__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1


KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 2

24.06.2020 17.48


DEN ABSOLUT REALISTISKE GUIDE TIL AT BREMSE KLIMAKRISEN, FØR DET ER FOR SENT

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 3

24.06.2020 17.48


HVIS VI VIL Den absolut realistiske guide til at bremse klimakrisen, før det er for sent af Thomas Hebsgaard, Mads Nyvold og Rasmus Thirup Beck © Climate Planet Foundation, Zetland, Thomas Hebsgaard, Mads Nyvold og Rasmus Thirup Beck

1. udgave, 1. oplag Fotografi: Kasper Løftgaard Omslag og art direction: Mette Salomonsen, salometgrafik Redaktion: Jakob Moll Korrektur: Birthe Egdal og Torben Christiansen Skrifttype: Atlas og Publico Papir: Munken Pure Rough Tryk: Narayana Press Indbinding: Centrum Bogbinderi A/S Trykt i Danmark Udgivet september 2020 ISBN 978-87-12-06244-8 Udgivet af: Gads Forlag, www.gad.dk I samarbejde med: Climate Planet Foundation, climateplanetfoundation.org Produceret af: Zetland, København, zetland.dk, skriv@zetland.dk Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

NOR DI

ING KN

MILJØMÆR SK

5041 0562 Svanemærket tryksag

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 4

24.06.2020 17.48


Saurons ondskab kan ikke helbredes helt,

og man kan ikke lade, som om den aldrig har eksisteret. Men det er den tid, vi er dømt til. Lad os nu fortsætte med den rejse, vi er begyndt på. Gandalf (Ringenes Herre, bind 2)

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 5

24.06.2020 17.48


KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 6

24.06.2020 17.48


Introduktion 11 Prolog: Afmagt 17 MULIGHEDER Hvor er vi, og hvordan havnede vi her? 27 Behov 1: Mad 44 Behov 2: Tøj 73 Behov 3: Husly 87 Behov 4: Forplantning 127 Behov 5: Energi 142 Behov 6: Transport 175 Behov 7: Affaldshåndtering 209 Ja, det kan godt betale sig 229 UTÅLMODIGHED Hvorfor sker der ikke noget?

241

HANDLING Investorer 267 Nationer 277 Regioner og byer 293 Aktivistiske borgere 309 Dig 321

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 7

Epilog: Håb?

339

Kilder og anbefalet læsning Om Zetland Om Climate Planet Foundation Om holdet

346 349 349 350

24.06.2020 17.48


8

HVIS VI VIL

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 8

24.06.2020 17.48


xxxxxxxxx

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 9

xxxxx

9

24.06.2020 17.48


10

HVIS VI VIL

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 10

24.06.2020 17.48


11

Introduktion VI VAR PÆNT UDKØRTE, da vi efter at have krydset Atlanten ankom til paskontrollen i Houston, Texas. Fotografen trådte frem til en af betjentene, som kiggede ned i passet og op igen. Derefter stillede han et meget stort spørgsmål, der længe havde rumsteret i os: “Hvad er formålet med jeres rejse?” Fotografen fortalte, at vi arbejdede på en bog om klimaforandringer. “Nå.” En pause. Den næste bemærkning blev leveret med drævende sydstatsdialekt og et lille smil. “En tom bog, med andre ord?” I sammenstødet med et tungt bureaukrati er enhver vittighed velkommen. Og desuden var der noget tankevækkende over betjentens verdensbillede. Som han konstaterede, inden han lukkede fotografen ind i sit land: “Jeg tror ikke på, at vi mennesker har noget at gøre med dét der.” For ganske få år siden havde replikken været en påmindelse om, hvor langsomt afgørende erkendelser kan sprede sig, når de er ubekvemme. Denne dag gav betjenten os en anden følelse.

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 11

24.06.2020 17.48


12

Betjenten sad ikke bare alene dér i sin bås. Vi vidste også, at han i stigende grad stod alene med sin manglende tro på menneskeskabte klimaforandringer. Selv i en oliestat som Texas. Betjenten mindede os om, hvor hurtigt klimaspørgsmålet har flyttet sig ind på flertallets lystavle og helt op på den politiske dagsorden. Så vi lo af vittigheden, drog videre og tog fat på vores research. MAN KAN GODT KALDE denne bog optimistisk. I hvert fald sammenlignet med alle de dommedagsfortællinger, der er udgivet om klimaforandringernes konsekvenser de senere år. En fortræffelig bog som The Uninhabitable Earth undersøgte eksempelvis, hvor galt det kan gå uden handling, og vi er bestemt ikke blinde for, at vi kan ende et rigtig dårligt sted, hvis vi holder den kurs, vi befinder os på. Men det er lige så sandt, at vi har alle muligheder for at bremse udviklingen. Denne bog rummer et bud på hvordan. Ikke baseret på ønsketænkning, men på nøgtern realisme. Alle denne bogs påstande er videnskabeligt velfunderede og baseret på solide kilder. Vores vigtigste kilder har været rapporterne fra FN’s Klimapanel. Panelet har gang på gang præsenteret dybe indsigter i, hvordan vi kan handle på klimaudfordringen. I nyhedsmedierne er deres gennemarbejdede bud på løsninger ofte druknet i dommedagstale, storpolitik og en frugtesløs konflikt med den stærkt svindende gruppe af såkaldte klimaskeptikere. Denne bog er kun mulig på grund af disse akademikeres årelange arbejde. Vores opgave har været at tage deres forslag, analyser og teorier med ud i den ofte beskidte virkelighed. BESKRIVELSERNE AF DE MØRKE FREMTIDSUDSIGTER tjener uden tvivl et formål. De skaber opmærksomhed, netop fordi de chokerer. De kan bidrage til at mobilisere aktivister. Men i det lange løb har dommedagsscenarier en velbeskrevet bagside. Et ensidigt fokus på dystre temaer som klimaflygtninge, tørkeramte landmænd og storbyer under vand kan føre til fremmedgørelse og afmagt. For det store

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 12

24.06.2020 17.48


Introduktion

13

flertal af os er det simpelthen svært at vende blikket mod et problem, når det brænder med solens skarphed. For hvad kan vi stille op? Hvilken forskel kan den enkelte gøre? Som du forhåbentlig vil opdage i denne bog, findes der svar på de spørgsmål. VI HAR BYGGET BOGEN OP om helt enkle spørgsmål, og vi begynder med at fokusere på to af dem: Hvor befinder vi os? Og: Hvad er de første skridt, hvis vi vil skifte kurs væk fra katastrofescenarierne? Derefter ser vi på mulige løsninger, og hvordan vi kan realisere dem som samfund. Hen mod bogens slutning undersøger vi, hvilken rolle vi hver især kan spille. Det er helt bevidst, at vi begynder i det store perspektiv. Det er derfra, man kan se udfordringerne i deres rette proportioner. Hvad har stor betydning for klimakrisen, og hvad betyder mindre? Vi har brug for at få en bedre forståelse for størrelsesforholdene. Det er et af denne bogs centrale budskaber, at diskussionen om klimaet i for høj grad er kommet til at handle om vores individuelle adfærd. Dit forbrug er ikke ligegyldigt, men det er en del af denne bogs præmis, at klimakrisen først og fremmest skyldes de samfundssystemer, vi i fællesskab har bygget op over generationer. Problemerne er strukturelle, og det er løsningerne derfor også. Heldigvis er verdens systemer skabt af mennesker, og mennesker kan også lave dem om. Da verden midt under vores arbejde med bogen blev ramt af en altomvæltende pandemi, så vi, hvor meget mennesker faktisk kan udrette på virkelig kort tid. I perioden efter coronakrisens udbrud så vi individer ændre deres adfærd markant fra den ene dag til den anden af hensyn til sig selv og hinanden, og vi så statsledere på stribe skride til handling for at beskytte deres befolkninger og økonomier. Vi så virksomheder omstille produktionen på rekordtid for at hjælpe med

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 13

24.06.2020 17.48


14

at bekæmpe sygdommen, og vi så forskere samarbejde om løsninger på tværs af landegrænser i et opskruet tempo, der hurtigt viste resultater. Ligesom mange andre iagttagere fandt vi håb i krisen. Vi tolkede foråret 2020 som et bevis på, at det kan lade sig gøre at håndtere klimaudfordringen langt mere resolut, end vi hidtil har set. Og hvem er ‘vi’, spørger du måske. Vi er én fotograf og tre journalister, der fra forskellige vinkler har dækket klima og energi i 20 år tilsammen. Vores viden om feltet er tilstrækkelig stor til at vide, hvor lidt vi ved. Men vi er dygtige til at finde dem, som virkelig ved noget, og stille dem spørgsmål. Der er masser af huller i vores tekniske forståelse. Derfor har vi været heldige at få en række specialister – ægte eksperter – til at dobbelttjekke bogens tekniske beskrivelser og analyser fra ende til anden. Alle konklusioner og eventuelle fejl står dog for vores egen regning. BOGEN KUNNE IKKE VÆRE BLEVET TIL uden støtte fra Climate Planet Foundation. Fonden har som erklæret mål at højne bevidstheden om klimaforandringer i offentligheden i håb om, at en øget bevidsthed også vil medføre handling. Som selvstændigt medie har Zetland haft udstrakt redaktionel uafhængighed i arbejdet med bogen. Samarbejdet mellem Climate Planet Foundation og Zetland har fulgt det simple princip, at bogens udgivelse forudsatte, at begge parter kunne stå inde for indholdet. VI HAR SKREVET EN BOG, der beskriver en samlet virkelighed. Men vi har samtidig bestræbt os på at dreje opmærksomheden i retning af det, der ifølge vores research var mest væsentligt. Vi har fremhævet en masse på bekostning af andet, vi kunne have nævnt. Nogle af bogens tal og beskrivelser vil med sikkerhed også blive overhalet af virkeligheden. Men det vil de tendenser, de beskriver, ikke, håber vi. Vores mål har været at beskrive hovedlinjerne og de principielle spørgsmål, og de flytter sig sjældent fra det ene år til

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 14

24.06.2020 17.48


Introduktion

15

det andet. Coronapandemien vil få året 2020 til at se mærkeligt ud i statistikker over alt fra elbilsalg til CO2-udledninger – men mange af de underliggende tendenser og udviklinger vil givet fortsætte på den anden side af krisen. Der har været utallige dilemmaer. Og sådan er det ofte med klimaudfordringen. Tag bare spørgsmålet om, hvordan man helt praktisk samler information til en bog som den her. Gode fortællinger er nemlig svære at indsamle på afstand, fordi de kræver sanselighed og beskrivende detaljer. Afgørende brikker i fortællingen om de vigtigste klimaløsninger befandt sig i Marokko, Indien og USA. Steder, som vi i praksis kun kunne besøge ved at flyve derhen. Kunne vi forsvare den prioritering over for os selv og andre? Vi diskuterede spørgsmålet på det allerførste møde. Bogens redaktør satte dilemmaet på spidsen. Enten tror vi på, sagde han, at vi kan udgive en bog, der bidrager til at løse det her uoverskuelige problem – eller også skal vi lade helt være. Hvis bogen ikke gør nogen forskel, vil den mest klimavenlige version være den, som aldrig bliver til noget. Vi håndterede dilemmaet ved at lave en aftale. Vi ville afveje nødvendigheden af hver enkelt flyvetur og tage tog eller til nød bil til de destinationer, hvor det var muligt. Vi ville CO2-kompensere alle vores rejser gennem Carbonfund.org. Klimakompensation er ikke en ideel løsning (det kommer vi tilbage til i bogens sidste del), men når det gælder klimaspørgsmålet, gemmer der sig en sandhed i den gamle italienske talemåde: Det perfekte er det godes værste fjende. Har vi opnået ‘det gode’ i vores forsøg på at vise en realistisk vej ud af klimaforandringernes dommedagsscenarier? Det afgøres i sidste ende af dig og din oplevelse af den bog, der begynder nu.

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 15

24.06.2020 17.48


16

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 16

24.06.2020 17.48


17

Prolog

Afmagt

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 17

24.06.2020 17.48


18

ENDY BORING VENDER SIG MOD KLASSEN og rømmer sig. De indledende høfligheder er overstået, og hun indleder undervisningen med et stort spørgsmål. Et af tidens allerstørste, faktisk. “Hvordan vil du umiddelbart beskrive din egen reaktion på klimaforandringernes realiteter?” Foran den erfarne lærer sidder 16 studerende i alderen 19 til 21, og på den anden side af de store vinduer spreder Willamette University sig over flere naturskønne hektar i staten Oregon, USA. De studerende er i gang med undervisningsforløbet Western Civili­ zation and Sustainability: Climate Collapse, Ethics, and History, og de får to minutter til at skrive deres vigtigste overvejelser ned. Bagefter skal de dele deres tanker med sidemanden. Og til sidst skal de så på skift med et enkelt ord besvare spørgsmålet for resten af klassen. Nogle nærmest kaster deres ord ud i lokalet. Andre er langsomme. Tøvende. “Deprimeret.” “Overvældet.” “Paralyseret.” “Frygt”, “skam”, “afmagt”. Der er ét bestemt ord, som går igen. “Håbløst.” UNDERVISEREN BEDER ELEVERNE BESKRIVE deres reaktion på dagens tekster. Pensum tæller blandt andet skrækscenarierne i The Uninhabitable Earth og en artikel fra mediet Vox om den seneste rapport fra FN’s Klimapanel, der giver menneskeheden meget kort tid til at komme i gang med markante nedskæringer i udledningen af CO2.

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 18

24.06.2020 17.48


Afmagt

19

Denne gang må de studerende bruge en hel sætning, og de taler sig længere ned i mørket. Kathleen Forrest taler så lavt, at man kun lige kan høre hende over airconditionanlæggets summen. “Vi bliver lige så magtesløse, som vi frygter at være.” “En plan, der baserer sig på menneskehedens gode intentioner, er dømt til at slå fejl,” tilføjer Trevor Susla. En ung, lyshåret kvinde, Brianna Kurtenbach, der til frokost annoncerede, at kurset Folkemordets historie generelt giver hende mere optimisme end dette forløb, siger med slet skjult vrede: “Verden er ikke ‘døende’, den bliver slået ihjel, og de, der gør det, har navne og adresser.” Ude på plænen, hvor fem gigantiske sequoia-træer er plantet i en cirkel, er det en usædvanlig varm septembertorsdag – en af den slags dage, som man for få år siden ville have tilskrevet naturlige udsving i vejret, men som på det seneste er blevet til små påmindelser om, at temperaturerne verden over stiger. Især her på USA’s vestkyst, der de seneste sensomre og efterår er blevet hærget af voldsomme skovbrande. Da runden er slut, takker Wendy Boring de studerende for modet til at dele. Wendy har før oplevet gråd undervejs i undervisningen, og de taler om, hvor mange forskellige følelser klimaforandringerne sætter i gang. ¬ DE STUDERENDE PÅ WILLAMETTE UNIVERSITY sad i et tilfældigt klasselokale på ét kontinent, men vores historie kunne begynde overalt. 8.000 kilometer derfra i en anden tempereret zone mødes seks unge deltagere på et lederskabskursus på en terrasse midt på en dybgrøn græsplæne. De kommer fra hvert sit land, men er samlet i Danmark, fordi de er inviteret af Ungdommens Røde Kors. På trods af de vidt forskellige rødder i Malawi, Finland, Palæstina,

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 19

24.06.2020 17.48


20

Zimbabwe, Grønland og Danmark deler gruppen de amerikanske studerendes bekymring. Klimakrisen er stor, og den rammer alle uanset hudfarve, religion og velstand. 28-årige Iman Daraldik bor i et af de besatte områder i Palæstina og kan konstatere, at landet har mistet to årstider, forår og efterår. Nu er der bare en kort vinter og en lang sommer tilbage. “Hvad kommer det til at betyde? Det er mit og min families og mine venners hjem,” siger han. “Jeg frygter, at vi ender med kun at tale om klimaforandringer, men aldrig handler.” De andre nikker. Vitumbiku John Ngwir arbejder til daglig som

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 20

24.06.2020 17.48


Afmagt

21

folkeskolelærer. Han fortæller om de konkrete forandringer i vejret i Malawi i hans levetid – om de uforudsigelige regnmønstre, de nye hedebølger og den voldsomme vækst i antallet af malariatilfælde. “Jeg tænker meget på fremtiden. Hvad vil den bringe? Jeg er 30 år og har oplevet store forandringer i min levetid. Hvor hårdt bliver det? Vi ved det ikke. Jeg føler mig hjælpeløs. Jeg må bare vente og se, hvad der sker. Det er utrygt.” 24-årige Tinotanaka Suliwe Sumbo fra Zimbabwe fortæller om tørke, tropiske storme og om, hvordan klimaforandringer alligevel intet fylder, hverken i parlamentet eller i medierne. “Der sker ikke noget. Jeg er uden håb.” Jævnaldrende Mira Hämäläinen fra Finland ved en del om klimaforandringer gennem sit studie, Katastrofehåndtering, og fortæller, at hun har læst den seneste rapport fra FN’s Klimapanel. “Der skal gøres så meget, og vi diskuterer så små ting. Det er så højt et bjerg, vi skal bestige, og vi er stort set ikke kommet i gang.” Et stenkast fra træterrassen, vi sidder på, troner en af Skandinaviens ældste gymnastiksale, bygget af træ i slutningen af 1800-tallet. Det var en uskyldig tid, hvad jordens ressourcer angik. Fremskridtet kendte kun én vej, og det var drevet af kulfyrede dampkedler. I dag, 150 år senere, har røgen fra industrialiseringens skorstene fået en anden betydning. For mange føles det, som om mørket spreder sig ukontrollabelt. Erkendelsen af klimakrisen har vist sig at føre mange mennesker i én bestemt retning: resignation. Udfordringen bliver, i ordets egentlige forstand, uoverskuelig. Og så risikerer man at ende som de unge mennesker på Willamette University. Med apati, håbløshed, angst og vrede. Den amerikanske psykologforening, APA, har for længst fundet det nødvendigt at udgive en guide om, hvordan man håndterer de psykologiske problemer, som kan blive fremkaldt hos dem, der mærker konsekvenserne af klimaforandringerne på egen krop – og samtidig føler sig magtesløse over for årsagerne. Det stærkeste symbol på opgivenheden finder man måske blandt de unge, der føler, det er uforsvarligt at sætte børn i verden. #BirthStrike er en bevægelse af kvinder, der har valgt børn fra på grund af klimaet. Den næste generation vil vokse op i en

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 21

24.06.2020 17.48


22

verden i krise, argumenterer de, og samtidig vil børnene bidrage til yderligere klimaforandringer alene ved at være til. ¬ HER ER SAGEN: Der er ingen grund til at resignere. Spørger man de mennesker, som ved allermest om klimaudfordringen, ser verden anderledes ud. Hos dem møder man et budskab, som modløse unge og alle andre har brug for at lytte til. Vi står ikke magtesløse over for udfordringen. Ikke engang de allerstørste og tilsyneladende mest uoverskuelige aspekter af den. Leon Clarke, en af hovedforfatterne på FN’s Klimapanels femte rapport, har opsummeret det mest opmuntrende ved menneskehedens aktuelle situation i tre ord: “Vi har teknologierne.” Altså: Vi er ikke afhængige af store og uvisse opdagelser for at handle. Vi mangler ikke værktøjer at tage i brug. Vi skal bare i gang med at bruge dem, vi har. Dog havde Leon Clarke en tilføjelse til sin pointe om, at alle teknologierne er til rådighed: “Vi har intet begreb skabt om, hvad det vil kræve at udrulle dem i praksis. Så lad os finde ud af det sammen.” Det er her, denne bog tager sit udgangspunkt. Vores ambition er at beskrive både de teknologier og politikker, vi faktisk har til rådighed til at imødegå klimakrisen – og nogle af de individer, organisationer og lande, der har rullet dem ud. Dem, som faktisk har fundet ud af, hvad vi kan gøre, for nu at blive i Clarkes retorik. DET HER ER EN BOG skrevet af mennesker med håb til mennesker, der har lyst til at få lidt mere af det. Ikke baseret på naiv optimisme, men på et nøgternt blik på verden. Vores optimisme er faktisk kun vokset, efterhånden som vi gik i dybden med vores research. Vi har som menneskehed alle de værktøjer, der skal til for at bremse klimakrisen og minimere de skader, den forvolder. Det næste, vi har

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 22

24.06.2020 17.48


Afmagt

23

brug for, er at begynde at forbinde prikkerne og bygge videre på de succeser, der allerede findes. Det ville samtidig være utroværdigt, hvis vi påstod, at vi leverede en færdig plantegning af en smuk og kølig fremtid. Hvis man leder efter løsningen i ental, leder man forgæves. Klimaforandringerne er allerede en realitet, så det er lidt sent at afværge dem. Men vi må holde op med at se på kampen mod klimakrisen som et enten-eller. Hvor vi enten gør alt det rigtige lige med det samme, eller også kan det hele være lige meget. For tænker man sådan, bliver man sandsynligvis skuffet – over tempoet, over politikerne, over os selv. Man risikerer at blive smittet med apati. Ja, man kan finde mange argumenter for, at det er umådelig svært at foretage en U-vending med den gigantiske supertanker, som vores fossildrevne verdenssamfund er. Men man skal samtidig vide, at hvert eneste nøk i den rigtige retning tæller. Hver gang vi foretager os noget, som sænker vores drivhusgasudledninger, mindsker vi risikoen for de mest katastrofale følger af fortsat opvarmning. Det gør en forskel, om temperaturen stiger 2,8 eller 3,0 grader. Eller om et bestemt vendepunkt indtræffer 47 år før, det ellers ville have gjort. Hver eneste af de løsninger, vi beskriver i bogen, kan bidrage til at forbedre fremtiden for os selv og vores efterkommere. Uanset hvilken fremtid vi måtte se for os. Så lad os begynde med en opfriskning, som kan hjælpe os med at forstå vores muligheder. Hvor befinder vi os lige nu, og hvordan kom det så vidt?

KLIMA_BOGEN_INDHOLD_tryk.indd 23

24.06.2020 17.48

Profile for Gads Forlag

Hvis vi vil  

Hvis vi vil  

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded