Page 1


Frederiksborg Slotskirke


Frederiksborg Slotskirke


Frederiksborg Slotskirke © Forfatterne, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg og Forlaget Historika /Gads Forlag A/S Fagredaktion: Thomas Lyngby Forlagsredaktion: Anne Mette Palm Grafisk design og omslag: Lene Nørgaard, Le Bureau Grafisk tilrettelæggelse: Per Demuth, Demuth Grafisk Repro: Narayana Press Tryk og indbinding: GPS Group, Bosnien-Hercegovina ISBN 978-87-93229-35-8 1. udgave, 1. oplag


Indholdsfortegnelse

Forord 6

Del I: Kongens kirke  8

Slotskirken på Frederiksborg  10

Del II: Slotskirken teologisk set  42

Ordet som udsmykning  44

Frederiksborg Slotskirke som luthersk fyrstekapel  66

De bibelske fortællinger på Slotskirkens altertavler  83

Del III: Slotskirken som sognekirke  100

Slotskirke og sogn gennem tiderne  102

Fra fyrstekapel til levende sognekirke  118

Del IV: Kunsthistoriske studier  124

Slotskirkens alter og prædikestol  126

Carl Blochs malerier i Kongens Bedekammer  136

Del V: Slotskirken og musikken  168

Musikken i Frederiksborg Slotskirke  170

Kirkens orgler og organister  179

Compenius-orglet i Frederiksborg Slotskirke  192

Compenius-orglets søskende  195

Kort 206 • Tidslinje 207 • Litteratur 210 • Noter 215 • Om forfatterne 222



5


Forord Forord

I 2017 er det 400 år siden, Frederiksborg Slotskirke blev ta-

hundredtusinder af besøgende, der hvert år gæster Det Na-

get i brug. Kirken er Nordeuropas mest overdådige luther-

tionalhistoriske Museum, udgør kirken et centralt element

ske fyrstekapel og demonstrerer bygherren, Christian IV,

– den er et rum med stor historisk betydning, enestående

som religiøst og verdsligt overhoved i Danmark-Norge. Ind-

kunstskatte og blændende skønhed.

vielsen fandt sted i 100-året for Martin Luthers offentliggørelse af sine 95 teser imod den katolske kirkes afladshan-

Det er derfor naturligt, at Frederiksborg Slotssogn og mu-

del, med hvilke han igangsatte den lavine af begivenheder,

seet markerer kirkens jubilæum med denne udgivelse.

som førte til reformationen. Med kirken markerede Chri­

Bogen falder i fem dele. Første del giver en oversigt over

stian IV sig som en af den protestantiske verdens tonean-

Slotskirkens bygningshistorie og dens funktion i relati-

givende fyrster.

on til kongemagten. Anden del fortæller i tre kapitler om

Slotskirken har gennem historien været scene for ritu-

Slotskirkens teologiske program som luthersk fyrstekapel,

aler, der betonede enheden mellem den lutherske kristen-

mens bogens tredje del i to kapitler fortæller historien om

dom, kongen og hans undersåtter. Det var her, at kongerne

Slotskirkens rolle som byen Hillerøds sognekirke. Del fire

under enevælden gennemførte deres kroningsceremonier,

præsenterer to nye kunsthistoriske analyser af henholds-

de såkaldte salvinger. De viste, at de var ydmyge over for

vis kirkens pragtsølv – hovedalteret og prædikestolen – og

Gud, men de tog selv kongekronen på, fordi magten ikke

af Carl Blochs bibelske billeder i Kongens Bedekammer. Bo-

blev overdraget af nogen jordisk magt. Slotskirken blev

gens sidste del fortæller om orglerne og den musik, der hi-

også kapel for de danske ridderordener, og det er stadig her,

storisk set har været forbundet med Slotskirken.

at de distingverede mænd og kvinder, som H.M. Dronnin-

gen har udnævnt til elefantriddere eller til storkorsriddere,

tog: sognepræst og provst Jørgen Christensen, forhenvæ-

får deres skjolde hængt op.

rende slotsorganist Sven-Ingvart Mikkelsen, organist Ulla

Det var Christian IV, der åbnede sin slotskirke for Hil-

Handler og medlem af menighedsrådet Susanne Gram Lar-

lerøds indbyggere, da deres sognekirke var blæst omkuld,

sen; fra museet: forskningschef Thomas Lyngby og muse-

og den danner den dag i dag rammen for et engageret me-

umsinspektør Per Seesko. Sammen har de tilvejebragt og

nighedsliv. Dertil kommer det rige musikliv, der udfolder

gennemlæst bogens artikler, som efterfølgende er blevet re-

sig såvel under de kirkelige handlinger som ved koncerter

digeret og samlet til en bog i et samarbejde mellem forlaget

med historiske opførelser og internationale solister. For de

Historika og museet.

6

F R E DE R I K SBORG SLOT SK I R K E

Bogen er forberedt af en arbejdsgruppe. Fra kirken del-


Bogen tilgængeliggør vores viden om Slotskirken for

den alment interesserede læser. Den udspringer af de en­

nelse. Vi håber, at bogen vil vække interesse og inspirere mange til at aflægge Slotskirken besøg.

kelte forfatteres viden og forskning inden for en række specialområder, der alle berører kirken og dens historie.

Mette Skougaard

Grundlaget for de fremsatte tolkninger kan som hoved­

Museumsdirektør

regel efterprøves i bogens noteapparat og litteraturforteg­

Kongestolen i Slotskirken. Foto: Kira Krøis Ursem.

Foror d

7


DEL I:

Kongens kirke


K APITEL 1

Slotskirken på Frederiksborg Af Thomas Lyngby

Frederiksborgs gyldne slotskirke stråler én i møde, når

nes stolestaderne af våbenmærker for de landområder, som

man ser den oppe fra Dronningens Bedekammer. I de stjer-

Christian IV herskede over eller hævdede en historisk for-

neformede hvælv svæver engle omkring i stukkaturens

bindelse til.

skov af blade, blomster og frugtklaser. Hvælvene hviler på 28 solide sandstenspiller, der er rigt ornamenteret med bladguld. Pillerne er også udsmykket med statuer af apostle og evangelister, der står mellem søjler i marmor og alabast. På en af pillerne hænger prædikestolen i ibenholt og sølv, og det store alter folder sine fløjdøre ud og viser sine pragtfulde, forgyldte sølvrelieffer og -figurer frem – en skatkiste af bibelske billedfortællinger. Mellem pillerne er der to rækker af sandstensbuer, den nederste understøtter en galleriomgang. På gulvet under galleriet står stolestader med udskårne og bemalede gavle, der også er udsmykket med billeder i indlagt træ. Den fornemste intarsiaudsmykning findes på den lukkede stol, der var kongens plads. Den er placeret lige over for prædikestolen.

Fortsætter man fra Dronningens Bedekammer rundt

på galleriet, passerer man hundredvis af ridderskjolde, der hænger i vinduesnicher og på vægge; siden 1694 har der været kapel for de kongelige ridderordener i kirken. I det hele taget leder kirken tankerne hen på kongemagten. Parvis bærer englene i stjernehvælvene kroner, sejrskranse og symboler på Christian IV’s riger og lande. Tilsvarende kro”AZ 1617” – den ældste af de mange indridsninger i galleriets FOREGÅENDE SIDE:

Slotskirken set fra Dronningens Bedekammer.

Foto Kira Krøis Ursem.

10

F R E DE R I K SBORG SLOT SK I R K E

brystværn stammer fra kirkens formodede indvielsesår. Foto Kira Krøis Ursem.


På galleriets brystværn ind mod kirken kan man se

opsætte 56 stentavler med citater fra Det Nye og Det Gamle

indridsede navne og initialer på et utal af tidligere gæster.

Testamente.

Nogle har også skrevet årstallet for deres besøg. Den ind-

skrift, der synes at være ældst, består af et sammenskrevet

imidlertid skalaen for de lutherske fyrstekapeller og skabte

”AZ” og årstallet ”1617”. Vi ved ikke længere, hvem der send-

en kongelig kirke, der i de følgende århundreder kunne tje-

te denne hilsen, men vedkommende gjorde det i året, hvor

ne som scene for helt nye ceremonier, der skulle understre-

kirken efter alt at dømme blev indviet – det år, der også var

ge relationerne mellem Gud, konge og undersåtter.

Med Frederiksborg Slotskirke sprængte Christian IV

100-året for, at Martin Luther formulerede de teser, der satte reformationen i gang. Der er ingen kilder, der beskriver

Fra omkring 1630 blev en af Slotskirkens funktioner at

en indvielsesceremoni, men den 13. august 1617 ansættes en

være sognekirke for beboerne i Hillerød. Denne rolle er be-

ny slotspræst, Frederik Klyne, og fire dage senere sang han

lyst i tredje del af denne bog – og derfor vil nærværende ar-

sin første messe.

tikel fokusere på, hvorledes kirkens brug fra begyndelsen

1

En af reformationens følger var, at fyrsterne også blev

og frem til i dag har været forbundet med kongemagten.

den øverste myndighed inden for kirken. Ved Christian IV’s

Kirkens bygnings- og udsmykningshistorie vil også blive

kroning i 1596 i Vor Frue Kirke havde Sjællands biskop, Pe-

trukket op; man kan læse mere detaljeret om nogle af ud-

der Jensen Winstrup, omtalt kongen som Guds stedfortræ-

smykningens elementer i andre artikler i bogen.

der på Jorden. På slotte indrettede protestantiske fyrster

kapeller, der både skulle understrege deres position inden

forgænger: den kirke, som Frederik II lod opføre på det før-

for den nye kirkeordning og visualisere den nye læres ind-

ste Frederiksborg, og som fandtes, indtil hans søn, Christi-

hold. Normgivende blev det kapel, som Martin Luther ind-

an IV, rev den ned, ca. fem år før den nuværende blev indviet.

viede i 1544 på den sachsiske kurfyrste Johan Frederik den

Dernæst følger afsnit om Christian IV’s pragtfulde slotskir-

Højmodiges slot Hartenfels i Torgau ved Elben. Her var

ke, om dens plyndring under svenskekrigene, og hvordan

ikke noget selvstændigt kor til messetjeneste, men ét stort

den under enevælden blev stedet, hvor den nye type af kro-

kirkerum, hvor man kunne høre den forkyndelse, der stod

ningsceremonier, de såkaldte salvinger, fandt sted. Dertil

så centralt i protestantismen. Kapellet på Hartenfels stod

kom dens funktion som ridderordenskapel. Særlige afsnit

i forbindelse med fyrsteparrets private gemakker, og der

belyser kirkens brug i relation til kongemagten i 1700-åre-

fandtes små bedekamre, der kunne bruges til fyrsternes

ne og 1800-årenes første halvdel indtil den skæbnesvangre

private andagter, og hvorfra gudstjenesten kunne følges.

brand i 1859. Branden gik hårdt ud over slottet, men kirken

Christian IV’s slotskirke på Frederiksborg blev ind-

var blandt de dele, der klarede sig bedst igennem, og den

rettet med inspiration fra kapellet på Hartenfels og an-

kunne allerede i 1864 genindvies som sognekirke. Knap 20

dre protestantiske fyrsters slotte, herunder også dem, der

år senere, kort efter oprettelsen af Det Nationalhistoriske

var blevet indrettet i Danmark af Christian III på Køben-

Museum, overdrog Indenrigsministeriet retten til at fore-

havns Slot, af enkedronning Dorothea på Sønderborg Slot,

vise kirken til museet. Lige siden har kirken været en del af

af Frederik II på Skanderborg Slot og af enkedronning So-

den rundgang, museumsgæsterne kan følge.

Først skal det handle om den nuværende slotskirkes

phie på Nykøbing Slot. Et nært arkitektonisk slægtskab synes der at have været med den kirkesal, Christian IV netop havde ladet indrette på Koldinghus – et rum, der i øvrigt

Frederik II’s kirke

ifølge byggeinstruksen hentede sit forbillede i kapellet på Haderslevhus, som var blevet indviet af Christian III’s lil-

Frederik II var stærkt optaget af at samle Nordsjællands

lebror, hertug Hans, i 1566. Som fyrstekapellet i Torgau var

jord under kronen. Her var gode jagtmuligheder tæt på vig-

det på Frederiksborg uden kor, og for at understrege Ordets

tige og rige byer som København, Helsingør og Roskilde.

og Bibelens betydning i den lutherske tro lod Christian IV

Lige på den anden side af sundet lå Malmø og Helsingborg,

Konge ns k i r k e

11


der dengang hørte til Danmark. Kongens kontrol med Øresund gjorde det muligt at opkræve told af de skibe, der passerede ind og ud af Østersøen. Frederik II byttede gods med de adelige, der havde gårde og landsbyer i Nordsjælland, og snart var det meste af landsdelen på kongens hænder.

Ved et af disse såkaldte mageskifter kom Frederik II til

at eje herregården Hillerødsholm i 1560. De hidtidige indehavere, Birgitte Gøye og Herluf Trolle, fik til gengæld Skovkloster ved Næstved, hvor de oprettede skolen Herlufsholm, der stadig eksisterer. Kongen gik i gang med at bygge til og bygge om, så herregården kunne tjene som et slot, der fik hans eget navn – Frederiksborg. Hovedbygningen på den nordligste af de tre holme, som Frederiksborg ligger på, blev udvidet. På den midterste holm opførtes en kirke, og på den sydlige lod kongen blandt andet tre endnu eksisterende tårne bygge – to runde og det firkantede, der blev kaldt Herluf Trolles Tårn. Når Herluf Trolles navn stadig knyttede sig til stedet, hænger det sammen med, at han blev udnævnt til slottets første lensmand og således stadig havde sin gang her.

Frederiksborg var et af Frederik II’s foretrukne op-

holdssteder – også efter at han i 1572 blev gift med sin dronning, Sophie af Mecklenborg. Af deres syv børn blev to født på Frederiksborg: Den ældste søn, Christian, i 1577 og den yngste datter Hedevig i 1581. Hvor prinsen, der senere blev konge under navnet Christian IV, blev døbt i Vor Frue Kirke i København under stor festivitas, så blev prinsesse Hedevig døbt på Frederiksborg, velsagtens i den nu forsvundne første slotskirke.

Døbefonten, der blev brugt, er også gået tabt, men den

har formentlig været magen til den i sølv, der i dag står i Slotskirken. Denne er ganske vist fra 1920, men udført efter en gammel guldsmedetegning fra Jacob Mores værksted i Hamborg – en tegning, der viser en døbefont med såvel Frederik II’s monogram som det danske kongevåben og det hertugelige mecklenborgske våben. Tegningen blev man

Tegning udført af Jacob Mores, der forestiller en fornem

opmærksom på i 1890, og den forestiller formentlig den dø-

sølvdøbefont med Frederik II’s og dronning Sophies symboler

befont, som man fra gamle kilder ved blev fremstillet, før

på. Den oprindelige døbefont blev formentlig smeltet om i

Frederik II’s og dronning Sophies ældste datter, prinsesse

1600-årene. I 1800-årenes slutning dukkede Mores’ tegning op i

Elisabeth, blev døbt i 1573. Formentlig har døbefonten fulgt

Tyskland. Christian X lod en ny døbefont støbe, som han skænkede

kongeparret, når de skiftede opholdssted, for deres børn

til Slotskirken i 1920. Tegningen befinder sig i Preussischer

blev i reglen døbt dér, hvor de kom til verden.

Kulturbesitz Staatliche Museen, Kunstbibliothek Berlin.

12

F R E DE R I K SBORG SLOT SK I R K E

2


Første gang Frederik II’s slotskirke nævnes i kilder-

ne, er i 1562. Dette år anmodede kongen om, at domkapitlet i Roskilde skulle udlevere messe- og alterklæder til kirken på Frederiksborg. I andre kilder omtales tækkekobber til kirken og lysestager, og når der tales om et nyt orgel på Frederiksborg, har dette formentlig også været til kirken. Kirkens altertavle var måske den, der nu findes i Roskilde Domkirke; det mente man i hvert fald at vide i 1600-årenes midte. 3

På et maleri fra omkring 1580 kan man se slottet med

kirken, der var forbeholdt kongen, hoffet og slottets funk­ tio­nærer. Billedets fremstilling støttes af udgravninger, der har vist, at der var tale om en etskibet kirke, der mod nord blev afsluttet af et femsidet kor. Kirkens orgel blev repareret i 1594 og igen 1598-1599, hvor det var ”meget fordærvet og mange af piberne af rotter sønderbidt”. Det har været svært at redde, og allerede i 1601 blev et nyt orgel købt til kirken hos orgelbyggeren Nikolaus Maas i Stralsund.

Den sidste opgørelse over inventaret i den gamle kirke

stammer fra 1612. Samme år satte Christian IV gang i arbejdet med Slotsherrens Hus, der skulle bygges, hvor Frederik II’s kirke havde stået. Kirken blev revet ned, mens man indrettede en ny slotskirke i det hovedslot, som ChriDøbefont fra Frederik II’s kirke, der i dag befinder sig i den

Frederik II’s Frederiksborg som det så ud omkring 1580. På den

nuværende slotskirke. Døbefonten er udført i sortmalet sandsten

midterste ø ses den slotskirke, kongen havde opført. Formentlig

med forgyldte vulster. Midt på skaftet ses Frederik II’s monogram

malet af Hans Knieper. Statens Konstmuseer, Sverige.

”FS”.

Konge ns k i r k e

13


men med en lav terrassebygning den indre slotsgård. Kirkefløjen mod vest er letgenkendelig på sin række af høje, spidsbuede vinduer og det store klokketårn.

Opførelsen af hovedslottet begyndte i 1602, og fire år

senere var Kirkefløjen under tag, men der skulle gå yderligere 11 år, før kirken kunne indvies. Under rækken af spidsbuede vinduer ses mindre, rundbuede dobbeltvinduer. De nedre vinduer er forsynet med smedejernsgitre udført af kunstsmeden Caspar Fincke. På et af dem er mange af ornamenterne fremhævet med forgyldninger, blandt andet Christian IV’s monogram. Øverst sidder en forgyldt due, der i kløerne bærer forbogstaverne i kongens valgsprog ”RFP” (regna firmat pietas, fromhed styrker rigerne) og i næbet året 1617 – det årstal, hvor kirken blev indviet. Dette fornemme gitter findes foran vinduet ved den stol, hvor kongen havde sit sæde i kirken.

Den vigtigste adgang til kirken findes til venstre for

Klokketårnet; den er markeret med en triumfbuelignende portal i sandsten. Over portalen ses kongens monogram og våbenmærker for hans riger og lande, der er flankeret af to statuer: sagnkongen Erik Barn, der ifølge Saxo var den første kristne konge, og hans søn og efterfølger, Knud den Lille. Forbindelsen mellem kongemagt og kristendom var såChristian IV som han så ud på den tid, da Slotskirken blev

ledes tydeligt markeret allerede ved kirkens indgang. Selve

indrettet. Malet af Pieter Isaacsz, ca. 1613. Det Nationalhistoriske

døren er i egetræ med udskårne relieffer og figurer. Det

Museum på Frederiksborg. Foto Ole Haupt.

største viser Jesu dåb, og på hver side af denne scene ses figurer af apostlen Peter med nøglen og Paulus med sværdet. Dørens motiver var oprindelig malet op og forgyldte.

stian IV havde opført på den nordlige holm. To af klokker-

Fra Slotsgården kunne man også gå ind i kirken ad den lil-

ne fra den gamle kirke blev flyttet over i det nye klokketårn.

le dør under Terrassebygningen, mens den dør, som i dag

Her var de indtil branden i 1859. Den dag i dag findes imid-

benyttes af menigheden i kirkens nordende, først kom til i

lertid i Slotskirken en oblatæske og en gammel døbefont,

1800-årene.4

der oprindelig havde plads i Frederik II’s gamle kirke. Dø-

befonten og oblatæsken bærer kongens monogram ”FS”.

fremragende håndværksmestre og deres svende: stenhug-

Kirkens prægtige indre skyldes først og fremmest fire

geren Caspar Bogaert, der virkede her fra 1608 til sin død

Christian IV’s nye slotskirke

i 1612, hvorefter hans enke overtog entreprisen; stukkatø-

Få år efter at Christian IV var blevet kronet som konge i

Hovedslottets vestfløj, Kirkefløjen, er let genkendelig på de

1596, besluttede han sig for at rive Frederiksborg ned for i

spidsbuede vinduer og det store klokketårn. Foto er optaget af Kira

stedet at opføre et nyt, storslået anlæg, hvis lige ikke fand-

Krøis Ursem den 21. juni 2017 på Grønlands nationaldag, hvorfor

tes i Norden. Det nye hovedslots tre fløje omkranser sam-

slottet flager med det grønlandske flag.

14

F R E DE R I K SBORG SLOT SK I R K E


Konge ns k i r k e

15


ren Valentin Dresler; maleren Poul Rumler, der blandt an-

Christian IV’s Frederiksborg. Malet af Lazarus Baratta, 1652.

det stod for at male og forgylde hvælvingerne, og snedkeren

Statens Konstmuseer, Sverige.

Hans Barchmann, som ledede arbejdet med at udskære kirkestolene og forsyne dem med intarsiabilleder.

Barchmanns intarsia er udført i ahorn, bøg, mahogni

og ibenholt. Blandt motiverne er perspektiviske arkitektur-

16

F R E DE R I K SBORG SLOT SK I R K E


billeder, hvoraf mange har forlæg i Hans Vredeman de Vri-

borgske guldsmed Hans Mores i 1606. Reliefferne er man-

es’ bog Perspective, der udkom i Leiden 1604-1605. Mest for-

ge steder forgyldte, og selv alterets bagside er pragtfuldt

nem er den lukkede kongestol, hvor der også er brugt det

udført med intarsiaudsmykning. Intarsiaens blomstermo-

kostbare, sydamerikanske muskattræ, som er rødbrunt

tiver og materialer har så stor lighed med stolestadernes,

med sorte pletter. 5 Herfra kunne Christian IV overvære

at den må have været forbillede for disse – eller også hav-

prædikenerne i sin kirke. Mellem kongestolen og kirkerum-

de Hans Barch­mann også en finger med i spillet, da alte-

met var der blyindfattede vinduer, og der var også gardiner.

ret blev fremstillet. Ved alteret står to høje sølvlysestager

Væggene blev i 1640 beklædt med det gyldenlæder, der sta-

fra Christian V’s tid. De er formentlig gjort af det samme

dig findes her.

sølv som deres forgængere, som fandtes i Christian IV’s kir-

ke. Oprindelig fandtes til alteret en himmel, der kunne fast-

Kirkens sølvalter købte Christian IV hos den ham-

gøres over det i galleriets brystværn. På den måde var kirPortalen ved hovedindgangen til kirken set fra arkaden under

kens mest prestigiøse stykke inventar beskyttet mod støv,

Terrassebygningen. Akvarel malet af Christian Vilhelm Nielsen,

og hvad der ellers kunne falde ned.

1880. Privateje.

På væggene langs galleriomgangen hang malerier med

bibelske motiver. Det gør der også i dag, men ingen af de nuværende var blandt de oprindelige. Nogle af rammerne til de store malerier går tilbage til Christian IV’s tid, hvor Hans Barchmann og hans stab fremstillede dem. De er dog siden blevet modificeret, og nye er kommet til. I galleriets arkader ud mod kirkesalen var der oprindelig gardiner. Gardinstængerne var i jern, der var overtrukket med læder for at dæmpe støjen fra gardinernes messingringe.

På Christian IV’s tid fandtes der tre orgler i kirken. Det

store hovedorgels facade, der var rigt udsmykket af billedskæreren Statius Otto, fyldte det øverste af kirkens nordende. Dertil kom to mindre orgler, der stod på galleriet: det såkaldte sølvorgel, hvor gudefigurer og drevne mytologiske billeder i det ædle metal udsmykkede en orgelkasse i ibenholt; og Compenius-orglet, der samme år som kirken blev indviet, blev opsat på galleriet bag alteret. Sidstnævnte instrument var en gave fra Christian IV’s søster Elisabeth, der var enkehertuginde i Braunschweig-Wolfenbüttel.

Kirken blev berømmet for sin store skønhed. En af

Christian IV-tidens ledende gejstlige, Mads Jensen Medelfar, der i 1620 blev biskop i Lund, men forinden havde været hofpræst med embedsbolig på Frederiksborg, skrev i værket Encoenia sacra, at man næppe kunne finde kirkens lige i hele Europa.6 Der var ingen lysekroner i kirkerummet på Christian IV’s tid, men dagslyset, som kom ind ad vinduerne, og dét lys, der kom fra de store sølvlysestager, er blevet spejlet i guld, sølv og forgyldninger, så det hele glødede og glitrede.

Konge ns k i r k e

17


18

F R E DE R I K SBORG SLOT SK I R K E


Stolestadernes postamenter er udsmykket med intarsia­

fyrstelige familie kunne overvære gudstjenesten. Fra be-

gengivelser af arkitekturtegninger fra Vredeman de Vries’

dekamrene i Frederiksborg Slotskirke har man et storartet

Perspective. Foto Kira Krøis Ursem.

udblik over kirken, men de var oprindelig adskilt fra rummet med vinduer og døre, og der er en stor afstand til prædikestolen, så de var nok i højere grad beregnet til små pri-

Kongens og dronningens bedekamre

vate andagter.

I nord var der ikke galleriomgang, men to kirkestuer eller

bedekamre – kongens og dronningens. Lignende bedekam-

med stuk. På væggene hang to vævede tapeter med jagt-

re fandtes også i tilknytning til andre protestantiske fyr-

fremstillinger, og over en gesims var der i forgyldte ram-

stekapeller. Herfra var det blandt andet meningen, at den

mer 13 billeder med bibelske motiver. Stuens flisegulv var

Loftet i Dronningens Bedekammer var udsmykket

dækket med et isbjørneskind. Kongens Bedekammer havde et kassetteloft i ibenholt og muskattræ. Heri hang en sølvFOREGÅENDE SIDE:

Kirkens stolestader med deres intarsia­

lysekrone med indbygget urværk. De blafrende lys har for

udsmykning findes i arkaderne under galleriet. På stolenes gavle

de få heldige, der kom her ind, åbenbaret den mest udsøg-

er øverst udskåret våbenskjolde med symbolerne på Christian IV’s

te udsmykning. Lyset spejlede sig i frugtklaser og løvværk

riger og lande. Her en rytter – symbolet for Ditmarsken.

i forgyldt sølv, der hang ned fra loftet. Væggene var dæk-

Foto Kira Krøis Ursem.

ket af paneler med intarsia i ædle træsorter, og mellem dem

Konge ns k i r k e

19


var indfældet malerier, der som en billedbibel genfortalte

der sin morgenbøn havde set den tornekronede Kristus.

historierne fra Det Nye Testamente. Stuens døre var ind­

Malerierne i Kongens Bedekammer var blandt Frederiks­

rammet af søjler i muskattræ, der havde kapitæler i elfen­

borgs allerstørste skatte.

ben.

Gennem Pieter Isaacsz bestilte Christian IV tillige 108

Kongens Bedekammer var endnu ikke færdigindrettet,

da kirken blev indviet i 1617. Det var først det følgende forår, at Christian IV gav sin hofmaler Pieter Isaacsz i kommis­

Maleren Heinrich Hansen var kort før Frederiksborgs brand i 1859

sion at erhverve malerierne til stuen, udført af flamske og

på slottet, hvor han skildrede en række af de interiører, der stod

nederlandske mestre. To og et halvt år senere kunne kon­

mest uberørt siden Christian IV’s tid. På dette maleri af Kongens

gen udbetale de sidste penge til Isaacsz for købet af 22 ma­

Bedekammer har kunstneren suppleret det, han kunne se, med

lerier. Isaacsz havde selv udført Marias bebudelse, mens de

historiske oplysninger. I loftet er indsat sølvudsmykning. Man kan

øvrige var udført af kunstnere som Adriaen van Nieulandt,

også se små gengivelser af de originale malerier, som Christian

Jan Pynas, Werner van Valckert og Pieter Lastman. Sidst­

IV havde fået udført til sit bedekammer. Til højre øverst er det

nævnte er også kendt som en af Rembrandts læremestre.

maleriet, der viste kongens syn på slottet Rotenburg i 1625.

Senere kom et 23. maleri til i bedekammeret. Det viste Chri­

Christian IV knæler ved synet af den tornekronede Kristus. Det

stian IV’s syn i Rotenburg den 8. december 1625, da han un­

Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Foto Hans Petersen.

20

F R E DE R I K SBORG SLOT SK I R K E


sonlige forhold til Gud. Både Christian IV og hans efterfølgere har kunnet indtage den hellige nadver i Kongens Bedekammer, fra 1645 af et særlig fornemt altersæt i guld med indlagt emalje. Det er i dag på Rosenborg Slot, men blev tidligere opbevaret i bedekammeret.

Kongens delikate og kostbart udsmykkede bedekam-

mer var hans eget og strengt personligt. Da den unge fyrst Christian af Anhalt-Bernburg i 1623 var på besøg på Frederiksborg, var det ikke mindst kirkens guld og den rige udsmykning, der imponerede ham. Han beskriver også alteret, prædikestolen, orglerne og andre pragtgenstande i kirken. Kongens Bedekammer måtte han imidlertid nøjes med at kaste et blik ind i gennem ruderne ud mod kirken. Fyrst Christian skriver i sin dagbog, at det kun var kongen, der havde nøgler til rummet. Han kunne kun skimte ibenholtpanelerne, loftets sølvudsmykning og alteret.7

Bisættelse, krig og svensk besættelse Frederiksborg Slot var et yndet opholdssted for Christian IV. Flere af hans børn var født på slottet, heriblandt prins Ulrik, som skulle blive det sidste barn, dronning Anna CaFor at få genskabt Kongens Bedekammer efter slotsbranden

thrine af Brandenborg fødte. Også flere af de mange børn,

udførte Heinrich Hansen blandt andet denne skitse i 1861, der

som kongen siden hen fik med Kirsten Munk, kom til ver-

med udgangspunkt i hans værker fra før branden viser rummets

den på Frederiksborg. Således den ældste datter Anna Ca-

delikate intarsia og to af de tabte værker: ”Marias bebudelse”

thrine – opkaldt efter den afdøde dronning – og den sene-

og ”Besøget hos Elisabeth”. Det Nationalhistoriske Museum på

re så berømte Leonora Christina. Anna Cathrine fik ikke

Frederiksborg. Foto Chantal Gram.

bare den skæbne at være født på slottet, men også at dø her i 1633, kun 15 år gammel. Årsagen var formentlig kopper, selv om man sagde, at hun var død af sorg over, at hendes

glasmalerier, der blev indsat i stuens vinduer, og som fore-

trolovede, rigshofmester Frants Rantzau, året før var druk-

stillede scener fra Det Gamle Testamente. Desuden købte

net i voldgraven ved Rosenborg. Til bisættelsen, der fandt

kongen til bedekammeret en altertavle af ibenholt med bil-

sted i Frederiksborg Slotskirke den 16. oktober 1633, havde

leder i sølv hos guldsmeden Mathæus Wallbaum i Augs-

kongen inviteret den sjællandske adel. Efterfølgende stod

burg. Foran dette alter har kongen kunnet knæle på en be-

Anna Cathrines kiste i den lille runddel, der udgøres af et

deskammel, der var betrukket med rødt fløjl. Han har også

lavt tårn i Kirkefløjens sydvestre hjørne. Det var dog kun

kunnet læse i den danske og tyske bibel, som fandtes herin-

midlertidigt, og i 1642 blev kisten overført til det nye konge-

de. Den danske bibel var Frederik II’s fra 1589 og pragtfuldt

lige gravkapel i Roskilde Domkirke.

udstyret med sølvspænder og sølvbeslag i hjørnerne.

Fra Bedekammeret kunne kongen overvære gudstje-

re nederlag. Også økonomisk blev kongen trængt, og nogle

nesten i Slotskirken, mens han sad i en af de lænestole, der

af de mange sølvdekorationer i Frederiksborgs sale og stu-

fandtes herinde. Han kunne også sidde der under de min-

er måtte pilles ned og slås til mønter. Kirkesølvet blev dog

dre andagter, hvor han som god protestant dyrkede sit per-

ikke rørt. Ulykkerne fortsatte, da sønnen, Frederik III, var

Christian IV’s sene regeringsår var præget af militæ-

Konge ns k i r k e

21


blevet konge. De to på hinanden følgende krige mod Sverige

i 1657-1658 og 1658-1660 var dramatiske og skæbnesvangre

gende skulle gøre skaderne på Frederiksborg op og be-

for Danmark og for Frederiksborg. Da den svenske konge

gynde arbejdet med at få retableret kongeslottet. Men man

Karl X Gustav i januar-februar 1658 sammen med sin hær

gjorde, hvad man kunne for at genudstyre slottet. Fem ma-

marcherede over de tilfrosne bælter først til Fyn og siden til

lerier med motiver fra Det Gamle Testamente blev hængt

Sjælland for snart at nærme sig København, gik der panik

op i den vestlige del af Slotskirkens galleri. Det drejede sig

i den danske ledelse. Den 26. februar blev der sluttet fred

om ”Jacobs kamp med englen”, ”Melchiesedeck velsigner

i Roskilde, og Danmark-Norge måtte afstå store landom-

Abraham” og ”Moses som ophøjer slangen i ørknen”, der

råder, blandt andet de gamle østdanske provinser, Skåne,

alle tre hænger her endnu, samt ”Jonas prædiker for Nini-

Halland og Blekinge.

ves indbyggere” og ”Saul og David”, der begge i dag findes

på Statens Museum for Kunst, men som hang i kirken indtil

Efter at freden var indgået, mødtes den danske og den

Det var et sørgeligt syn, der mødte dem, der efterføl-

svenske konge på Frederiksborg. Der skulle forhandles om

henholdsvis 1793 og 1824.

fremtidigt samarbejde, men svenskerne forestillede sig re-

elt en anden form for samvirke. Senere samme år angreb de

op, blandt andet to af de kongetapeter, Christian IV havde

på ny Danmark-Norge; Karl X Gustav stræbte efter at bli-

fået vævet til Dansesalen hos Karel van Mander (II) i Delft.

ve konge over hele Norden. Mens svenske tropper nærmede

Karel van Manders tapeter var alle blevet sendt til Køben-

sig Frederiksborg, havde slotsforvalter Carl Rytter og hans

havn før den svenske besættelse af Frederiksborg; man

folk travlt med at evakuere, hvad man kunne nå at få bort

vidste, at svenskerne var særligt ude efter dem, da de fleste

af slottets største skatte. På bøndervogne blev det ene læs

havde motiver fra de danske sejre i Kalmarkrigen 1611-1613.

efter det andet kørt til København, hvor man skønnede de

Ved den første fredsslutning i 1658 havde Karl X Gustav for-

var i sikkerhed – fra kirken altertavlen og prædikestolen,

langt, at de blev ødelagt, da man fandt, at de var en hån mod

fra Kongens Bedekammer de kostbare malerier og altertav-

Sverige. Til Kongens Bedekammer blev der drejet 24 roset-

I galleriets østlige del hængte man indtil videre tapeter

len dér. Andre af Frederiksborgs skatte blev kørt til Kronborg, der imidlertid senere blev besat, så denne del af evakueringen var forgæves. Evakueringen var velbegrundet. I januar og februar 1659 indlogerede den svenske dronning Hedvig Eleonora sig på Frederiksborg, og igen i efteråret tog det svenske hof ophold her. Dronningen havde et godt øje for slottets værdier, der blev udplyndret, da de svenske tropper blev tvunget til at trække sig tilbage. Efter denne tid hører man ikke længere om sølvdekorationerne i loftet i Kongens Bedekammer – de blev vel brækket ned af svenskerne – og i kirken er det forbi med det prægtige sølvorgel og de store malerier, der oprindelig hang på væggene mellem galleriets vinduer. Måske vil man kunne spore nogle af dem i svenske herregårde og slottes inventarier, ligesom figurerne fra Frederiksborgs berømte Neptunfontæne i dag findes på Drottningholm. Svenskerne lod det imidlertid ikke blive derved. I frustration over, at man ikke kunne un-

Skildring af Frederik III’s fest for Karl X Gustav på Frederiksborg

derlægge sig Danmark og Norge, blev det smukke kongeslot

efter freden i Roskilde 1658. Stukket af J. Pautre efter tegning af

udsat for rendyrket vandalisme. Døre og vinduer blev slået

Erik Dahlbergh. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

itu og gulve brækket op.

Foto Finn Christensen.

22

F R E DE R I K SBORG SLOT SK I R K E


ter af elfenben, der blev sat op i loftet og erstattede de tidli-

Slotskirkens vestside. På galleriet ses nogle af de store malerier;

gere af sølv.8

til højre ”Moses som ophøjer slangen i ørkenen”, som var et af dem, der blev sat op umiddelbart efter den svenske plyndring i 1659.

Slotskirken i enevældens tjeneste

Foto Kira Krøis Ursem.

Danmark-Norge overlevede Karl Gustav-krigene, men de

blev sat på kongens hoved, når han var salvet og havde af-

efterlod landene i en dyb økonomisk og politisk krise. I 1660

lagt ed, faldt bort. Kongeloven, der i 1665 blev udformet som

mødtes repræsentanter for adel, gejstlighed og borger-

enevældens juridiske grundlag, bestemte imidlertid, at nye

stand til stændermøde i København for at drøfte løsninger.

enevældige konger skulle lade sig salve offentligt i en kirke

Resultatet blev, at kongemagten blev gjort både arvelig og

for at vise, at de var ydmyge over for Gud, og at deres magt

enevældig.

og vælde var velsignet fra Himlen. Tidspunktet var ikke af-

Som følge af den nye regeringsform overtog Frede-

gørende, idet ceremonien ikke indstiftede deres magt, og

rik III’s ældste, ægtefødte søn, Christian V, den enevældi-

de skulle heller ikke aflægge nogen løfter i forbindelse med

ge kongemagt, i samme øjeblik hans far døde. Der skulle

salvingen.

ikke længere forhandles om en håndfæstning, og den gam-

le kroningsceremoni i Vor Frue Kirke, hvor kronen først

deriksborg Slotskirke, og tidspunktet blev fastsat til den

Christian V valgte at lade sin salving henlægge til Fre-

Konge ns k i r k e

23


7. juni 1671, mere end et år efter Frederik III’s død. Tid-

hofmarskallen, friherre Helmuth Otto von Winterfeld, med

ligt denne morgen skriftede kongen og gik til alters. Der-

marskalstaven i sølv. Kongens livgarde og drabanter stod

næst gik han ind i sit gemak for at iføre sig den prægtige

med deres geværer og havde til dagen fået nye, røde unifor-

salvingsdragt. Han fik hjælp hertil af sin halvbror, Nor-

mer ligesom alle pager og lakajer.

ges statholder, overkammerherre Ulrik Frederik Gyldenlø-

ve, samt de to kammerherrer grev Anton, der var stathol-

skop Hans Wandal, der skulle ordinere salvingen, samt

der i Oldenborg-Delmenhorst, og grev Ditlev Rantzau, der

hans to assistenter, Christian Tausan, biskop over Stavan-

var vicestatholder i Slesvig-Holsten. Det reelle og det sym-

ger Stift, og Erik Grave, der var biskop over Aarhus Stift. De

bolske smeltede sammen, når kongen således blev hjulpet i

bukkede dybt for deres konge, der tog plads på den fornem-

tøjet af statholdere fra nogle af de riger og lande, som han

me ”enhjørningtrone”. Den var placeret midt i kirken på en

regerede over. Hvordan påklædning kunne være en hofce-

med rødt klæde dækket forhøjning. Omkring tronstolen

remoni, havde kongen oplevet på sin store rejse 1662-1663

stod de tre sølvløver med guldmanker. Det var første gang,

– i England, da han blev iført hosebåndet og denne ridder-

den ny tronstol, som Frederik III havde bestilt, var i brug.

ordens særlige kappe, og i Frankrig, da han i Solkongens

Den er finéret med narhvalstand, som stadig blev kaldt for

sovegemak på Louvre havde overværet dennes lever.

enhjørning, selv om Ole Worm havde påvist den rette sam-

Ved kirkedøren blev kongen modtaget af Sjællands bi-

Christian V’s pragtfulde salvingsdragt, der var frem-

menhæng. Også sølvløverne var nye, men havde dog væ-

stillet specielt til dagen, var inspireret af den såkaldte

ret anvendt efter den gamle konges død i forbindelse med

”spanske dragt”, der havde været på mode i Christian IV’s

castrum doloris. Under hele ceremonien blev himlen holdt

yngre dage. Det var med til at give den nye ceremoni større

over kongens tronstol. På alteret havde kammersekretær

legitimitet, at den indeholdt træk, der pegede tilbage i tid og

Peter Schumacher (Griffenfeld) lagt et sølvfutteral, hvori

mindede om ældre traditioner. Yderst bar kongen en lang,

Kongeloven fandtes, og en lille diamantbesat guldbehol-

rød hermelinsforet fløjlskåbe, der var broderet med 1.400

der (buddike), som indeholdt den olie, kongen skulle salves

kroner i guldtråd.

med.

Påklædningen endte med, at kongen selv tog kronen

Ceremonien varede i hen ved fire timer. Undervejs blev

på. Hermed signalerede han, at han ikke modtog konge-

der talt, sunget, messet og reciteret fra Bibelen. Også Com-

magten fra noget menneskes hånd.9 Kongekronen var helt

penius-orglet blev der spillet på undervejs, og hele Kongelo-

ny og fremstillet hos guldsmeden Poul Kurtz, der havde

ven, der hidtil havde være hemmeligholdt, blev læst højt for

værksted på Nikolaj Plads. Her havde kronen været udstil-

de tilstedeværende. Biskop Wandal forklarede, at den nye

let i tre dage inden salvingen. Kronen blev foroven lukket

konge allerede havde modtaget krone, scepter og de andre

med otte bøjler og synes inspireret af franske kongekroner,

regalier, men han lagde disse på alteret for ved den hellige

blandt andet den, Ludvig XIV havde brugt ved sin kroning

salvings kraft at modtage guddommelig velsignelse, som

i 1654 – en krone, Christian V selv havde set, da han var i

de gammeltestamentlige konger havde gjort det. Den nye

skatkammeret i Saint-Denis den 6. april 1663.10

tronstol og løverne blev også sammenlignet med kong Sa-

lomons trone, der ifølge Det Gamle Testamente var af elfen-

Med scepteret i højre hånd, rigsæblet i den venstre og

sværdet ved sin side gik kongen ind i Sommergemakket og

ben.

satte sig under en tronhimmel i rødt fløjl. Lidt senere kaldte

kirkeklokkerne til den egentlige højtidelighed. Med sit føl-

scepter gik op til alteret, hvor han lagde regalierne fra sig

ge gik kongen ned i slotsgården, hvor en rød løber var lagt

på en rød fløjlshynde. Overkammerherre Gyldenløve knap-

ud hen til kirkens indgang. Mens følget passerede gården,

pede kongens trøje op for brystet. Herefter knælede kongen

blev tronhimlen båret over kongen af feltherre greve Hans

ved alteret, og biskopperne bukkede. Wandall dyppede to

Schack, kansler Peter Reedtz, rigsadmiral Henrik Bielke

fingre i den hellige olie og salvede kongen med korstegn på

og vicekansler greve Christoffer Parsberg. Foran gik over-

panden for visdom, på brystet for vilje og på højre håndled

24

F R E DE R I K SBORG SLOT SK I R K E

Ceremoniens klimaks var, da kongen med krone og


Christian V’s salving i Slotskirken den 7. juni 1671. Kongen knæler

ene bordende. De spisende blev opvartet af rigets fornem-

foran alteret. På gulvet ses Narhvaltronen under en baldakin; foran

ste – herunder de tre, der havde klædt kongen på om morge-

to af sølvløverne. I galleriets arkader kan man foruden tilskuere

nen, og de fire, der havde holdt tronhimlen. Da de tilstede-

se de gardiner, der fandtes her. Malet af Michael van Haven.

værende havde set de kongelige spise et stykke tid, blev de

Kongernes Samling, Rosenborg Slot.

ledt til separate tafler i andre af slottets sale. I slotsgården udenfor var der stimlet en folkemængde sammen. Til dem blev der kastet sølvmønter, der var slået til lejligheden.

for styrke. Kongen rejste sig atter, lod sin trøje knappe, tog regalierne og gik tilbage til tronstolen. Dernæst blev der på

Ridderordenskapellet indrettes og indvies

ny sunget og prædiket om ritualets betydning.

Kongeloven gav uindskrænket magt til monarken. Han

Efter den kirkelige handling sad kongen atter på tro-

kunne frit udnævne sine embedsmænd, udstede love, ud-

nen i Sommergemakket. Senere på dagen blev der blæst til

skrive skatter, væbne hæren og flåden og føre krig. Den re-

taffel i Dansesalen, den store sal, der fylder hele etagen over

elle magt lå imidlertid ikke entydigt i kongens hænder. Der

kirken. Kongen og dronningen sad midt på den ene langsi-

fandtes magtfulde personer og grupper – adel, godsejere og

de af et bord, mens kongens bror, prins Jørgen, sad for den

velhavende borgerlige – der sad på vigtige magtbastioner,

Konge ns k i r k e

25


se på, at Helligtrekongers Kapel i Roskilde Domkirke måt­ te benyttes som hjemsted for kongens særlige broderskab. Kongen tildelte fyrster og fornemme adelsmænd, som var medlemmer af broderskabet, en smuk kæde, hvori indgik tårnbærende elefanter. Af pavens breve fremgår det, at et våbenmærke med tilhørende navn skulle hænges op i til­ knytning til kapellet, når et medlem døde. Lignende tradi­ tioner kendes fra andre lande i samtidens Europa.11 Et ek­ sempel er den engelske hosebåndsorden, hvis riddere er forbundet med St. George’s Chapel på Windsor Castle.

Christian II er den sidste konge, der uddelte elefant­

ordenen i før-reformatorisk tid. Broderskabet var særligt forbundet med dyrkelse af jomfru Maria, og da Frederik II i 1580 på ny tog ideen op om et broderskab af kongeligt udnævnte elefantriddere, blev det renset for sine katolske elementer. I stedet skulle ordenen blive knyttet til den lu­ therske dansk-norske konges mest fornemme slotskapel i Christian V i sin salvingsdragt. Malet af Michael van Haven.

1679, da Christian V gav ordenen nye statutter. Her hed det,

Kongernes Samling, Rosenborg Slot.

at den, der ophøjedes i ridderstanden, skulle lade sit våben male på en stor, firkantet kobberplade, der i det ”dertil be­ skikkede kapel på vores slot Frederiksborg til ridderens

som den enevældige kongemagt var nødt til at tage i be­

ære” skulle ophænges på behørigt sted.12 Der skulle dog

tragtning. Muligheden for frit at kunne knytte nogle af dis­

gå 15 år, før det omtalte kapel var færdigindrettet og kun­

se enkeltpersoner til sig ved at benåde dem med embeder

ne indvies. Ved at gøre fyrstekapellet på Frederiksborg, der

og æresbevisninger var vigtige redskaber, når Kongelovens

tilmed var den nye kroningskirke, til ridderkapel blev kob­

foreskrevne magt skulle omsættes til reel magt.

lingen mellem kongemagt, religion, ordensvæsen og sam­

fundets hierarki og virkemåde understreget.

En af metoderne var at dele magt ud til indbyrdes kon­

kurrerende fraktioner og personer. Herved næredes ind­

byrdes jalousi, og majestæten demonstrerede, at den enkel­

andre nyindretninger i barok stil, som Christian V havde

Det nye ridderordenskapel i Slotskirken føjede sig til

te var afhængig af kongelig gunst og nåde. At Christian V

ladet sin generalbygmester Lambert van Haven udføre på

gjorde sig den slags overvejelser, kan man læse i hans po­

slottet. Det drejede sig først og fremmest om en ny audiens­

litiske testamente til sin søn og efterfølger, Frederik IV. Et

sal og gallerigangen, der fører ud til denne. Dertil kom et

par uger før sin salving havde han udstedt en rangforord­

tårnværelse, der sammen med det også nyindrettede ”Kon­

ning, der indstiftede et finmasket socialt hierarki med 55

gens Sommergemak” kunne fungere som forgemakker til

ærestrin, som landets elite skulle inddeles i.

Audienssalen i overensstemmelse med enevældens cere­

En af de måder, hvorpå kongen kunne hæve en person

monielle modtagelser af besøgende. Disse modtagelser

i rangen, var ved at tildele vedkommende en ridderorden.

skulle reguleres, så de præcist afspejlede relationen i rang

Christian V fornyede ordensvæsenet og gav det ny betyd­

mellem den ophøjede konge og den (i reglen) underdanige

ning. Han indførte Dannebrogordenen og gav den fornem­

gæst.

me Elefantorden nye statutter. Herunder blev der indrettet

et Ridderordenskapel i Frederiksborg Slotskirkes galleri.

leriets østlige side udsmykket med fire nye store malerier,

der viste scener fra Det Nye Testemente: ”Hyrdernes tilbe­

26

Kong Christian I havde i 1474 fået pavelig stadfæstel­

F R E DE R I K SBORG SLOT SK I R K E

I Slotskirken blev vægfelterne mellem vinduerne i gal­


Audienssalen på Frederiksborg blev ikke berørt af slotsbranden

delse”, ”Kongernes tilbedelse”, ”Korsfæstelsen” og ”Bebu-

i 1859. Den er indrettet i 1680’erne under ledelse af general­

delsen”. De var malet af Peder Andersen Nordmand, mulig-

bygmester Lambert van Haven og er et eksempel på Christian V’s

vis hjulpet af assistenten Magnus Berg. Man kunne nu tage

omfattende nyindretninger på slottet. Foto Kira Krøis Ursem.

de midlertidigt anbragte tapeter ud af de store, udskårne

Konge ns k i r k e

27


rammer og sætte nye, bibelske malerier ind, der erstattede dem, svenskerne havde taget som krigsbytte.13

På galleriet blev arkadernes inderside, piller, bryst-

værn og buerne ovenover udsmykket af samme kunstnerpar. De malede med forskellige gråtoner (en grisaille) på de i forvejen grå sandstensflader. Med skyggevirkninger skabtes en dybde i malerierne, så de nærmest fremtræder som relieffer. Typisk for barokkens illusionisme blev en flade brugt til at skabe dybde og give udseende af at være noget andet, end den var. De figurer, der herved træder frem, er på pillerne mod øst personer fra Det Gamle Testamente, mod vest er de fra det nye. På brystværnets fag maledes blandt andet små putti, der leger med dyr som heste, løver, hjorte, elefanter, hunde og sågar en enhjørning.

Compenius-orglet blev i 1692 flyttet op i Dansesalen

over kirken. Hvor orglet havde stået, blev nu opstillet en trone for ordensherren, den enevældige konge. Øverst på tronhimlen fandtes en krone af samme facon som den nye enevoldskrone. Tronstolens ben var udformet som fire elefantsnabler. Den var forgyldt og betrukket med rødt fløjl

Grisaille-maleri på galleriets brystværn, udført af Peder Andersen Nordmand og Magnus Berg. Foto Kira Krøis Ursem.

Under de øverste arkader ses Peder Andersen Nordmands store maleri ”Kongernes tilbedelse”, der blev hængt op i galleriet, da man begyndte at indrette Ridderordenskapellet. Foto Kira Krøis Ursem.

kantet med guldfrynser. Inde i tronhimlen hang ordensherrens skjold, og under tronen lå et tæppe vævet med frugter og historier fra Ovid.14

På begge sider af tronen var opsat vægge, der var be-

NÆSTE SIDE:

Grisaille med Adam på den sydøstlige pille i galleriet.

På væggen og i vinduesnichen hænger elefantridderskjolde. Foto: Kira Krøis Ursem.

28

F R E DE R I K SBORG SLOT SK I R K E


Konge ns k i r k e

29


trukket med rødt fløjl. Her hang elefantriddernes skjolde, og under dem stod 36 forgyldte taburetter. På begge sider af Elefantordenskapellet blev der opsat glasdøre, der adskil­ te det fra det øvrige galleri, hvor der var indrettet kapel for Dannebrogordenens riddere. Over hvert dørparti var an­ bragt to i træ udskårne elefanter med en stjerne imellem sig, malet og prydet med Christian V’s kronede monogram. Dannebrogordenskapellet var mere beskedent. Riddernes skjolde var ophængt i vinduesnicherne, og under dem stod simple træbænke. Det var hensigten, at Ridderordenskapellet skulle være et sted, hvor ordensherren og ridderne mødtes til en årlig for­ samling, der var fastsat til 3. pinsedag. Her skulle elefant­ ridderne bære ordensdragter, mens dannebrogridderne skulle nøjes med deres ordenskæder. Den første – og for­ mentlig eneste – af disse forsamlinger, der blev afholdt på

Christian V’s ridderordenskapel. I midten tronstolen under en

Frederiksborg, fandt sted den 4. juli 1694. Det var mere end

baldakin. På væggene, der flankerer tronen, hænger elefant­

en måned efter pinse, men først nu var Ridderkapellet helt

ridderskjolde. I galleriets sider ser man ruderne i de glasdøre,

færdigt.

der adskilte elefantriddernes kapel fra dannebrogriddernes.

Elefant- og dannebrogridderne indfandt sig først i kon­

Sidstnævntes skjolde ses i de forreste vinduesnicher. Kobberstik

gens forgemak, og da alle var ankommet, gik man til Audi­

af Joh. Friedlein efter tegning af C. Møinichen til Jens Bircherods

enssalen, hvor overkammerjunker Adam Levin Knuth, der

”Breviarium Eqvestre”, 1704. Det Nationalhistoriske Museum på

var vikarierende overhofmarskal, annoncerede kongens

Frederiksborg. Foto Lennart Larsen.

komme. Efter at have mødt sine riddere i Audienssalen gik kongen i procession til Ridderkapellet. Forrest gik to herol­ der, derefter ordenssekretæren og ceremonimesteren. 15

peter – også de, der ikke havde plads i kirken, kunne høre,

dannebrogriddere fulgte to og to efter anciennitet, derefter

hvad der foregik.

fem elefantriddere. Så kom kongefamilien: prins Christian,

prins Carl og kronprins Frederik. Umiddelbart foran kon­

sang og en lang prædiken, hvor der blev trukket tråde bag­

gen gik Knuth med overhofmarskalstaven. Kongens slæb

ud, så ordensvæsenets idé blev forbundet med gammel­

blev båret af Ulrik Christian Gyldenløve, som var den søn,

testamentlige tekststeder. Efter prædikenen skulle en af

kongen havde fået med sin elskerinde Sophie Amalie Moth.

dannebrogridderne, stiftamtmand over Lolland og Fal­

Ceremonien blev indledt med musik, dernæst salme­

Alle gik til deres pladser ved deres respektive skjolde i

ster, Marcus Gøye, holde sin tale. Han stod oppe på galle­

kapellet, og da kongen havde taget plads på tronen, kunne

riet foran kongens trone, hvor der fandtes et bord med et

alle sætte sig. Nede i selve kirken sad ceremoniens tilskue­

rødt bordtæppe. De fremmede gesandter, som havde været

re: i kongens kirkestol dronning Charlotte Amalie, prinses­

blandt tilhørerne på kirkegulvet, var indbudt til at gå oven­

se Sophie Hedevig og to tyske prinsesser; i prinsessernes

på, så de bedre kunne høre.

kirkestol hofdamerne. På gulvet sad kavalerer og kongelige

betjente og under orglet fruentimmere. Mindre fornemme,

skrev dens rødder langt tilbage i tiden. Foredragsholderen

der havde fået adgang, stod på kirkegulvet. Processionens

mente, at den var blevet indstiftet af Knud VI i 1189-1190.

ankomst blev i slotsgården annonceret af pauker og trom­

Ælde gav prestige i forhold til andre landes ridderordener,

30

F R E DE R I K SBORG SLOT SK I R K E

Talen drejede sig om Elefantordenens historie og be­


og det var derfor vigtigt, at de fremmede gesandter hørte

opstillet i den daglige spisesal, Rosen, i stueetagen. Kon-

talen. Herefter oplæste ordenssekretær Vincens Lerche or-

gen uddelte en medalje slået i anledning af begivenheden.

denens statutter.

Den ene side viste kongen iført Elefantordenens dragt. Ef-

ter måltidet ledsagede elefant- og dannebrogridderne kon-

Pauker og trommer bekendtgjorde, at processionen at-

ter gik til Audienssalen. Her skulle ordenssekretæren med-

gen til hans sovegemak.

dele, om nogen ordensbroder havde forbrudt sig mod sta-

tutterne. Da det var bestemt, at medlemmer skulle tilhøre

knælende ridder blev af ordensherren dekoreret med det

den evangeliske tro, var det indlysende, at hertug Frede-

blå ordensbånd og med ordenstegnet, som overkammer-

Den næste dag udnævntes seks nye elefantriddere. Den

rik af Holstein-Brieg, der var overgået til katolicismen, ikke havde overholdt statutterne. Men kongen ønskede ikke at lægge sig ud med hertugen, der var officer i kejserlig tjene-

Snittegningen fra Lauritz de Thurahs ”Den danske Vitruvius”,

ste, så hertug Frederik blev ikke indstævnet.

1749, viser kirkefløjens indre. Øverst Dansesalen med kaminen i

Fra Audienssalen gik man i procession til taflet i Dan-

sydenden og mod nord Compenius-orglet, der blev flyttet herop

sesalen, hvor også dronning Charlotte Amalie og prinsesse

fra kirken, da Ridderkapellet blev indrettet. I midten kirken med

Sophie Hedevig deltog. Under taflet var der musik, og skåler

Elefantridderkapellet på galleriet over alteret og prædikestolen

blev bekendtgjort med pauker og trompeter. Mens ridderne

i syd; i nordenden ses blandt andet den store orgelfacade og

således sad i den fornemme sal over kirken, samledes la-

bedekamrene. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

verestående hofembedsmænd ved tre taffelborde, der var

Foto Kit Weiss.

Konge ns k i r k e

31


herren ved siden af tronen frembar på en rød fløjlspude

Fra Frederik IV’s salving i Slotskirken i år 1700. På galleriet ses

kantet med guldfrynser. Efter at have fremsagt en taksigel-

i syd elefantriddertronen; på langsiden i galleriet de fem store

sesformel kyssede den nyudnævnte ridder kongens hånd,

malerier, som var blevet hængt op, efter at de gamle var blevet

hvorefter han rejste sig, og to elefantriddere hængte ridder-

plyndret af svenskerne under Karl Gustav-krigene. Gouache udført

kæden og kappen på ham. Dette skete, mens der blev slået

af Bendix Grodtschilling, 1706. Kongernes Samling, Rosenborg

på pauker og blæst i trompeter, og ordensherolderne pro-

Slot.

klamerede de nyudnævnte riddere i slotsgården.

Slotskirken i 1700-årene I 1699 døde Christian V, og den 15. april det følgende år blev hans søn Frederik IV salvet i Frederiksborg Slotskirke efter samme fremgangsmåde som faderen 29 år tidligere. Denne gang blev dog også dronningen, Louise, salvet. Det havde man undladt med Christian V’s dronning, Charlotte Amalie, måske fordi hun var calvinist. Om morgenen blev dronningen iklædt en salvingsdragt, og før hun gik ned i kirken, satte kongen en krone på hendes hoved. I kirken sad Frederik IV og dronning Louise side om side under en tronhimmel, indtil først kongen og siden dronningen var blevet salvet.

Næppe var festlighederne ovre, før en ny svensk besæt-

telse truede. I Slesvig og Holsten, hvor hertugen af Gottorp Processionen i indre slotsgård ved Christian VI’s og dronning Sophie Magdalenes salving i 1731. Gouache udført af Johan Jacob Bruun, ca. 1737. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Foto Kit Weiss.

32

F R E DE R I K SBORG SLOT SK I R K E


Christian VI og dronning Sophie Magdalene i tronstole i Slotskirken

Christian VI knæler foran alteret for at blive salvet. På galleriet ses

i forbindelse med deres salving i 1731. Gouache udført af Johan

Elefantridderkapellet. Gouache udført af Johan Jacob Bruun (ca.

Jacob Bruun, ca. 1737. Det Nationalhistoriske Museum på

1737). Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

Frederiksborg. Foto Kit Weiss.

Foto Kit Weiss.

var en vigtig magthaver ved siden af den danske konge,

havde Frederik IV angrebet svenske militærlejre, som var

skønt Christian V havde foretaget en del nyindretninger,

anlagt i de gottorpske landområder. I begyndelsen gik det

begyndte Frederiksborg at virke gammeldags. Besøgende

godt for danskerne, men en engelsk-nederlandsk flåde hjalp

udlændinge var ikke så imponerede som tidligere over den

den svenske konge, Karl XII, så han i august kunne gå i land

dansk-norske konges residens i Nordsjælland. Slotskirken

på Sjælland. Forinden havde man i al hast på ny kørt Fre-

faldt dog stadig i de flestes smag. I sine senere år opførte

deriksborgs kostbareste genstande til København – fra kir-

Frederik IV det nye kongeslot, Fredensborg, og Frederiks-

ken sølvet fra altertavlen, prædikestolen og de store alter-

borg kom til at stå lidt i skyggen.

stager. Klog efter Karl Gustav-krigenes skader evakuerede

man også de tre kostbareste af de store malerier i Slotskir-

om salvingen af Christian VI og dronningen Sophie Mag-

ken, som blev taget ned, rullet sammen og kørt til hovedsta-

dalene. Det nye kongepar satte gang i en stor restaurering

den. Fra Kongens Bedekammer bjergede man på ny alteret

af Frederiksborg. Kongefløjen og Prinsessefløjen undergik

og malerierne. Det kom dog aldrig til en ny svensk besæt-

omfattende ændringer i det indre, så de bedre passede til ti-

telse, da Frederik IV straks sluttede fred med den svenske

dens mode og behov, og hoffet vendte tilbage på månedlan-

konge.

ge ophold.

Christian IV’s slot havde nået en alder af 100 år, og

I 1731 dannede Frederiksborg og Slotskirken ramme

Konge ns k i r k e

33

Frederiksborg Slotskirke  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you