Page 1


Fredrik og Matilde.indd 350

27/11/2017 10.16


FREDRIK OG MATILDE

Fredrik og Matilde.indd 1

27/11/2017 10.15


BOGEN ER UDGIVET MED STØTTE FRA: Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse G.E.C. Gads Fond Hermod Lannungs Fond Hulda Pedersens Legat Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond Velux Fonden

Fredrik og Matilde.indd 2

27/11/2017 10.15


OLE MORTENSØN

FREDRIK OG ­MATILDE Kvindebevægelsens og fredsbevægelsens ­pionerer

Fredrik og Matilde.indd 3

27/11/2017 10.15


Fredrik og Matilde Copyright © 2018 Ole Mortensøn og Gads Forlag ISBN: 978-87-12-05525-9 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark Forlagsredaktion: Grethe Jensen Projektledelse: Martin Gylling Fotos: Se billedtekster Repro: Narayana Press Forsidefoto: Det Kongelige Bibliotek Omslag: Lene Nørgaard, Le Bureau Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Tryk: AKAPRINT a/s For enkelte illustrationers vedkommende har det været umuligt at finde frem til den retmæssige indehaver af copyrighten. Såfremt vi på denne måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret af forlaget, som om der var indgået aftale i forvejen. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i a­ ftalen ­nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i ­anmeldelser. www.gad.dk

Fredrik og Matilde.indd 4

27/11/2017 10.15


Indhold

Forord – 8 Indledning – 10 Enevældens Danmark 1837  –  15 Barndommens to landsbyer  –  20 Tidehverv 1848  –  27 Sorø Akademi  –  29 Landkadetkorpset – 38 Løjtnant ved dragonerne  –  43 Digteren – 49 Frederik og kvinden  –  53 Udkommanderet til Holsten  –  55 Den Militære Højskole  –  58 Fanny – 60 Atter i Holsten  –  62 Krigens start 1864  –  68 Fjenden angriber  –  72 Tilbagetoget mod nord  –  75 Freden kommer  –  83 I tjeneste efter freden  –  85 Afsked – 88 Grundloven af 1866  –  91 Et nyt liv begynder  –  93 Studier og arbejde i København  –  96 Familieforhold – 102 Bryllup i sigte  –  104 To sammen  –  110

Fredrik og Matilde.indd 5

27/11/2017 10.15


Eget hjem  –  111 Starten på kvindesagen  –  114 Min elskede Fredrik  –  119 Fredrik bliver folketingsmand  –  123 Matilde skriver om familien og børnene  –  128 Matilde stifter Dansk Kvindesamfund  –  132 Matilde i spidsen for Kvindelig Fremskridtsforening – 142 Den første kvindestrejke i Danmark  –  149 Sædelighedsfejden – 153 Det første nordiske kvindesagsmøde  –  158 Splittelse i kvindesagen  –  165 Den republikanske Fredrik  –  170 Provisorietiden – 173 Arbejdet i Folketinget 1872-1895 – 179 Fredrik og fredspolitikken  –  189 Foreningen til Danmarks Neutralisering  –  192 I det internationale fredsarbejde  –  199 Fredsbureauet i Bern  –  203 Fredskongresserne – 206 Fredskonferencer – 212 Haag-konferencen 1899  –  215 Fjender og venner  –  217 Sorger og glæder i familielivet  –  224 Familieliv og sølvbryllup  –  230 Nordrach – 235 Fredriks aktiviteter efter 1895  –  240 Nobels Fredspris  –  248 Matilde fortsætter kvindekampen  –  253 Slægtens ve og vel  –  262 Kvindesagen sejrer  –  268

Fredrik og Matilde.indd 6

27/11/2017 10.15


Grundlovsoptoget – 275 Fredssagen før verdenskrigen  –  279 Verdenskrigen og fredsbevægelsen  –  287 Danske Kvinders Fredskæde og Henry Fords fredsmission – 292 Folkeforbundet og fredssagen  –  296 De to i Korsgade 56  –  300 Folkestyrets Danmark 1920  –  302 Fredriks sidste år  –  306 Matildes alderdom  –  313 Gjort gerning  –  317 Bilag – 322 Litteratur og kilder  –  325 Slægtstavler – 332 Noter – 334 Personregister – 341

Fredrik og Matilde.indd 7

27/11/2017 10.15


Forord

Kulturhistoriske bøger er der brug for. Det historien fortæller os, er en vigtig komponent i den mørtel, som holder samfundets murværk sammen. Vi har alle brug for en identitet, og vi har brug for en social hukommelse, så vi kan forstå årsag og virkning i samfundet, sortere mellem godt og skidt og forholde os kritisk. Den sociale kapital bliver ikke noteret på børsen, og den har for tiden ingen høj status i politik eller erhvervsliv, men ikke desto mindre er det den sokkel, al virksomhed og al lovgivning hviler på. Der er brug for at vide, hvem vi danskere er, og hvem der har bygget det fundament, vi står på. Denne bog er skrevet for at huske et ægtepar, som sammen banede vejen for det folkestyre, vi har i dag. Folkestyret er ingen selvfølge. Det er bygget på ideer, som det tog længe at udvikle og gennemføre. Bøger om historie er sjældent bestsellere, og hvis ikke en række kulturbærende fonde, legater og stiftelser beredvilligt havde givet støtte til udgivelsen af denne bog, var den ikke udkommet. Det drejer sig om Hermod Lannungs Fond, Velux Fonden, Konsul George Jorck og hustru Emma Jorck’s Fond, Hulda Pedersens Legat, G.E.C. Gads Fond samt Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse. Forfatteren siger hermed hjertelig tak for støtten til alle kvinder og mænd i de nævnte fondes bestyrelser. Undervejs i arbejdet med biografien har forfatteren 8

Fredrik og Matilde.indd 8

27/11/2017 10.15


haft stor glæde af de velfungerende offentlige arkiver og biblioteker. Det gælder især Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket i Aarhus, NæstvedArkiverne, Folketingets Bibliotek, Arkiv og Oplysningstjeneste, Københavns Stadsarkiv, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv samt Kvinfo. Tak til de ansatte for god service og hjælpsomhed. En personlig tak skal rettes til professor, dr.phil. Birgitte Possing og til redaktør i Fredsakademiet Holger Terp. De har begge gennemlæst manuskriptet, påpeget mangler og givet gode råd. Kvindemuseet i Aarhus med museumsleder Merete Ipsen har lige fra starten været til støtte og opmuntring for forfatteren, og når bogen udkommer, så er det også takket være samarbejdet med Kvindemuseet. Endnu en kvinde står bag bogen, nemlig forfatterens hustru, Minna Mortensøn, som tålmodigt har læst og kritiseret undervejs i skriveriet. Til sidst en tak til Gads Forlag og de medarbejdere, som har været med i udgivelsesprocessen. Ole Mortensøn Strynø, januar 2018

Fredrik og Matilde.indd 9

27/11/2017 10.15


Indledning

Biografier er på mode. De fleste biografier er om nulevende kendte eller om velkendte folk, som er døde i vor egen tid eller i historiens lange løb. I grunden kunne ethvert menneske fortjene en biografi, fordi ethvert livsforløb er en særegen fortælling. Imidlertid ville mange biografier blive af begrænset interesse, ikke for efterslægten, men for et bredere publikum af læsere. Det er al ære værd, som Voltaire har anført i sin anbefaling til at udrette noget for eftertiden, at skrive, sætte børn i verden og plante træer, eller sagt på en mere tidssvarende måde, at passe sit arbejde, være en god mor eller far og vise omsorg for omgivelserne. Men stoffet til en god biografi kræver noget ekstraordinært, en stræben, en kamp for noget ud over det almindelige og nære. Mange, der som i visen om kontoristen i det engelske flådeministerium flyder med strømmen og til sidst ender som admiraler med kors og bånd og stjerner på, har også fået deres biografier skrevet. De er blevet til noget, men ikke ved pionerånd eller ukuelig idealisme, ikke ved at sætte noget på spil. Måske gør de, som vover pelsen, sig mere fortjent til en biografi. I tilfældet Fredrik og Matilde er der tale om hele to mennesker, som sammen har vovet pelsen og i modgang og medgang kæmpet for det, de troede på. Fredrik Bajer har skrevet sin selvbiografi. 544 sider lang og udgivet af sønnen Asfred i 1909, så hvorfor koge mere 10

Fredrik og Matilde.indd 10

27/11/2017 10.15


suppe på ham? Svaret er, at historien om ham og hans kone aldrig er blevet skrevet, og at dette unikke parløb fortjener at komme for dagen med nye vinkler og nye oplysninger i en lettilgængelig udgave. Og hvorfor skal vi så her i begyndelsen af et nyt årtusinde læse om to for længst afdøde personer? Fordi deres handlinger og liv har bud til os i dag, og fordi det, de dengang kæmpede for, stadig er værd at kæmpe for. Fredrik Bajers litterære indsats såvel sprogvidenskabeligt som inden for fredsforskning er i denne biografi kun periferisk behandlet. Hans indsats på disse områder ville kræve et studie i sig selv. I det hele taget er hans skriftlige produktion overvældende og må her, hvor vi forfølger mennesket Fredrik, behandles flygtigt. Hvis Matilde, især i bogens første del, ikke fremstår nær så tydeligt som Fredrik, skyldes det ikke biografens uvilje eller forsømmelse. Der mangler blot oplysninger om hendes liv og færden. Dette er i sig selv en følge af tidens kvindesyn. Kvinderne skulle holde sig i baggrunden. At skrive en biografi er som at lægge et stort puslespil. Sommetider mangler der brikker, og til andre tider passer brikkerne ikke sammen. Størstedelen af den omfattende korrespondance, som ægteparret Bajer førte, er gået tabt. Der mangler brikker. Hvad angår sammensætningen af det, der findes, er skribenten ansvarlig. Men læseren må forstå, at billedet er en rekonstruktion, at der er huller i billedet. For biografen som for historikeren gælder den regel, at hun eller han stræber mod at fange sandheden og virkeligheden, modsat den skønlitterære forfatter, som ikke skal stå til ansvar over for historien, men kan arbejde med frie hænder inden for sin genre. Biografen skal ikke alene fange en historie om et levet liv, men også en tidsalder, en epoke; i dette tilfælde en meget vigtig epoke af vor danmarkshistorie, nemlig tiden fra enevælden til folkestyret, der som bekendt først blev 11

Fredrik og Matilde.indd 11

27/11/2017 10.15


en realitet i 1915, da kvinder og tyende opnåede stemmeret til Folketinget. Denne biografi er derfor en fortælling om to idealistiske mennesker i medgang og modgang i en tid fyldt med forandringer og politisk og socialt røre. Forhåbentlig vil læseren følge deres rejse med interesse og begribe, at det var en rejse med ideelle mål, og at de undervejs startede to folkelige bevægelser, som kom til at ændre Danmark. Men tilbage til påstanden om, at deres indsats for fred og kvindernes ligestilling har bud til os også i dag. Danske jagerbombefly var på vingerne med krigslast i 2011. Med base på Sicilien bombede de mål i Libyen. Anledningen var et oprør i Benghazi rettet mod landets enehersker Muammar Gaddafi. Et enigt Folketing besluttede at deltage i krigen sammen med en koalition af lande ledet af USA med præsident Obama i spidsen. Senere overtog NATO ledelsen af krigen. Argumentationen var, at man ville forhindre et blodbad på oprørerne og indføre demokrati. Der blev bombet i fem måneder. Og da bombningerne ophørte og NATO trak sig ud, var landet i kaos. Det er det stadig i 2017. Danmark har sendt tropper i krig i Afghanistan og i Irak, og danske soldater er kommet hjem i kister. De kæmpede for freden og for demokratiet, siges det, men den militære løsning har hverken resulteret i fred eller demokrati. Det lille fredelige land i Norden er blevet en krigsførende nation. Siden 1990, hvor den kolde krig ophørte, har 28.000 danske soldater været i krig… i udlandet vel at mærke. Danmark er blevet indvandringsland. I årtier har landet modtaget mange indvandrere og flygtninge. Nogle af de fremmede betragter ikke mænd og kvinder som ligeværdige. Kvinderne skal skjule sig bag omfangsrige klæder, de skal helst forblive i hjemmet, de skal passe familie og børn. De må ikke åbne døren, hvis manden ikke er 12

Fredrik og Matilde.indd 12

27/11/2017 10.15


hjemme. I enkelte tilfælde bruges ”æresdrab” på kvinder, som ikke makker ret, som ikke vil bortgiftes til den ægtemand, som faderen ønsker familieskab med. Det er ikke kun de fremmede, som undertrykker kvinder. I Europa foregår en veritabel handel med kvinder fra fattige lande. Kvinderne lokkes ofte hertil med løfter om et bedre liv og ender med at leve som prostituerede i alfonsers og kriminelles magt. I 2013 registrerede Center mod Menneskehandel 76 personer i prostitutionsmiljøet i Danmark, som var ofre for menneskehandel. Det lave tal er ingen god nyhed. Det er nemlig vanskeligt at finde disse kvinder. Det reelle tal er langt større. Politiet skønner, at omkring 2.500 udenlandske kvinder lever som prostituerede her i landet. Det er ikke let i dag at bekæmpe krig og kvindeundertrykkelse. Det var det bestemt heller ikke for 150 år siden. Alligevel stod nogle frem og gik foran.1 Blandt disse var Fredrik og Matilde. Der står ikke meget om dem i vore dages historiebøger, men de er værd at huske. Fredrik foreslog tidligt, at hvert land foruden et krigsministerium skulle have et fredsministerium, for freden er langt vigtigere end krigen. Der er stadig ingen fredsministerier, selv om tanken er logisk og rigtig. Matilde skrev i 1901: ”Giv ikke jeres børn krigsvåben som legetøj; der er jo mange andre ting, som kan glæde jeres ungdom. I har det store ansvar for jeres børns livssyn. Der er nu om stunder så megen fornøjelig sport for ungdommen i alle aldre. An­ spor dem dertil; det giver glæde, sundhed og røde kinder …”2 I dag ses grove voldsscener, ofte med børn involveret, på alle billedmedier, og krigslege i form af avancerede digitale spil florerer. De unge spillere befinder sig i timer, dage, uger i et voldeligt og blodigt fiktivt voldsmiljø. Der er lavet alt for få undersøgelser om disse spils mentale og fysiske påvirkning af de unge, men meget tyder på, at 13

Fredrik og Matilde.indd 13

27/11/2017 10.15


spillene skaber aggressioner.3 Matildes ord er stadig sund fornuft. ForÌldre skal beskytte børn og unge mod krigens fantomer.

Fredrik og Matilde.indd 14

27/11/2017 10.15

Fredrik og Matilde  
Fredrik og Matilde