konfliktsøgning med ejendommes skel fra Matrik­ len­­ned gennem en masse lag af arealreguleringer.

Matriklens ejendomsobjekt udgør også en vigtig rolle som geografisk reference i forskellige myndigheders lov- og regelregulering. Af under­ søgelsen: ”Stedfæstelse i retsregler i dansk lovgivning”1 , der er gennemført under arbejdet med geografi i lovgivningen, fremgår det, at man har identificeret 164 love og bekendtgørelse, der anvender Matriklen på forskellig vis.

Matriklen i lovgivningen Matriklen indeholder i sig selv stedbestemte arealreguleringer fra anden lovgivning, som ved lov skal være registreret eller noteret direkte i Matriklen. Det gælder strandbeskyttelses- og klitfredningslinjer samt fredskovs- og landbrugs­ pligt. Derudover kan lovgivning og øvrig arealregu­ lering indeholde regler gældende for ejendomme med henvisning til Matriklens ejendomsbegreb,

som fx i landbrugsloven, eller regler om afstand til skel, fx i byggeloven.

Det er især Matriklens egenskab med at kunne identificere og tilgå oplysninger om fast ejendom og afgøre hvad, der er gældende for en ejendom, der gør Matriklen interessant og unik for såvel andre myndigheders lov- og regelregulering som for de mange forskellige dataanvendelser via diverse udstillingsplatforme. Matriklen ajourføres løbende ved registrering af matrikulære foran­ dringer. Med registreringen fastsættes tidspunkt for datas gyldighed, og historiske data gemmes i Matriklens arkiv. Dermed er det muligt at vise oplysninger om ejendomme, som var gældende på et givent tidspunkt.

Geografi i lovgivningen og Matriklen Som beskrevet andre steder i dette nummer af Geoforum er baggrunden for at igangsætte fælles overvejelser om geografi i lovgivningen, at det kan være en stor udfordring at stedbestemme de objekter, der er genstand for lovgivning og forvaltning. Det kan være vanskeligt for en myndighed at have en veldefineret og præcis stedbestemmelse i en lov og det kan være vanske­ ligt at forstå og gennemskue reguleringsobjektets stedbestemmelse for de, der bliver genstand for myndighedsudøvelsen.

Matriklen kan med kort og register afgøre hvad, der er gældende for en ejendom eller for dele af en ejendom. Matriklen er en slags skalpel ned gennem alle mulige lag af arealreguleringer samt geografiske og fysiske objekter, der udskærer hvad, der ligger på en ejendom, og hvad, der ligger uden for en ejendom. Det er Matriklen, der kan >>

1 Baaner, L., Anker, H. T., & Hvingel, L. (2019). Stedfæstelse i retsregler i dansk lovgivning. Frederiksberg: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Rapport, Nr. 282

12

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 0

give de geografiske analyseresultater, relatere det til ejendomme og via Ejerfortegnelsen sikre iden­ tifikation til hvilke ejere, der er berørt af hvad.

Matrikelkortets stedbestemmelse og nøjagtighed Matrikelkortet er et retligt digitalt oversigtskort, som viser registrerede ejendomsgrænser og identificerer jordstykker med et matrikelnummer.

Det kan forekomme, at skellinjer i matrikelkortet afviger fra synlige brugsgrænser i et ortofoto, hvis disse vises samtidigt på et kort.

Denne type uoverensstemmelse kan have forskel­ lige årsager som unøjagtigheder i ortofoto eller matrikelkort. Årsagen kan også være, at ejendoms­ grænsen er forandret over tid som følge af hævd eller naturlige forandringer i forhold til registrerede måloplysninger om skellets beliggenhed.

Initiativer til forbedring af matrikelkortet Geodatastyrelsen (GST) arbejder løbende på initiativer til forbedring af matrikelkortet. Et initiativ omhandler en generel forbedring af nøjagtigheden.

En overvejelse går mod at opnå en nøjagtighed på 10­20 cm i byzoner og 20­50 cm uden for byzoner.

Det vil føre til et mere retvisende matrikelkort.

Det vil også medføre økonomiske og kvalitetsmæs­ sige gevinster for både offentlige og private anvendere. De økonomiske gevinster er i forhold til sparet tid og udgifter som følge af uklarhed om skels beliggenhed. De kvalitetsmæssige gevinster er ved øget tillid og troværdighed til afgørelser og sammenstilling af kortet med andre data.

et godt skridt at igangsætte overvejelser og løsnings­ forslag til en bedre stedbestemmelse af forvalt­ ningsobjekter og at lave et tværgående løft af geografi i lovgivningen. Det vil give endnu højere kvalitet og træfsikkerhed, når en ejer eller andre vil vide, hvad der er gældende for en ejendom. Såfremt kvaliteten og træfsikkerheden i sammenhængen mellem forvaltningsobjekt, ejendom og ejer skal blive endnu bedre, ligger der også en opgave i at få matrikelkortets nøjagtighed givet et løft.

Geografi i lovgivning og Matriklen tjener nogle af de samme formål med at stedbestemme objekter.

Det har betydning for ejere af fast ejendom, offentlige myndigheder og anvendere i det private erhvervsliv. Udfordringerne med at gøre det endnu bedre har i høj grad også fælles træk.

Regelregulering skal være præcis og veldefinerende og stedbestemmelsen skal være nøjagtig.

GST vil de kommende år fortsætte ambitionerne med at skabe finansieringsgrundlag for bedre stedbestemmelse af fast ejendom. Vi vil med stor interesse følge de videre tiltag for geografi i lovgivningen. Begge indsatsområder kan hver for sig bidrage til at give borgere og erhvervsliv endnu større transparens, tillid, troværdighed og rets­ sikkerhed for hvad, der er gældende for deres ejendom. Hvis indsatsen på nogle regulerings­ områder kan blive yderligere koordineret og afstemt med stedbestemmelse af fast ejendom, så vil det naturligvis også have styrelsens interesse.

Et andet initiativ omhandler forbedring af kystlinjen i kortet, der ikke opdateres automatisk, selvom kysten ændres ved naturlige forandringer. Mange steder afspejler kortet derfor ikke den faktiske ejendomsgrænse mod kysten. Det er problematisk i forhold til korrekt forvaltning af kystejendomme samt beregning af de nye ejendomsvurderinger.

Forbedringsinitiativerne er omkostningstunge at gennemføre. De vil kræve en samfundsmæssig investering. Til gengæld vil det give gevinster for mange anvendere. For ejere vil det give en endnu bedre retssikkerhed at vide præcist hvad, der er gældende for ”min ejendom”.

Afslutning og vision Sammenhængene mellem ejendomme, ejere og lovregulerede forvaltningsobjekter bliver bedre, jo mere nøjagtig Matriklens stedbestemmelse er og jo mere præcis og nøjagtig defineret og stedbestemt, forvaltningsobjekterne er. For Matriklen er det derfor Læs mere på: https://gst.dk/matriklen/om-matriklen/matrikelkort-register-og-arkiv/matrikelkort.

G E OFORUM • MAJ 2020

13

Lovgivningen bliver digitaliseringsklar med geodata Digitaliseringsstyrelsen (DIGST) og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) samarbejder for at vejlede om, hvordan geografi og geodata kan tænkes ind i lovgivningen. Det er en del af indsatsen om digitaliseringsklar lovgivning, at øget brug af data giver enklere sagsbehandling til gavn for borgere og virksomheder.

AF HELENE KOUTSO, DIGITALISERINGSSTYRELSEN

Politisk aftale om digitaliseringsklar lovgivning Alle Folketingets partier besluttede i januar 2018, at ny lovgivning skulle forenkles med henblik på at udnytte digitale muligheder på ansvarlig vis.

Hensigten med digitaliseringsklar lovgivning er at skabe et regelgrundlag, der er let at forstå og let at administrere uden at gå på kompromis med retssikkerheden. En måde at opnå dette på er ved at forebygge, at nye komplekse og uhensigtsmæs­ sige regler opstår i lovgivningen, og at lovgivnin­ gen understøtter brug af data.

anvende relevante data og digitale sagsbehand­ lingsmuligheder.

Samtidig har ministerierne også været forplig­ tede til at beskrive de implementeringskonse­ kvenser, som nye love og politiske aftaler forventes at få. Det sker ved at belyse, om der skal oprettes nye sagsgange, eller om it-­ systemer skal tilrettes. Ministerierne skal ligeledes stille sig selv spørgsmålet, om der er konse­kvenser for borgeren eller for det offent­ liges anvendelse af data. Formålet er, at konse­ Princip om at anvende data erom kendte Knap hver fjerde lovforslag (24 pct.) anerkendes for at efterlevekvenser princippet enkleog ogbelyste, før lovgivningen atlovforslagene ministeriernebeskriver siden den 1. juli bliver endelig besluttet i Folketinget. klareAftalen regler. Ibetyder, 14 pct. af ministerierne princippet om sammenhæng 2018 tilfredsstillende, har vurderet, om lovgivningen eraf digitalise­ på tværs mens det i 13 pct. lovforslagene er princippet om tryg og sikker datahåndtering, derindebærer, er beskrevet vis. leve ringsklar. Det at på ny tilstrækkelig lovgivning skal Vejledning og dialog om en ny proces op til syv principper om at være enkel, forståelig, Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning er 2 Det bemærkes, at ikke alle principper er relevante for alle lovforslag . sikre ensartede begreber og give mulighed for at nedsat for at understøtte indsatsen. I tæt samar­ >>

Fordeling af lovforslag, der efterlever principper (evt. for digitaliseringsklar lovgivning)

Princip Enkle og klare regler

Andel af lovforslag hvor dette fremhæves 24 pct.

Digital kommunikation

8 pct.

Muliggøre automatisk sagsbehandling

9 pct.

Sammenhæng på tværs – ensartede begreber og genbrug af data

14 pct.

Tryg og sikker datahåndtering

13 pct.

Anvendelse af offentlig infrastruktur

6 pct.

Forebygge snyd og fejl

8 pct.

Kilde: Statistikken er baseret på de 118 lovforslag modtaget i præhøring for hvilke, sekretariatet fremsat anbefalinger vedrørende 14 har GEOFOR U M • MA J 2 0 2 0 principefterlevelse.

Note: Et lovforslag kan fremhæves for efterlevelse af ét eller flere principper.

Figur 1: Viser, hvor Sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning har haft bemærkninger til ministeriernes efterlevelse af principper for digitaliseringsklar lovgivning i høringssvar.

bejde med ministerierne kvalificerer sekretariatet ministeriernes vurdering af principperne for digitaliseringsklar lovgivning og implementerings­ konsekvenser, og indgår i faglig dialog om kon­ krete lovforslag. Det sker gennem høringssvar ­ og vejledning af ministerierne.

nødvendigt at sende regnskaber til kontrol.

Nu er kravene ændret, så indberetningen af gødningsforbrug afhænger af størrelsen på landmandens marker. De enkelte landmænd får adgang til satellitbilleder af deres marker, hvilket skærer fysiske kontroller væk fra området.

I folketingssamlingen 2018/19 modtog sekretaria­ tet 118 lovforslag i høring. Sekretariatet bemærke­ de fx, om der var indsat tilstrækkelig implemente­ ringstid for nye it-systemer og om data håndteres trygt og sikkert for borgerne, se figur 1.

De digitale hjælpemidler har givet mindre papirarbejde og en nemmere adgang for landmændene. Det er i al sin enkelthed digita­ liseringsklar lovgivning, da anvendelsen af geodata giver en bedre digital forvaltning, der forenkler sagsbehandling og hver­dagen for borgere og virksomheder.

Figur 1 stammer fra årsrapport om digitaliserings­ klar lovgivning fra folketingsåret 2018/2019. Tallene er er baseret på de 118 lovforslag modtaget i præhøring for hvilke, sekretariatet har fremsat anbefalinger vedrørende principefterlevelse. Et lovforslag kan fremhæves for efterlevelse af ét eller flere principper. Tabellen kan anvendes som en indikation på hvilke principper, ministe­rierne er relativt bedst til at inddrage i lovgivningen.

Geodata gør det nemmere for landmænd Et konkret eksempel på anvendelse af principper­ ne er sket hos Landbrugsstyrelsen, hvor landmæn­ denes arbejde er blevet forenklet ved brug af geodata. Tidligere skulle landmænd indberette gødningsforbrug manuelt, hvilket betød, at det var

Geografi i lovgivningen For i endnu større grad at kunne understøtte anvendelsen af geodata i forvaltningen har DIGST og SDFE etableret et samarbejde. Styrelserne vil sammen vejlede om, hvordan geografi og geodata kan tænkes ind i lovgivningen, og om, hvordan stedbestemmelser kan udformes i lovgivningen.

Målet er at understøtte en bedre og mere entydig stedbestemmelse i lovgivningen, som bedre kan forstås, efterleves og administreres. Samarbejdet skal samtidig gøre det tydeligere for borgere og virksomheder, hvor reglerne finder anvendelse, og øge retssikkerheden.

Geografiske referencer i lovgivningen Populært siges, at 80 procent af alle data i den offentlige forvaltning indeholder en geografisk reference. Ofte har de regler, man henregner til miljøretten, en stærk geografisk komponent. Det gælder fx Miljøbeskyttelsesloven, der angiver, at forurenende stoffer ikke må udledes til vandløb, søer og hav. Selv i områder fjernt fra miljøretten kan findes regulering, der har en sammenhæng med en geografisk stedfæstelse, såsom beregning af tilskud til skolebustransport eller skattemæssige fradrag i forbindelse med befordring til arbejde.

AF LINE HVINGEL, KL, SAMT LASSE BAANER OG HELLE TEGNER ANKER, KU

Den digitale forvaltning med udbredelsen af grunddataprogrammet og øget adgang til offent­ lige digitale data udfordrer relationen mellem retsregler og geografi. Det gælder både, når geodata bruges i sagsbehandlingen, og når der skal etableres en geografisk reference direkte i lovgivningen.

Stedfæstelse i dansk lovgivning I 2015 satte vi sammen med Landbrugsstyrelsen fokus på sammenhængen mellem regulering og kort. I 2019 afsluttede vi et projekt for Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Det nye projekt var et pilotprojekt, der skulle afdække de forskellige måder, hvorpå retsregler stedfæstes i >>

G E OFORUM • MAJ 2020

15

V dansk lovgivning, og vurdere omfanget og anven­ delsen af de forskellige måder at stedfæste på.

Pilotprojektet blev gennemført med udgangspunkt i simple søgninger i Retsinformation. Begge pro­jekter blev gennemført af Aalborg Universitet, Institut for Planlægning, og Københavns Universi­ tet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Nogle af det seneste projekts resultater formidles i denne artikel, mens hele rapporten findes som en IFRO-rapport fra marts 2019 med titlen: ”Sted­ fæstelse i retsregler i dansk lovgivning”.

vandløb, eller hvor man ønsker at knytte en regulering til fysiske forhold, der endnu ikke er entydigt kortlagte, såsom private veje eller skove.

Al stedfæstelse er relativ Der findes ingen absolutte punkter, når man stedfæster et ”objekt”. Hvad enten det er et fysisk objekt eller en retlig bestemmelse, så sker det i forhold til andre objekter. Bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 28 om, at forurenende stoffer ikke må udledes til vandløb, søer og hav, er således stedfæstet i forhold til beliggenheden af vandløb, søer og hav. Bestemmelsen i vejlovens § 62 om myndighedernes pligt til snerydning er tilsvarende stedfæstet i forhold til offentlige veje.

Et sidste problem angår de regler, der henviser til fysiske objekter, men i praksis administreres af myndighederne på baggrund af mere eller mindre komplette datasæt. Det kunne fx være datasættet for beskyttede sten- og jorddiger eller beskyttede naturtyper. Her må det overvejes, om ikke tiden er inde til i højere grad at gøre myndighedernes datasæt retligt autoritative.

Det er oplagt, at stedfæstelse er relativ, når man stedfæster retlige bestemmelser ved angivelse af deres anvendelse i forhold til fysiske objekter som søer, vandløb, bygninger og veje. Det gælder også i alle andre tilfælde. Stedfæster man således en retlig bestemmelse ved at markere flader, linjer eller punkter på et topografisk kort, bliver bestem­ melsen stedfæstet relativt i forhold til de øvrige objekter på kortet. Stedfæster man en retlig bestemmelse ved angivelse af koordinater, bliver bestemmelsen stedfæstet relativt i forhold til det, der kaldes koordinatsystemets referenceramme.

Retsregler knyttet til tid og sted Undersøgelsen viste, at der i lovgivningen grund­ læggende bruges tre forskellige måder at stedfæ­ ste retsregler relativt på. Dertil kommer en fjerde, der ”udskyder” den relative stedfæstelse til et administrativt geografisk register, se figur 1.

Henvisning til fysiske objekter Omfanget af regler, som er knyttet til fysiske objekter, er umådeligt stort. Det er i praksis ikke muligt at generere en oversigt over den slags regler.

Metoden med henvisning til fysiske objekter er velegnet i de tilfælde, hvor man ønsker at styre eller regulere aktiviteter i relation til dynamiske naturforhold eller landskabselementer, såsom bestemte plantearter eller mæandrerende

16

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 0

Metoden har imidlertid vist sig mindre egnet, når regulering knyttes til fysiske forhold, der ikke er umiddelbart lette at identificere for borgerne. Her taler både retssikkerhedsmæssige og ressource­ mæssige hensyn afgørende for, at der vælges en anden lovgivningsteknik.

Stedfæstelse via kortbilag Vores undersøgelse viste, at metoden med at anvende kortbilag til loven, når geografiske retsregler skulle stedfæstes, blev brugt i flere hundrede love og bekendtgørelser.

Undersøgelsen viste også, at brugen heraf ofte er problematisk. Kortbilagene havde generelt en meget dårlig kvalitet og levede sjældent op til helt basale kartografiske standarder. Kortene var ganske uensartede i deres udformning inden for de enkelte ministerier og styrelser. Der syntes ingen ensartet politik med hensyn til, om sammen­ lignelige regelsæt skal indeholde et kortbilag eller ej. Der var også eksempler på, at lovgivningens kortbilag slet ikke var tilgængelige i Rets­ information. I en række tilfælde kunne man endvidere diskutere, om kortene overhovedet var nødven­dige – altså, om de var egentlig regelfast­ sættende eller blot var illustrerende billeder til den vedtagne tekst.

Generelt kan det også problematiseres, at de kortbilag, der indgår i lovgivningen, i praksis sjældent er dem, som myndighederne benytter i deres administration.

Stedfæstelse via positioner og koordinater I vores undersøgelse fandt vi også flere hundrede love og bekendtgørelser, der bruger geografiske positioner eller koordinater, når retsreglerne skal stedfæstes. Her manglede imidlertid ofte den basale angivelse af referencesystem og eventuel kortprojektion. Hvor referencesystemet faktisk >>

skove, søer, vandløb, kyster, heder, veje, broer mv.

Ift. fysiske objekter

Ift. kortbilag

Ift. positioner og koordinater

Ift. geografisk register

bek nr. 1595/2018 har 929 kort som bilag til loven

bek nr. 217/2018 har 3.500 sider med UTM-koordinater

matriklen, adresseregister, BBR m.fl.

Figur 1. Illustration af de fire grundlæggende metoder i dansk lovgivning til at stedfæste retsregler på.

blev angivet, var der både eksempler på lovgiv­ ning, der bruger ED50 og WGS84.

Stedfæstelse via koordinater er en meget pladskrævende form for stedfæstelse, når vi arbejder med landsdækkende regulering. Man kan også diskutere, om det er i fuld overensstem­ melse med kundgørelseskravet i Grundlovens § 22 at offentliggøre lovgivning på flere hundrede eller tusinde sider med koordinater, som kun er læsbare og forståelige for borgeren ved en kompliceret konvertering til et grafisk format.

Generelt kan man sige, at koordinater som geografisk reference for restriktioner på søterrito­ riet fungerer bedre, end de gør på land. På søterritoriet er polygonerne, der skal afgrænses, typisk mere enkle end på land.

Stedfæstelse via henvisning til geografisk register Når data i et register gøres retligt bindende via lov­ givningen, kan man tale om, at registeret er retligt autoritativt. Matriklen og tingbogen er de klassiske store retligt autoritative registre.

Som en del af pilotprojektet søgte vi efter lovgiv­ ning, der stedfæster retsregler ved henvisning til en række af myndighedernes registre: Danmarks Arealinformation under Miljøportalen, Internet Markkort under Landbrugsstyrelsen, Plandata.dk under Erhvervsstyrelsen, MiljøGIS under Miljøsty­ relsen, Matriklen under Geodatastyrelsen, Byg­ nings- og Boligregisteret under Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, samt Fund og Fortidsminder under Slots- og Kulturstyrelsen.

Undersøgelsen viste, at der er en del lovgivning, der knytter retsregler til Matriklen, men kun relativt lidt lovgivning, der knytter retsregler til Internet Markkort, MiljøGIS og BBR. Plandata.dk, Fund og fortidsminder samt Danmarks Areal­ information bliver slet ikke brugt som geografisk reference for retsregler.

Der blev identificeret 132 love og bekendtgørelser, der bruger individuelle matrikelnumre i deres sted­fæstelse af retsregler. Ofte er matrikel­ oplysningen også suppleret med henvisninger i lovteksten til husnumre, vejnavne, positioner, land­kending eller til kort af dårlig kvalitet. Her må man overveje, om ikke der er basis for nogle nye selvstændige og retligt autoritative geografiske registre.

Behov for videre diskussion Det er meget tydeligt, at udviklingen kalder på en diskussion af, hvordan man bør stedfæste rets­ regler – især i et digitalt perspektiv som led i udviklingen af digitaliseringsklar lovgivning. Der er både brug for en skærpet bevidsthed ift. i hvilke situationer, de forskellige referencetyper er hensigtsmæssige i, og for kvalitetsstandarder for brugen af kort og positioner.

Der er også behov for en afklaring af hvilke fysiske objekttyper, det er hensigtsmæssigt at stedfæste retsregler til. Endelig er der brug for at undersøge, hvordan Retsinformation kan indret­ tes, så systemet understøtter visning af kort i digitalt format.

G E OFORUM • MAJ 2020

17

Ny vejledning skal sætte geografi i lovgivningen i system Håndteringen af geodata i lovgivningen skal gøres mere systematisk og entydig. Derved kan data fra forskellig regulering anvendes og genbruges til administration på tværs af de offentlige myndigheders forvaltningssystemer.

AF MARIANNE KNUDSEN OG PETER POUPLIER, STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG EFFEKTIVISERING

Inden sommerferien udkommer en ny vejledning, der skal hjælpe myndighederne med at sætte de geodata, som optræder i lovgivningen, i system.

Det vil gøre reglerne i lovgivningen mere præcise og transparente. Dermed øges muligheden for, at data fra forskellig regulering kan anvendes og genbruges til administration på tværs af de offentlige myndigheders forvaltningssystemer.

Det vil forbedre retssikkerheden for borgere og virksomheder. Det vil også medvirke til en mere effektiv og billig offentlig forvaltning.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har i samarbejde med Digitaliserings­styrelsen (DIGST) igangsat arbejdet med vejledningen.

Behov for systematisk håndtering af sted­bestemmelse Dansk lovgivning indeholder mange regler, som

har en geografisk komponent. Stedbestemmelsen i reglerne har meget forskellig karakter. Det gør det svært at forstå og sammenstille regler på tværs af lovgivning og administration.

I dag anvendes der ved administration af regler ofte en relativ kompleks og detaljeret geografi, som håndteres digitalt i GIS. Det er også ofte tilfældet i det lovforberedende arbejde, herunder i de digitale høringer. Når et lovforslag, der eksempelvis indeholder et kortbilag, oversendes til Folketinget, og en vedtaget lov kundgøres, så konverteres de digitale data til billeder af kort. Disse billeder indeholder ofte færre og mindre detaljerede informationer. Det gælder også bekendtgørelser.

Ved denne konvertering tabes ofte data og dermed præcision og detaljer. Derfor ses det, at myndigheder i nogle tilfælde har foretaget en så troværdig konvertering af de analogt kundgjorte >>

Vejledningens indhold Anbefalinger under de fire metoder til stedbestemmelse Som det fremgår af artiklen: ”Geografiske referencer­­­i lovgivningen”, kortlagde Line Hvingel, Lasse Baaner og Helle Tegner Anker i 2019, at sted­bestemmelse i dansk lovgivning kan inddeles i fire metoder – sprog, kort, koordinater eller register. Vejledningen indeholder konkrete anbefalinger til hvornår og hvordan, metoderne bør anvendes.

Fællesoffentlige kortværker Oversigt over de væsentlige fællesoffentlige kortværker, der kan anvendes som baggrundskort ved stedbestemmelse i lovgivningen og ved forvaltning i stat, regioner og kommuner.

Genbrug af fællesoffentlige data Gennemgang af de elementer, som bør indgå i myndighedens overvejelser om hvorvidt, der i forbindelse

18

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 0

med nye regler kan anvendes eksisterende fællesoffentlige data, og hvilke krav, der bør fastsættes til disse data.

Oversigt over relevante offentlige dataregistre Som kan anvendes til stedbestemmelse i forbindelse med kortmetoden og registermetoden.

Eksempelsamling Hvordan metoderne kan understøttes med kort, data og dataregistre.

Anbefalede standarder Gennemgang af relevante standarder og best practices, som det anbefales myndigheder at anvende ved indsamling, behandling og distribution af geodata, der skal indgå i digitale løsninger til brug for offentlig forvaltning.

regler til deres digitale forvaltningssystemer, som det var muligt. Det kan skabe en uønsket diver­ gens mellem det kundgjorte retsgrundlag og det grundlag, der administreres efter. Det kan så igen betyde, at der skal anvendes ressourcer på skønsbaseret sagsbehandling.

Den nye vejledning giver et bud på, hvordan sådanne problemstillinger kan løses. Anvendelsen af understøttende dataregistre i lovgivningen kan fx medvirke til, at graden af digitalisering fastholdes igennem hele lovgivningsprocessen.

Vejledningen er efterspurgt Flere ministerier har efterspurgt vejledning på området. Vejledningen skal ikke kun guide lovchefer og jurister i ministerierne under udvik­ lingen af de data, registre og kortværker, som skal ledsage bestemmelserne. Tanken er, at også GIS­medarbejdere, som arbejder med udarbejdel­ se af regler med stedbestemmelse, skal drage nytte af vejledningen.

Formålet med vejledningen er at sikre bedre og mere entydig stedbestemmelse i lovgivningen, der gør det tydeligere for borgere og virksomheder,

hvor reglerne finder anvendelse og øger borgernes retssikkerhed. Formålet er også, at regler om sted­ bestemmelse i lovgivningen kan administreres enkelt og effektivt.

Endelig er det formålet, at geodata, som etableres i forbindelse med nye love og bekendtgørelser, følger fællesoffentlige standarder og kan anvendes tværoffentligt, samt at allerede eksisterende fællesoffentlige geodata anvendes og udnyttes i lovgivningen.

Vejledning er første skridt på vejen Flere myndigheder peger på, at deres muligheder for at leve op til alle principperne i aftalen om digitaliserings­ klar lovgivning forudsætter, at stedbestemmelser i lovgivningen kan opbevares og distribueres digitalt. SDFE har derfor taget initiativ til at undersøge muligheder for en digital systemunderstøttelse af geografi i lovgivningen sammen med relevante myndigheder.

Vejledningen forventes at gå i offentlig høring i maj 2020. Den forventes at udkomme i løbet af sommeren 2020. Alle med interesse for området opfordres til at afgive høringssvar som input til en god dialog om udviklingen af en fremtidig systematik for sted­ bestemmelse i lovgivningen.

Retlige, digitale planer og kort Detaljerede digitale kort er omdrejningspunktet, når myndigheder laver bekendtgørelser om arealregulering eller lokalplaner. Når reglerne kundgøres, indeholder det retlige pdf-dokument blot en upræcis kopi af det digitale kort eller lister med geografiske koordinater, som kun forstås af eksperter. De præcise og detaljerede, digitale kort anvendes fortsat i administrationen. Denne tilgang kan give anledning til både fejl og klagesager.

AF BENT LINDHARDT ANDERSEN, CHRISTINA LOHFERT ROLANDSEN, JESPER TOFTE JENSEN, OLE PAGH SCHLEGEL OG HENRIK LARSEN, ERHVERVSSTYRELSEN (ERST)

Hvis de digitale kort i fremtiden skal kunne være en del af det retlige grundlag, så er det en forudsætning, at vi får en fællesoffentlig standard for retlige, digitale kort. Lykkes det, vil vi på tværs af sektorer kunne sammenstille forskellige typer arealregulering for et bestemt område i samme digitale kort med retlige data. Samtidig vil det kunne forbedre datakvalitet, sagsbehandling og

skabe mere gennemsigtighed for borgere, virksomheder og myndigheder om den eller de konkrete beskyttelseshensyn eller anvendelses­ muligheder, der gælder et givet sted.

Plandata efterspurgt At administration og sagsbehandling sker på baggrund af de digitale kort, oplever vi dagligt i >>

G E OFORUM • MAJ 2020

19

Plandata.dk. Efterspørgslen efter de digitale planoplysninger er stødt stigende. Vi kan registrere et voksende træk på tjenesterne i Plandata.dk – fra såvel borgere og virksomheder som myndigheder.

Samtidig leverer Plandata.dk nu data til Skatte­ ministeriet til brug for de nye ejendomsvurde­ ringer. Planoplysninger fra Plandata.dk nedbrydes til de enkelte jordstykker (matrikelnumre) eller deljordstykker, når en plangrænse skærer et jordstykke over. I alt nedbrydes planoplysninger til næsten 3 mio. deljordstykker.

Fortsat fokus på datakvalitet Det stigende brug af offentlige, digitale data sætter fokus på datakvaliteten. Fokus er særligt på, at data, uanset myndighed, er pålidelige og kan ses i sammenhæng.

I samarbejde med kommunerne arbejder vi løbende med at styrke kvaliteten af de digitale plan-data. Via datamodeller og tekniske regler for de enkelte data prøver vi så vidt muligt at sikre ensartethed og kvalitet i data allerede ved ind­ beretningen til Plandata.dk.

1. Geografisk afgrænsning

Sammenhængen med andre data – og ikke mindst overensstemmelse i de geografiske registreringer – kan dog kun sikres via fælles­ offentlige stan­darder.

Retlige, digitale plangrænser Vi får ofte stillet spørgsmålet: ”Hvorfor skriver I ikke bare ind i planloven, at det er de digitale kort i Plandata.dk, der er retligt gældende”? Først og fremmest er det en politisk beslutning, hvad det retlige grundlag skal være. Derudover er der en række tekniske forhold, der skal på plads for, at geografiske, digitale registreringer kan få status af at være retligt gældende. Forhold, som kun kan håndteres via fællesoffentlige løsninger og standarder.

Der skal være sikkerhed for, at data ikke ændres eller rettes af ”uvedkommende”. Data skal med andre ord udstilles på en sikker måde ét sted fra: En fremtidig ”geografisk Retsinformation”. Det skal også være tydeligt med hvilken kvalitet, nøjagtig­ hed og på hvilket grundlag, digitaliseringen af grænsen er sket. >>

Den geografiske afgrænsning skal være digitaliseret, så den kan læses af alle.

Krav til geometrityper og til kvaliteten af den digitale geometri uden topologiske fejl.

2. Nøjagtighed

Den præcise placering og nøjagtigheden af en geografisk afgrænsning afhænger af det grundkort eller den geografiske reference, der er benyttet ved digitalisering.

Krav til autoritative baggrundskort, projektion, matematisk præcision mm.

3. Distribution

Data fra forskellige myndigheder kan i dag være udstillet i forskellige versioner af services, hvilket kan give problemer ved læsning af data og gøre det svært af sammensætte data.

Krav til udstillingsservices, udvekslingsformat, styling mm.

4. Historik

Det skal være muligt at se en geografisk grænse sammen med andre geografiske data bagud i tid.

Krav om fælles historikmodel og om historik af autoritative baggrundskort / geografiske referencer.

5. Datamodel

For at sikre sammenhæng mellem forskellige offentlige data skal de være bygget op efter samme datamodel, så information mellem forskellige data umiddelbart kan sammensættes og forstås i sammenhæng.

Krav om fælles datamodel samt historik for datamodel.

6. Metadata

For at sikre en entydig fortolkning af data skal der være umiddelbar ad­ gang til metadata (”varedeklarationen”) for data.

Krav om fællesoffentligt metadatasystem.

7. Sikkerhed og tilgængelighed

Udstilling fra et fællesoffentligt servermiljø skal sikre én indgang til alle geodata. Krav til sikkerhed og oppetider. En vigtig afklaring, der forestår, er hvem, der har adgang til data i et sådant fællesoffentligt servermiljø, og under hvilke vilkår, data kan ændres.

Tabel 1: Elementer i en fælles offentlig standard for retlige kort.

20

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 0

Plandata.dk indeholder alle planer efter plan­loven. Det drejer sig fx om: - ca.35.000 lokalplaner med tilhørende ca. 60.000 delområder og ca. 50.000 byggefelter.

- ca. 50.000 kommuneplanrammer - ca. 12.000 landzonetilladelser - 28 forskellige slags kommuneplanretnings­linjer med flere hundredtusinder objekter - m.fl.

Kommunerne skal efter planloven offent­-­ liggøre deres planer i Plandata.dk. Planerne indberet­tes i digital form efter en fælles datamodel. Indberet­ningen skal indeholde information om planen og dens offent­ liggørelse samt oplysninger om udvalgte planbestemmelser.

Endvidere skal den samlede plan ind­be­ rettes som et pdf-dokument. I dag ligger retligheden i pdf-dokumentet.

Læs om Plandata.dk på: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/plan­ datadk Figur 1. En fælles standard kan sikre, at data spiller sammen uanset datas ophav.

Samtidig skal det til enhver tid være muligt at se hvad, der var gældende på et bestemt tidspunkt bagud i tid, eller hvad, der var registreret, og som, vi troede, var gældende, samt hvornår, det eventuelt er ændret eller rettet. Alt sammen vel at mærke set i forhold til, hvordan digitaliserings­ grundlaget så ud på samme tid. Der er med andre ord brug for en fælles historikmodel.

De er ikke skabt på baggrund af en fælles standard, omend nogle kommuner har samme leverandør.

Elementer i en offentlig standard En fællesoffentlig standard skal alt i alt sikre entydighed i digitale, geografiske registre­ ringer, skabe sammenhæng mellem forskelle myndigheders data, og gøre det muligt at knytte digitale kort til den retlige tekst på en ensartet måde. På baggrund af vores erfa­ ringer fra Plandata.dk bør standarden inde­ holde elementerne vist i tabel 1.

Nogle kommuner efterspørger muligheden for at kunne indberette deres fuldt digitale planer i Plandata.dk. Derfor vil vi i samarbejdet også have fokus på en teknisk standard for digitale planer. En sådan standard er nødvendig for at sikre entydighed og let adgang til data, men også for at skabe sammenhæng på tværs af kommunegrænser samt mellem planer og andre data.

Frivilligt samarbejde med kommunerne Kommunerne arbejder allerede med at gøre planerne fuldt digitale. Omkring 80 pct. af kommunerne har i dag en digital kommuneplan.

Vi ser helst, at vi ikke skal opfinde vores egen standard, men at det kan ske på baggrund af en fællesoffentlig standard for retlige, geografiske data, se figur 1.

ERST har igangsat et frivilligt samarbejde med kommunerne om digitale planer. Udgangspunk­ tet er kommunernes planfaglige behov for digitale planer.

G E OFORUM • MAJ 2020

21

Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din baggrund?

Jeg er oprindeligt uddannet agronom fra Land­ bohøjskolen. Efter at have arbejdet som forsker ved Danmarks Miljøundersøgelser i 4 år valgte jeg at læse videre og tage en Ph.d. på Geografisk Institut ved KU. Heri indgik et års studieophold ved University of California, Santa Barbara.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche?

Efter at have forsket i problemstillinger vedr. landbrug og miljø i nogle år blev den rolle, geogra­ fien spiller i denne sammenhæng, meget tydelig for mig. Her kunne jeg se et kæmpe potentiale for GIS. Derfor valgte jeg at specialisere mig i anven­ delse af GIS på miljøområdet – og det blev emnet for min Ph.d.-afhandling.

Hvad er din stillingsbetegnelse?

I de sidste næsten 20 år har jeg været en af direktø­ rerne i Atkins Danmark, som er en rådgivende ingeniørvirksomhed. Jeg har haft mange forskellige roller og i dag sidder jeg med ansvaret for forret­ ningsudvikling samt porteføljen af danske kunder.

Fortæl om dine arbejdsopgaver Jeg har ansvaret for vores salg og tilbudsgivning.

Sammen med gode kolleger driver jeg et netværk af medarbejdere, som vi uddanner i at skrive vindende tilbud.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Tidligere i mit arbejdsliv var det groft sagt overve­ jende resultaterne, som talte. Jeg arbejdede, indtil vi havde nået målet. I dag har jeg lært, at der skal være en balance mellem arbejdsliv og privatliv. Resulta­ terne skal stadig leveres, men jeg kan heldigvis uddelegere rigtig meget til mine dygtige kolleger.

Teamwork er blevet en afgørende ting for mig.

Sammen kan vi mere. Vi kan få 2 + 2 til at blive til 5.

Det er også vigtigt for mig, at vi behandler hinanden ordentligt og med respekt. Vi er alle forskellige og det skal der være plads til. Som leder gælder det om at få det bedste ud af medarbejderne. At fokusere på deres respektive styrker. At få dem til at stråle.

Hvor i branchen er der er noget, som rykker?

Siden jeg begyndte at arbejde med GIS og geodata for over 25 år siden, har det rykket konstant. Fra at være noget, der var forbehold de få udvalgte, er det i dag alle mands eje. Hvert år kommer der nye anvendelser og nye teknologier til. Lige nu – i denne svære tid – er det oplagt at tænke på sundhedsdata og kortlægning af smitte. Her mener jeg, at vi kan spille en stor rolle i den kommende tid.

22

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 0

Navn Eli Skop Alder 55 år Stillingsbetegnelse Direktør Hvor i landet bor du?

København K Hvor i landet arbejder du? Ørestad Hvad er din civile status?

Jeg er gift med Sanne. Det har vi været i over 30 år. Sammen har vi to voksne sønner.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

Hvis jeg tænker på fagområdet, GIS og geodata, så er det ikke svært at få øje på nytten. Hver dag, når vi skal på arbejde eller rejser andre steder hen, så er det GIS og geodata, som er med til at sørge for dette ved at hjælpe med rute og rejseplanlægning.

Når jeg spiser, så er maden produceret af et landbrug, som for længst har set fordelene af GIS og geodata i produktionen. Når jeg modtager min nye ejendomsvurdering, så er det også GIS og geodata, som er på spil.

Jeg er så privilegeret, at vi både har været involveret i at udvikle GIS-baserede systemer til ansøgning om landbrugsstøtte, ruteplanlæggere og trafikkort, samt GIS-baserede sagsbehandlings­systemer relateret til de nye ejendomsvurderinger. Så jeg skal ikke kigge ret langt for at se den nytte, som jeg har været med til at skabe for samfundet. Det er naturligvis meget tilfredsstillende.

Kan du se nogen udfordringer i fremtiden?

Kan du se nogen udfordringer i fremtiden?

Ja, heldigvis! Ellers ville det være kedeligt. Jeg kan faktisk godt lide udfordringer. Mens COVID-19 har sendt hele verden til tælling, er rammerne jo ændrede, vi arbejder hjemmefra, osv. Men det har vist sig, at det meste godt kan lade sig gøre.

Arrangementer På baggrund af Regeringens tiltag for at begrænse smitten med Coronavirus har Geoforum besluttet at aflyse, ændre eller udskyde alle arrangementer - i første omgang til og med maj måned.

Vi følger løbende sundshedmyndighedernes anbefalinger, hvorfor yderligere nogle af de planlagte arrangementer måske aflyses eller udskydes.

Har du spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på geoforum@geoforum.dk.

Geoforum på rulleskøjter

Nord, syd, øst, vest

Onsdag den 3. juni kl. 15:00 - 17:00 I årets Geoforum sommer arrangement skal vi ud og rulle på rulleskøjter indendørs i Gentofte Rulleskøjtehal. Arrangementet er for alle og kræver ingen særlige forudsætninger.

med geodata at gøre i relation til arrangementet (dette lykkes forhåbentligt).

Sted Gentofte Rulleskøjtehal Da det er et Geoforum arrangement Ved Stadion 6 arbejder vi på at finde noget som har 2820 Gentofte

Vi håber på forståelse herfor fra medlemmerne.

Indendørs positionering og navigation 19. maj ­ afholdes som webinar Geoforum på rulleskøjter 3. juni i Gentofte Workshop: I luften med droner 20. august i Aarhus Data mig her og data mig der 8. september i København

Workshop: I luften med droner

Kompetence

Torsdag den 20. august kl. 9:30 - 16:30 I forhold til kortlægning med droner stiler vi mod at nå alt fra planlægning, over indsamling af data og efterfølgende dataprocessering til præsentation af resultatet på samme dag.

Vi arbejder med data indsamlet på dagen og du får viden, som du kan tage med dig og bringe i spil med det samme.

Sted Aarhus

Seminar om ejendomsdata 17. september i Vejle Seminar om ejendomsdata 22. september i København Adresseseminar 6. oktober i København Kortdage 2020 11.­13. november i Aalborg Fra GI til BI 11. november i Aalborg AI 2020 1. december i Odense

Data mig her og der

Kompetence

Tirsdag den 8. september kl. 9:30 - 16:00 Udbuddet af geodata er vokset enormt de sidste år. Data kan trækkes online fra mange forskellige kilder. Diverse løsninger tillader både download og direkte brug i dit GIS-software gennem forskellige tjenester. Men hvor findes de data, som du har brug for? Og hvordan

tilgår du dem? Hvilken udbyder er den autoritative og hvilke indeholder spejlinger af data?

Sted Geocenter København Øster Voldgade 10 1350 København K

www.geoforum.dk/kalender

G E OFORUM • MAJ 2020

23

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Afvanding af kommunale veje og nyt LER

3D bymodeller og parametrisk modellering

GEONIS Cloud Afvanding er ledningsregistreringssystem, der kan implementeres let med DANDAS datamodel til hurtig registrering af kommunal afvanding. Løsningen indeholder alt den funktionalitet, man skal bruge, og Powels konsulenter kan hjælpe med at få eksisterende data ind i løsningen.

NIRAS introducerer nye digitale 3D-værktøjer i planprocesserne og de er allerede anvendt i praksis på flere borgermøder om kommunernes planlægning. I en integreret proces kombineres informationer fra eksempelvis BBR og tematiske kortlag med intuitive 3D modelleringsværktøjer, som on-the-fly dels viser, om der er konflikter med de bebyggelsesregulerende bestemmelser, dels beregner nøgletal for de forskellige scenarier.

Mulighed for at udbygge løsningen med ArcGIS Online: ­ Apps - websites osv.

Powel Cloud LER kan både håndtere automatisk LER-udlevering af PDF og GML (nyt LER2). Vores løsning kører i live test op mod LER2’s testsystem og løsningen er i stand til at udlevere GML for alle forsyningsarter. Powel er snart færdige med udvikling af arkiv- og sagsbehandlingmodulet til vores kunder, så der også i LER2 er overblik over hvad, som udleveres.

Desuden vil vi også frigive løsninger til at hente og se LER-GML-pakker og oprettelse af graveforespørgsler.

Kontaktperson: Jan Norsted Telefon: 61308667 Email: Jan.norsted@powel.dk Hjemmeside: www.powel.dk

Kom i mål med din data compliance - helt automatisk KMD Automated Compliance giver dig konkret og effektiv hjælp til at overholde GDPR ved automatisk at scanne efter personfølsomme data på tværs af virksomhedens datakilder.

KMD Automated Compliance scanner automatisk filer og mails med personfølsomme data, og som compliance-ansvarlig får du hurtigt et automatisk overblik med løsningens brugervenlige rapportering.

Ud over at gøre opmærksom på udfordringerne får I hjælp med at flytte, rydde op og slette på baggrund af de regler, I sætter op i løsningen. På den måde kan I frigøre ressourcer til at fokusere på ­ jeres kerneopgaver.

Medarbejdere gøres opmærksom på, hvilke data der skal håndteres i deres mailboks med en smart GDPR-mailboks. Samtidig får den ansvarlige og ledelsen indblik via et BI-rapportmiljø, som viser de konkrete udfor­ dringer med organisationens data på tværs af data.

Kontaktperson: Sik Cambon Jensen Telefon: 25104151 Email: sca@kmd.dk Hjemmeside: https://www.kmd.dk/business/loesninger-og-services/ data-information-management-and-analytics/kmd-automated-compliance

24

GE OF OR UM • M AJ 2 0 2 0

Nøgletal kan være det samlede etageareal, parkeringsareal i relation normtal eller overholdelse af krav til omfanget af grønne arealer.

Suppleres nøgletallene med priser, kan der vises de første grove overslag over nogle af de økonomiske konsekvenser af de forskellige scenarier. På den måde gøres det komplekse meget enklere og det benyttes som beslutningsstøtte allerede i de tidlige faser af et projektforløb. De konkrete erfaringer fra borgermøderne viser, at 3D bymodeller er særdeles velegnede til kommunikation og dialog med borgerne om udviklingen af vores byer.

Kontaktperson: Jesper Rye Rasmussen Telefon: 23991488 Email: jrra@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk

Vil du være mere dataunderstøttet?

Så kom til LIFA Temadag inden for Data & Business Intelligence. Vi gentager nemlig sidste års succes og afholder i år en udbytterig temadag for dig, der arbejder med data og business intelligence.

Drømmer du også om at sætte dine data mere i spil? Med de rette værktøjer bliver arbejdet med data til en leg med uanede muligheder, som vi gerne vil præsentere for dig. Så glæd dig til vores store temadag torsdag, den 10. september 2020.

Programmet vil bestå af et spændende miks af brugerindlæg, dialogbaserede oplæg, fora til udveksling af erfaringer og eksempler på anvendelse af data. Derudover får I en demo af vores nye, bane­ brydende LIFA Census Befolkningsprognose. Det endelige program vil blive fremsendt senere.

Det er gratis at deltage, og tilmeldingen er allerede nu åben på lifa.dk.

Kontaktperson: Henrik Skov Telefon: 4117 5969 Email: hsk@lifa.dk Hjemmeside: lifa.dk

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Ny daglig kontaktperson for Viamap og Mapit Else-Marie Ulvsgaard er ny kontaktperson for Viamap og Mapit. Så søger du hjælp til Viamap baggrundskortet, Afstand API’er eller Mapit, vil det fremover være Else-Marie, som du skal kontakte.

Else-Marie er uddannet landinspektør og har grunddata, digitalisering og GIS som spidskompetence. Else-Marie har været ansat i Mølbak Landinspektører A/S siden 2015 og har desuden erfaring fra bl.a.

Brøndby Kommune, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

I Viamap og Mapit arbejder vi løbende på tilpasning og videreudvikling af løsningen. Det gør vi i samarbejde med brugerne, og i 2020 vil vi fortsat inddrage både nuværende og nye brugere i løsningens videre udformning. Har du gode idéer eller spørgsmål til Viamap eller Mapit, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt@viamap.net.

Kontaktperson: Else-Marie Ulvsgaard Telefon: 91893805 Email: kontakt@viamap.net Hjemmeside: www.mølbak-landinspektør.dk

COWI Mapping – er nu Hexagon Selvom vi 1. maj sagde farvel til COWI Mapping, så er alle COWIs øvrige aktiviteter vedr. geodata og GIS naturligvis stadig i COWI. Det gælder Danmarks Digitale Gadefoto (DDG), men også landmåling, GIS&IT samt areal og rettigheder.

COWI Mapping overgik 1. maj til Hexagon-koncernen. Mapping­medarbejderne i Danmark er nu ansat i Leica GeoSystem Technology A/S med kontorer i Søborg og i Odense. Flyafdelingen har fortsat base i Roskilde Lufthavn.

Dine sædvanlige mapping-kontaktpersoner kan træffes på samme mobilnummer som hidtil, men mailadressen er ny efter skabelonen fornavn.efternavn@hexagon.com. Mere info i næste GEOFORUM.

HUGdk rykket til 5.-6. oktober 2020 På grund af coronakrisen har vi udskudt den årlige Hexagon User Group konference til den 5.-6. oktober 2020, som vil finde sted på Hotel Munkebjerg i Vejle. Det betyder, at du stadig har mulighed for at tilmelde dig og deltage i vores tætpakkede og spændende program, som inspirerer, stiller spørgsmål og gør dig klogere. F.eks. vil der fremvises nyheder inden for opmålingsteknologi, og der vil være basarer til enhver forsyningsart. Se hele programmet og tilmeld dig på hjemmesiden: https://go.hexagonsi.com/hugdk2020.

COVID-19 Hexagon følger myndighedernes anbefalinger og har fundet sig godt til rette på hjemmearbejdspladserne for at reducere smittespredningen af COVID-19. Der bliver dog stadig arbejdet intensivt på sædvanligvis, og vi vil gerne takke vores kunder for deres fleksibilitet og det gode samar­ bejde, selv i denne udfordrende tid.

Kontaktperson: Amina Hadzic Telefon: +45 52141592 Email: amina.hadzic@hexagonsi.com Hjemmeside: https://www.hexagonsafetyinfrastructure.com/da-dk

Praktikophold hos Atkins Det er altid inspirerende at deltage ved de Danske Studerendes Erhvervskontakt-messe på DTU. I år blev messen gennemført virtuelt, hvilket desværre gav os færre muligheder for at tale med de typisk meget engagerede studerende om muligheder for praktik samt studiejob. Derfor vil vi tillade os at række ud her og opfordre interes­ serede studerende til at kontakte os.

Er du studerende, og leder du efter en praktikplads eller studiejob med fokus på GIS og IT? Så læs mere om job og karriere i Atkins på ­ www.Atkins.dk og kontakt os. Vi vil gerne høre fra dig.

Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: atkins.dk

Kontaktpersoner COWI DDG: Lars Flemming (lrfl@cowi.com) Landmåling: Claes Hviid (clbh@cowi.com) Areal- og rettigheder: Morten Krebs (mtk@cowi.com) Vi ser frem til fortsat godt samarbejde med jer alle i dette nye setup.

Kontaktperson: Jørgen Pedersen Telefon: 29237741 Email: jp@cowi.com Hjemmeside: www.cowi.com

GEO FO RUM • MA J 2020

25

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Nye vandkvalitetsdata og nye kunder på GeoAtlas Live ­ plat­formen I samarbejde med Danske Vandværker udvikler vi ny funktionalitet til visning af vandkvalitet i GeoAtlas Live. Det betyder, at vores løsning fremover inkluderer de vigtigste måleresultater for grundvandskemi på vandværks- og boringsniveau. Ligeledes tilføjer vi nye dynamiske Danmarkskort, der viser aktuelle fund af en række pesticider.

Vandforsyninger, der er medlem af Danske Vandværker, kan fremover tilkoble sig GeoAtlas Live på favorable vilkår, og får desuden adgang til en skræddersyet Vandværksrapport, der opsummerer relevante aktuelle data for et vandværk i et enkelt klik.

Vi er glade for at kunne byde velkommen til en række nye kunder: COWI, SWECO, Esbjerg Kommune og Lemvig Vand og Spildevand.

Kontaktperson: Jeanett Egesø Telefon: 31740220 Email: jte@geo.dk Hjemmeside: www.geo.dk

Tingbogsdata – på den nemme måde Deltag i vores gratis webinar om TL Connect til kommunal brug, onsdag d. 13. maj 2020 kl. 10.

For tilmelding sendes en mail til lkm@geopartner.dk.

Få viden om geografisk adgang til oplysninger om f.eks. adkomster og servitutter via kort.

Vi har udviklet løsningen TL Connect, som stiller tingbogsoplysninger til rådighed som en service til integration i egne GIS-løsninger eller som rådata i en database. Med TL Connect får I et komplet og opdateret overblik over tinglysninger på alle ejendomme inden for et valgt interesseområde – det er tilgængeligt for alle brugere og det bliver ­ dagligt ajourført helt automatisk.

Udbytte af TL Connect: • Hele tingbogen lige ved hånden • Direkte adgang til servitutter, adkomster og hæftelser • Automatisk ajourføring af data Kontaktperson: Lars Klindt Telefon: 28581660 Email: lkm@geopartner.dk Hjemmeside: geopartner.dk

Årets vinder af Esri Young Scholars, onlinekurser og Torsdags Tech Talks Vinder af Esri Young Scholars Niels Brorsen vandt med sit projekt: ”Digital Divides in Rural Ghana”.

Præmien er en tur til Esri User Conference i San Diego, USA, sammen med 20.000 andre GIS-entusiaster. Niels’ projekt fokuserer på den manglende digitale adgang for størstedelen af befolkningen i Ghana.

Vi tilbyder onlinekurser Resten af året tilbyder vi en lang række kurser online. Nogle varer en time og andre afholdes over et forløb på nogle dage. Hold øje med kursuskalenderen på vores hjemmeside, hvor der løbende kommer nye kurser.

Torsdags Tech Talks Vi bliver stadigt flere til vores månedlige Torsdags Tech Talks, som afholdes sidste torsdag i hver måned. Det er et dialogbaseret online-møde, hvor alle er velkomne til at komme med emner og stille spørgsmål. Vi viser nyheder om platformen og deler viden om relevante supportsager.

Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 Email: DortheE@geoinfo.dk Hjemmeside: www.geoinfo.dk

26

GE OF OR UM • M AJ 2 0 2 0

Miljøweb – en fokuseret læsning til miljøtilsyn Ønsker du en bedre og mere effektiv sagsbehandling i forbindelse med miljøtilsyn?

Med vores nyeste produkt MiljøWeb får din kommune en moderne IT-platform, som er udviklet med fokus på brugervenlighed. Fagdata og integrationer er i centrum, og med MiljøWeb bliver det nemt for dig at optimere kommunens sagsbehandling uden dobbeltindtastninger af data, som allerede er tilgængelige i andre systemer.

MiljøWeb er en webbaseret portalløsning – driftet af Sweco – og derfor har du nem adgang til data, og løsningen er altid automatisk opdateret med nyeste version.

Kontaktperson: Lea Taggaard Telefon: 2023 7393 Email: lea.taggaard@sweco.dk Hjemmeside: www.sweco.dk

DANMARKS DIGITALE GADEFOTO BILLEDDOKUMENTATION TIL PROFFESSIONEL BRUG NY UDGAVE I 2020

Kunderne har taget rigtigt godt imod Danmarks Digitale Gadefoto, og mange har allerede bestilt den nye udgave, der fotograferes nu.

COWI Multi Viewer

Prøv COWIs egenudviklede gadefotoløsning, der sætter ny standard for brugervenlighed og performance.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONS COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger.

Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber mere sammenhængende løsninger for vores kunder - og derved en mere bæredygtig og sammenhængende verden.

Vær med til at forme udstillingen på Kortdage 2020 Er du udstiller, og vil du gerne have en stand på Kortdage 2020 i Aalborg?

Så vær klar ved tasterne torsdag den 20. maj 2020 klokken 10.00, hvor vi åbner for salget af stande efter først til mølle-princippet.

Læs mere på: www.kortdage.dk/stand