Page 1

Maria Beadle • Anni Kirk

ST YRK BARNS DIT S SELV VÆ YN, O G SA N R D SER

C

B A


Superbarn.indd 2

25/06/15 13.24


SUPERBARN! – Styrk dit barns syn, selvværd og sanser

Maria Beadle og Anni Kirk

Superbarn.indd 1

25/06/15 13.24


Superbarn.indd 2

25/06/15 13.24


Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Superkræfter til alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Sådan bruger du bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Barnets udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 0 - 8 uger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 2 - 4 måneder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 4 - 6 måneder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 6 - 9 måneder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 9 - 12 måneder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 1 - 5 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Tjekliste til barnet, der er fyldt seks år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 6 - 8 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 Tjekliste til barnet, der er fyldt otte år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 9 - 12 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 Tjekliste til barnet, der er fyldt 12 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139 Sådan stimulerer du dit barn til at blive et Superbarn – alle begreberne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Syn og samsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skelen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De primitive reflekser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Koordination . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

147 148 151 174 177 188 196

3

Superbarn.indd 3

25/06/15 13.24


Superbarn.indd 4

25/06/15 13.24


Forord Superkræfter til alle Vil du gerne have et barn, der er socialt velfungerende og strutter af selvværd? Som er i god kontakt med sin krop og sine sanser, og som er glad og klarer sig godt i skolen? Den gode nyhed er, at alle børn har potentiale til at blive sådanne “superbørn”. Alle forældre har potentiale til at være “superforældre”. Denne bog sætter fokus på, hvordan dit barn stimuleres til at blive et superbarn. Et barn med en sund portion selvtillid og et tårnhøjt selvværd i en krop, der motorisk og sansemæssigt fungerer optimalt. Det handler om, at dit barn får optimale betingelser for at udvikle sit medfødte potentiale. Superbørn er ikke en bestemt type børn med penge på lommen og høj IQ. Det er alle slags børn fra alle sociale lag og kulturer. Fællesnævneren er, at barnet er blevet stimuleret motorisk, visuelt, sansemæssigt, hjernemæssigt og følelsesmæssigt efter det rette udviklingstrin. Og med anerkendelse, respekt og behovsopfyldelse fra kærlige forældre eller omsorgspersoner. Som forælder kan du måske være i tvivl om, hvorvidt der er noget galt. Bør du være bekymret, eller er det helt normalt, at dit spædbarn ikke gider ligge på maven? At dit børnehavebarn er lidt klodset? Eller at dit skolebarn er meget træt i hovedet hver dag? Og hvad er det egentlig, problemet bunder i – hvor tager du fat? Tjeklisten her kan give dig en idé om, hvorvidt der måske er noget, dit barn mangler at få stimuleret. 0-1 år

Kan ikke lide at ligge på maven. ¢ Vil ikke kravle eller har kun kravlet i kort tid (under to måneder i alt). ¢ Bevæger sig næsten ikke – vil hellere bare sidde stille. ¢ Bryder sig ikke om at blive nusset. ¢ Ser ud til, at det ene øje skeler – måske skiftevis. ¢ 1-3 år

Har svært ved at holde øjenkontakt i længere tid – vil hellere se væk. ¢ Kan ikke lide forlystelser, der drejer rundt. ¢ Falder og slår sig ofte. ¢ 5

Superbarn.indd 5

25/06/15 13.24


Har altid fuld fart på – kan ikke gøre tingene langsomt. ¢ Går på tæerne – ikke på flad fod. ¢ 3-6 år

Klager over hovedpine. ¢ Gnider ofte øjnene – holder eventuelt en hånd for det ene øje/kniber det i. ¢ Bliver køresyg. ¢ Gider ikke tegne, klippe, lave perler eller andet, der foregår tæt på, hvor ¢ øjnene skal bruges. Kan ikke holde ud at være i større forsamlinger som en stor familiefest – bli¢ ver helt “umulig”. Selvværd: Holder sig i baggrunden i leg med andre. ¢ 6-9 år

Langsom til at lære at læse. ¢ Kan kun læse fem-ti minutter ad gangen, før hun giver op. ¢ Svært ved at koncentrere sig om læsning, men kan sidde i timevis med spil/ ¢ tv. Vil stadig gerne “se med fingrene” og piller ved alting. ¢ Kan ikke sidde stille på stolen. ¢ Selvværd: Siger ‘jeg kan ikke’, før hun har forsøgt. ¢ 9-12 år

Kan ikke følge med i undertekster på tv. ¢ Læser med en finger som hjælper. ¢ Kan ikke huske, hvad hun netop har læst. Er ofte “blank”, selv om hun lige ¢ har læst samme ord. Lav læsehastighed. ¢ Bevæger munden, når han læser inde i hovedet. ¢ Selvværd: Generelt svært ved at tro på egne evner. ¢ Måske sidder du nu og tænker: Åh nej, jeg nåede ikke at stimulere alt det, jeg skulle, mens tid var. Heldigvis er det aldrig for sent – uanset, om dit barn er et eller ni år. Og uanset om du kunne sætte et eller flere hakker på listen, er du nok blevet nysgerrig på dit barns udvikling. Med den nysgerrighed er du allerede godt på vej.

6

Superbarn.indd 6

25/06/15 13.24


Flere glade børn, tak!

Som fagpersoner ser vi alt for mange børn med dårlig motorik, nedsat sansebearbejdelse, nedsat samsyn (øjnenes evne til at arbejde sammen), dårligt selvværd, urealistisk selvtillid og børn, der har svært ved at begå sig socialt og indlæringsmæssigt. Typisk begynder problemerne først at blive tydelige, når barnet kommer i skole. • Tre-fem børn i hver skoleklasse sidder typisk med et uopdaget samsynsproblem. Samtidig foregår op til 80-90 % af al indlæring i de første skoleår visuelt. • Mindst 20 % har ukoordinerede øjenbevægelser, hvilket nedsætter læsehastigheden. • Op mod 20 % har nedsat fokuseringsevne, hvilket gør det svært at stille skarpt på bogstaverne i en tekst samt at skifte fokus fra tavle til bog og omvendt. • Ved skolestart har 80-90 % af børnene stadig ufrivillige medbevægelser og/ eller nedsat vestibulær balance, hvilket gør det svært at sidde stille. • Op til 15 % af børn og unge har svært ved at foretage krydsbevægelser, hvor højre og venstre hjernehalvdel skal samarbejde. Det kan give problemer med tekstanalyse og tekstforståelse. Tendensen er stigende, og stort set alle, der har med børn at gøre, slår alarm. Samtidig bliver flere børn stressede, flere får diagnoser og færre børn kommer igennem folkeskolen med optimale faglige færdigheder. Ikke noget, der hjælper på selvværdet. Hvis alle børn blev stimuleret efter bogens mange forslag, ville de kedelige statistikker helt givet kunne ændres kraftigt med gladere børn, forældre og samfund som følge heraf. Heldigvis er der en masse, du som forælder kan gøre for at stimulere dit barns sanser, motorik og hjerne. Du kan begynde, fra dit barn er helt nyfødt, men det er aldrig for sent at starte. Og måske gør du allerede meget af det i forvejen. Det er nemmere, end det lyder. Det er ganske gratis, og det giver endnu mere udbytte, end du overhovedet tør drømme om. Det er dig, der sidder med løsningen

Den bog, du sidder med i hånden, er en håndbog til dig som forælder, baseret på 7

Superbarn.indd 7

25/06/15 13.24


vores mangeårige erfaringer og faglige viden. Vores baggrund er vidt forskellig, men tilsammen har vi en bred viden om børn, deres udvikling, og ikke mindst: Hvordan du som forælder stimulerer dit barns udvikling bedst muligt. Som henholdsvis folkeskolelærer og coach (Anni) og optometrist og samsynstræner (Maria) ser vi flere børn med lavt selvværd, motoriske og synsmæssige problemer. Problemer med motorik og syn giver barnet store udfordringer med indlæringen. Det kan simpelthen være svært at se på tavlen, lære at læse, koncentrere sig og sidde stille på stolen. Måske derfor sidder der flere og flere børn i skolen med diagnoser af forskellige slags. Diagnoser, som i mange tilfælde handler om problemer med motorik, syn og sanser, og som du som forælder kan hjælpe barnet af med ved den rette stimulering. Når børn kæmper med lavt selvværd, kan det handle om flere ting. I dag er der mange forskellige opdragelsesstrukturer og familiemønstre, børnene skal agere i. Nogle gange kommer vi som forældre desuden til at give vores børn for meget ansvar i form af mange valgmuligheder og ting, de skal tage stilling til. Alt sammen i den bedste mening. Sidst, men ikke mindst, er det ikke godt for selvværdet, hvis barnet har rigtig svært ved at klare sig i skolen. Bogen hjælper dig med at skabe en god basis for dit barn til at klare sig både indlæringsmæssigt og socialt, både i og uden for skolen. Dels ved at sørge for, at alle de motoriske, sansemæssige og synsmæssige evner, som skal bruges for at klare sig i skolen, fungerer optimalt. Dels ved at fokusere på, at du så tidligt som muligt i dit barns liv stimulerer og opbygger et godt selvværd hos dit barn.

8

Superbarn.indd 8

25/06/15 13.24


Indledning I løbet af de første leveår udvikles barnets motorik, syn og hjerne i et samspil med hinanden, med dig samt resten af barnets nære verden. Dit barns billede af verden skabes ud fra hans sanser, og derfor er det meget vigtigt, at hans sansesystem virker perfekt. Barnets selvværd og selvtillid vil udvikles sideløbende og er meget afhængigt af hans relationer til dig og de andre vigtige voksne. Indlæring på højt plan

Dit nyfødte barn står foran en masse spændende udfordringer. Det er derfor vigtigt at få stimuleret ham i den rigtige retning. Han kan kun lære at bevæge sig korrekt, hvis han sanser korrekt. Brug af syn, sanser, balance og motorik er grundlaget for al indlæring – både som lille barn, som skolebarn, ung og senere som voksen på en arbejdsplads. At være god til indlæring kræver en god motorik, balance og sansning, en velfungerende hjerne og kontrol over alle følelserne. Din baby har over 100 milliarder nerveceller i sin hjerne. Nervecellerne får først næring, når de bliver stimuleret og brugt. Gennem hele livet dannes nye forbindelser mellem nervecellerne, ligesom de enkelte nerveceller kan dele sig. De nye forbindelser dannes netop gennem stimulering. Man kan grundlæggende sige, at en hjerne udvikler sig, som den stimuleres til både gennem krop og sanser, men også via påvirkning fra omgivelserne. Ikke mindst fra dig. Modningen af dit barns nervesystem hænger sammen med dit barns erfaringer og oplevelser med dig. Derfor er der også forskel på, hvornår det enkelte barn når et bestemt udviklingstrin. Alle aldersangivelser er derfor vejledende. For tidligt fødte

Centralnervesystemet hos for tidligt fødte er umodent i forhold til hos børn, der er født til tiden. Derfor er det meget nemt at komme til at overstimulere et præmaturt barn. 11

Superbarn.indd 11

25/06/15 13.24


Som forælder til et præmaturt barn må du forvente, at udviklingen er tidsmæssig senere end et barn født til tiden. Det er dog vigtigt, at dit præmature barn gennemgår nøjagtigt de samme faser i sin udvikling som et barn født til tiden. Lad barnet selv

Der er ingen grund til at forcere den motoriske udvikling med hoppegynger, gåstole, puder rundt om barnet og så videre. Dit barn er, blandt andet via sine primitive reflekser, allerede forprogrammeret til at komme igennem udviklingen. Desuden er der stor lærdom for ham i hvert udviklingstrin. Det kan være fristende at prøve på at få dit barn til at gå hurtigst muligt, så han kan være med sammen med resten af familien. Et af hovedproblemerne ved dette er, at det at kravle ikke blot er et springbræt til at gå på to ben. At kravle styrker og træner blandt andet samsynet, hjernebjælken, der forbinder de to hjernehalvdele samt krydsbevægelserne – tre meget vigtige faktorer, når dit barn skal til at lære at læse. Kun cirka 30 % af hjernen er ved fødslen fastlagt til forudbestemt lærdom. Det betyder, at der er cirka 70 % tilbage til ny viden. Det er derfor op til dig og dit barn samt barnets omgivelser at udnytte de 70 % bedst muligt, så barnet stimuleres til at udnytte sit potentiale fuldt ud og blive et superbarn. Støt barnet i udviklingen

Undervejs i udviklingen fra nyfødt baby til gående barn over skolebarn til teenager skal dit barn igennem en mængde udviklingstrin, både motorisk, visuelt og mentalt, samtidig med at hjernen udvikler sig eksplosivt. Alle udviklingstrinnene hænger sammen. Når barnet har taget et udviklingstrin, vil hun ofte reagere mentalt. Den rytme, som indtil nu har fungeret fint, er der ikke længere, hun begynder måske at græde over ingenting, sover dårligt og spiser ikke, som hun plejer. Det skyldes, at dit barns verden ved hvert udviklingstrin bliver ændret. Hun bliver mere bevidst om verden omkring sig og kan for hver gang benytte sig af nye færdigheder. Hvis du som forælder kan rumme dit barn og være forstående over for disse udsving, hjælper du dit barn godt på vej i sin udvikling. Husk på, at du ikke kan kysse, kramme og forkæle dit barn for meget. 12

Superbarn.indd 12

25/06/15 13.24


Sådan bruger du bogen I denne bog er der fokus på det hele barn. Det gælder indlæring, motorik, synet og de andre sanser samt barnets psykiske velvære. Det hele hænger nøje sammen, og her er fokus på hvorfor, hvad og hvordan. Du får en viden om, hvorfor tingene hænger sammen, som de gør, hvad det betyder for dit barn og et forslag til, hvordan du kan ændre på det. Alle forældres ønske er at gøre det bedst mulige for deres børn. Denne bog hjælper dig med at blive bevidst om, hvordan du som forælder kan stimulere dit barn, både psykisk og fysisk. Derefter er det nemmere at tage fat på de områder, der er vigtige for dig og dit barn. Der vil ikke være fokus på amning, sengetider, søvn, ernæring, spisetider, søskenderelationer eller barnets relationer til andre end dig i denne bog. Det er naturligvis også vigtigt, men kan læses andre steder. I hvert afsnit om den aldersmæssige udvikling vil der være stort fokus på dit barns vigtigste sans, synet. Synssansen alene bruger over 25 % af hjernens samlede energi. Det første år – kom godt fra start

Hele grundlaget for dit barns kommende indlæringsevne, selvbillede, sociale omgang med andre samt hans/hendes kropslige formåen bliver grundlagt i det første leveår. Her udvikles barnets grundlæggende selvværd, selvtillid, empati, tillid til omverdenen, motorik, syn, samsyn, hjerne og hele sanseapparatet. I bogen finder du masser af viden og inspiration til at stimulere din baby i dette første vigtige år. Er dit barn forbi sit første år, er der dog ingen grund til panik. For det første har du sikkert stimuleret dit barn rigtig godt uden at tænke over det. For det andet er det altid muligt at stimulere og træne kroppens og hjernens funktioner efterfølgende – det er aldrig for sent. Det tager blot længere tid at ændre vaner og kompensationsmønstre, jo ældre man bliver, så jo hurtigere du går i gang, desto nemmere er det. Mulighed for at gå i dybden

Bogens første del giver anvisninger på, hvordan du i hverdagen kan stimulere 9

Superbarn.indd 9

25/06/15 13.24


dit barns udvikling i forhold til alder. Bogen dækker dit barn fra 0-12 år. Anden del gennemgår begreberne, f.eks. de primitive reflekser, samsynet og sanserne, men er også fyldt med stimuleringsforslag. Støder du på et begreb i udviklingsdelen, der lyder interessant, eller hvor dit barn måske mangler stimulering, kan du læse mere om emnet i begrebsdelen. Er et ord skrevet med kursiv, betyder det, at du kan finde uddybende informationer i begrebsdelen. Undervejs i bogen vil du støde på bokse med forslag til, hvordan du stimulerer dit barns udvikling, ligesom der også er masser af eksempler fra de forskellige aldersgrupper. Alle navnene i eksemplerne er opdigtede.

10

Superbarn.indd 10

25/06/15 13.24


Superbarn.indd 2

25/06/15 13.24


6 - 8 år Nu har du støttet og guidet dit barn, og nu er det tid til at give lidt mere slip – tid til skolestart. Alt det, du har lært dit barn, skal i spil nu. Men du kan ikke slappe helt af. Der er stadig brug for dig nu, hvor verden bliver endnu mere udfordrende. Denne fase i dit barns liv er særdeles spændende og meget præget af skolestart og alt, hvad det indebærer af nye udfordringer både indlæringsmæssigt og socialt. Der vil være store udviklingsmæssige forskelle mellem de enkelte børn, helt op til to år. I denne periode flyttes dit barns fokus lige så langsomt fra familien til vennerne, hvilket medfører en lille frigørelsesproces. Det er derfor ikke unormalt at høre seks-otteårige børn, der lige er startet i skole, blive omtalt som små teenagere, der gør lidt oprør mod deres forældre. Der er fuld gang i modningen af dit barns pandelapper – den nye hjerne, og man kan sige, at der indsættes en topchef i dit barns hjerne. I første omgang er der dog kun tale om en juniorchef. Det er en glidende proces, der ikke sker fra dag til dag, men dit barn begynder at kunne forstå, at der er konsekvenser ved hans handlinger. Han kan lægge, justere og udføre planer, han udvikler fornuft og logisk sans. Han begynder lige så stille at kunne tage ansvar, både for sig selv og for sine handlinger. Han kan forholde sig til fremtiden, forstå tidsbegreber, se sig selv udefra og begynder langsomt at tænke abstrakt og ikke kun konkret. Han har dog stadig behov for klare regler, så han ved, hvad han skal rette sig efter. Ellers kan han blive vældigt forvirret, da hans hjerne endnu ikke er klar til selv at lave reglerne. I takt med hans hjernemodning kan han selv få ansvar for flere og flere regler.

88

Superbarn.indd 88

25/06/15 13.25


Undlad at bruge for mange ord

Pandelapperne er kun ved at modnes nu, og næste del af pandelappernes modning sker først i teenageårene. Fordi dit barns hjerne endnu ikke er så udviklet, vil hun stadig være meget afhængig af sine primære sanser, f.eks. taktilsansen. Som voksen er du typisk god til at tale med dit barn med ord. Mange ord. Og måske i et højt toneleje, når du skal få barnet til at gøre noget bestemt. Men mange ord i træk fra en voksen til f.eks. et træt barn kan komme til at lyde som en høj summen i deres hoved. Derfor kan det være smart af dig, at du i stedet taler til dit barns mest basale sans – taktilsansen/følesansen: Dæmpe aktivitetsniveauet Hvis han er hyperaktiv, og du gerne vil have ham til at dæmpe sig og komme ned i gear, kan du berøre ham med stille og rolige strygninger/bevægelser, indtil han er faldet ned. Øge aktivitetsniveauet Hvis han ligger slapt på sofaen, kan du omvendt lave hurtige og friske bevægelser/strygninger på ham. Det virker ofte bedre, end når du med ord siger: ‘Fald nu ned’ eller: ‘Kom nu i gang’. Finpudsning af motorikken

Grundlæggende er dit barns motorik udviklet. I denne periode skal dit barn finpudse de helt basale måder at røre og bevæge sig på. Hun kan som seksårig både løbe, gå og hoppe i sjippetov, lave en lettere danseserie, cykle uden støttehjul, gribe samt sparke til en bold. Hendes øje/hånd-koordination er blevet så god, at hun nu både kan skyde og kaste en bold mod et bestemt mål. Men der er stadig plads til yderligere forbedringer, og hendes motorik skal stadig stimuleres på alle plan. Dit seksårige barn er fyldt af energi, der skal brændes af, og har rigtigt godt af at gøre det udendørs. I forhold til sin unge alder sidder hun alt for meget ned i et klasseværelse. Hun har behov for at bruge sin krop og for at stimulere sin hjerne til alle de krævende opgaver, hun vil blive sat til i skolen. 6 - 8 år

Superbarn.indd 89

89

25/06/15 13.25


Motorikken Balance Gå på en legeplads, i skoven eller bare ud i haven og find alle mulige samt umulige ting at gå balancegang på. For at øge sværhedsgraden og stimulere den vestibulære del af balancen yderligere, kan I snurre fire gange rundt om jer selv, før hver nye forhindring, der skal forceres. Både med hovedet opad og nedad. Nogle gange drejes mod højre, og nogle gange mod venstre. Dét at sidde stille på en stol i skolen kræver en god balance, så ved at stimulere denne hjælper du dit barn henne i klasseværelset. Grovmotorik Lad dit barn og dets kammerater lege pirater i haven, skoven eller på legepladsen, hvor de kravler rundt, orienterer sig, gemmer sig, springer fra sted til sted samt slås. Hvor de opbygger deres egen verden og er fulde af kreativitet og fantasi. På denne måde får de både brugt deres krop og energi, men faktisk træner de også på de færdigheder, der er grundlæggende for rumopfattelse, geometri, rumfangslære, kemi og fysik. Finmotorik Når børnene trænger til lidt ro, kan I finde små perler og perleplader frem. De kan også lege med plus-plus eller LEGO, sy, tegne eller klippe mønstre ud af sammenfoldet papir. De må meget gerne gøre det til musik, ligesom at ordne perlerne i farve eller størrelser er en god stimulering. At binde snørebånd er også finmotorisk træning og samtidig en praktisk færdighed at have styr på, så man ikke er afhængig af velcrolukning på skoene. Krydsbevægelser Lad børnene være med til at vaske bil og vinduer. Lad dem holde svampen eller kluden med begge hænder, og sørg for, at de både vasker mod højre side samt mod venstre, så de hele tiden krydser over deres midterlinje med én af armene. Hermed stimuleres forbindelsen mellem de to hjernehalvdele, hjernebjælken, der sørger for et godt indbyrdes samarbejde. Jo bedre højre hjernehalvdel med sine enheder, i form af bogstaver og ord, arbejder sammen med venstre hjernehalvdel, der står for overblikket, desto bedre tekstforståelse og højere indlæringsevne får dit barn.

90

Superbarn.indd 90

25/06/15 13.25


Eksempel: Hjælp barnet med at brænde energi af

Seksårige Athene er ved at sprænges. Hun har siddet ned både i skolen, foran tv samt med sin iPad. Hun sidder uroligt på sin stol og bliver ved med at skubbe til vasen på bordet, tromme med foden mod stolen, samtidig med at hun spørger sin mor, om de ikke skal lege sammen. Mor, der har travlt med aftensmaden, trækker vejret helt ned i maven. Hun siger: ‘Nu laver vi en aftale. Jeg laver maden færdig, og imens løber du omkring spisebordet. Sammen tæller vi, hvor mange omgange du kan nå. Først løber du den ene vej, og derefter den anden. Vi lægger alle tallene sammen. Hvor mange omgange tror du, at du kan nå?’. Athene flyver op af stolen og stiller sig klar til at løbe. Hun kommer af med sin overskuds­ energi og føler sig læst og forstået. Det giver et godt skub til hendes selvværd, hun får brugt sin krop og lærer at lægge tal sammen i hovedet – sammen med mor.

Ro til hjernen

Når dit seks-otteårige barn skal indlære alle de nye ting i begyndelsen af skoletiden, kan det ske, at han samtidig har brug for at holde sin hjernestammeaktivitet oppe – de mest basale dele af hjernen. Således har resten af hjernen noget at arbejde med, mens han lærer og lagrer ny viden. Den nemmeste og mest støjsvage måde at holde hjernestammeaktiviteten oppe på er at bruge en nulrebold eller en nulresnor, han kan sidde og lege med, uden at det larmer. Mange børn gør dette instinktivt. Pigerne kan sno deres lange hår om fingrene og eventuelt sutte på hårspidserne. Drengene finder måske en snor i tøjet eller nulrer kanten af deres bluse. Støt dit barns interesser

Dit barn er meget kreativt, fantasifuldt, visuelt og endnu ikke begrænset af, hvad der er muligt at gøre. Han kan samtidig være meget optaget af et bestemt emne i en periode, hvor han sætter sig grundigt ind i netop dette område. Det kan være forskellige slags dinosaurer, fodboldkort, smølfer eller andet. For at være sammen med dit barn og samtidig stimulere hans selvværd, kan du sætte dig ind i f.eks. Pokemon-universet og spørge ind til det. Del dit barns begejstring og interesse. Efter et stykke tid, hvor det har været hans store passion, forsvinder hans interesse måske, hvorefter han kaster sig over nye emner, som han fordyber sig i.

6 - 8 år

Superbarn.indd 91

91

25/06/15 13.25


Prøv at lade være med at ærgre dig over alle de penge, du måske har sat i Pokemon-kort, men glæd dig i stedet over, hvordan både dit barns selvværd, kreativitet og hjerneudvikling har fået endnu et skub i positiv retning. Træn koncentrationsevnen

Alle børn har brug for at bevæge sig. Og mange børn kan kun koncentrere sig i få minutter ad gangen, hvorefter de er nødt til at røre sig fysisk. Derfor kan det være en fordel at dele den daglige lektielæsning op i mindre perioder. Hav eventuelt et æggeur stående, når I sammen læser de eksempelvis 20-30 minutters daglige lektier. Stil det til ti minutter. I disse ti minutter læser dit barn højt for dig. Derefter skal han bevæge sig i ti minutter og derefter ti minutters læsning igen. I takt med at han bliver ældre, vil han blive bedre og bedre til at kunne læse 20-30 minutter sammenhængende. Det kan virke ulogisk, at et barn kan koncentrere sig i timevis om et bestemt spil på sin computer, men kun fem minutter ad gangen, når der skal læses i en bog. Forklaringen er, at der dels er forskel på selvvalgte og pålagte opgaver, og dels er der forskel på, hvilke dele af hjernen barnet bruger under koncentrationen. Når han skal læse i en bog, kræver det stor hjerneaktivitet på et højt plan, et velkoordineret samarbejde mellem øjnene samt ikke mindst højre og venstre hjernehalvdel. Når han for 30. gang spiller det samme Nintendo-spil, er det på et væsentligt lavere hjerneaktivitetsniveau – mest på hjernestammeniveau. Det kræver desuden heller ikke særligt meget af den visuelle udholdenhed.

92

Superbarn.indd 92

25/06/15 13.25

Superbarn - Styrk dit barns syn, selvværd og sanser  

I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn – uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og...