Issuu on Google+

10 mm

Opgavesamling

SALG & SERVICE

TROJKA

Den samlede undervisningspakke omfatter følgende: • Lærebog • Opgavesamling • E-læringsmaterialer på iTrojka. Se bogens website på www.trojka.dk

Lene Jenrich, HD (U) fra Handelshøjskolen i København: Lene underviser på CELF i Nykøbing F. og har i mange år undervist i fagene afsætning, innovation og erhvervscase på uddannelserne HHX, KVU, HA og HD samt erhvervsrettede kurser. Lene er medforfatter til Trojkas hidtidige lærebogsmateriale i Salg og service.

Peter Schmalz, cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus: Peter har i en årrække undervist i international markedsføring, e-business og personligt salg på uddannelser til akademiøkonom og markedsføringsøkonom på Niels Brock, København.

Lise Aarosin, cand.merc. i international marketing. Lise underviser på Han­

N IVEAU F, E, D + C

3 . UD G AV E

NIVEAU F, E, D + C • 3. UDGAVE

Kirsten Dahl, Diplom i International Marketing fra Henley, Eksportøkonom fra FUHU samt PSY og EPU fra Probana Business School. Kirsten underviser på Handelsskolen København Nord og har i en årrække undervist i fagene Salg og service og Karriereudvikling. Kirsten er medforfatter til Trojkas hidtidige lærebogsmateriale i Salg og service samt Visuel Markedsføring.

SALG & SERVICE •

Trojkas undervisningsmateriale til Salg & service niveau FEDC er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fagplaner til faget Salg og service på handelsskolernes merkantile grunduddannelse, HG.

dels­skolen København Nord og har i flere år undervist i afsætning, markedskommunikation og innovation på handelsgymnasiet og i international markedsføring på uddannelsen til markedsføringsøkonom.

ISBN 978-87-92098-87-0

salg og service_opgavesamling.indd 29

Kirsten Dahl Lene Jenrich Peter Schmalz Lise Aarosin

TROJKA

Trojkas lærebøger til handelsskolernes merkantile grunduddannelser (HG) omfatter følgende fag: • Samfundsfag, niveau EDC • Salg & service, niveau FEDC • Erhvervsøkonomi, niveau EDC

TROJKA

26/06/13 19.26


Erhvervsret 1-14.indd 4

05/07/13 11.07


DANSK & INTERNATIONAL ERHVERVSRET

2. UDGAVE

Dorte Dittmann Mette Gade

TROJKA

Erhvervsret 1-14.indd 1

05/07/13 11.07


Dansk og international erhvervsret 2. udgave © 2013 Dorte Dittmann, Mette Gade og Trojka | Gads Forlag A/S Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden Trojka | Gads Forlags skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. For enkelte illustrationer i dette værk har det været umuligt at finde frem til den retmæssige copyright-indehaver. Såfremt ophavsretten hermed er krænket, er det sket utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil naturligvis blive honoreret, som var tilladelsen indhentet i forvejen. Omslag: Signe Schmidt-Jørgensen, Design Deluxe, København Sats: Lymi DTP Service, Brøndby Tryk: Bookwell, Finland 2. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN 978-87-92098-95-5 Trojka | Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Telefon 77 66 60 00 Telefax 77 66 60 01 E-mail trojka@trojka.dk www.trojka.dk

Læs om vore øvrige lærebøger på www.trojka.dk På iTrojka findes e-læringsmateriale til Trojkas lærebøger.

Erhvervsret 1-14.indd 2

05/07/13 11.07


Forord Lærebogen Dansk og international erhvervsret, 2. udgave, er fagligt og pædagogisk tilrettelagt til undervisning i erhvervsret/erhvervsjura på erhvervsakademiuddannelser, hvor lærebogen er i overensstemmelse med studieordningen Dansk og international erhvervsret fra Trojka er velegnet til markedsføringsøkonom, finansøkonom, handelsøkonom, logistikøkonom, serviceøkonom, akademiøkonom/merkonom, HA, HD og andre videregående uddannelser, hvor fagområdet erhvervsret/erhvervsjura indgår i uddannelsesforløbet. Juraens verden kan være vanskelig at forstå, særligt hvis den studerende ikke har den store arbejdsmæssige erfaring med juridiske problemstillinger fra den “virkelige” verden. Ved udarbejdelsen af denne første udgave, har det været vores mål at formidle juraen på en let tilgængelig måde, men samtidig forsøge at fremstille stoffet på et højt fagligt niveau, i overensstemmelse med de faglige mål på videregående uddannelser. De seneste lovændringer er indarbejdet, og vi præsenterer stoffet på en interessevækkende og pædagogisk måde. Vi bruger mange praksisnære eksempler på juridiske problemstillinger, og krydrer gennemgangen med mange nye domme og afgørelser. Vores pædagogiske intentioner med bogen har vi bl.a. realiseret ved brug af margennoter, mange grafiske fremstillinger i form af tegnede figurer og skemaer, og hvert kapitel afsluttes med en tjekliste over vigtigste hovedregler og principper til det behandlede emne. Undervisningsmaterialet omfatter lærebog samt e-læringsmaterialer på bogens website. Klik ind på www.trojka.dk og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside. Det er muligt at downloade alle lærebogens figurer fra bogens website.. For de studerende er der nyttige links, eksempler på formularer samt tjekspørgsmål og opgaver til de enkelte kapitler. For undervisere er der adgang til supplerende materialer i form af PowerPoints til alle kapitler, som kan tilpasses efter behov og anvendes direkte i undervisningen. Det sidste kræver adgangskode, som undervisere kan få udleveret ved personlig henvendelse via telefon og mail til forlaget. Forfatterne vil gerne takke familie og venner for deres tålmodighed, støtte og opmuntrende kommentarer undervejs. En særlig tak til Fritjof Dittmann for korrekturlæsning på kapitel 1–14 og Hans Børge Nielsen for korrekturlæsning på kapitel 15-23. Juni 2013 Forfatterne

Erhvervsret 1-14.indd 3

05/07/13 11.07


Erhvervsret 1-14.indd 4

05/07/13 11.07


Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Kapitel 1 Retskilder og domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 1. Retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 1.1 Lovgivning og lovforarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 1.2 Domme som retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 1.3 Sædvane og forholdets natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 2. Internationale retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 3. Domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 3.1 Internationale domstole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 4. Civile retssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 4.1 Værneting – hvor skal sagen anlægges? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 4.2 Procesretlige grundbegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 4.3 Sådan forløber en civil retssag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 4.4 Alternativ til domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kapitel 2 International proces- og privatret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 1. Hvilken domstol? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 1.1 Sagsøgte har bopæl/hjemting i EU/EFTA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 1.2 Sagsøgte har bopæl/hjemting uden for EU/EFTA . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 2. Hvilken lov? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 2.1 Internationale løsørekøb og kontrakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 2.1.1 Lovvalgsloven for internationale løsørekøb . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 2.1.2 Romkonventionen – Kontraktretlige forpligtelser . . . . . . . . . . . 51 3. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Kapitel 3 Aftaleret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 1. Aftaleindgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 1.1 Parterne og juridisk terminologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 1.2 Aftalemodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 1.3 Tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 1.3.1 Opfordring til tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 1.4 Afslag på tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 1.5 Accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 1.5.1 Frist er fastsat i tilbuddet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 1.5.2 Frist er ikke fastsat i tilbuddet – den legale acceptfrist . . . . . . 65 1.5.3 Retsvirkninger af forsinket accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 1.6 Tilbagekaldelse af tilbud og accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 1.6.1 Tilbagekaldelse og re integra-reglen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 1.6.2 Pligtmæssig reklamation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 1.7 Uoverensstemmende accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 2. Aftalers ugyldighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 2.1 De stærke ugyldighedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 2.2 De svage ugyldighedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81

Erhvervsret 1-14.indd 5

05/07/13 11.07


2.3 Urimelige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 2.4 Bristende forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 2.5 Retsvirkning af ugyldig aftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 3. Aftalens omfang og fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 4. International aftaleindgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Kapitel 4 Fuldmagt og mellemmænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 1. Fuldmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 1.1 Fuldmagt med særlig tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 1.2 Fuldmagt uden særlig tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 1.3 Forholdet mellem fuldmægtig og tredjemand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 2. Kommission . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 2.1 Forholdet mellem kommittenten og kommissionæren . . . . . . . . . . . . . 104 2.2 Forholdet mellem kommittenten og tredjemand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 2.3 Kommissionsforholdets ophør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 3. Handelsagenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 3.1 Forholdet mellem agenturgiver og agenten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 4. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Kapitel 5 Forbrugeraftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 1. Forbrugeraftaleloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 2. Forbud mod uanmodet henvendelse (dørsalg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 3. Forbud mod negativ aftalebinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 4. Forbrugerens fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 4.1 Aftaler indgået uden for fast forretningssted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 4.2 Fjernsalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 4.2.1 Fjernsalgsaftaler om varer og ikke-finansielle tjenesteydelser . . 118 4.2.2 Fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . 121 5. Urimelige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 6. Værneting og lovvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 7. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Kapitel 6 Erstatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 1. De 4 erstatningsbetingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 1.1 Ansvarsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 1.1.1 Culpaansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 1.1.2 Objektivt ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 1.2 Økonomisk tab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 1.3 Årsagsforbindelse (kausalitet) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 1.4 Påregnelighed (adækvans) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 2. Nedsættelse af erstatningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 2.1 Objektive ansvarsfrihedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 2.2 Bortfald og lempelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 2.2.1 Bortfald – Skader dækket af en forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 2.2.2 Lempelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 3. Skader forvoldt af børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

Erhvervsret 1-14.indd 6

05/07/13 11.07


4. Arbejdsgiveransvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 5. Færdselsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 6. Produktansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 6.1 Produktansvar efter produktansvarsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 6.2 Produktansvar skabt af retspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 6.3 Produktansvarsforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 7. Opgørelse af erstatningskravet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 8. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Kapitel 7 Køb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 1. Købelovens begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 2. Sælgers og købers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 2.1 Levering og risikoens overgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 3. Sælgers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 3.1 Forsinkelse med levering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 3.1.1 Købers misligholdelsesbeføjelser i handelskøb . . . . . . . . . . . . . . 169 3.1.2 Købers misligholdelsesbeføjelser i forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . 172 3.2 Mangler ved salgsgenstanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 3.2.1 Købers misligholdelsesbeføjelser i handelskøb . . . . . . . . . . . . . . 177 3.2.2 Købers misligholdelsesbeføjelser i forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . 180 3.3 Vanhjemmel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 4. Købers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 4.1 Købers forsinkelse med købesummens betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 4.2 Fordringshavermora . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 Kapitel 8 Internationale køb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 1. CISG – anvendelse og begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192 2. Sælgers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 2.1 Sælgers levering af varen og overgivelse af dokumenter . . . . . . . . . . . 193 2.1.1 Levering og risikoovergang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 2.1.2 INCOTERMS 2010 – klausuler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 2.1.3 Remburs som betalingsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 2.2 Sælgers overdragelse af ejendomsretten – vanhjemmel . . . . . . . . . . . . 197 2.3 Sælgers pligt til at levere en mangelfri vare . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 3. Sælgers misligholdelse – købers misligholdelsesbeføjelser . . . . . . . . . . . . . . 197 3.1 Købers reklamationspligt ved sælgers forsinkelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 3.2 Køber undersøgelsespligt og reklamation ved mangler . . . . . . . . . . . . 202 4. Købers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 4.1 Købesummens betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 4.2 Fordringshavermora . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 5. Købers misligholdelse – sælgers misligholdelsesbeføjelser . . . . . . . . . . . . . . 205 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 Kap. 9 Markedsføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 1. Markedsføringslovens regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210 1.1 Generalklausulen – God markedsføringsskik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211

Erhvervsret 1-14.indd 7

05/07/13 11.07


1.2 Generelle regler om adfærd på markedet – MFL §§ 3-7 . . . . . . . . . . . . . 215 1.3 Forbrugerbeskyttelse – MFL §§ 8-17 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 1.4 Regler vedrørende erhvervsdrivende – MFL §§ 18-19 . . . . . . . . . . . . . . . 227 2. International regulering, ICC reklamekodeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 3. Forbrugerombudsmanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 4. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236 Kapitel 10 Konkurrenceret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 1. Konkurrenceloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 1.1 Forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler . . . . . . . . . . . . . . . 239 1.2 Forbud mod misbrug af dominerende stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242 2. EU´s konkurrenceretlige regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 2.1 Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 2.2 Forbud mod misbrug af dominerende stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247 3. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 Kapitel 11 E-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 1. E-handelslovens begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 2. Aftaleindgåelse på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254 2.1 Sælgers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256 2.2 Forbrugerens fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260 3. International E-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262 4. Ophavsret på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 5. Markedsføring på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 5.1 E-mærket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269 Kapitel 12 Immaterialret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273 1. Ophavsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274 2. Patent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282 3. Brugsmodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288 4. Designret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290 5. Varemærkeret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294 6. Oversigt over de immaterielle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301 7. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301 Kapitel 13 Ansættelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303 1. Arbejdsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303 2. Generelle spilleregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304 2.1 Diskriminationsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304 2.2 Ligebehandlingsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307 3. Ansættelsesaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309 3.1 Ansættelsesbevisloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309 4. Funktionærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311 4.1 Særlige klausuler som kan aftales . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312 4.2 Lovligt forfald under ansættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316 4.3 Ferieloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318

Erhvervsret 1-14.indd 8

05/07/13 11.07


4.4 Ophør af ansættelsesforholdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320 4.4.1 Opsigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320 4.4.2 Ophævelse og bortvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 323 4.4.3 Fratrædelsesgodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 324 5. Virksomhedsoverdragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 327 Kapitel 14 Virksomhedsformer og hæftelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 329 1. Hæftelsesformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330 2. Virksomhedsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333 2.1 Enkeltmandsvirksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333 2.2 Virksomhed i selskabsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333 2.2.1 Interessentskab I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333 2.2.2 Anpartsselskab ApS og aktieselskab A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336 2.2.3 Kommanditselskab K/S og partnerselskab P/S . . . . . . . . . . . . . . 340 2.2.4 Partrederi og partsselskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 341 2.2.5 Andelsselskab A.M.B.A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342 2.3 Oversigt over virksomhedsformer og hæftelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342 3. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 343 Kapitel 15 Insolvensret og rekonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345 1. Regler og definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345 2. Inkasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346 3. Tvangsinddrivelse i Fogedretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347 3.1 Fundament – eksigibelt dokument . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 348 3.2 Betalingspåkrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 349 3.3 En fogedsag gennemføres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350 3.4 Udeblivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351 3.5 Skyldner møder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352 3.6 Hvad kan der (ikke) foretages udlæg i? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353 4. Tvangsauktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 358 4.1 Tvangsauktion over fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 358 4.2 Tvangsauktion over andre aktiver end fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . 362 5. Konkurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362 5.1 Indledning af konkursen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363 5.2 Konkursens retsvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 364 5.3 Skema over en konkursbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 365 5.4 Konkursmassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 366 5.5 Konkursordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 367 5.6 Skema over konkursordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 370 5.7 Udlodning af dividende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 370 5.8 Konkurskarantæne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 371 6. Omstødelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 372 7. Rekonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 380 7.1 Frivillig akkord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 380 7.2 Rekonstruktion i konkursloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 381 7.2.1 Indledning af rekonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 381

Erhvervsret 1-14.indd 9

05/07/13 11.07


7.2.2 Retsvirkninger af rekonstruktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 383 7.2.3 Rekonstruktionens gennemførelse og indhold . . . . . . . . . . . . . . 384 7.2.4 Rekonstruktionens virkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 386 7.2.5 Ophør af rekonstruktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 386 7.2.6 Skema med tidslinie over processen i en rekonstruktion . . . . 387 8. Gældssanering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 387 9. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 391 Kapitel 16 Kreditaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 395 1. Kreditaftaleloven – anvendelse og ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 395 2. Krav til kreditaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 397 2.1 Oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 397 2.2 Krav om kreditvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 399 2.3 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 400 2.4 Betaling af gælden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 401 2.5 Generalklausul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 401 3. Trepartsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 402 3.1 Oprindeligt trepartsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 403 3.2 Efterfølgende trepartsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 404 3.3 Fritstående lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 405 3.4 Købers mulighed for indsigelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 406 4. Køb med ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 407 4.1 Formkrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 408 4.2 Ejendomsforbehold i ikke-forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 411 4.3 Ejendomsforbehold og konflikt med senere stiftede rettigheder . . . . 411 5. Forbud mod pantsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 443 6. Køber misligholder kreditaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 414 6.1 Kvalificeret misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 414 6.2 Køb med ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 414 6.3 Køb uden ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 417 6.4 Køb med ugyldigt ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 417 7. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 418 Kapitel 17 Kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 419 1. Regler og definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 419 2. Stiftelse af kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 421 2.1 Privat kaution eller erhvervskaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 422 2.2 Oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 424 3. Kautionens indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 426 3.1 Hvornår kan kautionen gøres gældende? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 427 3.2 For hvilket beløb kan kautionen gøres gældende? . . . . . . . . . . . . . . . . . 428 3.3 Flere kautionister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 429 4. Kautionens ophør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 432 4.1 Hovedforpligtelsens ophør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 432 4.2 Frist for privat kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433 4.3 Bortfald efter kreditors passivitet eller henstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433 4.4 Forældelses af kautionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 435

Erhvervsret 1-14.indd 10

05/07/13 11.07


4.5 Opsigelse af kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 435 5. Kautionistens krav på låntager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 436 6. Låntagers konkurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 437 7. Garantier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 437 8. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 439 Kapitel 18 Fordringer, gældsbreve og pantebreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 441 1. Generelle regler for fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 441 1.1 Betaling i rette tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 442 1.2 Betaling på rette sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 445 1.3 Betaling på rette måde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 446 1.3.1 Betaling med betalingskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 446 1.4 Betaling til rette kreditor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 450 2. Forskellige typer af pengekrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 450 2.1 Simple fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 450 2.2 Simple gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 451 2.3 Omsætningsgældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 452 3. Overdragelse af gældsbreve og simple fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 454 3.1 Forholdet mellem skyldner og oprindelig kreditor (A – B) . . . . . . . . . . 454 3.2 Forholdet mellem overdrager og erhverver (B-C) . . . . . . . . . . . . . . . . . . 455 3.3 Betalingslegitimation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 459 3.3.1 Simple fordringer og simple gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 459 3.3.2 Omsætningsgældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 462 3.4 Skyldners indsigelser overfor erhververen (A-C) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 463 3.4.1 Simple fordringer og simple gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 464 3.4.2 Omsætningsgældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 466 3.5 Konflikter mellem senere erhververe (C-D) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 468 3.5.1 Simple fordringer og simple gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 469 3.5.2 Omsætningsgældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 470 4. Pantebreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 473 4.1 Tinglyste pantebreve i biler, andelsbolig eller løsøre . . . . . . . . . . . . . . . 474 4.2 Tinglyste pantebreve med pant i fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 474 4.3 Betalingslegitimation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 475 4.3.1 Simpelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 475 4.3.2 Negotiabelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 476 4.4 Skyldners indsigelser overfor erhververen (A-C) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 477 4.4.1 Simpelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 477 4.4.2 Negotiabelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 478 4.5 Konflikter med en senere erhverver (C-D) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 479 4.5.1 Simpelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 479 4.5.2 Negotiabelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 480 5. Oversigt med fordringer og konflikttyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 481 6. Ophør af fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 483 6.1 Modregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 483 6.2 Forældelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 486 6.3 Deponering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 489 6.3.1 Hvornår kan deponeringen ske? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 489

Erhvervsret 1-14.indd 11

05/07/13 11.07


7. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 491 Kapitel 19 Pant og sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 493 1. Parter, regler og definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 493 2. Pant som sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 495 2.1 Forskellige typer pant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 496 2.2 Sikringsakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 501 3. Hvilke aktiver kan kreditor få pant i? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 503 3.1 Biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 503 3.2 Fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 504 3.2.1 Hvad omfatter pant i fast ejendom? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 506 3.2.2 Tilbehør til fast ejendom – løsøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 506 3.3 Andelsbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 511 3.4 Løsøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 512 3.5 Virksomhedspant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 513 3.6 Fordringer og fordringspant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 515 3.7 Værdipapirer, aktier og anparter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 515 3.8 Fly og skibe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 516 4. Skema over sikringsakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 516 5. Forskellige rettighedskonflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 517 5.1 Dobbeltoverdragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 518 5.2 Kædeoverdragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 519 5.3 Bil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 521 5.4 Fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 525 5.5 Andelslejlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 531 5.6 Individuelt løsørepant og flydende pant i løsøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 532 5.7 Fordringer og fordringspant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 535 5.8 Værdipapirer, aktier og anparter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 536 5.9 Fly og skibe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 536 5.10 Skema: Løsøre – overlap af rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 537 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 538 Kapitel 20 Handel med fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 539 1. Lovgivning og aktører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 539 2. Gennemgang af en ejendomshandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 541 2.1 Formidlingsaftale – ejendomsmæglers pligter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 542 2.2 Tilstandsrapport, el-tjek og ejerskifteforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 544 2.3 Købsaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 546 2.4 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 548 2.5 Finansiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 549 2.6 Berigtigelse af skøde og refusionsopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 552 3. Mangler ved fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 554 4. Ejendomsmæglers ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 557 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 559 Kapitel 21 Rådgiveransvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 561 1. Regler og definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 561

Erhvervsret 1-14.indd 12

05/07/13 11.07


2. Professionsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 562 3. Erstatning for dårlig rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 566 3.1 Ansvar for resultatet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 566 3.2 Ansvarsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 567 3.3 Økonomisk tab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 569 3.4 Årsagsforbindelse og påregnelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 571 3.5 Ansvarsfrihedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 571 4. God skik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 572 4.1 Fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 574 5. Investering i værdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 576 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 581 Kapitel 22 Familie- og arveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 583 1. Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 583 2. Ægtefællernes rådighed under ægteskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 583 2.1 Særråden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 584 2.2 Dispositioner med virkning for ægtefællen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 587 2.3 Særhæften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 588 2.4 Gaver mellem ægtefæller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 590 3. Formueordninger i ægteskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 592 3.1 Fælleseje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 593 3.1.1 Fælleseje stiftelse og ophør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 593 3.2 Særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 595 3.2.1 Oprettelse af særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 595 3.2.2 Ophør af særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 596 3.2.3 Skilsmissesæreje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 597 3.2.4 Fuldstændigt særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 597 3.2.5 Kombinationssæreje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 597 4. Bodeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 598 4.1 Deling af fælleseje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 598 4.2 Ingen deling af særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 599 4.3 Personlige rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 602 4.4 Pensioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 603 4.5 Ægtefællepension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 604 4.6 Eksempel på bodeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 604 4.7 Skævdelingsregel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 606 4.8 Vederlagskrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 606 5. Arven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 607 5.1 Arveklasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 608 5.1.1 Arveklasse 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 608 5.1.2 Arveklasse 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 610 5.1.3 Arveklasse 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 611 5.2 Ægtefællers arveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 613 5.2.1 Suppleringsarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 615 5.2.2 Svogerskabsarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 618 5.3 Uskiftet bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 618 5.3.1 Betingelser for at sidde i uskiftet bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 619

Erhvervsret 1-14.indd 13

05/07/13 11.07


5.3.2 Det uskiftede bos midler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 619 5.3.3 Misbrug af midlerne i det uskiftede bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 620 5.3.4 Skifte af det uskiftede bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 621 5.4 Testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 622 5.4.1 Testationskompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 623 5.4.2 Gyldigt testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 624 5.4.3 Udvidet samlevertestamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 625 5.4.4 Ændringer og tilbagekaldelse af testamenter . . . . . . . . . . . . . . . 626 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 627 Kapitel 23 Forsikring og pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 631 1. Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 631 2. Forsikringsaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 632 2.1 Typer af forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 632 2.2 Forsikringsaftalen og oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 633 2.3 Forbrugerens fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 635 2.4 DÌkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 636 3. Pensioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 640 3.1 Ratepension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 641 3.2 Kapitalpension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 641 3.3 Livrente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 642 3.4 Livsforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 642 4. Begunstigelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 642 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 645 Anvendt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 646 Oversigt med lovforkortelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 647 Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 649

Erhvervsret 1-14.indd 14

05/07/13 11.07


1

RETSKILDER OG DOMSTOLENE

Ifølge grundlovens (GRL) § 3 er statsmagten delt i tre: “Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.” Bestemmelsens formulering stemmer ikke overens med den stat, vi kender i dag. Magten er stadig tredelt, men kongen er udskiftet med folketinget og forvaltningen. Magtadskillelseslæren er en grundsten i vores demokrati, og er den måde, vi har valgt at fordele magten på i vores stat. Dronningen har ikke indflydelse på lovgivningsarbejdet, og kongehuset blander sig helst ikke på den politiske scene, men dronningen underskriver og godkender alle nye love, som vedtages af folketinget. Der er dog tale om en ren formalitet.

Lovgivende, udøvende og dømmende magt

Magtadskillelseslæren Lovgivende magt Folketinget (+Dronningen)

Udøvende magt Regeringen/ministrene Forvaltningen, fx politiet

Dømmende magt Domstolene

Fig. 1.1 Magtens tredeling og de myndigheder vi har i dag.

Princippet om magtens adskillelse udspringer af tanker om borgernes retssikkerhed og frihed, og har rødder langt tilbage i historien. Magtadskillelseslæren blev bl.a. formuleret i 1690 af John Locke, og senere i 1748 af Montesquieu i værket “De l’esprit des lois.” Tankerne havde indflydelse på den franske revolution i 1789, og flere stater adopterede senere magtadskillelsestankegangen i deres forfatninger, fx USA. Tanken bag magtens tredeling er bl.a., at den lovgivende, dømmende og udøvende magt, skal sikre en magtbalance imellem de tre “aktører”. De skal holde hinanden i skak, og ved gensidig kontrol skal myndighederne sikre, at ingen af dem tillægger sig beføjelser eller kompetencer, som tilkommer en anden myndighed. Når det nu alligevel ind imellem går galt med magtbalancen, kaldes det også for magtfordrejning. Et eksempel på den gensidige kontrol er Tvind-sagen, hvor Højesteret statuerede, at Folketinget havde handlet grundlovsstridigt ved at tiltage sig en dømmende magt, som i henhold til GRL § 3 tilkommer domstolene.

Erhvervsret 1-14.indd 15

05/07/13 11.07


16 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

afg ø relse

U1999.841H – Tvind-loven – magtens tredeling i ubalance I forbindelse med ændringer af bl.a. friskoleloven, vedtog Folketinget en særlig lovbestemmelse, som helt afskar konkret angivne Tvind-skoler fra offentligt tilskud fra 31/12 – 96. Begrundelsen var, at undervisningsministeriet ikke havde tillid til, at skolerne ville bruge pengene til de formål, der var bestemt i loven. Skolerne blev samtidig afskåret fra at få et afslag om tilskud prøvet ved domstolene. Højesteret fandt, at det foretagne lovindgreb, måtte sidestilles med en endelig afgørelse af en konkret retstvist, da skolerne ikke havde mulighed for at lade en domstol vurdere afslagets berettigelse. Den type afgørelser henhører ikke under lovgivningsmagten, men under den dømmende magt, med de deri liggende retsgarantier for borgerne, jf. GRL § 3, stk. 3. Højesteret fandt at lovgiver var gået for langt i Tvind-loven, og fandt loven for grundlovsstridig.

Dommen er et eksempel på, at domstolene kan efterprøve spørgsmålet om loves og andre retsreglers forenelighed med grundloven. Domstolene har på den måde en kontrolfunktion i forhold til den lovgivende magt. Folketinget kontollerer regeringen. Folketinget kan afkræve oplysninger fra regeringen og dens ministre, fx stille spørgsmål i folketingssalen om aktuelle problemsstillliger, kalde en minister i samråd, drøfte aktuelle politiske sager med regeringens ministre, og forsøge at påvirke forvaltningen af lovene. Hvis folketinget udtrykker mistillid til statsministeren, skal regeringen gå af eller udskrive valg, jf. GRL § 15. Derudover medvirker folketinget til, at der føres en politisk kontrol, som har indirekte virkning på regeringens forretningsførelse. De folketingsmedlemmer, som ikke er en del af en regering, kan føre en politisk kontrol af, at regeringen faktisk gør det, den siger, og fører den politik, som der er politisk flertal for i folketinget. I dette kapitel har vi særlig fokus på de retskilder, som udspringer af den lovgivende magt, og som skal anvendes af domstolene og borgerne, når vi skal finde ud af, hvad der er gældende ret på et retsområde. Derudover gennemgås domstolenes opbygning, behandling af civile retssager og værnetingsreglerne.

1. Retskilder Retskilder

Erhvervsret 1-14.indd 16

Retskilderne er de steder, hvor vi søger juridiske informationer. Det er i de såkaldte retskilder, at domstolene og andre offentlige myndigheder finder de oplysninger de skal bruge, for at kunne træffe afgørelse i en juridisk sag. Det er også i retskilderne, samfundets borgere kan finde svar på juridiske spørgsmål, og der hvor advokaten finder sine “våben” i sin argumentation til fordel for sin klient. De forskellige retskilder er de fortolkningsbidrag, vi har til rådighed, når vi skal finde ud af, hvad der er gældende ret.

05/07/13 11.07


KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 17

Vi finder fortolkningsbidrag i både nationale og internationale retskilder: • Nationale retskilder: Lovgivning, domme/retspraksis, sædvane, kutyme og forholdets natur. • Internationale retskilder: EU-retten, EU-domme, traktater, konventioner, folkeretlige sædvaner og internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010, ICC Reklamekodeks. Lovhierarkiet Love som vedtages i folketinget kan være detaljerede, eller de kan have karakter af rammelovgivning. I en rammelov vedtager lovgiver de overordnede regler og rammer, hvorefter det overlades til ministeren og forvaltningen at udfylde de mere detaljerede regler. Den vedtagne rammelov, der også kaldes en bemyndigelseslov, overlader det til ministeren, inden for det pågældende område, at udstede bekendtgørelser med flere detaljerede og anvendelige regler. En lavere retskilde skal have hjemmel i en højere retskilde. Når ministeren udsteder en bekendtgørelse, skal den have hjemmel i en lov, der ligger højere oppe i lovhierarkiet. En vejledning eller et cirkulære skal have hjemmel i en bekendtgørelse, som skal have hjemmel i en lov, som ikke må være grundlovsstridig.

Lovhierarkiet

Hjemmel

Lovhierarkiet Grundlov Lov Bekendtgørelse Vejledning/cirkulærer Fig. 1.2 Oversigt over lovhierarkiet.

1.1 Lovgivning og lovforarbejder Når vi skal finde ud af, hvad gældende ret er, eller dommeren i en retssal skal afsige en dom og skal afsøge, hvad der er gældende ret, er lovgivningen en af vores vigtigste retskilder. Grundloven

Lovgivningens gamle “moder” er grundloven, som er Danmarks øverste lov, og en del af vores forfatning. Grundloven er fra 1849, hvor Danmark ændrede sig fra et enevældigt kongerige, til et konstitutionelt monarki, og grundloven er senest blevet ændret i 1953. På flere områder er grundloven ikke formuleret tidssvarende, og med jævne mellemrum drøftes behov for modernisering, men en grundlovsændring er en omfattende affære, da der gælder helt særlige afstemningsregler. Grundloven indeholder bl.a. grundlæggende principper for statsorganernes virke, regler om valgbarhed til folketinget og folketingets virke, regler om folkekirken, og lister en lang række af borgernes basale frihedsrettigheder, som er vig-

Erhvervsret 1-14.indd 17

Grundloven

Indhold

05/07/13 11.07


18 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

tige forudsætninger i et demokrati, fx ytringsfrihed, religionsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, forenings- og forsamlingsfrihed mv. Det er ikke så tit, at der henvises til grundloven i forbindelse med retssager, men det sker ind imellem, at der opstår en sag, som er så principiel, at frihedsrettigheder og de demokratiske principper kommer i spil. afg ø relse

Dom afsagt af Højesteret 18.02.2011 – Om retten til Christianiaområdet Fællesskabet Fristaden Christiania og en række beboere og virksomheder anlagde sag mod Den danske Stat v/ Slots – & Ejendomsstyrelsen, der den 30. juni 2004 opsagde den kollektive brugsret til area­lerne og bygningerne på Christianiaområdet til ophør pr. 1. ja­nuar 2006. Sagen handlede blandt andet om, hvorvidt beboerne havde opnået en varig brugsret og dermed uopsigelig brugsret. Beboerne gjorde blandt andet gældende, at de var beskyttet af den europæiske menneskerettighedskonvention og grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed og ekspropriation. Derudover mente beboerne, at de havde vundet hævd, og opnået brugsret uafhængigt af Fællesskabets rammeaftaler med staten. Højesteret fandt, at den skete opsigelse af Fælles­skabets brugsret havde hjemmel i Christi­anialoven fra 1989. Den in­debar ikke ekspropriation og var ikke i strid med Den Eu­ropæiske Menneskerettighedskonvention. Der var endvidere ikke grundlag for at fastslå, at nogen af de enkelte beboere og virksomheder, ved aftale med eller tilladelse fra staten havde opnået en brugs­ret, der var uaf­ hængig af den kollektive brugs­ret. De individuelle brugsret­tigheder havde således hvilet på Fællesska­bets rammeaftaler med staten, og de enkelte be­boere og virksom­heder var der­for afskåret fra selvstændigt at vinde hævd i forhold til staten. Højesteret fandt endelig, at beboerne havde fået et passende varsel, og at de ikke havde krav på et længere varsel end det, de havde fået. Den skete opsigelse af de enkelte be­boeres og virksomheders brugs­ret havde hjemmel i loven, og den indebar ikke ekspropriation og var heller ikke i strid med Den Eu­ropæiske Menneskerettigheds­konvention eller grundlo­ven. Beboerne fik ikke medhold. Kilde: www.domstol.dk

Lovgivning

Deklaratorisk

Erhvervsret 1-14.indd 18

Love Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte et lovforslag. Lovforslaget skal behandles tre gange i folketingssalen og vedtages med almindeligt flertal, hvorefter lovforslaget stadfæstes af dronningen. Deklaratoriske og præceptive lovregler Nogle lovregler er deklaratoriske og andre er præceptive. At en lov eller en lovregel er deklaratorisk betyder, at indholdet i lovreglen kun skal anvendes, hvis intet andet gælder eller er aftalt. Lovregler der er deklaratoriske kan tilsidesættes eller fraviges ved aftale. Et eksempel er købelovens § 1, stk. 1: “Denne lovs bestem-

05/07/13 11.07


KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 19

melser kommer kun til anvendelse, for så vidt ikke andet er udtrykkelig aftalt, eller må anses for indeholdt i aftalen eller følger af handelsbrug eller anden sædvane.” Et andet eksempel er aftalelovens regler om aftaleindgåelse i §§ 2 – 9, der også er deklaratoriske, jf. AFTL § 1: “Reglerne i §§ 2-9 kommer til anvendelse, for så vidt ikke andet følger af tilbuddet eller svaret eller af handelsbrug eller anden sædvane.” Præceptive lovregler er ufravigelige. Det betyder at loven eller lovreglen ikke kan fraviges ved aftale. Præceptive lovregler er ofte indført for at beskytte en formodet svagere part i et aftaleforhold, fx i magt- og aftaleforholdet mellem en arbejdsgiver og en ansat, er det den ansatte, som er den svage. Funktionærloven er et godt eksempel på en lov, der ikke kan fraviges. Hvis en arbejdsgiver tilbyder et job til en funktionær, hvor det aftales, at funktionæren kan opsiges med 1 uges varsel de første 6 måneder af ansættelsen, vil en sådan aftale være ugyldig, fordi den er i strid med funktionærlovens opsigelsesregler. Den ansatte bliver ved aftalen med arbejdsgiveren stillet ringere end opsigelsesreglerne i funktionærloven, og det går ikke, idet loven i al væsentlighed er ufravigelig, jf. funktionærlovens § 21, stk. 1, som bestemmer: “ De i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren, jf. dog § 18, stk. 5, og § 18 a, stk. 6.” Bekendtgørelser Bekendtgørelser udspringer af love, og er til tider mere praktisk anvendelige og henvender sig ofte mere direkte til borgerne. Hvis en regering vil ændre SUreglerne, sidder politikerne ikke i folketinget og fastlægger i detaljen, hvordan reglerne skal forvaltes. Folketinget vedtager en ny SU-lov, og på udvalgte områder vil det blive overladt til undervisningsministeriet, at udstede en ny SU-bekendtgørelse. Når undervisningsministeren får en sådan bemyndigelse, fremgår det direkte af SU-loven. I SU-loven fra 2009 er fx anført:

Præceptiv

Bekendtgørelser

Eksempel § 5.

En uddannelse skal for at give ret til uddannelsesstøtte være 1) tilrettelagt som heltidsundervisning, 2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og 3) ulønnet. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til: 1) Enkeltfagsundervisning. 2) Supplering under 3 måneders varighed. 3) Uddannelser, der omfatter lønnet praktik, herunder i hvilke perioder der gives støtte.

SU-lovens § 5, stk. 2 giver undervisningsministeren og dennes ministerium bemyndigelse til at fastsætte nogle nærmere regler på de valgte områder nævnt i loven. Undervisningsministeren udsteder en bekendtgørelse med hjemmel i SUloven, og kan i denne bekendtgørelse viderebemyndige opgaver til Styrel­sen for

Erhvervsret 1-14.indd 19

Hjemmel i lov

05/07/13 11.07


20 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

Statens Uddannelsesstøtte, der sidder med det praktiske arbejde og forvaltning af SU, og som har den direkte kontakt til borgerne.

Vejledninger og cirkulærer

Lovens forarbejder

Vejledninger og cirkulærer Vejledninger og cirkulærer udstedes særligt til de myndigheder i forvaltningen som skal kunne anvende den lovgivning, der er vedtaget i folketinget og overføre den til praksis. Antallet af cirkulærer og vejledninger er særligt mangfoldige inden for det skatteretlige område, hvor detaljerede regler er blevet så omfattende, at de udgives i bogform, fx ligningsvejledningen, momsvejledningen og toldvejledningen. Fordelen er dog, at man som borger, vil kunne orientere sig ganske fornuftigt, hvis man forstår at navigere i dette univers. Lovens forarbejder I forbindelse med lovgivningsarbejdet i folketinget, ministerierne og i lovudvalg udarbejdes der materiale, som giver indblik i tankerne bag lovforslaget samt hensigten og formålet med loven. Lovens forarbejder kan fx udgøre betænkninger, bemærkninger til lovforslaget, de politiske partiers spørgsmål til forslagsstillerne og foreslagsstillernes svar, folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger, bilagsmateriale fra interesseorganisationer, der har været inddraget under det lovforberedende arbejde. Der findes mange kommentarer til et lovforslag, og lovens forarbejder er derfor særligt relevante, hvis man vil have afklaret om et konkret forhold hører under lovreglen eller ikke. Se dommen om de ulovlige hobbyknive nedenfor (U2010.796H), hvor Højesteret inddrog forarbejderne til våbenloven. Anvendelse og fortolkning af loven

Lex superior

Lex posterior Lex specialis

Objektiv fortolkning Subjektiv fortolkning

Erhvervsret 1-14.indd 20

I forbindelse med selve anvendelsen af loven, kan der opstå den situation, at der er flere lovregler at vælge imellem inden for samme emne, og i den forbindelse kan disse tre retsanvendelsesprincipper komme i spil: Lex superior: Den lovregel, der ligger højere i hierarkiet, anvendes i stedet for en lavere rangeret lovregel, og lovreglen kan kun ændres ved nye regler på samme eller højere niveau. De “lavere” lovregler i hierarkiet skal anvendes i overensstemmelse med de “højere” love. Lex posterior: Hvis der er tale om to ligeværdige love, anvendes den nyere lovregel, frem for den ældre lovregel. Lex specialis: Den specielle/detaljerede lovregel, anvendes i stedet for den generelt beskrivende lovregel. Fortolkning af loven Fortolkning af loven er en central disciplin i forståelsen og korrekt anvendelse af loven, og som udgangspunkt kan der anvendes en objektiv fortolkning eller subjektiv fortolkning. Ved en objektiv fortolkning, holder man sig til lovteksten, og den almindelige forståelse af ordene, som er anvendt i lovteksten. Ved brug af den subjektive fortolkning af en lovregel, inddrages forarbejder til loven, for at forstå meningen, baggrunden, hensynene og formålet med loven, fx ved inddragelse af betænkninger, materiale fra folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger og lignende.

05/07/13 11.07


KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 21

afgørelse

U2010.796H – De ulovlige hobbyknive Denne sag måtte igennem 3 retsinstanser, idet der var tvivl om fortolkning af den nye våbenlovs § 4, stk. 1, der bestemmer følgende: “På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.” T, der på gerningstidspunktet var 19 år og ustraffet, var fundet skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, ved mellem kl. 3 og 4 om morgenen ud for et diskotek i Middelfart uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af to hobbyknive. Knivene lå i lommen i døren til førersædet i hans bil. Byretten fandt, at der forelå særlig formildende omstændigheder, og idømte T en bøde på 3.000 kr. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 7 dage under henvisning til lovens forarbejder. I Højesteret påstod T formildelse. Højesteret pegede på, at det i forarbejderne til ændringen af våbenloven er forudsat, at der i førstegangstilfælde “som altovervejende hovedregel” skal idømmes en kort ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel, men således, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på “domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder”. Endvidere pegede Højesteret på, at bestemmelsen om, at der ved overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, “under særlig formildende omstændigheder” straffes med bøde, i forarbejderne er begrundet med, at der kan forekomme tilfælde, hvor en frihedsstraf i førstegangstilfælde “vil forekomme urimelig henset til de omstændigheder, hvorunder kniven har været medbragt”. Ved afgørelsen heraf må der tages hensyn til, at formålet med forbuddet og strafskærpelsen navnlig har været at undgå, at unge, når de bevæger sig ud i aften- og nattelivet, tager kniv med, hvorimod formålet ikke har været at forhindre almindelig brug af knive som værktøj. Som forhold, der skal tages hensyn til ved straffastsættelsen, pegede Højesteret bl.a. på knivens art, om den er blevet båret eller opbevaret i en bil samt tiden og stedet, hvor vedkommende befinder sig med en kniv uden anerkendelsesværdigt formål. Også baggrunden for, at tiltalte befinder sig i den pågældende situation og har kniven med, samt hvad der er forklaret herom og troværdigheden heraf, indgår i bedømmelsen. Ved en samlet bedømmelse, hvor Højesteret lagde vægt på: – at T var i besiddelse af to hobbyknive, som stammede fra hans arbejdsplads – en tankstation – hvor han anvendte dem, – at knivene lå i lommen i døren til førersædet i hans bil sammen med andre effekter til brug for arbejdet på tankstationen, – at forholdet var begået mellem kl. 3 og 4 om morgenen ud for et diskotek, hvor T befandt sig med sin bil, fordi han havde lovet at køre for nogle venner, der havde været på diskoteket, – at T ikke selv havde været inde på diskoteket og heller ikke skulle det, og – at T ikke havde tænkt på, at han havde knivene i bilen. Højesteret fandt, at der – uanset tiden og stedet for lovovertrædelsen – forelå særlig formildende omstændigheder, således at udgangspunktet om en ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel måtte fraviges. I overensstemmelse med lovens forarbejder fastsatte Højesteret bøden til 3.000 kr. og stadfæstede dermed Byrettens dom.

1.2 Domme som retskilder Ved siden af lovgivningen, er tidligere afsagte domme en vigtig retskilde, der ofte illustrerer gældende ret tydeligere end loven i sig selv. Hvis en dom har betydning

Erhvervsret 1-14.indd 21

05/07/13 11.07


22 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

Præjudikatsværdi / præcedens

Internationale domme

for afgørelsen af fremtidige sager, taler man om at dommen har præjudikatsværdi, eller dommen har skabt præcedens. Den type domme er vigtige retskilder, og medvirkende til at beskrive retstilstanden. Domme afsagt af Højesteret vægter højere og har en større præjudikatsværdi end domme afsagt af Landsretten, ligesom domme afsagt af Landsretten, har en større præjudikatsværdi, end domme afsagt af Byretten. Derudover vægter nyere domme højere end ældre domme. Domme som retskilde er bl.a. medvirkende til at afgøre, hvorvidt en sag skal anlægges eller ej. Advokaten orienterer sig ofte ganske grundigt i retspraksis, inden han sammen med sin klient, tager stilling til, hvorvidt der skal anlægges en retssag. Derudover kan overflødige sager undgås, og dels kan en tidligere afsagt dom medvirke til at senere anlagte sager får en ensartet behandling. Der hvor lovgivningen ikke giver et klart og udtrykkeligt svar på en juridisk problemstilling, er tidligere afsagt domme og andre typer afgørelser et godt fortolkningsbidrag. Andre typer afgørelse, kan fx være ankenævnsafgørelser, afgørelser afsagt af Forbrugerombudsmanden eller lignende. Med hensyn til de internationale domme, kan man forsigtigt sige, at en dom afsagt af EU-Domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen, har en tyngde på linje med Højesteret og derover. Domme afsagt af EU-Domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen, kan være direkte årsag til, at retspraksis i Danmark ændrer sig, og lovgiver må i nogle tilfælde indordne sig, og ændre dansk lovgivning i overensstemmelse med internationale domme.

1.3 Sædvane og forholdets natur Sædvane

Hvis noget er blevet en sædvane eller en såkaldt retssædvane, er der tale om en almindelig handlemåde, som er blevet fulgt og accepteret over en længere periode af de personer, som handlemåden er relevant for. Nedenfor er et eksempel på en dom, hvor Højesteret kom til den konklusion, at købelovens specifikke regler om mangler ved en salgsgenstand måtte vige med henvisning til en sædvane, som var kendt og almindelig accepteret blandt branchefolk, der handlede med avlsorner.

afgørelse

U1984.525H – Den ufrugtbare orne Den 23. august 1976 leverede sælger en Yorkshire-orne til køber. Ornen skulle bruges til avl. I slutningen af november fik køberen mistanke om, at ornen var ufrugtbar, hvilket senere blev bekræftet af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Ornen blev slagtet og sælger leverede en ny orne uden beregning. Køber accepterede omlevering, men krævede erstatning for produktionstab. Sælger nægtede at betale og påstod, at det inden for branchen var tilstrækkeligt at foretage omlevering. Køber krævede erstatning for fejl og mangler, med henvisning til købelovens § 43, stk. 3. Under retssagen blev der fremlagt erklæringer fra flere organisationer inden for branchen, der udtalte, at omlevering var en fast praksis, og at erstatning for fejl og mangler hos en leveret orne, alene bestod i levering af en ny orne. Højesteret fandt, at erklæringerne dokumenterede, at det inden for handelen med avlsorner var sædvane, at køberen af en ufrugtbar orne, ikke kunne kræve erstatning af sælger for driftstab. Det blev ikke tillagt betydning, at den pågældende køber ikke kendte til den pågældende sædvane i branchen. Sædvane inden for branchen gik her forud for købelovens § 43, stk. 3.

Erhvervsret 1-14.indd 22

05/07/13 11.07


KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 23

Hvis en domstol træffer en afgørelse med henvisning til forholdets natur, er afgørelsen motiveret af nogle friere overvejelser om retlige hensyn og almindelige retsprincipper. Lidt firkantet sagt, kan man kalde forholdets natur for en “juridisk mavefornemmelse”, der kommer i spil, når alle andre retskilder ikke kan hjælpe, dvs. der kan ikke hentes svar i lovgivningen, retspraksis eller i en sædvane. Forholdets natur betragtes af nogle som den laveste retskilde, og andre afviser forholdets natur som retskilde.

Forholdets natur

2. Internationale retskilder De vigtigste internationale retskilder for Danmark er dem som udspringer fra EU. Derudover har vi tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og en række andre konventioner, fx Haager-konventionen, CISG (Convention of Internationales Sales of Goods). Konventioner Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er et eksempel på en international konvention, som er en del af dansk ret, og som både indeholder en række frihedsrettigheder, men også en række forbud mod overgreb. EMRK inddrages som retskilde ved domstolene med jævne mellemrum, fx i Højesteretssagen om retten til Christianiaområdet, som er beskrevet ovenfor i afsnit 1.1. Traktater Bestemmelser i EU-traktater er bindende for medlemsstaterne, som har tilsluttet sig traktaten. Derudover kan en EU-traktats bestemmelse være bindende direkte over for borgere og virksomheder, hvis reglerne er tilstrækkeligt klare og præcist formuleret, fx EUF-traktaten art. 101 og 102, om forbud mod konkurrencebegrænsning og om forbud mod misbrug af dominerende stilling, som gennemgås i kapitel 10. Forordninger En forordning udstedt i EU er bindende i Danmark uden vedtagelse, dvs. den er umiddelbart gældende i medlemsstaten og for statens virksomheder og borgere. Forordningen må ikke være hverken traktatstridig eller grundlovsstridig. Direktiver Et direktiv fra EU skal implementeres i national lovgivning, dvs. at medlemsstaterne inden en hvis frist skal sørge for at gøre direktivet til national lovgivning. Et eksempel på dette er Rådets produktansvarsdirektiv nr. 85/374, som blev implementeret i Danmark i 1989 gennem vedtagelse af produktansvarsloven. I direktivet var der fastsat en frist til den 30. juli 1988 for medlemsstaterne til at omsætte direktivet til national lovgivning. Danmark var lidt sent på den, men det fik ikke konsekvenser. Værre gik det for Frankrig, der i 1993 blev dømt for traktat-

Erhvervsret 1-14.indd 23

Konventioner

Traktater

Forordninger

Direktiver

05/07/13 11.07


24 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

brud ved ikke at have omsat direktivet til fransk lov. I 1998 havde Frankrig stadig ikke gjort noget ved det, og EU kommissionen tog dommen fra 1993 i hånden, og bad EU-Domstolen pålægge Frankrig dagbøder. Så skete der noget, og den 19. maj 1998 blev direktivet gjort til fransk lov.

Beslutninger

Henstillinger og udtalelser

Beslutninger Beslutninger fra EU er bindende for dem, som beslutningen er rettet mod. Det kan være både stater, virksomheder eller borgere. Henstillinger og udtalelser Indholdet af henstillinger og udtalelser er ikke bindende, men fremstår som en opfordring, vejledning eller hensigtserklæring. Oversigt over EU-retsakternes bindende virkning i medlemsstaterne EU-retsakter Traktat

Indholdet af en traktat er gældende i medlemsstaten, når traktaten er ratificeret af medlemsstaten. Traktater kan betragtes som EU’s grundlove.

Forordninger

Indholdet af en forordning er umiddelbart gældende i alle medlemsstater, og kræver ikke implementering.

Direktiver

Indholdet af et direktiv er bindende for medlemsstaterne, og kræver ofte implementering i national lovgivning inden en hvis frist.

Beslutninger

Indholdet af en beslutning er bindende for de medlemsstater, som beslutningen er rettet mod.

Henstillinger og udtalelser

Indholdet er ikke bindende og fremgår som en vejledning eller hensigtserklæring.

Fig. 1.3 Oversigt over EU-retsakternes bindende virkning i EU’s medlemsstater.

Internationale domme Internationale domme

En dom afsagt i EU-regi er bindende i Danmark, og skal lægges til grund ved afgørelser der træffes af de danske domstole, ligesom de danske regler, der anvendes ved de danske domstole, skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, herunder de afsagte domme. Domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skal behandles på samme måde som EU-domme.

3. Domstolene Retsplejeloven (RPL) er en omfattende lov på over 1.000 lovbestemmelser, og som blandt andet indeholder regler om anklagemyndigheden, politimyndigheden og advokater, regler om retssagsbehandling i civile sager og i straffesager, fogedsager, domstolenes opbygning og opgaver og meget mere. Danmarks domstolssystem er opdelt i 3 niveauer: Byret, Landsret og Højesteret.

Erhvervsret 1-14.indd 24

05/07/13 11.07


KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 25

Byretten er fordelt over hele landet i 24 retskredse. Ved afgørelse af byretssager deltager 1 dommer, men i særligt vanskelige og omfattende sager eller sager af principiel karakter deltager 3 dommere. Hvis særligt fagkundskab er nødvendigt for at kunne afgøre sagen, fx byggeteknisk viden, kan sagkyndige indkaldes til at deltage i sagens afgørelse. Landsretten er opdelt i Vestre Landsret, der dækker Jylland og Østre Landsret der dækker øerne. Vestre Landsret ligger i Viborg, mens Østre Landsret ligger i København. Landsretten kan godt flyttes til et andet sted i landet, hvis det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Landsretten består af en præsident og 38 andre dommere. Ved afgørelse af sager i Landsretten deltager mindst 3 dommere. Højesteret ligger i København og er Danmarks øverste domstol. Højesteret består af en præsident, der er ansvarlig for driften af Højesteret, og 15 andre højesteretsdommere. Ved afgørelse af sager i Højesteret deltager mindst 5 dommere.

Byret

Landsret

Højesteret

Domstolenes hierarkiske opbygning Højesteret i Købehavn Landsret Vestre Landsret og Østre Landsret Byret 24 retskredse

Fig. 1.4 Domstolenes hierarkiske opbygning.

2-instansprincippet I Danmark gælder 2-instansprincippet, hvilket betyder, at en sag som udgangspunkt kan blive bedømt to gange. Som hovedregel starter alle sager i Byretten. Når Byretten har afsagt sin dom, kan dommen i de fleste tilfælde ankes til Landsretten, som behandler sagen i 2. instans. Der er dog den særlige undtagelse, at sager med et påstandsbeløb på under 10.000 kr., kan ikke ankes til Landsretten, medmindre der er tale om en sag af principiel karakter. 3. instansbevilling Domme, der er afsagt af Landsretten i 2. instans, kan som hovedregel ikke ankes, men Procesbevillingsnævnet kan efter ansøgning give tilladelse til, at sagen prøves en tredje gang i Højesteret, jf. RPL § 371. Der meddeles en såkaldt tredjeinstansbevilling, men det sker kun i særlige tilfælde, hvor der er tale om en sag af principiel karakter. Hvorvidt en sag har “principiel karakter” må vurderes konkret fra sag til sag, men følgende forhold kan få betydning for, om der meddeles tredjeinstansbevilling:

Erhvervsret 1-14.indd 25

2-instansprincippet

3. Instansbevilling

Principiel karakter

05/07/13 11.07


26 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

• Hvis sagen kan tænkes at få betydning for andre. • Sager om uafklarede lovfortolkningsspørgsmål. • Sager, hvor afgørelsen i ansøgersagen, vil kunne tjene som præjudikat ved senere tilfælde. • Sager hvor retspraksis er uklar, og hvor der skønnes behov for, at Højesteret får fastlagt en praksis på området, eller hvor der skønnes et behov for at få afklaret, om en bestående retstilstand bør ændres eller justeres.

Almindelige domstole og særlige domstole

Byrettens afdelinger

Et eksempel på en sag, der blev behandlet i Højesteret som 3. instanssag, er U2010.796H om de ulovlige hobbyknive, som er referet ovenfor. Der skelnes mellem 2 typer af domstole. De almindelige domstole, som er Højesteret, Landsretterne, Byretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten, jf. RPL. § 1, stk. 1, og de særlige domstole, som fx er Boligretten, Rigsretten og Den Særlige Klageret. Som hovedregel behandles alle civile sager i Byretten i 1. instans, men sager af principiel karakter kan Byretten vælge at henvise til Landsretten, fx i sager om principielle retlige spørgsmål, hvor retspraksis er uafklaret eller i sager om lovfortolkning. Landsretten behandler 2. instanssager, dvs. de sager som ankes fra Byretten. Byretten har et antal afdelinger, som behandler særlige områder inden for juraen.

Byrettens afdelinger

Civilretten

Fogedretten

Skifteretten

Boligretten Kriminalretten

Fig. 1.5 Oversigt over byrettens afdelinger.

Civilretten: Behandler civile retssager. Kriminalretten: Behandler straffesager, hvor tiltalte har overtrådt straffeloven. Fogedretten: Behandler fx sager om tvangsinddrivelse af gæld og udlæg, tilbagetagelsessager, sager om arrest og fogedforbud, udsættelse af lejemål, samværssager om udlevering af børn. Skifteretten: Behandler fx sager om dødsboer, skifte af ægtefællers fællesbo i separations- og skilsmissesager og insolvenssager, såsom gældssanering og konkurssager.

Erhvervsret 1-14.indd 26

05/07/13 11.07


KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 27

Boligretten: Behandler fx sager om leje af hus eller husrum, fx lejligheder, villaer, sommerhuse og garager. Sagen har ofte været behandlet i huslejenævnet eller beboerklagenævn, inden sagen bliver forelagt for en byretsdommer i boligretten. Det drejer sig typisk om huslejesager, opsigelse af lejeaftaler og mangler ved det lejede. Sø- og Handelsretten ligger i København og består af en præsident, 2 vicepræsidenter og 2 andre dommere samt et antal sagkyndige medlemmer. Sø- og Handelsretten kan godt flyttes til et andet sted i landet, hvis det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Selvom Sø- og Handelsretten er opregnet i RPL § 1 som en almindelig domstol, kan man godt kalde Sø- og Handelsretten for en specialdomstol, da de sager som indbringes, skal handle om specifikke retsområder, jf. RPL § 225. Det gælder sager om: • Danske og internationale sager om varemærker, design, patent, brugsmodeller mv. • Internationale sager om internationale erhvervsforhold. • Markedsføringsloven eller lov om visse betalingsmidler, hvor Forbrugerombudsmanden er part. • Konkurrenceloven.

Sø- og Handelsretten

Ved afgørelse af sager i Sø- og Handelsretten deltager 1 dommer og 2 sagkyndige dommere. I særlige tilfælde kan der deltage 4 sagkyndige dommere. Sager behandles i Sø- og Handelsretten i 1. instans, og afgørelserne kan appelleres til Højesteret.

3.1 Internationale domstole EU-Domstolen har ændret navn til Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen). EUs domstolafdelinger er EU-Domstolen, Retten i første Instans og Retten for EU-personalesager. EU-Domstolen består af en dommer fra hver medlemsstat. Sagerne for EU-Domstolen kan anlægges af medlemsstaterne, EUs institutioner eller af fysiske eller juridiske personer der bor i en medlemsstat. EU-Domstolen afsiger domme, som er bindende i medlemsstaterne, og EU-Domstolen svarer på præjudicielle spørgsmål, når der er tvivl om EU-rettens fortolkning. De danske domstole er forpligtet til at fortolke dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Hvis en danske domstol i en konkret sag kommer i tvivl om fortolkningen af EU-retten, og den rette fortolkning har betydning for sagens afgørelse, kan den danske domstol stille et såkaldt præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen. Sagen i Danmark sættes sædvanligvis i bero, indtil EU-Domstolen har udtalt sig om fortolkningsspørgsmålet i den danske sag.

Erhvervsret 1-14.indd 27

EU-Domstolen

Præjudicielle spørgsmål

05/07/13 11.07


28 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

afgørelse

U2002.2435/3H – Den gravide vikar F blev medio juni 1995 ansat som kontorvikar i telefonselskabet A for perioden 1. juli 1995 til 31. december 1995. I august 1995 oplyste F, at hun var gravid med forventet nedkomst i begyndelsen af november 1995. Arbejdsgiveren afskedigede herefter F til fratræden ved udgangen af september 1995, idet arbejdsgiveren var af den opfattelse, at F burde have oplyst om sin graviditet forud for ansættelsen, og at hun som følge af graviditeten ikke kunne arbejde i en væsentlig del af ansættelsesperioden. Højesteret bad EU-Domstolen svare på et præjudicielt spørgsmål, om det var i strid med de direktivbestemmelser, som blev gennemført ved ligebehandlingslovens § 9, at afskedige en ansat på grund af graviditet under de omstændigheder som i denne sag. EU-Domstolen besvarede bekræftende, at fyringen under de beskrevne omstændigheder, var i strid med direktivbestemmelser. Arbejdsgiveren blev derfor dømt, og i Højesteret angik sagen herefter alene udmålingen af godtgørelsen til F efter ligebehandlingslovens § 16. Højesteret fastsatte herefter godtgørelsen til 87.000 kr. svarende til 6 måneders løn.

Menneskerettighedsdomstolen

Menneskerettighedsdomstolen Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) kan træffe afgørelser i sager, der handler om, hvorvidt den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er blevet overtrådt. EMRK indeholder nogle grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder og friheder, fx forbud mod tortur, forbud mod slaveri og tvangsarbejde, retten til en retfærdig rettergang, ingen straf uden retsregel, retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsog foreningsfrihed, forbud mod diskriminering mv. Den danske stat er folkeretligt forpligtet til at overholde EMRK, og de nationale domstole skal beskytte borgerne mod krænkelser, men sker det alligevel, og alle nationale appelmuligheder er udtømt, kan “offeret” klage over den danske stat til EMD.

4. Civile retssager Parterne: Sagsøger og sagsøgte

Parterne i en civil retssag kaldes sagsøger og sagsøgte. Sagsøger er den part, som anlægger retssagen, og som mener at have et krav mod sagsøgte.

4.1 Værneting – hvor skal sagen anlægges? Saglig kompetence

Stedlig kompetence Hovedregel: Sagsøgtes hjemting

Erhvervsret 1-14.indd 28

Når man som sagsøger vil anlægge en retssag, handler det om indledningsvist at finde ud af hvilken ret/domstol, der har den saglige og den stedlige kompetence. Saglig kompetence handler om, hvilken ret, der skal behandle den pågældende sagstype. Hovedreglen er, at alle sager skal behandles i Byretten i 1. instans, medmindre andet fremgår af retsplejeloven eller anden lov, jf. RPL § 224. Stedlig kompetence handler om, hvor i landet sagen kan anlægges, og hovedreglen er, at retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting, dvs. der, hvor sagsøgte har sin bopæl. Har sagsøgte ikke nogen bopæl, er værnetinget der, hvor sagsøgte opholder sig, og hvis han hverken har bopæl eller kendt opholdssted,

05/07/13 11.07


KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 29

kan retssagen anlægges i den retskreds, hvor han sidst har haft bopæl eller opholdssted, jf. RPL § 235. Andet kan dog være aftalt eller bestemt ved lov. Nedenfor er en oversigt over de supplerende værneting, som kan komme i spil i forbindelse med sagsanlæg. Nogle kalder dem også for undtagelsesværneting, da reglerne er en undtagelse til hovedregelen om, at en retssag anlægges ved sagsøgtes hjemting. De supplerende værneting betyder, at sagen kan, men ikke nødvendigvis skal, anlægges uden for sagsøgtes hjemting.

Supplerende værneting

Oversigt over retsplejelovens supplerende værneting § 245

Værnetingsaftale: Inden der overhovedet opstår en konflikt, kan parterne i deres aftale beslutte, hvor en eventuel retssag skal anlægges. Er der mellem de uenige parter indgået en gyldig værnetingsaftale om, at retssager skal anlægges ved Københavns Byret, kommer de øvrige værnetingsregler opregnet neden for ikke i spil. I sager om forbrugeraftaler er en forudgående aftale om værneting ikke bindende for forbrugeren.

§ 237

Virksomhedsværneting: Sager mod personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves, når sagen vedrører virksomheden.

§ 238

Selskabsretligt værneting: Selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der kan optræde som part i retssager, har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.

§ 239

Regioner og kommuner har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger.

§ 240

Sager mod staten: Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed, som stævnes på statens vegne, har kontor.

§ 241

Ejendomsværneting: Sager vedrørende rettigheder over fast ejendom, kan anlægges ved retten på det sted, hvor ejendommen ligger.

§ 242

Opfyldelsesværneting: Sager om kontraktsforhold kan anlægges ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på pengekrav, medmindre kravet er opstået under ophold i retskredsen under sådanne omstændigheder, at det skulle opfyldes, inden stedet forlades.

§ 243

Deliktsværneting: Sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af retskrænkelser, kan anlægges ved retten på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået (skadestedet).

§ 244

Forbrugerværneting: I sager om forbrugeraftaler, som ikke er indgået ved personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted, kan forbrugeren anlægge sag mod den erhvervsdrivende ved sit eget hjemting.

§ 246

Sagsøgte har ikke dansk hjemting: Stk. 1: Sager mod personer, selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark, kan anlægges her i landet, for så vidt nogen ret efter bestemmelserne i §§ 237, 238, stk. 2, 241, 242, 243 og 245 kan anses som værneting i sagen. Opholdsværneting: Stk. 2: Kan ingen ret efter stk. 1 anses som værneting i sagen, kan sager vedrørende formueretsforhold mod de i stk. 1 nævnte personer anlægges ved retten på det sted, hvor de ved stævningens forkyndelse opholder sig. Godsværneting: Stk. 3: Sager vedrørende formueretsforhold mod de i stk. 1 nævnte personer og sammenslutninger kan endvidere, hvis der ikke er værneting efter reglen i stk. 1, anlægges ved retten på det sted, hvor den pågældende person eller sammenslutning på tidspunktet for sagens anlæg har gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig på tidspunktet for sagens anlæg. Afværges arrest i gods gennem sikkerhedsstillelse, betragtes sikkerhedsstillelsen som gods, der befinder sig på det sted, hvor arrestbegæringen er eller i givet fald skulle være indgivet.

Fig. 1.6 Oversigt over de supplerende værneting i henhold til retsplejeloven.

Erhvervsret 1-14.indd 29

05/07/13 11.07


30 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

Når retten modtager en stævning, påser retten af egen drift, om sagen er sendt til det rette værneting. Er sagen anlagt ved en ret, som ikke er rette værneting til at behandle sagen, henviser retten sagen til afgørelse ved rette domstol, jf. RPL § 248.

Værnetingsaftaler

Værnetingsaftaler Parterne i et aftaleforhold kan aftale, hvor en sag skal anlægges, hvis der opstår en konflikt, som skal løses af en domstol. Klausuler om værneting ses ofte i den erhvervsdrivendes salgs- og leveringsbetingelser og i kontrakter. Det er tilrådeligt, at en virksomhed af omkostningsmæssige hensyn, sørger for at aftale, at eventuelle retssager skal anlægges ved en domstol, som ikke ligger for langt væk. Eksempel

Hvis en virksomhed på Bornholm har 60.000 kr. til gode hos en erhvervskunde i Ålborg, som ikke vil betale, og virksomheden på Bornholm vælger at anlægge en retssag i forsøg på at få pengene hjem, skal sagen efter hovedreglen i RPL § 235, anlægges ved sagsøgtes hjemting, dvs. i Ålborg. Det kan blive en unødvendig dyr affære for virksomheden på Bornholm, at skulle føre retssag i Ålborg, dels i transportomkostninger, men også i advokatomkostninger, hvis virksomheden ønsker at bruge deres sædvanlige advokatforbindelse fra Bornholm. Det er langt til Ålborg, og en advokat afregner som oftest sit salær efter tidsforbrug, så en tur til Ålborg er noget dyrere, end hvis sagen kunne have været behandlet ved retten i Rønne på Bornholm. Virksomheden på Bornholm skal derfor sørge for, at der i virksomhedens samhandelsbetingelser og kontrakter i øvrigt, er indføjet en værnetingsklausul, hvorefter eventuelle retssager, skal anlægges ved retten i Rønne. I den forbindelse skal virksomheden huske, at samhandelsbetingelserne skal være en del af aftalegrundlaget, og de skal derfor præsenteres og sendes til kunden i forbindelse med den oprindelige aftales indgåelse. Kan en kunde ikke acceptere samhandelsbetingelserne, herunder værnetingsklausulen, kan kunden protestere i forbindelse med aftalens indgåelse. Gør han ikke det, betragtes værnetingsklausulen som vedtaget sammen med de øvrige samhandelsbetingelser. Mundtlig eller skriftlig aftale

En værnetingsklausul kan både indgås mundtligt og skriftligt, men i tilfælde af uenighed om klausulens indhold og hvad der rent faktisk er aftalt, er det af bevismæssige årsager mest hensigtmæssigt, at værnetingsklausulen fremgår af en skriftlig aftale. En værnetingsklausul i en kontrakt som ikke er underskrevet, er ikke bindende, idet den manglende underskrift er udtryk for manglende accept.

4.2 Procesretlige grundbegreber I forbindelse med civilretlig retssagsbehandling er der nogle grundbegreber, som kort vil blive gennemgået i det følgende.

Forhandlingsprincippet

Erhvervsret 1-14.indd 30

Forhandlingsprincippet Retten tager stilling til sagens spørgsmål ud fra de oplysninger, der er lagt frem i sagen. Forhandlingsprincippet medfører, at sagsøger og sagsøgte selv har an-

05/07/13 11.07


KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 31

svaret for sagens bevisførelse, dvs. parterne må under sagens forberedelse selv sørge for at fremlægge de nødvendige oplysninger, indkalde relevante vidner, gennemføre syn og skøn, og fremlægge den nødvendige dokumentation, som parterne ønsker retten skal vurdere og tage stilling til i forbindelse med selve retssagen. Retten kan opfordre parterne til at føre et bestemt bevis, fx gennemførelse af syn og skøn, men parterne er ikke forpligtet til at følge rettens opfordring. Bevisumiddelbarhedsprincippet Sagens bevisførelse, herunder fremlæggelse af dokumentation, partsafhøring og vidneafhøring, afhøring af syns- og skønsmand mv., skal ske i retten under hovedforhandlingen, så dommeren kan skabe sig et helhedsindtryk i sagen. Bevis­ umiddelbarhedsprincippet medfører, at beviser skal føres umiddelbart foran dommeren. Sagens dokumenter er sendt til retten under sagens forberedelse, og de fremlægges under hovedforhandlingen og læses højt. I undtagelsestilfælde kan der optages vidneforklaringer eller lignende beviser inden hovedforhandlingen, og bevisoptagelsen kan ske andre steder end i retten. Men det sker kun i tilfælde, hvor fx bevisoptagelsen ellers ville kunne gå tabt, eller ikke kan vente til hovedforhandlingen, fx fordi vidnet ligger for døden og er indlagt på et hospital. Bevisbedømmelsens frihed Retten er ikke bundet af lovregler, når det gælder bevisbedømmelsen. Her gælder den frie bevisbedømmelse, og retten har frihed til at vurdere og afgøre, hvad der er bevist under sagen, og hvilke beviser der skal vægtes højest. Vurderingen skal ske på et objektivt grundlag, og den enkelte dommers subjektive holdning i sagen, må derfor ikke spille ind ved sagens afgørelse. Bevisbyrde I civile sager er det som udgangspunkt sagsøger, som skal bevise at han har et krav mod sagsøgte. Påstår sagsøger, at sagsøgte skylder ham 25.000 kr. er det sagsøger som skal dokumentere kravet. Sagsøger har bevisbyrden for at det han siger er rigtigt, og han skal derfor fremskaffe bevis for sin påstand.

Bevisumiddelbarhedsprincippet

Bevisbedømmelsens frihed

Bevisbyrde

Eksempel

Jan Bilmekaniker sagsøger Johnny for 25.000 kr. for manglende betaling af service og reparationer på Johnnys bil. Jan Bilmekaniker har bevisbyrden for, at der er et krav, og skal fremlægge dokumentation for sin påstand. Bevisbyrden kan fx løftes ved, at Jan Bilmekaniker fremlægger kopi af reparationsrapport og faktura. Hvis sagsøgte (Johnny) nægter at betale, fordi han mener, at den udførte service er alt for dyr i forhold til hvad man betaler andre steder, og der i øvrigt ikke er udført alle de reparationer, som fremgår af fakturaen og reparationsrapporten, har Johnny bevisbyrden for sine egne udsagn. Johnny skal fremlægge bevis for, at servicereparationerne var manglefulde og prisen for dyr, så syn og skøn vil formentlig være aktuelt at gennemføre i denne sag. Se om retssagers behandling nedenfor.

Erhvervsret 1-14.indd 31

05/07/13 11.07


32 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

4.3 Sådan forløber en civil retssag Sagsøger og sagsøgte

Sagen forberedes

Parterne i en civil retssag hedder sagsøger og sagsøgte. Sagsøger er den part, person, virksomhed, forening, myndighed eller lignende, som anlægger en sag mod en anden part, der kaldes for sagsøgte. Før den egentlige retssag bliver gennemført i en retssal, går der ofte en lang periode forud for, hvor sagen forberedes og tilskæres. Neden for ses et traditionelt sagsforløb over sagens forberedelse, inden sagen skal procederes under hovedforhandlingen. Forberedelse af civile retssager Sagsøger

Sagsøgte

1. Stævning

2. Svarskift 3. Evt. forberedende retsmøde Evt. syn og skøn

4. Replik

5. Duplik 6. Evt. udveksling af yderligere processkrifter Hovedforhandling

Fig. 1.7 Oversigt over forberedelsen af en civil retssag.

Sagens forberedelse Stævning

Sagsøger indleverer en stævning til retten, der bl.a. skal indeholde: • Parternes navn og adresse, herunder evt. angivelse af en postadresse i Danmark. • Angivelse af den ret, hvor sagen anlægges. • Sagsøgerens påstand. • En udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes. • Angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgeren agter at påberåbe sig.

Forkyndelse af stævning

Retten sender stævningen til forkyndelse over for sagsøgte. Enten sendes stævningen ud med brev eller også sendes en såkaldt stævningsmand ud til sagsøgtes bopæl eller forretningssted, for at aflevere stævningen. Hvis sagsøgte ikke vil acceptere at blive dømt i henhold til sagsøgers påstand i stævningen, skal sagsøgte sørge for at indlevere et såkaldt svarskrift til retten inden udløbet af en svarfrist. Svarskriftet skal bl.a. indeholde:

Svarskrift

Erhvervsret 1-14.indd 32

05/07/13 11.07


KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 33

• Sagsøgtes påstand. • Angivelse af eventuelle modkrav. • En fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og eventuelle modkrav støttes. • Angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgte agter at påberåbe sig. Retten kan vælge at indkalde parterne til et forberedende retsmøde. Mødet kan foregå i retten eller klares pr. telefon. I enkelte retskredse eksperimenterer man med afholdelse af retsmøder via videokonference. På det forberedende retsmøde kan alle forhold omkring sagens tilrettelæggelse og forberedelse drøftes, fx eventuelle uklarheder omkring parterne påstande samt få afklaret, hvordan parterne stiller sig til sagens fakta og sagens juridiske spørgsmål. Derudover drøftes planlægning af sagens videre forberedelse frem til selve hovedforhandlingen, hvilke frister der skal overholdes, eventuel afholdelse af syn og skøn eller indhentelse af sagkyndige erklæringer, medvirken af sagkyndige, opfordringer til en part om at fremlægge dokumenter og andre beviser, tidspunkt og tilrettelæggelse af hovedforhandling, forligsmuligheder mv. Syn og skøn er en sagkyndig besigtigelse og udtalelse om nogle faktiske forhold til brug for en retssag.

Forberedende retsmøde

Syn og skøn

Eksempel

Skandia Møbeldesign A/S sælger bl.a. møbler til caféer, diskoteker og barer, og har indkøbt 120 brune barstole med stålstel fra Bar Interiør Production A/S, som skal sælges videre til Københavnske barer. Da barstolene ankommer, konstaterer Skandia Møbeldesign A/S, at flere af barstolene er skæve, og den brune farve på stolene virker mat. Skandia Møbeldesign A/S nægter at betale fuld pris for stolene på grund af de konstaterede fejl. Bar Interiør Production A/S mener kvaliteten er fin, og forlanger fuld betaling. Sagen ender i retten, og da Skandia Møbeldesign A/S fastholder, at der er fejl og mangler ved barstolene, er det deres bevisbyrde, og der skal gennemføres syn og skøn i sagen. Skandia Møbeldesign A/S udarbejder en række skriftlige spørgsmål, som de ønsker den sagkyndige skal besvare. Bar Interiør Production A/S får også lejlighed til at stille spørgsmål. Syn og skønsforretning gennemføres, fx ved at de alle mødes og besigtiger barstolene. En sagkyndig besvarer de spørgmål parterne har stillet i sagen (Syn- og skønstemaet), og besigtiger og vurderer de leverede barstole. Syn- og skønsmanden udarbejder en syn- og skønsrapport, som fremlægges som bilag i retssagen.

Resultatet i en syn- og skønsrapport giver oftest anledning til yderligere skriftlige bemærkninger fra parterne, der kan udveksle yderligere processkrifter i form af en såkaldt replik og en duplik, og hvad der i øvrigt måtte vise sig at være behov for. Når sagsøger og sagsøgte har udvekslet de sidste skriftlige bemærkninger i sagen, afsluttes sagens forberedelse og hovedforhandlingen gennemføres. Ved en hovedforhandling i en civil sag, starter parterne med at nedlægge deres påstande, og sagens objektive kendsgerninger forelægges mundtligt for retten. Derefter gennemføres bevisførelsen, fx ved partsforklaringer, vidneforklaringer, herunder afhøring af syn- og skønsmanden. Sagen afsluttes med at parternes advokater procederer sagen, dvs. kommer med de sidste argumenter for, hvorfor netop deres klient skal vinde sagen.

Erhvervsret 1-14.indd 33

Yderligere processkrifter

Hovedforhandling

05/07/13 11.07


34 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

Efter at have hørt sagen kan dommeren komme med en tilkendegivelse af hans udmiddelbare opfattelse af sagen og dommens resultat. Hvis parterne ikke på den baggrund er indstillet på at indgå et forlig, afsiges der en dom. Parterne må som oftest vente nogle uger på at få domsresultatet. Ventetiden afhænger af domstolenes travlhed.

Udeblivelsesvirkning

Omkostninger

Hovedregel: Taber ­betaler vinderens ­omkostninger

Fri proces

Erhvervsret 1-14.indd 34

Udeblivelse Hvis sagsøger udebliver fra et retsmøde, fx hovedforhandlingen, bliver sagen afvist. Hvis det i stedet er sagsøgte der udebliver, taber han sagen, dvs. han bliver dømt i overensstemmelse med sagsøgerens påstand, uanset om sagsøgte måske kunne have vundet sagen, hvis hovedforhandlingen havde været gennemført, og retten havde taget stilling. Dette kaldes udeblivelsesvirkning, og gælder også, hvis en af parterne ikke afleverer et processkrift til tiden, jf. RPL § 360 og § 362. Omkostninger Når retten har afsagt dommen, tages der særskilt stilling til størrelsen af sagens omkostninger, og hvem af parterne der skal betale dem. De omkostninger, der skal opgøres, er bl.a. retsafgifter, advokatomkostninger, omkostninger til vidner, syn og skøn mv. Hovedreglen er, at “taberen” skal betale sagen og vinderens omkostninger, helt eller delvis. Det er retten som fastsætter omkostningerne og beslutter hvem der skal betale hvad. Principperne for rettens omkostningsfastsættelse sker bl.a. med henvisning til nogle fastsatte takster for advokatsalærer, som står i forhold til sagens størrelse, dvs. omkostningerne fastsættes til et højere beløb, hvis sagen har drejet sig om 800.000 kr. frem for 80.000 kr. Derudover ser man på sagens omfang og advokaternes tidsforbrug. Parterne har mulighed for at redegøre for deres omkostninger og tidsforbrug, forud for rettens salærfastsættelse. Det er ikke altid det fastsatte salær til vinderens advokat dækker alle advokatomkostninger, og vinderen må da selv betale det manglende beløb til sin advokat. Hvis man ikke vinder 100 %, men kun får delvist ret, kan de fastsatte omkostninger nedsættes. Indgås der et forlig, eller er der tale om en situation uden en egentlig vinder, sker det, at retten beslutter at ophæve omkostningerne, hvilket betyder, at hver part betaler egne omkostninger, herunder omkostninger til egen advokat. Fri proces Staten betaler omkostningerne ved en civil retssag, hvis der efter ansøgning til Civilstyrelsen, opnås fri proces. Man kan opnå fri proces, hvis: • Ansøgeren ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved en retssag. • Ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser. Ansøgerens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst i 2011 er under 294.000 kr. Hvis ansøgeren er gift eller samlevende, må den samlede indtægt ikke overstige 374.000 kr. Hvis der er børn, stedbørn eller plejebørn under 18 år, som bor hos ansøgeren, eller som ansøgeren overvejende forsørger, forhøjes indtægtsgrænsen med 51.000 kr. pr. barn. Beløbene reguleres hvert år. • Det vurderes, at der er rimelig grund til at føre sagen.

05/07/13 11.07


KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 35

Alle 3 betingelser ovenfor skal være opfyldt, hvis ansøgeren skal opnå fri proces til at føre sagen. Se www.civilstyrelsen.dk. Retshjælpsforsikring En ansøgning om fri proces afvises, hvis ansøgeren har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved retssagen, Retshjælpsforsikring er oftest tilknyttet en familieforsikring, husforsikring, bådforsikring, bilforsikring, indboforsikring eller lignende. Ansøgeren skal overfor forsikringsselskabet redegøre for sagens problemstillinger og sandsynliggøre, at der er rimelig grund til at føre sagen. Opnår forsikringskunden retshjælpsdækning, således at forsikringsselskabet dækker omkostningerne forbundet med retssagen, er der ofte en selvrisiko, som forsikringskunden selv skal betale i forbindelse med sagens førelse. Småsagsprocessen Sager om mindre pengekrav på højst 100.000 kr., kan behandles efter reglerne i RPL §§ 400-410 og kaldes småsagsprocessen. Privatpersoner og erhvervsdrivende kan selv indbringe, forberede og føre deres egne retssager, uden at de behøver at have en særlig juridisk indsigt. I sager der behandles efter småsagsprocessen, er der ikke noget krav om, at parterne skal repræsenteres af en advokat. Sagsøger kan udfylde en stævningsblanket, som ligger på www.domstol.dk. Stævningsblanketten indleveres til retten. Når sagsøgte har indleveret en svarblanket, assisterer og vejleder retten parterne i forbindelse med yderligere forberedelse af sagen. I almindelige civile retssager må parterne selv sørge for forberedelsen, og retten vejleder ikke parterne. Tankerne bag småsagsprocessen er bl.a., at parterne i retssager skal opleve at sagerne kan behandles enklere, hurtigere og billigere, og at udgiften til advokat skal reduceres eller helt undgås. Hvis parterne alligevel vælger at bruge advokat under hovedforhandlingen, er de tilkendte sagsomkostninger væsentligt mindre i småsagsprocessen, end de er ved de øvrige civile retssager.

Retshjælpsforsikring

Krav under 100.000 kr.

Enklere, hurtigere og billigere retssags­­ behandling

Eksempel

Mekaniker Bo Jensen har repareret Bente Hansens bil, men hun betaler ikke regningen på 25.000 kr. Bo Jensen rykker Bente Hansen for betaling af de 25.000 kr., men hun meddeler ham, at han ikke får en krone. Bo Jensen anlægger en retssag efter småsagsprocessen og udfylder en stævningsblanket. Bente Jensen svarer i sagen, og mener regningen i stedet burde lyde på 15.000 kr., hvilket blev aftalt, da bilen blev indleveret. Bo Jensen er uenig, og kender ikke til nogen aftale. Retten hjælper begge parter med at formulere påstandene og forberede sagen, herunder evt. indhentelse af sagkyndig bistand til at vurdere værdien af reparationen.

Erhvervsret 1-14.indd 35

05/07/13 11.07


36 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

4.4 Alternativ til domstolene Der findes andre måder at få løst en sag på, som i nogle tilfælde er både billigere og hurtigere end domstolsbehandling. I det følgende vil vi kort gennemgå nogle af alternativerne, herunder klagenævnsbehandling, retsmægling og voldgift.

Klagenævn

Pengeinstitutankenævnet

Hvilke typer klager?

Sagens behandling

Erhvervsret 1-14.indd 36

Klagenævn Klager fra forbrugere vedrørende varer, arbejds- og tjenesteydelser kan indbringes for et godkendt privat klage- eller ankenævn, fx Forbrugerklagenævnet. En klage kan angå samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne, jf. forbrugerklageloven. Så længe en klagesag verserer for et klagenævn, kan sagens parter ikke anlægge sag ved domstolene om de spørgsmål, som klagen omfatter. Hvis en sag er anlagt ved domstolene, og forbrugeren ønsker den indbragt for et klagenævn, hæver retten sagen, og sender den til klagenævnet, En fortegnelse over godkendte private klagenævn findes på www.forbrug.dk. Der findes en lang række godkendte klagenævn, fx Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, Ankenævnet for Bedemandsbranchen, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Ankenævnet for Dyrlæger, Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber, Ankenævnet for Forsikring, Pengeinstitutankenævnet m.fl. At et klagenævn er godkendt medfører bl.a., at en afgørelse vil kunne tvangsfuldbyrdes med Foged­ rettens hjælp. Pengeinstitutankenævnet Pengeinstitutankenævnet er oprettet af Finansrådet og Forbrugerrådet, og behandler klager over danske pengeinstitutter. Pengeinstitutankenævnets medlemmer består af en formand, som er højesteretsdommer og flere næstformænd, som er landsretsdommere eller byretsdommere. Herudover er et antal medlemmer udpeget af Finansrådet og Forbrugerrådet. Ved behandling af en klage deltager formanden eller en næstformand samt to pengeinstitutrepræsentanter og to forbrugerrepræsentanter. Pengeinstitutankenævnet kan behandle klager, som vedrører private kundeforhold. Klagen skal vedrøre en formueretlig tvist, dvs. klager skal have lidt et økonomisk tab for at kunne få erstatning. De klager, der behandles i Pengeinstitutankenævnet kan fx handle om hæftelse for misbrug af dankort, rådgivning om køb af bolig, kautioner, gebyrer, rentesatser og investeringsrådgivning. En forbruger kan klage over sin bank ved at udfylde et skema og sende det til Pengeinstitutankenævnet vedlagt 150 kr. Pengeinstitutankenævnets sekretariat sender klagen til udtalelse hos den bank, som der klages over. Banken kan vælge at give klager ret eller svare på klagen ved at skrive, hvorfor klagen ikke skal imøde­kommes. Bankens svar sendes til Pengeinstitutankenævnet, som sender det videre til klager. Der kan på denne måde udveksles skriftlige indlæg mellem klager og banken, indtil sagen er helt oplyst. Pengeinstitutankenævnet behandler sagen på det skriftlige grundlag. Der føres ikke vidner eller andre former for beviser i Pengeinstitutankenævnet, så hvis sagen kræver et mundtlig vidneudsagn for at blive fuldt oplyst, vil sagen blive

05/07/13 11.07


KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 37

afvist fra Pengeinstitutankenævnet. Klager kan herefter vælge, om han vil stævne banken og føre en retssag om spørgsmålet. Pengeinstitutterne er forpligtet til at følge Pengeinstitutankenævnets afgørelse, medmindre banken inden 30 dage meddeler, at den ikke vil følge afgørelsen. Hvis forbrugeren har fået ret i sin klage, kan forbrugeren tvangsfuldbyrde afgørelsen med Fogedrettens hjælp. Fogedretten kan tvinge banken til at betale erstatning til forbrugeren. Har banken meddelt, at den ikke vil følge afgørelsen, har forbrugeren mulighed for at fortsætte sagen ved domstolene. Pengeinstitutankenævnets afgørelser offentliggøres og kan findes på www. fanke.dk. Det er angivet i afgørelsen, hvis banken ikke har fulgt afgørelsen, eller hvis der efterfølgende er faldet dom i sagen. Retsmægling I 2008 blev der indført retsmægling ved de danske domstole. Når der anlægges en retssag, som kunne være egnet til retsmægling, sender retten et tilbud til parterne om hjælp til selv at finde en løsning på konflikten ved hjælp af retsmægling. Retsmægleren er en neutral person, som ikke kender konflikten i forvejen. Oftest er der tale om en dommer eller en advokat, som har gennemgået en særlig uddannelse for at kunne løse opgaven som retsmægler. Retsmæglerens opgave er at hjælpe parterne igennem en mæglingsproces, hvor begge parter får lejlighed til at udtrykke egne synspunkter og ikke mindst adgang til at forstå modpartens synspunkter. Et af omdrejningspunkterne i mægling er at skabe indblik og forståelse for parternes behov og interesser, så parterne selv finder en acceptabel løsning. Her handler det ikke om, hvem der har loven på sin side, men om at finde en varig løsning, der fx kan gøre det lettere for parterne at bevare et godt samarbejde fremover. Hvis retsmæglingen ikke ender med en løsning, kan sagen forsætte som en almindelig retssag. Voldgift En voldgiftsret er en privat domstol, der nedsættes med henblik på at afgøre netop den aktuelle opståede konflikt mellem parterne. Voldgift reguleres af voldgiftsloven (VL). Parterne har indflydelse på voldgiftsrettens sammensætning. Har parterne ikke aftalt antallet af voldgiftsdommere, består voldgiftsretten af tre voldgiftsdommere, jf. VL § 11, stk. 2. Parterne kan aftale, hvordan voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne skal udpeges. Har parterne ikke aftalt, hvordan voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne udpeges, og består voldgiftsretten af tre voldgiftsdommere, skal hver part udpege en voldgiftsdommer inden 30 dage Disse voldgiftsdommere skal sammen udpege den tredje voldgiftsdommer (formanden) inden 30 dage efter, at de selv er blevet udpeget. Voldgiftsdommerne er ofte personer med særligt fagkundskab og ikke nødvendigvis jurister. De dommere, der kan være brug for, er personer, som ved noget om det område konflikten handler om. Hvis konflikten fx handler om fejl og mangler ved et byggeri, kan dommeren være arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller

Erhvervsret 1-14.indd 37

Retsmægling

Retsmæglerens opgave

Voldgift Voldgiftsrettens ­sammensætning

05/07/13 11.07


38 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1

Sagens forberedelse

Voldgift vs. domstols­ behandling

Omkostninger

Erhvervsret 1-14.indd 38

anden type byggesagkyndig. Ind imellem er den tredje dommer en jurist, særligt hvis der i konflikten også skal tages stilling til indholdet og fortolkning af aftalegrundlag mv. Parterne i en voldgiftssag kaldes klageren og indklagede. Ligesom ved domstolsbehandling går der en periode med sagsforberedelse, inden sagen er klar til at der træffes en afgørelse. Klageren skal inden for den frist, som parterne har aftalt, eller som voldgiftsretten har fastsat, indgive et klageskrift, der indeholder klagerens påstand, en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, og angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig. Indklagede skal inden for den frist, som parterne har aftalt, eller som voldgiftsretten har fastsat, indgive et svarskrift, der indeholder indklagedes påstand, angivelse af eventuelle modkrav, en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og modkravene støttes, og angivelse af de dokumenter og andre beviser, som indklagede agter at påberåbe sig. Under voldgiftsrettens sagsbehandling, skal parterne behandles lige, og hver part skal have fuld lejlighed til at fremføre sin sag. Parterne kan aftale, hvilken fremgangsmåde voldgiftsretten skal følge under sagen, jf. VL §§ 18 og 19. Løsning af konflikter ved voldgift i stedet for de almindelige domstole, skal som hovedregel være aftalt mellem parterne. En aftale om voldgift kan indgås både før og efter en konflikt er opstået. Der kan være tale om en separat aftale om voldgift, eller en såkaldt voldgiftsklausul, der er en del af en større kontrakt. Hvis man vælger, at en sag skal afgøres ved voldgift, fravælger man samtidig de almindelige domstole, idet en voldgiftskendelse i en voldgiftssag ikke kan appelleres til en højere eller anden instans, herunder domstolene. Det kan selvfølgelig være en fordel, men også en ulempe, da parterne skal acceptere, at sagen kun kan prøves 1 gang, dvs. der er tale om en fravigelse af 2-instansprincippet, som gælder ved domstolene. Sagsbehandlingen ved en voldgiftsret ofte hurtigere end ved domstolene, da den nedsatte voldgiftsret ikke er tynget af til tider meget lange retslister ved domstolene, med deraf følgende lange berammelsestider. Når der er lange berammelsestider ved domstolene, kan det koste virksomhederne penge, særligt i de tilfælde, hvor en produktion eller lignende bliver påvirket, indtil der foreligger en afgørelse. Retssager ved de almindelige domstole er offentlige. Offentligheden har adgang til at overvære de fleste retssager og kan få adgang til at læse sagens afgørelse. Sådan er det ikke i en voldgiftsag. Kun parterne og voldgiftsdommerne har som udgangspunkt adgang til at overvære sagen og sidde inde med viden om sagens afgørelse, hvilket kan være en fordel for parterne, fx hvis konflikten handler om forhold, der berører forretningshemmeligheder, eller af konkurrencemæssige årsager ønskes holdt hemmeligt for omverdenen. Med hensyn til omkostningerne i en voldgiftssag, siges det, at en voldgiftssag ofte er dyrere at føre end almindelig domstolsbehandling, da voldgiftsdommere skal have betaling for at deltage, men det holder ikke altid. Særligt hvis der er tale om en sag, der ville have været gennemført i 2 instanser, hvis der havde

05/07/13 11.07


KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 39

været tale om almindelig domstolsbehandling. Omkostninger til syn og skøn og advokatbistand i 2 instanser kan også være en bekostelig affære, særligt hvis man taber sagen. Når der er afsagt voldgiftskendelse i sagen, fastsættes omkostninger, udlæg og vederlag til voldgiftsretten. Voldgiftsretten fordeler omkostningerne til voldgiftsretten mellem parterne, og som ved domstolene kan voldgiftsretten pålægge en part helt eller delvis at erstatte modpartens udgifter. Parterne hæfter solidarisk for omkostningerne til voldgiftsretten.

5. Vigtigste hovedregler og principper Nationale og internationale retskilder:

• Nationale retskilder: Lovgivning, domme/retspraksis, sædvane, kutyme og forholdets natur. • Internationale retskilder: EU-retten, EU-domme, traktater, konventioner, folkeretlige sædvaner og internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010, ICC Reklamekodeks. • Lovhierarkiet: Grundloven, loven, bekendtgørelse, vejledning og cirkulærer • Deklaratoriske lovregler er fravigelige, mens præceptive lovregler er ufravigelige. • Anvendelse og fortolkning af loven: Subjektiv og objektiv fortolkning, lex superior, lex posterior, lex specialis. Domstolene:

• Byret, Landsret og Højesteret. • Sager anlægges som hovedregel ved Byretten som 1. instans. Landsretten behandler som hovedregel 2. instanssager. 3. Instansbevilling til behandling af sagen for Højesteret kan opnås ved ansøgning til Procesbevillingsnævnet. • Byrettens afdelinger: Civilretten, Fogedretten, Skifteretten, Boligretten, Kriminal retten. • Alternativ til domstolene: Klagenævn, retsmægling, voldgift. • Internationale domstole: Menneskerettighedsdomstolen, EU-Domstolen. Civile retssager:

• Saglig kompetence handler om, hvilken ret der skal behandle den pågældende sagstype. • Stedlig kompetence handler om, hvor sagen kan anlægges – værneting. Hoved­reglen er, at en retssag anlægges ved sagsøgtes værneting. • Supplerende værnetingsregler findes i retsplejelovens §§ 237 – 246.

Erhvervsret 1-14.indd 39

05/07/13 11.07


Erhvervsret 1-14.indd 4

05/07/13 11.07


3

Aftaleret

Aftaleretten reguleres af aftaleloven og vedrører aftaler og andre retshandler på for­muerettens område. Aftaleretten er en grundlæggende juridisk disciplin og forståelsen er helt elementær i faget erhvervsret. Aftaler indgås alle steder i samfundet og på alle niveauer i de virksomheder som vi færdes i. Kendskab til aftaleloven er vigtig i forståelsen af meget anden lovgivning, hvor aftaler er et element.

Aftaler inden for formueretten

Forsikringsaftalelov Kreditaftalelov Forbrugeraftalelov Aftalelov

AB 92 Købelov E-handelslov

Fig. 3.1 Liste over lovgivning, som har nær tilknytning til aftaleloven (listen er ikke udtømmende).

Aftaleloven (AFTL) indeholder regler om indgåelse af aftaler, aftaler der indgås af fuldmægtige, regler om ugyldige aftaler og særlige regler om forbrugeraftaler. I dette kapitel gennemgås følgende emner: 1. Aftaleindgåelse 2. Aftalers ugyldighed 3. Aftalers omfang og fortolkning 4. International aftaleindgåelse Aftaler, der indgås af fuldmægtige og andre mellemmænd, gennemgås i kapitel 4, og aftalelovens særlige regler om forbrugeraftaler gennemgås i kapitel 5.

1. Aftaleindgåelse Som udgangspunkt har vi aftalefrihed, hvilket betyder, at vi kan aftale hvad som helst. Der findes dog retsområder, der er reguleret af præceptive regler, og hvor vi er begrænset i vores aftalefrihed. Præceptive regler er ufravigelige regler, som ikke kan tilsidesættes ved aftale. Købelovens reklamationsregler i forbrugerkøb, forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret ved fjernsalg, funktionærlovens opsigelsesregler mv. er eksempler på præceptive regler. Indgår man en aftale i strid med ufravigelige regler, vil aftalen kunne tilsidesættes helt eller delvis.

Erhvervsret 1-14.indd 57

Præceptive regler = ufravigelige regler

05/07/13 11.07


58 · AFTALERET · KAPITEL 3

Mundtlig aftale

Bevisbyrde

Ordet “aftale”

Gensidigt løfte

I dansk ret er en mundtlig aftale lige så juridisk bindende som en skriftlig aftale. Det er allerede fastslået i 1683 af Christian V’s Danske Lov 5-1-1, der siger: “Éen hver er pligtig at efterkomme hvis hand med Mund, Haand og Segl, lovet og indgaaet haver.” Den part der hævder, at en mundtlig aftale er indgået, har bevisbyrden for den mundtlige aftales eksistens og indhold. Ulempen ved mundtlige aftaler er, at det ved efterfølgende uenighed kan være vanskeligt at få klarlagt, hvad der oprindeligt var aftalt, særligt hvis der ikke var vidner, som overhørte aftalens indgåelse. Opstår der konflikt i sådanne sager, bliver der ofte tale om påstand mod påstand, og vælger de uenige parter at indbringe en sådan sag for en domstol, er resultatet af retssagen ofte meget usikker og derfor svær at forudsige. Det må derfor som udgangspunkt frarådes, at en virksomheds aftalegrundlag alene beror på mundtlige aftaler. Skriftlige aftaler er at foretrække, men i en travl hverdag er det ikke praktisk muligt at indgå alle virksomhedens aftaler på skrift. Hvis der indgås mundtlige aftaler af en vis betydning, er det i praksis en god idé, efterfølgende at få den mundtlige aftale bekræftet skriftligt, fx pr. brev, fax eller e-mail. Ordet “aftale” har mange synonymer, såsom pagt, traktat, kontrakt, overenskomst, charter, vedtægt, vedtagelse, konvention, studehandel. En aftale indgås ved, at to eller flere parter indbyrdes aftaler at forpligte sig til at levere en ydelse og en modydelse, fx når der mellem en sælger og en køber indgås en aftale om, at sælger skal levere en vare til køber, mod at køber samtidig modtager og betaler for varen. Der skal være tale om et gensidigt løfte, der forpligter to eller flere parter. Man taler om en gensidigt bebyrdende aftale.

Gensidigt bebyrdende aftale Varer/ydelse Sælger

Køber Penge/modydelse

Fig. 3.2 To aftaleparter, der indgår en aftale om udveksling af ydelser.

Ensidigt løfte

Erhvervsret 1-14.indd 58

Ovennævnte fig. 3.2 viser, at begge parter afgiver et løfte, hvorved begge parter bliver forpligtet i henhold til aftalen. Et ensidigt løfte er derimod karakteriseret ved, at der ikke er nogen modydelse, og der kræves ikke en accept, fx ved arv ifølge testamente eller et gaveløfte. I et testamente beslutter testator, hvem der skal arve ham. Testator afgiver en erklæring i et testamente, som skaber en forventning hos arvingen, men arvingen skal ikke yde noget til gengæld. Det samme gælder i gavesituationen, hvor gaven gives, uden at modtageren skal yde noget til gengæld, fx et skriftligt gaveløfte: “Hermed har jeg den glæde at donere 50.000 kr. til Inges Kattehjem.”

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 59

Ensidigt løfte

Arv Testator

Arving

Fig. 3.3 Et ensidigt løfte.

Der er i arv og gavesituationen tale om et ensidigt løfte, hvor kun den ene part forpligter sig til at yde. Der er ingen modydelse fra den anden part. Arv og gave er derfor ikke udtryk for en aftale. Et løfte kan komme til udtryk på forskellig måde. Et løfte kan afgives som et udtrykkeligt løfte, og vil typisk foreligge mundtligt eller skriftligt og være udtrykt klart og præcist. En anden type løfte er et stiltiende løfte, der kan udledes af den passivitet, der udvises i en konkret situation, fx ved undladt reklamation. Modtager en forsikringstager et sæt ændrede forsikringsbetingelser på sin indboforsikring med en forhøjet præmiebetaling, og undlader forsikringstager at reklamere, har forsikringstager ved sin passivitet afgivet et løfte om betaling af den nye forhøjede forsikringspræmie. Et løfte kan også komme til udtryk ved selve den handling eller adfærd den forpligtede foretager sig, fx ved stige på et S-tog. Når man som passager sætter sig ind i et tog, afgiver man ved denne handling et stiltiende løfte om at ville betale en billetpris.

Udtrykkeligt løfte

Stiltiende løfte

Handling og adfærd kan forpligte

1.1 Parterne og juridisk terminologi Aftalelovens kapitel 1 handler om aftaleindgåelse, om afgivelse af løfter (viljeserklæringer) og indgåelse af gensidigt bebyrdende aftaler, som vi alle indgår mange gange i løbet af en dag, det være sig som privatperson, virksomhed eller som ansat i en virksomhed. En gensidig aftale kan indgås på sælgers initiativ eller på købers initiativ, og i juridisk sprogbrug er terminologien forskellig afhængig af, hvilken situation der er tale om. Situation 1: Sælger tager initiativ til aftale. a) Sælger sender tilbud til køber

Sælger (tilbudsgiver)

Køber (tilbudsmodtager) b) Køber sender accept/ordre

Fig. 3.4 Sprogbrug og juridisk terminologi i den situation, hvor aftale indgås på baggrund af sælgers initiativ.

Erhvervsret 1-14.indd 59

05/07/13 11.07


60 · AFTALERET · KAPITEL 3

Situation 2: Køber tager initiativ til aftale.

a) Køber sender købstilbud/ordre til sælger

Sælger (tilbudsmodtager)

Køber (tilbudsgiver) b) Sælger sender accept/ordrebekræftelse

Fig. 3.5 Sprogbrug og juridisk terminologi i den situation, hvor aftale indgås på baggrund af købers initiativ.

Tilbudsgiver og ­t ilbudsmodtager

I fig. 3.4 er illustreret den situation, hvor sælger af en vare tager det første initiativ til at sende et tilbud til køber. I juridisk terminologi kaldes sælger for tilbudsgiver, mens køber kaldes for tilbudsmodtager. Omvendt ses i fig. 3.5, hvor køber af en vare tager det første initiativ ved at sende et købstilbud eller ordre til sælger. Køber kaldes i den situation for tilbudsgiver, mens sælger benævnes tilbudsmodtager. Om man i juridisk terminologi betragtes som en “tilbudsgiver” eller “tilbudsmodtager” afhænger af, hvem af parterne der tager det første initiativ til at indgå en aftale.

1.2 Aftalemodellen

Deklaratorisk

Aftalemodellen

Aftalelovens regler om aftaleindgåelse er beskrevet i lovens kapitel 1, §§ 1-9, og gælder for aftaler mellem privatpersoner, erhvervsdrivende og offentlige virksomheder. Aftalelovens § 2-9 om aftaleindgåelse er deklaratoriske, hvilket betyder at lovreglerne er fravigelige. Aftaleparterne kan indgå aftaler på en anden måde end beskrevet i aftalelovens §§ 2 – 9, men er intet særligt aftalt, eller andet følger af handelsbrug eller anden sædvane, gælder AFTL § 2 – 9. I aftaleretten handler det indledningsvis om at få slået fast, om der overhovedet er indgået en bindende aftale mellem parterne, og i vurderingen heraf spiller aftalemodellen en vigtig rolle.

Aftalelovens aftalemodel 1/8 2/8 2/8 5/8 6/8 6/8 8/8 DK Elbiler

Green Auto

Green Auto

Green Auto

DK Elbiler

DK Elbiler

sender modtager læser sender modtager læser acceptfrist tilbud tilbud tilbud accept accept accept udløber

kommet kundskabs- frem øjeblikket

kommet kundskabsfrem øjeblikket

Fig. 3.6 Aftalelovens aftalemodel.

Erhvervsret 1-14.indd 60

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 61

Figur 3.6 viser tiden fra sælger afsender et tilbud, og frem til accepten er kommet retur fra køber og kommet sælger til kundskab: • Salgschef Peter Hansen fra DK Elbiler A/S sender den 1/8 et tilbud til Green Auto A/S på 30 elbiler til 185.000 kr. pr. stk. • I tilbudsbrevet er angivet en acceptfrist den 8/8. • Tilbuddet kommer frem til Green Auto A/S dagen efter, dvs. den 2/8 og tilbuddet læses samme eftermiddag. • Green Auto A/S overvejer tilbuddet et par dage og sender overensstemmende accept til DK Elbiler A/S den 5/8. • Acceptskrivelsen kommer frem den 6/8 inden acceptfristens udløb og læses samme eftermiddag af DK Elbiler A/S. Ovennævnte eksempel er en beskrivelse af “best case scenario”, og en aftale, der indgås efter det mønster, vil være juridisk bindende for begge parter. Parterne har i ovennævnte eksempel i fig. 3.6 indgået en gensidigt bebyrdende aftale. Aftalen er indgået og er juridisk bindende for parterne, når accepten er kommet frem til sælger, jf. AFTL § 2, stk. 1. Når en aftale betegnes som juridisk bindende, betyder det, at aftalen skal opfyldes efter sit indhold, dvs. de parter som har indgået aftalen, er forpligtet til at opfylde deres del af aftalen. Sker det ikke, kan det få konsekvenser for den part som misligholder aftalen. Når en aftale kan forlanges opfyldt efter sit indhold, betyder det, at sælger, DK Elbiler A/S, er forpligtet til at levere det rette antal varer, i den rigtige kvalitet, og på det aftalte tidspunkt, mens køber, Green Auto A/S, er forpligtet til at tage imod varen og betale den aftalte pris til tiden. Opfylder den ene part ikke sine forpligtelser i overensstemmelse med den indgåede aftale, er der i juridisk terminologi tale om misligholdelse af aftalen. Misligholdelse kan fx komme på tale, hvis DK Elbiler A/S ikke leverer elbilerne til tiden. Køber, Green Auto A/S, vil have flere reaktionsmuligheder og rettigheder, som de vil kunne gøre gældende i henhold til købeloven. Disse reaktionsmuligheder kaldes misligholdelsesbeføjelser, og som eksempel kan køber gøre krav på erstatning for et eventuelt økonomisk tab, som køber måtte have lidt på grund af den forsinkede levering. Disse beføjelser og problemstillinger, der reguleres af købeloven, gennemgås i kapitel 7. Men inden vi overhovedet når dertil, er der mange forskellige problemer, som kan opstå i forbindelse med aftaleindgåelse, og inden en aftale kan betragtes som juridisk bindende. De juridiske udfordringer ved aftaleindgåelse vil blive gennemgået nedenfor i kronologisk rækkefølge, set i forhold til tidslinjen ovenfor i fig. 3.6. Emnerne er følgende: • Tilbud (1.3) • Afslag på tilbud (1.4) • Accept (1.5) • Tilbagekaldelse af tilbud og accept (1.6) • Uoverensstemmende accept (1.7)

Erhvervsret 1-14.indd 61

Aftale mellem DK Elbiler A/S og Green Auto A/S

Juridisk bindende aftale

Misligholdelse af en købsaftale reguleres af købeloven

05/07/13 11.07


62 · AFTALERET · KAPITEL 3

1.3 Tilbud Udgangspunktet er, at et tilbud er et løfte, der binder tilbudsgiver og dermed forpligter tilbudsgiver til at opfylde sin del af aftalen, jf. AFTL § 1. Tilbuddet bliver bindende i det øjeblik tilbudsmodtager får kendskab til tilbuddets indhold. Tilbudsgiver skal stå ved sit tilbud helt frem til det tidspunkt, hvor acceptfristen udløber. Har tilbudsmodtager ikke accepteret tilbuddet inden acceptfristens udløb, bortfalder tilbuddet. Komme frem og komme til kundskab

Aftalelovens aftalemodel sondrer imellem to “tidsfaktorer”, i forbindelse med aftaleindgåelsen. Et tilbud er kommet frem, når det er modtaget i tilbudsmodtagerens brevkasse eller på lignende måde, fx i indbakken, så modtageren under normale omstændigheder ville kunne gøre sig bekendt med indholdet. Men tilbuddet er ikke læst endnu. Et tilbud er kommet til kundskab, når modtageren er blevet bekendt med indholdet, dvs. har hørt eller har læst tilbuddet.

Aftalelovens aftalemodel 1/8 2/8 2/8 8/8 DK Elbiler

Green Auto

Green Auto

sender modtager læser acceptfrist tilbud tilbud tilbud udløber

kommet frem

kundskabs- øjeblikket

Fig. 3.7 er et uddrag af fig. 3.6: Når tilbuddet er kommet til kundskab, er det bindende for tilbudsgiver, indtil acceptfristen er udløbet.

1.3.1 Opfordring til tilbud Opfordring til tilbud

Katalog og trykte annoncer

Erhvervsret 1-14.indd 62

Nogle typer tilbud er ikke bindende for sælger, selvom tilbuddet kommer til købers kundskab. Tilbuddet kan have en sådan karakter, at der alene er tale om opfordring til tilbud. Opfordringen ligger i henvendelsen til kunden om at afgive et købstilbud til sælger, fx med henvisning til en annonce eller en prisliste. Disse henvendelser fra sælger er i princippet reguleret i AFTL § 9. Hvis DK Elbiler A/S skriver til Green Auto A/S, at de for tiden kan købe elbiler for 185.000 kr. pr. stk, men tilføjer “uden forbindtlighed”, “uden obligo” eller lignende udtryk, såsom “med forbehold for …” er der ifølge § 9 kun tale om en opfordring fra DK Elbiler A/S til Green Auto A/S om, at Green Auto A/S kan komme med et købstilbud. En prisliste eller et katalog, der sendes ud til et større antal potentielle kunder, er også at betragte som en opfordring til kunderne om at afgive et købstilbud, og er ikke bindende for sælger. Det samme gælder for trykte annoncer, fx et

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 63

supermarkeds ugentlige annoncering i lokalavisen. Når kunden kommer ned i supermarkedet, kan prisen godt have ændret sig, eller der kan være udsolgt, uden at kunden derved har et krav at rette mod sælger. Eksempel

Spørgsmål til Forbrugerombudsmanden: I et reklamekatalog var et “syngende juletræ” på 60 cm til salg for 99,95 (spar 100,- kr.). Da jeg kom ind i butikken og ville købe juletræet, forlangte de 149,- kr. Jeg protesterede og henviste til reklamen, men fik oplyst, at der var sket en trykfejl. Sælgeren sagde til mig, at der stod “forbehold for trykfejl” i kataloget. Dette kontrollerede jeg senere og konstaterede, at der intet står om forbehold. Har jeg ret til at købe varen til den annoncerede lave pris? Svar: Nej, forretningen har ikke pligt til at sælge dig varen til den lave pris. Prisoplysninger i annoncer skal være korrekte, men disse er ikke bindende. Forbrugerklagenævnet har truffet afgørelse om, at oplysninger, herunder prisoplysninger i annoncer ikke er et tilbud, men en opfordring til forbrugerne om at fremsætte tilbud om køb ved en henvendelse til sælgeren. Sælgeren kan så afvise at acceptere forbrugerens tilbud. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er det dog i strid med god markedsføringsskik, jævnfør markedsføringslovens § 1, ikke at sælge varen til den pris, der er annonceret med i prisannoncer. Kilde: www.forbrug.dk, FAQ, 16. marts 2004.

At annoncer og reklamer ikke anses for bindende tilbud, men kun som opfordringer til kunden om at komme med et købstilbud, skyldes især hensynet til sælgerne. Hvis et tilbud i en annonce skulle være bindende, ville sælger kunne blive bundet ved en uventet stor mængde bestillinger/accepter fra interesserede annonce- eller reklamelæsere. Hvis man modsat retspraksis anså et tilbud i et katalog for bindende for sælger, og sælger efter 150 salg må melde udsolgt, ville konsekvensen efter de køberetlige regler være, at køber havde ret til at købe en tilsvarende vare et andet sted. Hvis varens pris var højere hos sælger 2, ville køber i henhold til købeloven have ret til erstatning fra den oprindelige sælger 1. Erstatningsbeløbet ville udgøre differencen mellem den annoncerede pris hos sælger 1 og den højere pris hos sælger 2. Den situation ville være uholdbar for de erhvervsdrivende, der anvender annoncer som markedsføringsværktøj. Tilbud i annoncer og reklamer er derfor som udgangspunkt ikke at betragte som et bindende tilbud, men alene en opfordring til tilbud, jf. AFTL § 9. Det samme gælder TV- og radioreklamer, der heller ikke er at betragte som et bindende tilbud, men alene en opfordring til at afgive tilbud. Dog bemærkes, at en forretningsdrivende kan ifalde en bøde, hvis der i forretningen forlanges en højere pris end den annoncerede pris i fjernsyns- eller radioreklamen, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1 om vildledende og urigtig markedsføring. Anderledes forholder det sig, når en vare er udstillet med pris i et butiksvin-

Erhvervsret 1-14.indd 63

TV- og radioreklamer

Pris i butiksvindue

05/07/13 11.07


64 · AFTALERET · KAPITEL 3

Annoncer på internettet

Inter-aktiv hjemmeside?

Sælger har råderet over web-sitet

due. Prismærkningen på den pågældende vare er et bindende tilbud, og sælger er forpligtet til at sælge varen til den anførte pris, medmindre kunden burde indse, at der var tale om en fejl. Hvis en normalpris for et særligt anerkendt designerfjernsyn med surround-sound er 60.000 kr., men i butikken er prismærket til 6.000 kr., kan kunden ikke forlange fjernsynet til den anførte pris i butikken, da kunden burde have indset, at der var tale om en fejl. Er en web-annonce et bindende tilbud? Retspraksis og den juridiske litteratur kan på dette område ikke give os et klart svar. E-handel er et godt eksempel på et retsområde, hvor lovgivningen ikke kan følge med den teknologiske udvikling. Men her er nogle synspunkter, som kan bidrage til at besvare spørgsmålet. Indledningsvis kan man se på, om der er tale om en interaktiv hjemmeside, hvor der er mulighed for aftaleindgåelse ved tilbud og accept, bestilling af varer og betaling mv., eller om der er tale om en ikke-interaktiv hjemmeside, hvor hjemmesiden kun giver informationer om varen, og henviser til at tage kontakt til sælger på anden måde, fx via e-mail, SMS eller lignende. “Livet” på den interak­ tive hjemmeside taler for, at tilbud på hjemmesiden er bindende tilbud, mens præsentation af varerne på den ikke-interaktive hjemmeside alene er en opfordring til interesserede købere om at komme med et tilbud, og derfor ikke er bindende. Priser på varer der annonceres på internettet, er bindende tilbud, hvis sælger har råderet over web-sitet og indholdet på hjemmesiden. Situationen kan sammenlignes med at gå ind i en almindelig forretning for at købe en vare, hvor butiksindehaveren kan ændre prisskiltene i butiksvinduerne let og hurtigt. Hvis sælger har samme råderet over sin web-butik og kan ændre vareudbud og priser ligeså hurtigt som i en almindelig forretning, taler det for, at tilbuddene på websitet er bindende for sælger. Sælger må derfor være ligeså omhyggelig med sin prisskiltning på internettet, som hvis det var en almindelig butik. Læs mere om e-handel i kapitel 11.

1.4 Afslag på tilbud Hvis DK Elbiler A/S sender et tilbud til Green Auto A/S, og Green Auto A/S ikke er interesseret og derfor forholder sig passiv, bortfalder tilbuddet ved acceptfristens udløb. Hvis Green Auto A/S i stedet sender et afslag på tilbuddet, er tilbuddet bortfaldet, når DK Elbiler A/S læser afslaget, jf. AFTL § 5, uanset om acceptfristen er udløbet eller ej. Når afslaget er kommet til kundskab, kan DK Elbiler A/S frit afhænde de tilbudte biler til andre kunder.

1.5 Accept Rettidig accept?

Erhvervsret 1-14.indd 64

Som vi har konstateret ovenfor, er et tilbud bindende for tilbudsgiver i det øjeblik tilbuddet kommer til kundskab, men hvor længe er det bindende for tilbudsgiver? Hvor længe skal tilbudsgiver være forpligtet til at kunne levere den ydelse han tilbyder? Indledningsvis skal det slås fast, at når tilbuddet er kommet til kundskab, er tilbudsgiver bundet af sit tilbud helt frem til det tidspunkt, hvor acceptfristen udløber.

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 65

1.5.1 Frist er fastsat i tilbuddet Det nemmeste for alle parter er, at tilbudsgiver sørger for at anføre en frist for accept i sit tilbud, fx “Dette tilbud er gældende til og med den 1. oktober

Acceptfrist fastsat i tilbud

2011.”

Hvis tilbudsmodtager vil tage imod tilbuddet, skal tilbudsmodtager sørge for at acceptere inden fristens udløb, fx ved at sende en ordrebestilling. Accepten er rettidig, hvis den er kommet frem hos tilbudsgiver inden acceptfristens udløb, jf. AFTL § 2, stk. 1. Accepten behøver ikke at komme til kundskab. 1.5.2 Frist er ikke fastsat i tilbuddet – den legale acceptfrist Som anført ovenfor er accepten rettidig, når blot den er kommet frem til tilbudsgiver inden fristens udløb, men hvad nu hvis der ikke er angivet nogen frist for accept i tilbuddet? Hvis tilbudsgiver ikke har fastsat en acceptfrist i sit tilbud, opstiller AFTL § 3 nogle kriterier, som skal indgå i bedømmelsen af, om en accept er rettidig eller ej. Det kaldes den legale acceptfrist og er baseret på tilbudsgivers forestillinger om et rimeligt tidsforbrug, som må påregnes set i forhold til, hvilken type varer og hvilken type tilbud, der er tale om. Tidsforbruget består af 3 elementer:

Acceptfrist ikke fastsat: den legale ­acceptfrist

1. Tidsforbruget ved fremsendelse af tilbud

Dette punkt giver sjældent anledning til problemer, da afsender generelt har en idé om tidsforbruget ved den valgte forsendelsesmåde. Ved fremsendelse med almindelig post inden for Danmarks grænser er det almindeligt antaget i retspraksis, at en afsender må kunne forvente, at et brev under normale omstændigheder kan nå frem næste dag, hvis afsender vælger A-post. Ved forsendelse som B-post, kan der gå længere tid.

Tidsforbrug ved ­f remsendelse

2. Rimelig betænkningstid hos modtageren

Ved bedømmelse af rimelig betænkningstid hos modtageren, skal der tages hensyn til tilbuddets karakter, herunder: • Tilbuddets overskuelighed, kompleksitet og omfang. Jo mere komplekst tilbuddet er, desto længere betænkningstid. En stor byggesag med 47 bilag og mange økonomiske oversigter kræver længere betænkningstid end 2 siders tilbud på levering af julekurve til virksomhedens 15 ansatte. • Tilbuddets økonomiske betydning. • De tilbudte varers holdbarhed, fx letfordærvelige madvarer, frugt, grøntsager mv., forkorter betænkningstiden. • Handel på prisfølsomme markeder med hyppige prisudsving og usikkerheder, forkorter betænkningstiden.

Rimelig betænkningstid

3. Tidsforbruget ved tilbagesendelse af accepten

I AFTL § 3 antydes det, at der ved bedømmelsen af tidsforbruget ved returnering af accepten, skal tages udgangspunkt i den samme forsendelsesmåde, som tilbudsgiver anvendte ved sin fremsendelse af tilbud, dvs. hvis tilbudsgiver sendte sit tilbud pr. brev, skal accepten sendes retur til tilbudsgiver på samme måde.

Erhvervsret 1-14.indd 65

Tidsforbrug ved tilbagesendelse

05/07/13 11.07


66 · AFTALERET · KAPITEL 3

Længere betænkningstid kan dog opnås ved, at tilbudsmodtager returnerer sin accept ved anvendelse af en hurtigere forsendelsesmåde end den, tilbudsgiver anvendte ved sin fremsendelse af tilbuddet, fx e-mail, telefax eller SMS. Fremsendelsestid + rimelig betækningstid + tilbagesendelsestid = den legale acceptfrist

Mundtlige tilbud uden acceptfrist

Nyt tilbud

Det skal vurderes helt konkret fra sag til sag og ved at sammenholde alle 3 elementer, om accepten er rettidig i forhold til den legale acceptfrist. Tilbud der fremsættes mundtligt uden acceptfrist, skal accepteres straks, ellers er tilbuddet bortfaldet, jf. AFTL § 3, stk. 2. 1.5.3 Retsvirkninger af forsinket accept En forsinket accept anses som et nyt tilbud, jf. AFTL § 4, stk. 1, og man kan sige, at parterne i den situation bytter roller. Den forsinkede accept foreligger nu som et nyt tilbud til den oprindelige tilbudsgiver. Accepten sendt rettidigt, men kommer for sent frem

1. DK Elbiler A/S (TG) sender den 15/9 tilbud til Green Auto A/S med acceptfrist 1/10

2. Green Auto A/S (TM) returnerer accept til DK Elbiler A/S (TG)den 28/9

3. Accept fra Green Auto A/S når frem til DK Elbiler den 2/10 – kommer for sent frem

Fig. 3.8 Accepten er sendt rettidigt, men accepten kommer for sent frem til den oprindelige tilbudsgiver, DK Elbiler A/S, fx på grund af en fejl hos postvæsenet.

Hovedregel: Ikke pligt til at levere

Erhvervsret 1-14.indd 66

Den forsinkede accept bliver i stedet til et købstilbud fra Green Auto A/S til DK Elbiler A/S, som DK Elbiler kan vælge at acceptere, afslå eller forholde sig passiv over for. Har DK Elbiler A/S flere af de pågældende produkter på lager, kan de blot acceptere købstilbuddet fra Green Auto A/S og sende leverancen afsted. Ved forsinket accept har DK Elbiler A/S som hovedregel ikke pligt til at levere, i modsætning til hvis accepten fra Green Auto A/S havde været rettidig. Hvis DK Elbiler A/S vælger at ignorere den forsinkede accept, skal virksomhe-

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 67

den dog lige være opmærksom på undtagelsen i AFTL § 4, stk. 2, der siger, at hvis tilbudsgiver må indse, at tilbudsmodtager går ud fra, at accepten er kommet frem rettidigt, skal tilbudsgiver reagere over for tilbudsmodtager, idet han ved passivitet ellers risikerer at være bundet af aftalen. Det betyder, at hvis Green Auto A/S går ud fra, at accepten er rettidig, og DK Elbiler A/S burde have indset dette, fx ud fra poststempel og datering på brevet, er DK Elbiler A/S alligevel forpligtet til at opfylde aftalen, hvis de vælger ikke at reagere. Af ovennævnte illustration i fig. 3.8 fremgår, at Green Auto A/S sender accept afsted den 28/9, og de har en forventning om, at brevet med accepten når frem til DK Elbiler A/S dagen efter, dvs. inden acceptfristens udløb. Green Auto A/S er i den tro, at alt er i den skønneste orden, og at der er indgået en aftale. De afventer herefter levering af deres nye elbiler. En fejl hos postvæsenet betyder, at accepten først kommer frem til DK Elbiler A/S den 2/10, hvilket Green Auto A/S er uvidende om. Ud fra acceptbrevets datering og datostempel på brevet bør DK Elbiler A/S indse, at Green Auto A/S tror, at accepten er rettidig. Hvis DK Elbiler Biler A/S derfor ikke kan eller vil levere, skal DK Elbiler A/S meddele dette til Green Auto A/S uden ugrundet ophold, dvs. snarest muligt. En sådan meddelelse kaldes pligtmæssig reklamation. Undlader DK Elbiler A/S at reagere, er de bundet af aftalen, og Green Auto A/S kan forlange aftalen opfyldt, jf. AFTL § 4, stk. 2. Som det fremgår af AFTL § 4, stk. 2, skal DK Elbiler A/S sørge for at “give meddelelse” hvis de ikke vil være bundet af den forsinkede accept. Det kalder man i juridisk terminologi, at DK Elbiler A/S skal sørge for “pligtmæssig reklamation.”

Undtagelse

Meddelelse / pligtmæssig reklamation

1.6 Tilbagekaldelse af tilbud og accept Eksempel

Det er onsdag og klokken er 16.00. Salgschef Peter Hansen hos DK Elbiler A/S er ved at rydde sit skrivebord for dagens løste opgaver. Han opdager, at der er sendt et tilbud til Green Auto A/S, som ønsker at købe 30 elbiler med henblik på videresalg. Salgsprisen i tilbuddet er ved en fejl sat for lavt, og tilbuddet er blevet sendt med dagens øvrige post. Er virksomheden bundet af tilbuddet og dermed forpligtet til at sælge elbilerne til den lave pris? Ja, medmindre salgschefen kan nå at tilbagekalde tilbuddet.

Et tilbud eller en accept som ønskes tilbagekaldt (annulleret) kræver en hurtig reaktion. Tilbagekaldelsen skal komme frem inden eller senest samtidig med, at tilbuddet eller accepten kommer til kundskab, jf. AFTL § 7. Det betyder, at tilbagekaldelsen skal komme frem før tilbuddet læses, men da tilbagekaldelsen har virkning allerede fra det tidspunkt, det er kommet frem, og ikke først når det er kommet til kundskab, er en tilbagekaldelse rettidig, hvis den ligger i samme postbunke som tilbuddet eller accepten. En modtager af en sådan tilbagekaldelse kunne have en økonomisk interesse

Erhvervsret 1-14.indd 67

05/07/13 11.07


68 · AFTALERET · KAPITEL 3

i at hævde, at tilbagekaldelsen ikke er kommet til kundskab, og at den lave pris i tilbuddet derfor skal stå ved magt. Men den går ikke. Den situation har lovgiver taget højde for i AFTL § 7 ved at fastslå, at en tilbagekaldelse får virkning allerede fra det tidspunkt tilbagekaldelsen er kommet frem, og ikke først når indholdet er læst. Lovgivers begrundelse for at give en tilbagekaldelse virkning allerede, når den er kommet frem, og ikke først når den er læst, er at en tilbagekaldelse ofte vil være en ubehagelig besked for modtageren, der kunne have en interesse i at ignorere tilbagekaldelsen. Hvis meddelelsen om tilbagekaldelsen blot er kommet frem til modtageren senest samtidig med, at det oprindelige tilbud er kommet til modtagerens kundskab, er tilbagekaldelsen rettidig, jf. AFTL § 7, og tilbuddet skal betragtes som annulleret og bortfaldet. Aftalemodellen – tilbagekaldelse 1/8 2/8 3/8 DK Elbiler

Green Auto

Green Auto

sender modtager læser tilbud tilbud tilbud

kommet frem

kundskabs- øjeblikket

Fig. 3.9 Er et uddrag af fig. 3.6: Tilbagekaldelsen skal komme frem forinden eller senest samtidig med at tilbud kommer til kundskab/bliver læst, jf. AFTL § 7.

I praksis betyder det for DK Elbiler A/S, at salgschefen skal sørge for at tilbagekaldelsen af tilbuddet kommer frem til Green Auto A/S senest samtidig med, at tilbuddet kommer til kundskab, dvs. bliver læst hos Green Auto A/S, hvilket formentlig sker næste morgen den 2. august, når morgenposten åbnes og gennemgås. Tilbagekaldelsen kan altså få virkning, selvom Green Auto A/S ikke læser tilbagekaldelsen. Den skal blot være kommet frem, og ligge i samme postbunke som tilbuddet. At sende tilbagekaldelsen med almindelig post er måske tilstrækkeligt i dette tilfælde under forudsætning af, at salgschefen er sikker på, at brevet med tilbagekaldelsen vil nå frem dagen efter med morgenposten. Men hvis salgschef Peter Hansen vil være helt sikker på at tilbagekaldelsen når frem senest samtidig med at tilbuddet læses, er det tilrådeligt at bruge en hurtigere fremsendelsesmåde end almindeligt brev. Tilbagekaldelsen kan fx sendes som telefax, e-mail, sendes med bud eller ske ved en telefonopringning. Hvis salgschef Peter Hansen i stedet vælger at ignorere den skete fejl og tager hjem uden at tilbagekalde tilbuddet, er virksomheden DK Elbiler A/S som udgangspunkt bundet af det fremsendte tilbud med den lave pris, i det øjeblik tilbuddet kommer til kundskab.

Erhvervsret 1-14.indd 68

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 69

Der er dog den undtagelse, at DK Elbiler A/S ikke kan blive bundet af tilbuddet, hvis Green Auto A/S burde have indset, at prisen var sat for lavt. Men er Green Auto A/S i god tro om prisen, er tilbuddet bindende, og der skal leveres 30 elbiler til den lave pris. Spørgsmålet om god og ond tro i forbindelse med aftaleindgåelse, behandles nærmere under afsnit 2 om ugyldige aftaler. Hvis en tilbudsgiver vælger at tilbagekalde et tilbud pr. brev, og vil sikre sig et bevis for, at tilbagekaldelsen er kommet frem, kan det være en idé at sende tilbagekaldelsen med anbefalet brev. Når postbuddet afleverer et anbefalet brev, kvitterer modtager for brevets modtagelse, og afsender har dermed et bevis for at tilbagekaldelsen er kommet frem. Er modtageren derimod ikke hjemme, tager postbuddet brevet med, men der afleveres en anmeldelse i modtagerens brevkasse, hvoraf det fremgår, at der ligger et anbefalet brev til afhentning på det lokale posthus. I henhold til retspraksis kan en anmeldelse af denne type ikke sidestilles med et brev der er kommet frem, hvorfor anvendelse af anbefalet brev i en tilbagekaldelsessituation ikke altid er tilstrækkeligt. En telefaxmeddelelse er kommet frem, når meddelelsen er udskrevet, hvilket sker automatisk hos modtager, idet en telefaxmaskine normalt altid er tændt. Ved afsendelse af en telefax kan afsenderen samtidig få udskrevet en kvittering for faxens afsendelse og modtagelse. Kvitteringen kan anvendes som bevis for, at telefaxmeddelelsen er kommet frem til modtager. Manglende udskrivning af faxmeddelelsen hos modtager, fx på grund af tekniske problemer, manglende papir eller lignende, vil ofte fremgå som fejlmeddelelse på afsenderens kvittering, og i det tilfælde må afsender finde andre veje for at få meddelelsen frem. De fleste e-mails kommer frem ganske kort tid efter de er afsendt. En e-mail anses for at være kommet frem, når modtageren har adgang til at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen, dvs. når meddelelsen er tilgængelig på modtagerens mailserver eller modtagerens e-mailsystem, fx i indbakken. En SMS anses for at være kommet frem, når den er registreret i mobiltelefonen. En særlig problemstilling kan opstå hvis mailserveren er nede, og mailen med tilbagekaldelsen derfor ikke er tilgængelig i modtagerens indbakke. Hvis e-mail er den sædvanlige kommunikationsform imellem parterne, har afsenderen gjort hvad han kunne, og det må være rimeligt at sige, at mailen er kommet frem, medmindre afsender modtager en fejlmeddelelse om det modsatte. Ud fra en rimelighedsbetragtning kan det ikke være afsenderens problem, at mailen ikke kommer frem på grund af modtagerens tekniske problemer med en mailserver. Til sammenligning: Hvis en tilbagekaldelse sendes som et almindeligt brev, men modtagerens postkasse er fjernet eller ikke tilgængelig, kan brevet ikke kan afleveres. Det bør ikke komme afsender til skade, at modtager ikke har “orden” i sine postindgange. EU, ICC og FN har udgivet materiale om standardisering af EDI, idet organisationerne ønsker at virksomhederne handler og anvender de samme standarder for at skabe sikkerhed i samhandlen mellem virksomhederne, både nationalt og internationalt. Ved EDI (Electronic Data Intercharge) foregår der en kommunikation mellem to computere, der indgår aftaler ved at overføre og udveksle data uden menneskelig indblanding.

Erhvervsret 1-14.indd 69

Anbefalet brev

Telefax

E-mail og SMS

EDI (Electronic Data Intercharge)

05/07/13 11.07


70 · AFTALERET · KAPITEL 3

Eksempel

I virksomhed A kan et lagerstyringssystem registrere, at lageret er ved at være i bund efter en uges salg. I kombination med andre opstillede kriterier, såsom sæson, prisniveau mv., konkluderer A’s computer, at der skal bestilles 1000 stk. varer hos virksomhed B. A’s computer sender herefter automatisk en ordre til virksomhed B’s computer. Når B’s computer har modtaget denne ordre og sætter de fornødne procedurer i gang for at effektuere ordren, kan man sige, at ordren i henhold til aftaleloven på én gang er kommet frem og kommet til kundskab.

1.6.1 Tilbagekaldelse og re integra-reglen Re integra: Tilbagekaldelse selvom tilbud er kommet til kundskab

Som allerede fastslået ovenfor, er det hovedreglen i henhold til AFTL § 7, at tilbagekaldelse af et tilbud eller en accept kan ske, hvis tilbagekaldelsen er kommet frem forinden eller senest samtidig med, at tilbud eller accept er kommet til kundskab. En tilbagekaldelse af et tilbud eller en accept, der først kommer frem efter dette tidspunkt, har ikke nogen virkning, og afgiveren er bundet af sit tilbud eller accept. Men der findes en undtagelse til hovedreglen, som er beskrevet i AFTL § 39, 2. pkt. Undtagelsen kaldes “re integra-reglen,” og medfører at en tilbagekaldelse alligevel kan få virkning, selvom tilbagekaldelsen er kommet for sent frem. Lad os forestille os følgende scenario: Eksempel

Medio september ringer Wellness Selandia A/S. De skal bruge 5 elbiler med firmalogo, og DK Elbiler A/S sender et tilbud afsted den 20. september. Den 6. oktober modtager DK Elbiler A/S en ordre/accept fra firmaet Wellness Selandia A/S om køb af 5 elbiler med påtrykt firmalogo. Bilerne skal have en særlig karrygul farve og firmalogoet på bagsmækken skal være sort. DK Elbiler A/S går samme dag i gang med at lakere de 5 biler i den rigtige farve og påføre logo. Den 8. oktober modtager DK Elbiler A/S en tilbagekaldelse fra Wellness Selandia. Firmaet ønsker ikke at gennemføre købet alligevel. Kan tilbagekaldelsen få nogen virkning?

Ovennævnte historie kan illustreres på følgende tidslinje: Tilbagekaldelse ikke rettidig 5/10 6/10 8/10 Wellness Selandia

DK Elbiler

DK Elbiler

sender accept

modtager og læser accept

modtager tilbagekaldelse fra Wellness Selandia

kommet frem og kundskab

kommet frem og kundskab

Fig. 3.10 Wellness Selandia A/S tilbagekalder deres accept for sent i henhold til AFTL § 7.

Erhvervsret 1-14.indd 70

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 71

At tilbagekaldelsen fra Wellness Selandia kommer frem efter DK Elbiler A/S har læst accepten, har som hovedregel den juridiske konsekvens, at tilbagekaldelsen er uvirksom i henhold til AFTL § 7, men kan re integra-reglen redde Wellness Selandia A/S? Re integra-reglen kan ikke påberåbes bare fordi Wellness Selandia A/S har fortrudt aftalen, der skal noget ganske særligt til. To betingelser for anvendelse af re integra-reglen skal være opfyldt: Betingelse 1: Tilbuddet eller accepten må ikke have virket bestemmende på

modtagerens handlemåde og Betingelse 2: Årsagen til at tilbagekaldelsen er kommet for sent frem, skyldes

særlige omstændigheder. Betingelse 1

Hvis re integra-reglen skal kunne bruges, må tilbuddet eller accepten ikke have virket bestemmende på løftemodtagerens handlemåde. Hvis modtageren af et løfte, fx et tilbud eller en accept, allerede har handlet i tillid til løftet, dvs. er begyndt at producere eller gennemføre ordren, og tilbagekaldelsen vil kunne medføre et økonomisk tab for ham, kan re integra-reglen ikke anvendes. I ovennævnte eksempel har ordren fra Wellness Selandia virket bestemmende på sælgers handlinger, idet DK Elbiler A/S allerede er i gang med at udføre ordren, da tilbagekaldelsen modtages. Re integra-reglen kan derfor ikke bruges i dette tilfælde, og hvis køber fastholder tilbagekaldelsen, og dermed ophæver købet, kan sælger forlange erstatning for sit økonomiske tab. Havde DK Elbiler A/S ikke iværksat ordren fra Wellness Selandia, ville re integra-reglen stadig være i spil, men betingelse 2 skal også være opfyldt, før køber kan slippe afsted med en for sen tilbagekaldelse uden konsekvenser.

Bet. 1: Bestemmende på handlemåde

Betingelse 2

Der skal foreligge særlige grunde til, at tilbagekaldelsen først er kommet frem, efter tilbud eller accept er kommet til kundskab, og de særlige grunde skal kunne karakteriseres som undskyldende omstændigheder. Hvad disse særlige grunde og undskyldende omstændigheder kan være, må vurderes konkret fra sag til sag. Domspraksis har i sjældne tilfælde tilladt, at en tilbagekaldelse kan få virkning, selvom tilbagekaldelsen er kommet for sent frem.

Erhvervsret 1-14.indd 71

Bet. 2: Undskyldende omstændigheder

05/07/13 11.07


72 · AFTALERET · KAPITEL 3

afg ø relse

U2007.1263 H – Direktørens tilbagekaldte opsigelse På et bestyrelsesmøde var der opstået uenighed om, hvorvidt privathospitalets direktør havde overskredet sine beføjelser. Direktøren fandt kritikken uberettiget, og under en telefonsamtale med bestyrelsesformanden senere på dagen, opsagde han sin stilling som direktør. Dagen efter meddelte bestyrelsen, at opsigelsen var modtaget og accepteret. Men senere samme dag tilbagekaldte direktøren sin opsigelse og meddelte, at han alligevel gerne ville blive. Bestyrelsen besluttede dog at fastholde at have modtaget direktørens opsigelse, og fritstillede direktøren. Højesteret stadfæstede landsrettens dom, og AFTL § 39, 2. pkt. kunne anvendes i denne sag, dvs. direktørens tilbagekaldelse af opsigelsen havde virkning. På tilbagekaldelsestidspunktet havde opsigelsen nemlig ikke virket bestemmende på hospitalets eller bestyrelsens handlemåde. De særlige grunde eller undskyldende omstændigheder blev af direktørens advokat henført til den ophidsede stemning efter bestyrelsesmødet. Eftersom hospitalet uberettiget havde fastholdt opsigelsen og fritstillet direktøren, blev hospitalet dømt til at betale fratrædelsesgodtgørelse til direktøren svarende til 24 måneders løn, 2.767.275,90 kr. med tillæg af procesrente.

Meddelelse / pligtmæssig reklamation

1.6.2 Pligtmæssig reklamation Hidtil har vi konkluderet, at aftalelovens meddelelser, såsom tilbud, accept og tilbagekaldelse, kan få virkning, når de er kommet frem til modtager, eller de er kommet til kundskab. Et tilbud har bindende virkning, når det er kommet til kundskab, mens en accept og en tilbagekaldelse har bindende virkning for modtageren allerede, når de er kommet frem. Anderledes er det med pligtmæssige reklamationer. Disse typer meddelelser har i henhold til AFTL § 40 virkning allerede fra afsendelsestidspunktet, dvs. allerede fra det tidspunkt DK Elbiler A/S lægger deres brev i postkassen. Meddelelsen behøver ikke komme frem eller komme til kundskab, før den får virkning. Disse typer meddelelser er: • Meddelelse om forsinket accept, jf. AFTL § 4, stk. 2 • Meddelelse om uoverensstemmende accept, jf. AFTL § 6, stk. 2 • Opfordring til at afgive tilbud, jf. AFTL § 9 • Meddelelse om tilbagekaldt fuldmagt, jf. AFTL § 19 • Meddelelse om udøvet voldelig tvang, jf. AFTL § 28, stk. 2 • Meddelelse om kendskab til forvanskning, jf. AFTL § 32, stk. 2

1.7 Uoverensstemmende accept Hovedregel: Afslag og nyt tilbud

Erhvervsret 1-14.indd 72

Et svar, som går ud på at tilbuddet accepteres, men som ikke stemmer overens med tilbuddet på grund af tilføjelser eller ændringer i form af tillæg, indskrænkninger eller forbehold, anses som hovedregel for et afslag i forbindelse med et nyt tilbud, jf. AFTL § 6, stk. 1.

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 73

Eksempel

Virksomheden Skandia Møbeldesign producerer og distribuerer udvalgte skandinaviske designermøbler. Skandia Møbeldesign sender i efteråret et tilbud ud til udvalgte kunder med følgende ordlyd: ”Efterårstilbud: Designerstolen “Edderkoppen” i rød, á 1.540 kr. + moms pr. stk. Ved køb af 20 stk., da i alt 28.000 kr. + moms. Acceptfrist 1. november og til levering 1. december.” Kunden, Kønig Møbler, sender den 20. oktober en accept med følgende ordlyd: ”Mange tak for Deres fine efterårstilbud. Vi vil gerne have leveret 12 stk. designerstole i rød á 1.200 kr. + moms pr. stk.” Accepten er uoverensstemmende med tilbuddet, idet prisen i accepten er ændret. Hvordan skal Skandia Møbeldesign forholde sig?

Som anført i AFTL § 6, stk. 1, betragtes den uoverensstemmende accept som et nyt tilbud, eller som et modbud fra den oprindelige tilbudsmodtager Kønig Møbler. Den oprindelige tilbudsgiver Skandia Møbeldesign kan vælge at acceptere det nye tilbud/modbud, afslå det, forholde sig passiv og lade den potentielle aftale bortfalde, eller betragte modbuddet som et oplæg til en prisforhandling. Hvis Skandia Møbeldesign vælger at ignorere den uoverensstemmende accept, skal virksomheden dog lige være opmærksom på undtagelsen i AFTL § 6, stk. 2, der siger, at hvis tilbudsgiver (Skandia) må indse, at tilbudsmodtager (Kønig) går ud fra, at accepten er overensstemmende med tilbuddet, skal Skandia reagere over for tilbudsmodtager, idet Skandia ellers risikerer at være bundet af indholdet af den uoverensstemmende accept. Skandia skal ifølge lovbestemmelsen give meddelelse om, at de ikke ønsker at levere på de nye vilkår, som er nævnt i accepten. I ovennævnte eksempel afviger acceptprisen på 1.200 kr. dog væsentligt fra tilbudsprisen 1.540 kr. Skandia kan i dette tilfælde godt gå ud fra, at Kønig Møbler er bevidst om, at accepten er uoverensstemmende med tilbuddet. Der er tale om et modbud til Skandia og dermed et afslag på det oprindelige tilbud. Eftersom accepten afviger så klart fra tilbuddet, behøver Skandia ikke at give meddelelse til Kønig Møbler om, at de ikke ønsker at tage imod “modbuddet” på 1.200 kr. pr. stk. Meddelelse skal kun gives, hvis man ud fra en konkret vurdering kommer frem til, at Skandia burde have indset, at Kønig Møbler troede accepten var overensstemmende med tilbuddet.

Undtagelse: TM går ud fra …. og TG må indse

Anderledes havde det nok været, hvis der i accepten havde stået: ”Mange tak for Deres fine efterårstilbud. Vi vil gerne have leveret 12 stk. designerstole i rød á 1.450 kr. + moms pr. stk.”

Der kan være tale om en misforståelse hos kunden eller en simpel fejlskrift, idet beløbet ligner tilbudsprisen på 1.540 kr. Det er de samme cifre som går igen, men

Erhvervsret 1-14.indd 73

05/07/13 11.07


74 · AFTALERET · KAPITEL 3

Betingelse: God tro hos tilbudsmodtager

Fortolkning

bare i en anden rækkefølge. Her er det langt mere sandsynligt, at kunden går ud fra, at accepten er overensstemmende med tilbuddet, hvorfor det vil være tilrådeligt, at Skandia giver kunden besked om den uoverensstemmende accept, hvis Skandia ikke vil levere til 1.450 kr. pr. stol. Forholder Skandia sig passiv, risikerer de at blive bundet af den uoverensstemmende accept, herunder levering til 1.450 kr. pr. stol. God tro hos tilbudsmodtager, Kønig Møbler, er naturligvis en forudsætning. Hvis Kønig Møbler i acceptskrivelsen med vilje ændrer prisen fra 1.540 kr. til 1.450 kr. ved at bytte lidt rundt på cifrene, i håb om at Skandia Møbeldesign ikke opdager, at der har indsneget sig en fejl, og Kønig Møbler herefter forlanger levering med henvisning til den lavere pris i accepten, skal tilbudsgiver naturligvis ikke levere, da Kønig Møbler var i ond tro. Udgangspunktet for en overensstemmende accept må være, at accepten skal være et spejlbillede af tilbuddet, og er det ikke tilfældet, skal der foretages en konkret vurdering af, om afvigelsen er en bagatel eller af en sådan karakter, at accepten efter aftaleloven kan kaldes en “uoverensstemmende accept.” I accepten skal der være en afvigelse fra tilbuddet af en vis betydning, og lovbestemmelsen taler om, at disse afvigelser kan være i form af: • Tillæg • Indskrænkninger • Forbehold Der kan være tale om mange typer af afvigelser, fx i antal, leveringstid, farve, varens art, pris, kvalitet, vilkår for levering mv.

afgørelse

U2004.1490H – Aftale om levering af rapsolie ikke indgået Fabrikken F og Korn- og foderstofforretningen K havde tidligere indgået aftaler om K’s levering af bl.a. rapsolie til F. Under en telefonsamtale den 19. september 1997 mellem indkøberen hos F og direktøren hos K blev det aftalt, at K skulle levere 3.000 tons rapsolie til F til en pris af 3.752 kr. pr. ton. K sendte en ordrebekræftelse til F, som skulle bekræftes skriftligt af F. Ved returneringen af ordrebekræftelsen den 9. oktober 1997 skrev F en tilføjelse på ordrebekræftelsen om, at nogle særlige internationale regler – »Fosfa 72A, Voldgift i London . . .« – skulle gælde for aftalen. Den 13. oktober 1997 svarede K, at man anså kontrakten for bortfaldet, da F havde ændret på betingelserne. Parterne kunne ikke efterfølgende blive enige om vilkårene for handlen, som faldt til jorden. F anlagde sag mod K med påstand om erstatning i anledning af de manglende leverancer, og gjorde gældende, at det under telefonsamtalen den 19. september 1997 var blevet aftalt, at FOSFA-vilkårene skulle gælde. Landsretten og Højesteret frifandt K. Højesteret udtalte bl.a., at F’s påtegning af 9. oktober 1997 på ordrebekræftelsen indeholdt bestemmelser, der var så væsentlige for aftalens samlede indhold, at de krævede en udtrykkelig vedtagelse mellem parterne. Da parterne efterfølgende ikke kunne blive enige, var der ikke blevet indgået en endelig aftale mellem parterne. K havde derfor været berettiget til at nægte at levere rapsolien på de vilkår som F krævede.

Erhvervsret 1-14.indd 74

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 75

2. Aftalers ugyldighed I ovenstående afsnit 1 om aftaleindgåelse er de enkelte delelementer i aftalelovens aftalemodel beskrevet og gennemgået. Der er indgået en bindende aftale hvis: 1. Der er afgivet et bindende tilbud, som er kommet til kundskab, og som ikke er tilbagekaldt og 2. Der foreligger en rettidig og overensstemmende accept. Selvom en aftale må anses for indgået, kan der være omstændigheder, som kan medføre, at et afgivet løfte er ugyldigt, med det resultat, at en indgået aftale erklæres ugyldig og falder til jorden. Disse omstændigheder kaldes ugyldighedsgrunde og vil blive gennemgået i det følgende. Der findes flere typer af mangler, som vil kunne resultere i, at aftalen rammes af ugyldighed. Forskellige typer af mangler Tilblivelsesmangler

Ugyldighed pga. omstændigheder ved aftalens indgåelse (tilblivelse), fx: • falsk, forfalskning, forvanskning, fuldmagtsoverskridelse, voldelig tvang, mekanisk tvang • svig, udnyttelse, simpel tvang, fejltagelse (fejlskrift), pro forma • tilblivelse i strid med almindelig hæderlighed og redelig handlemåde, AFTL §§ 33 og 36

Indholdsmangler

Ugyldighed pga. mangler ved selve aftalens indhold, fx: • i strid med loven • i strid med almindelig moral, almindelig hæderlighed, redelig handlemåde

Habilitetsmangler

Ugyldighed pga. manglende evne eller habilitet, fx: • inhabilitet, umyndighed, værgemål, fornuftsmangel

Fig. 3.11 Oversigt over de forskellige typer af mangler og ugyldighedsgrunde.

Ugyldige løfter Som nævnt i indledningen til dette kapitel, under afsnit 1 om aftaleindgåelse, er der i en gensidig aftale tale om 2 løfter. Den ene part (løftegiver) lover at levere en bestemt vare, og den anden (løftemodtager) afgiver et løfte om at ville modtage og betale for varen. Hvis ét af disse løfter rammes af en ugyldighedsgrund, kan det medføre, at hele aftalen er ugyldig. Et løfte er ugyldigt, hvis en løftemodtager eller en tredjemand har anvendt ulovlige midler for at fremkalde et løfte fra løftegiver.

Erhvervsret 1-14.indd 75

05/07/13 11.07


76 · AFTALERET · KAPITEL 3

Eksempel

En motorcykelforhandler sælger en brugt motorcykel til køber, og fortæller ikke at han har manipuleret kilometertælleren ned fra 90.000 km til 30.000 km. Forskellen i markedspris på en motorcykel med disse forskellige antal kørte kilometer er 50.000 kr. Køber (løftegiver) er meget begejstret over det lave kilometertal og afgiver på den baggrund straks et løfte om at ville købe motorcyklen. Ugyldigt løfte

Forhandler (Løftemodtager)

Køber (løftegiver) afgiver et løfte om at købe motorcyklen

Hvis det i stedet for motorcykelforhandleren er en tredjemand, der anvender ulovlige midler for at fremtvinge et løfte fra løftegiver, handler det i første omgang om at vurdere, hvorvidt løftemodtager (forhandleren) var i god eller ond tro om dette forhold. Eksempel

Motorcykelforhandler Køber (løftegiver) tilbyder (løftemodtager) at købe motorcyklen Tredjemand Den tidligere ejer, som har sat motorcyklen til salg hos forhandleren, truer køber med tæsk, hvis han ikke køber motorcyklen. På den baggrund afgiver køber løfte til løftemodtager om køb af motorcyklen. Fig. 3.12 Tredjemand får køber til at afgive et løfte om køb.

Men er løftemodtageren i god eller ond tro? Definition af god og ond tro

Erhvervsret 1-14.indd 76

God tro betyder, at løftemodtager (LM) ikke vidste og heller ikke burde vide, at løftet fra løftegiver (LG) var afgivet ved anvendelse af ulovlige midler. Ond tro handler om viden, og hvorvidt løftemodtager indså eller burde have indset, at løftet fra løftegiver var afgivet ved anvendelse af ulovlige midler. God eller ond tro har betydning i forhold til vurderingen af, om løftet fra løftegiver er ugyldigt, hvorved den indgåede aftale rammes af ugyldighed. Det er ikke muligt at lave en præcis afgrænsning af, hvornår der er tale om god og ond tro. Det beror på en konkret vurdering af den enkelte situation, og i en opgavebesvarelse bør opgaveløseren gøre opmærksom på problemstillingen, foretage en afvejning ud fra opgavens oplysninger og argumentere sig frem til den mest rimelige konklusion.

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 77

De enkelte ugyldighedsgrunde vil blive gennemgået nedenfor, og de inddeles i stærke og svage ugyldighedsgrunde. Ved de stærke ugyldighedsgrunde har vurderingen af løftemodtagers gode eller onde tro ingen betydning. Løftet fra løftegiver er ugyldigt, uanset om løftemodtager er i god eller ond tro om ugyldighedsgrunden. Det kan begrundes med, at de stærke ugyldighedsgrunde har en grovere karakter end de svage ugyldighedsgrunde. • Hvis LM er i ond tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig) • Hvis LM er i god tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig)

God og ond tro ved stærke ugyldighedsgrunde

Anderledes forholder det sig med de svage ugyldighedsgrunde. I vurderingen af om løftet fra løftegiver bliver ramt af en ugyldighedsgrund, og løftet og aftalen derved falder til jorden, har det her betydning om løftemodtager er i god tro eller i ond tro. • Hvis LM er i ond tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig) • Hvis LM er i god tro ¨ LG er bundet af løftet (aftalen fortsat bindende)

God og ond tro ved svage ugyldighedsgrunde

Oversigt over stærke og svage ugyldighedsgrunde Stærke ugyldighedsgrunde

Svage ugyldighedsgrunde

Falsk og forfalskning.

Simpel tvang, AFTL § 29.

Forvanskning, AFTL § 32, stk. 2.

Svig, AFTL § 30.

Voldelig tvang, AFTL § 28, stk. 1.

Udnyttelse, AFTL § 31.

Umyndighed, værgemål, fornuftsmangel, værgemålsloven.

Fejlskrift eller anden fejltagelse, AFTL § 32, stk. 1. I strid med almindelig hæderlighed, AFTL § 33.

Fig. 3.13 Oversigt over de stærke og svage ugyldighedsgrunde.

De stærke og svage ugyldighedsgrunde i fig. 3.13 gennemgås enkeltvis i det følgende.

2.1 De stærke ugyldighedsgrunde Ved de stærke ugyldighedsgrunde har vurderingen af løftemodtagers gode eller onde tro ingen betydning. Aftalen mellem parterne kan som udgangspunkt erklæres ugyldig og er ikke juridisk bindende, uanset hvad løftemodtager vidste eller burde vide. Falsk

En aftale kan erklæres ugyldig, hvis fx dokumentet er falsk, dvs. underskrevet af en anden end den angivne underskriver og uden hans samtykke.

Erhvervsret 1-14.indd 77

Falsk

05/07/13 11.07


78 · AFTALERET · KAPITEL 3

Eksempel

København 1. oktober 2010 Kautionserklæring Undertegnede, Ditte Dortmann, kautionerer herved som selvskyldnerkautionist for min søn Nikolaj Dortmann, for den til enhver tid værende gæld på kassekredit, dog max. 150.000 kr. i Bank XX, der etableres i forbindelse med Nikolaj Dortmanns opstart af virksomheden TipTop 84. Ditte Dortmann

En kautionserklæring er en aftale imellem kautionisten (Ditte) og skyldnerens kreditor, (Bank XX), hvor Ditte ved sin underskrift bekræfter over for banken, at hun vil garantere for indfrielse af Nikolajs kassekredit, hvis han som debitor ikke selv kan betale. Dokumentet ovenfor er falsk, fordi det ikke er underskrevet af den rigtige Ditte Dortmann, og i dette eksempel ej heller underskrevet med hendes viden eller samtykke. Nikolaj har skrevet under i Dittes navn, og der er ikke afgivet et gyldigt løfte fra den forpligtede. Løftegiveren Ditte Dortmann er ikke bundet af løftet om at kautionere, uanset om banken (løftemodtager) er i god tro. Banken kan ikke gøre kautionserklæringen gældende over for Ditte, herunder forlange at Ditte skal betale Nikolajs gæld. Der findes ingen aftaleretlig lovgivning som regulerer falsk og forfalskning. Falsk og forfalskning ses ofte i sammenhæng med den strafferetlige lovgivning. Forfalskning Forfalskning

Hvis et dokument er forfalsket, betyder det, at der er rettet eller ændret i dokumentets indhold uden samtykke fra rette vedkommende, fx ændret et beløb, en rente, datering eller lignende. Kautionsbeløbet på max. 150.000 kr. ændrede Nikolaj til 450.000 kr. efter Dittes underskrift. Hvis kautionisten Ditte har accepteret at kautionere for 150.000 kr. kan hun ikke være bundet for 450.000 kr. Erklæringen har fået et andet indhold end tilsigtet, og den ulovlige ændring kan ikke gøres gældende overfor Ditte, der fortsat kun er bundet af sin kaution på de 150.000 kr., uanset bankens (løftemodtagers) gode tro. Forvanskning

Forvanskning

Erhvervsret 1-14.indd 78

Forvanskning er reguleret i AFTL § 32, stk. 2, og handler om fejl og forvanskninger i beskeder, der sker under fremsendelse via telegraf eller med bud. Bestemmelsen er af ældre dato, men anvendes analogt på nyere tid fremsendelsesformer, hvor der kan ske fejl undervejs. Bestemmelsen handler om den situation, hvor den oprindelige erklæring eller det oprindelige budskab ændres ved en fejl begået af tredjemand, og erklæringen derved får et andet indhold, end den oprindelige afsender havde forestillet sig. En sådan erklæring er ikke gyldig, uanset om modtageren af erklæringen var i god eller ond tro. Den oprindelige afsender skal dog give meddelelse til modtageren om, at han ikke vil være bundet af indholdet i erklæringen, uden ugrundet ophold efter at

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 79

han opdager forvanskningen. Gør den oprindelige afsender ikke det, bliver han bundet af indholdet af den fejlagtige erklæring. Voldelig tvang

Aftaleloven opererer med to typer tvang. Voldelig tvang, som er beskrevet i AFTL § 28, er en stærk ugyldighedsgrund og simpel tvang i § 29, der er en svag ugyldighedsgrund. Hvis en viljeserklæring (et løfte) er fremkaldt ved personlig vold eller med trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, er viljeserklæringen (løftet) ikke bindende for løftegiver, jf. AFTL § 28, stk. 1. Bestemmelsen omfatter også tilfælde af mekanisk tvang, fx hvor en person fører den tvungnes hånd. Et løfte fremkaldt ved voldelig tvang er ikke bindende, idet den tvang, der anvendes for at opnå et løfte fra løftegiver, er ulovlig. Hvis det i stedet er en tredjemand, der anvender voldelig tvang for at fremtvinge et løfte fra løftegiver, og løftemodtager er i god tro, dvs. intet kender til den voldelige tvang, skal løftegiver uden ugrundet ophold give løftemodtager meddelelse om tvangen. Gør han ikke dette, er den tvungne løftegiver bundet af det afgivne løfte, jf. AFTL § 28, stk. 2.

Voldelig tvang

Tredjemand tvinger

Eksempel

Skandia Møbeldesign sender i september et tilbud til Mortens Møbelbiks med priser, der ligger langt under normalpriserne. ”Vi tilbyder at levere 30 lædersofaer af den kendte finske designer Ukoninen. Sofaerne leveres ultimo oktober til en pris, der ligger 40 % under sædvanlig salgspris”. Indehaveren Morten accepterede straks det fantastiske tilbud. Mortens Møbelbiks var i økonomiske vanskeligheder på grund af finanskrisen, så videresalg af Ukoninens sofaer kunne absolut redde forretningen. Mortens bror, Benny, kendte til broderens økonomiske vanskeligheder og havde ugen inden været en tur forbi Skandia Møbeldesign. Benny truede salgschefen med tæsk, hvis Skandia ikke gik 40 % ned i pris. Kan Skandia Møbeldesign komme ud af den aftale?

Løftet (tilbuddet) blev afgivet af salgschefen fra Skandia Møbeldesign, som følge af voldelig tvang, jf. AFTL § 28, stk. 1, og en aftale der er indgået på den baggrund kan erklæres ugyldig. Salgschefen skal dog give meddelelse til Morten om, at det gode tilbud er fremkaldt ved tvang, ellers vil salgschefen være bundet af aftalen, selvom han blev tvunget, jf. AFTL § 28, stk. 2. Meddelelse til Morten om tvangen skal ske uden ugrundet ophold efter tvangen er ophørt, og sker det ikke, er den tvungne bundet af løftet. Hvis salgschefen fra Skandia Møbeldesign forholder sig passiv, er Skandia altså bundet af tilbuddet og skal levere til 40 % under normal salgspris.

Erhvervsret 1-14.indd 79

“Give meddelelse”: Pligtmæssig reklamation

05/07/13 11.07


80 · AFTALERET · KAPITEL 3

Voldelig tvang udført af tredjemand

Skandia Møbeldesign Mortens Møbelbiks Løftegiver Løftemodtager

Benny Tredjemand Fig. 3.14 Benny tvinger Skandia Møbeldesign til at afgive et løfte (tilbud) til Mortens Møbelbiks.

Inhabilitet Habilitetsmangler

Ugyldighed kan også komme på tale ved indgåelse af aftaler, hvor der er habilitetsmangler, fx at løftegiver er under 18 år. Inhabilitet i denne sammenhæng betyder, at en person ikke kan råde over sin formue eller forpligte sig ved aftaler. Personlig inhabilitet og umyndighed reguleres af værgemålsloven (VML). Umyndige

Mindreårige

Selverhvervelsesreglen

Pengereglen

Indhentelse af værgens samtykke

Erhvervsret 1-14.indd 80

Mindreårige, dvs. personer under 18 år, er umyndige, og kan som hovedregel ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue, fx pantsætte eller sælge sine ting, købe på kredit, indgå arbejdsaftaler og lignende. Det er indehaverne af forældremyndigheden, der er værger for den mindreårige, og som handler på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender, jf. VML § 2. Uanset ovenstående gælder selverhvervelsesreglen for umyndige, hvilket betyder at den umyndige selv råder over, hvad de erhverver ved eget arbejde, efter de er fyldt 15 år, og hvad de har fået til fri rådighed som gave eller arv ved testamente, og hvad værgen har overladt dem, jf. VML § 42. Aftaler med mindreårige, der indgås i god tro erklæres ikke ugyldige hvis pengereglen er opfyldt, dvs. hvis: 1. Pengene fra den umyndige modtages kontant, dvs. til fuld betaling, og ikke som udbetaling ved et kreditkøb, og 2. Kontantbeløbets størrelse står i rimeligt forhold til, hvad der er sædvanligt i forhold til den umyndiges alder, og modtageren af pengene i øvrigt er i god tro om den umyndiges alder, værgens samtykke, selverhverv eller arv/gave til fri rådighed, fx konfirmationspenge. Hvis løftemodtageren står over for en mindreårig, og er i tvivl om ovennævnte betingelser for aftalens gyldighed er opfyldt, kan han sikre sig dette ved at betinge aftalen af, at den mindreåriges værge give sit samtykke til aftalen, jf. VML § 44. Hvis aftale indgås med en løftemodtager i god tro, og det senere viser sig, at betingelserne ikke var opfyldt, kan løftemodtageren først ophæve handlen, når værgen har haft en chance for at godkende aftalen på vegne af den mindreårige. Godkender værgen ikke handlen, kan løftemodtager ophæve aftalen med henvisning til ugyldighed.

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 81

Parterne skal ved ugyldighed og ophævelse af en aftale, hver især tilbagelevere det, de har modtaget, og er det ikke muligt, skal værdien af det modtagne erstattes, hvis det skønnes at være kommet den umyndige til nytte, fx varige genstande som en cykel, computer, kamera, tøj, jf. VML § 45. Kan cyklen ikke tilbageleveres fordi den i mellemtiden er blevet stjålet eller ødelagt i den umyndiges varetægt, skal den umyndige erstatte løftemodtager værdien/nytteværdien af cyklen. Erstatning kommer ikke på tale, hvis den umyndige har købt slik, spiritus, cigaretter eller andet. Her er der ikke tale om nytteværdi. Har den umyndige afgivet urigtige oplysninger for at opnå en aftale, fx oplyst falsk fødselsdato eller fremvist den 18-årige nabos sygesikringskort, skal den umyndige erstatte det tab, som aftalen har medført for løftemodtager. Herudover gælder de almindelige erstatningsregler, jf. VML § 45.

Nyttereglen og erstatning

Værgemål for voksne

Voksne, dvs. personer over 18 år, kan fratages deres retlige handleevne i forbindelse med værgemål, hvis de er ude af stand til at varetage deres økonomiske anliggender. Den retlige handleevne fratages, hvis det skønnes, at den voksne udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare, og der er en risiko for forringelse. Det samme kan også ske for at forhindre økonomisk udnyttelse, jf. VML § 6. Hvis voksne personer bliver sat under værgemål, er det typisk på grund af sindssygdom, svær demens eller anden form for alvorligt svækket helbred, fx psykisk udviklingshæmmet. Da disse personer betragtes som umyndige, kan de ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue. Der vælges eller beskikkes en værge, som kan handle på vegne af den umyndige. Afgørelse om fratagelse af handleevne skal tinglyses i personbogen, jf. VML § 6, stk. 3. Aftaler der indgås med voksne under værgemål er ugyldige og ikke bindende, jf. VML § 46. Var løftemodtager i god tro, skal de hver især tilbagelevere det modtagne, og i visse tilfælde bliver der tale om erstatning for det tab, aftalens ugyldighed har medført for løftemodtager.

Værgemål for voksne

2.2 De svage ugyldighedsgrunde Kendetegnende for de svage ugyldighedsgrunde, som gennemgås i det følgende, er, at det er en forudsætning for ugyldighed, at løftemodtager er i ond tro, dvs. han indså eller burde have indset, at løftet fra løftegiver var afgivet som følge af anvendelse af ulovlige midler. Når løftemodtager er i ond tro, er løftet fra løftegiver ugyldigt, og aftalen er ikke bindende. Hvis løftemodtager derimod er i god tro, dvs. han hverken kendte eller burde kende til, at løftet fra løftegiver var afgivet som følge af anvendelse af ulovlige midler, så er løftet fra løftegiver gyldigt, og dermed bindende for ham. Det gælder særligt hvor der er tale om en udefrakommende tredjemand, som “motiverer” løftegiver (LG) ved anvendelse af ulovlige midler, fx simpel tvang, til at afgive sit løfte overfor løftemodtager (LM). • Hvis LM er i ond tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig) • Hvis LM er i god tro ¨ LG er bundet af løftet (aftalen fortsat bindende)

Erhvervsret 1-14.indd 81

Ond tro

God tro

05/07/13 11.07


82 · AFTALERET · KAPITEL 3

Simpel tvang

Simpel tvang

Under de stærke ugyldighedsgrunde blev AFTL § 28 om voldelig tvang kort gennemgået. Ved voldelig tvang er der tale om løfter, der er fremkaldt ved personlig vold eller med trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold. Simpel tvang er defineret som anden tvang end voldelig tvang. Man taler om kompulsiv (psykisk) tvang, og det kan være handlinger som afpresning, trussel om boykot og skandalisering, der kan motivere løftegiver til at afgive et løfte, som løftegiver ellers ikke ville have afgivet. Eksempel

Simpel tvang

Skandia Møbeldesign Salgschef/Løftegiver

Mortens Møbelbiks Løftemodtager

Benny (tredjemand) truer salgschefen med at fortælle salgschefens kone, at salgschefen har en “dating-profil” på internettet. Han holder mund om opdagelsen, hvis salgschefen sender et tilbud til Mortens Møbelbiks med 40 % rabat. Fig. 3.15 Benny tvinger salgschefen fra Skandia Møbeldesign til at afgive et løfte (tilbud) til Mortens Møbelbiks.

Simpel tvang udøvet af tredjemand

Løfter, der er motiveret af simpel tvang, er ikke bindende for løftegiver, hvis løftemodtager selv har udøvet tvangen, eller hvis løftemodtager har indset eller burde have indset, at løftet fra løftegiver er fremkaldt ved simpel tvang fra tredjemands side, jf. AFTL § 29. Hvis Morten på den anden side ikke har kendskab til, at løftet er motiveret af tvang fra tredjemands side, er løftemodtager i god tro, og aftalen er gyldig og bindende. Svig

Svig

Erhvervsret 1-14.indd 82

Svig handler om de urigtige oplysninger og fortielser, jf. AFTL § 30, som fremsættes overfor en løftegiver, for at motivere denne til at afgive et løfte om fx køb af en motorcykel, uden at fortælle at kilometerstanden er ændret fra 90.000 km til 30.000 km. Der er tale om svig, hvis der bevidst fremsættes urigtige eller løgnagtige oplysninger, udtalelser mod bedre vidende, misinformation, eller der sker en bevidst fortielse af oplysninger, med det formål at få løftegiver til at afgive et løfte. Derudover skal misinformationen, løgnen eller fortielsen medvirke til, at løftegiver rent faktisk afgiver sit løfte, fx afgiver tilbud om køb af motorcyklen. Hvis disse betingelser er opfyldt, kan køber (løftegiver) træde tilbage fra handlen med henvisning til, at der foreligger en ugyldighedsgrund.

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 83

Svig Motorcykelforhandler Løftemodtager (LM) Tredjemand Den tidligere ejer sætter motorcyklen til salg (i kommission) hos forhandler

Køber Løftegiver (LG) tilbyder køb af motorcyklen

Fig. 3.16 De 3 parters indbyrdes forhold i forbindelse med aftaleindgåelsen.

Hvis løftemodtager kender til den manipulerede kilometertæller, og han tilbageholder den information for løftegiver, er forhandleren i ond tro, og køber er ikke bundet af aftalen. Aftalen er ugyldig. Anderledes vil udfaldet være, hvis forhandleren ikke er bekendt med den manipulerede kilometertæller, og derfor er i god tro, fx hvis det er tredjemand (den tidligere ejer), som har manipuleret med kilometertælleren uden at fortælle det til forhandleren, som nu sælger motorcyklen videre i god tro. Hvis løftemodtageren er i god tro, dvs. hverken vidste eller burde vide, at der var manipuleret med kilometertælleren, betyder det, at køber er bundet af aftalen med forhandleren. Aftalen mellem løftegiver og løftemodtager kan som udgangspunkt ikke erklæres ugyldig. I stedet er køber henvist til at gøre et krav gældende mod den tidligere motorcykelejer. • Hvis LM er i ond tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig) • Hvis LM er i god tro ¨ LG er bundet af løftet (aftalen fortsat bindende) Udnyttelse Hvis nogen har udnyttet en andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold for at opnå et løfte eller en ydelse, der står i åbenbart misforhold til, hvad der er sædvanligt, taler man om udnyttelse. Det samme gælder, hvis den udnyttede skal yde noget, som står i væsentligt misforhold til modydelsen. I retspraksis gælder, at der skal være tale om udnyttelse af grovere karakter, før ugyldighed efter § 31 kan komme på tale, og ofte ses det i kombination med andre ulovlige metoder, fx simpel tvang. Nedenstående lidt ældre dom illustrerer området for udnyttelse ganske godt. De 6 dommere i Højesteret var dog ikke helt enige, om det var simpel tvang efter § 29 eller udnyttelse efter § 31:

Erhvervsret 1-14.indd 83

Svig udøvet af tredjemand

Udnyttelse

05/07/13 11.07


84 · AFTALERET · KAPITEL 3

afg ø relse

U1952.1059H – Advokatens udnyttelse og ulovlige tvang I 1945 lavede to drenge sabotage på et feriehjem, som var ejet af en fagforening, og som den tyske besættelsesmagt ville beslaglægge. Drengenes mor, hvis mand var frihedskæmper og flygtet til Sverige, blev indkaldt til møde hos fagforeningens advokat og fagforeningens ledelse. Advokaten nævnte for moderen, at det ikke ville være heldigt, hvis tyskerne fandt ud af, at det var hendes drenge, der havde lavet sabotagen. Advokaten fik hende til at underskrive en erklæring om at betale en erstatning på 50.000 kr. til fagforeningen for ødelæggelserne og “tort og svie”, selvom hun ikke var juridisk forpligtet. I Højesteret fandt 6 dommere, at der var tale om simpel tvang, jf. AFTL § 29, og 3 dommere, at der var tale om udnyttelse, jf. AFTL § 31. Fagforeningen blev dømt til at betale de 50.000 kr. tilbage.

Udnyttelse udøvet af tredjemand

Fejl i indhold

Hvis løftegiver afgiver et løfte på baggrund af tredjemands udnyttelse, og løftemodtager er i god tro, dvs. hverken indså eller burde have indset, at løftet var fremsat på baggrund af udnyttelse, kan aftalen mellem den udnyttede løftegiver og løftemodtager som udgangspunkt ikke erklæres ugyldig Fejlskrift I henhold til AFTL § 32, stk. 1, er en løftegiver ikke bundet af et løfte, som ved fejlskrift eller på grund af anden fejltagelse fra løftegivers side, har fået et andet indhold end tilsigtet. Betingelsen for ugyldighed er dog, at løftemodtager indså eller burde indse, at der var tale om fejlskrift, eller at der forelå en fejltagelse fra løftegivers side. Er løftemodtager i ond tro, dvs. indså eller burde have indset, at der var tale om fejlskrift, er løftegiver naturligvis ikke bundet af sin fejl, jf. AFTL § 32, stk. 1. Er løftemodtageren derimod i god tro, er løftet bindende. Hvis ét hvidt højglanslakeret spisebord, normalt koster 19.000 kr. hos Skandia Møbeldesign, men der i seneste tilbud til løftemodtager står 1.900 kr., bør det give anledning til kraftige overvejelser hos løftemodtager, om den pris er korrekt, eller om der er tale om fejlskrift. Løftemodtager er i ond tro, hvis han insisterer på at ville købe til 1.900 kr., idet han burde have indset, at der var tale om en fejl. Anderledes tvivlsomt er det, hvis prisen i tilbuddet i stedet er 16.000 kr. Bør løftemodtager indse, at der er tale om fejlskrift i den situation? Hvor grænsen går for god og ond tro, beror altid på en konkret vurdering af situationen. En prisændring fra 19.000 kr. til 16.000 kr. er nok mere sandsynligt end prisændringen fra 19.000 kr. til 1.900 kr.

2.3 Urimelige aftaler Generalklausul

Erhvervsret 1-14.indd 84

Aftalelovens §§ 28-32 som er gennemgået oven for, regulerer helt særlige typetilfælde af ugyldighedsgrunde, mens AFTL § 33 og § 36 er såkaldte generalklausuler.

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 85

En generalklausul supplerer de ovenfor omtalte klassiske ugyldighedsgrunde, såsom, svig, ulovlig tvang, udnyttelse, umyndighed mv., og rammer aftaler, der kan tolkes som stridende mod almindelig hæderlighed, aftaler som må anses for urimelige eller i strid med redelig handlemåde. Det overlades oftest til domstolene at vurdere, hvad der er hæderligt og uhæderligt eller rimeligt og urimeligt, og afvejningen må naturligt ske i forhold til den enhver tid gældende moralopfattelse i det omkringliggende samfund. Løfter i strid med almindelig hæderlighed En aftale kan rammes af ugyldighed, hvis det ville stride mod almindelig hæderlighed at opretholde løftet eller aftalen.

Almindelig hæderlighed

afgørelse

U1990.168H – Den uhæderlige ejendomshandel Sælgeren havde over for køberen tilkendegivet, at han ikke ville sælge sin ejendom. Alligevel opsøgte køber få dage efter sælger uanmeldt på sælgers bopæl, ledsaget af to fremmede personer. De fik sælgerens underskrift på en slutseddel, der indeholdt individuelle, ikke ukomplicerede vilkår. Sælgeren var ordblind og var uden bistand. Køberen var bekendt med sælgers ordblindhed. Højesteret: Slutsedlen er ikke bindende for sælger, da det ville stride mod almindelig hæderlighed at gøre den gældende, jf. AFTL § 33.

I ovennævnte dom var løftemodtager klar over sælgers (løftegivers) ordblindhed, og at han ikke var i stand til at læse slutsedlen med de komplicerede vilkår. Det var derfor uhæderligt at fastholde løftet, og aftalen var derfor ugyldig. Løftemodtager var i ond tro. Aftalelovens § 33 er også en svag ugyldighedsgrund. Betingelsen for aftalens ugyldighed er som ved de øvrige svage ugyldighedsgrunde, at løftemodtager skal være i ond tro. Urimelige aftaler Aftalelovens § 36 giver domstolene adgang til at ændre eller tilsidesætte en aftale helt eller delvis, hvis det ville være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. I bedømmelsen af om en aftale er urimelig, skal der i henhold til AFTL § 36, stk. 2, foretages en helhedsvurdering af: 1. Forholdene ved aftalens indgåelse, 2. Aftalens indhold og 3. Senere indtrufne omstændigheder

Urimelige aftaler ændres eller tilsidesættes

Aftalelovens § 36 bruges ofte ved vurdering af erhvervsdrivendes standardkontrakter og standardvilkår. Særligt hvor styrkeforholdet mellem 2 aftaleparter er forskelligt, søger AFTL § 36 at beskytte den svagere part imod modpartens overlegenhed, fx beskyttelse af en forbruger i forhold til en professionel erhvervsdrivende. Herudover kommer AFTL § 36 i spil som supplement i tilfælde, hvor de andre

Erhvervsret 1-14.indd 85

05/07/13 11.07


86 · AFTALERET · KAPITEL 3

ugyldighedsgrunde ikke dækker situationen præcist nok. Reglen favner bredt, og kaldes derfor også for aftalelovens generalklausul. Som under AFTL § 33 er det også i § 36 domstolene, der hen over tid og i tråd med samfundets udvikling, udfylder reglen gennem fortolkning og anvendelse i konkrete tvister. Bestemmelsen kan ikke rubriceres som hverken svag eller stærk ugyldighedsgrund, da reglen anvendes på en anden måde end de traditionelle ugyldighedsregler. afg ø relse

U2004.2400H – Nedsættelse af konventionalbøder A leverede elementer til indeklimaanlæg, som B producerede og forhandlede. A og B indgik to aftaler om As betaling af konventionalbøder i anledning af forsinkelse med levering. Aftale 1 angik en leverance til en samlet kontraktsum på 161.625 SEK, hvor der allerede var indtrådt forsinkelse. Her blev konventionalboden aftalt til 11.500 SEK pr. dag som leverancen var forsinket, hvilket førte til et samlet bodsbeløb på 721.280 SEK. I aftale 2 var den samlede kontraktsum 257.929 SEK, og A skulle i tilfælde af forsinkelse betale en konventionalbod på 50.000 SEK pr. dag. Denne leverance blev også forsinket, og forsinkelsen førte til et samlet bodsbeløb på 1.434.000 SEK. Højesteret fandt, at de aftalte konventionalbøder pr. dag og de samlede bodsbeløb stod i markant misforhold til kontraktsummerne. Begge aftaler blev tilsidesat i henhold til AFTL § 36, og Højesteret nedsatte det samlede bodsbeløb til 100.000 SEK.

2.4 Bristende forudsætninger

Forudsætningslæren

Erhvervsret 1-14.indd 86

Aftalelovens regler om ugyldighed er ikke udtømmende. En aftale kan blive ramt af ugyldighed, selvom forholdet ikke er omfattet af de klassiske ugyldighedsgrunde, som er opregnet i aftalelovens afsnit III. I retspraksis har der udviklet sig yderligere en ugyldighedsgrund, som kaldes forudsætningslæren, der ikke er lovreguleret. Et løfte afgives på baggrund af nogle forudsætninger om eksisterende eller fremtidige forhold. Forudsætningerne for aftalens indgåelse er ikke udtrykt klart, og er heller ikke blevet diskuteret mellem aftaleparterne som en betingelse for aftalen, men det har været en forudsætning for løftegivers afgivelse af løftet. Hvis forudsætningen så ikke holder, taler man om en bristende, svigtende eller urigtig forudsætning, der i visse tilfælde kan medføre, at en aftale ophæves.

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 87

afgørelse

U1970.666V – Den bekostelige fjernevarmeinstallation Et fjernvarmeværk havde besigtiget og opmålt As ejendom, og A modtog tilbud om installation af fjernvarme. Der blev indgået en 25-årig kontrakt på levering af fjernvarme, og fjernvarmen blev tilsluttet ejendommens centralvarmeanlæg. A var ikke tilfreds med fjernvarmen, og henvendte sig flere gange til fjernvarmeværket for at få det løst. Da problemerne ikke blev løst, lukkede A selv for ledningen og ophævede kontrakten. Fjernvarmeværket var ikke enig i ophævelsen. I forbindelse med syn og skøn under retssagen, blev det konstateret, at As radiatorsystem var uegnet til fjernvarme og ikke på økonomisk forsvarlig måde kunne anvendes til fjernvarme uden en bekostelig ændring, som ville medføre betydelige gener i henseende til husets anvendelsesmuligheder og møblering samt medføre æstetiske problemer. Vestre Landsret fandt, at A var berettiget til at ophæve kontrakten med fjernvarmeværket. A måtte kunne stole på, at tilbuddet var nogenlunde holdbart, og at fjernvarmeværket måtte antages at have haft mulighed for at bedømme anlæggets anvendelighed til fjernvarme.

Hvis en aftale skal tilsidesættes på grund af bristede forudsætninger, skal følgende tre betingelser være opfyldt: 1. Forudsætningen skal have været væsentlig for løftegiver, dvs. at løftegiver ikke ville have afgivet sit løfte, hvis han havde vidst, at forholdene var anderledes eller udviklede sig anderledes end han troede. 2. Forudsætningen skal være kendt for løftemodtager, dvs. løftemodtager vidste godt, at løftgiver indgik aftalen på visse forudsætninger, og at disse var væsentlige for løftegiver. 3. Forudsætningen skal være relevant, hvilket betyder, at det skal være rimeligt efter forholdene, at pålægge løftemodtager risikoen og byrden for at forudsætningen svigter. I ovennævnte sag mellem A og fjernvarmeværket indgik forudsætningslærens betragtninger, og alle 3 betingelser var opfyldt, hvorfor A fandtes at være berettiget til at hæve aftalen med fjernvarmeværket. Det er forbundet med risiko at indgå aftaler på baggrund af forudsætninger, der ikke er udtrykt klart. I mange sager om ophævelse af aftaler, vil en løftegiver ikke kunne få medhold med henvisning til forudsætningslæren, fordi alle 3 betingelser sjældent er opfyldt. Begge parter er bedst tjent med, at en aftale indgås på baggrund af klare og præcise betingelser, der formuleres skriftligt.

2.5 Retsvirkning af ugyldig aftale At en aftale erklæres ugyldig betyder, at parterne ikke er forpligtet af de løfter, de har afgivet og aftalen ophæves. Hvis der allerede er sket en udveksling af ydelser (varer og penge), skal hver part tilbagelevere hvad de har modtaget. Sælger skal have sine varer tilbage, og

Erhvervsret 1-14.indd 87

Tilbagelevering af ydelser er sket

05/07/13 11.07


88 · AFTALERET · KAPITEL 3

Erstatning

samtidig returnere købesummen til køber. Løftegiver skal stilles, som om aftalen aldrig var indgået. Den part, som har handlet i tillid til en aftale, der senere viser sig at falde til jorden på grund af en ugyldighedsgrund, kan have lidt et økonomisk tab, og kan i den forbindelse forlange erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler. Eksempel

Kønig Møbler accepterer et tilbud fra Skandia Møbeldesign på køb af 5.000 stk. håndknyttede hængekøjer i stærk bast til levering 1. oktober 2010. Kønig Møbler betinger sig, at der ikke har været anvendt børnearbejde i forbindelse med produktionen i Asien. Salgschefen fra Skandia accepterer den betingede accept, og garanterer over for Kønig Møbler, at der ikke har været anvendt børnearbejde. I november sendes et TV-dokumentarprogram om børnearbejde. Skandia bliver hængt ud, og et kamera har fanget salgschefen i gang med at indgå aftaler med en møbelproducent i Asien, som er kendt af alle i møbelbranchen for at anvende børnearbejde. Kønig Møbler vil have aftalen ophævet og kræver erstatning for sit økonomiske tab i anledning af ophævelsen.

Negativ kontrakts­ interesse: Ugyldige aftaler

Salgschefen har handlet svigagtigt og i ond tro. Kønig Møbler er blevet misinformeret, og skal gøre ugyldigheden gældende, hvis de vil ud af aftalen. Kønig Møbler skal i økonomisk henseende stilles som om aftalen slet ikke var indgået, og skal have dækket sit økonomiske tab i den anledning. Man kan sige, at de i økonomisk henseende skal stilles, som før de indgik aftalen. Der skal søges mod “status quo.” I den juridiske begrebsverden kaldes denne form for erstatning for negativ kontraktsinteresse, og Kønig Møbler kan få dækket sine omkostninger, fx transportudgifter i forbindelse med modtagelse og returnering af de pågældende møbler, eventuelle udgifter til oplagring, udgifter til markedsføringsmateriale osv.

3. Aftalens omfang og fortolkning Hvad er aftalt?

Leveringsbetingelser og supplerende vilkår

Erhvervsret 1-14.indd 88

En skriftlig eller en mundtlig aftale har et kerneindhold, som fremgår af parternes mundtlige drøftelser eller af det skriftlige materiale, som parterne har udvekslet. Aftalen kan være suppleret af øvrige og supplerende vilkår, fx i form af sælgers almindelige forretnings- og leveringsbetingelser. Hvis der i forbindelse med tilbud eller ordrebekræftelse henvises til sælgers leveringsbetingelser, skal de vedlægges som bilag til aftalen, hvis sælger ønsker, at leveringsbetingelserne skal være en del af aftalegrundlaget. Særlige eller supplerende vilkår, som skal indgå som en del af aftalegrundlaget, skal være præsenteret for køber inden aftalen er indgået. Køber skal nemlig

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 89

have lejlighed til at protestere eller forhandle med sælger om vilkårene, inden aftalen er endelig, fx vilkår om ejendomsforbehold vedrørende det solgte, ansvarsfraskrivelse, betalingsbetingelser, reklamationsfrister mv. Vilkår, som først bliver introduceret i fx en faktura, efter at aftalen er indgået, kan ikke anses for vedtaget. Vedtagelse kræver nemlig gensidighed, og præsentation af et nyt vilkår i forbindelse med en faktura, er en ensidig erklæring fra sælger side. Køber har ikke haft mulighed for at tage stilling til vilkåret, inden aftalen blev indgået, hvorfor et sådant vilkår ikke er aftalt. Er der tale om usædvanlige vilkår bør de fremhæves i aftalen, hvis de skal anses som vedtaget. Virksomheder som forsøger at gemme de usædvanlige vilkår blandt “de små bogstaver,” på bagsiden af en aftale, risikerer i en konfliktsituation, at domstolene tilsidesætter vilkårene som urimelige, eller at vilkårene er gemt så godt, at de ikke kan anses for vedtaget. Det ses, at brancheorganisationer og virksomheder udarbejder standardkontrakter, der er enslydende, fortrykte formularer, som bruges i mange aftalesituationer med tilføjelse af eventuelle individuelle vilkår, fx forsikringspolicer, ejendomsmæglerens formidlingsaftale, salgsaftale på biler mv. Hvis der er tale om en forbrugeraftale, dvs. en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, med en forbruger som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, nyder forbrugerne ofte en særlig beskyttelse, hvis der opstår tvivl om forståelsen af aftalens indhold. Styrkeforholdet imellem de to aftaleparter er ikke ligeværdigt, og disse standardaftaler får ind imellem en hård medfart af domstolene, der i nogle tilfælde har tilsidesat standardvilkår med henvisning til AFTL § 36. I øvrigt kræves det af en erhvervsdrivende, som indgår en skriftlig aftale med en forbruger, at aftalen er udarbejdet på en klar og forståelig måde, jf. AFTL § 38b, stk. 2. Fortolkning af aftaler I forbindelse med indgåelse af kontrakter er det tilrådeligt at formulere sig meget præcist, for derved at undgå fortolkningstvivl. Hvis Skandia Møbeldesign skal levere 10 stk. sorte lædersofaer til Kønig Møbler, og de bliver uenige om betydningen af ordet “lædersofa”, vil forskellige fortolkningsdata kunne inddrages i diskussionen: • Hvad blev drøftet forud for aftaleindgåelsen: Læder-look, kunstlæder, okselæder? • Hvordan forstås ordet “lædersofa” af andre inden for branchen? • Er der i parternes samhandel tidligere leveret lædersofaer og hvilken type var det? • Er der vejledninger eller normer i lovgivningen eller i branchen, der fastlægger krav til kvaliteten af en lædersofa?

Usædvanlige vilkår

Standardkontrakter

Forbrugeraftale

Fastlægge indholdet i et udsagn

Hvis der i en kontrakt opstår tvivl om forståelsen af en formulering, kan der blive brug for nogle fortolkningsprincipper. Domstolene anvender blandt andet følgende fortolkningsprincipper i sager, hvor der er tvivl og manglende klarhed om aftalens indhold:

Erhvervsret 1-14.indd 89

05/07/13 11.07


90 · AFTALERET · KAPITEL 3

Fortolkningsprincip Koncipistreglen

Dette fortolkningsprincip kaldes også for “uklarhedsreglen” og betyder, at den part som har konciperet (skrevet) kontrakten må bære risikoen for tvetydighed. Er der en uklarhed i kontrakten, tolkes aftalen til skade eller ugunst for koncipisten og dermed mindst tyngende for den anden part, som ikke har haft indflydelse på aftalens formulering. Uklarhedsreglen er særlig relevant ved fortolkning af standardaftaler, der er udarbejdet af en “stærk” part.

Minimumsreglen

Hvis der er tvivl om, hvad løftegiveren har forpligtet sig til i aftalen, vælges den forståelse af aftalen, som er mest gunstig for løftegiveren. Hvis der fx er tvivl, om der er aftalt simpel kaution eller selvskyldnerkaution, vælges simpel kaution, der er mest gunstig for forbrugeren. Særligt hvad angår forbrugeraftaler, har minimumsreglen fundet en plads i AFTL § 38b. Bestemmelsen beskytter forbrugeren i de tilfælde, hvor et tyngende aftalevilkår ikke har været til forhandling med en erhvervsdrivende aftalepart. En sådan aftale skal tolkes på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren.

Prioritetsreglen

Ved fortolkning efter prioritetsreglen går et specielt vilkår forud for et generelt vilkår. Man kan også kalde det en fortolkning efter et “lex specialis-princip”, hvor en speciel og udspecificeret bestemmelse vejer tungere end en generel formuleret bestemmelse.

Gyldighedsreglen

Hvis man står overfor et valg, om aftalen er gyldig og kan gennemføres, eller ugyldig og må bortfalde, er gyldighedsreglen et fortolkningsprincip, hvor aftalen tolkes med henblik på at opnå en gyldig aftale, som vil kunne gennemføres.

Rimelighedsreglen

Efter rimelighedsreglen fortolker man ud fra hensigtsmæs­ sigheds- og rimelighedsbetragtninger. Ved tvivl om forståelsen af en aftale, tolkes aftalen i overensstemmelse med, hvad der er rimeligt.

Fig. 3.17 Oversigt over fortolkningsprincipper.

Udfyldning Fortolkning contra udfyldning

Erhvervsret 1-14.indd 90

Fortolkningsprincipperne ovenfor handler om forståelsen af en kontrakt på det sproglige plan. Hertil kommer, at der kan blive behov for udfyldning i de tilfælde, hvor aftalen er mangelfuld fordi den ikke har reguleret eller taget højde for en situation, som opstår. Hvis Skandia Møbeldesign ikke leverer møblerne til tiden, og der ikke i kontrakten med Kønig Møbler er taget udtrykkeligt stilling til, hvordan parterne skal forholde sig ved sælgers forsinkelse med levering, vil udfyldning ske med købelovens deklaratoriske regler om forsinkelse. Udover lovgivning kan der også ske udfyldning med regler, der er gældende inden for en branche, såkaldte handelssædvaner og branchekutymer.

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 91

4. International aftaleindgåelse Den internationale købelov CISG (Convention of International Sales of Goods act) er deklaratorisk og gælder i handelskøb for aftaler om løsørekøb mellem parter, som har deres forretningssteder i forskellige stater der har ratificeret CISG, eller hvor internationale privatretlige regler peger på anvendelse af CISG, jf. art. 1. Se også kap. 2 om international privat- og procesret og kap. 8 om internationale køb. Der findes ikke nogen egentlig international aftalelov, men CISG indeholder et afsnit om international aftaleindgåelse, jf. artikel 14 – 24. Hvis der er tale om et internationalt køb, og der opstår en aftaleretlig konflikt, er det vigtigt at holde sig for øje, at der på nogle områder er forskelle på dansk og international aftaleindgåelse. I fig. 3.18 på næste side er vist forskellen mellem aftaleindgåelse efter aftaleloven og aftaleindgåelse efter CISG. Tilbudsgiver er forkortet “TG” og tilbudsmodtager “TM” i skemaet.

CISG: Handelskøb + løsørekøb

Emne

Dansk aftalelov §§ 2-9 om aftaleindgåelse

CISG II art. 14-24 om aftaleindgåelse

Tilbud bindende

Et tilbud er bindende for TG, når det er kommet til kundskab, jf. §§ 1 og 7.

Et tilbud er bindende for TG, allerede når det er kommet frem, jf. art. 15, stk. 1.

Tilbagekaldelse af tilbud

TG kan tilbagekalde sit tilbud, når tilbagekaldelsen kommer frem før eller senest samtidig med at tilbud kommer til kundskab (TM læser tilbud), jf. § 7.

NB! CISG sondrer mellem genkaldelige og uigenkaldelige tilbud. Ved genkaldelige tilbud kan TG frit tilbagekalde sit tilbud, indtil TM har afsendt accept, jf. art. 16 Uigenkaldelige tilbud, se neden for.

Tilbagekaldelse af tilbud med acceptfrist

Som ovenfor.

CISG kalder tilbud med acceptfrist for uigenkaldelige tilbud, og tilbagekaldelse ved denne type tilbud skal komme frem senest samtidig med, at tilbud kommer frem, jf. art. 15, stk. 2.

Afslag på tilbud

Afslag på et tilbud får virkning, når afslaget er kommet til kundskab.

Afslag på et tilbud får virkning, når afslaget er kommet frem til TG, jf. art. 17.

Aftale indgåelse / bindende

Aftale er indgået, når accept er kommet til kundskab, jf. § 1.

Aftale er indgået, når accept er kommet frem til TG, jf. art. 18.

Tilbagekaldelse af accept

TG kan tilbagekalde sin accept, når til­ bagekaldelsen kommer frem før eller ­senest samtidig med, at accepten kommer til kundskab (TM læser accept), jf. § 7.

Tilbagekaldelse af en accept skal komme frem til TG senest samtidig med accepten, jf. art. 22.

Rettidig accept

Accepten skal være kommet frem inden fristens udløb, jf. § 2. Hvis ingen frist: Den “legale acceptfrist”, jf. § 3 (fremsendelsestid + rimelig betænkningstid + tilbagesendelsestid).

Accepten skal komme frem til TG inden fristens udløb. Hvis ingen frist, da inden rimelig tid, jf. art. 20.

Fortsættes næste side

Erhvervsret 1-14.indd 91

05/07/13 11.07


92 · AFTALERET · KAPITEL 3

Emne

Dansk aftalelov §§ 2-9 om aftaleindgåelse

CISG II art. 14-24 om aftaleindgåelse

Forsinket accept

Kommer accept for sent frem, anses det for et nyt tilbud, medmindre TG burde have indset, at TM troede accept var rettidig, fx datering på brevet. Her skal TG reagere/give meddelelse til TM, hvis TG ikke vil være bundet af tilbud, jf. § 4.

For sen accept er alligevel gyldig, hvis TG giver meddelelse til TM herom. Skyldes forsinkelsen omstændigheder omkring befordringen/postgangen, skal TG give meddelelse til TM, hvis TG ikke vil være bundet, jf. art. 21.

Uoverensstemmende accept

Accept som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbehold betragtes som et afslag og et nyt tilbud/modbud fra TM, jf. § 6.

Accept som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbehold, betragtes som et afslag og et nyt tilbud/modbud fra TM. MEN uvæsentlige ændringer har ingen betydning – aftalen er afsluttet og bindende med de “uvæsentlige” ændringer, medmindre TG gør indsigelser/protesterer, jf. art. 19.

Fig. 3.18 Forskellen mellem aftaleindgåelse efter aftaleloven og CISG.

Nabolandsforbehold: De nordiske lande

Det bemærkes i øvrigt, at CISG ikke er gældende i nordiske køb, dvs. når parterne har forretningssted i Norden (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige). CISG artikel 94 giver nemlig adgang til at udnytte et såkaldt nabolandsforbehold. Hvis to eller flere stater har samme eller nært beslægtede regler på et område, som er reguleret af CISG, kan disse stater vælge at afgive en erklæring om, at CISG eller bestemte dele af CISG ikke skal gælde i de pågældende staters samhandelsforhold. De nordiske lande har lovgivning om køb og aftaleindgåelse, som på mange punkter er éns, og landene har derfor afgivet en sådan erklæring. CISG gælder derfor ikke, når de nordiske lande handler med hinanden.

5. Vigtigste hovedregler og principper Aftaleindgåelse: • Et tilbud bliver bindende for tilbudsgiver, når tilbudsmodtager har fået kendskab til tilbuddets indhold (kundskabsøjeblikket), jf. AFTL §§ 1 og 7. • Når tilbuddet er kommet til kundskab hos tilbudsmodtager, er tilbudsgiver bundet af tilbuddet helt frem til det tidspunkt, hvor acceptfristen udløber, AFTL §§ 1, 2 og 7. • Tilbud der fremsættes mundtligt uden acceptfrist, skal accepteres straks, ellers er tilbuddet bortfaldet, jf. AFTL § 3, stk. 2. • En accept bliver bindende for tilbudsmodtager, når tilbudsgiver har fået kendskab til acceptens indhold (kundskabsøjeblikket), jf. AFTL § 1. • En accept bliver bindende for tilbudsgiver, allerede når accepten kommer frem til ham, jf. AFTL §§ 1 og 7. • Et tilbud eller en accept kan tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen er kommet frem inden eller senest samtidig med, at det oprindelige tilbud eller accept er kommet til kundskab hos løftemodtageren, jf. AFTL § 7.

Erhvervsret 1-14.indd 92

05/07/13 11.07


KAPITEL 3 · AFTALERET · 93

• I et tilbud uden acceptfrist gælder den legale acceptfrist (fremsendelsestid + rimelig betænkningstid + tilbagesendelsestid), jf. AFTL § 3. • En forsinket accept er ikke bindende for tilbudsgiver, men anses som et nyt tilbud, jf. AFTL § 4, stk. 1, medmindre tilbudsgiver må indse, at tilbudsmodtager går ud fra, at accepten er kommet frem rettidigt. Tilbudsgiver skal i sidstnævnte situation give meddelelse, hvis han ikke vil være bundet, jf. AFTL § 4, stk. 2. • Re integra-reglen: En forsinket tilbagekaldelse, kan i nogle særlige tilfælde alligevel få virkning, jf. AFTL § 39. • En uoverensstemmende accept er ikke bindende for tilbudsgiver, men anses som afslag i forbindelse med et nyt tilbud, jf. AFTL § 6, stk. 1, medmindre tilbudsgiver må indse, at tilbudsmodtager går ud fra, at accepten var i overensstemmelse med tilbuddet. Tilbudsgiver skal i sidstnævnte situation give meddelelse, hvis han ikke vil være bundet af den uoverensstemmende accept, jf. AFTL § 6, stk. 2. • Når et afslag er kommet til kundskab, er tilbuddet bortfaldet, og sælger kan frit sælge til anden side, jf. AFTL § 5. Aftalers ugyldighed: • Et løfte er ugyldigt, hvis løftemodtager har anvendt ulovlige midler for at fremkalde et løfte fra løftegiver. • Ved de stærke ugyldighedsgrunde har vurdering af god og ond tro som udgangspunkt ingen betydning, idet løftet fra løftegiver er ugyldigt og aftalen derfor ikke bindende uanset, om løftemodtager var i god tro eller ond tro om løftegivers baggrund for at afgive løftet. • Ved de svage ugyldighedsgrunde har det betydning, om løftemodtager er i god eller ond tro om løftegivers baggrund for at afgive løftet. Hvis løftemodtager er i god tro, er løftegiver bundet af løftet, og aftalen er bindende. Hvis løftemodtager er i ond tro, er løftet ugyldigt, og aftalen er ikke bindende. Retsvirkning af ugyldighed: • Negativ kontraktsinteresse: Erstatningskrav, hvor man i økonomisk henseende stilles, som om aftalen slet ikke var indgået.

Erhvervsret 1-14.indd 93

05/07/13 11.07


Erhvervsret 1-14.indd 94

05/07/13 11.07


4

fuldmagt og mellemmænd

I kapitel 3 behandlede vi de gensidigt bebyrdende aftaler, indgået direkte mellem to parter, og særligt spørgsmålet om, hvornår en aftale er bindende og problemstillingerne omkring aftalers ugyldighed. Dette kapitel handler om de aftaler, der indgås mellem to parter ved hjælp af en mellemmand eller en såkaldt fuldmægtig. I en nystartet enkeltmandsvirksomhed er ejeren involveret i alle daglige aftaler, der indgås på vegne af virksomheden. Efterhånden som virksomheden vokser, og der må ansættes medarbejdere, er det nødvendigt at udstyre de ansatte med fuldmagt til at indgå aftaler på vegne af virksomheden inden for nærmere fastsatte rammer. Den ansatte fungerer som repræsentant for virksomheden, og indgår aftaler med tredjemand på virksomhedens vegne. Begrebet “mellemmænd” spænder meget vidt, og i dette kapitel vil vi gennemgå de almindelige fuldmagtsforhold i henhold til aftaleloven, kommissionsloven og handelsagentloven.

Mellemmænd

I dette kapitel vil følgende blive gennemgået: • Fuldmagt • Fuldmagt med særlig tilværelse • Fuldmagt uden særlig tilværelse • Kommission • Handelsagenter

1. Fuldmagt Aftalelovens (AFTL) afsnit II, §§ 10 – 27 behandler reglerne om fuldmagtsforhold. Hvis du giver en anden fuldmagt til at handle på dine vegne, bliver du berettiget og forpligtet i henhold til den aftale, som din fuldmægtig indgår med tredjemand, jf. AFTL § 10, stk. 1. Hvis du beder din nabo bestille og købe pejsebrænde på dine vegne, handler din nabo (fuldmægtigen) i henhold til fuldmagt fra dig. Du (fuldmagtsgiver) hæfter således for den aftale, fuldmægtigen indgår i dit navn, og du er forpligtet til at opfylde aftalen, når den aftale, der indgås, ligger inden for fuldmagtens grænser.

Fuldmagt

Relationer i fuldmagtsforhold Fuldmagtsgiver

1

2 Tredjemand

Fuldmægtig

3

Fig. 4.1 Oversigt over relationerne i fuldmagtsforhold.

Erhvervsret 1-14.indd 95

05/07/13 11.07


96 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4

Aktørerne

Retshandler

Fuldmagtsforhold

Fig. 4.1 viser forholdet mellem de forskellige aktører i fuldmagtsforholdet og de indbyrdes relationer, som der vil blive taget udgangspunkt i, i det følgende: 1. Forholdet mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtig 2. Forholdet mellem fuldmagtsgiver og tredjemand 3. Forholdet mellem fuldmægtigen og tredjemand Alle tre forhold vil i det følgende blive behandlet i forskellige sammenhænge. I henhold til AFTL § 10, stk. 1 gives der fuldmagt til at foretage retshandler. En retshandel er et bredt begreb, der dækker over juridiske dispositioner og viljeserklæringer, herunder aftaleindgåelse i bred forstand, afgivelse af løfter og påbud. Fuldmagtsgiver udstyrer fuldmægtigen med en fuldmagt til at repræsentere sig i en retshandel over for tredjemand, fx en kunde. Fuldmægtigen optræder således på fuldmagtsgivers vegne, og indgår en salgsaftale med tredjemand i fuldmagtsgivers navn og for dennes regning. Det betyder samtidig, at de aftaler, som fuldmægtigen indgår på vegne af fuldmagtsgiver, som hovedregel bliver bindende for fuldmagtsgiver. Fuldmagtsgiver bliver således forpligtet og berettiget overfor tredjemand.

Aftaleindgåelse fuldmagtsforhold Fuldmagtsgiver

Fuldmagt

Tredjemand

Fuldmægtig

Aftale indgås

Fig. 4.2 Viser mellemmandens/fuldmægtigens placering i forhold til fuldmagtsgiver og tredjemand.

Tilbud, accept og ­ugyldighed

Bemyndigelse / beføjelse – intern

Erhvervsret 1-14.indd 96

I fig. 4.2 indgår fuldmægtigen en bindende aftale med tredjemand, der forpligter fuldmagtsgiver og tredjemand overfor hinanden. Aftalelovens almindelige regler om aftalers indgåelse (tilbud og accept) og ugyldighed er relevante i fuldmagtsforhold. I vurderingen af aftalen står fuldmægtigen som løftegiver og tredjemand som løftemodtager. Oftest opstår problemerne omkring aftalens ugyldighed, hvis fuldmægtigen overskrider sin fuldmagt, og i den forbindelse særligt spørgsmålet om fuldmagtsgiver så er bundet af den aftale fuldmægtigen har indgået med tredjemand på fuldmagtsgivers vegne. I den forbindelse er det vigtigt at kende til de juridiske begreber bemyndigelse og legitimation. 1. Den ene del af et fuldmagtforhold er den interne instruks mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtigen. Fuldmagtsgiver informerer fuldmægtigen om indholdet af fuldmagten. Det kaldes i juridisk terminologi for bemyndigelsen og i aftaleloven kaldes den interne instruks for beføjelsen. Omfanget og indholdet af bemyndigelsen er som udgangspunkt ikke kendt for omverdenen, men alene kendt mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtig.

05/07/13 11.07


KAPITEL 4 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · 97

2. Den anden del af et fuldmagtsforhold er den ydre fuldmagt, der er eller bliver kendt for omverdenen. I juridisk terminologi kaldes det for legitimation.

Inden for fuldmagtens grænser Legitimation (ydre forhold)

Legitimation – ekstern

Uden for fuldmagtens grænser

Bemyndigelse (indre forhold)

Fig. 4.3 Sondring mellem bemyndigelse og legitimation.

Når der skal foretages en juridisk vurdering af, om der er indgået en bindende aftale, og om den er gyldig, er det vigtigt først at få slået fast, hvad der er den indre bemyndigelse og den ydre legitimation i fuldmagtsforholdet. Herefter tages den juridiske diskussion, om fuldmægtigen har handlet inden for eller uden for fuldmagtens grænser. I den forbindelse er det vigtig at få slået fast, hvilken fuldmagtsform der er tale om. Man sondrer mellem to fuldmagtsformer, som vil blive gennemgået i det følgende: ­­ • Fuldmagt med særlig tilværelse • Fuldmagt uden særlig tilværelse

1.1 Fuldmagt med særlig tilværelse Kendetegnende for fuldmagt med særlig tilværelse er, at fuldmagten er kendt for omverdenen. Fuldmagten er synlig. En fuldmagt med særlig tilværelse stiftes eksempelvis ved, at fuldmagten udleveres eller meddeles til tredjemand direkte fra fuldmagtsgiver. Modsætningen hertil er en fuldmagt uden særlig tilværelse, der oftest gives mundtligt fra fuldmagtsgiver til fuldmægtig, og hvis indhold ikke er kendt eller synlig for tredjemand. Kendetegnende for denne type fuldmagt er også, at tredjemand får kendskab til fuldmagtens omfang og indhold fra fuldmægtigen og ikke fra fuldmagtsgiver. Fuldmagt uden særlig tilværelse vil blive gennemgået i afsnit 1.2. Følgende typer af fuldmagt med særlig tilværelse vil blive gennemgået nedenfor. Fuldmagtstype – fuldmagt med særlig tilværelse

Fuldmagten er kendt for omverdenen

Aftaleloven

Stillingsfuldmagt

§ 10, stk. 2

Speciel fuldmagt

§ 13

Offentlig bekendtgjort fuldmagt

§ 14, stk. 1

Skriftlig fuldmagt/forevisningsfuldmagt

§ 16, stk. 1

Fig. 4.4 Oversigt over de traditionelle fuldmagtstyper med særlig tilværelse.

Erhvervsret 1-14.indd 97

05/07/13 11.07


98 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4

Stillingsfuldmagt Handle inden for stillingens grænser

Når man er ansat, har man som fuldmægtig ret til at handle på fuldmagtsgivers (arbejdsgivers) vegne. Den type fuldmagt kaldes en stillingsfuldmagt, jf. AFTL § 10, stk. 2, og fuldmægtigen er i kraft af sin stilling i besiddelse af en fuldmagt til at handle inden for stillingens grænser. En butiksekspedient i et byggemarked, der handler inden for stillingens grænser, har i forhold til omverdenen som minimum ret til at sælge varerne i butikken, men har sjældent ret til at indkøbe nyt alarmsystem, sælge kasseapparatet eller udarbejde markedsføringsmateriale. Man kan sige, at stillingsfuldmagtens omfang udadtil er bestemt af, hvad der er sædvanligt i den pågældende stilling, og hvad der er sædvanlig kutyme i den branche ekspedienten er ansat i. Eksempel

Du er ansat som indkøber i et Byggemarked X, hvor du indkøber varer med henblik på videresalg. I perioden 15. november til 22. december skal der sælges juletræer på parkeringspladsen foran indgangen. På et morgenmøde beder chefen (fuldmagtsgiver) dig (fuldmægtig) kontakte et antal juletræsleverandører (tredjemand) med henblik på indkøb af 500 træer i størrelsen 150 til 180 cm. Træerne må ikke koste mere end 60 kr. pr. stk. + levering. Denne instruks er den interne bemyndigelse og er ikke kendt for omverdenen. Bemyndigelsen ligger imellem A og B (se illustrationen neden for). Når du ringer til juletræsleverandøren og præsenterer dig som indkøber fra Byggemarked X, signalerer du over for tredjemand, at du har fuldmagt til at indgå en aftale på vegne af virksomheden (legitimation). Legitimationen ligger mellem B og C (se illustrationen neden for) I din stilling som indkøber viser du over for omverdenen og tredjemand, at du kan indgå sædvanlige indkøbsaftaler inden for dit område og på vegne af den virksomhed du arbejder for. Dette signaleres blandt andet via din stillingsbetegnelse, den måde du præsenterer dig på, dit visitkort, navneskilt m.v.

Bemyndigelse og legitimation

På baggrund af ovenstående eksempel, kan forholdet mellem bemyndigelse og legitimation, illustreres på følgende måde: A til C: Stillingsfuldmagt – købe varer med henblik på videresalg i byggemarked X A B C Uden for fuldmagtens grænser A B A til B: intern bemyndigelse Køb juletræer max. 60 kr. Fig. 4.5 En indkøbers stillingsfuldmagt på baggrund af beskrevet eksempel.

Fuldmægtig overskrider fuldmagtens grænser

Erhvervsret 1-14.indd 98

Men hvad er retsvirkningen, hvis fuldmægtig handler uden for fuldmagtens grænser?

05/07/13 11.07


KAPITEL 4 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · 99

Fuldmægtigen kan handle i strid med den interne instruks (bemyndigelse) fra chefen om køb af juletræer til max 60 kr. pr. stk. og i stedet købe til 90 kr. pr. stk., eller der kan være tale om, at fuldmægtigen handler uden for de grænser, der er sædvanlige for den pågældende stilling. Det ligger fx uden for stillingsfuldmagtens grænser for en indkøber, at nedtage og sælge butikkens alarmsystem. I henhold til AFTL § 11, stk. 1, er fuldmagtsgiver bundet af de aftaler fuldmægtigen indgår i strid med fuldmagtsgivers instruks, hvis tredjemand var i god tro. Hvis man efter en konkret vurdering finder frem til, at tredjemand indså eller burde have indset (ond tro), at fuldmægtigen handlede i strid med fuldmagtsgivers forskrifter, er fuldmagtsgiver ikke bundet af aftalen. Fuldmagtsgiver er aldrig bundet af aftaler indgået uden for fuldmagtens grænser, uanset om tredjemand var i god eller ond tro. Det ligger uden for stillingsfuldmagtens sædvanlige grænser som indkøber at sælge butikkens alarmsystem, og en almindelig, god, omhyggelig og fornuftig kunde burde forstå og indse, at en sådan handling ligger uden for stillingens grænser som indkøber. Tredjemand kan derfor ikke være i god tro i en sådan aftale, og fuldmagtsgiver er derfor ikke bundet af aftalen. Fuldmagtsgiver kan naturligvis give indkøberen en udvidet bemyndigelse, dvs. give ham en instruks, som udvider fuldmagtens grænser, ved rent faktisk at bede ham om at sælge alarmsystemet.

Tredjemand i god eller ond tro?

Udvidet bemyndigelse

afgørelse

U2009.665 H – Vicedirektøren der købte et vagtselskab A var ansat som vicedirektør i Dansikring A/S, og daglig leder af vagtsektionen. Vicedirektøren indgik nogle aftaler på vegne af Dansikring A/S, blandt andet: • En rammeaftale om Dansikrings køb af vagtaktiviteter fra Medic Consult A/S. • Rammeaftalen indeholdt tillige en bonusaftale til en bestemt sælger. • Bonusaftalen med sælgeren fremgik af en ansættelsesaftale mellem Dansikring A/S og sælgeren. Ansættelsesaftalen blev alene underskrevet af vicedirektøren i Dansikring og sælgeren. Hverken rammeaftalen eller ansættelsesaftalen var underskrevet i overensstemmelse med tegningsreglerne for Dansikring A/S. Sagen drejede sig om, hvorvidt selskabet Dansikring A/S, som følge af fuldmagtsreglerne, var blevet bundet af de aftaler, som vicedirektøren havde indgået på selskabets vegne. Højesteret fandt, at vicedirektøren i kraft af sin stilling som vicedirektør i Dansikring A/S, ikke havde fuldmagt til at foretage opkøb af vagtvirksomheder, herunder bemyndigelse til på egen hånd at lade Dansikring A/S købe vagtaktiviteterne i Medic Consult A/S. Det var imidlertid godtgjort, at Dansikrings direktør havde udvist en passiv adfærd, som havde været egnet til at lade vicedirektøren fremstå som befuldmægtiget til på Dansikrings vegne, at indgå aftalerne. Sælgeren havde derfor haft føje til at anse vicedirektøren for befuldmægtiget til at indgå aftalen om bonus. Sælgeren var således i god tro om vicedirektørens fuldmagt, hvorfor sælgeren fik erstatning.

Hvis indehaveren af en stillingsfuldmagt påfører fuldmagtsgiver (arbejdsgiveren) et økonomisk tab, fordi fuldmægtigen har handlet simpelt uagtsomt, er fuldmægtigen ikke erstatningsansvarlig. Men hvis fuldmagtsgiver lider et økonomisk tab, som følge af at fuldmægtigen har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, kan det i sjældne tilfælde medføre, at fuldmægtigen skal betale erstatning til arbejdsgive-

Erhvervsret 1-14.indd 99

Erstatning

05/07/13 11.07


100 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4

Misligholdelse af ansættelsesaftale

Ophør af stillingsfuldmagt

ren, jf. erstatningsansvarsloven § 23, stk. 3, jf. stk. 1. Læs om uagtsomhed og forsæt i kapitel 6 om erstatningsret. Såfremt indehaveren af en stillingsfuldmagt misligholder sin ansættelsesaftale, hvilket er nærliggende når fuldmagten overskrides, risikerer fuldmægtig ved misligholdelse at blive opsagt fra sin stilling og i grove tilfælde at blive bortvist, jf. funktionærloven. En stillingsfuldmagt ophører og tilbagekaldes ved, at fuldmægtigen fjernes fra stillingen, jf. AFTL § 15, dvs. fuldmægtigen opsiges og i grove misligholdelsestilfælde bortvises. I en opsigelsessituation bør fuldmagtsgiver tage stilling til, hvorvidt fuldmægtigen i opsigelsesperioden fortsat skal kunne indgå retshandler på vegne af virksomheden. Arbejdsgiveren vil være bundet af de aftaler fuldmægtigen indgår i opsigelsesperioden med godtroende tredjemand. Tredjemand vil sjældent have kendskab til stillingsfuldmagtens ophør, og vil fortsat indgå aftaler med fuldmægtigen i god tro, så hvis tilbagekaldelsen skal have virkning over for en tredjemand i opsigelsesperioden, bør fuldmægtigen fjernes fysisk fra stillingen. I modsat fald får tilbagekaldelsen først egentlig virkning over for tredjemand på fratrædelsestidspunktet, dvs. fra den dag opsigelsesperioden udløber, og fuldmægtigen ikke længere er forpligtet til at møde på arbejde. Specialfuldmagt

Særskilt erklæring

Ophør

En specialfuldmagt, også kaldet en legitimationsfuldmagt, er en særskilt erklæring, som kommunikeres direkte fra fuldmagtsgiver til tredjemand, og kan være både mundtlig og skriftlig. Det særlige ved denne type fuldmagt er, at tredjemand får direkte besked fra fuldmagtsgiver om fuldmagtens indhold, og fuldmagten får virkning, når den kommer til tredjemands kundskab. Specialfuldmagten ophører som udgangspunkt på samme måde, som den blev stiftet, og tilbagekaldelsen får virkning allerede, når den er kommet frem, jf. AFTL § 13. Tilbagekaldelse af fuldmagten behøver således ikke at komme til kundskab hos tredjemand for at få virkning, da den ophører allerede, når tredjemand har modtaget en særlig erklæring om, at specialfuldmagten ikke længere skal være gældende. Offentligt bekendtgjort fuldmagt

Offentlig bekendtgørelse

Kurator

Prokura

Erhvervsret 1-14.indd 100

Denne fuldmagtstype med særlig tilværelse kaldes også for en bekendtgørelsesfuldmagt. Ved denne type fuldmagt oplyser fuldmagtsgiver om fuldmagten til almenheden og ofte i massemedier, fx i en avis, et tidsskrift, i Statstidende, i en cirkulæreskrivelse eller lignende, jf. AFTL § 14. I et konkursbo udnævnes en kurator, der får fuldmagt til at varetage boets interesser bedst muligt og til at sikre, at kreditorerne i boet behandles lige. Kurator får fuldmagt til at foretage alle nødvendige dispositioner, fx til at sælge alle boets aktiver bedst muligt, inddrive gæld på vegne af konkursboet og anlægge retssager. Kurators fuldmagt offentliggøres i Statstidende. Prokura er en fuldmagtstype, der gives i forretningsforhold, og som legitimerer fuldmægtigen (prokuristen) til at handle på en virksomheds vegne. Prokuristen kan forpligte og disponere i alle forhold vedrørende virksomhedens drift,

05/07/13 11.07


KAPITEL 4 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · 101

men må ikke sælge eller pantsætte fast ejendom tilhørende virksomheden uden udtrykkelig bemyndigelse, jf. lov om erhvervsdrivende virksomheder § 7. Prokura kan gives til flere personer, som så kan handle samlet, såkaldt kollektivprokura. I kapitalselskaber udstedes prokura af virksomhedens centrale ledelsesorgan, fx aktieselskabets bestyrelse, jf. selskabsloven § 135, stk. 5. Hvis prokuristen disponerer, indgår aftaler, forpligter virksomheden eller træffer beslutninger om forhold, som ligger uden for virksomhedens drift, er fuldmagtsgiver (virksomheden) bundet, hvis tredjemand er i god tro. Prokura kan ikke begrænses med virkning over for tredjemand, og prokuristen kan ikke overføre prokuraen til en anden. Ophør eller tilbagekaldelse af fuldmagten skal ske på samme måde, som fuldmagten blev stiftet, jf. AFTL § 14. Prokura kan til enhver tid tilbagekaldes. Fuldmagtsgiverens død medfører ikke prokuraens ophør.

Ophør

Skriftlig fuldmagt / forevisningsfuldmagt

Fuldmagten er et skriftligt dokument, som er beregnet til forevisning for tredjemand, jf. AFTL § 16. Det kan fx være en postpakke-fuldmagt:

Forevisningsfuldmagt

“Undertegnede, Ditte Dortmann, boende Villavej 1, 4000 Roskilde, giver hermed Gustav Petersen, cpr.nr. xxxxxx-xxxx fuldmagt til at afhente min postpakke på Jyllinge postkontor.”

En skriftlig fuldmagt ophører, når den tilbagegives til fuldmagtsgiver eller tilintetgøres, når fuldmagtsgiver forlanger det.

Ophør

1.2 Fuldmagt uden særlig tilværelse I modsætning til fuldmagt med særlig tilværelse, hvor fuldmagten er kendt for omverdenen, er kendetegnet for en fuldmagt uden særlig tilværelse, at den ikke er kendt eller synlig for omverdenen. En fuldmagt uden særlig tilværelse, gives ofte mundtligt fra fuldmagtsgiver til fuldmægtig, men kan også gives skriftligt. I juridisk terminologi taler man om § 18-fuldmagt eller fuldmagt uden særlig tilværelse, og ved denne type fuldmagt sondres der ikke mellem bemyndigelse og legitimation, da fuldmagtens omfang og bemyndigelse er sammenfaldende.

§ 18-fuldmagt

Eksempel

Torsdag aften er der vinsmagning hos den lokale vinhandler. Du kan ikke deltage, så du ringer til din ven Frank, der har samme gode smag i vin som dig. Du beder ham købe 6 til 12 flasker italiensk rødvin til max 100,00 kr. pr. flaske, hvis noget spændende skulle dukke op i løbet af aftenen. Regningen skal sendes til dig.

Hvis en fuldmægtig med en § 18-fuldmagt overskrider sin beføjelse, er retshandlen ikke bindende for fuldmagtsgiver, selvom tredjemand var i god tro, jf. AFTL § 11, stk. 2.

Erhvervsret 1-14.indd 101

05/07/13 11.07


102 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4

Ophør

I strid med dine forskrifter køber Frank en god fransk vin til 150,00 kr. pr. flaske, og da fuldmagten er overskredet, er du som fuldmagtsgiver ikke bundet af retshandlen, som din fuldmægtig har foretaget. Aftalen rammes af ugyldighed, og i henhold til aftaleloven er aftalen i denne situation ikke bindende. Du er hverken forpligtet til at aftage vinen eller betale regningen, selvom vinhandleren var i god tro og havde den opfattelse, at Frank handlede i overensstemmelse med dine forskrifter. Hvis vinhandleren lider et økonomisk tab i den anledning, risikerer Frank at skulle betale erstatning, jf. AFTL § 25 og nærmere neden for. Fuldmagt uden særlig tilværelse bringes til ophør, når en meddelelse fra fuldmagtsgiver om tilbagekaldelsen kommer frem til fuldmægtigen, jf. AFTL § 18. Hvis der er tale om en mundtlig tilbagekaldelse, er tilbagekaldelsen kommet frem, når fuldmægtigen hører den. En tilbagekaldelse behøver ikke at komme til kundskab for at få virkning. Det er nok, at den er kommet frem, hvilket kan være forbundet med risiko for en § 18-fuldmægtig, der går ud og handler på vegne af fuldmagtsgiver uden først at have læst sin post eller aflyttet sin telefonsvarer. Se nærmere om denne problemstilling i det følgende afsnit.

1.3 Forholdet mellem fuldmægtig og tredjemand Indestå for at have fornøden fuldmagt

Hovedregel: Erstatte tredjemands tab Undtagelser

I forholdet mellem fuldmægtigen og tredjemand, indestår fuldmægtigen for at have den fornødne fuldmagt til at handle på vegne af fuldmagtsgiver og inden for fuldmagtsgivers instruks, jf. AFTL § 25, stk. 1. På det tidspunkt hvor fuldmægtigen indgår en aftale med tredjemand, er fuldmægtigen garant for at: • Fuldmagten eksisterer • Fuldmagten ikke er tilbagekaldt og • Fuldmagten ikke er overskredet Hvis ovennævnte 3 betingelser ikke er opfyldt og tredjemand senere lider et økonomisk tab, som følge af, at aftalen ikke er bindende for fuldmagtsgiver, er det hovedreglen, at fuldmægtigen skal erstatte tredjemands tab. Aftalelovens § 25 om erstatning til tredjemand gælder både for fuldmagt med og uden særlig tilværelse. Der er dog visse undtagelser fra hovedreglen. Fuldmægtigen skal ikke betale erstatning til tredjemand, hvis tredjemand var i ond tro, dvs. vidste eller burde vide at fuldmægtigen ikke havde fornøden fuldmagt, jf. AFTL § 25, stk. 2. Der kan heller ikke blive tale om erstatning, hvis fuldmægtigen handlede i henhold til en fuldmagt, som var ugyldig eller uvirksom af grunde, som fuldmægtigen var uvidende om, og som tredjemand ikke kunne påregne, at fuldmægtigen kendte til på tidspunktet for aftalens indgåelse.

2. Kommission Kommission reguleres af kommissionsloven (KMSL), og lovens bestemmelser er med få undtagelser deklaratoriske, hvilket betyder at parterne kan aftale nogle andre retningslinjer for deres samarbejde end det, som er beskrevet i loven.

Erhvervsret 1-14.indd 102

05/07/13 11.07


KAPITEL 4 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · 103

Der findes flere typer af kommission, såsom indkøbskommission, handelskommission og salgskommission. Fælles for dem alle er, at kommissionæren er professionel handlende, som køber og sælger inden for sit erhverv, jf. KMSL § 4, stk. 2. I det følgende tages der udgangspunkt i handelskommission. En kommissionær defineres i loven som en, der har påtaget sig det hverv at sælge eller at købe varer, værdipapirer eller andet løsøre for en andens regning, men i eget navn. Den, for hvis regning salget eller købet skal ske, kaldes kommittent, jf. KMSL § 4, stk. 1.

Definition: Kommissionær og kommittent

Eksempel

En dansk producent af campingvogne, Happy-camping A/S, sælger sine campingvogne via forretningsforbindelser i Danmark, eksempelvis JYCA Campingcenter i Nordjylland. Forretningsforbindelserne har campingvognene i kommission, og de har i gennemsnit 5 forskellige typer campingvogne fra Happy-camping A/S i deres forretningsudstillinger. Der er indgået en kommissionsaftale mellem Happy-camping A/S (kommittenten) og hvert enkelt salgssted (kommissionær). Kommissionsaftalen regulerer det interne forhold mellem de to parter, Happy-camping A/S og JYCA Campingcenter. Happy-camping A/S ejer de vogne som kommissionæren har stående, men i forhold til kunderne står JYCA Campingcenter som sælger af campingvognene. Kunden, Bent Jensen, handler ikke direkte med kommittenten. Aftaler om køb indgås med kommissionæren og i kommissionærens navn, dvs. i købsaftalen vil JYCA Campingcenter stå som sælger og kunden, Bent Jensen (tredjemand), vil stå som køber.

Ovennævnte eksempel kan illustreres i følgende oversigt over kommissionsforhold: Kommissionsforhold KOMMISSIONSAFTALE

Kommittent (Hovedmanden) Happy-camping A/S

KØBSAFTALE

Kommissionær (Mellemmanden) JYCA Campingcenter

Tredjemand Kunde: Bent Jensen

Fig. 4.6 Oversigt over parternes indbyrdes forhold i kommission.

Kommissionsaftalen mellem kommittent og kommissionær er ikke kendt for omverdenen. Kommissionæren skal i forhold til kunderne (tredjemand) handle inden for den fuldmagt og de retningslinjer, der er udstukket fra kommittenten, og som ofte er beskrevet i kommissionsaftalen. Den aftale kommissionæren indgår med tredjemand (kunden), er som hovedregel bindende for kommittenten. Hvis en campingvogn sælges på nogle andre vilkår end dem kommittenten har forudsat i kommissionsaftalen, kan kommitten-

Erhvervsret 1-14.indd 103

Hovedregel: Bindende aftale

05/07/13 11.07


104 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4

Undtagelse: Tredjemand i ond tro

ten ikke få salget tilsidesat som ugyldigt over for tredjemand, medmindre tredjemand (kunden) var i ond tro.

2.1 Forholdet mellem kommittenten og kommissionæren Kommissionsloven er som nævnt deklaratorisk, og parterne kan derfor fravige lovens bogstav i en kommissionsaftale, dvs. de kan aftale noget andet, end det der står i loven. Hvis der i deres indbyrdes forhold opstår en problematik, som ikke er reguleret af deres kommissionsaftale, er kommissionsloven det første sted, man skal lede efter svar. Kommissionsloven regulerer blandt andet kommissionærens pligter og rettigheder over for kommittenten, og disse regler vil blive gennemgået ganske kort i det følgende: Kommissionærens pligter Kommissionærens pligter

Kommissionærens misligholdelse

Erstatning

”Under limitum”

Erhvervsret 1-14.indd 104

Kommissionærens pligter vil som nævnt oftest være detaljeret formuleret i en kommissionsaftale mellem kommissionæren og kommittenten, men i mangel af retningslinjer kommer kommissionslovens §§ 7-26 os til hjælp. Kommissionæren skal overholde sine forpligtelser i henhold til aftalen mellem kommittenten og kommissionæren (kommissionsaftalen), herunder holde sig inden for bemyndigelsen. Kommissionæren skal varetage kommittentens interesser og holde kommittenten underrettet om forhold af betydning, herunder hvis forskrifterne fraviges. Herudover skal kommissionæren aflægge regnskab, drage omsorg for de varer han har modtaget til salg og holde varerne behørigt brandforsikret. Kommissionæren har en undersøgelsespligt af de varer han modtager til salg, og han skal sørge for at holde dem adskilt fra sine egne varer. De varer han har i kommission skal til enhver tid kunne identificeres. Det er særlig relevant i forbindelse med kreditorforfølgning, se nærmere neden for. Hvis kommissionæren handler svigagtigt eller forsømmer sine pligter og derved misligholder kommissionsaftalen med kommittenten, fx fordi kommissionæren handler uden for instruksen (uden for bemyndigelsen), kan kommittenten afvise den indgåede aftale, som kommissionæren har lavet med tredjemand. Kommittenten skal i disse misligholdelsessituationer reklamere uden ugrundet ophold over for kommissionæren, jf. KMSL §§ 20, 22 – 23. Tilsidesætter eller forsømmer kommissionæren sine pligter i en sådan grad, at kommittenten lider et økonomisk tab, kan kommittenten kræve dette tab erstattet af kommissionæren. Har kommissionæren solgt en campingvogn til 100.000 kr., uagtet at kommittentens instruks har angivet en minimumspris på 110.000 kr., har kommissionæren solgt “under limitum,” og kommittenten har lidt et økonomisk tab. Kommittenten kan ikke afvise aftalen, hvis kommissionæren uden ugrundet ophold betaler differencen eller stiller sikkerhed for dens betaling. Aftalen kan som hovedregel ikke tilsidesættes over for en tredjemand (kunden), hvis kunden har været i god tro, men kommittenten kan kræve erstatning på de 10.000 kr. fra kommissionæren, jf. KMSL §§ 15-17.

05/07/13 11.07


KAPITEL 4 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · 105

Kommissionæren er ikke ansvarlig for om kunden rent faktisk betaler købesummen for campingvognen. Kommittenten kan således ikke forlange købesummen betalt af kommissionæren ved tredjemands manglende betaling, ligesom kommissionæren ikke kan forlange provision af en købesum som ikke er betalt.

Tredjemands manglende betaling

Kommissionærens rettigheder

Kommissionærens rettigheder er formuleret i kommissionslovens §§ 27 – 39. Kommissionærens arbejde sker for kommittentens regning, hvorfor kommissionæren har krav på at få refunderet afholdte udgifter i forbindelse med salget, fx kørsel, telefon, porto, forsikringspræmier, markedsføringsudgifter osv. Kommissionæren har ret til at modtage den aftalte provision i forhold til den opnåede pris. Kommissionæren kan udøve tilbageholdsret i kommittentens gods og løsøre, hvis provisionen ikke betales, og derudover har kommissionæren håndpanteret i de varer, som kommittenten har sat til salg hos ham.

Kommissionærens rettigheder Refusion af udgifter Provision

2.2 Forholdet mellem kommittenten og tredjemand En køber handler direkte med kommissionæren og har ikke nogen kontakt til kommittenten. Kommissionæren står som den ansvarlige sælger i henhold til købeloven, og opstår der en konflikt, fx en sag om fejl og mangler ved en købt campingvogn, har køber et krav mod kommissionæren, og aldrig et krav mod kommittenten. Kommittenten kan også have et forhold til en anden type tredjemand, nemlig kommissionærens kreditorer, dvs de aftaleparter som kommissionæren skylder penge. Det kan fx være Told og Skat, forsikringsselskaber eller elektrikeren for manglende betaling af el-reparation i udstillingslokalet.

Køber: Købeloven Kommissionærens kunde

Kommissionærens kreditorer

Eksempel

Det går ikke så godt økonomisk for JYCA Campingcenter, og der ligger flere ubetalte regninger, heriblandt en regning fra elektrikeren på 35.000 kr. Elektrikeren har rykket for betaling flere gange og har nu bedt fogedretten om hjælp til at tvangsinddrive beløbet. Fogeden har meldt sin ankomst hos JYCA Campingcenter i morgen med henblik på at foretage udlæg i virksomhedens aktiver.

Hvis kommissionæren (JYCA Campingcenter) ikke formår at betale sine regninger, kan der indledes inkasso og forsøg på tvangsinddrivelse. Det betyder at kreditorerne kan foretage udlæg og tvangssælge aktiverne i virksomheden for at få deres penge. I den forbindelse er det interessant for kommittenten (Happy-camping A/S) at kende sin retsstilling i forhold til kommissionærens kreditorer. Situationen er den, at kommissionæren har kommittentens campingvogne stående i forretningen, og måske købesummer indestående på bankkonti tilhørende Happy-camping A/S – Kan kommissionærens kreditorer få fingrene i det?

Erhvervsret 1-14.indd 105

05/07/13 11.07


106 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4

Kommittentens forhold til kommissionærens kreditorer Kreditorer*

Kommittent (KMT) Happy-camping A/S

* Dem som KMS skylder penge

Kommissionær (KMS) JYCA Campingcenter

Tredjemand (kunde)

Fig. 4.7 Viser det indbyrdes forhold mellem kommittenten, kommissionæren og dennes kreditorer.

Ejendomsretten

Udlæg

Kommittentens penge

Kommittenten har ejendomsretten til det gods (campingvogne), som kommissionæren har stående med henblik på salg. Campingvognene tilhører kommittenten indtil det tidspunkt, hvor ejendomsretten overgår til en køber, eller i det tilfælde, hvor kommissionæren selv indtræder som køber, jf. KMSL § 53, stk. 1. For kommissionærens kreditorer betyder det, at de ikke kan foretage udlæg eller på anden måde søge fyldestgørelse i de varer, som kommissionæren har stående med henblik på salg for kommittenten. Betingelsen er dog at kommittentens varer er adskilte fra kommissionærens øvrige varer, og at varerne kan identificeres som tilhørende kommittenten. Kommissionærens kreditorer kan heller ikke ved udlæg søge fyldestgørelse i penge tilhørende kommittenten, hvis pengene kan identificeres og er holdt adskilt fra kommissionærens øvrige penge, fx indsat på en særlig bankkonto.

2.3 Kommissionsforholdets ophør Opsigelse og ophævelse

Hvis intet andet fremgår af kommissionsaftalen mellem kommissionæren og kommittenten, gælder KMSL §§ 46 – 52. Parterne kan til enhver tid opsige aftalen med passende varsel, jf. KMSL § 46. I nogle kommissionsaftaler er der aftalt en kommissionsperiode eller specificeret, at en særlig opgave skal løses, og i disse tilfælde ophører aftalen først, når perioden er udløbet, eller den specifikke opgave er løst. Opsigelse i utide kan medføre erstatningspligt ved tab, jf. KMSL §§ 50 – 51. Hvis en af parterne går konkurs kan kommissionsforholdet ophæves, jf. KMSL § 47.

3. Handelsagenter Handelsagentloven

Selvstændig erhvervsdrivende

Erhvervsret 1-14.indd 106

En virksomheds brug af handelsagenter er reguleret af handelsagentloven (HAL) fra 1990, der er baseret på et EU direktiv, der blandt andet har til formål at skabe ensartede konkurrencevilkår inden for EU samt at beskytte agenterne. I forbindelse med eksport må en virksomhed overveje, hvilken afsætningskanal der er mest hensigtsmæssig, og blandt de mange muligheder kan virksomheden vælge at anvende selvstændig erhvervsdrivende som handelsagenter,

05/07/13 11.07


KAPITEL 4 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · 107

der både er branche- og markedskendte i forhold til det produkt som gives i agentur. En handelsagent har mod betaling påtaget sig selvstændigt og vedvarende at virke for salg eller køb af varer ved at indhente tilbud (ordrer) fra tredjemand til agenturgiveren eller ved at indgå aftale herom i dennes navn og for dennes regning, jf. HAL § 2. Handelsagenten er ikke ansat hos agenturgiver, men han handler i agenturgiverens navn og for dennes regning, modsat kommissionæren, som handler i eget navn.

Definition: Handelsagent

Eksempel

Skandia Møbeldesign ønsker at sælge skandinaviske møbler på det tyske marked. I den forbindelse opstår et samarbejde med den tyske handelsagent Jürgen Jürgensen, der er branchekendt i Tyskland. Jürgen har ifølge kontrakten fået til opgave at formidle kontakt til og skaffe købstilbud fra tyske møbelforretninger, som ønsker at købe skandinavisk design med henblik på videresalg samt tage kontakt til større tyske virksomheder, som kunne have interesse i Skandias møbler i mødelokaler, receptioner og lignende. Samarbejdet illustreres i fig. 4.8 nedenfor.

Aftaleindgåelse ved brug af handelsagent Agenturgiver Skandia Møbeldesign Danmark

3) sender accept eller afslag

2. sender tilbud til agenturgiver

Tredjemand/køber Tyske møbelforretninger

Handelsagent Jürgen, Tyskland

1) indhente tilbud

Fig. 4.8 Oversigt over aftaleindgåelse ved brug af handelsagent.

I fig. 4.8 er situationen følgende: 1. Den tyske handelsagent Jürgen er mellemmand og formidler kontakten mellem tyske købere (tredjemand) og Skandia Møbeldesign (agenturgiver). Jürgen indhenter købstilbud fra tredjemand. 2. Handelsagent Jürgen sender tredjemands tilbud videre til agenturgiver Skandia Møbeldesign. 3. Skandia Møbeldesign meddeler sin accept eller afslag på tilbud direkte til køber/tredjemand i Tyskland. Hvis agenturgiver modtager et tilbud via agenten, som agenturgiver ikke vil acceptere, skal det meddeles til tredjemand uden ugrundet ophold. Gør agenturgiver ikke det, anses tilbudet for accepteret, jf. HAL § 17. Tredjemand kan tilbagekalde sit tilbud, forinden eller samtidig med at tilbudet kommer til kundskab hos agenturgiver, jf. HAL § 18.

Erhvervsret 1-14.indd 107

Tilbud og accept

Tilbagekaldelse af tilbud

05/07/13 11.07


108 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4

3.1 Forholdet mellem agenturgiver og agenten Agenturgiverens pligter

Handelsagentens pligter

Erstatning og godtgørelse

Handelsagentens ret til provision

Kræver særlig ­bemyndigelse: Bindende aftaler

Betaling, henstand, afslag i pris

Reklamationssager

Erhvervsret 1-14.indd 108

Agenturgiveren har pligt til at handle loyalt og redeligt overfor handelsagenten, herunder stille nødvendigt materiale til rådighed, skaffe de nødvendige oplysninger til udførelse af arbejdet. Agenturiveren skal underrette agenten om accept af eller afslag på de tilbud som agenten har indsendt, og underrette om manglende gennemførelse af aftaler som agenten har formidlet, jf. HAL § 5. Herudover har agenturgiveren pligt til at sende handelsagenten en kvartalsmæssig provisionsberegning, jf. HAL § 13. Handelsagenten kan have flere agenturer inden for samme branche, hvorfor det pointeres i HAL § 4, stk. 1, at agenten har pligt til at varetage agenturgivers interesser og handle loyalt og redeligt. Agenten må derfor ikke være agent for et konkurrerende produkt, uden han først har indhentet agenturgivers samtykke. Derudover har agenten pligt til at foretage rimelige bestræbelser for at indhente tilbud og aftaler på vegne af Skandia Møbeldesign, herunder holde agenturgiver underrettet om status og udvikling. Hvis parterne (handelsagenten og agenturgiver) forsømmer deres indbyrdes pligter og dermed misligholder kontrakten, kan parterne, som i ethvert andet kontraktsretligt forhold, ifalde erstatningsansvar og rette et eventuelt erstatningskrav mod den misligholdende part for økonomisk tab, jf. HAL § 6. Aflønning af handelsagenten sker sædvanligvis som provision, og loven foreskriver, at handelsagentens aftalte provision, skal være rimelig og sædvanlig, jf. HAL § 8. Handelsagenten har ret til at modtage sin provision når agenturgiver har opfyldt sin forpligtelse, dvs. har leveret varen, har modtaget købesummen eller skulle have gjort det. Selvom agenturforholdet er ophørt, har agenten ret til provision, hvis tredjemands tilbud er kommet frem til agenten/agenturgiveren inden agentforholdets ophør, eller aftalen hovedsagelig er bragt i stand ved agentens virksomhed under forholdets beståen og indgået inden rimelig tid derefter, jf. HAL § 10. Følgende handlinger fra agentens side kræver særlig bemyndigelse fra agenturgiver: • Handelsagenten kan ikke indgå bindende aftaler med tredjemand uden særlig bemyndigelse fra agenturgiveren. Gør agenten det alligevel, og vil agenturgiveren ikke være bundet af aftalen, skal agenturgiveren meddele dette til tredjemand uden ugrundet ophold. Forholder agenturgiveren sig passiv, er han bundet af aftalen, hvis tredjemand var i god tro om handelsagentens bemyndigelse, jf. HAL § 16. • Handelsagenten har ikke bemyndigelse til at modtage betaling, give henstand/afslag i pris eller foretage anden ændring i aftalen. Gør agenten det alligevel, og vil agenturgiveren ikke godkende det, skal agenturgiveren meddele dette til køberen uden ugrundet ophold. Forholder agenturgiveren sig passiv, har han godkendt agentens handling, hvis tredjemand/køber var i god tro om handelsagentens bemyndigelse, jf. HAL § 20. • Handelsagenten har ikke bemyndigelse til at træffe afgørelse angående tredjemands reklamation med hensyn til mangler eller forsinkelse, men kan modtage reklamationen med samme virkning, som hvis den var modtaget af agenturgiveren, jf. HAL § 21.

05/07/13 11.07


KAPITEL 4 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · 109

• Handelsagentloven §§ 22-29 indeholder nogle meget detaljerede regler om agenturaftalens ophør og godtgørelsesregler til agenten, som ikke vil blive gennemgået her.

Agenturaftalens ophør

4. Vigtigste hovedregler og principper Fuldmagt:

• Hvis du giver en anden fuldmagt til at handle på dine vegne, bliver du berettiget og forpligtet i henhold til den aftale, som din fuldmægtig indgår med tredjemand, jf. AFTL § 10, stk. 1. Fuldmagt med særlig tilværelse:

• Hvis fuldmægtigen har handlet inden for bemyndigelsen, er fuldmagtsgiver bundet af aftalen. • Hvis fuldmægtigen har handlet inden for fuldmagten, men uden for bemyndigelsen, og tredjemand er i god tro, er fuldmagtsgiver bundet af aftalen. • Hvis fuldmægtigen har handlet inden for fuldmagten, men uden for bemyndigelsen, og tredjemand er i ond tro, er fuldmagtsgiver ikke bundet af aftalen. • Hvis fuldmægtigen har handlet uden for fuldmagten, er fuldmagtsgiver aldrig bundet, uanset fuldmagtstype og uanset om tredjemand er i god eller ond tro, jf. AFTL § 10, stk.1 modsætningsvis. • En fuldmagt ophører og tilbagekaldes på samme måde, som den blev stiftet/ oprettet. Fuldmagt uden særlig tilværelse:

• Hvis fuldmægtig i en § 18-fuldmagt (uden særlig tilværelse) overskrider sin beføjelse, er fuldmagtsgiver ikke bundet af den indgåede aftale, og dette uanset om tredjemand er i god eller ond tro, jf. AFTL § 11, stk. 2. • Det er fuldmægtig, der over for tredjemand indestår for at have den fornødne fuldmagt, jf. AFTL § 25, stk. 1. Kommission:

• Ved kommission handler kommissionæren i eget navn, men for kommittentens regning. • Tredjemand handler direkte med kommissionæren og har ikke nogen kontakt til kommittenten. Kommissionæren står som den ansvarlige sælger i henhold til købeloven, og tredjemand kan ikke rette eventuelle krav mod kommittenten. • Hvis kommissionæren indgår en aftale med tredjemand, som ligger uden for kommittentens instruks, kan kommittenten ikke erklære aftalen ugyldig overfor en godtroende tredjemand, men kommittenten kan rette et eventuelt erstatningskrav mod kommissionæren.

Erhvervsret 1-14.indd 109

05/07/13 11.07


110 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4

• Kommissionærens kreditorer kan ikke ved udlæg eller konkurs søge sig fyldestgjort i det af kommittenten tilhørende gods, som kommissionæren har i sin besiddelse, jf. KMSL § 56, stk. 2. • Kommissionærens kreditorer kan ikke ved udlæg søge fyldestgørelse i penge tilhørende kommittenten, hvis disse penge er holdt adskilt fra kommissionærens øvrige penge, fx på en særlig bankkonto. Handelsagenter:

• En handelsagent handler i agenturgiverens navn og for dennes regning. • Handelsagenten kan ikke uden agenturgiverens bemyndigelse indgå aftaler, der binder agenturgiveren, jf. HAL § 16, stk. 1. • Har handelsagenten indgået en aftale uden for bemyndigelsen, og vil agenturgiveren ikke acceptere dette, skal agenturgiveren meddele dette til tredjemand uden ugrundet ophold, efter at han har fået kendskab til aftalen, Gør han ikke dette og tredjemand var i god tro, er agenturgiveren bundet af aftalen.

Erhvervsret 1-14.indd 110

05/07/13 11.07


Erhvervsret 1-14.indd 4

05/07/13 11.07


19

KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 493

PANT OG SIKKERHED

Peter ønsker at købe en bil, men har ikke sparet alle pengene op til den. Han låner resten af pengene i banken, men banken vil ikke låne Peter penge uden at få noget som sikkerhed. Banken får pant i bilen til sikkerhed for billånet, hvilket betyder, at hvis Peter ikke betaler afdragene på billånet, kan banken kræve bilen solgt, så gælden bliver nedbragt. Pantet er derfor med til at sikre, at banken får tilbagebetalt de penge, Peter har lånt. Pant har været et anvendt instrument ligeså længe som ejendomsretten. I Christian den femtes Danske Lov fra 1683 er pant reguleret i flere af bestemmelserne, og begrebet var kendt i Danmark længe før det. Pant er en måde at stille sikkerhed, hvis en person skal låne penge. Det skyldner ejer kan stilles som sikkerhed for, at skyldner betaler lånet tilbage. Mest anvendt er formentlig pant i fast ejendom, som stiftes i forbindelse med køb af ejendommen. Hvis Peter videresælger sin bil til Martin og senere samme dag sælger bilen igen til Anders, og begge aftaler er gyldige aftaler efter aftaleloven, hvem har så egentlig ret til bilen? Hverken aftaleloven eller købeloven hjælper med at løse den tingsretlige konflikt, som handler om ejendomsret. De tingsretlige konflikter handler om, hvem der har ret til tingen. Har Peter solgt sin pantsatte bil til to forskellige købere, er det måske, fordi køber nr. to vil betale mere, eller fordi han allerede har fået penge af køber nr. et og bliver fristet til at få endnu en købesum fra køber nr. to. Begge dele er ansvarspådragende adfærd og formentlig strafbart, men det ikke det, kapitlet handler om. Den konflikt, der bliver beskrevet i dette kapitel, er konflikten mellem de to købere og panthaveren, som intetanende har rettigheder over samme bil. I dette kapitel fokuserer vi på, hvordan rettighedshaver sikrer sig i forhold til andre. Det handler ikke om forhold mellem de to aftaleparter, men om hvilke konflikter, der kan opstå, når tredjemand også har en rettighed over samme aktiv, fx i form af pant, og hvordan de tingsretlige og ejendomsretlige konflikter skal løses.

Sikkerhed

Tingsretlige konflikter

1. Parter, regler og definitioner En ejer af et aktiv, fx et hus, en bil, en cykel osv. har en ejers råderet over aktivet. Når ejeren har ejendomsretten til en bil, har ejeren ret til at råde over bilen på alle måder, fx kan han sælge eller pantsætte bilen, give bilen i gave eller kassere bilen, uden at han skal indhente samtykke fra nogen Når indehaveren af ejendomsretten til et aktiv, også kaldet rettighedshaveren, disponerer over aktivet ved fx at pantsætte sit hus til banken, får banken en begrænset ret over huset, og banken bliver derved rettighedshaver over samme aktiv som ejeren, men banken får ikke derved ejendomsret. Banken kaldes også for panthaver og husejeren for pantsætter.

Erhvervsret 15-23.indd 493

Ejendomsret

Rettighedshaver

Panthaver Pantsætter

05/07/13 11.09


494 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Aftaleerhverver

Retsforfølgende kreditor

Banken har indgået en aftale med husejeren om pant i huset, og da banken har opnået sin ret ved en aftale, kan banken også kaldes for en aftaleerhverver. Udgangspunktet er, at hvis en rettighed over et aktiv er overdraget frivilligt ved aftale, er erhververen af rettigheden en aftaleerhverver. I de tingsretlige konflikter sondres også mellem en aftaleerhverver og en retsforfølgende kreditor. Når en aftaleerhverver bliver nødt til at forfølge sit krav mod en debitor og derved opnår en ret over et aktiv, kaldes erhververen for en retsforfølgende kreditor. Hvis kreditor tvinger sit krav igennem fx ved udlæg eller konkurs, er der ikke længere tale om en frivillig aftale, og kreditor vil i stedet være en retsforfølgende kreditor. E ksem pel

Green Auto A/S har lånt penge i banken mod pant i virksomhedens faste ejendom. Green Auto A/S har underskrevet et pantebrev, som er tinglyst i tingbogen. Banken er nu aftaleerhverver i forhold til den begrænsede ret, de har over den faste ejendom. Green Auto A/S undlader at betale to afdrag på pantebrevet. Banken går i Fogedretten og får udlæg i den faste ejendom med henblik på at få sat den på tvangsauktion, hvis Green Auto A/S ikke betaler det skyldige beløb. Med udlægget er banken nu retsforfølgende kreditor.

Arv Lovbestemt pant

En kreditor kan opnå ret over et aktiv ved aftale eller ved tvang, fx ved en pantsætningsaftale eller gennem udlæg. Derudover er det muligt at få ret til et aktiv, hvis aktivet arves. En arving er hverken en retsforfølgende kreditor eller aftaleerhverver. En rettighed kan også opnås ved lov fx lovbestemt pant. Opkrævning af ejendomsskat sker i den kommune, hvor en ejendom er beliggende. Hvis ejendommens ejer ikke betaler, har kommunen lovbestemt pant, hvilket betyder, at skyldig ejendomsskat har førsteprioritet i ejendommen, uden at denne ret er tinglyst, jf. TL § 4. Det indebærer, at hvis ejendommen sælges på tvangsauktion, betales skyldig ejendomsskat før realkreditlånet og de øvrige panthavere. De ovennævnte parter, der kan indgå i en tingsretlig konflikt, er illustreret i fig. 19.1. Parterne i tingsretlige konflikter Aftaleerhverver Ejer

Retsforfølgende kreditor

Lovbestemt rettighed

Arving

Fig. 19.1 Parterne i tingsretlige og ejendomsretlige konflikter.

Erhvervsret 15-23.indd 494

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 495

I dansk ret gælder princippet “først i tid, bedst i ret”. Hvis Peter har solgt sin bil først til Martin og senere har solgt samme bil til Anders, vil reglen betyde, at Martin som den første køber af bilen får ejendomsretten til den. Det hedder også vindikation, når den, der er først i tid, får retten til aktivet. I særlige tilfælde kan en efterfølgende rettighedshaver (Anders) ekstingvere rettigheden. Det kan fx være tilfældet, hvis aktivet er en fast ejendom, og den første køber ikke har tinglyst sin adkomst til ejendommen i tingbogen. Reglerne om sikringsakter og løsning af konflikter mellem flere rettighedshavere findes i forskellige love afhængig af, hvilken type aktiv konflikten vedrører. I dette kapitel vil især tinglysningsloven (TL) blive beskrevet og herudover værdipapirhandelsloven (VPHL) og gældsbrevsloven (GBL).

Først i tid, bedst i ret

Ekstinktion

Tinglysningsloven Værdipapirhandelsloven Gældsbrevsloven

2. Pant som sikkerhed Har kreditor pant i et aktiv, er gælden sikret med værdien af aktivet. Hvis debitor misligholder lånet og ikke betaler ydelserne, kan kreditor få udlæg i aktivet med henblik på at sælge aktivet på tvangsauktion. Det provenu, som tvangsauktionen indbringer, skal først og fremmest betale omkostningerne til auktionen, og bagefter betales panthavere og udlægshavere i den rigtige rækkefølge, også kaldet i prioritetsorden. Panthaverne får betalt deres tilgodehavende efter prioritetsstillingen. Prioritetsstilling opstår, hvis flere panthavere har pant i samme aktiv. Den der har fået registreret sin rettighed først, står øverst i prioritetsstillingen og får først dækning for sit tilgodehavende på en tvangsauktion. Nummer to i rækken bliver dækket bagefter osv. Hvis aktivet indbringer 200.000 kr. ved en tvangsauktion, men der er gæld til fire panthavere for samlet 450.000 kr., er aktivet pantsat udover det provenu, aktivet indbringer, og derfor vil de nederste panthavere i rækken ikke få dækning for deres krav. En panthaver er derfor altid interesseret i at få registreret sit pant så langt oppe i prioritetsrækkefølgen som muligt, for derved at forbedre sine chancer for at opnå dækning for restgælden, hvis aktivet bliver solgt på tvangsauktion. Pant i et aktiv sker med henblik på at opnå sikkerhed i værdier i tilfælde af, at pantsætter ikke kan betale det, han skylder til panthaver. Panthaver har mulighed for at få sat aktivet på tvangsauktion ved manglende betaling af gælden, men herudover kan panthaver også til en vis grad styre pantsætters aktiviteter. Når en skyldner har givet pant i et aktiv, er hans mulighed for at disponere over aktivet blevet indskrænket. Pantsætter har pligt til at vedligeholde og passe på det pantsatte aktiv, og pantsætter må ikke forringe pantets værdi ud over sædvanlig slid og ælde. Pantsætter må heller ikke sælge det pantsatte aktiv uden at aftale det med panthaver. Ofte kræver panthaver, at det pantsatte aktiv skal forsikres, så panthaver kan have sikkerhed i både aktivet og en eventuel forsikringssum. Et billån, som sikres med pant i bilen, vil som regel have en klausul om, at bilen skal kaskoforsikres, og banken vil have ret til at få udbetalt forsikringen, hvis fx bilen bliver totalskadet.

Erhvervsret 15-23.indd 495

Prioritetsstillingen

Ikke forringe værdi

Aktiv skal forsikres

05/07/13 11.09


496 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

2.1 Forskellige typer pant

Håndpant

Kreditor kan få sikkerhed i debitors aktiver ved at tage pant i aktivet, men pantet kan både være håndpant eller underpant, frivillig pant eller retspant. Sikringsretten for håndpant er rådighedsberøvelse, og det anvendes ved pant i negotiable gældsbreve og lejlighedsvist ved pant i løsøre. Håndpant i løsøre indebærer, at pantsætter ikke længere har rådighed over aktivet. Det pantsatte aktiv afleveres til panthaver, aflåses i depot eller lignende. Det kan være nødvendigt i særlige tilfælde, hvis kreditor er bange for, at pantsætter enten vil forringe aktivets værdi eller vil sælge det. Rådighedsberøvelsen skal være fuldstændig, og panthaver skal have kontrol over løsøret. Derudover er det vigtigt, at identifikationskravet er opfyldt, dvs. det håndpantsatte løsøre er adskilt fra ikke pantsatte aktiver. af g ø r else

U2000.752Ø – Galleriets overforfaldne udlån Et Galleri havde til sikkerhed for sit engagement med banken bl.a. håndpantsat et maleri til en vurdering af 220.000 kr. Banken havde rådighedsberøvet maleriet og opbevarede det i bankens lokaler. Galleriets ejer havde muligvis fundet en køber til maleriet, og ville gerne vise det frem for den potentielle kunde. Derfor spurgte han banken om lov til at låne maleriet til brug for en fremvisning. Banken gav tilladelse til udlånet på betingelse af, at maleriet kom tilbage hurtigt, og at et eventuelt salgsprovenu blev indsat på kassekreditten i banken. Maleriet blev ikke solgt, og fire dage efter udlånet gik galleriet i betalingsstandsning og senere konkurs. Banken forsøgte at ringe til galleriet og skrive breve til advokaten, som var tilsyn for betalingsstandsningen og senere kurator i konkursboet for at få maleriet tilbage. Bankens henvendelser medførte ingen reaktion. Først 7 uger efter udlånet blev maleriet leveret tilbage til banken. Maleriet blev senere solgt, og banken mente, at salgsprovenuet skulle tilfalde banken som håndpanthaver, men galleriets konkursbo mente, provenuet skulle indgå i konkursboet, da håndpanteretten var bortfaldet som følge af udlånet. Landsretten afgjorde sagen til fordel for konkursboet. Et kortvarigt udlån havde været i orden, hvis der var en klar aftale om udlånets varighed og kontrol fra panthavers side om aftalens overholdelse. Da banken ikke havde aftalt noget om udlånets varighed, og da maleriet først blev tilbageleveret efter 7 uger, blev håndpanteretten anset for at være bortfaldet. Salgsprovenuet indgik derfor i konkursboet.

Underpant

Erhvervsret 15-23.indd 496

Oftest er det ikke hensigtsmæssig at håndpantsætte sine aktiver, dels har kreditor ikke plads til at opbevare aktiverne, og dels ønsker pantsætter at råde over sine aktiver selvom de er pantsat. Der vil ikke være meget sjov ved at købe en ny bil, hvis den skulle håndpantsættes til banken med det samme. Derfor er den mest anvendte panttype underpant. Ved underpant beholder pantsætter rådigheden over aktivet, og panthaver må tydeliggøre sin panteret på anden måde fx ved et underskrevet pantsætningsdokument og/eller tinglysning.

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 497

Pantsætter kan forsat bruge sit aktiv, selvom det er underpantsat. Men et pantsat aktiv skal vedligeholdes og behandles ordentligt i pantsætters varetægt, og pantets værdi må ikke forringes mere end sædvanligt. Det kan være svært for panthaver at håndhæve, at pantets værdi ikke må forringes, men hvis pantsætter sælger hele eller dele af pantet, er der i hvert fald tale om en forringelse af pantets værdi, som panthaver har mulighed for at reagere på. Eksempel

Lars har købt en helt ny bil med masser af ekstraudstyr inklusive lækre sportsfælge og et stereoanlæg med højtalere og subwoofer. Bilen er finansieret med et lån taget i banken, og banken har som sikkerhed for lånet fået pant i bilen. Efter et halvt år har Lars økonomiske problemer, og han forsøger at sælge sportsfælgene og stereoanlægget med højtalere og subwoofer til sin ven Claus. Banken bliver ved et tilfælde opmærksom på, at Lars er ved at sælge udstyret til bilen og kontakter Lars samt Claus for at gøre opmærksom på, at bilen er pantsat til banken, og Lars derfor ikke må forringe bilens værdi. Gør Lars det alligevel, kan banken kræve sportsfælge og stereoanlægget med højtalere og subwoofer udleveret fra Claus, som var i ond tro om bankens panteret.

Panthaver kan betinge sig, at det pantsatte aktiv forsikres mod brand, tyveri eller andre skader. Kravet om tegning af forsikring kan suppleres med en panthaverdeklaration, som sendes til forsikringsselskabet. Panthaverdeklarationen sikrer, at forsikringsselskabet kontakter panthaver, hvis der sker en skade på aktivet, og eventuel udbetaling af forsikringssummen ved en totalskade, sker direkte til panthaver. Frivillig pant udstedes ved, at pantsætter underskriver et pantebrev, som indeholder bestemmelser om, hvad der pantsættes, og hvad pantet er til sikkerhed for. Pantebrevet kan indeholde et gældsbrev med bestemmelser om hovedstol, renter og afdrag, eller det kan være et rammepantebrev, som beskriver det maksimale beløb, der er pant for. Pantebrevet skal opfylde forskellige formalia for at kunne blive tinglyst. De digitale tingbøger kan udelukkende modtage dokumenter digitalt, hvilket fx indebærer, at pantebrevet skal underskrives digitalt, jf. TL § 7, stk. 3, i tingbogen. Indholdet i pantebrevet skal være endelig fastsat, jf. TL § 10, stk. 2, og dokumentet skal indeholde CPR-nummer eller CVR-nummer på alle forpligtede eller berettigede ifølge dokumentet, jf. TL § 9, stk. 1. Opfylder pantebrevet ikke de opstillede krav, vil dokumentet enten blive afvist eller tinglyst med en frist til at rette op på de manglende oplysninger. I praksis vil et pantebrev enten blive dannet på Tinglysningsrettens hjemmeside www.tinglysning.dk eller via bankernes og realkreditinstitutternes egne systemer. Dannes et pantebrev via Tinglysningsrettens hjemmeside, udfyldes forskellige felter, som kommer frem i relevant rækkefølge. Når alle felter er udfyldt, er pantebrevet klar til underskrift og tinglysning.

Erhvervsret 15-23.indd 497

Panthaverdeklaration

Pantebrev

05/07/13 11.09


498 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Pantebrevsformular

Pantebrevstyper

Realkreditpantebrev

Rektaklausul Ikke til ordre Bankpantebrev

Erhvervsret 15-23.indd 498

Det er muligt at vælge forskellige typer af pantebreve, og der hører forskellige pantebrevsformularer til pantebrevene. Pantebrevsformularerne er et sæt standardvilkår, som er bestemt af Justitsministeriet, og som altid følger med som tillæg til pantebrevet. Nogle af bestemmelserne kan fraviges, hvis det tydeligt fremgår af pantebrevet, at standardbestemmelserne er ændret. Andre bestemmelser kan kun fraviges, hvis det stiller debitor bedre, og nogle bestemmelser er ufravigelige. De forskellige typer af pantebreve kan deles op i følgende: • Realkreditpantebrev • Bankpantebrev (direkte pantebrev) • Sælgerpantebrev • Ejerpantebrev • Skadesløsbrev Alle typerne kan anvendes i fast ejendom, men for andre aktiver er udvalget mindre. Realkreditpantebreve er et af de hyppigst forekommende pantebreve, som er tinglyst på de fleste faste ejendomme i Danmark. Kreditor på pantebrevet er et realkreditinstitut, og debitor er ejendommens ejer. Det fremgår af pantebrevet, hvilken type lån debitor har valgt, om det er fast eller variabel rente, og om ydelsen, der betales, er med eller uden afdrag. Hovedstolen fremgår af pantebrevet sammen med løbetiden, så det er ofte muligt at beregne et estimat af restgælden på baggrund af pantebrevets oplysninger. Vær opmærksom på, at nogle realkreditpantebreve indeholder teksten “kan være med afdragsfrihed”, hvilket betyder, at det ikke er sikkert om afdragsfriheden er udnyttet, eller om gælden er nedbragt i perioden. Under alle omstændigheder er det pantebrevet, der beskriver gældsforholdet, og kreditor har udelukkende pant for den gæld, der fremgår af pantebrevet. En ejendom til helårsbrug, der anvendes til privat beboelse, må belånes med et realkreditpantebrev, som maksimalt må udgøre 80 % af ejendommens værdi på tidspunktet for udstedelse af pantebrevet. Realkreditpantebrevet skal som udgangspunkt have førsteprioritet i ejendommen. I en erhvervsejendom eller i et sommerhus må lånebeløbet maksimalt udgøre 60 %. Realkreditpanterbreve indeholder en såkaldt rektaklausul, som er en bestemmelse i pantebrevet om, at pantebrevet ikke kan overdrages til en anden kreditor. I pantebrevet står “Ikke til ordre”, og det forhindrer transport af pantebrevet til en anden kreditor. Et bankpantebrev er et pantebrev, som ejeren af aktivet har udstedt direkte til banken, som er kreditor. Hvis bankpantebrevet har pant i fast ejendom, er pantebrevet typisk udstedt på baggrund af et boliglån, som har finansieret køb af boligen udover de 80 % af ejendomsværdien typisk et såkaldt prioritetslån. Bankpantebrevet kan også have pant i andre aktiver fx løsøre, bil eller andelsbolig, men typisk vil banken i stedet anvende et ejerpantebrev til disse aktiver.

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 499

Pantebrevet har en hovedstol, vilkår om variabel eller fast rente og eventuelt en afdragsprofil, og med de oplysninger er det muligt at få et estimat over restgælden på baggrund af pantebrevets indhold. Pantebrevet tinglyses i det aktiv, det har pant i, og er det en fast ejendom, vil det oftest være med respekt af et realkreditpanterbrev. Et bankpantebrev kan ligge til sikkerhed for pantsætters gæld eller en tredjemands gæld. Der er ingen regler for, hvor i prioritetsstillingen bankpantebrevet skal ligge, og det må gerne ligge udover værdien af aktivet. Eksempel

Marie og Mikkel køber et hus for 1 mio. kr. De får et realkreditlån på 80 % i alt og et lån fra Y-bank på 250.000 kr., som bliver sikret ved et pantebrev til banken. Der er pant i huset for i alt 1.050.000 kr. Det er 50.000 kr. mere end huset er værd. Men den yderste panthaver – banken – kan håbe på at prisen stiger, så deres pant også kan blive dækket i tilfælde af en fremtidig tvangsauktion.

I forbindelse med en handel med fast ejendom sker det, at køber udsteder et pantebrev til sælger et såkaldt sælgerpantebrev, der lyder på restkøbesummen, dvs. den købesum som ikke kan finansieres med et realkreditlån. Køber af ejendommen er debitor, og sælger er kreditor. Pantebrevet er et gældsbrev mellem de to parter i ejendomshandlen og finansierer den resterende del af købesummen efter udbetaling og finansiering via realkreditlån. Sælgerpanterbreve har som regel en fast højere rente end et almindeligt banklån, og pantebrevet er oftest uopsigeligt eller kan kun indfries til overkurs. Det er sjældent sælgers hensigt at beholde sælgerpantebrevet og få købesummen betalt i rater over 10 år. Sælgerpantebrevet er indrettet, så det let kan sælges videre til andre fx banken eller en pantebrevsbørs. Banken køber pantebrevet til underkurs, fx kurs 90, hvilket betyder, at sælger får 90.000 kr. hvis pantebrevets hovedstol er på 100.000 kr. Hvis sælger accepterer, at en del af købesummen betales med udstedelse af et sælgerpanterbrev, er det derfor vigtigt for sælger at være opmærksom på, hvilken kurs det er muligt at sælge pantebrevet videre til. Ejerpantebrev er et rammepantebrev, hvilket betyder, at pantebrevets hovedstol er en fast størrelse, som angiver rammen for den sikkerhed, debitor har givet. Rammen angiver sikkerhedens størrelse, men siger ikke noget om det lån, ejerpantebrevet ligger til sikkerhed for. Det er ejeren af aktivet, der står både som debitor og kredit på et ejerpantebrev; som navnet antyder udsteder ejeren et pantebrev til sig selv. Efter ejerpantebrevet er tinglyst i det aktiv, som der kan opnås sikkerhed i, kan ejeren give en anden kreditor underpant i ejerpantebrevet. Underpantet skal tinglyses, jf. TL § 1a, stk. 1.

Erhvervsret 15-23.indd 499

Sælgerpantebrev

Ejerpantebrev

05/07/13 11.09


500 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

E ksem pel

Marie og Mikkel ejer et hus, og har optaget et realkreditlån på 800.000 kr., og Ybank har givet dem et lån på 250.000, som er sikret ved et underpant i et ejerpantebrev, der er tinglyst på ejendommen. Ejerpantebrevets hovedstol er 400.000 kr. Marie og Mikkel har brug for yderligere lån til at sætte huset i stand for. De låner 200.000 kr. i X-bank og yderligere 100.000 kr. af Maries forældre. X-bank får sekundær underpant i ejerpantebrevet, og Maries forældre får sikkerhed i et pantebrev (med Maries forældre som kreditorer), som står på sidstepladsen. Prioritetsstillingen for Marie og Mikkels ejendom ser sådan ud: 1. Realkredit 2. Ejerpantebrev 3. Maries forældre

800.000 kr. 400.000 kr. 1. Y-bank 2. X-bank 100.000 kr.

250.000 kr. 200.000 kr.

Det kan ikke umiddelbart ses af tingbogen, hvor stor gælden til Y-bank og X-bank egentlig er. X-bank har prioritet i ejerpantebrevet efter Y-bank når de 250.000 kr. er betalt til Y-bank. X-bank har sikkerhed for maksimalt 200.000 kr., men ejerpantebrevet kan kun give sikkerhed for 400.000 kr. i alt. Hvis gælden til Y-bank på 250.000 kr. ikke betales, kan X-bank højst få 150.000 kr. ud af sin sikkerhed Maries forældre kan derfor ikke komme til at skulle respektere mere end 1.200.000 kr., selvom underpant i ejerpantebrevet udgør 450.000 kr.

Alskyldserklæring

Skadesløsbrev

Erhvervsret 15-23.indd 500

Ejerpantebreve anvendes som pant i både fast ejendom, biler, løsøre og andelslejligheder. Et ejerpantebrev kan genbruges, når gælden er betalt, og underpantet aflyst. Hvis Marie og Mikkel skal låne 200.000 kr. til en ny bil, og gælden til både Y og X-bank er betalt, kan Marie og Mikkel tilbyde sikkerhed i deres hus ved at anvende samme ejerpantebrev, som sikkerhed for billånet. I forbindelse med underpantet laves samtidig en pantsætningserklæring, som bl.a. beskriver, hvad pantet ligger til sikkerhed for. Debitor kan give en såkaldt alskyldserklæring, som indebærer, at sikkerheden stilles for al nuværende og fremtidig gæld til kreditor. Underpantet i ejerpantebrevet kan stilles for et specifikt mellemværende, hvilket vil kræve, at pantsætter underskriver en ny pantsætningserklæring, hvis gælden forøges. Ejerpantebrevet kan ligge til sikkerhed for ens egen gæld, men kan også bruges til at ligge til sikkerhed for tredjemands gæld. Det kan fx være forældre, der ønsker at stille sikkerhed for deres barns gæld, eller moderselskabet som stiller sikkerhed for datterselskabets gæld. Et opslag i de digitale tingbøger vil vise ejerpantebrevets prioritetsstilling og hovedstol. Derudover fremgår det af tingbogen, hvilken kreditor, der har underpant i ejerpantebrevet og med hvilket beløb. Men det er ikke muligt at se, hvor stor den underliggende gæld er. Et tinglyst ejerpantebrev med underpant giver ingen oplysninger om den aktuelle gæld til kreditor. Et skadesløsbrev er et rammepantebrev på samme måde som et ejerpantebrev. I skadesløsbrevet står, at pantebrevet er givet til skadesløs betaling af, hvad

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 501

debitor er kreditor skyldig inden for et maksimalt beløb, dvs. skadesløsbrevets hovedstol. Debitor giver kreditor sikkerhed for en gæld, som ikke er endeligt fastsat. Virksomhedspant og fordringspant kan laves på et skadesløsbrev (eller ejerpantebrev) og ligger typisk til sikkerhed for al skyld, dvs. både virksomhedens kassekredit og anlægslån. Især med virksomhedspant skal panthaver være opmærksom på, at selvom pantebrevet har en hovedstol på 1 mio. kr., er det ikke sikkert, aktiverne er 1 mio. kr. værd. Eksempel

Green Auto A/S har stillet virksomhedspant som sikkerhed overfor Y-bank, hvor Green Auto A/S har en kassekredit på 500 tkr. Virksomhedspantet er udstedt på 300 tkr., og omfatter alle relevante aktiver herunder driftsmateriel. Da banken tog virksomhedspantet, var driftsmateriellet vurderet til en værdi af ca. 500 tkr., men tiden er gået, driftsmateriellet er blevet slidt, og værdien udgør nu højst 200 tkr. Hvis aktiverne skulle sælges på tvangsauktion, kunne banken endda risikere ikke at få mere end 150 tkr. for det. Banken har et virksomhedspant på 300 tkr. men der er ikke aktiver i virksomheden, som modsvarer den værdi for tiden, så sikkerheden er ikke så stor, som den synes ved første øjekast.

Retspant er en ufrivillig pantform, hvor kreditor får udlæg i aktivet med Fogedrettens hjælp. Udlæg kan også foretages af en offentlig myndighed fx Skat. Det kaldes udpantning, og det kan foretages af myndigheden uden at skulle igennem Fogedretten. Udlæg er beskrevet nærmere i kapitel 15, afsnit 3. Kreditor, som får udlæg, skal sørge for, at der foretages en sikringsakt, når der foretages udlæg i fast ejendom, biler, andelslejligheder, fondsaktiver (værdipapirer registreret i VP Securities), fly og registrerede skibe. Udlæg i fx almindeligt løsøre kræver ikke sikringsakt for at være beskyttet mod senere aftaleerhververe og kreditorer. Udlæg i negotiable gældsbreve kræver ikke foretagelse af sikringsakt, men det er nødvendigt at fratage skyldner rådigheden over gældsbrevet, hvis udlægget skal beskyttes mod senere aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer. En enkelt type pant kræver hverken tinglysning eller registrering, det kaldes lovbestemt pant. Typisk får lovbestemt panteret første prioritet i aktivet og er beskyttet mod andre rettighedshavere, uden kreditor behøver foretage en sikringsakt. Skatter og afgifter på ejendommen (ejendomsskat) er et eksempel på lovbestemt pant, der har gyldighed mod enhver uden tinglysning, jf. TL § 4, stk. 1.

Retspant

Lovbestemt pant

2.2 Sikringsakt Har kreditor opnået en rettighed over et aktiv, fx ved pant, er kreditor blevet panthaver. Hvis panthaver vil sikre sig, at ingen andre kreditorer får ret til aktivet før ham, skal panthaver sørge for, at hans egen rettighed sikres. Den handling, en rettighedshaver foretager for at sikre sin ret over et aktiv,

Erhvervsret 15-23.indd 501

05/07/13 11.09


502 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Sikre rettigheden mod andre

kaldes en sikringsakt. En køber af et hus skal tinglyse et skøde, så det fremgår af tingbogen, hvem der er den rigtige ejer, og realkreditinstituttet, der finansierer huskøbet, tinglyser pant i ejendommen. Sikringsakten foretages typisk for at sikre rettigheden mod andre senere stiftede rettigheder. Aftalen mellem pantsætter og panthaver er gyldig uden fx tinglysning, men hvis pantet skal sikres i forhold til andre, er det nødvendigt at foretage den relevante sikringsakt. Sikringsakten afhænger af hvilket aktiv, der er tale om, og hvilken rettighed, der skal sikres. De forskellige former for sikringsakter er: • Tinglysning • Registrering • Fysisk rådighedsberøvelse • Meddelelse (denunciation) • Ingenting I afsnit 4 er vist et skema (fig. 19.3) over hvilke sikringsakter, der skal bruges på de forskellige typer aktiver. Hvis en rettighedshaver vil sikre sig mod andres rettigheder, skal han sørge for at foretage den rigtige sikringsakt hurtigst muligt, så rettighedshaveren er først i rækken og opnår førsteprioritet. Nogle sikringsakter sker på sekundet fx tinglysning i tingbogen og registrering i VP Securities (der, hvor man registrerer rettigheder over værdipapirer). Så kan det pludselig blive afgørende, om sikringsakten foretages om formiddagen eller eftermiddagen. Når rettighedshaver foretager en sikringsakt, har sikringsakten en: • Prioritetskonstaterende virkning • Offentliggørende virkning • Rådighedsindskrænkende virkning

Prioritetskonstaterende virkning

Offentliggørende virkning

Rådighedsind­ skrænkende virkning

Hvilke rettigheder?

Erhvervsret 15-23.indd 502

Det kan være afgørende for prioriteten mellem forskellige rettighedshavere, hvornår sikringsakten er foretaget. Den rettighedshaver, der tinglyser først, får førsteprioritet i ejendommen. Sikringsakten har herved en prioritetskonstaterende virkning. Sikringsakten har også en offentliggørende virkning, da foretagelsen af de fleste sikringsakter medfører, at andre kan slå op i offentlige registre og se hvilke sikkerheder, der er registreret. Enhver kan slå op i tingbogen og se, hvem der ejer en fast ejendom, og hvilke kreditorer, der har pant i den faste ejendom. Kreditgivere som fx banker og realkreditinstitutter kontrollerer altid tingbogen, før der bliver ydet nye lån med sikkerhed i fast ejendom. Derudover har sikringsakten en rådighedsindskrænkende virkning for pantsætter. En panthaver har en ret over aktivet, som forhindrer pantsætter i at sælge aktivet til en anden uden panthavers samtykke. Hvis pantsætter ønsker at give andre pant i aktivet, kan det kun ske med respekt af den første panthavers ret. Hvis aktivet er håndpantsat, er sikringsakten rådighedsberøvelse, så pantsætter har ikke længere adgang til det pantsatte aktiv og ingen rådighed overhovedet. Hvilke rettigheder skal eller kan sikres ved foretagelse af en sikringsakt? Svaret på det spørgsmål afhænger af, hvilken type aktiv, der er tale om. Det er muligt

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 503

at sikre ejendomsret, ejendomsforbehold, aftalt pant, retspant (fx udlæg) mv. De forskellige typer af sikringsakter vil blive beskrevet i afsnit 3 ved gennemgang af de forskellige aktivtyper, som kan pantsættes. Se også skema i afsnit 4.

3. Hvilke aktiver kan kreditor få pant i? I forbindelse med løsning af ejendomsretlige og tingsretlige konflikter er det vigtigt at starte med at gøre sig klart, hvilket aktiv der er tale om. Kategorien af aktivet har afgørende betydning for hvilken lov, konflikten skal løses efter. De forskellige former for aktivtyper, som vil blive beskrevet nærmere er: • Biler • Fast ejendom • Tilbehør til fast ejendom • Andelslejlighed • Løsøre • Virksomhedspant • Fordringer og fordringspant • Værdipapirer, aktier og anparter • Fly og skibe

3.1 Biler Motorkøretøjer, dvs. personbiler, lastvogne, varebiler, busser, campingvogne, motorcykler, påhængs- og sættevogne, er omfattet af reglerne om tinglysning i bil­bogen, jf. TL § 42c. Knallerter, traktorer, mejetærsker mv. er ikke omfattet af reglerne om bilbogen. Pant og ejendomsforbehold i biler skal tinglyses i bilbogen for at være beskyttet mod senere rettighedshavere, jf. TL § 42d. Ejendomsretten til motorkøretøjet kan ikke tinglyses i bilbogen, og der er heller ingen andre steder ejendomsretten skal registreres. Sikringsakten for en bilkøber er ikke registrering af ejerskabet, men i stedet at køberen tager bilen i sin besiddelse. For at få pant i bilen, skal bilens stelnummer angives i pantebrevet. Det er også muligt at angive registreringsnummer (nummerpladen), men det er ikke nødvendigt. I pantebrevet angives samtidig hvem, der er bilens ejer. Tinglysningsretten kontrollerer, om den ejer, der er angivet på pantebrevet, svarer til den ejer, der er registreret i Centralregistret for Motorkøretøjer (CRM). Hvis angivelserne af ejer ikke stemmer overens, vil Tinglysningsretten tinglyse pantebrevet, men det vil få en anmærkning om registreringen i CRM, jf. TL § 42f, stk. 2. Når pantebrevet eller ejendomsforbeholdet er tinglyst, regnes tinglysningens retsvirkning fra det præcise tidspunkt, da dokumentet blev modtaget digitalt i Tinglysningsretten, jf. TL § 42f, stk. 1 jf. TL § 14. Er der flere panthavere i bilen, opstår en prioritetsstilling på samme måde som i en fast ejendom. Den, der har tinglyst sit pantebrev først, har bedst prioritet og denne panthavers gæld bliver betalt først på en tvangsauktion. Udgangspunk-

Erhvervsret 15-23.indd 503

Motorkøretøjer

Bilbog sikringsakt

Centralregistret for motorkøretøjer

Prioritetsstilling

05/07/13 11.09


504 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Oprykningsret

tet for pantebreve i biler er, at der er oprykningsret, efterhånden som det foranstående pantebrev bliver betalt. E ksem pel

Peter har købt en ny bil for 200.000 kr. Banken har lånt Peter 100.000 kr., som skal afdrages med 2.500 kr. om måneden. Banken har fået pant i bilen til sikkerhed for lånet. Peter har herudover lånt 75.000 kr. af sin onkel Ole, som har fået pant i bilen som 2. prioritet. I bilbogen står nu følgende prioriteter: 1. Pantebrev til banken 100.000 kr. 2. Pantebrev til Ole 75.000 kr. Ole skal respektere bankens pant på 100.000 kr. Efterhånden som Peter får nedbragt gælden rykker Oles pantebrev op. Efter 10 måneder har Peter nedbragt bankgælden med 25.000 kr., mens Oles gæld er nedbragt med 10.000 kr. Prioritetsstillingen ser herefter sådan ud: 1. Pantebrev til banken 75.000 kr. 2. Pantebrev til bilforhandler 65.000 kr.

Pant i 10 år

En kreditor, der har pant i en bil, skal huske, at pantebrevet bliver slettet fra Bilbogen, når der er gået 10 år fra tinglysningstidspunktet, hvis ikke panthaveren forinden har anmeldt en fornyet tinglysning, jf. TL § 42g, stk. 2.

3.2 Fast ejendom Rettigheder over fast ejendom tinglyses

Ejendomsret

Byrder og servitutter

Erhvervsret 15-23.indd 504

Rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at være beskyttet mod andre rettighedsaftaler om ejendommen og mod retsforfølgning, jf. TL § 1. Tinglysning sker i tingbogen og kan kun ske ved digital anmeldelse af dokumentet, som skal være underskrevet digitalt, jf. TL § 7. Dokumentet får et meget nøjagtigt tidsstempel og dokumentet får prioritet fra præcis det tidspunkt, det modtages digitalt i Tinglysningsretten, jf. TL § 14. Identifikationen af den faste ejendom sker ved at angive matrikelnummer og adresse i det dokument, som ønskes tinglyst. Matrikelnummer er et entydigt nummer for et bestemt stykke jord, og en fast ejendom kan bestå af en eller flere matrikelnumre. Ejendomsret til fast ejendom tinglyses som et skøde, der underskrives af både sælger og køber af den faste ejendom. Læs mere om skøder i kapitel 20. Ejendomsretten til den faste ejendom er begrænset af de andre hæftelser (pant og udlæg) og byrder (servitutter), der er tinglyst på ejendommen. Det betyder, at ejeren af den faste ejendom skal respektere indholdet af ejendommens byrder og servitutter, og ejeren kan ikke foretage dispositioner, der går ud over de andre tinglyste rettighedshavere. Byrder på den faste ejendom skal også tinglyses for at opnå gyldighedsvirkning. Byrder er fx en servitut med et krav om, at taget skal have en bestemt farve, at der ikke må drives virksomhed fra ejendommen eller, at det er tilladt

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 505

for ejerne af en anden ejendom at benytte en vej eller sti, der går henover grunden. Byrder skal tinglyses med en påtaleberettiget, som er den, der kan kræve rettigheden opretholdt eller give tilladelse til at rettigheden slettes eller indskrænkes. Pant i den faste ejendom skal tinglyses for at være beskyttet mod senere aftaleerhverve og retsforfølgende kreditorer, og det samme gælder for retspant, fx udlæg. Ofte er der tinglyst mere end et pant i ejendommen, og så opstår der en prioritetsorden. Det pant, der står på 1. prioritet, vil først få betalt restgælden, hvis ejendommen bliver solgt på tvangsauktion.

Pant og udlæg

Eksempel

I tingbogen står følgende prioriteter: 1. Realkreditpanterbrev, rentetilpasningslån 2. Ejerpantebrev, underpant til ABC-bank 3. Udlæg, tømmermester Hansen

1.000 tkr. 300 tkr. 48 tkr.

Bliver ejendommen solgt på tvangsauktion, vil realkreditpantebrevet først få betalt restgælden. Herefter vil bankens gæld op til 300 tkr. blive betalt og til sidst tømmermester Hansens udlæg.

Når der foretages udlæg i en fast ejendom, og udlægget får prioritet lige efter et ejerpantebrev, får udlægget prioritet efter sidst skyldte krone af den gæld, som ejerpantebrevet ligger til sikkerhed for. Det betyder, at når der tages udlæg i en fast ejendom, og udlægget får prioritet lige efter et ejerpantebrev kan udlægget bryde ind i ejerpantebrevets plads. Hvis ejerpantebrevet ligger til sikkerhed for en gæld, som er mindre end ejerpantebrevets hovedstol, vil udlægget få prioritet efter sidst skyldte krone. Er ejerpantebrevet f.eks. på 300.000 kr. og det ligger til sikkerhed for en gæld på 100.000 kr., vil udlægget få prioritet lige efter de 100.000 kr. I tingbogen fremgår, hvad kreditorerne har pant for, men det er som regel ikke muligt at se, hvor stor restgælden er. I de fleste pantebreve er det aftalt, at pantebrevet skal rykke op, efterhånden som gælden på det foranstående pantebrev bliver betalt. I eksemplet ovenfor har banken skrevet i ejerpantebrevet, at det skal rykke op efter foranstående panthaver. Når realkreditpantebrevet bliver afdraget, vil bankens pant rykke op og få prioritet lige efter restgælden i realkreditpantebrevet, jf. TL § 40, stk. 3. Oprykningsretten medfører, at en efterstående panthaver skal give tilladelse til, at et pant udvides, enten fordi hovedstolen skal være større, eller fordi gælden skal afdrages langsommere. Begge dele vil medføre, at efterstående panthaver ikke får den prioritetsstilling, han havde forventet. Panthaver bliver stillet dårligere i tilfælde af tvangsauktion, og det er derfor nødvendigt, at der gives tilladelse i form af en rykningspåtegning, som skal tinglyses. En rykningspåtegning er et tillæg til det efterstående pantebrev om, at det respekterer ændringen i det foranstående pantebrev.

Erhvervsret 15-23.indd 505

Oprykningsret

Rykningspåtegning

05/07/13 11.09


506 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Ejerpant

Omprioritering

Opslag i tingbogen

Bygning på lejet grund

Ejendomspant

Erhvervsret 15-23.indd 506

Hvis der ikke er aftalt oprykningsret for pantebrevet, vil pantebrevet ikke rykke op efter den foranstående prioritet. Det giver “luft” i prioritetsordenen, som kaldes ejerpant (ikke ejerpantebrev), jf. TL § 40, stk. 1. Ejeren af ejendommen kan disponere over ejerpantet og fx udnytte det som sikkerhed til en anden kreditor. Hvis pantsætter ønsker at udskifte et pantebrev med et andet, fx fordi realkreditlånet med fordel kan omlægges til en anden type lån, er det muligt at omprioritere ejendommen. En omprioritering er udskiftning af det gamle pantebrev med et nyt pantebrev, som vedrører det nye lån. Hvis det nye pantebrev stiller efterstående panthavere ringere, er det nødvendigt at indhente samtykke fra de efterstående panthavere, jf. TL § 40, stk. 5. Det nye pantebrev vil så blive tinglyst sammen med rykningspåtegning på de efterstående pantebreve. Efterstående panthavere stilles fx ringere, hvis det nye pantebrev indeholder afdragsfrihed, så lånet ikke længere bliver nedbragt, eller hvis det nye lån er større end det gamle. Da rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at være beskyttet, er det muligt at slå op i tingbogen og se, hvem der ejer en bestemt ejendom, hvordan ejendommen er pantsat, og om der er særlige rettigheder (servitutter) tinglyst på ejendommen. Opslag i tingbogen kan foretages af alle via hjemmesiden www.tinglysning.dk. 3.2.1 Hvad omfatter pant i fast ejendom? En fast ejendom er som udgangspunkt et afgrænset stykke jord og det, der måtte være på jorden. Er der planter, træer, buske mv. hører de til den faste ejendom, og bygninger er som udgangspunkt også en del af den faste ejendom. Det gælder både hus, garage, skur, lade, vindmølle mv. Hvis jorden og bygningen har samme ejer, er det en samlet fast ejendom, som kun kan sælges eller pantsættes samlet. Men hvis en person lejer en grund og bygger et hus på, vil grundens ejer og husets ejer være forskellig. En bygning på lejet grund er en selvstændig fast ejendom, og det samme er grunden. De to faste ejendomme har hver deres matrikel nummer, som kan slås op i tingbogen Et hus er som udgangspunkt en samlet fast ejendom, men det er muligt at opdele ejendommen i ejerlejligheder, hvis betingelserne i ejerlejlighedsloven § 10 er opfyldt. Opdelingen i ejerlejligheder skal tinglyses, og hver lejlighed får sit eget ejerlejlighedsnr. Hver lejlighed vil herefter være en fast ejendom, som kan pantsættes enkeltvis. 3.2.2 Tilbehør til fast ejendom – løsøre En del tilbehør til den faste ejendom vil indgå som en del af den faste ejendom, selvom tilbehøret også kan optræde “alene” som løsøre. Hvis der fx købes et nyt hegn til ejendommen, vil hegnet være løsøre, når det bliver leveret, men når hegnsstolperne er gravet ned i jorden og hegnet først er sat op på ejendommen, er det en del af den faste ejendom. Der er forskellige regler om, hvilket løsøre, der gribes af ejendomspantet (se fig. 19.2):

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 507

• Tilvækstlæren • TL § 38 om indlagt løsøre • TL § 37 om erhvervsløsøre

Tilbehør til fast ejendom

Tilvækstlæren TL § 37 TL § 38

Fig. 19.2 Ejendomspant og tilbehør til den faste ejendom.

Løsøre kan være omfattet af en eller flere af ovennævnte kategorier. Løsøre, der er omfattet af tilvækstlæren, kan også være omfattet af TL § 38, og løsøre omfattet af § 38 kan samtidig være omfattet af § 37. Løsøre, som normalt er omfattet af TL § 37 behøver ikke nødvendigvis være omfattet af ejendomspantet, som den tykke cirkelstreg illustrerer. Når der lægges nyt tag på ejendommen, vil tagstenene før levering være løsøre. Efterhånden som taget bliver lagt, vil tagstenene blive omfattet af både tilvækstlæren og TL § 38. For panthaveren er det afgørende, om tilbehør til ejendommen er omfattet af TL § 37, TL § 38 eller eventuelt tilvækstlæren, som alle er regler, der beskytter panthavers interesse. Pantet omfattet alt, hvad der hører til ejendommen, og panthaver vurderer ejendommens værdi inklusiv ejendomstilbehøret. Hvis ejendomstilbehøret bliver fjernet fra ejendommen, vil ejendommens værdi blive forringet og dermed vil panthaver have risiko for ikke at kunne få tilbagebetalt sit lån.

Beskytter panthavers interesser

Eksempel

Realkreditinstituttet har vurderet, at Martins ejendom er 2.500.000 kr. værd, og Martin har herefter taget et lån på 80 % af ejendommens værdi – 2.000.000 kr. Et stykke tid senere har Martin akut brug for flere penge, og han begynder derfor at sælge forskellige ting. Fortsættes næste side

Erhvervsret 15-23.indd 507

05/07/13 11.09


508 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Fortsat fra forrige side E ksem pel

Der er indlagt aircondition i ejendommen, og Martin tager ventilationsanlægget ned og får det solgt gennem Den Blå Avis. Ejendommen har også nogle flotte høje paneler, som han tager ned og får solgt sammen med den nye terrassedør, der lige er sat i. I stedet for terrassedøren sætter Martin en plade op, så der ikke bliver alt for koldt i stuen. Martin fortsætter med at sælge ejendomstilbehøret og næste gang realkreditinstituttet ser ejendommen, bliver de noget overraskede, og realkreditinstituttet vurderer nu ejendommen til 1.750.000 kr. Martins salg af ejendomstilbehøret har medført, at ejendommen er blevet forringet i en grad, så realkreditinstituttet ikke længere har fuld sikkerhed for sit lån. Reglerne i TL § 37, TL § 38 og tilvækstlæren forsøger at beskytte realkreditinstituttets interesse, så Martin har ikke lov til at sælge ejendomstilbehøret. Hvis køberen af ejendomstilbehøret er i ond tro om realkreditinstituttets panteret, skal køber levere aktivet tilbage, så ejendommens værdi bliver bevaret.

Tilvækstlæren Ting i den faste ejendom, som ikke kan fjernes igen uden at gøre skade på ejendommen, er omfattet af tilvækstlæren. Tilvækstlæren er opstået gennem retspraksis for at beskytte værdien af den faste ejendom. Hvis det er et indgreb i ejendommen at fjerne løsøret, og indgrebet er en værdiforringende skade på ejendommen, vil tilvækstlæren gribe løsøret og dermed forhindre skaden. Genstande, der er omfattet af tilvækstlæren, er omfattet af den faste ejendom og må ikke fjernes fra ejendommen. Det er ikke et krav, at tingen er købt af ejendommens ejer. E ksem pel

Tømmermester Anders skal sætte en ny hoveddør op i Bents hus. Den gamle dør bliver fjernet, og den nye dør sat i. Da Anders sender Bent en regning på døren og arbejdsløn, betaler Bent ikke. Spørgsmål: Bent kan ikke betale for døren, kan Anders så kræve den tilbage og fjerne den fra huset? Svar: Nej, døren er omfattet af tilvækstlære, så selvom Bent ikke har betalt, hører døren til den faste ejendom og må ikke fjernes.

TL § 38 – indlagt løsøre Ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner og lignende bliver omfattet af ejendomspantet, hvis det: • Er indlagt i bygning • Til brug for bygningen • På ejerens bekostning

Erhvervsret 15-23.indd 508

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 509

Når aktivet er indlagt i bygningen, er det grebet af ejendomspantet, og det er ikke længere muligt at have en særskilt ret over det, fx ejendomsforbehold, jf. TL § 38. Bestemmelsen omfatter ventilationsanlæg, diverse kabler, radiatorer, faste lamper og diverse husholdningsmaskiner. Alt tilbehør til ejendommen, som er indlagt – eller installeret, dvs. har en mere varig tilknytning til ejendommen. Tilbehøret skal være indlagt til brug for bygningen, dvs. til brug for bygningens formål. I et almindeligt parcelhus vil vaskemaskine og solfangeranlæg på taget typisk være omfattet af § 38. Derimod vil en kran i et værksted, som er boltet fast til gulvet typisk ikke være til brug for bygningen, men kranen er til brug for den virksomhed, der drives fra bygningen. Kranen vil derfor ikke være omfattet af TL § 38. For at tilbehøret kan blive grebet af ejendomspantet efter TL § 38, skal tilbehøret være indlagt på ejers bekostning. Det er ikke et krav, at ejer af ejendommen har købt tilbehøret, men ejeren skal på en eller anden måde have bekostet det. Hvis ejer lejer eller leaser tilbehøret, er det sket på ejers bekostning, og tilbehøret er omfattet af pant i den faste ejendom, selvom ejendomsretten til tilbehøret ikke er overgået til ejer af ejendommen. Har ejer udlejet ejendommen, og har lejer købt tilbehøret, er det som udgangspunkt ikke sket på ejers bekostning, og tilbehøret vil ikke være omfattet af TL §38. Men hvis lejers husleje er sat ned på grund af det købte tilbehør, er det i realiteten sket på ejers bekostning, og så vil tilbehøret været omfattet af pant i ejendommen. TL § 37 – Erhvervstilbehør Driftsinventar og driftsmateriel fx borde, stole, kraner, forskellige maskiner eller computere betragtes normalt som løsøre, som kan pantsættes særskilt i Personbogen. Men hvis den faste ejendom er omfattet af TL § 37, vil driftsinventar og driftsmateriel være omfattet af pantet i den faste ejendom. Udlæg i den faste ejendom vil også omfatte § 37-aktiver, hvis ikke fogedretten har bestemt noget andet, jf. RPL § 518, stk. 2. For at kunne anvende TL § 37, skal den faste ejendom: • Være varigt indrettet • Med en særlig erhvervsvirksomhed for øje

Indlagt

Til brug for bygningen

På ejers bekostning

Varigt indrettet Særlig erhvervsvirksom­ hed

Der skal en særlig bygningsindretning til, for at ejendommen kan blive omfattet af § 37. Ejendommen skal bygges så den passer til erhvervsvirksomheden, eller der skal være noget ganske specielt inventar. Det er ikke tilstrækkeligt, at ejendommen rent faktisk anvendes til erhverv, bygningen skal være indrettet til det. En bager, biograf, et hotel eller slagteri er erhvervsvirksomheder, der opfylder betingelserne i bestemmelsen. Derimod vil udlejningssommerhuse eller kontorer som fx advokater, ejendomsmæglere eller revisorer som udgangspunkt ikke være varigt indrettet.

Erhvervsret 15-23.indd 509

05/07/13 11.09


510 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

afgørel se

U1991.872V – Feriehus ikke arbejdshytte En fast ejendom skulle på tvangsauktion, og spørgsmålet var derfor, hvor meget auktionen skulle omfatte. Ejendommen var et sommerhus, som ejeren havde købt med henblik på udlejning. Panthaver mente, at ejendommen var særligt indrettet med henblik på erhvervsvirksomhed i form af udlejningsvirksomhed. Derfor mente panthaver, at hele indboet (diverse møbler) i sommerhuset skulle være omfattet af auktionen. Ejeren af sommerhuset mente ikke, at indboet i sommerhuset skulle være omfattet af auktionen. Sommerhuset blev udlejet, men indretningen var ikke anderledes, end hvis ejeren selv skulle bruge det, så ejendommen var ikke varigt indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for øje. Landsretten var enig med ejeren af ejendommen. Selvom ejendommen primært var anskaffet til udlejning, kunne ejendommen ikke anses for at være særligt indrettet med henblik på erhvervsvirksomhed i form af udlejningsvirksomhed. Ejendommen var derfor ikke omfattet af TL § 37, og indboet var ikke ejendomstilbehør, og det var således ikke omfattet af tvangsauktionen.

Landejendom

Hvis en ejendom er omfattet af TL § 37 er det al driftsmateriel og driftsinventar i virksomhed, der er en del af ejendomspantet. Hos produktionsvirksomheden er maskinerne og samlebåndet omfattet, men produktionsvirksomheden har formentlig også et administrationskontor på ejendommen og derfor vil borde, stole og computere også være omfattet af ejendomspantet. Driftsinventar skal have en såkaldt “stedlig tilknytning” til ejendommen. Det betyder, at tingen primært skal befinde sig på den faste ejendom. Biler og andre indregistrerede motorkøretøjer kan aldrig være omfattet af TL § 37, De skal pantsættes som løsøre i Bilbogen eller som virksomhedspant i Personbogen. Er den faste ejendom en landejendom, er den tilhørende besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser omfattet af ejendomspantet. En landejendom er ikke alle ejendomme, der ligger på landet – det skal være en mere traditionel landejendom med jordbrug og en besætning. Hvis ejendommen ikke anses for at være en landejendom, kan ejendommen være indrettet varigt med en særlig erhvervsvirksomhed for øje, jf. TL § 37. I det tilfælde vil driftsmateriel og driftsinventar i hvert fald være omfattet af ejendomspantet, men afgrøder, besætning mv. vil ikke være omfattet.

afgørel se

U1987.807H – Dambrug ikke landbrug Et dambrug med ørreder var gået konkurs, og panthaverne i ejendommen mente, at ørredbestanden var omfattet af deres pant efter TL § 37. Højesteret var ikke enig med panthaverne, da ørrederne ikke kunne anses som driftsmateriel eller driftsinventar efter TL § 37, stk. 1, 1. led. Dambruget kunne ikke anses for at være et landbrug i traditionel forstand, selvom der var tale om en animalsk produktion med en form for besætning. Højesteret mente ikke, at dambruget var et landbrug, som det var tænkt i TL § 37, stk. 1, 2. led, så det ville kræve en lovændring, før et dambrug ville kunne anses for omfattet af bestemmelsen. Panthaverne havde derfor ikke pant i ørrederne.

Erhvervsret 15-23.indd 510

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 511

Løsøret er kun omfattet af ejendomspantet efter TL § 37, hvis det tilhører ejeren af den faste ejendom. Løsøre, som er lånt eller købt med gyldigt ejendomsforbehold, er som udgangspunkt ikke omfattet af ejendomspantet. Hvis løsøre er købt med ejendomsforbehold, vil der ofte komme en friværdi i aktivet efterhånden som gælden i kreditaftalen afdrages. Den friværdi vil indgå som et aktiv i ejendomspantet, men panthaverne i ejendommen skal til enhver tid respektere ejendomsforbeholdets førsteprioritet. Vær opmærksom på, at bestemmelserne i TL § 37 og § 38 er forskellige på dette punkt. TL § 38 kræver ikke, at ejendomsretten til aktivet er gået over, men det gør § 37. Når løsøret anses for at være omfattet af pantet i den faste ejendom, må ejeren ikke uden videre sælge løsøret eller på anden måde forringe pantets værdi. Men en erhvervsvirksomhed har behov for at kunne udskifte fx en maskine, hvis den gamle maskine er udtjent. Derfor er det efter bestemmelsen muligt at udskille løsøret ifølge regelmæssig drift. Det indebærer, at et aktiv kan forlade ejendommen, hvis det er en del af den sædvanlige rutine eller sædvanligt for denne type af virksomhed. Men hvis virksomheden skal ændres fuldstændig, fx producere noget andet, er der risiko for, at pantets værdi forringes, og det er nødvendigt at indhente panthavernes accept af ændringen.

Tilhører ejeren

Udskillelse ifølge regel­ mæssig drift

Eksempel

Landmand Olsen har udover lidt jordbrug en større svinebesætning, og ejendommen er pantsat til Landmandsbanken. Grisene kan, efterhånden som de er store nok, køres til slagteriet, og efterhånden som stambesætningen trænger til udskiftning, kan Olsen sørge for det. Det betragtes som udskillelse ifølge regelmæssig drift og er ikke i strid med ejendomspantet. Hvis Olsen derimod ønsker at omlægge sin drift til en strudsefarm og udskifte alle svinene med strudse, er der ikke længere tale om udskillelse ifølge regelmæssig drift. Før han foretager udskiftningen skal han spørge panthaverne i ejendommen om tilladelse.

I modsætning til TL § 38 er det muligt at fravige TL § 37 ved aftale. Panthaverne kan acceptere, at et eller flere aktiver ikke skal være omfattet af pantet i den faste ejendom, eller at et løsørepant skal have prioritet forud for pantet i ejendommen.

TL § 37 kan fraviges ved aftale

3.3 Andelsbolig Køb af en andelsbolig er ikke køb af en fast ejendom. Køber betaler for at blive medlem af andelsboligforeningen og for at få brugsret til en del af den faste ejendom. Andelsboligforeningen ejer den faste ejendom, og andelsboligkøberen køber en del af foreningen. Købet skal derfor ikke tinglyses i tingbogen som køb af en fast ejendom. Ejendomsretten til andelslejligheden sikres ved at underrette andelsboligforeningen om købet. Når køber er blevet godkendt af foreningen, er handlen faldet på plads. Der skal ikke ske tinglysning af ejerskab.

Erhvervsret 15-23.indd 511

Ikke fast ejendom

Ejendomsretten

05/07/13 11.09


512 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Pant og udlæg

Andelslejligheden kan pantsættes og være genstand for udlæg, og sikringsakten for både pant og udlæg er tinglysning i Andelsboligbogen, jf. TL § 42j. I pantebrevet skal der stå, hvilken andelslejlighed pantet omfatter. Det fremgår ikke af Andelsboligbogen, hvem der ejer andelsboligen, så derfor skal pantsætter vedlægge en erklæring fra andelsboligforeningen, som bekræfter ejerskabet. Når dokumentet er tinglyst, regnes tinglysningens retsvirkning fra det præcise tidspunkt, dokumentet blev modtaget digitalt af Tinglysningsretten, jf. TL § 42l, stk. 1 jf. TL § 14.

3.4 Løsøre

Ejendomsret Individualisering

Andre genstande – fysiske ting, som ikke er nævnt ovenfor i de andre kategorier, betragtes som løsøre. Det kan fx være et maleri, et ur, en båd, smykker osv. Løsøre kan pantsættes og tjene til sikkerhed på samme måde som et hus eller en bil. Ejendomsretten til løsøre registreres ikke i noget centralt officielt register, og der er ikke en særlig sikringsakt, køber skal foretage for at sikre sin ejendomsret. En køber er som udgangspunkt sikret fra det tidspunkt, den købte ting er individualiseret. Individualisering er sket, når køber og sælger ved præcist hvilket aktiv, der er solgt, og sælger kan ikke uden videre bytte med et andet aktiv af samme type. E ksem pel

Jesper har været i Lyd-Butikken og hørt på forskellige anlæg og højtalere. Han bliver enig med sælger i butikken om et bestemt anlæg med højtalere. Der er kun et af den type anlæg i butikken, så individualiseringen er sket ved indgåelse af aftalen om køb. Jesper vil gerne have højtalerne i en anden farve, og dem har butikken ikke på lager. De skal bestilles hjem til Jesper. Højtalerne er derved ikke individualiseret på det tidspunkt, Jesper indgår aftalen i butikken. Først når det er tydeligt hvilke højtalere fra fabrikken, der skal leveres til Jesper, er individualiseringen sket – fx når højtalerne står i Lyd-Butikken og er blevet mærket med Jespers navn.

Beskrive genstanden

Personbogen

Ejendomsforbehold Udlæg

Erhvervsret 15-23.indd 512

Når en ejer af aktivet vil pantsætte sit løsøre, er det vigtigt at beskrive genstanden tydeligt i pantebrevet. Der må ikke være tvivl om, hvilken ting, der er pantsat, så hvis der findes et entydigt produktionsnummer, er det bedst at skrive det i pantebrevet. Er det en cykel eller en traktor, der skal pantsættes, kan stelnummeret angives. Hvis der ikke er et entydigt nummer, er det nødvendigt at beskrive aktivet så præcist som muligt, fx et oliemaleri, malet af X, forestiller et træ, 1 m højt, 74 cm bredt, osv. Kan aktivet beskrives tydeligt, kan der oprettes et løsørepantebrev, som skal tinglyses i Personbogen for at opnå beskyttelse jf. TL § 47. Det kan være enten et direkte pantebrev eller et ejerpantebrev. Et løsørepantebrev omfatter kun det aktiv, som er nævnt i pantebrevet, og det er ikke muligt at udskifte det med andre aktiver uden at ændre i pantebrevet. Ejendomsforbehold og udlæg i løsøre kan ikke tinglyses i Personbogen.

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 513

Flydende pant Pant i et bestemt aktiv er ikke hensigtsmæssigt i de virksomheder, hvor driftsmidlerne udskiftes med jævne mellemrum, eller hvor virksomheden gerne vil pantsætte alle driftsmidler på en gang. En virksomhed, der fx drives fra lejede lokaler, kan give pant i virksomhedens driftsinventar og driftsmateriel, jf. TL § 47b, stk. 2. Pantet stiftes via et pantebrev, der tinglyses i Personbogen og kan omfatte alle virksomhedens driftsmidler, driftsinventar, og rettighederne efter lejekontrakten. Hvis der er tale om en landbrugsvirksomhed, kan pantet også omfatte besætningen, gødning, afgrøder mm. Pantets omfang svarer til TL § 37, som gælder hvis virksomheden var drevet fra egne lokaler. Pant i virksomhedens driftsmidler efter § 47b, stk. 2 er et flydende pant. Det betyder, at de enkelte aktiver, der er omfattet af det flydende pant, kan udgå af pantet, og nye aktiver kan gribes af pantet. Aktiverne kan udskilles ifølge regelmæssig drift af virksomheden, og det indebærer fx, at hvis en maskine er forældet eller slidt ned, kan virksomheden kassere den og erstatte den med en ny.

Lejede lokaler Pantets omfang

Flydende pant

Eksempel

Anders åbnede frisørsalonen Hair i lokaler, han havde lejet på Hovedgaden. For at finansiere indkøb af inventar, huslejeindskud mm, havde Anders fået et lån i banken på 100.000 kr. Som sikkerhed for lånet fik banken pant i driftsmidler og driftsmateriel efter TL § 47b, stk. 2. Fire år efter åbningen var de to tørrehjelme slidt ned, og Anders havde brug for nogle nye. Nu valgte Anders at lease tre tørrehjelme og kasserede de to gamle, som ikke rigtig duede til noget mere. Spørgsmål: Kan banken gøre indsigelser mod Anders dispositioner? Svar: Nej, de gamle tørrehjelme er udskilt ifølge regelmæssig drift, og derfor kan banken ikke forhindre dispositionen. De nye tørrehjelme har banken ikke pant i, fordi de er leasede og derfor ikke tilhører frisørsalonen. Bankens pant er på den måde blevet forringet med udskillelse af de gamle tørrehjelme.

Det er ikke udskillelse ifølge regelmæssig drift at sælge det pantsatte driftsinventar for at opnå øget likviditet. Hvis virksomheden er i økonomiske vanskeligheder og derfor sælger ud af løsøret, skal en eventuel køber være forsigtig og undersøge, om driftsinventaret er pantsat. Panthaver kan i denne situation som udgangspunkt kræve den solgte genstand tilbage fra køber. Er køber i god tro, dvs. troede der var tale om udskillelse ifølge regelmæssig drift, vil køber få ret til genstanden frem for banken. Køber eksstingverer panthavers ret over genstanden. Fordelen ved at anvende flydende pant er, at virksomheden undgår at skulle indhente panthavernes samtykke, hver gang der sker en ændring i pantet ved udskiftning af driftsmidler mv.

Ekstinktion af godtroende køber

3.5 Virksomhedspant Virksomhedspant er et flydende pant på samme måde som pant efter TL § 47b, stk. 2, men virksomhedspantet kan også omfatte andre aktiver end driftsmateriel.

Erhvervsret 15-23.indd 513

05/07/13 11.09


514 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Omfang af virksomheds­ pant

Aktiver omfattet af ejendomspant

Virksomhedspant kan aftales med en virksomhed uanset om den drives fra lejede lokaler eller en fast ejendom, som virksomheden ejer. Pantet etableres ved at tinglyse et skadesløsbrev i Personbogen med angivelse af, hvilken virksomhed der pantsættes. I skadesløsbrevet sættes kryds i de rubrikker, pantsætter ønsker skal være omfattet af pantet. Virksomhedspantet kan omfatte en eller flere af følgende kategorier, jf. TL § 47c, stk. 3: • Simple fordringer fra salg af varer og tjenesteydelse • Lagre af råvarer mm. • Motorkøretøjer, der ikke har været indregistreret i CRM • Driftsinventar og driftsmateriel • Drivmidler mm. • Besætning • Goodwill og andre immaterialrettigheder • Allerede indregistrerede motorkøretøjer, hvis pantsætter driver erhverv med køb og salg af køretøjer. Aktiver kan udskilles ifølge regelmæssig drift – på samme måde som efter TL § 37 og TL § 47b, stk. 2. Når virksomheden køber nye aktiver, bliver de grebet af virksomhedspantet, når aktivet overdrages til virksomheden. Pantet omfatter aldrig aktiver, der er omfattet af ejendomspantet efter TL § 37, uanset hvilket pant, der blev tinglyst først, jf. TL § 47c, stk. 4, nr. 1. En ny maskine, der skal bruges til virksomhedens drift, vil derfor være omfattet af pantet i ejendommen, hvis TL § 37 finder anvendelse. E ksem pel

Rasmus drev autoværkstedet Green Auto A/S fra lejede lokalerne, og der var udstedt virksomhedspant til banken. Pantet omfattede virksomhedens driftsmateriel herunder liften til at hejste bilerne op med. Det gik rigtig godt for værkstedet, så da udlejer ville sælge ejendommen, valgte Rasmus at købe den, så han ikke længere skulle leje værkstedet. Spørgsmål: Vil bankens virksomhedspant omfatte samme aktiver, efter Rasmus har købt og belånt ejendommen, han driver værkstedet fra? Svar: Nej, når værkstedet Green Auto A/S køber ejendommen og belåner den, vil ejendommen være omfattet af TL § 37. Derfor vil al driftsmateriel og drifts­ inventar høre til ejendomspantet og udgå af virksomhedspantet. Udlæg

Ikke fordringspant og virksomhedspant samtidig

Erhvervsret 15-23.indd 514

Virksomhedspantet skal respektere udlæg, der er foretaget senere end virksomhedspantet. Det er en betingelse, at udlægshaver giver virksomhedspanthaveren meddelelse om udlægget inden tre dage efter, udlægget er foretaget, jf. TL § 47c, stk. 5. Læs mere om virksomhedspant og udlæg i afsnit 5.6. Virksomhedspantet kan omfatte pant i fordringer ligesom et fordringspant (se afsnit 3.6), men det er ikke muligt for samme virksomhed at stille både et fordringspant og et virksomhedspant, jf. TL § 47e, stk. 2. I stedet kan kreditor vælge at have flere skadesløsbreve som giver virksomhedspant i samme virksomhed. Hvis

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 515

skadesløsbrevene giver pant i samme aktiver, vil panthaverne blive fyldestgjort efter prioritetsordenen, dvs. i den rækkefølge pantebrevene er blevet tinglyst.

3.6 Fordringer og fordringspant Tilgodehavender i form af gældsbreve og fakturakrav er aktiver, der kan pantsættes og sælges på samme måde som gældsbreve og pantebreve. Pant i simple fordringer, fakturakrav, gældsbreve og pantebreve er beskrevet i kapitel 18 om gældsbreve. I kapitel 18 er beskrevet, hvordan kreditor kan pantsætte fordringer og gældsbreve efter gældsbrevslovens regler. Det er imidlertid også muligt at pantsætte en gruppe af fordringer efter tinglysningsloven enten som en del af et virksomhedspant eller som et fordringspant. Virksomhedspant er beskrevet i afsnit 3.5. En virksomhed kan underpantsætte virksomhedens udeståender og fremtidige simple fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser (fordringspant), jf. TL § 47d. Pantsætningen sker via et skadesløsbrev, der skal tinglyses i Personbogen. Fordringspant og virksomhedspant inklusive fordringer omfatter udelukkende simple fordringer, som stammer fra salg af varer eller tjenesteydelser. Det omfatter fx krav på betaling for varer solgt på kredit, betaling for rådgivning, lejebetalinger eller leasingydelser mm. Pantet omfatter ikke krav på fx EU-støtte, negativt momstilsvar eller fordringer i et negotiabelt gældsbrev. Forskel på pant i fordringer efter gældsbrevsloven og fordringspant er først og fremmest, at fordringspant også kan omfatte fremtidige fordringer. Derudover er den største forskel, at sikringsakten er forskellig for de to typer pant. Sikrings­ akten for pant i simple fordringer efter gældsbrevsloven er denuntiation, jf. GBL § 31, mens sikringsakten for fordringspant er tinglysning i Personbogen.

Virksomhedspant Fordringspant

Simple fordringer hid­ rørende fra salg af varer eller tjenesteydelser

3.7 Værdipapirer, aktier og anparter Værdipapirer, som er registreret i VP Securities, kaldes fondsaktiver og kan være aktier, som handles på fondsbørsen eller obligationer. Rettigheder over fondsaktiver skal registreres i en værdipapircentral, jf. VPHL § 66, hvilket sker gennem en konto i et pengeinstitut. Bestemmelsen indebærer, at ejerskabet til aktiverne skal registres, og at pantsætning af aktiverne skal registreres for at have opfyldt sikringsakten. Registrering af fx pantsætning har virkning fra det klokkeslæt, registreringen foretages. Det kontoførende institut skal derfor uden ophold sørge for at undersøge, om anmeldelsen kan registreres og herefter registrere den, jf. VPHL § 66, stk. 3 og stk. 4. Pantsætningen vil medføre, at der også sker en rådighedsberøvelse. Pantsætter kan efter pantsætningen ikke frit disponere over kontoen, men der kan indgås en aftale med panthaver om, at det skal være muligt at købe og sælge værdipapirer. Aftalen kan ikke medføre, at pantsætter kan disponere over midler på kontoen til andet formål end at købe værdipapirer. Aktier i aktieselskaber, der ikke handles på fondsbørsen, og anparter i anpartsselskaber kan også pantsættes. Aktier og anparter kaldes kapitalandele, fordi ak-

Erhvervsret 15-23.indd 515

Fondsaktiver

Aktier og anparter

05/07/13 11.09


516 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Negotiable kapitalandele

Simple kapitalandele

tionæren eller anpartshaveren gennem ejerskabet ejer en del af kapitalselskabet. Læs mere om kapitalselskaber i kapitel 14. Det fremgår af selskabets vedtægter om kapitalandelene er negotiable eller simple, jf. SEL §§ 65 og 66. Hvis der er udstedt et ejerbevis for kapitalandelen, er ejerbeviset som udgangspunkt negotiabelt, medmindre der på ejerbeviset står, at det ikke er et omsætningspapir, jf. SEL § 66. Køber eller pantsætter aktionæren eller anpartshaveren et negotiabelt ejerbevis, er sikringsakten ihændehavelse af ejerbeviset, jf. SEL § 66. Har selskabet valgt, at kapitalandelene ikke skal være negotoiable, skal ejerskab og pantsætning føres ind i en ejerbog, som skal føres af enten selskabet eller af en selskabet har udpeget til at føre den, jf. SEL § 50. Sikringsakten for køb og pantsætning af simple kapitalandele er herefter underretning til den, der fører ejerbogen, jf. SEL § 65.

3.8 Fly og skibe Fly, helikoptere, svæveflyvere og varmluftballoner er registreret i luftfartregistret, som føres af Statens Luftfartsvæsen. Rettigheder over luftfartøjet skal registreres i luftfartøjsregistret, så sikringsakten for både køb og pantsætning af et fly mm er registrering, jf. Lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer § 1. Større skibe (over 5 BRT – bruttoregisterton) kan registre pant og ejerskab i Skibsregistret (eller i Det internationale skibsregister), mens skibe under 5 BRT betragtes som løsøre i tingsretlig henseende. Sikringsakten for køb og pantsætning af et skib over 5 BRT er derfor registrering i Skibsregistret, jf. Søloven § 28. Er skibet mindre end 5 BRT, kan ejerskab ikke registreres, og pantsætning skal tinglyses i Personbogen.

Fly

Store skibe

Mindre skibe

4. Skema over sikringsakter Skema over sikringsakten for forskellige aktiver og rettigheder Rettighed/ Aktiv

Ejendomsret

Underpant

Udlæg

Ejendoms­ forbehold

Håndpant

Fast ejendom

Tinglysning i tingbogen

Tinglysning i tingbogen

Tinglysning i tingbogen

Biler

Ingen

Tinglysning i bilbogen

Tinglysning i bilbogen eller rådighedsberøvelse

Tinglysning i bilbogen

Fondsaktiver

Registrering i VP Securities

Registrering

Registrering

Fortsættes næste side

Erhvervsret 15-23.indd 516

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 517

Fortsat fra forrige side Rettighed/ Aktiv

Ejendomsret

Underpant

Udlæg

Ejendoms­ forbehold

Håndpant

Aktier og anparter (kapitalandele)

Som negotiable gældsbreve eller simple fordringer

Som negotiable gældsbreve eller simple fordringer

Som negotiable gældsbreve eller simple fordringer

Skibe og fly

Skibsregistret Luftfartøjsregistret

Registrering i rette register

Registrering i rette register

Andelslejlighed

Meddelelse til andelsboligforeningen

Tinglysning i Andelsboligbogen

Tinglysning i Andelsboligbogen

Løsøre

Ingen

Tinglysning i Personbogen

Ingen

Ingen

Rådighedsberøvelse

Simple fordringer *

Denunciation til debitorer

Denunciation til debitorer

Ingen

Negotiable gældsbreve*

Rådighedsberøvelse

Rådighedsberøvelse

Rådighedsberøvelse

Digitale pantebreve*

Tinglysning

Tinglysning

Tinglysning

Fig. 19.3 Skema over sikringsakten for forskellige aktiver og rettigheder. * Simple fordringer, negotiable gældsbreve og digitale pantebreve er behandlet i kapitel 18.

5. Forskellige rettighedskonflikter Når en tingsretlig konflikt skal løses, kan det gøres ud fra følgende disposition. Find ud af: 1. Hvilken aktivtype er der tale om? Aktivtypen er afgørende for hvilken lov, der skal anvendes. 2. Hvilken rettighedstype er der tale om?, Er det ejendomsret, pant eller udlæg som er i konflikt, og er rettighedshaver aftaleerhverver eller retsforfølgende kreditor? 3. Skal der foretages en sikringsakt og i givet fald hvilken? 4. Hvilken type konflikt er der tale om? Identifikation af konflikttype er afgørende for, præcis hvilken bestemmelse, der skal anvendes, og hvordan resultatet bliver.

Disposition til løsning

Overordnet set er der to typer rettighedskonflikter: • Dobbeltoverdragelse • Kædeoverdragelse

To typer rettigheds­ konflikter

Erhvervsret 15-23.indd 517

05/07/13 11.09


518 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

De to typer rettighedskonflikter bliver forklaret og gennemgået nedenfor sammen med hovedreglen for løsningen af konflikten. Efterfølgende bliver de to konflikttyper beskrevet for hver aktivtype, da løsningen af konflikten kan afhænge af, hvilket aktiv, konflikten handler om. Samme aktiv kan desuden være omfattet af forskellige rettighedstyper, fx virksomhedspant, udlæg i løsøre og ejendomspant. Sidst i afsnittet findes et skema over de forskellige aktivtypers overlap og mulige konflikter. Se fig. 19.15.

5.1 Dobbeltoverdragelse Dobbeltoverdragelse betyder, at den oprindelige ejer af aktivet A disponerer over sin ret overfor B, og bagefter disponerer ejeren over den samme ret overfor C.

Dobbeltoverdragelse: Anders sælger sin brugte cykel først til Bo og så til Carl. Anders (A)

Bo (B)

Carl (C)

Fig. 19.4 Dobbeltoverdragelse.

Hovedregel: Først i tid bedst i ret

Ad 1)

Erhvervsret 15-23.indd 518

Konflikten i fig. 19.4 handler om, hvorvidt B eller C har ret til cyklen. Begge har købt og betalt for cyklen til Anders, og ingen af dem kender til handlen med den anden. B og C har samme interesse i at få fat på cyklen og en af dem risikerer at lide et tab. Anders er højst sandsynlig erstatningsansvarlig overfor den, der ikke får ret til cyklen, men det er ikke relevant i løsningen af rettighedskonflikten i dette kapitel. Hovedreglen i rettighedskonflikter af typen dobbeltoverdragelse er først i tid bedst i ret. B har stiftet sin ret først og har derfor bedre ret end C (vindikation) – Bo vinder ret til cyklen over Carl. Hovedreglen suppleres af 3 principper især vedrørende aktiver, hvor der kræves foretagelse af sikringsakt: 1. Som udgangspunkt vinder B ret, hvis han foretager sin sikringsakt før C, men 2. C fortrænger (ekstingverer) Bs ret, hvis B ikke har foretaget sin sikringsakt og 3. C selv har foretaget sin sikringsakt. Er C aftaleerhverver, skal C være i god tro på det tidspunkt, sikringsakten bliver foretaget. Bo kan beholde sin ret til cyklen, hvis han har foretaget sin sikringsakt før Carl. I gennemgangen under de enkelte aktivtyper senere i dette kapitel, beskrives undtagelser til dette udgangspunkt. Køb af en cykel kræver ikke foretagelse af en

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 519

sikringsakt for at være beskyttet mod andre aftaleerhververe, så her er udgangspunktet fortsat, at Bos ret til cyklen ikke kan ekstingveres af Carl. Hvis Anders havde solgt et andet aktiv, hvor det var nødvendigt for Bo at foretage en sikringsakt, kan Carl ekstingvere Bos ret ved at foretage sikringsakten først. Er det fx et hus, kan Carl vinde retten til huset ved at tinglyse skøde, før Bo får tinglyst sit skøde. Carl er aftaleerhverver, og derfor kan Carl kun ekstingvere Bos ret, hvis Carl er i god tro om Bos ret på det tidspunkt, Carl sender sit skøde til tinglysning. God tro betyder, at Carl hverken vidste eller burde vide, at Bo havde en ret over aktivet, der var stiftet før Carls ret. Carl skal være i god tro, lige indtil Carl har foretaget sin sikringsakt. Hvis Carl har brugt advokat eller en anden fuldmægtig til at tinglyse skødet, skal advokaten eller fuldmægtigen også være i god tro om Bos ret.

Ad 2) Ad 3)

God tro

5.2 Kædeoverdragelse Når et aktiv overdrages fra A til B og videre fra B til C, kaldes det en kædeoverdragelse.

Kædeoverdragelse: Anders låner sin cykel ud til Bo. Bo sælger cyklen til Carl.

Lån

Anders (A)

Salg

Bo (B)

Carl (C)

Fig. 19.5 Kædeoverdragelse.

Anders vil gerne have sin cykel tilbage fra Bo, men den har Bo solgt til Carl, som ikke var klar over, at cyklen egentlig tilhørte Anders. Konflikten om retten til cyklen er her mellem Anders (A) og Carl (C). En kædeoverdragelse med en indbygget konflikt mellem A og C kan også opstå, hvis der er en anden indsigelse i forholdet mellem A og B. Hvis B har narret A til at sælge aktivet til ham alt for billigt, vil aftalen mellem A og B ifølge aftaleloven kunne erklæres ugyldig som følge af svig. Hvis B i mellemtiden har solgt aktivet videre til C, gælder indsigelsen fra A om svig og ugyldighed så også overfor C? Hovedregel i rettighedskonflikter af typen kædeoverdragelse er som ved dobbeltoverdragelse først i tid bedst i ret. Det betyder i denne sammenhæng, at Anders (A) kan vindicere sin ret overfor Carl (C). Udgangspunktet om vindikation er betinget af, at Anders kan gøre indsigelsen gældende overfor Bo. Hvis Bo kan dokumentere, at Anders har foræret ham cyklen som gave, kan Anders ikke komme med indsigelser om, at han vil have cyklen tilbage. Hvis Anders ikke kan gøre indsigelsen gældende overfor Bo, dør indsigel-

Erhvervsret 15-23.indd 519

Hovedregel: Først i tid, bedst i ret A vindicerer

05/07/13 11.09


520 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Død indsigelse vågner ikke op igen

Særlig uforsigtighed Passivitet

sen, og Anders kan ikke gøre den gældende overfor Carl. En død indsigelse vågner ikke op igen. Har Bo begået svig overfor Anders, så aftalen mellem Anders og Bo er ugyldig, vil Anders kunne gøre svig og ugyldighed gældende overfor Carl, som har købt aktivet af Bo. Anders vil vindicere sin ret overfor Carl. Hvis A har udvist særlig uforsigtighed eller passivitet overfor B, kan hovedreglen fraviges, og C kan ekstingvere As ret. af g ø r else

U1972.746H – Den langfingrede malersøn Kunstmaler Swane opholdt sig i familiens forskellige ejendomme, i Danmark, Spanien og Sverige. Sønnen Henrik havde i 1954 og 1962 stjålet malerier fra faderen og solgt dem til kunsthandlere. Forældrene havde opdaget tyveriet, og moderen havde “taget ham i skole”, men sønnen blev ikke politianmeldt eller bedt om at erstatte tabet eller levere billederne tilbage. Sønnen blev forsonet med forældrene, og i årene herefter hjalp sønnen faderen med at få solgt forskellige malerier til kunsthandlere. Han bragte malerier til danske kunsthandlere, hjalp med ophængningen og tog imod betaling. I den periode fortsatte Henrik med at stjæle malerier fra sin far, og da det blev opdaget, krævede faderen malerierne leveret tilbage fra den kunsthandler, der havde erhvervet malerierne fra Henrik. Flere af malerierne var beslaglagt af politiet i forbindelse med straffesagen mod sønnen Henrik. Kunsthandleren krævede malerierne udleveret under henvisning til, at han havde købt dem i god tro, og kunstmaler Swane krævede sine stjålne malerier tilbage., Højesteret traf afgørelse til fordel for kunsthandleren. Faderen havde på trods af de tidligere tyverier givet sønnen mulighed for at bringe malerier til kunsthandleren og modtage betaling for salg. Kunsthandleren kunne ikke have haft mistanke om, at billederne var blevet stjålet. Kunstmaler Swane havde opført sig meget uforsigtigt, og hans ret til malerierne blev ekstingveret af kunsthandleren, der fik lov til at beholde malerierne.

Kreditor ekstingverer ikke

Erhvervsret 15-23.indd 520

Det gælder for flere aktivtyper, fx fast ejendom, at der er mulighed for, at C kan ekstingvere As indsigelser overfor B, men kun hvis C er aftaleerhverver og er i god tro om indsigelsen. Det vil blive beskrevet under de enkelte aktivtyper. Er C kreditor, har C ikke mulighed for at ekstingvere As ret. Som udgangspunkt kan en kreditor (C) ikke få bedre ret end sin skyldner (B), så hvis skyldner ikke har ret til aktivet på grund af en indsigelse fra A, får kreditor heller ikke ret til aktivet.

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 521

Eksempel

Bo har købt Anders’ cykel for 500 kr. Cyklen er egentlig 5.000 kr. værd, men Bo har ved svig narret Anders til at sælge cyklen alt for billigt. Da det går op for Anders, at Bo har narret ham, ringer han til Bo og kræver sin cykel igen. Bo har handlet svigagtigt overfor Anders, så efter AFTL § 30 er aftalen ugyldig. Anders skal altså have sin cykel tilbage mod at betale 500 kr. Men inden Anders ringer til Bo, har en af Bos kreditorer foretaget udlæg i cyklen.

Svig

Udlæg

Anders (A) Bo (B) Kreditor (C) Udlægshaver

Der er herefter en konflikt om rettigheden til cyklen mellem Anders og udlægshaver. Bos kreditor kan dog ikke få bedre ret til cyklen end Bo havde, og da Bos aftale med Anders er ugyldig, kan Bos kreditorer ikke få udlæg i cyklen. Anders får derfor sin cykel tilbage.

5.3 Bil Som nævnt i afsnit 3.1 er der ingen sikringsakt med hensyn til registrering af ejendomsretten for en bilkøber, men hvis bilen købes med ejendomsforbehold, eller der er pant og udlæg i bilen, skal disse rettigheder tinglyses i bilbogen for at opnå beskyttelse, jf. TL § 42d. Dobbeltoverdragelse af bil Når en bilejer disponerer over samme bil to gange, er løsningen af konflikten afhængig af, om B er køber eller ej.

Dobbeltoverdragelse af bil

Dobbeltoverdragelse af bil:

B Køber/panthaver?

A

C Kreditor/køber/panthaver?

Fig. 19.6 Dobbeltoverdragelse.

Konflikten om dobbeltoverdragelse af rettighed i en bil skal løses efter, om B er køber eller panthaver, udlægshaver eller har ejendomsforbehold. Køber af bilen skal ikke foretage nogen sikringsakt for at opnå ejendomsret, og køber er beskyttet mod bilsælger As kreditorer fra det tidspunkt, der er indgået en

Erhvervsret 15-23.indd 521

B = Køber C = Kreditor

05/07/13 11.09


522 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

B = Køber C = Køber

aftale om køb af bilen. Kreditorerne kan ikke foretage udlæg i den bil B har købt, selvom bilen stadig står i sælger As forretning. Det er en betingelse, at bilen er individualiseret, dvs. køber og sælger er enige om præcis hvilken bil, der er solgt. Har køber købt en fabriksny bil, som endnu ikke er leveret, er køber først beskyttet fra det øjeblik, der er sat navn på den nye bil eller stelnummer registreres i købsaftalen. Hvis bilejeren har solgt samme bil til to købere, B og C, kan C ekstingvere Bs ret, hvis C er i god tro, dvs. intet kender til dobbeltsalget, og hvis C har fået bilen udleveret. E ksem pel

Bilhandler Andersen sælger en brugt Audi for 200.000 kr. til Bendtsen om mandagen. Bendtsen betaler købesummen med det samme, men vil første hente bilen om fredagen, når Andersen har installeret et nyt stereoanlæg et par dage senere. Tirsdag kommer Carlsen forbi og tilbyder Andersen 230.000 kr. for Audien. Andersen lader sig friste og indgår aftalen med Carlsen, der betaler og kører af sted i Audien samme dag. Carlsen har ikke kendskab til aftalen med Bendtsen – Carlsen er i god tro. Da Bendtsen kommer om fredagen og vil hente bilen, bliver han gal på både Andersen og Carlsen og vil have sin Audi som aftalt – han indgik jo aftalen først. Men fordi Carlsen var i god tro og har foretaget rådighedsberøvelse, ekstingverer han Bendtsens ret til bilen. Bendtsen har et krav på Andersen, dels på den forudbetalte købesum og eventuelt et erstatningskrav, hvis han skal betale mere for bilen et andet sted. Men han har ikke mulighed for at få bilen udleveret af Carlsen.

B = Pant C = Pant

Hvis Bendtsen (B) ikke er køber men i stedet har taget pant eller udlæg i bilen, skal Bendtsen sørge for at få tinglyst sin ret. Tidspunktet (klokkeslæt) for anmeldelsen til tinglysning er afgørende for, hvornår rettigheden er sikret, jf. TL § 42f jf. § 14, stk. 1 Her gælder “først i tid, bedst i ret”. Senere kreditorer eller panthavere (C) kan ikke fortrænge Bendtsens ret, hvis han har fået tinglyst sin ret først. Hvis Bendtsen ikke har tinglyst sit pant, kan C få første prioritet i bilen, hvis C tinglyser først. Er C aftaleerhverver, skal C være i god tro om Bs ret for at kunne ekstingvere – en retsforfølgende kreditor behøver ikke være i god tro. Dobbeltoverdragelse af bil:

B Panthaver – ikke tinglyst

A

C Panthaver – tinglyses først, i god tro om Bs ret

Fig. 19.7 Dobbeltoverdragelse af bil.

Erhvervsret 15-23.indd 522

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 523

Underpant i fabriksnye biler, der endnu ikke er indregistreret, kan også omfattes af et virksomhedspant. Hvis C har pant i bestemte indregistrerede biler, skal det tinglyses i bilbogen, men har B pant i hele As lager af fabriksnye biler, kan det ske som virksomhedspant, som skal tinglyses i Personbogen. Den situation medfører, at hverken B eller C bliver klar over prioritetskonflikten i forbindelse med tinglysning, da der tinglyses i to forskellige bøger, og pantebrevet derfor ikke får anmærkning om en tidligere stiftet ret. Uanset manglende kendskab til det konkurrerende pant, er det stadig den, der har anmeldt pantebrevet først (i god tro), der får førsteprioritet. Vær opmærksom på, at hvis C er retsforfølgende kreditor, der har fået udlæg i As bil, gælder det om at få tinglyst først. Kreditor behøver ikke være i god tro i den situation. Hvis konflikten står mellem Bendtsen, som har aftalt pant med Andersen, og Carlsen, som har købt bilen af Andersen, er det lidt vanskeligere at konstatere, om Carlsen kan vinde over Bendtsens ret. Panthavers ret skal tinglyses, og det kan kontrolleres på sekundet, hvornår det er sket. Købsaftalen mellem Andersen og Carlsen skal derimod ikke tinglyses, og det er også temmelig sjældent, at tidspunktet for aftalens indgåelse bliver noteret. Carlsen kan ekstingvere Bendtsens ret, hvis købsaftalen er indgået, før Bendtsen har anmeldt sit pant til tinglysning, men Carlsen skal kunne dokumentere, hvornår aftalen er indgået.

Fabriksnye biler – virksomhedspant

B = Pant C = Udlæg B = Pant C = Køber

Eksempel

Kreditor Bendtsen foretager udlæg i bilhandler Andersens brugte Audi for 100.000 kr. mandag formiddag kl. 10.30. Udlægget bliver anmeldt til tinglysning senere samme dag kl. 15.43. Samme mandag kommer Carlsen hos bilhandler Andersen og tilbyder 230.000 kr. for Audien. Andersen indgår aftalen med Carlsen kl. 14.40. Carlsen har ikke kendskab til Bendtsens udlæg, og han kører af sted i Audien samme dag.

Bendtsen udlæg, kl. 10.30, anmeldt til tinglysning kl. 15.43

Andersen

Carlsen, købsaftale kl. 14.40, i god tro

Carlsen kan ekstingvere Bendtsens udlæg, fordi købsaftalen er indgået, før udlægget blev anmeldt til tinglysning. Bendtsen må derfor forsøge at få udlæg i et andet af Andersens aktiver.

Når der er konflikt om rettighed til en bil, er det vigtigt først at konstatere, om det er en dobbeltoverdragelse eller kædeoverdragelse og herefter finde ud af, om parterne er aftaleerhververe eller retsforfølgende kreditorer, og om pant eller udlæg er tinglyst i bilbogen.

Erhvervsret 15-23.indd 523

05/07/13 11.09


524 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Kædeoverdragelse af bil Kædeoverdragelse af bil

Sælger Andersen en bil til Bendtsen, som sælger den videre til Carlsen, er der tale om en kædeoverdragelse. Hvis Andersen har en indsigelse i forhold til aftalen med Bendtsen, kan denne indsigelse så også gøres gældende overfor Carlsen? Kædeoverdragelse:

Salg

Andersen (A)

Salg

Bendtsen (B)

Carlsen (C)

Indsigelse om simpel tvang Andersen har en indsigelse over for Bendtsen, men kan den indsigelse gøres gældende overfor en senere erhverver? Fig. 19.8 Konflikten mellem A og C ved en kædeoverdragelse af en bil.

Ugyldighed

Hovedregel: Vindikation

Undtagelse

Andersen kan have en indsigelse om, at aftalen med Bendtsen er ugyldig, fx fordi Andersen mener, han er blevet truet til at sælge bilen meget billigt. Spørgsmålet er herefter, om Carlsen skal aflevere bilen til Andersen, eller om han kan ekstingvere Andersens ret og beholde bilen. Hovedreglen er, at Andersen vindicerer sin ret til bilen og kan kræve den udleveret af Carlsen. Det gælder, uanset om Carlsen er køber, panthaver, eller retsforfølgende kreditor, og uanset om Carlsen er i god tro. Det er heller ikke nødvendigt at sondre mellem stærke og svage ugyldighedsgrunde. En undtagelse til hovedreglen kan være, hvis Andersen har givet Bendtsen mulighed for at disponere over bilen og ikke har reageret hurtigt nok, da han opdagede, bilen var væk. Hvis Carlsen er en godtroende aftaleerhverver, kan han muligvis ekstingvere Andersens ret, hvis Andersen har været meget uforsigtig eller har udvist stor grad af passivitet.

afgørel se

U2006.1941Ø – Den uforsigtige bilsælger Bilsælger (A) indgik 29. januar en aftale med en anden bilforhandler (B) om køb af en bil for 234.900 kr. kontant. Fredag otte dage senere kom B forbi for at hente bilen og registreringsattesten og betalte købesummen til A med Dankort. Om søndagen solgte B bilen videre til C, som fik forevist registreringsattesten med Bs navn og C havde ikke havde anledning til at tro, at noget var galt. Mandag blev Bs dankortbetaling til A afvist på grund af manglende dækning på Bs konto, og A krævede sin bil tilbage fra C. Der var ikke sket kontantbetaling som forudsat, så ejendomsretten var ikke overgået fra A til B. Landsretten var enig med A i, at ejendomsretten ikke var overgået fra A til B, men afgjorde alligevel sagen til fordel for C, da A havde opført sig meget uforsigtigt ved at udlevere bil og registreringsattest til en bilforhandler uden at sikre sig, at betalingen gik igennem. Derfor kunne C ekstingvere As ret, og C kunne beholde bilen.

Erhvervsret 15-23.indd 524

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 525

Hvis Andersen har solgt bilen til Bendtsen med ejendomsforbehold, skal Andersen huske at tinglyse sit ejendomsforbehold for at være beskyttet mod Bendtsens aftaleerhververe og kreditorer. Er ejendomsforbeholdet tinglyst, kan en senere rettighedshaver ikke ekstingvere Andersens ret. Et utinglyst ejendomsforbehold i en brugt bil er ikke beskyttet mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, jf. TL § 42d, stk. 1. Hvis Carlsen køber bilen af Bendtsen i god tro, dvs. han kender intet til, at Andersen har solgt bilen med ejendomsforbehold til Bendtsen, vil Carlsen vinde ret over bilen, da ejendomsforbeholdet ikke er tinglyst. I forbindelse med en bilhandel, kan en rettighedshaver godt forvente, at Carlsen ser efter i bilbogen efter tinglyste rettigheder i den brugte bil, men han kan ikke umiddelbart forventes at vide noget om utinglyste rettigheder. Er Carlsen panthaver eller retsforfølgende kreditor kan han også ekstingvere det utinglyste ejendomsforbehold, men kun hvis Carlsen får tinglyst sin ret først. En kreditor behøver ikke være i god tro, så bare Carlsen er først med anmeldelse til tinglysning, vil han ekstingvere Andersens utinglyste ejendomsforbehold. Der gælder en undtagelse for tinglysning af ejendomsforbehold i fabriksnye biler. Hvis Andersen har solgt 20 fabriksnye biler til Bendtsen med ejendomsforbehold, som Bendtsen skal sælge videre til andre, er det ikke absolut nødvendigt med tinglysning, jf. TL § 42d, stk. 2. Utinglyste ejendomsforbehold i biler, der endnu ikke har været registreret i Centralregisteret for motorkøretøjer er beskyttet mod Bendtsens kreditorer, men ikke mod Bendtsens aftaleerhververe. Be­skyttelsen er betinget af, at Andersen foretager kontrol med, at Bendtsen betaler købesummen for bilerne videre til Andersen, efterhånden som bilerne bliver solgt fra Bendtsens forretning. Hvis kontrollen er foretaget, kan hverken udlægshaver eller konkursbo ekstingvere Andersens utinglyste ejendomsforbehold. Utinglyst ejendomsforbehold i fabriksnye biler er ikke beskyttet mod aftaleerhververe i god tro. Hvis Bendtsen sælger en fabriksny bil videre til Carlsen, vil Carlsen vinde ret til bilen. Det samme gælder, hvis Bendtsen udsteder et pantebrev med pant i bilerne til fx banken, og panthaver (banken) er i god tro, vil Andersens utinglyste ejendomsforbehold blive ekstingveret. Pantet kan være et almindeligt pantebrev, som tinglyses i bilbogen, men et virksomhedspant kan også omfatte fabriksnye biler, jf. TL § 47c, stk. 3, nr. 3.

Ejendomsforbehold

Utinglyst ejendoms­ forbehold

Fabriksnye biler

5.4 Fast ejendom Rettigheder over en fast ejendom skal tinglyses i tingbogen for at blive beskyttet mod senere rettighedshavere, jf. TL § 1, stk. 1. Både ejerskab, pant, udlæg og andre rettigheder skal tinglyses. Alle kan slå op på ejendommens blad i tingbogen og se, hvad der er tinglyst af rettigheder, så det er muligt på forhånd at finde ud af, hvilken retsstilling rettighedshaver kan forvente at få ved tinglysning af en ny rettighed. Dobbeltoverdragelse af fast ejendom Som nævnt er tinglysning nøgleordet, når man skal have en ret over en fast ejendom. I tilfælde af dobbeltoverdragelse af en rettighed over en fast ejendom, skal konflikten afgøres efter TL § 1, stk. 2.

Erhvervsret 15-23.indd 525

Dobbeltoverdragelse af fast ejendom

05/07/13 11.09


526 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Dobbeltoverdragelse af fast ejendom, TL § 1, stk. 2

B

A

C

Fig. 19.9 Dobbeltoverdragelse af fast ejendom løses ud fra TL § 1, stk. 2.

Hovedregel: Først i tid, bedst i ret Undtagelse: Tinglysning

Hovedreglen er som ved andre aktiver først i tid, bedst i ret. B, som først har indgået aftale med ejeren A, kan beholde ejendommen og som udgangspunkt vindicere sin rettighed i forhold til en senere rettighedshaver C. Men hvis B ikke har tinglyst sin rettighed, er det muligt for C at fortrænge Bs ret, jf. TL § 1, stk. 2. Betingelserne for, at C vinder ret, er: • B har ikke tinglyst sin ret • C har tinglyst sin ret som aftaleerhverver eller retsforfølgende kreditor Hvis C er aftaleerhverver, skal C være i god tro. E ksem pel

Anja ejer et sommerhus, som hun gerne vil sælge. Hun sætter huset til salg, og snart kommer Birte forbi og ser på huset. Birte er vild med huset, og de aftaler straks, at hun skal købe det for 1,2 mio. kr. Den 3. marts 2011 underskriver Anja og Birte en købsaftale. Birte beder sin advokat sørge for tinglysning af skøde. Dagen efter kommer Carla tilfældigvis forbi Anjas sommerhus, og hun synes, det er så lækker, at hun uden videre tilbyder at købe det for 1,5 mio. kr. Anja bliver fristet af muligheden for at få lidt mere for huset, så hun underskriver en købsaftale med Carla den 5. marts 2011. Carla ordner selv skødet på www.tinglysning.dk, så det er klart om aftenen den 5. marts. Carla ringer til Anja og beder hende skrive under på skødet samme dag, så det kan blive sendt til tinglysning. Carla får anmeldt sit skøde 5. marts kl.23.47. Birtes advokat er klar med et underskrevet skøde 6. marts, og får det anmeldt til tinglysning kl. 9.08. Aftale underskrevet 3. marts 2011

Birte (B), tinglysning 6. marts kl. 9.08

Anja (A)

Aftale underskrevet 5. marts 2011

Carla (C), tinglysning 5. marts kl. 23.47 I god tro

Da Carla ikke kender til Birtes køb af huset, kan hun ekstingvere Birtes ret ved at tinglyse først i god tro. Carla vinder ret til huset, og Birte må kræve erstatning og tilbagebetaling af købesummen af Anja.

Erhvervsret 15-23.indd 526

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 527

Carla skal være i god tro på det tidspunkt, hun anmelder sin aftale til tinglysning, jf. TL § 5. Bliver Carla først opmærksom på Birtes ret, efter aftalen er anmeldt til tinglysning, kan hun stadig ekstingvere Birtes ret. Men bliver Carla bekendt med Birtes ret efter aftaleindgåelsen, men før rettigheden bliver anmeldt til tinglysning, er der ikke noget at gøre. I det tilfælde vil Birte fastholde sin ret overfor Carla. Hvis Carla ikke købte ejendommen af Anja men i stedet var kreditor og foretog udlæg i ejendommen, er der ikke krav om, at Carla skal være i god tro. Kravet om god tro gælder udelukkende for aftaleerhververe. Har Birte fået tinglyst sin ret først, er det ikke muligt for Carla at fortrænge Birtes ret. Heller ikke selvom Birte er klar over, at Carla har købt samme ejendom som hende. Der er ikke krav om, at Birte – som er først i tid – tinglyser sin ret i god tro. Birte skal ikke fortrænge Carlas ret ved tinglysning men kun fastholde sin egen rettighed. Ovenstående er årsagen til, at det i standardkøbsaftalen vedrørende fast ejendom er bestemt, at købesummen først frigives til sælger, når der er tinglyst anmærkningsfrit skøde til køber. Læs mere om handel med fast ejendom i kapitel 20.

God tro ved anmeldelse

Tilbehør til fast ejendom – løsøre Som beskrevet i afsnit 3.2.2 betragtes en del løsøre som tilbehør til den faste ejendom og løsøret er omfattet af det pant, der er tinglyst på den faste ejendom, jf. TL §§ 37 og 38. Men løsøre kan også være omfattet af andre sikkerheder fx: • Løsørepant • Virksomhedspant • Flydende pant i drifstinventar og driftsmateriel efter TL § 47b, stk. 2 • Udlæg i løsøre • Ejendomsforbehold. Nedenfor beskrives konflikterne mellem de forskellige sikkerheder i løsøre, og i afsnit 5.10 er et skema, som viser efter hvilke regler, konflikterne skal løses. TL § 37 og TL § 38 Drifsinventar kan være installeret i bygningen på en måde, så aktivet både er omfattet af TL § 37 og § 38, fx en særlig port til laden på landbrugsejendommen. Der er dog ingen tvist mellem panthavere i ejendommen, hvis aktivet er omfattet af begge bestemmelser, da panthaverne er de samme for hver bestemmelse. Tilbehørspant og løsørepant Er et aktiv omfattet af TL § 38, kan der ikke samtidig være individuelt pant over aktivet. Særskilte rettigheder over løsøret bortfalder, når det bliver omfattet af bestemmelsen, så finansiering af aktiver, der bliver omfattet af § 38, bør sikres med pant i hele ejendommen og ikke i det enkelte aktiv. Aktiver, der står på ejendommen, og som er omfattet af TL § 37, kan udskilles ifølge regelmæssig drift, men det kan ikke udskilles til pant. Et aktiv, der allerede er omfattet af § 37, kan som udgangspunkt ikke pantsættes individuelt. Det er muligt at fravige § 37 ved aftale, så hvis panthaverne vil acceptere det, kan der

Erhvervsret 15-23.indd 527

Ikke individuelt pant i § 38-løsøre

Individuelt pant i § 37-løsøre

05/07/13 11.09


528 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Finansiering af aktiv med løsørepant

alligevel tinglyses et pantebrev i et specifikt løsøre i personbogen, som har forrang for ejendomspantet. Hvis en virksomhedsejer ønsker at købe et nyt driftsaktiv, som vil blive omfattet af TL § 37, kan finansiering ske med sikkerhed i et løsørepant efter TL § 47. Betingelsen er, at aftalen om pant indgåes, inden aktivet kommer ind på ejendommen og bliver omfattet af ejendomspantet efter TL § 37. Panthaver skal sørge for at pantet tinglyses i tilknytning til aftalens indgåelse. I det tilfælde vil løsørepanthaver have førsteprioritet i aktivet og ejendomspantet 2. prioritet.

afgørel se

U1995.141V – Pant i traktor og mejetærsker En landmand købte 8. oktober 1985 en traktor, to dage efter kom traktoren ind på ejendommen. Traktoren var finansieret af lån i en bank, som fik løsørepant i traktoren. Løsøreejerpantebrevet blev underskrevet 30. oktober 1985 og tinglyst samme dag. Året efter købte landmanden en mejetærsker 10. juli 1986, og den kom ind på ejendommen 8 dage senere. Pantebrevet blev underskrevet 31. juli og tinglyst 22. august 1986. Ejendommen skulle nogle år senere sælges på tvangsauktion, og der opstod en konflikt mellem de panthavere, som havde pant i ejendommen, og de panthavere, som havde pant i traktor og mejetærsker, da aktiverne kunne være omfattet af både TL § 37 og løsørepant Landsretten afgjorde sagen til fordel for panthaverne i ejendommen. Pantebrevene blev tinglyst alt for lang tid efter, maskinerne var kommet ind på ejendommen og var derfor blevet grebet af ejendomspantet.

TL § 37 vinder over virksomhedspant

Tilbehørspant og virksomhedspant Der kan ikke opretholdes særskilte rettigheder som fx ejendomsforbehold eller løsørepant over det løsøre, der er omfattet af TL § 38. Virksomhedspant kan heller ikke omfatte TL § 38-aktiver. Aktiver, der er omfattet af TL § 37, er ikke samtidig omfattet af virksomhedspantet. Aktivet er udelukkende omfattet af ejendomspantet. Det er der specifikt taget stilling til i TL § 47c, stk. 4, nr. 1. Virksomhedspantet bortfalder helt for TL § 37-aktiverne, uanset om virksomhedspantet er tinglyst før pant i ejendommen. Tilbehørspant og pant i driftsaktiver TL § 47b, stk. 2 Det flydende pant i driftsaktiver efter TL § 47b, stk. 2 kan kun tages, hvis virksomheden drives fra lejede lokaler. Der er derfor ingen konflikt med TL § 37. Tilbehørspant og udlæg i løsøre En kreditor kan få udlæg i den faste ejendom, og udlægget vil så omfatte tilbehøret til den faste ejendom. Der kan som udgangspunkt ikke foretages udlæg i aktiver, som er omfattet af TL § 37 eller § 38, jf. RPL § 510, stk. 1.

TL § 38 vinder over ejendomsforbehold og leasing.

Erhvervsret 15-23.indd 528

Tilbehørspant og ejendomsforbehold eller leasing Der kan ikke opretholdes en særskilt ret over et aktiv, som er omfattet af TL § 38, og TL § 38 vinder over både ejendomsforbehold og leasing. Det betyder, at hvis aktivet er købt med ejendomsforbehold eller er leaset, vil aktivet ikke kunne kræves tilbage, hvis skyldner misligholder aftalen.

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 529

Hvis en virksomhed leaser vaskemaskiner ud, skal virksomheden derfor være opmærksom på, om vaskemaskinen bliver leaset af den person, der ejer den faste ejendom. Er det tilfældet skal leasingselskabet ikke regne med at kunne tage sin vaskemaskine tilbage, hvis aftalen bliver misligholdt. Det samme gælder, hvis vaskemaskinen er solgt med ejendomsforbehold. afgørel se

U1983.951V – Vaskeægte ægtefælle En mand købte i februar 1981 en ny vaskemaskine til erstatning for den gamle vaskemaskine, der var brændt sammen. Vaskemaskinen blev installeret i huset, som var ejet af mandens ægtefælle. Konens økonomi skrantede, og huset blev solgt på tvangsauktion. Manden ønskede at tage sin vaskemaskine med sig, men køber af huset mente, at vaskemaskinen hørte til huset jf. TL § 38. Spørgsmålet var herefter, om vaskemaskinen kunne siges at være installeres på ejerens bekostning? Landsretten afgjorde sagen til fordel for manden. Manden havde købt og betalt vaskemaskinen, han havde kvitteringen og havde i øvrigt foretaget købet alene. Der var ikke oplysninger i sagen, der kunne støtte, at ægtefællernes økonomi var ordnet på en måde, så man kunne sige, at vaskemaskinen var indlagt på ejerens bekostning. Derfor var vaskemaskinen ikke omfattet af TL § 38.

Et gyldigt ejendomsforbehold skal oprettes, før varen overgives til køber, jf. KAL § 34. Hvis et aktiv er solgt med gyldigt ejendomsforbehold, kan ejendomsforbeholdet gøres gældende overfor TL § 37. Selvom aktivet er et driftsaktiv, som gribes af TL § 37, skal ejendomspantet respektere ejendomsforbeholdet. I det omfang gælden nedbringes, og der bliver friværdi i aktivet efter ejendomsforbeholdet, vil friværdien blive omfattet af ejendomspantet.

TL § 37 skal respektere ejendomsforbehold

Kædeoverdragelse af fast ejendom Når en konflikt om videreoverdragelse af en rettighed over en fast ejendom skal løses, er det afgørende at undersøge, hvad der er tinglyst på ejendommen. Ind­ sigelser i et tidligere led i en kædeoverdragelse skal løses efter TL § 27, stk. 1.

Kædeoverdragelse af fast ejendom

Kædeoverdragelse TL § 27, stk. 1.

Anja (A)

Salg

Salg

Birte (B)

Carla (C)

Indsigelse Anja har en indsigelse overfor Birte, men kan den indsigelse gøres gældende overfor en senere erhverver? Fig. 19.10 Konflikten mellem Anja og Carla i en kædeoverdragelse af en fast ejendom.

Erhvervsret 15-23.indd 529

05/07/13 11.09


530 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Hovedregel: Vindikation

Undtagelse: Ekstinktion

Det sædvanlige udgangspunkt i konflikter om kædeoverdragelse er, at Anja kan gøre samme indsigelser gældende overfor Carla, som hun kan gøre gældende overfor Birte. Anja kan vindicere sin ret over for Carla. Når det drejes sig om fast ejendom, er det meget vigtigt, at alle kan stole på, hvad der står i Tingbogen. Derfor er der den væsentlige undtagelse til hovedreglen, at hvis rettighedshaver har indgået en aftale med nogen, som ifølge Tingbogen er berettiget til at indgå aftalen, så kan denne aftaleerhverver beholde sin ret. Den senere erhverver ekstingverer indsigelser fra et tidligere led i kæden, jf. TL § 27. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at TL § 27 finder anvendelse: • Aftalen mellem A og B skal være tinglyst (den aftale A har indsigelse imod) • C skal være aftaleerverver • C skal være i god tro om As indsigelse • C skal have tinglyst sin ret • As indsigelse må ikke være en stærk indsigelse/ugyldighedsgrund Hvis alle betingelserne er opfyldt, vil C ekstingvere As ret over ejendommen. Bestemmelsen beskytter kun godtroende aftaleerhververe, så retsforfølgende kreditorer (udlæg, konkurs), kan aldrig ekstingvere As ret. As stærke indsigelser kan ikke fortrænges af C. Indsigelser om falsk, forfalskning, personlig vold eller trussel om sådan samt umyndighed er stærke indsigelser, der altid vinder over Cs ret, jf. TL § 27, stk. 1, 2. pkt.

E ksem pel

Anjas datter Birte hjælper sin mor med at betale regninger, ordne selvangivelse osv. Birte har i en periode forsøgt at få moren til at sælge sit sommerhus, men Anja vil ikke sælge. En dag falder Anja uheldigt og bliver indlagt på hospitalet i længere tid. Birte tænker, at hun lige så godt kan ordne det med sommerhuset med det samme. Birte har adgang til morens digitale signatur, og Birte kan derfor tinglyse skøde på ejendommen til sig selv. Birte tænker at det nok er lidt lettere at få solgt sommerhuset, hvis det er hende, der står som ejer, og så skal moren heller ikke bøvle med at skrive under på alle de papirer. Birte går efterfølgende til en ejendomsmægler, der i løbet af kort tid fremviser sommerhuset til Carla, som er yderst interesseret. Birte og Carla underskriver købsaftale, og der går ikke længe, før der også er tinglyst skøde til Carla. Anja bliver noget overrasket, da hun efter at have ligget på hospitalet i fem uger ikke kan flytte tilbage til sit sommerhus, da Carla er flyttet ind. Spørgsmål: Kan Carla ekstingvere Anjas ret til sommerhuset? Svar: Anjas indsigelse er en stærk indsigelse om falsk – det er ikke hende der har underskrevet skødet til Birte. Carla kan ikke ekstingvere en stærk indsigelse, jf. TL § 27, så Anja kan kræve at få skødet sommerhuset tilbage.

Erhvervsret 15-23.indd 530

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 531

En godtroende erhverver, der alligevel ikke kunne stole på det, der stod i Tingbogen, kan få erstatning fra statskassen hvis der er fejl i registreringen eller lignende, jf. TL § 31. Carla har indgået en aftale med Birte om køb af sommerhuset, og ifølge tingbogen havde Birte adkomst til ejendommen. Derfor kan Carla få erstatning fra statskassen, når Anja får retten til sommerhuset. Hvis Carla ikke var aftaleerhverver, men i stedet var en af Birtes kreditorer, der foretog udlæg i sommerhuset, ville det slet ikke være muligt for Carla at ekstingvere Anjas ret – uanset om Anjas indsigelse var stærk eller svag.

Erstatning

5.5 Andelslejlighed Ejendomsret til en andelslejlighed registreres af Andelsboligforeningen, mens pant og udlæg kan slås op i Andelsboligbogen, jf. TL § 42j.

Dobbeltoverdragelse af andelslejlighed Hvis to panthavere får pant i samme andelslejlighed, vil konflikten skulle løses efter TL § 42j, stk. 2. Bestemmelsen er formuleret på samme måde som den tilsvarende bestemmelse for fast ejendom (TL § 1, stk. 2), og konflikten løses derfor på nøjagtig samme måde. Den panthaver, der tinglyser først, får bedst ret, og står øverst i prioritetsordenen. Hvis en panthaver skal fortrænge en andens ret, skal han være i god tro. Er det en udlægshaver, der skal fortrænge en panthavers bedre ret, skal udlægshaver sørge for at tinglyse først. En kreditor behøver ikke være i god tro. Ejendomsretten til en andelslejlighed er sikret ved meddelelse til andelsboligforeningen, og hvis ejeren af andelslejligheden har fået solgt lejligheden til to forskellige, vil det være den køber, der først får meddelelse fra foreningen om, at købet er godkendt, som vinder ret. Vær opmærksom på, at andelsboligbeviset ikke har betydning i denne forbindelse. En panthaver eller udlægshaver skal have anmeldt sin ret til tinglysning i god tro for at kunne fortrænge en bedre stillet ret, og en køber skal have fået meddelelse fra foreningen for at kunne ekstingvere.

Dobbeltoverdragelse af andelslejlighed Pant

Ejendomsret

Eksempel

Peter går i banken og får et lån i sin andelsbolig i starten af marts. Banken forbereder dokumenterne til tinglysning, herunder pantebrev på lånebeløbet og erklæring fra andelsboligforeningen om, at Peter er andelshaver, dateret 15. marts. Banken anmelder pantebrevet til tinglysning 3. april kl. 10.51. Peter har senere i marts solgt andelslejligheden til Marie, som ikke kender noget til bankens pant. Marie underretter andelsboligforeningen om købet 21. marts, og 2. april får Marie meddelelse om, at hun er godkendt af foreningen som køber. Marie får meddelelse fra andelsboligforeningen, før banken får anmeldt sit pantebrev til tinglysning. Derfor vil Marie ekstingvere bankens ret, og banken må aflyse pantebrevet igen.

Erhvervsret 15-23.indd 531

05/07/13 11.09


532 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Kædeoverdragelse af andelslejlighed Kædeoverdragelse af andelslejlighed Hovedregel: Vindikation

Som hovedregel er det heller ikke muligt for C at ekstingvere As ret over en andelslejlighed i tilfælde af kædeoverdragelse. Hvis A har en indsigelse, som kan gøres gældende overfor B, kan indsigelsen også gøres gældende overfor C, uanset om C er køber eller panthaver. Kædeoverdragelse

Indsigelse A

B

C

Fig. 19.11 Viser en kædeoverdragelse. A har en indsigelse overfor B i forbindelse med salg af andelslejlighed

Undtagelse: Passivitet

Eneste undtagelse til hovedreglen om, at A kan vindicere sin ret overfor C, er hvis A har været meget uforsigtig eller passiv. Se afgørelse U2006.1941Ø i afsnit 5.3 om biler.

5.6 Individuelt løsørepant og flydende pant i løsøre Ejendomsretten til og udlæg i almindeligt løsøre registreres ikke, men pant i løsøre tinglyses i personbogen. Køber og udlægshaver skal altså ikke foretage en sikringsakt, men det skal panthaver.

Dobbeltoverdragelse af løsøre Dobbeltoverdragelse af løsøre Hovedregel: Først i tid, bedst i ret Undtagelse: Tinglysning

Sælges den samme cykel to gange, er det som udgangspunkt, den der er først i tid, som har bedst ret. B, som købte cyklen først, vinder ret til cyklen. Pant i løsøre skal tinglyses for at være beskyttet mod rettigheder, der stiftes senere, jf. TL § 47. Er pantet først tinglyst, er det ikke muligt at ekstingvere panthavers ret. Men udlæg kræver ikke tinglysning, så en panthaver kan risikere at skulle respektere et tidligere stiftet udlæg, som ikke fremgår af personbogen, og som panthaver ikke kan vide noget om. E ksem pel

Anders

Bent, udlægshaver Carsten, panthaver

Carsten aftaler med Anders, at han skal have pant i Anders’ lystbåd. Carsten får tinglyst sit pantebrev uden anmærkning. Et par måneder senere bliver båden sat på tvangsauktion af Bent, som har fået udlæg i båden, længe før Carsten fik tinglyst sit pant. Carsten må nu respektere, at udlægget har førsteprioritet i båden. Fig. 19.12 Dobbeltoverdragelse af løsøre.

Erhvervsret 15-23.indd 532

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 533

Hvis dobbeltoverdragelseskonflikten er mellem panthaver og en køber, løses den på samme måde, som hvis aktivet havde været en bil. Se eksempler og forklaring under 5.3. Flydende pant i en virksomheds driftsaktiver efter TL § 47b, stk. 2 skal også tinglyses, og konflikter om dobbeltoverdragelse løses på samme måde som individuelt løsørepant. Det hænder, at der er mere end et pantebrev, som omfatter driftsaktiver efter § 47b, stk. 2. Pantebrevenes indbyrdes prioritet vil afhænge af tinglysningstidspunktet, og panthaverne vil i tilfælde af tvangsauktion eller konkurs blive dækket i prioritetsordenen.

Prioritetsordenen

Individuelt løsørepant og flydende pant i driftsaktiver Selvom en virksomhed har pantsat sine driftsaktiver som flydende pant enten efter TL § 47b, stk. 2 eller som virksomhedspant, er det alligevel muligt at få individuelt pant i løsøre. Det kræver, at individuelt pant efter TL § 47 er tinglyst før aktivet bringes ind i virksomheden. Tinglyses det individuelle pant, efter aktivet er omfattet af det flydende pant, må løsørepanthaver respektere at få 2. prioritet efter det flydende pant. Køber og flydende pant i driftsaktiver Ejeren af virksomheden kan sælge et af sine pantsatte aktiver, når de er omfattet af et flydende pant (både TL § 47b, stk. 2 og virksomhedspant), men kun hvis der er tale om udskillelse ifølge regelmæssig drift. Salget af aktivet skal være et sædvanligt led i driften af virksomheden, og udskillelsen må ikke på nogen måde være usædvanlig. Hvis aktivet sælges på grund af likviditetsmangel, vil det ikke være udskillelse ifølge regelmæssig drift. Selvom udgangspunktet er, at pantsætter kun må sælge aktiver ifølge regelmæssig drift, er det muligt for køber af et driftsaktiv at ekstingvere panthavers ret. Panthaver ifølge TL § 47b, stk. 2 kan ikke gøre sin ret gældende overfor en godtroende køber, dvs. en køber, der tror, at der er tale om regelmæssig drift. Er køber ikke i god tro, kan køber ikke ekstingvere panthavers ret.

Udskillelse ifølge regelmæssig drift

Køber ekstinktion

Bent, panthaver TL § 47b, stk. 2

Anders

Carsten, køber

Carsten køber et driftsaktiv af Anders i den tro, at der er tale om regelmæssig drift, og Carsten kan derfor ekstingvere Bents pant. Hvis Carsten kunne regne ud, at Anders solgte aktivet for at skaffe likviditet, må Carsten levere aktivet tilbage til Anders, så driftsaktivet igen bliver en del af pantet.

Fig. 19.13 Købers ekstinktion af pant i driftsaktiver.

Der er samme mulighed for at køber kan ekstingvere panthavers ret, hvis pantet er et virksomhedspant.

Erhvervsret 15-23.indd 533

05/07/13 11.09


534 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Pant i driftsaktiver og virksomhedspant

Flydende pant Tinglysningstidspunkt afgørende

Udlæg førsteprioritet

Forsendelsesrisiko

Hvis der både er udstedt pant i driftsaktiverne efter TL § 47b, stk. 2 og virksomhedspant, kan der være stort sammenfald mellem de aktiver, der er omfattet af de to typer pant. Spørgsmålet er derfor, hvordan konflikten mellem de to panthavere bliver løst? Konflikten består i, at løsøreaktiver omfattes af TL § 47b, stk. 2, når aktivet kommer ind i virksomheden, men aktivet er omfattet af virksomhedspantet allerede på det tidspunkt, aktivet er købt. For ikke at risikere, at virksomhedspantet tømmer det andet pant i driftsaktiverne, er det bestemt, at det er tinglysningstidspunktet, der er afgørende for prioriteten mellem de to panterettigheder, jf. TL § 47e, stk. 3. Hvis pantet efter TL § 47b, stk. 2 er tinglyst før virksomhedspantet, vil virksomhedspantet have 2. prioritet i alle de aktiver, der er omfattet af begge panterettigheder. Virksomhedspant og udlæg Er et løsøreaktiv pantsat og sikringsakten foretaget, er det normalt ikke muligt for et udlæg at ekstingvere panteretten. Det gælder også for individuelt pant i løsøre og pant efter TL § 47b, stk. 2. Udlægget må respektere, at panthaver har første prioritet. Men et virksomhedspant må tåle, at der bliver foretaget udlæg i virksomhedens aktiver. Hvis udlægshaver giver meddelelse til virksomhedspanthaver senest 3 dage efter udlæggets foretagelse, vil udlægget få førsteprioritet i det specifikke aktiv, jf. TL § 47c, stk. 5. Det er en betingelse, at udlægshaver har sendt en meddelelse til virksomhedspanthaver, hvor det fremgår, hvilket aktiv, der er foretaget udlæg i samt oplysninger om udlægshaver. Meddelelsen skal sendes til den adresse, der fremgår af personbogen, men det er ikke et krav, at meddelelsen er kommet frem. Virksomhedspanthaver har forsendelsesrisikoen. Når virksomhedspanthaver har fået meddelelse om udlægget, har panthaver mulighed for at overveje, om det er relevant at indgive konkursbegæring mod skyldner. Hvis skyldner erklæres konkurs inden tre måneder efter udlægget er foretaget, vil udlægget bortfalde efter omstødelsesreglerne i konkurslovens § 71. Læs mere om konkurs og omstødelse i kapitel 15. Hvis udlægget bliver omstødt, vil virksomhedspanthaver igen have førsteprioritet i aktivet.

Kædeoverdragelse af løsøre Kædeoverdragelse af løsøre Hovedregel: Vindikation

Undtagelse: Passivitet

Erhvervsret 15-23.indd 534

Kædeoverdragelser i sager om køb af løsøre, behandles i det store hele, som hvis aktivet var en bil, se afsnit 5.3. Hvis der er en indsigelse i forholdet mellem A og B, er hovedreglen, at A vindicerer sin ret til løsøret og kan kræve det udleveret af C. Det gælder, uanset om C er køber, panthaver, eller retsforfølgende kreditor, og uanset om C er i god tro. Undtagelsen til hovedreglen er, hvis A har opført sig enten meget passivt eller meget uforsigtigt. I de tilfælde vil C kunne fortrænge As ret. Se fx sagen om den langfingrede kunstmalersøn U1972.746H i afsnit 5.2.

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 535

Ejendomsforbehold i løsøre, fx en designersofa, behandles ikke på samme måde, som ejendomsforbehold i biler. Det skyldes, at ejendomsforbehold i biler skal tinglyses, og det skal ejendomsforbehold i løsøre ikke. Et løsøreaktiv, der er købt med gyldigt ejendomsforbehold, er derfor som udgangspunkt beskyttet mod senere aftaleerhververe og kreditorer uden foretagelse af sikringsakt. Tinglyses pant i aktivet efterfølgende, vil panthaver skulle respektere ejendomsforbeholdet, og panthaver kan blive fyldestgjort i eventuel friværdi.

Ejendomsforbehold

Kædeoverdragelse

Ejendomsforbehold A

B

C

B har købt et aktiv af A med ejendomsforbehold. B sælger aktivet videre til C, og spørgsmålet er nu, om C skal respektere As ejendomsforbehold? Fig. 19.14 Kædeoverdragelse.

Et gyldigt ejendomsforbehold skal respekteres af alle typer pant i løsøre herunder individuelt pant jf. TL § 47, pant i driftsaktiver jf. TL § 47b, stk. 2 samt virksomhedspant. Tilbehørspant til ejendommen efter TL § 37 skal også respektere et ejendomsforbehold, der er taget, før aktivet sættes ind på ejendommen. Kun hvis aktivet er installeret i bygningen og omfattet af TL § 38, vil ejendomsforbeholdet blive fortrængt af senere panthavere. I enkelte tilfælde vil et ejendomsforbehold blive ekstingveret af en senere køber. Se en gennemgang af den situation i kapitel 16 om kreditaftaler, afsnit 4.3.

5.7 Fordringer og fordringspant Fordringer efter gældsbrevsloven og digitale pantebreve er gennemgået i kapitel 18. Her beskrives derfor kun konflikter med fordringspant samt konflikten mellem fordringspant og pant i simple fordringer efter gældsbrevsloven. Pant i fordringer efter gældsbrevsloven er beskyttet mod ekstinktion, når sikringsakten er foretaget. Når panthaver har underrettet skyldner om pantsætningen, kan en senere rettighedshaver ikke fortrænge denne ret, jf. GBL § 31. Fordringspant efter TL § 47d skal tinglyses for at være beskyttet mod senere aftaleerhververe og kreditorer. Når fordringspantet er tinglyst, kan rettigheden ikke fortrænges af senere rettighedshavere – heller ikke udlæg. Fordringspant skal ikke respektere udlæg på samme måde som virksomhedspant. Fordringspant kan omfatte fremtidige fordringer, mens pantsætning efter gældsbrevsloven § 31 omfatter en fordring ad gangen, efterhånden som der bliver givet meddelelse. Derfor vil et tinglyst fordringspant altid få førsteprioritet i fordringer, der opstår efter tinglysningen, uanset at fordringerne også er pantsat efter gældsbrevsloven.

Erhvervsret 15-23.indd 535

05/07/13 11.09


536 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

Eksempel

Virksomheden Green Auto A/S indgår en factoringordning med NemFinans den 1. oktober 2010. Ordningen indebærer, at alle Green Auto A/S’s fordringer pantsættes til NemFinans efter gældsbrevsloven. NemFinans sørger for, at debitorerne får meddelelse, efterhånden som de opstår, jf. GBL § 31. I januar 2011 har Green Auto A/S likviditetsvanskeligheder og opnår en forhøjelse af kassekreditten i banken. Til sikkerhed for forhøjelsen giver Green Auto A/S fordringspant til banken. Banken tinglyser sit fordringspant 2. februar 2011. Spørgsmålet er herefter, hvem der har førsteprioritet i fordringerne – banken eller NemFinans? Svar: De fordringer, der er opstået efter fordringspantet er tinglyst, vil være omfattet af fordringspantet, og derfor er det banken, der har førsteprioritet i fordringerne. NemFinans må respektere bankens fordringspant på de fordringer, hvor de endnu ikke selv har foretaget sikringsakten.

Pantsætningsforbud

En factoringordning medfører oftest, at fordringerne pantsættes efter gældsbrevsloven. Hvis factoringsselskabet vil beskytte sig mod, at der senere tinglyses fordringspant eller virksomhedspant, der omfatter fordringer, kan de udover denunciation til debitorerne sikre sig ved at tinglyse et pantsætningsforbud for virksomheden. Et pantsætningsforbud tinglyses i personbogen, jf. TL § 43, stk. 2. Det vil forhindre en senere tinglysning af fordringspant eller virksomhedspant.

5.8 Værdipapirer, aktier og anparter Værdipapirer, som er registreret i VP Securities, er omfattet af reglerne i værdipapirhandelsloven (VPHL). Der er både bestemmelser om dobbeltoverdragelse og kædeoverdragelse. Reglerne svarer til det, der gælder for fast ejendom. Reglerne om dobbeltoverdragelse fremgår af VHPL § 66, og det afgørende for at være beskyttet mod senere rettighedshavere er registrering i VP Securities. Udover registreringen vil panthaver og pantsætter indgå en pantsætningsaftale, som beskriver, hvad værdipapirerne ligger til sikkerhed for mv. Indholdet i VPHL § 66 svarer til TL § 1. Tilsvarende er kædeoverdragelse reguleret i VPHL § 69, som svarer til TL § 27. Stærke indsigelser kan ikke ekstingveres af en senere erhverver, men så kan den senere erhverver eventuelt opnå erstatning fra VP Securities, jf. VPHL § 80, stk. 2, svarende til TL § 31. Kapitalandele i selskaber (aktier og anparter), der ikke er fondsaktiver, er som beskrevet under afsnit 3.7 enten negotiable eller simple. Sikringsakten og tingsretlige konflikter behandles, som var der tale om negotiable gældsbreve eller simple fordringer, jf. selskabsloven §§ 65 og 66.

5.9 Fly og skibe Der gælder stort set det samme for fly og skibe som for fast ejendom. Reglerne er formuleret på samme måde for netop at skabe samme retsstilling. Dobbeltoverdragelser er reguleret i søloven (SL) § 28 samt lov om registrering af luftfartøjer (RRLU) § 1. Begge bestemmelser svarer til TL § 1, og en rettigheds-

Erhvervsret 15-23.indd 536

05/07/13 11.09


KAPITEL 19 · PANT OG SIKKERHED · 537

haver skal derfor sørge for at foretage sin sikringsakt for at være beskyttet mod senere rettighedshavere. Tilsvarende er kædeoverdragelser behandlet i SL § 37 samt RRLU § 21. Stærke indsigelser bevares også overfor en aftaleerhverver i god tro – læs mere under TL § 27 kædeoverdragelse af fast ejendom. For skibe er det muligt at få erstatning fra statskassen på grund af stærk indsigelse svarende til TL § 31 efter SL § 46, men der er ingen tilsvarende regel for luftfartøjer.

5.10 Skema: Løsøre – overlap af rettigheder TL § 37 TL § 37

TL § 38

TL § 38 Anvend § 38

TL § 47

TL § 47b, stk. 2

Virksomhedspant

Ejendomsforbehold

Udlæg i løsøre

Løsørepant skal aftales, før aktivet kommer ind på ejendommen

Ingen konflikt

§ 37 vinder Ejendomsfor­ altid, jf. § 47c, behold vinder, stk. 4 hvis det er gyldigt

Udlæg ikke i aktiver omfattet af § 37, jf. rpl § 510

Ikke særskilt ret over § 38-tilbehør. § 38 vinder

Ingen konflikt

Ikke særskilt ret over § 38-tilbehør. § 38 vinder

Ikke særskilt ret over § 38-tilbehør. § 38 vinder

Udlæg ikke i aktiver omfattet af § 38, jf. rpl § 510

Individuelt løs­ørepant, tinglyst før det kommer ind i virksomheden, har første­ prioritet

Individuelt løsørepant, tinglyst før det kommer ind i virksomheden, har førsteprioritet

Pant skal respektere gyldigt ejendomsforbehold

Udlæg skal respektere tinglyst løsørepant

Prioritetsstilling afhænger af tinglysningstidspunkt

Pant skal respektere gyldigt ejendomsforbehold

Udlæg skal respektere tinglyst pant

Pant skal respektere gyldigt ejendomsforbehold

Virksomhedspant skal respektere udlæg, hvis der er givet meddelelse inden 3 dage

TL § 47

TL § 47b, stk. 2

Virksomhedspant

Ejendomsforbehold

Udlæg skal respektere gyldigt ejendomsforbehold

Udlæg i løsøre Fig. 19.15 Skema over løsøre og overlap af rettigheder.

Erhvervsret 15-23.indd 537

05/07/13 11.09


538 · PANT OG SIKKERHED · KAPITEL 19

6. Vigtigste hovedregler og principper • Pant i aktiver bruges som sikkerhed for lån, fx i forbindelse med ejendomshandel • En pantsætter må ikke forringe pantets værdi • Ejendomsret og tingsret handler om, hvem der har ret til aktivet • Rettighedshavere har en ret over aktivet, fx ejendomsret eller panteret • Aftaleerhverver har indgået aftale med rettighedshaver • Retsforfølgende kreditor får retspant, fx udlæg • ”Først i tid, bedst i ret” er hovedreglen for tingsretlige konflikter • Er der tinglyst mere end et pantebrev i samme aktiv, opstår der en prioritetsorden. Panthaverne får en prioritetsstillingen i forhold til den rækkefølge pantebrevene er tinglyst • Der findes flere forskellige typer af pant, fx håndpant og underpant og flere forskellige slags pantebreve, fx direkte pantebreve, realkreditpantebreve og ejerpantebreve • Sikringsakt skal foretages, når rettighedshaver vil sikre sin ret i et aktiv • Sikringsakten har en prioritetskonstaterende, offentliggørende og rådighedsindskrænkende virkning • Der kan tages pant i mange typer aktiver, fx fast ejendom, biler, andelsboliger, fordringer, værdipapirer, løsøre, fly og skibe • Pant, ejendomsforbehold og udlæg i biler skal tinglyses i bilbogen • Alle rettigheder over en fast ejendom skal tinglyses i tingbogen • Pant i fast ejendom omfatter også ejendomstilbehør efter reglerne i TL § 37, § 38 og tilvækstlæren • Pant og udlæg i en andelsbolig skal tinglyses i andelsboligbogen • Pant i løsøre skal tinglyses i personbogen, enten som et løsørepant eller som et flydende pant, fx virksomhedspant • Alle rettigheder over fondsaktiver (aktier og obligationer) skal registreres i VP Securities • Der er to typer rettighedskonflikter – dobbeltoverdragelse og kædeoverdragelse • Når en tingsretlig konflikt skal løses, skal man have styr på: Aktivtypen, rettighedstypen, sikringsakt og konflikttypen. • En aftaleerhverver, der foretager sin sikringsakt i god tro, kan ekstingvere en rettighedshaver, der ikke har foretaget sin sikringsakt

Erhvervsret 15-23.indd 538

05/07/13 11.09


Erhvervsret 1-14.indd 4

05/07/13 11.07


22

KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 583

FAMILIE- OG ARVERET

Nogle personlige relationer har større økonomisk betydning end andre. Så længe man er single, er der ingen at dele formuen og fornøjelserne med, men flytter man sammen med sin partner, begynder parret så småt at få fællesøkonomiske interesser. Den fælles husholdningskasse er ikke lovreguleret for ugifte samlevende, og er parret ikke lovformeligt gift, er der ikke mange regler at holde sig til som ugifte samlevende. I det øjeblik parret vælger at blive gift eller at få børn, får det indflydelse på deres formueforhold og handlefrihed. De bliver i økonomisk henseende begrænset både i levende live og i forbindelse med død, når arven skal fordeles. I nutidens danske familieforhold med flere forliste ægteskaber og børn fra forskellige forhold, bliver mange overrasket over reglerne for bodeling i forbindelse med skilsmisse og fordeling af arven i forbindelse med dødsfald. Der eksisterer mange myter inden for dette retsområde. Kapitlet handler om formueforholdene i forbindelse med ægteskab, skilsmisse og død. De andre konflikter om fx børnebidrag, forældremyndighed og samværsret bliver ikke behandlet i dette kapitel.

1. Lovgivning Formueforholdet mellem ægtefæller reguleres primært af Lov om ægteskabets retsvirkninger (RVL). Loven gælder for ægtefæller og også for to personer af samme køn. Vær opmærksom på, at loven ikke gælder for ugifte samlevende – heller ikke selvom de samlevende har boet sammen i mange år. Ægtefælleskifteloven (ÆSL) indeholder forskellige processuelle regler, som skal anvendes i forbindelse med offentlig eller privat skifte. Skifte betyder, at boet gøres op og fordeles til de rette (nye) ejere. I dette kapitel vil lovens kapitel VI om skifte ved separation eller skilsmisse mv. bliver berørt. Når en person er død, skal formuen deles efter de regler, som findes i Arve­ loven (AL). Loven indeholder bl.a. bestemmelser om, hvem der skal arve, hvad et uskiftet bo indeholder, og hvordan et testamente skal oprettes.

Lov om ægteskabets retsvirkninger

Ægtefælleskifteloven

Arveloven

2. Ægtefællernes rådighed under ægteskabet Under ægteskabet er de to ægtefæller selvstændige adskilte personer, der hver især har rettigheder og forpligtelser både overfor hinanden og overfor andre. I ægteskabet har ægtefællerne særråden og særhæften, og det indebærer, at ægtefællerne frit kan råde over egne aktiver, men ikke kan disponere over ægtefæl-

Erhvervsret 15-23.indd 583

Særråden og særhæften

05/07/13 11.09


584 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

lens aktiver. Reglerne om særråden og særhæften gælder, uanset om ægtefællerne har fælleseje eller særeje. Fælleseje og særeje er beskrevet i afsnit 3.1 og 3.2.

2.1 Særråden

Hovedregel: Frit råde over egne aktiver Fri rådighed begrænset

Gensidig forsørgelses­ pligt

Uforsvarlig råden

Vederlagskrav

Familiens bolig

Mens ægtefællerne er gift, har hver ægtefælle særråden over sin egen bodel, jf. RVL § 16, stk. 1. Det betyder, at ægtefællerne selv kan råde over sine egne aktiver, og det er – set fra en juridisk betragtning – ikke nødvendigt at blive enige om, hvorvidt lønnen skal bruges til sko, møbler, rejser eller byture. Ægtefællerne kan som hovedregel frit råde over egne aktiver, og de må og kan ikke disponere over hinandens aktiver, fx hæve på hinandens konti eller sælge ægtefællens brugte cykel. Hovedreglen er, at ægtefællerne frit kan råde over sin egen bodel, men denne frie rådighed er begrænset af forskellige beskyttelseshensyn. Ægtefællen kan ikke råde frit, hvis det sker i strid med: • Den gensidige forsørgelsespligt • Pligten til at råde forsvarligt over fællesejet • Beskyttelsen af familiens bolig, hvis den er omfattet af fællesejet • Beskyttelsen af familiens indbo, hvis det er omfattet af fællesejet Ægtefællerne har gensidig forsørgelsespligt, og de skal derfor sørge for hinanden med hensyn til mad, bolig og tøj mv., jf. RVL § 2. Ægtefællerne skal efter evne sørge for de daglige fornødenheder til hinanden ved at tjene penge, arbejde i hjemmet eller på anden måde. En ægtefælle må ikke råde over fællesejemidler på en uforsvarlig måde, jf. RVL § 17. Der skal være tale om et meget groft misbrug, før det bliver omfattet af bestemmelsen, fx hvis ægtefællen taber formuer ved at spille poker på internettet, påtager sig store kautionsforpligtelser, investerer hele formuen i meget risikable værdipapirer, giver store gaver væk til andre osv. Fællesejet er utilbørligt forringet på en måde, som er omfattet af RVL § 17, hvis der er “forsvundet” store beløb fra fællesejet. Hvis ægtefællen har misbrugt fællesejet, skal den misbrugende ægtefælle betale et vederlagskrav til den anden ægtefælle, jf. RVL § 23. Vederlagskravet opgøres i forbindelse med bodelingen. Se mere i afsnit 4.8. En af de mest praktisk relevante begrænsninger i ægtefællernes rådighed over fællesejet er beskyttelsen af familiens bolig. Hvis en ægtefælle ejer et hus eller en lejlighed, skal den anden ægtefælle samtykke i salg eller pantsætning af ejendommen, hvis: • Ejendommen er en del af fællesejet og • Ejendommen er familiens bolig eller • Ejendommen anvendes til den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed Kravet om samtykke til salg og pantsætning af familiens bolig er beskrevet i RVL § 18. Formålet med bestemmelsen er, at sikre at ægtefællerne skal være enige om denne type af beslutninger, som er så væsentlige for en familie.

Erhvervsret 15-23.indd 584

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 585

Eksempel

Ægtefællerne Line og Jesper bor i Lines hus, som Line har arvet efter sin farmor. Farmoren har i et gyldigt testamente bestemt, at huset skal være Lines særeje. Line overvejer at købe nye møbler til huset og har derfor bedt banken om et lån. Banken vil have pant i huset som sikkerhed for lånet. Spørgsmål: Skal Jesper samtykke i pantsætningen af huset til banken? Svar: Nej. Huset er Lines særeje, og uanset om det er fuldstændigt særeje eller skilsmisssæreje, kan Line pantsætte ejendommen uden at indhente samtykke fra sin ægtefælle.

Familiens bolig er ikke kun der, hvor ægtefællerne har deres Folkeregisteradresse. Det kan også være et sommerhus, som ægtefællerne benytter jævnligt. Hvis den ene ægtefælle har pantsat eller solgt ejendommen uden samtykke, kan den anden ægtefælle få omstødt dispositionen. Omstødelse af dispositionen betyder, at handlen går tilbage eller pantsætningen bortfalder. Det er en betingelse for omstødelse, at køber eller pantsætter vidste eller burde vide, at ægtefællen ikke kunne disponere over ejendommen alene, jf. RVL § 18, stk. 2.

Sommerhus Omstødelse

afgørel se

U1967.458H – Kludder med sommerhussalget M havde i forbindelse med ægtefællernes separation sat sit sommerhus til salg gennem en ejendomsmægler. Sommerhuset, som var en del af fællesboet, var udlejet om sommeren, men familien benyttede det selv i weekender samt i påske-, pinse- og efterårsferien. Hustruen ønskede at købe huset, men kunne ikke blive enig med manden om prisen, og derfor var det nu sat til salg hos en ejendomsmægler. Samtidig fortsatte forhandlingerne mellem manden og hustruen, uden at de kom til enighed om en pris. Hustruen fortalte til ejendomsmægler, at hun gerne ville købe sommerhuset og tilbød 25.000 kr., men hun ønskede at optræde som anonym køber i forhold til manden. Efterfølgende blev hustruen opmærksom på, at manden skulle forhandle med en anden køber, og hun hævede derfor sit tilbud til 27.000 kr. Manden solgte sommerhuset til den anden køber for 27.250 kr. Hustruen havde ikke underskrevet købsaftalen for at give sit samtykke til salget, og hustruen mente derfor, at salget skulle omstødes efter RVL § 18. Køber var klar over, at sommerhuset var sat til salg af et skilsmissebo, men mente ikke handlen kunne omstødes, da han havde forstået, at hustruen havde indvilget i at sælge sommerhuset. Højesteret mente, at sommerhuset var omfattet af RVL § 18, da familien havde benyttet sommerhuset jævnligt. Salget blev omstødt med begrundelsen, at køber var klar over, at han købte sommerhuset af et skilsmissebo. Selvom hustruen havde accepteret, at en ejendomsmægler skulle sætte ejendommen til salg, havde hun ikke givet endeligt samtykke til at sælge. Omstødelsen medførte, at køber fik sin købesum tilbage, og ejendommen var igen en del af det uskiftede fællesbo.

Erhvervsret 15-23.indd 585

05/07/13 11.09


586 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Erhvervsvirksomhed

Lejebolig

Andelslejlighed

Løsøre

Uanset om ægtef��llerne flytter fra hinanden, bliver separeret eller skilt, er familiens bolig beskyttet så længe boet ikke er delt. Først når bodelingen er endelig, kan den part, som står som ejer af ejendommen, ensidigt sælge eller pantsætte ejen­dommen. Bestemmelsen beskytter også den ægtefælle, som driver virksomhed fra den ejendom, der ejes af den anden ægtefælle, fx hvis hustruen ejer den ejendom, hvor manden har sin bagerforretning. Er det hustruen selv, der driver bageriet fra den ejendom, hun selv ejer, er ejendommen ikke omfattet af RVL § 18. Bor ægtefællerne i en lejebolig, er der efter lejelovens regler (LL) en tilsvarende beskyttelse af familiens bolig og ægtefællens virksomhed. En lejer må ikke uden ægtefællens samtykke opsige lejemålet, hvis det er familiens bolig eller lokaler, hvor ægtefællen driver sin virksomhed, jf. LL § 81. Der er ikke indsat en tilsvarende bestemmelse i reglerne om pantsætning af andelslejligheder. Derfor er der som udgangspunkt ikke krav om samtykke fra ægtefællen, hvis andelshaveren vil sælge eller pantsætte familiens bolig. I praksis vil banken alligevel indhente ægtefællens samtykke i forventning om, at reglerne bliver tilrettet på et tidspunkt, så andelslejligheder også bliver omfattet af beskyttelsen. Løsøre, som har betydning for familiens trivsel, er beskyttet på samme måde, som familiens bolig. En ægtefælle må ikke uden samtykke fra den anden ægtefælle sælge eller pantsætte løsøre, der er fælleseje, hvis løsøret er en del af indboet eller hører til den anden ægtefælles virksomhed, jf. RVL § 19. Indbo, der er omfattet af bestemmelsen, er fx møbler, fjernsyn, stereoanlæg, vaskemaskine, køleskab, komfur mv. Indbo, der ejes af den ene ægtefælle, men bruges af børnene, er også omfattet. En bil er derimod ikke beskyttet af bestemmelsen, medmindre ægtefællen bruger den i sin erhvervsvirksomhed. Løsøret er beskyttet på samme måde som familiens bolig, og ægtefællens mulighed for at få omstødt et salg eller en pantsætning er den samme, jf. RVL § 19, stk. 2.

af g ø r else

U1939.23H – Valborgs indbo Valborg søgte skilsmisse fra sin ægtefælle Svend umiddelbart efter, hun havde født en søn og var flyttet hen til sin bror. Svend kontaktede møbelhandler Carl Larsen, som han solgte alle møbler og øvrigt indbo til. I forbindelse med salget underskrev Svend en erklæring til Carl om, at han var berettiget til at sælge indboet, da hans hustru var afgået ved døden. Valborg lagde sag an mod møbelhandler Carl, da hun ville have sit indbo tilbage. Møbelhandleren mente ikke, handlen kunne omstødes, da han havde fået en erklæring fra manden, så han var i god tro om Valborgs ret. Højesteret afgjorde sagen til fordel for Valborg. Møbelhandleren skulle have bedt om bevis for, at Valborg var afgået ved døden, og at Svend kunne handle på dødsboets vegne. Det havde han ikke gjort, og derfor var han ikke i god tro. Valborg fik derfor sine møbler tilbage.

Erhvervsret 15-23.indd 586

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 587

Beskyttelsen af familiens bolig og indbo gælder kun, hvis ejendommen eller indboet er omfattet af ægtefællens fælleseje. Hvis en ejendom er omfattet af ægtefællens særeje, skal han ikke indhente ægtefællens samtykke i forbindelse med salg eller pantsætning af ejendommen. Alle aktiver, som er omfattet af en ægtefælles særeje, kan ægtefællen frit sælge eller pantsætte aktivet, da aktivet ikke er omfattet af RVL § 18 eller § 19. Det har ikke betydning om det er ægtefællens skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje.

Kun fælleseje Ikke særeje

2.2 Dispositioner med virkning for ægtefællen Reglerne om særråden indebærer, at ægtefællerne kan indgå retshandler med hinanden, jf. RVL § 29. De kan sælge ting til hinanden eller låne penge af hinanden. Ægtefællerne kan også efter aftalelovens regler give hinanden fuldmagt til at handle, så den ene ægtefælle kan være fuldmægtig for den anden.

Indgå retshandler

afgørel se

U1994.328Ø – Den vildfarne håndværker Hustruen ejede den ejendom, ægtefællerne boede i. Manden mente, at huset skulle pudses og males, og derfor bestilte han en håndværker til at udføre arbejdet. Mens arbejdet stod på, var hustruen hjemme og talte flere gange med håndværkeren uden at blande sig i hans arbejde. Håndærkeren var klar over, at ejendommen tilhørte hustruen alene. Han havde ikke tillagt det betydning, at det var manden, der havde bestilt arbejdet, og han sendte derfor regningen for arbejdet til begge ægtefæller. Da manden ikke kunne betale, krævede håndværkeren pengene af hustruen. Hustruen mente ikke, at håndværkeren havde et krav på hende, så hun nægtede at betale. Landsretten fastlog, at hustruen hæftede for kravet. Håndværkeren havde en forventning om, at arbejdet også blev udført på bestilling af ejendommens ejer, og dette måtte være klart for hustruen. Selvom manden alene havde bestilt arbejdet, var håndværkeren i den tro, at begge ægtefæller hæftede for kravet, og derfor måtte det være hustruen ansvar at gøre ham opmærksom på, at hun ikke ville hæfte for arbejdet. Da hustruen ikke havde bragt håndværkeren ud af hans vildfarelse, hæftede hun for kravet.

Ovennævnte afgørelse viser, at en ægtefælle kan blive forpligtet af den anden ægtefælles dispositioner, hvis den ene part forholder sig passiv i forhold til aftaler, der bliver indgået af den anden. Kender hustruen til den aftale, som er indgået af hendes mand vedrørende hendes aktiv, og vil hun ikke være bundet af aftalen, skal hun reagere for at undgå at hæfte for mandens disposition. Det er i strid med princippet om særråden, hvis den ene ægtefælle sælger den anden ægtefælles aktiver. Hvis Jesper sælger Lines cykel uden at have fået lov, vil Line kunne kræve cyklen tilbage fra køberen – også selvom køberen er i god tro.

Erhvervsret 15-23.indd 587

05/07/13 11.09


588 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Vanhjemmel Vindikation

Legitimation – ekstinktion

Jesper har ikke lov til at sælge Lines cykel, og i forholdet mellem Jesper og køber foreligger der vanhjemmel. Det betyder, at Jesper ikke har ejendomsretten til cyklen og derfor ikke kan sælge den videre til en anden. Det hedder vindikation, når Line kan kræve sin cykel tilbage fra køberen, selvom køberen er i god tro. Hovedreglen er, at ægtefællen kan vindicere løsøret fra den nye erhverver, når der er tale om videresalg af et løsøre, som ikke tilhører sælger. Hvis cykelejer-ægtefællen har handlet uforsigtigt og selv har overgivet løsøret til den anden ægtefælle, kan hovedreglen om vindikation fraviges. Køberen af cyklen vil kunne ekstingvere (fortrænge) cykelejer-ægtefællens ret. Det vil især være tilfældet, hvis det for tredjemand ser ud som om, at den anden ægtefælle har lov til at disponere over cyklen på den angivne måde. Hvis tredjemand ­ekstingverer retten, kan cykelejer-ægtefællen kræve erstatning for sit tab hos den ægtefælle, der har solgt cyklen. Har Jesper en virksomhed, hvor han bruger aktiver, som egentlig ejes af hans hustru Line, ser det for omverdenen ud som om, Jesper frit kan disponere over aktiverne. Har Line givet sit samtykke til, at aktiverne kan bruges i Jespers virksomhed, har hun også accepteret en risiko for, at Jesper disponerer over dem, uden samtykke fra hende. Udefra ser Jesper ud til at være legitimeret til at disponere over aktiverne, da han er i besiddelse af aktiverne, og de er i hans virksomhed. Derfor vil Jespers dispositioner være bindende for Line, og en køber vil kunne ekstingvere Lines ret til aktiverne, jf. RVL § 14. Reglen er en undtagelse til hovedreglen om ægtefællernes særråden.

2.3 Særhæften Hovedregel: Særhæften

Undtagelse: Solidarisk hæftelse

Erhvervsret 15-23.indd 588

En ægtefælle hæfter for sin egen gæld med sin egen formue, jf. RVL § 25. Ægtefællerne har særhæften, på samme måde som de har særråden. Hovedreglen er, at uanset om ægtefællerne har fælleseje eller særeje, vil en ægtefælle kun hæfte for den gæld, han selv har skrevet under på – særhæften. Det er ikke muligt for en ægtefælle ensidigt at forpligte den anden, og derfor kan en ægtefælle som hovedregel aldrig komme til at hæfte for den anden ægtefælles gæld. Hvis begge ægtefæller derimod skriver under som debitorer på en kassekredit, et pantebrev eller et banklån, eller hvis den ene ægtefælle kautionerer for den anden ægtefælles gæld, hæfter ægtefællerne solidarisk (fælles), og princippet om særhæften bortfalder. Ægtefællerne hæfter som hovedregel for egen gæld med egne aktiver, og en ægtefælles kreditorer kan derfor kun få udlæg i skyldnerægtefællens aktiver. Hvis Jesper står som ejer af huset, som er deres fælles bolig, kan Lines kreditorer ikke foretage udlæg i huset, men kun i de aktiver, som tilhører Line, fx hendes bil. I praksis kan det i nogle situationer være svært at afgøre, hvem aktiverne tilhører, og det er som udgangspunkt ægtefællerne, der har bevisbyrden for ejerforholdet.

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 589

afgørel se

U1971.335V – Hustruens møbler En mand skyldte i alt ca. 5.000 kr. til Arbejdernes Andels Boligforening (AAB). AAB krævede udlæg i forskellige møbler, herunder et fjernsynsapparat af mærket Arena, til en værdi af i alt 925 kr. Hustruen ville ikke acceptere udlægget, da det var hende, der havde købt alle møblerne. Manden havde for 5 år siden mistet sit indbo i en anden udlægsforretning, og siden da havde hustruen købt alle møbler mv. Hustruen dokumenterede, at hun hele tiden havde arbejdet som lægesekretær. Ægtefællerne havde fælleseje. Landsretten afslog at foretage udlæg i møblerne, da hustruen havde dokumenteret, at hun havde haft væsentlige erhvervsindtægter, der gjorde hende i stand til at købe møblerne. Der var derfor ingen formodning for, at møblerne var mandens, og mandens kreditorer kunne derfor ikke få udlæg i hustruens aktiver.

Det kan være svært for ægtefællerne at bevise, hvem der ejer aktivet, men det kan lade sig gøre at sandsynliggøre ejerskabet, og det er nok til, at kreditorerne ikke kan få udlæg. Begge ægtefæller kan forpligte hinanden, når det handler om indkøb af dagligvarer og andre indkøb til husholdningen, jf. RVL § 11. Reglen kaldes også for husholdningsreglen og er en undtagelse til hovedreglen om særhæften. Uanset om ægtefællerne har fælleseje eller særeje, kan ægtefællerne forpligte hinanden, hvis de køber varer på kredit, og varerne hører til kategorien daglig husholdning eller børnenes fornødenheder.

Undtagelse: Indkøb af dagligvarer

Eksempel

Jesper har oprettet et kontokort til et indkøbscenter, og under ægteskabet med Line bruger han kortet til at købe madvarer, tøj til børnene og tøj til sig selv. I løbet af ½ år er gælden på kontokortet steget til 25.000 kr., og Jesper er holdt op med at betale afdragene. Kreditor på kontokortet retter nu henvendelse til Line og beder hende betale de 25.000 kr. Line protesterer og vil ikke hæfte for Jespers gæld. Spørgsmål: Skal Line betale de 25.000 kr., som Jesper har lånt? Svar: Ja, i det omfang pengene er brugt til madvarer og tøj til børnene, hæfter Line for gælden overfor kreditor, jf. RVL § 11. Den gæld, der er gået til indkøb af tøj til Jesper, hæfter Line ikke for.

Udgifter, der er omfattet af RVL § 11, er fx: • Madvarer • Andre husholdningsvarer • Benzin til privat kørsel • Løbende udgifter til gas, el, vand og licens • Fyringsolie • Telefonabonnement • Tøj til børnene • Legetøj • Skolepenge til børnene

Erhvervsret 15-23.indd 589

05/07/13 11.09


590 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Ikke lån i banken

Undtagelse: Hustruens særlige behov

Selvom det kun er den ene ægtefælle, der har disponeret, vil begge ægtefæller hæfte overfor kreditor, hvis gælden er opstået, fordi ægtefællen har købt varer på kredit fx med et kontokort. Hvis ægtefællen derimod har optaget et lån i banken eller hævet pengene på en kassekredit, vil den anden ægtefælle ikke komme til at hæfte for gælden overfor banken – uanset at de lånte eller hævede penge er brugt til husholdningen. Hustruen har derudover mulighed for at forpligte manden, hvis hun køber på kredit for at dække “sit særlige behov”, jf. RVL § 11, stk.1., 2. pkt. Det kan fx være indkøb af tøj, frisørregning, kosmetik, sko og tasker, medicin, tandlægeregning og måske endda et fitnessabonnement. Der skal være tale om indkøb, som er sædvanlige i forhold til den levestandard, familien har i øvrigt. Køb af et par sko til 300 kr. vil altid falde inden for, mens en vinterfrakke til 20.000 kr. kun vil være omfattet, hvis familien er velhavende. Bestemmelsen omfatter kun indkøb, der er foretaget under ægtefællernes samliv. Hvis ægtefællerne flytter fra hinanden, er det derfor ikke længere muligt at forpligte ægtefællen ved køb af dagligvarer på kredit.

2.4 Gaver mellem ægtefæller Reglerne om, at ægtefællerne hæfter for egen gæld med sin egen formue – særhæften, indebærer, at der skal være begrænsninger i adgangen til at give gaver mellem ægtefæller. Hvis den ene ægtefælle kunne forære hele sin formue væk til den anden ægtefælle, efter han har optaget gæld, vil kreditorerne have svært ved at få betalt gælden tilbage. Dette kaldes også for kreditorly. E ksem pel

Jesper og Line er ægtefæller og har formuefællesskab. Jesper har tabt mange penge på investeringer i den seneste tid, og har efterhånden opbygget en stor gæld. Det eneste, Jesper ejer, er huset, som ægtefællerne bor i. Jespers kreditorer er ved at blive utålmodige og er på vej til at gøre udlæg i huset. Jesper har hørt, at hans kreditorer ikke kan foretage udlæg i Lines aktiver, og han forærer derfor huset til Line som gave. Spørgsmål: Kan Jesper undgå, at hans kreditorerne får udlæg i huset ved at give det som gave til sin ægtefælle? Gaveægtepagt

Erhvervsret 15-23.indd 590

Gaver mellem ægtefæller kræver som hovedregel, at der oprettes en ægtepagt, hvor det er beskrevet hvilket aktiv, der gives som gave fra den ene ægtefælle til den anden, jf. RVL § 30. Hvis der ikke er lavet en ægtepagt, som er tinglyst i person­ bogen, er gaven ikke gyldig, og gaven kan anfægtes af aftaleerhververe og kreditorer. Det betragtes også som en gave, hvis den ene ægtefælle sælger et aktiv til den anden ægtefælle til en ekstraordinær lav pris. Har en af ægtefællerne givet en gave til den anden ægtefælle uden samtidig at tinglyse en ægtepagt, kan aftalen som udgangspunkt ikke gøres gældende overfor kreditorerne. Det indebærer, at kreditorerne ikke skal respektere gaveover-

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 591

dragelsen, og kreditorerne kan derfor foretage udlæg i aktivet. Hvis ægtefællerne kan bevise, at gaven ikke krævede ægtepagt, kan gaveoverdragelsen alligevel fastholdes, jf. RVL § 32. Det kan fx være tilfældet, hvis ægtefællen kan dokumentere, at det ikke er en gave, men i stedet et lån, eller hvis der er tale om en lejlighedsgave. afgørel se

U2001.659V – Den ugyldige gave I 1996 solgte manden sin ejendom, og ægtefællerne valgte i stedet at købe en andelslejlighed, som blev købt i hustruens navn. Salget af mandens ejendom indbragte 179.000 kr., som blev brugt til at købe andelslejligheden for. Et år senere blev manden dømt til at betale 179.000 kr. til banken for en kautionsforpligtelse, han havde påtaget sig. Manden kunne ikke betale bankens krav. Banken mente, at manden i 1996 havde givet en gave til hustruen i form af andelslejligheden. Da der ikke var lavet en ægtepagt, var gaven ugyldig, og derfor skulle gælden til banken på 179.000 kr. nu betales af hustruen. Hustruen mente, at banken måtte foretage udlæg i mandens aktiver og i øvrigt kun kunne kræve gælden betalt af manden, da det var ham, der skyldte pengene. Landsretten fastslog, at der var overdraget 179.000 kr. til hustruen, og købet af andelslejligheden i hustruens navn var en gave fra manden. Gaven var ikke gyldig, da der ikke forelå en ægtepagt, jf. RVL § 30. Banken kunne derfor foretage udlæg direkte i hustruens aktiver for kravet.

Ægtefællerne kan give hinanden lejlighedsgaver uden ægtepagt. Det er sædvanlige gaver, som ikke har en værdi, der står i misforhold til gavegivers levevilkår, jf. RVL § 30, stk. 1, 2. pkt. Gaverne kan gives i forbindelse med fødselsdag, jul osv., men der behøver ikke nødvendigvis være en anledning. Gaven kan også være køb af almindeligt indbo, personlige ting eller overdragelse af penge. Den væsentligste vurdering er, om gavernes værdi er høj i forhold til ægtefællernes økonomi i øvrigt.

Lejlighedsgaver

afgørel se

U1976.397V – Mascot uden ægtepagt En mand gik i 1974 konkurs, og konkursboet mente, at han havde givet gaver til sin hustru, der krævede ægtepagt. Konkursboet krævede derfor, at hustruen udleverede gaven til konkursboet. Hustruen mente ikke, gaven var usædvanlig i forhold til ægtefællernes levevilkår, og gaven krævede derfor ikke ægtepagt for at være gyldig. I 1962 fik hustruen foræret en Morris mascot til en værdi af 12.600 kr. I samme år havde manden en nettoindtægt på 80.000 kr. I 1966 blev bilen udskiftet til en ny af samme slags for en byttepris 3.500 kr. Mandens nettoindtægt det år var 120.000 kr. Bilen blev igen udskiftet i 1970 for en byttepris på 8.000 kr. På det tidspunkt var mandens indtægt 160.000 kr., og hans formue var 140.000 kr. Landsretten mente ikke, at gaverne kunne anses for sædvanlige gaver, fordi værdien stod i misforhold til giverens levevilkår. Derfor skulle gaven være givet med en ægtepagt for at være beskyttet mod mandens kreditorer, og hustruen måtte derfor aflevere sin bil til mandens konkursbo.

Erhvervsret 15-23.indd 591

05/07/13 11.09


592 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Sikring af kreditorer

Selvom en gave er givet, og der er lavet en ægtepagt, kan formålet med gaven stadig være, at sikre aktiver mod den ene ægtefælles kreditorer. Hvis Jesper forærer Line sit hus, og de har oprettet en gaveægtepagt, kan Jespers kreditorer som hovedregel ikke få udlæg i huset. For at sikre kreditorerne og undgå, at ægtefællerne fratager kreditorerne deres mulighed for at få udlæg og sikkerhed i aktiverne, kan kreditorerne kræve, at modtagerægtefællen Line tilbagebetaler værdien af gaven til kreditorerne, jf. RVL § 33. Det kan ske, hvis følgende betingelser er opfyldt: • Der skal være givet en gyldig gave fra den ene ægtefælle til den anden med ægtepagt. • Det er ikke muligt at få gælden betalt af giverægtefællen. Giverægtefællen behøver ikke være under konkursbehandling, kreditor kan have prøvet af få gælden betalt ved individualforfølgning. • Kreditor skal have et krav på giverægtefællen på det tidspunkt, hvor ægtepagten bliver tinglyst. • Ægtefællerne kan ikke dokumentere, at giverægtefællen utvivlsom har beholdt tilstrækkelige midler til at betale sine forpligtelser. Hvis alle betingelserne er opfyldt, har kreditor et krav på den ægtefælle, der har fået gaven. Kravet svarer til gavens værdi, og det betyder, at hvis aktivet i mellemtiden hændeligt er gået tabt, skal modtagerægtefællen intet betale. E ksem pel

Jesper og Line er ægtefæller og har formuefællesskab. Jesper har tabt mange penge på investeringer i den seneste tid og har efterhånden opbygget en stor gæld på 700.000 kr.. Det eneste, Jesper ejer, er huset, som ægtefællerne bor i. Jespers kreditorer er ved at blive utålmodige og er på vej til at gøre udlæg i huset. Jesper har hørt, at hans kreditorer ikke kan foretage udlæg i Lines aktiver, og han forærer derfor huset til Line som gave, og der bliver tinglyst en ægtepagt i Personbogen. Huset har en værdi af 1,3 mio. kr., og Line overtager gælden i huset for 800.000 kr. Friværdien udgør 500.000 kr. Spørgsmål: Hvad kan Jespers kreditorer gøre for at blive fyldestgjort? Svar: Kreditorerne har krav på Line svarende til den gave, Jesper har givet hende, jf. RVL § 33. Kreditorerne kan kræve, at Line betaler 500.000 kr. som er den værdi, gaven har. Den sidste del af gælden på 200.000 kr. må kreditorerne forsøge at inddrive hos Jesper.

3. Formueordninger i ægteskabet Formuefællesskab

Erhvervsret 15-23.indd 592

Den almindelige formueordning mellem ægtefæller er formuefællesskab, som stiftes i forbindelse med ægteskabets indgåelse, jf. RVL § 15, stk. 1. Alt, hvad ægtefællerne ejer og har ved ægteskabets indgåelse, og alt hvad de senere erhverver, er omfattet af formuefællesskabet, medmindre ægtefællerne har bestemt, at det skal være særeje.

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 593

Opretter ægtefællerne en ægtepagt, kan de bestemme, at hele eller dele af deres formue skal være særeje. Særeje betyder, at formuen ikke skal deles i forbindelse med en bodeling. Der findes flere typer af særeje, og det giver ægtefællerne følgende forskellige formueordninger at vælge imellem: • Fælleseje • Fuldstændigt særeje • Skilsmissesæreje • Kombinationssæreje Formueordningerne vil blive gennemgået her i afsnit 3. I afsnit 4 om bodeling vil konsekvenserne blive beskrevet med regneeksempler.

3.1 Fælleseje Formuefællesskab i ægteskabet kaldes også fælleseje, men det er ikke et udtryk for, at ægtefællerne ejer formuen i fællesskab. Som beskrevet ovenfor har ægtefællerne under ægteskabet særråden og særhæften over egne aktiver, og det er først når ægtefællerne skal dele boet (formuen), fx i forbindelse med skilsmisse, at det har betydning, om formuen er såkaldt fælleseje eller særeje. Formuefællesskab eller fælleseje er derfor en lidt uheldig betegnelse, for der er ikke noget fælles ved det, før ægtefællerne ikke længere ønsker at være fælles og derfor skal dele boet fx ved skilsmisse eller død. Mange tror at fælleseje betyder at ægtefællerne ejer al ting sammen og hæfter for hele gælden sammen under ægteskabet, men det er ikke korrekt. Fælleseje er et delingsprincip, som bliver aktuelt når et fællesbo skal deles, fx i forbindelse med skilsmisse, bosondring eller død. Fælleseje blandes ofte sammen med ordet sameje. Sameje er et begreb, som udtrykker, at to eller flere personer ejer noget sammen. Har ægtefællerne fx købt et hus i lige sameje, ejer de halvdelen af huset hver, og den halvdel ægtefællen ejer, indgår i fællesejet og dermed ægtefællens bodel. Det er altså vigtigt at slå fast:

Fælleseje

Fælleseje et delings­ princip

Sameje – ejer noget sammen

Fælleseje ≠ sameje Eksempel

Ægtefællerne Line og Jespers formue er fælleseje. Jesper har lige fået en stor bonus fra sit arbejde og køber en ny bil for pengene. Bilen indgår i Jespers bodel, men er også en del af fællesejet. Line og Jesper har også købt et hus sammen. De ejer halvdelen af huset hver – altså i lige sameje. Der indgår et halvt hus i hver af ægtefællernes bodele, og de to halvdele af huset indgår i fællesejet.

3.1.1 Fælleseje stiftelse og ophør Når to personer indgår ægteskab, opstår der automatisk fælleseje, medmindre ægtefællerne har aftalt noget andet, fx i en ægtepagt. Men hvis der ikke er etab-

Erhvervsret 15-23.indd 593

05/07/13 11.09


594 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Surrogation

Indtægter

Personlige rettigheder

Ophør

Bosondring

leret særeje over hele eller en del af formuen, er alle ægtefællernes aktiver og passiver en del af fællesejet. Reglerne om formuefællesskab indeholder også en surrogationsregel, der betyder, at hvis et aktiv fra fællesejet bliver skiftet ud med et andet, er det nye aktiv fælleseje. Når Jespers lønbonus er en del af fællesejet, er den bil, han køber for bonussen, også fælleseje. Indtægter af fællesejet fx i form af renter, udbytte eller værdistigning vil også være omfattet af fællesejet. Har Jesper i stedet for bilen købt aktier for bonussen, vil et eventuelt udbytte af aktierne også være fælleseje ligesom gevinsten, hvis det lykkes ham at sælge aktierne til en højere kurs, end han har købt dem til. Fælleseje kan også opstå, hvis ægtefællerne ændrer deres særeje til fælleseje, eller hvis et særeje er tidsbegrænset og “løber ud”, se mere om særeje i afsnit 3.2. Visse personlige rettigheder eller aktiver indgår ikke i fællesejet, selvom det ikke er bestemt, at det skal være særeje. Det kan fx være smykker, ure, briller eller lignende, som ikke har en værdi, der står i misforhold til den øvrige formue, jf. RVL § 15, stk. 2 og ÆSL § 59, stk. 1. De personlige rettigheder er beskrevet i afsnit 4.3. Formuefællesskabet mellem ægtefællerne ophører i forbindelse med separation, skilsmisse, dødsfald eller bosondring, og i den forbindelse skal der laves en bodeling, jf. RVL § 38. Reglerne om bodeling er beskrevet nærmere i afsnit 4. Det kan også blive aktuelt at udarbejde et bodelingsregnskab, mens ægtefællerne stadig er gift. Det kaldes bosondring og medfører, at ægtefællernes fælleseje deles, og ægtefællernes respektive formuer bliver til fuldstændigt særeje. En bosondring sker på initiativ fra en af ægtefællerne, og kan gennemføres, hvis den anden ægtefælle: • Ved misbrug af sin rådighed over formuen eller anden uforsvarlig adfærd har formindsket fællesejet eller udsat det for en stor risiko for tab. • Er under konkursbehandling. • Ulovligt har ophævet samlivet. Hvis en af betingelserne er til stede, kan ægtefællen opnå bosondring. af g ø r else

U1985.990Ø – Skattesvindlerens straf En mand havde flere år i træk afgivet forkerte oplysninger til Skat til brug for afgørelsen af, om han var skattepligtig i Danmark. Manden blev dømt for skattesvig og fik 8 måneders fængsel samt et krav om betaling af over 2 mio. kr. herunder en bøde på 1 mio. kr. Hustruen begærede bosondring med det formål, at de aktiver, hun fik efter bosondringen, ikke skulle indgå i fællesejet. Manden mente ikke, at hans strafbare handling var en utilbørlig råden over fællesboet, som var omfattet af RVL § 38, og derfor modsatte han sig bosondringen. Landsretten afgjorde sagen til fordel for hustruen. Mandens skattesvig havde medført, at fællesboets aktiver stort set alle var tabt, og derfor var betingelsen i RVL § 38 opfyldt.

Erhvervsret 15-23.indd 594

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 595

Bosondringen indebærer, at ægtefællerne får rådighed over hver deres formue, og der er ikke længere formuefællesskab mellem ægtefællerne, selvom de stadig er gift. Ophører fællesejet som følge af separation, skilsmisse, en ægtefælles død eller ved bosondring, vil bodelingen betyde, at formuen er delt mellem ægtefællerne.

3.2 Særeje Ægtefællerne får helt automatisk formuefællesskab, når de gifter sig, hvis ikke de opretter en ægtepagt, der bestemmer noget andet. Ønsker ægtefællerne ikke at dele deres aktiver med ægtefællen i forbindelse med separation, skilsmisse eller død, kan ægtefællerne aftale, at de skal have en særejeordning. Mens ægtefællerne stadig lever sammen, er der i praksis ikke stor forskel på, om ægtefællerne har formuefællesskab eller særeje. Det skyldes, at reglerne om særråden og særhæften i forvejen begrænser ægtefællens mulighed for at disponere over den anden ægtefælles formue, uanset hvilken formueordning ægtefællerne har valgt. 3.2.1 Oprettelse af særeje Der er grundlæggende to forskellige typer af særeje, jf. RVL § 28, stk. 1: • Skilsmissesæreje (se afsnit 3.2.3) • Fuldstændigt særeje (se afsnit 3.2.4) De to særejeformer kan kombineres i et såkaldt kombinationssæreje (se afsnit 3.2.5). Særejet kan omfatte hele formuen, en brøkdel af formuen, eller det kan omfatte bestemte aktiver. Særejet kan også afgrænses tidsmæssigt, fx ved at ægtefællerne har skilsmissesæreje, der efter 10 års ægteskab bliver til fælleseje. Ægtefællernes aftale om særeje skal være i form af en ægtepagt, jf. RVL § 28. Der er aftalefrihed mellem ægtefællerne, men ægtepagten er først gyldig, når den overholder formkravene: • Skriftlig • Underskrevet af begge ægtefæller • Tinglysning i personbogen.

Formkrav

Alle tre betingelser skal være opfyldt for, at ægtepagten er gyldig, jf. RVL § 35 og § 37. Har begge ægtefæller underskrevet en ægtepagt, men ikke fået den tinglyst,

kan den ene ægtefælle selv få tinglyst ægtepagten – også efter, der er gået flere år. Ægtepagten kan udfærdiges før ægteskabet eller under ægteskabet, men ægtefællerne skal være enige og begge skal underskrive dokumentet. Det er altså ikke muligt for den ene ægtefælle ensidigt at oprette særeje for sin egen formue.

Erhvervsret 15-23.indd 595

05/07/13 11.09


596 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Oprettelse af særeje uden ægtepagt

Særeje kan ikke kun opstå ved, at ægtefællen opretter en ægtepagt. Det er også muligt, at særeje kan: • Gives som gave, jf. RVL § 28a • Testamenteres som arv, jf. RVL § 28a • Bestemmes ved begunstigelse i en forsikring, jf. FAL § 103, stk. 2 • Bestemmes ved begunstigelse i en pensionsordning, jf. POL § 3, stk. 2

Gave

Gavegiver kan bestemme, at en gave skal gives som modtagerens særeje, jf. RVL § 28a. Særejet skal bestemmes senest samtidig med overdragelsen af gaven, men der er ingen regler om formkrav. Ægtefællen skal dog efterfølgende kunne bevise, at aktivet tilhører særejet, så gavegiver bør udfærdige bestemmelsen om særeje skriftligt. Særeje kan bestemmes i et testamente af arvelader, og særejet kan omfatte både friarv og tvangsarv, jf. RVL § 28a. Hvis der skal indsættes en bestemmelse om særeje i en begunstigelse i en forsikring eller pension, skal forsikringsselskabet (pensionsselskabet) underrettes skriftligt. Særejebestemmelsen behøver ikke blive indsat sammen med begunstigelsen, den kan meddeles senere, medmindre begunstigelsen er uigenkaldelig. En uigenkaldelig begunstigelse kan ikke ændres, og det vil i så fald ikke være muligt efterfølgende at indsætte en særejebestemmelse.

Testamente Forsikring og pension

Surrogater

Særeje til fælleseje

Erhvervsret 15-23.indd 596

3.2.2 Ophør af særeje Hvis et særejeaktiv sælges og udskiftes med et andet, vil det nye aktiv som udgangspunkt være særeje, jf. RVL § 28, stk. 3. Særejet omfatter aktiver, der træder i stedet for de ejendele, der oprindeligt er bestemt som særeje. Aktiver, der træder i stedet for et andet, kaldes surrogater. Indtægter af særeje, fx renter, udbytte eller lejeindtægter, vil også være omfattet af særejet. Ægtefællerne kan i ægtepagten bestemme, at surrogater og indtægter ikke skal være særeje. De nye aktiver, som træder i stedet for særejeaktiverne, vil i så fald være fælleseje. Når ægtefællerne har særeje for hele formuen eller en del af den, kan de ændre særejet til at blive fælleseje ved en ægtepagt. Er ægtefællerne ikke tilfredse med den tidligere aftale, kan de indgå en ny, som er gyldig, hvis den opfylder formkravene til en ægtepagt. En ægtepagt kan ændres ved at oprette en ny ægtepagt, jf. RVL § 28b. Anderledes er det med gaver og arv. Som udgangspunkt er det ikke muligt for ægtefællerne at ændre en gavegivers eller arveladers bestemmelse om særeje, jf. RVL § 28b, stk. 2. Det kan dog være skrevet ind i bestemmelsen om særeje, at gavegiver eller arvelader vil lade ægtefællerne ændre bestemmelsen; evt. efter ægtefællerne har været gift i en vis periode. Særejet kan i øvrigt ophøre, hvis en tidsbestemmelse i ægtepagten løber ud, eller hvis ægtefællen bruger aktivet op. Når ægtefællerne ikke længere er gift, vil en bodeling være gennemført, og særejet består ikke længere. En ægtepagt fra et tidligere ægteskab kan ikke få virkning for fremtidige ægteskaber, medmindre de nye ægtefæller underskriver en ny ægtepagt, som skal tinglyses.

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 597

3.2.3 Skilsmissesæreje Hvis ægtefællerne opretter en ægtepagt med særeje, kan de vælge om det skal være fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje. De aktiver, som er omfattet af et skilsmissesæreje, skal ikke deles med ægtefællen i tilfælde af separation eller skilsmisse. Ved en ægtefælles død bliver skilsmissesæreje til fælleseje, og det medfører at alle aktiverne indgår i fællesboet. 3.2.4 Fuldstændigt særeje Har ægtefællerne aftalt fuldstændigt særeje, skal aktiverne hverken deles i tilfælde af ægtefællernes skilsmisse eller ved død, jf. RVL § 28, stk. 1, nr. 2. Ægtefæller, som har aftalt fuldstændigt særeje, går fra ægteskabet med deres egne aktiver. Hvis det fuldstændige særeje omfatter alle ægtefællernes aktiver, vil der ikke ske nogen deling i forbindelse med ophør af ægteskabet. Ægtepagter om fuldstændigt særeje anvendes typisk, hvis den ene ægtefælle har en stor formue eller en virksomhed, som ægtefællen gerne vil beskytte. 3.2.5 Kombinationssæreje De to særejeformer – skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje – kan kombineres. Kombinationssærejet anvendes fx, hvis ægtefællerne ønsker, at den længstlevende ægtefælle skal have mest muligt af formuen på bekostning af børnenes arv. Særejeformerne kan kombineres på flere forskellige måder, men den mest almindelige kombinationssærejeform er: • Skilsmissesæreje i tilfælde af separation eller skilsmisse samt for den ægtefælle, der dør først, og • Fuldstændigt særeje for den længstlevende ægtefælle

Skilsmissesæreje

Ingen deling

Kombination af særeje­ former

Eksempel

Jesper og Line er gift og har ingen fælles børn. Line har en datter fra et tidligere forhold (særbarn). Line har en nettoformue på 1 mio. kr., og Jesper har en nettoformue på 12 mio. kr. Hvis Line dør først, ønsker ægtefællerne ikke, at Jesper skal dele sine 12 mio kr. med Lines særbarn, hvilket han skal, hvis Line og Jesper har fælleseje. Jesper skal kunne holde sine aktiver ude af Lines dødsbo, så hverken Lines kreditorer eller Lines særbarn får del i Jespers formue efter Lines død.

Hvis Line og Jesper opretter en ægtepagt med kombinationssæreje, vil bodelingen ske, som de ønsker. Dør Line først, vil hendes aktiver gå fra at være skilsmissesæreje i levende live, til at blive fælleseje ved hendes død. Fællesejeaktiverne indgår i arvemassen og skal deles. Jesper er den længstlevende ægtefælle, og hans aktiver bliver til fuldstændigt særeje ved Lines død. Jesper 12 mio. kr. skal derfor ikke indgå i bodelingen eller i arvemassen.

Erhvervsret 15-23.indd 597

05/07/13 11.09


598 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Skal Line og Jesper skilles, vil deres formuer være skilsmissesæreje, og de skal derfor ikke dele deres formuer med hinanden. Se eksempler på deling med de forskellige særejer i afsnit 4.

4. Bodeling Bodel

Skæv bodeling ved aftale

Skæringstidspunkt

Mens ægteskabet består, har hver ægtefælle en bodel, som er ægtefællens andel af fællesejet. Bodelen er den del af fællesejet, som tilhører ægtefællen, og den består af det ægtefællen ejede ved ægteskabets indgåelse, samt hvad ægtefællen har erhvervet under ægteskabet, jf. RVL § 15, stk. 1. Når ægtefællernes bodele skal opgøres, skal ægtefællerne lave et regnskab hver især, og i regnskabet anfører de aktiver og passiver, som ægtefællerne står som ejer af. Ægtefællerne har ikke lige mange aktiver og passiver, og derfor er ægtefællernes bodele (regnskaber) ikke ens, og resultaterne er ikke lige store. Ægtefællerne skal som udgangspunkt dele fællesejet med halvdelen til hver bodel, når ægtefællerne separeres, skilles eller når en af ægtefællerne afgår ved døden. I sjældne tilfælde begærer en ægtefælle bosondring, og så skal der også laves en bodeling. I dette afsnit beskrives de kvantitative bodelingsregler, dvs. hvordan ægtefællernes formue skal deles. De kvalitative bodelingsregler om, hvilken ægtefælle, der skal have hvilke aktiver, er ikke behandlet. I forbindelse med bodeling ved separation eller skilsmisse har ægtefællerne mulighed for at aftale, hvordan boet skal deles inden for nogle meget frie rammer. I de fleste tilfælde udarbejdes en såkaldt bodelingsoverenskomst, som forhandles og underskrives af de tidligere ægtefæller. Selvom bodelingen ender med at være en skæv deling af fællesboet eller måske en overførsel fra den ene ægtefælles særeje til den anden, er det som udgangspunkt ikke en gaveoverdragelse. Ægtefællerne kan fx aftale, at den ene ægtefælle skal overtage indboet uden at opgøre værdien af det, og den disposition vil ikke være en gave, som kræver ægtepagt. Kan ægtefællerne ikke blive enige om deling af formuen, anvendes reglerne i dette afsnit. Formuefællesskabet ophører, og skæringsdagen for bodelingsregnskabet er udgangen af det døgn, hvor der er indgivet begæring om separation eller skilsmisse til statsforvaltningen jf. ÆSL § 51. Skæringstidspunktet for bosondring er det tidspunkt, hvor begæring om bosondring indgives. Aktiver, som ægtefællerne erhverver efter skæringstidspunktet, skal ikke indgå i bodelingen; hvis Line vinder i Lotto dagen efter separationsanmodningen er indgivet, skal Lines gevinst ikke deles med Jesper.

4.1 Deling af fælleseje Hvis ægtefællerne har fælleseje, skal begge ægtefæller opgøre sine aktiver og passiver på skæringsdagen. Ægtefællernes positive nettoformue (bodel) skal efter ÆSL § 58 deles med den anden ægtefælle, se fig. 22.1.

Erhvervsret 15-23.indd 598

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 599

Bodeling ved fælleseje Bodeling i tusinde kr.

Jesper

Line

Aktiver i alt

1.300

1.400

Passiver i alt

- 800

- 100

500

1.300

Fra Jesper til Line

- 250

250

Fra Line til Jesper

650

- 650

Formue efter deling (Boslod)

900

900

Nettoformue (bodel)

Fig. 22.1 Bodeling for Jesper og Line, der har fælleseje.

Hvis den ene ægtefælles bodel er negativ (negativ nettoformue), skal bodelen ikke deles med den anden ægtefælle. Det er kun den positive nettoformue, der skal deles, jf. ÆSL § 58, stk. 1.

Positiv nettoformue

Bodeling med negativ bodel Bodeling i tusinde kr. Aktiver i alt

Jesper

Line

300

1.400

Passiver i alt

- 800

- 100

Nettoformue (bodel)

-500

1.300

Fra Jesper til Line

0

0

Fra Line til Jesper

650

- 650

Formue efter deling (Boslod)

150

650

Fig. 22.2 Bodeling med negativ bodel.

Som hovedregel indgår ægtefællernes samlede aktiver i bodelingen. Alle aktiver værdiansættes, og alle passiver opgøres, og resultatet indgår i bodelingen. Hvis ægtefællerne ikke er enige om, hvem af dem, der ejer aktivet, og kan ingen bevise ejerskabet, vil aktivet tilhøre begge bodele med halvdelen til hver. Undtaget fra bodelingen er: • Særejeaktiver • Personlige rettigheder • Pensionsordninger

Hovedregel: Alle aktiver indgår

Undtagelser

4.2 Ingen deling af særeje Ægtefællernes særeje skal ikke medtages i bodelingen. Særejet, surrogater af særeje og indtægter af særejet holdes også uden for boopgørelsen i forbindelse med deling af fællesboet.

Erhvervsret 15-23.indd 599

Særeje

05/07/13 11.09


600 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Fuldstændigt særeje

Skilsmissesæreje

Hvis ægtefællerne har aftalt fuldstændigt særeje for alt hvad de ejer, tager hver ægtefælle sine aktiver med sig efter separation eller skilsmisse. Der sker ingen bodeling. Er der stor ulighed mellem ægtefællernes formue, vil de også have meget forskellige formuer efter bodelingen. Har ægtefællerne aftalt skilsmissesæreje, kan hver ægtefælle ved bodeling efter separation eller skilsmisse beholde, hvad denne ejer, jf. RVL § 28, stk. 1. Bodelingen vil se ud som vist i fig. 22.3. Deling af skilsmissesæreje ved skilsmisse Bodeling i tusinde kr.

Jesper

Line

Aktiver i alt

1.300

1.400

Passiver i alt

- 800

- 100

Nettoformue (bodel)

500

1.300

Formue efter skilsmisse

500

1.300

Fig. 22.3 Deling af skilsmissesæreje ved skilsmisse.

I tilfælde af en af ægtefællernes død, vil skilsmissesærejet blive til fælleseje, og så vil bodelingen se ud som i fig. 22.4. Deling af skilsmissesæreje ved død Bodeling i tusinde kr.

Jesper

Line

Aktiver i alt

1.300

1.400

Passiver i alt

- 800

- 100

500

1.300

Fra Jesper til Line

- 250

250

Fra Line til Jesper

650

- 650

Formue efter død

900

900

Nettoformue (bodel)

Fig. 22.4 Deling af skilsmissesæreje ved død.

Er der stor forskel på ægtefællernes formue, er det ikke tilrådeligt at aftale skilsmissesæreje for hele formuen, da det er fælleseje ved død. Hvis ægtefællen uden formue dør først, vil den længstlevende ægtefælle skulle overlade halvdelen af sin store formue til førstafdødes boslod, som skal fordeles blandt arvingerne. Læs mere om fordeling af arv i afsnit 5.

Erhvervsret 15-23.indd 600

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 601

Eksempel

Jesper og Line er ægtefæller og har aftalt skilsmissesæreje for hele formuen. De har ingen fællesbørn, men Line har en datter (særbarn) fra et tidligere forhold. Line har en nettogæld på 1 mio. kr., og Jesper har en nettoformue på 12 mio. kr. Hvis Line dør først, skal Jesper dele sine 12 mio kr., som nu indgår i fællesboet. Den ene mio. kr. får Lines kreditorer, og de sidste 5 mio. kr. falder i arv efter Line. Lines særbarn og Jesper arver Line med 2,5 mio kr. hver. Jesper sidder derfor tilbage med en formue på 6 mio kr. + 2,5 mio kr. Hans formue er derfor blevet 3,5 mio. kr. mindre efter delingen ved Lines død.

Ulempen ved skilsmissesæreje kan undgås ved at kombinere de to særeje former i et kombinationssæreje, som er beskrevet i afsnit 3.2.5. • Den mest almindelige kombinationssærejeform er: • Skilsmissesæreje i tilfælde af separation eller skilsmisse samt for den ægtefælle, der dør først, og • Fuldstændigt særeje for den længstlevende ægtefælle. Den kombination vil tilgodese den længstlevende ægtefælle, som vil få mest muligt af formuen. Hvis ægtefællerne Line og Jesper har aftalt kombinationssæreje på denne måde, vil delingen i tilfælde af skilsmisse og Jespers død se ud som vist i fig. 22.5 og 22.6. Ved kombinationssæreje er der ingen deling ved skilsmisse Bodeling i tusinde kr.

Jesper

Line

Aktiver i alt

1.300

1.400

Passiver i alt

- 800

- 100

Nettoformue (bodel)

500

1.300

Formue efter skilsmisse

500

1.300

Fig. 22.5 Ved kombinationssæreje er der ingen deling ved skilsmisse. Kombinationssæreje ved Jespers død Bodeling i tusinde kr.

Jesper

Line

Aktiver i alt

1.300

1.400

Passiver i alt

- 800

- 100

500

1.300

- 250

250

Nettoformue (bodel) Fra Jesper til Line

Fælleseje Særeje Arv efter Jesper

Formue efter Jespers død

250

1.550

Fig. 22.6 Kombinationssæreje ved Jespers død.

Erhvervsret 15-23.indd 601

05/07/13 11.09


602 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Urimeligt ringe-reglen

Der falder 250.000 kr. i arv efter Jesper, hvis ægtefællerne har aftalt kombina­ tionssæreje som vist. Hvordan arven skal fordeles, bliver afgjort af de arveretlige regler. Læs mere i afsnit 5.2. Hvis en ægtefælle har haft særeje, kan den anden ægtefælle blive stillet urimeligt ringe i forbindelse med separation eller skilsmisse. Den formuende ægtefælle kan blive pålagt at betale et beløb til den anden ægtefælle, hvis ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt taler for det, jf. lov om ægteskabets indgåelse og opløsning § 56.

4.3 Personlige rettigheder Personlige rettigheder

Goodwill

Ophavsret

Personskadeerstatning

Aktiver til personligt brug

Erhvervsret 15-23.indd 602

Rettigheder, som er uoverdragelige eller i øvrigt af personlige art, skal kun være omfattet af reglerne om formuefællesskab i det omfang, det er foreneligt med de særlige rettigheder, jf. RVL § 15, stk. 2 og ÆSL § 59, stk. 1. Rettighederne kan fx vedrøre goodwill, ophavsret eller personskadeerstatning. Hvis værdien af goodwill er afhængig af personen, som ejer virksomheden, kan den holdes uden for boopgørelsen. Almindelig goodwill som fx et kundekartotek, der ikke nødvendigvis har sammenhæng med, hvem der ejer virksomheden, skal medtages i delingen. Ophavsret skal ikke værdiansættes og deles, før rettigheden er udnyttet, fx når bogen er solgt til forlaget. Er ophavsretten ikke udnyttet, er det op til ejerægtefællen at bestemme, fx hvornår bogen skal sælges og evt. udgives. Derfor skal ophavsrettigheder først med i boopgørelsen, når rettigheden er udnyttet dvs. manuskriptet solgt, billedet udstillet eller IT-programmet er solgt. Erstatning og godtgørelse for personskade og forsørgertabserstatning indgår ikke i fællesejet, jf. EAL § 18, stk. 2. Erstatning for tab af erhvervsevne er også undtaget fra deling, ligesom godtgørelse for svie og smerte samt for varige mén. Derimod er erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke undtaget fra deling, jf. EAL § 18, stk. 3. Hvis erstatningen skal holdes uden for bodelingen, skal ægtefællen kunne dokumentere, at beløbet ikke er blandet sammen med den øvrige formue, fx ved at have erstatningen stående på en særskilt konto. Aktiver til personligt brug eller til børnenes personlige brug kan udtages forlods, og aktiverne indgår derfor ikke i delingen, medmindre værdien af det personlige aktiv står i misforhold til ægtefællernes formue i øvrigt, jf. ÆSL § 59. Det kan fx være smykker, ure, tøj, bøger til uddannelse og evt. ting til hjælp for fysisk handikappede. Aktivet kan holdes uden for boopgørelsen og udtages forlods, hvis det ikke har en stor værdi i forhold til ægtefællernes øvrige aktiver. Meget kostbare smykker kan derfor anses for at repræsentere så stor en værdi, at de alligevel skal indgå i delingen. Aktiver til børns personlige brug kan på tilsvarende måde udtages forlods af den forælder, der har forældremyndigheden, eller som har børnene boende. Bestemmelsen omfatter ikke aktiver, der ejes af børnene. Børns ejendele indgår ikke i opgørelsen over ægtefællernes fælleseje.

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 603

4.4 Pensioner Pensioner skal som udgangspunkt ikke deles, når ægtefællerne skal dele fællesboet; men der er en lille forskel på reglerne afhængig af, om delingen sker efter en af ægtefællernes død eller på grund af separation/skilsmisse eller bosondring. Den længstlevende ægtefælle kan udtage alle sine egne pensioner forlods af fællesboet, når boet skiftes som følge af den anden ægtefælles død, jf. RVL § 16a. Bestemmelsen omfatter alle typer af pensioner, uanset hvordan de bliver udbetalt, og uanset om ordningen er frivillig eller obligatorisk. Hvis pensionen allerede er blevet udbetalt som en sum, fx en kapitalpension, kan det udbetalte beløb udtages af den ægtefælle, som pensionen er udbetalt til. Det er en betingelse, at det kan dokumenteres, at beløbet stammer fra en udbetalt pension, og at beløbet ikke allerede er blevet brugt af ægtefællerne i fællesskab. Indtægter af pensionssummen og surrogater, fx hvis beløbet er investeret i værdipapir, kan ægtefællen også udtage uden om bodelingen. Reglen gælder dog ikke løbende ydelser fra en pension. Skal boet deles på grund af ægtefællernes separation, skilsmisse eller bosondring, kan begge ægtefæller udtage deres egne rimelige pensioner forlods af fællesboet, jf. RVL § 16b. Hvis pensionsopsparingen ikke er rimelig, skal værdien indgå i bodelingen på samme måde som andre aktiver, jf. RVL § 16b, stk. 3. Bestemmelsen omfatter alle typer af pensioner, og spørgsmålet er derfor, hvornår en pension er rimelig? En pension er i hvert fald rimelig, hvis det er en pensionsordning, der er en del af en ægtefælles overenskomst. Arbejdsmarkedspension er altså rimelig, men en pension i samme størrelsesorden, som træder i stedet for en arbejdsmarkedspension er også rimelig. Ekstra pensioner ud over arbejdsmarkedspensioner kan være urimelige, hvis det ud fra ægtefællens indtjeningsforhold er en stor pension. Det er en samlet vurdering af ægtefællens pensions- og indtjeningsforhold, der afgør, om en pension er helt eller delvist urimelig og derfor alligevel skal indgå i bodelingen og deles helt eller delvist.

Pensioner

Skifte ved død: Alle pensioner

Skifte ved separation mv.: Alle rimelige pensioner

Arbejdsmarkedspension

Eksempel

Svend er gift med Sussie og selvom de begge to har arbejdet hele livet, er det kun Svend, der har sparet op til pension. Svends arbejdsgiver betaler, som det er aftalt i overenskomsten, 15% af Svends løn ind på en pensionsordning. Svend får hver måned udbetalt 25.000 kr. og udover indbetalingen på arbejdsmarkedspensionen, indbetaler han frivilligt 5.000 kr. på en ratepension, han har oprettet i sin bank. Spørgsmål: Sussie og Svend skal skilles, og spørgsmålet er nu, om Svends pensioner skal deles? Svar: Svends pensionsopsparing efter overenskomsten, skal ikke deles, da det er en rimelig pension, jf. RVL § 16b. Den ekstra pensionsopsparing, kan Svend ikke udtage forlods af fællesboet. Det skyldes, at Sussie ikke har nogen pensionsopsparing overhovedet, og den ekstra pension kan ikke anses som rimelig. Værdien af den ekstra pensionsopsparing vil indgå i fællesboet og skal deles mellem ægtefællerne.

Har ægteskabet været af kortere varighed, kan hver ægtefælle udtage sine egne pensioner – også selvom de er urimelige, jf. RVL § 16c. Et ægteskab er af kortere varighed, hvis det har varet under 5 år.

Erhvervsret 15-23.indd 603

Ægteskab af kort ­varighed

05/07/13 11.09


604 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Fællesskabskompen­ sation

Rimelighedskompen­ sation

Skifteretten kan bestemme, at en ægtefælle skal betale kompensation til den anden ægtefælle, hvis pensionerne udtages af fællesboet, fordi ægtefællerne skal skilles. Det kaldes fællesskabskompensation og er beskrevet i RVL § 16d. Ægtefællen med den mindste pension, skal have en mindre opsparing, end hvad der svarer til en rimelig opsparing for den pågældende. Den mindre opsparing skal skyldes, at ægtefællen har været uden for arbejdsmarkedet eller på nedsat tid af hensyn til familien, fx børneorlov. Hvis der er stor forskel på ægtefællernes pensionsopsparing, kan den mest formuende ægtefælle blive pålagt af skifteretten at betale et beløb til den anden ægtefælle. Ægteskabet skal have været af længere varighed (15 år eller længere), og betalingen skal sikre, at ægtefællen ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende, jf. RVL § 16e. Betalingen kaldes rimelighedskompensation og har til formål at sikre en ægtefælle, hvis det kun er den anden ægtefælle, der har sparet op til pension. Hvis den ene ægtefælle skal betale kompensation til den anden ægtefælle, enten fællesskabskompensation eller rimelighedskompensation, skal kompensationen betales kontant, jf. RVL § 16f. Ægtefællen får altså ikke ret til en del af den store pension, men kan få ret til et beløb, som den anden ægtefælle skal betale.

4.5 Ægtefællepension En pension kan indeholde en ret til en løbende ydelse for den efterlevende ægtefælle i tilfælde af død. Denne ret til at modtage ægtefællepension kan bevares efter separation eller skilsmisse efter ægtefællepensionsloven § 1. E ksem pel

Efter Line og Jesper er blevet skilt, dør Jesper i en trafikulykke. Jesper har en pensionordning med ægtefællepension, og spørgsmålet er nu, om Line har ret til at få udbetalt ægtefællepensionen, selvom hun ikke længere er gift med Jesper? Udover ægteskabets varighed

For at Line kan bevare retten til ægtefællepension udover ægteskabets varighed, skal følgende betingelser være opfyldt: • Jesper skal have pligt til at betale ægtefællebidrag på det tidspunkt, Line og Jesper bliver separeret eller skilt. • Ægteskabet har varet i mindst 5 år. • Jesper har en pensionsordning, der er et led i et ansættelsesforhold eller ATP, og denne pensionsordning indeholder en kollektivt beregnet ægtefællepensionsordning. Alle tre betingelser skal være opfyldt, hvis Line skal bevare retten til ægtefællepension. Retten kan bevares, indtil bidragspligten ophører, eller indtil Line gifter sig igen.

4.6 Eksempel på bodeling Overskud i bodelen skal deles

Erhvervsret 15-23.indd 604

Ægtefællernes samlede aktiver og passiver gøres op. De aktiver, der ikke skal deles som fællesbo, holdes uden for, og resten indgår i opgørelsen af ægtefællernes bodele. I forbindelse med en bodeling skal aktiverne vurderes, og der skal tages stilling til, hvem der ejer aktivet, og om aktivet skal indgå i bodelingen.

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 605

Eksempel

Jesper og Line skal separeres, og deres fællesbo skal deles. Opgørelsen af deres formuer ser sådan ud. Sammen har de: • Huset de bor i, værdi 2 mio kr., gæld 1,5 mio kr. • Indbo til en værdi af 60.000 kr. Jesper har: • En bil til en værdi af 140.000 kr. • Billån på 50.000 kr. • Aktier til en værdi af 300.000 kr. Aktierne har Jesper arvet fra sin mor, som har bestemt, at det skal være hans fuldstændige særeje. • Arbejdsmarkedspension på 350.000 kr. Line har: • Et maleri malet af Lines bedstefar til en værdi af 50.000 kr. • En opsparing i banken på 150.000 kr. • Smykker til en værdi af i alt 10.000 kr. • Arbejdsmarkedspension på 500.000 kr. Når boet skal deles, skal ægtefællerne først vurdere, hvilke aktiver eller passiver, der ikke skal indgå i delingen.: • Jesper aktier er særeje og skal ikke indgå i bodelingen. • Line kan udtage sine smykker, da de tjener til hendes personlige brug og ikke står i misforhold til ægtefællernes formuesforhold. • Pensionerne skal ikke indgå i bodelingen, da pensionerne er rimelige. Arbejdsmarkedspensioner, der er et led i et ansættelsesforhold, er rimelige, og der skal ikke ske nogen deling i dette tilfælde. Bodeling i tusinde kr.

Jesper

Line

Aktiver: Hus Indbo Bil

1.000

1.000

30

30

140

Maleri

50

Opsparing

150

Aktiver i alt

1.170

1.230

Passiver: Gæld i huset Billån Passiver i alt Nettoformue (bodelt)

750

750

50 800

750

370

480

Fra Jesper til Line

- 185

185

Fra Line til Jesper

240

- 240

Formue efter deling (bolod)

425

425

Særeje

300

Smykker Pensioner Formue efter skilsmisse

Erhvervsret 15-23.indd 605

10 350

500

1.075

935

05/07/13 11.09


606 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

4.7 Skævdelingsregel Ikke opretholde hjemmet

Kortvarigt ægteskab

Fællesboet skal som hovedregel deles lige mellem de to ægtefæller, men i ganske særlige tilfælde, kan Skifteretten bestemme, at boet skal deles skævt. Hvis en ægtefælle bliver stillet så dårligt efter en separation eller skilsmisse, at han ikke kan opretholde hjemmet eller har udsigt til at kunne skaffe det fornødne, kan en større del af fællesboet tilfalde ham, jf. FSL § 70. Reglen bruges kun sjældent, da det i de fleste tilfælde vil være muligt for begge ægtefæller at skaffe indbo mv. til et beskedent hjem. En mere anvendt mulighed for skævdeling, er reglen i FSL § 69a, som anvendes, hvis ægteskabet har været kortvarigt. Det er muligt at dele boet, så hver ægtefælle tager det med sig, de hver især indbragte i fællesboet, og hvad de under ægteskabet har haft af indtægter. Skævdelingsreglen kan anvendes, hvis: • Den ene ægtefælle har indbragt den væsentligste del af fællesboet. • Det vil være urimeligt at dele fællesboet lige, fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomisk fællesskab af betydning. Det er de konkrete omstændigheder, der afgør, hvordan skævdelingen skal falde ud, og ved uenighed afgøres spørgsmålet af Skifteretten.

4.8 Vederlagskrav Hvis fællesboet under ægteskabet er blevet formindsket af en af ægtefællerne, kan den anden ægtefælle have et krav på vederlag. Den anden ægtefælle har bl.a. ret til et vederlagskrav, jf. RVL § 23, hvis: • Ægtefællen har “misbrugt” fællesejemidler. • Ægtefællen har overført værdier fra fællesejet til ægtefællens eget særeje eller personlige rettighed, som er undtaget ligedeling, fx goodwill. Misbrug af fællesejet

Øge værdien af særeje

Erhvervsret 15-23.indd 606

Ægtefællen misbruger fællesejet, hvis han på en uforsvarlig måde kautionerer for andres gæld, spiller poker på internettet, investerer hele formuen i meget risikable værdipapirer eller forærer store gaver væk. Det kan også være, at ægtefællen undlader at passe sin økonomi og glemmer at betale skat, undlader at betale afdrag på gæld osv. Fællesejet skal være formindsket væsentligt, før den misbrugende ægtefælle kan blive pålagt at betale vederlagskrav til den anden ægtefælle. Har ægtefællen brugt sin del af fællesboet til at øge værdien af sit eget særeje, kan den anden ægtefælle kræve et vederlag for formindskelse af fællesboet. Det er fx tilfældet, hvis ægtefællen bruger fællesejemidler til at betale for en større restaurering af en ejendom, der tilhører hans særeje. Det vederlagskrav, den misbrugende ægtefælle skal betale til den anden ægtefælle, kan maksimalt udgøre et beløb, der stiller svarer til det misbrugte beløb. Det vil stille den anden ægtefælle, som om misbruget ikke var sket. Vederlagskravet kan også udgøre et mindre beløb, og hvis ægtefællerne er uenige, er det Skifteretten, der træffer en afgørelse.

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 607

Eksempel

Line opdager ved et tilfælde, at Jesper har brugt hele sin opsparing på 600.000 kr. til at købe en lejlighed, som han har foræret til sin meget søde sekretær. Line vil skilles, og da de gør bodelene op, har Line en bodel på 800.000 kr. og Jesper har en bodel på 400.000 kr. Bodeling i tusinde kr.

Jesper

Line

Uden vederlagskrav Nettoformue (bodel)

400

800

Fra Line til Jesper

400

- 400

Fra Jesper til Line

- 200

200

600

600

Formue efter skilsmisse

Line mener, at Jespers gave til sekretæren er misbrug af fællesejemidler, og hun kræver derfor vederlag for de 600.000 kr., som Jesper har foræret væk. Det gøres ved, at Line først udtager 600.000 kr. af sin egen bodel, før boet deles Bodeling i tusinde kr.

Jesper

Vederlagskrav

Line 600

Nettoformue (bodel)

400

200

Fra Line til Jesper

100

- 100

Fra Jesper til Line

- 200

200

300

900

Formue efter skilsmisse

Med vederlagskravet ender Line med at have samme formue efter skilsmissen, som hun havde haft, hvis Jesper ikke havde foræret 600.000 kr. væk.

5. Arven I arveloven (AL) er der taget stilling til, hvem der skal arve formuen efter den afdøde, der kaldes arvelader. Arven, der skal fordeles er arveladers nettoformue på det tidspunkt, arvelader dør, dvs. alle aktiver fratrukket gæld. Hvis arvelader var gift, er arven den del af fællesboet, som tilhørte arvelader samt eventuelt særeje mm, og der laves en boopgørelse, som ligner en skilsmissebodeling meget. Det er nødvendigt at lave en bodeling af ægtefællernes fællesbo for at fastslå, størrelsen af afdødes formue, som skal fordeles mellem arvingerne. Arveloven bestemmer, hvordan arven skal fordeles, hvis arvelader ikke selv har overvejet situationen i et testamente. Det kaldes den legale arv. Hvis der er oprettet et testamente, kan arvefordelingen se anderledes ud end efter loven, og arvelader har fri rådighed med de få begrænsninger, der er fx om tvangsarv. Tvangsarven indebærer, at arveladers børn og ægtefælle ikke kan gøres helt arveløse.

Erhvervsret 15-23.indd 607

Legale arv

05/07/13 11.09


608 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

5.1 Arveklasser Er arvelader ikke gift, og har han ikke skrevet testamente, skal arven fordeles til slægtninge efter AL §§ 1-3. Arveloven inddeler arveladers slægtninge i tre arveklasser, og arven fordeles først til slægtninge fra arveklasse 1. Er der ingen arvinger i arveklasse 1, arver slægtninge i arveklasse 2, og er der hverken slægtninge i arveklasse 1 eller 2, er det slægtninge i arveklasse 3, der arver det hele.

Arveklasse 1

5.1.1 Arveklasse 1 Farfar

Farmor

Morfar

Mormor

Faster/ Farbror

Far

Mor

Moster/ Morbror

Arvelader

Arvelader

Børn

Søskende

Nevø/Niece

Børnebørn

Ægtefælle

Børn

Børnebørn

Fig. 22.7 Arveladers livsarvinger tilhører 1. arveklasse.

Livsarvinger

Legal arv

Arveklasse 1 er arveladers børn, som er livsarvinger. Alle arveladers børn deler arven lige, jf. AL § 1. Hvis arvelader har tre børn, arver de 1/3 hver. Hvis et barn er afgået ved døden, før arvelader dør, træder børnebørn i barnets sted og deler det døde barns andel af arven, jf. AL § 1, stk. 2. Oldebørn eller tipoldebørn arver på samme måde. Hvis det døde barn ikke efterlader sig livsarvinger, arver de to andre børn i stedet med halvdelen til hver. Livsarvingernes legale arv er den arvelod, de vil få efter arveloven, hvis der ikke er oprettet testamente. E ksem pel

Svend afgår ved døden og efterlader sig 900.000 kr. Han har ingen ægtefælle og har ikke skrevet testamente. Svend efterlader sig to sønner – Axel og Kurt. Sidste år døde Svends datter Gerda, som efterlod sig to børn, Lotte og Hans. Arven på 900.000 kr. skal fordeles efter AL § 1 på denne måde: † Svend 900.000 kr.

† Gerda 1/3 = 300.000 kr.

Lotte 150.000 kr.

Axel 1/3 = 300.000 kr.

Kurt 1/3 = 300.000 kr.

Hans 150.000 kr.

Fortsættes næste side

Erhvervsret 15-23.indd 608

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 609

Fortsat fra forrige side Eksempel

Svends livsarvinger – hans børn og børnebørn – arver Svends formue. De skal dele den ligeligt, og da de er tre børn, får de en tredjedel hver. Gerda er afgået ved døden, og derfor skal hendes børn dele Gerdas arv lige. Hvis Gerda ikke havde haft nogen børn, ville hele arven skulle deles mellem Axel og Kurt med 450.000 kr. til hver.

Det er arveladers egne børn og eventuelt adoptivbørn, der har arveret efter § 1. Samleverens eller ægtefællens særbørn fra tidligere forhold, har ikke krav på arv, medmindre arvelader har skrevet et testamente, hvor de er nævnt. Børnene er tvangsarvinger, hvilket betyder, at de er tvungne arvinger, uanset et eventuelt modstridende testamente. Det er altså ikke muligt for arvelader at gøre sine børn arveløse efter den danske arvelov. En fjerdedel af livsarvingernes legale arv er tvangsarv, og den del af arven kan arvelader ikke testamentere til andre, jf. AL § 5.

Egne børn

Tvangsarv

Tvangsarv Friarv

Fig. 22.8 Tvangsarv udgør en fjerdedel af barnets legale arv.

Den del af arven, der ikke er tvangsarv, kaldes friarv, som altså udgør 75 % af barnets arvelod se fig. 22.8. Hvis barnets tvangsarv udgør mere end 1 mio. kr., kan arvelader begrænse arven til 1 mio. kr., jf. AL § 5, stk. 2. Beløbet er reguleret til 1.150.000 kr. i 2013. Hvis arvelader efterlader sig 8 mio. kr. og har et barn men ingen ægtefælle, vil tvangsarven udgøre ¼ af 8 mio. kr. = 2 mio. kr. Har arvelader oprettet testamente, vil det være muligt for arvelader at begrænse barnets arv til 1 mio. kr. i stedet for den oprindelige tvangsarv på 2 mio. kr.

Erhvervsret 15-23.indd 609

Begrænsning af arven til 1 mio. kr.

05/07/13 11.09


610 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

5.1.2 Arveklasse 2 Far

Søskende

Mor

Farfar

Farmor

Morfar

Mormor

Faster/ Farbror

Far

Mor

Moster/ Morbror

Arvelader

Arvelader Søskende

Nevø/Niece

Nevø/Niece

Ægtefælle

Børn

Børnebørn

Fig. 22.9 Arveladers forældre, søskende og deres børn er arveklasse 2

Arveklasse 2 Forældre og søskende Halvdelen til hver forælder

Har arvelader ingen livsarvinger (børn, børnebørn mv.) eller ægtefælle, skal arven fordeles til arvinger i arveklasse 2, jf. AL § 2. Arveklasse 2 består af arveladers forældre og forældrenes børn (arveladers søskende). Forældrene arver halvdelen hver. Hvis en af forældrene er afgået ved døden, før arvelader dør (fx faderen), træder faderens øvrige børn i dennes sted og deler faderens halvdel af arven, jf. AL § 2, stk. 2. Det er altså arveladers søskende, som skal dele en død forælders arv. Hvis en af den afdøde forælders børn er afgået ved døden, er det forælderens børnebørn, som arver barnets andel. E ksem pel

Svend afgår ved døden og efterlader sig 900.000 kr. Han har ingen ægtefælle, ingen børn og har ikke skrevet testamente. Svends mor lever endnu, men hans far døde sidste år. Faderen havde udover Svend en datter Lotte sammen med Svends mor og en søn, Hans, fra et tidligere ægteskab. Svend har en søster mere, Line, som er moderens datter af første ægteskab. Svends arv skal fordeles efter AL § 2 på denne måde: Mor 1/2 = 450.000 kr.

† Far 1/2 = 450.000 kr.

Line

† Svend 900.000 kr.

Lotte 225.000 kr.

Hans 225.000 kr.

Svends forældre arver Svends formue med halvdelen til hver. Faderen er afgået ved døden, og derfor skal hans børn dele faderens del af arven lige. Line er ikke faderens barn og vil derfor ikke arve efter Svend.

Hvis Svends mor i eksemplet ovenfor også var død, skulle Line og Lotte deles om moderens halvdel på 450.000 kr. altså 225.000 kr. hver. Arven efter Svend ville

Erhvervsret 15-23.indd 610

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 611

blive fordelt med 225.000 kr. til Line, 450.000 kr. til Lotte (225.000 kr.+225.000 kr.) og 225.000 kr. til Hans. Arven bliver altså fordelt forskelligt for helsøskende og halvsøskende. Arvinger i arveklasse 2 er ikke tvangsarvinger, så arvelader skal ikke tage hensyn til en eventuel tvangsarv, hvis han vælger at oprette et testamente. Han kan frit testamentere over alt, hvad han ejer.

Ikke tvangsarvinger

5.1.3 Arveklasse 3 Farfar

Farmor

Morfar

Mormor

Faster/ Farbror

Far

Mor

Moster/ Morbror

Arvelader Søskende

Nevø/Niece

Ægtefælle

Børn

Børnebørn

Farfar

Farmor

Morfar

Faster/ Farbror

Far

Mor

Mormor

Moster/ Morbror Arvelader

Fig. 22.10 Arveklasse 3 er arveladers bedsteforældre og deres børn – men ikke fjernere slægtninge.

Hvis arvelader ikke har slægtninge i arveklasse 1 eller 2, skal arven fordeles i arveklasse 3. Den omfatter bedsteforældrene og deres børn – altså faster, farbror, moster eller morbror, jf. AL § 3. Arven fordeles med ½ til moderens forældre og ½ til faderens forældre, så bedsteforældrene får ¼ af arven hver. Er en af bedsteforældrene død før arvelader, skal den fjerdedel fordeles til dennes børn – altså arveladers faster, farbror, moster eller morbror. Hvis begge bedsteforældre på den ene side (fx faderens forældre) er døde uden at efterlade sig børn, vil hele arven skulle fordeles mellem bedsteforældrene på den anden side (moderens forældre), jf. AL § 3, stk. 3. Arveklasse 3 er ikke tvangsarvinger, og arvelader kan derfor bestemme en anden fordeling af hele arven ved testamente. Hverken oldeforældre eller fætre/kusiner er omfattet af arveklasse 3, og disse slægtninge har ingen legal arveret efter arvelader. Men arvelader kan i testamente bestemme, at de skal arve noget af formuen.

Erhvervsret 15-23.indd 611

Arveklasse 3 Bedsteforældre og deres børn

Ikke tvangsarvinger Oldeforældre, fætre og kusiner

05/07/13 11.09


612 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Staten arver

Hvis arvelader ikke efterlader sig arvinger efter arveloven og ikke har oprettet testamente, arver staten hele formuen. E ksem pel

Svend afgår ved døden og efterlader sig 1.000.000 kr. Han har ingen ægtefælle, ingen børn, ingen forældre og har ikke skrevet testamente. Svend har en farmor, men hans farfar døde for nyligt uden at eftelade sig børn. Svends mormor lever endnu, men hans morfar døde sidste år. Svend havde en moster, som lever endnu og en kusine efter en afdød morbror. Mormor 250.000 kr.

Moster 250.000 kr.

† Morfar 250.000 kr.

† Morbror

Farmor 500.000 kr.

† Mor

† Farfar

† Far

† Svend 1.000.000 kr.

Kusine

Svends bedsteforældre skal arve Svend – halvdelen til faderens forældre og halvdelen til moderens. Da Svends farfar er død uden at efterlade sig børn, er det farmoren, der arver hele den del – altså 500.000 kr. Svends mormor lever, og hun arver ¼, dvs. 250.000 kr. Morfaren er død og efterlader sig et levende barn, som arver det hele efter ham. Fætre og kusiner har ikke arveret efter AL § 3, så Svends kusine arver intet.

Farfar

Farmor

Morfar

Mormor

Faster/ Farbror

Far

Mor

Moster/ Morbror

Arvelader Søskende

Nevø/Niece

Ægtefælle

Børn

Børnebørn Fig. 22.11 De tre arveklasser og ægtefællen. Oldeforældre arver ikke, og heller ikke kusiner og fætre.

Erhvervsret 15-23.indd 612

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 613

5.2 Ægtefællers arveret Ægtefæller arver hinanden, og længstlevende ægtefælle arver hele formuen, hvis førstafdøde ægtefælle ikke har nogen børn, jf. AL § 9. Har arvelader børn og ikke oprettet et testamente, arver ægtefællen halvdelen af den formue, der falder i arv, og børnene arver den anden halvdel til deling.

Ægtefællen arver halvdelen

Eksempel

Da Svend dør efterlader han sig ægtefællen Sussie og børnene Lotte og Hans. Der falder 800.000 kr. i arv efter Svend, og de skal fordeles med 400.000 kr. til ægtefællen og 200.000 kr. til hver af børnene.

200 Lotte Hans

400

Ægtefælle 200

Ægtefællen er tvangsarving på samme måde som børnene, så ¼ af ægtefællens legale arv er tvangsarv, jf. AL § 10. Arvelader kan testamentere over de resterende ¾, men det er altså ikke muligt at gøre hverken børn eller ægtefællen arveløse. Hvis Svend og Sussie har lavet et testamente, der giver længstlevende ægtefælle ret til at arve mest muligt, vil den længstlevende ægtefælle arve hele friarven udover sin del af tvangsarven. Det begrænser børnenes arv til deres tvangsarv, og fordelingen af arveladers formue vil se ud som illustreret i fig. 22.12. Sussie vil i alt arve 100.000 kr. + 600.000 kr. = 700.000 kr. efter Svend.

50

Tvangsarving

Arve mest muligt ved testamente

50 100

Lottes tvangsarv Hans’ tvangsarv Ægtefælles tvangsarv

600

Friarv

Fig 22.12 Hvis arvelader efterlader sig både ægtefælle og livsarvinger, er friarven ¾ af det, der falder i arv.

Erhvervsret 15-23.indd 613

05/07/13 11.09


614 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Har ægtefællerne haft formuefællesskab i ægteskabet, er det arveladers boslod, der falder i arv. Ægtefællen arver halvdelen af boslodden hvis der ikke er oprettet testamente, og livsarvinger arver den anden halvdel til deling. E ksem pel

Da Svend dør, efterlader han sig ægtefællen Sussie og børnene Lotte og Hans. Svend og Sussie har hverken oprettet ægtepagt eller testamente, så hele formuen er fælleseje. Det er nødvendigt at dele fællesboet, før arven kan fordeles. Bodeling i tusinde kr.

Svend

Sussie

Aktiver i alt

1.300

1.400

Passiver i alt

- 800

- 100

Nettoformue (bodel)

500

1.300

Fra Svend til Sussie

- 250

250

Fra Sussie til Svend

650

- 650

Formue efter død

900

900

Der falder i alt 900.000 kr. i arv efter Svend, som bliver fordelt med ½ til ægtefællen og ¼ til hver af børnene:

225 Lotte 450

Hans Sussie 225

Efter Svends død har Sussie i alt 900.000 kr. + 450.000 kr. = 1.350.000 kr. svarende til ¾ af fællesboets formue. Begrænse børnenes arv

Erhvervsret 15-23.indd 614

Hvis ægtefællerne ønsker at begrænse børnenes arv mest muligt, kan de fx oprette en ægtepagt med kombinationssæreje og et testamente med en bestemmelse om at længstlevende ægtefælle skal arve mest muligt. På den måde vil børnenes arv blive temmelig begrænset, når Svend eller Sussie dør, for Sussies aktiver vil kunne holdes helt væk fra fællesboet.

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 615

Eksempel

Da Svend dør, efterlader han sig ægtefællen Sussie og børnene Lotte og Hans. Ægtefællerne har kombinationssæreje og har i testamente givet mest muligt til den længstlevende ægtefælle. Først skal fællesboet opgøres og deles: Bodeling i tusinde kr.

Svend

Sussie

Aktiver i alt

1.300

1.400

Passiver i alt

- 500

- 100

800

1.300

- 400

400

400

1.700

Nettoformue (bodel) Fra Svend til Sussie

Fælleseje Særeje Arv efter Svend

Formue efter Svends død

Svend efterlader sig både ægtefælle og børn, og tvangsarven udgør ¼ eller i alt 100.000 kr., som skal deles mellem ægtefællen og børnene. Sussis får en tvangsarv på 50.000 kr., og Lotte og Hans arver hver 25.000 kr. Derudover arver Sussie hele friarven på 300.000 kr. 25 25 50 300

Lottes tvangsarv Hans’ tvangsarv Ægtefælles tvangsarv Friarv

Efter Svends død har Sussie i alt 1.700.000 kr. + 50.000 kr. + 300.000 kr. = 2.050.000 kr. ud af ægtefællernes samlede formue på 2,1 mio. kr.

5.2.1 Suppleringsarv Uanset hvilken formueordning, der har været i ægteskabet, og uanset hvor mange børn arvelader har, er der i arveloven en regel, der beskytter ægtefællen, så han eller hun ikke bliver stillet meget ringe i økonomisk henseende. Den længstlevende ægtefælle har ret til at udtage så meget arv fra boet, at ægtefællens bos- og arvelod samt fuldstændige særeje udgør minimum 600.000 kr, jf. AL § 11, stk. 2. Beløbet bliver reguleret årligt og er i 2013 reguleret til 690.000 kr. Suppleringsarven skal behandles som tvangsarv for den længstlevende ægtefælle, så arvelader kan ikke bestemme noget andet ved testamente. I beregningen af beløbsbegrænsningen skal medregnes længstlevendes formue efter dødsfaldet samt forsørgertabserstatning, livsforsikring og pensionsydelse, der kommer til udbetaling til ægtefællen i forbindelse med dødsfaldet.

Erhvervsret 15-23.indd 615

600.000 kr.’s regel

Tvangsarv

05/07/13 11.09


616 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Følgende skal medregnes: • Længstlevende ægtefælles boslod • Længstlevende ægtefælles arvelod • Længstlevende ægtefælles særeje • Førstafdøde ægtefælles kapital- eller ratepension • Førstafdøde ægtefælles livsforsikringer • Ægtefællepension og ægtefælleydelse Hvis værdien af ovenstående er mindre end 690.000 kr., kan længstlevende supplere arven op, indtil beløbsgrænsen nås. Livsarvingernes tvangsarv kan altså blive mindre i takt med, at ægtefællen supplerer arven op. E ksem pel

Da Svend dør, efterlader han sig ægtefællen Sussie og børnene Lotte og Hans. Ægtefællerne havde fælleseje, og bodelingen ser sådan ud: Bodeling i tusinde kr. Aktiver i alt

Svend

Sussie

900

700

- 600

- 100

Nettoformue (bodel)

300

600

Fra Svend til Sussie

- 150

150

Fra Sussie til Svend

300

- 300

Formue efter Svends død

450

450

Passiver i alt

Der falder 450.000 kr. i arv efter Svend, der som udgangspunkt skal deles lige mellem ægtefællen Sussie og børnene Lotte og Hans, så Sussie arver 225.000 kr., og børnene 112.500 kr. hver. Det efterlader Sussie med hendes egen boslod på 450.000 kr. og arven efter Svend på 225.000 kr. – i alt 675.000 kr. Sussie har efter reglerne om suppleringsarv lov til at supplere sin arv op til 690.000 kr. Herefter vil der så være 210.000 kr. tilbage til børnene til deling. Børnene arver altså ikke 112.500 kr. hver men i stedet 105.000 kr.

Egne pensioner og ­forsikringer Arven efter længst­ levende

Erhvervsret 15-23.indd 616

Længstlevende ægtefælles opsparing i egne pensioner og forsikringer, der ikke kommer til udbetaling i forbindelse med dødsfaldet, skal ikke medregnes i beløbsgrænsen på 690.000 kr. Hvis længstlevende ægtefælle har benyttet sig af muligheden for suppleringsarv, skal boet ved længstlevende ægtefælles død deles mellem begge ægtefællers livsarvinger, jf. AL § 16 stk. 2. Hvis førstafdøde ægtefælle ikke har livsarvinger, arver længstlevendes livsarvinger det hele. Boet efter længstlevende ægtefælle skal fordeles mellem ægtefællernes livs­ arvinger, medmindre længstlevende ægtefælle: • Har giftet sig igen • Efterfølgende har arvet efter et samlevertestamente

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 617

• Efterlader en samlever, der har arveret efter et samlevertestamente • Har rådet over hele boet ved testamente med respekt af tvangsarvereglerne. Medmindre en af ovenstående situationer foreligger, skal arven deles som beskrevet i nedenstående skema, fig. 22.13, jf. AL § 16. Der skelnes mellem førstafdøde ægtefælles livsarvinger (børn, børnebørn osv.) og slægtsarvinger (forældre, søskende bedsteforældre mv.), og på samme måde skelnes mellem længstlevende ægtefælles livsarvinger og slægtsarvinger. Det fremgår bl.a. af skemaet, at hvis ingen af ægtefællerne har livsarvinger, men begge har slægtsarvinger, skal arven efter længstlevende ægtefælle deles med ½ til hver ægtefælles slægtsarvinger. Førstafdøde - livsarvinger - slægtsarvinger

Førstafdøde - livsarvinger + slægtsarvinger

Førstafdøde + livsarvinger +/- slægtsarvinger

Længstlevende - livsarvinger - slægtsarvinger

Er der ingen arvinger efter arveloven eller testamente, tilfalder formuen staten

Førstafdødes slægtsarvinger arver det hele

Førstafdødes livsarvinger arver det hele

Længstlevende - livsarvinger + slægtsarvinger

Længstlevendes slægtsarvinger arver det hele

½ til førstafdødes slægtsarvinger ½ til længstlevendes slægtsarvinger

½ til førstafdødes livsarvinger ½ til længstlevendes slægtsarvinger

Længstlevende + livsarvinger +/- slægtsarvinger

Længstlevendes livsarvinger arver det hele

Længstlevendes livsarvinger arver det hele

½ til førstafdødes livsarvinger ½ til længstlevendes livsarvinger

Fig. 22.13 Skema over fordelingen af arv, når længstlevende dør efter at have benyttet reglen om suppleringsarv.

Ægtefællerne kan i testamente have bestemt, at arven skal fordeles på en anden måde end efter arvelovens regler om legal arveret. Husk, at ægtefællernes fællesbørn arver efter begge ægtefæller, mens særbørn kun arver den ene. Eksempel

Svend afgår ved døden, og ægtefællen Sussie udtager hele arven på 600.000 kr. Svend havde en søn Harry fra sit første ægteskab. Svend og Sussie har sammen fået børnene Hans og Lotte. Sussie dør et par år efter Svend, og formuen er nu vokset til 900.000 kr., fordi huset de boede i, er steget i værdi. Efter Sussies død, skal arven nu fordeles til både Svend og Sussies livsarvinger, halvdelen af boet (450.000 kr.) skal fordeles til Svends livsarvinger og den anden halvdel til Sussies. Fortsættes næste side

Erhvervsret 15-23.indd 617

05/07/13 11.09


618 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Fortsat fra forrige side E ksem pel

Boet efter Svend: Der falder 450.000 kr. i arv efter Svend, og de skal fordeles ligeligt mellem hans tre livsarvinger Harry, Hans og Lotte. De får altså 150.000 kr. hver. Boet efter Sussie: Der falder 450.000 kr. i arv efter Sussie, og de skal fordeles ligeligt mellem hendes to livsarvinger Hans og Lotte. De får 225.000 kr. hver. I alt arver: Harry: 150.000 kr. Hans: 375.000 kr. Lotte: 375.000 kr.

Svogerskabsarv

Arven efter længst­ levende

5.2.2 Svogerskabsarv Dør en ægtefælle uden at efterlade sig livsarvinger, arver den anden ægtefælle det hele, hvis der ikke er oprettet et testamente, der begunstiger andre. Når længstlevende ægtefælle afgår ved døden uden at efterlade sig livsarvinger, skal reglerne om svogerskabsarv anvendes, så begge ægtefællers slægt bliver begunstiget. Arven efter længstlevende ægtefælle skal deles med halvdelen til førstafdøde ægtefælles arvinger og halvdelen til længstlevendes, jf. AL § 15. Formuen skal deles i to boer og herefter fordeles til de respektive arvinger, medmindre længstlevende ægtefælle: • Har giftet sig igen • Efterfølgende har arvet efter et samlevertestamente • Efterlader en samlever, der har arveret efter et samlevertestamente • Efterlader sig livsarvinger • Har rådet over hele boet ved testamente Har længstlevende ægtefælle børn, arver disse det hele, og de skal ikke dele med førstafdøde ægtefælles slægtsarvinger. Hvis der kun er slægtsarvinger efter den ene ægtefælle, arver de det hele.

5.3 Uskiftet bo Uskiftet bo

Erhvervsret 15-23.indd 618

Reglerne om uskiftet bo er lavet for at give længstlevende ægtefælle mulighed for at fortsætte sin livsførelse uden at skulle realisere store aktiver og betale store beløb til børnene i arv efter førstafdøde ægtefælle. Uskiftet bo kan også kaldes “udsat skifte”. Hvis betingelserne for at sidde i uskiftet bo er opfyldt, kan længstlevende ægtefælle selv vælge, om boet skal skiftes i forbindelse med førstafdødes død, og arven dermed udbetales til arvingerne, eller om boet skal forblive uskiftet. Hvis ægtefællen vælger at sidde i uskiftet bo, får ægtefællen råderet over alle aktiver og overtager også alle afdødes gældsforpligtelser, jf. AL §§ 24 og 25.

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 619

5.3.1 Betingelser for at sidde i uskiftet bo Længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med hele fællesejet, jf. AL § 17. Det indebærer, at hvis den afdøde ægtefælle havde særeje, skal særejet skiftes og fordeles mellem afdødes arvinger. Ægtefællen har ret til at sidde i uskiftet bo med fællesbørn. Hvis førstafdøde ægtefælle efterlod sig særbørn, skal særbørnene give samtykke til, at længstlevende ægtefælle får lov til at sidde i uskiftet bo, jf. AL § 18. Hvis førstafdødes særbørn er umyndige, kan de ikke selv give samtykke til, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. Værgen eller en skifteværge, der er beskikket til anledningen, skal tage stilling til om de umyndige børn skal give samtykke. Derudover skal Skifteretten vurdere, om uskiftet bo er forsvarligt under hensyn til længstlevende ægtefælles forhold. Hvis særbarnets værge har givet samtykke til det uskiftede bo, skal særbarnet selv tage stilling til, om det uskiftede bo kan forsætte, når det bliver myndigt. Særbarnet kan anmode om, at boet skiftes i forhold til ham, når han bliver myndig, jf. AL § 27.

Kun fælleseje Ikke særeje Fællesbørn eller særbørn

Umyndige særbørn

Eksempel

Svend er gift med Sussie, og sammen har de børnene Lotte og Hans. Derudover har Svend sønnen Harry fra et tidligere ægteskab. En af de første forårsdage i marts har Svend sat sig op på sin motorcykel og kører afsted. Desværre bliver han under ulykkelige omstændigheder involveret i et uheld og afgår senere samme dag ved døden. Spørgsmålet er herefter, om Sussie kan sidde i uskiftet bo? Sussie har ret til at sidde i uskiftet bo med børnene Lotte og Hans, men hun skal have samtykke fra Svends særbarn Harry. Hvis Harry giver sit samtykke, kan Sussie sidde i uskiftet bo med ægtefællernes fælleseje.

Boet kan kun udleveres til uskiftet bo, hvis den længstlevende ægtefælle selv råder over tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser, jf. AL § 19. En ægtefælle, der skylder flere penge væk, end det er muligt for ham eller hende at betale tilbage, er insolvent, og det vil som udgangspunkt ikke være muligt at sidde i uskiftet bo. Det er kun muligt for en insolvent ægtefælle at sidde i uskiftet bo, hvis insolvensen er ubetydelig, eller hvis førstafdødes livsarvinger samtykker, jf. AL § 19, stk. 2 og 3. 5.3.2 Det uskiftede bos midler Det uskiftede bo omfatter alle aktiver fra ægtefællernes fælleseje, dvs. både Svend og Sussies oprindelige fælleseje og eventuelt skilsmissesæreje samt den del af kombinationssærejet, der bliver behandlet som fælleseje ved Svends død. Svends særeje kan ikke indgå i det uskiftede bo, og arven skal derfor udbetales til arvingerne for den del af boet. Sussies fuldstændige særeje indgår ikke i det uskiftede bo, det fortsætter med at være særeje.

Erhvervsret 15-23.indd 619

Insolvent

Fælleseje

Særeje

05/07/13 11.09


620 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Længstlevendes senere erhvervelser

Livsforsikringer og pensioner

Kræve boet skiftet

Vederlagskrav

Eksempler på misbrug af formuen

Gave

Erhvervsret 15-23.indd 620

Alt, hvad Sussie erhverver efter Svends død, vil som udgangspunkt blive omfattet af det uskiftede bo, jf. AL § 23. Kun hvis det på forhånd er bestemt, at Sussies erhvervelse i form af gave, arv, løn mv. skal være særeje, kan aktivet holdes uden for det uskiftede bo. Hvis Svend har haft livsforsikringer eller pensioner, som bliver udbetalt til Sussie i anledning af Svends død, vil udbetalingerne ikke indgå i det uskiftede bo, såfremt boet skiftes mens Sussie er i live, jf. AL § 23, stk. 2. Ønsker Sussie senere at skifte det uskiftede bo, skal udbetalingerne derfor ikke indgå i opgørelsen. På samme måde kan Sussie holde sine egne livsforsikringsordninger og pensionsopsparinger uden for boet, og det gælder også, hvis hun først skifter boet efter førstafdøde senere, jf. AL § 23, stk. 3. Beløb, der bliver udbetalt fra en ratepension eller livsvarig pension, fx fordi Sussie er gået på pension, vil indgå i det uskiftede bo formue, mens en udbetaling fra en kapitalpension kan holdes uden for. 5.3.3 Misbrug af midlerne i det uskiftede bo Når en ægtefælle overtager boet til at sidde i uskiftet bo, vil ægtefællen have rådighed over hele formuen. Ægtefællen kan disponere til forbrug, og der er ikke regler om, at formuen ikke må blive mindre, end den var ved førstafdødes død. Men hvis ægtefællens forbrug af formuen bliver til misbrug, kan en livsarving kræve, at boet skiftes, så livsarvingen kan få sin arv udbetalt. Kun de livsarvinger, som kræver at boet bliver skiftet, vil få udbetalt deres arv, jf. AL § 29. Hvis misbruget har medført, at det uskiftede bo er blevet væsentlig formindsket, kan livsarvingerne kræve et vederlag. Har ægtefællen misbrugt det uskiftede bos midler i sådan en grad, at boet er væsentligt formindsket, vil livsarvingens ret til arv også være væsentlig formindsket, og det er denne mindre arv, livsarvingen kan blive kompenseret for. Det kan være vanskeligt at vurdere, om en ægtefælle har misbrugt midlerne i det uskiftede bo, eller om boet er blevet mindre som følge af et mere almindeligt forbrug. I arveloven § 29, stk. 2 er nævnt nogle eksempler på, hvad der kan være misbrug af formuen: • Uforsvarlige spekulationsforretninger • Urimeligt forbrug • Tegning af en forholdsmæssig stor pensions- eller forsikringsordning • Gaver, der står i misforhold til det uskiftede bos formue Ovennævnte eksempler er ikke en udtømmende liste. Ægtefællen må gerne øge levestandarden og forsøde tilværelsen. Forbruget skal være meningsløst eller i hvert fald meget luksuriøst, før det vil blive karakterisere som misbrug. Har ægtefællen givet en gave, som står i misforhold til boets formue, og var gavemodtager i ond tro, kan en livsarving kræve gaven omstødt, jf. AL § 31. Gavemodtageren kan i så fald komme til at tilbagebetale værdien af den gave, den efterlevende ægtefælle har givet.

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 621

afgørel se

Vestre Landsrets dom af 10. marts 1998 – Den dyre kontakt­annonce I august 1991 blev M enkemand i en alder af 74 år og sad i uskiftet bo med sin søn (S), der var den eneste arving. Boets værdier var opgjort til ca. 1 mio. kr. I begyndelsen af 1992 kom M i kontakt med A via en kontaktannonce. I sommeren 1992 købte M en ejendom for 695.000 kr., som M og A flyttede ind i. M forærede A ejendommen, og skødet blev skrevet i As navn. I november 1992 forærede M en brugt bil til A til en værdi af ca. 70.000 kr. Ejendommen blev solgt for 750.000 kr. i sommeren 1994. M og A gik fra hinanden omkring årsskiftet 1994/1995, og Ms søn anlagde i november 1995 sag an mod den tidligere samlever A for at få omstødt gaverne. S begrundede kravet med, at faderen havde misbrugt det uskiftede bos midler ved at give for store gaver, og at samleveren A var klar over, at faderen sad i uskiftet bo, og at gaverne stod i misforhold til formuen. Landsretten var enig med sønnen i, at gaverne stod i misforhold til boets formue. Da A fik gaver for i alt 800.000 kr., burde hun have undersøgt forholdene nærmere, især fordi Ms livsførelse ikke i øvrigt tydede på, at han havde en stor formue. A blev derfor dømt til at betale det meste af gaven tilbage til det uskiftede bo.

5.3.4 Skifte af det uskiftede bo Det uskiftede bo skal skiftes og udloddes til arvingerne, når den længstlevende ægtefælle dør. Men det uskiftede bo kan også blive skiftet, mens den længstlevende ægtefælle stadig lever, fx hvis: • Længstlevende ægtefælle ønsker at skifte boet, jf. AL § 26, stk. 1 • Længstlevende ægtefælle ønsker at gifte sig igen, jf. AL § 26, stk. 2 • En livsarving forlanger skifte af boet på grund af længstlevende ægtefælles misbrug af midlerne i det uskiftede bo, jf. AL § 29, stk. 1 • Førstafdøde ægtefælles særbarn bliver myndig og ikke ønsker at give samtykke til, at det uskiftede bo kan fortsætte, jf. AL § 27, stk. 1 Det uskiftede bo ophører også, hvis alle livsarvingerne efter førstafdøde ægtefælle afgår ved døden før den længstlevende ægtefælle. I det tilfælde vil ægtefællen overtage hele det uskiftede bo uden at skulle skifte overhovedet. Når arven skal fordeles efter ophør af det uskiftede bo, fordeles arven mellem de livsarvinger, der er i live på tidspunktet for skiftet, jf. AL § 28, stk. 1. Hvis en livsarving er død, træder livsarvingens børn i stedet. Har Sussie siddet i uskiftet bo med fællesbørn og særbørn efter Svends død, kan hun altså vælge at skifte boet, mens hun lever. Hvis Sussie vælger ikke at skifte boet, skal arven fordeles, når Sussie dør. Skal det uskiftede bo først skiftes i forbindelse med Sussies død, skal der ikke beregnes arv fra Svend til Sussie, jf. AL § 28, stk. 2. Det betyder, at boet deles lige, og fordeles til hver af ægtefællernes arvinger.

Erhvervsret 15-23.indd 621

Årsager til at skifte

Livsarvinger i live på skiftetidspunktet Skifte ved længst­ levendes død

05/07/13 11.09


622 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

E ksem pel

Svend er gift med Sussie, og sammen har de børnene Lotte og Hans. Derudover har Svend sønnen Harry fra et tidligere ægteskab. Efter Svends død sidder Sussie i uskiftet bo med Harrys samtykke. Fem år senere afgår Sussie ved døden, og på det tidspunkt er boets formue 600.000 kr. Hverken Svend eller Sussie har skrevet testamente, så arven skal fordeles med halvdelen til hver af ægtefællernes livsarvinger. Der er altså 300.000 kr., der falder i arv efter Svend, og 300.000 kr. der falder i arv efter Sussie. Svend har tre arvinger: Harry, Lotte, og Hans – de arver 100.000 kr. hver efter Svend. Sussie har to arvinger: Lotte og Hans – de arver 150.000 kr. hver. I alt arver: Harry: 100.000 kr. Lotte: 250.000 kr. Hans: 250.000 kr. Skifte i levende live

Hvis ægtefællen vælger at skifte i levende live, skal der først fordeles boslodder af det uskiftede bo, og herefter vil længstlevende ægtefælle arve førstafdøde ægtefælle. Sussie vil derfor først udtage halvdelen af fællesboet som sin boslod – 300.000 kr. Svends boslod på 300.000 kr. vil falde i arv til Sussie og Svends livsarvinger, så ægtefællen arver halvdelen. Sussie sidder altså tilbage med en formue på 450.000 kr. Svends tre livsarvinger, Harry, Lotte og Hans, må dele de sidste 150.000 kr. Førstafdøde ægtefælle kan have disponeret over sin formue ved testamente, og han kan have bestemt, hvordan arven skal fordeles ved hans egen død, eller når det uskiftede bo skal deles. På samme måde kan længstlevende ægtefælle ved testamente bestemme, hvad der skal ske med den anden halvdel af formuen. Den ene ægtefælle kan ikke testamentere over den anden ægtefælles formue.

5.4 Testamente En arvelader kan bestemme i et testamente, hvad der skal ske med hans egen formue, når han dør. Arvelader kan fx testamentere over en brøkdel af formuen, over en bestemt genstand eller over et bestemt beløb. Fx kan arvelader skrive i sit testamente: • “Ved min død skal der betales 100.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse”. Eller • “Ved min død skal ¼ af min formue betales til Kræftens Bekæmpelse”. Eller • “Ved min død skal Hugo arve mit sommerhus”. Hvis testamentet opfylder formkravene og er gyldigt oprettet, vil Kræftens Bekæmpelse få udbetalt beløbet, når arvelader dør, og Hugo vil arve sommerhuset. Det kræver dog også, at beløbet til Kræftens Bekæmpelse eller sommerhuset ligger indenfor arveladers testationskompetence, dvs. den friarv, som arvelader kan disponere over ved testamente.

Erhvervsret 15-23.indd 622

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 623

5.4.1 Testationskompetence Testationskompetencen er den del af formuen, som en arvelader kan bestemme over, når han skriver sit testamente. Som udgangspunkt kan arvelader disponere over hele sin formue i et testamente; men hvis arvelader efterlader sig tvangsarvinger, bliver testationskompetencen begrænset af arvelovens regler om tvangsarv. Arvelader kan ikke disponere i strid med reglerne om tvangsarv. Hvis arvelader har børn eller ægtefælle, er en fjerdedel af deres legale arv tvangsarv. Testators testationskompetence er begrænset af tvangsarven, og derfor kan testator ikke bestemme over en fjerdedel af formuen, hvis han er gift eller har børn, jf. AL § 50.

Disponere over hele formuen

Testationskompetence begrænset af tvangsarv

Tvangsarv Friarv

Fig. 22.14 Har testator børn eller ægtefælle, er en fjerdedel af formuen tvangsarv

Testator kan testamentere op til ¾ af sin formue – friarven – til enten sin ægtefælle, en eller flere af sine børn eller en gammel tante. Testator kan også bestemme, at formuen skal gives til naboen, Red Barnet eller et andet godt formål. Den længstlevende ægtefælles ret til suppleringsarv kan ikke begrænses af et testamente. Reglerne om suppleringsarv er beskrevet ovenfor i afsnit 5.2.1. Hvis arvelader hverken har ægtefælle eller børn, er hans testationskompetence ikke begrænset af tvangsarveretten. Testator kan så frit testamentere over hele sin formue.

Suppleringsarv

Eksempel

Svend er gift med Sussie, og sammen har de børnene Lotte og Hans. Derudover har Svend sønnen Harry fra et tidligere ægteskab. Svend og Sussie har for længe siden oprettet et testamente, hvor de vil sørge for, at alle tre børn arver lige meget, når den længstlevende ægtefælle dør. Sussie er lige afgået ved døden efter at have siddet i uskiftet bo siden Svend døde for fem år siden. Formuen i det uskiftede bo er 600.000 kr., og hvis der ikke var skrevet testamente, ville arven blive fordelt som eksemplet i afsnit 5.3.4. Tvangsarven for hver af de tre børn udgør ¼ af deres legale arv, dvs.: Harry: 25.000 kr., Lotte: 62.500 kr., Hans: 62.500 kr. Tvangsarven udgør i alt ¼ af formuen eller 150.000 kr. Friarven udgør 450.000 kr., og dem kan Svend og Sussie testamentere til dem, de ønsker. Tvangsarven er derfor ikke til hinder for testamentets bestemmelse om, at børnene skal arve lige meget. Hvert barn vil derfor arve 200.000 kr.

Erhvervsret 15-23.indd 623

05/07/13 11.09


624 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

5.4.2 Gyldigt testamente

Alderskrav

Handle fornuftmæssigt

Notartestamente

Vidnetestamente

Der er strenge krav til, hvordan gyldige testamenter skal oprettes. Det skyldes, at testamentet er en ensidig viljeserklæring, der først får virkning, når den, der har skrevet testamentet, er død, og da er det i sagens natur lidt vanskeligt at spørge testators selv, hvad meningen var med testamentet. Den, der skriver testamente, skal som udgangspunkt være fyldt 18 år på det tidspunkt, testamentet oprettes, jf. AL § 62. En 15-årig kan dog lave et gyldigt testamente over den formue, han selv råder over efter VML § 42. Testator skal kunne handle fornuftsmæssigt på det tidspunkt, testamentet bliver underskrevet, jf. AL § 74. Bestemmelsen nævner sindssygdom, svær demens, hæmmet psykisk udvikling og forbigående sindsforvirring som eksempler på, hvornår arvelader ikke kan handle fornuftsmæssigt. Et gyldigt testamente kan oprettes som: • Notartestamente • Vidnetestamente • Nødtestamente Et notartestamente oprettes skriftligt og underskrives foran en notar, der kan kontaktes ved en Byret jf. AL § 63. Notaren påtegner testamentet med en erklæring om: • Testators identitet • Hvorvidt testator er i stand til at handle fornuftsmæssigt • Hvilke personer, der er til stede ved underskriften • Andre omstændigheder, der har betydning for testamentets gyldighed Notartestamentet er den mest sikre måde at udforme sit testamente på, da det er meget svært at anfægte gyldigheden af testamentet. Hvis en arving ikke mener, testamentet er gyldigt, skal han bevise, at notarens påtegning ikke er korrekt. Det kan være temmelig svært at bevise, da notarens påtegning vejer meget tungt. Notaren vil efter underskriften registrere testamentet i Centralregistret for testamenter. Det betyder, at der er sikkerhed for, at testamentet bliver fundet frem af Skifteretten, når Skifteretten modtager en dødsattest. Vidnetestamentet skal også oprettes skriftligt, og det skal underskrives af testator i overværelse af to vidner, jf. AL § 64. Vidnerne skal påtegne testamentet med deres navn og underskrift, og påtegningen bør indeholde: • Vidnernes stilling og bopæl • Tid og sted for underskrift på testamentet • Erklæring om, at vidnerne har været til stede ved testators underskrift på testamentet som testamentsvidner efter testators ønske • Erklæring om, at testator kan handle fornuftsmæssigt • Angivelse af andre omstændigheder, der har betydning for testamentets gyldighed Testamentsvidnerne skal på samme måde som en notar give en sikkerhed for, at testamentet er testators ønske, og at testamentet er gyldigt. Derfor må vidnerne

Erhvervsret 15-23.indd 624

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 625

ikke selv være begunstiget i testamentet eller have en tæt tilknytning til personer, der er begunstiget. Arvingerne kan rejse tvivl om vidnetestamentets gyldighed, og den, der vil påberåbe sig testamentet, skal godtgøre, at testamentet er gyldigt oprettet, jf. AL § 71. Vidnetestamenterne er ikke altid så sikre som notartestamenter, dels fordi et vidnetestamente kan blive væk, og dels fordi det er lettere at anfægte to “tilfældige” vidners påtegning end en notars. Hvis det ikke er muligt for arvelader at oprette et notartestamente eller et vidnetestamente, fordi han er i en nødsituation, kan arvelader oprette et nødtestamente, AL § 65. Der er ingen formkrav til et nødtestamente, hvis det er sikkert, at ønsket kommer fra arvelader. Nødsituationen kan fx være umiddelbart før en operation, et fly, der er i fare for at styrte ned, en naturkatastrofe eller en synkende skude. Hvis en person overvejer at begå selvmord, bliver det anset for at være en nødsituation, som giver mulighed for at oprette et nødtestamente. Nødtestamentet kan oprettes på den måde, det nu er muligt i den konkrete situation, og der er ingen formkrav. Testamentet kan fx være oprettet ved en SMS, besked på en telefonsvarer, nedskrevet på en serviet, e-mail, videooptagelse eller brev til en bekendt. Et nødtestamente holder kun i nødsituationen, og det bortfalder, når det i tre måneder har været muligt for arvelader at oprette et notartestamente eller vidnetestamente. 5.4.3 Udvidet samlevertestamente Samlevende, der ikke er gift, har ikke automatisk arveret efter hinanden. Hvis de samlevende har børn, er det børnene, der arver hele afdødes formue. Hvis samleverne ønsker en anden fordeling af arven, skal de oprette et testamente. Samlevere kan som alle andre oprette et testamente og derved disponere over deres formue. Hvis samleverne har børn, er testationskompetencen begrænset til ¾, og denne del af formuen kan testamenteres til fx samleveren. Samleverne har udover de almindelige regler for at oprette testamente en mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente. Har samleverne ikke børn, kan de testere hele deres formue til hinanden, og det behøver ikke nødvendigvis være et udvidet samlevertestamente. Med et udvidet samlevertestamente opnår samleverne, at de har samme arveretlige stilling, som hvis de var ægtefæller med fuldstændigt særeje for hele formuen. Det udvidede samlevertestamente giver bl.a. mulighed for at bestemme, at samleveren har ret til: • At arve ½ af den afdøde samlevers formue, hvis samleveren havde livsarvinger, og ellers hele formuen, jf. AL § 9 • At udtage suppleringsarv, jf. AL § 11, stk. 2 • At der bliver udloddet svogerskabsarv, når længstlevende samlever dør, jf. AL §§ 15 og 16.

Erhvervsret 15-23.indd 625

Nødtestamente

Nødsituation

Ingen legal arveret

Almindelig testations­ kompetence Udvidet samlever­ testamente

05/07/13 11.09


626 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

Maksimalt 7/8

Testamentet kan samtidig bestemme, at samleveren skal arve mest muligt, og det vil få indflydelse på børnenes tvangsarveret. Samleveren kan frit testamentere ¾ af sin formue til samleveren. Den sidste fjerdedel – tvangsarven – skal fordeles mellem samleveren og børnene. Samleveren kan derfor maksimalt arve 7/8 af den andens formue i konkurrence med dennes børn, se fig. 22.15.

Friarv til samlever Samlever Børn, tvangsarv

Fig. 22.15 Med et udvidet samlevertestamente og bestemmelse om “mest muligt” til samlever, kan børnenes arveret indskrænkes til 1/8 af arveladers formue.

Ikke uskiftet bo Betingelser

Børn og bopæl

Samlevende har ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo efter hinanden, uanset om der er oprettet et udvidet samlevertestamente – det er kun for ægtefæller. Det udvidede samlevertestamente kan udelukkende anvendes af ugifte samlevende, som lever i et ægteskabslignende forhold. Testator skal derfor opfylde følgende betingelser for at kunne oprette testamentet, jf. AL § 88: • De to parter skal have mulighed for at indgå ægteskab (eller registreret partnerskab). Søskende eller personer, der allerede er gift med en anden, kan altså ikke oprette dette testamente. • Samleverne må ikke have oprettet et andet udvidet samlevertestamente til fordel for en anden samlever. • Samleverne skal have samme bopæl på det tidspunkt, samleveren dør. • Samleverne skal: • Enten have et fælles barn, vente et eller have haft et fælles barn. • Eller have boet sammen de sidste to år på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold. Hvis en af betingelserne ikke er opfyldt, er testamentet ikke gyldigt. Det betyder, at det udvidede samlevertestamente mister sin betydning, når parterne går fra hinanden og ikke længere bor sammen. Testamentet bortfalder, hvis parterne gifter sig – enten med hinanden eller med en tredje person, jf. AL § 89. Derudover kan testamentet tilbagekaldes og ændres på samme måde, som andre testamenter.

Ændringer i testaments­ form

Erhvervsret 15-23.indd 626

5.4.4 Ændringer og tilbagekaldelse af testamenter Vil testator ændre i et testamente, eller skal et testamente helt bortfalde, skal ændringen overholde formkravene til testamenter. Både tilbagekaldelser og ændringer af testamentet skal ske i testamentsform, jf. AL § 67.

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 627

Et testamente kan være uigenkaldeligt, så arvelader ikke har mulighed for at ændre eller tilbagekalde testamentet, jf. AL § 68. Et uigenkaldeligt testamente indebærer, at arveladers testationskompetence fremover er indskrænket. Hvis testators forudsætninger for at oprette testamentet brister, eller hvis forudsætningerne var urigtige, er testamentet ugyldigt, jf. AL § 77.

Uigenkaldeligt

afgørel se

U2006.37Ø – Det bristede testamente Da M og H blev gift, havde H en datter (S) fra et tidligere ægteskab. Senere fik ægtefællerne sammen en søn (F). Efterfølgende havde ægtefællerne oprettet et notartestamente, hvor det bl.a. fremgik: “Såfremt jeg M afgår ved døden før min ægtefælle, skal min hustru have ret til at sidde i uskiftet bo, og ved hendes død skal F og S arve lige meget efter os”. M døde i 1987, og H sad i uskiftet bo. I 1999 begyndte H at lide af svær demens, men først i juni 2000 fik hun en værge. I tiden indtil der blev beskikket en værge for H, havde datteren haft fuldmagt til Hs konto, og hun hævede mange penge til sig selv. Datteren blev senere idømt 4 måneders betinget fængsel for bedrageri og skulle betale 160.000 kr. tilbage til H. Fællesbarnet mente nu, at testamentet måtte være ugyldigt på grund af bristede forudsætninger. Faderen ville ikke have lavet et sådant testamente, hvis han havde vidst, at datteren ville tage moderens penge. Datteren mente på den anden side, at M havde haft kendskab til de psykiske problemer, der var skyld i hendes misbrug af moderens penge. Derfor mente datteren ikke, at forudsætningerne for testamentet var ændret. Landsretten var enig med sønnen i, at M ikke vil have oprettet testamentet til fordel for datteren, hvis han havde vidst, at hun ville bedrage moderen. Derfor blev testamentet tilsidesat, og datteren kom ikke til at arve noget efter M.

6. Vigtigste hovedregler og principper Familieret

• Lov om ægteskabets retsvirkninger gælder kun for ægtefæller, ikke for ugifte samlevende. • Formuefællesskab/fælleseje er den formueordning, der opstår automatisk ved ægteskabets indgåelse, hvis ægtefællerne ikke har oprettet en ægtepagt. • Under ægteskabet har ægtefællerne særråden, som betyder, at de kan disponere frit over deres egne aktiver. • Familiens bolig eller indbo kan ikke pantsættes eller sælges uden den anden ægtefælles samtykke, hvis boligen eller indboet er fælleseje. • Ægtefællerne kan indgå retshandler med hinanden på samme måde som alle andre.

Erhvervsret 15-23.indd 627

05/07/13 11.09


628 · FAMILIE- OG ARVERET · KAPITEL 22

• Under ægteskabet gælder princippet om særhæften, som betyder, at ægtefællerne kun hæfter for den gæld, de selv har stiftet. • Ægtefællerne kan forpligte hinanden for betaling af sædvanlige indkøb til husholdningen, hvis varerne købes på kredit. På samme måde kan hustruen forpligte manden med indkøb til sine særlige behov. • Gaver mellem ægtefæller kræver som udgangspunkt gaveægtepagt, men lejlighedsgaver er gyldige uden ægtepagt. • Særeje oprettes af ægtefællerne ved en ægtepagt. • Særeje kan være fuldstændigt særeje eller skilsmissesæreje. Aktiver, som er omfattet af fuldstændigt særeje skal ikke deles mellem ægtefællerne, hverken ved separation/skilsmisse eller ved død. Skilsmissesæreje er særeje som gælder i tilfælde af separation/skilsmisse, men bliver behandlet som fælleseje i tilfælde af ægtefællens død. • Surrogater og indtægter af særeje er også omfattet af særejet. • Aktiver, der er omfattet af fælleseje, skal deles ligeligt mellem ægtefællerne i forbindelse med en bodeling. Kun ægtefællernes positive nettobodel skal deles. • Som udgangspunkt indgår alle ægtefællernes aktiver i bodelingen, dog undtaget særeje, personlige rettigheder og pensioner. • Personlige rettigheder kan være uoverdragelige, og så skal de ikke indgå i fællesejet i forbindelse med en bodeling. • Pensioner skal som udgangspunkt ikke deles i forbindelse med en bodeling. • Skifteretten kan bestemme, at boet ikke skal deles lige, hvis en ægtefælle bliver stillet så dårligt, at ægtefællen efter bodelingen ikke kan opretholde et beskedent hjem. • En af ægtefællerne kan have et vederlagskrav på den anden ægtefælle i forbindelse med bodelingen, hvis den anden ægtefælle fx har misbrugt fællesejet. Arveret

• Slægtsarvinger inddeles i tre klasser, og arven fordeles først til arvinger i 1.arveklasse. Er der ingen arvinger i 1. arveklasse, fordeles arven til arvinger i 2. arveklasse. • Arveklasse 1 er arveladers livsarvinger (børn, børnebørn osv.). • Børn (livsarvinger) er tvangsarvinger og kan ikke gøres arveløse ved testamente. • Arveklasse 2 er forældre, søskende og deres børn. • Er der ingen arvinger i arveklasse 1 og 2, fordeles arven til arvinger i arveklasse 3. • Arveklasse 3 er arveladers bedsteforældre og deres børn – men ikke fjernere livsarvinger. • Hvis arvelader ikke har oprettet testamente, arver ægtefællen halvdelen af arveladers formue i konkurrence med arveladers børn. Har arvelader ingen livsarvinger, arver ægtefællen det hele. • Ægtefællen er tvangsarving, og ¼ af ægtefællens legale arv er tvangsarv.

Erhvervsret 15-23.indd 628

05/07/13 11.09


KAPITEL 22 · FAMILIE- OG ARVERET · 629

• Reglernes om suppleringsarv gør det muligt for længstlevende ægtefælle at udtage op til 690.000 kr. (2013-tal). • Har længstlevende ægtefælle benyttet sig af muligheden for at udtage suppleringsarv, skal arven efter længstlevende ægtefælles død fordeles mellem de to ægtefællers arvinger. • Reglerne om svogerskabsarv anvendes for ægtefæller, der ikke efterlader sig livsarvinger. Når længstlevende dør, skal arven fordeles til begge ægtefællers slægt. • Længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo med fællesejet, og derved undlade at udbetale arv til børnene. • Det uskiftede bo omfatter som udgangspunkt også det, den længstlevende ægtefælle erhverver efter den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden. • Misbrug af midlerne i det uskiftede bo kan medføre, at livsarvingerne kan kræve boet skiftet. • Efter længstlevende ægtefælles død skal det uskiftede bo fordeles til arvinger efter begge ægtefæller. • Arvelader kan oprette testamente, hvis han mener, arven skal fordeles anderledes, end arveloven bestemmer. • Testationskompetencen er ¾, hvis arvelader er gift eller har livsarvinger. • Gyldigt testamente kan oprettes som notartestamente, vidnetestamente eller nødtestamente. • Ugifte samlevende har ingen legal arveret, men de har mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente. • Skal et testamente ændres eller bortfalde, skal ændringen opfylde formkravene til testamenter.

Erhvervsret 15-23.indd 629

05/07/13 11.09


Erhvervsret 15-23.indd 630

05/07/13 11.09


23

KAPITEL 23 · FORSIKRING OG PENSION · 631

FORSIKRING OG PENSION

Tænk at blive syg den dag, man skal af sted på ferie. Så kan en rejseforsikring være et plaster på såret. Ferien er ødelagt, men en forsikringstager kan få pengene igen og holde ferie på et andet tidspunkt. Forsikringer er noget de fleste har og betaler for, men ingen håber at få brug for alligevel. Det er en god tryghed at have forsikret sit indbo mod brand og tyveri, selvom ingen ønsker, at hjemmet brænder. Forsikringens formål er derfor oftest at skabe en tryghed mod begivenheder, som forsikringstager selv kun har lille eller ingen indflydelse på. Anderledes er det med en pensionsordning. Sparer man op til pension, er det for at sikre sin indkomst efter arbejdslivet – en begivenhed, de fleste håber på indtræffer. Der kan være et forsikringselement i pensionsaftalen, men ofte er det indkomsterstatningen, der er årsagen til at indgå en pensionsaftale. I dette kapitel bliver de overordnede regler for forsikring og pension gennemgået.

1. Lovgivning Både forsikring og pension er områder, der er tæt reguleret for at beskytte flere forskellige hensyn, fx forbrugerbeskyttelse. De finansielle virksomheder, fx et forsikringsselskab, skal overholde Lov om Finansiel virksomhed (FIL) og er underlagt Finanstilsynet som tilsynsmyndighed. Loven stiller bl.a. krav om, at forsikringsselskabet skal overholde “god skik for forsikringsselskaber” i forhold til kunderne. I Forsikringsaftaleloven (FAL) er der forskellige bestemmelser om, hvordan en forsikringsaftale skal indgås, forbrugerens fortrydelsesret og særlige regler om dækningens omfang. Pensioner er især reguleret i Pensionsbeskatningsloven (PBL), som regulerer mulighederne for at fradrage pensionsindbetalinger i den skattepligtige indkomst. Derudover regulerer Pensionsopsparingsloven (POL) pensioner i pengeinstitutter, herunder indsættelse af begunstigede på ordningen. Klager over private forsikringsforhold kan indgives til Ankenævnet for Forsikring (AKF), som er et privat ankenævn oprettet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension. Forsikringstageren kan klage over egne forsikringer og altså ikke over afgørelser truffet af modpartens forsikringsselskab. Ankenævnets kendelser findes på nævnets hjemmeside www.ankeforsikring.dk.

Erhvervsret 15-23.indd 631

Lov om finansiel ­v irksomhed

Forsikringsaftaleloven

Pensionsbeskatnings­ loven Pensionsopsparingsloven Ankenævnet for Forsikring

05/07/13 11.09


632 · FORSIKRING OG PENSION · KAPITEL 23

2. Forsikringsaftaler Forsikringsformidler

Aftalen mellem forsikringstager (kunden) og forsikringsselskabet kaldes en police. Forsikringstager kan tegne en forsikring ved at henvende sig direkte til det forsikringsselskab, han ønsker at tegne forsikring hos, men forsikringen kan også tegnes gennem en forsikringsformidler. Forsikringsformidleren kan være en assurandør eller en bank, som rådgiver forsikringstageren om forsikringerne, men selvom policen udleveres af forsikringsformidleren, bliver aftalen indgået direkte mellem kunden og forsikringsselskabet. En forsikringsformidler skal opfylde de krav, der stilles i lov om forsikringsformidling, som bl.a. stiller krav til uddannelse af forsikringsformidleren og oplysningspligt overfor forsikringstageren.

2.1 Typer af forsikring Lovlig interesse

Der findes mange typer af forsikringer, som dækker forskellige skader eller begivenheder, og der er meget få begrænsninger i, hvad der kan forsikres. Der kan tegnes forsikring for enhver lovlig interesse, der kan opgøres i penge, jf. FAL § 35. Det er fx muligt at forsikre huset og indbo mod brand, men hvis en tyv har tyvekoster liggende, vil de ikke være dækket, hvis huset brænder, fordi tyvekoster ikke kan forsikres som en lovlig interesse. Forsikringer kan deles op i to grupper: • Skadesforsikring • Summaforsikring (personforsikring)

Skadesforsikring

Skadesforsikring kan være en tingsforsikring, fx kaskoforsikring på bil, brandforsikring, vareforsikring ved transport af gods, indboforsikring eller en elektronikforsikring, som tegnes i forbindelse med køb af fx et fjernsyn. En anden slags skadesforsikring er ansvarsforsikring, som kan tegnes som en del af en familieforsikring, produktansvarsforsikring, ansvarsforsikring for biler osv. Forsikringen dækker de økonomiske tab, der opstår i forbindelse med forsikringsbegivenheden. Den anden type forsikring er summaforsikring, som dækker skade på personer (personforsikring), fx livs- ulykkes- eller sygeforsikring. Forsikringen kan tegnes både på ens eget liv, men også på en andens liv, jf. FAL § 97. Kendetegnet ved summaforsikring er, at den aftalte forsikringssum udbetales, når forsikringsbegivenheden indtræder. Det har ingen indflydelse på forsikringens udbetaling, om der konstateres et økonomisk tab på grund af forsikringsbegivenheden. I visse tilfælde er der ifølge lov pligt til at tegne forsikring, fx som ejer af en hund eller en bil, og som arbejdsgiver har man pligt til at forsikre de ansatte mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme. I andre tilfælde kan pligten til at tegne forsikring opstå som følge af en aftale, fx transportforsikring i forbindelse med levering af gods. Køb af bil med ejendomsforbehold indebærer krav om kaskoforsikring, og en ejendom skal være brandforsikret, hvis den er pantsat til et realkreditselskab eller en bank.

Summaforsikring

Forsikringspligt

Erhvervsret 15-23.indd 632

05/07/13 11.09


KAPITEL 23 · FORSIKRING OG PENSION · 633

2.2 Forsikringsaftalen og oplysningspligt Som udgangspunkt er et forsikringsselskab ikke forpligtet til at tilbyde kunder en bestemt forsikring, men hvis selskabet afslår at lave et forsikringstilbud, skal afslaget til kunden være begrundet, jf. FAL § 3b. Hvis forsikringsselskabet udbyder lovpligtige forsikringer til bil- eller hundeejere, må selskabet ikke afvise en kunde, som ønsker at tegne en forsikring. Forsikringstageren har krav på at kunne tegne en forsikring efter selskabet almindelige forsikringsbetingelser, men det kan også betyde en særlig høj præmie for visse risikogrupper, fx bilister med mange skader. Når et forsikringsselskab sender en forsikringspolice til en kunde, er policen et tilbud fra forsikringsselskabet og samtidig en accept af at ville tegne den forsikring, som forsikringstageren har bestilt. Hvis der ikke fremgår andet af forsikringsaftalen, træder forsikringen i kraft allerede fra det tidspunkt, hvor aftalen bliver sendt fra forsikringsselskabet, jf. FAL § 11.

Begrundet afslag

Aftaleindgåelse og ikrafttræden

afgørel se

AKF 50.896 – Timing er væsentlig Forsikringstageren havde tegnet en indboforsikring i Codan for sit sommerhus i 1994. Præmien forfaldt til betaling hvert år 1. oktober. Codan sendte en rykker for betalingen til kunden 12. oktober 1998, da betaling for det nye år ikke var modtaget. Forsikringstager var flyttet til en ny adresse og havde derfor hverken modtaget opkrævningen eller rykkeren. I januar eller februar 1999 ringede forsikringstager til Codan, da han undrede sig over den manglende opkrævning, og da den nye adresse var blevet registreret, sendte Codan et nyt girokort 4. februar 1999. Forsikringstager betalte præmien 12. februar 1999. På et tidspunkt i perioden 7. februar til 17. februar 1999 blev der begået indbrud i forsikringstagers sommerhus. Det præcise tidspunkt kendes ikke, da forsikringstager ikke havde boet i huset i perioden. Spørgsmålet er herefter, om forsikringen var gældende på tidspunktet for skadens indtræden. Ankenævnet for Forsikring var enig med forsikringsselskabet i, at den første indboforsikring var opsagt med virkning fra 1. december 1998 på grund af manglende betaling af præmie. Da der var uenighed mellem parterne om, hvornår ansvaret for den nye forsikring indtrådte, skulle spørgsmålet løses efter FAL § 11. Ankenævnet for Forsikring mente, at ansvaret for forsikringsselskabet måtte være indtrådt på det tidspunkt girokortet på den nye forsikring blev afsendt – altså 4. februar 1999. Forsikringstageren fik derfor erstatning for indbruddet.

En forsikringsaftale bliver indgået på baggrund af de oplysninger, forsikringstageren giver til forsikringsselskabet, og i nogle tilfælde vil forsikringsselskabet hente yderligere oplysninger hos andre for at vurdere risikoen ved forsikringen. Hvis forsikringstager fx tegner en bilforsikring, vil det nye forsikringsselskab bede om oplysninger hos det tidligere forsikringsselskab om tidligere skader. Oplysningerne har afgørende betydning for selskabets mulighed for at vurdere risikoen ved at tilbyde forsikringen og dermed også for præmiens størrelse. I

Erhvervsret 15-23.indd 633

Forsikringstagerens oplysninger

05/07/13 11.09


634 · FORSIKRING OG PENSION · KAPITEL 23

Urigtige oplysninger Svig

Urigtige oplysninger Uagtsom

Andre vilkår

forsikringsaftaleloven er der derfor flere bestemmelser, der vedrører konsekvenserne af, at forsikringstageren giver urigtige oplysninger til forsikringsselskabet, jf. FAL §§ 4-10. Hvis en forsikringstager på svigagtig måde har givet urigtige oplysninger til forsikringsselskabet i forbindelse med aftalens indgåelse, er forsikringsaftalen ikke bindende for selskabet, jf. FAL § 4. Forsikringsaftalen er kun ugyldig, hvis oplysningerne havde betydning for selskabet, så forkerte ubetydelige oplysninger medfører ikke, at aftalen er ugyldig. Undlader forsikringstageren at oplyse om omstændigheder, der har betydning for forsikringsselskabet, vil fortielsen have samme betydning, som hvis der blev givet urigtige oplysninger – forsikringsaftalen er ugyldig. Hvis forsikringstageren uagtsomt har givet urigtige oplysninger, men ikke på en måde så det er svigagtigt, kan forsikringsselskabet også her blive fri for ansvar. Kan forsikringsselskabet bevise, at de ikke ville have tegnet forsikringen, hvis de havde fået de rigtige oplysninger, er forsikringsaftalen ikke bindende for forsikringsselskabet, jf. FAL § 6. Ville forsikringsselskabet have tilbudt en forsikring på andre vilkår, hvis forsikringstageren havde givet de rigtige oplysninger, skal forsikringsselskabet kun dække skader, som ville være omfattet af de andre forsikringsvilkår, jf. FAL § 6, stk. 2. Det kan fx være, at forsikringsselskabet ville have stillet krav om en større selvrisiko eller havde krævet en større præmie, hvis de havde kendt til forsikringstagers tidligere skader. af g ø r else

U2006.1881V – De fortrængte skader En forsikringstager (A) havde i januar 2001 underskrevet anmodning om nye forsikringer (fritidsulykkesforsikring, husforsikring, familieforsikring og bilforsikring) hos If Skadesforsikring. I forbindelse med tegning af forsikringerne oplyste A, at han ikke havde haft skader på tilsvarende forsikringer, og at der ikke efter en skade var stillet krav om skærpede vilkår – fx en forhøjet præmie. A anmeldte 28. november 2002 til If Skadesforsikring, at han havde fået stjålet golfudstyr til en værdi af ca. 20.000 kr. I forbindelse med behandling af anmeldelsen spurgte If Skadesforsikring det tidligere forsikringsselskab Codan om As forsikringsforhold. Codan oplyste, at A havde haft tilsvarende forsikringer i Codan, at A i perioden oktober 1998 til juli 2001 havde anmeldt 5 skader, og at A i oktober 1999 blev varslet præmieforhøjelse på grund af skadesforløbet. If Skadesforsikring skrev herefter til A, at hvis de havde haft kendskab til skadesforløbet, ville de ikke have tegnet forsikringerne. Derfor opsagde If Skadesforsikring alle de nye forsikringer fra ikrafttrædelsestidspunkt og ville ikke dække tyveriet af golfudstyret. Landsretten mente, at If Skadesforsikring havde dokumenteret, at de ikke ville have tegnet forsikringerne, hvis de havde kendt til As faktiske skadesforløb hos Codan. If Skadesforsikring var derfor fri for ansvar for As skader, jf. FAL § 6, stk. 1.

Erhvervsret 15-23.indd 634

05/07/13 11.09


KAPITEL 23 · FORSIKRING OG PENSION · 635

Det er muligt ved forbrugerforsikring samt livs-, ulykkes- eller sygeforsikring at lempe følgerne af, at forsikringstageren uagtsomt har afgivet urigtige oplysninger, jf. FAL § 6, stk. 3. Lempelsesreglen skal anvendes, hvis helt særlige omstændigheder taler for det, fx hvis forsikringstageren har troet, at oplysningerne var underordnet for forsikringsselskabet, eller hvis forsikringstageren har undladt at nævne en mindre lægeundersøgelse, der er sket mange år tidligere. Forsikringstageren kan have givet urigtige oplysninger, eller glemt at give oplysninger i god tro uden at være bevidst om det. I så fald hæfter forsikringssel­ skabet for forsikringen, men forsikringen kan opsiges med en uges varsel, jf. FAL § 5.

Lempelsesregel

God tro

2.3 Forbrugerens fortrydelsesret Forsikringsselskabet har i forbindelse med indgåelse af en ny forsikringsaftale pligt til at give forsikringstageren forskellige informationer om forsikringen og dens vilkår. Selskabet skal bl.a. informere en forbruger om fortrydelsesretten, jf. FAL § 34d. En forbruger har mulighed for at fortryde aftalen om forsikringen, jf. FAL § 34i. Forbrugeren skal give forsikringsselskabet meddelelse om fortrydelsen, og meddelelsen skal sendes inden for 14 dage. Ved aftaler om livsforsikring eller individuelle pensionsordninger er fristen 30 dage. Fristen regnes fra det seneste af følgende tidspunkter, jf. FAL § 34j, stk. 3: • Den dag, hvor forbrugeren har fået besked om, at forsikringsaftalen er indgået, eller • Den dag, hvor forbrugeren har fået tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten. Der er særlige regler for forsikringsaftaler, der er indgået via fjernsalg. Fjernsalg er salg, hvor parterne ikke mødes fysisk, fx hvis forsikringstageren ringer til selskabet for at bestille en forsikring eller måske indgår aftalen via internettet, jf. FAL § 34a. Hvis aftalen er indgået ved fjernsalg, regnes fortrydelsesretten fra det seneste af følgende tidspunkter, jf. FAL § 34j, stk. 2: • Den dag, hvor aftalen er indgået (ved livsforsikring den dag, hvor forbrugeren har fået meddelelse om, at aftalen er indgået), eller • Den dag, hvor forbrugeren har modtaget de oplysninger, forsikringsselskabet skal give på et varigt medie, jf. FAL §§ 34d-34f, fx oplysninger om fortrydelsesretten.

Fortrydelsesfristens beregning

Fjernsalg

Fortrydelsesfristen be­ regning ved fjernsalg

Fortrydelsesretten skal oplyses af forsikringsselskabet på en særlig formular, eller hvis fortrydelsesretten er skrevet i aftaledokumentet, skal afsnittet være særligt fremhævet, fx ved en større skrifttype.

Erhvervsret 15-23.indd 635

05/07/13 11.09


636 · FORSIKRING OG PENSION · KAPITEL 23

afgørel se

AKF 59.867 – Den utydelige fortrydelsesret En forsikringstager (A) havde 15. august 2002 efter aftale modtaget en forsikringsaftale på en husforsikring fra forsikringsselskabet Fair. A betalte præmien, men hun fortrød forsikringen og oplyste det telefonisk til selskabet 4. oktober 2002. Hun fik oplyst, at forsikringen ikke kunne fortrydes men skulle opsiges, og det skulle ske skriftligt. A sendte en opsigelse med brev af 13. november 2002. Fair slettede forsikringen pr 16. november 2002 i stedet for den dag forsikringen trådte i kraft, da de ikke mente, at A havde overholdt fortrydelsesrettens frist på 14 dage. Ankenævnet for Forsikring fremhævede, at forsikringsaftalen var på 8 sider, og oplysningerne om fortrydelsesretten fremgik af side 6 med samme skrifttype som resten af aftalen. Ankenævnet mente på den baggrund ikke, at teksten om fortrydelsesretten var fremhævet tilstrækkeligt, og derfor var fristen ikke begyndt at løbe på det tidspunkt, hvor A modtog forsikringsaftalen. Da oplysningerne om fortrydelsesretten ikke levede op til kravene i FAL §§ 34d-34f, var aftalen ikke bindende for A, og selskabet skulle tilbagebetale forsikringspræmien.

Fortrydelsesretten er en af de bestemmelser, der ikke kan fraviges til skade for forbrugeren, jf. FAL § 34.

2.4 Dækning Forsikringsbegivenhed

Anmeldelse uden ophold

Når forsikringstager har tegnet en indboforsikring, der dækker tyveri, og nogen har brudt ind i forsikringstagers hjem, er der indtrådt en forsikringsbegivenhed. En forsikringsbegivenhed er en skade eller en hændelse, som forsikringen dækker. Når forsikringsbegivenheden indtræder, skal forsikringstageren anmelde det til forsikringsselskabet uden ophold, jf. FAL § 21. Det skyldes, at forsikringsselskabet skal have mulighed for at undersøge forholdene omkring skaden, og det kan være vanskeligt, hvis der er gået for lang tid. Forsikringstageren risikerer derfor, at erstatningen bliver nedsat eller i værste fald helt bortfalder, hvis anmeldelsen ikke foretages i tide. af g ø r else

AKF 75.941 – Den gamle IT-skade En forsikringstager (A) havde købt en computer 7. juli 2006 med 4 års totalforsikring. I forsikringsbetingelserne var angivet, at der ikke blev ydet erstatning for krav, der var indgivet mere end 3 måneder efter, at skaden var opstået. A anmeldte en skade til forsikringsselskabet 18. februar 2009; skaden var sket 1. oktober 2008. Da der var gået mere end 3 måneder efter skaden var indtrådt, afviste forsikringssselskabet at dække skaden. Ankenævnet for Forsikring udtalte, at forsikringsaftalens krav om anmeldelse inden for 3 måneder måtte forstås i overensstemmelse med FAL § 21. Efter denne bestemmelse har en for sen anmeldelse kun virkning for forsikringstageren, hvis selskabet som følge af den sene anmeldelse ville lide et tab. Forsikringsselskabet havde ikke dokumenteret, at de havde lidt et tab som følge af den sene anmeldelse, og forsikringsselskabet måtte derfor dække skaden på computeren.

Erhvervsret 15-23.indd 636

05/07/13 11.09


KAPITEL 23 · FORSIKRING OG PENSION · 637

Forsikringen dækker ikke, hvis forsikringstageren med vilje har medvirket til, at forsikringsbegivenheden opstod, jf. FAL § 18. Forsætlig fremkaldelse af en skade giver ingen erstatning. På samme måde kan erstatningen blive nedsat eller bortfalde, hvis skaden er sket som følge af forsikringstagers grove uagtsomhed, jf. FAL § 18, stk. 2. Hvis skaden derimod er opstået som følge af forsikringstagers simple uagtsomhed, er skaden som hovedregel dækket af forsikringen. Det er derfor nødvendigt at vurdere de konkrete omstændigheder omkring forsikringsbegivenheden for at vurdere, om forsikringstagerens handlinger er forsætlig, grov uagtsomt eller simpel uagtsom i forhold til den skete skade. Forsikringsselskabet kan ikke i forsikringsaftalen eller på anden måde fraskrive sig ansvar for simpel uagtsomhed, jf. FAL § 20. I forsikringsaftalen kan der fx stå, at “forsikringen ikke dækker skade, der kunne være undgået ved normal og rimelig forsigtighed”. I en sådan bestemmelse skal ordene “normal og rimelig forsigtighed” fortolkes, således at forsikringen ikke dækker forsikringstagerens grove uagtsomhed.

Forsæt, grov og simpel uagtsomhed

afgørel se

AKF 50.190 – Kanonslag med knald i En mørk og stormfuld aften 29. december 1998 havde Christian på 15 år skaffet sig et meget kraftigt kanonslag. Han var helt klar over, at fyrværkeriet var ulovligt. Kanonslaget blev lagt i en indmuret postkasse, og sprængningen var så kraftigt, at ikke kun postkassen blev sprængt i stykker – postkassens låg blev revet af, fløj 15 meter og ramte en rude i ejendommen overfor. Familiens forsikringsselskab, GF-forsikring, ville ikke betale erstatning, hverken for postkassen eller ruden, da Christian havde forvoldt skaden med vilje. Christians forældre var enige i, at postkassen ikke skulle erstattes, men ruden i naboejendommen, mente de ikke, var en skade forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed. Ankenævnet for Forsikring var enig med forældrene. Det var ikke umiddelbart muligt at regne ud, at ruden i naboejendommen ville gå i stykker, så skaden var ikke forvoldt med forsæt. Derfor skulle forsikringsselskabet dække skaden på naboejendommen.

Vurderingen af, om en skade er forvoldt ved grov uagtsomhed, kan være vanskelig, og må vurderes helt konkret fra sag til sag. Det er ikke muligt at fastlægge parametre for, hvornår en handling vurderes som grov uagtsom i forsikringsretlig henseende. Generelt set skal der en hel del til, før forholdet bliver anset for groft uagtsomt. Følgende handlinger har Forsikringsankenævnet vurderet var groft uagtsomme, så erstatningen til den forsikrede bortfaldt: • Den forsikrede havde efterladt sin rejsetaske på Odense Banegård, mens han var på toilettet i ca. 2 minutter. • En bilist kørte ud på isen på Ringkøbing Fjord og kørte her i en våge. • Den forsikrede stillede en rygsæk med kameraudstyr til 35.000 kr. 1,5 meter væk uden opsyn under en gadefest.

Erhvervsret 15-23.indd 637

Eksempler på grov uagtsomhed

05/07/13 11.09


638 · FORSIKRING OG PENSION · KAPITEL 23

• En bil blev stjålet fra en parkeringsplads, hvor den var blevet efterladt med tændingsnøgle i handskerummet. Eksempler på ikke grov uagtsomhed

Selvforskyldt beruselse

Følgende omstændigheder har Forsikringsankenævnet ikke vurderet som groft uagtsomme, og der er blevet betalt erstatning til sikrede: • Ekstranøgle anbragt i snor på indersiden af hoveddør, således at nøglen kunne fiskes ud af brevsprækken, hvilket en tyv benyttede sig af. • Mappe, som var fastspændt på knallertbagagebærer, blev stjålet på tankstation, mens ejeren var inde at betale for benzin. • Da bilen blev pakket, glemte sikrede at lægge den bærbare computer i bilens bagagerum, så han kom til at bakke over den, da han kørte. De fleste forsikringsselskaber har som tillæg til FAL § 18 en bestemmelse i forsikringsaftalen, der undtager skader, som er sket som følge af, at den forsikrede er påvirket af alkohol, medicin eller narkotika. Det betyder, at de skader, den forsikrede er skyld i fordi han er påvirket, ikke bliver dækket af forsikringen. af g ø r else

AKF 78.254 – Styr din brandert Forsikringstager havde tegnet en bilforsikring hos GF-forsikring og klagede over, at forsikringsselskabet ikke ville dække hans totalskadede bil. Bilen var meldt stjålet til polititet 14.7 2009 kl. 5.30. Det viste sig, at gerningsmanden var den hjemmeboende søn. Det lykkedes ikke at finde bilen, før den blev totalskadet i et færdselsuheld 14.7.2009 kl. 13.25. Sønnen havde på uheldstidspunktet en promille på 1,47, og hovedårsagen til ulykken var, at han havde kørt i spirituspåvirket tilstand. Forsikringstager mente, at han havde krav på erstatning, fordi bilen var blevet meldt stjålet, før den blev totalskadet i uheldet. Forsikringsselskabet henviste til forsikringsaftalen, hvor det stod, at kaskoforsikringen ikke dækker: “Skade forvoldt med forsæt, ved grov uagtsomhed eller ved kørsel i spiritus-, medicin-, eller narkotikapåvirket tilstand.” Betingelsen var gældende, både hvis forsikringstageren selv kørte bilen, og hvis hjemmeboende børn var fører af bilen. Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse til fordel for forsikringsselskabet. Skaden på bilen skyldtes, at forsikringstagers hjemmeboende barn havde kørt den i spirituspåvirket tilstand. Det var underordnet, at sønnen ikke havde fået lov til at låne bilen, og at forsikringstager ikke var klar over, at sønnen var beruset. Bilen blev derfor ikke erstattet.

Tabsbegrænsningspligt

Erhvervsret 15-23.indd 638

En forsikringstager er forpligtet til at begrænse skaden og tabet mest muligt. Det følger af de almindelige erstatningsretlige grundsætninger og af FAL § 52. Forsikringstageren har en tabsbegrænsningspligt, som betyder, at han efter evne skal afværge eller begrænse skaden og træffe nødvendige foranstaltninger til sikring af forsikringsselskabets interesser. Tilsidesætter en forsikringstager ved

05/07/13 11.09


KAPITEL 23 · FORSIKRING OG PENSION · 639

grov uagtsomhed denne pligt, fx fordi han lader som ingenting og ikke handler, er forsikringsselskabet ikke forpligtet til at erstatte skaden. Hvis forsikringstager fx har fået stjålet sine bilnøgler, er han forpligtet til at omkode låsen i bilen, så der ikke er risiko for, at bilen bliver stjålet. Undlader forsikringstager at omkode låsen, så bilen senere bliver stjålet, modtager forsikringstager ikke erstatning fra forsikringsselskabet.

afgørel se

AKF 76.488 – Den dansende lygtepæl Forsikringstager (A) havde tegnet en kaskoforsikring på sin bil i Alka. A var 20. februar 2009 ude at køre i meget glat føre og kørte ind i en lygtepæl. Fronten på bilen var ødelagt, men ingen af bilens advarselslamper lyste, så A valgte at køre videre. På motorvejen begyndte en af bilens røde lamper at lyse, og A holdt straks ind til siden. Desværre var motoren allerede på dette tidspunkt kørt tør for olie og vand og var som følge heraf brændt sammen. Forsikringsselskabet ville ikke dække udgiften til en ny motor, da A straks burde have sørget for bugsering af bilen, efter han var kørt ind i lygtepælen. Ankenævnet for Forsikring traf afgørelse til fordel for forsikringsselskabet. Skaden på fronten af bilen var så voldsom, at A burde have indset, at der kunne være sket en skade på motoren. Han burde derfor have ladet bilen bugsere væk eller i det mindste kontrollere for skader i motorrummet. Ankenævnet for Forsikring vurderede, at A ved grov uagtsomhed havde tilsidesat sin tabsbegræsningspligt efter FAL § 52, og derfor skulle forsikringsselskabet ikke dække skaden.

Der gælder en tilsvarende pligt til at passe på sig selv og iagttage sikkerhedsforanstaltninger for ulykkes- og livsforsikringer, jf. FAL § 124. En skadesforsikring dækker det økonomiske tab, skaden har været årsag til, hverken mere eller mindre, jf. FAL § 39. Har en forsikringstager tegnet mere end én forsikring hos forskellige forsikringsselskaber, som dækker samme skade, får han kun udbetalt erstatning én gang. Hvis forsikringstager har kaskoforsikret sin bil to gange, får han altså ikke udbetalt dobbelt erstatning i tilfælde af skade. Dobbeltforsikring giver ikke dobbelt erstatning. Med en summaforsikring, som omfatter livs- og ulykkesforsikringer, udbetales det aftalte erstatningsbeløb uden skelen til størrelsen af det faktisk lidte tab. Det er muligt at dobbeltforsikre sig med flere forskellige forsikringspolicer, og her vil flere forsikringer, der dækker samme skade, medføre, at erstatningen bliver større. Hvis forsikringstager har tegnet to livsforsikringer, kommer de begge til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død. Forsikringstageren kan risikere, at erstatningen bliver nedsat, hvis han har undervurderet værdien af det forsikrede, og derfor er underforsikret. Underforsikring betyder, at forsikringssummen i forsikringsaftalen er lavere end det forsikredes værdi. Er forsikringen for lav, hæfter forsikringsselskabet kun forholdsmæssigt i forbindelse med udbetaling af erstatningsbeløb, jf. FAL § 40.

Erhvervsret 15-23.indd 639

Dobbeltforsikring

To livsforsikringer = to udbetalinger

Underforsikring

05/07/13 11.09


640 · FORSIKRING OG PENSION · KAPITEL 23

E ksem pel

Henriette havde forsikret sit indbo for 300.000 kr. I opgørelsen over sit indbo havde hun glemt både sin samling af ca. 1.000 dvd-film og hendes 200 par sko og støvler. I alt havde Henriettes indbo til en værdi af 600.000 kr, og hun var altså underforsikret, da indboforsikringen kun dækkede halvdelen af, hvad hendes indbo var værd. Under et indbrud fik Henriette stjålet værdier for 250.000 kr. Forsikringssselskabet konstaterede, at Henriette var underforsikret, og udbetalte forholdsmæssig erstatning på 125.000 kr.

Selvrisiko

Havde Henriette i stedet betalt en “overforsikring”, dvs. forsikret indboet for mere, end det er værd, får hun ikke en højere erstatning, men Henriette vil komme til at betale en højere præmie for den større dækning. Det kan derfor godt betale sig at gøre sig umage med at sørge for, at forsikringen “passer” i størrelsen, Hvis forsikringen er tegnet med en selvrisiko, vil selvrisikobeløbet blive fratrukket, før erstatningen udbetales. Selvrisikoen er en beløbsmæssig begrænsning for forsikringsselskabets ansvar, fx vil en selvrisiko på 2.000 kr. betyde, at skader under 2.000 kr. ikke bliver dækket af forsikringsselskabet. Er skaden fx 5.000 kr., vil forsikringsselskabet udbetale en erstatning på 3.000 kr., da de første 2.000 kr. er forsikringstagerens selvrisiko.

3. Pensioner I Danmark er der tre forskellige slags pensioner: • Offentlige og lovbestemte ordninger • Arbejdsmarkedspension, der oprettes gennem ens arbejde • Individuelt oprettede pensioner Offentlige og lovbestemte Arbejdsmarkeds­ pensioner

Individuelt oprettede pensionsordninger

Erhvervsret 15-23.indd 640

De offentlige og lovbestemte pensioner er fx folkepension, efterløn og ATP, som ikke vil blive behandlet nærmere i dette kapitel. Arbejdsmarkedspensioner oprettes typisk efter en kollektiv overenskomst og bliver betalt som en del af lønnen. Hvor stor pensionsindbetalingen er, afhænger af, hvad der er fastsat i overenskomsten, men typisk betales 1/3 af medarbejderen og 2/3 af arbejdsgiver. Indbetalingen foretages af arbejdsgiver, der trækker det beløb, den ansatte skal betale, før lønnen udbetales. Individuelt oprettede pensionsordninger oprettes af personer, der har yder­ligere ønsker eller behov for at spare op til pensionsalderen. Det kan fx være selvstændige erhvervsdrivende, som ikke har en opsparing i en arbejdsmarkedspension.

05/07/13 11.09


KAPITEL 23 · FORSIKRING OG PENSION · 641

Pensionerne kan også deles op i kategorier afhængig af, hvordan pensionen skal udbetales, når opspareren går på pension. De privat tegnede pensioner kan inddeles i: • Ratepension • Kapitalpension • Livrente • Livsforsikring Pensionerne kan kombineres, så en ratepension fx også indeholder en forsikring med dækning ved invaliditet og død.

3.1 Ratepension En ratepension kommer til udbetaling i rater, fx hver måned i 10 år. Pensionen kan oprettes, indtil man fylder 75/77 år, og der kan indbetales 50.000 kr. om året (2013) med ret til fradrag i den personlige indkomst. Grænsen for fradragsret omfatter alle indbetalinger på ratepensioner og ophørende livrenter og overskrides grænsen, bliver det overskydende beløb overført til en livsvarig livrente (livsvarig alderspension). Udbetalingsperioden kan starte ved pensionsudbetalingsalderen, som er 5 år før folkepensionsalderen. De månedlige udbetalinger kan fordeles over 10-25 år, men udbetalingen skal være afsluttet senest 25 år efter pensionsudbetalingsalderen. Der skal betales indkomstskat af udbetalingerne. Ønsker kunden at få udbetalt pensionen før efterlønsalderen, skal der betales en afgift på 60 %. Hvis ratepensionen er oprettet som en del af en overenskomst, og indbetalingerne er sket gennem arbejdsgiver, skal arbejdsgiveren give samtykke til, at udbetalingen sker før pensionsalderen. Dør pensionsopspareren inden hele ratepensionen er blevet udbetalt, går resten af udbetalingerne automatisk til arvingerne. Værdien af den resterende pensionsopsparing bliver udbetalt til den længstlevende ægtefælle eller begunstigede livsarvinger mod en afgift på 40 %. Læs mere om begunstigede i afsnit 4.

Oprettes indtil 75/77 år

Udbetalingsperiode

Udbetaling ved død

3.2 Kapitalpension En kapitalpension bliver udbetalt som et engangsbeløb i forbindelse med pensioneringen. Der er ikke længere fradragsret for indbetaling til kapitalpension. Derfor forventes der ikke at blive oprettet flere ordninger. Udbetalingen kan tidligst ske 5 år før folkepensionsalderen, og senest 15 år senere. Man kan vælge at få udbetalt hele pensionen på én gang eller dele udbetalingen op i flere deludbetalinger. Der skal betales 40 % i afgift til staten, når pensionen udbetales efter pensionsalderen er nået.  Hvis kapitalpensionen ophæves før efterlønsalderen, skal pensionsopspareren betale 60 % i afgift til staten. Hvis pensionsopspareren dør, før pensionen er kommet til udbetaling, vil beløbet blive udbetalt til den begunstigede efter fradrag af en afgift på 40 %. Læs mere om begunstigede i afsnit 4.

Erhvervsret 15-23.indd 641

Udbetalingstidspunkt

05/07/13 11.09


642 · FORSIKRING OG PENSION · KAPITEL 23

3.3 Livrente

Kan oprettes uanset alder Udbetalingstidspunkt

En livrente er en pension, der bliver udbetalt hver måned fra pensionsalderens start så længe, pensionsopspareren lever. Der er ingen aldersgrænse for at kunne oprette en livsvarig livrente. Indbetalingerne er fradragsberettigede, og hvis indbetalingerne foregår via ens arbejdsgiver, er der ingen øvre grænse for, hvor meget man må indbetale. Udbetaling af den livsvarige livrente kan tidligst ske, når pensionsopspareren fylder 60 år, og der er ingen grænse for, hvor sent udbetalingerne må begynde. Pensionen bliver udbetalt i månedlige ydelser, som pensionisten skal betale almindelig indkomstskat af. Størrelsen af de ydelser, der kommer til udbetaling fra en livrente vil være mindre end ydelserne fra en ratepension, der udbetales over 10 år – til gengæld fortsætter udbetalingerne fra livrenten, indtil pensionisten dør. Derfor er det alle, der forventer at leve længere end gennemsnittet, og som ønsker en pension med løbende udbetaling, der med fordel kan vælge en livsvarig livrente. Når pensionsopspareren dør, stopper den løbende udbetaling af livrenten, men der kan tegnes en garanti, så udbetalingen fortsætter til den længstlevende ægtefælle.

3.4 Livsforsikring

Helbredsundersøgelse ved oprettelse Udbetaling

En livsforsikring er en forsikring, der kommer til udbetaling til den forsikredes arvinger i tilfælde af forsikredes død. Oftest er det en ægtefælle, samlever eller børn, der er begunstiget og får forsikringen udbetalt. Læs mere om begunstigelse i afsnit 4. Livsforsikringen kan oprettes alene eller som en del af en pensionsordning. Forsikrings- eller pensionsselskabet stiller oftest krav om, at der foretages en helbredsundersøgelse, og hvis helbredet er for dårligt, kan forsikringen ikke tegnes. Udbetalingen til den eller de begunstigede kan ske som et engangsbeløb eller som en løbende ydelse. Hvis betaling sker som en sum på en gang, skal der betales 40 % i afgift til staten hvis indbetalingerne har medført fradrag i den personlige indkomst. Sker udbetalingen løbende, bliver beløbet beskattet som almindelig indkomst. Det kan også være en del af livsforsikringen, at beløbet skal udbetales, hvis forsikringstager når en bestemt alder. I så fald vil det være forsikringstageren selv, beløbet bliver udbetalt til og ikke den begunstigede.

4. Begunstigelser Livsforsikring

Erhvervsret 15-23.indd 642

Når man tegner en livsforsikring, kan forsikringstager vælge, hvem der skal indsættes som begunstiget på forsikringen. Den begunstigede vil få udbetalt forsikringen uden om dødsboet og dødsboets eventuelle kreditorer. Beløbet indgår ikke i dødsboets arvemasse og skal derfor ikke fordeles mellem arvingerne, og beløbet skal heller ikke indgå i en bodeling mellem ægtefæller i forbindelse med en skilsmisse.

05/07/13 11.09


KAPITEL 23 · FORSIKRING OG PENSION · 643

På samme måde er det muligt at indsætte en begunstiget i en ratepensionsopsparing eller en kapitalpensionsopsparing, som er oprettet i et pengeinstitut. Det er ikke alle typer af opsparinger i et pengeinstitut, der er omfattet af reglerne om begunstigelser, da det er en betingelse, at pensionen er oprettet, så den opfylder betingelserne for pensioner i pensionsbeskatningsloven. Reglerne om begunstigelser i livsforsikringer findes i forsikringsaftaleloven (FAL), og for pensioner i pengeinstitutter findes et tilsvarende regelsæt i pen­ sionsopsparingsloven (POL). Bestemmelserne om begunstigelser i de to love har stort set samme indhold, og nedenfor viser skemaet, hvilken bestemmelse, der skal anvendes. Livsforsikring (FAL)

Pension i bank (POL)

Indsættelse af begunstiget

§ 102

§2

Skriftlig meddelelse

§ 103

§3

Rækkefølge nærmeste pårørende

§ 105a

§ 5a

Ingen begunstigelse = nærmeste pårørende

§ 105b

§ 5b

Råde over ordningen

§ 108

§8

En begunstiget kan indsættes i forbindelse med tegning af livsforsikringen eller oprettelsen af pensionen, men det kan også gøres efterfølgende, jf. FAL § 102 (POL § 2). Det er muligt at ændre i begunstigelsesbestemmelsen senere, hvis forholdene har ændret sig, fx hvis man har fået børn eller har skiftet ægtefællen ud med en ny samlever. Hvis der ikke er indsat en begunstiget i policen, vil beløbet blive udbetalt til nærmeste pårørende, jf. FAL § 105b (POL § 5b). Det skal vurderes ud fra de konkrete omstændigheder, hvem der er nærmeste pårørende, men som udgangspunkt vil den rækkefølge, der er nævnt i FAL § 105a (POL § 5a) blive anvendt. Rækkefølgen i bestemmelsen er: • Ægtefælle • Samlever, der opfylder betingelserne • Børn • Arvinger (både legale arvinger og testamentsarvinger)

En samlever skal leve sammen med forsikringstageren på samme bopæl for at være “nærmeste pårørende”. Derudover skal samleveren enten vente, have eller have haft et barn med samleveren eller have boet sammen med forsikringstageren i ægteskabslignende forhold de seneste to år før dødsfaldet. Meddelelse om begunstigelse skal gøres skriftligt til forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, ellers er begunstigelsen ikke gyldig, jf. FAL § 103 (POL § 3). Det er tilstrækkeligt, at meddelelsen er stilet til forsikringsselskabet eller “til hvem det måtte vedrøre”, men et nødtestamente uden adressat er fx ikke tilstrækkelig.

Erhvervsret 15-23.indd 643

Ratepension Kapitalpension

Nærmeste pårørende

Samlever

Meddelelse om begunstigelse

05/07/13 11.09


644 · FORSIKRING OG PENSION · KAPITEL 23

af g ø r else

U2000.709Ø – Den misforståede begunstigelse Samleverne M og K havde i starten af 1998 udfærdiget testamente til fordel for hinanden og samtidig drøftet med deres advokat, hvordan begunstigelserne på bl.a. deres kapitalpension skulle ændres fra “nærmeste pårørende” til samleveren. Samleverne havde børn fra tidligere forhold og ønskede at begunstige hinanden mest muligt. Advokaten hjalp K med at ændre sin begunstigelse, men advokaten og M misforstod hinanden, så begunstigelsen på Ms pension blev ikke ændret. M skrev til advokaten 8. april 1998 og bad ham sørge for at ændre begunstigelsen på pensionen, så samleveren kunne få beløbet udbetalt i tilfælde af, at han døde først. M døde af kræft 14. april, og advokaten havde ikke skrevet til pensionsselskabet. K mente, at begunstigelsen var ændret, så hun skulle have beløbet fra pensionen udbetalt. Ms børn mente ikke, at brevet til advokaten var tilstrækkeligt til at ændre begunstigelsesbestemmelsen. Landsretten afgjorde sagen til fordel for børnene. Brevet til advokaten, hvor advokaten blev bedt om at ændre begunstigelsen, kunne ikke anses for at være en gyldig meddelelse efter FAL § 103. Samleveren fik derfor ikke udbetalt pensionen.

Uigenkaldeligt begunstiget

Urimelig begunstigelse

Erhvervsret 15-23.indd 644

Begunstigelsen kan være uigenkaldelig, og i så fald vil det ikke være muligt for forsikringstageren at ændre i begunstigelsen uden den begunstigedes samtykke. En uigenkaldelig begunstigelse svarer til at give en gave, som først kommer til udbetaling i forbindelse med død. Selvom uigenkaldelig begunstigelse betragtes som en gave, kræver det ikke ægtepagt, hvis ægtefællen bliver indsat som uigenkaldeligt begunstiget i livsforsikring eller pensionsordning, jf. RVL § 30, stk. 1. Indsættelse af en begunstiget indskrænker ikke forsikringstagerens muligheder for at ændre på ordningen, og det er også muligt at ophæve ordningen i utide, jf. FAL § 108 (POL § 8). Er begunstigelsen uigenkaldelig, kan ordningen dog ikke ophæves eller ændres på anden måde, som indskrænker den begunstigedes ret. Hvis en begunstigelse er urimelig overfor ægtefællen eller børnene, kan den begunstigedes ret til udbetalingen omgøres ved dom, jf. FAL § 104 (POL § 4). I vurderingen af, om begunstigelsen er urimelig, skal man lægge vægt på: • Baggrunden for begunstigelsen • Ægtefællens, børnenes og den begunstigedes økonomiske forhold • Omstændighederne i øvrigt Forsikringstageren kan også bestemme, at udbetalingen skal ske til dødsboet og ikke til nærmeste pårørende eller anden begunstiget. I så fald skal forsikringstageren udtrykkeligt meddele det til forsikringsselskabet, jf. § 105b, stk. 2 (POL § 5b, stk. 2).

05/07/13 11.09


KAPITEL 23 · FORSIKRING OG PENSION · 645

5. Vigtigste hovedregler og principper Forsikring

• Forsikringer kan primært deles op i skadesforsikringer og summaforsikringer • Skadesforsikring er tingsforsikringer og ansvarsforsikringer • Summaforsikring dækker skader på personer – livs-, ulykkes- eller sygeforsikring • Forsikringsselskabers forpligtelser i forbindelse med oprettelse af en forsikring er reguleret i forsikringsaftaleloven • En forsikring træder i kraft, når det er aftalt, eller på det tidspunkt forsikringsaftalen bliver sendt fra selskabet • Forsikringstager har pligt til at give forsikringsselskabet alle relevante oplysninger i forbindelse med tegning af forsikring. Hvis der gives urigtige oplysninger, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde. • En forbruger har mulighed for at fortryde en forsikringsaftale i op til 14 dage (30 dage for livsforsikringer og individuelle pensionsordninger) • Forsikringsskader skal anmeldes til selskabet uden ophold • Forsætlig fremkaldelse af skade medfører, at forsikringen ikke dækker, og grov uagtsomhed kan også få erstatningen til at bortfalde helt eller delvist • Når uheldet er ude, har forsikringstager en tabsbegrænsningspligt • Er man underforsikret, hæfter forsikringsselskabet kun forholdsmæssigt for erstatningen Pension

• Ratepension udbetales fra pensionsalderen hver måned i fx 10 år • Kapitalpension udbetales som et engangsbeløb, når man går på pension • Livrente er en pension, der bliver udbetalt hver måned fra pensionsalderens start, til man dør • Livsforsikring bliver udbetalt til den begunstigede ved forsikringstagers død • En begunstiget får udbetalt beløbet uden om dødsboet og afdødes kreditorer • Hvis der ikke er indsat en begunstiget, udbetales beløbet til nærmeste pårørende • Nærmeste pårørende er ægtefælle, samlever, børn eller arvinger i nævnte rækkefølge • Meddelelse om begunstigelse skal ske skriftligt til selskabet, og begunstigelsen kan gøres uigenkaldelig • En urimelig begunstigelse kan omgøres ved dom

Erhvervsret 15-23.indd 645

05/07/13 11.09


Erhvervsret 1-14.indd 4

05/07/13 11.07


Ny speciel version Dansk og international erhvervsret, 2. udgave