Page 1


109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 2

22/08/18 07:49


NIELS HEIN

Vores familie historie ďťż

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 3

3

22/08/18 07:49


VORES

FAMILIE­ HISTORIE Dette er bogen, som gør jer klogere på jeres egen families historie. I tror måske ikke, at der er sket noget spændende i netop jeres familie. Men bare vent. Alle familier gemmer på en unik og spændende historie, som kan trække tråde til fremmede lande og forbinde familien til store begivenheder i danmarkshistorien. Nøglen til det hele er familietræet. Her kan I indtegne jeres nulevende familiemedlemmer og jeres forfædre. Hvor kommer I fra, og hvor langt kan I spore jeres familie tilbage? Detektivarbejdet er allerede i gang. I vil opdage, at der gemmer sig historie overalt – i navne, i byen og i jeres eget hjem. Og der er masser af tips og inspiration i bogen til at komme i gang med jagten. Måske skal I på opdagelse på landets museer, eller måske vil I tage en DNA-test, der kan afsløre glemte familierødder. Uanset hvor jagten tager jer hen, skal I nok blive overraskede. God fornøjelse!

4

Vo re s f a m i l i e h i s t o r i e

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 4

22/08/18 07:49


109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 5

22/08/18 07:49


Vores familiehistorie Af Niels Hein Copyright © Gads Forlag, 2018 ISBN: 978-87-12-05701-7 1. udgave, 1. oplag Printed in Lithuania Omslag og design: Lene Nørgaard, Le Bureau Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk og Tine Christoffersen, C grafik Tryk: Clemenstrykkeriet, Litauen. Illustrationer: s. 5, 19, 23, 24, 39, 69, 72, 74, 80, 92, 101, 115, 167, 187: private billeder; s. 15: Taking The Census af Francis William Edmonds, Metropolitan Museum of Art; s. 16: En barnedåb af Michael Ancher, Ribe Kunstmuseum; s. 21: fra H.C. Andersens rejsedagbog, Det Kgl. Bibliotek; s. 26: Thora Hallager, 1869; s. 28, 60, 95: ukendt oprindelse; s. 33, 34, 61, 71, 75, 76, 81, 83, 87, 88, 93, 96, 97, 99, 100, 114, 118, 119, 126, 127, 128, 134-35, 169 Aarhus Stadsarkiv; s. 36: Danmarks Adels Aarbog; s. 37, 45, 138-142, 174, 175, 185, 193: Wikimedia Commons; s. 43, 73, 77, 82, 84, 98, 112, 147: Lokalhistorisk Arkiv, Gentofte Kommune; s. 48: En sædemand på marken ved Brendekilde Kirke af H. A. Brendekilde, Wikimedia Commons; s. 51: Fra Burmeister og Wains jernstøberi af P.S. Krøyer, Statens Museum for Kunst; s. 52: Banevogteren, Landsbyen Ring af L.A. Ring, Nationalmuseet Stockholm; s. 57: Tordenskiold af Balthasar Denner, Frederiksborgmuseet; s. 59: Familien Nathanson af C.W. Eckersberg, Statens Museum for Kunst; s. 63: Ella Haahr, Nationalmuseet; s. 85, 125: Den Gamle By; s. 86: Museum Silkeborg; s. 89: Københavns Museum; s. 94: Taarnby Arkiv; s. 105: Sven Türck, Det Kgl. Bibliotek; s. 111: Ringkøbing-Skjern Arkiv; s. 113, 129: Frederiksberg Stadsarkiv; s. 133: Nordisk Luftfoto; s. 143: Bruun Rasmussens Auktioner; s. 171, 173: pexels.com; s. 183: Ancestry.com. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPYDAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 6

22/08/18 07:49


Indhold Vores familietræ  s. 8 Historien i navnet  s. 22 Familiens ­rødder  s. 43 Livet i fortiden  s. 68 Hjemmet ­fortæller  s. 124 Dage i historien  s. 146 Arven i ­kroppen  s. 166 Fortsæt jagten  s. 184

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 7

22/08/18 07:49


Vores familietræ Her kan I tegne jeres helt eget familietræ. Der er allerede tegnet nogle tomme kasser, som I kan begynde at udfylde. De to tydeligste kasser er til et par forældre. Oven over dem kan man indtegne deres børn – den yngste generation, og nedenunder kan bedsteforældre og ældre generationer indsættes. I bestemmer selvfølgelig selv, hvordan det skal tegnes, og hvem I skriver ind af børn, søskende, halvsøskende, papforældre, og hvem I ellers synes hører til jeres familie. Bagest i bogen er der flere sider, hvor I kan fortsætte med ældre generationer, sidegrene til familien, og hvad I ellers har brug for.

8

Vo re s f a m i l i e h i s t o r i e

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 8

22/08/18 07:49


Yngste generation

Ældste generation

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 9

22/08/18 07:49


Sådan gør I På forrige opslag kan I tegne jeres familietræ. Træet kommer til at vise, hvor jeres familie stammer fra, og hvem I er i familie med. Informationerne i familietræet bliver nøglen til at dykke ned i resten af denne bog – så jo mere detaljeret familietræ, jo bedre.

Der er mange måder at tegne familietræer på. Nogle træer viser en persons forfædre, det kalder man en anetavle. Andre træer viser en persons efterkommere, det kalder man et stamtræ. I kan tegne jeres familietræ, som I vil, men jeg foreslår, at I tager udgangspunkt i den nære familie og arbejder jer bagud i tiden. Brug en blyant, så I kan rette i træet løbende. De yngste generationer tegnes i toppen af træet, og de ældre generationer ned mod træets bund. I skal altså begynde i toppen med jeres nærmeste familie: Børn, forældre og deres forældre. Der er selvfølgelig mange forskellige typer af familier. Måske er jeres familie en kernefamilie, med far, mor og børn, eller også er den fyldt med bonusforældre, stedsøskende og andre familiemedlemmer. Uanset hvor stor eller hvor lille jeres familie er, så bliver jeres træ helt specielt. Start med at skrive navnene på den yngste generation i familien i firkanter i toppen af familietræet. Børn af samme forældre indtegnes i rækkefølge efter alder – sådan at den første fødte indtegnes først og dernæst de yngre søskende. Der skal være plads til: - navn - fødselsdato - fødested - evt. dødsår og -sted

10

Vo re s f a m i l i e h i s t o r i e

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 10

22/08/18 07:49


Derefter kan forældrene tilføjes nedenunder og forbindes til børneflokken med en linje, som vist på illustrationen. Stedsøskende og stedforældre kan forbindes med en stiplet linje. Prøv allerede her at skrive datoer på, hvornår forældrepar er blevet gift (☍) eller har fundet sammen (❤), og anfør eventuelle fødenavne i en parentes mellem parret. Alle datoer, navne og stednavne er vigtige spor til at åbne en større historie op, senere i denne bog. Ved fødselsdatoerne bruger man tit en stjerne ( ✻ ), som er et symbol på fødsel. Der vil måske være familiemedlemmer, hvor I skal skrive dødsdato på efter fødselsdatoen, og før denne dato kan man indtegne et korssymbol ( ♰ ). Fortsæt nu med at tegne træet nedad, ved at indtegne kasser til bedsteforældre, oldeforældre osv.

Magnus Skov

Signe Skov

✻ 3/3 1992

✻ 2/8 1990

Ribe

Ribe

Henrik Skov

✻ 12/9 1966

Frederikshavn

Mogens Skov ✻ 17/2 1930 Frederikshavn ♰ 30/4 2012 Frederikshavn

❤ 10/12 1955 ☍ 2/4 1957

Mette Skov (Jensen) ✻ 21/1 1968

❤ 21/3 1988

Ribe

☍ 23/6 1990

Trine Skov (Schmidt) ✻ 6/7 1955 Frederikshavn ♰ 2/11 2017 Ribe

Erling Jensen ✻ 5/5 1932 Ribe ♰ 26/1 2015 Ribe

❤ 17/3 1960 ☍ 3/6 1961

Ellis Jensen (Søndergaard) ✻ 2/3 1930 Ribe

Her er den øverste del af et simpelt familietræ med børn, far, og mor og bedsteforældre.

Vo re s Fa m i l i e­h i s t o r i e

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 11

11

22/08/18 07:49


HVOR MANGE SKAL MED I TRÆET? Det er umuligt at lave et komplet familietræ, og de færreste familier kan spore deres familier tilbage mere end et par hundrede år tilbage i tiden. Men derfor kan det alligevel meget hurtigt komme til at knibe med pladsen i familietræet. I kan vælge kun at indtegne familiens direkte forfædre – altså bedsteforældre, oldeforældre, tipoldeforældre og så videre – uden at have alle deres søskende med. Men måske er I også interesseret i at indtegne tanter, onkler, kusiner og fætre i de forskellige generationer. På den måde får I et mere detaljeret familietræ, men husk: Det kan blive sværere at tegne. Når I får problemer med pladsen her, så kan I fortsætte på forskellige grene af familietræet, som I kan finde bagest i denne bog.

HVAD GØR VI, HVIS VI IKKE KENDER ALLE NAVNE OG DATOER? I arbejdet med familietræet vil der altid opstå tomme firkanter, hvor der mangler information. Måske er det svært at huske det fulde navn på bedsteforældrene, deres fødselsdato, eller hvornår de blev gift. Det er her, det sjove begynder, og I skal til at arbejde som slægtsdetektiver. I det næste kapitel får I tips til jeres videre slægtsforskning, hvor man kan få flere oplysninger online eller i fysiske arkiver.

12

Vo re s f a m i l i e h i s t o r i e

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 12

22/08/18 07:49


Værktøjer til slægtsforskning Er I gået i stå med at tegne træet? På de følgende sider finder I tips og tricks til at komme videre med at tegne jeres familietræ.

1. SPØRG I FAMILIEN Inden I går i gang med at studere folketællinger og kirkebøger, kan I kontakte andre medlemmer i jeres familie eller nære venner til familien. De kan måske huske navne, steder og datoer bedre, end I selv kan. Det kan endda være, at de har billeder eller arvestykker, som kan være interessante for jer at kende til. Alle oplysninger og informationer kan vise sig at være relevante, når I skal dykke videre ned i jeres familiehistorie. Som regel er det selvfølgelig nemmest at finde oplysninger om de familier, der er tættest på, men alligevel er der sikkert meget, som man skal grave dybere efter – især når man kommer længere tilbage i tiden. Men det er der heldigvis råd for!

2. SØG EFTER FAMILIEMEDLEMMER PÅ NETTET Måske er I heldige, at der allerede er andre, der har fundet informationer på medlemmer i jeres familie, og har delt dem på nettet. Det kunne være, at I fandt en fjern slægtning, som er begyndt på deres eget digitale familietræ, eller en hobbyhistoriker, der har delt sine resultater på internettet. På internettet findes der både små, hjemmelavede sider og store internationale databaser med familietræer (I kan finde en oversigt over dem i kapitlet Digitale hjælpemidler bagest i bogen). Men det bedste sted at starte er med en simpel søgning på en søgemaskine som google.dk eller bing.com. Begynd med at søge på de mest markante eller de længste navne i jeres familietræ. Søgninger på almindelige navne, korte navne som ”Niels Jensen”

Vo re s Fa m i l i e­h i s t o r i e

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 13

13

22/08/18 07:49


eller ”Jens Hansen” vil give alt for mange resultater, og det kan være svært at vide, om det er de rigtige personer, I har fundet. Med lidt held får I på denne måde nogle gode søgeresultater, som I kan gå på opdagelse i.

3. KIG I FOLKETÆLLINGER På internettet kan man også finde danske og udenlandske folketællinger. En folketælling er en opgørelse over, hvor mange mennesker, der bor i et bestemt område, på et særligt tidspunkt. Folketællinger blev allerede foretaget i oldtidens Ægypten og i Romerriget. Måske kender I den bibelske historie om Josef og Maria, der tager til byen Nazaret for at deltage i en romersk folketælling. I Danmark foretog man den første folketælling i 1769 under kong Christian 7. Dengang var man mest interesseret i at få styr på antallet af indbyggere i landet (omkring 800.000), og man skrev ikke familiernes navne og adresser ned. Men allerede i 1787 foretog man endnu en folketælling, og her fik man mange forskellige informationer med, bl.a. navn, adresse, plads i familien, alder, om folk var gift eller ej, titel og arbejde. Optællingerne var dengang et meget omfattende arbejde. I byen gik embedsfolk fra hus til hus og optalte indbyggerne, og på landet skulle overhovedet for hvert hus og gård tage til sognets præst og fortælle, hvor mange der boede i husstanden. Derefter blev de lokale optællinger samlet sammen og gemt. Hvis I er heldige, kan I altså finde mange spændende informationer om familiemedlemmer helt tilbage fra 1700-tallet i disse gamle tællinger. Danske folketællinger er først tilgængelige, efter at der er gået 75 år, siden de blev foretaget. Det er, fordi man vil beskytte den enkeltes private informationer, hvis nu der er nogen, som ikke har lyst til, at alle kender til deres privatliv. Derfor er den seneste danske folketælling, som er tilgængelig, den fra 1940. Folketællingerne kan man finde flere steder:  Scannede folketællinger De danske folketællinger er scannet ind og er tilgængelige på Rigsarkivets hjemmeside sa.dk. Her ligger de som indscannede dokumenter, hvor du selv skal finde den rigtige side frem og derefter tyde den gamle håndskrift. For at se folketællingerne, skal du vælge et folketællingsår og derefter det sted, hvor folketællingen fandt sted.

14

Vo re s f a m i l i e h i s t o r i e

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 14

22/08/18 07:49


 Indtastede folketællinger En del af de indscannede folketællinger er heldigvis også blevet indtastet, så I kan søge i dem med simple søgeord, som fx et efternavn. I kan søge i de indtastede folketællinger på siden ddd.dda.dk, som også er drevet af Rigsarkivet.

Gennem historien har stater forsøgt at få overblik over deres befolkning ved at tælle den. Maleriet her viser, hvordan en folketælling blev foretaget i 1800-tallets USA.

Vo re s Fa m i l i e­h i s t o r i e

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 15

15

22/08/18 07:49


Vil I finde forfædre eller familiemedlemmer uden for Danmarks grænser, kan I lede i folketællinger fra andre lande på internettet. En folketælling hedder en cencus på engelsk. Forsøg at finde folketællinger på offentlige hjemmesider, som fx statslige arkiver. Der er meget stor forskel på, hvor meget man kan finde fra de forskellige lande, men der er ikke andet at gøre end bare at klø på.

4. GENNEMSØG KIRKEBØGERNE Kirkebøger er kristne præsters egne opgørelser over, hvem der er født, konfirmeret, forlovet, gift og død i præstens eget sogn. Man begyndte allerede at føre kirkebøger i Danmark i 1500-tallet, og de ældste vi stadig har tilbage, er fra midten af 1600-tallet, så de kan være en god kilde til at finde familiemedlemmer langt tilbage i historien. Desværre er mange kirkebøger gået tabt, så der kan være stor forskel på, hvor langt tilbage, man kan komme. For at bruge kirkebøgerne skal I finde det rigtige sogn, hvor du regner med at finde et familiemedlem. Et sogn er kort sagt et lille geografisk område, der hører til en bestemt kirke. Du kan se en oversigt over alle de historiske sogne på dis-danmark.dk. Herefter kan jagten begynde:

Præster har gennem hundredvis af år nedskrevet danskernes liv og død i såkaldte kirkebøger. I dag er disse bøger blevet tilgængelige på nettet, så du kan gå på jagt efter dine forfædre.

16

Vo re s f a m i l i e h i s t o r i e

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 16

22/08/18 07:49


 Scannede kirkebøger Ligesom folketællinger er kirkebøgerne scannet ind og er tilgængelige på Rigsarkivets side sa.dk. Her ligger de som indscannede dokumenter, hvor I selv skal finde den rigtige side frem og derefter tyde præstens håndskrift.  Indtastede kirkebøger Ligesom med folketællingerne er nogle af de indscannede kirkebøger også blevet indtastet, så I kan søge i dem digitalt. Det kan man på Rigsarkivets side ddd.dda.dk. Nogle kirkebøger fra andre lande kan findes på nettet. Det engelske udtryk er Church Record, på tysk hedder det Kirchenbuch, på svensk Kyrkbocker og på norsk Kirkebøker.

5. ANDRE NYTTIGE HISTORISKE KILDER Ud over folketællinger og kirkebøger er der en række andre kilder, der kan være interessante for jer. Her er nogle af de vigtigste:  Skiftesager – Et skifte er et dokument, der beskriver oplysninger om en, der er død, og om hvem der skal arve hans eller hendes hus, jord, penge osv. Her kan der både være oplysninger om familiemedlemmer, boligforhold, ejendele og økonomi.  Fæstebreve – Nedskrevne aftaler mellem en bonde, som ønskede at leje en gård og et stykke jord, og en godsejer. Her kan findes oplysninger om bonden, jordens størrelse samt ejendommen og dyrene. De findes helt tilbage fra 1719 og frem til 1919.  Stambøger fra militæret – Opgørelser over mandskab i det danske militær. Her findes informationer om soldaters indtrædelse i hæren, deres tjenestetid, samt fødested og civilstand. Kilderne findes hovedsageligt for tiden efter 1747.  Borgerlige vielser – Kan I ikke finde en vielse i kirkebøgerne, findes den måske i opgørelser over borgerlige vielser. De findes fra 1851 til 1960.

Vo re s Fa m i l i e­h i s t o r i e

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 17

17

22/08/18 07:49


 Jordemoderprotokoller – Fra 1861 skulle jordemødre registrere alle fødsler. Her skulle der registreres kvindens navn, bopæl og antal tidligere fødsler. Disse kilder og mange andre kan I søge frem på Rigsarkivets hjemmeside: sa.dk. Flere af kilderne kan ikke ses online, men skal bestilles og læses på Rigsarkivets læsesale.

6. TAG EN DNA-TEST Alle mennesker på kloden er teknisk set i familie med hinanden. Men nogle af os er selvfølgelig tættere i familie med hinanden – enten følelsesmæssigt og fysisk eller rent biologisk. En DNA-test kan afgøre hvilke befolkningsgrupper i verden man deler mest arvemateriale med. Resultaterne kan hjælpe med at lede jeres slægtsforskning i den rigtige retning, eller endda afsløre noget overraskende – måske har I noget eksotisk blod i årene, som I ikke vidste I havde? På nettet kan man også dele sine testresultater og forbindes med mennesker, der har lignende DNA. Læs mere om DNA-tests på s. 182.

7. FIND EN PROFESSIONEL SLÆGTSFORSKER Hvis I ikke kan komme videre selv, kan I kontakte en professionel slægtsforsker, som tager betaling for at finde informationer til jer. Nogle slægtsforskningsforeninger som fx DIS-Danmark tilbyder indimellem gratis kurser, hvor I kan få hjælp til at komme videre.

18

Vo re s f a m i l i e h i s t o r i e

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 18

22/08/18 07:49


Min familiehistorie

Kirkebøgerne afslørede Annes slaveforfædre Siden Anne Walbom var lille havde hun hørt historierne om sin tipoldemor Anna Pauline. Tipoldemoren var blevet født i Dansk Vestindien i starten af 1800-tallet og havde en vestindisk mor og den danske sagfører Frederik Ferdinand Hansen som far. Da Anne Walbom senere rejste til De Vestindiske Øer besøgte hun det lokale arkiv for at lede efter sin tipoldemor Anna Pauline i deres kirkebøger. Her kunne hun, til sin store overraskelse læse, at Anna Paulines vestindiske mor var en slavekvinde, som var blevet udlånt til Frederik Ferdinand Hansen. Fra fødslen var Anne Pauline derfor også slave. Hun blev senere frikøbt af sin danske far og bragt med til Danmark. I Danmark blev Anna Pauline senere gift med billedhuggeren August Saabye og stiftede familie. Herfra stammer Anne Walbom, som i dag er formand for Dansk Vestindisk Selskab.

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 19

22/08/18 07:49


SÅDAN LÆSER DU GAMMEL HÅNDSKRIFT Helt indtil 1875 var gotisk skrift den officielle skrifttype i Danmark og den, man lærte i skolen. Den skrift, som vi bruger i dag, kalder man latinsk skrift. Mange af de historiske kilder er skrevet i hånden med den gotiske skrift, og kan derfor være rigtig svære at tyde. Som hjælp til tydningen er her nogle varianter af de håndskrevne gotiske bogstaver:

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 20

22/08/18 07:49


109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 21

22/08/18 07:49


Historien i navnet Både fornavne, mellemnavne og efternavne gemmer på spændende historier. På de følgende sider kan I finde nogle af de mest udbredte navne gennem tiden og finde ud af, hvilke historier de gemmer på.

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 22

22/08/18 07:49


H i s t o r i e n i n av n e t

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 23

23

22/08/18 07:49


Fornavne Alle jeres navne har en historie, om det så er, hvordan navnet blev valgt, eller om navnet i sig selv gemmer på en dybere historie. Kig ned over jeres familietræ – hvilke fornavne finder I der?

Når børn bliver døbt eller navngivet, er der mange ting, der spiller ind i valget af fornavn og mellemnavne. Måske vælger man et navn, som er blevet brugt i familien i tidligere generationer. Måske vælger man et navn, der har en særlig symbolsk betydning, eller som refererer til virkelige personer eller fiktive karakterer. Det kan også være, man finder et navn, der bare

Pigen på billedet hedder Berteline Nielsine Nielsen. De to navne Berteline og Nielsine stammer fra drengenavnene Bertel og Niels. Før i tiden var det nemlig ikke unormalt at opkalde piger efter mandlige medlemmer i familien. I dag er navnet Josefine stadig populært.

24

Vo re s f a m i l i e h i s t o r i e

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 24

22/08/18 07:49


virker rigtigt eller lyder godt. I mange danske familier finder vi både fornavne, som har overlevet fra vikingetiden, navne inspireret af bibelske personer samt franske, tyske og engelske modenavne. Nogle af de navne er kommet på mode med jævne mellemrum gennem historien, mens andre kun har haft en kort levetid. På disse sider er lister over nogle af de mere populære drenge- og pigenavne i Danmark gennem tiden med deres historiske oprindelse og betydning.

VIKINGERNES FORNAVNE Flere af de gamle nordiske navne er dyrebetegnelser, som fx Bjørn, eller personbeskrivelser, som Frida, som betyder smuk. Mange af de gamle nordiske navne forsvandt, men er siden blevet populære igen. Her er de skrevet i deres moderne form og deres oldnordiske form.

Arne fra Arni – fuglen ørn Birger fra Bjarga – beskytter eller vogter

Roar fra Hroarr – berømmelse + spyd Rune fra Runi – hemmelighed

Bjørn – dyret bjørn

Sten fra Steinn – sten

Bo fra Bui – den bosatte

Sune – søn

Erik fra Eirik – enehersker

Svend fra Sveinn – fri mand i tjeneste

Frode fra Frodi – vis Gorm – den der ærer gud Halfdan – den halvt danske Harald fra Haraldr – hær + hersker Knud fra Knutr – knude Kåre fra Kari – med krøllet hår Leif fra Leifr – arving eller efterkommer Njal – kæmpe

Troels fra Torgils – Tors pil Toke – Tors hjelm Torsten – Tors sten Ulf fra Ulfr – ulv Åge fra Áki – stamfader Astrid fra Astridr – gudeelsket Bodil fra Bothildr – bod og kamp Frida – smuk

H i s t o r i e n i n av n e t

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 25

25

22/08/18 07:49


Dobbeltnavne som Hans Christian var en tysk skik og blev især populære i Danmark fordi kong Christian 4. gav sine egne børn to fornavne. Hans døtre hed Anna Katharina, Sofie Elisabeth og Leonora Christina

Gertrud af Gertrude – spyd

Signe fra Signy – den der sejrer

Gro – at gro/vokse

Sigrid fra Sigridr: smuk sejr

Estrid fra Astridr – gudeelsket

Revna – ravn

Hilda – kamp

Sif – fra guden Sif

Gudrun – gud og rune

Tora – fra guden Tor

Gunhild – kamp

Tove – fra guden Tor

Helga – hellig

Thyra fra Thyrvi – ukendt betydning

Inga – muligvis fra guden Yngve Liv – fra guden Liv/Lif Randi fra Ragnfridr – muligvis gudesmuk

Yrsa – muligvis hunbjørn Ulfhild – ulv og kamp Åse fra Ása – gudinde

Læs mere om vikingetidens navne på Nationalmuseets hjemmeside:  natmus.dk

26

Vo re s f a m i l i e h i s t o r i e

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 26

22/08/18 07:49


MIDDELALDERENS FORNAVNE Gennem middelalderen blev kristne navne mere og mere populære. De blev taget fra Bibelen og fra kristne helgener. Samtidig forsvandt mange af de gamle nordiske. Her er nogle af de mest almindelige navne i middelalderen, med deres populære danske og tyske former: Iohannes – Et bibelsk navn, som blev fordansket til Jens og de tyske former Johan og Hans. Nicolaus – Et helgennavn, som blev fordansket til Niels og det tyske Claus. Petrus – Bibelsk navn, som blev fordansket til Peder og Per og det tyske Peter. Iacobus – Bibelsk navn, som blev fordansket til Jakob, Jacob, Jeppe og Ib. Olaf, Olav og Oluf – Gamle nordiske navne med ukendt betydning. Andreas – Bibelsk navn, som blev fordansket til Anders. Laurentius – Bibelsk navn som blev fordansket til Lars og det tyske Laurits. Henrik – Nordisk variant af det tyske Heinrich. Erik – Gammelt nordisk navn, som betyder enehersker. Populært blandt konger.

Margareta – Helgennavn, som også staves Margrete. Kristina – Nordisk form af det latinske Christina, som betyder kristen. Katharina – Helgennavn, senere ses formerne Karen, Katrine og Trine Cecilia – Helgennavn, senere ses formerne Cecilie og Sissel. Elena – Kristent navn med rødder i det græske navn Helene. Elizabeth – Bibelsk navn som blev fordansket til Else og Lisbet. Bothild – Gammel nordisk navn, som i dag skrives Bodil. Anna – Helgennavn som senere bruges i andre former som Anne og Anja. Mette – dansk forsimpling af Margareta og Margrethe. Marina – Kristent navn, som blev fordansket til Maren.

Magnus – Latinsk navn, der betyder stor.  Læs mere om middelalderens navne på: navn.ku.dk

H i s t o r i e n i n av n e t

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 27

27

22/08/18 07:49


MODENAVNE FRA UDLANDET Efter middelalderen kom endnu flere udenlandske navne til Danmark, som først og fremmest kom på mode i det finere borgerskab i byerne. I 1700-tallet er det især franske navne, som er populære med pigenavnene Caroline, Charlotte, Henriette, Jeanette, Josephine, Nicoline og Pauline samt drengenavnene Charles, Emil og Louis. I 1800-tallet er det især bøger og skuespil, som inspirerer danskerne til at bruge nye (og genopdagede) navne. Mange af tidens forfattere brugte gamle nordiske navne som fx Knud, Harald, Tyra og Astrid, og de bliver igen populære i Danmark. Engelske bøger gør navne som John, William og Mary populære, mens populære russiske forfattere introducerer pigenavne som Katja, Nina og Sonja. I tiden omkring 2. Verdenskrig blev flere britiske og amerikanske navne populære med drengenavne som Benny og Jimmy og pigenavne som Connie og Joan.  Læs mere om historiske modenavne på: navn.ku.dk

Sangeren Johnny Reimar, f. 1943, var et af de mange danske børn, der fik et engelsk-amerikansk navn i tiden omkring 2. Verdenskrig.

28

Vo re s f a m i l i e h i s t o r i e

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 28

22/08/18 07:49


HVAD MED ANDRE FORNAVNE FRA UDLANDET? Jeres nulevende eller fortidige familiemedlemmer har muligvis udenlandske fornavne som ikke virker som almindelige danske navne. Det kan være, fordi det udenlandske navn har været populært i Danmark i en kort periode, eller fordi familiemedlemmet stammer fra udlandet. Hvis hele eller dele af jeres familie stammer uden for landets grænser, kan I måske slet ikke finde jeres fornavne i eksemplerne ovenfor. De fleste navne og deres betydning kan heldigvis findes ved en simpel søgning på nettet. I store dele af verden er traditionen for hvordan man giver fornavne dog nogenlunde den samme – man vælger et navn, som man er glad for, enten på grund af navnets symbolik, religiøse eller kulturelle betydning eller fordi andre i familien har haft samme navn. I Kina er det derimod dårlig smag at navngive sit barn efter familiemedlemmer eller kendte personligheder. I lande, der har været præget af den kristne, jødiske eller muslimske tro, har de mest almindelige fornavne religiøse rødder som fx navnet Peter i Danmark, Mary (fra det kristne Maria og det jødiske Miriam) i USA, David i Israel og Mohammed i Pakistan.

H i s t o r i e n i n av n e t

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 29

29

22/08/18 07:49


Fornavne i jeres familie NAVNE I DEN TÆTTE FAMILIE Navn

Hvorfor fik han/hun navnet?

____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________

NAVNE DER GÅR IGEN I FAMILIEN Når I kigger ned over familietræet, er der så nogle navne, der går igen? _________________________ _________________________ __________________________ _________________________ _________________________ __________________________ _________________________ _________________________ __________________________

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 30

22/08/18 07:49


VIKINGENAVNE Er der nogen gamle nordiske navne i jeres familie? _________________________ _________________________ __________________________ _________________________ _________________________ __________________________ _________________________ _________________________ __________________________

KRISTNE NAVNE Hvilke kristne navne findes i familien? _________________________ _________________________ __________________________ _________________________ _________________________ __________________________ _________________________ _________________________ __________________________

NAVNE MED ANDRE BETYDNINGER OG RØDDER Navn

Hvad betyder det? Hvor stammer det fra?

____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________ ____________________ ____________________________________________________________

109192_familiehistorie_cc18_r1.indd 31

22/08/18 07:49

Vores familiehistorie  
Vores familiehistorie  
Advertisement