Page 1

OMAR –OG DE ANDRE VREDE UNGE MÆND OG MODBORGERSKAB

AY D I N SOEI GADS FORLAG


Omar – og de andre Vrede unge mænd og modborgerskab Af Aydin Soei Copyright © 2018 Aydin Soei & Gads Forlag ISBN: 978-87-12-05689-8 1. udgave Forlagsredaktion: Mette Højbjerg Omslag: Harvey Macaulay, Imperiet Sats: Demuth Grafisk Tryk: Scandbook Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk

Forfatteren takker Statens Kunstråds Litteraturudvalg for at støtte arbejdet med bogen.

OMAR - og de andre.indd 4

03/07/2018 13.58


AYDIN SOEI

OMAR – OG DE ANDRE VREDE UNGE MÆND OG ­MODBORGERSKAB

GADS FORLAG

OMAR - og de andre.indd 3

03/07/2018 13.58


Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 1. MODBORGERSKAB OG ”AMERIKANSKE TILSTANDE” Prolog: En amerikaner på besøg i den danske ghetto  . . . . . . . . . . . . .  13 Modborgerskabets anatomi  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  26 ”Amerikanske tilstande” på Nørrebro  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  37 2. 2001 SOM SKÆRINGSPUNKT – ”MUSLIM” SOM MARKØR FOR MODBORGERSKAB Systemskifte og terrorangreb  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  45 Den tidlige Omar el-Hussein og udsatte familier  . . . . . . . . . . . . . . . .  52 3. DEN DELTE FOLKESKOLE – NÅR HUDFARVE OG ULIGE FORUDSÆTNINGER FALDER SAMMEN Lige adgang betyder ikke lige udfald  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  65 Hudfarven som en markør for ballade  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  72 Opdelingen i ”sorte” og ”hvide” skoler  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  83 4. GEBYRET FOR BOPÆLEN ”Men når jeg siger Frederiksberg, så er der ikke alle de fordomme”  .  94 Nørrebro og bydelsnationalismen  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  103 5. KAMPE OM MEDBORGERSKABET Værdikamp og fællesskab  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  109 Mistilliden til medierne og Muhammed-tegninger  . . . . . . . . . . . . .  114 6. EUROPA RAMMES I SOLAR PLEXUS Franske optøjer og den europæiske ”ghetto”  . . . . . . . . . . . . . . . . .  121 Kampen om medborgerskabet og voldens artikulation  . . . . . . . . . .  127

OMAR - og de andre.indd 5

03/07/2018 13.58


7. FRANSKE TILSTANDE I DANMARK Påvirkningen fra venstrefløjsaktivister og politiets fokus på etniske minoriteter  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  132 Visitationszoner – vreden optrappes  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  141 Muhammed-tegninger genoptrykkes, og ­optøjerne bliver landsdækkende   . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  151 Vreden bliver artikuleret – og Omar involveres i knivstikkeri  . . . . .  160 8. EN BANDEKRIG KOMMER TIL BYEN Subkulturen i bikerbander og g­ adebander – to sider af samme sag  .  169 En stat i staten – og krigen, der ændrer ansigt  . . . . . . . . . . . . . . . . .  183 9. INTERNATIONALISERING OG ISLAMISERING AF DET KRIMINELLE MILJØ Fra lokalpatrioter til rygmærker – og islamistisk retorik  . . . . . . . . .  196 Syrien-krigere og suicidale ”soldater”  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  215 10. OMAR KOMMER TIL BYEN Den sene Omar el-Husseins turbulente hjemkomst  . . . . . . . . . . . . .  234 Det sidste besøg i Jordan og modborgerskabet  . . . . . . . . . . . . . . . .  250 Det sidste fængselsophold   . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  255 11. ANGREBENE – OG SOCIALE OVERDRIVELSER I BANDEMILJØET Krudttønden og anklagerne mod Omars venner  . . . . . . . . . . . . . . .  268 Den jødiske synagoge og den ensomme ulvs endeligt   . . . . . . . . . .  276 Overdrivelser i det kriminelle miljø  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  283 12. FLERE OG BEDRE ORGANISEREDE BANDER – MEN FÆRRE KRIMINELLE Bandekonflikten kommer til Aarhus  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  293 Færre kriminelle – men de svage bliver svagere  . . . . . . . . . . . . . . .  303 Drømmen om at blive de største – og fængslernes betydning   . . . .  312 Historien går i ring – næsten  . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .  321 Epilog: ”Vi er blevet hele Danmarks røvhul” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 334 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347 Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 348

OMAR - og de andre.indd 6

03/07/2018 13.58


OMAR - og de andre.indd 12

03/07/2018 13.58


Forord Det kan i sagens natur være svært at adskille værk fra forfatter, og spørgsmålet om udviklingen i storbyens udsatte boligområder generelt og på Nørrebro i særdeleshed optager mig både som beboer, far og sociolog. Gang på gang er jeg blevet overrasket over, hvor hurtigt udviklingen har fundet sted i særligt det kriminelle miljø i landets udsatte områder, som stadig mere professionaliserede gadebander betragter som en del af deres territorium. Da jeg for et årti siden begyndte at interviewe unge til denne bogs forløber, Vrede unge mænd, handlede det bl.a. om to skelsættende begivenheder, der begge fandt sted i 2008: starten på den københavnske bandekonflikt samt landsdækkende optøjer, som spredte sig fra bydel til bydel i løbet af en uges uroligheder og følgelig fik påhæftet mærkatet “franske tilstande” med henvisning til de optøjer, der har sat deres aftryk på franske forstæder siden 1980’erne. De “franske tilstande” var skelsættende i nyere dansk ”ghettohistorie” og har på en og samme tid bidraget til og været symptomatisk for, at grænserne for alvorlige drengestreger har rykket sig fra stenkast på ruder til ildspåsættelser, og ligesom i Frankrig er det tydeligt, at særligt utilpassede mørklødede unge som oftest står bag. Historieskrivningen om særligt Nørrebro – og de unge mænd som trusselskategori i landets gamle arbejderkvarterer – starter i Omar – og de andre i slutningen af 90’erne, da en gruppe mørklødede unge for første gang satte området i flammer, hvilket blev udråbt som “amerikanske tilstande” i den offentlige debat, og den fortsætter frem til i dag, hvor bydelen tit erobrer overskrifter i historier om uro, skyderier og bander. Bandekonflikten har ligesom optøjerne i 2008 sat et varigt – og endnu mere alvorligt – aftryk og har udviklet sig til en permanent tilstand, hvori skydevåben på blot et årti er blevet en langt mere integreret del af det kriminelle miljø i ”ghettoen”, mens der tilsvarende er skruet op for konfliktniveauet og voldsparatheden i landets gadebander. At bandekonflikten meget vel kunne udvikle sig til en permanent størrelse, forudså jeg i epilogen til Vrede unge mænd, men på snart sagt alle andre punkter har virkeligheden overgået fantasien. Jeg –7–

OMAR - og de andre.indd 7

03/07/2018 13.58


havde ikke forestillet mig, at nogle af landets gadebander i løbet af få år ville gennemgå en markant professionalisering, hvori de har nærmet sig bikerbander som Hells Angels og Bandidos med rygmærker, et klarere hierarki og lokalafdelinger. Og at andre af landets gadebander ville blive opslugt af tyske og hollandske bander, der har benyttet bandekonflikten som løftestang til at komme ind på det kriminelle marked i Danmark. Personligt mærkede jeg selv for et par år siden til den stigende professionalisering, da jeg modtog en henvendelse fra en advokat på vegne af “foreningen xx” med henblik på en mulig injurieretssag, fordi jeg i et landsdækkede medie havde italesat voldens betydning i forhold til hierarkiet i såvel den pågældende som i andre bander. Desuden understregede jeg, at det såkaldte loyale broderskab i banderne dækkede over, at dem øverst i hierarkiet særligt brugte de yngre medlemmer som kanonføde, der fik lov til at lave alt det beskidte arbejde. For et årti siden ville det formentlig have været utænkeligt, at en gadebande på Nørrebro på denne måde via en advokat forsøgte at lukke ned for offentlige udtalelser, der ikke var til bandens fordel. Det virkede delvist. Af hensyn til mit familieliv på Nørrebro valgte jeg gennem det meste af et år at holde lav profil angående den pågældende bandes ageren i min bydel – indtil året efter i 2017, hvor der fandt en kraftig opblussen sted i bandekonflikten. Her blev man som beboer på Nørrebro påmindet om bandemedlemmers tilstedeværelse hver nat ved lyden af en helikopter, som politiet havde lånt hos Forsvaret. Den kraftige lyd af propeller bidrog både til manglende nattesøvn og en snigende følelse af at befinde sig i Batmans Gotham City, men helikopteren var ikke lige så surrealistisk og provokerende som det faktum, at skyderierne sneg sig ind på barneliv og skolevalg. Da jeg fx efter en nat med helikopterstøj troppede træt op med min femårige søn i den lokale børnehave på Nørrebro, begyndte han straks at diskutere skyderier på gaden med nogle af de andre børn. Dette faldt sammen med, at jeg i samme periode skulle vælge skole til min søn. Her indgik det i diskussionerne mellem forældrene i børnehaven, at lærerne i den lokale folkeskole havde modtaget en mail om, at nogle af de større elever var mødt op i skole iført bandetøj, som de havde fået udleveret af den lokale gadebande. At en gadebande så systematisk ville gøre sig til over for mindreårige markerer endnu et grænsebrud, som jeg ikke havde set komme. Men jeg havde heller ikke regnet med at bevidne den markant positive udvikling, som har fundet sted, når det handler om det store flertal af bebo–8–

OMAR - og de andre.indd 8

03/07/2018 13.58


erne i både mit eget kvarter og mange lignende områder. For mens der er kommet flere organiserede bander til og det kriminelle miljø er blevet mere råt, voldsparat og professionaliseret, så er der stadig færre unge i landets gamle arbejderkvarterer, der vælger kriminalitet til, og som går i stå efter folkeskoletiden. På Nørrebro er der ligeledes stadig flere, der vælger den lokale folkeskole til, hvilket kan være med til at stække den negative skolekultur, som har gjort sig gældende i løbet af folkeskoletiden for nogle af de unge, der udtaler sig i denne bog, og som har gået på de selvsamme skoler. I sidste ende var det også den positive udvikling, som gjorde udslaget i forhold til, at min søn blev indskrevet i den lokale folkeskole. Forældrene i min søns børnehave overbeviste hinanden om, at en gadebande ikke skulle have lov til at overskygge den positive udvikling i kvarteret og den tilhørende skole.

Omar og Omar Også når det gælder de kriminalitetstruede unge, som jeg interviewede første gang for et årti siden – og som det er lykkedes mig at finde frem til igen – har deres udvikling været positiv, når det handler om at holde sig fra en kriminel løbebane. Her er de unge ikke atypiske. Det er de færreste, som har en kriminel levevis gennem mere end en årrække – og selv når det handler om fuldgyldigt bandekriminelle, drejer medlemskabet af banden sig for de fleste om en midlertidig størrelse. En gennemgang fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at der fra 2009 til 2016 var 90 procents udskiftning i landets rocker- og bandegrupperinger. Bandelivet udgør således for hovedparten en overgangsfase, og på et tidspunkt ønsker de fleste et almindeligt liv med uddannelse, familie og arbejde, lyder konklusionen fra Justitsministeriets Forskningskontor. Og selvom mange unge mænd i de udsatte områder jævnligt føler, at de skal betale nogle uretfærdige gebyrer, der får dem til at føle sig som modborgere i samfundet, så vælger de færreste at opføre sig som ekstreme modborgere, der stiller sig asocialt an over for medborgere og samfundets love og regler. Dette er bl.a. tilfældet med Omar fra Blågårdskvarteret, der er en af de unge, som jeg har geninterviewet til denne bog, ti år efter at jeg talte med ham første gang. Siden første gang jeg mødte ham, har han taget en lang videregående uddannelse og besidder i dag et job som udviklingskonsulent, og vi har bl.a. holdt kontakten ved lige gennem årene, fordi han sammen med en gruppe barndomsvenner sideløbende har startet en forening, der har til formål at præsentere Nørrebros –9–

OMAR - og de andre.indd 9

03/07/2018 13.58


lillebrorgeneration for gode forbilleder og alternativer til et liv på kanten. Omar fra Blågårds Plads er muligvis den af de unge stemmer, hvis historie fylder mest i Omar – og de andre – sammen med historien om en anden Omar, der sluttede sit liv i en terrorhandling, der kostede to menneskeliv. Den 22-årige Omar el-Hussein fra Mjølnerparken var ligesom Omar fra Blågårdskvarteret en bogligt begavet mand på Nørrebro, der udviste uddannelsesmæssige ambitioner, samtidig med at han var omgivet af barndomsvenner, der var endt som bandekriminelle. Han endte imidlertid med at vælge en radikalt anderledes udgang på sit liv, da han svor troskab til Islamisk Stat på sociale medier, få minutter inden han begik sit første angreb i løbet af en weekend i februar 2015. Som det vil fremgå, var Omar el-Hussein en stærkt kriminalitetstruet ung mand på Nørrebro, hvis historie på nogle punkter er så typisk for modborgere i bandemiljøet, at det kan nærme sig en kliché, men det er også en historie fuld af modsætninger. Som det fremgår af denne bog, fik han allerede som 11årig tilknyttet en kommunal kontaktperson, der var bekymret for hans trivsel. Og den senere terrorists historie er også en fortælling om manglende sociale færdigheder, netværk og kulturel kapital. Omvendt udviste han stor boglig intelligens og uddannelsesmæssige ambitioner, og selvom han igen og igen søgte tilbage til de kriminelle venner i Mjølnerparken, adskilte han sig fra mange af “brødrene” ved tilsyneladende at insistere på at være en stor individualist, der nægtede at underlægge sig bandehierarkiet. I sidste ende repræsenterer Omar el-Husseins livsvalg det måske mest ekstreme og voldsparate modborgerskab, man kan påtage sig, men vi finder muligvis aldrig til fulde ud af, hvad der fik ham til at begå sit terrorangreb, da udgangen på hans historie blev, at han mistede livet i en skudveksling med politiet. Formålet i denne bog er ikke at skrive gerningsmanden biografi men at forsøge at blive klogere på modborgerskabet hos den måske mest omtalte person fra et udsat område på Nørrebro, hvis handlinger har bidraget til at føje ”radikalisering” og ”terror” til trusselskategorien af den danske ”ghetto” i de senere år. Det er ikke denne bogs formål at undskylde og reducere hverken Omar el-Husseins eller andre modborgeres handlinger til et uundgåeligt produkt af ydre livsomstændigheder. Tværtimod. Langt de færreste af de unge mænd i ”ghettoen” vælger at agere som ekstreme modborgere ved at vælge asociale fællesskaber i bander eller militant islamistiske grupperinger til. Den typiske unge mand fra de udsatte områder ender med at tage en uddannelse og komme – 10 –

OMAR - og de andre.indd 10

03/07/2018 13.58


i job. Vi underminerer således potentielt det store individuelle udviklingspotentiale, som eksisterer i de udsatte områder, ved at fremstille snart sagt alle unge som “mønsterbrydere” og “undtagelser”, når de lykkes i livet. Som samfund risikerer vi derved at føre til en negativ fortælling om, at de andre – flertallet – vil mislykkes, hvilket kan bidrage til en negativ selvfortælling blandt ”ghettoens” børn og unge, som kan udvikle sig til en selvopfyldende profeti. Formålet med denne bog er at give stemme til de unge mænd, der udgør en art trusselskategori i Europas gamle arbejderkvarterer, og som i stigende grad også besidder en anderledes hudfarve og religion end majoritetens. Hvis bogen undervejs lykkes med at stille rammende diagnoser og løsningsforslag i forhold til udfordringerne, når det handler om udsatte unge, der kan virke som inspiration til, hvordan vi som samfund kan arbejde for, at endnu flere kan udleve deres fulde potentiale som medborgere, udgør dette blot et ekstra plus. Vi har gennem det seneste årti for første gang fået en etnisk middelklasse i Danmark, og den positive spiral gør sig også gældende i de udsatte områder, hvor det kriminelle mindretal er blevet stadig mindre, men samtidig også afgrænses – og afgrænser sig selv – mere i forråede og organiserede bander. Om ti år vil min søn være ved at afslutte sin tid i folkeskolen på Nørrebro, og forhåbentlig vil han og de øvrige unge beboere i bydelen nyde gavn af en fortsat positiv udvikling, hvor lokalområde og samfund står sammen om at få flest mulige med. Forhåbentlig vil det ikke være nødvendigt at skrive en opfølger til denne bog med fokus på kriminalitet, radikalisering og bander, når endnu et årti er passeret. Aydin Soei Nørrebro, København, juni 2018

OMAR - og de andre.indd 11

03/07/2018 13.58

Omar - og de andre  
Omar - og de andre