Ny vejledning skal sætte geografi i lovgivningen i system

AF MARIANNE KNUDSEN OG PETER POUPLIER, STYRELSEN FOR DATAFORSYNING OG EFFEKTIVISERING

Inden sommerferien udkommer en ny vejledning, der skal hjælpe myndighederne med at sætte de geodata, som optræder i lovgivningen, i system. Det vil gøre reglerne i lovgivningen mere præcise og transparente. Dermed øges muligheden for, at data fra forskellig regulering kan anvendes og genbruges til administration på tværs af de offentlige myndigheders forvaltningssystemer.

Det vil forbedre retssikkerheden for borgere og virksomheder. Det vil også medvirke til en mere effektiv og billig offentlig forvaltning.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen (DIGST) igangsat arbejdet med vejledningen.

Dansk lovgivning indeholder mange regler, som

har en geografisk komponent. Stedbestemmelsen i reglerne har meget forskellig karakter. Det gør det svært at forstå og sammenstille regler på tværs af lovgivning og administration.

I dag anvendes der ved administration af regler ofte en relativ kompleks og detaljeret geografi, som håndteres digitalt i GIS. Det er også ofte tilfældet i det lovforberedende arbejde, herunder i de digitale høringer. Når et lovforslag, der eksempelvis indeholder et kortbilag, oversendes til Folketinget, og en vedtaget lov kundgøres, så konverteres de digitale data til billeder af kort. Disse billeder indeholder ofte færre og mindre detaljerede informationer. Det gælder også bekendtgørelser.

>> Ved denne konvertering tabes ofte data og dermed præcision og detaljer. Derfor ses det, at myndigheder i nogle tilfælde har foretaget en så troværdig konvertering af de analogt kundgjorte

Vejledningens indhold

Anbefalinger under de fire metoder til stedbestemmelse Som det fremgår af artiklen: ”Geografiske referencer i lovgivningen”, kortlagde Line Hvingel, Lasse Baaner og Helle Tegner Anker i 2019, at stedbestemmelse i dansk lovgivning kan inddeles i fire metoder – sprog, kort, koordinater eller register. Vejledningen indeholder konkrete anbefalinger til hvornår og hvordan, metoderne bør anvendes.

Fællesoffentlige kortværker Oversigt over de væsentlige fællesoffentlige kortværker, der kan anvendes som baggrundskort ved stedbestemmelse i lovgivningen og ved forvaltning i stat, regioner og kommuner.

Genbrug af fællesoffentlige data Gennemgang af de elementer, som bør indgå i myndighedens overvejelser om hvorvidt, der i forbindelse med nye regler kan anvendes eksisterende fællesoffentlige data, og hvilke krav, der bør fastsættes til disse data.

Oversigt over relevante offentlige dataregistre Som kan anvendes til stedbestemmelse i forbindelse med kortmetoden og registermetoden.

Eksempelsamling Hvordan metoderne kan understøttes med kort, data og dataregistre.

Anbefalede standarder Gennemgang af relevante standarder og best practices, som det anbefales myndigheder at anvende ved indsamling, behandling og distribution af geodata, der skal indgå i digitale løsninger til brug for offentlig forvaltning.