__MAIN_TEXT__

Page 1

VelfĂŚrdsteknologi i sundhedsvĂŚsnet


Trine Ungermann Fredskild og Dorte Dalkjær (red.)

Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet

Gads Forlag


Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet © 2017 forfatterne og Gads Forlag Projektledelse: Trine Ungermann Fredskild og Dorte Dalkjær Forlagsredaktion: Christl Fandt Hansen Omslag: Stoltzedesign Prepress: Narayana Press ISBN: 978‑87‑12‑05322‑4 2. udgave, 1. oplag Bogen er fagfællebedømt af forskningslektor ph.d. Raymond Kolbæk

/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Nye bøger fra Gads Forlag Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger.


Gad Ekstra Til denne lærebog er knyttet Gad Ekstra. Gad Ekstra er en app, der fungerer som supplement til bogen. Med app’en kan du scanne tekst, billeder, figurer og modeller. Når en tekst eller et billede scannes, vil indholdet blive uddybet med fx filmklip eller animationer. Gad Ekstra opsamler informationer om det, du har scannet, så du nemt kan se det efterfølgende – også uden at skulle tilbage til lære­ bogen. Gad Ekstra hentes i App Store og Google Play og aktiveres første gang ved at scanne bogens forside.

5


Indhold Forfatterpræsentation  9 Forord  13 Indledning  15 Kapitel 1

Introduktion til velfærdsteknologi  23 Af Joh‌n Hansen

Kapitel 2

Politiske og strategiske rammer for at arbejde med velfærdsteknologi  45 Af Dorte Dalkjær og Trine Ungermann Fredskild

Kapitel 3

Økonomien i velfærdsteknologi  71 Af Kjeld Møller Pedersen

Kapitel 4

Velfærds­teknologidiskursen  105 Af Trine Ungermann Fredskild

Kapitel 5

Velfærdsteknologi og brugerdeltagelse i sundheds­ videnskabelig forskning  133 Af Mette Juel Rothmann og Jane Clemensen m.fl.

Kapitel 6

E-sundhedskompetence  151 Af Lars Kayser

7


Kapitel 7

TEKU-modellen– et fælles sprog til at forstå, tænke og tale om teknologier i arbejdslivet  169 Af Ulla Gars

Kapitel 8

Kommunikationens betydning for implementering af velfærdsteknologi  189 Af Anne Abildgaard og Lisbeth Bjerre

Kapitel 9

Simulation og anvendelse af teknologi  209 Af Hanne Selberg og Hans-Henrik Johansen

Kapitel 10

Genoptræning – online  237 Af Pernille Ravn Jakobsen

Kapitel 11

Velfærdsteknologi og etik  257 Af Solveig Fjordside

Kapitel 12

Udvikling af velfærdsteknologier på tværs af sektorerne  275 Af Mette Damkjær Syse

Kapitel 13

Fra indlagt til udlagt – telemedicinsk behandling og pleje i eget hjem af kronisk syge patienter med akut forværring  299 Af Lone Schou

Register  311

8

Indhold


Forfatterpræsentation

Redaktører: Trine Ungermann Fredskild er cand.cur. og ph.d. fra Syddansk Universitet i 2008. Hun er udviklingskonsulent i Sønderborg Kommune og ansat som ekstern lektor på Institut for Folkesundhed ved Århus Universitet. Tidligere har hun været lektor ved University College Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen, og igennem mange år uddannelsesleder/-chef inden for de sundhedsfaglige uddannelser. Desuden har hun i mange år beskæftiget sig med anvendelsen af teknologi i professionsuddannelserne (det er hendes forskningsfelt) og med innovation og velfærdsteknologiske uddannelsesaktiviteter inden for erhvervsuddannelsesområdet, professionsuddannelsesområdet og i de sundhedsprofessionelles arbejdsfelt. Dorte Dalkjær er cand.mag. i Historie og Religionsvidenskab med efteruddannelse i innovationsledelse, projektchef for CoLab Recovery & Rehab. Hun har i siden 2008 arbejdet med velfærdsteknologi og sundhedsinnovation i Region Syddanmark – både på policy niveau og i praksis. Hun har således bidraget til opdyrkningen af den velfærdsteknologiske erhvervsklynge i Region Syddanmark, og gennem offentlige og private samarbejder gennemført en række innovationsprocesser, primært i psykiatrien og inden for det specialiserede handicapområde. Hun har tidligere publiceret rapporter og artikler inden for emnet og er medredaktør på bogen, „Innovation i Sundhedsvæsnet“, Gads Forlag 2017.

Forfattere: Anne Abildgaard er sygeplejerske, master i retorik og formidling (MARC) og projektleder ved SenhjerneskadeCenter Nord (SCN), Center for Handicap og Psykiatri, Frederikshavn Kommune. Hun Forfatterpræsentation

9


arbejder med kommunale udviklingsprojekter inden for velfærdsteknologi og offentlig-private innovationssamarbejder ud fra et fokus på kulturelle og kommunikative udfordringer inden for dette felt. Lisbeth Bjerre er uddannet cand.merc. i Strategi, organisation og ledelse. Hun arbejder som udviklingskonsulent i Vejle Kommunes velfærdsforvaltning inden for innovation, udviklings- og forandringsprocesser. Har særligt beskæftiget sig med designmetoden som proces for social innovation på handicapområdet og bl.a. været en del af projektet Design af relationer, som har vundet KL’s innovationspris. Er nu projektleder for Velfærdslaboratoriet, hvor man arbejder med at designe løsninger for fremtidens velfærd ved at tage udgangspunkt i udfordringer for de mest handicappede borgere i Danmark. Jane Clemensen er sygeplejerske, cand.cur. og ph.d. i Telemedicin. Hun er ansat som lektor og forskningsleder ved Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, CIMT. Hun har arbejdet med telemedicin og Participatory Design (PD) siden 2002. I dag er hun leder af en forskergruppe bestående af tre adjunkter og syv ph.d.-studerende, hvoraf hun er hovedvejleder for de seks. Solveig Fjordside er sygeplejerske og cand.mag. i Filosofi fra Københavns Universitet. Hun er lektor ved Professionshøjskolen Metropol og har i mange år undervist i etiske dilemmaer og problemstillinger i sundhedsvæsnet på sygeplejerskeuddannelsen og på tværfaglige diplomuddannelser. Ulla Gars er sygeplejerske, cand.scient.soc. og lektor ved Institut for sygepleje, Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol. Hun var projektleder for Professionshøjskolen Metropols deltagelse i projekt Tech‌nucation i perioden 2011‑2015, hvor hun deltog i forskning og udvikling af TEKU-modellen. Joh‌n Hansen er cand.polyt. i Medikoteknik og ph.d. i Biomedical Engineering. Han er ansat som lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet og har gennem de sidste 13 år undervist i sundhedsteknologi (en uddannelse med fokus på den tekniske side af grænsefladen mellem lægevidenskab og tekno10

Forfatterpræsentation


logi inden for sundhedssektoren). Hans forskning har bl.a. fokus på IT-infrastruktur og udstyr til hjemmemonitorering af eksempelvis hjertesvigtspatienter. Pernille Ravn Jakobsen er fysioterapeut, cand.scient.san.publ. og ph.d.studerende. Hun er ansat som konsulent i Videncenter for Sundhedsfremme på UC SYD, hvor hun gennem mange år har lavet udviklings- og forskningsprojekter med fokus på innovation og anvendelse af teknologi inden for sundhedsvæsnet. Hendes ph.d.-studie anvender Participatory Design (PD) og har fokus på at designe, udvikle og teste mobil sundhedsteknologi til kvinder med osteoporose. Hans-Henrik Johansen er pt. ansat som Territory Manager i Laerdal Danmark, hvor han er engageret i salg og udvikling af simulationsteknologi i spændingsfeltet mellem ikketeknologisk og højteknologisk simulation. Lars Kayser er ph.d. og speciallæge i intern medicin og ansat som lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Socialmedicin, Københavns Universitet samt studieleder for uddannelsen Sundhed og Informatik. Han forsker inden sundhedsvidenskab og informatik med fokus på brugernes ønsker til og forudsætninger for at tage ny teknologi i brug, herunder også mulighed for at skabe løsninger i sundheds- og omsorgssektoren. Kjeld Møller Pedersen er cand oecon og professor i sundhedsøkonomiog politik ved Syddansk og Aalborg Universitet. Hans forskningsområder er sundhedspolitik, økonomiske incitamenter på sundhedsområdet og økonomisk evaluering. Han har kritisk fulgt og skrevet de økonomiske evalueringer af telemedicinske forsøg i Danmark. Mette Juel Rothmann er sygeplejerske, cand.cur. og ph.d. i Sundhedsvidenskab. Hun er ansat som klinisk sygeplejeforsker og adjunkt ved Endokrinologisk afd. M og Center for Innovativ Medicinsk Teknologi (CIMT), Odense Universitetshospital/Klinisk Institut Syddansk Universitet. Hun har arbejdet med Participatory Design (PD) siden 2014, og hendes forskningsinteresser er primært PD og teknologi.

Forfatterpræsentation

11


Lone Schou er uddannet sygeplejerske, cand.scient.soc og ph.d. i Telemedicin. Hun er Docent på Institut for Sygepleje, Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol. Hendes forskningserfaring er først og fremmest inden for teknologiske løsninger (telemedicin) med brugerdreven udvikling, afprøvning og implementering i forhold til patienter med kroniske tilstande. Hanne Selberg er sygeplejerske, master i professionsudvikling og professionsuddannelse og arbejder som lektor og simulationskoordinator, Institut for sygepleje, Professionshøjskolen Metropol. Hun er ansat som projektleder i Innovations- og praksishuset Metropol i forhold til simulationsteknologier og mobile plejeløsninger til behandling i borgerens eget hjem. Mette Damkjær Syse er sygeplejerske, lektor og kandidat i Kultur og Formidling. Hun er daglig leder af CoLab Odense og ansat på Odense Universitets Hospital i Innovationsenheden. Hun har en lang erfaring med udvikling af teknologier til fremtidens sundhedssektor i samarbejde med private virksomheder, set ud fra såvel et uddannelsesperspektiv som et tværsektorielt perspektiv.

12

Forfatterpræsentation


Forord I Danmark har man gennem mange års politisk arbejde med bl.a. digitaliserings- og innovationsstrategier for det offentlige opnået et solidt fundament for implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Den hastige digitale udvikling forandrer måden, man lever på, måden man driver forretning på, og måden den offentlige sektor yder service og velfærd på. Den teknologiske udvikling har skabt ændringer i hverdagen og givet os muligheder, de færreste ville undvære i dag. Der er specifikt fire centrale samfundsforhold, der forventes at gøre sig gældende i sundhedsvæsnet frem mod 2025, og hvor teknologien kommer til at spille en afgørende rolle: Det første samfundsforhold er den demografiske udvikling med en tiltagende aldrende befolkning. Den stigende aldrende befolkning betyder bl.a., at flere og flere når at få kroniske og psykiatriske diagnoser. En generelt stigende velstand i samfundet og bedre teknologi øger behandlingsmulighederne og har skabt betingelser for en fastholdelse af funktionsevnen (fysisk og intellektuelt) hos stadig flere i befolkningen også højt op i alderen. Det øger antallet af ældre med behandlings- og omsorgsbehov. Denne kompleksitet kan være en udfordring for sundhedsvæsnet. Her vil velfærdsteknologi komme til at spille en central rolle. Det andet samfundsforhold er et paradigmeskift i opfattelsen af sundhed og sygdom. Sundhed forventes i 2025 ikke kun at være et spørgsmål om frihed fra sygdom, men vil i høj grad være en forventning om at kunne leve godt (det gode liv) med sin sygdom eller sin funktionsnedsættelse. Også her vil velfærdsteknologi spille en central rolle. Det tredje samfundsforhold er en stigende anvendelse af ny teknologi i sundhedsvæsnet, herunder etableringen af ICT-systemer (Information and Communication Tech‌nology) med valide patientdata i offentlige og private databaser. Samtidig vil der komme en intens interesse for udvikling af medicinske teknologier, fx sensorer til overvågning og selvovervågning, robotter og andre teknologier, der alle understøtter ovenstående to samfundsforhold. Forord

13


Det fjerde samfundsforhold er, at der i 2025 højst sandsynligt vil være en relativ stram økonomisk-politisk prioriteret ramme for den samlede sundhedsindsats. Der vil derfor løbende blive stillet krav om at få mere og bedre for mindre. Alle fire forhold skal ses i sammenhæng med de politiske bestemmelser om effektivisering af det offentlige, hvis aktualitet igen skal ses i lyset af samfundets økonomiske og demografiske udvikling. Flere ældre, større forventninger til de offentlige ydelser og den kommende mangel på arbejdskraft gør det altså sandsynligt, at velfærdsteknologi vil fylde mere i fremtidens pleje og i ældreplejen end i dag. Den nye teknologi forventes bl.a. at gøre borgerne mere selvhjulpne og på anden måde forbedre deres livskvalitet, gavne arbejdsmiljøet og frigøre arbejdskraft. Desuden forventes den nye teknologi at forbedre kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser generelt, bl.a. gennem en hurtigere indsats end i dag. De kompetencekrav, der i de kommende år på baggrund af ovenstående vil være til de sundhedsprofessionelle, har afsæt i de nævnte fire samfundsforhold. Revisionen af de sundhedsprofessionelle uddannelser 2016 har da også afsæt heri. Da bogen „Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet“ udkom første gang i 2013, var der en udtalt mangel på faglitteratur, der belyste det velfærdsteknologiske felt. Udviklingen på området går stærkt. Der er siden 2013 udkommet flere fagbøger på området. Med udgivelsen af 2. udgave af „Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet“ inddrages de nyeste tiltag på området, og bogen kobles desuden sammen med to nye udgivelser „Innovation i sundhedsvæsnet“ og „Sundhedsinformatik i sundhedsvæsnet“. Disse tre bøger rummer såvel udviklings- som implementeringsaspektet i forhold til teknologiske løsninger i sundhedsvæsnet. Der er nemlig stadig og endda i højere grad i dag behov for litteratur, der belyser de faglige, menneskelige, økonomiske og teknologiske problemstillinger og udfordringer, som de sundhedsfaglige medarbejdere står over for i relation til såvel udvikling som indførelse af teknologiske løsninger i sundhedsvæsnet. Initiativet til at revidere bogen skal ses i lyset heraf. Januar 2017 Trine Ungermann Fredskild og Dorte Dalkjær 14

Forord


Indledning

Digitaliseringen af den offentlige sektor har været i gang i flere år, og man er mange steder nået langt med implementeringen af forskellige teknologier. Anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger bliver således mere og mere udbredt ikke kun på ældreområdet, men i sundhedssektoren generelt. I dag skal danskerne gå online, hvis de vil skifte læge, forny deres kørekort, ændre adresse eller skrive deres børn op til vuggestue. Forskellige digitaliseringsstrategier har gennem en årrække sørget for, at 80 % af al kommunikationen mellem borgere og det offentlige siden udgangen af 2015 er foregået via internettet. Desuden er andelen af danskere, der sidder hjemme og modtager undervisning, også steget betydeligt de senere år, idet onlineundervisning også breder sig med lynets hast. Udviklingen inden for digitalisering, sociale medier og ny teknologi går hurtigt og kommer således til at spille en stor rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Ifølge regeringen kan indførelsen af teknologiske løsninger i sundhedsvæsnet spare samfundet for milliarder af kroner, og den enkelte borger skal i højere grad inddrages i egen velfærd. Samtidig kan private virksomheder i samarbejde med det offentlige via innovative metoder udvikle nye teknologiske løsninger, der kan testes med henblik på implementering. Alt dette er bare en lille del af det, som det danske sundhedsvæsen kan forvente at stå over for i de kommende år. Indførelsen af teknologiske løsninger er til stor glæde for mange ældre, men der ses også et stort økonomisk potentiale i indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger. Eksempler som hjælp til at tørre sig efter toiletbesøg og døre, der åbner og lukker af sig selv, er en hjælp og forbedring i hverdagen bl.a. for ældre, der bor i plejeboliger. De ældre føler, at de har mere kontrol og er mere trygge. Indførelsen af velfærdsteknologi på ældreområdet rummer dog også udfordringer. Omkring 70 pct. af dem, der bor i plejeboliger, har en demenssygdom, og antallet er stigende. Det betyder, at mange Indledning

15


kan have vanskeligt ved at lære nyt og gøre brug af teknologien. For nogle kan teknologien endda mindske deres livskvalitet, og de kan blive bange og forvirrede. En del danskere er allerede nu hoppet på bølgen med self-tracking eller quantified self, hvor de anvender teknologi til at måle forskellige kropsfunktioner. Det kan være med henblik på at forbedre deres kondition, deres sundhed generelt eller bare af interesse. Via forskellige programmer, som kan hentes online eller via app, opsamles data om søvnrytme, madvaner, puls og motion. Data kan analyseres på computeren derhjemme, og der kommer advarsler, hvis tallene peger i retning af fx en livsstilssygdom. Herigennem kan brugeren blive opfordret til sundere livsstil og vaner. På samme måde kan man online genoptrænes efter sygdom og spare turen til fysioterapeuten. Ovenstående ligger godt i tråd med den øgede fokus på patientinddragelse og en praksis i udvikling. Patientinddragelse adresseres af en række aktører – politikere, patienter, sundhedsprofessionelle og interesseorganisationer – som hver især giver udtryk for forskellige forståelser af og formål med patientinddragelse. Den aktuelle politiske dagsorden indebærer, at sundhedspersonalet skal inddrage patienterne i behandling og pleje, og det ser ud til, at både den nuværende og tidligere regeringer ser teknologien som et væsentligt redskab i fremtidens sundhedsvæsen ift. netop patientinddragelse. I uddannelsesrevision 2016 er der fokus på, at de ansatte fremover skal kunne gennemføre teknologstøttet vejledning, rådgivning og undervisning af borgere, patienter og pårørende i „mestring“ af egen livssituation, sundhed og sygdom, og at de sundhedsprofessionelle skal kunne understøtte patienter og pårørende i at søge viden og information på sundhedsområdet. Alt sammen teknologiske initiativer, der skal understøtte patientinddragelse og øge kvaliteten. Forskellige initiativer og projekter har de seneste år vist, at kronisk syge i dag ikke nødvendigvis skal tage på hospitalet for at blive behandlet for deres rygerlunger eller diabetes. De kan via telemedicinske løsninger få behandling i hjemmet og således undgå indlæggelse. Onlinekonsultationer kan samtidig være medvirkende til en øget bevidsthed hos den kronisk syge og dermed være med til at holde sygdommen under kontrol. Ældre kan i dag udnytte den nyeste velfærdsteknologi til at få gjort rent, blive vasket og komme ud af 16

Indledning


sengen. Dette medfører, at den enkelte borger i større grad inddrages, og at hjemmesygeplejersken og social- og sundhedsassistenten skifter roller fra at yde omsorg og pleje til at hjælpe borgerne til selv at betjene sig af de teknologiske løsninger, der er til rådighed, og dermed til selv at løse problemerne. Der er altså mange initiativer i gang, og flere er på vej. I denne bog bidrager 19 forfattere med at belyse ovenstående fra forskellige vinkler. Forfatternes baggrund er vidt forskellig og spænder fra det sundhedsfaglige felt over det politisk administrative felt til forskning, uddannelse og klinisk praksis. Bogen er inddelt i to dele med i alt 13 kapitler. Den første del omhandler de overordnede rammer omkring velfærdsteknologi og telemedicin, herunder definitioner, politiske og administrative rammer, økonomi, diskurser, kompetenceaspekter samt forskningsmetoder. Bogens anden del omhandler det mere konkrete arbejde med velfærdsteknologi, herunder frontpersonalets betydning for indførelsen af velfærdsteknologi, etik, genoptræningsmuligheder, simulation og forskellige metoder til at arbejde med udvikling af velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet. I det følgende præsenteres de enkelte kapitler kort for at give læseren et indtryk af indholdet i den samlede bog. Bogen er som nævnt delt op i kapitler, med hver sin vinkel på velfærdsteknologi og med hver sit tema. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden, men bogens opbygning gør, at det giver god mening at læse kapitlerne i den angivne rækkefølge. Læser man kapitlerne uafhængigt af hinanden, kan det være en fordel at begynde med kapitel 1, idet dette kapitel introducerer og afgrænser begrebet velfærdsteknologi, og bogens første del lægger i sin helhed et godt fundament for at forstå velfærdsteknologi politisk og økonomisk.

Første del af bogen Det første kapitel giver en generel introduktion til begrebet velfærdsteknologi og til de forudsætninger, der har gjort udvikling af teknologien mulig. Kapitlet viser, at velfærdsteknologi langtfra er et entydigt begreb. Der er mange interessenter på området, og der er således efterhånden mange, der har skabt deres egen udlægning og Indledning

17


fortolkning af begrebet velfærdsteknologi. Dette har også betydet, at mange indirekte har forsøgt at præcisere, hvad teknologien primært bør fokusere på. Kapitlet fremstiller et udpluk af de løsninger, der findes i det danske sundhedsvæsen i dag, og afsluttes med en perspektivering af, hvad der er under udvikling, og hvad man således kan forvente i fremtiden. Kapitel 2 omhandler de politiske og administrative rammer omkring velfærdsteknologi. Det indledes med en præsentation af regeringens kvalitetsreform fra 2007, hvor et af punkterne var målrettede investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejdsformer. Herfra bevæger kapitlet sig over i de øvrige nationale tiltag, herunder fonde, puljer, strategiske partnerskaber og forskningsprogrammer, der alle er medvirkende til, at Danmark i dag er førende på velfærdsteknologiområdet. Kapitlet beskriver med fokus på forandringsledelse også de ledelsesmæssige aspekter, der skal til, for at velfærdsteknologiske løsninger kan implementeres med succes. Kapitel 3 beskæftiger sig med de sundhedsøkonomiske vinkler på velfærdsteknologi. Det indledes med en problematisering af de økonomiske argumenter, der ofte bringes i anvendelse, når velfærdsteknologi drøftes. Spørgsmål som: Er de økonomiske beregninger, der ligger til grund for indførelsen af velfærdsteknologi, velbegrundede og robuste? Hvad er de underliggende antagelser, og hvor veldokumenterede er de? Herefter følger en gennemgang af bl.a. omkostnings-effekt-analyser og business case-analyser. Kapitel 4 diskuterer de diskurser om velfærdsteknologi, der er fremherskende i dag. Kapitlet forsøger gennem en Foucault-inspireret analyse af de fremherskende diskurser at tilvejebringe en mulig forklaring på mange af de sundhedsfaglige medarbejderes forbehold over for indførelse af velfærdsteknologi. Kapitlet gør opmærksom på, at de dominerende diskurser på området, nemlig den politiske og den teknologiske, dominerer den sundhedsfaglige. Som følge heraf har den sundhedsfaglige diskurs svært ved „at blive hørt“. Kapitlet afsluttes med et bud på et redskab til at analysere og evt. ændre den sundhedsfaglige diskurs. Kapitel 5 introducerer Participatory Design (PD), som er en forskningsdisciplin, der er fundet velegnet til sundhedsvidenskabelige problemstillinger og i skabelsen af nye sundhedsteknologiske løsninger i samarbejde med borgere, patienter, pårørende og sundhedsprofes18

Indledning


sionelle. Centralt for designet er den høje grad af brugerinddragelse. Kapitlet beskriver derudover også PD’s oprindelse og teoretiske fundament samt centrale principper i tilgangen. Der bliver i kapitlet redegjort for, hvorledes PD adskiller sig fra andre brugerdrevne metoder. PD beskrives i kapitlet som et forskningsdesign. Kapitel 6 beskriver vigtige betragtninger om kompetencer i forhold til de sundhedsprofessionelles egen rolle og i forhold til de personer, der skal anvende teknologien. Sundhedskompetencebegrebet præsenteres som et oplæg til at forstå e-sundhedskompetence. Kapitlet introducerer, hvordan begreberne sundhedskompetence og e-sundhedskompetence kan fungere som begrebsapparater til at forstå brugeres forudsætninger, evner og ressourcer, og hvordan de kan anvendes som redskaber ved planlægning af ibrugtagen og daglig anvendelse af teknologi i et sundheds- eller omsorgsregi.

Anden del af bogen Kapitel 7 handler om det danske forskningsprojekt Tech‌nucation. I tech‌nucationprojektet er der gennem en fireårig periode fra 2011‑2015 forsket i sygeplejerskers forståelse af deres arbejdsliv med mange nye teknologier, og der er derved udviklet en viden om, hvilken teknologiforståelse sygeplejersker samlet set har behov for på arbejdspladsen. Tech‌nucations hovedresultater er anskueliggjort i TEKU-modellen. Modellen er en illustration af en kompleks teori om teknologiforståelse, og den er samtidig et analyseredskab, der kan anvendes til at reflektere over teknologiers indflydelse i arbejdslivet. I kapitlet præsenteres modellen med eksempler fra sygeplejerskers arbejdsliv for herigennem at illustrere, på hvilke måder TEKU-modellen kan anvendes som et analytisk redskab til at forstå, tænke og tale om teknologier i de sundhedsprofessionelles arbejdsliv. Kapitel 8 omhandler den forandringsproces, som indførelse af velfærdsteknologiske løsninger indebærer. At indføre sådanne løsninger kræver frontpersonalets accept for at lykkes. En af vejene til at fremme accepten af teknologien er en hensigtsmæssig kommunikation omkring velfærdsteknologi i hverdagen. Kapitlet gennemgår forskellige teoretiske overvejelser om kommunikation og eksemplifiIndledning

19


cerer via cases fra den primære sundhedstjeneste kommunikationens betydning for accepten af de teknologiske løsninger. Kapitel 9 beskriver simulation som en metode til, at de studerende i deres uddannelse kan opnå kompetencer, så de bliver klædt på til og er i stand til at anvende velfærdsteknologi og digitale redskaber som færdiguddannet sundhedspersonale. I kapitlet beskrives hvorledes det i planlægningen af simulationsbaseret undervisning er muligt at planlægge scenarier og øvelser, der knytter an til og fokuserer på de digitale kompetencer der fremadrettet er nødvendige i de store velfærdsuddannelser. Kapitel 10 beskriver de muligheder, der er for at anvende velfærdsteknologi i forbindelse med genoptræning af patienter, samt hvilken betydning det har for patienternes motivation for at genoptræne. Kapitlet indledes med at præcisere, hvad der menes med genoptræning, hvorefter der tunes ind på de ændringer, der sker inden for området, i takt med at teknologien vinder indpas. Der gives konkrete eksempler på teknologier, der anvendes i Danmark, og de erfaringer man indtil videre har gjort sig. Der sluttes af med at beskrive de fremtidsmuligheder, forfatteren vurderer, der er, inden for anvendelsen af digitalt understøttet genoptræning. Kapitel 11 tager fat på hvorledes sundhedsprofessionelle kan analysere, diskutere og vurdere de etiske konsekvenser af implementering af velfærdsteknologi i ældreplejen for den konkrete borger, hvor teknologien bliver en del af hverdagen. Kapitlets diskussioner tager afsæt i etiske principper, som præsenteres og bringes i spil igennem hele kapitlet i en afvejning af, i hvilket omfang velfærdsteknologi bidrager til øget velfærd for samfundet i almindelighed og for den enkelte borger i særdeleshed. Kapitel 12 beskriver nødvendigheden af at samarbejde omkring innovation i sundhedssektoren. Udviklingen og implementeringen af velfærdsteknologier i hele sundhedsvæsnet fordrer tæt samarbejde på tværs af sygehuse, kommuner, virksomheder samt praktiserende læger og hele tiden i samarbejde med borgeren/patienten. Kapitlet søger at give en forståelse af, hvad der er på spil i denne tværsektorielle satsning, og prøver at skabe en nysgerrighed i forhold til, hvad brobygningen mellem sektorer og mellem sundhedsvæsnet og virksomhederne kan betyde for fremtidens borger/patient og for den måde, sundhedssektoren kan løse sine opgaver på. 20

Indledning


Kapitel 13 tager udgangspunkt i en beskrivelse af forskningsprojektet Det Virtuelle Hospital.Visionen med hospitalet var at erstatte nogle af hospitalets kerneydelser til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) med telemedicinsk teknologi. Behandlingen skulle således gøres uafhængig af tid, sted, rum og afstand. Forskningsprojektet er afsluttet i 2012, og i kapitlet beskrives den del af projektet, der fokuserer på patienternes kognitive formåen og helbredsrelaterede livskvalitet i relation til netop dette telemedicinske koncept. Bogen kan som tidligere nævnt læses i sammenhæng, men kapitlerne kan også læses enkeltvis. Det anbefales dog, at man læser hele bogen, hvis man ønsker et nuanceret perspektiv på velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet. I kraft af bogens bredde og forfatternes forskellige faglige fundamenter som udgangspunkt for deres kapitler giver bogen samlet en bred indføring i velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet.

Indledning

21


Kapitel 1

Introduktion til velfærdsteknologi Af Joh‌n Hansen

Dette kapitel er en introduktion til begrebet velfærdsteknologi og til de forudsætninger, der har gjort teknologien mulig. Det er ikke hensigten at simplificere eller indskrænke allerede publicerede definitioner, men at gøre det klart for læseren, at det langtfra er et entydigt begreb. Der er ligeledes flere dagsordener blandt brugerne af begrebet, og det kan derfor være vigtigt at kende afsenderen for at forstå anvendelsen. Den største udfordring ved at skulle beskrive begrebet velfærdsteknologi er måske, at det indeholder ordet „velfærd“. Alene i denne bog vil læseren finde mere end et dusin sammensatte ord og begreber, der indeholder ordet „velfærd“. De fleste af disse ord og begreber er ikke direkte knyttet til teknologi, men teknologien vil i nogle tilfælde være en del af løsningen og i andre tilfælde en del af problemet.

Velfærdsteknologiens „fødsel“ Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen var i 2007 den første til at anvende begrebet velfærdsteknologi i en dansk politisk sammenhæng. Undfangelsen skete under et debatmøde i foråret 2007 arrangeret af Teknologirådet, hvor nye teknologier inden for ældreplejen blev diskuteret. Kommunernes Landsforening og Ingeniørforeningen har siden da anvendt begrebet, når de omtaler teknologi, der er rettet mod brugerne af velfærdsydelser. Det er måske ikke helt optimalt at bruge begrebet velfærdsydelser til at definere velfærdsteknologi, da velfærdsydelser kan dække over alt fra børnepasning, uddannelse, understøttelse og hjemmepleje. Det Kapitel 1  •  Introduktion til velfærdsteknologi

23


kan muligvis godt bidrage med lidt signalforvirring i forhold til forståelsen af begrebet velfærdsteknologi. Velfærdsteknologien lever i et krydsfelt mellem den offentlige sektor, private virksomheder, de udøvende sundhedsprofessionelle og borgeren. Ingen af de fire grupper er på nogen måde en homogen størrelse og alt afhængigt af hvem der anvender begrebet, kan det primære fokus være: • • • • • • • • • •

øget selvhjulpenhed øget livskvalitet øget værdighed øget sikkerhed øget service forbedret arbejdsmiljø mindre sygefravær arbejdskraftsbesparelser øget effektivisering øget salg, innovation og eksport.

Interessenter i debatten om velfærdsteknologi Der er som sagt mange, der har lavet deres egen fortolkning af begrebet velfærdsteknologi og dermed indirekte har ytret ønske om, hvad teknologien primært bør fokusere på. Det er selvfølgelig ikke overraskende, at Social- og Indenrigsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) ikke har helt samme holdning til velfærdsteknologi og derfor ikke nødvendigvis har samme definition af begrebet. De er alle medlemmer af gruppen „den offentlige sektor“, men det betyder jo ikke, at de nødvendigvis deler holdninger og ønsker. Ligeledes deler Dansk Industri, LO, FOA og eksempelvis Ældre Sagen næppe synspunkter vedrørende velfærdsteknologiens vigtigste opgaver (se kapitel 4). KL og Socialministeriet skriver i en fælles rapport fra 2010, at den demografiske udvikling i Danmark (flere ældre og færre unge) vil medføre en øget efterspørgsel efter offentlig service. På figur 1.1 ses forholdet mellem personer i den arbejdsdygtige alder (de 18‑64-åri24

John Hansen


ge) og de ældre (65+) for hele landet. Det er hævet over enhver tvivl, at nationen går en udfordrende tid i møde. KL og Socialministeriet lister følgende fokusområder op for fremtidens velfærdsteknologi: • • • • • •

gentagne arbejdsprocesser (forbedret arbejdsmiljø) bedre tidsanvendelse bedre anvendelse af eksisterende teknologier større selvhjulpenhed større sammenhæng i borgerforløbet helhedstænkning ved ny- og ombygning af pleje- og ældreboliger (Socialministeriet og KL 2010).

Rapportens detaljer under disse punkter indeholder langt overvejende elementer af effektivisering og arbejdskraftsbesparelse. Det er der fra en arbejdsgivers synspunkt vel ikke så meget at sige til, når man ser på, hvad der venter os de næste 25 år. Udfordringen med den demografiske udvikling har også et regionalt aspekt. Data i figur 1.1 viser landsgennemsnittet. På figur 1.2 ses det fremskrevne forhold mellem personer i den arbejdsdygtige alder (de 18‑64-årige) og de ældre (65+) fordelt på regionerne. Region Sjælland ligger i bunden og vil i de kommende år have en udfordring, der er en del større end de andre regioner.

Befolkningsratio (18-64)/65+

Faktuel

Fremskrevet

5

4,5

4

3,5

↑ 2001 = 4,29

2016 = 3,23

3

2042 = 2,14 ↓

2,5

2

1,5 1 1990

2000

2010

Kapitel 1  •  Introduktion til velfærdsteknologi

2020 Årstal

2030

2040

2050

Figur 1.1 Forholdet (faktuelt + frem‑ skrevet) mellem befolkningsgruppen 18‑64-årige og de 65+-årige. På 41 år (fra 2001 til 2042) halveres antallet af personer i arbejds‑ styrken i forhold til ældre (www.stati‑ stikbanken.dk).

25


Fremskrevet data for regionerne Befolkningsra�o (18-64)/65+

Figur 1.2 Forholdet (fremskrevet) mel‑ lem befolknings‑ gruppen 18‑64-årige og de 65+-årige fordelt på regioner (www.statistikban‑ ken.dk).

5

4,5 4 3,5

Region Hovedstaden

3

Region Midtjylland

2,5

Region Nordjylland Region Syddanmark

2

Region Sjælland

1,5 1 2015

2020

2025

2030

2035

2040

Årstal

Figur 1.3 Frem‑ skrevne forhold mellem befolknings‑ gruppen 18‑64-årige og de 65+-årige, fordelt på kom‑ muner. 25 % af den danske befolkning bor i de fem største kommuner, og 25 % bor i de 50 mindste kommuner. (www. statistikbanken.dk)

26

Befolkningsra�o (18-64)/65+

Den demografiske udvikling har også et tredje aspekt, der om mu‑ ligt giver endnu flere udfordringer. På figur 1.3 ses det fremskrevne forhold mellem personer i den arbejdsdygtige alder (de 18‑64-årige) og de ældre (65+) fordelt på de fem største kommuner og på de 50 mindste kommuner. Der er voldsom forskel på demografien i de to grupper, og de små kommuner er i 2040 tæt på at have halvt så mange i den arbejdsdygtige alder pr. ældre sammenlignet med de store kommuner. Så selv inden for KL kan man i fremtiden godt forestille sig en del uenighed om, hvilke fokusområder der skal have mest opmærksomhed. FOA skal naturligvis varetage medlemmernes interesser og lan‑ cerede eksempelvis i 2010 en landsdækkende kampagne „Rigtig

5

Fremskrevet data for kommunerne

4,5 4

3,5 3

De 5 største kommuner

2,5

De 50 mindste kommuner

2

1,5 1 2010

2020

Årstal

2030

2040

John Hansen

Profile for Gads Forlag

Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet  

Læs uddrag her. Læs mere om bogen og køb den her: https://gad.dk/velfærdsteknologi-i-sundhedsvæsnet-2-udgave

Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet  

Læs uddrag her. Læs mere om bogen og køb den her: https://gad.dk/velfærdsteknologi-i-sundhedsvæsnet-2-udgave

Advertisement