Page 1

MARTIN SCHWARZ LAUSTEN

LUTHER OG DA N MARK I 500 Ã…R


Luther og Danmark i 500 aĚŠr.indd 4

01/02/2017 12.41


Luther og Danmark i 500 år

Luther og Danmark i 500 år.indd 1

01/02/2017 12.41


BOGEN ER UDGIVET MED STØTTE FRA

Lademanns Fond G.E.C. Gads Fond Alfred Good’s Fond Jens Nørregaard og Hal Kochs Fond Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond

Luther og Danmark i 500 år.indd 2

01/02/2017 12.41


Luther og Danmark i 500 år MA RTI N SCHWA R Z LAUST EN

GADS FORLAG

Luther og Danmark i 500 år.indd 3

01/02/2017 12.41


Luther og Danmark i 500 aĚŠr.indd 4

01/02/2017 12.41


Indhold Forord 11 1. DEL

Luther og reformationen i Danmark Luthers opgør med den katolske kirke 16 Sjælens frelse 16 Åndelig øvrighed – verdslig øvrighed 18 Luthers modstandere 19 De første spor af Luther i Danmark 20 Kære broder i Kristus … Christian 2. og Luther 20 Den brutale og humanistiske konge 20 Christian 2.s lutherske tro 23 Luther i Sønderjylland 26 ”Det gik ilde til med kirkens gods” 26 Mere luthersk end Luther selv 30

Den illegale danske lutherske bevægelse 30 Danske studenter i Wittenberg 30 Jeg billiger noget hos Luther … Den reformkatolske Poul Helgesen 32 ”Lutheriets gift sneg sig op gennem Jylland.” 35 Den folkelige reformation 35 Oversatte lutherske bøger i Danmark før reformationens indførelse 37 Gennemførelsen af reformationen, 1536-1537 40 Borgerkrig 40 Kongens direkte kontakt med Luther 42 Fire reformationshøjtideligheder 44 Kongens kirkelov 47 De første lutherske biskopper 48 Den lutherske danske kirkes opbygning 51

LUTHER OG DANMARK I 500 ÅR

Luther og Danmark i 500 år.indd 5

5

01/02/2017 12.41


”Kære Luther …”, ”Kære konge …”. Luther i kirkelivet – troen, prædikenen, salmerne I skal synge i jeres sognekirke! Katekismen er den rette vej, sti, trappe til himmerig …

52 56 60

Den enevældige Lutherske konge Jeg i mit kald og stand / min Gud og fader kan / tilbørlig dyrke De ulutherske fremmede

101 102 105

61 3. DEL

Luther i det verdslige samfund 62 Luthersk politik? 62 Retslivet, skolen, de fattige og moralen 64 Norge – og henrettelsen af Islands katolske biskop 69 Den sande lære og afvigerne 70 Dr. Peders kristendom 71 Dr. Niels’ storhed og fald 73 Lutheranernes syn på jøder og muslimer 75

De fromme og Luther. De pietistiske bevægelser Fromme ønsker 110 De særsindede 112 Kongen og hans Lutherjubilæum, 1717 113 Kællingepræster! – Skinhellige hyklere! 116 Luthersk konfirmation og katekismus? 119 Pietisternes Luther 122

4. DEL

Blev folket Luthersk?

76

2. DEL

Den triumferende luther og den triumferende konge. 1600-tallet Den triumferende Luther 80 Vor Guds oplyste lærefader Luther 83 Katekismen, ”Luthers gyldne klenodie” 86 Som en stær kunne have lært at tale 93 Den lutherkritiske godsejer 94 I randen af det lutherske. Opbyggelsesskrifter 95 Den lutherske konge i bedekammeret 98

6

Luther og Danmark i 500 år.indd 6

Oplysningen og Luther Fornuft og frihed Ludvig Holbergs Luther Kirkens lutherske forsvar Ulutherske lærebøger Luther ud af salmebogen!

130 130 132 136 137

5. DEL

1800-tallet I tugthus for den lutherske katekismus 140 De stærke jyders kamp for Luther 140 ”Et brugbart Redskab i Satans Haand” 141 Grundtvig som ”Nordens Luther” 142 Guds rene Ord og Luthers Lærdom 143

Indhold

01/02/2017 12.41


Kertemindesektens pietistiske Luther 144 Evigt leve Luthers Aand! Evigt knust er Mørkets Baand! Lutherjubilæet i 1817 146 Kanonsalut for Luther 146 En luthersk grundsten 148 Rationalisternes Luther 150 Protester mod rationalisternes Luther 152 Strid om de lutherske bekendelsesskrifter 154 Luther atter i retssalen 156 Reformationsjubilæerne i 1830 og 1836 157 Den Augsburgske Bekendelses jubilæum 157 Kirkens reformationsfest i 1836 158 Folkelige foredrag om reformationen 159 Universitetets reformationsfest 160 Jødisk fejring af Luther 165 Folkets lutherske kirke. Folkekirkens fødsel, 1849 167 Luther hos tidens store teologer. Mynster. Grundtvig. Kierkegaard. Martensen 167 J.P. Mynster 168 N.F.S. Grundtvig og grundtvigianismen 169 ”Jeg har egentlig aldrig læst noget af Luther” 176 Hans Lassen Martensen 177

Luther hos de vakte 178 Luther hos de gudelige vækkelsesbevægelser 178 Kirkelig Forening for den Indre Mission 180 De vakte fra Bornholm 183 Folkets lutherske opdragelse 184 Katekismerne 184 Opbyggelige bøger af Luther på dansk 189 Foreningen til luthersk Folkeoplysning 192 Luther i salmebogen 194 Luther i dansk kunst Bertel Thorvaldsen Mislykket forslag om Lutherstatue i København, 1883 En dansk reformationsmedalje i pavens Rom

199 199

Reformationsmonumenter og højtideligheder 203 Dansk indsamling til Luther­monu­ mentet i Worms, 1856-1868 203 Dansk indsamling til Melanchthon­ statue i Wittenberg 205 Mindefest for Luthers 400-års fødselsdag 207 Luther mellem folkekirken og den katolske kirke 209 Katolikkernes ”hemmelige Vantro” 210 Lutheranerne i vantroens håbløse afgrund 211 En stiftsprovsts overgang til katolicisme 212

LUTHER OG DANMARK I 500 ÅR

Luther og Danmark i 500 år.indd 7

194 195

7

01/02/2017 12.41


”Jeg hader de lutherske Vildfarelser”. En sognepræsts overgang til katolicisme 213 Luther uden for folkekirken 214 Den Evangelisk-lutherske Frikirke, 1855 214 Kristelig Lutheransk Trossamfund 217

6. DEL

Nyere tid Reformationsjubilæer og mindefester 222 Luther – tyskernes nationalhero 222 ”En enkel Kirkefest”, 1917 223 Valdemar Ammundsens Lutherbog og anden Lutherlitteratur 224 Luther i folkekirkens grupperinger 225 ”et Land, hvor Troens Lys for længst enten er slukt eller sløret” 228 ”Guldæbler sprang fra Morgen­ stunden paa Gammeltorv” 230 Reformationsmonumentet 233 Indenrigspolitik og udenrigspolitik ved reformationsfesten 235 Jesus i stedet for Luther. Kritik fra lutherske præster 239 Luther var en katastrofe. Kritik fra danske katolikker 240 ”Den største danske Kirkefest i dette Aarhundrede” 242

8

Luther og Danmark i 500 år.indd 8

Andre mærkedage i det 20. århundrede 243 Var Luther den første nazist? 243 ”Og Luther var tysker. I dag undrer vi os derover” 245 ”En passende form for festligheder”. 450-året for teserne 246 Positiv og negativ katolsk reaktion 249 Luther i teologi og kirkeliv 252 ”Et unødigt Spektakel!” Valdemar Ammundsens Den unge Luther (1917) 252 Lutherrenæssancen 254 Luther på briksen. En psykiatrisk analyse 255 Luther i de kirkelige retninger 256 ”Grundtvig skal ikke lænkebindes af Luther”. Grundtvigianernes Luther 256 ”Indre Mission er nemlig evangeliskluthersk” 258 Kirkeligt Centrums Lutherfejring 259 Med Luther mod tidens kirkelighed. Tidehverv 260 ”En god Lutheraner må egentlig dybest set ville være Katolik” 264 Luthersk Missionsforening 265 Evangelisk-luthersk Missionsforening 266 Ulutherske Oxfordfolk 267 Luthersalmer og -katekismus 268 ”Paven til luthersk samtale”, pavebesøget i Danmark, 1989 269 Luther i debatten mellem lutheranere, katolikker og reformerte 273

Indhold

01/02/2017 12.41


Dansk lutherdom og erklæringen fra Peru 273 Dansk lutherdom og de calvinske 274 Dansk lutherdom og det nord­ europæiske kirkelige fællesskab 274 Dansk lutherdom og den katolske kirke 275 Luther i retssalen – igen 276 Luthers jødehad i Danmark 277 Luther i det danske samfund nu 281 Heltedyrkelse af Luther? 281 Indflydelsen fra Luther i kirkelivet nu 283 Alter, skriftestol, døbefont 286 Kunst i lutherske kirker? 288 Indflydelsen fra Luther i samfundslivet 291 Luthers frihed 291 Musik og sang som kulturskabende kraft 292 Kirke/stat-forholdet 293 Ligheden og kaldstanken 294

7. D E L

Afslutning Er Danmark et luthersk land?

Bibliografiske oplysninger Luther og reformationen i Danmark: 303 Den triumferende Luther og den triumferende konge. 1600tallet: 303 De fromme og Luther. De pietistiske bevægelser: 304 Oplysningen og Luther: 305 1800-tallet: 305 Nyere tid: 307 Noter 311 Personregister 315

LUTHER OG DANMARK I 500 ÅR

Luther og Danmark i 500 år.indd 9

302

9

01/02/2017 12.41


Luther og Danmark i 500 aĚŠr.indd 10

01/02/2017 12.41


Forord Det hele begyndte i begyndelsen af 1500-tallet med et religiøst proble m hos munken og professor i teologi ved universitetet i Wittenberg Martin Luther. Han løste det efter at have udformet et nyt syn på forholdet mellem Gud og mennesker og givet en ny fremstilling af kristendommen, hvormed han afviste den romersk-katolske lære og fromhedsliv og brød med den katolske kirke. Det blev snart en stor bevægelse, som også greb om sig i Danmark. Til at begynde med var der tale om en illegal luthersk bevægelse i det katolske kongerige, men i 1536 brød Christian 3. med katolicismen og gennemførte den lutherske reformation. Reformationsbevægelsen betød selvsagt store ændringer i den danske kirke, men også i det danske samfund. Siden 1849 hedder det i rigets Grundlov, at ”den evangelisk-lutherske kirke er den danske Folkekirke og understøttes som sådan af staten”. De lutherske krævede frihed over for pa-

vens krav om, at han repræsenterede Gud selv på jorden, at han gennem den katolske kirkes sakramenter, krav og forbud havde monopol på at dirigere menneskers vej til Gud. Fra Luthers skrifter og forelæsninger forstod man, at de katolske bestemmelser om dyrkelse af Jesu moder Maria og andre fortidige personer, pilgrimsrejser, dyrkelse af relikvier samt salg af afladsbreve ikke svarede til indholdet af Det Nye Testamente, kristendommens grundlag. Munke gik over til den lutherske bevægelse, studerende tog de nye tanker med hjem fra ophold i udlandet og kongen, Christian 3., ledende mænd i det politiske liv og borgere i landets købstæder blev grebet af Luthers tanker. Man afviste pavestolens økonomiske udsugning af landets borgere og dens indblanding i både indenrigs- og udenrigspolitik. Efter en række urolige år med borgerkrig og andre dramatiske begivenheder brød Danmark med den katolske kirke.

LUTHER OG DANMARK I 500 ÅR

Luther og Danmark i 500 år.indd 11

11

01/02/2017 12.41


Efter Luthers anvisninger blev klostrene afskaffet. Det samme gjaldt den katolske lære om Jomfru Maria og andre helgener, om skærsild, aflad, pilgrimsrejser og andet. Præster måtte i modsætning til den katolske tid gerne gifte sig og stifte familie. Gudstjenesten skulle foregå på dansk, ikke latin, og i sin prædiken skulle præsten forklare, hvorledes hvert enkelt menneske kunne føle sig fri og glad i troen på Guds nåde og velvilje. Kirkelige handlinger som dåb, nadver, vielser og begravelser skulle foregå på dansk. Børn skulle lære at læse, og menigheden skulle aktiveres ved at synge danske salmer. Hele den danske befolkning blev selvsagt ikke luthersk af overbevisning den dag i oktober 1536, da Christian 3. officielt gennemførte reformationen. Alligevel ændredes danskernes forestillinger om religion og samfund snart. Det hænger sammen med, at Luthers reformation også greb ind i det verdslige samfunds forhold. Hans krav om adskillelse af det åndelige og det verdslige, som ganske vist begge var ansvarlige over for Gud, medførte, at kirkens mænd røg ud af rigsrådet og mistede den tidligere direkte politiske indflydelse. Undervisnings- og socialvæsenet, som hidtil var blevet drevet af den katolske kirke, blev nu det offentliges sag. Udbredelsen af læsefærdigheden betød med tiden, at det kulturelle liv kunne udvikle sig selvstændigt. Det danske samfund ændrede karakter. Det er denne udvikling, som skal skildres i det følgende. Vi vil se, hvorledes man i Danmark forstod Luther i de enkelte århundreder, hvorledes man har ”dyrket” ham, og hvad det betød for kirke, fromhedsliv og samfund. Men det er

12

Luther og Danmark i 500 år.indd 12

også vigtigt at se, hvorledes man bevidst eller ubevidst har misforstået ham. Enkelte personer og bevægelser tog de af Luthers tanker, som de kunne bruge til deres egne formål, og kaldte sig lutherske. Dertil kommer, at det i flere perioder var så som så med friheden i den lutherske ­kirke. Hvad den nyere tid angår, er der desuden to emner, som tiltrækker sig opmærksomhed, og hvor man har spurgt, i hvilket omfang man kan bruge Luther eller gøre op med ham. I det 20. århundrede er store kredse i de kristne kirker begyndt at tale sammen for om muligt engang at samles i én kirke. Holdningerne i den danske evangelisk-lutherske kirke til disse bestræbelser er ganske bemærkelsesværdige. Ikke mindst er det spændende at følge den gamle modsætning til den katolske kirke, hvor begge parter indtil nyeste tid har markeret sig med stærke udtalelser om hinanden. Det andet emne drejer sig om, hvorvidt Luther har haft indflydelse på udformningen af det moderne danske demokrati og velfærdssamfund. Spørgsmålet kan ved første øjekast nok virke ejendommeligt, for dels var Luther først og fremmest teolog og sjælesørger, dels er der unægtelig sket en betydelig udvikling af samfundsforholdene i de forløbne 500 år. Alligevel har det vist sig, at det giver god mening også at se nærmere på dette emne, hvorfor det behandles sidst i bogen. Bogen er disponeret efter de traditionelle kirkehistoriske perioder, og det turde være overflødigt at nævne, at det af pladshensyn kun er et udvalg af personer og bevægelser, som omtales

Forord

01/02/2017 12.41


her. Meget andet kunne nævnes fra de 500 års danske kirkehistorie. Fremstillingen bygger i vidt omfang på primært kildemateriale. Direkte citater fra dette gengives som regel på nudansk. I mange tilfælde nævnes også relevante forskningsresultater. Oplysninger i noterne bagest i bogen er begrænset til det mest nødvendige. Bibliografien, som følger de enkelte kapitler, bringer de fuldstændige titler på arkivalier og deres findesteder, på bøger og avis- og tidsskriftartikler. Den kan også være et hjælpemiddel, dersom man ønsker at fordybe sig i enkelte temaer. Manuskriptet blev afsluttet og indleve-

ret til forlaget den 1. november 2015, og jeg har ikke kunnet tage hensyn til litteratur, som er udgivet efter den dato. Det gælder bl.a. Carsten Bach-Nielsens store bog Fra jubelfest til kultur­ år: Danske reformationsfejringer gennem 400 år fra 2015, hvis emne – i mindre omfang – også behandles her. Jeg retter en ærbødig tak til de nævnte fonde, som har ydet økonomisk støtte til udgivelsen. Endelig takker jeg Gads Forlag for et fint samarbejde. Holte, den 3. januar 2017 Martin Schwarz Lausten

LUTHER OG DANMARK I 500 ÅR

Luther og Danmark i 500 år.indd 13

13

01/02/2017 12.41


Luther og Danmark i 500 aĚŠr.indd 14

01/02/2017 12.41


1. DEL

LUTHER OG REFORMATIONEN I DANMARK

Luther og Danmark i 500 aÌŠr.indd 15

01/02/2017 12.41


LUTHERS OPGØR MED DEN KATOLSKE KIRKE Martin Luther (1483-1546) levede i et religiøst univers vidt forskelligt fra vor tid. Ingen tvivlede om Guds eksistens, ej heller om Djævelens. Menneskets opgave var at leve, som Gud ønskede det, så det både kunne erhverve hans velsignelse og bistand her i livet og den evige salighed hos ham efter døden. Men arvesynden hvilede over hele menneskeslægten, og Djævelen gjorde, hvad han kunne for at ødelægge Guds skaberværk og trække mennesker væk fra Gud. Til dette formål betjente han sig af mange midler, naturkatastrofer, sygdomme, epidemier, misvækst, ulykker og krige. Han kunne opflamme mennesker til rendyrket ondskab, gerrighed, egoisme, seksuelle forbrydelser, trolddom og direkte gudsfornægtelse. Men her trådte kirken til med midler, som kunne hjælpe mennesket på dets farlige vandring gennem livet. Gud havde selv indsat paven som Kristi stedfortræder, og hans ordinerede gejstlighed kunne formidle Guds uundværlige nådegaver til de syndige mennesker. Uden for kirken var der ingen frelse. Kirkens præsteskab forkyndte velsignelse, nåde, trøst og løfter om evig fryd i det himmelske. Men den forlangte også lydighed over for kirkens krav om et aktivt fromhedsliv, gode gerninger, bekæmpelse af synd, hvis man ville undgå straffe og ophold i skærsildens frygtelige pinested og evig lidelse i Helvede efter døden. Den strakte sine arme ud med dette budskab over hele verden og nåede fattige bønder i Vendsyssel, sildefiskere i Østersøen, borgere i danske købstæder, kongerigets regenter, kejsere og konger i alle europæiske og flere

16

Luther og Danmark i 500 år.indd 16

fjernere lande. Kirken havde indflydelse overalt, i kirke- og kulturlivet, i undervisningsvæsenet. Intet universitet kunne oprettes uden pavens godkendelse. Kirken var særdeles aktiv i retslivet, hvor mange af samfundets områder var lagt ind under kirkeretten. Munke, nonner og kirkelige anstalter udførte hospitalsarbejde og fattigforsorg. Som den største og rigeste økonomiske institution investerede kirken i jord, opførte katedraler, klostre, skoler, uddannelsessteder. Den købte og solgte godser og bygninger, beskæftigede i hundredtusinder af mennesker, underholdt tidens bedste kunstnere.

Sjælens frelse Som så mange andre i samtiden var Martin Luther dybt optaget af spørgsmålet om sjælens frelse; han følte bestandig Guds strenghed og var dødsensangst for at blive forkastet af Gud. Efter faderens vilje var han begyndt at studere jura ved universitetet i Erfurt, men afbrød det i 1505 for at gå i kloster i samme by. I Augustinerklosterets kirke kan man stadig se den gravplade i gulvet foran højalteret, hvor Luther lå på maven med armene strakt ud til siderne, da han aflagde de endelige munkeløfter om lydighed over for klosterets leder, fattigdom og kyskhed. De skulle vare til evig tid. Det kom de ikke til. Det strenge klosterliv hjalp ikke Luther i de pinefulde anfægtelser, tværtimod. Klosterlivet var ellers fra kirkens side omtalt som ”det fuldkomne liv”, hvor man i ganske særlig grad kunne mærke Guds nærhed, men Luther gjorde den forfærdelige erfaring, at trods hård askese, ihærdige syndsbekendelser og bønner, andagter og studier følte

Luther og reformationen i Danmark

01/02/2017 12.41


han, at Gud forblev fremmed for ham. Han har senere fortalt, hvor rædselsfuldt han havde det i denne periode. De kvaler, som han led, var så ”helvedesagtige, at ingen tunge kan udtale, hvor slemt det var, og ingen pen kan nedskrive det på en måde, så folk vil tro på det. Ingen, som ikke selv har oplevet det, kan berette om det. Havde det varet blot et lille øjeblik mere, så var han (Luther) gået til grunde”.1 Klosterets ledelse havde bestemt, at han skulle studere teologi, og her gjorde han hurtigt karriere, erhvervede den sjældne doktorgrad i 1512 og blev professor i teologi, dvs. bibelfortolkning, ved Wittenberg Universitet, hvor hans munkeorden besad retten til et embede. Dermed var han også embedsmæssigt forpligtet til hele tiden at arbejde med de bibelske skrifter med fortolkninger og bøger af kirkefædrene fra oldkirken og middelalderens store teologer. Under arbejdet med Davids Salmer og Paulus’ Romerbrev bliver det ham efterhånden klart, at Guds ”retfærdighed”, som Paulus beskæftiger sig så meget med, ikke er en dømmende retfærdighed, men en handling fra Guds side, hvormed han skænker ”retfærdighed”, frelse, til det syndige menneske. Det forholder sig altså ikke sådan, som den katolske teologi hævdede, at Gud indgød sin nåde i mennesket, som dette så kunne bygge videre på, Der er aldeles ingen gnist inde i mennesket, som man skal lære at opflamme, nej, det er det syndige menneske, som Gud i sin kærlighed bøjer sig ned til med sin gave. Guds retfærdighed er Guds barmhjertighed, han omslutter mennesket, som det er, og lukker det ind i kærlighedens fællesskab. Denne gave skænker Gud mennesket. En gave kan man ikke tage

af sig selv, man kan kun forholde sig i tillid til den, der kommer med gaven, og tillid er det samme som tro. Heller ikke denne tro er en ”præstation”, men den skabes af kærlighedens og tilgivelsens ord. Derfor kan Luther sige så kraftigt, at mennesket frelses af troen alene, ikke af gode gerninger. Kirkens eneste opgave er at forkynde dette glædelige budskab – evangelium – om de syndige menneskers frelse. Da denne forståelse af menneskets frelse gik op for Luther, var hans glæde lige så overstrømmende, som hans angst havde været lammende før. Han følte, at Paradisets porte havde åbnet sig for ham, så han kunne vandre lige derind. Det var, skrev han siden, ”den sødeste musik i mine øren. For mig blev dette sted hos Paulus på denne måde porten til Paradis”. I stadig stigende grad gik det nu under årelange studier op for Luther, hvor meget den katolske teologi – det, der kaldes ”skolastik” (skolevidenskab) – havde taget fejl. Hvor stod der noget om, at biskoppen i Rom skulle være pave og eje uindskrænket myndighed i alle politiske og religiøse sager? At Jesus havde indstiftet dette embede, som kirken hævdede på baggrund af Matt 16, 16-19, tilbageviste Luther med den fortolkning, at meningen ikke var, at Peter og hans efterfølgende biskopper af Rom blev gjort til kirkens fundament, og at lydighed mod ham derfor var tegn på, at man var en sand kristen. Meningen var derimod, at overalt, hvor den bekendelse, som Peter havde aflagt – ”Du er Kristus, den levende Guds søn” – dér er den sande kirke. Luther kunne heller ikke finde bibelsk begrundelse for, at kirken skulle være en verdensomspændende økonomisk og politisk magt. Den og dens

LUTHER OG DANMARK I 500 ÅR

Luther og Danmark i 500 år.indd 17

17

01/02/2017 12.41


tjenere skulle tværtimod ydmygt blot forkynde evangeliet. Efter Luthers opfattelse skulle grundlaget for kirke og universitetsstudier nu være Bibelen, først og fremmest Det Nye Testamente. Den katolske opfattelse af frelsen og af de gode gerningers betydning måtte forkastes. Skulle mennesket da ikke gøre godt? Jo, men ikke med den tanke at kunne gavne sit eget forhold til Gud, at han kunne høste fortjeneste. Gode gerninger ville så at sige komme af sig selv hos det menneske, som i glæde havde modtaget Guds kærlighed. De var ”troens frugter”. Kritisk spurgte Luther også, hvor der i Det Nye Testamente stod noget om aflad, skærsild, munkevæsen, valfartsrejser, helgendyrkelse og syv sakramenter i stedet for dåb og nadver, som Jesus havde indstiftet?

Åndelig øvrighed – verdslig øvrighed Ifølge Luther skulle også statens rolle være en anden: den skulle kun beskæftige sig med politiske og sociale opgaver for samfundet. Den verdslige øvrighed, kongen, fyrsten eller byrådet, havde ganske vist pligt til at skabe rammer for en sand, dvs. evangelisk, kirke og til at beskytte den, men den skulle ellers undgå at blande sig i evangeliets forkyndelse. Hermed rettede Luther et grundskud mod hele det middelalderlige samfundssystem, og i skrift efter skrift blev det nødvendigt for ham at udrede, hvorledes ”det offentlige” nu havde ret til at inddrage det ”overflødige” kirkegods, men samtidig påtage sig omsorgen for det sociale arbejde, undervisningsvæsenet og de dele af retslivet, som kirken hidtil havde behersket. Det åndelige ”rige” og det verdslige ”rige” havde hver deres områ-

18

Luther og Danmark i 500 år.indd 18

de, og de måtte ikke blande sig i hinandens. I det åndelige forkyndtes både loven og evangeliet, frit og uden tvang, i det verdslige gjaldt kun de verdslige love. Her skulle menneskene leve i lydighed mod fyrsten, kongen eller bymagistraten – det vidste han fra Paulus’ Romerbrev kap. 13, og formålet her var at undgå kaos, opretholde samfundet og straffe de selviske og onde. Men det var vigtigt for Luther at fremhæve, at Gud stod over begge ”regimenter”. Det var ikke en kristen stat, hvor Det Nye Testamente skulle danne grundlaget, som Luther ønskede. Verdslig øvrighed skulle regere efter fornuft og rimelighed. Her duede næstekærlighedsbuddet ikke, for menneskene er af natur syndige og egoistiske, og ligesom man binder vilde dyr med lænker, skal man ved hjælp af love og straffe tvinge menneskene til at være anstændige og gode borgere. Nu skulle kirken bringes tilbage til det, som var dens oprindelige opgave: forkyndelsen af det glædelige budskab. Man skulle ”genskabe” (latin: reformere) kirken. Der skulle ikke skabes en ny. Trods den katolske kirkes påstand sad paven ikke med guddommelig ret, tværtimod. Han havde udviklet sig til at være selveste Antikrist, den frygtelige skikkelse, som ifølge Johannes’ Åbenbaring skal opstå ved tidernes ende. Kirken skulle opgive den økonomiske og politiske magt, sit retssystem og domstole. Biskopper og præster skulle være menighedens tjenere, ikke deres herskere. Det er væsentligt at understrege, at det centrale hos Luther hele tiden var det religiøse, den nye forståelse af, hvordan mennesket kom i det rette forhold til Gud. Troen og tilliden til Guds

Luther og reformationen i Danmark

01/02/2017 12.41


Ord skabtes ved at høre det evangeliske budskab blive forkyndt i prædikener, gennem sakramenterne dåb og nadver, ved læsning, salmesang og undervisning. Derfor banede han vejen for dette ved at rydde alt det væk i kirken, som hindrede dette, eller som direkte ledte mennesker på afveje. Målestokken for, om noget var sandt eller falsk, var Bibelens indhold; ikke det, som kunne begrundes kun ud fra traditionen. Det er baggrunden for hans mange krav om ændringer og reformer, for hans oversættelse af Bibelen til tysk, for hans nyordning af gudstjenestelivet, krav om, at alle børn skulle gå i skole og lære den rette kristendoms indhold gennem katekismen, for hans afvisning af, at præster ikke måtte gifte sig og meget andet.

Luthers modstandere Til at begynde med troede Luther, at denne ”rette” forståelse af kristendommen ville udbredes af sig selv, at budskabet nok skulle virke ved egne kræfter, men da samtlige katolske biskopper afviste ham, henvendte han sig til de verdslige fyrster, som støttede ham, og bad dem hjælpe med reformationens udbredelse. Allerede her åbnedes en mulighed for misforståelse og magtmisbrug. Ville konger, fyrster og bymagistrater lade sig nøje med blot at bane vejen for den reformerede kirke? Ville de nøjes med blot at anvende det beslaglagte kirkegods til kirkelige formål og almenvellet? Eller ville de sætte sig på kirkestyret, når de fik mulighed for det? Det var vigtigt for Luther at henvende sig direkte til menighederne. Han oversatte Det Nye Testamente til tysk, så enhver kunne sætte sig ind i kristendommen, han udgav tyske prædike-

ner, andagtsbøger, salmer, katekismer og mange andre oplysende og opbyggelige skrifter. I lærde latinske afhandlinger og diskussioner debatterede han denne nye kristendomsforståelse med romerkirkens teologer. Rom reagerede som bekendt ved at erklære Luther for kætter og den katolske kejser Karl 5. bakkede dette op og gjorde Luther fredløs. Straffen for kætteri kunne være henrettelse ved brand på bålet, men af politiske grunde turde den katolske kejsermagt ikke gennemføre dommen, og Luther kunne fortsætte til sin død som professor ved Wittenberg Universitet, som snart blev centrum for hele den evangeliske bevægelse. Men vanskelighederne tårnede sig op, og meget tidligt opstod der stridigheder inden for den reformatoriske bevægelse. Nogle mente, at Luther gik alt for langsomt frem, at han bevarede mange indretninger fra den gamle tid. Andre mente, at hans nye tanker også burde medføre store sociale revolutioner i samfundsbygningen, andre igen, at de sande kristne blot skulle trække sig tilbage, opgive det verdslige samfund og leve stille i forventning om, at dommedag snart indtrådte. Nogle teologer begyndte også at afvige fra Luther i bestemte lærespørgsmål, f.eks. i synet på nadveren eller på forholdet mellem de to øvrigheder. Andre lagde så stor vægt på den personlige tilegnelse af troen og frelsen, at de først ville døbe mennesker som voksne, dvs. efter at de selv havde bekendt troen. De fleste af disse mennesker kaldte Luther foragtende for ”sværmere” og tilbageviste dem i sine mange polemiske skrifter. Hertil kom, at en stor teologisk diskussion om viljens frihed mellem Luther og den berømte katolske reformteolog Erasmus af

LUTHER OG DANMARK I 500 ÅR

Luther og Danmark i 500 år.indd 19

19

01/02/2017 12.41


Rotterdam medførte et totalt brud mellem dem. Striden rørte ved et af kernepunkterne i Luthers teologi. Erasmus hævdede, at mennesket havde en fri vilje over for Gud. I modsat fald tog man ansvaret væk fra mennesket. Det afviste Luther med den begrundelse, at Gud ikke var en købmand, som man sådan kunne handle med. Luther fastholdt Guds suverænitet i et og alt.

De første spor af Luther i Danmark I 1519 blev Martin Luther for første gang omtalt herhjemme i en bog af en dansker, som havde studeret udenlands, Peder Lille fra Roskilde. Hans bekendt Henrik Smith fra Malmø havde skrevet en synonymordbog og bad nu Peder om en anbefalende fortale. Det gjorde han gerne, for derved kunne han også gøre læserne opmærksom på, hvilke kvaliteter han selv havde tilegnet sig rundt omkring. Han roste den uddannelse og dannelse, som man kunne erhverve ved universiteterne i Rostock, Leipzig, Wittenberg og andre steder, og blandt de lærde mænd, som han opremsede, var Luther, ”den for sin sandhed i gudsbeskuelsen fremragende teologiske doktor”. Fortalen er skrevet i 1519, dvs. før Luthers store gennembrud med de såkaldte reformatoriske hovedskrifter, og det er tydeligt nok, at han fremhæver Wittenberg som stedet for den nye humanistiske bevægelse. Byen er endnu ikke kendt som ”den hellige”, evangeliske by Wittenberg, men alligevel er Peder dog klar over, at Luther står på linje med de berømte lærde mænd.2 Men havde danskere også kendskab til Luther i den folkelige reformations år 1517? Ja, det er der ingen tvivl om. Det er nemlig så heldigt, at man har bevaret de protokoller fra Witten-

20

Luther og Danmark i 500 år.indd 20

bergs universitet, hvor alle ankomne studenter blev indskrevet, og der kan man læse, at der i 1517 blev optaget tre danskere, alle fra Roskilde: Laurencius Vlman (Laurids Ølman), som senere blev kongelige sekretær og ærkedegn i Roskilde, Martinus Jhone og Henningus Plato Nobilis (adelig). De to sidstnævnte kender vi ikke noget videre til.3 I tiden op til reformationens gennemførelse i Danmark (1536-1537) blev ikke færre end 95 studenter fra de danske lande indskrevet ved universitetet i Wittenberg, og i de følgende år voksede antallet ganske betydeligt.

KÆRE BRODER I KRISTUS … CHRISTIAN 2. OG LUTHER Den brutale og humanistiske konge Den tidligere nævnte Peder Lille fra Roskilde omtalte foruden Luther også Erasmus af Rotterdam og Philipp Melanchthon blandt de førende lærde humanister, som man kunne opleve i udlandet. Den humanistiske bevægelse dyrkede kærligheden til antikken, det latinske og græske sprog, interesserede sig for historien og opbyggede et nyt dannelsesideal, og på det kirkelige område ville humanisterne ligeledes tilbage til de første kilder. Erasmus udgav Det Nye Testamente på græsk, originalsproget, studerede oldkirkens teologer og udgav deres værker og kunne dermed oplyse om den tidlige kirkes teologi og indretning. Det drev ham til en ofte barsk kritik af samtidens teologiske spidsfindigheder, af munkevæsen og store dele af fromhedslivet, og han krævede, at man i stedet blot skulle leve ef-

Luther og reformationen i Danmark

01/02/2017 12.41


ter Kristi enkle budskab, moralsk og næstekærligt. Disse humanister stod bag mange fornyelser i kulturlivet og universitetsverdenen, og de kunne pege på mange fejl ved den katolske kirke. De forlangte lægfolkets selvstændige læsning af Bibelen, ville rense ud i det katolske fromhedsliv, men bryde med paven i Rom ville en mand som Erasmus ikke. I forskningen diskuterer man stadig forholdet mellem humanismen og den samtidige lutherske reformationsbevægelse, men efter debatten mellem Luther og Erasmus (1524) blev det klart nok for alle, at de to bevægelser måtte gå hver deres vej. Det er interessant at se, at den humanistiske bevægelse også greb om sig blandt unge videbegærlige danskere omkring 1520. Foruden de ovennævnte gælder det bl.a. Morten Børup, Christiern Pedersen og Poul Helgesen. Nogle af dem skal senere omtales nærmere. Den humanistiske ”bølge” nåede for alvor Danmark i Christian 2.s regeringstid (1513-1523). Han er som bekendt en af de ejendommeligste konger, vi har haft i Danmark. Han prøvede ligesom renæssancefyrster i udlandet at knække de store adelige godsejeres og biskoppernes økonomiske og politiske magt for i stedet at fremme købstædernes erhvervsliv samt, naturligvis, sin egen magt. Han kunne være brutal i jagten på sine mål; det frygtelige ”blodbad” i Stockholm (1520), hvor han på én gang lod halshugge hen ved 80 mænd, bl.a. et par gejstlige, gjorde ham berygtet i hele kristenheden. Hensynsløsheden kom også frem i kirkepolitikken. Rundt omkring pressede kongen sine egne mænd ind i kirkelige embeder. Værst gik det til ved besættelsen af det

indflydelsesrige ærkebispeembede i Lund, hvor kongen, paven, domkapitlet og andre mænd udkæmpede en nådesløs og blodig kamp mod hinanden. Ikke færre end fem mænd udnævntes efter hinanden i løbet af to år. Man endte til sidst med en adelsmand, som styrede embedet helt til 1532, i øvrigt uden pavens godkendelse. Undervejs havde kongen ladet et par af kandidaterne fængsle og myrde, men hele skandalen afslører også, hvor meget pavestolen lod sig lede af politiske og økonomiske interesser. Det skulle blive skæbnesvangert for den katolske kirke i Danmark, at den netop i de år, da den lutherske bevægelse rullede hen over landet, ikke havde en dygtig teolog, en indviet biskop, siddende i landets højeste kirkelige embede. Men kongen havde også en anden side. Han var optaget af den humanistiske bevægelse, og han ville som den rydde op i kirke og undervisningsvæsen. Det skete gennem nogle reformlove omkring 1521-22, dvs. netop da sagen mod Luther var på alles læber hos de mennesker, som fulgte med. Poul Helgesen (d. ca. 1535), karmelitterordenens leder, var grebet af bevægelsen, som man også kan kalde reformkatolicisme. Med udgangspunkt i Det Nye Testamente og de store teologers skrifter fra oldkirken rettede han heftig kritik imod samtidens katolske teologi og kirke. Det var ikke indviklede teologiske redegørelser og filosofiske værker, som skulle stå i centrum, nej, kristendom skulle bestå i sand fromhed. Etik var vigtigere end dogmatik. Til både til lægfolket, til konger, fyrster og teologer skulle man stille de strengeste krav om fromhed og alvor. I både strengt polemiske og humoristiske skrifter

LUTHER OG DANMARK I 500 ÅR

Luther og Danmark i 500 år.indd 21

21

01/02/2017 12.41


forlangte han, at kirken skulle renses for ”overtroiske” indretninger, relikviedyrkelse, den ydre, mekaniske fromhed. Der skulle ryddes op i klostervæsenet, og biskopperne skulle leve op til deres ansvar som menighedernes hyrder. Meget af dette kunne disse reformkatolske mænd enes med Luther om, men det viste sig snart, at parterne var ganske uenige om selve frelsesspørgsmålet, hvor humanisterne ikke kunne gå med til Luthers udsagn om Guds helt suveræne handling. Heller ikke Poul Helgesen ville bryde med Rom, og selvom han i de første år kunne godkende noget af det, Luther skrev, så opgav han Luther, da han havde læst et af hans kendte reformationsskrifter, Om kirkens babyloniske fan­ genskab. Poul Helgesen ville derimod genskabe en renset, stærk og overbevisende romersk-katolsk pavekirke. Disse tanker blev Christian 2. præget af. Under et ophold i Nederlandene i 1521 havde kongen ført samtale om Luther med selveste Erasmus af Rotterdam. Denne havde ganske vist været enig i, at kirken trængte til en oprydning, men beklaget Luthers voldsomme og vulgære skriverier. Christian 2. havde karakteristisk nok svaret, at når legemet er sygt, skal det have medicin, og her var der tale om en særdeles alvorlig sygdom. Som tidligere nævnt havde paven udstedt sin bandtrusselsbulle imod Luther i sommeren 1520. Den blev sendt rundt i den katolske verden til orientering og opslag ved hovedkirkerne. Af grunde, som vi ikke kender, besluttede Christian 2., at den ikke skulle offentliggøres i det danske kongerige, ja, man kan sige tværtimod. For på den tid bad kongen kurfyrste Frederik den Vise –

22

Luther og Danmark i 500 år.indd 22

Luthers verdslige øvrighed og Christian 2.s morbroder – om at få tilsendt en mand, der kunne tjene ham og dronningen som præst. Netop i det Kursachsen, hvor professoren ved landets universitet, Luther, havde pavens trussel om bandlysning hængende over sit hoved, bestilte Christian 2. en hofprædikant. Tilmed viste kongen, at han allerede havde kendskab til den nye tids reformtanker: Den pågældende skulle have fortroligt kendskab til Det Nye Testamente, kunne prædike og fortolke det hellige evangelium og epistlerne og så i øvrigt kunne synge ordentligt. Fra Wittenberg sendte de i december 1520 en ung mand, Martin Reinhardt, og kongen gjorde ham til prædikant ved Nikolajkirken i København. Men det blev ikke den store succes. Hverken borgere eller gejstlige brød sig om ham, ved fastelavnsoptogene blev han drillet og chikaneret. Sidst i februar rejste han hjem igen. Det afholdt dog ikke Christian 2. fra atter at søge lykken i Wittenberg. Muligvis prøvede han at overtale selveste Luther til at rejse til København og forsøgte åbenbart at lokke ham ved at oplyse, at han havde afvist at lade bandtrusselsbullen offentliggøre i Danmark. Men Luther havde unægtelig andet at tænke på lige nu, da han var beordret til forhør ved rigsdagen i Worms. I stedet sendte de en af Luthers nærmeste kolleger, Andreas Bodenstein von Karlstadt, doktor, ekspert både i teologi og jura og professor ved universitetet. Han skulle åbenbart være kongelige rådgiver og hjælpe med oprettelsen af en særlig domstol, som kongen havde planlagt. Det blev også en kort fornøjelse; få uger senere forlod han temmelig hurtigt landet. Årsagen kender vi ikke, men hjemme sagde han, at han var

Luther og reformationen i Danmark

01/02/2017 12.41


blevet bange for en bestemt person. Hvem det var, er ukendt, men i hvert fald var Christian 2. en mand, man ikke skulle lægge sig ud med. Senere viste Karlstadt sig i Wittenberg som en reformator, som til Luthers ærgrelse ville gå langt mere radikalt til værks. Har han haft de tanker allerede i København, kan det ikke undre, om han stødte sammen med Christian 2. Nogle samtidige reformlove viste, at kongen nok ville foretage ændringer i kirke og samfund, men der var ikke tale om en afgjort luthersk reformation. En tredje universitetsmand fra Wittenberg, Mathias Gabler, blev ansat af kongen ved universitetet. Han skulle undervise i græsk, et godt tegn på, at kongen kendte til og ville efterligne de nye forhold, som var skabt af Luther og Melanchthon ved Wittenberg Universitet.

Christian 2.s lutherske tro Christian 2.s handlinger viste, at han fulgte med i, hvad der skete omkring Luther i Wittenberg. På rigsdagen i Worms i foråret 1521, hvor Luther blev dømt som kætter og erklæret fredløs, gik der rygter om, at Christian 2.s gesandt rejste rundt med en kasse Lutherbøger, og det blev tilmed sagt, at Luther ville flygte til Danmark, hvis han blev dømt. Det er muligt, at Christian 2. ville være gået videre med sine reformplaner og arbejdet for at gennemføre en luthersk reformation i landet. Men noget sådant blev effektivt standset, da rigsrådet, de adelige godsejere og biskopperne, i marts 1523 drev ham i landflygtighed, skræmt af hans blodige handlinger i Stockholm, vrede over hans sympati med lutherdommen. I foråret 1523 forlod Christian 2. Danmark

sammen med nogle loyale mænd, de tre børn og hustruen Elisabeth, som var søster til kejser Karl 5. De sejlede til Nederlandene, et af kejser Karl 5.s lande, som styredes af hans tante, Margrethe. Efter en kølig velkomst fik de et beskedent månedligt beløb og en villa stillet til rådighed i Lier. Men kort efter at det lille eksilhof var blevet installeret, rejste den urolige konge videre til Tyskland, og nu vågnede hans interesse for humanismen og de kirkelige reformtanker, som alle var så optaget af i disse år. Han fik det arrangeret sådan, at selveste Martin Luther i oktober 1523 prædikede for kongeparret i landsbyen Schweinitz, ikke så langt fra Berlin. Fra et dagbogsnotat ved vi, at Christian 2. efter prædikenen erklærede, at han aldrig havde hørt evangeliet forkynde så stærkt; han ville bevare det i sit hjerte til sin dødsdag. Christian 2. blev luthersk. Det samme gjaldt dronning Elisabeth og mange af kongens medarbejdere. Politisk var det det dummeste, han kunne gøre, totalt afhængig som han var af økonomisk og politisk støtte fra den mægtige kejser Karl 5. Nu skulle han få sin nye tro til at passe sammen med det politiske mål, han havde: generobringen af Danmark-Norge. Det blev næsten otte års udenlandsophold (15231531), som bød på en endeløs række af personlige tragedier, ulykker, svigt og nederlag. Undervejs døde dronningen – endnu ikke 30 år gammel – børnene blev taget fra kongen, og en af hans embedsmænd blev brændt som luthersk kætter. Af taktiske grunde bildte han til sidst kejseren ind, at han gik tilbage til den katolske tro, og kejseren hjalp ham da med en større flåde til et generobringsforsøg. Dokumenter og handlinger viser dog, at han stadig var luthersk, men det hele

LUTHER OG DANMARK I 500 ÅR

Luther og Danmark i 500 år.indd 23

23

01/02/2017 12.41


24

Luther og Danmark i 500 aĚŠr.indd 24

Luther og reformationen i Danmark

01/02/2017 12.41


endte i den største katastrofe i 1532. Han blev fanget og anbragt på Sønderborg Slot og var nu dansk-holstensk statsfange i 27 år, indtil døden udfriede ham i 1559. Men blev Christian 2. virkelig luthersk? Ældre tiders historikere tog ikke Christian 2.s omvendelse til luthersk tro særligt alvorligt. De mente, at det vel blot var et nyt udslag af den ejendommelige konges luner. Bl.a. kunne professor i historie C.F. Allen (1811-1871) således beskrive de religiøse skrifter, som kongen og hans mænd udvekslede med hinanden, som vidtløftige teologiske afhandlinger. Han udelod en nærmere omtale af dem, fordi de blot var ”svulstige og salvelsesfulde og aldeles indholdsløse”.4 Han blev fulgt af psykiater og historiker Paul J. Reiter (1895-1973), som kunne berette om deres idelige kvalmende, fromme og religiøse talemåder, og han kunne i denne forbindelse oplyse om kongens ambivalente ”schizoid-neurotiske Vakkelvornhed”.5 Det er en aldeles forkert bedømmelse og hænger sammen med det historiesyn, som man havde i ældre tid. Historikerne vurderede fortiden ud fra deres egne forestillinger, men derved overså de, at religion, menneskers trosforhold, i 1500-tallet var mindst lige så vigtig, virkelig og ”samfundsrelevant” som f.eks. Det var første gang, Det Nye Testamente udkom på dansk, da Christian 2. i 1524 fik det oversat og udgivet i sit eksil. Det var samtidig en handling, som skulle vise, at ekskongen var gået over til lutherdommen. Bogen indeholdt Martin Luthers forord og indledning fra hans tyske udgave, som netop var udkommet. Den danske bog var forsynet med dette portræt af Christian 2., fremstillet som konge over de nordiske lande, udført af Lucas Cranach d. ældre. Desuden indeholdt bogen en flammende opfordring af Christiern Pedersen til den danske almue om at gå over til den lutherske tro – og kræve Christian 2. tilbage til riget.

økonomi, militærpolitik, toldpolitik og andet. Glemmes skal det heller ikke, at Reiter – som også lavede en undersøgelse af Luthers sjæleliv – var konverteret til den katolske tro. Christian 2.s overgang til den lutherske tro var fuldstændig alvorlig og virkelig. Så meget betød ekskongens og dronning Elisabeths nye evangeliske tro, at de lod sig stemple som kættere af hendes familie. Men hvordan kan man være sikker på, at han af hjertet virkelig blev luthersk? Han besøgte Luther flere gange i Wittenberg og blev mere og mere rodfæstet i den evangeliske tro. Under samtaler med ham oplyste han om sine tidligere handlinger. Luther hjalp ham med – ganske vist forgæves – at søge tilladelse til permanent ophold i det evangeliske Kursachsen, hvor han naturligvis hellere ville bo end i de ærkekatolske Nederlandene. Vi kender stadig prædikener, som Luther holdt, medens Christian 2. sad blandt tilhørerne i kirken, og Luthers kendte, ofte gentagne formulering, at Kristi forsoningsgerning er sket ”for dig”, og hans omtale af den lidelse, det ”kors”, som de troende skal bære, har utvivlsomt gjort et stærkt indtryk på Christian 2. På typisk ”luthersk reformatorisk” vis fik han nu lynhurtigt skabt en lille bibelkommission af danskere i Wittenbergområdet og mænd, som havde fulgt ham i eksilet. De fik til opgave at oversætte Det Nye Testamente til dansk. Luthers epokegørende oversættelse var udkommet året i forvejen, og Christian 2.s Det Nye Testamente var det første, som udkom på dansk. Han sendte opråb til den danske almue, som dels skulle få dem til at blive lutherske, dels kræve ham tilbage som konge. Typisk lutherske vendinger gled ind i disse skrifter.

LUTHER OG DANMARK I 500 ÅR

Luther og Danmark i 500 år.indd 25

25

01/02/2017 12.41


De fleste af mændene i det lille eksilhof gik også over til lutherdommen. Ekskongen korresponderede med både Luther og med betydende mænd i Wittenberg. Da dronningen var afgået ved døden, oplyste Christian 2. i et brev til Luther, at hun var død i den evangeliske tro. Han brugte som indledningshilsen den vending, som står oven over dette kapitel. Det var den, som de lutherske anvendte, når de skrev til hinanden. Vi ser den også i de få bevarede breve, som Christian 2. skrev fra fængslet til fætteren, Christian 3. Et hårdt slag for Christian 2. var det, at hans hoffourer, Wilhelm von Zwolle, blev henrettet af den katolske inkvisition, da han under forhør nægtede at opgive sin lutherske tro. Kongen optog også hemmelig kontakt med de illegale evangeliske kristne i Nederlandene, og forskelligt materiale i hans arkiv giver indtryk af det intense religiøse miljø, som var opbygget omkring ekskongen. Kort efter, at ekskongen var låst inde på Sønderborg Slot, sendte Luther ham et trøstebrev. Da man i Danmark fik kendskab til Christian 2.s overgang til den lutherske bevægelse, blev de politiske og kirkelige forhold endnu mere spændingsfyldte, end de var i forvejen i det krisefyldte land. Alle var helt på det rene med, at hvis han kom tilbage som konge, ville en evangelisk reformation blive gennemført. Den katolske kirke med dens bisper, klostre, præster og altafgørende økonomiske og politiske magt ville blive opløst. Danmark-Norge ville ændre sig totalt.

26

Luther og Danmark i 500 år.indd 26

LUTHER I SØNDERJYLLAND ”Det gik ilde til med kirkens gods” Efter Christian 2.s fordrivelse i begyndelsen af 1523 valgte rigsrådet Frederik, hertug i Slesvig-Holsten, til konge som Frederik 1. Rigsrådet, hvor de mægtigste adelsslægters repræsentanter sad foruden samtlige katolske biskopper – som mange af dem var i familie med – var blevet panisk angste, da de så, hvordan Luthers tanker bredte sig i Tyskland. I den håndfæstning, som de præsenterede for Frederik til underskrift og besegling, skulle han love, at han som konge aldrig ville tillade ”en Luthers discipel” at indfinde sig i Danmark-Norge, og dersom det virkelig skulle ske, skulle de straffes på liv og gods.6 Således mente de, at det danske rige kunne undgå at blive smittet af den sygdom, som de anså det lutherske kætteri for at være. Men lige syd for den danske grænse dukkede snart en farlig smittebærer op. Hertugdømmerne Slesvig og Holsten har i historiens løb haft en omskiftelig skæbne, og under kong Frederik 1. kom de i personalunion med Danmark. Den lutherske bevægelse – ”den martianske sekt”, som de katolske kaldte den dernede – viste sig ret tidligt i Holsten, allerede omkring 1522, men udviklingen i dette sydligste hertugdømme må vi lade ligge i denne forbindelse. Vigtigere for den lutherske bevægelses historie i kongeriget Danmark-Norge var nemlig det, som skete i hertugdømmet Slesvig, det, som nu hedder Sønderjylland. Christian (1503-1559), Frederik 1.s ældste søn, havde i 1525 fået et område her, som skulle skaffe ham underhold. Haderslevhus blev

Luther og reformationen i Danmark

01/02/2017 12.41


Et af den katolske Ribebiskop Iver Munks breve til hertug Christian i Haderslev, hvor han afviser hans lutherske lære og beder ham standse den påbegyndte reformation i området. Brevet er dateret i Ribe d. 16. (”Fredag efter Lætare”) marts 1526 og underskrevet (i dansk oversættelse) Iver Munk af Guds nåde biskop i Ribe. RIGSARKIVET.

LUTHER OG DANMARK I 500 ÅR

Luther og Danmark i 500 år.indd 27

27

01/02/2017 12.41


hans residens, og omkring et halvt hundrede sogne hørte under dette nye hertugdømme, Haderslev-Tørning. Hertug Christian var glødende Luthertilhænger. Hvordan det er gået til, ved vi faktisk ikke. Ganske vist havde han som gæst i sin morbroder kurfyrste Joachim af Brandenburgs delegation til rigsdagen i Worms oplevet Luther i 1521. Det var dog næppe dette, som havde gjort ham til Luthertilhænger. Den egentlige tilskyndelse var vel kommet fra den lærer, som underviste og opdrog ham i de unge år. Han hed Wolfgang von Utenhof, som under jurastudier i Wittenberg selv var blevet evangelisk. Christian demonstrerede straks, at han ville gennemføre en luthersk reformation i sit område. Nogle af hans sogne hørte under biskoppen i Slesvig, andre under biskoppen i Ribe, men Christian agtede at være overhoved for hele områdets kirke, som vel at mærke skulle være luthersk. Med hård hånd gav han sig til at opløse den bestående katolske kirke. Domprovsten i Haderslev blev afsat og hertugen overtog selv kirkestyret gennem verdslige herredsfogeder. En kilde fra den tid siger, at det nu ”gik ilde til med kirkens gods”.7 Der fulgte rent kaos i den kirkelige administration. Hertugen blandede sig også i teologiske spørgsmål og begyndte selv at udstede kaldsbreve til præster, det tidligste stammer fra august 1525. Klart nok vejrede de plagede bønder nu morgenluft. De nægtede nu at betale den del af kirkeskatten, som tilkom biskoppen, formentlig med Christians godkendelse. I hvert fald modtog han et vredt brev fra Frederik 1., som befalede ham at få bønderne til at betale som hidtil. Han henledte sønnens opmærksomhed på det, som netop nu havde hensat alle gods-

28

Luther og Danmark i 500 år.indd 28

ejere og fyrster i den alvorligste angst: de blodige bondeoprør, som på den tid hærgede i Tyskland. Men Christian lod sig ikke standse. Han indkaldte to tyske evangeliske teologer. Den ene, Eberhard Weidensee, var doktor i jura og var blevet idømt livsvarigt fængsel pga. af sin lutherske tro. Efter en flugt havde han opholdt sig i Wittenberg og gennemført den lutherske reformation i den vigtige by Magdeburg. Den anden var magister Johann Wendt (Wandalus, Wandal), teolog fra Wittenberg. Weidensee blev kirkens leder i Haderslev-Tørning, ”superintendent”, og Wendt lektor ved den evangeliske præsteskole, som hertugen også oprettede i Haderslev. Her skulle landsdelens præster omskoles til lutherdom. Vi ved, at også interesserede fra kongeriget tog på studieophold her, hvor de ”inddrak (…) det lutherske kætteris gift”, som en samtidig katolsk kilde beretter.8 I 1526 indkaldte hertug Christian alle hertugdømmets præster til et omskolingskursus i Haderslev, hvor de blev præsenteret for en luthersk kirkeordning. Kort før havde hertug Christian i øvrigt haft en brevveksling med den katolske biskop I Ribe, Iver Munk, en særdeles vigtig lille samling breve, hvor biskoppen beder hertugen standse den lutherske reformation, som han havde sat i gang, og hvor hertugen ved hjælp af talrige bibelsteder og teologiske argumenter groft afviser den katolske tro og kirkeledelse. Faste, cølibat, bibelsyn, kristelig frihed, gode gerninger og munkevæsen er blandt de emner, som de diskuterer. Biskoppen advarer hertug Christian imod ukristelige, onde rådgivere, og der er næppe tvivl om, at det er en af de to tyske mænd, som har forfattet hertugens breve,

Luther og reformationen i Danmark

01/02/2017 12.41


Under forretningen i Apotekergade 11, Haderslev, lige over for hovedindgangen til byens domkirke findes stadig de lokaler, som rummede hertug Christians lutherske præsteskole, den første i hele Skandinavien. FOTO: C. KRASSEL.

LUTHER OG DANMARK I 500 ÅR

Luther og Danmark i 500 år.indd 29

29

01/02/2017 12.41


selvom den teologiinteresserede hertug naturligvis har siddet med ved skrivebordet.

Mere luthersk end Luther selv Forordningen fra 1526 er desværre gået tabt, men da præsterne to år efter igen skulle møde frem, fik de dels en røffel, fordi mange af dem endnu ikke havde rettet sig efter den tidligere udsendte forordning, dels en supplerende kirkeordning, Ha­ derslevartiklerne af 1528. Dette er den første bevarede evangeliske kirkeordning i hele Norden, ja, en af de ældste evangeliske kirkeordninger i Europa og er et særdeles spændende dokument, for det viser, at det var Luthers tanker og de tyske ordninger for skabelsen af en reformationskirke, som man gik ud fra i Haderslev. Desuden er skriftet vigtigt, fordi det også blev anvendt, da man knap ti år senere skulle udarbejde en kirkelov for det evangeliske kongerige. I skriftet gives regler for bl.a. den lutherske gudstjeneste på sønog helligdage, det understreges, hvor vigtigt det er, at der altid holdes prædikener, og hertugen skriver direkte, at mønsteret for dem skal være Luthers prædikensamlinger. Luthers katekismus skal oplæses efter prædikenen hver søndag, og de skal huske altid at bede for verdslig øvrighed. Der udstedes forbud mod de gamle dødsmesser, og der gives regler for nadver og dåb, hvor djævleuddrivelsen bevares, ganske som Luther havde gjort det. Provsters visitatser fremhæves, og præsternes privatliv reguleres strengt. De må ikke leve i druk og hor. Hertugen bliver her faktisk mere luthersk end Luther selv, idet han kræver, at alle præster gifter sig – det havde Luther trods alt gjort frivilligt – og hvis en præst ikke vil, skal han personligt fortælle hertugen grunden!

30

Luther og Danmark i 500 år.indd 30

Således havde hertug Christian, kongens ældste søn og mulige efterfølger, i løbet af kun tre år lige syd for grænsen til kongeriget opløst den katolske kirke i sit sønderjyske område og skabt den første lutherske fyrstekirke i hele Norden. Kongen havde åbenbart ikke villet eller kunnet forhindre det. Det kunne nok give kongerigets katolske biskopper og resten af rigsrådet bange anelser for fremtiden. Enhver kunne jo se, hvad der var sket med den katolske kirke og dens besiddelser i de reformerede tyske lande – og i Haderslevområdet.

DEN ILLEGALE DANSKE LUTHERSKE BEVÆGELSE Danske studenter i Wittenberg Sammenlignet med andre europæiske universiteter var Wittenbergs et ungt universitet, først oprettet i 1502. Kurfyrste Frederik den Vise indså de ubestridelige fordele, det ville have, hvis landet selv uddannede egne jurister, læger, teologer og andre lærde mænd. Dannelsesniveauet ville blive hævet, ære og berømmelse ville tilfalde kurfyrsten, og hvis det skulle lykkes at suge studenter også fra andre lande til byen, ville det medføre gode økonomiske fordele for byens borgere. Kurfyrsten havde oprettet universitetet i samarbejde med augustinereremitordenen, og den første bygning opførtes ved deres kloster. Kurfyrsten og hans rådgivere, som var klar over, at gode lærerkræfter var altafgørende, havde øjne og øren åbne for at tilbyde de bedste fagfolk ansættelse. Blandt professorerne indtog Martin

Luther og reformationen i Danmark

01/02/2017 12.41


Luther som professor i teologi førstepladsen, og få år efter hans ansættelse i 1518 blev den kun 21-årige Philipp Melanchthon ansat som professor i græsk. Han kom fra et humanistisk miljø i Sydtyskland og var blevet anbefalet af en af tidens kendte professorer, Johannes Reuchlin. Kort efter sin ankomst til Wittenberg var han blevet grebet af Luthers nye kristendomsforståelse og blev hans overbeviste tilhænger. De havde ikke taget fejl. Melanchthon blev en af Europas mest fremragende videnskabsmænd. Han beherskede alle fag, underviste i græsk og hebraisk, filosofi og teologi og skrev lærebøger i pædagogik, dialektik, retorik, filosofi, psykologi, teologi og meget andet. Dertil kom, at han alene eller sammen med Luther og andre kolleger efter fyrstens opfordring skrev den ene betænkning efter den anden om teologiske, samfundsrelevante emner og deltog i alle vigtige forhandlinger med andre protestanter og med den katolske modpart. Dette par, Luther og Melanchthon, udformede den evangeliske-lutherske kristendom i forelæsninger og bøger. Det var Melanchthon, som skrev Den Augsburgske Be­ kendelse (1530), en fremstilling af, hvad luthersk kristendom er. Den er stadig et af den danske folkekirkes grundlæggende bekendelsesskrifter. De supplerede hinanden og var guld værd for universitetet. Melanchthon var en fremragende underviser, og det var i særlig grad ham, som tiltrak tusinder af studenter fra hele Europa, som snart begyndte at rejse til Wittenberg, bortset fra at de naturligvis også ønskede at opleve Luther selv. Når studenterne rejste til deres hjemlande efter studieopholdet, bragte de lutherske tanker og reformationskrav med sig. De havde

med sig noter fra de store berømtheders forelæsninger og havde måske købt nogle af deres bøger. Vi kan nu bagefter se, hvorledes de hjemvendte studenter i de bøger, som de selv skrev, ganske havde tilegnet sig de metoder og den teologi, som de havde lært i Wittenberg. I universitetets første år var det kendt som et moderne humanistisk universitet, men efter at Luther, Melanchthon og andre, som tilsluttede sig deres lære, markerede sig mere og mere, blev Wittenberg Universitet kendt som det berømte evangeliske universitet. Også danske studenter rejste til Wittenberg i meget stort tal. Hvis vi holder os til Danmark, så ser man af Wittenberg Universitets indskrivningsprotokoller, at der i tiden frem til 1537 blev indskrevet ikke færre end 96 fra Danmark og hertugdømmet Slesvig, hertil kommer syv fra hertugdømmet Holsten. Tallene er en smule usikre. Nogle af navnene kan være svære at identificere, fordi skriverne har stavet stednavnene forkert, nogle har også opholdt sig i byen uden at være blevet indskrevet, men antallet har ligget ca. på dette niveau. To af de indskrevne blev senere biskopper, og flere blev præster i den danske reformationskirke, tre blev senere ansat hos kongen, to ved Københavns universitet. Enkelte af dem, bl.a. Hans Tausen, skal vi møde senere. Den senere karriere for de flestes vedkommende er det desværre ikke muligt at bestemme. Der er dog næppe tvivl om, at mange af dem blev evangeliske præster i det danske kongerige. Vi skal senere se på antallet af dansk-norske studerende i Wittenberg efter 1537.

LUTHER OG DANMARK I 500 ÅR

Luther og Danmark i 500 år.indd 31

31

01/02/2017 12.41

Luther og danmark i 500 år  

I 2017 er det 500 år siden Luther slog de såkaldte teser op på døren ind til slotskirken i Wittenberg.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you