Frank Allan Rasmussen
Kongens og arbejdernes by
Industriens vugge i Frederiksværk
KONGENS OG ARBEJDERNES BY Industriens vugge i Frederiksværk
Copyright © 2025 Frank Allan Rasmussen og Gads Forlag
ISBN: 978-87-12-800032-3
1. udgave, 1. oplag
Printed in Estonia
Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Lene Nørgaard/LeBureau
Forlagsredaktion: Martin Gylling
Illustrationer: Se s. 393
Omslagsillustration: Udsnit af J.G. Winckels prospekt af Frederiksværk, 1773/Roberto Fortuna
Repro: Narayana Press
Sat med: Schoolbook regular og Theinhardt regular
Tryk: Print Best
For enkelte illustrationer har det været umuligt at finde frem til den retmæssige indehaver af ophavsretten. Såfremt forlaget på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret af forlaget, som om der var indgået aftale i forvejen.
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk
G.E.C. Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Danmark reception@gad.dk www.gad.dk
Bogen er udgivet i samarbejde og med støtte fra:
Det Classenske Fideicommis Augustinus Fonden
Frank Allan Rasmussen
Kongens og arbejdernes by
Industriens vugge i Frederiksværk
Forord
Formand for Det Classenske Fideicommis bestyrelse, Jon Stokholm
Frederiksværk er fascinerende. Et besøg i byen afslører med det samme, at byen er noget for sig selv. Byens plan er ikke som købstæder er flest med torv, centrum og kirke i en kerne fra middelalderen. Man forstår først byens plan til fulde, når man betænker, at planen skyldes, at der er tale om et storslået industrianlæg til en vanskelig, farlig og politisk sensitiv produktion: Krigsmateriel. Det præger byens udvikling den dag i dag. Og skyldes Johan Frederik Classens masterplan og fabriksanlæg.
Frederiksværks grundlægger, Johan Frederik Classen, blev født i det daværende Christiania i Norge den 11. februar 1725. Vi markerer 300-års dagen for hans fødsel i år. Kan det gøres bedre end ved at udgive et prægtigt forskningsbaseret værk om virksomheden i Frederiksværk?
Denne opgave har museumschef Frank Allan Rasmussen påtaget sig. Ingen er mere velkvalificeret hertil. Frank Allan Rasmussen har i en lang årrække været chef for Industrimuseet Frederiks Værk og har publiceret bøger, antologier og artikler om det militær-industrielle kompleks samt om industri- og erhvervshistoriske emner.
Med dette bogværk bringes historien om Frederiksværk i enhver henseende op til vore dage. Det gælder kronologien, men det gælder også, og navnlig, andre og hidtil uopdyrkede aspekter af Classens gründervirksomhed.
En ting er det tekniske aspekt, men nok så interessant er med vore dages briller det ”managementmæssige” aspekt: Hvordan bygger man en for datiden højteknologisk kæmpevirksomhed op i et fjerntliggende, fattigt og uoplyst landområde? Hvordan får man et stort antal bønder, der ikke kan læse eller skrive, til at virke i en meget krævende virksomhed? Hvordan skaffer man udenlandske eksperter til at arbejde som chefer og mellemledere i et sådant miljø? Og hvordan får man hele den sammensatte organisation til at fungere?
Disse ledelsesmæssige vinkler tager Frank Allan Rasmussen op og kaster derfor nyt og spændende lys over Classens mangesidede kompetencer i tillæg til alle dem, vi kendte i forvejen. Nye forskningsresultater præsenteres og inddrages i analysen. Tekst og billeder er inspirerende og nærværende, så vi fanges og fascineres af historien.
Bogen fremstår som et værdifuldt supplement til og afrunding af John Erichsens Brødrene Classen. Veje til rigdom, magt og udødelighed, som Fideicommiset udgav sammen med Gyldendal i 2017. Frank Allan Rasmussens bog kan naturligvis læses i egen ret uafhængigt heraf.
Det er en glæde for Det Classenske Fideicommis at kunne være fødselshjælper til dette nye værk i Classens 300-års jubilæumsår.
Læs selv! – og bliv klogere.
”Hans Majestæt vil med Tiden erholde en ny Koloni af nogle Hundrede nyttige og velformuende Haandværkere paa det Sted, hvor han nu alene tæller 30 fattige Bønder, der passere deres Tid med at saa Sandhavre (marehalm, red.) og at være ørkesløse/… /paa denne Maade kan Danmark erholde et Birmingham ligesom England og saavelsom Sverige have et Boraas og Wedevaag, hvor alle Bønder og Indvaanere ere Manufakturister.”
J.F. CLASSEN I BREV TIL FREDERIK 5., 1758
Indhold
Buste af Johan Frederik Classen, Corselitze, foto: NP.
På Corselitze på Falster står denne buste af Johan Frederik Classen. Den er skabt af Johannes Wiedewelt som vel nærmest kan betegnes som Classen-brødrenes huskunstner. Der er en særlig ro over Classens ansigt og om munden hviler et lille smil.
Forfatterens forord
Hvordan blev Frederiksværk skabt? Det er der mange forklaringer på. Et fælles træk er imidlertid, at Johan Frederik Classen sammen med Just Fabritius spillede en afgørende rolle. Men faghistorikerne er langtfra enige, og det virker, som om Classens fabriksby er gået under den industrihistoriske radar. Til gengæld har Classen som person tiltrukket sig opmærksomhed.
I første udgave af Danske Biografisk Leksikon beskriver Camillus Nyrop Classen som en energisk og arbejdsom person med en stor evne til at vinde andre personer.1 I anden udgave skriver professor Povl Bagge, at det er formodet, men ikke bevist, at Classen anvendte bestikkelse til at skaffe sig indflydelse, og at den vennesæle grand seigneur havde en åben pung.2 I Politikens Danmarkshistorie skriver Svend Cedergreen Bech, at Classens raison d’etre var statsnytte, personlig arbejdsomhed og godgørenhed.3 Alle de tre udsagn kan i princippet være rigtige, men om de er det, skal stå for en nærmere prøve.4
Denne bog handler ikke om Classen, men om det han og hans arbejdere skabte. Han skrev selv, at han ville etablere et fabrikssamfund baseret på
lokal arbejdskraft og udenlandsk ekspertise. Han ønskede brændende at skabe et samfund beplantet, som han formulerer det, med mennesker og træer og med nyttige, nødvendige og brugbare kunstnere og håndværkere. I en række breve til Frederik 5. redegør han for sin idé om at skabe en dansk parallel til Birmingham. Den by i Storbritannien, hvor den industrielle vugge stod – intet mindre.
Frederiksværks dåbsattest er dateret den 25. august 1756. Den materialiserede sig i form af et omfattende privilegium, hvis tekst er gennemsyret af tidens merkantilistiske tankegods. Den kongelige nådesbevisning åbnede mulighed for at Classen og hans kompagnon, Just Fabritius, ud over sikrede statslige leverancer af destruktionsteknologi, også kunne producere til eksport for egen regning og risiko.
Det var også en form for filantropi. Classens ønske, at de såkaldte ørkesløse bønder fik et ordentligt arbejde, lærte et håndværk, fik et sted at bo, mad på bordet og en generel sikring af familien. Det kunne lyde som et umuligt projekt, men på knap tyve år opførte Classens arbejdere, tæt på
Kongens og arbejdernes by
Roskilde Fjord, over 100 bygninger, herunder boliger til de forskellige håndværkere: kanonstøbere, kobbersmede, tømrere, snedkere, fyrværkere, hjul-, blæsebælg-, sko-, messing-, skind-, hatte-, model-, sadel-, fajance- og instrumentmagere, billedhuggere, gørtlere, bødkere, bagere, boremester, krudtmester, drejere, møllebyggere og alle slags smedefag.
Det var med andre ord ikke kun et militærtindustrielt projekt, men en komplet fabriksby med forbilleder i udlandet. Classen, der var teolog, skaffede sig adgang til viden og den nødvendige ekspertise. Han indførte ny teknologi, således at produkterne kunne nå det højeste stade, og råvarerne tilførtes maksimal værdi. Det hele for at kunne afsættes både inden- og udenlands. Det var en god forretning, og Classen døde i 1792 som en af monarkiets rigeste mænd.
Bogen dækker perioden fra Frederik 4.s beslutning om at lade en kanal grave fra Arresø til Roskilde Fjord i 1717 til statens salg af det militær-industrielle kompleks i 1850’erne med et kig frem til i dag. Hovedvægten vil dog blive lagt på perioden efter Classens overtagelse af værket i 1756 og frem til hans død i 1792.
De tre hovedværker om Classen har alle afgrænset sig til perioden fra hans fødsel til hans død. Det er der mange og forståelige årsager til. I denne fremstilling brydes den grænse. Det gør jeg fordi historien ikke standser med Classens død. Classens værk fortsatte med at leve. Ganske vist under andre omstændigheder. Derfor er det vigtigt at sætte hans livslange projekt ind i et længere perspektiv. Han er den indirekte årsag til, at Frederiksværk stadig er en arbejderby og stadig lever af tilstedeværelsen af en række virksomheder, der har deres direkte udspring i det Classenske projekt. Det gælder Anker Heegaards Jernstøberi og Maskinfabrik A/S, De Forenede Jernstøberier A/S og Det Danske Staalvalseværk A/S, hvis avancerede industrikompleks stadig eksisterer, og
nu føres videre i form af NLMK DanSteel, der producerer varmvalsede stålplader til bygge og anlæg samt til vindmølle- og offshoreindustrien.5
Handlingen udspiller sig i en spændende periode af vores fælles historie. Der vil derfor også blive kastet lys over, hvilke initiativer i det danske samfund som helhed og i den danske økonomi i særdeleshed, der var medvirkende til at Danmark i løbet af relativt kort tid bevægede sig fra en tilbagestående agrarøkonomi i periferien af Europa til et af de mest velhavende.
Danmark er i dag blandt de mest succesfulde økonomier i verden. Det gælder både når vi måler med en økonomisk, med en social og med en samfundsmæssig målestok. Det lå ikke i kortene i 1700-tallet, og efter de mislykkede krige og den deraf følgende amputation af rigets areal i 1800-tallet blev Danmark reduceret fra en kolonimagt til en kolonihavemagt. Men kun ganske få årtier efter disse skæbnesvangre begivenheder var det lille land blandt de førende i forhold til søhandel, skibsværfter, sukker, cement, telekommunikation, medicinindustri osv. Hvordan gik det til?
Det kan kort konstateres, at Danmark efter tabet af Norge ikke havde adgang til selv de mest elementære råvarer. Der fandtes ikke i den danske undergrund kul, jern, kobber, sølv, kobolt osv. Derfor måtte beslutningstagerne tænke anderledes og innovativt. Det førte i første omgang til en generel åbenhed over for ny teknologi, statsstøtte til manufakturer og fabriksindustri, uddannelse, etablering af videnskabelige akademier, selskaber til økonomisk understøttelse af udviklingsprojekter og opfindelser, udbygning af infrastrukturen, skriftlighed i form af tidsskrifter og aviser, oprettelse af handelskompagnier og kolonier, lovgivning, privilegier, patenter og eneret, industrispionage i statsligt regi, dannelses- og udenlandsrejser samt villighed til at hente arbejdskraft uden for landets grænser. Det var en ny start, og det skulle vise sig at være en af de bedre.
Kongens og arbejdernes by
Det foreliggende er resultatet af mange års studier. Det er en opsamling af mine forsknings- og formidlingsaktiviteter i de knap 18 år, jeg var chef for Industrimuseet Frederiks Værk. Jeg har i det meste af mit akademiske liv beskæftiget mig med maritim- og industrihistorie samt det militær-industrielle kompleks.
Bogen er baseret på nye på studier i Det Classenske Fideicommis’ arkiv i Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek, Københavns Stadsarkiv, Nationalmuseet, Krigsmuseet samt i Industrimuseet Frederiks Værks arkiv og bibliotek.
Jeg vil afrunde dette forord med at bringe en hjertelig tak til Det Classenske Fideicommis for den hjælp og støtte, jeg har modtaget. Fideicommisets formand, højesteretsdommer Jon Stokholm,
har læst manuskriptet og fungeret som inspirator. Min tak går også til Augustinus Fonden, som har ydet en kulant støtte til bogens publicering.
Jeg skylder en stor tak til mine tidligere kolleger på Rigsarkivet, som med stor tålmodighed har guidet mig rundt i arkivets snirklede labyrinter. En særlig tak går til fotograf Nicolai Perjesi, cand.mag. Tim Toftekær, der har læst den første version af manuskriptet, og til min tidligere kollega, cand.mag. Marie Bach, der har foretaget en kritisk gennemlæsning af manuskriptet, og som er fremkommet med en række konstruktive forslag til teksten og dens historiske indhold
FRANK ALLAN RASMUSSEN Frederiksberg, juni 2025
Forfatterens forord
Kilder og litteratur
Kilderne
Frederiksværks arkiv befinder sig på Rigsarkivet i København. Det er det største arkiv efter en statslig industrivirksomhed. Det er også det mest komplekse, og det gør det vanskeligt at orientere sig i. Disse forhold sammenholdt med det faktum, at der løbende er sket en udskillelse af de tegninger, som oprindelig hørte sammen med arkivalierne, komplicerer den heuristiske proces.
Den samlede kildefond består af skøder, bevillinger, resolutioner, kopibøger, journaler, breve, personsager, bestyrelsessager, kontrakter, beregninger, inventarer, overleveringsforretninger, budgetter og regnskaber samt en meget stor mængde sager vedrørende driften af godserne Arresødal og Grønnessegaard med tilhørende fæstegårde og huse. Alene på Rigsarkivet i København er der 87 arkivskabe og over 140 arkivserier at gennemgå, hvis man skal danne sig et retvisende billede af Frederiksværk i perioden 17561871. Heraf er mange af serierne sammensat af
f.eks. brevkopibøger, hvis antal varierer mellem 30 og 100. Det skal dog ikke afskrække nogen fra at give sig i kast med det enestående materiale. Der er plads til fornyede studier.
Kilderne til det statslige industrielle kompleks Frederik Værks historie er mange og spænder over mange forskellige grupper. Hertil skal lægges en stor samling af kort, prospekter, tegninger af fabriksbygninger, maskiner, anlæg samt arbejderboliger m.m.6 Kildefondet har kun ganske få lakuner. Det gør det til et ganske enestående materiale også set i en international kontekst. Kilderne til Classens private liv er få. Fideicommisets arkiv indeholder ikke private papirer, dagbøger, korrespondancer eller lignende. Det er underligt, for Classen havde livet igennem en stor bekendtskabskreds og var en dedikeret netværker.
Litteraturen
Kilderne er utællelige. Omvendt forholder det sig med de bøger, der behandler tilblivelsen af
Kongens og arbejdernes by
fabrikssamfundet. Den eksisterende litteratur er sporadisk og af stærkt vekslende kvalitet.7
Hvis man vil fordybe sig i Frederiksværks fabriks- og industrihistorie, er mulighederne derfor begrænsede. Det gælder både den ældre og nyere historie.
Hvis man kan læse gotiske bogstaver, er den lille, samtidige beretning skrevet af en af inspektørerne ved værket, Peder Falster, en kildenær og faktamættet beretning. Den skal dog læses med kritiske øjne, idet der er tale om et bestillingsarbejde og dermed et partsindlæg i debatten om, hvorvidt Frederiksværks første ejer, Johan Frederik Classen, var sin opgave voksen.8
I 1887 udgav professor Camillus Nyrop sin bog Johan Frederik Classen. Den er svær at komme udenom. Det er hovedværket om Classen og hans mangeartede virksomhed og aftvinger alene ved sit omfang respekt, også selv om der snydes på vægten. Af de langt over 500 sider udgør alene bilagene 150 tætskrevne sider, ligesom Nyrops store viden ofte tvinger ham ud i meget lange tilløb til selve kernen i historien.9
I 1923 udgav forfatteren og kvindesagsforkæmperen Astrid Paludan-Müller sin biografi om generalmajor Classen. Paludan-Müller skriver i sit forord, at hun har haft adgang til de mangeartede dokumenter som Classen har efterladt, og at fremstillingen i alt væsentligt er baseret på Nyrops bog. Det er korrekt. Der bringes således ikke meget nyt.
Et letlæst oversigtsværk udgør Carl Christensens byhistorie fra 1926, der delvist er baseret på Falsters ovennævnte værk, samt senere fremstillinger i årbøger og topografiske værker.
I 1956 udkom Egon Eriksens bog Fra kanoner til kedler. Der er tale om et solidt studie af Frederiksværks industrihistorie. Bogen er forsynet med smukke illustrationer og gode kilde- og litteraturhenvisninger. Egon Eriksen havde med sin
bog fra 1956 om Frederiksværks industrihistorie fået en fod indenfor. To år senere blev han af Krudtværkets militære ledelse bedt om at udarbejde en jubilæumspublikation med fokus rettet mod krudtfremstillingen i Frederiksværk frem til 1958. Der er tale om et grundigt studie, der med sine noter og litteraturhenvisninger hæver sig op over standard.10
I forbindelse med Staalvalseværkets 25-års jubilæum i 1965, bad man værkets overingeniør K. Nielsen om at redigere en bog om virksomhedens historie. Det er der kommet en både grundig, informativ og smuk bog ud af, men den dækker kun de første 25 års virksomhed.
I 1991 udgav Frederiksværkegnens Museum en lille fin bog om håndværkere og arbejdere ved industrierne i Frederiksværk. Den er bekostet af Statens Museumsnævn samt en række fonde, og er baseret på en mængde interviews. Det sidste adskiller den på en positiv måde, idet de mange vidner leverer en solid basis for videre studier. Originalmaterialet befinder sig i Industrimuseet Frederiks Værks arkiv.
I 2009 udgav Jørgen Burchardt bogen Stålets mænd. Bogen er baseret på studier i marken, hvilket vil sige på Det Danske Staalvalseværk og på indsamlingen af et omfattende kildemateriale dækkende perioden 1940 til 2002.
Hvis man interesserer sig for bygningskultur, herunder arbejderboliger, er Jørgen Thomsens bog Historiske huse i Frederiksværk et uomgængeligt redskab. Den er udarbejdet af Nationalmuseets 2. afdeling under redaktion af Gunvor Petersen. Bogen er gennemillustreret, forsynet med oversigt over ejere, arkivalier, litteratur og ordforklaringer. Et klassisk studie i Frederiksværks bygningskultur.
Arbejderbevægelsen har dybe rødder i Frederiksværk. I 1998 udgav historikeren Søren Federspiel en jubilæumsbog i anledning af SID’s jubilæum, Arbejdsmænd i Danmarks ældste in-
Kilder og litteratur
dustriby. Den er forsynet med en række illustrationer, et appendiks, en litteraturoversigt samt et kortfattet noteapparat.
Litteraturen bærer præg af firmabetalte jubilæumsudgivelser. Det gælder også bogen om De tekniske forsyningers historie i Frederiksværk Kommune 1905-2005. Den er finansieret af værkerne og af byens nu hedengangne elselskab, EFFO. Den er gennemillustreret, og er udarbejdet på grundlag af kildestudier lokalt, regionalt og nationalt.
Endnu et jubilæum kunne fejres med en smuk fotobog. Den blev udgivet i anledning af Frederiksværks 100-års købstadsjubilæum og regentparrets besøg i 2007. Bogen giver et fint signa-
lement af den nye kommunes to største byer, iblandet udsagn fra børn og unge om deres forestillinger om fremtiden.
I 2017 udkom historikeren John Erichsens bog Brødrene Classen. Veje til rigdom, magt og udødelighed. Anledningen var Fideicommisets 225-års jubilæum. Bogen er smukt og overdådigt illustreret, og er en beretning om to norske brødres vej til magt og berømmelse. Bogen har sin oplagte styrke i det materielle og arkitektoniske, og man mærker forfatterens passion for landskaber, haver, skulpturer og huse. Der er herudover skrevet artikler og specialer om Frederiksværk som fabriks- og industriby inden for de sidste mange år.11
Kongens og arbejdernes by
Forkortelser anvendt i bogen
RA Rigsarkivet
DCF Det Classenske Fideikommis
KB Det Kongelige Bibliotek
KM Københavns Museum
SMK Statens Museum for Kunst
CB Charlottenborg
DDM Designmuseum Danmark
NM Nationalmuseet
FBM Frederiksborg Museet
IFV Industrimuseet Frederiks Værk
RS Rosenborg Slot
MS M/S Museet for Søfart
KS Københavns Stadsarkiv
TM Thorvaldsens Museum
NCG Ny Carlsberg Glyptotek
DSFE Den store franske encyklopædi
B Foto fra bog
FAR Forfatteren fotograf
NP Nicolai Perjesi fotograf
Kilder og litteratur
Kastellet i København, håndkoloreret tegning, ca. 1780, opmålt af Christian Gedde, KB.
Københavns Kastel blev opført som en integreret del af voldanlæggene omkring byen. Det var den foretagsomme byggematador Christian 4., der stod bag opførelsen i 1624. Der er tale om en klassisk femstjernet konstruktion, der skulle fungere som et forsvarsanlæg. Det var oprindelig planlagt som et slot, så kongen kunne søge i sikkerhed, hvis byen blev angrebet. Forsvarsanlæggets form betød, at man kunne beskyde ikke blot fremmede fjender, men også egne borgere i tilfælde af oprør.
Krige på rad og række
Der kan ikke peges på én årsag til at Johan Frederik Classen (1725-1792) i 1756 fik kongeligt privilegium på at producere krigsmateriel. I den ældre faglitteratur anvises flere og divergerende årsager. Det er heller ikke entydigt, hvad der gjorde det omfattende militær-industrielle kompleks til en succes på den lange bane. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at belyse emnet i et længere og bredere perspektiv for at forstå Classens succes og årsagen til at Frederik 5. skænkede ham en nedlagt smedje tæt på Arresø i Nordsjælland.
Et gennemmilitariseret samfund
Det er nok de færreste, der opfatter dobbeltmonarkiet som en aggressiv stat med stærke territoriale aspirationer. Det var riget imidlertid i en meget lang periode, der afsluttedes med at det blev reduceret fra en kolonimagt til en småstati 1864.
I 1665 stod Kastellet færdigt og hen mod århundredes afslutning rådede Danmark-Norge over
en stående hær på knap 35.000 mand. Det svarede til en soldat pr. 50 indbyggere. Dobbeltmonarkiet var med andre ord en af Europas mest gennemmilitariserede stater.12 Christian 5. lagde sig i sin fars fodspor. Han overtog et rige med en nogenlunde økonomi. Det fristede til en revanche mod den evige fjende mod øst, Sverige. I 1675 brød Den Skånske Krig ud, og i de næste to år fossede pengene igen ud af den danske statskasse. Og det uden nogen former for gevinst for dobbeltmonarkiet.
Efterfølgeren på tronen, Frederik 4., gik sine egne veje. Det kunne han, fordi han både besad evnerne og havde den nødvendige administrative tæft. Frederik 4. havde ingen tætte rådgivere og kan ud fra den betragtning siges at være den første rigtige enevældige konge. Han nærede en evig mistro mod embedsvældet, og da han i 1723 skrev sit politiske testamente, advarede han mod at stole alt for stærkt på adelens repræsentanter, hverken de danske eller de holstenske. Erindringen om de nederdrægtige tab til Sverige stod stadig stærkt i hukommelsen, især hos kongerne. Derfor blev hovedvægten lagt på en udbygning af
Kongens og arbejdernes by
Den Store Nordiske Krig. Dynekilen, 1716, kobberstik af O.H. de Lode efter tegning af Stibolt, KB.
Søslaget i Dynekilen er et af de mere berømmelige set med danske øjne. Den danske flåde havde held til, under ledelse af den karismatiske søofficer Tordenskjold, at tilføje den svenske flåde et smerteligt nederlag.
Dynekilen er en ca. 5 km lang fjord, der skærer sig ind i den bohuslenske kyst.
forsvarsværkerne, og især København blev over en årrække omdannet til en stærkt befæstet resistensstad. Hær, flåde og fæstninger kom i første række, mens prestigeprojekter i form af slotte, haver og anlæg måtte vente. Med andre ord fortsatte kongemagten med at føre en aggressiv udenrigspolitik, og det på trods af at det flere gange havde tvunget riget i knæ. Ambitionerne var høje, men udbyttet magert.
Krigslysten
I perioden 1625 og frem til 1660 havde Danmark gennemlevet fire krige: Kejserkrigen 1625-29, Torstenssonfejden 1643-45 og Karl Gustav-krigene 1657-60. Jylland havde været besat og hærget tre gange, og alle dele af riget havde oplevet krigshandlinger og plyndringer. Hertil skal lægges, at store landområder var blevet afstået.
I den periode som fulgte, var Danmark i krig tre gange: Skånske Krig 1675-79, den korte krig 1700 og Den Store Nordiske Krig 1709-1720. Det gik ikke stort bedre, dog undgik landet besættelse og plyndringer, for alle krigene foregik på udenlandsk jord. Det kunne tolkes derhen, at enevælden var i stand til at levere den vare, som adelen åbenlyst ikke havde kunnet, men det blev der betalt en høj pris for. Sikkerhed koster penge, og dem måtte bønderne betale i form af endnu flere skatter og afgifter.
Den lange fred
Efter Den Store Nordiske Krigs afslutning i 1720 kom der en stilstand og med den en generel velstand. Under Frederik 4., Christian 6., Frederik 5. og Christian 7. lykkedes det stort set ved hjælp af en mere balanceret og klog udenrigspolitik at holde Danmark-Norge ude af de store krige.
Kongens og arbejdernes by
Krige på rad og række