Issuu on Google+

100 mm

7

160 mm

29 mm

160 mm

7

100 mm

FORORD AF PER LARSEN HENRIK HÖJER

HENRIK HÖJER (F. 1968) ER HISTO­ RI­KER OG JOURNALIST. HAN HAR TIDLIGERE – FØR HAN KASTEDE SIG OVER AL CAPONE OG AMERIKANSK HISTORIE – UDGIVET FLERE ROSTE BØGER OM SVENSK HISTORIE.

AL CAPONE – GANGSTEREN OG DEN AMERIKANSKE DRØM er en fascinerende og skræmmende historie om en legende, der ikke bare var en skurk, men også en self made man, der rejste sig fra livet i New Yorks immigrantghettoer og blev en berømt, feteret og frygtet jetset-figur. Mangemillionær, massemorder, familiefar og tillige en af Chicagos store velgørere under De­pres­sionen – det hele i én og samme person.

SUNDSVALLS TIDNING

LETLÆSELIG, MUNDRET OG EFFEKTIVT SKREVET TIDNINGEN VI

DET ER UMULIGT IKKE AT BLIVE REVET MED SVENSKA DAGBLADET

GOD POPULÆRVIDENSKAB, HVOR AKADEMISK VIDEN FORENES MED FORTÆLLE­ GLÆDE

Henrik Höjers biografi er en fantastisk fortælling om en gangster­ konges storhed og fald – og samtidig en forrygende beretning om den tid og det miljø, der formede Capone: Jazzen, underverdenen, den hastigt voksende storby, smugkroerne, spillebulerne og den amerikanske smeltedigel.

SVENSKA DAGBLADET

AL CAPONE

Tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen har skrevet bogens for­ord,­ ­der trækker nogle tankevækkende linjer fra fortidens amerikanske gang­ster­kriminalitet til nutidens bandeproblemer i Danmark.

GANGSTEREN OG DEN AMERIKANSKE DRØM

ISBN 978-87-12-04541-0

GADS FORLAG GADS FORLAG

HENRIK HÖJER

BOGEN EMMER AF, AT DER STÅR EN GRUNDIG HISTORIKER BAG DAGENS NYHETER

241 mm

Al Capone kom til Chicago i 1920, samtidig med at alkoholfor­ budet blev indført i USA. Allerede da var byen kendt som for­ brydelsernes hovedstad, hvor mord og bombeattentater hørte til dagens uorden. Efter en blodig gangsterkrig, som kulminerede i 1929, fik Capone kontrollen over Chicagos underverden. Og myndighederne stod længe magtesløse over for ham, indtil han blev dømt for noget så banalt som skattesnyd.

SOM LÆSER SLUGER MAN BOGEN

GANGSTEREN OG DEN AMERIKANSKE DRØM

AL CAPONE

AL CAPONE

HENRIK HÖJER


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 2


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 3

Henrik Höjer

Al Capone Gangsteren og den amerikanske drøm

På dansk ved Lise Schmidt Mahler

Gads Forlag


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 4

Al Capone – gangsteren og den amerikanske drøm er oversat fra svensk af Lise Schmidt Mahler efter ”Al Capone – gangstern och den amerikanska drömmen”, Albert Bonniers Forlag, Copyright © Henrik Höjer 2009. Publiceret efter aftale med Albert Bonniers Forlag. Dansk udgave: © 2010 Gads Forlag Forlagsredaktion: Merete Harding Oversættelse: Lise Schmidt Mahler Projektledelse: Henrik Sebro Omslag: Lene Nørgaard, Propel Illustrationer: AP Images/Scanpix: 72, 183, 259, 323, 345 Chicago History Museum/ Library of Congress: 52, 89, 97, 174, 176, 193, 240, 266, 330 Corbis/Scanpix: 43, 57, 67, 76, 134, 243, 251, 263, 309, 312, 315, 317 The Granger Collection/Ullstein Bild: 157 IBL: 206 John Tinney McCutheon: 302 Kortet s. 75 er en bearbejdning af det, som ses på bagsiden af John H. Lyle: The Dry And Lawless Years (Prentice Hall 1960) Omslagsillustration: AKS/Scanpix Typografi: Lymi DTP-Service Tryk: Bookwell, Finland ISBN 978-87-12-04541-0 1. udgave, 1. oplag "Chicago" fra CHICAGO POEMS af Carl Sandburg © 1916 Holt, Rinehart and Winston, revideret 1944 af Carl Sandburg, er gengivet med tilladelse fra Houghton Mifflin Harcourt Publishing Company. Oversat via Birger Normans svenske tolkning – formidlet gennem ALIS. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

www.gads-forlag.dk


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 5

Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning – berømtheden 15 Prolog – et vendepunkt 28 Til Amerika – opvæksten i New York og spiritusforbudet indføres 32 Til Chicago – voldens by 48 Alias Al Brown – Torrios højre hånd 62 Den første ølkrig – Torrio udfordres, da Chicago skifter borgmester 86 Erobringen af Cicero – Capone vinder terræn 100 O’Banion – begyndelsen til enden for Torrio 116 En dyr begravelse – med blomster fra Al 130 Weiss mod Capone – kronprinsen arver magten 138 Chicago by night – jazzen fødes i storbyen 156 Brødrene Gennas storhed og fald – i det blodige 19. distrikt 163 Scalise og Anselmi i knibe – Capone fejrer jul i New York 178 McSwiggin-mordet – Capone flygter fra Chicago 186 Krig og fred – Capone dikterer betingelserne 197 Kong Capone – Scarface bliver The Big Fellow 212 Kriminaliteten under lup – USA’s selvopfattelse granskes 219 Spillekrigen – Capone under angreb 238


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 6

Valentinsdag 1929 – Capones pyrrhussejr 258 Efter fængslet – Capone tilbage i Chicago 273 Washington versus Capone – nettet strammes 285 Lingle-mordet – Capones hofskribent myrdes 294 Retssagen og dommen 1931 – ”et slag under bæltestedet” 311 Gangsterne – hvem var de? 327 Caponeeventyret – fortællingen om en verdensberømthed 339 Slutord – hvad skete der siden? 350 Forfatterens tak 357 Kilder og litteratur 359 Register 364


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 7

Og de fortĂŚller mig, at du er falsk, og jeg svarer: Ja, det er sandt, at jeg har set gangsterne myrde og gĂĽ fri for at myrde igen. Fra Chicago af Carl Sandburg (1914)


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 8


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 13

Tidstavle 1899

Capone bliver født i Brooklyn

1918

Gifter sig med Mae Coughlin og får sønnen Sonny

1920

Spiritusforbudet indføres

ca. 1920 Flytter til Chicago 1922

Anholdes for spirituskørsel i Chicago

1924

Hans ældre bror Frank bliver skudt af politiet under lokalvalget i Cicero

1925

Overtager ledelsen af Johnny Torrios bande

1925

Første kendte mordforsøg på Capone

1926

Capone går under jorden i flere måneder efter mordet på McSwiggin

1927

Erklærer, at han vil opgive livet i Chicago

1928

Køber hus i Florida og opholder sig mere og mere der

1929

Idømmes et års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse i Philadelphia

1930

Løslades og sættes på listen over Public Enemies som nummer 1

1931

Idømmes 11 års fængsel for skattesvig

1932

Sættes i fængsel i Atlanta

1933

Spiritusforbudet ophæves

1934

Overføres til Alcatraz

1939

Benådes for fængselsstraffen

1947

Dør i sit hjem i Florida


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 14

Public Enemies i foråret 1930 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28.

“Scarface” Al Capone Tony “Mops” Volfe Ralph Capone Frank Rio “Machine Gun” Jack McGurn James Belcastro Rocco Fanelli Lawrence Mangano Jack Zuta Jack “Greasy Thumb” Guzik Frank Diamond George “Bugs” Moran Joe Saltis Joe Aiello Edward “Spike” O’Donnell Frank McErlane Vincent McErlane Danny Stanton Myles O’Donnell Frank Lake Terry Druggan William “Klondike” O’Donnell George “Red” Barker William “Three Finger Jack” White Joseph Genaro Leo Mongovern James “Fur” Sammons William Niemoth


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 15

Indledning – berømtheden

“Jo mere jeg skrev om ham, desto bedre kunne han lide det.” Chicagojournalisten James Doherty om Al Capone

Der findes kun én virkelig person, der har figureret i et Tintinhæfte – nemlig Al Capone i Tintin i Amerika fra 1931-32. Han omtales faktisk også i Tintin i Congo fra 1930-31. I de år var Capone en international megaberømthed på niveau med vore dages Michael Jackson eller Britney Spears. I begyndelsen af 1930’erne blev der udgivet biografier om ham, der blev indspillet film om hans liv, han var på forsiden af Time Magazine den 24. marts 1930, han gav interviews til højre og venstre – selve retssagen imod ham for skattesvig i efteråret 1931 resulterede i en bog. I en avisnotits fra 1931 om en nationalsocialistisk politiker på vej op blev den ti år ældre Adolf Hitler kaldt ”en Capone i tysk politik”. ”Al Capone er mere end et menneske,” konstaterede Chicago Tribune i en leder i 1931, ”han er en myte. Han er resultatet af den amerikanske kultur.” Capone var altså mere end en skurk, han var en kendt jetsetskikkelse, mangemillionær i dollars, en gangsterkonge, der konstant var truet på livet, en self-made man fra indvandrerslummen, massemorder, familiefar og en af Depressionens store velgørere med gratis suppekøkken i Chicago – det hele i en og samme person. 15


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 16

Al Capone på forsiden af Time Magazine den 24. marts 1930. Før løsladelsen fra fængslet i Philadelphia, hvor han afsonede ti måneder for ulovlig våbenbesiddelse, voksede interessen for ham stærkt. Samme år udkom den første biografi om ham.

16


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 17

Først og fremmest er han dog et amerikansk ikon, en personificering af begrebet gangster, sådan som vi har lært det at kende gennem hundredvis af film, hvor den kriminelle – the bad guy – er en (selv)destruktiv antihelt. Og alle, der har været i Chicago, ved, at Capone i dag også er en del af byens varemærke som turistattraktion. I så godt som hver eneste butik kan man købe alt fra kaffekopper og T-shirts til slips og penne prydet med det ikonagtige billede af Capone, gangsteren med stort G. I dag er den virkelige Al Capone (1899-1947) – alias Al Brown, Scarface, Snooky, The Big Fellow eller Public Enemy no 1 – glemt, selv om en overdreven eller opdigtet version af ham med skiftende mellemrum dukker op på filmlærredet. De mest kendte er måske Paul Muni som en friskfyragtig Tony Camente, en pastiche over Capone i Scarface: The Shame of a Nation fra 1932 og Robert De Niro som en kolerisk Capone i The Untouchables fra 1987. Begge overdriver – og forenkler – Capones tilbøjelighed til vold og hans destruktive træk. Samtidig overgik virkeligheden fantasien i de bemærkelsesværdige år i 1920’ernes Chicago, da gangsterkongernes formuer overgik det meste, da næsten ingen blev dømt for de hundredvis af gangstermord, der fandt sted for åbent tæppe i byen, da korruptionen ikke kendte nogen grænser, da valgdagene udartede til ildkampe og optøjer, da maskinpistolerne begyndte at komme i brug midt i storbyens folkemylder, da Chicagos styre kapitulerede over for Capone og hans fæller i en sådan grad, at myndighederne i Washington måtte gribe ind og sørge for, at han blev fældet for skattesvig. Den virkelige Al Capone ved man ikke ret meget om. Han blev født i New York i 1899 som barn af italienske indvandrere. Da spiritusforbudet blev indført i USA i 1920, åbnede der sig et kolossalt marked for ulovligt salg af indsmuglet eller hjemmebrændt øl og spiritus. På den tid kom Capone til Chicago med sin kone og sit nyfødte barn og lod sig hverve til underverdenen af den daværende leder, Johnny Torrio. Da Torrio i 1925 måtte flygte fra byen, overtog Capone hans plads som leder og blev i 1931 idømt 11 års fængsel for skatteunddragelse. Ifølge en lov, der blev ind17


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 18

ført i 1920’erne, skulle selv indkomster fra kriminel virksomhed beskattes, og denne lov bragte mange forbrydere bag lås og slå. Capone blev dog løsladt i 1939, alvorligt syg af syfilis, og døde i sin seng i 1947. Gangsternes æra i 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne faldt sammen med både et økonomisk boom og Depressionen, og det var under Depressionen, at udtrykket Public Enemy opstod om disse mænd. Chicago Crime Commission opstillede en liste over gangstere, der blev betragtet som Public Enemies. Listen blev offentliggjort i Chicagos førende dagblad, The Chicago Tribune, i april 1930, og Al Capone stod øverst. Disse mænd var samfundets fjender – men sloganet fik også en betydning, der ikke var tilsigtet, men ikke desto mindre gav dem deres særlige udstråling: De var public enemies i betydningen kendte fjender af samfundet. En medieskabt verden begyndte at tage form, og 1920’erne var filmens gennembrudstid. I 1927 kom tonefilmen til. De første gangsterfilm kom i 1920’erne, og allerede i 1931 blev der indspillet hele 50 gangsterfilm i USA. Aviserne skrev kilometervis af spalter om gangsterkrigene, og valentinsdagsmassakren i februar 1929 kom på forsiderne af udenlandske aviser. Gangstermordene var ofte forsidestof, og visse voldshandlinger kunne følges dag for dag, da konflikterne indeholdt den dramatik, som gode fortællinger altid rummer – pludselig død, rigdom, skurke, undertiden helte samt fjendskab og undertiden forsoning – og mediedækningen af bandekrigene kan måske sammenlignes med vore dages doku-soaps. Bandekrigene var desuden både tilstrækkeligt eksotiske og foregik tilstrækkelig nær på til at vække stor interesse. På den ene side blev gangstere skudt for åbent tæppe på gaden, på den anden side var almindelige Chicago-borgere ikke så direkte truet af de spiritussmuglende gangsterbander som af andre kriminelle som røvere og tyve, hvorfor de organiserede kriminelle og deres indbyrdes stridigheder var et emne ved middagskonversationer i 1920’ernes Chicago. En journalist, der dækkede byens gangsterkrige, beskriver dem som ”en offentlig forestilling, omtrent som dem, der udspilledes i 18


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 19

Roms Colosseum, med den ene forskel, at gangsterne ikke blev tvunget ind i arenaen. I 1920’erne nød også ’ordentlige mennesker’ showet, uden at lade sig forstyrre af, at man skulle få medlidenhed med nogen.” De mange mord blev ofte mødt med kommentarer som: ”Endnu en død gangster? Ja, ja, de får vel snart gjort kål på hinanden.” Et andet eksempel på gangsterne og mediernes rolle: James Doherty var kriminalreporter på Chicago Tribune i 1920’erne, og han fremhæver, at Capone levede i symbiose med medierne: ”Trib var en frisk avis, og det var vi på redaktionen også – vi drak, arbejdede hårdt og var imod Forbudet, da vi ikke kunne lide den måde, det var blevet gennemtvunget på. Kriminalstoffet var vigtigt dengang, og vi gav det altid god plads. Vi lå i vild kamp med Herald og Examiner om de bedste kriminalnyheder, så jeg tilbragte en hel del tid sammen med gangstere og mødte da også Capone ret ofte. Jeg vil ikke påstå, at jeg direkte kunne lide den type, men han var altid venlig imod mig. Jeg skrev hundredvis af artikler om ham. Det kunne ske, at jeg den ene dag beskyldte ham for mord og så mødte ham dagen efter, men i så fald var der ingen af os, der nævnede det brændfarlige emne. Jeg mødte ham ved en begravelse, i en smugkro eller nede hos den offentlige anklager, og han havde altid et ord med på vejen til mig. Men han var ikke specielt underholdende selskab; han var ikke velformuleret, havde ikke ordet i sin magt. Han holdt sig til overfladiske fraser og kom aldrig frivilligt med oplysninger. Men jo mere jeg skrev om ham, desto bedre kunne han lide det. Han elskede at være i rampelyset og var altid klar til at stille op og sludre lidt med os journalister. Han kunne godt lide den reklame, det gav. Det gavnede hans forretninger. Gjorde det lettere at skræmme kunderne. Vi skubbede ham op på førstepladsen i gangsterverdenen. De var jo gangstere alle sammen og ville gerne være kendt som de tunge drenge i branchen – som politikerne plejede at sige: ’Bare sørg for at stave mit navn rigtigt, så kan I skrive, lige hvad I vil.’ Jeg har svært ved at gå med til, at han udelukkende og helt igennem var ond, sådan som han er blevet beskrevet senere. Ingen tvivl om, at han var en koldblodig morder, men han havde også sine gode sider. Som jeg 19


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 20

ser ham, var han et offer for sin tid og dens ånd. Capone blev tolereret af offentligheden, fordi – man kan lige så godt sige det ligeud – han gav den, hvad den ville have. Der var ingen, der havde noget at indvende imod, at de solgte spiritus; det var alle myrderierne, der til sidst blev deres fald – men man må ikke glemme, at de holdt deres myrderier inden for egne rækker. Der var bare tale om krige, først og fremmest mellem irere og italienere. Selv er jeg irer, og det kunne ske, at man kom ind på redaktionen en morgen efter et nyt mord og sagde til en italiensk kollega: ’Nå, så var der en spaghetti mere til min side’ – og dagen efter kunne han komme ind og sige: ’Nu står vi lige igen, Jim – vi kunne notere et point til os i går aftes.’ Og så meget kan jeg sige til Capones ære, at jeg skrev en hel del skrappe ting om ham, men han tog det aldrig personligt. Jeg vil ikke påstå, at hans mænd kunne lide ham, men at de respekterede og frygtede ham, er hævet over enhver tvivl. Han var en stor mand.” Alene i 1928, et tilfældigt valgt år, figurerede Capone i over 100 artikler i The Chicago Tribune – altså et par gange om ugen. Terry Druggan, der sammen med partneren Frank Lake ledede en bande på West Side, omtales i 470 artikler i løbet af 1920’erne – i gennemsnit omkring en gang om ugen igennem ti år. ”Terry og Frank” var så velkendt blandt læserne, at de ofte kun blev nævnt ved fornavn i overskrifterne. ”Machine Gun” Jack McGurn – en af Capones livvagter og gorillaer – optrådte i 45 artikler alene i året 1929 i en af Chicago-aviserne. Man må også huske på, at Capone, Druggan og McGurn kun var nogle af Chicagos cirka 10.000 professionelle forbrydere i 1920’erne. Aviserne havde på den tid heller ingen problemer med at navngive mistænkte kriminelle og offentliggøre billeder af dem; ofte oplyste man tilmed deres adresse. Undertiden offentliggjorde man også billeder af lig. Gangsterlederne blev altså kendisser, og Capone var en af de mere åbenmundede i de mange interviews, han gav – om sig selv og sit liv, men også om de seneste dødsofre og frontforskydningerne i ølkrigene, der rasede på sit højeste i Chicago mellem 1924 og 1929. Det var både godt og ondt med alle disse skriverier. Naturligvis voksede rædslen, hvis aviserne blæste gangsterbossernes 20


Al Capone

05/02/10

12:03

Side 21

handlinger op, men den megen omtale kunne også være direkte livsfarlig. På et tidspunkt forærede Capone straks sin bil væk, da man havde bragt et billede af den, hvor nummerpladerne kunne ses: ”Ellers var den bil blevet min død,” skal han have sagt. På langt sigt var omtalerne skæbnesvangre. Da avisernes forsider var fyldt med gangsterkrigenes forviklinger, og forbryderne blev kendte, blev presset på myndighederne om at gribe ind for stort. Den næste generation af professionelle forbrydere forstod Capones og hans kumpaners fejltagelse, og da forbudstiden ophørte sidst i 1933, gik de kriminelle under jorden. ”Hvis vi igen kommer på forsiderne, er det sket med os,” skal en af Capones efterfølgere have sagt, og den sætning blev noget af et mantra for den organiserede kriminalitet i USA fra og med begyndelsen af 1930’erne. Det var altså både godt og ondt at være kendt, men almenhedens interesse for disse mænd har måske noget at gøre med, at de var så ekstremt amerikanske, selv om de fleste netop var andengenerationsindvandrere, næsten udelukkende italienere, irere eller jøder. De var entreprenører, self-made men, de imødekom en almen efterspørgsel med deres udbud af alkohol, spil og prostitution. De var også individualister på en særlig amerikansk måde – de personificerede den amerikanske drøm. De repræsenterede også den typiske amerikanske indvandrer som prototype. De var de utilpassede, de fremadstræbende, de, der havde forladt det gamle Europa for noget nyt og anderledes – de, der turde bryde op. Og netop den amerikanske historie og mytologi er fuld af helte, der er benhårde individualister, som sætter sig op imod systemet og nægter at indordne sig – tænk på Jesse James, Billy The Kid, John Dillinger eller Bonnie og Clyde. Eller O.J. Simpson. Det kan være fristende at affærdige Capone og hans kumpaner som utilpassede, grådige, psykopatiske mordere. Mange af dem var det, men de var også noget mere. De drev kapitalismen til den yderste grænse, samtidig med at de kom til at symbolisere hele USA: ambitionerne, foretagsomheden, individualismen, tilbøjeligheden til vold, storbymentaliteten, de store biler og bundterne af pengesedler. 21


8eca7c38c92e4bd690e01cb90c4144b1