Page 1

KJELD HANSEN

DET STORE SVIGT Det store

SVIGT Beretningen om hundrede års A F K J E L D Hi Danmark ANSEN naturfredning

· 1 · GADS FORLAG


106667_det store svigt_.indb 2

22/08/2017 19.50.44


KJELD HANSEN

Det store

SVIGT Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark

GADS FORLAG

106667_det store svigt_.indb 3

22/08/2017 19.50.44


Det store svigt Beretningen om hundrede års naturfredning i Danmark © 2017 Kjeld Hansen og Gads Forlag A/S Projektledelse: Kjeld Hansen og Henrik Sebro Forlagsredaktion: Mette Højbjerg Typografi, design og omslag: Karin Friis Hansen, Kontur-Design Prepress og tryk: Narayana Press, Gylling ISBN 978‑87‑12‑05629‑4 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. www.gad.dk Denne bog er udgivet med støtte fra Aage V. Jensen Naturfond.

Forsidefoto: Peder Størup, naturbeskyttelse.dk

106667_det store svigt_.indb 4

22/08/2017 19.50.44


FORORD INTET ER VÆRRE END HANDLEKRAFTIG UVIDENHED* Gennem de seneste tre år har jeg investeret en stor del af min arbejdstid i at undersøge resultaterne af hundrede års naturfredning i Danmark, og det er baggrunden for valget af bogens titel. Ordet “svigt” i titlen kan virke voldsomt, og jeg benytter det ikke med glæde, men det er min faste overbevisning, at det har fuld dækning. “Svigt” beskrives i Den Danske Ordbog som “det at skuffe eller forsømme nogen ved ikke at gøre det, som man har lovet, eller det som forventes af én.” Når man erkender, at det yndige land er endt med en natur, der er blandt de ringeste i Europa, står det hurtigt klart, at skiftende regeringer op gennem det 20. århundrede gang på gang har forsømt at gøre det nødvendige for at indfri deres løfter om at bevare en rig natur. Skuffelsen har været til at tage og føle på. Trods verdens bedste naturfredningslov afslører min research, at millioner af kroner er blevet spildt på nyttesløse fredninger. I dag har naturen det ofte værre, end før de kostbare fredninger blev gennemført. Dette billede tegner sig for en meget stor andel af de naturfredninger, som jeg har besøgt og undersøgt. De, der skyder skylden på Danmarks Naturfredningsforening, retter bager for smed. Ganske prisværdigt har denne private forening forsøgt at løse opgaver, der i andre kulturnationer varetages helt selvfølgeligt af staten, men ansvaret for at beskytte den danske natur har aldrig været foreningens. Det ligger hos staten. Blandt årsagerne til det enorme naturtab og pengespild peger bogen på fredningsnævnenes inkompetence, politikernes upålidelighed og myndighedernes svigtende kontrol. På tværs af biologiske kendsgerninger, faglige advarsler og almindelig sund fornuft har naturfredningsinstituttet gang på gang svigtet. Kun takket være EU’s skrappe naturdirektiver og Danmarks Naturfredningsforening er det ikke gået endnu værre. En væsentlig årsag til afviklingen af den danske natur skal søges i den handlekraftige uvidenhed, som ansvarlige politikere har udvist. Min research dokumenterer, at op gennem det 20. århundrede har uvidenheden gang på gang sat sin vilje igennem. De helt store skandaløse eksempler har været grundforbedringsloven fra 1933‑1980 og landvindingsloven fra 1940‑1970 med Skjern Å- kanaliseringen som det absolutte lavpunkt, men også mere nutidige enkeltfredninger som for eksempel Enebærstykket i Rold Vesterskov, Værnengene i Vestjylland og Tøndermarsk-loven illustrerer den handlekraftige uvidenheds fatale konsekvenser. Et helt særligt kapitel udgør de fredningslignende støtteordninger for landbruget. De såkaldte MVJ-ordninger med Projekt Engsnarre til 200 mio. kr. i Varde Ådal som den helt åbenlyse skandale har alene kostet samfundet 2,4 milliarder kroner siden 1995, men uden at levere målbare resultater. Det er bemærkelsesværdigt, at vi har et tilskudssystem, hvor penge bliver givet til naturbeskyttelse på arealer i 20 år, uden at der på noget tidspunkt bliver fulgt op på, hvordan de udvikler sig. Ingen har overblik over, hvordan naturtilstanden er på disse arealer. Få har overblik over de regler, der knytter sig til uddelingen af de mange milliarder af kroner. Også i det små har uvidenheden eller manglende respekt for de biologiske kendsgerninger kostet dyrt. Fredningerne af Tinglev mose i Sønderjylland og Bagholt og Torpe moser på Sjælland illustrerer de store omkostninger ved fredningsnævnenes inkompetence, mens udgifterne til det kommunale hærværk mod den naturfredede Røjen Bæk nord for Herning er i en klasse for sig. Som et helt aktuelt eksempel på fredningsinstituttets mangler præsenteres den tumultariske fredningssag for Stevns Klint. * citatet stammer fra Johann Wolfgang von Goethe (1749‑1832), Kunst und Altertum, Fünften Bandes drittes Heft, 1826 Einzelnes. På originalsproget lyder citatet: Es ist nichts schrecklicher als eine tätige Unwissenheit. · 5 ·

106667_det store svigt_.indb 5

22/08/2017 19.50.44


Disse eksempler viser, at vi ikke har lagt forfædrenes forsømmelser bag os. Vi lever endnu i tider, hvor en nutidig miljøminister hårdnakket kan hævde, at kornmarker er fin natur, og i samme åndedrag foreslå landets skove åbnet for kæmpevindmøller. Den slags bizarre synspunkter gør det stadig påkrævet at advare mod handlekraftig uvidenhed som grundlag for naturfredning. Det være hermed gjort med denne bog. Jeg skylder en meget stor tak til Aage V. Jensen Naturfond, der betingelsesløst har ydet mig al nødvendig støtte til den omfattende research. Også tak for støtte til at skabe en smuk bog, der på trods af omfang og udstyr kan holdes i et fornuftigt prisleje. Min kyndige baggrundsgruppe skal også have en stor tak. Professor Kaj Sand-Jensen, mag.scient. Poul Hald-Mortensen og kulturgeograf Morten Stenak har tålmodigt tygget sig gennem udkast til bogen for at tjekke fakta og påvise fejl og mangler. Som inspirationskilde til projektet har jeg ført en række samtaler med fagfolk indenfor biologi og naturfredning. Tak til museumsinspektør, cand.scient. Morten D.D. Hansen, ÅU, seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Institut for Bioscience – Biodiversitet, ÅU, professor Jørgen Primdahl, Landskabsarkitektur og Planlægning, KU og lektor Hans Henrik Bruun, Ecology and Evolution, KU. Miljøjournalist Jonna Odgaard har også ydet værdifuld inspiration i en længere korrespondance. Miljøstyrelsen skylder jeg anerkendelse for eksemplarisk myndighedsbehandling af mine aktindsigter og ofte ganske mange opfølgende spørgsmål. Jeg havde gerne rost de hjælpsomme embedsmænd ved navns nævnelse, men de har frabedt sig dette. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har også ydet en ganske god service. Fotograferne Peder Størup, Jens Chr. Schou, Michael Bille, Keld Skytte Pedersen, Lars Maltha Rasmussen, Mads Fjeldsø Christensen, Viggo Lind, Hans Hunderup m.fl. skylder jeg også stor tak. Uden deres generøse medvirken ville bogen have været ganske tam. Endelig har mine utrættelige korrekturlæsere bibliotekar Birgitte Moritz Jensen og cand.scient. Vibeke Horsten omhyggeligt vendt og drejet hver en sætning. Tak for det. Er der alligevel stavefejl eller det, der er værre, bærer jeg alene skylden. Stevns, august 2017 Kjeld Hansen

· 6 ·

106667_det store svigt_.indb 6

22/08/2017 19.50.44


INDHOLD

FORORD

5

PROLOG

PANDORAS ÆSKE

11

1. DEL

DET SVUNDNE ER EN DRØM

KAPITEL 1

NATURENS HERSKERE

19

KAPITEL 2

VÆK MED DE SKADELIGE DYR

29

KAPITEL 3

MANDEN MED JANUS-HOVEDET

33

KAPITEL 4

MED LOV SKAL NATUR VÆRNES

39

KAPITEL 5

DE FØRSTE SPÆDE SKRIDT

45

KAPITEL 6

LOVEN ER FOR SVAG

53

KAPITEL 7

DEN NAT I KANSLERGADE

67

KAPITEL 8

KRIGEN KOMMER

73

KAPITEL 9

EN FLODBØLGE AF PROJEKTER

85

KAPITEL 10 DE DANSKE LANDSBYKIRKERS BESKYTTER

97

KAPITEL 11 KAOS I DET ÅBNE LAND

109

KAPITEL 12 NATURFREDNINGENS KORTE FORÅR

113

KAPITEL 13 KULDSLÅEDE VISIONER

119

KAPITEL 14 LAD DEN DÅRLIGE JORD LIGGE

125

KAPITEL 15 TI GYLDNE ÅR FOR NATUREN

129

KAPITEL 16 NY NATUR SOM RENSEANLÆG

135

· 7 ·

106667_det store svigt_.indb 7

22/08/2017 19.50.44


2. DEL

HERFRA HVOR VI STÅR

KAPITEL 17 SÅDAN LIGGER LANDET

143

KAPITEL 18 TRÆERNE VOKSER IKKE IND I HIMLEN

155

KAPITEL 19 LANGT UD I SKOVEN

165

KAPITEL 20 SLUTSPIL

181

KAPITEL 21 DEN HELLIGE GRAL

185

KAPITEL 22 NØRHOLM HEDE BLEV FREDET IHJEL

187

KAPITEL 23 DE DANSKE MOSER I KRIG OG FRED

203

KAPITEL 24 MILLIONER AF KRONER BLEV SPILDT I TINGLEV MOSE

213

KAPITEL 25 MISRØGT KOSTER KASSEN I BAGHOLT MOSE

217

KAPITEL 26 TORPE MOSE FIK ALDRIG DEN NØDVENDIGE PLEJE

223

KAPITEL 27 SOLSØ HEDES BLANKE ØJE

229

KAPITEL 28 INTET ER HELLIGT

233

KAPITEL 29 LØNNE KIRKEFLOD BLEV LADT I STIKKEN

241

KAPITEL 30 GODSEJEREN SAGDE BARE NEJ

247

KAPITEL 31 SKANDALEN I TØNDERMARSKEN

251

KAPITEL 32 NATUREN SOM GIDSEL I VARDE ÅDAL

263

KAPITEL 33 WILD WEST PÅ VÆRNENGENE

275

KAPITEL 34 MORGENLUFT OVER STEVNS KLINT

287

KAPITEL 35 UDEN FOR LANDS LOV OG RET

301

KAPITEL 36 RINGE RESPEKT FOR PARAGRAFFERNE

321

KAPITEL 37 DE ØKONOMISKE FODLÆNKER

335

KAPITEL 38 STOR ERSTATNING FOR INGENTING

351

· 8 ·

106667_det store svigt_.indb 8

22/08/2017 19.50.44


3. DEL

NATURFREDNING FOR FREMTIDEN

KAPITEL 39 EVIGT EJES KUN DET TABTE

363

KAPITEL 40 FORDELE OG ULEMPER

369

KAPITEL 41 DEN UPÅLIDELIGE STAT

379

KAPITEL 42 FORMÅLSFORVIRREDE NATIONALPARKER

395

KAPITEL 43 EJEREN BESTEMMER MUSIKKEN

403

KAPITEL 44 GØR DET OFFENTLIGE PRIVAT

413

KAPITEL 45 EU ER DANSK NATURS FREMTIDSHÅB

431

EPILOG

437

HVIS VI SKAL HAVE NATURFREDNING

NATURFREDNING GENNEM TIDERNE

444

HER ER DE VIGTIGSTE STEDER, DER ER OMTALT I BOGEN

446

KILDER

448

PERSONREGISTER

457

STEDREGISTER

460

Et par praktiske bemærkninger til læsningen Overalt – herunder citater og stednavne – er der anvendt nutidig retskrivning for at hæve indholdet op over formen. Enkelte citater på engelsk er gengivet på originalsproget af hensyn til dokumentationen, mens andre er gengivet i oversættelse. Alle pengebeløb er omregnet til nutidsværdi, hvor det har været relevant. Ved hjælp af Danmarks Statistiks prisberegner er beløbene fundet som 2016-værdi og angivet i parentes efter det oprindelige beløb.

· 9 ·

106667_det store svigt_.indb 9

22/08/2017 19.50.44


¡ 10 ¡ Foto: Michael Bille, 7. maj 2007.

106667_det store svigt_.indb 10

22/08/2017 19.50.46


PROLOG 

PANDORAS ÆSKE Pandora (af pan-, se pan(to)-, og gr. doron ‘gave’), i græsk mytologi gift med Epimetheus. For at straffe menneskene (dvs. mændene), der hidtil havde levet uden sorger og bekymringer, lod Zeus guderne skabe den første kvinde, et dårende dejligt væsen, som Hermes “indgød løgne, forførende ord og tyvagtige vaner.” Hun fik navnet Pandora, fordi gaven kom fra alle guder, og med sig fik hun en krukke, ofte kaldet Pandoras æske, som under ingen omstændigheder måtte åbnes. Da hun trodsede forbuddet og åbnede krukken, fløj alverdens ulykker ud i verden, og kun håbet blev tilbage i krukken. Kilde: Gyldendals Den Store Encyklopædi.

Efter hundrede års indsats er der behandlet 5797 fredningssager i Danmark. Det fremgår af bundlinjen i det interne fredningsregister, som Miljøstyrelsen i Miljø- og Fødevareministeriet fører og har stillet til rådighed for forfatteren. Det er også denne database, der ligger til grund for Miljøportalen1, hjemmesiden for fredningsnævn2 og Danmarks Naturfredningsforenings guide3 til fredninger og for enhver anden præsentation af naturfredningens resultater i Danmark. Før vi går i gang med sagaen om naturfredningens første hundrede år her i landet, vil det være relevant at åbne registret og se nøjere på indholdet, uanset hvad der kan komme for en dag. Selvom de 5797 sager udgør en bruttoliste, så viser en nærmere gennemgang, at den reelle liste overraskende nok er betydeligt kortere end opgivelserne i de officielle fremstillinger. I Handlingsplan for fredning 20054 fra Miljøministeriet hedder det for eksempel: “Fredninger gennemføres for at sikre værdifulde landskaber og natur- og kulturhistoriske områder. Nedenstående figur 1 viser antallet af fredninger gennemført i perioden 1900‑2005, i alt 5034 fredninger. Heri er ikke medtaget de ca. 1100 kirkeomgivelsesfredninger, de såkaldte Provst Exner fredninger.” Altså 5034 fredninger plus 1100 kirkefredninger – men det giver jo 6134 sager. Denne angivelse stemmer ikke overens med de 5797 poster i databasen. Antallet af kirkefredninger er også ganske forkert. Læg dertil, at en konkret sammentælling af de elleve søjler i diagrammet (se næste side) kun giver ca. 3300 fredningssager, hvilket gør talforvirringen komplet. Hvad der er gået galt, er ikke umiddelbart til at gennemskue. Miljøstyrelsen ser sig ikke i stand til at forklare denne åbenlyse uoverensstemmelse. I den reviderede handlingsplan fra 20135 gentager ministeriet stort set samme tekst som i 2005. Planen · 11 ·

106667_det store svigt_.indb 11

22/08/2017 19.50.46


Her er figur 1 fra 2005-­ handlingsplanen. Som beskrevet ovenfor stemmer tallene hverken indbyrdes overens eller i forhold til virkeligheden. Blå = fredninger under 200 hektar; rød = fredninger over 200 hektar; hvid = verserende fredningssager.

beskriver de overordnede rammer for, hvordan Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening ønsker, fredningsarbejdet skal prioriteres i årene fremover. I forordet, som de tre parter har underskrevet, hedder det: “Siden 1917 har fredning været et centralt instrument til at sikre værdier i det danske landskab. Siden da er der gennemført mere end 5000 fredninger, som omfatter mere end 5 % af landets areal.” Altså der er “gennemført mere end 5000 fredninger”, hedder det nu i handlingsplanen fra 2013. Samme påstand gengives også på de regionale fredningsnævns hjemmeside6, hvor der står (pr. 1. september 2016): “Fredninger har i snart 100 år været et meget vigtigt redskab til at beskytte landskaber, naturen, dyr og planter og deres levesteder. Siden 1917 er der gennemført ca. 5000 fredninger.” En væsentligt afvigende angivelse præsenteres derimod af Miljøstyrelsen på dens hjemmeside om biodiversitet, hvor man indtil oktober 2016 skrev: “Antallet af fredninger er nu mere end 6000. (…) Den markante stigning i antal fredninger i 1950’erne skyldes kirkefredninger, de såkaldte Provst Exner fredninger, der udgør omkring halvdelen af de viste fredninger”. Begge opgivelser fremgår også af den tilhørende grafiske afbildning. Ingen af disse opgivelser er korrekte. Påstanden om “mere end 6000” fredninger på Miljøstyrelsens hjemmeside om biodiversitet er i åbenlys modstrid med det faktiske antal poster på 5797 i Miljøstyrelsens database, og at kirkefredninger skulle omfatte ca. 3000 sager, er også helt hen i vejret, al den stund der findes færre end 2400 kirker i hele landet. En simpel optælling i databasen giver da også som resultat, at der kun er gennemført 1787 kirkefredninger i de forløbne hundrede år. Altså – hverken fredningsnævnenes eller Miljøministeriets hjemmesider og publikationer giver en korrekt fremstilling af databasens indhold af fredningssager. Fredningslederen hos Danmarks Naturfredningsforening kom i 2011 noget nærmere det korrekte antal, da hun i den smukke bog Danmark dejligst – 100 fredninger skrev, at “i dag har Danmark cirka 3.000 fredninger”, uden dog at gøre rede for regnestykket. I 2017 har foreningen opgjort7 antallet til 3500 på sin hjemmeside, men stadig uden at kunne redegøre for sammensætningen. Det er tankevækkende, at Gyldendals Den Store Encyklopædi8 helt afholder sig fra at opgive et konkret tal for det samlede antal fredninger. Også Wikipedia9 undlader at komme med et bud. Det synes at være en klog beslutning, når man ser den store talforvirring. Konfronteret med de officielle unøjagtigheder, valgte Miljøstyrelsen i november 2016 at fjerne sine oplysninger om “Fredede områder” og den tilhørende grafiske fremstilling fra styrelsens hjemmeside om biodiversitet.*­ * I en mail af 1. november 2016 erkendte SVANA (i dag Miljøstyrelsen), at styrelsens oplysninger om de mere end 6000 fredninger var ukorrekte. Her er teksten: “På baggrund af din nedenstående henvendelse og i forlængelse af vor behagelige telefonsamtale efterfølgende kan jeg oplyse, at vi nu har justeret det pågældende opslag på hjemmesiden, som var af ældre dato og som oplyste et tal for det samlede antal fredninger, som vi i dag ved ikke er korrekt. Styrelsen skal beklage, at de oplysninger, som fremgik af det pågældende opslag, ikke var korrekte på dette punkt.” · 12 ·

106667_det store svigt_.indb 12

22/08/2017 19.50.46


EN BROGET BUKET De 5797 poster i Miljøstyrelsens database repræsenterer hver en sag, der som hovedregel er benævnt efter stednavn, f.eks. Mols Bjerge, eller efter den fredede genstand, f.eks. Tirslund-stenen. Det er derfor muligt at foretage søgninger på fællesnavne som f.eks. “kirke” eller “sten” i denne database, der også rummer en linje tekst med en kortfattet karakteristik af fredningens indhold og dens status. Hver sag er desuden forsynet med et syv-cifret registreringsnummer, der identificerer selve fredningskendelsen. Allervigtigst er det, at databasen dermed rummer nøglen til hurtigt at fremfinde de konkrete, originale fredningskendelser. Desværre er databasen ikke bygget med direkte links til kendelserne. De ligger i en anden database i form af pdf-filer af de originale dokumenter på adressen www2.blst.dk/nfr/. Imidlertid er filerne i denne blst.dk-database uden navne. De er udelukkende indekseret med det syv-cifrede registreringsnummer, der benyttes i sagsregistret i Miljøstyrelsens database. Uden dette nummer er det ganske uoverkommeligt at finde frem til konkrete kendelser. Så ønsker man at eftersøge en bestemt kendelse, skal man altså først finde sagen under dens navnebetegnelse i Miljøstyrelsens database, notere sig registreringsnummeret og derefter indtaste dette i blst.dk-databasen. Et eksempel: Fredningen af Mols Bjerge fra 1963 har registreringsnummer 02561.00 i Miljøstyrelsens database. Indtastes dette nummer i blst.dk-databasen som adressen www2.blst.dk/nfr/02561.00.pdf, får man direkte adgang til kendelsen, hvor man samtidig bliver oplyst om, at den er ophævet og erstattet af en ny fredning fra 1992 med registreringsnummer 07782.00. Den kan man så gå videre med. Systemet er ikke helt enkelt, men det virker. Den alvorligste ulempe er dog, at Miljøstyrelsens database ikke er offentligt tilgængelig. Uden den har man intet udbytte af blst.dk-databasen. En anden vej, man kan vælge, er Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside over danske fredninger med adressen: www.fredninger.dk. Der er tale om en glimrende interaktiv side, hvor man enten kan klikke sig frem på et kort eller skrive stednavne ind i et søgefelt. Fredningsnævnene tilbyder en tilsvarende funktionalitet på deres hjemmeside med adressen www.fredningsnaevn.dk/fredninger/. Ulempen ved begge disse tilbud er imidlertid, at man hverken kan få overblik eller foretage generelle søgninger. Kun ved hjælp af M ­ iljøstyrelsens database lader det sig gøre, men den er som nævnt ikke umiddelbart tilgængelig for offentligheden.

HJÆLPEKODER, MEN MED FEJL Alle sager i Miljøstyrelsens database er kategoriseret med koder. Det letter arbejdet med at sortere de mange sager og skaber overblik, men pas på. Der forekommer fejlagtige kodninger.

Her er en oversigt over de anvendte betegnelser: AFG = afgørelser; AFV = afvist; BEK = bekendtgørelser; DEK = deklarationer; OPH = ophævet; TRU = trukket tilbage; VER = verserende.

En gennemgang af udvalgte stikprøver har afsløret 190 fejl, hvor afgørelser med prædikatet “afvist”, “ikke gennemført”, “ophævet” eller “delvis ophævet” i kommentarfeltet var markeret som AFG = afgørelser og altså ikke som AFV= afvist eller OPH = ophævet, der ville have været mere retvisende. Der er tale om et minimumstal for denne type fejl, da det også mere tilfældigt er konstateret, at en AFG-kendelse alligevel kan være ophævet, uden at dette er angivet i kommentarfeltet. For eksempel gælder dette for den første · 13 ·

106667_det store svigt_.indb 13

22/08/2017 19.50.46


fredningskendelse for Værnengene fra 18. maj 1977. Den blev erstattet og ophævet 24. juni 2004 af en ny kendelse, men afgørelsen fra 1977 tæller stadig med som en særskilt fredningssag i databasen. Disse fejl er der forsøgt taget højde for i denne bogs analyser. Databasen i uredigeret form kan ikke betragtes som valid efter forfatterens mening, men kun anvendes til at give et overordnet billede af resultaterne af hundrede års naturfredning i Danmark. Der er også grund til at advare mod at betragte databasens indhold som præcis og fyldestgørende, hvis man søger et retvisende billede af selve fredningsindsatsen gennem de forløbne hundrede år. Et ukendt antal sager er fejlregistreret eller tilsyneladende aldrig blevet registreret, til trods for at de har fyldt ganske meget i både fredningsnævnenes og naturfredningsfolkenes arbejde. Det drejer sig om visse ikke-gennemførte eller afviste sager, der af ukendte årsager ikke er kommet med i Miljøstyrelsens database. Fraværet af mindst tre betydningsfulde fredningssager10 springer umiddelbart i øjnene, Filsø fra 1941, Kysing Fjord fra 1957 og Slivsø fra 1953. De blev alle rejst, men aldrig realiserede. Den ene blev trukket tilbage og de to andre afvist. Filsø-kendelsen er lagt ind under fredningen af Fidde Sø i 1958 og optræder derfor ikke under 1941 i den kronologisk ordnede database. Den stærkt kontroversielle sag om fredning af hele Kysing Fjord syd for Århus, der blev afvist ved en kendelse af Overfredningsnævnet i 1957, skal søges under en gennemført fredning af 50 hektar strandeng mod boligbyggeri ved fjorden fra 1970. Slivsø-kendelsen har ikke kunne fremfindes overhovedet, hverken af forfatteren eller Miljøstyrelsens databaseansvarlige. Sandsynligvis er den aldrig indberettet. Databasen indeholder 96 afviste sager, men hvor mange fredningssager, der i virkeligheden er blevet afvist gennem tiden, men gemmer sig bag andre senere sager, er det altså ikke muligt at sige noget om. Kun kan det fastslås med sikkerhed, at databasen underspiller den samlede fredningsindsats, når tre så væsentlige sager er gemt af vejen.

REVL OG KRAT Som nævnt indeholder registret 5797 enkeltsager fra årene 1917‑2016 (opgjort pr. 1. april 2016), men det er et bruttotal, der omfatter revl og krat. Lad os se nærmere på indholdet af denne brogede buket. Registeret indeholder 959 deklarationer, men der er ikke tale om egentlige fredninger, selvom de kan rumme fredningslignende vilkår med hjemmel i f.eks. dispensationer fra skovbyggelinje og lignende. Overfredningsnævnet fastslog dette i 198711, og en del af disse sager er da også markeret med et “ikke fredning” i databasens kommentarfelt. Trækkes disse 959 diskutable deklarationer ud, reduceres antallet af poster i databasen til 4838. Imidlertid omfatter databasen også 308 ophævede fredninger, 96 afviste, 29 verserende og en enkelt sag,

Her er figur og tekst fra Miljøstyrelsens vildledende hjemmeside indtil november 2016, hvor antallet af naturfredninger blev opgjort til mere end 6000, hvoraf halvdelen skulle være kirkefredninger. Begge tal var forkerte, og hjemmesiden er nu slettet. Den ringe grafiske kvalitet skyldes, at der kun eksisterer et skærmbillede af figuren på grund af sletningen. · 14 ·

106667_det store svigt_.indb 14

22/08/2017 19.50.47


der blev trukket tilbage, altså alle sammen ikke reelle fredninger. Alligevel fylder disse 434 sager op i databasen og tælles formentlig med i totaltallet for antal naturfredninger i Danmark. Ophævede fredninger (OPH) er typisk erstattet af nye og mere omfattende fredninger, men med nyt sagsnummer i databasen, så her sker der en åbenlys dobbeltregistrering. Når disse 434 sager fjernes, rummer databasen tilsyneladende 4404 afgørelser og bekendtgørelser om fredninger, der er gennemført af fredningsnævn eller offentlige myndigheder siden 1900 (se tabel nedenfor). Men heller ikke dette tal er retvisende. Antal poster i databasen: Deklarationer: Ophævede sager Afviste Verserende sager Trukket tilbage Afgørelser og Bekendtgørelser:

5797 959 308 96 29 1 4404

Blandt de 4404 konkrete sager findes hele 1787 med prædikatet “fredning af kirkeomgivelser”. De er gennemført med hjemmel i lov om naturfredning, selvom de ikke beskytter naturindholdet i kirker eller på kirkegårde. Kirkefredningerne er frivillige aftaler om værn mod skæmmende bebyggelser, uhindret udsyn og lignende æstetiske forhold. Det er ikke naturfredninger, men kulturfredninger. Trækkes kirkefredningerne ud af databasen, reduceres antallet af afgørelser til 2617 sager. Tallet er dog stadig ikke korrekt. Blandt disse 2617 afgørelser er der 111 sager, hvor beskrivelsen i kommentarfeltet er enten “afvist” eller “ikke gennemført”, men uvist af hvilke årsager er de ikke anbragt i kategorien “AFV” i databasen. De står opført som “AFG”, formentlig fordi afvisningen er nedfældet som en afgørelse. Tilsvarende findes der 79 afgørelser med prædikatet “ophævet” eller “delvis ophævet”, men uden at disse er markeret i kategorien “OPH”. Med disse 190 yderligere reduktioner lander det samlede antal reelle fredninger på 2427 sager. Nærmere kommer man næppe et retvisende billede af resultatet af de 100 års naturfredningsarbejde, men der er dog stadig en bemærkelsesværdig afstand op til naturfredningsforeningens “3500” og myndighedernes officielle “mere end 5000” og “ca. 5000” eller sågar “6134”. Alligevel stopper revisionen ikke her. Insisterer vi på at tale om naturfredninger med streg under natur, som emnet er for denne bog, bliver antallet af sager endnu færre. Anvender man de internationale IUCNkriterier for, hvad der overhovedet kan kaldes en naturfredning, er der ifølge Miljøstyrelsen blot gennemført 1843 naturfredninger i Danmark siden 1917.

Efter hundrede års indsats for at bevare naturen i det yndige land er resultatet altså 1843 naturfredninger. Tager vi så endnu et sidste spadestik og undersøger selve indholdet af disse 1843 afgørelser, ændrer billedet sig atter. Men lad os først se på, hvordan det hele begyndte.

· 15 ·

106667_det store svigt_.indb 15

22/08/2017 19.50.47

Det store svigt