REGAN Vest - Fra hemmeligt regeringsanlæg til offentligt museum

Page 1


REGAN VEST

fra hemmeligt regeringsanlæg

til offentligt museum

Lars Christian Nørbach Jens Ove Skjærbæk

REGAN VEST

fra hemmeligt regeringsanlæg til offentligt museum

1. udgave, 1. oplag

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Le Bureau Forlagsredaktion og projektledelse: Stine Friis Møller og Henrik Sebro

Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: Print Best, Estland

Printed in Estonia

ISBN:978-87-12-07335-2

Opførelsen af Koldkrigsmuseet REGAN Vest er generøst støttet af: Realdania, Folketinget, Augustinus Fonden, Rebild Kommune, Aalborg Kommune, Nordea-fonden, VELUX FONDEN, Spar Nord Fonden, Sparekassen Danmark Fonden Himmerland, Region Nordjylland samt Slots- og Kulturstyrelsen.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lovgivning om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Tekst & Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk

Gads Forlag

Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark reception@gad.dk

Bogen er udgivet med støtte fra: Realdania

Ejendomsfonden REGAN Vest Nordjyske Museer

REGAN VEST

fra hemmeligt regeringsanlæg til offentligt museum

Indhold

KAPITEL 8

Brandstrategi

Cirkulationsstrategi

Evakueringsstrategi

Arbejderne i bunkeren 76

KAPITEL 9

KAPITEL 10

KAPITEL 11

Velkomstbygningen

Opførelse af velkomstbygningen

Udfordringer fra starten

Byggeriet godt i gang

KAPITEL 12

Udstilling

Vision og hovedfortælling

Formidling og udstilling

Udbudsmateriale til udstilling

Koncept for udstillingen

Besparelse i udstillingen

Udbud af udstillingsentrepriser

KAPITEL 13

Beredskabets rolle ved evakuering

Fuldskalaøvelse

KAPITEL 14

FORORD

I vinteren 2017 besøgte jeg REGAN Vest for første gang. Jeg arbejdede dengang i Realdania, og Nordjyske Museer havde inviteret mig til Rebild for at se på et af deres kommende projekter: at åbne den gamle koldkrigsbunker fra 1960’erne for offentligheden.

Det blev en kæmpe oplevelse! Den lange travetur ad tunnelen ind i bakken og turen rundt i bunkeren. Hele det unikke setup, hvor der er bygget en ”landsby” under jorden, hvorfra det var muligt at styre Danmark under en atomkrise. Det var vildt betagende. Bunkeren er en tidslomme med masser af suveræn dansk design fra 1960’erne. Det stod med det samme klart for mig, at her var tale om et enestående stykke danmarkshistorie. Jo mere jeg så, og jo mere jeg fik at vide om stedet, jo mere fascinerende var det.

Museet arbejdede med at skabe en ny oplevelses- og turistdestination ved at udvikle og formidle den enestående bygningskultur og samfundshistorie, som anlægget er. Man havde gjort et solidt forarbejde med at skaffe opbakning – både økonomisk og praktisk, nationalt såvel som lokalt.

Det var her, at Realdania og de andre fonde kom ind i billedet som samarbejdspartnere. Realdania har i mange år arbejdet med både stedbundne potentialer og med at skabe en levende bygningskultur mange forskellige steder i Danmark, og som Realdanias repræsentant i samarbejdet med Nordjyske Museer og andre partnere fik jeg mulighed for at følge projektet tæt.

REGAN Vest er unik ved kontrasten mellem den skjulte og beskedne ydre indgangsport og det indre samlede anlæg, der udgør et hemmeligt, underjordisk og komplet minisamfund med alle tænkelige funktioner. Anlægget består af næsten to kilometer gange, værelser med køjesenge, ministerkontorer, regentgemakker, iltanlæg, tunneler og skakter, egen vand- og elforsyning, infirmeri, radiostation og konferencefaciliteter. Originalt interiør som møbler, bøger og andre artefakter er til stede overalt i anlægget og fremstår uberørt, hvilket giver en autentisk oplevelse af anlæggets funktioner og giver et dybt indblik i det arbejdsliv, de operationer og øvelser, der har fundet sted i anlægget i mere end tre årtier.

Selvom bunkeren er det primære objekt, skulle der etableres et besøgscenter med formidling, læringsrum, café, toiletter, billetsalg m.m., for at destinationen

kunne fungere. Derfor blev der udarbejdet en minikonkurrence med krav om, at nybyggeriet skulle fremstå afdæmpet og diskret for at bevare illusionen om et hemmeligt anlæg. Byggeriet skulle desuden underordne sig landskabet og de eksisterende bygninger. Det var ligeledes vigtigt, at den kommende udstilling skulle integreres i bygningen fra starten, så der ikke opstod uønskede sammenstød mellem bygningens arkitektur og indretning og formidlingsinteresserne.

Udbuddet blev udskrevet med en prækvalifikation af fem teams, hvor arkitekter, ingeniører og udstillingsfolk samlet kom med forslag. I det valgte projekt vokser en række kasser ud af skrænten. Projektet giver et fint flow i huset og en god sammenhæng med naturen, ikke mindst med en fin udsigt fra caféen. Sammen med byggeriet er der skabt et naturligt stiog gangforløb til og fra p-plads, besøgscenter og det oprindelige anlæg.

I dag lever vi også i en urolig tid, hvor Mellemøsten står i brand, russerne har valgt krigen, og vores egen vestlige alliance er under pres, hvilket alt sammen underbygger den vigtige opgave i at formidle, hvordan vi tidligere har forberedt os i alvorlige kriser.

For mig at se er visionen lykkedes. Med REGAN Vest er tilføjet endnu en attraktion i området, hvor bl.a. Rebild Bakker, Rold Skov og Tingbæk Kalkminer i forvejen tiltrækker besøgende. En attraktion med stor kvalitet i både oplevelse og læring, som alle turister sætter pris på. Det er virkelig glædeligt, at alle nu har mulighed for at få den samme unikke oplevelse, som jeg fik i 2017. Det er også glædeligt, at der nu findes denne bog om tilblivelsen af REGAN Vest som destination. Bogen er et vigtigt bidrag til kendskabet til vores nære fortid, til vores historieforståelse og til vores livskvalitet.

Det helt vilde er, at dette kæmpestore anlæg blev etableret i total hemmelighed i min barndom. Hemmeligheden er nu afsløret og viser os et fint tidsbillede af både hverdagen, som jeg kendte den, og det storpolitiske scenarie med atomkrigstrusler og koldkrigstorden.

For et år siden blev jeg morfar. Nu glæder jeg mig til, at Tora bliver stor nok til, at jeg kan tage hende med til Rebild og vise hende hemmeligheden fra min barndom.

Cand.arch. Eske Møller, Realdania

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
REGAN Vest - Fra hemmeligt regeringsanlæg til offentligt museum by Gads Forlag - Issuu