Nye bøger til sundhedsprofessionerne - E2017

NYE

EFTERÅR 2017

BØGER

til sundhedsprofessionerne

NY GRUNDBOG! UDGIVELSE SEPTEMBER 2017

Sygeplejebogen, 5. udgave Redigeret af: Marianne Hjortsø

Cases med kliniske eksempler

og Charlotte Malling Ca. 1.000 sider Pris: 475 kr. pr. bind

KAPITEL 12 • SYGEPLEJE TIL PATIENTER MED MEDICINSKE NYRESYGDOMME

UDGIVELSE SEPTEMBER 2017

Sygeplejebogen 5.0

KAPITEL 10 • SYGEPLEJE TIL PATIENT ER MED KRO NISK OBSTR UKTIV

Sygeplejebogen udkommer nu i en 5. udgave i en stærkt revideret form. Hensigten har været at favne tendenser fra seneste bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje som fx klinisk beslutningstagen. Samtidig har det været afgørende vigtigt at bevare fokus på bogen som en lærebog i sygepleje med et fagligt fundament til observation, vurdering og intervention i forhold til patientens sygeplejefaglige problemstillinger og sundhedsudfordringer. I den nye udgave af Sygeplejebogen er fire bind blevet til tre, kapitlerne har fået en mere logisk rækkefølge, og overlap mellem de enkelte kapitler er forsøgt minimeret.

Sygeplejebogen lægger vægt på sygeplejerskens observations- og refleksionskompetence samt klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab – både i relation til patientens grundlæggende behov og til kompleks sygepleje. De tre

Læseven ligt layout i to spa lter

bøger matcher den reviderede uddannelse, fx er der i Sygeplejebogen 1 kapitler med særlig relevans for nye sygeplejestuderende, mens andre i højere grad inviterer til brug på studiets sidste del. Emnerne i Sygeplejebogen 1 er tænkt som baggrund for alt sygeplejearbejde, uanset om det er grundlæggende eller kompleks sygepleje. Emner fra de første to bind af Sygeplejebogen ligger til grund for den komplekse sygepleje, der behandles i Sygeplejebogen 3.

Værket er redigeret af Marianne Hjortsø, PH Metropol, og Charlotte Malling, UC Sjælland, og tæller bidrag fra flere end 60 forfattere, der hører til landets fremmeste forskere og undervisere inden for sygepleje. Sygeplejebogen er fagfællebedømt på ph.d.-niveau, og til hvert kapitel er knyttet en omfattende litteraturliste baseret på såvel national som international litteratur.

Illustrative tegnin ger

ÆMISK HJERTESYGDOM TIL PATIENTER MED ISK KAPITEL 9 • SYGEPLEJE

Gra fi ske fi gur og bokse er

STEMI en gennem Ved diagnosen STEMI er blodtilførsl og dele af hjertedele af kranspulsåren aflukket, Ved hurtig reetabmusklen kan derved nedbrydes. at redde en lering af blodtilførslen er det muligt de myostørre eller mindre del af de iskæmitrue derved begrænse kardieceller fra at nekrotisere og Mortensen 1996). og (Lyngborg størrelse infarktets

hvor Hvis patienten er indlagt på et sygehus, patienten der ikke kan udføres PCI, overflyttes mulighed for at hurtigst muligt til et sygehus med via ambuindlagt er patienten Hvis PCI. udføre i ambulancen, så lance, tages der derfor altid EKG sygehus, hvor der patienten straks kan køres til et kan udføres PCI. en til et sygeHvis det skønnes, at transporttid PCI, er over hus, hvor der kan udføres primær fibrinolyse to timer, kan der alternativt gives løsende medi(intravenøst indgivet blodpropop i blodårerne. gen cin), som skal opløse forsnævrin sygeplejersken Under behandlingen observerer blødninger og konstant patienten for eventuelle for udvikling af lavt blodtryk.

AF BIRGIT REFSG AARD IVERSEN

CASE Åse Andersen lider af svær KOL og har haft to indlæggelser i løbet af det seneste år pga. forværring (eksacerbatio n) i KOL. Hun er 80 år og bor sammen med sin mand, der er dårligt gående pga. sequelae fra en collum femoris-frak tur, og han har et decubitus ved os sacrum efter et længerevarende sengeleje. Åse opleve r dagligt dyspnø og har svært ved at komme ud af huset, da hun er bange at kunne få luft. for ikke Hvis hun går en tur, er hun nødt til at stoppe efter ca. 100 m pga. ånden ød. Åse er også begyndt at hoste lidt mere end vanligt og har desuden lidt mere sekret i luftvejene end vanligt. Åse tager sin inhala tionsmedicin (diskos med Ventoline®), men synes ikke, det hjælpe r hende. Derudover har hun glemt at få fornyet sine recepter på det øvrige inhala tionsmedicin, så det har hun ikke fået i en uge. Åse har svært ved at hoste sekret op, da det er meget sejt. Hun har heller ikke den store lyst til at spise eller drikke, og mange middage nøjes æfteparret med at få en skive rugbrø d med en tynd skive pålæg. Hun er træt og vil helst sidde i stolen foran tv’et det meste af dagen. Hun overve kontakte sin egen jer at læge, men da hjemm esygeplejersken skal komm e næste dag for at rense mande decubitus, undlad ns er hun at ringe til lægen og tænker, at hun lige vil tale med hende først.

I det danske sundh edsvæsen møde r sygeplejersker ofte mennesker med respirations problemer, både i primær sundh edstjeneste og på hospitalerne. En af de hyppi gste lungelidelse r er KOL, der bl.a. er kende tegnet ved en kronis k inflam-

LUNGESYGD

mation i luftvejene med tab af cilier, der er med til at transportere sekret fra lunge rne mod svælget.

Derudover er der øget produktion og vækst af de slimproducerende celler. Den kronis ke inflammation medfører fortyk kelse af slimhinden, hvilket kan medføre obstru ktion i luftvejene.

Emfysem kan også medføre obstru ktion af luftvejene, idet der sker en nedbrydnin g af bindevæv (elasti ske fibre), hvorved der sker et tab af de alveol ære hæftninger, således at det kan medfø re kollap s i de mindre luftveje (Godtfredsen og Nørgaard 2016) .

Det skønnes, at ca. 400.000 dansk ere har KOL i dag, og heraf har ca. 40.000 KOL i sværere grad (svær og meget svær KOL), hvor FEV1 < 50 % af forventede FEV1.

Derudover kateg oriseres KOL i mild grad af KOL svarende til FEV1 > 80 % af den forventede FEV1, og moderat grad af KOL svarer til FEV1 50-79 % af den forventede FEV1. Den forventede FEV1 er den FEV1, som en alderssvarende rask person af samme køn, højde og etnicitet har. For at der er tale om en obstru ktiv sygdom som fx KOL, skal FEV1/FVC være mindre end 70 % af det forventede.

OM

Observationer og komplikationer Efter anlæggelse af kateteret observeres for gennemsivning (blødning eller væske) og smerter. Hvis der ikke startes dialyse straks, udskrives patienten samme dag til videre ambulant kontrol og planlægning af dialyseoptræning.

Den hyppigste komplikation til den kroniske peritonealdialysebehandling er peritonitis (bughindebetændelse), med symptomer som abdominalsmerter, feber og uklar dialysevæske i udløbsposen. Ved mistanke skal patienten straks opsøge hospitalet for at blive diagnosticeret og evt. behandlet. Anden årsag til smerter kan være displaceret peritonealdialysekateter, hvilket kan betyde, at patienten i en periode må overgå til hæmodialysebehandling, eller at kateteret må omlægges. Af andre infektioner skal nævnes exit site-infektion og tunnelinfektion (infektion subkutant langs kateteret). Begge viser sig ved rødme, hævelse eller pussekretion, og der kan forekomme feber.

Ud over at klassi ficere KOL ud fra lungefunktionen vurderes sygdo mmens sværhedsgr ad også ud fra risiko og symptomer. Her vurderer man antallet af patien tens forværringe r (eksacerbationer) inden for et år samt symp tomer på dyspn ud fra MRC-skalaen ø eller CAT-scoren , som er et spørgeskema om livskvalitet i forho ld til patienter med KOL. Ud fra denne klassifikatio n bestemmes behandlingen for den pågældend e patient. Disse anbefalinger bygge r på internationa le guidelines fra GOLD (Globa l Initiative for Chron ic Obstructive Lung Disease) (Dansk Lungemedic insk Selskab 2012).

Diagnose: STEMI

EKG viser normalt eller sænket ST-stykke.

Blodprøver viser ændring i hjertespecifikke biomarkører (fortrinsvis troponin).

årligt ca. 3.500 menne

2017).

sker af KOL.

Diagnose: NSTEMI

Figur 9.2 Patient med telemetri påsat.

Patienten overflyttes til et invasivt center, hvor der kan foretages PCI

skal, når Patienter behandlet med fibrinolyse efterfølgende deres tilstand er stabiliseret, altid , om der have udført en KAG mhp. at undersøge skal behandles som ger, forsnævrin være skulle 2015). med PCI (Dansk Cardiologisk Selskab

Indlægges på hjerteafdelingen på lokalsygehuset til stabiliserende medicinsk behandling.

Tilstanden kan ændres akut og udvikle sig til STEMI, hvor patienten akut overføres til et invasivt center

angina pectoris Patienter med NSTEMI, ustabil hvor symptom(UAP) og patienter med STEMI, timer siden, debut har været for mere end 12 på lokalsygehuset indlægges på hjerteafdelingen behandling i til stabiliserende akut medicinsk form af: forebygger yder• Blodfortyndende behandling: tabletter og ligere forværring. Gives både som subkutane injektioner. strømningen i • Nitroglycerin: øger blodgennem arbejde, kranspulsårerne og mindsker hjertets da blodtrykket sænkes. ende, • Morfin: smertestillende og angstdæmp arbejde, da mindsker dermed også hjertets blodtrykket sænkes. at have iskæAlle patienter, der mistænkes for behandlingskræmisk hjertesygdom, kan udvikle

vil patienten I det akutte reumatologiske forløb , hvilket viser typisk have aktivitet i sin gigtsygdom og evt. sig ved ledhævelser, smerter, træthed aktivitebremse at i består en feber. Behandling kan foregå hvilket , ten ved medicinsk behandling afhængigt , ambulant eller under indlæggelse også kan forløb af patientens tilstand. Et akut af den medicinske været relateret til en bivirkning inflammatoriske behandling, idet behandling af immunregigtsygdomme består i at nedsætte ses livstruende sponsen. Som følge heraf kan der infektioner som fx sepsis.

Figur 9.1 Akut koronart syndrom.

med kostomlægning, livsstilssamtaler og rygestopvejledning er vigtigt i behandlingen af ovennævnte sygdomme (Zwisler et al. 2008). Et projekt udført i samarbejde mellem Hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og kommunale forebyggelsescentre i Københavns Kommune har vist gode resultater i form af tidlig identificering af borgere med særlig risiko og direkte henvisning fra hospital til forebyggelsescenter. I

167

FAKTA

Ifølge Hjerteforeningen er de otte farligste forhold for udvikling af hjerte-kar-sygdom: • Rygning • Forhøjet kolesterol • Usund kost • For lidt motion • Højt blodtryk • Sukkersyge • Svær overvægt • Stress.

projektet blev patienter, der var indlagt til observation for AKS, og som fik diagnosen afkræftet under indlæggelsen, efter en samtale med en sygeplejerske tilbudt deltagelse i et forebyggelsesforløb i deres lokale forebyggelsescenter, hvis de havde risikofaktorer for udvikling af iskæmisk hjertesygdom i form af diabetes, forhøjet BT, forhøjet kolesterol, rygning eller overvægt. Projektet har vist, at det er muligt ved direkte kontakt at ”indfange” patienter, som normalt ikke deltager i hverken projekter eller forebyggelsesarbejde: de yngre med flere risikofaktorer, patienter, der ryger, patienter af anden etnisk herkomst og patienter, der bor alene (Husum og Ryle 2015).

ken i det Uanset hvad årsagen er, skal sygeplejers r om ABCakutte forløb have viden og færdighede circulation, DE-systematikken (airway, breathing, (en metode, der disability, exposure) og triagering (se kapitel 1) vurderer en patients akutte tilstand) og varetage intrasamt kunne udføre ordinationer Speldt 2013). venøs behandling (Skriver og Brøgger

AKUT OPSTÅET ISKÆMISK HJERTESYGDOM

CASE

Akut koronart syndrom (AKS) er en samlebetegnelse for akut opstået iskæmisk hjertesygdom og opdeles i tre undergrupper (Dansk Cardiologisk Selskab 2015), se figur 9.1.

for inflammaEn 31-årig mand, under udredning din afdeling. Han torisk sygdom, bliver indlagt på syg med hoste fortæller selv, at han har ligget aktiv sportsmand, derhjemme. Han er normalt en ledhævelser og en men han har tiltagende smerter, Han har problemer følelse af udmattelse i kroppen. beder om hjælp til med at støtte på venstre ben og at komme på toilettet.

165

N Y E BØGER TIL SU N DHEDSPROFESSION ER N E

• Hvorfor er peritoneum velegnet som dialysemembran?

• Redegør for de fysiologiske grundprincipper: diffusion, osmose og konvektiv transport.

• Beskriv symptomerne på peritonitis.

• Hvilke observationer bør du udføre ved patienten i peritonealdialysebehandling under indlæggelse?

Opdaterede sygeplejefaglige kompetencer

Figur 13.2 Sygeplejerske behandler håndleddet.

Alle kapitler er skrevet med udgangspunkt i bekendtgørelsen fra 2016 og sætter fokus på nogle af de nye nøglebegreber, som revisionen af uddannelsen har ført med sig, herunder blandt andet klinisk lederskab, klinisk beslutningstagen og situationsbestemt kommunikation.

Noget af det, som er blevet efterspurgt i forhold til den tidligere udgave, har også været observationskompetence, og det er der lagt vægt på i denne udgave.

patient med artrit i

REFLEKSION an?

• Hvordan vil du gribe opgaven største • Hvad, tænker du, er patientens sundhedsmæssige problem? patientens • Hvordan vil du tage hånd om smerteproblem?

Kronisk reumatologisk forløb have et kronisk Langt de fleste gigtpatienter vil s enten hos forløb, hvor sygdommen kontrollere på en specialafegen læge eller i ambulant regi enkelte patient den Selvom deling på et hospital. det yderst er n, mærker svingninger i sygdomme grundet sjældent, at der er behov for indlæggelse naturligvis have gigtsygdom. Men patienten kan . andre sygdomme, der kræver indlæggelse om, at patienten I det kroniske forløb handler det og de sympskal lære at leve med sin sygdom yderligere tomer, der følger med. Det bliver ervisning og beskrevet i afsnittet om patientund rehabilitering.

255

2

REFLEKSION

aksis Fotos fra pr

Akut reumatologisk forløb

Alle patienter, der får udført PCI, CABG eller hvor der konstateres forsnævringer i koronararterierne, der skal medicinsk behandles, henvises til Hjerterehabilitering.

PECTORIS (UAP) NSTEMI OG USTABIL ANGINA

Se hjemmeside med information om p-dialyse for patienter og pårørende.

De fleste hospitaler udfører flere gange om året en kvalitetsmåling (Elung-Jensen 2011) af peritonealdialysebehandlingen med henblik på at kontrollere og evt. optimere pleje og behandling.

Spørgsmå l til observation og beslutnin gsta gen

185

i det foregående Da gigtsygdomme, som beskrevet ledlidelser til afsnit, strækker sig fra enkelte lokale , vil reumatolokomplekse systemiske sygdomme denne bredde. gisk sygepleje ligeledes skulle favne det siges, at en Som en tommelfingerregel kan kan have et akut inflammatorisk gigtsygdom både en non-inflammaog et kronisk forløb. Derimod vil og forværres torisk gigtsygdom ofte opstå gradvis et kronisk forløb. over tid og dermed primært have

Indgår i Hjertepakkeforløb og skal have udført KAG inden for 72 timer.

Digitalt materiale som tilgås via smartphone

Patienten følges ambulant hver 4.-8. uge. Et ambulant besøg indeholder bl.a. kontrol af blodtryk, vægt, blodprøver og peritonealdialysekateterets funktion. Derudover indeholder hvert besøg opfølgende vejledning hos sygeplejersken samt en samtale om de hjemlige og sociale forhold for at sikre højt fokus på hygiejnen, at patienten følger de givne vejledninger, og at pårørende er velinformerede og indforstået med denne ordning.

Der findes oplysninger til patienter og pårørende på pdialyse.dk.

FEV1 = forceret eksspiratorisk volum en efter 1 sek. (den mængde luft, der kan pustes ud i løbet af 1 sekund FVC = forceret vitalka .) pacitet (den mæng de luft, der samlet kan pustes ud).

SYGEPLEJE TIL PATIENTER MED REUMATOLOGISK SYGDOM

Diagnose: UAP, som stilles på baggrund af patientens anamnese

Sygeplejersken observerer patientens vitale værdier og daglige vægt, og i forbindelse med dialysebehandlingen observerer sygeplejersken funktion af kateteret, udløbsvæskens udseende, mængde og exit site. Nefrologen ordinerer maskinindstillinger samt hvilke dialysevæsker, der skal anvendes.

235

MME EUMATOLOGISKE SYGDO E TIL PATIENTER MED R KAPITEL 13 • SYGEPLEJ

Der ses ingen EKG forandringer og ingen ændring i hjertespecifikke biomarkører.

På grund af den høje komorbiditet kan peritonealdialysepatienten blive indlagt under diagnoser, som ikke er dialyserelaterede. Afhængigt af patientens tilstand kan det være nødvendigt, at sygeplejersken overtager dialysebehandlingen.

FAKTA

FAKTA

I Danmark dør der

(Sundhedsstyrelsen

Patient indlægges akut med brystsmerter

EKG viser ST-elevation:

SYGEPLEJE TIL DEN AMBULANTE OG HOSPITALSINDLAGTE PATIENT

Rygning er årsag til mindst 80 % af tilfældene af KOL og er sålede s den hyppigste årsag (Godtfred-

KAPITEL 9 • SYGEPLEJE TIL PATIENTER MED ISKÆMISK HJERTESYGDOM

koronar-inI Danmark er primær PCI (perkutan else, stantervention), også kaldet ballonudvid er mindre dardbehandling af STEMI, hvis det de første oplevede end 12 timer siden, patienten es palokalbedøv PCI en smertesymptomer. Ved et kateter føres tienten i lysken eller i armen, og rer. kranspulså via hovedpulsåren op til hjertets sprøjtes ind i Ved hjælp af kontrastvæske, som røntgenoptagelkoronararterierne, kan man på i kranspulsårerser se, om der er forsnævringer lsen kaldes en ne. Denne første del af undersøge der er forsnævrinKAG (koronararteriografi). Hvis udvides ved ger i kranspulsåren, kan disse ofte for enden af hjælp af en aflang ballon, som sidder presser derved kateteret. Ballonen pustes op og udvidelsen af forsnævringen ud. For at bevare (en stent) kranspulsåren kan et lille metalgitter var. Visse typer indsættes, hvor forsnævringen langsomt siver stenter indeholder medicin, der e af nye ud i pulsåren og forhindrer gendannels blodpropper.

Sygepleje til pat ienter med kronisk obs truktiv lungesygdom

Behandling Peritonealdialyse kan udføres manuelt eller vha. en maskine.

• CAPD (continuous ambulatory peritoneal dialysis), ”posedialyse”, er en dialyseform, hvor patienten manuelt skifter en dialysepose på 1,5-2,5 liter. Dette gøres derhjemme tre til fire gange døgnet (se figur 12.1).

• Ved APD (automated peritoneal dialysis) foretages behandlingen ved hjælp af en maskine, fortrinsvis mens patienten sover (p.dialyse.dk).

Dialysekateteret bør anlægges 3-6 uger før anvendelsen for at forebygge komplikationer som lækage og displacering. Dog kan kateteret bruges akut, men det kræver, at patienten ligger fladt under behandlingen for at mindske trykket på bugvæggen og dermed at mindske risikoen for lækage. Når kateteret er klar til brug, og patienten har brug for dialysebehandling, skal han oplæres i at dialysere sig selv hjemme.

Oplæringen foretages af personalet i peritonealdialyseambulatoriet og omfatter bl.a. hygiejneog sterilteknik ved skift af dialysevæske, pleje af huden omkring kateteret (exit site), diæt, væskeog saltrestriktion, væskebalance samt kendskab til symptomerne på infektion.

GIVER OGSÅ ADGANG TIL EN DIGITAL UDGAVE! GADS FORLAG

3

Gennemgribende revision af grundbog til sygeplejefaget ”Hovedfokus har været at give et godt fundament til den studerendes observationskompetencer. Bøgerne skal give redskaber til, give viden om og styrke faglighed i forhold til at kunne observere patienten, reflektere og derefter handle i forhold til den konkrete situation,” siger bogens redaktører, Marianne Hjortsø og Charlotte Malling, om den nye udgave.

Refleksion spiller en stor rolle i de tre nye bind. ”Vi har tilstræbt, at bøgerne har åbne, reflekterende spørgsmål, hvor de studerende skal begrunde deres svar i forhold til den tekst, de lige har læst, og hvor spørgsmålene også kan fungere som inspiration til underviserne,” forklarer redaktørerne og peger på, at de mange refleksionsspørgsmål og cases, der er knyttet til alle kapitlerne, er med til at skabe nødvendige billeder på sygeplejefaget undervejs i den studerendes læsning. Der er nogle elementer, der er mere konsekvente i denne udgave: fx sluttes hvert kapitel af med at liste en række søgeord, så man selv har mulighed for at opsøge mere viden, og læsningen bliver derved mere dynamisk.

”Netop fordi der er forskellige vinkler i kapitlerne, skulle det gerne tilgodese forskellige måder at lære på, både rent visuelt, men også muligheden for at kunne søge efter materiale digitalt, lægge op til at øve forskellige observationer og diskutere i studiegrupper – eller med sig selv.”

De enkelte kapitler kan læses for sig og i forlængelse af hinanden, og der er henvisninger til de forskellige kapitler, så der kommer en naturlig sammenhæng bøgerne imellem. På den måde minimeres mængden af gentagelser, og læsevenligheden øges.

Også de pårørende har en central placering i den nye udgave. ”Det er vigtigt at beskæftige sig med pårørende, for det rører sig lige nu, både politisk og i forhold til, at patienterne ikke er indlagt i særlig lang tid. De pårørende står med store opgaver. Det er derfor et bevidst valg at inddrage pårørende bogen igennem, på samme måde som også relevante juridiske og etiske problemstillinger er behandlet undervejs.”

”Denne bog beskriver de kompetencer, der er vigtige at have på alle semestre. Det er en bog, man vender tilbage til igen og igen.”

– REDAKTØR CHARLOTTE MALLING

Sygeplejebogen 1 Profession og patient Sygeplejebogen 1 handler om de overordnede begreber og fænomener, der er gennemgående for hele sygeplejeuddannelsen. Bogen indledes med et kapitel om sygepleje som profession, som ud over beskrivelsen af professionsbegrebet sætter fokus på væsentlige perspektiver, som den nye bekendtgørelse lægger op til. Herefter følger flere kapitler, som giver faglige forudsætninger for sygeplejersken til at kunne indgå i samarbejde med patient og pårørende, dvs. til at kunne anlægge et patientperspektiv, som fx overvejelser om omsorg, etik og patientologi. Et kapitel om patientforløb og klinisk lederskab beskriver rammer og retningslinjer for, at patienter og pårørende kan opleve indlæggelsesforløb som overskuelige og sammenhængende.

De næste kapitler fokuserer på mange af de reaktioner, som patient og pårørende kan opleve i forbindelse med sygdom og

i mødet med sundhedsvæsnet, fx reaktioner på at blive syg, opfattelse af sundhed og sygdom, håb og lidelse, krise og sorg.

Kapitler om krop, køn og kulturs betydning i sygeplejen giver forskellige perspektiver til at forstå patienter og pårørendes reaktioner.

I dag er der øget fokus på den sundhedsprofessionelles færdigheder inden for situationsbestemt kommunikation, og kapitlet om kommunikation og den professionelle samtale giver den studerende konkrete metoder til kommunikativt at indgå i relationen med patient og pårørende.

Bogens sidste kapitler favner flere områder, som på forskellig måde har indflydelse på sygeplejerskens arbejde og samarbejde med patient og pårørende som fx rehabilitering, dokumentation og evidens, patientsikkerhed og velfærds-teknologi.

Redaktørerne Indhold

Grimshaw-Aagaard og

Kapitel 9

Kapitel 13

Connie Bøttcher Berthelsen

Krise og sorg

Rehabilitering

Hanne Franklin og Gitte Rom

Thomas Haribo og

Kapitel 1

Charlotte Handberg

Sygepleje som profession

Kapitel 5

Aase Lydiksen

Patientforløb – en forud-

Kapitel 10

sætning for klinisk leder-

Krop og køns betydning

Kapitel 14

Kapitel 2

skab

i klinisk sygepleje

Dokumentation, evidens-

Perpektiver på omsorg i

Dorte Samson Eldrup

Ben Nielsen og Marianne

baseret sygepleje og

Hjortsø

kliniske retningslinjer

sygepleje

Ben Nielsen

Jeanette Finderup

Kapitel 6 Sundhed, sygdom og

Kapitel 11

Kapitel 3

ulighed i sundhed

Kulturmøder i sygepleje

Kapitel 15

Etik og etiske overvejelser

Dorit Ibsen Vedtofte

Ben Nielsen

Patientsikkerhed og

i sygepleje

Solveig Fjordside

Marianne Hjortsø har været ansat som lektor ved Institut for Sygepleje ved det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol og har mange års erfaring som underviser, vejleder og censor. Hjortsø er sygeplejerske, har sygeplejefaglig diplomeksamen i ledelse og er cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet.

4

N Y E BØGER TIL SU N DHEDSPROFESSION ER N E

Charlotte Malling er ansat som lektor på Professionshøjskolen Absalon og har tidligere været beskæftiget ved psykiatrien i Region Sjælland og i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Hun er sygeplejerske og Master i klinisk sygepleje og har desuden en klinisk vejlederuddannelse.

risikostyring

Rikke von Benzon Hollesen

Kapitel 7

Kapitel 12

At blive syg – reaktioner

Kommunikation og den

Kapitel 4

og mestring

professionelle samtale

Kapitel 16

Patientologi: Studiet af

Louise Støier

Marianne Hjortsø og

Velfærdsteknologi og

Charlotte Malling

innovation i sundheds-

patient og pårørendes oplevelse af sygdom og

Kapitel 8

væsnet

lidelse

Lidelse, håbløshed og håb

Trine Ungermann Fredskild

Søsserr Lone Smilla

Helle Mathar

GADS FORLAG

5

”Det primære afsæt i denne bog er de store kirurgiske og medicinske specialer. Der er mange, der kommer i klinik meget hurtigt, og så kan denne bog blive relevant allerede fra start.”

– REDAKTØR CHARLOTTE MALLING

Sygeplejebogen 2

Sygeplejebogen 3

Grundlæggende behov

Kompleks sygepleje

Sygeplejebogen 2 lægger vægt på sygeplejerskens observationskompetence og klinisk beslutningstagen i relation til patientens grundlæggende behov. Bogen indledes med et kapitel om klinisk beslutningstagen. Her fokuseres bl.a. på sygeplejeprocessen som én af de kliniske metoder, som sygeplejersken benytter som systematisk redskab i observation, dataindsamling, dataanalyse og intervention. Herefter følger kapitler med fokus på grundlæggende behovsområder:

respiration, kredsløb, udskillelser, temperaturregulering, ernæring og væskebehandling, kvalme og opkastning, søvn og hvile, personlig hygiejne, immobilitet, smerter, seksualitet og infektionshygiejne. Samarbejde med patient og pårørende inddrages undervejs i de enkelte kapitler. Bogen afsluttes med et kapitel om døden. Her er fokus på sygeplejerskens grundlæggende observationer og interventioner hos den døende patient og samarbejde med den pårørende.

”Denne bog har observationer, refleksioner og handlinger i forhold til grundlæggende sygepleje. Det kan både relatere sig til starten af studiet, men også i slutningen, hvor den studerende ofte kan have behov for at genopfriske noget om den grundlæggende sygepleje.”

– REDAKTØR MARIANNE HJORTSØ

Sygeplejebogen 3 har fokus på den komplekse sygepleje.

Bogen indledes med to kapitler, som beskriver karakteristika ved sygepleje til den akutte, komplekse og kroniske patient.

De følgende kapitler præsenterer problemstillinger i forhold til sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge relateret til de store kirurgiske og medicinske specialeområder.

Herefter følger et kapitel om sårbehandling og et om patienten med kræft. Bogen afsluttes med et kapitel om sygepleje til patienter med palliative behov.

Emner fra Sygeplejebogen 1 og 2 ligger til grund for den komplekse sygepleje, der behandles i Sygeplejebogen 3.

Indhold

Kapitel 5

Kapitel 9

Kapitel 13

Sygepleje til patienter

Sygepleje til

Sygepleje til patienter

Kapitel 1

med kirurgiske lidelser

patienter med

med reumatologiske

Sygepleje til den

i urinvejene

iskæmiske hjertelidelser

sygdomme

akut syge patient

Beritt Pedersen og

Louise Støier og

Janni Lisander og

Mona Larsen og

Henriette Jensen

Jane Sax Røgind

Lene Sigaard

Kapitel 6

Kapitel 10

Kapitel 14

Mette E. Nielsen Kapitel 2

Sygepleje til patienter

Sygepleje til patienter

Sårbehandling

Kapitel 10

Kapitel 15

Sygepleje til den

med ortopædkirurgiske

med kronisk obstruktiv

Betina Lund-Nielsen og Lis Kirkedal Bunder

Indhold

Kapitel 5 Væskebehandling

Søvn og hvile

Patientens seksualitet

kronisk syge patient

sygdomme

lungesygdom

Kapitel 1

Eva Odgaard

Merete Bachmann

Birgitte Schantz Laursen

Søsserr Lone Smilla

Alice Slot, Jens Frei

Birgit Refsgaard Iversen

Grimshaw-Aagaard

Christensen, Dorthe

i sygepleje

Kapitel 6

Kapitel 11

Kapitel 16

Helle Mathar og

Kvalme og opkastning

Temperaturregulering

Døden

Kapitel 3

Eva Odgaard

Birgitte T. Espersen

Karen Margrethe Maglekær

Ingeborg Illkjær

Sygepleje til den

Kapitel 7

thoraxkirurgiske patient Kapitel 2

Kapitel 7

Kapitel 12

Helle Greve og

Respiration

Defækation

Smerter

Malene Missel

nervesystemet

og Vibeke Bækmark

Kapitel 16

Pia Runge Mahler

Gundula Bergstrøm

Anne-Marie Skytt

Arne Glad, Vibeke Olsen,

Fjordskov

Sygepleje til patienter

Kapitel 4

Marianne Schmidt og

Kapitel 3

Kapitel 8

Kapitel 13

Sygepleje til

Susanne Zielke Schaarup

Kredsløb

Vandladning

Personlig hygiejne

patienter med stomi

Lone Dahl

Gundula Bergstrøm

Lis Horstmann Nøddeskou

Dorthe Skaarup Schmidt,

Kapitel 8

med medicinske nyre-

Anne Marie Frandsen og

Sygepleje til personer

sygdomme

Kapitel 4

Kapitel 9

Kapitel 14

Gerd Bille

med diabetes mellitus

Karina Bruun og

Ernæringspleje

Fysisk inaktivitet

Infektionshygiejne

Bente Bassett og

Lotte Jensen

Lone Hougaard og

og immobilitet

Jette Holt og Lotte Ørneborg

Alice Grønvald Jørgensen

May Birkeland

Tine Holmqvist-Larsen og

Rodkjær

Klinisk beslutningstagen

Petersen

Kapitel 15 Kapitel 11

Sygepleje til mennesker

Sygepleje til patienter med

med kræft

medicinske gastroenterolo-

Anne-Marie Juhl Elsborg og

Sygepleje til patienter

giske sygdomme

Camilla Midjord Tobiasen

med lidelser i central-

Lis Horstmann Nøddeskou

med palliative behov Kapitel 12

Marianne Spile

Sygepleje til patienter

Merete Gregersen

6

N Y E BØGER TIL SU N DHEDSPROFESSION ER N E

GADS FORLAG

7

DIGITALEnyheder Benyt Gad Ekstra med Sygeplejebogen Som supplement til vores lærebøger har vi lanceret en app, der allerede nu er tilknyttet flere lærebøger. App’en hedder Gad Ekstra og giver den studerende mulighed for at tilgå supplerende læsestof, afprøve sin viden i quizzer eller se lærerige videoklip. Det er simpelt: Man downloader app’en til sin smartphone eller tablet, scanner bogens forside og følger bogens instruktioner. Man benytter blot kameraet, scanner overskrifter eller billeder, når bogen giver en muligheden, og man kan straks se det materiale, der er tilknyttet. Den følsomme scanner reagerer hurtigt og giver et nemt overblik over alt det ekstramateriale, der er tilknyttet de enkelte scans. Man kan derpå klikke sig videre med det samme eller vente til et andet tidspunkt: App’en gemmer det hele, så man også kan tilgå materialet, hvis ikke bogen er i nærheden. Den studerende kan gemme materialet fra flere lærebøger i sin app, så hun/han ender med at få sin egen boghylde.

Gad Ekstra hentes i App Store og Google Play.

Den digitale Sygeplejebog Sygeplejebogen kan også læses digitalt via Lix, hvor den studerende nemt kan søge, overstrege, zoome samt skrive og dele noter med sine medstuderende.

Der følger et gratis eksemplar af Sygeplejebogen med på Lix, når man køber den fysiske bog, som tilgås via en unik og personlig kode forrest i bogen.

Følg ”Sygdomslære – for sundhedsprofessionelle” på Facebook, hvor næsten 5.000 følgere hver uge får en ny opgave, som udfordrer deres faglige viden.

Gads Forlag · Fiolstræde 31-33 · 1171 København K · E-mail: reception@gad.dk

Sabine Brandt Studio

Følg ”Gad Sygepleje” på Facebook, hvor vi løbende opdaterer med nyheder fra den sundhedsfaglige redaktion.