Leder

Geodata i lovgivningen

AF ELI SKOP, BESTYRELSESMEDLEM I GEOFORUM

Digitale geodata har som bekendt fundet stigende anvendelse gennem de seneste årtier. Fra at være forbeholdt de få, er det gradvist blevet udbredt i forvaltning og administration blandt andet via Miljøportalen og de nye skråfotos. I de senere år er det kommer helt ud til hr. og fru Danmark. En markant stigning i brugen af Kortforsyningen er et tydeligt eksempel på dette.

Anvendelserne har skabt værdi ved at gøre ting på en smartere og mere effektiv måde. Det er nemmere, hurtigere og mere effektivt at bruge sin digitale ruteplanlægger, når man skal transportere sig fra A til B, end det er at sidde med den trykte udgave af Krak-kortet og finde vej. Digitale geodata har ligeledes effektiviseret forvaltningen hos myndighederne. Når en landmand påtænker at søge om økologisk tilskud, og det areal, som der søges tilskud til, ikke har økologisk status, er det en klassisk GIS-overlay-analyse på digitale geodata, som kan sikre, at der ikke kan søges eller bevilges tilskud til dette. Den sagsbehandling kunne også have være klaret uden brug af digitale geodata, men ligesom med ruteplanlægningen er det hurtigere og nemmere med brug af digitale geodata. Mange andre eksempler kan nævnes.

Næste skridt ser nu ud til at være, at digitale geodata kan blive retligt bindende. Emnet lyder måske umiddelbart lidt tørt, men dækker over et stort potentiale for vores branche. Dette er endnu ikke realiseret, men det betyder jo reelt og lidt forsimplet, at digitale geodata ændrer karakter fra at være ”nice to have” til at blive ”need to have”. Nu er der ingen vej tilbage, fordi digitale geodata bliver en del af lovgivningen. Det giver ikke ret god mening at publicere bekendtgørelser med upræcise og uintelligente pdf-dokumenter. I stedet bør de mere præcise og intelligente digitale geodata være en del af det retlige grundlag. Det er der heldigvis opnået dispensation/tilladelse til og Danmarks første digitale plan, som er retligt bindende, bliver Danmarks digitale havplan, som senere på året kommer i offentlig høring.

Når geodata således er på vej til at blive retligt bindende, er det en kæmpe anerkendelse af betydningen af digitale geodata og det arbejde, som udføres af Geoforum, med at udbrede viden i samfundet om geodata, deres værdi og anvendelse, og for at øge den samfundsmæssige nytte af dem.

For at realisere det kæmpe potentiale, som retligt bindende geodata udgør, kræver det dog, at der skal arbejdes med en fællesoffentlig standard for retlige digitale geodata. Det skal således sikres, at data udstilles på en sikker måde, og det skal være tydeligt hvilken nøjagtighed, data repræsenterer. Endvidere skal historikken fremgå således, at det kan ses, hvad der var gældende på et givet tidspunkt.

På denne måde kan geodata anvendes mere systematisk og ensartet på lovgivningsområdet og samtidigt understøtte en øget digitalisering. Det kræver dog, at der opnås generel accept af, at retligt bindende geodata kan publiceres i webGIS-systemer i stedet for en tekst i Lovtidende. Lad os sammen arbejde for dette og være med at til støtte op om Geoforums arbejde med at øge den samfundsmæssige nytte af digitale geodata.

Temanumre

Nærværende GEOFORUM-blad handler om, hvordan digitale geografiske data er på vej ind i dansk lovgivning. Vi skal høre fra en række styrelser om de tanker, de gør sig. Og det første eksempel i Danmark på, hvordan præcise og intelligente digitale geodata bliver en del af det retlige grundlag i Danmarks digitale havplan, præsenteres. Vi har haft stor hjælp fra Henrik Ørum Svendsen, Marianne Knudsen og Peter Pouplier, SDFE, i tilblivelsen af denne temaudgivelse. I slutningen af foråret 2020 følger en temaudgivelse under arbejdstitlen: ”De unge”. Efter sommerferien skal vi til Arktis med fokus på Grønland. Et temanummer om ejendomsvurdering er også i pipeline.

Hvis du har en god idé til et emne, der bør berøres, og har lyst til at bidrage med en artikel, så send en e-mail til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.