TEMA
Den Grønne Trepart
INDHOLD
GEOFORUM
Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Geoforum Danmark
Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75
ISSN 1602-4435
Redaktør og grafiker
Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk
Trykkeri
KLS PurePrint A/S
Oplag: 1.250
Forsideillustration
Det danske landskab, som vi kender det, udvikles under den Den Grønne Trepart.
Kommende numre
Deadline
Nr. 266 15. august 2025
Nr. 267 15. september 2025
Nr. 268 6. oktober 2025
Nr. 269 17. november 2025
Annoncer i bladet
Se annoncepriser på https://geoforum.dk/annonce
AKTIVITETER I GEOFORUM
AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE
1.6. GEOFORUM nr. 265 udkommer – Tema: Den Grønne Trepart
3.6. Bestyrelsesmøde i GI Norden - Jesper Skovdal deltager for Geoforum
3.6. Op i højden – rundvisning på Aarhus Ø, Arrangementsudvalg Vest, Aarhus
4.6. ICA online statusmøde - Lise Schrøder deltager for Geoforum
10.6. Møde mellem SGAV, DMP og Geoforum om arbejdet med arealudpegning 11.6. Møde i Kortdagsudvalget 2025 – København og virtuelt
12.6. Klimatilpasning i Zoologisk Have, Arrangementsudvalg Øst, Frederiksberg
12.6. Branchekonference om fremtidens kort- og landmålingsteknikere – København
13.6. Tidsfrist for fagfællebedømte artikler til Perspektiv-udgivelse om Grøn Trepart
16.6. Virtuelt møde i Perspektiv-redaktionen
17.6. Virtuelt møde i Geoforums Grunddataudvalg
17.6. LER-følgegruppemøde – Bjarke Korsager og Lars Klindt deltager for Geoforum
17.6. Webinar om GraphQL og Datafordeleren – Kompetenceudvalget
19.6. Møde i Geoforums leverandørnetværk – København
27.6. Besked om godkendte abstracts til Kortdage 2025
2.7. Kontaktmøde mellem KDS og Geoforum
2.7. Publicering af foreløbigt program for Kortdage 2025
Juli Sommerferie og lav bemanding i Geoforums sekretariat
1.8. Tidsfrist for færdige abstracts til Kortdage 2025
13.8. Møde i Standardiseringsudvalget – København og virtuelt
14.8. Tilmelding til Kortdage 2025 åbner
15.8. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 266
20.8. Møde i Kortdagsudvalget 2025 – København og virtuelt
22.8. Tidsfrist for artikler (uden bedømmelse) til Perspektiv-udgivelse om Grøn Trepart
26.8. Tur i grænseinspektionens
26.8. Kursus i
Arrangementsudvalg
LEDER
Den Grønne Trepart
AF CHRISTIAN HOLMEGAARD MOSSING, GEOFORUMS PRÆSIDENT
Da jeg var på sommerferie sidste år med min familie, besøgte vi nogle venner i Holland. Sammen med vores venner cyklede vi gennem landskabet af frodige marker, floder, dæmninger og drængrøfte, mens jeg med stor entusiasme fortalte om den netop vedtagne grønne trepart hjemme i Danmark. Vores venner sagde, at de havde meget svært ved at forestille sig, at noget tilsvarende kunne ske i Holland, fordi parterne traditionelt stod i et stærkt modsætningsforhold. Det fik mig til at indse, at det faktisk er ret skelsættende, hvad vi har besluttet i Danmark, for Holland er ellers et land, vi ofte måler os med, når det gælder digitalisering, bæredygtighed og demokratiske processer.
Nu står vi så her i det første år, hvor den grønne trepart skal stå sin første prøve med arealomlægningsplanerne og de første udpegninger. Der er ingen tvivl om, at de store prøvelser står længere nede af vejen, når planerne skal formuleres som konkrete projekter, men det er nu, at grundstenene bliver lagt.
Vi er heldigvis rigtig godt forberedt, selv om processen kan virke hæsblæsende – særligt for kommunerne, der skal arbejde sammen inden for de forskellige vandoplande. Der er nemlig hjælp at hente på datasiden, værktøjssiden og processiden.
I dette nummer af GEOFORUM får du et godt indblik i, hvordan de forskellige institutioner og organisationer understøtter processen og sikrer den kritiske dialog og videndeling, der er så nødvendig, for vi har ikke prøvet dette før.
Fra historiske kort kan vi lære meget om, hvordan vores landskab så ud, før vi for alvor omdannede det til landbrug, ligesom vi får indikationer på, hvor den naturligt næringsrige jord findes. Der lægges også op til inddragelse af de lokale interessenter og lodsejere, ligesom der overvejes værktøjer, der kortlægger incitamenter for at lette beslutningerne. Jeg synes derfor, at det er virkelig opløftende at se idérigdommen og virkelysten fra alle parter i processen, og jeg er derfor fortsat behersket optimistisk om, at vi lykkes med den forestående nødvendige arealomlægning.
Under hele denne proces, både i år og i de kommende mange år, står geodata og kortværktøjer som fundamentet under visualiseringer, analyser og beslutninger. Det er derfor med en vis stolthed og ydmyghed, at vi i Geodatabranchen skal omfavne dette historiske øjeblik, som vil forandre det landskab, som vores børnebørn vil vokse op i.
God læselyst!
Temanummer
Dette temanummer af GEOFORUM omhandler årets store indsats med GIS og geodata – Den Grønne Trepart. Vi indleder med nyttige, historiske kort fra 1700-tallets oprindelige danske landskab, der kan give inspiration til de landskabstyper, som vi i dag gerne vil have flere af. Derpå ser vi nærmere på den IT-understøttelse, som kommunerne benytter som fælles indgang til prioritering af den grønne arealomlægning ud fra ASK-projektet, via
Synergikortet for at ende i MARS-systemet til det store overblik. Vi ser nærmere på anvendelse af kort i landbrugernes overvejelser, og endelig kan man lade sig inspirere af to andre tilgange til prioritering af det danske landskab.
Til september dykker vi ned i byudvikling og 3D. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.
Nyttig, historisk viden til Den Grønne Trepart
Den ofte brugte frase om: ”De gode gamle dage” er lidt af en myte og lidt af en misforståelse. Forholdene i dag er på mange måde bedre end tidligere. Men når det er sagt, så bør vi alle have i baghovedet, at vi plukvis kan lære af historien. Det gælder også i forhold til Den Grønne Trepart.
AF PEDER DAM, MUSEUM ODENSE
Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt med vores muligheder og vores behov i dag at genskabe landskaberne præcis, som de så ud tidligere. Men vi må anerkende, at de gamle bønder havde nogle færdigheder, som vi nogle gange kan lære noget af. Det gælder fx, hvordan bønderne tilpassede sig landskabet, topografien og vådbundsområderne uden at dræne og tørlægge. Hvordan bønderne drev landbrug uden tilførsel af større næringsmængder fra handelsgødning og fra store husdyrhold. Hvordan bønderne differentierede landbrugsdriften efter, hvor jorderne var særligt egnede eller mindre egnede til agerbrug. Og hvordan der var mange landskaber, der var, hvad vi i dag vil betegne som, multifunktionelle.
Den første pointe er derfor her, at nogle af de forhold og nogle af de landskabstyper, som vi i dag gerne vil have flere af, faktisk fandtes mange steder for 200-300 år siden. Det er derfor oplagt at lade sig inspirere af det historiske landskab både i forhold til hvordan – og til hvor, nye naturområder kan skabes. Den næste pointe, hvilket vil fylde herunder, er, at den nemmeste og hurtigste måde til at få denne indsigt er ved at se på historiske kort.
De bedste historiske kort til dette er såkaldte udskiftningskort og original-1-kort fra slutningen af 1700-tallet og de første år af 1800-tallet. For en mere fyldestgørende beskrivelse af kortene må henvises til bogen: Kort som kilde1. Her skal det kun fremhæves, at kortene er meget detaljerede (1:4.000), samt at de har den store fordel, at de viser landskabet lige før eller i hvert fald lige omkring landboreformerne og udskiftningerne ca. 1800, der i høj grad kickstartede de store ændringer og opdyrkninger, der kom til at dominere 1800-tallet.
Historiske kort og historiske arealanvendelser Den første og mest oplagte mulighed for at bruge historiske kort er ved projekter, hvor der ønskes at genskabe vådbundsområder, se figur 1. Da topografien og højdeforskellene stort set ikke har ændret sig de sidste 200-300 år, og da dræning, inddæmning og kunstig tørlægning stort set ikke var påbegyndt før 1800-tallet, er det egentlig bare at se på de nævnte kort for at vurdere, hvordan landskabet ville komme til at se ud igen, hvis man frakoblede de kunstige4
1 Peter Korsgaard (2006): Kort som kilde – en håndbog om historiske kort og deres anvendelse. https://slaegtsbibliotek.dk/927637.pdf
Figur 2. Blanding af tørre græsningsarealer og skov samt lidt mose ved Balle øst for Vordingborg 1772 (©GST).
Figur 1. Lumby Torp nord for Odense 1794 (©GST) og 2024 (©KDS). Med grønt er fremhævet engareal, hvor der løb en å igennem. Landskabet er i dag helt drænet og opdyrket.
dræn samt fjernede andre kunstige anlæg, der leder vand væk. Så simpelt er det selvfølgelig ikke altid. Enkelte steder kan der være terrænreguleret, og hvor moser, søer og fjorde har været kunstigst tørlagt og pløjet gennem mange år, vil det gamle organiske materiale i jorden formulde, og terrænet vil falde.
På tørbundsjorder, fx tidligere skove, heder, agerarealer og tørre græsningsarealer, var arealanvendelse ikke bundet så tæt og direkte til det fysiske landskab. Ganske vist blev naturligt gode jorder historisk set mest benyttet til agerbrug, mens dårligere jorder oftere blev benyttet til græsning. Men i modsætning til lavbundsarealer, der nødvendigvis lå fast hen som enge, moser og søer, kunne arealanvendelsen på tørbundsjorder godt skifte langsomt over tid. Og desuden gled de tørre arealanvendelser ofte sammen før 1800-tallet.
Mange skove blev benyttet som græsningsarealer ved de mange skovlysninger2, mens permanente græsningsarealer som fx overdrev ofte havde spredt trævækst, se figur 2. Sådanne komplekse og varierede landskaber kan være svære at genskabe præcist, som de var engang, og det er vel næppe heller nødvendigt eller hensigtsmæssigt at genskabe disse præcist, som de var. Men man kan jo godt blive inspireret af nogle af landskaberne, særligt græsningsoverdrev med spredt skovvækst, der ofte giver både fantastiske landskabsoplevelser for mennesker samt en rig biodiversitet.
Er arealet egnet til landbrug?
Tredje og sidste anvendelse af de historiske kort i forhold til arealomlægninger under Den Grønne Trepart er på flere måder den mest komplekse. Kortene og andre historiske kilder3 viser, at nogle områder fra naturens side var langt mere egnede til landbrug end andre, se figur 3. Før store dyrehold og før handelsgødning var der mangel på næringsstoffer ved de danske jordbrug, hvilket over mange århundreder havde medført, at de bedste jorder blev brugt mest og sat højest i skatteværdi, hvilket bl.a. ses på original-1-kort. Her er de højeste såkaldte bonitetstal 24 for den bedste jord, mens 0 angiver helt værdiløs jord.
Hvad, der er en god landbrugsjord, var og er dog kompleks, både fordi, at jorden gennem mergling og gødning i nogen grad er blevet ændret, og fordi
vores muligheder i dag er andre end for godt 200 år siden. Dette er ikke stedet til en større diskussion om dette, men jeg så gerne, at det blev en del af debatten, at nogle egne og nogle lokalområder er mere oplagte til landbrug. Hvor næringsstofferne hurtigere siver væk fra rodzonen, og jorderne derfor oftere er næringsfattige, er naturområder mere oplagt set fra et samfundsmæssigt perspektiv. Her kan de historiske kort og kilder også hjælpe.
Figur 3. Klassisk sandholdig, vestjysk hedeegn ved Grindsted 1798 (©GST). De lave boniteter/jordværdier er skrevet med lidt utydelig rødt skrift: 8-12 ved engene mod nord, maks. 4 ved agrene i midten og kun 1/16 ved heden mod syd.
2 Peder Dam (2021): Gamle og nye skove. Geoforum Perspektiv nr. 38. https://doi.org/10.5278/ojs.perspektiv.v20i38.6597
3 Peder Dam (2025): Bæredygtighed i dansk landbrug ca. 1100-1800? Landbohistorisk Tidsskrift. https://tidsskrift.dk/landbohist/article/view/156958/199298
Geofokus
WebGIS til smartere dataanalyser og effektive arbejdsgange
Geofokus er et brugervenligt, stabilt og nutidigt WebGIS, der udnytter værdien af geodata i forretningsprocesser, hvor GIS er omdrejningspunktet for sagsbehandling og analyser. Med Geofokus bliver det muligt at udnytte data effektivt i analyser og sagsbehandling og at tilføre geospatial værdi til organisationens arbejdsgange. Geofokus er et omkostningseffektivt koncept der nemt kan skaleres op eller ned alt efter organisationens behov, hvilket gør det velegnet til både små og store projekter og sagsbehandling.
Geofokus anvendes til
• Plan- og byudvikling
• Miljøovervågning
• Borgerinddragelse og offentlig information
• Forsyningsadministration
• Ledningsdokumentation
• Drift og vedligehold
• Administration af infrastruktur
Vil du høre mere om Geofokus, så læs her. Du er også velkommen til at booke et møde. geoinfo.dk
Hvorfor vælge Geofokus
Geofokus er baseret på fremtidssikret teknologi.
Med Geofokus får du et omkostningseffektivt koncept der nemt kan skaleres op eller ned alt efter organisationens behov, hvilket gør det velegnet til både små og store projekter og sagsbehandling.
Vores team af dedikerede GIS-eksperter i Leveranceteamet videreudvikler løbende Geofokus, ud fra jeres behov og branchens krav.
Vores Supporteam er et erfarent hold af GIS-eksperter, som er klar til at svare på jeres spørgsmål om Geofokus.
Har jeres virksomhed brug for uddannelse i Geofokus, har vi et endagskursus i administration og flere online-kurser for brugerne.
MARS: En fælles indgang til Danmarks Grønne Arealomlægning
Danmark står midt i en historisk stor arealomlægning, hvor lokale treparter skal omsætte nationale mål til konkrete omlægningsplaner. MARS er det fælles digitale fundament, der samler data og skaber en ensartet metode til planlægning, ansøgning og opfølgning.
AF ISABELLA THEODORSEN, STYRELSEN FOR GRØN AREALOMLÆGNING OG VANDMILJØ (SGAV)
Danmark står over for den største arealomlægning i nyere tid. Inden udgangen af 2025 skal der udarbejdes fuldt dækkende omlægningsplaner, der viser vejen til at indfri det nationale kvælsto fi ndsatsbehov, målet for udtagning af lavbundsarealer og skovrejsning. Omlægningen skal både forbedre vandmiljøet, mindske klimabelastningen og samtidig give mere plads til naturen – hvilket styrker biodiversiteten og beskytter drikkevandet.
De nationale mål er ambitiøse: Kvælstofudledningen skal reduceres med ca. 13.000 ton, og landbrugets arealanvendelse skal omlægges markant. Der skal udtages 140.000 ha lavbundsjord inkl. randarealer og plantes 250.000 ha skov. Det bliver en synlig forandring i det danske landskab. Alt dette skal realiseres gennem frivillige og lokalt forankrede processer, hvor kommuner og lodsejere spiller en central rolle.
De lokale treparter skal finde vejen frem Opgaven med at omsætte de nationale mål til lokal handling er forankret i 23 lokale treparter. Hver trepart består af nøgleaktører med forbindelse til de lokale behov og perspektiver; kommunale repræsentanter, lokale landbrugs- og naturorganisationer samt Naturstyrelsen. Kommunerne har en central rolle – ikke bare som myndighed, men som drivkraft for det fælles arbejde i tæt samarbejde med organisationer og lodsejere.
De lokale treparter skal udarbejde de 23 omlægningsplaner, der skal principvedtages i kommunalbestyrelserne ved årets udgang. Omlægningsplanerne er dynamiske og vil efter 2025 løbende skulle opdateres – nye projekter kan tilføjes, og eksisterende skitseprojekter kan erstattes med nye initiativer.
Faktaboks: De nationale mål for arealomlægning
250.000 ha - Skovrejsning
140.000 ha - Udtagning af lavbundsjord ca. 13.000 ton - Kvælstofreduktion
MARS: Et fælles digitalt fundament
For at understøtte det lokale planlægningsarbejde har vi i SGAV udviklet MARS – Multifunktionel
Arealregistrering. MARS er en digital platform, hvor omlægningsplanerne skal udarbejdes, og fungerer som et værktøj, hvor de lokale treparter kan tegne, analysere og planlægge projekter direkte på kort. Målet er at samle data, fremme samarbejde og sikre, at planerne bidrager til at opfylde de nationale mål.
MARS samler information om arealbaserede indsatser inden for kvælstofreduktion, udtagning af lavbundsjord og skovrejsning, og bygger på fire moduler, se figur 1.
Omlægningsplanerne i MARS
Når alle bruger samme platform og har adgang til det samme data, er MARS med til at sikre, at det bliver nemmere at samarbejde og træffe beslutninger på et informeret grundlag. Platformen understøtter dynamisk planlægning og opdateres løbende i takt med, at projekter får tilsagn til forundersøgelse, etablering eller er anlagte.
Omlægningsplanerne skal udarbejdes i Planlægningsmodulet, som er bygget op om de 37 hydrologiske kystvandgrupper. En kystvandgruppe er et geografisk område, hvor vand fra oplandet ledes ud i samme kystvandområde. Denne opbygning gør det muligt at følge, hvordan
- Screening: Alle kan indtegne et projektområde og få arealet screenet for relevante overlap samt få vurderet effekten. Herfra kan man dele linket eller downloade projektarealet som en fil.
- Ansøgning: Her kan lodsejere, kommuner og Naturstyrelsen tegne projekter ind og nemt blive guidet videre til at søge tilskud.
- Status: Hvis man vil følge med i, hvor langt Danmark er i at nå målene i den Grønne Trepartsaftale, kan man hurtigt få et overblik i Statusmodulet. Her samles information om projekter, der har fået tilsagn til forundersøgelse, etablering, eller som allerede er anlagt. Man kan følge fremdriften i indsatserne både på landsplan og lokalt.
- Planlægning: Her laver de lokale treparter og kommuner deres omlægningsplaner. Planen består af allerede ansøgte projekter med tilsagn, samt de skitseprojekter, som der tegnes ind. Ligesom i screeningsmodulet, bliver der lavet en screening og effektberegning for skitseprojekterne. Dette modul er målrettet de lokale treparters arbejde med omlægningsplanerne og kræver login.
planerne bidrager til at opfylde målene for kvælstofreduktion – målt efter den metode, der anvendes i vandplanlægningen.
I Planlægningsmodulet samles al den nødvendige information, som kommunerne skal bruge. Man kan bl.a. se kvælstofindsatsbehovet og følge med i, hvor langt ens plan er i forhold til at indfri målene. Omlægningsplanen består både af allerede ansøgte projekter og det, der kaldes ”skitseprojekter”, som er forslag fra de lokale treparter til områder, hvor der potentielt kan gennemføres et projekt.
Udsnit fra MARS’ Planlægningsmodul, hvor de lokale treparter løbende kan følge, hvor meget deres omlægningsplaner bidrager med.
Disse skitser kan have forskellige grader af modenhed alt efter, hvor langt man er i dialogen med lodsejerne.
Når man indtegner et skitseprojekt, kan MARS lave en screening, hvor der gives information om overlap med fx biodiversitet, eller om projektet placeres på et fredet område som en gravhøj. Information, der er nyttig at få stillet til rådighed i planlægningsarbejdet.
Derudover beregner MARS automatisk effekten fordelt på kvælstof-, lavbunds- og skovrejsningsindsatsen på baggrund af valgt tilskudsordning. Dermed kan man løbende følge med i, hvordan projekterne bidrager til at opnå målsætningerne.
Den lokale forankring er afgørende
For at Danmark skal lykkes med den historisk store arealomlægning, kræver det en ny form for samarbejde og planlægning. Med MARS som fælles platform og de lokale treparter som drivkræfter, er rammerne sat. Nu handler det om at fylde dem med indhold, engagement og konkrete projekter.
Du kan selv følge med på mars.sgav.dk.
Figur 1. Baseret på fire moduler samler MARS
ASK – Arealer Synergier Kort
- Fælles kort til kommunernes arealkabaler
Som plan- og forvaltningsmyndighed spiller kommunerne en vigtig rolle ift. den store arealkabale – i dialog og samspil med en bred skare af interessenter fra myndigheder til borgere. Projekt ASK klæder kommunerne på til at vise arealsynergier gennem dataunderstøttelse samt til at opbygge en platform for dialogen i bestræbelserne på at skabe en bæredygtig arealudvikling i Danmark.
Teknologirådet påpegede allerede i 2017, at der var planer for 140 % af Danmarks areal. Trykket på de mange arealinteresser er nu blot blevet endnu større: CO2, klima, vedvarende energi, grundvandsbeskyttelse, vandmiljø, natur, friluftsliv, by- og erhvervsudvikling, Grøn Trepart mm.
Hvor placerer ASK sig i mængden af initiativer i Grøn Trepart?
Grøn Trepart har fokus på udtagning af lavbundsjord fra landbrugsdrift, forbedring af vandområder og skovrejsning. MARS er systemet, hvori omlægningsprojekter skal registreres og give overblik over, om de planlagte projekter opfylder de samlede målsætninger for hele Danmark.
Den kommunale planlægning kan ikke udelade eksistensen af de øvrige arealinteresser som fx grundvandsbeskyttelse, klima, VE, by- og erhvervsudvikling og rekreative formål. ASK medtager alle de relevante arealinteresser, som en kommune administrerer. Derfor er ASK helhedsorienterede analyser, som kan anvendes uafhængig af Grøn Trepart.
I ASK-projektet 1) deler kommunerne viden, så de kommuner, der har gjort noget, deler med de
øvrige kommuner. Det betyder, at ASK også 2) hjælper til, at alle kommuner har mulighed for at lære om metoder, data og principper, så de har kompetencer til at udføre helhedsorienteret arealanalyse ud fra lokale behov i egen kommune. Derfor er ASK både kommunikation, læringsworkshops og videndeling om kommunernes arbejde med GIS-analyser ifm. Grøn Trepart – både med et kort- og langsigtet perspektiv.
I ASK-forløbet er der udviklet værktøjer og over sigter, der hjælper kommunerne i arbejdet med arealinteresser. Konkret kan kommunerne benytte sig af de to værktøjer: ”Skydeskiver” og ”Dataskemaer”. Skydeskiverne hjælper med at udvælge de væsentlige arealinteresser i hver kommune. I dataskemaerne beskrives analyser og data, og endelig indeholder ASK-grundmodellen en samlet pakke med analyseeksempler og tilhørende data, som kommunerne kan bruge som afsæt for deres egen synergianalyse, se figur 1.
Kommunernes opgave inden registrering i MARS ASK har fokus på at understøtte kommunernes opgave ved at tilbyde et overblik over hvilke arealinteresser, der kan ligge til grund for placering af omlægningsprojekter, samt hvordan
AF LENNART CHRISTOFFERSEN, KL
forskellige hensyn kan vægtes i den enkelte kommune inden registrering af planer i MARS.
Den første liste med omlægningsprojekter skal principgodkendes i kommunerne, inden de endeligt vedtages i de lokale treparter inden den 31. dec. 2025. I denne proces registreres projekterne i MARS-systemet. Pga. denne proces er de fleste ASK-aktiviteter p.t. målrettet kommunernes medarbejdere.
Workshops i samarbejde med kortsamarbejderne/FOSAKO
Vi inviterede alle kommunerne til fire workshops. Det var en god model, og det har helt sikkert været medvirkende til, at interessen har være så stor, idet der ved workshopbordene i alt befandt sig over 200 deltagere fra 79 kommuner – med næsten lige mange fag- og GIS-medarbejdere.
Så mange fagligheder samlet i maskinrummet på én gang giver energi og resultater. Det er samarbejdet mellem fagmedarbejderne i regi af grøn trepart og GIS-medarbejderne i den enkelte kommune, der fører til de gode arealanalyser med det relevante indhold.
Dialogforum for kommuner
På KLs dialogportal har vi oprettet en gruppe, hvor alt handler om ASK. Her skriver vi nyheder til de kommunale projektdeltagere, og vi lægger her forslag til metoder, data og afstemninger om projektet. Kommunerne kan også både kommentere og selv lægge nyheder ind.
En kommune delte et FME-script på denne måde, hvilket var genialt for vidensdelingen, som vi
ønsker at fremme på denne måde. Vi er nu knap 200 medlemmer i dialogforum for kommuner, og der kommer hele tiden nye til.
Fredags-webinarer for kommuner
Sidste fredag i hver måned afholder ASK-projektet et webinar på halvanden time. Efter en indledende statusmåling på kommunernes arbejde sættes fokus på månedens tema, som skifter efter ønske fra kommunerne. Vi har delt viden om Synergikort, Grøn Trepart og synergi med ASK, kommuners egne eksempler på synergianalyser og verifikation af ASK grundmodellen. 275 kommunale fagfolk er blevet inviteret, og 100-200 har deltaget hver gang.
Hvad er det næste?
ASK grundmodellen indeholder 17 arealinteresser med i alt ca. 150 datalag. Det er bruttolisten med alle input fra de deltagende kommuner plus nogle ekstra lag, som er kommet ind på listerne ad andre veje. Nogle datalag går igen i analyserne af flere arealinteresser, så reelt indgår færre datalag. Alle datalag er offentligt tilgængelige, og langt de fleste kan hentes via Danmarks Arealinformation i Danmarks Miljøportal (DMP).
ASK grundmodellen offentliggøres i første omgang på dialogportalen, hvor kommunerne har adgang. I den kommende tid bliver den forbedret af kommunerne. Siden vil de 17 arealinteresser og de udvalgte datalag komme til at ligge i DMP og på projektsiden på kl.dk. Her kan borgere, virksomheder, arealinteressenter og samfundet i øvrigt gratis og frit tilgå dem. ASK er velvilligt finansieret af 15. Juni Fonden.
Figur 1. Med input fra FOSAKO-workshops er der for hver af 17 arealinteresser lavet oversigter over relevante datasæt.
Synergikort: Et fællesoffentligt værktøj til arealomlægning under den grønne trepart
Et kommende digitalt værktøj til arealplanlægning gør det muligt at vægte forskellige datasæt på tværs af arealinteresser og skabe synergikort. Værktøjet kan danne grundlag for beslutninger og dialog – både mellem politikere og fagfolk, på tværs af fagområder internt i kommunen og med andre interessenter, som er berørt af omlægningsplanerne.
AF INGA MARIE GALLØE, DANMARKS MILJØPORTAL (DMP)
Synergikortet bygger videre på viden og metodik fra projektet: ”Arealer Synergi Kort” (ASK), som KL har skrevet om i denne udgave af GEOFORUM. ASK har fokus på at kortlægge hvilke datasæt, kommunerne med fordel kan anvende, når de vil prioritere arealer på baggrund af forskellige hensyn – fx biodiversitet, grundvand eller skovrejsning.
Det digitale værktøj til arealplanlægning udvikles i regi af DMP. Synergikortet lanceres som prototype i sommeren 2025, og det bliver en vigtig brik i at gøre det nemmere at implementere den grønne trepartsaftale.
Arealplanlægning med data i centrum Kommunerne spiller en central rolle i den forestående arealomlægning, hvor 140.000 hektar skal udtages som lavbundsområder, og 250.000 hektar skal omdannes til skov. Hvordan finder man de mest egnede områder til fx skovrejsning, vådområder eller vedvarende energi – samtidig med, at der tages hensyn til drikkevandsinteresser, biodiversitet og rekreative formål?
Det er netop her, det digitale værktøj, Synergikort, kommer i spil. Det er et multikriterieværktøj, hvor brugeren kan vægte forskellige datasæt op mod hinanden og generere visuelle kort, der viser hvilke arealer, der er mest egnede til omlægning – baseret på lokale prioriteringer.
Fra datakogebog til beslutningsværktøj
Man kan sige, at ASK fungerer som en kogebog for data – og at Synergikortet er det værktøj, hvor opskrifterne kan prøves af uden, at man skal være GIS-ekspert.
Synergikortet udnytter denne viden, og giver brugeren mulighed for at vægte data interaktivt via intuitive ”sliders” og generere synergikort med farvekoder: Grøn for bedst egnet, gul for middel og rød for mindst egnet, se figur 1.
Gør faglige data forståelige – også uden GIS-ekspertise I dag arbejder kommunerne med egne GISløsninger og lokale metoder. Det kræver stor teknisk indsigt, hvilket kan udfordre formidlingen af analyseresultater til politikere og borgere. Samtidig er det svært for fagpersoner at gå i gang med opgaven på egen hånd, uden at skulle involvere deres GIS-afdeling.
Synergikortet er designet til at kunne anvendes af fagpersoner på tværs af forvaltningen – også dem uden GIS-baggrund, så man hurtigere kan komme i gang og få en dialog på tværs af fagligheder. Det kan dermed lette arbejdet for kommunens GIS-specialister og samtidig styrke den tværfaglige dialog. Værktøjet gør det lettere at skabe en fælles forståelse for prioriteringer og understøtter både faglig indsigt og politisk beslutningstagning.
Mulitikriterieanalysen kan foretages iterativt –dvs., at værktøjet giver mulighed for at justere og eksperimentere med forskellige vægtninger af datasæt. Ved hjælp af enkle skydeknapper (sliders) kan brugeren afprøve, hvordan ændringer i prioriteringer – fx mere fokus på drikkevand eller biodiversitet – påvirker hvilke arealer, der fremstår som mest egnede til omlægning. På den måde kan brugeren finde det datamæssige grundlag, der bedst matcher de lokale mål og hensyn.
ASK, Limfjordsrådet og TRANSFORM
Synergikortet udvikles af Danmarks Miljøportal i tæt samarbejde med Limfjordsrådet, KL’s ASK-projekt og forskningsprojektet TRANSFORM.
ASK har udviklet metoder til at identificere relevante datasæt, og vejleder kommunerne i, hvordan de kan anvendes i praksis. Limfjordsrådet bidrager med cases og erfaringer fra bl.a. koordineringen af miljøindsatsen i Limfjordsområdet, hvor hensyn som kvælstofreduktion, naturgenopretning og drikkevandsbeskyttelse skal tænkes sammen på tværs af de 18 kommuner, der grænser op til Limfjorden. Det tværfaglige forsknings- og innovationsprojekt, TRANSFORM, skal understøtte Den Grønne Treparts mål for en bæredygtig transformation af det danske landskab.
Hvad kan man forvente i 2025?
Den første prototype af Synergikort lanceres i sommeren 2025. Den vil i den første version indeholde et begrænset udvalg af datasæt og grundlæggende funktioner til multikriterievægtning. Projektet er finansieret med kr. 2 mio., og der arbejdes på at rejse yderligere midler til at udvikle funktioner som optimeringsanalyse og eksport af PDF-rapporter samt en udvidelse af kataloget af datasæt, der kan anvendes i analysen.
Fremtidens arealplanlægning
Grøn Trepart kræver, at kommunerne konkret kan udpege de arealer, der skal omlægges. Det stiller store krav til datagrundlag, gennemsigtighed og
Figur 1. Røde, gule og grønne zoner ses på et kort, hvor de grønne er de bedst egnede til arealomlægning ud fra brugerens givne præferencer. Kortet er et tegnet eksempel.
lokal forankring. Synergikortet er tænkt som et digitalt fundament, der gør komplekse datasammenhænge forståelige og anvendelige – ikke bare i 2025, men i mange år frem.
Værktøjet udvikles desuden som en fleksibel komponent, der på langt sigt vil kunne integreres i andre systemer. Det betyder, at man fremadrettet også vil kunne bruge det til andre typer planlægningsopgaver – fx udpegning af egnede områder til vedvarende energi eller klimatilpasningsprojekter, hvor der også er behov for at vægte data på tværs af interesser.
Faktaboks om Synergikort
• Systemtype: Digitalt multikriterieværktøj
• Udvikler: Danmarks Miljøportal i samarbejde med KL/ASK, Limfjordsrådet og TRANSFORM
• Formål: At understøtte kommunal planlægning og Grøn Trepart ved at vægte datasæt og generere potentialekort
• Prototype klar: Sommeren 2025
• Funktioner i første version: Begrænset udvalg af datasæt og vægtning via brugergrænseflade
• Målgruppe: Kommunale planlæggere, miljøsagsbehandlere og politiske beslutningstagere
• Fordele: Overblik over bedst egnede arealer, politisk forståelse, øget transparens og tværfaglig dialog
Geodata giver landmanden overblik i den grønne omstilling
Med aftalen om Grønt Danmark og målet om at udtage op mod 140.000 hektar lavbundsjord og etablere 250.000 hektar ny skov frem mod 2045, står landbruget over for at skulle træffe store beslutninger. Det stiller nye krav til både overblik og prioritering – ikke mindst for de landmænd, der skal tage stilling til udtagning eller omlægning.
AF KARSTEN DOLLERUP MØLLER, SEGES INNOVATION
Ved hjælp af kort og analyser baseret på fællesoffentlige og landbrugsspecifikke data bliver landmænd og rådgivere bedre rustet til at skabe overblik og vurdere konsekvenser og muligheder – fra landbrugsproduktion til kvælstofreduktion, klima og biodiversitet.
Målene for udtagning af lavbundsjord og skovrejsning i Grønt Danmark udgør den mest omfattende arealomlægning i nyere tid. Ved at kombinere landbrugs- og ejendomsdata med oplysninger om jordbundsforhold, hydrologi, planforhold og biodiversitet kan der skabes et mere nuanceret overblik over både muligheder og konsekvenser, der bidrager til, at beslutninger kan træffes på et oplyst grundlag – både i forhold til produktion, økonomi og ikke mindst fremtidsperspektiver.
Udtagningskonsulenterne som bindeled og beslutningsstøtte Ordningen for udtagningskonsulenter blev etableret som en del af Landbrugsstyrelsens kvælstofindsats i 2017. Den har til formål at fungere som det landbrugsfaglige bindeled mellem lodsejere, kommuner, staten og øvrige aktører i planlægnings- og udtagningsprocessen. Rollen kræver faglig indsigt, lokalkendskab og en evne til at facilitere og formidle inden for et komplekst landskab af støtteordninger, lovgivning og arealinteresser. SEGES Innovation har siden ordningens opstart fungeret som tovholder for udtagningskonsulenterne, og understøtter bl.a. konsulenterne med at sikre adgang til relevant geodata, udvikling af GIS-værktøjer, undervisning og ikke mindst vidensdeling.
Udtagningskonsulenterne har typisk en baggrund som planteavls- eller miljøkonsulenter og besidder den faglige indsigt, der skal til for at kunne bistå den enkelte landmand i vurderingen af relevante
Udtagningskonsulent og landmand ser på kortet.
virkemidler og ordninger. Konsulenterne kan bl.a. hjælpe med at kortlægge de driftsmæssige og økonomiske konsekvenser ved forskellige ordninger og tiltag – både på bedriftsniveau og i relation til større, kollektive projekter. Det kan være alt fra minivådområder og skovrejsning på den enkelte ejendom til deltagelse i vådområdeog klima-lavbundsprojekter, hvor flere lodsejere indgår i et større, fælles projekt.
Fra køkkenbord til udtagning
Foruden sparring med en udtagningskonsulent har landmanden også mulighed for selv at foretage en indledende screening via kortplatformen landmand.dk, se figur 1. Kortene trækker bl.a. på CVR-oplysninger og IMK-data fra SGAV, og viser markernes placering i relation til fx udpegede lavbundsarealer, potentielle minivådområder, kvælstofretention, §3-beskyttet natur og andre relevante temaer. Derved kan landmanden hurtigt vurdere, om der er basis for at gå videre med en egentlig screening og indgå i dialog med en udtagningskonsulent.
Flere udtagningskonsulenter oplever et stigende antal henvendelser fra landmænd, der med baggrund i deres egne undersøgelser og lokalkendskab ønsker at undersøge mulighederne for udtagning eller arealomlægning.
Visualisering af konsekvenser – fra princip til praksis
Et centralt eksempel på anvendelsen af geodata ses i vådområdeprojekter, hvor man ønsker at reducere kvælstofudvaskningen til vandmiljøet ved at øge vandets opholdstid gennem projektområdet. Dette opnås gennem en ændring af de afvandingsmæssige forhold i og omkring dræn, grøfter og vandløb. Den Danske Højdemodel (DHM) spiller sammen med hydrologiske og
jordbundsmæssige data en vigtig rolle i projekteringen af vådområdeprojekter. Ved at kombinere terrændata med oplysninger om landbrugsdrift, afvandings- og jordbundsforhold kan der udarbejdes konkrete projektforslag og kort, der viser både de nuværende og de forventede, fremtidige afvandingsforhold, se figur 2.
Kortene giver et billede af, hvordan afvanding og vandstand i vandløb og grøfter forventes at ændre sig, ikke mindst hvilke dele af markerne, der potentielt skal tages ud af landbrugsdriften. For lodsejere er det afgørende at have et overblik over de arealmæssige og økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af et vådområdeprojekt – herunder også at kunne visualisere den fremtidige afvandingstilstand og arealanvendelse.
Stigende interesse fra virksomheder og foreninger
Ud over den koordinerede, nationale udtagningsindsats, oplever vi også en stigende interesse fra private virksomheder, organisationer og foreninger, der ønsker at undersøge muligheder for arealomlægning og implementering af biodiversitetstiltag – dette med henblik på at kunne facilitere potentielle, fælles indsatser. Potentialeanalyserne baseres typisk på en kobling af ejendomsdata med relevant data inden for landbrug, miljø, natur og plandata – såsom tørveholdige lavbundsarealer, beskyttet natur, arter, hydrologi, planer og infrastruktur. Analyserne skaber overblik over lodsejerforhold og potentialer, og kan dermed danne grundlag for udpegning af konkrete indsatsog projektområder, se figur 3.
Figur 1. Udsnit fra webkort på landmand.dk, som landmænd kan tilgå.
Figur 2. Øverst vises principskitse for de afvandingsmæssige forhold i vådområdeprojekter og nederst vises oversigtskort med udbredelsen af afvandingsklasser i et vådområdeprojekt.
Figur 3. Eksempel på et oversigtskort, hvor arealerne for flere lodsejere kortlægges og vurderes i forhold til relevante naturog miljøudpegninger.
Kortet som nøgle til landskabet
Kort er et uvurderligt redskab i arbejdet med Grøn Trepart. Men kortene gør ikke arbejdet alene. Det kræver menneskelig indsigt, faglig tolkning og øvelse i at se landskabet med lodsejerens øjne.
I Grøn Trepart arbejder vi med den mest ambitiøse arealomstilling i Danmark i generationer. Som konsulenter befinder vi os midt i det felt, hvor ambitionerne møder virkeligheden – ude hos lodsejerne. Vi omsætter strategier og kortdata til konkrete samtaler, vurderinger og skitser på køkkenbordene. Og netop her spiller kortet en hovedrolle.
Kort som samtaleværktøj
Et godt kort kan skabe overblik, tryghed og tillid. Men det modsatte er også tilfældet. Et uklart, overlæsset eller fejlplaceret kort kan vække utryghed og forvirring. Derfor arbejder vi bevidst med, hvordan kortene ser ud, hvad de viser, og hvad de ikke viser.
Vi medbringer kort i flere lag og formater, men altid med tydelige landmarks som gårdnavne, veje, højdekoter eller det centrale vandløb. Det er pejlemærker, som lodsejeren kender.
Vi orienterer os forskelligt
Det er slående, hvor forskelligt vi orienterer os i landskabet. En VE-planlægger kigger efter vindmøller, en naturkonsulent som mig ser vandløbene først, og en landmand har typisk markplanen med afgrødefarver eller gårdnavnene i baghovedet. Derfor tilpasser vi kortene, så de afspejler lodsejerens perspektiv.
For de små bedrifter kan det virke overflødigt, men de er måske endnu mindre vant til at orientere sig på kort. Når vi taler med ejere af 800 eller 1.000 hektar, så er et tydeligt, farvelagt ejendomskort ganske enkelt afgørende.
Fra plan til praksis
Grøn Trepart indeholder både en overordnet plan og lokale projektindsatser. De centrale ambitioner og modeller giver en vigtig ramme, men det er først, når vi står i landskabet med lodsejerne, at det bliver tydeligt, hvad der faktisk kan lade sig gøre.
Den gode plan er aldrig den mest perfekte på papiret – det er den, der lykkes i virkeligheden. Her spiller lokal forankring og tillid en helt afgørende rolle.
Fra analyse til samtale
Projekterne i Grøn Trepart starter sjældent på tegnebrættet. Det begynder ofte med en henvendelse fra en lodsejer, eller et samarbejde med kommunen om et potentielt projektområde. Vi identificerer de lodsejere, der har mest på spil. Det er ikke nødvendigvis dem med flest hektar, men fx dem, hvis ejendom ligger centralt placeret i projektet.
AF ANNA WORM, LANDBOFORENINGEN FJORDLAND
Vi starter samtalen uden en endelig projektgrænse. Vi viser hellere et vandløbsforløb eller et kulstofkort fremfor en afgrænsning, der kan vække modstand.
Magien opstår, når der tegnes
Vi oplever meget ofte, at stemningen omkring bordet skifter, når lodsejerne får en tusch i hånden. Når de begynder at tegne på kortene og deler deres viden om dræn, lavninger og hældninger, så sker der noget.
Mange ønsker faktisk at bidrage, når de føler sig set og forstået. Det kræver dog, at kortene både er troværdige og pædagogiske, og at vi vælger informationen med omhu.
Biodiversitet kræver planlægning
Vi arbejder ikke kun med kvælstof og kulstof. Et af de store potentialer i Grøn Trepart ligger i biodiversitet. Men biodiversitet opstår ikke af sig selv. Vi skal planlægge for den – sikre helårsgræsning, variabel vandstand, adgang for dyr og tilstrækkelig sammenhæng mellem arealer. Ikke mindst skal vi sikre eksisterende værdier.
Det betyder, at vi i kortlægningen aktivt skal finde de høje arealer, som kan sikre dyrevelfærd og logistik i græsningsprojekter. Kortene skal altså ikke kun vise, hvor det er vådt, men også, hvor det kan lade sig gøre at få en robust naturforvaltning op at stå – alt sammen i samarbejde med lodsejerne.
Samskabelse med lodsejerne
Det er måske den vigtigste læring: At vi ikke skal være bange for at møde lodsejerne. Der er mennesker og skæbner bag hver enkelt matrikel, og de bærer både erindringer, bekymringer og drømme.
Når vi sætter os ned sammen, så sker der ofte noget fantastisk. Vi kan samskabe fremtidens landskab, hvis vi lytter, forklarer og har respekt for hinandens perspektiver.
Synliggør synergierne
En plan, der kun ser på ét formål ad gangen, bliver sjældent bæredygtig i længden. I Grøn Trepart arbejder vi i stigende grad på at identificere og udnytte synergier mellem klima, natur, vandmiljø, landbrugsstruktur og rekreative interesser. Her er systemer som kommunernes ASK-projekt (Arealdata og Synergier i Kommunen) et vigtigt værktøj, hvor eksisterende data samles, hvilket hjælper os med at tænke i helheder.
Når vi kombinerer kvælstofreduktion med forbedret biodiversitet, forbedret afvanding uden for projektområdet og mulighed for jordfordeling, så skaber vi løsninger, der giver mening for både samfund og lodsejer. Det er her, at kortet for alvor bliver en platform for prioritering og ikke bare et udpegningsværktøj.
Fortidens kort og fremtidens fantasi
Vi bruger ofte høje og lave målebordsblade, men også de gamle kort fra Videnskabernes Selskab er med til at hente landskabets hukommelse frem. Det sætter samtaler i gang.
Et stjålet toilet (ja, den er god nok), en forsvunden mose, en markvej, der ikke længere findes – det hele er med til at forankre projektet i virkeligheden. Og når vi sammen kigger fremad, bliver kortene også afsæt for at drømme. Om jordfordeling, natur, sammenhæng og fremtidssikring.
Kortet skaber ikke forandringen alene
Kortene er ikke målet i sig selv. Men de er et centralt redskab for at skabe tillid, motivation og beslutningskraft i landskabet.
Når de kobles med faglighed, nysgerrighed og menneskelig respekt, bygger de bro mellem analyse og ejerskab. Og det er her, at Grøn Trepart får sin virkelige betydning.
Naturtilpasset planlægning ud fra jordressourcen
Den grønne trepart handler om at bruge jorden bedre, end vi har gjort førhen. Det kræver viden om jordens egenskaber. En ny jordressource-model giver svar på, hvor vi med fordel kan udlægge ny natur, skabe fremtidens landbrug, dyrke skov og hente drikkevand.
AF ANDREAS AAGAARD CHRISTENSEN, ESBERN HOLMES OG ISABELLA BUGGE NIELSEN, ROSKILDE UNIVERSITET
Vi har brug for at vide hvilke områder, der egner sig bedst til hvilke anvendelser, og hvilke anvendelser, der med fordel kan kombineres på de samme arealer. Vi har arvet vores landskaber fra de generationer, der kom før os. Det er ”brugte” landskaber, som nogen steder er slidte og ikke fungerer, som vi ønsker, og som andre steder indeholder store, umistelige værdier. Men samtidig er vores landskaber bygget på en naturressource, der forandrer sig meget lidt fra generation til generation. Forløb af variation i relief, jordbund og vandets fald gennem landskabet skaber en diversitet af potentielle levesteder og ressourcer for mennesker, afgrøder, dyr og planter i landskabet.
Jordressourcen udgør en fysisk ramme for livet i landskabet, som er relativt stabil over tid, og som vi kan læne os opad, når vi planlægger fremtidens arealanvendelse. Baggrunden for reformer som den grønne trepart er, at vi som samfund er utilfredse med den arealanvendelse, vi har arvet, og ønsker os en anden brug af jordressourcen med andre gevinster og omkostninger end dem, vi nu oplever.
Resultatet af store omvæltninger
Vores nuværende landskaber er resultatet af store omvæltninger, som er sket inden for meget kort tid, og som stadig accelererer. Særligt siden 1960erne er det gået stærkt med at forandre danske landskaber, og det har skabt store værdier for samfundet i form af fødevarer og økonomisk velstand. Men for at opnå dette er danske landskaber blevet gjort mere simple og ensartede.
De arealenheder, landskaberne består af såsom marker, beplantninger, biotoper etc., er blevet større, færre og mere ens. Der er færre forskellige afgrøder, som dyrkes i større felter. Der er mindre plads til varierede, permanente plantesamfund, der kan oppebære høj biodiversitet. Store dele af landskabet bruges på samme måde uanset, at jorden og hydrologien nedenunder er meget varieret. Resultatet er udfladede landskaber, hvor
forskelle i jordressourcen ignoreres. Det er baggrunden for mange af de miljøproblemer, vi i dag oplever, som har motiveret samtidens politiske reformer.
Når en mose eller ådals-bund fx anvendes ”som om”, den var højbundsjord, og derfor drænes og dyrkes med kornafgrøder, fører det til en øget udledning af klimagasser til atmosfæren samtidig med, at der produceres korn. Havde man brugt bedre egnede arealer, havde man fået det korn, man skal bruge uden samtidig at belaste klimaet. På samme måde er det med mange af vores andre arealanvendelser, der i dag lokaliseres uden hensyn til jordens egnethed, potentialer og begrænsninger. Det gælder fx, når man udleder pesticider ovenpå vigtige grundvandsmagasiner, gøder steder, hvor næringsstoffer nemt transporteres videre i vandmiljøet, eller opdyrker jorde, der er sårbare overfor erosion.
Men det gælder også den anden vej rundt. Mange robuste arealer kunne yde mere og gødes mere, hvis man forvaltede dem på en mere differentieret måde ud fra jordressourcens potentialer. Vi har som samfund tendens til at glemme, at vi lever i et bugtet, bakket land med meget store forskelle i de muligheder, jorden tilbyder os.
Den samme arealanvendelse har vidt forskellige effekter på miljøet, hvis den placeres på det ene eller det andet areal. Hvis man i højere grad tog højde for dette, ville man kunne løse udfordringerne med grøn omstilling af jordbruget langt nemmere og billigere, fordi man så kunne opnå mere ved at gøre mindre ved jorden - dvs. investere mindre i at ændre dens egenskaber. Men det kræver, at hele jordressourcen kommer i spil i planlægningen, så arealanvendelser flyttes derhen, hvor arealerne er mest velegnede ud fra en helhedsbetragtning i det lokale landskab. Det kræver også, at viden om hele landskabet er tilgængelig, så man kan estimere hvilke arealer, der egner sig bedst til hvad.
Ny jordressourcemodel giver nye muligheder Der er udviklet en ny jordressourcemodel, som beskriver jordens egenskaber. Modellen opdeler landskabet i delarealer, der opfører sig forskelligt under sammenlignelig arealanvendelse. I øjeblikket dækker modellen Region Sjællands areal, og vi er i gang med at gøre den landsdækkende i et nyt treårigt projekt. Modellen er baseret på videreudvikling, sammenstilling og validering af eksisterende nationale datasæt, som bruges til at differentiere, kortlægge og beskrive de jordstykker, landskabet består af, i høj rumlig opløsning.
Modellen indeholder variable opstillet for hvert jordstykke (delareal), som egner sig til at estimere effekter af arealanvendelse, som er relevant for både landbrug, naturbeskyttelse, vandforvaltning og en bred vifte af andre interesser.
Vi kalder jordstykkerne, som modellen består af, geotoper, og modellen er en geotopmodel. En geotop er et område i landskabet, der internt har ensartede miljøforhold. Det kan fx være en lavning i en mark med organisk jord og våde forhold. Eller det omkringliggende areal, der er mere tørt og leret. Eller bakketoppen ved siden af, som er eksponeret for vejret, og hvorfra vand hurtigt transporteres væk. Grænsen mellem disse arealer løber der, hvor man finder de største skift i vilkår for liv, og derfor også for menneskers arealanvendelse. Jordressourcemodellen optegner disse grænser, og opdeler på den måde landskabet i funktionelle enheder (geotoper). Tidligere kortlægninger af Danmark har primært beskæftiget sig med dannelsen af landskabet (dets genese), hvordan det er blevet brugt (dets historie og nuværende arealanvendelse), og konsekvenserne af dette (effekter på miljø, klima etc.). Her ser vi alene på hvad for funktionelle vilkår – potentialer og begrænsninger – landskabets delarealer tilbyder for liv. Det betyder, at vi får nogle nye, miljømæssigt meningsfulde puslespilsbrikker at arbejde med i planlægningen.
Matrikler, marker og naturområders afgrænsninger afspejler fortidens arealanvendelse. De er en del af det landskab, vi har arvet, som har medskabt nutidens miljøproblemer. Hvis man bruger fortidens arealenheder og kortlægninger, risikerer man at reproducere den måde at bruge jorden, som man egentlig forsøger at undgå. Geotopmodellen tilbyder i den sammenhæng et mere relevant og neutralt billede af arealerne, som passer i skala og indhold til, hvad jorden kan yde, og det liv, den kan understøtte. På den baggrund kan der opstilles scenarier og beslutningsgrundlag for planlægning af fremtidens arealforvaltning.
Fælles datagrundlag til fremtidens arealanvendelse
Jordressourcemodellen er et nyt fælles datagrundlag til at estimere effekter på miljøet og goder for samfundet ved lokalisering af arealanvendelser forskellige steder i landskabet. Fordelen ved dette er, at egnetheden af hvert jordstykke i landskabet, hver geotop, kan estimeres for flere arealanvendelser samtidig. Det skaber sammenlignelighed, transparens og nemmere arbejdsgange, når de bedst egnede arealer til hver arealanvendelse skal identificeres. Der er udviklet en prototype af et planlægningsredskab ved navn LandAllocate, som understøtter opstilling af potentialer for arealanvendelse ud fra jordressourcemodellen. Det sker ved, at eksperter opstiller kriterier for jordens egnethed, og modellen derefter estimerer alle jordstykkers potentiale for anvendelse, og viser det på kort. Ved at sammenligne potentialer for de samme jordstykker kan der træffes datadrevne beslutninger om jordens anvendelse på et objektivt grundlag uden at være låst fast til fortidens arealenheder og kortgrundlag, som vist i figur 1. Vi tester nu redskabet i case-projekter med to sjællandske kommuner. Samtidig er jordressourcemodellen i gang med at blive udvidet til et nationalt kort støttet af Novo Nordisk Fonden.
Projektet er et samarbejde mellem Roskilde Universitet, Danske Vandværker, Seges og Region Sjælland, og er finansieret af Partnerskabet for Bæredygtig Vandforsyning. Roskilde Universitet leder den videnskabelige del af projektet1
I sensommerens udgivelse af tidsskriftet, Geoforum Perspektiv, planlægger vi at udgive en mere detaljeret beskrivelse af projektets foreløbige resultater.
1: Principper for planlægning med hhv. (1) flydende arealenheder og med (2) faste arealenheder, hvor man kan opstille sammenlignelige estimater for effekten af forskellige tiltag og arealanvendelser for de samme arealer.
Figur
Vi har brug for en prioritering af det danske landskab
Den grønne trepart markerer starten på en ny måde at forvalte vores arealer i Danmark. Behovene er mange, og arealet er begrænset. Der er derfor brug for statslige rammer, der i højere grad bidrager til at prioritere omlægningsindsatsen. Vi kommer her med første forslag.
AF TAGE DUER, CONCITO
Det danske landskab er under forandring. En nødvendig forandring. Der skal gøres mere plads til natur og skånsomme produktionsmetoder i landbruget, hvis vi skal imødekomme mange af de udfordringer, vi står ovenfor.
Vi kan bidrage til at afhjælpe biodiversitetskrisen ved at give mere plads til den vilde natur. Ved at ændre hvor og hvordan, vi producerer vores fødevarer, kan vi reducere vores klimapåvirkning, og desuden bruge arealerne aktivt til at gøre
Danmark klimarobust over for fremtidens forandrede klima. Det vil også kunne bidrage til at mindske forurening af vandmiljø og drikkevand med næringsstoffer og pesticider. Vi kan samtidig trække naturen tættere på danskerne og øge vores trivsel og sundhed. Mere natur og flere arealer med skånsomme produktionsformer kan altså, hvis vi gør det rigtigt, bidrage til at løse en lang række udfordringer samtidig.
En balanceret forandring
Forandringen af de danske landskaber skal ske på en måde, der er balanceret. Vi skal have passet de ”nye” prioriteter ind i et landskab, der fortsat skal kunne en masse andre ting. For vi har stadig brug for en effektiv og robust fødevareproduktion, plads til energiproduktion, infrastruktur, samfundsudvikling samt alle de andre ting, vi også skal bruge arealerne til. Det er rigtig mange formål, der skal finde plads i et begrænset landskab, der allerede i dag er fuldt disponeret.
Vi står altså over for en meget omfattende og kompleks udfordring. Alene størrelsen på det areal, der skal omlægges, hvis vi for alvor skal skabe positiv forandring for klima, natur og vandmiljø, gør det til en monumental opgave. Læg dertil kompleksiteten, der kommer af pladsmanglen –vi bliver nødt til at løse flere udfordringer på det samme areal. Der er brug for en strategisk tilgang til opgaven, og et centralt omdrejningspunkt i det er en bedre mulighed for at prioritere omlægnings-
indsatsen, så den sker der, hvor effekt og værdi af omlægningen af størst. Det vil spare både plads, penge og tid.
Et nyt arealprioriteringssystem
Vi forslår derfor, at der etableres et nyt arealprioriteringssystem. Formålet med systemet er at understøtte og accelerere omlægningen, og i løbet af 2025 tegner vi en skitse af, hvordan sådan et system kunne se ud. Systemet vil være en del af den statslige ramme for arealomlægningen og forvaltes af en relevant statslig enhed.
Idéen med systemet er at basere differentierede incitamenter til omlægning på kortlægninger af, hvor samfundets prioriteter bedst kan indfries. Hvor flere prioriteter kan indfries samtidig ved en omlægning, vil incitamentet til omlægning være større. Samtidig skal vi sikre, at den private lyst til at investere i den grønne arealomstilling understøtter den fælles indsats – og gerne styrkes gennem etableringen af nye forretningsmodeller.
Faktaboks med CONCITOs liste over prioriteter
• Biodiversitet
• Udtagning af lavbundsjorder
• Klimatilpasningsarealer
• Drikkevandsbeskyttelse
• Reduktion af næringsstofudvaskning
• Rekreative arealer nær befolkningen
Enighed om stedspecifikke samfundsprioriteter
Den første opgave i den forbindelse er at blive enige om hvilke samfundsprioriteter, vi vil bruge arealomlægningen til at indfri. Vi har ét bud, men der kan være andre, se faktaboks.
Der er brug for en oplyst, demokratisk diskussion baseret på en forståelse af, at de biofysiske systemer, vi forsøger at bringe i balance, har absolutte grænser, som vi bliver nødt til at
respektere. Vi skal have det vigtigste med samtidig med, at vi skal holde systemet overskueligt. Anset listens omfang, bør alle de medtagne prioriteter have det fællestræk, at de er stedspecifikke. De stedspecifikke prioriteter skal omsættes til kortlag. Hvor kan den specifikke prioritet indfries i Danmark? Allerede i dag navigerer vi efter nationale kort som tørvekort og retentionskort for kvælstof. På samme måde ved vi, hvor grundvandet dannes, og hvor vi kan få biodiversitet hurtigst og med højest kvalitet. På visse områder bør der være en form for lokal indsigelsesret, for der er fx et langt bedre lokalt kendskab til klimatilpasningsarealer end hvad, der kan findes i nationale kort.
Prioriteterne tildeles pointværdier, enten binært (0 eller 1 point) eller gradueret (fra 0 til X point) afhængig af hvad, der giver mest mening for den enkelte prioritet. Der, hvor kortene overlapper, lægges pointene sammen. Resultatet bliver et kort over Danmark, der via pointværdien viser hvilke områder, der er mest samfundsmæssig værdi i at omlægge, se figur 1.
Differentierede incitamenter og nye forretningsmodeller Pointværdierne skal oversættes til incitamenter. Jo flere point, desto stærkere bør incitamentet være. Incitamentsstrukturen kan spille på mange tangenter, fra klassisk økonomiske tilskud til tilpassede skatteregler. Vi skal udvikle nye forretningsmodeller, så det i fremtiden kan betale sig at gøre det rette. Dette kan være i form af en slags betaling for økosystemtjenester, så man fx kan tjene penge på at ”dyrke” natur på sine arealer, hvis det er i et område med biodiversitetspoint.
Der er tale om et incitamentssystem, og ikke et udpegningsværktøj. Det betyder, at kravene til kvaliteten af kortdata kan være mindre stramme. Samtidig træder systemet ikke i stedet for den lokale dialog mellem aktører, og den lokale beslutningskraft er uforandret i forhold til at tilrettelægge indsatsen.
Vejen til et nyt prioriteringssystem
Der er mange udfordringer, der skal afklares, før vi står med et operativt system. Vi vil forsøge at håndtere så mange af dem som muligt frem mod oktober, hvor vi vil præsentere vores endelige forslag. Vi får i den proces brug for al den hjælp, vi kan få, og bl.a. derfor har vi inviteret til en åben rundspørge, hvor alle har mulighed for at komme med deres svar på en række konkrete spørgsmål om systemet, se spørgeskemaet på: https:// concito.dk/nyheder/hjaelp-os-med-dinekspertise-svar-paa-vores-spoergeskema.
Figur 1. Potentialekort for de valgte prioriteter lægges oven på hinanden. Jo flere potentialeområder, der overlapper, desto flere point tildeles det specifikke areal. Der er god samfundsværdi i at omlægge arealer med flere pointværdier, og jo flere point, desto større samfundsmæssig værdi. Pointværdier oversættes til differentierede incitamenter, så incitamentet for at omlægge arealer med mange point er størst – fordi samfundets gevinst ved omlægningen er størst.
Der vil være udfordringer, men givet den opgave, vi står over for, er der brug for rammer, der sikrer en effektiv og målrettet indsats. Vi skal have alle prioriteterne med, og vi skal have alle arealerne med. Kun med en målrettet og prioriteret indsats har vi chance for at nå de mange formål, vi ønsker at opnå. Der er derfor brug for en ny ramme, og vi håber, at alle relevante aktører vil tænke med hen over det næste halve år, så vi kan nå frem til et effektivt og realistisk arealprioriteringssystem.
Hvad er din civile status?
Jeg bor i Ørholm, sammen med min kone, som arbejder i Ørsted, og vores tre store børn, der alle stadig bor hjemme.
Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet mikrobiolog fra Københavns
Universitet. I 1998 blev jeg ansat i det daværende Hedeselskabet inden for jordforurening. I 2006 skiftede jeg til COWI, og fra 2012 blev jeg VP for Grundvand og Geoscience. I 2016 var jeg med til at starte et innovationsprojekt op for en intern datafordeler for geodata i COWI. Endelig skiftede jeg til NIRAS i 2019, hvor jeg arbejder med kortlægning og GIS, softwareudvikling og data science.
Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?
Jeg kom først for alvor ind i Geodatabranchen i 2016 i forbindelse med opbygning af datafordeleren i COWI, men inden da havde jeg været storproducent og -forbruger af geodata i både miljøog forsyningsområdet, så jeg har altid forstået værdien af de frie offentlige data.
Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver.
Jeg er VP for forretningsenheden Data, Analyse og Planlægning i NIRAS. I det daglige er jeg primært support til de fire afdelinger i enheden, hvor jeg hjælper med forretningsudvikling og drift. Jeg arbejder også med vores digitaliseringsstrategi, ligesom jeg sidder i vores advisory board for NIRAS Green Tech HUB.
Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?
NIRAS har en meget flad organisation og det trives jeg utrolig godt med. Adgangen til topledelsen er meget nem og autonomi bliver fremhævet, som en af de vigtigste parametre i vores strategiske arbejde. Det betyder. at man kan komme rigtig langt med sine ideer. Jeg trives godt med at være i en virksomhed, hvor bæredygtighed, klimatilpasning og biodiversitet står højt på dagsordenen.
Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?
Inden for droneområdet vil teknologien snart udkonkurrere bemandet luftfart inden for vores område. Vi kommer til et se en eksplosion inden for autonome droner, ligesom vi forhåbentlig snart får åbnet for langdistance droneoperationer.
Navn
Christian Holmegaard Mossing
Alder
55 år
Stillingsbetegnelse
Vice President i NIRAS og præsident i Geoforum
Hvor i landet bor du?
Ørholm, nord for København
Hvor i landet arbejder du?
Allerød og Aarhus
Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?
Vi har fx gennemført en opmåling af vandløbsprofiler for KDS via dronebåren grøn L i DAR til beregning af vandføringen og dermed estimering af næringsstofudvaskning til havet og oversvømmelse på land. Et andet eksempel er multikriterie GIS-analyser, der hjælper med placering af fx VE/PtX-anlæg, ladestandere og skovrejsning.
Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?
Tiden er desværre ved at løbe fra de forebyggende indsatser, ikke mindst på klimaområdet. Vi kommer derfor ikke udenom nogle voldsomme investeringer i at beskytte vores kystnære byer, vores infrastruktur og at styre vandets bevægelse på land. Det er vigtigt, at vi som Geodatabranche er dygtige til at placere os centralt i disse problemstillinger.
Arrangementer
Op i højden – Rundvisning på Aarhus Ø
3. juni 2025
Aarhus
Sommerarrangement:
Klimatilpasning i Zoologisk Have 12. juni 2025
Frederiksberg
Webinar om GraphQL og Datafordeleren 17. juni 2025
Kom en tur med til grænselandet og gå i grænseinspektionens fodspor
26. august 2025
Den dansk-tyske grænse
Bus fra Odense
Kursus i Python og GIS - 2025
26. august - 3. oktober 2025
Odense
Dronedag 2025
28. august 2025
Fyn
Kursus i danske Grunddata
3. - 26. september 2025
Odense/København
DMIs klimamodel med supercomputeren Gefion og Danmarks
Digitale Tvilling fra KDS
17. september 2025
København
Nordic webinar on BIM-GIS 7. oktober 2025
Kortdage 2025
12. -14. november 2025
Aalborg
Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender
I grænseinspektionens fodspor
Tirsdag, den 26. august 2025 kl. 08.30-16.00
Den dansk-tyske grænse fra 1920 er fastlagt efter folkeretten og Versaillestraktaten og skal ifølge aftale inspiceres hvert tiende år –første gang i 1924. I 2024 var det Danmarks tur til at stå for inspektionen, som samtidig markerede 100-års jubilæet.
Geoforum inviterer medlemmerne med på en heldagstur til grænsen. Med bus fra Odense og evt. opsam-
Dronedag 2025
ARR. SYD ling i Fredericia, følger vi inspektionens rute fra Kupfermühle ved grænsesten nr. 10 og vestpå. Undervejs er der oplæg ved grænseforvalter Lars Hole fra Klimadatastyrelsen.
Sted
Den dansk-tyske grænse (Bus fra Odense)
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
DRONEUDVALGET
Torsdag, den 28. august 2025 kl. 09.00 - 16.30
Vi glæder os til at byde dig velkommen til 2025-udgaven af Geoforums drone-workshop, hvor vi også i år har fokus på de praktiske udfordringer ved droneflyvning. Vi har fundet en meget velegnet lokation til droneflyvning.
Du kan medbringe din egen drone og flyve med den. Målet er, at du får brugbar viden med hjem – uanset,
Kursus i danske Grunddata
om du lige er startet med droneflyvning, eller du har fløjet drone i flere år.
Sted
På Fyn - specifik lokation oplyses senere.
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
Onsdag, den 3. september – fredag, den 26. september 2025
Kompetenceudvalget gentager succesen med et grunddatakursus fra 2024, og gennemfører til september en kursusrække over 5 dage, der vil omhandle nogle af de emner, som bl.a. kommunale GIS-medarbejdere har efterspurgt. Det er emner, som ikke normalt indgår i GIS-uddannelser, men som er en forudsætning for at kunne agere i den danske GIS-ver-
den. Vi skal dykke ned i datadistribution, adresser, BBR, GeoDanmark-data, plandata, miljøportalen, klima, højdemodellen og meget mere.
Sted
To dage i Odense og tre dage i København
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
Tak for en inspirerende Dansk
Esri Konference 2025
En stor tak til alle deltagere, oplægsholdere og udstillere, der var med til at gøre Dansk Esri Konference 2025 til en inspirerende og lærerig begivenhed.
Med knap 300 GIS-professionelle samlet i Odeon i Odense blev der delt erfaringer, præsenteret innovative løsninger og netværket på tværs af brancher. En særlig tak til oplægsholderne for deres spændende indlæg og til de mange udstillere for at fremvise de nyeste teknologier og løsninger.
Vi ser frem til næste års konference, som finder sted den 20. - 21. maj 2026 i Odense. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Hold dig opdateret om næste års konference på https://www.geoinfo. dk/events.
Kontaktperson: Dorthe Esmark
Telefon: 61 55 58 03
E-mail: dorthee@geoinfo.dk Hjemmeside: https://geoinfo.dk
Fra ambition til virkelighed – sammen med Geopartner
Hos Geopartner hjælper vi kommuner og lodsejere med at gøre ambitionerne i Grøn trepart til handling. Vi hjælper med at sikre en god og tidlig dialog med lodsejerne i de områder, der påvirkes af tiltag ifm. Grøn trepart, f.eks. lavbundsprojekter, skovrejsning eller etablering af vådområder.
Vi har i årevis hjulpet myndigheder, lodsejere og virksomheder med at omsætte planer til virkelighed – både på ejendomsniveau og i større geografi.
Vi er en uvildig og betroet part, der får samarbejdet godt fra start og får projekterne godt i mål. Vi kender kompleksiteten – og ved, hvad der skal til for, at projekterne gennemføres korrekt og effektivt.
Lad os sammen tage ansvar. Lad os sikre jer en god Grøn-trepart-proces.
Læs mere her: geopartner.dk/fra-politisk-vision-til-virkelighed
Kontaktperson: Hans Kaae Bertelsen
Telefon: 2899 4999
E-mail: hkb@geopartner.dk
Hjemmeside: https://geopartner.dk
Bliv flydende i Scalgo Live
Til efteråret kører vi igen vores populære kursus i regnvandshåndtering og Scalgo Live.
Kurset henvender sig til dem, der arbejder med analyse, planlægning, design eller myndighedsgodkendelse inden for regnvandshåndtering i byer eller i det åbne land.
Kurset giver en grundig gennemgang af relevante data og analyser og en god indføring i, hvordan man også kan afprøve ændringer i terrænet. Undervejs er der små og større øvelser, så man bliver helt fortrolig med Scalgo Live, og føler sig klædt på til at kaste sig ud i undersøgelser og projekter efter kurset - og kan fungere som ”superbruger” og støtte andre kolleger i deres anvendelser.
Kom glad - eller tip en relevant kollega :)
Kontaktperson: Sara Lerer
Telefon: 50485947
E-mail: sara@scalgo.com
Hjemmeside: https://scalgo.com/da/blog/kom-og-bliv-ekspert-i-scalgolive-tre-forskellige-kursuser-i-efteraret-2024-2-2
Skal
du trykprøve bidragsfordelingen ved kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Arbejder du i forvaltningen med at trykprøve bidragsfordelingen i forbindelse med kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Med Mølbaks BidragsFordelingsSimulator kan du let og overskueligt få overblik over hvilke ejendomme, der ligger i hvilke risikozoner – og på den baggrund vurdere, om du skal ændre på grænserne for risikozonerne.
Du kan også se, hvad hver enkelt ejendom skal betale i bidrag og publicere dette på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad hver enkelt ejendom betaler i bidrag.
Kontaktperson: Casper Thybo
Telefon: 20 73 38 83
E-mail: cto@molbak.dk
Hjemmeside: https://molbak.dk
Leica Geosystems, en del af Hexagon, har netop lanceret Leica FLX100 plus med tilt. Det er en kompakt og let GNSS-antenne, der kombinerer professionel nøjagtighed med maksimal mobilitet. Med integreret tilt-kompensation kan du måle præcist, selv når stangen ikke holdes lodret – ideelt i svært tilgængelige områder. Den vejer kun ca. 0,73 kg og er nem at tage med i felten hele dagen. FLX100 plus er kompatibel med både Android og iOS og virker med Leica Zeno Mobile og en række øvrige GIS-apps. Med op til 20 timers batteritid og IP67-klassificering er den bygget til krævende opgaver. En ideel løsning til forsyning, lednings- og dataindsamling, hvor pålidelighed og brugervenlighed er i fokus.
FLX100 kan med fordel også bruges sammen med HxGN Inspector, når dataopsamling og inspektioner skal udføres med høj præcision.
Kontaktperson: Knud Rolskov Rasmussen Telefon: 24968786
E-mail: knud.rasmussen@hexagon.com Hjemmeside: leica-geosystems.com/da
Rambøll RTS Mobile Mapping
Rambøll har vundet Vejdirektoratets udbud af Mobile Mapping af Danmarks statsvejnet, inklusive ramper, rastepladser og tilstødende områder.
Rambøll RST specialiserer sig i laserscanning og 360° fotografering for at indsamle detaljerede data om vejnettet.
Dataindsamlingen foregår ved normal trafik med selvudviklede målesystemer monteret på vores målebiler. Udover mobil laserscanning kan Rambølls målebiler også levere data fra avancerede måleinstrumenter som georadar og deflektormeter. Visualisering af vejområdet i en web-viewer muliggør sikre og omkostningseffektive digitale besøg til stor fordel for kommunale projekter. Data understøtter infrastrukturprojekter fra opstart til konstruktion.
Rambølls kapacitet inden for vejmålinger gør os førende i Norden med over 2 millioner kortlagte kilometer vej. Kontakt os for at høre mere.
Kontaktperson: Berne Nielsen
Telefon: +46 70 549 82 03
E-mail: Berne.Nielsen@ramboll.se Hjemmeside: https://www.ramboll.com/rst/measurement
Arbejdet med den grønne trepart er godt i gang med at identificere arealer til omlægning, herunder lavbundsjorde langs de danske vandløb. Omkring 75 % af kommunerne har omfattende vandløbsdata i programmet VASP, som kan bruges til at screene potentielle lavbundsområder ved hjælp af ådalsanalyser.
Disse analyser anvendes til at formidle konsekvenserne af arealomlægningen til lodsejerne, for eksempel gennem afvandingskort.
Ådalsanalyserne kan importeres til GIS, hvor de i kombination med andre kort bl.a. kan skabe overblik over, hvor der kan skabes sammenhængende naturområder med potentiale for at forbedre biodiversiteten.
Samtidig opfordrer vi til at integrere planlægningen af arealomlægningen i den grønne trepart med anden kommunal planlægning, herunder vandhåndtering og regulativrevision.
For yderligere information kontakt WSP.
Kontaktperson: Kristina Møberg Jensen Telefon: 21681631
E-mail: Kristina.M.Jensen@wsp.com
Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk
Grøn Trepart kalder på uvildig
rådgivning
Rådgivning om implementering af den grønne trepart til landets kommuner og lokale treparter
Vi har styr på muligheder og restriktioner i forhold til Danmarks begrænsede areal. Vi er eksperter i arealomlægning og har ressourcerne til at løfte opgaven.
Rollen som udtagningskonsulenter varetages af andre virksomheder. Hos LE34 er vi uvildige og kan være den betroede og transparente rådgiver, som kommunerne mangler i implementeringsprocessen af Den Grønne Trepart.
Brug os til at sikre, at I lykkes med realiseringen af omlægningsplanerne:
• Udtagning af lavbundsjorde
Skovrejsning
Jordfordeling
Miljøvurdering
Lodsejerdialog
Den Grønne Trepart: Sammen får vi det til at ske.
Kontaktperson: Gert M. Henningsen
Telefon: 7733 2222
E-mail: gmh@le34.dk
Hjemmeside: https://le34.dk
Mobilitetsdata som løftestang i Den Grønne Trepart
I et tæt samarbejde med Norlys understøtter NIRAS Den Grønne Trepart med databaseret indsigt i mobilitet og adfærd. Ved at analysere anonymiserede positionsdata fra mobilnettet kan vi kortlægge rejsemønstre, pendling og trafikbelastning på tværs af byer og regioner og dermed bidrage til en grønnere og mere effektiv transportplanlægning.
Data kan leveres som ruteanalyser, OD-matricer eller tidsprofiler, der viser variationer i trafik og bevægelse over tid. Resultaterne kan integreres direkte i fagsystemer og modeller til brug for planlæggere, kommuner og statslige aktører, som arbejder med grøn omstilling.
Analyserne kobles til eksisterende planer og klimapolitikker fx strategier for grøn mobilitet, kollektiv transport og reduktion af CO2
Det kan betyde bedre beslutningsgrundlag for placering af ladeinfrastruktur, trafiksanering og byudvikling med lavere mobilitetsaftryk.
Datadrevet beslutningsstøtte bliver en af nøglekomponenterne i Den Grønne Trepart, og vi har løsningen klar.
Kontaktperson: Jacob Tegner
Telefon: 26 82 79 86
E-mail: jact@niras.dk
Hjemmeside: https://niras.dk
Velkommen til nye kolleger
Vi er i en god periode, og planlægger de kommende års vækst. Ét element er behovet for at udvide med flere hænder, hjerter og hoveder. Senest har vi sagt velkommen til:
Jørgen Larsen de Martino, der kommer fra Klimadatastyrelsen (KDS). Jørgen er en særdeles erfaren geodataekspert, bl.a. via sit mangeårige ansvar for styrelsens datadistribution via Kortforsyningen og Dataforsyningen.
Frank Thomsen, der er senior frontend-udvikler, og som også kommer fra KDS, hvor han bl.a. har udviklet udstillingen af skråfotos. Frank har desuden +10 års erfaring med open source-udvikling fra firmaet Magenta.
Jacob Andresen er vores nye senior full-stack-udvikler. Jacob har meget stor .net- ekspertise og flere års erfaring fra bl.a. PFA, Atkins og Danske Bank.
Vi glæder os til de ekstra skub fremad, som nye kolleger vil give os.
Kontaktperson: Bo Overgaard
Telefon: 91326940
E-mail: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk
Fokus på data og GIS
I maj måned havde vi i LIFA Digital fornøjelsen af at deltage i to spændende arrangementer med fokus på data og GIS-løsninger: ESRI Konferencen og DANVA’s årsmøde, der begge blev afholdt i Odense.
Tak for mange gode og interessante spørgsmål og snakke om, hvordan vores løsninger kan lette jeres arbejde med data.
Vi havde bl.a. fornøjelsen af at præsentere en demo af Forsyningscockpittet og LIFA KeyAqua, et nyt innovativt ledningsregistreringssystem designet specifikt til Forsyningssektoren, samt vores webadresse-udtræksservice (WAU) til høring og LOIS2SDE, der automatisk opdaterer data fra LOIS til ArcSDE.
Hvis du ikke havde mulighed for at deltage eller blot er interesseret i at høre mere om vores løsninger, er du velkommen til at kontakte markedschef Nina Nowack-Rosenquist.
Kontaktperson: Nina Nowack-Rosenquist
Telefon: 63136965
E-mail: nnr@lifa.dk
Hjemmeside: https://www.lifadigital.dk
Landskabskort over Nordsjælland
I samarbejde med Michael Houmark-Nielsen har Geo udviklet et detaljeret digitalt landskabskort over Nordsjælland. Kortet bygger på dybdegående ekspertise inden for Nordsjællands geologi og integrerer analyser af digitale terrænmodeller, kortmaterialer og faglitteratur. Kortet lanceres i GeoAtlas Live.
Det digitale kort viser udbredelsen af forskellige terrænelementer, der er skabt under og efter Weichsel-istiden, og sammenspillet imellem dem. Disse omfatter blandt andet randmoræner, issøbakker, åse, tunneldale, smeltevandssletter, floddale, senglaciale flodløb og søer samt Littorinahavets hævede havbund.
Kortet har et bredt anvendelsesområde, herunder landskabsanalyser – f.eks. i forbindelse med den grønne trepart. Hvis vi ønsker at udtage landbrugsjord og genskabe bæredygtig natur, må vi først forstå, hvordan landskabet oprindeligt var. Det er nøglen til en velovervejet og langsigtet planlægning af fremtidens natur.
Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard
Telefon: 31740188
E-mail: mrm@geo.dk Hjemmeside: https://www.geo.dk
Dejlig sommer med ny FME Hvordan arbejder vi med LCA og
Længslen er slut. FME 2025.1 er nu klar. Gratis download for alle med en gyldig licens.
Nogle af de mest populære nyheder er: - AI-assistent er udvidet – få dit workspace kommenteret
- Datavirtualisering – byg API oven på dit data uden at kode
- MS Word reader / writer – håndter alle designelementer - PDF-printer er helt ny - opret PDF med design som fra Word
Sweco er FME Partner med Safe Software og med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.
Du finder webinarer, kurser og inspiration på: https://dataflow.center
Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen Telefon: 53 72 12 93
E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk Hjemmeside: https://www.sweco.dk
3D-bymodeller fra fly
Vi er nu klar til at lave større bymodeller i 3D fra fly. Vi har gennem foråret optimeret indsamling og processering af billeder - og på Dansk Esri Konference 2025 i Odense 13. og 14. maj viste vi en ny 3D-bymodel over Odense. Kontakt os, hvis du er nysgerrig på mulighederne.
Tak til de mange, der var forbi vores stand til en snak om fotogrammetri fra droner og fly og for at se eksempler på ortofoto og 3D-modeller fra hele Danmark.
Vi glæder os allerede til Kortdage i Aalborg i november. Vi vil være til stede med egen stand og sætte fokus på nye muligheder med AI og 3D Gaussian Splatting for større geografiske områder.
HUSK - Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos og 3D-modeller med kort varsel.
Kontaktperson: Hans Hansen
Telefon: 70 26 94 26
E-mail: hans@kortomatic.com
Hjemmeside: kortomatic.com
CarbonTracker?
I en tid, hvor dokumentation af CO2-udledninger er et centralt emne i byggeriet og infrastrukturen, er det vigtigere end nogensinde at arbejde med værktøjer, der skaber både overblik og værdi for bygherren og de projekterende.
Hos SYSTRA bruger vi CarbonTracker – vores eget LCA-værktøj – til at måle, overvåge og dokumentere CO2-aftrykket. CarbonTracker er udviklet til transport, infrastruktur, forsyning og bygningsprojekter. Værktøjet integreres let med BIM og mængdedata, således at vi kan rådgive vores kunder med aktuelt data, sikre overholdelse af klimakrav og – vigtigst af alt – identificere de største CO2-reduktionspotentialer i projektet.
CarbonTracker er anvendt med succes på flere danske infrastrukturprojekter. Værktøjet skaber klarhed, styrker samarbejdet og gør bæredygtighed konkret.
Ræk endelig ud for mere information.
Kontaktperson: Johan Hartnack
Telefon: 52519357
E-mail: jhartnack@systra.com
Hjemmeside: https://www.systra.com/denmark
Identifikation af træer og trætype med satellitdata,
ortofotos og DHM
DHI har sammen med Københavns Universitet udviklet en metode til identifikation af træers position, højde og type.
Metoden baserer sig på ortofotos, Danmarks Højdemodel samt tidsserier af analyseklare Sentinel-2 satellitdata fra DHI’s datacube. Metoden gør det muligt at skelne mellem nåletræer og løvtræer, og yderligere at skelne mellem de mest almindelige typer af nåletræer og løvtræer, herunder eg, bøg, birk, ahorn, gran, fyr og ædelgran.
Med dette nye grundlag for at identificere art, position og højde af individuelle træer kan skovkortlægning, der lever op til internationale skovdefinitioner, gennemføres, og realistiske 3D-modeller af danske træer og skove kan fremstilles.
Kontaktperson: Niels Broge
Telefon: 41318534
E-mail: nibr@dhigroup.com
Hjemmeside: https://eo.dhigroup.com
K RTOMATIC
KORTDAGE 2025
12.-14. november 2025 i Aalborg
Tilmeldingen til årets konference åbner torsdag, den 14. august 2025 klokken 10.00.
Læs om planlægningen af årets GISog geodatakonference og få mere information på: https://kortdage.dk
