Issuu on Google+

københavns BEFÆSTnING “ T i l Fæd r el a n d e t s F or s va r ”

GADS FORLAG


Kort fra 1912 over Københavns BefÌstnings inddeling i fronter, afsnit og distrikter.


Københavns Befæstning Til Fædrelandets Forsvar

Jens Ole Christensen Michael H. Clemmesen Ole L. Frantzen Michelle L. Hjortgaard Martin Jespersen Anders Thorkilsen Under redaktion af Martin Jespersen og Jens Ole Christensen

GADS FORLAG & STATenS FORSvARSHiSTORiSke MUSeUM


Indhold Forord

. . . . . . . .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ........

4

At falde med ære

....................................

Forsvar af Sjælland og Fyn?

København i krig. Før 1864 Stormen på københavn 1659

. . . . . . . . . ........

. . . . . . . . . . . . . . . ........

.......................

12

Forsvar af Sjælland, Fyn og Jylland?

13

Sjælland er Danmarks naturlige fæstning!

66 67

......

70

................. ..........

74

københavns bombardement 1700

. . . . . . . . .........

16

københavns bombardement 1807

. . . . . . . . .........

18

. . . . . . . . . . . . . . . . . . ........

21

Befæstningstilhængerne vinder terræn

. . . . . . . . . . . . .......

23

Forsvarsplanen af 1879 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .......

24

Det befæstede københavn

københavns Fæstning 1807 nye befæstningsideer

Befæstning på prøve

..............

62

Jesper Bahnson

.... ..........

................................

76 78

Forsvarssagen og visnepolitikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 ........

26

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ........

28

Fra Englandskrigene til De Slesvigske Krige 1. Slesvigske krig

Danmarks fæstningsforsvar

. . . . . . . . . . . . . . . . .......

30

. . . . . . . . . . . . . . . . .........

31

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .........

33

Befæstningens svage punkter

36

Det splittede venstre

københavns Søbefæstning 2. Slesvigske krig

Feltbefæstning af københavn?

Den artilleriteknologiske revolution

. . .......

Københavns Befæstning på vej

85

............

88

........... ..........

90

..................... ..........

95

........................... ..........

99

Regeringens forsvarsforslag 1884

40

. . . . . . . . . . . . . ........

42

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ........

47

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .......

50

Fæstningsbyggeri og forfatningskamp. 1885-1894 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

52

Den tyske krigsplanlægning mod Danmark

53

Provisorieårene

en 3. Slesvigske krig?

kampen mellem Højre og venstre

. . . . . . . ........

Fæstningsforsvar, felthær eller folkevæbning?

...

Kan Danmark forsvares?

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ........

nybefæstning af københavn?

. . . . . . . . . . . . . ........

Fæstningskrig og belejringskunst

. . . . ........

58

...........

100

...

106

....................................

108

Det første spadestik

6

............ ..........

. . . .......

Genrejsning efter katastrofen i Tysklands skygge

83

Regeringens forsvarsforslag 1882

Højres samling

Fra idé til virkelighed. 1864-1885

.......... ..........

................................

Regeringens forsvarsforslag 1886

............

60

Mellem feltbefæstning og permanente anlæg

62

en passende afslutning?

..

..........................

110 115 116 120


Befæstningens belgiske forbilleder e. J. Sommerfeldt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..........

Danmarks største arbejdsplads Forliget 1894

..........

. . . . . . . . . ..........

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..........

123

De neergaardske stillinger

.......... .............

124 125

Grumset kompromis om forsvaret

..... .............

188

129

Forsvarsordningen af 1909

..... .............

189

Udbygningen af søbefæstning og kystforsvar . . . ..........

130

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..........

130

Den færdige Københavns Befæstning? vestfronten

nordvestfronten nordfronten

135

Mellem kriser og krig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ...........

137

Oluf Schouboe

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..........

142

Sydfronten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146 Fæstningsbyen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..........

148

195

................... .............

197

et forsvar uden københavns Landbefæstning Hærens samling på Sjælland

.

...................

198 202

Flådeøvelserne i efteråret 1912 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 Søminespærringerne

............ ............

kyst- og fæstningsartilleriet

.....

...................

208 208 215

. . . . . . . . . . .........

158

. . . . . . . . . . . . .........

163

Den armerede Befæstning under verdenskrigen. 1914-1918 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .........

164

krigsførelsens udvikling

Ændret tysk krigsplanlægning Den flydende Defension Systemskiftet 1901

192

...............................

Bestemmelserne for en belejringstilstand

Udbygning eller nedlæggelse? 1894-1914 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156

..

Overrumplingsberedskab på Søbefæstningen 194

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ...........

Hullet i nordfronten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 Søfronten

184

............. .............

Sikringsstyrken og sømineudlægningen Neutralitet som mål eller middel?

166

Dansk neutralitetspolitik

......

167

Fornyet forsvarsstrid

.........

170

e 13-affæren

. . . . . . . . ..........

174

. . . . . . . . ..........

eksistensforsvar eller neutralitetsforsvar? Landbefæstning eller flådestøttepunkt? Forsvar mod overrumpling

et regeringsskifte med lange eftervirkninger J. C. Christensen

.......

225

............ .............

227

.............................

....................... .............

..

176

Forsvarsplaner og kommandoforhold

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..........

180

Forceret udbygning af Søbefæstningen

Forsvarskommissionens betænkning

. ...........

181

221

Flåden og forsvaret af københavn

. ............. .........

..............

229 230 234 237 240

7


..

243

Befæstningens nedlæggelse. 1918-i dag 286

. . . . . . . . . . . . . . ......

245

krigsafslutning og usikker fred

Armeringen af københavns Landbefæstning “Hullet i nordfronten” lukkes

......... ........

Mellem verdenskrig og Påskekrise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ......

247

Hjemsendelsen af sikringsstyrken

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ......

250

nedlæggelsen af københavns Befæstning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .......

256

kystforsvaret

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ......

259

københavns Luftværnsartilleriforsvar

Fremskudte stillinger? Tunestillingen

Sydamagerstillingen Mellemstillingen

De frivillige korps

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ......

..... ........

Den tyske trussel mod København

. . . . . . . . . . .......

københavns luftforsvar tager form

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .....

270

Befæstningen på dens højdepunkt i 1918

8

263 264

. . . . . . . . . . ...... ..

291 292 293 296

...........

303

.............

307

260

. . . . . . . . .....

Under særlige omstændigheder

......

......................................

Københavns Befæstning som kulturarv

Byen og krigen

.........

286

Fra overlevelse til oplevelse

......... ........

309

Københavns Befæstning – set på afstand 311

276 278

................................... .........

316

Billeder

..................................... .........

322

Register

..............................................

326

Litteratur


10

kolumnetitel


kolumnetitel

11


Fæstningsbyggeri og forfatningskamp 1885-1894

Danmark blev i 1880’erne for alvor en småstat i skyggen af Tyskland. Det Tyske Kejserriges forhold til de øvrige stormagter var derfor fortsat af afgørende betydning for Danmarks sikkerhedspolitiske situation, og den storpolitiske udvikling satte sit præg på spørgsmålet om Københavns befæstning. Det centrale element i den tyske stabilitetspolitik i 1880’erne var fortsat at holde modsætningsforholdet mellem Rusland og Østrig-Ungarn under kontrol. I 1881 var det lykkedes den tyske kansler Bismarck at geninddrage Rusland i Trekejserforbundet med Østrig-Ungarn. I Trekejserforbundet var de tre kejserdømmer forpligtet til neutralitet, hvis et af de andre lande skulle komme i krig med lande uden for kredsen. Det kunne f.eks. blive aktuelt, hvis en af de tilbagevendende kolonikriser mellem Storbritannien og Rusland skulle udvikle sig til krig. Forholdet mellem Rusland og Østrig-Ungarn var imidlertid vedvarende så modsætningsfyldt, at det krævede dygtigt og energisk diplomati fra tysk side at holde forbundet i live. For Tyskland var det imidlertid væsentligt at opretholde samarbejdet, så man undgik, at Rusland nærmede sig Frankrig. Også andre forhold gjorde Bismarcks projekt vanskeligt. De sidste tredive år af 1800-tallet var nyimperialismens epoke, og bl.a. borgerne i de store Nordsøhavnebyer pressede på, for at også Tyskland skulle deltage i den intensiverede fæstningsbyggeri og forfatningskamp

> Kastrupfort. Fortet er et yndet udflugtssted. Fotograf Peter Lassen.

103


104

kolumnetitel


kolumnetitel

105


jagt på oversøiske kolonier, som allerede skabte gnidninger mellem de andre stormagter. i midten af 1880’erne gav Bismarck efter for presset, og Tyskland skaffede sig de første kolonier i såvel Afrika som i Stillehavsområdet. i 1888 blev vilhelm 2. tysk kejser. Han var grundlæggende uenig i Bismarcks diskrete udenrigspolitiske linje og ønskede en mere energisk politik over for omverdenen. Halvandet år efter gik kansleren af. Den periodiske fornyelse af samarbejdet med Rusland, som skulle være sket samme år, fandt ikke sted. Udenrigsministeriets ledende embedsmand, Friedrich von Holstein, betragtede en fremtidig krig mod Rusland som uomgængelig og så dermed ingen grund til at fortsætte samarbejdet. Derefter indledtes hurtigt en udvikling hen mod et fransk-russisk samarbejde, der formelt blev indgået med underskrivelsen af en hemmelig militærkonvention i begyndelsen af 1894. På det tidspunkt havde Frankrig og Rusland imidlertid allerede med højtprofilerede, gensidige flådebesøg vist, at det samarbejde, der markerede afslutningen af Bismarcks system, nu var en realitet.

Vilhelm 2., tysk kejser 1888-1918. Vilhelm 2.

Den tyske krigsplanlægning mod Danmark

ønskede en mere energisk

Danmark lå centralt placeret på søvejen mellem Frankrig og Rusland, og det

udenrigspolitik end Bis-

dansk-tyske forhold var køligt. Den danske offentlighed havde langtfra affundet

marck, der derfor gik af som kansler i 1890.

sig med tabet af nordslesvig, og den hårde tyske kurs her skabte stærk dansk modvilje. Der var i Berlin som følge heraf udpræget mistro til dansk neutralitetsvilje og -evne. At ledende kredse i Danmark stadig så Tyskland som den naturlige fjende blev markeret af landets krigsminister, Jesper Bahnson, i en tale i 1887, hvor han understregede, at den befæstning af københavn, man nu var gået i gang med at opføre, var et nødvendigt forsvar mod Tyskland. Den kritiske udvikling for Danmark blev yderligere næret af tidens fore-

106

fæstningsbyggeri og forfatningskamp


Alfred von Tirpitz. Som stabschef for den tyske flådes overkommando fra 1892 og statssekretær i Marineministeriet 1897-1916 fik Tirpitz også indflydelse på den tyske krigsplanlægning mod Danmark.

stillinger om sømagt. i 1890 præsenterede den amerikanske søofficer Alfred Thayer Mahan i sin bog “The influence of Sea Power upon History” en overbevisende analyse af den britiske flådes udvikling. Den knyttede udviklingen af stormagters sømagt direkte sammen med opbygningen af en stærk krigsflåde og erhvervelsen af kolonier. kejser vilhelm var let at overbevise. Og i 1891 fandt han i Alfred von Tirpitz en søofficer, der var nået til samme konklusion. i begyndelsen af 1892 blev Tirpitz stabschef i den tyske flådes overkommando, og han kom i de følgende år til at lede opbygningen af den flåde, der både skulle sikre og symbolisere Tysklands kolonirige. fæstningsbyggeri og forfatningskamp

107


På baggrund af den svigtende tillid til Danmarks neutralitet og den kommende tyske flådes behov for at sætte sig på forbindelsen mellem Frankrig og Rusland i de danske stræder var det naturligt, at officerer fra den tyske flåde og hær straks efter Tirpitz’ tiltræden indledte en krigsplanlægning mod Danmark, hvis første skridt var en fælles detailrekognoscering samme sommer af den da snart færdigbyggede københavns Befæstning og i øvrigt af mulighederne for operationer mod Sjælland. Rekognoscenterne opdagede dels, at den færdige befæstning ville have sine svage steder, dels at dens grundlæggende svaghed var, at den var så stor, at den krævede hele den danske hær som besætning. Det blev derfor konkluderet, at den bedste vej til en let erobring var en afskæring af mobiliseringen og dermed bemandingen af Befæstningen, samtidig med at københavn meget tidligt, helst før et krigsudbrud i stormagtskrigen, udsattes for en kupagtig overrumpling.

Provisorieårene i Danmark var den i forvejen betændte indenrigspolitiske konflikt mellem regeringen og oppositionen eskaleret yderligere. efter at Højre i foråret 1885 havde sendt Rigsdagen hjem og indledt det omstridte befæstningsbyggeri mod Folketingets venstreflertals vilje, var stemningen efterhånden meget spændt. De mest yderliggående venstregrupperinger forsøgte at tage kontrol med flere af de skytteforeninger, der i pagt med folkevæbningstanken var blevet grundlagt i årene efter krigen 1864, og rettede med en opfordring til skytterne om “at slå riffelring om forfatningen” en slet skjul trussel mod regeringen. Højre slog igen med en skærpet våbenlovgivning, der ramte skytteforeningerne, og forfulgte sine politiske modstandere ved domstolene. Da estrup i oktober 1885 blev udsat for et fejlslagent attentat, der i øvrigt ikke havde forbindelse til

108

fæstningsbyggeri og forfatningskamp


venstre, benyttede Højre anledningen til at oprette et i forvejen forberedt gendarmeri. Det krigsministerielle gendarmkorps, i folkemunde kaldet “De blå”, var en militært bevæbnet politistyrke, der skulle nedkæmpe uro og optøjer, hvis situationen spidsede yderligere til. Officielt var begrundelsen for ikke at anvende hæren til opretholdelse af statens indre sikkerhed, at det ville forstyrre de vær-

Blå gendarmer på alleen

nepligtiges uddannelse. Reelt har det antagelig spillet lige så meget ind, at de

til Sorgenfri Slot i 1890.

kolumnetitel

109


I slutningen af marts

langtidshvervede professionelle gendarmer blev skønnet mere pålidelige end de

1886 blev det første

værnepligtige menige. Det kom dog aldrig så vidt, at gendarmerne blev indsat

spadestik til Københavns

mod alvorlige politiske uroligheder. korpset blev ikke desto mindre forhadt – på

Landbefæstning taget på

linje med københavns Befæstning – som et symbol på den voldsomste inden-

Garderhøjfortet. Billedet af fæstningsarbejderne

rigspolitiske konfrontation i den moderne danmarkshistorie.

er taget fra fortgravens sydvestlige hjørne mod fortets hovedport. Sporet i forgrunden er

Det første spadestik

et entreprenørspor til

i københavn var forberedelserne til befæstningsbyggeriet blevet sat i værk med

bortskafning af jord.

den kongelige resolution af 24. april 1885. Generalstaben var gået i gang med

110

fæstningsbyggeri og forfatningskamp


Opmudring af Fæstningskanalen mellem Furesø og Lyngby Sø med dampdrevet kran i efteråret 1887. Fæstningskanalen skulle forsyne de forberedte oversvømmelser. I alt skulle der bruges 11,4 mio. kubikmeter vand for at etablere oversvømmelserne.

opmålingerne og ingeniørkorpset med projekteringen. På Søbefæstningen begyndte ingeniørerne med projekteringen af det nye søfort på Middelgrunden. På Landbefæstningen omfattede projekteringsarbejdet i første omgang enceinterne mod vest, den nordvestlige fortrække og oversvømmelserne mod nord, dvs. anlæggene i de tre områder, der var blevet udpeget som umiddelbart mest problematiske af den arbejdsgruppe, der i 1882 havde planlagt en feltbefæstning. Selv om arbejdet med en ny permanent landbefæstning langt om længe var sat i værk, skulle de hidtidige planer for at forsvare københavn med midlertidige fæstningsbyggeri og forfatningskamp

111


Det næsten færdige Charlottenlundbatteri set fra sydvest i 1888.

feltbefæstede stillinger komme til at præge såvel anlæggelsen af befæstningen som det endelige resultat. Med udstedelsen af den provisoriske finanslov for finansåret 1886-1887 i marts 1886 fik krigsministeren den første egentlige bevilling til byggeriet af den nye befæstning med 3,2 mio. kr. til kystbatterier ved Charlottenlund og kastrup, nordre Oversvømmelse og anskaffelse af mobilt fæstningsartilleri. Senere samme måned blev det første spadestik til Landbefæstningen taget på

112

fæstningsbyggeri og forfatningskamp


Garderhøjfortet, der blev opført for privat indsamlede midler fra den frivillige selvbeskatning. Samtidig, i foråret 1886, blev ingeniørkorpset og Artilleriet pålagt at udarbejde et nyt befæstningsforslag, der skulle indarbejde de erfaringer, man havde gjort ved de aktuelle opmålinger og detailprojekteringer. Forslaget forelå samme år og sluttede sig i hovedtræk til de foregående. korpsenes forarbejder dannede udgangspunkt for det forsvarsforslag, fæstningsbyggeri og forfatningskamp

113


Ingeniørkorpsets og Artilleriets befæstningsforslag 1886 Forslaget fastholdt principperne fra 1881/1884. De væsentligste ændringer var, at enceinten mod nord var skudt frem til umiddelbart syd for oversvømmelsen og to forter ved Christiansholm og Bernstorff Park nord for Gentofte bortfaldet. Der var tilføjet en fremskudt forsvarslinje (Gladsaxelinien) mod nordvest, der skulle bestå af en vold indeholdende to forter. Til gengæld var to forter ved Gladsaxe bortfaldet.

114

fæstningsbyggeri og forfatningskamp


som Jesper Bahnson og niels F. Ravn fremlagde i Landstinget i efteråret 1886. Ud over en udvikling af flåden, som tydeligvis var politisk motiveret, omfattede forslaget kun københavns Befæstning. Udgiften lød nu på 55,2 mio. kr., heraf 46,4 mio. til københavns Befæstning med 14,7 mio. til Søbefæstningen og 31,7 mio. til Landbefæstningen. Landstinget vedtog forslaget i marts året efter, men det blev aldrig præsenteret i Folketinget. Det havde næppe heller været Bahnsonkredsens ambition at få en fuldstændig, permanent befæstning vedtaget af den samlede Rigsdag. intentionen var i stedet utvivlsomt at binde Højres landstingsflertal og resten af partiet til et mere fuldstændigt forslag som grundlag for provisorierne, end det reducerede der var blevet vedtaget i 1885. i efteråret 1887 blev forslaget om den fuldstændige befæstning fremsat for sidste gang for Folketinget, der atter afviste det.

REgERIngEnS FoRSVARSFoRSLAg 1886 Ingeniørkorpsets og Artilleriets befæstningsforslag 1886 Københavns Søbefæstning • Et søfort på Middelgrunden • (Charlottenlundbatteri og Kastrupbatteri påbegyndt).

Københavns Landbefæstning • Mod vest to enceinter fra Køge Bugt til Utterslev Mose • Mod nordvest en befæstet linje med to forter (Gladsaxe) samt to forter (Lyngby Sø og Lyngby) • Mod nord to flankeringsanlæg (Ordrup Krat) og en enceinte • (Nordre Oversvømmelse og Garderhøjfortet påbegyndt).

Udvikling af flåden

fæstningsbyggeri og forfatningskamp

115


b59697189c2346199a582803c475ba38