Page 1


Hitler.indd 2

20/09/2019 15.07


Hitler

Kun hele verden var nok

Brendan Simms

PĂĽ dansk ved Anders Nygaard

Hitler.indd 3

20/09/2019 15.07


HITLER Af Brendan Simms Oversat fra engelsk af Anders Nygaard efter Brendan Simms: Hitler. Only the World Was Enough Copyright © Brendan Simms, 2019 Dansk udgave: Copyright © 2019 Gads Forlag ISBN: 978-87-12-05010-0 1. udgave, 1. oplag Printed in Sweden Forlagsredaktion: Jon Voss Projektledelse: Martin Gylling Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Per Demuth, Demuth Grafisk Forsidefoto: Getty Images Tryk: ScandBook Original English language edition first published by Penguin Books Ltd, London Text copyright © Brendan Simms 2019 The author has asserted his moral rights All rights reserved Oversættelsen er støttet af

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPYDAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.gad.dk

Hitler.indd 4

20/09/2019 15.07


Indhold

Forkortelser

9

Tak

13

Forord

15

Indledning

17 første del Ydmygelsen

1 Skitse af diktatoren som ung mand

33

2 Mod en verden fyldt med fjender

41

3 ‘Koloniseringen’ af Tyskland

53

anden del Fragmentering 4 Kampen om Bayern

107

5 Angloamerikansk styrke og tysk magtesløshed 135 6 Kontrollen over partiet genvindes

Hitler.indd 5

173

20/09/2019 15.07


tredje del Enhed 7 Den amerikanske udfordring

187

8 Gennembrud

221

9 At begå de færreste fejl

257

fjerde del Mobilisering 10 ‘Eventyret’

287

11 ‘Højnelsen’ af det tyske folk

326

12 Kanoner og smør

353

femte del Konfrontation 13 Levestandarder og livsrum

405

14 ‘England er motoren i oppositionen mod os’

442

15 De ‘havende’ og de ‘ikkehavende’

507

sjette del Tilintetgørelse 16 Front mod vest, angreb mod øst

575

17 Kampen mod ‘angelsakserne’ og ‘plutokratiet’ 642

Hitler.indd 6

18 ‘Fæstning Europas’ fald

716

Konklusion

785

Noter

791

Personregister

889

20/09/2019 15.07


‘I sidste ende tager mennesket sit levebrød fra jorden, og jorden er det trofæ, skæbnen giver de folk, der kæmper for den.’ Adolf Hitler, 1943, citeret i Helmut Krausnick, ‘Zu Hitlers Ostpolitik im Sommer 1943’, Vierteljahrshefte für Zeitgeschichte, 2 (1954), s. 311-12

Hitler.indd 7

20/09/2019 15.07


Hitler.indd 8

20/09/2019 15.07


Tak

Jeg står i den største gæld til min kone, Anita Bunyan, for al den støtte, hun har givet mig igennem mere end 30 år, og for hendes hjælp med dette projekt. Jeg vil også gerne takke Christopher Andrew, Mark Austin, Maximilian Becker, Ilya Berkovich, Tim Blanning, James Boyd, Christopher Clark, Norman Domeyer, Alan Donahue, Andreas Fahrmeir, Bill Foster, Allegra Fryxell, Bernhard Fulda, Claire Gantet, Manfred Görtemaker, Christian Göschel, Bobby Gramp, Neil Gregor, Henning Grunwald, Christian Hartmann, Daniel Hedinger, Winfried Heinemann, Lukas Helfinger, Dorothy Hochstetter, Luisa Hulsroj, Nora Kalinskij, dr. Gerhard Keiper, Jennifer Jenkins, Klaus Lankheit, Charlotte Lee, Clara Meier, Heinrich Maier, Mary-Ann Middlekoop, David Motadel, Marlene Mueller-Rytlewski, William Mulligan, Fred Nielsen, Mikael Nilsson, Jeremy Noakes, Wolfram Pyta, Phillips O’Brien, Darren O’Byrne, William O’Reilly, James Carleton Paget, Nathalie Price, Helen Roche, Gabriel Rolfes, Ulrich Schlie, Klaus Schmider, K.D. Schmidt, Claus Schwabe, Constance Simms, Daniel Simms, Maja Spanu, Alan Steinweis, Benedict Stuchtey, Hans Ulrich Thamer, Thomas Weber, Steffen Werther, Jo Whaley, Samuel Garrett Zeitlin og Rainer Zitelmann.

13

Hitler.indd 13

20/09/2019 15.07


Hitler.indd 14

20/09/2019 15.07


Forord

I juli 1918 havde Første Verdenskrig raset i næsten fire år. Korporal Adolf Hitler fra det 16. Bayerske Reserveinfanteriregiment havde gjort tjeneste i krigen næsten helt fra begyndelsen. Han havde været vidne til hvordan Det Tyske Rige havde trodset den mægtige koalition bestående af Ententemagterne Storbritannien, Frankrig og Rusland samt en række mindre magter. Hen imod slutningen af det foregående år var en af dem – Det Russiske Kejserrige – blev tvunget i knæ af en kombination af militært nederlag og revolution. Men i mellemtiden havde Tyskland imidlertid fremprovokeret fjendskabet hos en anden og endnu stærkere magt: USA. Tyskland befandt sig nu i et kapløb for at knuse Frankrig og drive Storbritannien tilbage over Kanalen, før de amerikanske tropper ville ankomme i stort antal. Til at begynde med var indsatsen vellykket. De tyske hære rykkede frem over Vestfronten. Adolf Hitler marcherede med dem, blot for at se hvordan krigslykken begyndte at vende under det andet slag ved Marne. Amerikanerne, der var friske, talrige og havde en entusiasme, der opvejede deres manglende erfaring, brød frem imellem de udmattede bayerske reservister. Det havde en knusende indvirkning på moralen blandt Hitlers kammerater, og efterlod et varigt indtryk på Hitler selv. Han mødte mindst to af disse nye fjender personligt. Den 17. juli 1918 skrev brigadeadjudant Fritz Wiedemann, at ‘korporal Hitler afleverede to amerikanske fanger (taget af R[eserve Regiment] 16) til 12. Kongelige Bayerske Infanteribrigades hovedkvarter.’1 15

Hitler.indd 15

20/09/2019 15.07


Hi tler

Hvem disse mænd var, og hvilke tanker Hitler gjorde sig om begivenheden, vides ikke. Men vi ved hvordan han senere fortolkede det, der blev et skelsættende tidspunkt i hans liv og dermed i det 20. århundredes historie. Hitler var overbevist om, at disse amerikanske ‘doughboys’ var efterkommere af tyske udvandrere, der var blevet tabt for fædrelandet på grund af at det ikke havde ‘livsrum’ til at brødføde dem, og som var vendt tilbage som hævnere i geledderne på en fjendtlig hær, der ikke kunne standses. I senere taler vendte han gentagne gange tilbage til det tidspunkt ‘i midsommeren 1918, da de første amerikanske soldater ankom til de franske slagmarker, sunde og velvoksne mænd, mænd af vort eget blod, som vi havde deporteret igennem århundreder, og som nu stod klar til at trampe selve moderlandet ned i mudderet’.2 Det var således der det hele begyndte: hans optagethed af Tysklands demografiske svaghed, som i sidste ende kun ville kunne afhjælpes af Lebensraum mod øst, hans respekt og frygt for de ‘angelsaksiske’ magter og deres tilsyneladende uendelige rumlige, demografiske og økonomiske ressourcer, og hans beslutning om at undgå en ny borgerkrig mellem angelsakserne og teutonerne – fremprovokeret af ’verdensjødedommen’ – hvis det var muligt, eller overleve den, hvis en ny styrkeprøve skulle vise sig at blive uundgåelig.

Hitler.indd 16

20/09/2019 15.07


Indledning

For lidt mere end 20 år siden optalte en tysk kritiker mere end 120.000 bøger og artikler om Hitler og Det Tredje Rige,1 et tal, der er blevet forøget væsentligt siden da. De bedste af biografierne har afspejlet deres tid og de forskningsmæssige tendenser i tiden. Alan Bullocks banebrydende Hitler: A Study in Tyranny, som blev skrevet blot ni år efter 1945 og under den kolde krig, betragtede ham som et mønstereksempel på ‘det uoplyste despotis periode’, men også som en ‘opportunist, der var helt blottet for principper’.2 Uanset om det var hensigten eller ej, så harmonerede denne fortolkning med totalitarismeteoriens bredere intellektuelle kontekst og med den mere lokale tilbøjelighed hos hans kollega A.J.P. Taylor til at prioritere tilfældige hændelser og omstændigheder frem for dybere forklaringsmønstre. Omkring 20 år senere skrev Joachim Fest en berømt biografi, der var mere litterær end videnskabelig, men som er beundret af mange professionelle historikere. Det var det første større forsøg på at forklare hvorledes en mand som Hitler kunne vinde og beholde magten i et økonomisk avanceret og kulturelt sofistikeret land som Tyskland.3 Det var en milepæl i Forbundsrepublikkens historie og kulminationen på 30 års forskning og selvransagelse. Fests biografi var således lige så meget en bog, der handlede om tyskerne som om Hitler. Det tog yderligere 20 år før den næste ’klassiske’ biografi blev udgivet. De to bind af Ian Kershaw, som stadig er standardværket, afspejlede den betydelige mængde af forskning, der var blevet 17

Hitler.indd 17

20/09/2019 15.07


Hi tler

foretaget vedrørende det nazistiske diktatur igennem de foregående årtier, især ‘drejningen’ over mod socialhistorie, og den langvarige debat mellem ‘intentionalisterne’, som trak en mere eller mindre lige linje fra pragmatiske udtalelser i 1920’erne til slutningen på Hitlers karriere, og ‘strukturalisterne’, der lagde vægt på de institutionelle rivaliseringer og dynamikker.4 Fest var blevet kritiseret for at adskille Hitler for meget fra hans omgivelser.5 Kershaws Hitler var derimod i høj grad sat ind i en kontekst. Han valgte at ‘fokusere ikke på Hitlers personlighed’, men på ‘karakteren af hans magt’, der krævede, at han ‘i første omgang kiggede på andre, og ikke på Hitler selv’.6 Kershaws biografi tog også højde for den ‘voluntaristiske’ drejning, hvor historikerne i stigende grad lagde vægt på befolkningens aktive medvirken i de nazistiske initiativer. Der blev taget højde for institutionernes og grupperingernes vedvarende magt, og den individuelle handlekraft blev givet tilbage til de historiske aktører, både de mindre og de store.7 Det blev påvist, at ‘myten’, der omgav Føreren, i lige så høj grad var blevet konstrueret af andre som af ham selv.8 Kershaws Hitler kontrollerede ikke alting, for det behøvede han ikke: de vigtigste aktører ‘arbejdede efter Førerens vilje’ på deres eget initiativ.9 Hans magt beroede ikke så meget på hans egen dæmoniske energi som på de tyske eliters og den brede befolknings samarbejde. Hitler blev pillet ned fra piedestalen, om end han stadig var meget synlig. Siden da har der været yderligere biografier og specialstudier.10 Volker Ullrich lægger især vægt på Hitlers personlighed.11 Kort derefter har Peter Longerich kronet sit lange engagement i Det Tredje Riges historie med sin egen fortolkning, som tog højde for mange af de detailstudier, der er kommet frem siden udgivelsen af Kershaws to bind.12 Han viste, at Hitler var meget mere end blot en ‘katalysator’ for allerede eksisterende kræfter i det tyske samfund, og en meget mere dominerende skikkelse end den ‘strukturalistiske’ anskuelse havde givet plads til. Omkring samme tid påviste Wolfram Pytas bog, selvom den strengt taget ikke er en biografi, hvordan den ‘kulturelle’ drejning i historievidenskaben kunne give 18

Hitler.indd 18

20/09/2019 15.07


I n dledn i n g

en ny forståelse for Hitlers beskrivelse af sig selv som et ‘geni’ og af hans styres ‘performative’ karakter.13 Senest har Hans-Ulrich Thamers korte biografi igen påmindet os om den vigtige rolle vold og forførelse spillede i Hitlers forhold til det tyske folk.14 Der er mange områder, hvor nærværende forfatters eget bidrag ikke kan konkurrere med dette felt. Det kan naturligvis aldrig blive det første større værk om sit emne, og det vil heller ikke blive det sidste ord. Det aspirerer ikke til Joachim Fests litterære flair, til Ian Kershaws omfang og dybde, til Peter Longerichs dybe forståelse af det nazistiske system, til Wolfram Pytas teoretiske raffinement eller til Volker Ullrichs psykologiske indsigt. Det forsøger heller ikke at opfinde hjulet på ny. Det tager højde for, men forsøger ikke at syntetisere den omfangsrige nyere specialiserede forskning vedrørende Det Tredje Rige mere generelt.15 Det kan ikke forklare den dybe forbindelse Hitler havde med det tyske folk.16 Det er i stedet en bog, der ikke drejer sig om den Hitler, de stemte på, men om den Hitler, de fik. Den handler ikke om det, han ‘udrettede’, men om hans hensigter. Endelig vil Hitlers personlighed og privatliv kun blive berørt flygtigt, om end visse facetter – nogle af dem overraskende – vil dukke frem. Når det så er sagt, så er det forfatterens forhåbning, at han, selvom han ikke selv kan levere den ‘hele’ Hitler, kan påvise, at det billede, vi indtil nu har haft af ham, har været særdeles ufuldstændigt. Denne biografi fremsætter tre store og indbyrdes forbundne, nye påstande. For det første, at det, som især optog Hitler igennem hele hans karriere, var Anglo-Amerika og den globale kapitalisme, snarere end Sovjetunionen og bolsjevismen. For det andet, at Hitlers syn på det tyske Volk – selv når det var blevet renset for jøder og andre ‘uønskede’ – var yderst ambivalent, og afspejlede en følelse af underlegenhed i sammenligning med ‘angelsakserne’. For det tredje har vi – af særdeles forståelige årsager – fokuseret for meget på Hitlers morderiske ‘negative racehygiejne’ mod jøderne og andre ‘uønskede’, og ikke i tilstrækkelig grad på det, han betragtede som sin ‘positive racehygiejne’, der skulle ‘hæve’ det tyske folk op på 19

Hitler.indd 19

20/09/2019 15.07


Hi tler

samme niveau som dets britiske og amerikanske rivaler.17 Alt dette betyder, at vi har overset i hvor stor udstrækning Hitler var fastlåst i en verdensomspændende kamp ikke alene med ‘verdensjødedommen’, men med ‘angelsakserne’. Denne forfatters ambition her er ikke udelukkende ‘additivt’, at tilføje en ny dimension til en eksisterende ramme. Han vil foretrække, at hans værk forstås som ’substituerende’. Hvis påstandene heri kan bære, så har Hitlers biografi og muligvis Det Tredje Riges historie i mere bred forstand, behov for en grundlæggende nytænkning. Denne biografi bryder derfor med en stor del af det mest udbredte synspunkt, eller synspunkterne, vedrørende Hitler. Han stillede ikke det tyske folk op på en racemæssig piedestal, men var hele tiden opslugt af frygt for dets vedvarende skrøbelighed. Hitler mente ikke, at USA var blevet slået til krøbling af Wall Street-krakket, og landet blev ved med at optræde som en central faktor i hans tænkning fra de tidlige 1920’ere og frem. Bogen tilbageviser ligeledes den sejlivede tro på, at den vigtigste drivkraft i Hitlers verdensanskuelse, og kilden til hans bitre antisemitisme, var frygt for Sovjetunionen eller bolsjevismen. Den accepterer således ikke, at Østfronten, for ham, havde en central betydning under Anden Verdenskrig. Bogen ser ikke nogen meningsfuld ‘begrebsmæssig pluralisme’ inden for noget af den nazistiske indenrigs- eller udenrigspolitik, der virkelig betød noget for Hitler. Hitler blev ikke holdt fanget af nogen kraft i det tyske samfund, af konkurrerende magtcentre. Hvis den tyske regering ofte befandt sig i en tilstand af et ‘polykratisk kaos’, så skyldtes det bestemt ikke noget bevidst forsøg fra diktatorens side på at ‘dele og herske’. Med det i mente, så er ingen af de omtalte værker helt uden enten værdi eller fejl, og denne bog vil nødvendigvis være enig med forskere i Det Tredje Rige på nogle områder og gå sine egne veje på andre. Det afspejler sig i noterne, hvor litteraturen generelt omtales, når den er i udtrykkelig overensstemmelse, mens fejl som regel kun korrigeres gennem underforståelse. Forfatteren trækker rent faktisk i stor udstrækning på andre. Han er blevet inspireret af nogle generelle historiografiske tendenser. For 20

Hitler.indd 20

20/09/2019 15.07


I n dledn i n g

det første har den ‘transnationale’ vending givet en ny ramme for tysk historie, hvor begivenhederne der forstås som en del af bredere europæiske og sågar globale processer.18 Underfeltet histoire croisée fremstod som et særligt værdifuldt incitament til en forståelse for den vedvarende tysk-amerikanske sammenvikling, der formede så meget af Hitlers tænkning og karriere.19 For det andet, ‘globalisering’: den Hitler, der optræder i denne biografi var, til trods for al sin særegenhed, et produkt af globale kræfter.20 Han passer fint ind i nye undersøgelser af verdenskapitalismen.21 For det tredje, den ‘økologiske vending’ gør det muligt for os at betragte Hitler som først og fremmest en malthusianer, en knaphedens politiker.22 For det fjerde har nyere studier af global styring, specielt af det anglo­ amerikanske kartel, der opstod i det tidlige 20. århundrede, skærpet forfatterens fornemmelse for Hitlers oprør mod denne orden.23 For det femte har historiske undersøgelser af migrationer og race, især dem, der vedrører angloamerikansk nybyggerkolonialisme, samt forskning i international racepolitik, specielt vægtningen af de ‘angelsaksiske overherredømmer’, opstillet en kontekst inden for hvilken man kan forsøge at forstå Hitlers verdensanskuelse.24 Inden for den kontekst kan Tyskland betragtes, og blev betragtet af samtidens tyskere – herunder Hitler – som både koloniserende og koloniseret; det var ikke tydeligt hvilken side af den ‘globale farvelinje’ det virkelig tilhørte. Det Tyske Rige var ‘fornyeren’, ikke det ‘fornyede’,25 ‘gødningsmidlet’ – med Hitlers egen vending – ikke det gødede. Omvendt, som Aimé Césaire påpegede tilbage i midten af 1950’erne, så vendte Hitlers imperialistiske projekt i Europa op og ned på den traditionelle raceorden ved at reducere et stort antal hvide mennesker til en underlegen status, der normalt var forbeholdt farvede mennesker.26 For det sjette kan den ’rumlige vending’ i den historiske litteratur hjælpe os til at forstå hvordan Tyskland, efter at være gået fra at have været det traditionelle Reich til en nation, nu igen blev omdefineret som et imperium i en global størrelsesorden.27 Endelig fik den ’tidslige vending’ i historieforskningen forfatteren til at være særligt opmærksom på tid, på timing, og især 21

Hitler.indd 21

20/09/2019 15.07


Hi tler

på tidslinjerne i Hitlers tænkning.28 Tidens udvidelse og sammentrækning i hans tanker vil vise sig som en afgørende variabel. Mere specifikt vil det ud fra teksten være tydeligt, at forfatteren står i stor gæld til de mange værker om det nazistiske Tyskland, der er blevet udgivet igennem de seneste 20 år.29 Mark Mazower har opstillet en ramme til en forståelse af Det Tredje Rige som et europæisk imperium i Europa.30 Timothy Snyder har understreget den ‘økologiske’ dimension i Hitlers tænkning. Adam Tooze har påvist i hvor høj grad USA bør forstås som det vigtigste referencepunkt for Det Tredje Rige fra begyndelsen, men især efter at krigsperiodens kamp om produktionen gik i gang.31 Den amerikanske dimension i Tysklands historie i det 20. århundrede mere generelt er blevet godt beskrevet af Mary Nolan, Philip Gassert og Stefan Kühl.32 Johann Chapoutat har påmindet os om den vedvarende vigtighed, idéerne havde for det nazistiske projekt,33 og Lars Lüdicke har igen fokuseret på den utrolige konsekvens i Hitlers tænkning omkring de vigtigste spørgsmål igennem 25 år.34 Denne biografi har også haft udbytte af de talrige nyere studier af bestemte perioder i eller aspekter af Hitlers liv. Dirk Bavendamm satte Hitlers ungdom under mikroskopet, Brigitte Hamann har kastet nyt lys over Hitlers tid i Wien og påvist, at der ikke findes beviser for nogen antisemitiske holdninger hos ham i disse år.35 I stedet begyndte Hitlers ‘vej’ i virkeligheden i München, som Anton Joachimsthaler påviste.36 Thomas Weber har undersøgt Hitlers oplevelser under Første Verdenskrig. Othmar Plöckinger og Thomas Weber underkastede Hitlers afgørende år i München umiddelbart efter krigen en grundig undersøgelse.37 Plöckinger skrev desuden en detaljeret analyse af tilblivelsen og arven efter Mein Kampf.38 Despina Stratigakos undersøgte Hitlers hjemlige arkitektoniske præferencer og aktiviteter, et emne, der indtil da har været forbigået.39 Anna-Maria Sigmund var den første, der undersøgte den komplicerede ménage à trois mellem Hitler, hans niece Geli Raubal og hans chauffør Emil Maurice.40 Heike Görtemaker har skrevet den første tilfredsstillende beskrivelse af hans forhold til Eva Braun.41 22

Hitler.indd 22

20/09/2019 15.07


I n dledn i n g

Timothy Ryback har givet en indsigt i Hitlers læsevaner, mens Bill Niven undersøgte hans smag inden for film.42 Fritz Redlich underkastede Hitler en dybtgående psykiatrisk analyse,43 og Stephen Fritz har skrevet et solidt argument for, at Hitler ikke var nogen militær amatør.44 Der er ligeledes blevet udgivet adskillige vigtige undersøgelser af Hitlers rolle i Det Tredje Rige. Christian Göschel har eftersporet udviklingen af hans ‘fascistiske alliance’ med Mussolini.45 Kurt Bauer fastslog, at han spillede en central rolle i det fejlslagne kup i Østrig i 1934.46 Waldenegg påviste den afgørende rolle, Hitler spillede under Anschluss i marts 1938. Andreas Krämers studie af majkrisen i 1938 og dens efterspil viste en diktator, der reagerede på udenrigsbegivenheder, men som havde fuldstændig kontrol over det tyske nationale sikkerhedsapparat.47 Angela Herrmanns studie af Münchenkrisen og dens konsekvenser viste, at den ‘begrebsmæssige pluralisme’ inden for den nazistiske udenrigspolitik kun eksisterede på niveauet under diktatoren selv.48 Rolf-Dieter Müller har overbevisende argumenteret for, at Hitlers plan i 1938-39 gik ud på at angribe Sovjetunionen, og at han udelukkende afholdt sig fra det på grund af at Polen afviste at samarbejde.49 Den amerikanske dimensions centrale rolle i 1940-41 er blevet understreget i Ian Kershaws undersøgelse af Hitlers skæbnesvangre beslutninger.50 Edward Westermann og Carol Kakel har sammenlignet Hitlers krig i Rusland med erobringen af det amerikanske Vesten.51 Bindene i Das Deutsche Reich und der Zweite Weltkrieg, reelt den officielle tyske historie om krigen, har påvist Hitlers centrale rolle med hensyn til konfliktens forløb.52 Endelig er Hitlers centrale rolle i mordet på seks millioner jøder blevet bevist hinsides enhver tvivl af Richard Evans, Peter Longerich og andre, der tog del i afvisningen af David Irvings påstande om det modsatte.53 Magnus Brechtken og Maximilian Becker fra Institut für Zeitgeschichte i München er for indeværende i gang med at forberede en videnskabelig udgivelse af Hitlers taler som rigskansler.54 Argumenterne i denne bog er baseret på talrige om end ujævne 23

Hitler.indd 23

20/09/2019 15.07


Hi tler

kildematerialer. Mange af dem er velkendte, andre er overraskende blevet forbigået, og nogle af dem er, efter forfatterens bedste viden, fuldstændig nye. Den vigtigste kilde til de første 30 år af Hitlers liv er den komplette udgave af hans brevveksling, skrifter og bemærkninger (hvoraf nogle stammer fra anden hånd) indtil 1924; de kendte falsknerier deri er blevet ladt ude af betragtning.55 Denne samling er rimeligt dækkende med hensyn til årene fra 1919, men sporadisk for årene før da. Der findes for eksempel overhovedet ingen optegnelser for et helt år mellem august 1908 og august 1909.56 Fra midten af 1920’erne og frem baserer denne biografi sig hovedsageligt på de kritiske udgaver af Mein Kampf,57 ’Den Anden Bog’ eller ’Hemmelige Bog’ og den omfangsrige udgave af hans taler og skrifter mellem 1925 og 1933.58 Som man kan forvente det, er der en eksponentiel forøgelse i antallet af kilder for perioden efter Hitler tog magten i 1933. En vigtig kilde til Det Tredje Rige selv er den banebrydende samling af Max Domarus, som for det meste består af taler. Den er ufuldstændig og den redaktionelle standard lader meget tilbage at ønske.59 Der findes også en meget mindre, men noget bedre udgave af syv af de vigtigste Hitlertaler af Hildegard von Kotze og Helmut Krausnick.60 Dokumenter fra Hitlers kabinetter giver en værdifuld indsigt i hans regeringspraksis, og dokumenter fra det tyske udenrigsministerium indeholder også mange udtalelser fra ham.61 Med hensyn til krigsårene har vi Martin Molls udgave af Hitlers ‘dekreter’, Walther Hubatschs samling af Hitlers ‘direktiver’, Willi Bölckes udgave af hans konferencer med Albert Speer vedrørende krigsproduktionen, samt Lagebesprechungen, de bevarede protokoller fra Hitlers militære briefinger.62 Disse serielle kilder suppleres af erindringer, dagbøger, det nye ekstremt værdifulde ‘Itinerarium’, der er blevet udfærdiget af Harald Sandner, samt andre trykte kilder.63 Selvom det meste af det materiale, der omtales i denne bog, har været tilgængeligt for offentligheden gennem nogen tid, er vigtigheden af noget af det ikke blevet anerkendt, og et antal vigtige udtalelser har ligget skjult i fuldt dagslys igennem årtier. 24

Hitler.indd 24

20/09/2019 15.07


I n dledn i n g

Ligesom alle andre kilder må de, der angår Hitler, især dagbøgerne og erindringerne, behandles med varsomhed. For eksempel havde Josef Goebbels til hensigt at udgive de fleste af sine dagbøger, og levnedsskildreren er nødt til at være opmærksom på hans selvhævdelse fra den anden side af graven.64 Albert Speer engagerede sig for sit vedkommende ikke alene i deciderede fordrejelser og apologier, men havde endvidere en tendens til at overdrive sit særlige bånd til Hitler.65 Nogle tilsyneladende samtidige kilder, som for eksempel Hermann Wageners Aufzeichnungen og Gerhard Engels dagbog, blev rent faktisk gennemskrevet mange år efter de begivenheder, de beskriver, men når de sammenholdes med andre kilder, viser de sig næsten uden undtagelse at være pålidelige.66 Vi er også nødt til at være forsigtige med noterne om Hitlers ‘bordtaler’ fra krigen, som, selvom de generelt er nøjagtige med hensyn til hans tanker, indeholder nogle påviselige fordrejelser, og bør ikke betragtes som en ordret gengivelse af det, han virkelig sagde.67 Ingen af hans angivelige udtalelser dér er blevet citeret som direkte tale. Alle disse kilder er, med de tilbørlige forbehold, blevet anvendt hvor det passer sig. Til gengæld har denne biografi helt valgt at se bort fra en række ‘klassiske’ kilder. Med hensyn til Hitlers tidlige liv, som er blevet fordrejet i Mein Kampf og i hans samtidiges efterfølgende ‘erindringer’, har forfatteren taget det noget drastiske skridt kun at benytte materiale, der blev frembragt i samtiden. Det har også udelukket, for eksempel, hans barndomsven Kubizeks erindringer.68 Der anvendes ikke noget som er blevet sagt eller citeret af Werner Maser.69 Kilder som ‘Breiting-samtalerne’ og Hermann Rauschnings erindringer, der længe er blevet betragtet med mistænksomhed, men som ikke desto mindre stadig dukker op i visse ansete fremstillinger, er ikke blevet anvendt.70 Endelig har forfatteren modstræbende helt forbigået Hitlers angivelige ‘Testamente’ fra begyndelsen af 1945. Tankerne deri er i samklang med Hitlers og faktisk også med argumentet i denne bog, men en nylig retsteknisk analyse har påvist, at dets ophav er for tvivlsomt til at man kan have nogen tillid til dets indhold.71 De nye kilder, der anvendes i denne biografi, falder inden for to 25

Hitler.indd 25

20/09/2019 15.07


Hi tler

kategorier. Nogle af dem kommenterer eller uddyber blot nogle velkendte aspekter af Hitlers karriere, mens andre understøtter denne bogs centrale argumenter. Det bayerske Kriegsarchiv gav nyt materiale vedrørende Hitlers oplevelser i Første Verdenskrig, herunder hans skelsættende møde med amerikanske soldater og om hans regiments kampe med deres nye modstander mere generelt. Andre arkiver i München bekræftede dybden af Hitlers bekymring over den bayerske separatisme. Udenrigsministeriets optegnelser indeholdt værdifuldt materiale om de tilbagevendende tyske udvandrere og vedrørende planen om at ‘udveksle’ dem med tyske jøder. Så vidt forfatteren ved, er ingen af disse dokumenter blevet anvendt af andre af Hitlers levnedsskildrere, og det er ikke sandsynligt, at de var opmærksomme på dem. For at kunne ordne alt dette materiale til et sammenhængende argument, har forfatteren anvendt en ‘tragt-tilgang’. I begyndelsen, hvor der kun er få kilder, har han forsøgt at være så altfavnende som muligt. Efterhånden som bogen skrider frem, efterhånden som fortolkningens hovedlinjer bliver tydeligere og kildematerialet mere omfattende, indsnævres fokusset. Det afspejler tillige det forhold, at Hitler var bemærkelsesværdigt åben omkring sin tænkning i de tidlige år og med tiden blev mere og mere forsigtig. Forfatteren forsøger generelt at vise frem for at fortælle. Det omfatter omfattende udlægninger og direkte citater fra Hitler selv. Til forskel fra nogle værker er denne biografi kontekst-let og ‘Hitler-centrisk’.72 Vi kommer ikke til at tabe ham af syne i mere end et afsnit eller to ad gangen. Dette er naturligvis ikke for at hævde, at Hitler var en helt igennem sui generis-tænker – det er velkendt, at han i udstrakt grad trak på andre – blot at vi vil fokusere på det, han troede, frem for hvor han fik det fra. Vi følger Richard Evans’ formaning og vil prioritere ‘analyse, argument og fortolkning’ frem for ‘den offentlige anklagers og den prædikende moralists sprog’.73 Der er ikke gjort noget forsøg på at modsige Hitler systematisk, for hvis man havde gjort det, ville det have sprængt grænserne for bogen og have ført til et meget anderledes værk. Medmindre de har gode grunde til at 26

Hitler.indd 26

20/09/2019 15.07


I n dledn i n g

mene noget andet, vil læserne gøre klogt i at betragte alt, hvad han sagde som løgn, herunder ‘og’ og ‘det’. På den ene eller den anden måde er ‘sandhedsindholdet’ i Hitlers skrifter og taler af mindre vigtighed for denne biografi end deres betydning og hensigt. Forfatteren har her hele vejen igennem forsøgt at trænge ind i Hitlers tanker, uden at lade Hitler slippe ind i forfatterens egne tanker. Bogens tre centrale påstande støttes af en række underordnede argumenter. Mange af dem vil være velkendte, også for læsere, der ikke er fagfolk, og de fleste af dem vil være kendte for specialister inden for området. Andre kan være berørt i korthed tidligere, men deres virkelige betydning er blevet overset. Der er desuden nogle meget centrale tråde i argumentet som – efter forfatterens bedste viden – er helt nye. Mens Hitlers optagethed af Storbritannien ikke er nogen hemmelighed, og omfanget af hans engagement med USA er gået igen i den nyere forskning, så har tidligere historikere ikke anerkendt hans demografiske besættelse af den tyske udvandring og dens centrale betydning for hans verdensanskuelse. Selvom forbindelsen mellem Hitlers antisemitisme og hans antikapitalisme ofte bemærkes, og har været genstand for nogle specifikke undersøgelser, så er dens centrale stilling for hans verdensanskuelse, og det omfang, han udkæmpede en kamp imod den ‘internationale højfinans’ og ‘plutokratiet’ fra begyndelsen til enden, slet ikke blevet forstået. Omfanget af Hitlers bekymring for det tyske folks racemæssige sammenhængskraft, som han tilskrev århundreders politisk og kulturel fragmentering, er heller ikke blevet godt forstået. Af den årsag kræver den bayerske separatistiske trussel, udfordringen fra den europæiske integration, det habsburgske spøgelse og den ‘sorte’ (det vil sige kirkelige) fare på forskellige tidspunkter i Hitlers karriere at blive fremhævet betragteligt. Argumentet vil blive udfoldet i seks dele. Den første beskæftiger sig med Hitlers tidlige liv indtil slutningen af Verdenskrigen, hvorunder han udviste stigende tegn på en politisk bevidsthed efter en meget langsom start, men overhovedet ikke noget tegn på noget politisk kald eller lederpotentiale. Krigen kastede Hitler ud i et trau27

Hitler.indd 27

20/09/2019 15.07


Hi tler

matisk møde med Anglo-Amerikas mægtige kræfter, hvis militære, økonomiske, finansielle og demografiske styrke knuste Det Tyske Rige og smadrede hans univers. I 1919-22 blev de første konturer af hans verdensanskuelse synlige: frygten for Anglo-Amerika, det dermed forbundne fjendskab mod den globale kapitalisme og internationale jødedom, og ængstelse for at indre svagheder som socialisme, bolsjevisme, masseudvandring og især den bayerske separatisme bevirkede, at Riget stod hjælpeløst over for de ydre fjender. I den periode lader det til, at Hitler opererede ud fra en antagelse om, at Tysklands genrejsning ville kræve mange år, måske generationer. I anden del, som dækker årene 1923-27, ser vi hvorledes Hitler i begyndelsen satte tempoet op, både for at foregribe faren for et separatistisk kup og for at drage fordel af en tilsyneladende favorabel indenlandsk og international konstellation. Efter at Hitlers eget kup var slået fejl, gik han tilbage til en meget længere tidslinje og begyndte at opfatte sit Lebensraum-begreb som svaret på Tysklands racemæssige degenerering, især forblødningen af så mange sunde udvandrere til Amerika. Dette var nødvendigvis et langtidsprojekt, så Hitler satte igen tempoet ned. I tredje del, som beskæftiger sig med perioden 1928-32, ser vi Hitler udarbejde et moderniseringsprojekt, der var beregnet til at styrke Riget mod den amerikanske udfordring, især tabet af de ‘bedste’ elementer af det tyske samfund gennem udvandring til den nye verden, og for at opstille et alternativ til idéen om europæisk integration, der havde vundet bred popularitet. Han udnyttede den økonomiske nød, Depressionen havde forårsaget, og fremsatte også en strategi for at gribe magten en del tidligere end han tidligere havde forventet. Fjerde del, som dækker årene 1933-36, undersøger Hitlers projekt for en social, økonomisk og racemæssig transformation, der skulle eliminere de ‘negative’ elementer i det tyske samfund, såsom jøderne og de handicappede, og fremme udviklingen af mere ‘positive’ racemæssige strenge. Hvor ‘raceuret’ i sagens natur var indstillet til en meget længere tidslinje, så fulgte Hitlers diplomatiske 28

Hitler.indd 28

20/09/2019 15.07


I n dledn i n g

og militære politikker en langt mere umiddelbar dagsorden. Der var ikke nogen plan om verdensherredømmet for hans vedkommende, blot en beslutsomhed om at sikre den territoriale udvidelse for Tyskland, han mente var nødvendig for at overleve i en verden med globale magter. I femte del, der drejer sig om perioden 1937-40, gik det igen hurtigt, da Hitler reagerede på Anglo-Amerikas fjendtlighed. Vi skal se hvordan Føreren, som oprindeligt ikke havde ønsket at opnå global dominans, eller endda at besætte så meget af det kontinentale Europa, blev drevet af krigens og ekspansionens logik til at udvide konflikten mere og mere. Til slut, i sjette del, som dækker årene 1941-45, nåede Hitlers karriere sin kulmination i konfrontationen med Roosevelts USA, med det deraf resulterende kapløb om Lebensraum og tilintetgørelsen af de europæiske jøder. Da de ‘angelsaksiske’ magter samlede sig imod Hitler blev han overbevist om, at kun en global politik ville være tilstrækkelig til at sikre Riget imod dets fjender. De tyske hære stod nu på to kontinenter og truede et tredje. Hitler havde også planer om at slå til mod den vestlige halvkugle, i det mindste fra luften. I et kort øjeblik så det ud som om at han kunne dominere hele verden, men den store pris blev ved med at ligge uden for hans rækkevidde, og snart efter begyndte den uundgåelige tilbagegang, der kulminerede med Rigets andet og endnu mere ødelæggende nederlag for hænderne af, som Hitler betragtede det, ‘angelsakserne’, jøderne og deres forbundsfæller.

Hitler.indd 29

20/09/2019 15.07

Profile for Gads Forlag

Hitler  

Hitler