3 minute read

Stedbestemt administration i Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen har indarbejdet geospatial data i både ansøgningsprocessen og sagsbehandlingen af en række ordninger. I takt med, at geospatiale data benyttes i reguleringen af stadigt flere ordninger, oplever vi et øget behov for fælles retningslinjer for, hvordan vi håndterer de forvaltningsmæssige principper, som følger med den øgede digitalisering.

AF JULIE BORCH FRIDERICHSEN, LANDBRUGSSTYRELSEN

I 2015 bestilte Landbrugsstyrelsen (LBST) en rapport hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi om samspillet mellem kort og regulering. Det blev startskuddet til et meget udbytterigt samarbejde over de næste år, hvor vi har arbejdet på fortsat at inkorporere geospatiale data i arbejdet med reguleringen af LBST’s ordninger. Vi anvender nu i vid udstrækning geospatiale data som led både i den generelle regulering, i ansøgningen af tilskudsordninger og i den konkrete sagsbehandling.

Tilskudssøgning med geodata

Når en landmand søger om tilskud hos LBST, skal det være nemt at orientere sig i hvilke regler, der gælder på hans jord, hvor, der findes restriktioner for landbrugsdriften, og omvendt hvor, han har mulighed for særlig landbrugsdrift. Her kan geospatiale data være med til at skabe overblik for landmanden i ansøgningssituationen. I vores ansøgningssystem, ”Tast selv”, har vi også indarbejdet geospatiale data i form af spatiale valideringer. Disse sikrer eksempelvis, at der ikke kan søges om økologisk tilskud, hvis det areal, der søges om tilskud til, ikke har økologisk status. Der kan tilsvarende kun søges ø-støtte, hvis arealet ligger på en ikke-brofast ø. Allerede i ansøgningsprocessen spiller det geospatiale således ind.

Herefter starter sagsbehandlingen i styrelsen. Også her anvendes kort til eksempelvis prioritering af særlige tilskud, der er betinget af at være beliggende på et areal med høj naturværdi. Geospatiale data anvendes altså i vid udstrækning i hele kæden fra ansøgning, over sagsbehandling frem til udbetaling af tilskud.

Forvaltningsmæssige principper

I takt med, at geospatiale data har fundet plads i stadig flere af vores ordninger, er vi som styrelse begyndt at savne et fælles fodslag om, hvordan >>

Om Landbrugsstyrelsen Landbrugsstyrelsen er ansvarlig myndighed for at give tilskud til samt regulere og kontrollere Danmarks landbrugssektor. Vi administrerer flere end 100 tilskudsordninger, hvoraf mere end 80 % af pengene kommer fra EU, mens resten finansieres af den danske stat.

Landbrugsstyrelsens fornemmeste opgave er at balancere erhvervets behov for optimale driftsvilkår inden for rammerne af miljøreguleringen på den ene side og EUstøttereglerne på den anden side. Det skal være med til at sikre, at Danmarks landbrug er blandt Europas bedste og samtidig passer på vores klima og miljø.

Geospatiale data gør det både lettere for landmænd at overskue hvilke regler, der gælder på deres jord, og lettere for sagsbehandlere.

man som myndighed sikrer den bedste retlige anvendelse af geospatiale data i sin myndighedsudøvelse, og hvordan vi bør håndtere de forvaltningsmæssige principper, som en øget digital forvaltning skal følge.

Det har derfor også været med begejstring, at vi har set, at emnet over de seneste år har optaget flere styrelser, og at emnet også fik sin egen scene i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi under initiativet: ”Klare juridiske rammer for digital forvaltning”. Fokus er her, at love og regler skal tilpasses til den digitale tidsalder. Der skal i den forbindelse blandt andet findes løsningsmodeller for, hvordan en række grundlæggende forvaltningsretlige principper som partshøring, vejledningspligt og sagsoplysning kan tilgodeses på en hensigtsmæssig måde i en digital verden.

Fra kundgørelse af tekst til GIS

Et meget centralt element, når offentlige myndigheder anvender geospatiale data til myndighedsudøvelse, er, at det grundlag, der indgår, ikke må skabe utryghed om borgerens retssikkerhed. I Danmark kundgøres lovgivning på lovtidende.dk, og vises i retsinformation.dk. Her er det ikke muligt at kundgøre spatiale data digitalt. Data skal kundgøres som tekst (koordinater) fremfor som visning i et WebGIS.

Et eksempel herpå er LBST’s kundgørelse af bekendtgørelse nr. 1038 af 27. juli 2018 om afgrænsning af ID15-områder, som resulterede i 874 siders koordinater. Det er ganske vist den – for tiden – eneste gyldige måde at kundgøre det på, men spørgsmålet er, om det er gennemskueligt for borgeren at se, hvad der gælder?

Derfor arbejder LBST også sammen med en række andre statslige styrelser for at forbedre grundlaget for anvendelsen af geospatiale data i forvaltningen af love og bekendtgørelser.

This article is from: