På tur i Danmarks historie

Oplev Danmarks historie. Denne bogs 47 forslag til cykel- og vandreture bringer dig blandt andet på sporet af sagnkonger i Lejre, nonner og munke i Søhøjlandet og krudt, kugler og kanoner i Frederiksværk.

Bogen fører dig rundt i hele landet, fra Skagen til Rødbyhavn, fra Blåvand til Hammershus. Du vil møde stendysser og gravhøje, klostre og kirker, slotte og herregårde, landsbyer og købstæder, fæstninger og industrianlæg. Og du vil komme rundt i hele historien – fra jægerstenalderens bopladser til drømmen om det gode liv i forstæderne.

Bag bogen står en fagredaktion med repræsentanter fra Historier om Danmark/Slots- og Kulturstyrelsen, museums­ folk fra hele landet, Gads Forlag og forfatteren Søren Olsen.

ISBN 978-87-12-05507-5

9

788712

055075

PÅ T U R I DA N M A R K S H I S TO R I E

PÅ T U R I DA N M A R K S H I S TO R I E

PÅ T U R I DANMARKS HISTORIE GADS FORLAG

8

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 8

15/05/2017 16.01

PÃ… T U R I DANMARKS HISTORIE

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 1

15/05/2017 16.01

UDGIVET MED STØTTE FRA

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 2

15/05/2017 16.01

PÃ… T U R I DANMARKS HISTORIE

GADS FORLAG i samarbejde med

H I S TO R I E R O M DA N M A R K

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 1

15/05/2017 16.01

PÅ T U R I DA N M A R K S H I STO R I E FAGREDAKTION Anja Olsen, Forstadsmuseet; Berit Fruelund Kjærside, Historier om Danmark/Slots- og Kulturstyrelsen; Bitten Larsen, Museum Vestsjælland; Henrik Sebro, Gads Forlag; Lulu Anne Hansen, Sydvestjyske Museer; Svend Sørensen, Museum Thy; Søren Lau Hermansen, Historier om Danmark; Tinna Møbjerg, tidl. Museum Midtjylland SKRIBENTER Søren Olsen samt: Anja Olsen, Forstadsmuseet; Arne Hedegaard Andersen og Bitten Larsen, Museum Vestsjælland; Christina Seehusen, Bornholms Museum; Elsemarie Dam-Jensen, Museum Sønderjylland; Erik Kristiansen, Museum Lolland-Falster; Helle Ålsbøl, Københavns Museum; Karsten Kjer Michaelsen, Odense Bys Museer; Katharina Bregnhoved Mortensen, Greve Museum; Kurt Risskov Sørensen, Østfyns Museer; Lulu Anne Hansen, Sydvestjyske Museer; Mads Findal Andreasen, Museum Vestsjælland; Maiken Rude Nørup, Middelfart Museum; Marie Bach, Industrimuseet Frederiks Værk; Martin Jespersen, Oplevelsescenter Vestvolden; Svend Sørensen, Museum Thy; Søren Frandsen, Museum Nordsjælland; Søren Moses Hansen, ROMU; Tine Jensen, Stevns Kommune; Tinna Møbjerg, tidl. Museum Midtjylland; Torben Vinge Christensen, Vardemuseerne Copyright © 2017 Gads Forlag A/S ISBN: 978-87-12-05507-5 1. udgave, 1. oplag Printed in Bosnia-Herzegovina Redaktion: Søren Olsen Projektledelse: Henrik Sebro Forlagsredaktion: Erik Høvring Billedredaktion: Birgit Lyngbye Pedersen Kort: Thomas Eriksen, Slots- og Kulturstyrelsen; Per Jørgensen (forsatsen) Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Le Bureau Omslagsillustration: Scanpix/Sven Halling Illustrationer: Se billedtekster Repro: Narayana Press Sat med: Geometria Tryk: GPS, Bosnia-Herzegovina For enkelte illustrationer har det været umuligt at finde frem til den retmæssige indehaver af ophavsretten. Såfremt vi på den måde har krænket ophavsretten, er det sket utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelse til i forvejen.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 2

15/05/2017 16.01

INDHOLD Forord 5

DE STORE RUTE R Drivvejen Søren Olsen

10

Oddesund til Holstebro Søren Olsen Øster Lem Hede til Dejbjerg Tinna Møbjerg Løgumkloster til Tønder Søren Olsen

15 18 21

Pramdragerstien Søren Olsen

24

Randers til Langå Søren Olsen Silkeborg til Kongensbro Søren Olsen

29 33

Gendarmstien Søren Olsen

36

Padborg til Sønderhav Søren Olsen Gammelmark til Høruphav Søren Olsen

41 45

Hærvejen Søren Olsen

48

Dronninglund til Nymølle Bæk Søren Olsen Viborg til Hald Søren Olsen Rundt på Randbøl Hede Søren Olsen

52 55 58

Den Danske Klosterrute Søren Olsen

62

Sorø Klosterkirke til Antvorskov Klosterruin Søren Olsen Middelalderen omkring Faaborg Søren Olsen Skanderborg til Ry Tinna Møbjerg

67 70 74

Fugleflugtslinjen Søren Olsen

78

Rundt på Nordvestfalster Søren Olsen Rundtur i Rødbyhavn Søren Olsen

Kongevejen Søren Olsen Nyrup Hegn til Kronborg Søren Olsen Rundt i Store Dyrehave Søren Olsen

Københavns Befæstning Martin Jespersen Vestvolden Martin Jespersen

83 87

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 3

90 94 98

102 107

15/05/2017 16.01

D E LO K A L E P E R L E R REGION HOVEDSTADEN 115 Tre nordsjællandske fiskerlejer 116 RÅGELEJE TIL VILLINGEBÆK • Søren Frandsen Fra kongens fæstning til folkets fornøjelse 120 KØBENHAVN • Helle Ålsbøl På tur i velfærdssamfundet 125 HVIDOVRE • Anja Olsen Krudt, kugler, kanoner og komfurer 129 FREDERIKSVÆRK • Marie Bach Hammershus og bronzealderens helleristninger 133 BORNHOLM • Christina Seehusen

REGION SJÆLLAND

137

På forsvarslinjens kant STEVNS KLINT • Tine Jensen

138

Fra skibsfart til sundhedsfremme 170 FANØ • Lulu Anne Hansen Tidevandets tæmning 174 BALLUM • Elsemarie Dam-Jensen Levn fra oldtiden 177 FA ABORG • Karsten Kjer Michaelsen Industrieventyr 181 ODENSE OG MUNKEBO • Kurt Risskov Sørensen

REGION MIDTJYLLAND 185 Et kulturlandskab under forandring 186 SK JERN ÅDAL • Tinna Møbjerg Herregårdslandskab 189 NORDDJURS • Tinna Møbjerg Ridderborg og studegård 193 SPØT TRUP BORG • Tinna Møbjerg

Skyttegrave på tværs af Sjælland 142 TUNESTILLINGEN • Katharina Bregnhoved Mortensen

Tidsrejse fra jægerstenalderen til nutiden 196 BØLLING SØ • Tinna Møbjerg

Sagnkongernes land 146 LE JRE • Søren Moses Hansen

Fra hedegårde til tekstilfabrikker 199 HERNING • Tinna Møbjerg

På sporet af det ”hvide guld” 150 HOLEBY • Erik Kristiansen

REGION NORDJYLLAND 203 Et folkeligt kraftcenter på Mors 204 ØSTER JØLBY • Svend Sørensen

Forsvar til alle tider 154 RØSNÆS • Mads Findal Andreasen og Bitten Larsen De første mennesker i Odsherred 156 ODSHERRED • Arne Hedegaard Andersen og Bitten Larsen

REGION SYDDANMARK

159

I det dansk-tyske grænseland 160 GR ÆNSEL ANDET • Elsemarie Dam-Jensen På sporet af Anden Verdenskrig 163 BL ÅVAND • Torben Vinge Christensen

Bunkernes landskab 208 HANSTHOLM OG VIGSØ • Svend Sørensen Kurby og feriemål SÆBY • Svend Sørensen

210

Kimbrernes land 212 ERTEBØLLE OG FARSØ • Svend Sørensen I vikingernes fodspor 215 HOBRO OG F YRK AT • Svend Sørensen Kampen mod naturkræfterne 219 SK AGEN • Svend Sørensen

Strategisk knudepunkt 166 HINDSGAVL-HALVØEN • Maiken Rude Nørup

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 4

15/05/2017 16.01

FORORD

Danmarkshistorien er overalt omkring os. Selv om der igennem århundrederne er blevet flyttet godt og grundigt rundt på landskaber og mennesker, er der stadig masser af spor efter tidligere tider. Det er nogle af alle disse spor fra Danmarks historie, som vi med denne bog har ønsket at sætte fokus på og vække til live.

Vi er selvfølgelig langtfra kommet rundt om hele historien, men gennem bogens mange brudstykker af Danmarks historie har vi prøvet komme rundt i hele landet og i hele historien – fra bopladser i jægerstenalderen til drømmen om det gode liv i forstæderne.

Bogen er tænkt som en inspirationskilde til at komme ud og opleve historien med fødder og sanser. Gennem baggrundsfortællinger og forslag til cykel- og vandreture kan du komme på sporet af sagnkongerne i Lejre, være i selskab med nonner og munke i Søhøjlandet, fare med lempe mellem krudt, kugler og kanoner ved Frederiks Værk eller suse fra historier om det hårde sømandsliv til troen på badevandets helsebringende effekter på Fanø. For blot at nævne nogle få eksempler.

PÅ T U R I DA N M A R K S H I STO R I E Bogen viser vej mellem steder, der fortæller om, hvordan Danmark er blevet til det land og det landskab, det er i dag. Selv de dele af landet, som mange oplever som uberørt natur, er som regel formet af menneskehænder. Mennesker før os har gennem hårdt arbejde grundlagt landsbyer og købstæder, bygget kirker, herregårde, klostre og fabrikker. De har omskabt heder til skov, flyttet åer og søbredder frem og tilbage og opdyrket jorden, eller de er draget til havs for at brødføde en lokalbefolkning. Alt sammen har sat sig spor. Nogle steder kan du næsten ikke se sporene længere, men heldigvis er der stadig masser af historie at se, hvis du ved, hvad du skal kigge efter.

Mange af turene binder Danmark sammen med udlandet. De ældste, danske veje fører videre mod de fire verdenshjørner som handels- og transportveje mod udlandet. Og ture forbi voldanlæg, klostre og betonbunkers vidner om, hvordan folk og magter udefra igennem tiderne har sat deres præg på det danske landskab.

De 47 turforslag giver en langt mere håndgribelig forståelse af historien, fordi man selv befinder sig lige dér, hvor det skete.

5

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 5

15/05/2017 16.01

AT VÆ L G E B L A N D T H I S T O R I S K E T U R E Turene er udvalgt og beskrevet af en fagredaktion bestående af repræsentanter fra Historier om Danmark/Slots- og Kulturstyrelsen samt museumsfolk fra hele landet. Vi har bestræbt os på, at beskrivelserne kan ses på ruten. Det har også været vigtigt, at turene dækker centrale dele af Danmarks historie fra oldtid til nutid.

Der er mange fantastiske steder og strækninger, som vi gerne ville have haft med. Så det har gjort ondt at komme ned på det antal ture, som du nu står med i hånden. Nogle ville måske have valgt andre og lige så gode lokaliteter og begivenheder, for der er masser af god historiefortælling i de danske byer og landskaber. Imidlertid håber vi, at vi med de foreslåede ture åbner døren på klem til fortiden på en sjov og inspirerende måde.

BOGENS TURFORSLAG Bogen består af to typer dagsture af 1-5 timers varighed: De store ruter i bogens første afdeling omfatter en række større og allerede etablerede ruteforløb. Ofte er disse ruter meget lange og passerer gennem flere landsdele, og vi har derfor udvalgt nogle mindre smagsprøver i form af overskuelige dagsture. Hovedparten af de store ruter følger historiske færdselsårer.

De lokale perler i bogens anden del er udvalgt i samarbejde med museernes fagfolk.

De fleste af de store ruter er beskrevet af forfatteren, Søren Olsen, på oplæg fra forskellige fagfolk, ligesom han har været medredaktør på bogens øvrige tekster, som er skrevet af lokale eksperter.

H I S T O R I S K AT L A S . D K På hjemmesiden HistoriskAtlas.dk kan du læse om andre historiske steder og ture, og du kan selv bidrage med dine egne fortællinger og ture. Det gør mange museer og arkiver allerede.

TA K T I L Mange mennesker har bidraget med stort og småt i forbindelse med tilblivelsen af denne bog. Tak til Anna-Elisabeth Jensen, Museum Lolland-Falster; Elsemarie Dam-Jensen, Museum Sønderjylland; Gunhild Øeby Nielsen, Gudenå Samarbejdet; Hans Jørgen Winther Jensen, Museum Nordsjælland; Inge Adriansen, tidl. Museum Sønderjylland; Kurt Villads Jensen, Stockholms Universitet og Lone Andersen, Nordjyllands Historiske Museum for hjælp med fagkorrektur af De Store Ruter.

6

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 6

15/05/2017 16.01

Desuden tak for hjælp, gode råd mv. til: Anders Horsbøl Nielsen, VejleMuseerne; Anne Heide, Morslands Historiske Museum; Broder Berg, Vesthimmerlands Museum; Dorthe Pedersen, Østsjællands Museum; Erland Porsmose, Museum Østfyn; Esben Graugaard, Holstebro Museum; Esben Hedegaard, Svendborg Museum; Hans Henrik Appel, Greve Museum; Helle Ingerslev Kristensen, Gammel Estrup, Herregårdsmuseet; Iben Bækkelund Jagd, ROMU; Ida Rosenstand Klahn, Museum Nordsjælland; Jakob Arendrup Nielsen, Friluftsrådet; Jens Andersen, Museumscenter Hanstholm; Jens Thidemann, Nordjyllands Kystmuseum; Jesper Pørksen, Dansk Cyklistforbund; Jytte Nielsen, Museum Thy; Jørgen Smidt-Jensen, Museum Østjylland; Karen Louise Smith, Herning Kommune; Kim Clausen, Ringkøbing-Skjern Museum; Lars Nørbach, Nordjyllands Historiske Museum; Laura Liv Weikop, Museum Midtjylland; Lene Mollerup, Øm Kloster Museum og Asmund Birkals; Marianne Rasmussen Lindegaard, Slots- og Kulturstyrelsen; Morten Stenak tidl. Slots- og Kulturstyrelsen; Ole Nielsen, Museum Silkeborg; Poul Baltzer Heide, Øhavsmuseet; Rikke Johansen Schmidt, Viborg Museum; Sam Wullum, Muserum; Thomas Roland, tidl. Københavns Museum; Thomas Tram Pedersen, Museum Sydøstdanmark.

Søren Olsen, Fagredaktørerne, Forlaget og Slots- og Kulturstyrelsen/Historier om Danmark Maj 2017

7

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 7

15/05/2017 16.01

8

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 8

15/05/2017 16.01

DE STORE RUTER Drivvejen s. 10 Pramdragerstien s. 24 Gendarmstien s. 36 Hærvejen s. 48 Den Danske Klosterrute s. 62 Fugleflugtslinjen s. 78 Kongevejen s. 90 Københavns Befæstning s. 102

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 9

15/05/2017 16.01

Bovbjerg Fyr. Foto: Scanpix, Leif Schack-Nielsen.

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 10

15/05/2017 16.01

De store ruter

DRIVVEJEN I århundreder har hestehandlere, studedrivere, uldkræmmere og andre rejsende fulgt et netværk af veje langs den j y s ke v e s t k y s t m o d Ty s k l a n d .

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 11

15/05/2017 16.01

Vestkystens handelsrute bestod af mange sideløbende hjulspor, ligesom det var tilfældet med Hærvejen i Midt- og Østjylland. Hvis sporene blev slidt, lavede man blot nye ved siden af.

Gravhøje var i oldtiden med til at markere vejforløb i det åbne landskab, og senere blev de ofte højtliggende kirker gode pejlemærker for rejsende. Drivvejen er et godt eksempel på dette.

Okserne var den største eksportvare, og de blev drevet ned til udskibningssteder eller markeder i Sønderjylland og Tyskland. I begyndelsen foregik drivningen om efteråret, men hurtigt lod man okserne overvintre og vandre om foråret. Efter vandringen blev kvæget fedet op i marskens enge.

Handelsvejen udgik fra Thy og gik ned over Agger Tange, da Limfjorden ikke havde udløb til Vesterhavet, før havet brød igennem tangen under en storm i 1825. Derefter blev ruten flyttet til Oddesund, hvor man færgede stude og heste over på en robåd eller blot lod dem svømme over sundet. En dampfærge kom først til i 1883 og Oddesundbroen i 1938.

STUDEDRIFTERNE

Den lange vej ned gennem Jylland og Tyskland var udmattende for kvæget, som tabte i vægt.

Krige i 1500-1600-tallet gjorde problemet endnu større, og derfor begyndte man for at gøre vejen kortere at udskibe studene flere steder, blandt andet fra Hviding Nakke, der var Ribes udskibningssted. Okserne blev her drevet op til syv-otte kilometer fra land over vaden ud til skibene. I 1600-tallet kunne der i marts-april være op til 100 skibe, der hentede okser. Selvom sejladsen kunne tage mange dage, blev okserne ikke så afmagrede som dem, der gik hele vejen ned til markederne.

I slutningen af 1400-tallet lå den årlige eksport af okser på omkring 10.000 dyr, et tal, som i løbet af 1500-tallet og i begyndelsen af 1600-tallet voksede til 50.000 dyr om året. På grund af de mange krige i 1600-tallet faldt eksporten til 10.000-30.000 dyr om året, et tal, der holdt sig frem til første halvdel af 1800-tallet. I det meste af 1800-tallet lå antallet af eksporteret kvæg på mellem 30.000 og 60.000, men i slutningen af århundredet steg det til over 125.000 dyr.

De unge okser var ofte blevet opfedet hos fæstebønder, og når de var tre-fire år gamle, blev de overtaget af herregårdene, som tog dem på stald en vinter. Om foråret gik turen ned mod markederne, men da vandringen tærede på okserne, fik de gerne en sommer mere på græs inden slagtningen. En dagsrejse på 20-30 kilometer med en flok på 40-60 dyr var almindelig. Studedriverne sørgede for at holde flokken samlet. Om natten overnattede de på landevejskroerne, mens studene blev gennet sammen i folde udenfor.

I 1600-tallet begyndte tyskere og hollændere at overtage opkøbet af okserne fra Danmark.

De rejste simpelthen rundt til de danske godser og købte op. På de mindre godser blev der årligt produceret 30-50 stude og på de største 200-250. Indtil 1788 var det kun hovedgårde og købstædernes købmænd, der måtte eksportere stude. Men en banebrydende forordning om kvæghandelen dette år medførte, at også almindelige bønder nu måtte sælge frit.

På grund af handelen langs Drivvejen udviklede der sig en vestjysk landbokultur, der på flere punkter adskilte sig fra forholdene i resten af Danmark. Forholdsvis tidligt var man begyndt at opløse godserne og sælge fæstegårdene til såkaldt selveje, hvilket skabte en ny type bon-

DRIVVEJEN

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 12

15/05/2017 16.01

DRIVVEJEN

Ribe set fra engene.

Foto: Wikimedia Commons/Jørn Møller.

de, handelsbonden, som selv gjorde forretninger og havde internationale forbindelser.

Studehandelen ændrede sig i 1800-tallet.

Fra 1850’erne kom der dampskibssejlads til England fra Agger Kanal og Hjerting, og da Esbjerg Havn åbnede i 1874, steg eksporten til England voldsomt. De sidste studedrifter i 1850’erne og 1860’erne ad Drivvejen udgjorde nu kun en lille del af den samlede eksport. I slutningen af 1800-tallet gjorde jernbanebyg-

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 13

geriet en ende på de store drivninger ad oksevejene, for nu blev kvæget solgt ved den nærmeste jernbanestation.

E N R I G D O M A F VA R E R

Okserne var ikke den eneste handelsvare. Der blev også drevet heste, svin, gæs og får, og der blev handlet med uld, jydepotter og kniplinger. Handelsmændene bragte ofte udenlandske varer med tilbage, for eksempel sølv, der var forarbejdet af købstædernes guldsmede. I 1100-1300-tallet blev der også importeret tufsten, som er en vulkansk stenart fra Rhinområ-

15/05/2017 16.01

det, og som blev brugt til at bygge en del sydog sønderjyske kirker. Senere hentede man især i Sønderjylland hollandske fliser hjem, som stadig ses i stuerne i ældre gårde og huse.

En stor del af handelen langs Drivvejen foregik i købstæderne, der af staten havde fået særlige privilegier i middelalderen. Langs Vestkysten omfattede det Lemvig, Holstebro, Ringkøbing, Varde, Ribe og Tønder. Flere af dem lå centralt ved overgangen over en å.

Der opstod også markeder andre steder, blandt andet i Løgumkloster, hvor der var flere årlige markedsdage. Det største marked var Klostermærken, der foregik i forbindelse med apostlen Bartholomæus’ helgendag den 24. august. Markedet holdes stadig i august måned.

F R A O K S E V E J T I L VA N D R E R U T E

På historiske kort kan man følge Drivvejen, og gamle stednavne henviser til de gamle

vejforløb. Det er stednavne som ”spang”, ”bro” og ”vad” som for eksempel i Gredstedbro og Øluf­vad, hvor vandløb skulle passeres.

I 1793 kom en forordning om vejvæsenet (for kongeriget Danmark), der påbød, at hovedlandeveje skulle belægges med sten eller grus. Bønderne udførte store dele af arbejdet, og vedligeholdelsen blev delvis betalt af bompenge, lagt af de vejfarende. I 1840’erne og 1850’erne blev hovedvej 11 mellem Thy og grænsen anlagt, og den gamle drivvej snor sig som en slange omkring denne vestjyske hovedvej.

I dag er Drivvejen en over 200 kilometer lang vandrerute, der blev etableret i 2006 som en del af den 6000 kilometer lange Nordsørute.

Drivvejen går fra Thyborøn ved Limfjorden til syd for byen Leck, lige syd for den dansk-tyske grænse. Langs ruten er der skilte og informationstavler om historiske spor. Den er afmærket med blå skilte, og ruten veksler mellem åbne landskaber, skove og byer.

DRIVVEJEN

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 14

15/05/2017 16.01

DRIVVEJEN

DRIVVEJEN

ODDESUND TIL HOLSTEBRO

Studehandlere og handelsbønder var datidens internationale forretningsfolk, der s o l g t e d e r e s k v æ g p å m a r k e d e r n e i Ty s k l a n d og England. Holstebro var et trafikalt knudepunkt for studedriverne.

Ud over de velkendte hedebønder, der gik rundt og solgte hjemmestrikket uldtøj, fandtes der i Nordvestjylland også en anden kultur. Nemlig de såkaldte handelsbønder, der boede på de fede engarealer langs med åerne og fjordene i Limfjordslandet. Her var der masser af gode enggårde, og her fedede man de kreaturer op, som skulle sælges på markederne i Nordtyskland og senere i England. Det var folk med kontakter til Hamburg, Amsterdam, Newcastle og London.

Studehandelen blev i Nordvestjylland set som en mulighed for at tjene penge for enhver opvakt bondesøn. Hvis ellers man var kvik nok til at handle, kunne enhver arbejde sig op. Det er der flere eksempler på, for eksempel Niels Overgaard (død 1857) til Hindsels på Thyholm. Han var søn af en fæstebonde og arbejdede sig op som heste- og kreaturhandler og endte som ejer af en herregård. Men der er også mange eksempler på det modsatte.

Oprindelig gik studedriverne fra Thy med deres dyr ned over Agger Tange, men to stormfloder slog i 1825 hul i tangen og åbnede Limfjorden mod vest.

Derfor blev Oddesund fra 1825 hovedruten sydpå, når dyrene først var færget eller svømmet over det strømfyldte sund.

Fra Oddesund gik Drivvejen ned forbi Struer til Holstebro, som havde et af Jyllands største kreatur- og hestemarkeder.

ODDESUND

Fra gammel tid har der været et overfartssted ved Oddesund, 1 der forbandt Thyholm med Hardsyssel. Først var der en rofærge som så mange andre steder ved Limfjorden, men fra 1883 kom der en dampfærge. Siden 1938 har den 472 meter lange Oddesundbro, en

Det kuperede terræn ved Resen Kirke nær Struer med udsigt til Kilen. Foto: Scanpix/Morten Rasmussen.

15

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 15

15/05/2017 16.01

1 Oddesund 2 Humlum Fiskerleje 3 Toftum Bjerge 4 Resen Kirke 5 Kjærgård Mølle 6 Mangehøje 7 Frøjk-vejvisersten 8 Holstebro de lokale fiskere tidligere drev et betydeligt bundgarnsfiskeri med eksport af sild og ål til København og tyske storbyer. I 1947 lavede fiskerne deres egen havn i grusgraven nord for husene, hvor man under Anden Verdenskrig havde hentet materiale til bunkeranlæggene ved Oddesund. De ældre rødmalede redskabshuse danner et smukt og harmonisk miljø.

I sommerhusområdet ved Humlum hedder en gennemgående vej Gl. Studevej, hvilket hentyder til, at Drivvejen gik op gennem Toftum Bjerge. 3 Det højeste punkt ligger 50 meter over havets overflade, og herfra har man en fin udsigt mod Thyborøn, Thy, Thyholm og Oddesund. I bakkerne er der mange små kildevæld, hvor nedsivende regnvand trænger frem.

kombineret vej- og jernbanebro, båret trafikken over det 24 meter dybe sund. På grund af broens strategiske beliggenhed opførte tyskerne under besættelsen bunkere ved broen, og en af disse er i dag bunkermuseum.

På den sydlige tange findes rester af flere bygninger og anlæg. Mellem broen og odden ses et pæleværk, som er resterne af rofærgens anløbsbro fra

16

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 16

1860’erne. Den forfaldne færgehavn fra 1883 ligger på oddens østside, og den tidligere stationsbygning og pakhus ses også ved havnen. Små og primitive sommerhuse fra 1920’erne og 1930’erne ses på vestsiden.

Yderst på odden ligger et lille, men smukt fyr fra 1909, som har en udvendig trappe og en balkon hele fyret rundt.

Med udsigt til Venø ligger Humlum Fiskerleje, 2 hvorfra

KILEN OG RESEN KIRKE

Kilen var oprindelig en fjordarm, men ved opførelsen af en vejdæmning i 1856 ved Struer blev fjorden en brakvandssø. Allerede i slutningen af 1500-tallet havde herremanden på Kvistrup anlagt en bro samme sted, men den blev ødelagt af is. Fra 1882 blev jernbanen til Thy også ført over dæmningen.

På vestsiden af Kilen ligger

DRIVVEJEN

15/05/2017 16.01

DRIVVEJEN

De rødmalede redskabsskure ved Humlum Fiskerleje.

Foto: Wikimedia Commons.

Resen Kirke,4 som fik sit ejendommelige åbne tårn i 1792 af pastor Hans Rosenberg. Tidligere var kirken centrum for en landsby, og der var skole i kirkegårdsdiget. På kirkegården mod vest findes to ens gravplader over studehandleren Laurits Lauritsen til Resenborg og hans hustru Lucia Eyndhoven, der stammede fra en nederlandsk kobberhandlerslægt, som havde etableret sig i Holstebro. Sønnen Hans Lauritsen var såkaldt kreaturkommissionær i Hamburg og Newcastle.

I den sydvestlige ende af Kilen ligger nogle sumpede enge omkring Kjærgård Mølle, 5 en vandmølle, som også var en studedriverkro. I slutningen af 1800-tallet var her en købmandshandel, en smedje og et bageri. I dag holder en naturskole til i bygningerne. Det nuværende stuehus er fra 1871.

Ved møllen er der på heden talrige gamle vejspor og en hel del gravhøje.

På heden ved Mangehøje 6 ligger 13 fredede gravhøje, hvorfra man har flot udsigt ind over Holstebro. En af Ole Rømers milesten med 1 mil står nord for den sydligste høj. Milestenene er her i Vestjylland opsat i 1780’erne, cirka 100 år efter opsættelsen i resten af landet.

I bakkerne Sir Lyngbjerg findes en af Nordvestjyllands vigtigste folkelige mødepladser, der kan spores tilbage til 1860’erne.

Her ses en halv snes monumenter over foregangsmænd.

I udkanten af Holstebro, hvor rute 521 møder rute 509, står den såkaldte Frøjk-vejvisersten 7 på sin oprindelige plads.

Den blev sat op i 1780’erne for at vise vej til Oddesund med teksten ”Til Lemvig et Ottesund”, et konkret fysisk minde om drivvejens betydning. Vejvisersten fungerede som faste holdepunkter for handelsfolk og drivere.

HOLSTEBRO

Allerede i oldtiden var Holstebro et vigtigt overfartssted ved Storåen. 8 Byen omtales i 1274 under navnet Holstatbro, som betyder ”broen over hulstedet”, altså hvor der er et ”hul” i åen.

Byen fik især betydning i middelalderen, da kvæg- og hestedriftvejene gik hen over vadestedet.

På et tidligt tidspunkt blev vadestedet erstattet af en bro. I middelalderen var byens hestemarkeder Danmarks største, og endnu op i 1900-tallet mødtes kreaturhandlere fra hele Nordeuropa her hver eneste mandag.

De ældste, bevarede købstadsrettigheder stammer fra

1552, men rettighederne går længere tilbage. Fra gammel tid har byen været det retslige centrum for Hardsyssel. Ødelæggende bybrande i 1600og 1700-tallet ryddede godt og grundigt ud i de gamle bindingsværkshuse, så der ikke er et eneste tilbage. I 1880’erne blev byen det vestjyske centrum for bøndernes oprør mod Estrups styre. En ledende kraft var venstrepolitikeren Christen Berg, som i 1881 grundlagde byens avis.

C Y K E LT U R Ruten er markeret med skilte.

LÆNGDE 35 km VA R I G H E D 3 timer S VÆ R H E D S G R A D Let til moderat PRAKTISK INFO Der er toiletter ved kirkerne.

17

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 17

15/05/2017 16.01

DRIVVEJEN

ØSTER LEM HEDE TIL DEJBJERG

Studedrivernes gamle vej går forbi oldtidshøje og spor af jernalderbondens m a r k e r. H e r e r t y d e l i g e v i d n e s b y r d o m , a t d e r h a r l e ve t m e n n e s ke r i d e t ve s t j y s ke langt tilbage i tiden.

Der er ikke mange steder i Danmark, hvor man kan gå på en vej, som blev anlagt for 2000 år siden. Men det kan man her, hvor Drivvejen går over Øster Lem Hede 1.

Vejen var bygget sammen med jernalderbondens marker, der var omkranset af lave volde.

Her drev bønderne deres kreatu-

rer ud på græs, og her blev høet kørt hjem til vinterfoder. Markerne var delt op i firkanter, og dyrkningen fortsatte gennem mange hundrede år. Langs markskellene opstod der efterhånden volde, som bestod af henkastede sten, ukrudt og græstørv.

Om foråret blev en del af markerne tilsået med korn,

mens andre lå brak for ikke at blive udpint for hurtigt. Arkæologiske undersøgelser har vist, at flere huse lå tæt på markerne. Husene har været indrettet til beboelse i den ene ende og stald i den anden. Selvom dyrene leverede gødning, blev markerne med tiden udpint og sprang i lyng.

Drivvejen fortsætter mod syd, og på begge sider ses flere gravhøje. Lige før Dejbjerg Hede ligger en speciel bygning.

Det er det evangelisk-lutherske Hellig Kors Kloster 2, som består af en kirke og et såkaldt refugium, der blev bygget af et præsteægtepar i 1975. Formålet var at skabe et luthersk fællesskab og modtage gæster, ”der er kørt trætte i livet og gerne vil tilbage til Gud”.

Bundsbæk Mølle ligger meget idyllisk midt i Bundsbæk Naturpark.

Foto: Ringkøbing-Skjern Museum.

18

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 18

DRIVVEJEN

15/05/2017 16.01

DRIVVEJEN

1 Øster Lem Hede 2 Hellig Kors Kloster 3 Dejbjerg Hede 4 Kasper Hoddes Høj 5 Bjørnemosen 6 Bundsbæk Mølle og Dejbjerg Jernalder

7 Troldebanken 8 Bukkehus 9 Studefold 10

Dejbjerg Kirke

11

Præstegårdsmosen

kenhave og et par geder. Niels arbejdede som daglejer på gårdene rundt omkring. De fik ni børn, som overlevede, hvoraf flere blev sendt til Amerika på sognets regning. De var vellidt af deres naboer, som i 1920 holdt en fest for dem i anledning af deres guldbryllup. Ringkøbing-Skjern Museum har opført en rekonstruktion af huset på den gamle tomt.

DEJBJERG HEDE

På den fredede Dejbjerg Hede 3 ligger der flere end 25 gravhøje. Ved parkeringspladsen ligger en meget stor gravhøj, og herfra er der mod syd en fantastisk udsigt over heden og mod vest til Ringkøbing Fjord.

Samfundets udstødte personer holdt til på Dejbjerg Hede. I 1600-tallet kunne rakkerne eller kæltringerne på heden få en mindre indtægt ved at kastrere grise, lam og kalve og aflive løse hunde og katte for bønderne i området. Desuden fik de ekstra for at flå større dyr.

Men da bønderne i 1794 blev pålagt selv at udføre dette arbejde, stoppede de i 1831 med

at betale til rakkerne, som derfor mistede deres livsgrundlag.

Nu blev de nødt til at tigge eller få fattighjælp.

Kasper Hoddes Høj 4 er en gravhøj opkaldt efter kæltringen Kasper Hodde. Han og konen An Mari strejfede rundt på Dejbjerg Hede i sommeren 1882. Sammen lagde de sig til at sove ved foden af gravhøjen.

An Mari vågnede, og da hun var træt af at blive mishandlet af Kasper, dræbte hun ham.

Hun blev anholdt kort efter og idømt livsvarigt fængsel.

De sidste rakkere på Dejbjerg Hede var Niels Kvembjerg og Mette Mus. De flyttede i 1900 ind i Rakkerhuset i Bjørnemosen 5, hvor de havde en køk-

FRA BUNDSBÆK MØLLE TIL PRÆSTEGÅRDSMOSEN

Bundsbæk Mølle og Dejbjerg Jernalder 6 ligger i Bundsbæk Naturpark og er afdelinger af Ringkøbing-Skjern Museum.

Bundsbæk Mølle er en fungerende vandmølle fra 1600-tallet. Ved siden af ligger Dejbjerg Jern­ alder med rekonstruerede jern­alderhuse og en museumsbygning, hvis udstillinger fortæller om livet i oldtiden, bl.a. kan man se en kopi af Dejbjergvognene, som blev fundet i Præstegårdsmosen. De originale befinder sig på Nationalmuseet.

19

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 19

15/05/2017 16.01

Mindestenen og gravstedet for de allierede flyvere, der er begravet på Dejbjerg Kirkegård. Foto: Tinna Møbjerg.

Drivvejen fortsætter forbi Troldebanken 7, hvor der findes flere marksystemer fra jernalderen dengang. Pløjningen foregik med en såkaldt ard, der blev trukket af stude. Arden kunne kun ridse i jorden og ikke vende mulden, og derfor blev jorden hurtigt udpint.

På modsatte side af Drivvejen ligger resterne af fangekolonien Bukkehus 8. Her boede fanger fra Horsens Tugthus i begyndelsen af 1900-tallet.

Der var mellem 18-20 fanger ­

V I D S T E D U , AT. . .

Cirka 10 kilometer nord for jernalderlandsbyen på Øster Lem Hede findes der en befæstet by fra samme periode. Lyngs­ mosefæstningen kan besøges i Spjald.

••• An Mari blev benådet efter 14 år i tugthuset for mordet på Kasper Hodde.

Hun døde fire år senere i 1901.

20

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 20

le”, som de skulle bruge under gudstjenesten.

Turen slutter ved Præstegårdsmosen 11 vest for Dejbjerg, hvor Dejbjergvognene blev fundet i begyndelsen af 1880’erne. De to jernaldervogne, der er ca. 2000 år gamsamt tre betjente ad gangen, le, er formodentlig fremstillet og meningen var, at fangerne af keltiske håndværkere i Censkulle være med til at tilplante traleuropa og bragt til Danheden. På en mindesten har en mark, hvor de blev ofret i mofange skrevet: ”Fangerne grov sen. Vognene er tegn på, at der allerede dengang var livlig tra– heden til skov – 1903-1915”.

På sydsiden af Drivvejen fin- fik på Drivvejen. des en stor, meget velbevaret studefold 9, der måler mere end 40 meter i diameter. Den er opbygget af tørv og har været VA N D R E T U R anvendt i forbindelse med stuTuren følger hovedsageligt Driv­ dedriften i 1800-tallet. vejen og er markeret med blå Dejbjerg Kirke 10 ligger synligt skilte. på en bakke. Den ældste del af bygningen er fra 1100-tallet LÆNGDE og til dels opført i granitkvad14 km re. Kirkens tårn og våbenhus er opført i 14-1500-tallet. Ved anVA R I G H E D læggelse af nye grave er der 3 timer gjort fund, som viser, at kirken er opført oven på en landsby S VÆ R H E D S G R A D fra vikingetiden.

Let til moderat.

På kirkegården ligger otte engelske flyvere begravet. De PRAKTISK INFO blev skudt ned i 1944 på vej tilMedbring vand og mad. • Nærbage fra Tyskland. Der er rejst meste offentlige transport ved en stor mindesten over graven. startpunktet: Lem Station. Ved Tidligere blev rakkerne beslutpunktet: Skjern Station. • Der gravet for sig selv, men i dag er toilet i Dejbjerg Kirke. • Der er er området fredet, og gravene er markeret med en sten. Inde i mulighed for at handle i Skjern. På museet kan der købes kaffe etc. kirken findes også et minde om rakkerne, der havde ”rakkersto-

DRIVVEJEN

15/05/2017 16.01

DRIVVEJEN

DRIVVEJEN

LØ G U M K LO ST E R T I L TØ N D E R

Vi er i det tidligere hertugdømme Slesvig, m e d s m u k k e b y g n i n g e r o g f i n e m u s e e r. B å d e L ø g u m k l o s t e r o g Tø n d e r v a r c e n t r u m f o r kniplingsindustrien og hjemsted for store h e s t e - o g k v æ g m a r k e d e r.

Lige nord for Løgumkloster ligger Løgumbjerge som en bakkeø midt i det flade landskab.

Her findes omkring 50 gravhøje, og den største og højeste er Vongshøj 1 – 62 meter over havet. Under Første Verdenskrig, da landsdelen var tysk, blev her opført en blinksignalstation som led i forsvarslinjen Sikringsstilling Nord (Sicherungsstellung Nord). I 1923 blev dette afløst af det nuværende udsigtstårn. Et godt sted at begynde en vandretur ned mod Tønder.

LØGUMKLOSTER

Den købstadslignende by 2 er vokset op omkring et cistercienserkloster opført af munke, der kom til stedet i 1173 fra Seem ved Ribe. Klosteret var op til reformationen meget velhavende og ejede store områ-

Løgumkloster Refugium. Kirkens klokketårn. Foto: Scanpix/Claus Fisker.

21

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 21

15/05/2017 16.01

1 Vongshøj 2 Løgumkloster 3 Krigsfangegravene 4 Draved Skov 5 Kongens Mose 6 Emmerske Bedehus 7 Kulturhistorie Tønder

der i Sønderjylland. Bybilledet er stadig præget af huse i den gamle byggestil. Den lange, hvide bygning mellem Søndergade og Dravedvej har været knipletrådsfabrik. Fra omkring 1750 og 100 år frem nød byen godt af kniplingshandelen.

Af det store, firefløjede klosteranlæg er kun kirken (der udgjorde nordfløjen) og en del af østfløjen tilbage. Kirken, der stod færdig i 1325, blev påbegyndt som romansk og fuldført

22

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 22

som gotisk kirke, hvilket ses af, at østgavlen er i romansk stil, mens vestgavlen er gotisk. I østfløjen er der en udstilling, der fortæller om munkene, klosteret og kirken. Museet Holmen (Østergade 13) er indrettet i en typisk vestslesvigsk gård fra 1792 og viser løbende særudstillinger med samtidskunst.

Den store, grønne markedsplads med lindetræer er et af de træk, der får den gamle klosterby til at skille sig ud. Om

foråret afholdes her et marked med heste, smådyr og kræmmerting. Men det marked, der for alvor trækker folk til byen, er Klostermærken. Dette oprindelige heste- og kvægmarked har rødder tilbage til middelalderen, hvor det hed Sankt Bartholomæusmarkedet, som fandt sted i forbindelse med apostlen Bartholomæus’ helgendag den 24. august.

Krigsfangegravene 3 fra Første Verdenskrig blev anlagt af de tyske myndigheder i tilknytning til en nærliggende krigsfangelejr. Fangerne arbejdede på opførelsen af Sikringsstilling Nord, men i 1915 ramtes lejren af en plettyfusepidemi, der kostede en del krigsfanger livet. På gravpladsen ligger franske, belgiske og russiske fanger samt lejrlægen, og medfangerne fik lov til at rejse et mindemonument.

D R AV E D S K O V O G KO N G E N S M O S E

Drivvejen går lige ned gennem Draved Skov 4 og Kongens Mose 5 – et spændende naturområde, der består af en vild naturskov, som man næsten kan blive væk i, og en højmose, hvor man kan høre og se trompeterende traner. Området er i dag omgivet af dyrkede

DRIVVEJEN

15/05/2017 16.01

i en årrække hjælpepræst i Tøn- døre, der især fra sidste halvdel der og blev senere stiftsprovst af 1700-tallet fik monumentale portaler. og biskop i Ribe.

Museum Sønderjylland har flere udstillingssteder i Tønder.

TØNDER I Drøhses Hus, som er et smukt Byen er oprindelig anlagt ved gavlhus (Storegade 14) fra 1672, et vadested over Vidåen, på er udstillinger af kniplinger og randen af den såkaldte gest tekstiler. Kulturhistorie Tønder (det højtliggende område, hvor 7 og Kunstmuseet i Tønder lighedesletten møder marsken) ger på den gamle borgbanke. og blot hævet 1-5 meter over Porthuset til det nedrevne Tønhavniveau. Rundt om byen lig- derhus indgår i det kulturhistoger enge og marker, mens mar- riske museum, som indeholder sken vestpå er inddæmmet af en stor samling af kunsthåndstadig større diger. Byen var værk fra hele Vestslesvig. På oprindelig en søfartsby, som Kunstmuseet ses bl.a. i vandman kan se på byseglet, der tårnet fra 1902 en udstilling af lige siden 1200-tallet har bå- bysbarnet og møbelarkitekten Hans J. Wegners (1914-2007) ret et skib.

I 1200-tallet blev fæstningen stole. Fra vandtårnets øverste Tønderhus opført, og den kom etage har man en fremragende til at spille en stor rolle i den udsigt over by og land. Et godt evige strid mellem hertugen, sted at slutte vandreturen. de holstenske grever og kongen, indtil den blev revet ned i 1750. I den tyske tid (18641920) fik de store heste- og kvægmarkeder i byen stor betydning og gav også travlhed på de næsten 70 værtshuse. C Y K E L T U R / V A N D R E T U R Ruten er markeret med skilte.

Under Første Verdenskrig havde byen Nordeuropas største LÆNGDE luftskibsstation, hvorfra zep25 km pelinerne foretog rekognosceringer og enkelte bombetogter VA R I G H E D mod England.

2 timer på cykel, 5-6 timer på I den gamle bykerne er der gåben krogede, middelalderlige gadeforløb med 1700-1800-tals S VÆ R H E D S G R A D gavlhuse med karnapper. SærLet lig maleriske gadepartier ses i Uldgade og Spikergade i TønPRAKTISK INFO der og i Slotsgade i MøgeltønDer er toilet ved kirkerne. • Spider. Karnapperne gav de tætsemuligheder i Løgumkloster og byggede gavlhuse bedre lys Tønder. ind i stuerne. En udbredt dørtype er de tofløjede fyldnings-

DRIVVEJEN

marker, der tidligere lå hen som mose og hede. Dette afspejles i navnet Draved, moseskov eller sumpskov. I dag er Kongens Mose vest for skoven stort set alt, hvad der er tilbage af disse moser.

Draved Skov er en spændende naturskov med oprindelig ege-linde-blandingsskov, men også bøg, ask og ahorn. Pollenanalyser har afsløret, at mindre dele af skoven har haft samme sammensætning tilbage til stenalderen, og den er det nærmeste, man kommer den oprindelige urskov i Danmark. Her har man gjort forsøg med stenalderens såkaldte svedjebrug. I 1950’erne afvandede og opdyrkede man delvis Kongens Mose, og der blev gravet tørv i den indtil 1991, da den blev fredet.

Vejen, der løber i den vestlige del af skoven og ned forbi mosen mod vest, Teltkrovej, er en af de bedst bevarede strækninger af den gamle Drivvej.

Her får man et godt indtryk af vejforholdene for oksedriverne, bortset fra, at vejen dengang ikke var belagt med grus, men kun var en jord- og sandvej. Vejen går forbi Teltkro, en kongeligt privilegeret vejkro, der var i drift mellem 1776 og 1938. Da Dravedvej blev anlagt i 1938, forsvandt kunderne, og kroen måtte lukke.

Emmerske Bedehus 6 fra 1730 var kirke for Tønder Landsogn.

Her holdt den pietistiske præst og salmedigter Hans Adolph Brorson (1694-1764) dansksprogede gudstjenester for landbefolkningen, idet gudstjenesterne inde i Kristkirken i Tønder foregik på tysk. Brorson var

23

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 23

15/05/2017 16.01

Det reetablerede vådområde ved Vorup Enge ved Gudenåens udløb, Randers. Foto: Naturplan/Stig Bachmann Nielsen.

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 24

15/05/2017 16.01

De store ruter

PRAMDRAGERSTIEN I århundreder var vandvejene vigtige transport- og handelsveje, og intetsteds i landet har pramfarten haft større betydning end på Gudenåen, som i 1800-tallet blev en vigtig regional vandvej.

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 25

15/05/2017 16.01

Langs Gudenåen løber den gamle Pramdragersti, eller Trækstien, som i dag er en vandresti.

Pramfarten på Gudenåen havde sin storhedstid i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor op mod 200 pramme, dvs. fladbundede både, fragtede varer mellem Silkeborg og Randers. Fra kajerne i Randers udgik kolonivarer til indbyggere langs åen og dens opland samt store mængder af råvarer til papirfabrikken i Silkeborg. Den anden vej flød papir, tegl, tørv, tømmer og landbrugsvarer i en lind strøm.

Over lange strækninger blev prammene trukket af heste eller pramdragere. Når vejret var til det, blev der rejst et sejl til hjælp. Det var et hårdt job at være pramdrager, for de tungtlastede pramme skulle trækkes mod strømmen fra Randers til Silkeborg. Fra Bjerringbro var strømmen så stærk, at man måtte bruge heste til arbejdet.

Med strømmen kunne man drive eller stage sig af sted, bortset fra svingene, hvor man måtte have liner rundt om pæle med ruller – de blev kaldt ”æ swot mænd” (de sorte mænd), fordi de var godt tjærede, så de ikke rådnede.

En enkelt er bevaret syd for Alling Ås udløb ved Kongensbro. Herved kunne trækkets virkning opretholdes uændret helt frem til svinget, selv om pramdragerne eller trækhestene, som jo var noget længere fremme, allerede gik i en anden retning.

De fladbundede, sorttjærede pramme, eller kåg som de også kaldtes, var 10-15 meter lange og 4-5 meter brede og kunne bære 20-25 tons.

Nogle havde i agterstavnen en kahyt med køjer til skipperen og hans to pramkarle. Opfarten fra Randers til Silkeborg tog tre-fire dage, mens tilbageturen med strømmen til Randers kunne gøres på to dage, uden trækkraft, selvom prammene var tungt lastede. Nogle pram-

26

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 26

me sejlede efter en fast sejlplan og medtog, hvad der bød sig af fragt på ladepladserne, men pramskipperen tog også imod ordrer til købmændene i Randers.

Pramfarten bragte handel og velstand til Silkeborg, Svostrup, Kongensbro, Ans og Bjerringbro, men også til Randers, hvor godset skulle omlades. De store gårde langs Gudenåen havde også gavn af pramfarten, der kunne sende deres korn og andre landbrugsvarer direkte til opkøberne i Randers.

D E F E R S K E VA N D V E J E

Langt op i tiden foregik transport af større godsmængder lettest ad vandvejen gennem vandløb, over søer og fjorde til havet og retur.

I mange egne af landet var der ingen gennemgående landeveje, og de veje, der fandtes, var i dårlig stand. Datidens køretøjer kunne heller ikke fragte større mængder last. Af samme grund opstod de fleste af middelalderens købstæder ved kyster, fjorde og åer.

Mange købstæder ved kysterne drev pramfart på vandløbene for at udvide byens handelsmæssige opland inde i landet. Købmændene i Ribe og Varde fik for eksempel fragtet gods op ad henholdsvis Ribe Å og Varde Å. Købmændene i Aalborg brugte den store Ryå som indfaldsvej til Vendsyssel, og i Næstved var det Suså, der fungerede som transportvej ind i Sjælland. Nogle steder gravede man kanaler til transport, som mellem Esrum Sø og Dronningmølle i Nordsjælland.

Men det helt store prameventyr foregik på Gudenåen. Det begyndte sikkert helt tilbage i 1400-tallet, men dengang gik turen fra Randers kun de 30 kilometer op til Bjerringbro.

De sidste 40 kilometer op til Silkeborg hav-

PRAMDRAGERSTIEN

15/05/2017 16.01

P R A M D R AG E R ST I E N

Gudenåen løber gennem en meget bred ådal med et oplevelsesrigt landskab. Foto: Scanpix/Gerth

broanordning, så pramme med sejl kunne passere under den.

Hansen.

F LO D DA M P E R E PÅ G U D E N Å E N

de et fald på 16 meter og indeholdt lavvandede strækninger med store sten, som ikke kunne passeres. Men i begyndelsen af 1800-tallet foretog Randers Havnekommission de første oprensninger, da en række grunde op mod Ans blev gennemgravet og store sten fjernet.

Efter at brødrene Christian og Michael Drewsen i 1844 begyndte at opføre et enormt industrielt kompleks i Midtjylland, Silkeborg Papirfabrik, kom der for alvor gang i uddybningen af åen og forbedring af trækstierne. Når man byggede nye broer, blev der også taget særlige hensyn til pramfarten. Og da Randersbro blev fornyet i 1853, blev den forsynet med en vippe-

Man forsøgte sig også med små floddampere til at trække prammene, sådan som det var almindeligt i andre lande. Den første i 1850’erne var en lille skovlhjuldamper, som eventyrdigteren H.C. Andersen så under et besøg hos Drewsen.

Til digterpræsten B.S. Ingemann skrev han begejstret, at den havde en flugt ”som en kulturraket igennem det gamle landskab”. Han skrev også digtet ”Dampskibet Gudenaa” i 1853, men næsten samtidig fusede den såkaldte raket ud, og skibet indstillede driften.

I 1860’erne forsøgte man igen med bådene Camilla og Fremad. Den første havde skrue og den anden et højtsiddende paddelhjul agter efter

27

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 27

15/05/2017 16.01

så varer kunne fragtes tværs gennem Jylland, fra hav til hav. Men planerne er altid blevet opgivet, fordi åernes fald er for brat, og vandmængden trods alt er for beskeden.

TRÆKSTIEN

To pramme krydser på Gudenåen, nord for Silkeborg. Den, der går mod strømmen, bliver trukket af heste på trækstien. Stik efter maleri af Hans Smidth i sidste halvdel af 1800-tallet. Affotografering fra Martinus Galschiøt (editor) i Hermann Rohde - Danmark i Skildringer og Billeder.

amerikansk forbillede. Det blev dog ikke nogen succes, for åen var hverken udrettet eller oprenset nok til dampfart, så pramdragerne og trækhestene måtte fortsætte deres tunge arbejde.

Under Første Verdenskrig forsøgte man sig med en motordrevet båd, men nu var tidspunktet forpasset, for da jernbanen fra Langå til Silkeborg åbnede i 1908, mistede pramfarten sin betydning. Efter at Tangeværket blev fuldført i 1921, måtte de allersidste pramme lægges op.

Pramfarten på Gudenåen ophørte endegyldigt i 1926, og med dem forsvandt også ladepladserne. Men et par af pramdragerkroerne, som Svostrup og Kongensbro, eksisterer stadig.

Den 158 kilometer lange Gudenå udspringer ved vandskellet på Den Jyske Højderyg, mellem byerne Tørring, Nørre Snede og Give. Få hundrede meter derfra udspringer Skjern Å, der løber ud i Ringkøbing Fjord. Gennem tiderne har nogle da også spekuleret på, om det var muligt at forbinde de to store åer med en kanal,

28

HOD_Guide_Indhold_15.05.2017.indd 28

Den tre meter brede træksti blev anlagt af staten ved ekspropriationer i 1850-70, men efter nedlæggelsen af pramdragningen blev stien lidt efter lidt overtaget af lokale lodsejere til for eksempel græsning. Når turister gik på den, blev de bortvist, selvom den stadig var statsejet, så i 1936 blev der opsat skilte om, at den var åben for gående. I 1995 blev en 40 kilometer lang strækning, fra Kongensbro til Fladbro vest for Randers, fredet som en offentlig vandresti med historisk værdi.

I dag kan man følge den gamle pramdragersti fra Randers til Silkeborg, en strækning på i alt 70 kilometer, der veksler mellem trampe- og natursti, træksti og grusvej. Stien kan være meget våd og svært tilgængelig på nogle strækninger og på nogle tider af året. Det er ikke tilladt at medbringe hund på stien, heller ikke i snor. Trækstien er ideel til lystfiskeri, og undervejs er der flere fiskeplatforme.

V I D S T E D U , AT. . .

En pramdragergryde består af svinemør­ brad, bacontern, cocktailpølser og cham­ pignoner, tomatpuré, paprika og fløde, og den serveres med kartoffelmos eller bagekartofler. Eventuelt sammen med lidt spinatblade, agurk og rødløg.

PRAMDRAGERSTIEN

15/05/2017 16.01