Issuu on Google+

En adelig families storhed og fald Denne bog fortæller historien om herremanden Emil von H ­ olstein-Rathlou (1849-1919) og hans familie på godset Rathlousdal.

Men vi følger også familiens voksende problemer. Ubehagelige konflikter bryder ud mellem Emil og Sofy på den ene side og først ansatte, siden søskende og børn på den anden. Det er et drama, som foregår for åbent tæppe og med rigelig dækning i aviserne. Hovedbygningen på Rathlousdal bliver forladt, forfalder og bliver senere revet ned – og familien går i opløsning. Bogen er skrevet af Jesper Laursen, dr.phil., kulturhistoriker og redaktør, i samarbejde med Eva Schmidt, cand.mag. og museumsinspektør, begge Moesgård Museum. gad.dk

– En adelig families storhed og fald

I takt med at den danske adels position bliver mere truet i anden halvdel af 1800-tallet, stiller den sin stadig mere ødsle og ekstravagante livsførelse åbenlyst til skue med overdådig selskabelighed og prangende herregårde. Det gælder også Emils familie. Men Emil er en farverig og sammensat personlighed. I hans person forenes den djærve jyske herremand med en sofistikeret livsførelse a la engelsk højadel. Han er konservativ aristokrat og nationalromantisk sværmer, en dannet vildmand, en patriarkalsk tøffelhelt, en nærig ødeland og en festlig tørvetriller. I bogen følger vi Emil i opvæksten og som yngre mand, der bliver gift med kunstnerdatteren Sofy, får børn og overtager stamhuset efter sin far og dermed ansvaret for slægten og dens besiddelser.Vi følger ham på rejserne ud i den store verden, og vi hører om selskabeligheden på herregården Rathlousdal, om erhvervelsen af Hesselø og det eventyrlige liv, som udspiller sig der.

Herremanden

H er r eman d e n

Jesper Laursen & Eva Schmidt

Herremanden

En adelig families storhed og fald Gads Forlag

95877_cover_herremanden_5-5_r1.indd 1

22/10/13 10.30


95877_herremanden_5-5_.indd 220

16/10/13 13.48


Herremanden

1

95877_herremanden_5-5_.indd 1

16/10/13 13.43


Bogen er udgivet i samarbejde med Moesg책rd Museum 2

95877_herremanden_5-5_.indd 2

16/10/13 13.43


Herremanden En adelig families storhed og fald

Jesper Laursen & Eva Schmidt

Gads Forlag 3

95877_herremanden_5-5_.indd 3

16/10/13 13.43


4

95877_herremanden_5-5_.indd 4

16/10/13 13.44


Indhold 7 Prolog 13 Barndom og ungdom 19 Lystsejlads og »vikingetogter« 43 Herskab og herskabsliv 77 Jagt 93 Oldsagssamling 107 Sommerophold på Hesselø 123 Vintersæsonen i København 137 Godsadministrator og patriark 155 Herskab i eksil 167 Familiestridigheder 191 Opløsning 197 Epilog 200

Noter

209

Litteratur og kilder

214 Register 218 Oversigtskort

5

95877_herremanden_5-5_.indd 5

16/10/13 13.44


6

95877_herremanden_5-5_.indd 6

16/10/13 13.44


Prolog Emil von Holstein-Rathlou var besidder af stamhuset Rathlousdal ved Odder i Østjylland. Her havde hans slægt haft hovedsæde, siden stamhuset blev oprettet i 1749.1 Et stamhus var en skattefritaget herregård, der ikke kunne sælges, men gik udelt i arv til ældste søn i besidderfamilien, som i langt de fleste tilfælde var adelig. Grevskaber og baronier var en tand finere – besidderne havde titel af henholdsvis lensgreve og lensbaron – og de var som regel større og var forbundet med flere privilegier. Emil von Holstein-Rathlou kom til verden i 1849, som med Junigrundlovens vedtagelse blev et skelsættende år ikke blot for fædrelandet som helhed, men også for den danske adel og ikke mindst den højere danske landadel i særdeleshed. Med Junigrundloven fik Danmark en fri forfatning, og loven gav samtidig adelen et grundskud, idet den fastslog, at alle forrettigheder i forbindelse med adel, titler og rang bortfaldt, ligesom det blev varslet, at landets majorater, dvs. grevskaber, baronier og stamhuse, engang i fremtiden skulle overgå til fri ejendom. Imidlertid klokkede de nye borgerlige magthavere – de nationalliberale – godt og grundigt i det op til krigen i 1864, og efter det forsmædelige nederlag kom en godsejerregering til under ledelse af lensgreve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs fra Frijsenborg. Den nye regering fik i 1866 gennemtrumfet en grundlovsrevision, der må betegnes som et demokratisk tilbageskridt og et parlamentarisk misfoster, og den muliggjorde, at skiftende godsejerdominerede regeringer, skønt de havde et folketingsflertal imod sig, kunne sidde på magten frem til Systemskiftet i 1901, da Christian 9. nødtvungent måtte acceptere, at en venstreregering trådte til. Også økonomisk blev frem for alt den højere landadel særdeles magtfuld i sidste halvdel af 1800-tallet, da den, med henblik på at bønderne kunne blive selvejere, fik mulighed for at sælge ud af grevskabernes, baroniernes og stamhusenes vidtstrakte fæstegods. Majoraterne fik herved tilført kolossale beløb, som delvist blev anvendt til at udvikle den tilbageværende del af besiddelserne til mønsterværdige storlandbrug.2 7

95877_herremanden_5-5_.indd 7

16/10/13 13.44


Med landadelens politiske og økonomiske opblomstring i sidste halvdel af 1800-tallet skulle man umiddelbart tro, at alt var fryd og gammen, men slet så enkelt forholdt det sig ikke. Salget af fæstegodset skete ganske vist frivilligt ud fra en rationel vurdering af, at det var det både politisk og økonomisk mest hensigtsmæssige, men samtidig blev det af mange majoratsbesiddere oplevet som en standsmæssig svækkelse. Mange sad uden tvivl tilbage med en følelse af ikke at være rigtige herremænd som før. Fordi den følte sin aristokratiske position truet, tyede landadelen til en velkendt statusmanifestation, nemlig et åbenlyst og ekstravagant luksusforbrug. Det gjaldt i særdeleshed majoratsbesidderne, som foruden herregårde, med alt hvad dertil hørte, nu også havde økonomiske midler til deres rådighed, som ingen andre kunne præstere på den tid. Og det havde man et grænseløst behov for at stille til skue, meget ofte ved at bygge prangende, slotslignende hovedbygninger, som dannede ramme om et overdådigt og ødselt herskabeligt liv, så alle og enhver kunne forvisse sig om, at her havde landets absolutte elite til huse. Efter de slesvigske krige var det nu ikke længere de tyske traditioner, der dannede forbillede for den højere landadels herskabsliv. Man lod sig først og fremmest inspirere af det engelske aristokratis levevis, som igen lagde sig efter den flamboyante livsstil, prinsen af Wales, den senere Edward 7., udfoldede. Den højere landadels pragtudfoldelse var dog så udpræget en østdansk foreteelse, hvilket ikke mindst skyldes det forhold, at langt hovedparten af landets majorater fandtes på øerne, hvor de da også lå tæt med mange indbyrdes relationer mellem familierne. Her var herskabslivet overvejende engelskpræget med forkærlighed for tennis, golf, ridning, lystsejlads og ikke mindst jagt, der fortrinsvis formede sig som store selskabsjagter, hvor der blev skudt fasaner i hobetal.3 I Jylland, hvor der kun fandtes 3 grevskaber, 1 baroni og 15 stamhuse – mod henholdsvis 16, 15 og 31 i den resterende del af landet4 – var stilen noget anderledes, hvad der måske også kan tilskrives de større afstande med en deraf følgende højere grad af isolation. Palle Rosenkrantz, en af samtidens bedste kendere af dansk herregårdskultur, udtrykker det således: »Et Hof var i en lang Række Aar Frijsenborg, præget af den føromtalte engelske Stil, der i meget adskilte sig fra det øvrige Jyllands, som var gammeldags dansk, mere Herremandsstil i Blichersk Forstand end højadelig og international.«5 I forbindelse med Rosenkrantz’ omtale af 8

95877_herremanden_5-5_.indd 8

16/10/13 13.44


forholdene i Jylland fremhæver han i øvrigt Rathlousdal som et strålende centrum for herregårdene syd for Aarhus. Nu nærmer vi os så igen denne bogs hovedperson, som i det følgende – lidt vel familiært måske – slet og ret vil blive omtalt som Emil. Han er interessant, fordi han både er eksponent for den højadelige engelskorienterede livsførelse og samtidig personificerer den mere djærve jyske herremandsstil. Hertil kommer, at han ved en umiddelbar betragtning

Et kig ind gennem porten på Rathlousdal med hovedbygningen i baggrunden, omkring 1900.

9

95877_herremanden_5-5_.indd 9

16/10/13 13.44


fremstår som lidt af en gåde – både konservativ aristokrat og nationalromantisk sværmer, en dannet vildmand, patriarkalsk tøffelhelt, nærig ødeland, frygtløs kryster, festlig tørvetriller. Og sådan kunne man blive ved. Med andre ord – en farverig og sammensat personlighed, denne Emil, som uvægerligt må pirre ens nysgerrighed. I denne bog vil det derfor blive forsøgt at kaste lys over hans liv. Vi følger ham i barndoms- og ungdomsårene, på hans rejser ud i den store verden og senere gennem de år, hvor han bliver gift, får børn og overtager ansvaret for stamhuset. Det herskabelige liv, der blev levet i og uden for hovedbygningen på Rathlousdal, er et kapitel for sig, hvilket også gælder hans interesse for jagt og oldsagssamling, herunder købet af Hesselø og det særegne og eventyrlige liv, det åbnede mulighed for. Godsdriften vil naturligvis også blive omtalt, især med henblik på at belyse Emils virke som jorddrot, ligesom vi vil komme ind på hans engagement i lokalområdet og på, hvordan han var med til at sætte sit præg på udviklingen i Odder og omegn. Så vidt, så godt, men slet så uproblematisk forløb hans liv i virkeligheden langtfra. Først kom der kurrer på tråden mellem ham og lokalsamfundet, og siden gik det galt på hjemmefronten, da særdeles ubehagelige konflikter brød ud i lys lue mellem ham og hans hustru på den ene side og først ansatte, siden søskende og børn på den anden. Dette drama, som foregik for åbent tæppe, hører naturligvis med til historien. Det var faktisk kendetegnende for Emil, at han stillede sig selv og sit liv til skue på en måde, som havde karakter af velvalgte iscenesættelser. Han var dog ikke så scenevant, at tilskuerne blev forskånet for også de mindre flatterende indslag, hvilket langt henad vejen kan skyldes, at hans kone medvirkede som instruktør. Emil døde i 1919. Samme år blev den såkaldte Lensafløsningslov vedtaget. Med denne lov blev det bestemt, hvordan grevskaber, baronier og stamhuse skulle overgå til fri ejendom, som det jo var blevet varslet i Grundloven af 1849, og den markerer samtidig afslutningen på ikke mindst den højere landadels storhedstid. Emils liv falder således sammen med begyndelsen og afslutningen på det, der er blevet kaldt herregårdenes indian summer, og undervejs i fremstillingen vil der derfor helt naturligt blive trukket tråde til tidens generelle adelskultur. Emil var ikke så lidt af en ener og samtidig på mange måder typisk for sin stand og sin tid. 10

95877_herremanden_5-5_.indd 10

16/10/13 13.44


Til sidst omtales familiens og Rathlousdals videre skæbne, da stamhuset overgik til fri ejendom, og der blev solgt ud af store dele af besiddelserne, da hovedbygningen på Rathlousdal blev revet ned, og gården til sidst gled ud af familiens eje. Den store begrænsning i alt dette er imidlertid, at kildematerialet til belysning af Emils historie ikke rækker til en egentlig biografi. Han har ikke efterladt noget, der ligner et privatarkiv, og først i sine sidste leveår kommer han selv til orde – og det stort set kun i avispolemikker og muligvis med ført pen. Breve og personlige optegnelser fra hans egen hånd kendes kun undtagelsesvis. Godsarkivet på Rathlousdal gik efter alt at dømme op i flammer i forbindelse med en brand i 1910, og i Statens Arkiver findes næsten intet fra Emils tid som besidder. Til gengæld er en del forskellige arkivalier bevaret på Odder Museum, og hertil kommer et righoldigt billed- og fotomateriale. Endelig har forfatterne haft adgang til værdifuldt materiale i forskellige privatarkiver.

11

95877_herremanden_5-5_.indd 11

16/10/13 13.44


12

95877_herremanden_5-5_.indd 12

16/10/13 13.45


95877_herremanden_5-5_.indd 220

16/10/13 13.48


D158a77d1e6d488c91a9d7f3b2e27e27