Dorte Dittmann
1. UDGAVE
ERHVERVSRET handel & marketing
TROJKA
ERHVERVSRET – Handel og marketing 1. udgave © 2018 Dorte Dittmann og Trojka | Gads Forlag eISBN 978-87-7154-129-8 Cover: Tegnestuen Trojka, København Sats: Lymi DTP Service, Brøndby Denne digitale e-bog er beskyttet af lov om ophavsret. Ophavsretten sikrer, at forfatterne og forlaget får betaling for deres arbejde. Du må derfor kun kopiere bogens indhold, billeder, figurer og grafer mv. til dit eget personlige brug, og du må ikke distribuere det til personer uden for din husstand. For enkelte illustrationer i dette værk har det været umuligt at finde frem til den retmæssige copyright-indehaver. Såfremt ophavsretten hermed er krænket, er det sket utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil naturligvis blive honoreret, som var tilladelsen indhentet i forvejen. Trojka | Gads Forlag Fiolstræde 31-33 1171 København K Telefon 77 66 60 00 E-mail trojka@trojka.dk www.trojka.dk
Læs om vore øvrige lærebøger på www.trojka.dk På ONLINE TROJKA og iTrojka findes e-læringsmateriale til Trojkas lærebøger.
Forord ERHVERVSRET – Handel & marketing, 1. udgave er udarbejdet til undervisning i erhvervsret/erhvervsjura på erhvervsakademiuddannelser og i overensstemmelse med studieordninger og fagplaner. Lærebogen er velegnet til markedsføringsøkonom, handelsøkonom, logistikøkonom, serviceøkonom, akademiøkonom, merkonom, og andre videregående merkantile uddannelser, hvor fagområdet erhvervsret/erhvervsjura indgår i uddannelsesforløbet. Juraens verden kan være vanskelig at forstå, særligt hvis den studerende ikke har den store arbejdsmæssige erfaring med juridiske problemstillinger fra den “virkelige” verden. Det er derfor vores mål at formidle juraen på en let tilgængelig måde, men samtidig forsøge at fremstille stoffet på et højt fagligt niveau, i overensstemmelse med de faglige mål på videregående uddannelser. Bogen tager højde for de seneste lovændringer pr. juni 2018. Stoffet præsenteres på en interessevækkende og pædagogisk måde og suppleres med praksisnære eksempler på juridiske problemstillinger. Gennemgangen illustreres med domme og afgørelser. I bogen anvendes margennoter, grafiske fremstillinger i form af tegnede figurer og skemaer, og hvert kapitel afsluttes med en tjekliste over de vigtigste hovedregler og principper. Hyppige ændringer i lovgivning gør ofte en jurabog forældet i løbet af kort tid. Dette har vi forsøgt at imødekomme ved at lægge opdateringer på bogens website, når der er væsentlige lovændringer. Undervisningsmaterialet omfatter lærebog samt e-læringsmateriale på bogens website. Gå ind på www.trojka.dk – Vælg ONLINE TROJKA og klik på iTrojka – klik derefter på ikon/billede med bogens forside. Det er muligt at downloade alle lærebogens figurer fra bogens website. For de studerende er der nyttige links, eksempler på formularer samt tjekspørgsmål og opgaver til de enkelte kapitler. For undervisere er der supplerende materialer i form af PowerPoints til alle kapitler, som kan tilpasses efter behov og anvendes direkte i undervisningen. Juni 2018 Dorte Dittmann
Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3
Kapitel 1 Retskilder og domstole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 1. Retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Lovgivning og lovforarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Domme som retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Sædvane og forholdets natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Juridisk metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Internationale retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 EU’s institutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 EU’s retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Internationale domstole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Civile retssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Værneting – hvor skal sagen anlægges? . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Procesretlige grundbegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Sådan forløber en civil retssag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.4 Alternativ til domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
12 13 18 19 20 21 21 22 24 27 29 29 31 33 38 41
Kapitel 2 International proces- og privatret . . . . . . . . . . . . . . . 43 1. Hvilken domstol? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Sagsøgte har bopæl/hjemting i EU/EFTA . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Sagsøgte har bopæl/hjemting uden for EU/EFTA . . . . . . . . . 2. Hvilken lov? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Internationale løsørekøb og kontrakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1.1 Lovvalgsloven for internationale løsørekøb . . . . . . . . . 2.1.2 Romkonventionen – Kontraktretlige forpligtelser . . . . 3. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
43 44 50 52 53 53 55 57
Kapitel 3 Aftaleret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 1. Aftaleindgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Parterne og juridisk terminologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Aftalemodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3.1 Opfordring til tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Afslag på tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.5 Accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.5.1 Frist er fastsat i tilbuddet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
61 63 64 65 66 68 68 68
2.
3. 4. 5.
1.5.2 Frist er ikke fastsat i tilbuddet – den legale acceptfrist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.5.3 Retsvirkninger af forsinket accept . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.6 Tilbagekaldelse af tilbud og accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.6.1 Tilbagekaldelse og re integra-reglen . . . . . . . . . . . . . . . 1.6.2 Pligtmæssig reklamation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.7 Uoverensstemmende accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aftalers ugyldighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 De stærke ugyldighedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 De svage ugyldighedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Urimelige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Bristende forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Retsvirkning af ugyldig aftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aftalens omfang og fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . International aftaleindgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
69 70 71 74 77 77 80 83 87 91 93 94 95 98 100
Kapitel 4 Fuldmagt og mellemmænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 1. Fuldmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Fuldmagt med særlig tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Fuldmagt uden særlig tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Forholdet mellem fuldmægtig og tredjemand . . . . . . . . . . . . 2. Kommission . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Forholdet mellem kommittenten og kommissionæren . . . . 2.2 Forholdet mellem kommittenten og tredjemand . . . . . . . . . 2.3 Kommissionsforholdets ophør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Handelsagenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 F orholdet mellem agenturgiver og agenten . . . . . . . . . . . . . . . 4. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
102 105 110 111 111 113 114 116 116 117 119
Kapitel 5 Forbrugeraftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121 1. 2. 3. 4.
Forbrugeraftaleloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forbud mod uanmodet henvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forbud mod negativ aftalebinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forbrugerens fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Fjernsalg om varer og ikke-finansielle t jenesteydelser . . . . . 4.3 Udøvelse af fortrydelsesretten på aftaler om køb af varer . . 4.4 Fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser . . . . . . . . . . 5. Urimelige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Værneting og lovvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
121 123 125 126 131 132 132 135 136 137 139
Kapitel 6 Erstatningsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 1. De 4 erstatningsbetingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Ansvarsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1.1 Culpaansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1.2 Objektivt ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Økonomisk tab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Årsagsforbindelse (kausalitet) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Påregnelighed (adækvans) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Nedsættelse af erstatningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Objektive ansvarsfrihedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Bortfald og lempelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2.1 Bortfald – Skader dækket af en forsikring . . . . . . . . . . 2.2.2 Lempelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Arbejdsgiveransvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Produktansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Produktansvar efter produktansvarsloven . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Produktansvar skabt af retspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Produktansvarsforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Opgørelse af erstatningskravet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
142 144 144 147 148 148 149 151 151 156 156 157 158 159 160 163 168 168 171
Kapitel 7 Køberet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 1. Købelovens begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Handelskøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Sælgers og købers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Levering og risikoens overgang (handelskøb) . . . . . . . . . . . . . 2.3 Sælgers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3.1 Forsinkelse med levering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3.2 Mangler ved salgsgenstanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3.3 Vanhjemmel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Købers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4.1 Købers forsinkelse med betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4.2 Fordringshavermora . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Levering og risikoovergang (forbrugerkøb) . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Sælgers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2.1 Forsinkelse ved levering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2.2 Mangler ved salgsgenstanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 Købers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3.1 Købers forsinkelse med betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3.2 Fordringshavermora . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Køb med ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Formkrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Ejendomsforbehold i ikke-forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . . .
175 179 179 181 184 184 189 195 196 196 198 200 201 201 202 205 210 210 212 213 214 218
4.3 Ejendomsforbehold og konflikt med senere stiftede rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.4. Køber misligholder kreditaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.4.1 Kvalificeret misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.4.2 Køb med ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.4.3 Køb uden ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.4.4 Køb med ugyldigt ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
218 221 221 222 225 225 226
Kapitel 8 International køberet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 230 1. CISG – anvendelse og begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Sælgers forpligtelser, CISG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Sælgers levering af varen og overgivelse af dokumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1.1 Levering og risikoovergang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1.2 INCOTERMS 2010 – klausuler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1.3 Remburs som betalingsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Sælgers overdragelse af ejendomsretten . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Sælgers pligt til at levere en mangelfri vare . . . . . . . . . . . . . . 3. Sælgers misligholdelse – købers misligholdelsesbeføjelser . . . . . 3.1 Købers reklamationspligt ved sælgers forsinkelse . . . . . . . . . 3.2 Købers undersøgelsespligt og reklamation ved mangler . . . 4. Købers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Købesummens betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Fordringshavermora . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Købers misligholdelse – sælgers misligholdelsesbeføjelser . . . . . 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
231 232 232 233 234 235 236 237 237 242 242 243 243 244 246 248
Kapitel 9 Markedsføringsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 1. Markedsføringslovens regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 God markedsføringsskik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 God erhvervsskik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2.1 Vildledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2.2 Skjult reklame . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2.3 Børn og unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2.4 Aggressiv handelspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2.5 Uanmodet henvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2.6 Mærkning, dokumentation og priser . . . . . . . . . . . . . . . 1.2.7 Gebyrer og garantier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Forretningskendetegn og e rhvervshemmeligheder . . . . . . . . 2. Forbrugerombudsmanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Kundeoplysninger og persondata . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
251 254 259 259 261 263 266 267 269 271 273 275 281 286
Kapitel 10 Konkurrenceret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289 1. Konkurrenceloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Forbud mod visse konkurrencebegrænsende a ftaler . . . . . . . 1.2 Forbud mod misbrug af dominerende stilling . . . . . . . . . . . . 1.3 Sanktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. EU’s konkurrenceretlige regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler . . . . . . . . . . . 2.2 Forbud mod misbrug af dominerende stilling . . . . . . . . . . . . 3. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
289 289 293 296 296 297 298 300
Kapitel 11 E-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 302 1. E-handelslovens begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Aftaleindgåelse på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Sælgers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Forbrugerens fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. International E-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Ophavsret på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Markedsføring på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.1 E-mærket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
303 305 307 312 314 316 318 321 322
Kapitel 12 Immaterialret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 1. Ophavsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Designret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Varemærkeret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
327 335 339 349
Kapitel 13 Ansættelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350 1. Arbejdsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350 2. Generelle spilleregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351 2.1 Diskriminationsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351 2.2 Ligebehandlingsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 354 2.3 Arbejdskraftens frie bevægelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 357 3. Ansættelsesaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 357 3.1 Ansættelsesbevisloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 358 4. Ansættelsesklausuler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 360 5. Funktionærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 364 5.1 Lovligt forfald under ansættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 365 5.2 Ophør af ansættelsesforholdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 367 5.2.1 Opsigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 368 5.2.2 Ophævelse og bortvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 372 5.2.3 Godtgørelse i forbindelse med fratrædelse . . . . . . . . . 374 6. Virksomhedsoverdragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 375 7. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 377
Kapitel 14 Virksomhedsformer og hæftelse . . . . . . . . . . . . . . . 379 1. Hæftelsesformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 381 2. Virksomhedsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 383 2.1 Enkeltmandsvirksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 383 2.2 Virksomhed i selskabsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 384 2.2.1 Interessentskab I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 384 2.2.2 Anpartsselskab ApS og aktieselskab A/S . . . . . . . . . . . 387 2.2.3 Iværksætterselskaber (IVS) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 392 2.2.4 Kommanditselskab K/S og partnerselskab P/S . . . . . . 392 2.2.5 Partrederi og partsselskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 394 2.2.6 Andelsselskab A.M.B.A. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 394 3. Oversigt over virksomhedsformer og hæftelse . . . . . . . . . . . . . . . . 395 4. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 396
Oversigt med lovforkortelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 398 Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 399
KAPITEL 1
Retskilder og domstole
Ifølge grundlovens (GRL) § 3 er statsmagten delt: “Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.” Magten i dag er tredelt, men kongen er udskiftet med folketinget og forvaltningen.
Lovgivende, udøvende og dømmende magt
Magtadskilleseslæren
Lovgivende magt Folketinget (+Dronningen) Udøvende magt Regeringen/ministrene Forvaltningen, fx politiet
Dømmende magt Domstolene
Figur 1.1 Magtens tredeling.
Magtadskillelseslæren er en grundsten i vores demokrati, og er den måde, vi har valgt at fordele magten på i vores stat. Dronningen har ikke indflydelse på lovgivningsarbejdet, og kongehuset blander sig helst ikke på den politiske scene, men dronningen underskriver og godkender alle nye love, som vedtages af folketinget. Der er dog tale om en ren formalitet. Princippet om magtens adskillelse udspringer af tanker om borgernes retssikkerhed og frihed, og har rødder langt tilbage i historien. Magtadskillelseslæren blev bl.a. formuleret i 1690 af John Locke, og senere i 1748 af Montesquieu i værket “De l’esprit des lois.” Tankerne havde indflydelse på den franske revolution i 1789, og flere stater adopterede senere magtadskillelsestankegangen i deres forfatninger, fx USA. Tanken bag magtens tredeling er bl.a., at den lovgivende, dømmende og udøvende magt skal adskilles for at sikre en magtbalance imellem de tre “aktører”. De skal holde hinanden i skak. Ved gensidig kontrol sikres, at ingen myndighed tillægger sig beføjelser eller kompetencer, som tilkommer en anden myndighed. Man skal blive på egen banehalvdel. Når det nu alligevel ind imellem går galt med magtbalancen, kaldes det for magtfordrejning. Et eksempel på den gensidige kontrol er Tvind-sagen. I den sag statuerede Højesteret, at Folketinget havde handlet grundlovsstridigt ved at tiltage sig en dømmende magt, som i henhold til GRL § 3 er domstolenes opgave.
Gensidig kontrol
Magtfordrejning
12 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 AFGØRELSE U1999.841H – Tvind-loven – magtens tredeling i ubalance I forbindelse med ændringer af bl.a. friskoleloven, vedtog Folketinget en særlig lovbestemmelse, som helt afskar konkrete Tvind-skoler fra offentligt tilskud. Begrundelsen for lovændringen var, at undervisningsministeriet ikke havde tillid til, at skolerne ville bruge pengene til de formål, der var bestemt i loven. Skolerne blev samtidig afskåret fra at få et afslag om tilskud indbragt for domstolene. Højesteret fandt, at lovindgrebet, måtte sidestilles med en endelig afgørelse, da skolerne ikke havde mulighed for at lade en domstol vurdere afslagets berettigelse. Den type afgørelser henhører ikke under lovgivningsmagten, men under den dømmende magt, med de deri liggende retsgarantier for borgerne, jf. GRL § 3. Højesteret fandt at lovgiver var gået for langt i Tvind-loven, og at loven var grundlovsstridig.
Dommen er et eksempel på, at domstolene kan efterprøve spørgsmålet om loves og andre retsreglers forenelighed med grundloven. Domstolene har på den måde en kontrolfunktion i forhold til den lovgivende magt. Folketinget kontollerer regeringen. Folketinget kan afkræve oplysninger fra regeringen og dens ministre, fx stille spørgsmål i folketingssalen om aktuelle problemsstillliger, kalde en minister i samråd, drøfte aktuelle politiske sager med regeringens ministre, og forsøge at påvirke forvaltningen af lovene. Hvis folketinget udtrykker mistillid til statsministeren, skal regeringen gå af eller udskrive valg, jf. GRL § 15. Derudover medvirker folketinget til, at der føres en politisk kontrol, som har indirekte virkning på regeringens forretningsførelse. De folketingsmedlemmer, som ikke er en del af en regering, kan føre en politisk kontrol af, at regeringen faktisk gør det, den siger, og fører den politik, som der er politisk flertal for i folketinget. I dette kapitel er der særlig fokus på de retskilder, som udspringer af den lovgivende magt. Retskilderne anvendes af domstolene og borgerne, og bidrager til at kortlægge, hvad der er gældende ret på et retsområde. Derudover gennemgås domstolenes opbygning, behandling af civile retssager og værnetingsreglerne.
1. Retskilder Retskilder
Retskilderne er de kilder, hvor vi kan søge juridisk information. Det er i de såkaldte retskilder, at domstolene og andre offentlige myndigheder finder de oplysninger de skal bruge, når der skal træffes afgørelse i en
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
juridisk sag. Det er også i retskilderne, at samfundets borgere kan finde svar på juridiske spørgsmål, og der hvor advokaten finder sine “våben” i sin argumentation til fordel for en klient. De forskellige retskilder er de fortolkningsbidrag, vi har til rådighed, når vi skal finde ud af, hvad der er gældende ret.
Gældende ret
Vi finder fortolkningsbidrag i både nationale og internationale retskilder: • Nationale retskilder: Lovgivning, domme/retspraksis, sædvane, kutyme og forholdets natur. • Internationale retskilder: EU-retten, EU-domme, traktater, konventioner, folkeretlige sædvaner og internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010, ICC Reklamekodeks.
Lovhierarkiet Love som vedtages i folketinget kan være detaljerede, men de kan også have karakter af rammelovgivning. I en rammelov vedtager lovgiver de overordnede regler og rammer, hvorefter det overlades til ministeren og forvaltningen at udfylde de mere detaljerede regler. Den vedtagne rammelov, der også kaldes en bemyndigelseslov, overlader det til ministeren, at udstede bekendtgørelser med flere detaljerede og anvendelige regler, inden for det emne som loven regulerer.
Lovhierarkiet
En lavere retskilde skal have hjemmel i en højere retskilde. Når ministeren udsteder en bekendtgørelse, skal den have hjemmel i en lov, der ligger højere oppe i lovhierarkiet. En vejledning eller et cirkulære skal have hjemmel i en bekendtgørelse, som skal have hjemmel i en lov, som ikke må være grundlovsstridig.
Hjemmel
Lovhierarkiet
Grundlov Lov Bekendtgørelse Vejledning/cirkulærer Figur 1.2 Oversigt over lovhierarkiet.
1.1 Lovgivning og lovforarbejder Når vi skal finde ud af, hvad der er gældende ret, er lovgivningen en af vores vigtigste retskilder.
13
14 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 Grundloven Grundloven
Lovgivningens gamle “moder” er grundloven, som er Danmarks øverste lov, og en del af vores forfatning. Grundloven er fra 1849, hvor Danmark ændrede sig fra et enevældigt kongerige, til et konstitutionelt monarki. Grundloven er senest blevet ændret i 1953. På flere områder er grundloven ikke formuleret tidssvarende, og med jævne mellemrum drøftes behov for modernisering, men en grundlovsændring er en omfattende affære, da der gælder helt særlige afstemningsregler.
Indhold
Grundloven indeholder bl.a. grundlæggende principper for statsorganernes virke, regler om valgbarhed til folketinget og folketingets virke, regler om folkekirken og meget mere. Grundloven opregner en lang række af borgernes basale frihedsrettigheder, som er vigtige forudsætninger i et demokrati, fx ytringsfrihed, religionsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, forenings- og forsamlingsfrihed mv. Det er ikke så tit, at der henvises til grundloven i forbindelse med retssager, men det sker ind imellem, at der opstår en sag, som er så principiel, at frihedsrettigheder og de demokratiske principper kommer i spil.
AFGØRELSE Dom afsagt af Højesteret 18.02.2011 – Om retten til Christianiaområdet Fællesskabet Fristaden Christiania og en række beboere og virksomheder anlagde sag mod Den danske Stat v/ Slots – & Ejendomsstyrelsen, der den 30. juni 2004 opsagde den kollektive brugsret til arealerne og bygningerne på Christianiaområdet til ophør pr. 1. januar 2006. Sagen handlede blandt andet om, hvorvidt beboerne havde opnået en varig brugsret og dermed uopsigelig brugsret. Beboerne gjorde blandt andet gældende, at de var beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed og ekspropriation. Derudover mente beboerne, at de havde vundet hævd, og opnået brugsret til bygningerne og området, uafhængigt af Fristadens rammeaftaler med staten. Højesteret fandt, at den skete opsigelse af Fristadens brugsret havde hjemmel i Christianialoven fra 1989. De enkelte beboere og virksomheder, havde ikke ved aftale eller tilladelse fra staten opnået en brugsret, der var uafhængig af den kollektive brugsret. De individuelle brugsrettigheder hvilede på Fristadens rammeaftaler med staten, og de enkelte beboere og virksomheder kunne ikke selvstændigt vinde hævd i forhold til staten. Højesteret fandt endelig, at beboerne havde fået et passende varsel, og at de ikke havde krav på et længere varsel end det, de havde fået. Den skete opsigelse af de enkelte beboeres og virksomheders brugsret havde hjemmel i loven, og den indebar ikke ekspropriation og var heller ikke i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller grundloven. Beboerne fik ikke medhold. Kilde: www.domstol.dk
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
Love Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte et lovforslag. Lovforslaget skal behandles tre gange i folketingssalen og vedtages med almindeligt flertal, hvorefter lovforslaget stadfæstes af dronningen.
Lovgivning
Deklaratoriske og præceptive lovregler Nogle lovregler er deklaratoriske og andre er præceptive. At en lov eller en lovregel er deklaratorisk betyder, at indholdet i lovreglen kan bruges, hvis intet andet gælder eller er aftalt. Lovregler der er deklaratoriske kan tilsidesættes eller fraviges ved aftale. Et eksempel er købelovens § 1, stk. 1: “Denne lovs bestemmelser kommer kun til anvendelse, for så vidt ikke andet er udtrykkelig aftalt, eller må anses for indeholdt i aftalen eller følger af handelsbrug eller anden sædvane.” Et andet eksempel er aftalelovens regler om aftaleindgåelse i §§ 2 – 9, der også er deklaratoriske, jf. aftaleloven § 1: “Reglerne i §§ 2-9 kommer til anvendelse, for så vidt ikke andet følger af tilbuddet eller svaret eller af handelsbrug eller anden sædvane.”
Deklaratorisk
Præceptive lovregler skal efterleves og er ufravigelige. Det betyder at loven eller lovreglen ikke kan fraviges ved aftale. Præceptive lovregler kan have det formål at beskytte en svagere part i et aftaleforhold. Funktionærloven er et godt eksempel på en lov, der ikke kan fraviges. I magt- og aftaleforholdet mellem en arbejdsgiver og en ansat, er det den ansatte, som er den svage. Hvis en arbejdsgiver tilbyder et job til en funktionær, hvor det aftales, at funktionæren kan opsiges med 1 uges varsel de første 6 måneder af ansættelsen, vil en sådan aftale være ugyldig, fordi den er i strid med funktionærlovens opsigelsesregler. Den ansatte bliver ved aftalen med arbejdsgiveren stillet ringere end opsigelsesreglerne i funktionærloven, og det går ikke. Funktionærloven er i al væsentlighed ufravigelig og skal efterleves, jf. funktionærlovens § 21, stk. 1, som bestemmer: “ De i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren.”
Præceptiv
Bekendtgørelser Bekendtgørelser udspringer af love, og er til tider mere praktisk anvendelige og henvender sig ofte mere direkte til borgerne. Hvis en regering vil ændre SU-reglerne, sidder politikerne ikke i folketinget og fastlægger i detaljen, hvordan reglerne skal forvaltes. Folketinget vedtager en ny SU-lov, og på udvalgte områder vil det blive overladt til ministeren, at udstede en ny SU-bekendtgørelse. Når ministeren får en sådan bemyndigelse, fremgår det direkte af SU-loven. I SU-loven er fx anført:
Bekendtgørelser
15
16 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 Eksempel § 5. En uddannelse skal for at give ret til uddannelsesstøtte være 1) tilrettelagt som heltidsundervisning, 2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og 3) ulønnet. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, kan fastsætte regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til: 1) Enkeltfagsundervisning. 2) Supplering under 3 måneders varighed. 3) Uddannelser, der omfatter lønnet praktik, herunder i hvilke perioder der gives støtte.
Hjemmel i lov
SU-lovens § 5, stk. 2 giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte nogle nærmere regler på de valgte områder nævnt i loven. Ministeren udsteder en bekendtgørelse med hjemmel i SU-loven, og kan i denne bekendtgørelse viderebemyndige opgaver til Styrel sen for Statens Uddannelsesstøtte, der sidder med det praktiske arbejde og forvaltning af SU, og som har den direkte kontakt til borgerne.
Vejledninger og cirkulærer Vejledninger og cirkulærer
Vejledninger og cirkulærer udstedes særligt til de myndigheder i forvaltningen, som skal anvende de vedtagne love i praksis. Antallet af cirkulærer og vejledninger er særligt mangfoldige inden for det skatteretlige område, hvor detaljerede regler er så omfattende, at nogle udgives i bogform, fx ligningsvejledningen, momsvejledningen og toldvejledningen. Fordelen er dog, at man som borger, vil kunne orientere sig ganske fornuftigt, hvis man forstår at navigere i dette univers.
Lovens forarbejder Lovens forarbejder
I forbindelse med lovgivningsarbejdet i folketinget, ministerierne og i lovudvalg, udarbejdes der materiale, som kan give læseren et indblik i tankerne bag lovforslaget samt hensigten og formålet med loven. Lovens forarbejder kan fx udgøre betænkninger, bemærkninger til lovforslaget, de politiske partiers spørgsmål til forslagsstillerne og foreslagsstillernes svar, folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger, bilagsmateriale fra interesseorganisationer, der har været inddraget under det lovforberedende arbejde. Der findes mange kommentarer til et lovforslag, og lovens forarbejder er derfor særligt relevante, hvis man vil have afklaret om et konkret forhold hører under lovreglen eller ikke. Se dommen om de ulovlige hobbyknive nedenfor (U2010.796H), hvor Højesteret inddrog forarbejderne til våbenloven, da sagen skulle afgøres.
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
17
Anvendelse og fortolkning af loven I forbindelse med selve anvendelsen af loven, kan der opstå den situation, at der er flere lovregler at vælge imellem inden for samme emne, og i den forbindelse kan disse tre retsanvendelsesprincipper komme i spil: Lex superior: Den lovregel, der ligger højere i hierarkiet, anvendes i stedet for en lavere rangeret lovregel, og lovreglen kan kun ændres ved nye regler på samme eller højere niveau. De “lavere” lovregler i hierarkiet skal anvendes i overensstemmelse med de “højere” love.
Lex superior
Lex posterior: Hvis der er tale om to ligeværdige love, anvendes den nyere lovregel, frem for den ældre lovregel.
Lex posterior
Lex specialis: Den specielle/detaljerede lovregel, anvendes i stedet for den generelt beskrivende lovregel.
Lex specialis
Fortolkning af loven er en central disciplin i forståelsen og korrekt anvendelse af loven, og som udgangspunkt kan der anvendes en objektiv fortolkning eller subjektiv fortolkning. Ved en objektiv fortolkning, holder man sig til lovteksten, og den almindelige forståelse af ordene, som er anvendt i lovteksten. Ved brug af den subjektive fortolkning af en lovregel, inddrages forarbejder til loven, for at forstå meningen, baggrunden, hensynene og formålet med loven, fx ved inddragelse af betænkninger, materiale fra folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger og lignende.
AFGØRELSE U2010.796H – De ulovlige hobbyknive – Bøde eller fængsel? Denne sag måtte igennem 3 retsinstanser, idet der var tvivl om fortolkning af den dagældende våbenlovs § 4, stk. 1, der lød således: “På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.” Tiltalte (T) var 19 år og ustraffet, og blev fundet skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, ved mellem kl. 3 og 4 om morgenen ud for et diskotek i Middelfart uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af to hobbyknive. Knivene lå i lommen i døren til førersædet i hans bil. Sagen i Højesteret handlede om strafudmåling. Byretten fandt, at der forelå særlig formildende omstændigheder, og idømte T en bøde på 3.000 kr. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 7 dage under henvisning til lovens forarbejder.
Objektiv fortolkning Subjektiv fortolkning
18 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 I Højesteret påstod T formildelse. Højesteret pegede på, at det i forarbejderne til loven var forudsat, at der i førstegangstilfælde “som altovervejende hovedregel” skal idømmes en kort ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel, men således, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på “domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder”. Endvidere pegede Højesteret på, at bestemmelsen om, at der ved overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, “under særlig formildende omstændigheder” kunne straffes med bøde. I forarbejderne var bødestraf begrundet med, at der kunne forekomme tilfælde, hvor en fængselsstraf i førstegangstilfælde “vil forekomme urimelig henset til de omstændigheder, hvorunder kniven har været medbragt”. Formålet med våbenloven var at undgå, at unge havde knive med, når de bevæger sig ud i aften- og nattelivet. Formålet med loven var ikke at forhindre almindelig brug af knive som værktøj. Forhold, der skulle tages hensyn til ved straffastsættelsen var ifølge Højesteret bl.a. knivens type, om den var blevet båret eller opbevaret i en bil samt tiden og stedet, hvor vedkommende befandt sig med en kniv uden anerkendelsesværdigt formål. Ved bedømmelsen lagde Højesteret vægt på: • at T var i besiddelse af to hobbyknive, som stammede fra hans arbejdsplads – en tankstation – hvor han anvendte dem, • at knivene lå i lommen i døren til førersædet i hans bil sammen med andre effekter til brug for arbejdet på tankstationen, • at forholdet var begået mellem kl. 3 og 4 om morgenen ud for et diskotek, hvor T befandt sig med sin bil, fordi han havde lovet at køre for nogle venner, der havde været på diskoteket, • at T ikke selv havde været inde på diskoteket og heller ikke skulle det, og • at T ikke havde tænkt på, at han havde knivene i bilen. Højesteret fandt, at der – uanset tiden og stedet for lovovertrædelsen – forelå særlig formildende omstændigheder. Det betød at udgangspunktet om en ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel måtte fraviges, og i overensstemmelse med lovens forarbejder fastsatte Højesteret bøden til 3.000 kr. og stadfæstede dermed Byrettens dom.
Våbenloven er efterfølgende ændret flere gange. Knive medbragt i det offentlige rum og uden et anerkendelsesværdigt formål, straffes i dag med 40 dages ubetinget fængsel.
1.2 Domme som retskilder Præjudikatsværdi / præcedens
Ved siden af lovgivningen, er tidligere afsagte domme en vigtig retskilde. Domme illustrerer ofte gældende ret tydeligere end lovens ordlyd. Hvis en dom har betydning for afgørelsen af fremtidige lignende sager, taler man om at dommen har præjudikatsværdi, eller dommen har skabt præcedens.
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
19
Domme afsagt af Højesteret vægter tungere og har en større præjudikats værdi end domme afsagt af Landsretten, ligesom domme afsagt af Landsretten, har en større præjudikatsværdi, end domme afsagt af Byretten. Derudover vægter nyere domme tungere end ældre domme. Resultatet af tidligere domme er medvirkende til at afgøre, hvorvidt en sag skal udvikle sig til en retssag eller ej. Advokaten orienterer sig ofte ganske grundigt i retspraksis, inden han sammen med sin klient, tager stilling til, hvorvidt der skal anlægges en retssag. Overflødige retssager kan undgås, ligesom en tidligere afsagt dom kan medvirke til at senere retssager om samme problem, får en ensartet behandling. Der hvor lovgivningen ikke giver et klart og udtrykkeligt svar på en juridisk problemstilling, er tidligere afsagt domme og andre typer afgørelser et godt fortolkningsbidrag. Andre typer afgørelser, kan fx være ankenævnsafgørelser, afgørelser afsagt af Forbrugerombudsmanden eller lignende. Med hensyn til de internationale domme, kan man forsigtigt sige, at en dom afsagt af EU-Domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen, har en tyngde på linje med Højesteret og derover. Domme afsagt af EU-Domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen, kan være direkte årsag til, at retspraksis i Danmark ændrer sig, og lovgiver må i nogle tilfælde indordne sig, og ændre dansk lovgivning i overensstemmelse med internationale domme.
Internationale domme
1.3 Sædvane og forholdets natur Hvis noget er blevet en sædvane eller en såkaldt retssædvane, er der tale om en almindelig handlemåde, som er blevet fulgt og accepteret over en længere periode af de personer, som handlemåden er relevant for. Nedenfor er et eksempel på en dom, hvor Højesteret kom til den konklusion, at købelovens specifikke regler om mangler ved en salgsgenstand måtte vige fordi der eksisterede en sædvane, som var kendt og almindelig accepteret blandt branchefolk, der handlede med avlsorner.
Sædvane
20 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 AFGØRELSE U1984.525H – Den ufrugtbare orne Den 23. august 1976 leverede sælger en Yorkshire-orne til køber. Ornen skulle bruges til avl. I slutningen af november fik køberen mistanke om, at ornen var ufrugtbar, hvilket senere blev bekræftet af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Ornen blev slagtet og sælger leverede en ny orne til køber uden beregning. Køber accepterede omlevering, men krævede erstatning for driftstab. Sælger nægtede at betale og påstod, at det inden for branchen var tilstrækkeligt at foretage omlevering. Køber krævede erstatning for fejl og mangler, med henvisning til købelovens § 43, stk. 3. Under retssagen blev der fremlagt erklæringer fra flere organisationer inden for branchen, der udtalte, at omlevering var en fast praksis, og at erstatning for fejl og mangler hos en leveret orne, alene bestod i levering af en ny orne. Højesteret fandt, at erklæringerne dokumenterede, at det inden for handelen med avlsorner var sædvane, at køberen af en ufrugtbar orne, ikke kunne kræve erstatning af sælger for driftstab. Det blev ikke tillagt betydning, at den pågældende køber ikke kendte til den pågældende sædvane i branchen. Sædvane inden for branchen gik her forud for købelovens § 43, stk. 3.
Forholdets natur
Hvis en domstol træffer en afgørelse med henvisning til forholdets natur, er afgørelsen motiveret af nogle friere overvejelser om retlige hensyn og almindelige retsprincipper. Lidt firkantet sagt, kan man kalde forholdets natur for en “juridisk mavefornemmelse”, der kommer i spil, når alle andre retskilder ikke kan hjælpe, dvs. der kan ikke hentes svar i lovgivningen, retspraksis eller i en sædvane. Forholdets natur betragtes af nogle som den laveste retskilde, og andre afviser forholdets natur som retskilde.
1.4 Juridisk metode Juridisk metode
Gældende ret
Løsning af en juridisk opgave
Ved løsning af en konkret juridisk problemstilling, et det vigtigt at kende den juridiske metode, som er en praktisk fremgangsmåde, der anvendes af såvel jurister som ikke-jurister. Retskilderne kommer i spil, når vi skal finde ud af hvad der er gældende ret. Det handler om at få fastlagt, hvad der er relevant faktum, hvilke regler der gælder og derfra arbejde hen imod sagens resultat. Strukturen ved løsning af en juridisk opgave kan være følgende: 1. Hvad handler sagen om? Forstå opgaven og find relevant faktum 2. Hvilke juridiske emner er i spil i forhold til faktum? Hvilket retsområde/hvilken lov er relevant i sagen? Fx aftaleloven
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
3. Beskriv teorien og de juridiske begreber, som er relevante i forhold til sagens faktum, fx aftaleindgåelse, aftalemodellen og uoverensstemmende accept. 4. Konklusion og fastlæggelse af resultat – Hvordan kan sagen løses? Her er argumentation vigtig, fx “A er ikke bundet af aftalen, fordi ... Vær opmærksom på at der kan være flere juridiske problemstillinger i en opgave, ligesom flere løsningsmuligheder ind imellem kan diskuteres i forhold til forskellige omstændigheder og opstillede forudsætninger.
2. Internationale retskilder Den internationale udvikling betyder, at retsregler skabt uden for Danmark har indflydelse på vores liv i Danmark. Særligt det internationale samarbejde i EU og regelskabelsen derfra har betydning nationalt.
2.1 EU’s institutioner EU’s institutioner danner rammen om det europæiske samarbejde mellem de nuværende 28 medlemslande. EU’s institutioner ligger i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg. Blandt EU’s institutioner kan nævnes: • • • • •
Det Europæiske Råd Rådet for Den Europæiske Union Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen EU-Domstolen
Institutionerne har forskellige opgaver og roller og omfatter bl.a. lovgivende, kontrollerende, dømmende og rådgivende funktioner. I det Europæiske Råd defineres EU’s generelle politiske linjer og prioriteter. Medlemmerne er EU-landenes stats- eller regeringschefer, formanden for Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender. Det er det højeste niveau af det politiske arbejde i EU og der drøftes ofte komplekse og følsomme emner.
Det Europæiske Råd
Rådet for Den Europæiske Union har den lovgivende funktion sammen med Europa-Parlamentet. Medlemmerne i Rådet er ministre. Hvis der skal drøftes transport, møder transportministrene fra de forskellige medlemslande, og skal der drøftes miljø, møder alle miljøministrene.
Rådet for Den Europæiske Union
21
22 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentets 751 medlemmer vælges ved direkte valg i deres medlemsstater og de vælges for 5 år ad gangen. Danmark har 13 medlemmer. Europa-Parlamentet har den lovgivende funktion sammen med Rådet, og det betyder, at de skal være enige om forslag til en retsakt, hvis den skal kunne vedtages. Initiativ til regler kommer på forslag fra Kommissionen. Europa-Parlamentet har også til opgave at at udøve demokratisk kontrol med EU’s institutioner, godkende kommissionens medlemmer, og vedtager budgetter sammen med Rådet.
Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionen har hovedsæde i Bruxelles. Europa-Kommissionen fremsættter blandt andet lovforslag til Rådet og Parlamentet, styrer EUs budgetter og fører tilsyn med at EU-landene overholder EU’s lovgivning og anvender den korrekt i medlemslandene. Europa-Kommisionen består af en politisk ledelse med 28 kommissærer med ansvar for forskellige områder. Alle medlemslandene har én kommissær, og de bliver udpeget for en periode på fem år. Alle kommissærer skal godkendes af Europa-Parlamentet, og en kommissær skal handle i EU’s interesse uafhængigt af nationale interesser. Kommissionen har på de fleste områder initiativretten til at foreslå og vedtage regler i Europa-Parlamentet, og kommissionen skal holde øje med at medlemsstaterne overholder traktaterne.
EU-Domstolen
EU-Domstolen afgør sager om medlemsstaternes overholdelse af traktaterne, og den skal sikre, at EU-retten fortolkes og anvendes ensartet og korrekt af medlemsstaterne. Domstolen kan også tage stilling til, om en institution har tilsidesat en pligt til at handle, og der kan ske annullation af en retsakt, som ikke er lovlig. Hvis et land ikke overholder EU-reglerne, vil en sag mod det pågældende land kunne anlægges. Det sker på initiativ fra et andet EU-land eller Kommisionen.
Præjudicielle
De nationale domstole kan bede EU-Domstolen om at tage stilling til såkaldte præjudicielle spørgsmål. Det sker i de tilfælde hvor en afgørelse i en sag ved en national domstol kræver stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål fx fordi der er tvivl om fortolkningen af en EU-lovgivning. Sagen i Danmark bliver så udsat indtil der kommer et svar fra EU-Domstolen.
spørgsmål
Læs mere om EU’s institutioner på www.eu-oplysningen.dk
2.2 EU’s retskilder Retskilder som udspringer fra EU har stor betydning i Danmark. Derudover har vi tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og en række andre konventioner, fx Haager-konventionen, CISG (Convention of Internationales Sales of Goods).
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
Konventioner Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er et eksempel på en international konvention, som er en del af dansk ret, og som både indeholder en række frihedsrettigheder, men også en række forbud mod overgreb. EMRK er en integreret del af EU-retten.
Konventioner
EMRK inddrages som retskilde ved domstolene med jævne mellemrum, fx i Højesteretssagen om retten til Christianiaområdet, som er beskrevet ovenfor i afsnit 1.1. I EU udstedes der forskellige typer regler, fx forordninger, direktiver og beslutninger. De kaldes for retsakter.
Traktater Traktater kan betragtes som EUs grundlove. Bestemmelser i EU-traktater er bindende for de medlemsstater, som har tilsluttet sig traktaten. Derudover kan en EU-traktats bestemmelse være bindende direkte over for borgere og virksomheder, hvis reglerne er tilstrækkeligt klare og præcist formuleret, fx EUF-traktaten art. 101 og 102, om forbud mod konkurrencebegrænsning og om forbud mod misbrug af dominerende stilling, som gennemgås i kapitel 10.
Traktater
Forordninger En forordning udstedt i EU er bindende i Danmark uden vedtagelse, dvs. den er umiddelbart gældende i medlemsstaten og for statens virksomheder og borgere. Forordningen må ikke være hverken traktatstridig eller grundlovsstridig.
Forordninger
Direktiver Et direktiv fra EU skal implementeres i national lovgivning, dvs. at medlemsstaterne skal inden en fastsat frist sørge for at direktivet gøres til national lovgivning. Et eksempel på dette er Rådets produktansvarsdirektiv nr. 85/374, som blev implementeret i Danmark i 1989 gennem vedtagelse af produktansvarsloven. I direktivet var der fastsat en frist til den 30. juli 1988 for medlemsstaterne til at omsætte direktivet til national lovgivning. Danmark var lidt sent på den, men det fik ikke konsekvenser. Værre gik det for Frankrig, der i 1993 blev dømt for traktatbrud ved ikke at have omsat direktivet til fransk lov. I 1998 havde Frankrig stadig ikke gjort noget ved det, og EU-Kommissionen tog dommen fra 1993 i hånden, og bad EU-Domstolen pålægge Frankrig dagbøder. Så skete der noget, og den 19. maj 1998 blev direktivet gjort til fransk lov.
Direktiver
23
24 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 Beslutninger Beslutninger
Beslutninger fra EU er bindende for dem, som beslutningen er rettet mod. Det kan være både stater, virksomheder eller borgere.
Henstillinger og udtalelser Henstillinger og udtalelser
Indholdet af henstillinger og udtalelser er ikke bindende, men fremstår som en opfordring, vejledning eller hensigtserklæring. Oversigt over EU-retsakternes bindende virkning i medlemsstaterne EU-retsakter Traktat
Indholdet af en traktat er gældende i medlemsstaten, når traktaten er ratificeret af medlemsstaten. Traktater kan betragtes som EU’s grundlove.
Forordninger
Indholdet af en forordning er umiddelbart gældende i alle medlemsstater, og kræver ikke implementering.
Direktiver
Indholdet af et direktiv er bindende for medlemsstaterne, og kræver ofte implementering i national lovgivning inden en fastsat frist.
Beslutninger
Indholdet af en beslutning er bindende for de medlemsstater, som beslutningen er rettet mod.
Henstillinger og udtalelser
Indholdet er ikke bindende og fremgår som en vejledning eller hensigtserklæring.
Figur 1.3 Oversigt over EU-retsakternes bindende virkning i EU’s medlemsstater.
Internationale domme Internationale domme
En dom afsagt i EU-regi er bindende i Danmark, og skal lægges til grund ved afgørelser der træffes af de danske domstole, ligesom de danske regler, der anvendes ved de danske domstole, skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten. Domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skal behandles på samme måde som EU-domme, og skal følges og respekteres i Danmark.
3. Domstolene Retsplejeloven (RPL) er en omfattende lov på over 1.000 lovbestemmelser. Retsplejeloven indeholder regler om anklagemyndigheden, politimyndigheden og advokater, regler om retssagsbehandling i civile sager og i straffesager, fogedsager, domstolenes opbygning og opgaver og meget mere. Danmarks domstolssystem er opdelt i 3 niveauer: Byret, Landsret og Højesteret.
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
Byretten er fordelt over hele landet i 24 retskredse. Ved afgørelse af byretssager deltager 1 dommer, men i særligt vanskelige og omfattende sager eller sager af principiel karakter deltager 3 dommere. Hvis særlig fagkundskab er nødvendigt for at kunne afgøre sagen, fx byggeteknisk viden, kan sagkyndige indkaldes til at deltage i sagens afgørelse.
Byret
Landsretten er opdelt i Vestre Landsret, der dækker Jylland og Østre Landsret der dækker øerne. Vestre Landsret ligger i Viborg, mens Østre Landsret ligger i København. Landsretten kan godt flyttes til et andet sted i landet, hvis det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Landsretten består af en præsident og 36 andre dommere. Ved afgørelse af sager i Landsretten deltager mindst 3 dommere.
Landsret
Højesteret ligger i København og er Danmarks øverste domstol. I Højesteret er der 19 dommere, og en af dem udnævnes af de andre som præsident for Højesteret. Ved afgørelse af sager i Højesteret deltager mindst 5 dommere.
Højesteret
Domstolenes hierarkiske opbygning
Højesteret i København Landsret Vestre Landsret og Østre landsret Byret 24 retskredse Figur 1.4 Domstolenes hierarkiske opbygning.
2-instansprincippet I Danmark gælder 2-instansprincippet, hvilket betyder, at en sag som udgangspunkt kan blive bedømt to gange. Som hovedregel starter alle sager i Byretten. Når Byretten har afsagt sin dom, kan dommen i de fleste tilfælde ankes til Landsretten, som behandler sagen i 2. instans.
2-instansprincippet
Der er dog den særlige undtagelse, at sager med et påstandsbeløb på under 20.000 kr., kan ikke ankes til Landsretten, medmindre der er tale om en sag af principiel karakter, og der gives tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
3. instansbevilling Domme, der er afsagt af Landsretten i 2. instans, kan som hovedregel ikke ankes, men Procesbevillingsnævnet kan efter ansøgning give tilladelse til,
3. instansbevilling
25
26 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 at sagen prøves en tredje gang i Højesteret, jf. RPL § 371. Der meddeles en såkaldt tredjeinstansbevilling, men det sker kun i særlige tilfælde, hvor der er tale om en sag af principiel karakter. Principiel karakter
Hvorvidt en sag har “principiel karakter” må vurderes konkret fra sag til sag, men følgende forhold kan få betydning for, om der meddeles tredjeinstansbevilling: • Hvis sagen kan tænkes at få betydning for andre. • Sager om uafklarede lovfortolkningsspørgsmål. • Sager, hvor afgørelsen i ansøgersagen, vil kunne tjene som præjudikat ved senere tilfælde. • Sager hvor retspraksis er uklar, og hvor der skønnes behov for, at Højesteret får fastlagt en praksis på området, eller hvor der skønnes et behov for at få afklaret, om en bestående retstilstand bør ændres eller justeres. Et eksempel på en sag, der blev behandlet i Højesteret som 3. instanssag, er U2010.796H om de ulovlige hobbyknive, som er referet ovenfor.
Almindelige domstole og særlige domstole
Typer af domstole Der skelnes mellem 2 typer af domstole. De almindelige domstole, som er Højesteret, Landsretterne, Byretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten, jf. RPL § 1, stk. 1, og de særlige domstole, som fx er Boligretten, Rigsretten og Den Særlige Klageret. Som hovedregel behandles alle civile sager i Byretten i 1. instans, men i sager af principiel karakter kan Byretten vælge at henvise til Landsretten, fx i sager om principielle retlige spørgsmål, hvor retspraksis er uafklaret eller i sager om lovfortolkning. Landsretten behandler 2. instanssager, dvs. de sager som ankes fra Byretten.
Byrettens afdelinger
Byretten har et antal afdelinger, som behandler særlige områder inden for juraen. Byrettens afdelinger
Civilretten
Fogedretten
Skifteretten
Figur 1.5 Oversigt over byrettens afdelinger.
Boligretten
Kriminalretten
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
27
Civilretten: Behandler civile retssager. Kriminalretten: Behandler straffesager, hvor tiltalte har overtrådt straffeloven. Fogedretten: Behandler fx sager om tvangsinddrivelse af gæld og udlæg, tilbagetagelsessager, sager om arrest og fogedforbud, udsættelse af lejemål, samværssager om udlevering af børn. Skifteretten: Behandler fx sager om dødsboer, skifte af ægtefællers fællesbo i separations- og skilsmissesager og insolvenssager, såsom gældssanering og konkurssager. Boligretten: Behandler fx sager om leje af hus eller husrum, fx lejligheder, villaer, sommerhuse og garager. Sagen har ofte været behandlet i huslejenævnet eller beboerklagenævn, inden sagen bliver forelagt for en byretsdommer i boligretten. Det drejer sig typisk om huslejesager, opsigelse af lejeaftaler og mangler ved det lejede. Sø- og Handelsretten ligger i København og består af en præsident, 2 vicepræsidenter og 2 andre dommere samt et antal sagkyndige medlemmer. Sø- og Handelsretten kan godt flyttes til et andet sted i landet, hvis det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning.
Sø- og Handelsretten
Selvom Sø- og Handelsretten er opregnet i RPL § 1 som en almindelig domstol, kan man godt kalde Sø- og Handelsretten for en specialdomstol, da de sager som indbringes, skal handle om specifikke retsområder, jf. RPL § 225. Det gælder sager om: • Danske og internationale sager om varemærker, design, patent, brugsmodeller mv. • Internationale sager om internationale erhvervsforhold. • Markedsføringsloven eller lov om visse betalingsmidler, hvor Forbruger-ombudsmanden er part. • Konkurrenceloven. Ved afgørelse af sager i Sø- og Handelsretten deltager 1 dommer og 2 sagkyndige dommere. I særlige tilfælde kan der deltage 4 sagkyndige dommere. Sager behandles i Sø- og Handelsretten i 1. instans, og afgørelserne kan appelleres til Højesteret.
3.1 Internationale domstole EU-Domstolen har ændret navn til Den Europæiske Unions Domstol (EUDomstolen). Domstolen er inddelt i 2 organer: • EU-Domstolen • Retten
EU-Domstolen
28 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 Herunder findes en afdeling der behandler EU personalesager. EU-Domstolen består af en dommer fra hver medlemsstat samt 11 generaladvokater. Sagerne for EU-Domstolen kan anlægges af medlemsstaterne, EUs institutioner eller af fysiske eller juridiske personer der bor i en medlemsstat. EU-Domstolen afsiger domme, som er bindende i medlemsstaterne, og EU-Domstolen svarer på præjudicielle spørgsmål, når der er tvivl om EU-rettens fortolkning. Præjudicielle spørgsmål
De danske domstole er forpligtet til at fortolke dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Hvis en dansk domstol i en konkret sag kommer i tvivl om fortolkningen af EU-retten, og den rette fortolkning har betydning for sagens afgørelse, kan den danske domstol stille et såkaldt præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen. Sagen i Danmark sættes sædvanligvis i bero, indtil EU-Domstolen har udtalt sig om fortolkningsspørgsmålet i den danske sag.
AFGØRELSE U2002.2435/3H – Den gravide vikar F blev medio juni 1995 ansat som kontorvikar i telefonselskabet A for perioden 1. juli 1995 til 31. december 1995. I august 1995 oplyste F, at hun var gravid med forventet termin i begyndelsen af november 1995. Arbejdsgiveren afskedigede herefter F til fratræden ved udgangen af september 1995, idet arbejdsgiveren var af den opfattelse, at F burde have oplyst om sin graviditet forud for ansættelsen, og at hun som følge af graviditeten ikke kunne arbejde i en væsentlig del af ansættelsesperioden. Højesteret bad EU-Domstolen svare på et præjudicielt spørgsmål, om det var i strid med de direktivbestemmelser, som blev gennemført ved ligebehandlingslovens § 9, at afskedige en ansat på grund af graviditet under de omstændigheder som i denne sag. EU-Domstolen besvarede bekræftende, at fyringen under de beskrevne omstændigheder, var i strid med direktivbestemmelser. Arbejdsgiveren blev derfor dømt, og i Højesteret angik sagen herefter alene udmålingen af godtgørelsen til F efter ligebehandlingslovens § 16. Højesteret fastsatte herefter godtgørelsen til 87.000 kr. svarende til 6 måneders løn.
Retten
Retten består pt. af 47 dommere. I 2019 bliver antallet hævet til 2 dommere fra hvert medlemsland. Retten beskæftiger sig primært med konkurrenceret, statsstøtte, varemærker, handel og landbrug. Læs mere om den Europæiske Unions Domstol, domme m.v. på www.curia.europa.eu
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
29
Menneskerettighedsdomstolen Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) kan træffe afgørelser i sager, der handler om, hvorvidt den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er blevet overtrådt. EMRK indeholder nogle grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder og friheder, fx forbud mod tortur, forbud mod slaveri og tvangsarbejde, retten til en retfærdig rettergang, ingen straf uden retsregel, retten til at tænke frit og til samvittighedsog religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, forbud mod diskriminering mv.
Menneskerettighedsdomstolen
Den danske stat er folkeretligt forpligtet til at overholde EMRK, og de nationale domstole skal beskytte borgerne mod krænkelser, men sker det alligevel, og alle nationale appelmuligheder er udtømt, kan “offeret” klage over den danske stat til EMD.
4. Civile retssager Parterne i en civil retssag kaldes sagsøger og sagsøgte. Sagsøger er den part, som anlægger retssagen, og som mener at have et krav mod sagsøgte.
Parterne: Sagsøger og sagsøgte
4.1 Værneting – hvor skal sagen anlægges? Når man som sagsøger vil anlægge en retssag, er det vigtigt at finde ud af hvilken ret/domstol, der har den saglige og den stedlige kompetence. Saglig kompetence handler om, hvilken ret, der skal behandle den pågældende sagstype. Hovedreglen er, at alle sager skal behandles i Byretten i 1. instans, medmindre andet fremgår af retsplejeloven eller anden lov, jf. RPL § 224.
Saglig kompetence
Stedlig kompetence handler om, hvor i landet sagen kan anlægges, og hovedreglen er, at retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting, dvs. der, hvor sagsøgte har sin bopæl. Har sagsøgte ikke nogen bopæl, er værnetinget der, hvor sagsøgte opholder sig, og hvis han hverken har bopæl eller kendt opholdssted, kan retssagen anlægges i den retskreds, hvor han sidst har haft bopæl eller opholdssted, jf. RPL § 235.
Stedlig kompetence
Andet kan dog være aftalt eller bestemt ved lov. Nedenfor er en oversigt over de supplerende værneting, som kan komme i spil i forbindelse med sagsanlæg. Nogle kalder dem også for undtagelsesværneting, da reglerne er en undtagelse til hovedregelen om, at en retssag anlægges ved sagsøgtes hjemting. De supplerende værneting betyder, at sagen kan, men ikke nødvendigvis skal, anlægges uden for sagsøgtes hjemting.
Supplerende værneting
Hovedregel: Sagsøgtes hjemting
30 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 Oversigt over retsplejelovens supplerende værneting § 245
Værnetingsaftale: Inden der overhovedet opstår en konflikt, kan parterne i deres aftale beslutte, hvor en eventuel retssag skal anlægges. Er der mellem de uenige parter indgået en gyldig værnetingsaftale om, at retssager skal anlægges ved Københavns Byret, kommer de øvrige værnetingsregler opregnet neden for ikke i spil. I sager om forbrugeraftaler er en forudgående aftale om værneting ikke bindende for forbrugeren.
§ 237
Virksomhedsværneting: Sager mod personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves, når sagen vedrører virksomheden.
§ 238
Selskabsretligt værneting: Selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der kan optræde som part i retssager, har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.
§ 239
Regioner og kommuner har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger.
§ 240
Sager mod staten: Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed, som stævnes på statens vegne, har kontor.
§ 241
Ejendomsværneting: Sager vedrørende rettigheder over fast ejendom, kan anlægges ved retten på det sted, hvor ejendommen ligger.
§ 242
Opfyldelsesværneting: Sager om kontraktsforhold kan anlægges ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på pengekrav, medmindre kravet er opstået under ophold i retskredsen under sådanne omstændigheder, at det skulle opfyldes, inden stedet forlades.
§ 243
Deliktsværneting: Sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af retskrænkelser, kan anlægges ved retten på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået (skadestedet).
§ 244
Forbrugerværneting: I sager om forbrugeraftaler, som ikke er indgået ved personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted, kan forbrugeren anlægge sag mod den erhvervsdrivende ved sit eget hjemting.
§ 246
Sagsøgte har ikke dansk hjemting: Stk. 1: Sager mod personer, selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark, kan anlægges her i landet, for så vidt nogen ret efter bestemmelserne i §§ 237, 238, stk. 2, 241, 242, 243 og 245 kan anses som værneting i sagen. Opholdsværneting: Stk. 2: Kan ingen ret efter stk. 1 anses som værneting i sagen, kan sager vedrørende formueretsforhold mod de i stk. 1 nævnte personer anlægges ved retten på det sted, hvor de ved stævningens forkyndelse opholder sig. Godsværneting: Stk. 3: Sager vedrørende formueretsforhold mod de i stk. 1 nævnte personer og sammenslutninger kan endvidere, hvis der ikke er værneting efter reglen i stk. 1, anlægges ved retten på det sted, hvor den pågældende person eller sammenslutning på tidspunktet for sagens anlæg har gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig på tidspunktet for sagens anlæg. Afværges arrest i gods gennem sikkerhedsstillelse, betragtes sikkerhedsstillelsen som gods, der befinder sig på det sted, hvor arrestbegæringen er eller i givet fald skulle være indgivet.
Figur 1.6 Oversigt over de supplerende værneting i henhold til retsplejeloven.
Når retten modtager en stævning, påser retten af egen drift, om sagen er sendt til det rette værneting. Er sagen anlagt ved en ret, som ikke er rette værneting til at behandle sagen, henviser retten sagen til afgørelse ved rette domstol, jf. RPL § 248.
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
31
Værnetingsaftaler Parterne i et aftaleforhold kan aftale, hvor en sag skal anlægges, hvis der opstår en konflikt, som skal løses af en domstol. Klausuler om værneting ses ofte i den erhvervsdrivendes salgs- og leveringsbetingelser og i kontrakter. Det er tilrådeligt, at en virksomhed af omkostningsmæssige hensyn sørger for at aftale, at eventuelle retssager skal anlægges ved en domstol, som ikke ligger for langt væk.
Værnetingsaftaler
Eksempel Hvis en virksomhed på Bornholm har 60.000 kr. til gode hos en erhvervskunde i Ålborg, som ikke vil betale, og virksomheden på Bornholm vælger at anlægge en retssag i forsøg på at få pengene hjem, skal sagen efter hovedreglen i RPL §
235, anlægges ved sagsøgtes hjemting, dvs. i Ålborg.
Det kan blive en unødvendig dyr affære for virksomheden på Bornholm, at skulle føre retssag i Ålborg, dels i transportomkostninger, men også i advokat omkostninger, hvis virksomheden ønsker at bruge deres sædvanlige advokat forbindelse fra Bornholm. Det er langt til Ålborg, og en advokat afregner som oftest sit salær efter tidsforbrug, så en tur til Ålborg er noget dyrere, end hvis sagen kunne have været behandlet ved retten i Rønne på Bornholm. Virksomheden på Bornholm skal derfor sørge for, at der i virksomhedens samhandelsbetingelser og kontrakter i øvrigt, er indføjet en værnetingsklausul, hvorefter eventuelle retssager, skal anlægges ved retten i Rønne. I den forbindelse skal virksomheden huske, at samhandelsbetingelserne skal være en del af aftalegrundlaget, og de skal derfor præsenteres og sendes til kunden i forbindelse med den oprindelige aftales indgåelse. Kan en kunde ikke acceptere samhandelsbetingelserne, herunder værnetingsklausulen, kan kunden protestere i forbindelse med aftalens indgåelse. Gør han ikke det, betragtes værnetingsklausulen som vedtaget sammen med de øvrige samhandelsbetingelser.
En værnetingsklausul kan både indgås mundtligt og skriftligt, men i tilfælde af uenighed om hvad der er aftalt, er det af bevismæssige årsager mest hensigtmæssigt, at værnetingsklausulen fremgår af en skriftlig aftale. En værnetingsklausul i en kontrakt som ikke er underskrevet, er ikke bindende, idet den manglende underskrift er udtryk for manglende accept.
4.2 Procesretlige grundbegreber I forbindelse med civilretlig retssagsbehandling er der nogle grundbegreber, som kort vil blive gennemgået i det følgende.
Mundtlig eller skriftlig aftale
32 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 Forhandlingsprincippet Forhandlingsprincippet
Retten tager stilling til sagens spørgsmål ud fra de oplysninger, der er lagt frem i sagen. Forhandlingsprincippet medfører, at sagsøger og sagsøgte selv har ansvaret for sagens bevisførelse, dvs. parterne må under sagens forberedelse selv sørge for at indhente og fremlægge de nødvendige oplysninger, indkalde relevante vidner, gennemføre syn og skøn, og fremlægge den nødvendige dokumentation, som parterne ønsker retten skal vurdere og tage stilling til under selve retssagen. Retten kan opfordre parterne til at føre et bestemt bevis, fx gennemførelse af syn og skøn, men parterne er ikke forpligtet til at følge rettens opfordring.
Bevisumiddelbarhedsprincippet Bevisumiddelbarhedsprincippet
Sagens bevisførelse, herunder fremlæggelse af dokumentation, partsafhøring og vidneafhøring, afhøring af syns- og skønsmand mv., skal ske i retten under hovedforhandlingen, så dommeren kan skabe sig et helhedsindtryk i sagen. Bevisumiddelbarhedsprincippet medfører, at beviser skal føres umiddelbart foran dommeren. Sagens dokumenter er sendt til retten under sagens forberedelse, og de fremlægges under hovedforhandlingen og læses højt. I undtagelsestilfælde kan der optages vidneforklaringer eller lignende beviser inden hovedforhandlingen, og bevisoptagelsen kan ske andre steder end i retten. Men det sker kun i tilfælde, hvor fx bevisoptagelsen ellers ville kunne gå tabt, eller ikke kan vente til hovedforhandlingen, fx fordi vidnet ligger for døden og er indlagt på et hospital.
Bevisbedømmelsens frihed Bevisbedømmelsens frihed
Retten er ikke bundet af lovregler, når det gælder bevisbedømmelsen. Her gælder den frie bevisbedømmelse, og retten har frihed til at vurdere og afgøre, hvad der er bevist under sagen, og hvilke beviser der skal have betydning for dommen. Vurderingen skal ske på et objektivt grundlag, og den enkelte d ommers subjektive holdning i sagen, må derfor ikke spille ind ved sagens afgørelse.
Bevisbyrde Bevisbyrde
I civile sager er det som udgangspunkt sagsøger, som skal bevise, at han har et krav mod sagsøgte. Påstår sagsøger, at sagsøgte skylder ham 25.000 kr. er det sagsøger som skal dokumentere kravet. Sagsøger har bevisbyrden for, at det han siger er rigtigt, og han skal derfor fremskaffe bevis for sin påstand.
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
33
Eksempel Jan Bilmekaniker sagsøger Johnny for 25.000 kr. for manglende betaling af service og reparationer på Johnnys bil. Jan Bilmekaniker har bevisbyrden for, at der er et krav, og skal fremlægge dokumentation for sin påstand. Bevisbyrden kan fx løftes ved, at Jan Bilmekaniker fremlægger kopi af reparationsrapport og faktura. Hvis sagsøgte (Johnny) nægter at betale, fordi han mener, at den udførte service er alt for dyr i forhold til hvad man betaler andre steder, og der i øvrigt ikke er udført alle de reparationer, som fremgår af fakturaen og reparationsrapporten, har Johnny bevisbyrden for sine egne udsagn. Johnny skal fremlægge bevis for, at servicereparationerne var manglefulde og prisen for dyr, så syn og skøn vil formentlig være aktuelt at gennemføre i denne sag. Se om retssagers behandling nedenfor.
4.3 Sådan forløber en civil retssag Parterne i en civil retssag hedder sagsøger og sagsøgte. Sagsøger er den part, person, virksomhed, forening, myndighed eller lignende, som anlægger en sag mod en anden part, der kaldes for sagsøgte.
Sagsøger og sagsøgte
Før den egentlige retssag bliver gennemført i en retssal, går der ofte en lang periode forud for, hvor sagen forberedes og tilskæres. Neden for ses et traditionelt sagsforløb over sagens forberedelse, inden sagen skal procederes under hovedforhandlingen.
Sagen forberedes
Forberedelse af civile retssager Sagsøger
Sagsøgte
1. Stævning 3. Evt. forberedende retsmøde
2. Svarskrift
Evt. syn og skøn 4. Replik 6. Evt. udveksling af yderligere processkrifter Hovedforhandling Figur 1.7 Oversigt over forberedelsen af en civil retssag.
5. Duplik
34 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 Domstolene er ifærd med omfattende digitalisering af behandling af retssager, hvilket betyder at sagsanlæg vil ske digitalt, ligesom dokumenter der udveksles under sagens forberedelse behandles digitalt i en sagsportal. Se vejledning om behandling af civile sager ved byretterne på www.domstol.dk
Sagens forberedelse Stævning
Sagsøger sender en stævning til retten, der bl.a. skal indeholde oplysninger om: • Parternes navn og adresse, herunder evt. angivelse af en postadresse i Danmark. • Angivelse af den ret, hvor sagen anlægges. • Sagsøgerens påstand. • En udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes. • Angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgeren agter at påberåbe sig.
Forkyndelse af stævning
Svarskrift
Retten sender stævningen til forkyndelse over for sagsøgte. Enten sendes stævningen ud med brev eller også sendes en såkaldt stævningsmand ud til sagsøgtes bopæl eller forretningssted, for at aflevere stævningen. Hvis sagsøgte ikke vil acceptere at blive dømt i henhold til sagsøgers påstand i stævningen, skal sagsøgte sørge for at indlevere et såkaldt svarskrift til retten inden udløbet af en svarfrist der som udgangspunkt er 2 uger. Svarskriftet skal bl.a. indeholde oplysninger om: • Sagsøgtes påstand. • Angivelse af eventuelle modkrav. • En fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og eventuelle modkrav støttes. • Angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgte agter at påberåbe sig.
Forberedende retsmøde
Retten kan vælge at indkalde parterne til et forberedende retsmøde. Mødet kan foregå i retten eller klares pr. telefon. I nogle retskredse afholdes retsmøder via videokonference. På det forberedende retsmøde kan alle forhold omkring sagens tilrettelæggelse og forberedelse drøftes, fx eventuelle uklarheder omkring parterne påstande samt få afklaret, hvordan parterne stiller sig til sagens fakta og sagens juridiske spørgsmål. Derudover drøftes planlægning af
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
sagens videre forberedelse frem til selve hovedforhandlingen, hvilke frister der skal overholdes, eventuel afholdelse af syn og skøn eller indhentelse af sagkyndige erklæringer, medvirken af sagkyndige, opfordringer til en part om at fremlægge dokumenter og andre beviser, tidspunkt og tilrettelæggelse af hovedforhandling, forligsmuligheder mv. Syn og skøn er en sagkyndig besigtigelse og udtalelse om nogle faktiske forhold til brug for en retssag, fx af teknisk karakter.
Syn og skøn
Eksempel Skandia Møbeldesign A/S sælger bl.a. møbler til caféer, diskoteker og barer, og har indkøbt 120 brune barstole med stålstel fra Bar Interiør Production A/S. Stolene skal sælges videre til Københavnske barer. Da barstolene ankommer, konstaterer Skandia Møbeldesign A/S, at flere af barstolene er skæve, og den brune farve på stolene virker mat. Skandia Møbeldesign A/S nægter at betale fuld pris for stolene på grund af de konstaterede fejl. Bar Interiør Production A/S mener kvaliteten er fin, og forlanger fuld betaling. Sagen ender i retten, og da Skandia Møbeldesign A/S fastholder, at der er fejl og mangler ved barstolene, er det deres bevisbyrde, og der skal gennemføres syn og skøn i sagen. Skandia Møbeldesign A/S udarbejder en række skriftlige spørgsmål, som de ønsker den sagkyndige skal besvare. Bar Interiør Production A/S får også lejlighed til at stille spørgsmål. Syn og skønsforretning gennemføres, fx ved at de alle mødes og besigtiger barstolene. En sagkyndig besvarer de spørgmål parterne har stillet i sagen (Syn- og skønstemaet), og besigtiger og vurderer de leverede barstole. Syn- og skønsmanden udarbejder en syn- og skønsrapport, som fremlægges som bilag i retssagen.
Resultatet i en syn- og skønsrapport giver oftest anledning til yderligere skriftlige bemærkninger fra parterne, der kan udveksle yderligere processkrifter i form af en såkaldt replik og en duplik, og hvad der i øvrigt måtte vise sig at være behov for.
Yderligere
Når sagsøger og sagsøgte har udvekslet de sidste skriftlige bemærkninger i sagen, afsluttes sagens forberedelse og hovedforhandlingen gennemføres. Ved en hovedforhandling i en civil sag, starter parterne med at nedlægge deres påstande, og sagens objektive kendsgerninger forelægges mundtligt for retten. Derefter gennemføres bevisførelsen, fx ved partsforklaringer, vidneforklaringer, herunder afhøring af syn- og skønsmanden. Sagen afsluttes med at parternes advokater procederer sagen, dvs. kommer med de sidste argumenter for, hvorfor netop deres klient skal vinde sagen.
Hovedforhandling
processkrifter
35
36 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 Efter at have hørt sagen kan dommeren komme med en tilkendegivelse af hans udmiddelbare opfattelse af sagen og dommens resultat. Hvis parterne ikke på den baggrund er indstillet på at indgå et forlig, afsiges der en dom. Parterne må som oftest vente nogle uger på at få domsresultatet. Ventetiden afhænger af domstolenes travlhed.
Udeblivelse Udeblivelsesvirkning
Hvis sagsøger udebliver fra et retsmøde, fx hovedforhandlingen processkrift eller ikke indleverer et processkrift i tide, bliver sagen afvist. Hvis det i stedet sker for sagsøgte, taber han sagen, dvs. han bliver dømt i overensstemmelse med sagsøgerens påstand, uanset om sagsøgte måske kunne have vundet sagen, hvis hovedforhandlingen havde været gennemført, og retten havde taget stilling. Dette kaldes udeblivelsesvirkning, jf. RPL § 360 og § 362.
Omkostninger Omkostninger
Når retten har afsagt dommen, tages der særskilt stilling til størrelsen af sagens omkostninger, og hvem af parterne der skal betale dem. De omkostninger, der skal opgøres, er bl.a. retsafgifter, advokatomkostninger, omkostninger til vidner, syn og skøn mv.
Hovedregel: Taber
Hovedreglen er, at “taberen” skal betale sagen og vinderens omkostninger, helt eller delvis. Det er retten som fastsætter omkostningerne og beslutter hvem der skal betale hvad. Principperne for rettens omkostningsfastsættelse sker bl.a. med henvisning til nogle fastsatte takster for advokatsalærer, som står i forhold til sagens størrelse, dvs. omkostningerne fastsættes til et højere beløb, hvis sagen har drejet sig om 800.000 kr. frem for 80.000 kr. Derudover ser man på sagens omfang og advokaternes tidsforbrug. Parterne har mulighed for at redegøre for deres omkostninger og tidsforbrug, forud for rettens salærfastsættelse. Det er ikke altid det fastsatte salær til vinderens advokat dækker alle advokatomkostninger, og vinderen må da selv betale det manglende beløb til sin advokat.
betaler vinderens omkostninger
Hvis man ikke vinder 100 %, men kun får delvist ret, kan de fastsatte omkostninger nedsættes. Indgås der et forlig, eller er der tale om en situation uden en egentlig vinder, sker det, at retten beslutter at ophæve omkostningerne, hvilket betyder, at hver part betaler egne omkostninger, herunder omkostninger til egen advokat.
Fri proces Fri proces
Staten betaler omkostningerne ved en civil retssag, hvis der efter ansøgning til Civilstyrelsen, opnås fri proces. Man kan opnå fri proces, hvis:
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
37
• Ansøgeren ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved en retssag. • Ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser. Ansøgerens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst i 2016 er under 322.000 kr. Hvis ansøgeren er gift eller samlevende, må den samlede indtægt ikke overstige 409.000 kr. Hvis der er børn, stedbørn eller plejebørn under 18 år, som bor hos ansøgeren, eller som ansøgeren overvejende forsørger, forhøjes indtægtsgrænsen med 56.000 kr. pr. barn. Beløbene reguleres hvert år. • Det vurderes, at der er rimelig grund til at føre sagen. Alle 3 betingelser ovenfor skal være opfyldt, hvis ansøgeren skal opnå fri proces til at føre sagen. Se www.civilstyrelsen.dk.
Retshjælpsforsikring En ansøgning om fri proces afvises, hvis ansøgeren har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved retssagen, Retshjælpsforsikring er oftest tilknyttet en familieforsikring, husforsikring, bådforsikring, bilforsikring, indboforsikring eller lignende. Ansøgeren skal overfor forsikringsselskabet redegøre for sagens problemstillinger og sandsynliggøre, at der er rimelig grund til at føre sagen. Opnår forsikringskunden retshjælpsdækning, således at forsikringsselskabet dækker omkostningerne forbundet med retssagen, er der ofte en selvrisiko, som forsikringskunden selv skal betale i forbindelse med sagens førelse.
Retshjælpsforsikring
Selvrisiko
Småsagsprocessen Sager om mindre pengekrav på højst 50.000 kr., kan behandles efter reglerne i RPL §§ 400-410 og kaldes småsagsprocessen.
Krav under 50.000 kr.
Privatpersoner og erhvervsdrivende kan selv indbringe, forberede og føre deres egne retssager, uden at de behøver at have en særlig juridisk indsigt. I sager der behandles efter småsagsprocessen, er der ikke noget krav om, at parterne skal repræsenteres af en advokat. Sagsøger kan udfylde en stævningsblanket, som ligger på www.domstol.dk. Stævningsblanketten indleveres til retten. Når sagsøgte har indleveret en svarblanket, assisterer og vejleder retten parterne i forbindelse med yderligere forberedelse af sagen. Tankerne bag småsagsprocessen er bl.a., at parterne i retssager skal opleve at sagerne kan behandles enklere, hurtigere og billigere, og at udgiften til advokat skal reduceres eller helt undgås. Hvis parterne alligevel vælger at bruge advokat under hovedforhandlingen, er de tilkendte sagsomkostninger væsentligt mindre i småsagsprocessen, end de er ved de øvrige civile retssager.
Enklere, hurtigere og billigere retssags behandling
38 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 Eksempel Mekaniker Bo Jensen har repareret Bente Hansens bil, men hun betaler ikke regningen på 25.000 kr. Bo Jensen rykker Bente Hansen for betaling af de 25.000 kr., men hun meddeler ham, at han ikke får en krone. Bo Jensen anlægger en retssag efter småsagsprocessen og udfylder en stævningsblanket. Bente Jensen svarer i sagen, og mener regningen i stedet burde lyde på 15.000 kr., hvilket blev aftalt, da bilen blev indleveret. Bo Jensen er uenig, og kender ikke til nogen aftale. Retten hjælper begge parter med at formulere påstandene og forberede sagen, herunder evt. indhentelse af sagkyndig bistand til at vurdere værdien af reparationen.
4.4 Alternativ til domstolene Der findes andre måder at få løst en sag på, som i nogle tilfælde er både billigere og hurtigere end domstolsbehandling. I det følgende vil vi kort gennemgå nogle af alternativerne, herunder klagenævnsbehandling, retsmægling og voldgift.
Klagenævn Klagenævn
Klager fra forbrugere vedrørende varer, arbejds- og tjenesteydelser kan indbringes for et godkendt privat klage- eller ankenævn, fx Forbrugerklagenævnet. Forbrugerne kan indbringe klager, der udspringer af en aftale mellem en forbruger og en erhvervsdrivende om køb af en vare eller en tjenesteydelse, jf. forbrugerklageloven § 19, stk 1. Så længe en klagesag verserer for et klagenævn, kan sagens parter ikke anlægge sag ved domstolene om de spørgsmål, som klagen omfatter. Hvis en sag i første omgang er anlagt ved domstolene, og forbrugeren ønsker sagen indbragt for et klagenævn, hæver retten sagen, og sender den til klagenævnet. En fortegnelse over godkendte private klagenævn findes på www.forbrug.dk. Der findes en lang række godkendte klagenævn, fx Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, Ankenævnet for Bedemandsbranchen, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Pakkerejse-Ankenævnet, Ankenævnet for Forsikring, Pengeinstitutankenævnet m.fl.
Officialmaksimen
Sagsbehandlingen ved et klage- eller ankenævn foregår på en anden måde end sagsbehandlingen ved domstolene. Officialmaksimen er et almindeligt gældende princip for sagsoplysningen, og kaldes også for undersøgelsesprincippet. Før der træffes en afgørelse i en sag, skal nævnet selv fremskaffe de nødvendige oplysninger, eventuelt i samarbejde med myndigheder, private virksomheder og sagens parter. Nævnet har ansvaret
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
for at sagsforberedelsen har været tilstrækkelig og forsvarlig. I en sag ved domstolene gælder forhandlingsmaksimen. Her er det parternes eget ansvar, at få de nødvendige oplysninger frem i sagen inden der træffes afgørelse.
39
Forhandlings maksimen
Retsmægling I 2008 blev der indført retsmægling ved de danske domstole. Når der anlægges en retssag, som kunne være egnet til retsmægling, sender retten et tilbud til parterne om hjælp til selv at finde en løsning på konflikten ved hjælp af retsmægling. Retsmægleren er en neutral person, som ikke kender konflikten i forvejen. Oftest er der tale om en dommer eller en advokat, som har gennemgået en særlig uddannelse for at kunne løse opgaven som retsmægler.
Retsmægling
Retsmæglerens opgave er at hjælpe parterne igennem en mæglingsproces, hvor begge parter får lejlighed til at udtrykke egne synspunkter og ikke mindst adgang til at forstå modpartens synspunkter. Et af omdrejningspunkterne i mægling er at skabe indblik og forståelse for parternes behov og interesser, så parterne selv finder en acceptabel løsning. Her handler det ikke om, hvem der har loven på sin side, men om at finde en varig løsning, der fx kan gøre det lettere for parterne at bevare et godt samarbejde fremover. Hvis retsmæglingen ikke ender med en løsning, kan sagen forsætte som en almindelig retssag.
Retsmæglerens opgave
Voldgift En voldgiftsret er en privat domstol, der nedsættes med henblik på at afgøre netop den aktuelle opståede konflikt mellem parterne. Voldgift reguleres af voldgiftsloven (VL).
Voldgift
Parterne har indflydelse på voldgiftsrettens sammensætning. Har parterne ikke aftalt antallet af voldgiftsdommere, består voldgiftsretten af tre voldgiftsdommere, jf. VL § 10, stk. 2.
Voldgiftsrettens
Parterne kan aftale, hvordan voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne skal udpeges. Har parterne ikke aftalt, hvordan voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne udpeges, og består voldgiftsretten af tre voldgiftsdommere, skal hver part udpege en voldgiftsdommer inden 30 dage Disse voldgiftsdommere skal sammen udpege den tredje voldgiftsdommer (formanden) inden 30 dage efter, at de selv er blevet udpeget. Voldgiftsdommerne er ofte personer med særligt fagkundskab og ikke nødvendigvis jurister. De dommere, der kan være brug for, er personer, som ved noget om det område konflikten handler om. Hvis konflikten fx handler om fejl og mangler ved et byggeri, kan dommeren være arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller anden type byggesagkyndig. Ind imel-
sammensætning
40 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 lem er den tredje dommer en jurist, særligt hvis der i konflikten også skal tages stilling til indholdet og fortolkning af aftalegrundlag mv. Sagens forberedelse
Parterne i en voldgiftssag kaldes klageren og indklagede. Ligesom ved domstolsbehandling går der en periode med sagsforberedelse, inden sagen er klar til at der træffes en afgørelse. Klageren skal inden for den frist, som parterne har aftalt, eller som voldgiftsretten har fastsat, indgive et klageskrift, der indeholder klagerens påstand, en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, og angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig. Indklagede skal inden for den frist, som parterne har aftalt, eller som voldgiftsretten har fastsat, indgive et svarskrift, der indeholder indklagedes påstand, angivelse af eventuelle modkrav, en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og modkravene støttes, og angivelse af de dokumenter og andre beviser, som indklagede agter at påberåbe sig. Under voldgiftsrettens sagsbehandling, skal parterne behandles lige, og hver part skal have fuld lejlighed til at fremføre sin sag. Parterne kan aftale, hvilken fremgangsmåde voldgiftsretten skal følge under sagen, jf. VL §§ 18 og 19.
Voldgift vs. domstols behandling
Løsning af konflikter ved voldgift i stedet for de almindelige domstole, skal som hovedregel være aftalt mellem parterne. En aftale om voldgift kan indgås både før og efter en konflikt er opstået. Der kan være tale om en separat aftale om voldgift, eller en såkaldt voldgiftsklausul, der er en del af en større kontrakt.
Ingen appelret
Hvis man vælger, at en sag skal afgøres ved voldgift, fravælger man samtidig de almindelige domstole. En voldgiftskendelse kan ikke appelleres til en højere eller anden instans, herunder domstolene. Det kan selvfølgelig være en fordel, men også en ulempe, da parterne skal acceptere, at sagen kun kan prøves 1 gang. Parterne fravælger 2-instansprincippet, som gælder ved domstolene.
Sagsbehandlingstid
Sagsbehandlingstiden ved en voldgiftsret er ofte hurtigere end ved domstolene. Voldgiftsretten er ikke tynget af lange berammelsestider som der ofte opleves ved domstolene. Lange berammelsestider, kan koste virksomhederne penge, særligt i de tilfælde, hvor en produktion eller lignende bliver påvirket, indtil der foreligger en afgørelse.
Ingen offentlighed
Retssager ved de almindelige domstole er offentlige. Offentligheden har adgang til at overvære de fleste retssager og kan få adgang til at læse sagens afgørelse. Sådan er det ikke i en voldgiftsag. Kun parterne og voldgiftsdommerne har som udgangspunkt adgang til at overvære sagen, hvil-
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLE ·
ket kan være en fordel for parterne, fx hvis konflikten handler om forhold, der berører forretningshemmeligheder, eller af konkurrencemæssige årsager ønskes holdt hemmeligt for omverdenen. Med hensyn til omkostningerne i en voldgiftssag, siges det, at en voldgiftssag ofte er dyrere at føre end almindelig domstolsbehandling, da voldgiftsdommere skal have betaling for at deltage, men det holder ikke altid. Særligt hvis der er tale om en sag, der ville have været gennemført i 2 instanser, hvis der havde været tale om almindelig domstolsbehandling. Omkostninger til syn og skøn og advokatbistand i 2 instanser kan også være en bekostelig affære, særligt hvis man taber sagen. Når der er afsagt voldgiftskendelse i sagen, fastsættes omkostninger, udlæg og vederlag til voldgiftsretten. Voldgiftsretten fordeler omkostningerne til voldgiftsretten mellem parterne, og som ved domstolene kan voldgiftsretten pålægge en part helt eller delvis at erstatte modpartens udgifter. Parterne hæfter solidarisk for omkostningerne til voldgiftsretten.
5. Vigtigste hovedregler og principper Nationale og internationale retskilder: • Nationale retskilder: Lovgivning, domme/retspraksis, sædvane, kutyme og forholdets natur. • Internationale retskilder: EU-retten, EU-domme, traktater, konventioner, folkeretlige sædvaner og internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010, ICC Reklamekodeks. • Lovhierarkiet: Grundloven, loven, bekendtgørelse, vejledning og cirkulærer • Deklaratoriske lovregler er fravigelige, mens præceptive lovregler er ufravigelige. • Anvendelse og fortolkning af loven: Subjektiv og objektiv fortolkning, lex superior, lex posterior, lex specialis.
Domstolene: • Byret, Landsret og Højesteret. • Sager anlægges som hovedregel ved Byretten som 1. instans. Landsretten behandler som hovedregel 2. instanssager. 3. instansbevilling til behandling af sagen for Højesteret kan opnås ved ansøgning til Procesbevillingsnævnet. • Byrettens afdelinger: Civilretten, Fogedretten, Skifteretten, Boligretten, Kriminalretten. • Alternativ til domstolene: Klagenævn, retsmægling, voldgift. • Internationale domstole: Menneskerettighedsdomstolen, EU-Domstolen.
Omkostninger
41
42 · RETSKILDER OG DOMSTOLE · KAPITEL 1 Civile retssager: • Saglig kompetence handler om, hvilken ret der skal behandle den på gældende sagstype. • Stedlig kompetence handler om, hvor sagen kan anlægges – værneting. Hovedreglen er, at en retssag anlægges ved sagsøgtes værneting. • Supplerende værnetingsregler findes i retsplejelovens §§ 237 – 246.