Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Geoforum Danmark
Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75
ISSN 1602-4435
Redaktør og grafiker
Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk
Trykkeri
KLS PurePrint A/S
Oplag: 1.250
Forsideillustration
Ejendomme i København
Kommende numre
Deadline
Nr. 265 15. maj 2025
Nr. 266 15. august 2025
Nr. 267 15. september 2025
Nr. 268 6. oktober 2025
Nr. 269 17. november 2025
Annoncer i bladet
Se annoncepriser på https://geoforum.dk/annonce
AKTIVITETER I GEOFORUM
AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE
1.5. GEOFORUM nr. 264 udkommer – Tema: Ejendomsdata
1.5. Tidsfrist for indsendelse af abstracts til Kortdage 2025
2.5. Online dialogmøde med GeoForum Norge – Sekretariatet deltager for Geoforum
2.5. Online dialogmøde med DAFAGO – Sekretariatet deltager for Geoforum
2.-3.5. GeoRevy på Københavns Universitet – Unge GIS-brugere
6.5. Temamøde om nye funktioner i moderniseringsprojektets 3. udviklingsleverance – Klimadatastyrelsen – Grunddataudvalget deltager for Geoforum 6.5. Online dialogmøde med Geografilærerforeningen – Omar Fodeh deltager for Geoforum
13.5. Kontaktmøde mellem Klimadatastyrelsen og Geoforum, København – Christian Mossing og Jesper Skovdal deltager for Geoforum
15.5. Vi åbner for standesalg til Kortdage 2025
15.5. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 265 20.5. Møde i Kortdagsudvalget 2025, programlægningsseminar – København
27.5. Bestyrelsesmøde i Geoforum, København 28.5. Rundvisning hos Nordværk, Aalborg – Arrangementsudvalg Nord 1.6. GEOFORUM nr. 265 udkommer – Tema: Den Grønne
LEDER
Ejendomsdata – fundamentet, vi alle står på
AF KATRINE PETERSEN, MEDLEM AF GEOFORUMS BESTYRELSE
Ejendomsdata er ikke blot en teknisk disciplin for de få. Det er et samfundsmæssigt råstof – et uundværligt fundament under vigtige beslutninger og daglige driftsopgaver i både offentlige og private organisationer. Data om ejendomme, grunde, bygninger og deres placering, ejere og anvendelse indgår i alt fra boligstøtte og ejendomshandel til klimasikring, sagsbehandling, byplanlægning og, nå ja, også beskatning. Ejendomsdata gør det muligt at vurdere risiko ved lån, målrette investeringer, yde præcis offentlig service og sikre borgernes retssikkerhed.
Når data er pålideligt og tilgængeligt, skaber det transparens, effektivitet og tryghed – både for borgere, myndigheder og virksomheder. Når det halter, opstår fejl og forsinkelser med store konsekvenser: økonomiske tab, forsinket støtte, fejlagtig belåning eller manglende overblik over komplekse ejendomme. Ejendomsdata er med andre ord ikke blot en støttefunktion – det er selve grundlaget for en velfungerende offentlig og privat sektor i en digital tidsalder.
Dette nummer af GEOFORUM tegner et nuanceret billede af, hvordan ejendomsdata skabes, anvendes og udvikles – og hvor udfordringerne og mulighederne ligger.
Geodatastyrelsen lægger ud med at sætte rammen med et overblik over den komplekse infra-
Temanummer
I dette nummer af GEOFORUM sætter vi fokus på ejendomsdata. Gennem to indledende artikler ses nærmere på, hvad ejendomsdata har udviklet sig til. Disse følges op med tre artikler med konkrete anvendelseseksempler på ejendomsdata. Endelig runder vi af med den kommunale brug af ejendomsdata og de udfordringer, det medfører.
struktur for ejendomsdata. Vi er nået langt med fælles standarder og tekniske løsninger, men afstanden mellem dem, der skaber data, og dem, der anvender det, er vokset.
Landinspektørerne fra LE34 beskriver deres arbejde med dataskabelse og præcision – men mærker også presset fra stigende digitalisering og kompleksitet.
Herefter fortæller en række anvendere om deres behov. Finanssektoren har store krav: Udlån for milliarder afhænger af troværdigt data. ATP viser, hvordan fejl i data kan forsinke boligstøtte til borgere. Resights illustrerer, hvordan åbne og samlede data skaber nye forretningsmuligheder. Kommunerne viser bred anvendelse af ejendomsdata, men også frustration over ustabil drift og komplekse begreber.
Sammen udgør disse perspektiver en fælles fortælling: Ejendomsdata er samfundets infrastruktur – lige så vigtig som veje og elnet. Men ligesom fysisk infrastruktur kræver det vedligeholdelse, koordinering og samarbejde.
Med dette temanummer inviteres vi alle til at reflektere over, hvordan vi sammen styrker ejendomsdatas værdi for samfundet.
God læselyst!
Næste temanummer bliver til juni, og det vil handle om geodata i Den Grønne Trepart.
Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.
Stor kompleks infrastruktur for ejendomsdata
- Skabere og anvendere af ejendomsdata befinder sig på hver sin side
I en ideel kommunikationsverden er der kort afstand fra den, der skaber viden til den, der anvender viden. Det gælder også fra skabelse af data til anvendelse af data. Dette kan man dog sjældent opnås i en digital verden.
AF JØRGEN SKRUBBELTRANG, GEODATASTYRELSEN
I en gammel analog verden vidste anvenderen af et kort hvem, der havde skabt kortet, og der var måske en letforståelig signaturforklaring i et hjørne af kortet. Det opnås sjældent i en digital verden, hvor kort og andre dataprodukter oftest er et miks fra mange forskellige kilder, og signaturforklaringen er kravlet ind i nogle metadata, der kan have forskelligt udtryk for de samme data afhængig af hvilke sammenhænge og hvilke platforme, de præsenteres i.
Ejendomsdata er grunddata, og Geodatastyrelsen kan i den sammenhæng – som ansvarlig for de 3 basale ejendomstyper: Samlet fast ejendom, ejerlejlighed og bygning på fremmed grund –konstatere, at den fælles tekniske infrastruktur
Skabelse af data
for grunddata er blevet stor og kompleks. Infrastrukturen er nødvendig og har givet meget godt med velkoordineret datadannelse mellem ejendomsrelaterede registre og én ensartet tilgang for anvendere til mange registres data. Men en så stor, teknologisk tung og kompleks infrastruktur har i sig selv – og med den opmærksomhed og de mange ressourcer, det kræver – øget afstanden til anvenderne af ejendomsdata.
Velkoordinerede registreringsprocesser for ejendomsdata
Delprogrammet for ejendomsdata byggede på mange workshops og analyser om, hvordan data om ejendomme, bygninger, ejere og adresser bedst kunne skabes i en velorganiseret sammen-4
Etableret it-infrastruktur, men kan afstand ml. dataskabere og anvendere forkortes?
Proces
Registrering
Datatransport fra myndighed til Datafordeler
Systemer MIA, ERPO og miniMAKS Lokal geodatabank, Geodatabank, Efterbrænder, Transportbånd, Datafordeler
Teknologiissues
Systemlegacy, historik datakvalitet, semiautomatiske kontroller, modernisering, time to market...
Forvaltnings- og forretningsissues for registermyndigheder og anvendere
Én sammenhængende grunddatamodel men forskel på registres modeller og udstillingsmodeller. Indlæsning, sikkerhed, logning og overvågning af drift, oprydning af teknisk gæld, bitemporalitet, ny produktvision paralleldriftsperioder, time to market...
Filudtræk, fildownload, hændelser, webservice, REST, WFS, WMS , json, xml, gml, geopackage Åben adgang, tjenestebruger, certifikat Skift til entitetsbaserede fildownloads, entitetsbaserede GraphQL-tjenester, fleksibel opslagslogik, ny brug af hændelser, geodatatjenester, selvbetjening, adgangsstyring, fleksibel opslagslogik, autogenerering...
Spredt ansvar på forskellige myndigheder og forskellige lovgivning, store anvendere med forskellige anvendelsesbehov. Udbredelse af BFE-nummer, udfasning af ESR, Samvurderede ejendomme, ideelle anparter, timeshares og andelsboliger er ikke grunddata.
Historik, komplethed, korrekthed, aktualitet og genbrugelighed i data, deltadata. Stort ressourcetræk for omstilling til entitetsbaseret udstilling, behov for lange parallelle driftsperioder, behov hos registermyndigheder og anvendere vs. drift og vedligehold af Datafordeler. Ikke muligt at få anvenderdifferentierede logs på hverken webservicekald eller fildownload, ønsker om nye ejendomsrelaterede data bliver grunddata...
Anvendelse af data
Figur 1: Skabere og anvendere af ejendomsdata adskilt af en stor, teknologitung infrastruktur. Kilde: Skrubbeltrang og Holmgaard Berthelsen/ChatGPT.
FME er god til alle typer data
Ejendomsdata er et område, hvor mange kunder har gode erfaringer med at benytte FME til specifikke behov indenfor dataintegration og analyser.
Data om ejendomme findes som geodata, BIM og CAD. Men en meget stor del er tekst, tabeller, API’er og indscannede dokumenter eller bilder.
FME er god til alle disse typer data! Du kan du bygge intelligent og effektiv dataintegration uden nogen programmering, med færdige snitflader til alle hyppigt benyttede værktøj, databaser og API’er.
Vi viser dig gerne eksempler på anvendelser som:
Lokalisering og vurdering
Byplanlægning og trafik
Klima, miljø og natur
Risikoanalyse og beregning af skader
Forsvar og sikkerhed
FME bruges til at sammensætte et korrekt og vel tilpasset grundlag med geodata, BIM og andre typer data, så analyser og visualiseringer bliver værdifulde.
Mange kunder er nu begyndt at bruge FME som en mere generel integrationsmotor til deres organisation.
Lad os hjælpe dig med at forklare din IT-afdeling, hvorfor det giver effektivitet og besparelser.
Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.
Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center
hæng mellem registre som Matriklen, BBR, DAR og de nye registre Ejendomsbeliggenhedsregistret og Ejerfortegnelsen. Workshops og analyser blev gennemført med stor og engageret deltagelse af domæneeksperter fra statslige myndigheder, kommuner, landinspektører, rådgivere og konsulenter. Dette grundlag blev skabt i 2013-2016 og gav mulighed for at etablere sammenhængende data, fællesoffentligt ansvar forankret i governance, forpligtende samarbejder om dataskabelse og –registrering og fælles metoder (samt datamodeller og standarder), hvor der både benyttes og udnyttes bilateral dataudveksling mellem to registermyndigheder og central beskedudveksling til flere registermyndigheder. Det indledende grunddataarbejde har således givet velkoordineret ajourført skabelse af ejendomsdata og adressedata – og i høj kvalitet.
Ensartet udstilling samt teknologisk fokuseret infrastruktur
Fra dette forvaltnings- og forretningsfokus skiftede det samlede grunddataprogram og grunddatas efterfølgende drift imidlertid over til et tungt teknologifokus på at etablere infrastrukturen for datatransport fra registermyndigheder til Datafordeleren og dens udstillingstjenester. Domæneinteresse og viden blev trængt i baggrunden og erstattet af fokus på udstillingsmodeller, meget detaljerede dataspecifikationer, datatransport i mange led, opbygning, drift og nu – i de seneste par år – fokus på modernisering af Datafordeleren samt nye måder at udstille data på – og mange andre tekniske forhold jf. teknologiissues i figur 1.
Der er mange, mange anvendere, der har fået etableret en god og effektiv indhentning af diverse grunddata fra udstillingstjenesterne. Det sker fra ét sted og med samme sæt af udstillingstjenester under den samme ensartede form for dokumentation på tværs af registre og andre grunddatadatasæt. Det var og er et meget vigtigt arbejde at få infrastrukturen for grunddata til at spille bedst muligt. Det er på mange parametre lykkedes meget godt. Teknologien virker, og der bliver spændende og interessante nye muligheder for at tilgå data med en moderniseret Datafordeler, når den er færdig.
En stor og teknologitung infrastruktur er dog ikke altid lige hurtig til at imødekomme nye behov hos registermyndigheder eller anvendere. Det var fx tilfældet, da Geodatastyrelsens nye regler for bygning på fremmed grund og en tilhørende lille ændring af datamodellen var 2 år undervejs. Hurtigere responstid på helt basale forvaltnings-
behov hos myndigheder og forretningsbehov hos anvendere er dog noget af det, der arbejdes med i moderniseringen af Datafordeleren.
Bedre grundlag for dialog mellem skabere og anvendere?
Spørgsmålet er, om en moderniseret Datafordeler og en ny governance kan give et bedre grundlag for dialog mellem skabere af data og anvendere af data? Teknologifokus i det fælles grunddataarbejde – og som følge heraf også i den rammesættende og styrende governance for grunddata – har givet meget lidt plads og tid til behandling af anvenderes ønsker og behov for data. Endvidere har det også været vanskeligt at skabe dialog om forvaltnings og forretningsmæssig forståelse af data mellem én registermyndighed og én anvender eller anvenderens sektor.
Den gennemarbejdede og ensartede form for dokumentation på tværs af registre og datasæt fra Datafordeler.dk har været til system og dataudviklere og ikke til forretningsspecialister eller slutbrugere i anvenderorganisationerne. Klimadatastyrelsen har suppleret med strategisk information om grunddata til interesseorganisationer og meget store anvendere samt understøttet etablering af DAFAGO. Geodatastyrelsen har de seneste 3 år haft meget bilateral dialog med finanssektoren, skatteforvaltningen, kommuner, landinspektørfirmaer og udviklingsfirmaer med ejendomsdata. Der har været stor interesse for at få mere forklaring og formidling af ejendomsdata og for at forstå hvilke myndigheder, der er ansvarlige for hvilke registre med ejendomsdata og adresser. Den formidlingsindsats fortsætter Geodatastyrelsen med.
Anvenderne har imidlertid også udtrykt mange ønsker til nye data og til forbedringer af data. Modernisering af Datafordeleren er godt i gang. Samtidig arbejder Klimadatastyrelsen og Styregruppen for Grunddata på en ny strategi for grunddata. Geodatastyrelsen håber, at moderniseringen og strategien i de kommende år vil give nye rammer for kortere afstand og bedre dialog mellem skabere af data og anvendere af data. Det bør ske med fælles inspiration og større gennemslagskraft end gennem de seneste års tek nologifokuserede grunddataarbejde. Det bliver spændende.
Ønsker og behov til fremtidens ejendomsdata fremgår bl.a. af andre artikler i dette temanummer om ejendomsdata.
DANSK ESRI KONFERENCE
Forårets største GIS-konference er lige om hjørnetog du kan stadig nå at tilmelde dig
Dansk Esri Konference 2025 samler GIS-professionelle fra Danmark, Grønland og Færøerne til to dage med ny viden, netværk og inspiration.
Konferencen giver indsigt i, hvordan ArcGIS bruges i praksis i både offentlige og private organisationer. Glæd dig blandt andet til disse inspirerende plenary-sessioner:
How to use GIS to make spatially informed decisions
Anastasiia Savchenko
Business Development Manager, Esri
Development and the future
David Cardella, Product Manager, Esri
How GIS is helping to build a world that runs entirely on green energy
Matt Johnson Head of GIS, Ørsted
Klaus Dons
Senior GIS Specialist, Ørsted
Kunstig intelligens og digitale trends
David Guldager Tech-ekspert
Software til kritisk infrastruktur: Præcis modellering, realtidsdesign og sømløs systemintegration
Jesper Vinther Christensen CEO and Founder, Similix
Effektiv og anonymiseret indberetning af nedlagt vildt: En digital løsning til danske jægere
Julie Egholm Dyrberg Geoinfo
Geofokus integrerer og skaber værdi
Gregers Nielsen Geoinfo
Do you use GeoAI in your day-to-day workflow?
Naomi Crump / Geoinfo
Er der styr på sikkerheden i dit ArcGIS Enterprise-miljø?
Torben Vidding Willadsen / Geoinfo
Droner som værktøj - langt mere end bare flotte billeder
Anders Jørgensen / Vordingborg kommune
ArcGIS for Microsoft Fabrics
Trond Ottersland / Volue
Deltag i SIG-møder
Som noget nyt kan du i år deltage i Special Interest Groups, hvor du får mulighed for at dykke ned i et specifikt område sammen med andre med samme interesse.
GLÆD DIG OGSÅ TIL:
Landinspektørens arbejde med ejendomsdannelse og -data
Processen for ejendomsdannelse er nøje reguleret og må kun udføres af en beskikket landinspektør. Men hvad indebærer denne rolle egentlig, og hvordan sikres ejendomsdata af høj kvalitet i 2025?
AF JONATHAN OVERGAARD MARKMAN OG MORTEN DALUM MADSEN, LE34
Som landinspektører spiller vi en central rolle i at fastlægge ejendomsgrænser og sikre præcis ejendomsdata. Beskikkede landinspektører har nemlig eneret til at foretage matrikulære ændringer, såsom udstykninger og arealoverførsler, fastlæggelse af skel samt oprettelse og ændringer af ejerlejligheder. Vi arbejder således både med håndtering af eksisterende ejendomsdata og oprettelse af nye.
Kontrol og ajourføring af BBR-arealer er et godt eksempel på eksisterende ejendomsdata, hvor vi igennem vores arbejde sikrer løbende forbedringer af data, hvilket er blevet særligt relevant i forbindelse med de nye ejendomsvurderinger. Et andet eksempel er data i matrikelregistret –det mest oplagte er selve matrikelkortet. Mange er ikke klar over, at matrikelkortet er af enormt svingende kvalitet; de nyeste skelpunkter i matrikelkortet har en nøjagtighed på få centimeter, mens gamle skelpunkter kan være mange meter unøjagtige, fordi de er overført fra gamle, håndtegnede papirkort. Heldigvis forbedres matrikelkortets kvalitet hele tiden i forbindelse med landinspektørens løbende indberetninger.
Ejendomsdannelse
Mange forhold spiller ind, når nye skel fastlægges i forbindelse med ejendomsdannelse. Det kan være ønsker fra rekvirenten, eksisterende fysiske forhold eller en udstykningsskitse i en gældende lokalplan, der skal følges, men der er også anden lovgivning, der har en afgørende rolle. Det er betalingsloven et godt eksempel på. For nye erhvervsejendomme skal der betales tilslutningsbidrag til forsyningsselskabet pr. påbegyndt 800 m² grundareal (i 2025: 81.120 kr. inkl. moms for spildevand).
Der kan derfor være enorme summer penge at spare, hvis man kan ”skære sin grund ind
til benet”. Resultatet kan blive to ejendomme i stedet for én: Én, der bebygges og betales bidrag af, og én, der ikke bebygges og ikke betales bidrag af. Konsekvensen er, at der dannes ejendomme og skel, som ikke kan ses med det blotte øje. Matrikelkortet og -registret bliver dermed mere kompliceret og mindre retvisende.
I forbindelse med oprettelse af ejerlejligheder er landinspektørens rolle at fordele bygningens rum korrekt og registrere de enkelte ejerlejlighedslodder i matrikelregistret via en ejerlejlighedsfortegnelse og et ejerlejlighedskort. En præcis opmåling er essentiel for at sikre, at data stemmer overens med virkeligheden, så der ikke kan være tvivl om ejendommens grænser. Det har afgørende betydning for både køber og sælger, da der typisk er tale om store værdier, som er bundet i den enkelte kvadratmeter.
Ejerlejligheder anvendes i stadig større omfang til ejendomsdannelse i særlige situationer. Eksempelvis opdeles ejendomme, der tilhører en almen boligorganisation, alene, fordi en selvstændig afdeling af boligselskabet skal have ejerskab til en del af bebyggelsen i opførelsesfasen. Når byggeriet er færdigopført, nedlægges ejerlejlighederne igen.
Siden 2020 har det endvidere været muligt at udlægge en hel bygning, der indeholder flere boliger eller erhvervsenheder, som én selvstændig ejerlejlighed forudsat, at den ønskede opdeling af ejendommen ikke kan ske ved udstykning. Dermed kan situationer, som tidligere fordrede en udstykning, i dag håndteres med ejerlejlighedsopdeling. En ejerlejlighed kan derfor i dag være en kompliceret konstellation og ikke bare én beboelseslejlighed, som man traditionelt forbinder med ejerlejlighedsbegrebet.
Det er fx tilfældet ved byggerier som Postbyen i København og ved etageejendomme i Østre Havn i Aalborg.
Ejendomsdata af høj kvalitet
Ejendomsdata er grundlaget for retssikkerhed i ejendomshandler, belåning og beskatning. For at sikre en høj datakvalitet arbejder landinspektøren med avanceret teknologi og systematiske arbejdsgange, men også med en omfattende viden inden for forskellige arealer, beregningsmetoder og indberetningskrav, som lovgivningen foreskriver.
I forbindelse med matrikulære sager sker det, at vi støder på fejl eller uoverensstemmelser mellem det registrerede skel i matrikelregistret og den faktiske ejendomsgrænse. Det kan være, at et hegn har haft den samme placering imellem to ejendomme i over 20 år, som ikke stemmer overens med det registrerede skel og den oprindelige skelmåling. Hvis betingelserne er opfyldt, kan det løses ved en såkaldt hævdssag, hvor matrikelregistrets oplysninger opdateres, så de kommer til at stemme overens med de fysiske forhold.
Landinspektørens arbejde er også underlagt ”god landinspektørskik”, som bl.a. betyder, at landinspektøren har ansvar for at skabe pålidelig data – altid korrekt, altid præcist. Kommuner, Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten gennemgår og kvalitetssikrer
tilmed de matrikulære sager for at sikre, at alt er i overensstemmelse med gældende regler.
Digitalisering og fremtidens ejendomsregistrering
I takt med digitaliseringen af matrikelkort og ejendomsregistrering bliver data løbende forbedret. Dog bygger mange registreringer fortsat på ældre opmålinger med varierende præcision. Dette betyder, at der stadig er behov for opdateringer og verificering af eksisterende data. Der er derfor også lang vej til, at matrikelkortet fx kan indlæses direkte i en GPS og bruges til at afsætte skel.
I perioden 2019-2024 overtog Geodatastyrelsen registrering af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund, hvilket indebærer, at landinspektøren nu skal indberette stedfæstede geometrier for denne type ejendomme. Geometrien fremgår visuelt af matrikelkortet, hvormed den geografiske placering effektivt kan fremfindes.
I en tid med stigende krav til digital præcision, pålidelighed, gennemsigtighed og genbrug af data fortsætter landinspektørerne med at sikre, at Danmarks ejendomsdata er nøjagtigt, opdateret og anvendeligt – ikke bare i dag, men også i fremtiden.
Anvendelseseksempel
Finanssektorens brug af ejendomsdata
Der er hvert år udlån for mere end 3.000 milliarder kroner med pant i danske ejendomme, hvoraf langt størstedelen er udlånt eller formidlet af penge- og realkreditinstitutter. Der er derfor en stor interesse for ejendomsdata i finanssektoren og store krav til komplette og korrekte informationer, da data indgår i alle processer i pengeinstitutterne. Samtidig er de fleste lån med en relativt lang tidshorisont på 30 år.
AF MIE REIMER OG MADS DUE ANKER, E-NETTET
For at sikre entydighed og resiliens på tværs af hele sektoren har pengeinstitutterne samlet deres indgang til ejendomsdata hos e-nettet, der på den måde agerer bindeled mellem de mange offentlige datakilder og den finansielle sektor.
Det giver en række fordele internt i sektoren ved, at der er en entydig forståelse af data. Samtidig er interessevaretagelsen i forhold til de mange datasæt koncentreret ét sted, der samler og udstiller til sektorens behov. Her engagerer vi os i relevante fora sammen med de myndigheder, der har ansvaret for data, så vi sammen kan sikre det bedste og mest relevante offentlige data.
Finanssektorens brug af ejendomsdata kan inddeles i fire overordnede kategorier:
• Rådgivning af kunder om ejendomsværdi og økonomisk rådgivning
• Løbende værdisætning af ejendom
• Risikorapportering
• Rådgivning af kunder om energirenovering og klimasikring af ejendom
Rådgivning af kunder om ejendomsværdi og økonomisk rådgivning
I forbindelse med boligkøb står bankerne for rådgivning og finansiering af en bolig. Ud fra købernes formue, rådighedsbeløb og lovgivningens rammer lægges der et budget, der viser hvor dyr en ejendom, kunden kan købe, og hvor meget, der skal lånes.
Boligkøberen vil derefter finde en ønsket bolig, og ud fra salgsopstillingen og den udbudte pris på ejendommen vil banken dobbelttjekke ejendomsdata og værdisætningen af ejendommen, inden en eventuel finansiering aftales.
Løbende værdisætning af ejendom
Mange boligejere istandsætter eller bygger til på en ejendom og omlægger lån. Derfor er der behov for, at ejendomsdata løbende opdateres i pengeinstitutternes systemer, så det altid er retvisende og kan danne grundlag for boligens aktuelle værdi. Da samme hus ikke handles hele tiden, er der ved de løbende vurderinger behov for at se på ejendomshandler i nærheden på ejendomme, der ligner. Her vil det være ejendomsdata, der afgør matchgraden til sammenligningerne.
Risikorapportering
Både pengeinstitutterne og Finanstilsynet har retningslinjer for belåningsgrad samt for hvilke risici, man vil tage i forhold til ejendommens værdi. Her vil ejendomsdata igen indgå som en vigtig bestanddel i forhold til, om handelsprisen har været korrekt, og om værdisætningen stadig er i overensstemmelse med markedet.
Rådgivning af kunder om energirenovering og klimasikring af ejendom
De seneste års fokus på den grønne omstilling har også givet genlyd i finanssektoren. Her har branchen tilbudt energivenlige lån fx til varmepumper eller isolering, men også til klimasikring som omfangsdræn og højvandslukke. For at kunne lave en korrekt vurdering af energiforbedringstiltaget, er ejendomsdata igen centralt som en vigtig del af energimærkningen.
Klimaforandringerne sætter ejendomsdata ind i en ny kontekst, hvor omgivelserne udgør en risiko for ejendommen og dens værdisætning. Oplysninger om ejendommens placering og geometri samt fx kælderforhold er nu vigtigere end før.
Komplette og korrekte data er altafgørende
Alle disse elementer kræver korrekte og komplette datasæt for at være gyldige og give mening. Næsten alle danske ejendomme vil på et eller andet tidspunkt være relevante i forbindelse med finansiering og dermed finanssektorens behov, hvilket gør kompletheden af data vigtig. Korrektheden kan til tider udfordres af, at det er ejendomsejers eget ansvar, at oplysningerne i registrene er korrekte.
Senest har vi i forbindelse med energikrisen set, hvordan den forkert registrerede opvarmningsform kan afskære ejendomsejere fra tilskud til energirenovering. Tidligere har vi oplevet, at energiforsyningsselskaberne skulle indrapportere leverancer på den enkelte ejendom – og åbenbart leverede naturgas, selvom opvarmningsmidlet var noteret som ”Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas)”. Og nåh ja, så var der det sommerhus, hvor vurderingskonsulenten skulle bedømme udsigten fra 146. etage. Måske var kvadratmeterne havnet i det forkerte felt?
Med ejendomsejers ansvar, og her er de fleste jo lægmand i datasammenhæng, vil det være anbefalelsesværdigt med undersøgelse og opfølgning på statistiske afvigelser, så tilliden til og validiteten af data holdes høj.
Ønsker til fremtiden
Der er igennem årene kommet mere entydighed, forståelse og klarhed over ejendomsdata. Anvendelsen er bredt ud til flere brugere og nøgler til at samkøre med andre datasæt, mens registre er blevet kontinuerligt bedre. For med ekspertisen i ejendomsdata kommer også et ønske om endnu flere data til brug i finanssektoren. Vigtige klimaoplysninger som kloakering og dræn, og anden afledning af vand, er ikke samlet og struktureret til anvendelse, men en vigtig del af indgangen til klimasikring. Med elbilernes og varmepumpernes fremkomst bliver elnettet også en central del af værdien af den enkelte ejendom. Er det noget, vi kan få data på?
Vi har flere ønsker til ejendomsdata, men på den korte bane er det største af dem i høj grad en bedre integration med de dataomgivelser, som ejendommen ligger i. Det kan fx være i forbindelse med klimasikring i form af en entydig måde at koble ejendomsdata sammen med kloakeringen, eller elnettets styrke på den enkelte adresse, så varmepumper og elbiler kan holdes kørende. Det er nogle af de elementer, vi mener, skal med i den grønne omstilling med ejendomsdata.
Vi vil gerne i dialog med alle, der er interesserede i data fra e-nettet – også sektorens brug af ejendomsdata.
Anvendelseseksempel 2: ATP
Udbetaling Danmarks boligstøtte og ejendomsdata om boligen
Udbetaling Danmark, der er en del af ATP-koncernen, står bl.a. for at udbetale boligstøtte, som er en offentlig ydelse. I denne artikel ser vi nærmere på ejendomsdata i forbindelse med boligstøtten og på ejendomsdata om boligen.
AF KATE MARIE OLDENBURG, ATP
Boligstøtte gives til borgere i lejeboliger, og Udbetaling Danmark har 650.000 udbetalinger af boligstøtte om måneden. Samtidig modtages i omegnen af 220.000 nye ansøgninger om boligstøtte om året.
Borgeren kan søge om boligstøtte på borger.dk. Når borgeren har sendt sin ansøgning, beregner Udbetaling Danmark, om borgeren kan få boligstøtte.
Vigtig ejendomsdata og ejerdata
Til vurderingen af de indsendte ansøgninger bruger Udbetaling Danmark bl.a. en række forskellige data om den bolig, som borgeren bor i og ønsker at få boligstøtte til. Om borgeren kan få tildelt boligstøtte afhænger bl.a. af den konkrete adresse, som borgeren søger boligstøtte til, af boligens størrelse, og om der er eget køkken med forsvarligt afløb for spildevand.
Samtidig skal Udbetaling Danmark også vide hvor mange personer, der bor i boligen og har fast adresse der. Dertil kommer også flere forskellige oplysninger om, hvad det koster at leje boligen, fx husleje, opvarmning og vedligeholdelse.
Mange datakilder
Oplysningerne om boligens størrelse, køkken og opvarmningsform får Udbetaling Danmark fra BBR, Bygnings og Boligregistret. Til at identificere boligens adresse bruges DAR, Danmarks Adresseregister, mens CPR-data bruges til at tjekke folkeregisteradresse og hvem, der bor i boligen.
Oplysninger om husleje og andre udgifter til boligen kan Udbetaling Danmark få fra langt de fleste boligselskaber. Hvis borgeren ikke bor hos et af disse boligselskaber, skal borgeren sende sin lejekontrakt til Udbetaling Danmark sammen med ansøgningen om boligstøtte.
Bor borgeren i en andels- eller ejerbolig, er det også muligt at få boligstøtte. Det sker som et lån, og i beregningen af boligstøtten indgår der bl.a. data om boligens ejendomsværdi, som Udbetaling Danmark henter fra Skattestyrelsen.
Hvad anvendes data til?
Udbetaling Danmark anvender de mange forskellige boligdata til at beregne borgerens boligstøtte på korrekt grundlag og sikre, at det korrekte beløb bliver udbetalt til borgeren til tiden – hvilket er den første hverdag i hver måned.
Udbetaling Danmark tjener ikke penge på at administrere boligstøtte, men bidrager med viden om, hvordan administrationen af denne velfærdsydelse kan forvaltes effektivt og også optimeres. I det lys spiller ejendomsdata og evnen til at være intelligent i brugen af data naturligvis en rolle i forhold til, hvordan vi kan udvikle vores brug af ejendomsdata.
Korrekthed er en vigtig dimension af datakvalitet
I Udbetaling Danmark lægger vi meget vægt på korrekthed, så vi kan udbetale den korrekte
boligstøtte til borgeren på det korrekte grundlag. Når vi taler om det korrekte grundlag, indgår de mange forskellige data om boligen, som vi tidligere har nævnt, ligesom data fra eindkomst og årsopgørelser fra Skattestyrelsen om borgerens økonomi også indgår.
Ejendomsdata er drivende i boligstøttesager
Nogle gange oplever vi i Udbetaling Danmark, at en borger søger boligstøtte til en bolig, som ikke er færdigbygget. Det kan selvfølgelig godt skyldes, at borgeren er ude i god tid. Men det kan også være, at boligen faktisk er færdigbygget, og at oplysningerne om boligen ikke er opdaterede.
Så har det den konsekvens, at borgeren ikke får udbetalt boligstøtte, selvom borgeren er flyttet ind. Boligstøtten vil så blive udbetalt med tilbagevirkende kraft, når registeret er opdateret, men det giver borgeren en periode, hvor boligstøtten ikke udbetales hver måned.
Fokus på datakvalitet er fortsat centralt
Hvis vi i Udbetaling Danmark frit kunne vælge noget nyt med ejendomsdata og ejerdata, så ville vi gerne have et større fokus på datakvalitet. Det er vigtigt i vores arbejde og for afgørelsen af borgernes boligstøttesager, at datakvaliteten er høj, og at der fortsat arbejdes med at sikre denne.
Transparens og innovation med ejendomsdata
Ejendomsdata er blevet et af de mest værdifulde aktiver i den danske ejendoms- og byggebranche. Hvordan ejendomshandler og ejendomsdata samles og analyseres er revolutioneret, og i dag skaber vi både gennemsigtighed i ejendomshandler og nye muligheder for at forstå markedet. Det giver aktørerne i ejendoms- og byggebranchen et effektivt værktøj til at træffe informerede beslutninger.
AF MIKKEL DUIF, RESIGHTS
I en tid, hvor digitalisering og innovation er blevet de bærende elementer for effektiv beslutningstagning, spiller præcis og tilgængelig data en stadig større rolle. I dag er det ikke længere nok at have sporadisk adgang til ejendomshandler og vurderinger. For aktører på markedet – lige fra ejendomsmæglere og investorer til arkitekter og bygherrer – er adgang til detaljeret ejendomsdata essentielt for at kunne træffe velinformerede og databaserede beslutninger.
Det nødvendige datagrundlag
I Danmark har vi allerede adgang til meget og god data, men det ligger spredt over Internet – og det er gerne præsenteret på en noget uddateret måde. Hele grundlaget for vores virksomhed var at skabe en platform, hvor vi samlede en lang række offentligt tilgængelige datasæt, hvilket kun var muligt pga. det allerede gode datafundament i Danmark.
I dag er forretningen udviklet til at være mere omfattende, og vi leverer derfor al nødvendig data om det byggede Danmark, herunder matrikeldata, offentligt tilgængeligt ejendomsdata, transaktionsdata samt lejedata. Senest har vi også kunnet give adgang til al relevant byggedata.
I ejendomsbranchen ser vi en særlig interesse i transaktionsdata, der giver indsigt i prissætning og markedsdynamik. Ved at tilvejebringe åben adgang til fx transaktionsdata og selskabshandler, der tidligere var svært tilgængeligt, har vi skabt en platform, hvor aktører kan træffe beslutninger baseret på konkrete, pålidelige oplysninger frem for gætteri og spekulation. Dette har skabt større gennemsigtighed på ejendomsmarkedet, som ikke længere kun er tilgængeligt for de store aktører.
Platformen samler også vigtige datakilder som Ejerfortegnelsen, Tinglysningen, CVR, BBR og Matriklen, som er essentielle for at få et komplet billede af en given ejendom eller grund – men også virksomheder og personer. Vi formidler datakilderne på en let og overskuelig måde, så vores brugere kan få et hurtigt og kvalitativt indblik i dét, der kan være deres næste investering eller danne rammerne for en databaseret rådgivning.
En særlig form for ejendomsdata Vores medarbejdere lægger mange kræfter i at undersøge, samle og formidle data på daglig basis. Her spiller evnen til at dykke dybt ned i et emne og finde mønstre en stor rolle, men det kræver også et godt netværk, hvor respekt og gensidig vinding er i fokus.
Samspillet mellem de offentlige datakilder og vores proprietære data hjælper med at eliminere fejl og usikkerheder, som kan opstå, hvis der udelukkende anvendes offentlige kilder til analysearbejdet. Dette sikrer, at vores kunder får de mest pålidelige data til deres beslutningsprocesser.
Foruden ejendomsdata i form af offentlige og proprietære data, tilbyder vi også data om andelsforeninger målrettet til banker. I 2022 opkøbte vi DomusPro, der hjælper banker med at indsamle og bearbejde nødvendige data for at vurdere sikkerhedsværdien af pant i andelsboliger og foreninger.
Bankerne er forpligtede til årligt at dokumentere og følge op på andelsboligforeningernes økonomi, herunder regnskaber, nøgletal, budgetter, general-
forsamlingsreferater og vedtægter. DomusPro afløfter denne opgave fra bankerne, hvilket gør processen billigere og mere effektiv.
Et ønske om transparent lejedata
Et område, hvor gennemsigtighed kan skabe store fordele, er lejedata. Der findes ikke et offentligt register over lejedata. Det har tidligere været et marked, hvor informationer om lejeniveauer og lejeaftaler har været svært tilgængelige, hvilket har gjort det vanskeligt for både investorer og lejere at få et præcist billede af markedet. Vi har derfor arbejdet målrettet på at skabe en større transparens af lejedata. Det er et punkt, hvor vi ønsker at gøre en forskel for investorer, men også for lejere.
For investorer betyder tilgængeligt lejedata, at de kan få præcise oplysninger om lejeniveauer på specifikke ejendomme. Dermed kan de vurdere ejendommens indtægtsgenerering og afkastpotentiale. Det gør det lettere at sammenligne ejendomme og træffe strategiske investeringsbeslutninger baseret på pålidelige, opdaterede data. Lejere har ikke adgang til vores lejedata, men data kan stadig gavne dem. For lejere betyder transpa-
rens i lejedata, at udlejere får bedre indblik i det reelle lejeniveau i et givent område, hvilket kan resultere i en fair lejefastsættelse, men også en konkurrencedygtighed.
Fremtiden med byggedata
Tilgængelighed og transparens i ejendomsdata har været omdrejningspunktet for os, siden vi startede for knap fem år siden – og næste stop er byggebranchen. Vi har i marts 2025 kunnet annoncere vores hidtil største udvidelse; nemlig byggedata. Den nye udvidelse kombinerer et erfarent researchteam med skræddersyet AIteknologi, der sikrer adgang til en realtidsopdateret projektdatabase, så virksomheder i byggebranchen hurtigere kan etablere deres udbuds- og projekthold.
Udover at virksomheder i byggebranchen får langt hurtigere adgang til byggeleads og indsigt i nye relevante projekter, sikres samtidig, at vores kunder i ejendomsbranchen får mulighed for at forstå fremtiden for det byggede Danmark. Med byggedata får den kommercielle ejendomsbranche nu nemt overblik over hvem, der bygger hvad, hvornår og hvor.
Ejendomsdata til sagsbehandling, analyser og visualisering
Kommunerne er både producenter og anvendere af ejendomsdata, og bruger ejendomsdata til sagsbehandling, dataanalyser og visualisering. Artiklen viser eksempler på anvendelse samt udfordringer med ejendomsdata.
AF MERETE HANSEN, SYDKORT
Kommunerne registrerer, vedligeholder og bruger ejendomsdata hver eneste dag. Men det er ikke uden udfordringer. Her får du et indblik i anvendelse, udfordringer og ønsker til fremtiden.
Producenter af ejendomsdata
Kommunerne har en vigtig rolle i skabelsen af ejendomsdata. Vi tager stilling til overholdelse af love og regler ved udstykningskontrol af matrikulære sager. Vi registrerer ejerskifter i Ejerfortegnelsen (EJF), bygninger, solceller, vindmøller, tekniske anlæg mm. i Bygnings og Boligregistret (BBR) samt adresser, vejpunkter og vejnavne i Danmarks Adresse Register (DAR) i samspil med geometrien fra GeoDanmark vejmidter. Vi er dermed med til at skabe ejendomsdata til brug på tværs af offentlige myndigheder og private brugere.
Anvendelse af ejendomsdata
Kommunerne er samtidig anvendere af ejendomsdata, både direkte i IT-systemer som fx BBR-kommune, byggesagssystem, miljøsystem, selvbetjeningsløsninger og ikke mindst via kommunale GIS.
Den mest enkle anvendelse i webGIS eller desktop GIS er søgning på adresser, matrikler eller ejendomme. Langt de fleste kommuner laver også enkeltopslag fra kortet på ejer, samt trækker høringslister til ejere og beboere inden for et område, der fx indtegnes på kortet. Det bruges, når en ny lokalplan fx skal sendes i høring.
Ejendomsdata indgår i konfliktsøgninger til en byggesag eller landzonesag. Her medtager nogle kommuner også korttemaer med servitutter, der er koblet til jordstykker eller som stedfæstelser. Sager i sags- og dokumenthåndteringssystemer kobles til adresser, matrikler og /eller BFE-nr., og nogle kommuner laver mere præcis stedfæstelse af sagen.
Mere avancerede analyser laves ofte i dedikerede analyseværktøjer, eller ved brug af SQLforespørgsler på en lokal database, hvor data nemt kan sammenstilles på tværs af ejendomsregistre samt med andre data fx persondata fra CPR og virksomhedsdata fra CVR.
De fleste kommuner har en lokal database med ejendomsdata, hvortil data hentes fra bl.a. Datafordeleren hver nat. I tabel 1 ses en række eksempler på kommunale sammenstillinger af data på tværs af ejendomsdata og andre data.
Udfordringer og ønsker Vi oplever, at udstilling af data på Datafordeleren og Dataforsyningen er ustabil. Der er små udfald på fx adresser, ortofotos og ikke mindst baggrundskort som sagsbehandlerkortet. Det påvirker mange brugere i hver kommune, og flere kommuner er i gang med at etablere deres egne stabile baggrundskort. Vi har dog god dialog med Klimadatastyrelsen om udfordringerne, og de forsøger at rette op på driftsudfordringerne.
En af de andre udfordringer i udstillingen fra Datafordeleren og Dataforsyningen er de manglende muligheder ift. gevinstrealisering af Grunddataprogrammet, hvor der bl.a. er arbejdet med nøgler på tværs af registrene, som giver mulighed for at sammenstille og koble data til berigede datasæt. Her skal kommunerne fortsat selv hente data og koble dem lokalt, hvilket kan være komplekst og svært at automatisere. I de lokale databaser er adresser fx tilføjet til bygninger og enheder fra BBR, så data er klar til brug.
Der bliver færre kommuner, der har ressourcer og kompetencer til at sætte sig ind i, hvordan man henter data fra Datafordeleren. De er nødt til
at købe eksperter hos private leverandører til at stå for det. Lokale databaser med ejendomsdata tilbydes fx af LIFA Digital og Septima, og har den fordel, at data altid er tilgængelig. Nu hvor de lokale databaser så endelig virker eller ved at virke, så skal de laves om pga. store ændringer som følge af moderniseringen af Datafordeleren. I sidste ende giver det kommunerne ekstra opgaver og udgifter.
Arbejdsgange og ressourcer
Det er stadig en udfordring, at vi ikke har overblik over ”hele ejendommen” ved store komplekse ejendomme som landbrug med spredt beliggende marker, store erhvervshavne eller Naturstyrelsens kæmpestore arealer.
Vi oplever IT-systemer, der anvender adressen fra EjendomsBeliggenhedsRegistret (EBR) i stedet for fra det autoritative adresseregister, DAR. EBR kan indeholde alt fra husnummer til hele adressen og fritekst. Det giver desuden bøvl ved store samvurderede ejendomme, når beliggenhedsadressen ligger langt fra den matrikel, som det handler om.
Vi oplever tvivl om hvem, der ejer en ejendom, når der er forskel på ejer i Tinglysningen og Ejerfortegnelsen, og Ejerfortegnelsen ikke er opdateret. Det kan give spildtid i en kommune, inden man finder ud af det. Support hos GST kan hjælpe, men vi skal gerne have fundet en mere systematisk forbedring.
Der har manglet information om, hvad der skulle ske, når EjendomsStamRegistret (ESR) er væk. KL har kørt et projekt om skift til BFE-numre i IT-systemer, men den enkelte kommune har manglet noget støtte til medarbejdernes kompetencer og tilpasning af arbejdsgange. Den nye grunddatamodel koster mange ressourcer at sætte sig ind i.
Fremtiden
Vi kæmper stadig med at forstå de nye begreber og med at få tilrettet vores arbejdsgange. Ikke bare i forhold til ejendomsbegrebet, men også med ejerskaber, ejerskabsskifte og administratortyper. Der er flest spørgsmål til EJF og EBR. De kommunale geodatasamarbejder (FOSAKO) har afholdt webinar om det nye ejendomsbegreb, men der er brug for mere. Vi planlægger derfor endnu et webinar efter sommerferien om ”Ejendommens rejse gennem registre og systemer”. Kommunerne og KL har løbende dialogmøder med Klimadatastyrelsen om kommunernes behov og
udfordringer, og Geodatastyrelsen har været på rundtur og lyttet til de kommunale udfordringer. Der er brug for mere dialog og samarbejde på tværs for at få ejendomsdata til at spille endnu bedre og komme i mål med driften af Datafordeleren.
Jordstykker – registreret areal (MAT)
Jordstykker med registreret areal som label.
Vejmatrikler (MAT)
Vejmatrikler (matrikelnr. 7000) til konfliktsøgning.
Ejer - primær kontakt (MAT/EJF)
Jordstykker med primær ejer som label.
Kommunale arealer (MAT/EJF)
Jordstykker med kommunens CVR-nr. eller ejerforholdskode 50 (kommunal).
Servitutter (TLY)
Servitutter koblet til jordstykker. Link til tinglysningsakt. Stedfæstede servitutter indgår.
Kommunale bygninger (BBR/EJF)
Kommunale ejendomme med benyttelseskode 11 og 12 (kommunale bygninger).
Tomme boliger (BBR/DAR/CPR)
Tomme boliger – kobling mellem boliger fra BBR og persontilmeldinger i CPR.
Flexboliger (BBR/DAR/CPR)
Flexboliger fra BBR med tidsbegrænset tilladelse, samt om der er indflytning på adressen i CPR.
Sommerhuse - helårsbeboelse (BBR/DAR/CPR)
Sommerhuse med ret til helårsbeboelse, samt sidste tilmelding til adressen i CPR.
Stor forskel på bygningsareal (BBR/GeoDK)
Tema med mere end 25% forskel i areal mellem bygninger i BBR og i GeoDanmark.
Til- og fraflytninger på distrikter (DAR/CPR)
Antal til og fraflyttede inden for en periode. Bruges fx til bosætningsanalyse.
Demografisk sårbarhed på distrikter (DAR/CPR)
Score for befolkningen, fx ud fra fødselsrate, antal kvinder ift. mænd og nettotilvandring.
Antal arbejdspladser pr. distrikt (DAR/CVR)
Valgfrie distrikter vist på kort med label med samlet antal arbejdspladser for hvert distrikt.
Tabel 1: Kommunerne laver mange sammenstillinger af data på tværs af ejendomsdata og andre data. I skemaet vises udvalgte eksempler fra temaer i en intern kommunal webGIS.
Portræt af et Geoforummedlem
Hvad er din civile status?
Gift med Jan Krarup Laursen og har to teenagedrenge.
Hvad er din baggrund?
Uddannet landinspektør fra Aalborg Universitet i 1996.
Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?
Jeg har altid været fascineret af kort og kortproduktion, og det var grunden til, at jeg tog landinspektøruddannelsen.
Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver.
Jeg er koordinator i det kommunale geodata-samarbejde Sydkort, som dækker de 12 sydjyske kommuner. Mine opgaver er at understøtte mine kommuner i ajourføring af GeoDanmark-data, sikre vidensdeling via netværksmøder, arrangere kurser og faglige arrangementer samt være talerør overfor staten.
Jeg arbejder tæt sammen med de fire andre kommunale geodatasamarbejder i FOSAKO (Forum for Samarbejde om geodata i Kommunerne). Her sikrer vi vidensdeling og genbrug på tværs, samt indflydelse i landsdækkende fora som Miljøportalen og moderniseringen af Datafordeleren samt ved dialogmøder med fx Klimadatastyrelsen og KL.
Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?
Jeg vil styrke netværket mellem ledere af GISfunktioner i mine kommuner og via dette bidrage til styrket strategisk ledelse af fagområdet. Jeg vil gøre det lettere for de kommunale GIS-medarbejdere at udføre deres arbejde. Der er få GIS-medarbejdere i hver kommune, så vi er nødt til at bruge vores kolleger på tværs af kommunegrænserne.
GeoDanmarkdata anvendes på tværs af myndigheder og private, fx til beregning af ejendomsskat og beregning af økonomiske skader ved oversvømmelse. Det er derfor vigtigt, at kommunerne løser de kommunale GeoDanmark-opgaver med ajourføring af data.
Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?
I den grønne trepart skal kommunerne udpege potentielle arealer til omlægning fra landbrug til lavbund eller skov. Her er der virkelig kommet fokus på GIS-analyser og kvalitet af geodata på grund af den politiske interesse.
I dag ajourføres GeoDanmark-data årligt ud fra kommunernes manuelle udpegninger af, hvor der er sket ændringer. Denne manuelle opgave vil vi gerne
Navn
Merete Hansen
Alder
52 år
Stillingsbetegnelse
Koordinator i Sydkort
Hvor i landet bor du?
Kolding
Hvor i landet arbejder du?
Haderslev
af med. Derfor har jeg store forventninger til GeoDanmarks pilotprojekt om brug af AI til ændringsudpegninger, så vi kan få en mere effektiv arbejdsgang, bedre og mere homogen datakvalitet.
Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?
At vi videndeler og genbruger på tværs af de kommunale geodatasamarbejder i FOSAKO, så kommunerne får højest mulig nytteværdi. Et geodatasamarbejde kan fx udføre et stykke arbejde, som alle geodatasamarbejder får nytten af. Nye GIS-medarbejdere i en af mine 12 kommuner hjælpes i gang med GeoDanmarkopgaverne. Det sikrer, at opgaverne bliver udført, og giver færre frustrationer, mindre tidsforbrug og bedre datakvalitet.
Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?
Vi får en udfordring med generationsskifte blandt de kommunale GISmedarbejdere, og at klæde nye medarbejdere på til kommunal GIS. Derfor er FOSAKO ved at starte et netværk for nye GIS medarbejdere, og vil udarbejde en pixibog over de væsentligste begreber, opgaver og datasamlinger.
Arrangementer
Grundlæggende programmering i Python 2025
28. marts - 9. maj 2025
København
GeoRevy (Københavns
Universitet)
2. og 3. maj 2025
København
Rundvisning hos Nordværk
28. maj 2025
Aalborg
Op i højden – Rundvisning på Aarhus Ø
3. juni 2025
Sommerarrangement:
Klimatilpasning i Zoologisk Have 12. juni 2025
København
Webinar om GraphQL og
Datafordeleren
17. juni 2025
Kom en tur med til grænselandet og gå i grænseinspektionens fodspor
26. august 2025
Den dansktyske grænse
Bus fra Odense
Kursus i Python og GIS 2025
26. august - 3. oktober 2025
Odense
Kursus i danske Grunddata
Datoer følger..
Kortdage 2025
12. -14. november 2025
Aalborg
Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender
Rundvisning hos Nordværk
28. maj 2025 kl. 14.45-16.00
Arrangementsudvalg Nord inviterer til en rundvisning hos Nordværk, hvor vi får mulighed for at opleve Energianlæg Aalborg – et moderne affaldsbaseret energianlæg, der spiller en central rolle i den cirkulære økonomi i Aalborg og omegn.
Anlægget omdanner restaffald til fjernvarme og el, og er et vigtigt led i kommunens bæredygtige energiforsyning. Under rundvisningen får
Rundvisning på Aarhus Ø
3. juni 2025 kl. 14.30-16.30
Kom og se det hele lidt fra oven med en guidet tur i Aarhus Øje.
Vi skal blive klogere på Aarhus Ø‘s byudvikling, arkitektur og historie samt nyde den unikke udsigt over by og bugt fra 44. etage.
Som afslutning på arrangementet ønsker vi hinanden god sommer
ARR. NORD vi indblik i både de tekniske processer og de miljømæssige overvejelser, der ligger bag driften – fra affaldsmodtagelse og forbrænding til energiudvinding og rensning af røggasser.
Sted
Nordværk I/S
Troensevej 2 , 9220 Aalborg Ø
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
med hyggesnak og netværk omkring et lille traktement.
Sted Aarhus Øje
Helga Pedersens Gade 81 8000 Aarhus C
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
Klimatilpasning i ZOO
Torsdag, den 12. juni kl. 15.00-17.00
Kom med på en spændende rundvisning i Zoologisk Have, hvor du som medlem af Geoforum får et indblik i de innovative klimatilpasningsprojekter, der er blevet etableret i tæt samarbejde med Frederiksberg Forsyning.
Kathrine Bebe, projektleder i Frederiksberg Forsyning, vil præsentere de fire projekter, der er med
ARR. ØST
til at optimere kloaksystemet, mindske risikoen for oversvømmelser og sikre et bæredygtigt vandhåndteringssystem.
Sted Zoologisk Have Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
ARR. VEST
Nyt satellitbaseret værktøj
kortlægger træer og nærhed til grønne områder
Vi præsenterer et banebrydende værktøj til at kortlægge borgernes adgang til træer og grønne områder, baseret på den internationalt anerkendte 3-30-300-regel. Denne regel foreskriver, at alle borgere bør kunne se mindst 3 træer fra deres hjem, at boligområder skal have mindst 30 % trækronedækning, og at der maksimalt må være 300 meter til et offentligt tilgængeligt grønt område af høj kvalitet.
Vores løsning anvender en innovativ tilgang, hvor vi kortlægger hvert enkelt træ ved hjælp af maskinlæring og Airbus Pléiades Neo satellitdata. 3-30-300-indikatoren beregnes for en hel by og ændringer overvåges løbende til gavn for effektiv og målrettet grøn byplanlægning.
Det giver byplanlæggere nye muligheder for f.eks. at reducere varmeøeffekter og forbedre luftkvaliteten, og fremmer biodiversitet, bæredygtighed og sundhed for byens borgere.
Kontaktperson: Mads Christensen
Telefon: +1 720 506 5282
E-mail: madc@dhigroup.com
Hjemmeside: https://www.100ktrees.eu
Nyt fra Geoinfo
Geoinfo er igen i top 5 over Danmarks bedste IT-arbejdspladser! Ved dette års Great Place to Work-fejring blev vi kåret som nr. 5. Tak til alle vores fantastiske kollegaer!
Du kan stadig nå at tilmelde dig til Dansk Esri Konference | 13.-14. maj, Odense
Forårets største GIS-konference samler GIS-professionelle fra Danmark, Grønland og Færøerne. Hør om de nyeste Esri-teknologier, deltag i spændende oplæg fra kunder og eksperter, og udvid dit netværk.
GIS-kurser
Trænger du til et kompetenceløft inden for GIS? Geoinfo tilbyder kurser på alle niveauer, både standard og skræddersyede, så de passer præcis til dine behov.
Hold dig opdateret på kommende arrangementer – tilmeld dig vores nyhedsbrev på geoinfo.dk.
Kontaktperson: Ghita Krage
Telefon: 31 57 66 76
E-mail: ghitak@geoinfo.dk
Hjemmeside: geoinfo.dk
Vil du blive bedre til at anvende din ejendomsdata?
Hos Sweco er vi eksperter i datainfrastruktur og ejendomsdata og hjælper kunder i hele landet med at forbedre deres datakvalitet. Den nyeste version af FME 2025.0 byder bl.a. på mere effektiv real-timeprocessering og kortere svartider for FME Flow Stream.
Tag fat i Swecos kontaktperson i dag og hør, hvordan du får den største effekt af forbedringerne.
Sweco er FME Partner med Safe Software og har certificerede medarbejdere, der forhandler, supporterer og uddanner i FME.
Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center
Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen
Telefon: 53 72 12 93
E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk
Hjemmeside: https://www.sweco.dk
Ejendomsdata øger datakvaliteten i InfoVision
InfoVision er et avanceret beholderadministrationssystem, der sikrer, at opkrævning af renovationsgebyrer til både borgere og erhverv baseres på pålidelige og nøjagtige registreringer.
Ved at integrere og kontrollere data fra offentligt tilgængelige ejendomsinformationer, som samler grunddata om personer, virksomheder, adresser, fast ejendom, geografiske data og kort, kan InfoVision tilbyde præcise og opdaterede data af høj kvalitet.
InfoVision tilbyder en administrerings- og selvbetjeningsplatform, der giver borgere og administrative medarbejdere mulighed for nem sagshåndtering. Med adgang til pålidelige ejendomsdata sikres brugerne, at deres affaldshåndtering er baseret på de mest aktuelle og nøjagtige oplysninger.
Skal du trykprøve bidragsfordelingen ved kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Arbejder du i forvaltningen med at trykprøve bidragsfordelingen i forbindelse med kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Med Mølbaks BidragsFordelingsSimulator kan du let og overskueligt få overblik over hvilke ejendomme, der ligger i hvilke risikozoner – og på den baggrund vurdere, om du skal ændre på grænserne for risikozonerne.
Du kan også se, hvad hver enkelt ejendom skal betale i bidrag og publicere dette på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad hver enkelt ejendom betaler i bidrag.
Kontaktperson: Casper Thybo Telefon: 20 73 38 83
E-mail: cto@molbak.dk
Hjemmeside: https://molbak.dk
Vi er glade for at kunne offentliggøre, at AURA Installation, der er en del af energiselskabet AURA, har valgt IT34 som leverandør af GIS-løsning til deres knap 150 vand- og varmeværkskunder i Danmark.
AURA Installation har i mange år leveret GIS på en platform fra en anden leverandør, men har haft behov for en fremtidssikret løsning, som kan møde de høje sikkerhedskrav, energibranchen står over for nu og i fremtiden.
Thomas Vraa Baiemler, afdelingschef for AURA Installation: ”Vi har valgt IT34 som ny systemleverandør på grund af deres tekniske formåen og fokus på netop denne kundetype, som kan sikre den mest optimale kortløsning og den bedste brugeroplevelse. Med det nye samarbejde sikrer vi samtidig, at alle IT-mæssige sikkerhedskrav overholdes – både nu og fremover.”
Kontakt os for at høre mere om vores GIS-løsninger.
Sammen med Energinet har Geo udført testforsøg med 3D-scanninger af udgravninger under terræn. Scanningerne er udført i forbindelse med miljøundersøgelser, og er efterfølgende koblet med boringer, BIM, LER-oplysninger, geologiske modeller og miljøprøver for at skabe overblik undervejs, som projekterne udvikler sig. Hermed opnås en 4D-registrering. Metoden, som er hurtig og effektiv, kan med fordel anvendes til registrering og dokumentation af forhold på og under jorden.
Sætninger på terrænoverfladen udstilles i GeoAtlas Live som InSARtidsserier og en række tilknyttede fagkort. Ved at koble disse værdifulde sætningsdata med bygningspolygoner, BBR-oplysninger og klimadata fra DMI har det været muligt at lave interaktive kort over sætningsrisiko for bygninger. Servicen udstiller ved klik på bygningerne bl.a. nedbør, middeltemperatur og tørkeindeks, og trækker ligeledes på underliggende geotekniske voxelmodeller af undergrunden til analyser af, hvorfor der sker sætninger i området.
Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard
Telefon: 31740188
E-mail: mrm@geo.dk
Hjemmeside: https://www.geo.dk
DDO 3D Mesh – Oplev fremtidens 3D kortlægning
Hexagon kan løfte sløret for en spændende opdatering: DDO 3D Mesh er nu udvidet, og dækker ikke længere kun København og Nordsjælland, men også Aarhus, Odense og Aalborg! Og det stopper ikke her – inden sommer vil Fredericia, Vejle og Randers også være dækket.
DDO 3D Mesh er bygget på lodbilleder og skråbilleder, alt sammen i den velkendte DDO-kvalitet, som sikrer høj geometrisk præcision og naturligt afbalancerede farver. Data er ideelt til alt fra detaljerede 3D-visualiseringer af eksisterende forhold til at danne baggrund for fremtidige projekter.
Er du nysgerrig? Tag et smugkig på hxdr.app/catalog (kræver registrering) eller kontakt os på sales.contentdk.geo@hexagon.com.
Tilmeldt dig nyhedsbrevet for vores danske content-program på hexagonsi.dk/content.
KMD og LIFA Digital har i april 2025 indgået aftale om, at LIFA Digital overtager KMD’s Cognito-løsning og brand.
Grunddata er en vigtig del af mange centrale processer og danner fundamentet for alt fra byplanlægning og infrastruktur til miljøbeskyttelse og digitalisering. At Cognito nu bliver en del af LIFA Digital, ser vi som en mulighed for at tilbyde endnu bedre databaseløsninger, der skaber værdi for alle, der arbejder med grunddata.
Samtidig betyder købet, at vi i LIFA Digital kan byde velkommen til nye kolleger og dermed tilbyde endnu mere effektive og skræddersyede løsninger til vores kunder – uanset om man bruger Cognito eller LOIS. Har du spørgsmål til, hvordan vi bedst kan hjælpe dig med grunddata, er du velkommen til at kontakte forretningsleder Henrik Skov Uldall.
Septima er udvalgt til at nyudvikle de to lovbundne registre, Fund og Fortidsminder og Fredede Bygninger. De nuværende systemer er 20 år gamle og teknologisk udtjente. Styrelsen sendte derfor opgaven i udbud i 2024, og har nu indgået kontrakt med Septima om løsningen.
Målet er, at de to registre skal leve op til de krav, man må stille til moderne fagregistre, med mange brugere og eksterne anvendere. Vi er stolte over at have vundet opgaven med højeste score på kvalitet. Opgaven rammer vores spidskompetence i offentlige data og IT-arkitektur, GIS og Open Source-software. Hertil kommer vores ekspertise i proces- og forretningsanalyse og i brugervenlige og attraktive UX-designs.
Opgaven er stor og spændende, og vi vil gå til den med respekt og stolthed og stor tiltro til værdien i et godt og frugtbart samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.
Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940
E-mail: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk
Trafikken på Frederiksberg
Frederiksberg Forsyning gennemfører jævnligt anlægsarbejder, der nødvendiggør afspærring af trafik i større eller mindre grad. Dette har indvirkning på trafikflowet for beboere og trafikanter. SYSTRA har designet og leveret en løsning, som ved hjælp af data om de faktiske ændringer i trafikgennemstrømningen gør det muligt at vurdere og evaluere indsatsen for at minimere de trafikale gener.
Hovedformålet med løsningen er at skabe en række referencepunkter til at vurdere generne for trafikken under anlægsarbejdet samt at formidle hvad, der kan forventes i perioden under anlægsarbejdet.
Besøg siden om anlægsarbejdet på Fredriksberg: http://trafik.systradigital.com/Frederiksberg_ng
Kontaktperson: Johan Hartnack
Telefon: 52519357
E-mail: jhartnack@systra.com
Hjemmeside: https://www.systra.com/denmark
Ny release af Nordiq WebGIS
Nordiq Group har nu udgivet en ny større release af Nordiq WebGIS. Releasen indeholder mange nyheder så som:
• Nye forbedrede tegneværktøjer til høringsliste og konfliktsøgning
• Selvstændig signaturforklaring
• Indlejrede kort og liste
• Interaktiv signaturforklaring
• Integration til ArcGIS-services
• Nye administrationsmuligheder og meget mere. Den nye version er allerede ved at blive installeret hos vores kunder.
Nordiq WebGIS bygger blandt andet på Open Source WebGIS-platformen MapStore (fra vores partner Geosolutions). Flere af nyhederne og forbedringerne kommer således fra udviklingen på MapStore. Dette er en stor styrke, da der er mange med om udviklingen, og det kommer alle kunder til gavn.
I må endelig kontakte os, hvis I vil høre nærmere.
Kontaktperson: Morten Blemmer
Telefon: 3126 7198
E-mail: mtb@nordiq-group.dk
Hjemmeside: https://www.nordiq-group.dk
Tilmeld
dig temadag – og få ny viden, du kan bruge med det samme
Arbejder du med geodata i forsyningsbranchen? Så er vores temadage ’Scanning og geodata’ skræddersyet til dig.
Vi viser dig, hvordan du kan optimere dit arbejde med geodata, scanning og 3D-teknologi og få mest muligt ud af de nyeste digitale værktøjer. Vores WebGIS-løsning Map Connect får også fokus på temadagen.
Vi deler viden, der hjælper dig med at forstå og anvende de nyeste muligheder inden for nuværende og fremtidig teknologi. Vi afholder temadag i Vejle d. 5. maj og i Viborg d. 12. maj. Begge dage kl. 9.30-15.00.
Tilmeld dig og læs mere på vores hjemmeside: geopartner.dk/events
Ses vi?
Kontaktperson: Lars Klindt
Telefon: 28581660
E-mail: lkm@geopartner.dk
Hjemmeside: https://www.Geopartner.dk
Drone-assistance
I NIRAS Mapping & GIS afdeling (MAGI) har vi her i foråret styrket vores team med to nyansættelser, begge meget erfarne dronespecialister, der nu indgår i vores kompetencecenter inden for droneoperationer. I NIRAS er vi mere end 20 dronepiloter fordelt på kontorerne i Allerød, Aarhus og Aalborg.
2024 var et rekordår for NIRAS med mere end 1700 registrerede droneflyvninger (i alt 550 luftbårne timer) med mange forskellige sensorer til opmåling og inspektion, herunder f.eks. terrænmodeller til jordbalancer, bygningsinspektioner, lækagesporing med termisk kamera og opmåling over og under vand.
Sig til, hvis I som kommune, styrelse m.m. har behov for assistance, også i det tilfælde, hvor I selv har droner, men har knaphed på ressourcer eller skal have hjælp til specialopgaver, som kræver særligt udstyr eller særlige tilladelser.
Bæredygtig byudvikling kræver løsninger, der kombinerer overblik, fleksibilitet og data.
Hos Rambøll bruger vi 3D-scenariemodellering i GIS til at understøtte smartere beslutninger i byplanlægning. Med vores adaptive 3D-modeller kan brugeren hurtigt skabe og sammenligne udviklingsscenarier – med øjeblikkelig feedback på nøgleparametre som byggeomkostninger, bygningens fysiske parametre, CO2-aftryk, vedligeholdelse og DGNBcertificering. Det gør det muligt at afveje alternativer tidligt i processen og justere designet, mens man ser effekten på KPI’er.
Modellen automatiserer også rapportering og visualisering, hvilket sparer tid, styrker kommunikationen og letter godkendelser. Med scenariemodellering får du et effektivt redskab til at træffe bedre, hurtigere og mere bæredygtige valg.
Kontakt os for demo eller en uforpligtende sparring.
Kontaktperson: Aleksander A. Stysiak
Telefon: 60 36 16 43
E-mail: alsk@ramboll.dk
Hjemmeside: https://tiny.cc/Ramboll3D
Dansk Esri Konference 2025 og 3DISE
Kortomatic udstiller på Dansk Esri Konference 2025 i Odense 13. og 14. maj. Kig forbi til en snak om fotogrammetri fra droner og fly - og se eksempler på ortofotos og 3D-modeller fra hele Danmark.
Vi er også frisk hjemvendt fra 3DISE i Prag med nyeste viden om 3D rekonstruktion, spatial computing og ikke mindst, hvordan gaussian splatting snart finder vej fra forskning til praktisk anvendelse
HUSK - Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos og 3D-modeller med kort varsel.
Kontaktperson: Hans Hansen
Telefon: 70 26 94 26
E-mail: hans@kortomatic.com
Hjemmeside: kortomatic.com
Vær med til at forme udstillingen
på Kortdage 2025
Vil du som udstiller gerne have en stand på Kortdage 2025 i Aalborg den 12.-14. november?
Så vær klar ved tasterne torsdag, den 15. maj 2024 klokken 10.00, hvor vi åbner for salget af stande efter først til mølle-princippet.
