DANSK & INTERNATIONAL ERHVERVSRET
TROJKA
DANSK & INTERNATIONAL ERHVERVSRET •
2 . U D G AV E
2. UDGAVE
Dorte Dittmann Mette Gade
TROJKA
ISBN 978-87-92098-95-5
TROJKA
Erhvervsret 1-14.indd 40
05/07/13 11.07
DANSK & INTERNATIONAL ERHVERVSRET
2. UDGAVE
Dorte Dittmann Mette Gade
TROJKA
Erhvervsret 1-14.indd 1
05/07/13 11.07
Dansk og international erhvervsret 2. udgave © 2013 Dorte Dittmann, Mette Gade og Trojka | Gads Forlag A/S Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden Trojka | Gads Forlags skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. For enkelte illustrationer i dette værk har det været umuligt at finde frem til den retmæssige copyright-indehaver. Såfremt ophavsretten hermed er krænket, er det sket utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil naturligvis blive honoreret, som var tilladelsen indhentet i forvejen. Omslag: Signe Schmidt-Jørgensen, Design Deluxe, København Sats: Lymi DTP Service, Brøndby Tryk: Bookwell, Finland 2. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN 978-87-92098-95-5 Trojka | Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Telefon 77 66 60 00 Telefax 77 66 60 01 E-mail trojka@trojka.dk www.trojka.dk
Læs om vore øvrige lærebøger på www.trojka.dk På iTrojka findes e-læringsmateriale til Trojkas lærebøger.
Erhvervsret 1-14.indd 2
05/07/13 11.07
Forord Lærebogen Dansk og international erhvervsret, 2. udgave, er fagligt og pædagogisk tilrettelagt til undervisning i erhvervsret/erhvervsjura på erhvervsakademiuddannelser, hvor lærebogen er i overensstemmelse med studieordningen Dansk og international erhvervsret fra Trojka er velegnet til markedsføringsøkonom, finansøkonom, handelsøkonom, logistikøkonom, serviceøkonom, akademiøkonom/merkonom, HA, HD og andre videregående uddannelser, hvor fagområdet erhvervsret/erhvervsjura indgår i uddannelsesforløbet. Juraens verden kan være vanskelig at forstå, særligt hvis den studerende ikke har den store arbejdsmæssige erfaring med juridiske problemstillinger fra den “virkelige” verden. Ved udarbejdelsen af denne første udgave, har det været vores mål at formidle juraen på en let tilgængelig måde, men samtidig forsøge at fremstille stoffet på et højt fagligt niveau, i overensstemmelse med de faglige mål på videregående uddannelser. De seneste lovændringer er indarbejdet, og vi præsenterer stoffet på en interessevækkende og pædagogisk måde. Vi bruger mange praksisnære eksempler på juridiske problemstillinger, og krydrer gennemgangen med mange nye domme og afgørelser. Vores pædagogiske intentioner med bogen har vi bl.a. realiseret ved brug af margennoter, mange grafiske fremstillinger i form af tegnede figurer og skemaer, og hvert kapitel afsluttes med en tjekliste over vigtigste hovedregler og principper til det behandlede emne. Undervisningsmaterialet omfatter lærebog samt e-læringsmaterialer på bogens website. Klik ind på www.trojka.dk og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside. Det er muligt at downloade alle lærebogens figurer fra bogens website.. For de studerende er der nyttige links, eksempler på formularer samt tjekspørgsmål og opgaver til de enkelte kapitler. For undervisere er der adgang til supplerende materialer i form af PowerPoints til alle kapitler, som kan tilpasses efter behov og anvendes direkte i undervisningen. Det sidste kræver adgangskode, som undervisere kan få udleveret ved personlig henvendelse via telefon og mail til forlaget. Forfatterne vil gerne takke familie og venner for deres tålmodighed, støtte og opmuntrende kommentarer undervejs. En særlig tak til Fritjof Dittmann for korrekturlæsning på kapitel 1–14 og Hans Børge Nielsen for korrekturlæsning på kapitel 15-23. Juni 2013 Forfatterne
Erhvervsret 1-14.indd 3
05/07/13 11.07
Erhvervsret 1-14.indd 4
05/07/13 11.07
Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Kapitel 1 Retskilder og domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 1. Retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 1.1 Lovgivning og lovforarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 1.2 Domme som retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 1.3 Sædvane og forholdets natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 2. Internationale retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 3. Domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 3.1 Internationale domstole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 4. Civile retssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 4.1 Værneting – hvor skal sagen anlægges? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 4.2 Procesretlige grundbegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 4.3 Sådan forløber en civil retssag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 4.4 Alternativ til domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Kapitel 2 International proces- og privatret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 1. Hvilken domstol? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 1.1 Sagsøgte har bopæl/hjemting i EU/EFTA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 1.2 Sagsøgte har bopæl/hjemting uden for EU/EFTA . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 2. Hvilken lov? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 2.1 Internationale løsørekøb og kontrakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 2.1.1 Lovvalgsloven for internationale løsørekøb . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 2.1.2 Romkonventionen – Kontraktretlige forpligtelser . . . . . . . . . . . 51 3. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Kapitel 3 Aftaleret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 1. Aftaleindgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 1.1 Parterne og juridisk terminologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 1.2 Aftalemodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 1.3 Tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 1.3.1 Opfordring til tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 1.4 Afslag på tilbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 1.5 Accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 1.5.1 Frist er fastsat i tilbuddet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 1.5.2 Frist er ikke fastsat i tilbuddet – den legale acceptfrist . . . . . . 65 1.5.3 Retsvirkninger af forsinket accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 1.6 Tilbagekaldelse af tilbud og accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 1.6.1 Tilbagekaldelse og re integra-reglen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 1.6.2 Pligtmæssig reklamation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 1.7 Uoverensstemmende accept . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 2. Aftalers ugyldighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 2.1 De stærke ugyldighedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77 2.2 De svage ugyldighedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Erhvervsret 1-14.indd 5
05/07/13 11.07
2.3 Urimelige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 2.4 Bristende forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 2.5 Retsvirkning af ugyldig aftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 3. Aftalens omfang og fortolkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88 4. International aftaleindgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92 Kapitel 4 Fuldmagt og mellemmænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 1. Fuldmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 1.1 Fuldmagt med særlig tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 1.2 Fuldmagt uden særlig tilværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 1.3 Forholdet mellem fuldmægtig og tredjemand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 2. Kommission . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 2.1 Forholdet mellem kommittenten og kommissionæren . . . . . . . . . . . . . 104 2.2 Forholdet mellem kommittenten og tredjemand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 2.3 Kommissionsforholdets ophør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 3. Handelsagenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 3.1 Forholdet mellem agenturgiver og agenten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 4. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Kapitel 5 Forbrugeraftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 1. Forbrugeraftaleloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 2. Forbud mod uanmodet henvendelse (dørsalg) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 3. Forbud mod negativ aftalebinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114 4. Forbrugerens fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 4.1 Aftaler indgået uden for fast forretningssted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 4.2 Fjernsalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117 4.2.1 Fjernsalgsaftaler om varer og ikke-finansielle tjenesteydelser . . 118 4.2.2 Fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . 121 5. Urimelige aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 6. Værneting og lovvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 7. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Kapitel 6 Erstatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 1. De 4 erstatningsbetingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 1.1 Ansvarsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 1.1.1 Culpaansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 1.1.2 Objektivt ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132 1.2 Økonomisk tab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 1.3 Årsagsforbindelse (kausalitet) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 1.4 Påregnelighed (adækvans) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134 2. Nedsættelse af erstatningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 2.1 Objektive ansvarsfrihedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 2.2 Bortfald og lempelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 2.2.1 Bortfald – Skader dækket af en forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 2.2.2 Lempelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140 3. Skader forvoldt af børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141
Erhvervsret 1-14.indd 6
05/07/13 11.07
4. Arbejdsgiveransvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142 5. Færdselsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 6. Produktansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 6.1 Produktansvar efter produktansvarsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 6.2 Produktansvar skabt af retspraksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 6.3 Produktansvarsforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 7. Opgørelse af erstatningskravet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152 8. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 Kapitel 7 Køb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 1. Købelovens begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159 2. Sælgers og købers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 162 2.1 Levering og risikoens overgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164 3. Sælgers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 3.1 Forsinkelse med levering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 3.1.1 Købers misligholdelsesbeføjelser i handelskøb . . . . . . . . . . . . . . 169 3.1.2 Købers misligholdelsesbeføjelser i forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . 172 3.2 Mangler ved salgsgenstanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175 3.2.1 Købers misligholdelsesbeføjelser i handelskøb . . . . . . . . . . . . . . 177 3.2.2 Købers misligholdelsesbeføjelser i forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . 180 3.3 Vanhjemmel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 4. Købers misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 4.1 Købers forsinkelse med købesummens betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 4.2 Fordringshavermora . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188 Kapitel 8 Internationale køb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 1. CISG – anvendelse og begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192 2. Sælgers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 2.1 Sælgers levering af varen og overgivelse af dokumenter . . . . . . . . . . . 193 2.1.1 Levering og risikoovergang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 2.1.2 INCOTERMS 2010 – klausuler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 2.1.3 Remburs som betalingsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 2.2 Sælgers overdragelse af ejendomsretten – vanhjemmel . . . . . . . . . . . . 197 2.3 Sælgers pligt til at levere en mangelfri vare . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 3. Sælgers misligholdelse – købers misligholdelsesbeføjelser . . . . . . . . . . . . . . 197 3.1 Købers reklamationspligt ved sælgers forsinkelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 3.2 Køber undersøgelsespligt og reklamation ved mangler . . . . . . . . . . . . 202 4. Købers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 4.1 Købesummens betaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 4.2 Fordringshavermora . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 203 5. Købers misligholdelse – sælgers misligholdelsesbeføjelser . . . . . . . . . . . . . . 205 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207 Kap. 9 Markedsføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 209 1. Markedsføringslovens regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210 1.1 Generalklausulen – God markedsføringsskik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 211
Erhvervsret 1-14.indd 7
05/07/13 11.07
1.2 Generelle regler om adfærd på markedet – MFL §§ 3-7 . . . . . . . . . . . . . 215 1.3 Forbrugerbeskyttelse – MFL §§ 8-17 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 1.4 Regler vedrørende erhvervsdrivende – MFL §§ 18-19 . . . . . . . . . . . . . . . 227 2. International regulering, ICC reklamekodeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 229 3. Forbrugerombudsmanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 4. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236 Kapitel 10 Konkurrenceret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 1. Konkurrenceloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 239 1.1 Forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler . . . . . . . . . . . . . . . 239 1.2 Forbud mod misbrug af dominerende stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242 2. EU´s konkurrenceretlige regler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 2.1 Forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 2.2 Forbud mod misbrug af dominerende stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247 3. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 249 Kapitel 11 E-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 251 1. E-handelslovens begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 2. Aftaleindgåelse på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254 2.1 Sælgers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 256 2.2 Forbrugerens fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260 3. International E-handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 262 4. Ophavsret på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 5. Markedsføring på internettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265 5.1 E-mærket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269 Kapitel 12 Immaterialret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 273 1. Ophavsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274 2. Patent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 282 3. Brugsmodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 288 4. Designret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 290 5. Varemærkeret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294 6. Oversigt over de immaterielle rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301 7. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301 Kapitel 13 Ansættelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303 1. Arbejdsret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303 2. Generelle spilleregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304 2.1 Diskriminationsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304 2.2 Ligebehandlingsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307 3. Ansættelsesaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309 3.1 Ansættelsesbevisloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309 4. Funktionærer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311 4.1 Særlige klausuler som kan aftales . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312 4.2 Lovligt forfald under ansættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 316 4.3 Ferieloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 318
Erhvervsret 1-14.indd 8
05/07/13 11.07
4.4 Ophør af ansættelsesforholdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320 4.4.1 Opsigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320 4.4.2 Ophævelse og bortvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 323 4.4.3 Fratrædelsesgodtgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 324 5. Virksomhedsoverdragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 327 Kapitel 14 Virksomhedsformer og hæftelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 329 1. Hæftelsesformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330 2. Virksomhedsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333 2.1 Enkeltmandsvirksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333 2.2 Virksomhed i selskabsform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333 2.2.1 Interessentskab I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 333 2.2.2 Anpartsselskab ApS og aktieselskab A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336 2.2.3 Kommanditselskab K/S og partnerselskab P/S . . . . . . . . . . . . . . 340 2.2.4 Partrederi og partsselskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 341 2.2.5 Andelsselskab A.M.B.A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342 2.3 Oversigt over virksomhedsformer og hæftelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 342 3. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 343 Kapitel 15 Insolvensret og rekonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345 1. Regler og definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 345 2. Inkasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 346 3. Tvangsinddrivelse i Fogedretten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347 3.1 Fundament – eksigibelt dokument . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 348 3.2 Betalingspåkrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 349 3.3 En fogedsag gennemføres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350 3.4 Udeblivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351 3.5 Skyldner møder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 352 3.6 Hvad kan der (ikke) foretages udlæg i? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353 4. Tvangsauktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 358 4.1 Tvangsauktion over fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 358 4.2 Tvangsauktion over andre aktiver end fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . 362 5. Konkurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362 5.1 Indledning af konkursen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363 5.2 Konkursens retsvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 364 5.3 Skema over en konkursbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 365 5.4 Konkursmassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 366 5.5 Konkursordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 367 5.6 Skema over konkursordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 370 5.7 Udlodning af dividende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 370 5.8 Konkurskarantæne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 371 6. Omstødelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 372 7. Rekonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 380 7.1 Frivillig akkord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 380 7.2 Rekonstruktion i konkursloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 381 7.2.1 Indledning af rekonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 381
Erhvervsret 1-14.indd 9
05/07/13 11.07
7.2.2 Retsvirkninger af rekonstruktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 383 7.2.3 Rekonstruktionens gennemførelse og indhold . . . . . . . . . . . . . . 384 7.2.4 Rekonstruktionens virkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 386 7.2.5 Ophør af rekonstruktionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 386 7.2.6 Skema med tidslinie over processen i en rekonstruktion . . . . 387 8. Gældssanering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 387 9. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 391 Kapitel 16 Kreditaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 395 1. Kreditaftaleloven – anvendelse og ord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 395 2. Krav til kreditaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 397 2.1 Oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 397 2.2 Krav om kreditvurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 399 2.3 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 400 2.4 Betaling af gælden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 401 2.5 Generalklausul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 401 3. Trepartsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 402 3.1 Oprindeligt trepartsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 403 3.2 Efterfølgende trepartsforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 404 3.3 Fritstående lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 405 3.4 Købers mulighed for indsigelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 406 4. Køb med ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 407 4.1 Formkrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 408 4.2 Ejendomsforbehold i ikke-forbrugerkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 411 4.3 Ejendomsforbehold og konflikt med senere stiftede rettigheder . . . . 411 5. Forbud mod pantsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 443 6. Køber misligholder kreditaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 414 6.1 Kvalificeret misligholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 414 6.2 Køb med ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 414 6.3 Køb uden ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 417 6.4 Køb med ugyldigt ejendomsforbehold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 417 7. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 418 Kapitel 17 Kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 419 1. Regler og definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 419 2. Stiftelse af kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 421 2.1 Privat kaution eller erhvervskaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 422 2.2 Oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 424 3. Kautionens indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 426 3.1 Hvornår kan kautionen gøres gældende? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 427 3.2 For hvilket beløb kan kautionen gøres gældende? . . . . . . . . . . . . . . . . . 428 3.3 Flere kautionister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 429 4. Kautionens ophør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 432 4.1 Hovedforpligtelsens ophør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 432 4.2 Frist for privat kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433 4.3 Bortfald efter kreditors passivitet eller henstand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 433 4.4 Forældelses af kautionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 435
Erhvervsret 1-14.indd 10
05/07/13 11.07
4.5 Opsigelse af kaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 435 5. Kautionistens krav på låntager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 436 6. Låntagers konkurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 437 7. Garantier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 437 8. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 439 Kapitel 18 Fordringer, gældsbreve og pantebreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 441 1. Generelle regler for fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 441 1.1 Betaling i rette tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 442 1.2 Betaling på rette sted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 445 1.3 Betaling på rette måde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 446 1.3.1 Betaling med betalingskort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 446 1.4 Betaling til rette kreditor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 450 2. Forskellige typer af pengekrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 450 2.1 Simple fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 450 2.2 Simple gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 451 2.3 Omsætningsgældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 452 3. Overdragelse af gældsbreve og simple fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 454 3.1 Forholdet mellem skyldner og oprindelig kreditor (A – B) . . . . . . . . . . 454 3.2 Forholdet mellem overdrager og erhverver (B-C) . . . . . . . . . . . . . . . . . . 455 3.3 Betalingslegitimation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 459 3.3.1 Simple fordringer og simple gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 459 3.3.2 Omsætningsgældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 462 3.4 Skyldners indsigelser overfor erhververen (A-C) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 463 3.4.1 Simple fordringer og simple gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 464 3.4.2 Omsætningsgældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 466 3.5 Konflikter mellem senere erhververe (C-D) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 468 3.5.1 Simple fordringer og simple gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 469 3.5.2 Omsætningsgældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 470 4. Pantebreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 473 4.1 Tinglyste pantebreve i biler, andelsbolig eller løsøre . . . . . . . . . . . . . . . 474 4.2 Tinglyste pantebreve med pant i fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 474 4.3 Betalingslegitimation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 475 4.3.1 Simpelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 475 4.3.2 Negotiabelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 476 4.4 Skyldners indsigelser overfor erhververen (A-C) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 477 4.4.1 Simpelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 477 4.4.2 Negotiabelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 478 4.5 Konflikter med en senere erhverver (C-D) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 479 4.5.1 Simpelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 479 4.5.2 Negotiabelt pantebrev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 480 5. Oversigt med fordringer og konflikttyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 481 6. Ophør af fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 483 6.1 Modregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 483 6.2 Forældelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 486 6.3 Deponering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 489 6.3.1 Hvornår kan deponeringen ske? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 489
Erhvervsret 1-14.indd 11
05/07/13 11.07
7. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 491 Kapitel 19 Pant og sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 493 1. Parter, regler og definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 493 2. Pant som sikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 495 2.1 Forskellige typer pant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 496 2.2 Sikringsakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 501 3. Hvilke aktiver kan kreditor få pant i? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 503 3.1 Biler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 503 3.2 Fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 504 3.2.1 Hvad omfatter pant i fast ejendom? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 506 3.2.2 Tilbehør til fast ejendom – løsøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 506 3.3 Andelsbolig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 511 3.4 Løsøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 512 3.5 Virksomhedspant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 513 3.6 Fordringer og fordringspant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 515 3.7 Værdipapirer, aktier og anparter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 515 3.8 Fly og skibe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 516 4. Skema over sikringsakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 516 5. Forskellige rettighedskonflikter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 517 5.1 Dobbeltoverdragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 518 5.2 Kædeoverdragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 519 5.3 Bil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 521 5.4 Fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 525 5.5 Andelslejlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 531 5.6 Individuelt løsørepant og flydende pant i løsøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 532 5.7 Fordringer og fordringspant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 535 5.8 Værdipapirer, aktier og anparter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 536 5.9 Fly og skibe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 536 5.10 Skema: Løsøre – overlap af rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 537 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 538 Kapitel 20 Handel med fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 539 1. Lovgivning og aktører . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 539 2. Gennemgang af en ejendomshandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 541 2.1 Formidlingsaftale – ejendomsmæglers pligter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 542 2.2 Tilstandsrapport, el-tjek og ejerskifteforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 544 2.3 Købsaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 546 2.4 Fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 548 2.5 Finansiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 549 2.6 Berigtigelse af skøde og refusionsopgørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 552 3. Mangler ved fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 554 4. Ejendomsmæglers ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 557 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 559 Kapitel 21 Rådgiveransvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 561 1. Regler og definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 561
Erhvervsret 1-14.indd 12
05/07/13 11.07
2. Professionsansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 562 3. Erstatning for dårlig rådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 566 3.1 Ansvar for resultatet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 566 3.2 Ansvarsgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 567 3.3 Økonomisk tab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 569 3.4 Årsagsforbindelse og påregnelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 571 3.5 Ansvarsfrihedsgrunde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 571 4. God skik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 572 4.1 Fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 574 5. Investering i værdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 576 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 581 Kapitel 22 Familie- og arveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 583 1. Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 583 2. Ægtefællernes rådighed under ægteskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 583 2.1 Særråden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 584 2.2 Dispositioner med virkning for ægtefællen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 587 2.3 Særhæften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 588 2.4 Gaver mellem ægtefæller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 590 3. Formueordninger i ægteskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 592 3.1 Fælleseje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 593 3.1.1 Fælleseje stiftelse og ophør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 593 3.2 Særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 595 3.2.1 Oprettelse af særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 595 3.2.2 Ophør af særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 596 3.2.3 Skilsmissesæreje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 597 3.2.4 Fuldstændigt særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 597 3.2.5 Kombinationssæreje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 597 4. Bodeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 598 4.1 Deling af fælleseje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 598 4.2 Ingen deling af særeje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 599 4.3 Personlige rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 602 4.4 Pensioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 603 4.5 Ægtefællepension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 604 4.6 Eksempel på bodeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 604 4.7 Skævdelingsregel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 606 4.8 Vederlagskrav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 606 5. Arven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 607 5.1 Arveklasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 608 5.1.1 Arveklasse 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 608 5.1.2 Arveklasse 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 610 5.1.3 Arveklasse 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 611 5.2 Ægtefællers arveret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 613 5.2.1 Suppleringsarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 615 5.2.2 Svogerskabsarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 618 5.3 Uskiftet bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 618 5.3.1 Betingelser for at sidde i uskiftet bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 619
Erhvervsret 1-14.indd 13
05/07/13 11.07
5.3.2 Det uskiftede bos midler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 619 5.3.3 Misbrug af midlerne i det uskiftede bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 620 5.3.4 Skifte af det uskiftede bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 621 5.4 Testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 622 5.4.1 Testationskompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 623 5.4.2 Gyldigt testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 624 5.4.3 Udvidet samlevertestamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 625 5.4.4 Ændringer og tilbagekaldelse af testamenter . . . . . . . . . . . . . . . 626 6. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 627 Kapitel 23 Forsikring og pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 631 1. Lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 631 2. Forsikringsaftaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 632 2.1 Typer af forsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 632 2.2 Forsikringsaftalen og oplysningspligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 633 2.3 Forbrugerens fortrydelsesret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 635 2.4 DÌkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 636 3. Pensioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 640 3.1 Ratepension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 641 3.2 Kapitalpension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 641 3.3 Livrente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 642 3.4 Livsforsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 642 4. Begunstigelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 642 5. Vigtigste hovedregler og principper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 645 Anvendt litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 646 Oversigt med lovforkortelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 647 Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 649
Erhvervsret 1-14.indd 14
05/07/13 11.07
1
RETSKILDER OG DOMSTOLENE
Ifølge grundlovens (GRL) § 3 er statsmagten delt i tre: “Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.” Bestemmelsens formulering stemmer ikke overens med den stat, vi kender i dag. Magten er stadig tredelt, men kongen er udskiftet med folketinget og forvaltningen. Magtadskillelseslæren er en grundsten i vores demokrati, og er den måde, vi har valgt at fordele magten på i vores stat. Dronningen har ikke indflydelse på lovgivningsarbejdet, og kongehuset blander sig helst ikke på den politiske scene, men dronningen underskriver og godkender alle nye love, som vedtages af folketinget. Der er dog tale om en ren formalitet.
Lovgivende, udøvende og dømmende magt
Magtadskillelseslæren Lovgivende magt Folketinget (+Dronningen)
Udøvende magt Regeringen/ministrene Forvaltningen, fx politiet
Dømmende magt Domstolene
Fig. 1.1 Magtens tredeling og de myndigheder vi har i dag.
Princippet om magtens adskillelse udspringer af tanker om borgernes retssikkerhed og frihed, og har rødder langt tilbage i historien. Magtadskillelseslæren blev bl.a. formuleret i 1690 af John Locke, og senere i 1748 af Montesquieu i værket “De l’esprit des lois.” Tankerne havde indflydelse på den franske revolution i 1789, og flere stater adopterede senere magtadskillelsestankegangen i deres forfatninger, fx USA. Tanken bag magtens tredeling er bl.a., at den lovgivende, dømmende og udøvende magt, skal sikre en magtbalance imellem de tre “aktører”. De skal holde hinanden i skak, og ved gensidig kontrol skal myndighederne sikre, at ingen af dem tillægger sig beføjelser eller kompetencer, som tilkommer en anden myndighed. Når det nu alligevel ind imellem går galt med magtbalancen, kaldes det også for magtfordrejning. Et eksempel på den gensidige kontrol er Tvind-sagen, hvor Højesteret statuerede, at Folketinget havde handlet grundlovsstridigt ved at tiltage sig en dømmende magt, som i henhold til GRL § 3 tilkommer domstolene.
Erhvervsret 1-14.indd 15
05/07/13 11.07
16 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1
afg ø relse
U1999.841H – Tvind-loven – magtens tredeling i ubalance I forbindelse med ændringer af bl.a. friskoleloven, vedtog Folketinget en særlig lovbestemmelse, som helt afskar konkret angivne Tvind-skoler fra offentligt tilskud fra 31/12 – 96. Begrundelsen var, at undervisningsministeriet ikke havde tillid til, at skolerne ville bruge pengene til de formål, der var bestemt i loven. Skolerne blev samtidig afskåret fra at få et afslag om tilskud prøvet ved domstolene. Højesteret fandt, at det foretagne lovindgreb, måtte sidestilles med en endelig afgørelse af en konkret retstvist, da skolerne ikke havde mulighed for at lade en domstol vurdere afslagets berettigelse. Den type afgørelser henhører ikke under lovgivningsmagten, men under den dømmende magt, med de deri liggende retsgarantier for borgerne, jf. GRL § 3, stk. 3. Højesteret fandt at lovgiver var gået for langt i Tvind-loven, og fandt loven for grundlovsstridig.
Dommen er et eksempel på, at domstolene kan efterprøve spørgsmålet om loves og andre retsreglers forenelighed med grundloven. Domstolene har på den måde en kontrolfunktion i forhold til den lovgivende magt. Folketinget kontollerer regeringen. Folketinget kan afkræve oplysninger fra regeringen og dens ministre, fx stille spørgsmål i folketingssalen om aktuelle problemsstillliger, kalde en minister i samråd, drøfte aktuelle politiske sager med regeringens ministre, og forsøge at påvirke forvaltningen af lovene. Hvis folketinget udtrykker mistillid til statsministeren, skal regeringen gå af eller udskrive valg, jf. GRL § 15. Derudover medvirker folketinget til, at der føres en politisk kontrol, som har indirekte virkning på regeringens forretningsførelse. De folketingsmedlemmer, som ikke er en del af en regering, kan føre en politisk kontrol af, at regeringen faktisk gør det, den siger, og fører den politik, som der er politisk flertal for i folketinget. I dette kapitel har vi særlig fokus på de retskilder, som udspringer af den lovgivende magt, og som skal anvendes af domstolene og borgerne, når vi skal finde ud af, hvad der er gældende ret på et retsområde. Derudover gennemgås domstolenes opbygning, behandling af civile retssager og værnetingsreglerne.
1. Retskilder Retskilder
Erhvervsret 1-14.indd 16
Retskilderne er de steder, hvor vi søger juridiske informationer. Det er i de såkaldte retskilder, at domstolene og andre offentlige myndigheder finder de oplysninger de skal bruge, for at kunne træffe afgørelse i en juridisk sag. Det er også i retskilderne, samfundets borgere kan finde svar på juridiske spørgsmål, og der hvor advokaten finder sine “våben” i sin argumentation til fordel for sin klient. De forskellige retskilder er de fortolkningsbidrag, vi har til rådighed, når vi skal finde ud af, hvad der er gældende ret.
05/07/13 11.07
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 17
Vi finder fortolkningsbidrag i både nationale og internationale retskilder: • Nationale retskilder: Lovgivning, domme/retspraksis, sædvane, kutyme og forholdets natur. • Internationale retskilder: EU-retten, EU-domme, traktater, konventioner, folkeretlige sædvaner og internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010, ICC Reklamekodeks. Lovhierarkiet Love som vedtages i folketinget kan være detaljerede, eller de kan have karakter af rammelovgivning. I en rammelov vedtager lovgiver de overordnede regler og rammer, hvorefter det overlades til ministeren og forvaltningen at udfylde de mere detaljerede regler. Den vedtagne rammelov, der også kaldes en bemyndigelseslov, overlader det til ministeren, inden for det pågældende område, at udstede bekendtgørelser med flere detaljerede og anvendelige regler. En lavere retskilde skal have hjemmel i en højere retskilde. Når ministeren udsteder en bekendtgørelse, skal den have hjemmel i en lov, der ligger højere oppe i lovhierarkiet. En vejledning eller et cirkulære skal have hjemmel i en bekendtgørelse, som skal have hjemmel i en lov, som ikke må være grundlovsstridig.
Lovhierarkiet
Hjemmel
Lovhierarkiet Grundlov Lov Bekendtgørelse Vejledning/cirkulærer Fig. 1.2 Oversigt over lovhierarkiet.
1.1 Lovgivning og lovforarbejder Når vi skal finde ud af, hvad gældende ret er, eller dommeren i en retssal skal afsige en dom og skal afsøge, hvad der er gældende ret, er lovgivningen en af vores vigtigste retskilder. Grundloven
Lovgivningens gamle “moder” er grundloven, som er Danmarks øverste lov, og en del af vores forfatning. Grundloven er fra 1849, hvor Danmark ændrede sig fra et enevældigt kongerige, til et konstitutionelt monarki, og grundloven er senest blevet ændret i 1953. På flere områder er grundloven ikke formuleret tidssvarende, og med jævne mellemrum drøftes behov for modernisering, men en grundlovsændring er en omfattende affære, da der gælder helt særlige afstemningsregler. Grundloven indeholder bl.a. grundlæggende principper for statsorganernes virke, regler om valgbarhed til folketinget og folketingets virke, regler om folkekirken, og lister en lang række af borgernes basale frihedsrettigheder, som er vig-
Erhvervsret 1-14.indd 17
Grundloven
Indhold
05/07/13 11.07
18 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1
tige forudsætninger i et demokrati, fx ytringsfrihed, religionsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, forenings- og forsamlingsfrihed mv. Det er ikke så tit, at der henvises til grundloven i forbindelse med retssager, men det sker ind imellem, at der opstår en sag, som er så principiel, at frihedsrettigheder og de demokratiske principper kommer i spil. afg ø relse
Dom afsagt af Højesteret 18.02.2011 – Om retten til Christianiaområdet Fællesskabet Fristaden Christiania og en række beboere og virksomheder anlagde sag mod Den danske Stat v/ Slots – & Ejendomsstyrelsen, der den 30. juni 2004 opsagde den kollektive brugsret til arealerne og bygningerne på Christianiaområdet til ophør pr. 1. januar 2006. Sagen handlede blandt andet om, hvorvidt beboerne havde opnået en varig brugsret og dermed uopsigelig brugsret. Beboerne gjorde blandt andet gældende, at de var beskyttet af den europæiske menneskerettighedskonvention og grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed og ekspropriation. Derudover mente beboerne, at de havde vundet hævd, og opnået brugsret uafhængigt af Fællesskabets rammeaftaler med staten. Højesteret fandt, at den skete opsigelse af Fællesskabets brugsret havde hjemmel i Christianialoven fra 1989. Den indebar ikke ekspropriation og var ikke i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der var endvidere ikke grundlag for at fastslå, at nogen af de enkelte beboere og virksomheder, ved aftale med eller tilladelse fra staten havde opnået en brugsret, der var uaf hængig af den kollektive brugsret. De individuelle brugsrettigheder havde således hvilet på Fællesskabets rammeaftaler med staten, og de enkelte beboere og virksomheder var derfor afskåret fra selvstændigt at vinde hævd i forhold til staten. Højesteret fandt endelig, at beboerne havde fået et passende varsel, og at de ikke havde krav på et længere varsel end det, de havde fået. Den skete opsigelse af de enkelte beboeres og virksomheders brugsret havde hjemmel i loven, og den indebar ikke ekspropriation og var heller ikke i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller grundloven. Beboerne fik ikke medhold. Kilde: www.domstol.dk
Lovgivning
Deklaratorisk
Erhvervsret 1-14.indd 18
Love Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte et lovforslag. Lovforslaget skal behandles tre gange i folketingssalen og vedtages med almindeligt flertal, hvorefter lovforslaget stadfæstes af dronningen. Deklaratoriske og præceptive lovregler Nogle lovregler er deklaratoriske og andre er præceptive. At en lov eller en lovregel er deklaratorisk betyder, at indholdet i lovreglen kun skal anvendes, hvis intet andet gælder eller er aftalt. Lovregler der er deklaratoriske kan tilsidesættes eller fraviges ved aftale. Et eksempel er købelovens § 1, stk. 1: “Denne lovs bestem-
05/07/13 11.07
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 19
melser kommer kun til anvendelse, for så vidt ikke andet er udtrykkelig aftalt, eller må anses for indeholdt i aftalen eller følger af handelsbrug eller anden sædvane.” Et andet eksempel er aftalelovens regler om aftaleindgåelse i §§ 2 – 9, der også er deklaratoriske, jf. AFTL § 1: “Reglerne i §§ 2-9 kommer til anvendelse, for så vidt ikke andet følger af tilbuddet eller svaret eller af handelsbrug eller anden sædvane.” Præceptive lovregler er ufravigelige. Det betyder at loven eller lovreglen ikke kan fraviges ved aftale. Præceptive lovregler er ofte indført for at beskytte en formodet svagere part i et aftaleforhold, fx i magt- og aftaleforholdet mellem en arbejdsgiver og en ansat, er det den ansatte, som er den svage. Funktionærloven er et godt eksempel på en lov, der ikke kan fraviges. Hvis en arbejdsgiver tilbyder et job til en funktionær, hvor det aftales, at funktionæren kan opsiges med 1 uges varsel de første 6 måneder af ansættelsen, vil en sådan aftale være ugyldig, fordi den er i strid med funktionærlovens opsigelsesregler. Den ansatte bliver ved aftalen med arbejdsgiveren stillet ringere end opsigelsesreglerne i funktionærloven, og det går ikke, idet loven i al væsentlighed er ufravigelig, jf. funktionærlovens § 21, stk. 1, som bestemmer: “ De i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren, jf. dog § 18, stk. 5, og § 18 a, stk. 6.” Bekendtgørelser Bekendtgørelser udspringer af love, og er til tider mere praktisk anvendelige og henvender sig ofte mere direkte til borgerne. Hvis en regering vil ændre SUreglerne, sidder politikerne ikke i folketinget og fastlægger i detaljen, hvordan reglerne skal forvaltes. Folketinget vedtager en ny SU-lov, og på udvalgte områder vil det blive overladt til undervisningsministeriet, at udstede en ny SU-bekendtgørelse. Når undervisningsministeren får en sådan bemyndigelse, fremgår det direkte af SU-loven. I SU-loven fra 2009 er fx anført:
Præceptiv
Bekendtgørelser
Eksempel § 5.
En uddannelse skal for at give ret til uddannelsesstøtte være 1) tilrettelagt som heltidsundervisning, 2) af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og 3) ulønnet. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der dog kan gives uddannelsesstøtte til: 1) Enkeltfagsundervisning. 2) Supplering under 3 måneders varighed. 3) Uddannelser, der omfatter lønnet praktik, herunder i hvilke perioder der gives støtte.
SU-lovens § 5, stk. 2 giver undervisningsministeren og dennes ministerium bemyndigelse til at fastsætte nogle nærmere regler på de valgte områder nævnt i loven. Undervisningsministeren udsteder en bekendtgørelse med hjemmel i SUloven, og kan i denne bekendtgørelse viderebemyndige opgaver til Styrelsen for
Erhvervsret 1-14.indd 19
Hjemmel i lov
05/07/13 11.07
20 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1
Statens Uddannelsesstøtte, der sidder med det praktiske arbejde og forvaltning af SU, og som har den direkte kontakt til borgerne.
Vejledninger og cirkulærer
Lovens forarbejder
Vejledninger og cirkulærer Vejledninger og cirkulærer udstedes særligt til de myndigheder i forvaltningen som skal kunne anvende den lovgivning, der er vedtaget i folketinget og overføre den til praksis. Antallet af cirkulærer og vejledninger er særligt mangfoldige inden for det skatteretlige område, hvor detaljerede regler er blevet så omfattende, at de udgives i bogform, fx ligningsvejledningen, momsvejledningen og toldvejledningen. Fordelen er dog, at man som borger, vil kunne orientere sig ganske fornuftigt, hvis man forstår at navigere i dette univers. Lovens forarbejder I forbindelse med lovgivningsarbejdet i folketinget, ministerierne og i lovudvalg udarbejdes der materiale, som giver indblik i tankerne bag lovforslaget samt hensigten og formålet med loven. Lovens forarbejder kan fx udgøre betænkninger, bemærkninger til lovforslaget, de politiske partiers spørgsmål til forslagsstillerne og foreslagsstillernes svar, folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger, bilagsmateriale fra interesseorganisationer, der har været inddraget under det lovforberedende arbejde. Der findes mange kommentarer til et lovforslag, og lovens forarbejder er derfor særligt relevante, hvis man vil have afklaret om et konkret forhold hører under lovreglen eller ikke. Se dommen om de ulovlige hobbyknive nedenfor (U2010.796H), hvor Højesteret inddrog forarbejderne til våbenloven. Anvendelse og fortolkning af loven
Lex superior
Lex posterior Lex specialis
Objektiv fortolkning Subjektiv fortolkning
Erhvervsret 1-14.indd 20
I forbindelse med selve anvendelsen af loven, kan der opstå den situation, at der er flere lovregler at vælge imellem inden for samme emne, og i den forbindelse kan disse tre retsanvendelsesprincipper komme i spil: Lex superior: Den lovregel, der ligger højere i hierarkiet, anvendes i stedet for en lavere rangeret lovregel, og lovreglen kan kun ændres ved nye regler på samme eller højere niveau. De “lavere” lovregler i hierarkiet skal anvendes i overensstemmelse med de “højere” love. Lex posterior: Hvis der er tale om to ligeværdige love, anvendes den nyere lovregel, frem for den ældre lovregel. Lex specialis: Den specielle/detaljerede lovregel, anvendes i stedet for den generelt beskrivende lovregel. Fortolkning af loven Fortolkning af loven er en central disciplin i forståelsen og korrekt anvendelse af loven, og som udgangspunkt kan der anvendes en objektiv fortolkning eller subjektiv fortolkning. Ved en objektiv fortolkning, holder man sig til lovteksten, og den almindelige forståelse af ordene, som er anvendt i lovteksten. Ved brug af den subjektive fortolkning af en lovregel, inddrages forarbejder til loven, for at forstå meningen, baggrunden, hensynene og formålet med loven, fx ved inddragelse af betænkninger, materiale fra folketingets forhandlinger, udvalgsbehandlinger og lignende.
05/07/13 11.07
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 21
afgørelse
U2010.796H – De ulovlige hobbyknive Denne sag måtte igennem 3 retsinstanser, idet der var tvivl om fortolkning af den nye våbenlovs § 4, stk. 1, der bestemmer følgende: “På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.” T, der på gerningstidspunktet var 19 år og ustraffet, var fundet skyldig i overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, ved mellem kl. 3 og 4 om morgenen ud for et diskotek i Middelfart uden anerkendelsesværdigt formål, at have været i besiddelse af to hobbyknive. Knivene lå i lommen i døren til førersædet i hans bil. Byretten fandt, at der forelå særlig formildende omstændigheder, og idømte T en bøde på 3.000 kr. Landsretten fastsatte straffen til fængsel i 7 dage under henvisning til lovens forarbejder. I Højesteret påstod T formildelse. Højesteret pegede på, at det i forarbejderne til ændringen af våbenloven er forudsat, at der i førstegangstilfælde “som altovervejende hovedregel” skal idømmes en kort ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel, men således, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på “domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder”. Endvidere pegede Højesteret på, at bestemmelsen om, at der ved overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, “under særlig formildende omstændigheder” straffes med bøde, i forarbejderne er begrundet med, at der kan forekomme tilfælde, hvor en frihedsstraf i førstegangstilfælde “vil forekomme urimelig henset til de omstændigheder, hvorunder kniven har været medbragt”. Ved afgørelsen heraf må der tages hensyn til, at formålet med forbuddet og strafskærpelsen navnlig har været at undgå, at unge, når de bevæger sig ud i aften- og nattelivet, tager kniv med, hvorimod formålet ikke har været at forhindre almindelig brug af knive som værktøj. Som forhold, der skal tages hensyn til ved straffastsættelsen, pegede Højesteret bl.a. på knivens art, om den er blevet båret eller opbevaret i en bil samt tiden og stedet, hvor vedkommende befinder sig med en kniv uden anerkendelsesværdigt formål. Også baggrunden for, at tiltalte befinder sig i den pågældende situation og har kniven med, samt hvad der er forklaret herom og troværdigheden heraf, indgår i bedømmelsen. Ved en samlet bedømmelse, hvor Højesteret lagde vægt på: – at T var i besiddelse af to hobbyknive, som stammede fra hans arbejdsplads – en tankstation – hvor han anvendte dem, – at knivene lå i lommen i døren til førersædet i hans bil sammen med andre effekter til brug for arbejdet på tankstationen, – at forholdet var begået mellem kl. 3 og 4 om morgenen ud for et diskotek, hvor T befandt sig med sin bil, fordi han havde lovet at køre for nogle venner, der havde været på diskoteket, – at T ikke selv havde været inde på diskoteket og heller ikke skulle det, og – at T ikke havde tænkt på, at han havde knivene i bilen. Højesteret fandt, at der – uanset tiden og stedet for lovovertrædelsen – forelå særlig formildende omstændigheder, således at udgangspunktet om en ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel måtte fraviges. I overensstemmelse med lovens forarbejder fastsatte Højesteret bøden til 3.000 kr. og stadfæstede dermed Byrettens dom.
1.2 Domme som retskilder Ved siden af lovgivningen, er tidligere afsagte domme en vigtig retskilde, der ofte illustrerer gældende ret tydeligere end loven i sig selv. Hvis en dom har betydning
Erhvervsret 1-14.indd 21
05/07/13 11.07
22 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1
Præjudikatsværdi / præcedens
Internationale domme
for afgørelsen af fremtidige sager, taler man om at dommen har præjudikatsværdi, eller dommen har skabt præcedens. Den type domme er vigtige retskilder, og medvirkende til at beskrive retstilstanden. Domme afsagt af Højesteret vægter højere og har en større præjudikatsværdi end domme afsagt af Landsretten, ligesom domme afsagt af Landsretten, har en større præjudikatsværdi, end domme afsagt af Byretten. Derudover vægter nyere domme højere end ældre domme. Domme som retskilde er bl.a. medvirkende til at afgøre, hvorvidt en sag skal anlægges eller ej. Advokaten orienterer sig ofte ganske grundigt i retspraksis, inden han sammen med sin klient, tager stilling til, hvorvidt der skal anlægges en retssag. Derudover kan overflødige sager undgås, og dels kan en tidligere afsagt dom medvirke til at senere anlagte sager får en ensartet behandling. Der hvor lovgivningen ikke giver et klart og udtrykkeligt svar på en juridisk problemstilling, er tidligere afsagt domme og andre typer afgørelser et godt fortolkningsbidrag. Andre typer afgørelse, kan fx være ankenævnsafgørelser, afgørelser afsagt af Forbrugerombudsmanden eller lignende. Med hensyn til de internationale domme, kan man forsigtigt sige, at en dom afsagt af EU-Domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen, har en tyngde på linje med Højesteret og derover. Domme afsagt af EU-Domstolen eller Menneskerettighedsdomstolen, kan være direkte årsag til, at retspraksis i Danmark ændrer sig, og lovgiver må i nogle tilfælde indordne sig, og ændre dansk lovgivning i overensstemmelse med internationale domme.
1.3 Sædvane og forholdets natur Sædvane
Hvis noget er blevet en sædvane eller en såkaldt retssædvane, er der tale om en almindelig handlemåde, som er blevet fulgt og accepteret over en længere periode af de personer, som handlemåden er relevant for. Nedenfor er et eksempel på en dom, hvor Højesteret kom til den konklusion, at købelovens specifikke regler om mangler ved en salgsgenstand måtte vige med henvisning til en sædvane, som var kendt og almindelig accepteret blandt branchefolk, der handlede med avlsorner.
afgørelse
U1984.525H – Den ufrugtbare orne Den 23. august 1976 leverede sælger en Yorkshire-orne til køber. Ornen skulle bruges til avl. I slutningen af november fik køberen mistanke om, at ornen var ufrugtbar, hvilket senere blev bekræftet af Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Ornen blev slagtet og sælger leverede en ny orne uden beregning. Køber accepterede omlevering, men krævede erstatning for produktionstab. Sælger nægtede at betale og påstod, at det inden for branchen var tilstrækkeligt at foretage omlevering. Køber krævede erstatning for fejl og mangler, med henvisning til købelovens § 43, stk. 3. Under retssagen blev der fremlagt erklæringer fra flere organisationer inden for branchen, der udtalte, at omlevering var en fast praksis, og at erstatning for fejl og mangler hos en leveret orne, alene bestod i levering af en ny orne. Højesteret fandt, at erklæringerne dokumenterede, at det inden for handelen med avlsorner var sædvane, at køberen af en ufrugtbar orne, ikke kunne kræve erstatning af sælger for driftstab. Det blev ikke tillagt betydning, at den pågældende køber ikke kendte til den pågældende sædvane i branchen. Sædvane inden for branchen gik her forud for købelovens § 43, stk. 3.
Erhvervsret 1-14.indd 22
05/07/13 11.07
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 23
Hvis en domstol træffer en afgørelse med henvisning til forholdets natur, er afgørelsen motiveret af nogle friere overvejelser om retlige hensyn og almindelige retsprincipper. Lidt firkantet sagt, kan man kalde forholdets natur for en “juridisk mavefornemmelse”, der kommer i spil, når alle andre retskilder ikke kan hjælpe, dvs. der kan ikke hentes svar i lovgivningen, retspraksis eller i en sædvane. Forholdets natur betragtes af nogle som den laveste retskilde, og andre afviser forholdets natur som retskilde.
Forholdets natur
2. Internationale retskilder De vigtigste internationale retskilder for Danmark er dem som udspringer fra EU. Derudover har vi tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og en række andre konventioner, fx Haager-konventionen, CISG (Convention of Internationales Sales of Goods). Konventioner Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er et eksempel på en international konvention, som er en del af dansk ret, og som både indeholder en række frihedsrettigheder, men også en række forbud mod overgreb. EMRK inddrages som retskilde ved domstolene med jævne mellemrum, fx i Højesteretssagen om retten til Christianiaområdet, som er beskrevet ovenfor i afsnit 1.1. Traktater Bestemmelser i EU-traktater er bindende for medlemsstaterne, som har tilsluttet sig traktaten. Derudover kan en EU-traktats bestemmelse være bindende direkte over for borgere og virksomheder, hvis reglerne er tilstrækkeligt klare og præcist formuleret, fx EUF-traktaten art. 101 og 102, om forbud mod konkurrencebegrænsning og om forbud mod misbrug af dominerende stilling, som gennemgås i kapitel 10. Forordninger En forordning udstedt i EU er bindende i Danmark uden vedtagelse, dvs. den er umiddelbart gældende i medlemsstaten og for statens virksomheder og borgere. Forordningen må ikke være hverken traktatstridig eller grundlovsstridig. Direktiver Et direktiv fra EU skal implementeres i national lovgivning, dvs. at medlemsstaterne inden en hvis frist skal sørge for at gøre direktivet til national lovgivning. Et eksempel på dette er Rådets produktansvarsdirektiv nr. 85/374, som blev implementeret i Danmark i 1989 gennem vedtagelse af produktansvarsloven. I direktivet var der fastsat en frist til den 30. juli 1988 for medlemsstaterne til at omsætte direktivet til national lovgivning. Danmark var lidt sent på den, men det fik ikke konsekvenser. Værre gik det for Frankrig, der i 1993 blev dømt for traktat-
Erhvervsret 1-14.indd 23
Konventioner
Traktater
Forordninger
Direktiver
05/07/13 11.07
24 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1
brud ved ikke at have omsat direktivet til fransk lov. I 1998 havde Frankrig stadig ikke gjort noget ved det, og EU kommissionen tog dommen fra 1993 i hånden, og bad EU-Domstolen pålægge Frankrig dagbøder. Så skete der noget, og den 19. maj 1998 blev direktivet gjort til fransk lov.
Beslutninger
Henstillinger og udtalelser
Beslutninger Beslutninger fra EU er bindende for dem, som beslutningen er rettet mod. Det kan være både stater, virksomheder eller borgere. Henstillinger og udtalelser Indholdet af henstillinger og udtalelser er ikke bindende, men fremstår som en opfordring, vejledning eller hensigtserklæring. Oversigt over EU-retsakternes bindende virkning i medlemsstaterne EU-retsakter Traktat
Indholdet af en traktat er gældende i medlemsstaten, når traktaten er ratificeret af medlemsstaten. Traktater kan betragtes som EU’s grundlove.
Forordninger
Indholdet af en forordning er umiddelbart gældende i alle medlemsstater, og kræver ikke implementering.
Direktiver
Indholdet af et direktiv er bindende for medlemsstaterne, og kræver ofte implementering i national lovgivning inden en hvis frist.
Beslutninger
Indholdet af en beslutning er bindende for de medlemsstater, som beslutningen er rettet mod.
Henstillinger og udtalelser
Indholdet er ikke bindende og fremgår som en vejledning eller hensigtserklæring.
Fig. 1.3 Oversigt over EU-retsakternes bindende virkning i EU’s medlemsstater.
Internationale domme Internationale domme
En dom afsagt i EU-regi er bindende i Danmark, og skal lægges til grund ved afgørelser der træffes af de danske domstole, ligesom de danske regler, der anvendes ved de danske domstole, skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, herunder de afsagte domme. Domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skal behandles på samme måde som EU-domme.
3. Domstolene Retsplejeloven (RPL) er en omfattende lov på over 1.000 lovbestemmelser, og som blandt andet indeholder regler om anklagemyndigheden, politimyndigheden og advokater, regler om retssagsbehandling i civile sager og i straffesager, fogedsager, domstolenes opbygning og opgaver og meget mere. Danmarks domstolssystem er opdelt i 3 niveauer: Byret, Landsret og Højesteret.
Erhvervsret 1-14.indd 24
05/07/13 11.07
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 25
Byretten er fordelt over hele landet i 24 retskredse. Ved afgørelse af byretssager deltager 1 dommer, men i særligt vanskelige og omfattende sager eller sager af principiel karakter deltager 3 dommere. Hvis særligt fagkundskab er nødvendigt for at kunne afgøre sagen, fx byggeteknisk viden, kan sagkyndige indkaldes til at deltage i sagens afgørelse. Landsretten er opdelt i Vestre Landsret, der dækker Jylland og Østre Landsret der dækker øerne. Vestre Landsret ligger i Viborg, mens Østre Landsret ligger i København. Landsretten kan godt flyttes til et andet sted i landet, hvis det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Landsretten består af en præsident og 38 andre dommere. Ved afgørelse af sager i Landsretten deltager mindst 3 dommere. Højesteret ligger i København og er Danmarks øverste domstol. Højesteret består af en præsident, der er ansvarlig for driften af Højesteret, og 15 andre højesteretsdommere. Ved afgørelse af sager i Højesteret deltager mindst 5 dommere.
Byret
Landsret
Højesteret
Domstolenes hierarkiske opbygning Højesteret i Købehavn Landsret Vestre Landsret og Østre Landsret Byret 24 retskredse
Fig. 1.4 Domstolenes hierarkiske opbygning.
2-instansprincippet I Danmark gælder 2-instansprincippet, hvilket betyder, at en sag som udgangspunkt kan blive bedømt to gange. Som hovedregel starter alle sager i Byretten. Når Byretten har afsagt sin dom, kan dommen i de fleste tilfælde ankes til Landsretten, som behandler sagen i 2. instans. Der er dog den særlige undtagelse, at sager med et påstandsbeløb på under 10.000 kr., kan ikke ankes til Landsretten, medmindre der er tale om en sag af principiel karakter. 3. instansbevilling Domme, der er afsagt af Landsretten i 2. instans, kan som hovedregel ikke ankes, men Procesbevillingsnævnet kan efter ansøgning give tilladelse til, at sagen prøves en tredje gang i Højesteret, jf. RPL § 371. Der meddeles en såkaldt tredjeinstansbevilling, men det sker kun i særlige tilfælde, hvor der er tale om en sag af principiel karakter. Hvorvidt en sag har “principiel karakter” må vurderes konkret fra sag til sag, men følgende forhold kan få betydning for, om der meddeles tredjeinstansbevilling:
Erhvervsret 1-14.indd 25
2-instansprincippet
3. Instansbevilling
Principiel karakter
05/07/13 11.07
26 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1
• Hvis sagen kan tænkes at få betydning for andre. • Sager om uafklarede lovfortolkningsspørgsmål. • Sager, hvor afgørelsen i ansøgersagen, vil kunne tjene som præjudikat ved senere tilfælde. • Sager hvor retspraksis er uklar, og hvor der skønnes behov for, at Højesteret får fastlagt en praksis på området, eller hvor der skønnes et behov for at få afklaret, om en bestående retstilstand bør ændres eller justeres.
Almindelige domstole og særlige domstole
Byrettens afdelinger
Et eksempel på en sag, der blev behandlet i Højesteret som 3. instanssag, er U2010.796H om de ulovlige hobbyknive, som er referet ovenfor. Der skelnes mellem 2 typer af domstole. De almindelige domstole, som er Højesteret, Landsretterne, Byretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten, jf. RPL. § 1, stk. 1, og de særlige domstole, som fx er Boligretten, Rigsretten og Den Særlige Klageret. Som hovedregel behandles alle civile sager i Byretten i 1. instans, men sager af principiel karakter kan Byretten vælge at henvise til Landsretten, fx i sager om principielle retlige spørgsmål, hvor retspraksis er uafklaret eller i sager om lovfortolkning. Landsretten behandler 2. instanssager, dvs. de sager som ankes fra Byretten. Byretten har et antal afdelinger, som behandler særlige områder inden for juraen.
Byrettens afdelinger
Civilretten
Fogedretten
Skifteretten
Boligretten Kriminalretten
Fig. 1.5 Oversigt over byrettens afdelinger.
Civilretten: Behandler civile retssager. Kriminalretten: Behandler straffesager, hvor tiltalte har overtrådt straffeloven. Fogedretten: Behandler fx sager om tvangsinddrivelse af gæld og udlæg, tilbagetagelsessager, sager om arrest og fogedforbud, udsættelse af lejemål, samværssager om udlevering af børn. Skifteretten: Behandler fx sager om dødsboer, skifte af ægtefællers fællesbo i separations- og skilsmissesager og insolvenssager, såsom gældssanering og konkurssager.
Erhvervsret 1-14.indd 26
05/07/13 11.07
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 27
Boligretten: Behandler fx sager om leje af hus eller husrum, fx lejligheder, villaer, sommerhuse og garager. Sagen har ofte været behandlet i huslejenævnet eller beboerklagenævn, inden sagen bliver forelagt for en byretsdommer i boligretten. Det drejer sig typisk om huslejesager, opsigelse af lejeaftaler og mangler ved det lejede. Sø- og Handelsretten ligger i København og består af en præsident, 2 vicepræsidenter og 2 andre dommere samt et antal sagkyndige medlemmer. Sø- og Handelsretten kan godt flyttes til et andet sted i landet, hvis det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Selvom Sø- og Handelsretten er opregnet i RPL § 1 som en almindelig domstol, kan man godt kalde Sø- og Handelsretten for en specialdomstol, da de sager som indbringes, skal handle om specifikke retsområder, jf. RPL § 225. Det gælder sager om: • Danske og internationale sager om varemærker, design, patent, brugsmodeller mv. • Internationale sager om internationale erhvervsforhold. • Markedsføringsloven eller lov om visse betalingsmidler, hvor Forbrugerombudsmanden er part. • Konkurrenceloven.
Sø- og Handelsretten
Ved afgørelse af sager i Sø- og Handelsretten deltager 1 dommer og 2 sagkyndige dommere. I særlige tilfælde kan der deltage 4 sagkyndige dommere. Sager behandles i Sø- og Handelsretten i 1. instans, og afgørelserne kan appelleres til Højesteret.
3.1 Internationale domstole EU-Domstolen har ændret navn til Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen). EUs domstolafdelinger er EU-Domstolen, Retten i første Instans og Retten for EU-personalesager. EU-Domstolen består af en dommer fra hver medlemsstat. Sagerne for EU-Domstolen kan anlægges af medlemsstaterne, EUs institutioner eller af fysiske eller juridiske personer der bor i en medlemsstat. EU-Domstolen afsiger domme, som er bindende i medlemsstaterne, og EU-Domstolen svarer på præjudicielle spørgsmål, når der er tvivl om EU-rettens fortolkning. De danske domstole er forpligtet til at fortolke dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Hvis en danske domstol i en konkret sag kommer i tvivl om fortolkningen af EU-retten, og den rette fortolkning har betydning for sagens afgørelse, kan den danske domstol stille et såkaldt præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen. Sagen i Danmark sættes sædvanligvis i bero, indtil EU-Domstolen har udtalt sig om fortolkningsspørgsmålet i den danske sag.
Erhvervsret 1-14.indd 27
EU-Domstolen
Præjudicielle spørgsmål
05/07/13 11.07
28 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1
afgørelse
U2002.2435/3H – Den gravide vikar F blev medio juni 1995 ansat som kontorvikar i telefonselskabet A for perioden 1. juli 1995 til 31. december 1995. I august 1995 oplyste F, at hun var gravid med forventet nedkomst i begyndelsen af november 1995. Arbejdsgiveren afskedigede herefter F til fratræden ved udgangen af september 1995, idet arbejdsgiveren var af den opfattelse, at F burde have oplyst om sin graviditet forud for ansættelsen, og at hun som følge af graviditeten ikke kunne arbejde i en væsentlig del af ansættelsesperioden. Højesteret bad EU-Domstolen svare på et præjudicielt spørgsmål, om det var i strid med de direktivbestemmelser, som blev gennemført ved ligebehandlingslovens § 9, at afskedige en ansat på grund af graviditet under de omstændigheder som i denne sag. EU-Domstolen besvarede bekræftende, at fyringen under de beskrevne omstændigheder, var i strid med direktivbestemmelser. Arbejdsgiveren blev derfor dømt, og i Højesteret angik sagen herefter alene udmålingen af godtgørelsen til F efter ligebehandlingslovens § 16. Højesteret fastsatte herefter godtgørelsen til 87.000 kr. svarende til 6 måneders løn.
Menneskerettighedsdomstolen
Menneskerettighedsdomstolen Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) kan træffe afgørelser i sager, der handler om, hvorvidt den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er blevet overtrådt. EMRK indeholder nogle grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder og friheder, fx forbud mod tortur, forbud mod slaveri og tvangsarbejde, retten til en retfærdig rettergang, ingen straf uden retsregel, retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsog foreningsfrihed, forbud mod diskriminering mv. Den danske stat er folkeretligt forpligtet til at overholde EMRK, og de nationale domstole skal beskytte borgerne mod krænkelser, men sker det alligevel, og alle nationale appelmuligheder er udtømt, kan “offeret” klage over den danske stat til EMD.
4. Civile retssager Parterne: Sagsøger og sagsøgte
Parterne i en civil retssag kaldes sagsøger og sagsøgte. Sagsøger er den part, som anlægger retssagen, og som mener at have et krav mod sagsøgte.
4.1 Værneting – hvor skal sagen anlægges? Saglig kompetence
Stedlig kompetence Hovedregel: Sagsøgtes hjemting
Erhvervsret 1-14.indd 28
Når man som sagsøger vil anlægge en retssag, handler det om indledningsvist at finde ud af hvilken ret/domstol, der har den saglige og den stedlige kompetence. Saglig kompetence handler om, hvilken ret, der skal behandle den pågældende sagstype. Hovedreglen er, at alle sager skal behandles i Byretten i 1. instans, medmindre andet fremgår af retsplejeloven eller anden lov, jf. RPL § 224. Stedlig kompetence handler om, hvor i landet sagen kan anlægges, og hovedreglen er, at retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting, dvs. der, hvor sagsøgte har sin bopæl. Har sagsøgte ikke nogen bopæl, er værnetinget der, hvor sagsøgte opholder sig, og hvis han hverken har bopæl eller kendt opholdssted,
05/07/13 11.07
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 29
kan retssagen anlægges i den retskreds, hvor han sidst har haft bopæl eller opholdssted, jf. RPL § 235. Andet kan dog være aftalt eller bestemt ved lov. Nedenfor er en oversigt over de supplerende værneting, som kan komme i spil i forbindelse med sagsanlæg. Nogle kalder dem også for undtagelsesværneting, da reglerne er en undtagelse til hovedregelen om, at en retssag anlægges ved sagsøgtes hjemting. De supplerende værneting betyder, at sagen kan, men ikke nødvendigvis skal, anlægges uden for sagsøgtes hjemting.
Supplerende værneting
Oversigt over retsplejelovens supplerende værneting § 245
Værnetingsaftale: Inden der overhovedet opstår en konflikt, kan parterne i deres aftale beslutte, hvor en eventuel retssag skal anlægges. Er der mellem de uenige parter indgået en gyldig værnetingsaftale om, at retssager skal anlægges ved Københavns Byret, kommer de øvrige værnetingsregler opregnet neden for ikke i spil. I sager om forbrugeraftaler er en forudgående aftale om værneting ikke bindende for forbrugeren.
§ 237
Virksomhedsværneting: Sager mod personer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves, når sagen vedrører virksomheden.
§ 238
Selskabsretligt værneting: Selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der kan optræde som part i retssager, har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.
§ 239
Regioner og kommuner har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger.
§ 240
Sager mod staten: Staten har hjemting i den retskreds, hvor den myndighed, som stævnes på statens vegne, har kontor.
§ 241
Ejendomsværneting: Sager vedrørende rettigheder over fast ejendom, kan anlægges ved retten på det sted, hvor ejendommen ligger.
§ 242
Opfyldelsesværneting: Sager om kontraktsforhold kan anlægges ved retten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på pengekrav, medmindre kravet er opstået under ophold i retskredsen under sådanne omstændigheder, at det skulle opfyldes, inden stedet forlades.
§ 243
Deliktsværneting: Sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller oprejsning i anledning af retskrænkelser, kan anlægges ved retten på det sted, hvor retskrænkelsen er foregået (skadestedet).
§ 244
Forbrugerværneting: I sager om forbrugeraftaler, som ikke er indgået ved personlig henvendelse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted, kan forbrugeren anlægge sag mod den erhvervsdrivende ved sit eget hjemting.
§ 246
Sagsøgte har ikke dansk hjemting: Stk. 1: Sager mod personer, selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger, der ikke har hjemting i Danmark, kan anlægges her i landet, for så vidt nogen ret efter bestemmelserne i §§ 237, 238, stk. 2, 241, 242, 243 og 245 kan anses som værneting i sagen. Opholdsværneting: Stk. 2: Kan ingen ret efter stk. 1 anses som værneting i sagen, kan sager vedrørende formueretsforhold mod de i stk. 1 nævnte personer anlægges ved retten på det sted, hvor de ved stævningens forkyndelse opholder sig. Godsværneting: Stk. 3: Sager vedrørende formueretsforhold mod de i stk. 1 nævnte personer og sammenslutninger kan endvidere, hvis der ikke er værneting efter reglen i stk. 1, anlægges ved retten på det sted, hvor den pågældende person eller sammenslutning på tidspunktet for sagens anlæg har gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig på tidspunktet for sagens anlæg. Afværges arrest i gods gennem sikkerhedsstillelse, betragtes sikkerhedsstillelsen som gods, der befinder sig på det sted, hvor arrestbegæringen er eller i givet fald skulle være indgivet.
Fig. 1.6 Oversigt over de supplerende værneting i henhold til retsplejeloven.
Erhvervsret 1-14.indd 29
05/07/13 11.07
30 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1
Når retten modtager en stævning, påser retten af egen drift, om sagen er sendt til det rette værneting. Er sagen anlagt ved en ret, som ikke er rette værneting til at behandle sagen, henviser retten sagen til afgørelse ved rette domstol, jf. RPL § 248.
Værnetingsaftaler
Værnetingsaftaler Parterne i et aftaleforhold kan aftale, hvor en sag skal anlægges, hvis der opstår en konflikt, som skal løses af en domstol. Klausuler om værneting ses ofte i den erhvervsdrivendes salgs- og leveringsbetingelser og i kontrakter. Det er tilrådeligt, at en virksomhed af omkostningsmæssige hensyn, sørger for at aftale, at eventuelle retssager skal anlægges ved en domstol, som ikke ligger for langt væk. Eksempel
Hvis en virksomhed på Bornholm har 60.000 kr. til gode hos en erhvervskunde i Ålborg, som ikke vil betale, og virksomheden på Bornholm vælger at anlægge en retssag i forsøg på at få pengene hjem, skal sagen efter hovedreglen i RPL § 235, anlægges ved sagsøgtes hjemting, dvs. i Ålborg. Det kan blive en unødvendig dyr affære for virksomheden på Bornholm, at skulle føre retssag i Ålborg, dels i transportomkostninger, men også i advokatomkostninger, hvis virksomheden ønsker at bruge deres sædvanlige advokatforbindelse fra Bornholm. Det er langt til Ålborg, og en advokat afregner som oftest sit salær efter tidsforbrug, så en tur til Ålborg er noget dyrere, end hvis sagen kunne have været behandlet ved retten i Rønne på Bornholm. Virksomheden på Bornholm skal derfor sørge for, at der i virksomhedens samhandelsbetingelser og kontrakter i øvrigt, er indføjet en værnetingsklausul, hvorefter eventuelle retssager, skal anlægges ved retten i Rønne. I den forbindelse skal virksomheden huske, at samhandelsbetingelserne skal være en del af aftalegrundlaget, og de skal derfor præsenteres og sendes til kunden i forbindelse med den oprindelige aftales indgåelse. Kan en kunde ikke acceptere samhandelsbetingelserne, herunder værnetingsklausulen, kan kunden protestere i forbindelse med aftalens indgåelse. Gør han ikke det, betragtes værnetingsklausulen som vedtaget sammen med de øvrige samhandelsbetingelser. Mundtlig eller skriftlig aftale
En værnetingsklausul kan både indgås mundtligt og skriftligt, men i tilfælde af uenighed om klausulens indhold og hvad der rent faktisk er aftalt, er det af bevismæssige årsager mest hensigtmæssigt, at værnetingsklausulen fremgår af en skriftlig aftale. En værnetingsklausul i en kontrakt som ikke er underskrevet, er ikke bindende, idet den manglende underskrift er udtryk for manglende accept.
4.2 Procesretlige grundbegreber I forbindelse med civilretlig retssagsbehandling er der nogle grundbegreber, som kort vil blive gennemgået i det følgende.
Forhandlingsprincippet
Erhvervsret 1-14.indd 30
Forhandlingsprincippet Retten tager stilling til sagens spørgsmål ud fra de oplysninger, der er lagt frem i sagen. Forhandlingsprincippet medfører, at sagsøger og sagsøgte selv har an-
05/07/13 11.07
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 31
svaret for sagens bevisførelse, dvs. parterne må under sagens forberedelse selv sørge for at fremlægge de nødvendige oplysninger, indkalde relevante vidner, gennemføre syn og skøn, og fremlægge den nødvendige dokumentation, som parterne ønsker retten skal vurdere og tage stilling til i forbindelse med selve retssagen. Retten kan opfordre parterne til at føre et bestemt bevis, fx gennemførelse af syn og skøn, men parterne er ikke forpligtet til at følge rettens opfordring. Bevisumiddelbarhedsprincippet Sagens bevisførelse, herunder fremlæggelse af dokumentation, partsafhøring og vidneafhøring, afhøring af syns- og skønsmand mv., skal ske i retten under hovedforhandlingen, så dommeren kan skabe sig et helhedsindtryk i sagen. Bevis umiddelbarhedsprincippet medfører, at beviser skal føres umiddelbart foran dommeren. Sagens dokumenter er sendt til retten under sagens forberedelse, og de fremlægges under hovedforhandlingen og læses højt. I undtagelsestilfælde kan der optages vidneforklaringer eller lignende beviser inden hovedforhandlingen, og bevisoptagelsen kan ske andre steder end i retten. Men det sker kun i tilfælde, hvor fx bevisoptagelsen ellers ville kunne gå tabt, eller ikke kan vente til hovedforhandlingen, fx fordi vidnet ligger for døden og er indlagt på et hospital. Bevisbedømmelsens frihed Retten er ikke bundet af lovregler, når det gælder bevisbedømmelsen. Her gælder den frie bevisbedømmelse, og retten har frihed til at vurdere og afgøre, hvad der er bevist under sagen, og hvilke beviser der skal vægtes højest. Vurderingen skal ske på et objektivt grundlag, og den enkelte dommers subjektive holdning i sagen, må derfor ikke spille ind ved sagens afgørelse. Bevisbyrde I civile sager er det som udgangspunkt sagsøger, som skal bevise at han har et krav mod sagsøgte. Påstår sagsøger, at sagsøgte skylder ham 25.000 kr. er det sagsøger som skal dokumentere kravet. Sagsøger har bevisbyrden for at det han siger er rigtigt, og han skal derfor fremskaffe bevis for sin påstand.
Bevisumiddelbarhedsprincippet
Bevisbedømmelsens frihed
Bevisbyrde
Eksempel
Jan Bilmekaniker sagsøger Johnny for 25.000 kr. for manglende betaling af service og reparationer på Johnnys bil. Jan Bilmekaniker har bevisbyrden for, at der er et krav, og skal fremlægge dokumentation for sin påstand. Bevisbyrden kan fx løftes ved, at Jan Bilmekaniker fremlægger kopi af reparationsrapport og faktura. Hvis sagsøgte (Johnny) nægter at betale, fordi han mener, at den udførte service er alt for dyr i forhold til hvad man betaler andre steder, og der i øvrigt ikke er udført alle de reparationer, som fremgår af fakturaen og reparationsrapporten, har Johnny bevisbyrden for sine egne udsagn. Johnny skal fremlægge bevis for, at servicereparationerne var manglefulde og prisen for dyr, så syn og skøn vil formentlig være aktuelt at gennemføre i denne sag. Se om retssagers behandling nedenfor.
Erhvervsret 1-14.indd 31
05/07/13 11.07
32 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1
4.3 Sådan forløber en civil retssag Sagsøger og sagsøgte
Sagen forberedes
Parterne i en civil retssag hedder sagsøger og sagsøgte. Sagsøger er den part, person, virksomhed, forening, myndighed eller lignende, som anlægger en sag mod en anden part, der kaldes for sagsøgte. Før den egentlige retssag bliver gennemført i en retssal, går der ofte en lang periode forud for, hvor sagen forberedes og tilskæres. Neden for ses et traditionelt sagsforløb over sagens forberedelse, inden sagen skal procederes under hovedforhandlingen. Forberedelse af civile retssager Sagsøger
Sagsøgte
1. Stævning
2. Svarskift 3. Evt. forberedende retsmøde Evt. syn og skøn
4. Replik
5. Duplik 6. Evt. udveksling af yderligere processkrifter Hovedforhandling
Fig. 1.7 Oversigt over forberedelsen af en civil retssag.
Sagens forberedelse Stævning
Sagsøger indleverer en stævning til retten, der bl.a. skal indeholde: • Parternes navn og adresse, herunder evt. angivelse af en postadresse i Danmark. • Angivelse af den ret, hvor sagen anlægges. • Sagsøgerens påstand. • En udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes. • Angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgeren agter at påberåbe sig.
Forkyndelse af stævning
Retten sender stævningen til forkyndelse over for sagsøgte. Enten sendes stævningen ud med brev eller også sendes en såkaldt stævningsmand ud til sagsøgtes bopæl eller forretningssted, for at aflevere stævningen. Hvis sagsøgte ikke vil acceptere at blive dømt i henhold til sagsøgers påstand i stævningen, skal sagsøgte sørge for at indlevere et såkaldt svarskrift til retten inden udløbet af en svarfrist. Svarskriftet skal bl.a. indeholde:
Svarskrift
Erhvervsret 1-14.indd 32
05/07/13 11.07
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 33
• Sagsøgtes påstand. • Angivelse af eventuelle modkrav. • En fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og eventuelle modkrav støttes. • Angivelse af de dokumenter og andre beviser, som sagsøgte agter at påberåbe sig. Retten kan vælge at indkalde parterne til et forberedende retsmøde. Mødet kan foregå i retten eller klares pr. telefon. I enkelte retskredse eksperimenterer man med afholdelse af retsmøder via videokonference. På det forberedende retsmøde kan alle forhold omkring sagens tilrettelæggelse og forberedelse drøftes, fx eventuelle uklarheder omkring parterne påstande samt få afklaret, hvordan parterne stiller sig til sagens fakta og sagens juridiske spørgsmål. Derudover drøftes planlægning af sagens videre forberedelse frem til selve hovedforhandlingen, hvilke frister der skal overholdes, eventuel afholdelse af syn og skøn eller indhentelse af sagkyndige erklæringer, medvirken af sagkyndige, opfordringer til en part om at fremlægge dokumenter og andre beviser, tidspunkt og tilrettelæggelse af hovedforhandling, forligsmuligheder mv. Syn og skøn er en sagkyndig besigtigelse og udtalelse om nogle faktiske forhold til brug for en retssag.
Forberedende retsmøde
Syn og skøn
Eksempel
Skandia Møbeldesign A/S sælger bl.a. møbler til caféer, diskoteker og barer, og har indkøbt 120 brune barstole med stålstel fra Bar Interiør Production A/S, som skal sælges videre til Københavnske barer. Da barstolene ankommer, konstaterer Skandia Møbeldesign A/S, at flere af barstolene er skæve, og den brune farve på stolene virker mat. Skandia Møbeldesign A/S nægter at betale fuld pris for stolene på grund af de konstaterede fejl. Bar Interiør Production A/S mener kvaliteten er fin, og forlanger fuld betaling. Sagen ender i retten, og da Skandia Møbeldesign A/S fastholder, at der er fejl og mangler ved barstolene, er det deres bevisbyrde, og der skal gennemføres syn og skøn i sagen. Skandia Møbeldesign A/S udarbejder en række skriftlige spørgsmål, som de ønsker den sagkyndige skal besvare. Bar Interiør Production A/S får også lejlighed til at stille spørgsmål. Syn og skønsforretning gennemføres, fx ved at de alle mødes og besigtiger barstolene. En sagkyndig besvarer de spørgmål parterne har stillet i sagen (Syn- og skønstemaet), og besigtiger og vurderer de leverede barstole. Syn- og skønsmanden udarbejder en syn- og skønsrapport, som fremlægges som bilag i retssagen.
Resultatet i en syn- og skønsrapport giver oftest anledning til yderligere skriftlige bemærkninger fra parterne, der kan udveksle yderligere processkrifter i form af en såkaldt replik og en duplik, og hvad der i øvrigt måtte vise sig at være behov for. Når sagsøger og sagsøgte har udvekslet de sidste skriftlige bemærkninger i sagen, afsluttes sagens forberedelse og hovedforhandlingen gennemføres. Ved en hovedforhandling i en civil sag, starter parterne med at nedlægge deres påstande, og sagens objektive kendsgerninger forelægges mundtligt for retten. Derefter gennemføres bevisførelsen, fx ved partsforklaringer, vidneforklaringer, herunder afhøring af syn- og skønsmanden. Sagen afsluttes med at parternes advokater procederer sagen, dvs. kommer med de sidste argumenter for, hvorfor netop deres klient skal vinde sagen.
Erhvervsret 1-14.indd 33
Yderligere processkrifter
Hovedforhandling
05/07/13 11.07
34 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1
Efter at have hørt sagen kan dommeren komme med en tilkendegivelse af hans udmiddelbare opfattelse af sagen og dommens resultat. Hvis parterne ikke på den baggrund er indstillet på at indgå et forlig, afsiges der en dom. Parterne må som oftest vente nogle uger på at få domsresultatet. Ventetiden afhænger af domstolenes travlhed.
Udeblivelsesvirkning
Omkostninger
Hovedregel: Taber betaler vinderens omkostninger
Fri proces
Erhvervsret 1-14.indd 34
Udeblivelse Hvis sagsøger udebliver fra et retsmøde, fx hovedforhandlingen, bliver sagen afvist. Hvis det i stedet er sagsøgte der udebliver, taber han sagen, dvs. han bliver dømt i overensstemmelse med sagsøgerens påstand, uanset om sagsøgte måske kunne have vundet sagen, hvis hovedforhandlingen havde været gennemført, og retten havde taget stilling. Dette kaldes udeblivelsesvirkning, og gælder også, hvis en af parterne ikke afleverer et processkrift til tiden, jf. RPL § 360 og § 362. Omkostninger Når retten har afsagt dommen, tages der særskilt stilling til størrelsen af sagens omkostninger, og hvem af parterne der skal betale dem. De omkostninger, der skal opgøres, er bl.a. retsafgifter, advokatomkostninger, omkostninger til vidner, syn og skøn mv. Hovedreglen er, at “taberen” skal betale sagen og vinderens omkostninger, helt eller delvis. Det er retten som fastsætter omkostningerne og beslutter hvem der skal betale hvad. Principperne for rettens omkostningsfastsættelse sker bl.a. med henvisning til nogle fastsatte takster for advokatsalærer, som står i forhold til sagens størrelse, dvs. omkostningerne fastsættes til et højere beløb, hvis sagen har drejet sig om 800.000 kr. frem for 80.000 kr. Derudover ser man på sagens omfang og advokaternes tidsforbrug. Parterne har mulighed for at redegøre for deres omkostninger og tidsforbrug, forud for rettens salærfastsættelse. Det er ikke altid det fastsatte salær til vinderens advokat dækker alle advokatomkostninger, og vinderen må da selv betale det manglende beløb til sin advokat. Hvis man ikke vinder 100 %, men kun får delvist ret, kan de fastsatte omkostninger nedsættes. Indgås der et forlig, eller er der tale om en situation uden en egentlig vinder, sker det, at retten beslutter at ophæve omkostningerne, hvilket betyder, at hver part betaler egne omkostninger, herunder omkostninger til egen advokat. Fri proces Staten betaler omkostningerne ved en civil retssag, hvis der efter ansøgning til Civilstyrelsen, opnås fri proces. Man kan opnå fri proces, hvis: • Ansøgeren ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved en retssag. • Ansøgeren opfylder de økonomiske betingelser. Ansøgerens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst i 2011 er under 294.000 kr. Hvis ansøgeren er gift eller samlevende, må den samlede indtægt ikke overstige 374.000 kr. Hvis der er børn, stedbørn eller plejebørn under 18 år, som bor hos ansøgeren, eller som ansøgeren overvejende forsørger, forhøjes indtægtsgrænsen med 51.000 kr. pr. barn. Beløbene reguleres hvert år. • Det vurderes, at der er rimelig grund til at føre sagen.
05/07/13 11.07
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 35
Alle 3 betingelser ovenfor skal være opfyldt, hvis ansøgeren skal opnå fri proces til at føre sagen. Se www.civilstyrelsen.dk. Retshjælpsforsikring En ansøgning om fri proces afvises, hvis ansøgeren har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved retssagen, Retshjælpsforsikring er oftest tilknyttet en familieforsikring, husforsikring, bådforsikring, bilforsikring, indboforsikring eller lignende. Ansøgeren skal overfor forsikringsselskabet redegøre for sagens problemstillinger og sandsynliggøre, at der er rimelig grund til at føre sagen. Opnår forsikringskunden retshjælpsdækning, således at forsikringsselskabet dækker omkostningerne forbundet med retssagen, er der ofte en selvrisiko, som forsikringskunden selv skal betale i forbindelse med sagens førelse. Småsagsprocessen Sager om mindre pengekrav på højst 100.000 kr., kan behandles efter reglerne i RPL §§ 400-410 og kaldes småsagsprocessen. Privatpersoner og erhvervsdrivende kan selv indbringe, forberede og føre deres egne retssager, uden at de behøver at have en særlig juridisk indsigt. I sager der behandles efter småsagsprocessen, er der ikke noget krav om, at parterne skal repræsenteres af en advokat. Sagsøger kan udfylde en stævningsblanket, som ligger på www.domstol.dk. Stævningsblanketten indleveres til retten. Når sagsøgte har indleveret en svarblanket, assisterer og vejleder retten parterne i forbindelse med yderligere forberedelse af sagen. I almindelige civile retssager må parterne selv sørge for forberedelsen, og retten vejleder ikke parterne. Tankerne bag småsagsprocessen er bl.a., at parterne i retssager skal opleve at sagerne kan behandles enklere, hurtigere og billigere, og at udgiften til advokat skal reduceres eller helt undgås. Hvis parterne alligevel vælger at bruge advokat under hovedforhandlingen, er de tilkendte sagsomkostninger væsentligt mindre i småsagsprocessen, end de er ved de øvrige civile retssager.
Retshjælpsforsikring
Krav under 100.000 kr.
Enklere, hurtigere og billigere retssags behandling
Eksempel
Mekaniker Bo Jensen har repareret Bente Hansens bil, men hun betaler ikke regningen på 25.000 kr. Bo Jensen rykker Bente Hansen for betaling af de 25.000 kr., men hun meddeler ham, at han ikke får en krone. Bo Jensen anlægger en retssag efter småsagsprocessen og udfylder en stævningsblanket. Bente Jensen svarer i sagen, og mener regningen i stedet burde lyde på 15.000 kr., hvilket blev aftalt, da bilen blev indleveret. Bo Jensen er uenig, og kender ikke til nogen aftale. Retten hjælper begge parter med at formulere påstandene og forberede sagen, herunder evt. indhentelse af sagkyndig bistand til at vurdere værdien af reparationen.
Erhvervsret 1-14.indd 35
05/07/13 11.07
36 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1
4.4 Alternativ til domstolene Der findes andre måder at få løst en sag på, som i nogle tilfælde er både billigere og hurtigere end domstolsbehandling. I det følgende vil vi kort gennemgå nogle af alternativerne, herunder klagenævnsbehandling, retsmægling og voldgift.
Klagenævn
Pengeinstitutankenævnet
Hvilke typer klager?
Sagens behandling
Erhvervsret 1-14.indd 36
Klagenævn Klager fra forbrugere vedrørende varer, arbejds- og tjenesteydelser kan indbringes for et godkendt privat klage- eller ankenævn, fx Forbrugerklagenævnet. En klage kan angå samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne, jf. forbrugerklageloven. Så længe en klagesag verserer for et klagenævn, kan sagens parter ikke anlægge sag ved domstolene om de spørgsmål, som klagen omfatter. Hvis en sag er anlagt ved domstolene, og forbrugeren ønsker den indbragt for et klagenævn, hæver retten sagen, og sender den til klagenævnet, En fortegnelse over godkendte private klagenævn findes på www.forbrug.dk. Der findes en lang række godkendte klagenævn, fx Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, Ankenævnet for Bedemandsbranchen, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Ankenævnet for Dyrlæger, Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber, Ankenævnet for Forsikring, Pengeinstitutankenævnet m.fl. At et klagenævn er godkendt medfører bl.a., at en afgørelse vil kunne tvangsfuldbyrdes med Foged rettens hjælp. Pengeinstitutankenævnet Pengeinstitutankenævnet er oprettet af Finansrådet og Forbrugerrådet, og behandler klager over danske pengeinstitutter. Pengeinstitutankenævnets medlemmer består af en formand, som er højesteretsdommer og flere næstformænd, som er landsretsdommere eller byretsdommere. Herudover er et antal medlemmer udpeget af Finansrådet og Forbrugerrådet. Ved behandling af en klage deltager formanden eller en næstformand samt to pengeinstitutrepræsentanter og to forbrugerrepræsentanter. Pengeinstitutankenævnet kan behandle klager, som vedrører private kundeforhold. Klagen skal vedrøre en formueretlig tvist, dvs. klager skal have lidt et økonomisk tab for at kunne få erstatning. De klager, der behandles i Pengeinstitutankenævnet kan fx handle om hæftelse for misbrug af dankort, rådgivning om køb af bolig, kautioner, gebyrer, rentesatser og investeringsrådgivning. En forbruger kan klage over sin bank ved at udfylde et skema og sende det til Pengeinstitutankenævnet vedlagt 150 kr. Pengeinstitutankenævnets sekretariat sender klagen til udtalelse hos den bank, som der klages over. Banken kan vælge at give klager ret eller svare på klagen ved at skrive, hvorfor klagen ikke skal imødekommes. Bankens svar sendes til Pengeinstitutankenævnet, som sender det videre til klager. Der kan på denne måde udveksles skriftlige indlæg mellem klager og banken, indtil sagen er helt oplyst. Pengeinstitutankenævnet behandler sagen på det skriftlige grundlag. Der føres ikke vidner eller andre former for beviser i Pengeinstitutankenævnet, så hvis sagen kræver et mundtlig vidneudsagn for at blive fuldt oplyst, vil sagen blive
05/07/13 11.07
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 37
afvist fra Pengeinstitutankenævnet. Klager kan herefter vælge, om han vil stævne banken og føre en retssag om spørgsmålet. Pengeinstitutterne er forpligtet til at følge Pengeinstitutankenævnets afgørelse, medmindre banken inden 30 dage meddeler, at den ikke vil følge afgørelsen. Hvis forbrugeren har fået ret i sin klage, kan forbrugeren tvangsfuldbyrde afgørelsen med Fogedrettens hjælp. Fogedretten kan tvinge banken til at betale erstatning til forbrugeren. Har banken meddelt, at den ikke vil følge afgørelsen, har forbrugeren mulighed for at fortsætte sagen ved domstolene. Pengeinstitutankenævnets afgørelser offentliggøres og kan findes på www. fanke.dk. Det er angivet i afgørelsen, hvis banken ikke har fulgt afgørelsen, eller hvis der efterfølgende er faldet dom i sagen. Retsmægling I 2008 blev der indført retsmægling ved de danske domstole. Når der anlægges en retssag, som kunne være egnet til retsmægling, sender retten et tilbud til parterne om hjælp til selv at finde en løsning på konflikten ved hjælp af retsmægling. Retsmægleren er en neutral person, som ikke kender konflikten i forvejen. Oftest er der tale om en dommer eller en advokat, som har gennemgået en særlig uddannelse for at kunne løse opgaven som retsmægler. Retsmæglerens opgave er at hjælpe parterne igennem en mæglingsproces, hvor begge parter får lejlighed til at udtrykke egne synspunkter og ikke mindst adgang til at forstå modpartens synspunkter. Et af omdrejningspunkterne i mægling er at skabe indblik og forståelse for parternes behov og interesser, så parterne selv finder en acceptabel løsning. Her handler det ikke om, hvem der har loven på sin side, men om at finde en varig løsning, der fx kan gøre det lettere for parterne at bevare et godt samarbejde fremover. Hvis retsmæglingen ikke ender med en løsning, kan sagen forsætte som en almindelig retssag. Voldgift En voldgiftsret er en privat domstol, der nedsættes med henblik på at afgøre netop den aktuelle opståede konflikt mellem parterne. Voldgift reguleres af voldgiftsloven (VL). Parterne har indflydelse på voldgiftsrettens sammensætning. Har parterne ikke aftalt antallet af voldgiftsdommere, består voldgiftsretten af tre voldgiftsdommere, jf. VL § 11, stk. 2. Parterne kan aftale, hvordan voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne skal udpeges. Har parterne ikke aftalt, hvordan voldgiftsdommeren eller voldgiftsdommerne udpeges, og består voldgiftsretten af tre voldgiftsdommere, skal hver part udpege en voldgiftsdommer inden 30 dage Disse voldgiftsdommere skal sammen udpege den tredje voldgiftsdommer (formanden) inden 30 dage efter, at de selv er blevet udpeget. Voldgiftsdommerne er ofte personer med særligt fagkundskab og ikke nødvendigvis jurister. De dommere, der kan være brug for, er personer, som ved noget om det område konflikten handler om. Hvis konflikten fx handler om fejl og mangler ved et byggeri, kan dommeren være arkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller
Erhvervsret 1-14.indd 37
Retsmægling
Retsmæglerens opgave
Voldgift Voldgiftsrettens sammensætning
05/07/13 11.07
38 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · KAPITEL 1
Sagens forberedelse
Voldgift vs. domstols behandling
Omkostninger
Erhvervsret 1-14.indd 38
anden type byggesagkyndig. Ind imellem er den tredje dommer en jurist, særligt hvis der i konflikten også skal tages stilling til indholdet og fortolkning af aftalegrundlag mv. Parterne i en voldgiftssag kaldes klageren og indklagede. Ligesom ved domstolsbehandling går der en periode med sagsforberedelse, inden sagen er klar til at der træffes en afgørelse. Klageren skal inden for den frist, som parterne har aftalt, eller som voldgiftsretten har fastsat, indgive et klageskrift, der indeholder klagerens påstand, en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes, og angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at påberåbe sig. Indklagede skal inden for den frist, som parterne har aftalt, eller som voldgiftsretten har fastsat, indgive et svarskrift, der indeholder indklagedes påstand, angivelse af eventuelle modkrav, en fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden og modkravene støttes, og angivelse af de dokumenter og andre beviser, som indklagede agter at påberåbe sig. Under voldgiftsrettens sagsbehandling, skal parterne behandles lige, og hver part skal have fuld lejlighed til at fremføre sin sag. Parterne kan aftale, hvilken fremgangsmåde voldgiftsretten skal følge under sagen, jf. VL §§ 18 og 19. Løsning af konflikter ved voldgift i stedet for de almindelige domstole, skal som hovedregel være aftalt mellem parterne. En aftale om voldgift kan indgås både før og efter en konflikt er opstået. Der kan være tale om en separat aftale om voldgift, eller en såkaldt voldgiftsklausul, der er en del af en større kontrakt. Hvis man vælger, at en sag skal afgøres ved voldgift, fravælger man samtidig de almindelige domstole, idet en voldgiftskendelse i en voldgiftssag ikke kan appelleres til en højere eller anden instans, herunder domstolene. Det kan selvfølgelig være en fordel, men også en ulempe, da parterne skal acceptere, at sagen kun kan prøves 1 gang, dvs. der er tale om en fravigelse af 2-instansprincippet, som gælder ved domstolene. Sagsbehandlingen ved en voldgiftsret ofte hurtigere end ved domstolene, da den nedsatte voldgiftsret ikke er tynget af til tider meget lange retslister ved domstolene, med deraf følgende lange berammelsestider. Når der er lange berammelsestider ved domstolene, kan det koste virksomhederne penge, særligt i de tilfælde, hvor en produktion eller lignende bliver påvirket, indtil der foreligger en afgørelse. Retssager ved de almindelige domstole er offentlige. Offentligheden har adgang til at overvære de fleste retssager og kan få adgang til at læse sagens afgørelse. Sådan er det ikke i en voldgiftsag. Kun parterne og voldgiftsdommerne har som udgangspunkt adgang til at overvære sagen og sidde inde med viden om sagens afgørelse, hvilket kan være en fordel for parterne, fx hvis konflikten handler om forhold, der berører forretningshemmeligheder, eller af konkurrencemæssige årsager ønskes holdt hemmeligt for omverdenen. Med hensyn til omkostningerne i en voldgiftssag, siges det, at en voldgiftssag ofte er dyrere at føre end almindelig domstolsbehandling, da voldgiftsdommere skal have betaling for at deltage, men det holder ikke altid. Særligt hvis der er tale om en sag, der ville have været gennemført i 2 instanser, hvis der havde
05/07/13 11.07
KAPITEL 1 · RETSKILDER OG DOMSTOLENE · 39
været tale om almindelig domstolsbehandling. Omkostninger til syn og skøn og advokatbistand i 2 instanser kan også være en bekostelig affære, særligt hvis man taber sagen. Når der er afsagt voldgiftskendelse i sagen, fastsættes omkostninger, udlæg og vederlag til voldgiftsretten. Voldgiftsretten fordeler omkostningerne til voldgiftsretten mellem parterne, og som ved domstolene kan voldgiftsretten pålægge en part helt eller delvis at erstatte modpartens udgifter. Parterne hæfter solidarisk for omkostningerne til voldgiftsretten.
5. Vigtigste hovedregler og principper Nationale og internationale retskilder:
• Nationale retskilder: Lovgivning, domme/retspraksis, sædvane, kutyme og forholdets natur. • Internationale retskilder: EU-retten, EU-domme, traktater, konventioner, folkeretlige sædvaner og internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010, ICC Reklamekodeks. • Lovhierarkiet: Grundloven, loven, bekendtgørelse, vejledning og cirkulærer • Deklaratoriske lovregler er fravigelige, mens præceptive lovregler er ufravigelige. • Anvendelse og fortolkning af loven: Subjektiv og objektiv fortolkning, lex superior, lex posterior, lex specialis. Domstolene:
• Byret, Landsret og Højesteret. • Sager anlægges som hovedregel ved Byretten som 1. instans. Landsretten behandler som hovedregel 2. instanssager. 3. Instansbevilling til behandling af sagen for Højesteret kan opnås ved ansøgning til Procesbevillingsnævnet. • Byrettens afdelinger: Civilretten, Fogedretten, Skifteretten, Boligretten, Kriminal retten. • Alternativ til domstolene: Klagenævn, retsmægling, voldgift. • Internationale domstole: Menneskerettighedsdomstolen, EU-Domstolen. Civile retssager:
• Saglig kompetence handler om, hvilken ret der skal behandle den pågældende sagstype. • Stedlig kompetence handler om, hvor sagen kan anlægges – værneting. Hovedreglen er, at en retssag anlægges ved sagsøgtes værneting. • Supplerende værnetingsregler findes i retsplejelovens §§ 237 – 246.
Erhvervsret 1-14.indd 39
05/07/13 11.07
Erhvervsret 1-14.indd 56
05/07/13 11.07
3
Aftaleret
Aftaleretten reguleres af aftaleloven og vedrører aftaler og andre retshandler på formuerettens område. Aftaleretten er en grundlæggende juridisk disciplin og forståelsen er helt elementær i faget erhvervsret. Aftaler indgås alle steder i samfundet og på alle niveauer i de virksomheder som vi færdes i. Kendskab til aftaleloven er vigtig i forståelsen af meget anden lovgivning, hvor aftaler er et element.
Aftaler inden for formueretten
Forsikringsaftalelov Kreditaftalelov Forbrugeraftalelov Aftalelov
AB 92 Købelov E-handelslov
Fig. 3.1 Liste over lovgivning, som har nær tilknytning til aftaleloven (listen er ikke udtømmende).
Aftaleloven (AFTL) indeholder regler om indgåelse af aftaler, aftaler der indgås af fuldmægtige, regler om ugyldige aftaler og særlige regler om forbrugeraftaler. I dette kapitel gennemgås følgende emner: 1. Aftaleindgåelse 2. Aftalers ugyldighed 3. Aftalers omfang og fortolkning 4. International aftaleindgåelse Aftaler, der indgås af fuldmægtige og andre mellemmænd, gennemgås i kapitel 4, og aftalelovens særlige regler om forbrugeraftaler gennemgås i kapitel 5.
1. Aftaleindgåelse Som udgangspunkt har vi aftalefrihed, hvilket betyder, at vi kan aftale hvad som helst. Der findes dog retsområder, der er reguleret af præceptive regler, og hvor vi er begrænset i vores aftalefrihed. Præceptive regler er ufravigelige regler, som ikke kan tilsidesættes ved aftale. Købelovens reklamationsregler i forbrugerkøb, forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret ved fjernsalg, funktionærlovens opsigelsesregler mv. er eksempler på præceptive regler. Indgår man en aftale i strid med ufravigelige regler, vil aftalen kunne tilsidesættes helt eller delvis.
Erhvervsret 1-14.indd 57
Præceptive regler = ufravigelige regler
05/07/13 11.07
58 · AFTALERET · KAPITEL 3
Mundtlig aftale
Bevisbyrde
Ordet “aftale”
Gensidigt løfte
I dansk ret er en mundtlig aftale lige så juridisk bindende som en skriftlig aftale. Det er allerede fastslået i 1683 af Christian V’s Danske Lov 5-1-1, der siger: “Éen hver er pligtig at efterkomme hvis hand med Mund, Haand og Segl, lovet og indgaaet haver.” Den part der hævder, at en mundtlig aftale er indgået, har bevisbyrden for den mundtlige aftales eksistens og indhold. Ulempen ved mundtlige aftaler er, at det ved efterfølgende uenighed kan være vanskeligt at få klarlagt, hvad der oprindeligt var aftalt, særligt hvis der ikke var vidner, som overhørte aftalens indgåelse. Opstår der konflikt i sådanne sager, bliver der ofte tale om påstand mod påstand, og vælger de uenige parter at indbringe en sådan sag for en domstol, er resultatet af retssagen ofte meget usikker og derfor svær at forudsige. Det må derfor som udgangspunkt frarådes, at en virksomheds aftalegrundlag alene beror på mundtlige aftaler. Skriftlige aftaler er at foretrække, men i en travl hverdag er det ikke praktisk muligt at indgå alle virksomhedens aftaler på skrift. Hvis der indgås mundtlige aftaler af en vis betydning, er det i praksis en god idé, efterfølgende at få den mundtlige aftale bekræftet skriftligt, fx pr. brev, fax eller e-mail. Ordet “aftale” har mange synonymer, såsom pagt, traktat, kontrakt, overenskomst, charter, vedtægt, vedtagelse, konvention, studehandel. En aftale indgås ved, at to eller flere parter indbyrdes aftaler at forpligte sig til at levere en ydelse og en modydelse, fx når der mellem en sælger og en køber indgås en aftale om, at sælger skal levere en vare til køber, mod at køber samtidig modtager og betaler for varen. Der skal være tale om et gensidigt løfte, der forpligter to eller flere parter. Man taler om en gensidigt bebyrdende aftale.
Gensidigt bebyrdende aftale Varer/ydelse Sælger
Køber Penge/modydelse
Fig. 3.2 To aftaleparter, der indgår en aftale om udveksling af ydelser.
Ensidigt løfte
Erhvervsret 1-14.indd 58
Ovennævnte fig. 3.2 viser, at begge parter afgiver et løfte, hvorved begge parter bliver forpligtet i henhold til aftalen. Et ensidigt løfte er derimod karakteriseret ved, at der ikke er nogen modydelse, og der kræves ikke en accept, fx ved arv ifølge testamente eller et gaveløfte. I et testamente beslutter testator, hvem der skal arve ham. Testator afgiver en erklæring i et testamente, som skaber en forventning hos arvingen, men arvingen skal ikke yde noget til gengæld. Det samme gælder i gavesituationen, hvor gaven gives, uden at modtageren skal yde noget til gengæld, fx et skriftligt gaveløfte: “Hermed har jeg den glæde at donere 50.000 kr. til Inges Kattehjem.”
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 59
Ensidigt løfte
Arv Testator
Arving
Fig. 3.3 Et ensidigt løfte.
Der er i arv og gavesituationen tale om et ensidigt løfte, hvor kun den ene part forpligter sig til at yde. Der er ingen modydelse fra den anden part. Arv og gave er derfor ikke udtryk for en aftale. Et løfte kan komme til udtryk på forskellig måde. Et løfte kan afgives som et udtrykkeligt løfte, og vil typisk foreligge mundtligt eller skriftligt og være udtrykt klart og præcist. En anden type løfte er et stiltiende løfte, der kan udledes af den passivitet, der udvises i en konkret situation, fx ved undladt reklamation. Modtager en forsikringstager et sæt ændrede forsikringsbetingelser på sin indboforsikring med en forhøjet præmiebetaling, og undlader forsikringstager at reklamere, har forsikringstager ved sin passivitet afgivet et løfte om betaling af den nye forhøjede forsikringspræmie. Et løfte kan også komme til udtryk ved selve den handling eller adfærd den forpligtede foretager sig, fx ved stige på et S-tog. Når man som passager sætter sig ind i et tog, afgiver man ved denne handling et stiltiende løfte om at ville betale en billetpris.
Udtrykkeligt løfte
Stiltiende løfte
Handling og adfærd kan forpligte
1.1 Parterne og juridisk terminologi Aftalelovens kapitel 1 handler om aftaleindgåelse, om afgivelse af løfter (viljeserklæringer) og indgåelse af gensidigt bebyrdende aftaler, som vi alle indgår mange gange i løbet af en dag, det være sig som privatperson, virksomhed eller som ansat i en virksomhed. En gensidig aftale kan indgås på sælgers initiativ eller på købers initiativ, og i juridisk sprogbrug er terminologien forskellig afhængig af, hvilken situation der er tale om. Situation 1: Sælger tager initiativ til aftale. a) Sælger sender tilbud til køber
Sælger (tilbudsgiver)
Køber (tilbudsmodtager) b) Køber sender accept/ordre
Fig. 3.4 Sprogbrug og juridisk terminologi i den situation, hvor aftale indgås på baggrund af sælgers initiativ.
Erhvervsret 1-14.indd 59
05/07/13 11.07
60 · AFTALERET · KAPITEL 3
Situation 2: Køber tager initiativ til aftale.
a) Køber sender købstilbud/ordre til sælger
Sælger (tilbudsmodtager)
Køber (tilbudsgiver) b) Sælger sender accept/ordrebekræftelse
Fig. 3.5 Sprogbrug og juridisk terminologi i den situation, hvor aftale indgås på baggrund af købers initiativ.
Tilbudsgiver og t ilbudsmodtager
I fig. 3.4 er illustreret den situation, hvor sælger af en vare tager det første initiativ til at sende et tilbud til køber. I juridisk terminologi kaldes sælger for tilbudsgiver, mens køber kaldes for tilbudsmodtager. Omvendt ses i fig. 3.5, hvor køber af en vare tager det første initiativ ved at sende et købstilbud eller ordre til sælger. Køber kaldes i den situation for tilbudsgiver, mens sælger benævnes tilbudsmodtager. Om man i juridisk terminologi betragtes som en “tilbudsgiver” eller “tilbudsmodtager” afhænger af, hvem af parterne der tager det første initiativ til at indgå en aftale.
1.2 Aftalemodellen
Deklaratorisk
Aftalemodellen
Aftalelovens regler om aftaleindgåelse er beskrevet i lovens kapitel 1, §§ 1-9, og gælder for aftaler mellem privatpersoner, erhvervsdrivende og offentlige virksomheder. Aftalelovens § 2-9 om aftaleindgåelse er deklaratoriske, hvilket betyder at lovreglerne er fravigelige. Aftaleparterne kan indgå aftaler på en anden måde end beskrevet i aftalelovens §§ 2 – 9, men er intet særligt aftalt, eller andet følger af handelsbrug eller anden sædvane, gælder AFTL § 2 – 9. I aftaleretten handler det indledningsvis om at få slået fast, om der overhovedet er indgået en bindende aftale mellem parterne, og i vurderingen heraf spiller aftalemodellen en vigtig rolle.
Aftalelovens aftalemodel 1/8 2/8 2/8 5/8 6/8 6/8 8/8 DK Elbiler
Green Auto
Green Auto
Green Auto
DK Elbiler
DK Elbiler
sender modtager læser sender modtager læser acceptfrist tilbud tilbud tilbud accept accept accept udløber
kommet kundskabs- frem øjeblikket
kommet kundskabsfrem øjeblikket
Fig. 3.6 Aftalelovens aftalemodel.
Erhvervsret 1-14.indd 60
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 61
Figur 3.6 viser tiden fra sælger afsender et tilbud, og frem til accepten er kommet retur fra køber og kommet sælger til kundskab: • Salgschef Peter Hansen fra DK Elbiler A/S sender den 1/8 et tilbud til Green Auto A/S på 30 elbiler til 185.000 kr. pr. stk. • I tilbudsbrevet er angivet en acceptfrist den 8/8. • Tilbuddet kommer frem til Green Auto A/S dagen efter, dvs. den 2/8 og tilbuddet læses samme eftermiddag. • Green Auto A/S overvejer tilbuddet et par dage og sender overensstemmende accept til DK Elbiler A/S den 5/8. • Acceptskrivelsen kommer frem den 6/8 inden acceptfristens udløb og læses samme eftermiddag af DK Elbiler A/S. Ovennævnte eksempel er en beskrivelse af “best case scenario”, og en aftale, der indgås efter det mønster, vil være juridisk bindende for begge parter. Parterne har i ovennævnte eksempel i fig. 3.6 indgået en gensidigt bebyrdende aftale. Aftalen er indgået og er juridisk bindende for parterne, når accepten er kommet frem til sælger, jf. AFTL § 2, stk. 1. Når en aftale betegnes som juridisk bindende, betyder det, at aftalen skal opfyldes efter sit indhold, dvs. de parter som har indgået aftalen, er forpligtet til at opfylde deres del af aftalen. Sker det ikke, kan det få konsekvenser for den part som misligholder aftalen. Når en aftale kan forlanges opfyldt efter sit indhold, betyder det, at sælger, DK Elbiler A/S, er forpligtet til at levere det rette antal varer, i den rigtige kvalitet, og på det aftalte tidspunkt, mens køber, Green Auto A/S, er forpligtet til at tage imod varen og betale den aftalte pris til tiden. Opfylder den ene part ikke sine forpligtelser i overensstemmelse med den indgåede aftale, er der i juridisk terminologi tale om misligholdelse af aftalen. Misligholdelse kan fx komme på tale, hvis DK Elbiler A/S ikke leverer elbilerne til tiden. Køber, Green Auto A/S, vil have flere reaktionsmuligheder og rettigheder, som de vil kunne gøre gældende i henhold til købeloven. Disse reaktionsmuligheder kaldes misligholdelsesbeføjelser, og som eksempel kan køber gøre krav på erstatning for et eventuelt økonomisk tab, som køber måtte have lidt på grund af den forsinkede levering. Disse beføjelser og problemstillinger, der reguleres af købeloven, gennemgås i kapitel 7. Men inden vi overhovedet når dertil, er der mange forskellige problemer, som kan opstå i forbindelse med aftaleindgåelse, og inden en aftale kan betragtes som juridisk bindende. De juridiske udfordringer ved aftaleindgåelse vil blive gennemgået nedenfor i kronologisk rækkefølge, set i forhold til tidslinjen ovenfor i fig. 3.6. Emnerne er følgende: • Tilbud (1.3) • Afslag på tilbud (1.4) • Accept (1.5) • Tilbagekaldelse af tilbud og accept (1.6) • Uoverensstemmende accept (1.7)
Erhvervsret 1-14.indd 61
Aftale mellem DK Elbiler A/S og Green Auto A/S
Juridisk bindende aftale
Misligholdelse af en købsaftale reguleres af købeloven
05/07/13 11.07
62 · AFTALERET · KAPITEL 3
1.3 Tilbud Udgangspunktet er, at et tilbud er et løfte, der binder tilbudsgiver og dermed forpligter tilbudsgiver til at opfylde sin del af aftalen, jf. AFTL § 1. Tilbuddet bliver bindende i det øjeblik tilbudsmodtager får kendskab til tilbuddets indhold. Tilbudsgiver skal stå ved sit tilbud helt frem til det tidspunkt, hvor acceptfristen udløber. Har tilbudsmodtager ikke accepteret tilbuddet inden acceptfristens udløb, bortfalder tilbuddet. Komme frem og komme til kundskab
Aftalelovens aftalemodel sondrer imellem to “tidsfaktorer”, i forbindelse med aftaleindgåelsen. Et tilbud er kommet frem, når det er modtaget i tilbudsmodtagerens brevkasse eller på lignende måde, fx i indbakken, så modtageren under normale omstændigheder ville kunne gøre sig bekendt med indholdet. Men tilbuddet er ikke læst endnu. Et tilbud er kommet til kundskab, når modtageren er blevet bekendt med indholdet, dvs. har hørt eller har læst tilbuddet.
Aftalelovens aftalemodel 1/8 2/8 2/8 8/8 DK Elbiler
Green Auto
Green Auto
sender modtager læser acceptfrist tilbud tilbud tilbud udløber
kommet frem
kundskabs- øjeblikket
Fig. 3.7 er et uddrag af fig. 3.6: Når tilbuddet er kommet til kundskab, er det bindende for tilbudsgiver, indtil acceptfristen er udløbet.
1.3.1 Opfordring til tilbud Opfordring til tilbud
Katalog og trykte annoncer
Erhvervsret 1-14.indd 62
Nogle typer tilbud er ikke bindende for sælger, selvom tilbuddet kommer til købers kundskab. Tilbuddet kan have en sådan karakter, at der alene er tale om opfordring til tilbud. Opfordringen ligger i henvendelsen til kunden om at afgive et købstilbud til sælger, fx med henvisning til en annonce eller en prisliste. Disse henvendelser fra sælger er i princippet reguleret i AFTL § 9. Hvis DK Elbiler A/S skriver til Green Auto A/S, at de for tiden kan købe elbiler for 185.000 kr. pr. stk, men tilføjer “uden forbindtlighed”, “uden obligo” eller lignende udtryk, såsom “med forbehold for …” er der ifølge § 9 kun tale om en opfordring fra DK Elbiler A/S til Green Auto A/S om, at Green Auto A/S kan komme med et købstilbud. En prisliste eller et katalog, der sendes ud til et større antal potentielle kunder, er også at betragte som en opfordring til kunderne om at afgive et købstilbud, og er ikke bindende for sælger. Det samme gælder for trykte annoncer, fx et
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 63
supermarkeds ugentlige annoncering i lokalavisen. Når kunden kommer ned i supermarkedet, kan prisen godt have ændret sig, eller der kan være udsolgt, uden at kunden derved har et krav at rette mod sælger. Eksempel
Spørgsmål til Forbrugerombudsmanden: I et reklamekatalog var et “syngende juletræ” på 60 cm til salg for 99,95 (spar 100,- kr.). Da jeg kom ind i butikken og ville købe juletræet, forlangte de 149,- kr. Jeg protesterede og henviste til reklamen, men fik oplyst, at der var sket en trykfejl. Sælgeren sagde til mig, at der stod “forbehold for trykfejl” i kataloget. Dette kontrollerede jeg senere og konstaterede, at der intet står om forbehold. Har jeg ret til at købe varen til den annoncerede lave pris? Svar: Nej, forretningen har ikke pligt til at sælge dig varen til den lave pris. Prisoplysninger i annoncer skal være korrekte, men disse er ikke bindende. Forbrugerklagenævnet har truffet afgørelse om, at oplysninger, herunder prisoplysninger i annoncer ikke er et tilbud, men en opfordring til forbrugerne om at fremsætte tilbud om køb ved en henvendelse til sælgeren. Sælgeren kan så afvise at acceptere forbrugerens tilbud. Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er det dog i strid med god markedsføringsskik, jævnfør markedsføringslovens § 1, ikke at sælge varen til den pris, der er annonceret med i prisannoncer. Kilde: www.forbrug.dk, FAQ, 16. marts 2004.
At annoncer og reklamer ikke anses for bindende tilbud, men kun som opfordringer til kunden om at komme med et købstilbud, skyldes især hensynet til sælgerne. Hvis et tilbud i en annonce skulle være bindende, ville sælger kunne blive bundet ved en uventet stor mængde bestillinger/accepter fra interesserede annonce- eller reklamelæsere. Hvis man modsat retspraksis anså et tilbud i et katalog for bindende for sælger, og sælger efter 150 salg må melde udsolgt, ville konsekvensen efter de køberetlige regler være, at køber havde ret til at købe en tilsvarende vare et andet sted. Hvis varens pris var højere hos sælger 2, ville køber i henhold til købeloven have ret til erstatning fra den oprindelige sælger 1. Erstatningsbeløbet ville udgøre differencen mellem den annoncerede pris hos sælger 1 og den højere pris hos sælger 2. Den situation ville være uholdbar for de erhvervsdrivende, der anvender annoncer som markedsføringsværktøj. Tilbud i annoncer og reklamer er derfor som udgangspunkt ikke at betragte som et bindende tilbud, men alene en opfordring til tilbud, jf. AFTL § 9. Det samme gælder TV- og radioreklamer, der heller ikke er at betragte som et bindende tilbud, men alene en opfordring til at afgive tilbud. Dog bemærkes, at en forretningsdrivende kan ifalde en bøde, hvis der i forretningen forlanges en højere pris end den annoncerede pris i fjernsyns- eller radioreklamen, jf. markedsføringslovens § 3, stk. 1 om vildledende og urigtig markedsføring. Anderledes forholder det sig, når en vare er udstillet med pris i et butiksvin-
Erhvervsret 1-14.indd 63
TV- og radioreklamer
Pris i butiksvindue
05/07/13 11.07
64 · AFTALERET · KAPITEL 3
Annoncer på internettet
Inter-aktiv hjemmeside?
Sælger har råderet over web-sitet
due. Prismærkningen på den pågældende vare er et bindende tilbud, og sælger er forpligtet til at sælge varen til den anførte pris, medmindre kunden burde indse, at der var tale om en fejl. Hvis en normalpris for et særligt anerkendt designerfjernsyn med surround-sound er 60.000 kr., men i butikken er prismærket til 6.000 kr., kan kunden ikke forlange fjernsynet til den anførte pris i butikken, da kunden burde have indset, at der var tale om en fejl. Er en web-annonce et bindende tilbud? Retspraksis og den juridiske litteratur kan på dette område ikke give os et klart svar. E-handel er et godt eksempel på et retsområde, hvor lovgivningen ikke kan følge med den teknologiske udvikling. Men her er nogle synspunkter, som kan bidrage til at besvare spørgsmålet. Indledningsvis kan man se på, om der er tale om en interaktiv hjemmeside, hvor der er mulighed for aftaleindgåelse ved tilbud og accept, bestilling af varer og betaling mv., eller om der er tale om en ikke-interaktiv hjemmeside, hvor hjemmesiden kun giver informationer om varen, og henviser til at tage kontakt til sælger på anden måde, fx via e-mail, SMS eller lignende. “Livet” på den interak tive hjemmeside taler for, at tilbud på hjemmesiden er bindende tilbud, mens præsentation af varerne på den ikke-interaktive hjemmeside alene er en opfordring til interesserede købere om at komme med et tilbud, og derfor ikke er bindende. Priser på varer der annonceres på internettet, er bindende tilbud, hvis sælger har råderet over web-sitet og indholdet på hjemmesiden. Situationen kan sammenlignes med at gå ind i en almindelig forretning for at købe en vare, hvor butiksindehaveren kan ændre prisskiltene i butiksvinduerne let og hurtigt. Hvis sælger har samme råderet over sin web-butik og kan ændre vareudbud og priser ligeså hurtigt som i en almindelig forretning, taler det for, at tilbuddene på websitet er bindende for sælger. Sælger må derfor være ligeså omhyggelig med sin prisskiltning på internettet, som hvis det var en almindelig butik. Læs mere om e-handel i kapitel 11.
1.4 Afslag på tilbud Hvis DK Elbiler A/S sender et tilbud til Green Auto A/S, og Green Auto A/S ikke er interesseret og derfor forholder sig passiv, bortfalder tilbuddet ved acceptfristens udløb. Hvis Green Auto A/S i stedet sender et afslag på tilbuddet, er tilbuddet bortfaldet, når DK Elbiler A/S læser afslaget, jf. AFTL § 5, uanset om acceptfristen er udløbet eller ej. Når afslaget er kommet til kundskab, kan DK Elbiler A/S frit afhænde de tilbudte biler til andre kunder.
1.5 Accept Rettidig accept?
Erhvervsret 1-14.indd 64
Som vi har konstateret ovenfor, er et tilbud bindende for tilbudsgiver i det øjeblik tilbuddet kommer til kundskab, men hvor længe er det bindende for tilbudsgiver? Hvor længe skal tilbudsgiver være forpligtet til at kunne levere den ydelse han tilbyder? Indledningsvis skal det slås fast, at når tilbuddet er kommet til kundskab, er tilbudsgiver bundet af sit tilbud helt frem til det tidspunkt, hvor acceptfristen udløber.
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 65
1.5.1 Frist er fastsat i tilbuddet Det nemmeste for alle parter er, at tilbudsgiver sørger for at anføre en frist for accept i sit tilbud, fx “Dette tilbud er gældende til og med den 1. oktober
Acceptfrist fastsat i tilbud
2011.”
Hvis tilbudsmodtager vil tage imod tilbuddet, skal tilbudsmodtager sørge for at acceptere inden fristens udløb, fx ved at sende en ordrebestilling. Accepten er rettidig, hvis den er kommet frem hos tilbudsgiver inden acceptfristens udløb, jf. AFTL § 2, stk. 1. Accepten behøver ikke at komme til kundskab. 1.5.2 Frist er ikke fastsat i tilbuddet – den legale acceptfrist Som anført ovenfor er accepten rettidig, når blot den er kommet frem til tilbudsgiver inden fristens udløb, men hvad nu hvis der ikke er angivet nogen frist for accept i tilbuddet? Hvis tilbudsgiver ikke har fastsat en acceptfrist i sit tilbud, opstiller AFTL § 3 nogle kriterier, som skal indgå i bedømmelsen af, om en accept er rettidig eller ej. Det kaldes den legale acceptfrist og er baseret på tilbudsgivers forestillinger om et rimeligt tidsforbrug, som må påregnes set i forhold til, hvilken type varer og hvilken type tilbud, der er tale om. Tidsforbruget består af 3 elementer:
Acceptfrist ikke fastsat: den legale acceptfrist
1. Tidsforbruget ved fremsendelse af tilbud
Dette punkt giver sjældent anledning til problemer, da afsender generelt har en idé om tidsforbruget ved den valgte forsendelsesmåde. Ved fremsendelse med almindelig post inden for Danmarks grænser er det almindeligt antaget i retspraksis, at en afsender må kunne forvente, at et brev under normale omstændigheder kan nå frem næste dag, hvis afsender vælger A-post. Ved forsendelse som B-post, kan der gå længere tid.
Tidsforbrug ved f remsendelse
2. Rimelig betænkningstid hos modtageren
Ved bedømmelse af rimelig betænkningstid hos modtageren, skal der tages hensyn til tilbuddets karakter, herunder: • Tilbuddets overskuelighed, kompleksitet og omfang. Jo mere komplekst tilbuddet er, desto længere betænkningstid. En stor byggesag med 47 bilag og mange økonomiske oversigter kræver længere betænkningstid end 2 siders tilbud på levering af julekurve til virksomhedens 15 ansatte. • Tilbuddets økonomiske betydning. • De tilbudte varers holdbarhed, fx letfordærvelige madvarer, frugt, grøntsager mv., forkorter betænkningstiden. • Handel på prisfølsomme markeder med hyppige prisudsving og usikkerheder, forkorter betænkningstiden.
Rimelig betænkningstid
3. Tidsforbruget ved tilbagesendelse af accepten
I AFTL § 3 antydes det, at der ved bedømmelsen af tidsforbruget ved returnering af accepten, skal tages udgangspunkt i den samme forsendelsesmåde, som tilbudsgiver anvendte ved sin fremsendelse af tilbud, dvs. hvis tilbudsgiver sendte sit tilbud pr. brev, skal accepten sendes retur til tilbudsgiver på samme måde.
Erhvervsret 1-14.indd 65
Tidsforbrug ved tilbagesendelse
05/07/13 11.07
66 · AFTALERET · KAPITEL 3
Længere betænkningstid kan dog opnås ved, at tilbudsmodtager returnerer sin accept ved anvendelse af en hurtigere forsendelsesmåde end den, tilbudsgiver anvendte ved sin fremsendelse af tilbuddet, fx e-mail, telefax eller SMS. Fremsendelsestid + rimelig betækningstid + tilbagesendelsestid = den legale acceptfrist
Mundtlige tilbud uden acceptfrist
Nyt tilbud
Det skal vurderes helt konkret fra sag til sag og ved at sammenholde alle 3 elementer, om accepten er rettidig i forhold til den legale acceptfrist. Tilbud der fremsættes mundtligt uden acceptfrist, skal accepteres straks, ellers er tilbuddet bortfaldet, jf. AFTL § 3, stk. 2. 1.5.3 Retsvirkninger af forsinket accept En forsinket accept anses som et nyt tilbud, jf. AFTL § 4, stk. 1, og man kan sige, at parterne i den situation bytter roller. Den forsinkede accept foreligger nu som et nyt tilbud til den oprindelige tilbudsgiver. Accepten sendt rettidigt, men kommer for sent frem
1. DK Elbiler A/S (TG) sender den 15/9 tilbud til Green Auto A/S med acceptfrist 1/10
2. Green Auto A/S (TM) returnerer accept til DK Elbiler A/S (TG)den 28/9
3. Accept fra Green Auto A/S når frem til DK Elbiler den 2/10 – kommer for sent frem
Fig. 3.8 Accepten er sendt rettidigt, men accepten kommer for sent frem til den oprindelige tilbudsgiver, DK Elbiler A/S, fx på grund af en fejl hos postvæsenet.
Hovedregel: Ikke pligt til at levere
Erhvervsret 1-14.indd 66
Den forsinkede accept bliver i stedet til et købstilbud fra Green Auto A/S til DK Elbiler A/S, som DK Elbiler kan vælge at acceptere, afslå eller forholde sig passiv over for. Har DK Elbiler A/S flere af de pågældende produkter på lager, kan de blot acceptere købstilbuddet fra Green Auto A/S og sende leverancen afsted. Ved forsinket accept har DK Elbiler A/S som hovedregel ikke pligt til at levere, i modsætning til hvis accepten fra Green Auto A/S havde været rettidig. Hvis DK Elbiler A/S vælger at ignorere den forsinkede accept, skal virksomhe-
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 67
den dog lige være opmærksom på undtagelsen i AFTL § 4, stk. 2, der siger, at hvis tilbudsgiver må indse, at tilbudsmodtager går ud fra, at accepten er kommet frem rettidigt, skal tilbudsgiver reagere over for tilbudsmodtager, idet han ved passivitet ellers risikerer at være bundet af aftalen. Det betyder, at hvis Green Auto A/S går ud fra, at accepten er rettidig, og DK Elbiler A/S burde have indset dette, fx ud fra poststempel og datering på brevet, er DK Elbiler A/S alligevel forpligtet til at opfylde aftalen, hvis de vælger ikke at reagere. Af ovennævnte illustration i fig. 3.8 fremgår, at Green Auto A/S sender accept afsted den 28/9, og de har en forventning om, at brevet med accepten når frem til DK Elbiler A/S dagen efter, dvs. inden acceptfristens udløb. Green Auto A/S er i den tro, at alt er i den skønneste orden, og at der er indgået en aftale. De afventer herefter levering af deres nye elbiler. En fejl hos postvæsenet betyder, at accepten først kommer frem til DK Elbiler A/S den 2/10, hvilket Green Auto A/S er uvidende om. Ud fra acceptbrevets datering og datostempel på brevet bør DK Elbiler A/S indse, at Green Auto A/S tror, at accepten er rettidig. Hvis DK Elbiler Biler A/S derfor ikke kan eller vil levere, skal DK Elbiler A/S meddele dette til Green Auto A/S uden ugrundet ophold, dvs. snarest muligt. En sådan meddelelse kaldes pligtmæssig reklamation. Undlader DK Elbiler A/S at reagere, er de bundet af aftalen, og Green Auto A/S kan forlange aftalen opfyldt, jf. AFTL § 4, stk. 2. Som det fremgår af AFTL § 4, stk. 2, skal DK Elbiler A/S sørge for at “give meddelelse” hvis de ikke vil være bundet af den forsinkede accept. Det kalder man i juridisk terminologi, at DK Elbiler A/S skal sørge for “pligtmæssig reklamation.”
Undtagelse
Meddelelse / pligtmæssig reklamation
1.6 Tilbagekaldelse af tilbud og accept Eksempel
Det er onsdag og klokken er 16.00. Salgschef Peter Hansen hos DK Elbiler A/S er ved at rydde sit skrivebord for dagens løste opgaver. Han opdager, at der er sendt et tilbud til Green Auto A/S, som ønsker at købe 30 elbiler med henblik på videresalg. Salgsprisen i tilbuddet er ved en fejl sat for lavt, og tilbuddet er blevet sendt med dagens øvrige post. Er virksomheden bundet af tilbuddet og dermed forpligtet til at sælge elbilerne til den lave pris? Ja, medmindre salgschefen kan nå at tilbagekalde tilbuddet.
Et tilbud eller en accept som ønskes tilbagekaldt (annulleret) kræver en hurtig reaktion. Tilbagekaldelsen skal komme frem inden eller senest samtidig med, at tilbuddet eller accepten kommer til kundskab, jf. AFTL § 7. Det betyder, at tilbagekaldelsen skal komme frem før tilbuddet læses, men da tilbagekaldelsen har virkning allerede fra det tidspunkt, det er kommet frem, og ikke først når det er kommet til kundskab, er en tilbagekaldelse rettidig, hvis den ligger i samme postbunke som tilbuddet eller accepten. En modtager af en sådan tilbagekaldelse kunne have en økonomisk interesse
Erhvervsret 1-14.indd 67
05/07/13 11.07
68 · AFTALERET · KAPITEL 3
i at hævde, at tilbagekaldelsen ikke er kommet til kundskab, og at den lave pris i tilbuddet derfor skal stå ved magt. Men den går ikke. Den situation har lovgiver taget højde for i AFTL § 7 ved at fastslå, at en tilbagekaldelse får virkning allerede fra det tidspunkt tilbagekaldelsen er kommet frem, og ikke først når indholdet er læst. Lovgivers begrundelse for at give en tilbagekaldelse virkning allerede, når den er kommet frem, og ikke først når den er læst, er at en tilbagekaldelse ofte vil være en ubehagelig besked for modtageren, der kunne have en interesse i at ignorere tilbagekaldelsen. Hvis meddelelsen om tilbagekaldelsen blot er kommet frem til modtageren senest samtidig med, at det oprindelige tilbud er kommet til modtagerens kundskab, er tilbagekaldelsen rettidig, jf. AFTL § 7, og tilbuddet skal betragtes som annulleret og bortfaldet. Aftalemodellen – tilbagekaldelse 1/8 2/8 3/8 DK Elbiler
Green Auto
Green Auto
sender modtager læser tilbud tilbud tilbud
kommet frem
kundskabs- øjeblikket
Fig. 3.9 Er et uddrag af fig. 3.6: Tilbagekaldelsen skal komme frem forinden eller senest samtidig med at tilbud kommer til kundskab/bliver læst, jf. AFTL § 7.
I praksis betyder det for DK Elbiler A/S, at salgschefen skal sørge for at tilbagekaldelsen af tilbuddet kommer frem til Green Auto A/S senest samtidig med, at tilbuddet kommer til kundskab, dvs. bliver læst hos Green Auto A/S, hvilket formentlig sker næste morgen den 2. august, når morgenposten åbnes og gennemgås. Tilbagekaldelsen kan altså få virkning, selvom Green Auto A/S ikke læser tilbagekaldelsen. Den skal blot være kommet frem, og ligge i samme postbunke som tilbuddet. At sende tilbagekaldelsen med almindelig post er måske tilstrækkeligt i dette tilfælde under forudsætning af, at salgschefen er sikker på, at brevet med tilbagekaldelsen vil nå frem dagen efter med morgenposten. Men hvis salgschef Peter Hansen vil være helt sikker på at tilbagekaldelsen når frem senest samtidig med at tilbuddet læses, er det tilrådeligt at bruge en hurtigere fremsendelsesmåde end almindeligt brev. Tilbagekaldelsen kan fx sendes som telefax, e-mail, sendes med bud eller ske ved en telefonopringning. Hvis salgschef Peter Hansen i stedet vælger at ignorere den skete fejl og tager hjem uden at tilbagekalde tilbuddet, er virksomheden DK Elbiler A/S som udgangspunkt bundet af det fremsendte tilbud med den lave pris, i det øjeblik tilbuddet kommer til kundskab.
Erhvervsret 1-14.indd 68
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 69
Der er dog den undtagelse, at DK Elbiler A/S ikke kan blive bundet af tilbuddet, hvis Green Auto A/S burde have indset, at prisen var sat for lavt. Men er Green Auto A/S i god tro om prisen, er tilbuddet bindende, og der skal leveres 30 elbiler til den lave pris. Spørgsmålet om god og ond tro i forbindelse med aftaleindgåelse, behandles nærmere under afsnit 2 om ugyldige aftaler. Hvis en tilbudsgiver vælger at tilbagekalde et tilbud pr. brev, og vil sikre sig et bevis for, at tilbagekaldelsen er kommet frem, kan det være en idé at sende tilbagekaldelsen med anbefalet brev. Når postbuddet afleverer et anbefalet brev, kvitterer modtager for brevets modtagelse, og afsender har dermed et bevis for at tilbagekaldelsen er kommet frem. Er modtageren derimod ikke hjemme, tager postbuddet brevet med, men der afleveres en anmeldelse i modtagerens brevkasse, hvoraf det fremgår, at der ligger et anbefalet brev til afhentning på det lokale posthus. I henhold til retspraksis kan en anmeldelse af denne type ikke sidestilles med et brev der er kommet frem, hvorfor anvendelse af anbefalet brev i en tilbagekaldelsessituation ikke altid er tilstrækkeligt. En telefaxmeddelelse er kommet frem, når meddelelsen er udskrevet, hvilket sker automatisk hos modtager, idet en telefaxmaskine normalt altid er tændt. Ved afsendelse af en telefax kan afsenderen samtidig få udskrevet en kvittering for faxens afsendelse og modtagelse. Kvitteringen kan anvendes som bevis for, at telefaxmeddelelsen er kommet frem til modtager. Manglende udskrivning af faxmeddelelsen hos modtager, fx på grund af tekniske problemer, manglende papir eller lignende, vil ofte fremgå som fejlmeddelelse på afsenderens kvittering, og i det tilfælde må afsender finde andre veje for at få meddelelsen frem. De fleste e-mails kommer frem ganske kort tid efter de er afsendt. En e-mail anses for at være kommet frem, når modtageren har adgang til at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen, dvs. når meddelelsen er tilgængelig på modtagerens mailserver eller modtagerens e-mailsystem, fx i indbakken. En SMS anses for at være kommet frem, når den er registreret i mobiltelefonen. En særlig problemstilling kan opstå hvis mailserveren er nede, og mailen med tilbagekaldelsen derfor ikke er tilgængelig i modtagerens indbakke. Hvis e-mail er den sædvanlige kommunikationsform imellem parterne, har afsenderen gjort hvad han kunne, og det må være rimeligt at sige, at mailen er kommet frem, medmindre afsender modtager en fejlmeddelelse om det modsatte. Ud fra en rimelighedsbetragtning kan det ikke være afsenderens problem, at mailen ikke kommer frem på grund af modtagerens tekniske problemer med en mailserver. Til sammenligning: Hvis en tilbagekaldelse sendes som et almindeligt brev, men modtagerens postkasse er fjernet eller ikke tilgængelig, kan brevet ikke kan afleveres. Det bør ikke komme afsender til skade, at modtager ikke har “orden” i sine postindgange. EU, ICC og FN har udgivet materiale om standardisering af EDI, idet organisationerne ønsker at virksomhederne handler og anvender de samme standarder for at skabe sikkerhed i samhandlen mellem virksomhederne, både nationalt og internationalt. Ved EDI (Electronic Data Intercharge) foregår der en kommunikation mellem to computere, der indgår aftaler ved at overføre og udveksle data uden menneskelig indblanding.
Erhvervsret 1-14.indd 69
Anbefalet brev
Telefax
E-mail og SMS
EDI (Electronic Data Intercharge)
05/07/13 11.07
70 · AFTALERET · KAPITEL 3
Eksempel
I virksomhed A kan et lagerstyringssystem registrere, at lageret er ved at være i bund efter en uges salg. I kombination med andre opstillede kriterier, såsom sæson, prisniveau mv., konkluderer A’s computer, at der skal bestilles 1000 stk. varer hos virksomhed B. A’s computer sender herefter automatisk en ordre til virksomhed B’s computer. Når B’s computer har modtaget denne ordre og sætter de fornødne procedurer i gang for at effektuere ordren, kan man sige, at ordren i henhold til aftaleloven på én gang er kommet frem og kommet til kundskab.
1.6.1 Tilbagekaldelse og re integra-reglen Re integra: Tilbagekaldelse selvom tilbud er kommet til kundskab
Som allerede fastslået ovenfor, er det hovedreglen i henhold til AFTL § 7, at tilbagekaldelse af et tilbud eller en accept kan ske, hvis tilbagekaldelsen er kommet frem forinden eller senest samtidig med, at tilbud eller accept er kommet til kundskab. En tilbagekaldelse af et tilbud eller en accept, der først kommer frem efter dette tidspunkt, har ikke nogen virkning, og afgiveren er bundet af sit tilbud eller accept. Men der findes en undtagelse til hovedreglen, som er beskrevet i AFTL § 39, 2. pkt. Undtagelsen kaldes “re integra-reglen,” og medfører at en tilbagekaldelse alligevel kan få virkning, selvom tilbagekaldelsen er kommet for sent frem. Lad os forestille os følgende scenario: Eksempel
Medio september ringer Wellness Selandia A/S. De skal bruge 5 elbiler med firmalogo, og DK Elbiler A/S sender et tilbud afsted den 20. september. Den 6. oktober modtager DK Elbiler A/S en ordre/accept fra firmaet Wellness Selandia A/S om køb af 5 elbiler med påtrykt firmalogo. Bilerne skal have en særlig karrygul farve og firmalogoet på bagsmækken skal være sort. DK Elbiler A/S går samme dag i gang med at lakere de 5 biler i den rigtige farve og påføre logo. Den 8. oktober modtager DK Elbiler A/S en tilbagekaldelse fra Wellness Selandia. Firmaet ønsker ikke at gennemføre købet alligevel. Kan tilbagekaldelsen få nogen virkning?
Ovennævnte historie kan illustreres på følgende tidslinje: Tilbagekaldelse ikke rettidig 5/10 6/10 8/10 Wellness Selandia
DK Elbiler
DK Elbiler
sender accept
modtager og læser accept
modtager tilbagekaldelse fra Wellness Selandia
kommet frem og kundskab
kommet frem og kundskab
Fig. 3.10 Wellness Selandia A/S tilbagekalder deres accept for sent i henhold til AFTL § 7.
Erhvervsret 1-14.indd 70
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 71
At tilbagekaldelsen fra Wellness Selandia kommer frem efter DK Elbiler A/S har læst accepten, har som hovedregel den juridiske konsekvens, at tilbagekaldelsen er uvirksom i henhold til AFTL § 7, men kan re integra-reglen redde Wellness Selandia A/S? Re integra-reglen kan ikke påberåbes bare fordi Wellness Selandia A/S har fortrudt aftalen, der skal noget ganske særligt til. To betingelser for anvendelse af re integra-reglen skal være opfyldt: Betingelse 1: Tilbuddet eller accepten må ikke have virket bestemmende på
modtagerens handlemåde og Betingelse 2: Årsagen til at tilbagekaldelsen er kommet for sent frem, skyldes
særlige omstændigheder. Betingelse 1
Hvis re integra-reglen skal kunne bruges, må tilbuddet eller accepten ikke have virket bestemmende på løftemodtagerens handlemåde. Hvis modtageren af et løfte, fx et tilbud eller en accept, allerede har handlet i tillid til løftet, dvs. er begyndt at producere eller gennemføre ordren, og tilbagekaldelsen vil kunne medføre et økonomisk tab for ham, kan re integra-reglen ikke anvendes. I ovennævnte eksempel har ordren fra Wellness Selandia virket bestemmende på sælgers handlinger, idet DK Elbiler A/S allerede er i gang med at udføre ordren, da tilbagekaldelsen modtages. Re integra-reglen kan derfor ikke bruges i dette tilfælde, og hvis køber fastholder tilbagekaldelsen, og dermed ophæver købet, kan sælger forlange erstatning for sit økonomiske tab. Havde DK Elbiler A/S ikke iværksat ordren fra Wellness Selandia, ville re integra-reglen stadig være i spil, men betingelse 2 skal også være opfyldt, før køber kan slippe afsted med en for sen tilbagekaldelse uden konsekvenser.
Bet. 1: Bestemmende på handlemåde
Betingelse 2
Der skal foreligge særlige grunde til, at tilbagekaldelsen først er kommet frem, efter tilbud eller accept er kommet til kundskab, og de særlige grunde skal kunne karakteriseres som undskyldende omstændigheder. Hvad disse særlige grunde og undskyldende omstændigheder kan være, må vurderes konkret fra sag til sag. Domspraksis har i sjældne tilfælde tilladt, at en tilbagekaldelse kan få virkning, selvom tilbagekaldelsen er kommet for sent frem.
Erhvervsret 1-14.indd 71
Bet. 2: Undskyldende omstændigheder
05/07/13 11.07
72 · AFTALERET · KAPITEL 3
afg ø relse
U2007.1263 H – Direktørens tilbagekaldte opsigelse På et bestyrelsesmøde var der opstået uenighed om, hvorvidt privathospitalets direktør havde overskredet sine beføjelser. Direktøren fandt kritikken uberettiget, og under en telefonsamtale med bestyrelsesformanden senere på dagen, opsagde han sin stilling som direktør. Dagen efter meddelte bestyrelsen, at opsigelsen var modtaget og accepteret. Men senere samme dag tilbagekaldte direktøren sin opsigelse og meddelte, at han alligevel gerne ville blive. Bestyrelsen besluttede dog at fastholde at have modtaget direktørens opsigelse, og fritstillede direktøren. Højesteret stadfæstede landsrettens dom, og AFTL § 39, 2. pkt. kunne anvendes i denne sag, dvs. direktørens tilbagekaldelse af opsigelsen havde virkning. På tilbagekaldelsestidspunktet havde opsigelsen nemlig ikke virket bestemmende på hospitalets eller bestyrelsens handlemåde. De særlige grunde eller undskyldende omstændigheder blev af direktørens advokat henført til den ophidsede stemning efter bestyrelsesmødet. Eftersom hospitalet uberettiget havde fastholdt opsigelsen og fritstillet direktøren, blev hospitalet dømt til at betale fratrædelsesgodtgørelse til direktøren svarende til 24 måneders løn, 2.767.275,90 kr. med tillæg af procesrente.
Meddelelse / pligtmæssig reklamation
1.6.2 Pligtmæssig reklamation Hidtil har vi konkluderet, at aftalelovens meddelelser, såsom tilbud, accept og tilbagekaldelse, kan få virkning, når de er kommet frem til modtager, eller de er kommet til kundskab. Et tilbud har bindende virkning, når det er kommet til kundskab, mens en accept og en tilbagekaldelse har bindende virkning for modtageren allerede, når de er kommet frem. Anderledes er det med pligtmæssige reklamationer. Disse typer meddelelser har i henhold til AFTL § 40 virkning allerede fra afsendelsestidspunktet, dvs. allerede fra det tidspunkt DK Elbiler A/S lægger deres brev i postkassen. Meddelelsen behøver ikke komme frem eller komme til kundskab, før den får virkning. Disse typer meddelelser er: • Meddelelse om forsinket accept, jf. AFTL § 4, stk. 2 • Meddelelse om uoverensstemmende accept, jf. AFTL § 6, stk. 2 • Opfordring til at afgive tilbud, jf. AFTL § 9 • Meddelelse om tilbagekaldt fuldmagt, jf. AFTL § 19 • Meddelelse om udøvet voldelig tvang, jf. AFTL § 28, stk. 2 • Meddelelse om kendskab til forvanskning, jf. AFTL § 32, stk. 2
1.7 Uoverensstemmende accept Hovedregel: Afslag og nyt tilbud
Erhvervsret 1-14.indd 72
Et svar, som går ud på at tilbuddet accepteres, men som ikke stemmer overens med tilbuddet på grund af tilføjelser eller ændringer i form af tillæg, indskrænkninger eller forbehold, anses som hovedregel for et afslag i forbindelse med et nyt tilbud, jf. AFTL § 6, stk. 1.
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 73
Eksempel
Virksomheden Skandia Møbeldesign producerer og distribuerer udvalgte skandinaviske designermøbler. Skandia Møbeldesign sender i efteråret et tilbud ud til udvalgte kunder med følgende ordlyd: ”Efterårstilbud: Designerstolen “Edderkoppen” i rød, á 1.540 kr. + moms pr. stk. Ved køb af 20 stk., da i alt 28.000 kr. + moms. Acceptfrist 1. november og til levering 1. december.” Kunden, Kønig Møbler, sender den 20. oktober en accept med følgende ordlyd: ”Mange tak for Deres fine efterårstilbud. Vi vil gerne have leveret 12 stk. designerstole i rød á 1.200 kr. + moms pr. stk.” Accepten er uoverensstemmende med tilbuddet, idet prisen i accepten er ændret. Hvordan skal Skandia Møbeldesign forholde sig?
Som anført i AFTL § 6, stk. 1, betragtes den uoverensstemmende accept som et nyt tilbud, eller som et modbud fra den oprindelige tilbudsmodtager Kønig Møbler. Den oprindelige tilbudsgiver Skandia Møbeldesign kan vælge at acceptere det nye tilbud/modbud, afslå det, forholde sig passiv og lade den potentielle aftale bortfalde, eller betragte modbuddet som et oplæg til en prisforhandling. Hvis Skandia Møbeldesign vælger at ignorere den uoverensstemmende accept, skal virksomheden dog lige være opmærksom på undtagelsen i AFTL § 6, stk. 2, der siger, at hvis tilbudsgiver (Skandia) må indse, at tilbudsmodtager (Kønig) går ud fra, at accepten er overensstemmende med tilbuddet, skal Skandia reagere over for tilbudsmodtager, idet Skandia ellers risikerer at være bundet af indholdet af den uoverensstemmende accept. Skandia skal ifølge lovbestemmelsen give meddelelse om, at de ikke ønsker at levere på de nye vilkår, som er nævnt i accepten. I ovennævnte eksempel afviger acceptprisen på 1.200 kr. dog væsentligt fra tilbudsprisen 1.540 kr. Skandia kan i dette tilfælde godt gå ud fra, at Kønig Møbler er bevidst om, at accepten er uoverensstemmende med tilbuddet. Der er tale om et modbud til Skandia og dermed et afslag på det oprindelige tilbud. Eftersom accepten afviger så klart fra tilbuddet, behøver Skandia ikke at give meddelelse til Kønig Møbler om, at de ikke ønsker at tage imod “modbuddet” på 1.200 kr. pr. stk. Meddelelse skal kun gives, hvis man ud fra en konkret vurdering kommer frem til, at Skandia burde have indset, at Kønig Møbler troede accepten var overensstemmende med tilbuddet.
Undtagelse: TM går ud fra …. og TG må indse
Anderledes havde det nok været, hvis der i accepten havde stået: ”Mange tak for Deres fine efterårstilbud. Vi vil gerne have leveret 12 stk. designerstole i rød á 1.450 kr. + moms pr. stk.”
Der kan være tale om en misforståelse hos kunden eller en simpel fejlskrift, idet beløbet ligner tilbudsprisen på 1.540 kr. Det er de samme cifre som går igen, men
Erhvervsret 1-14.indd 73
05/07/13 11.07
74 · AFTALERET · KAPITEL 3
Betingelse: God tro hos tilbudsmodtager
Fortolkning
bare i en anden rækkefølge. Her er det langt mere sandsynligt, at kunden går ud fra, at accepten er overensstemmende med tilbuddet, hvorfor det vil være tilrådeligt, at Skandia giver kunden besked om den uoverensstemmende accept, hvis Skandia ikke vil levere til 1.450 kr. pr. stol. Forholder Skandia sig passiv, risikerer de at blive bundet af den uoverensstemmende accept, herunder levering til 1.450 kr. pr. stol. God tro hos tilbudsmodtager, Kønig Møbler, er naturligvis en forudsætning. Hvis Kønig Møbler i acceptskrivelsen med vilje ændrer prisen fra 1.540 kr. til 1.450 kr. ved at bytte lidt rundt på cifrene, i håb om at Skandia Møbeldesign ikke opdager, at der har indsneget sig en fejl, og Kønig Møbler herefter forlanger levering med henvisning til den lavere pris i accepten, skal tilbudsgiver naturligvis ikke levere, da Kønig Møbler var i ond tro. Udgangspunktet for en overensstemmende accept må være, at accepten skal være et spejlbillede af tilbuddet, og er det ikke tilfældet, skal der foretages en konkret vurdering af, om afvigelsen er en bagatel eller af en sådan karakter, at accepten efter aftaleloven kan kaldes en “uoverensstemmende accept.” I accepten skal der være en afvigelse fra tilbuddet af en vis betydning, og lovbestemmelsen taler om, at disse afvigelser kan være i form af: • Tillæg • Indskrænkninger • Forbehold Der kan være tale om mange typer af afvigelser, fx i antal, leveringstid, farve, varens art, pris, kvalitet, vilkår for levering mv.
afgørelse
U2004.1490H – Aftale om levering af rapsolie ikke indgået Fabrikken F og Korn- og foderstofforretningen K havde tidligere indgået aftaler om K’s levering af bl.a. rapsolie til F. Under en telefonsamtale den 19. september 1997 mellem indkøberen hos F og direktøren hos K blev det aftalt, at K skulle levere 3.000 tons rapsolie til F til en pris af 3.752 kr. pr. ton. K sendte en ordrebekræftelse til F, som skulle bekræftes skriftligt af F. Ved returneringen af ordrebekræftelsen den 9. oktober 1997 skrev F en tilføjelse på ordrebekræftelsen om, at nogle særlige internationale regler – »Fosfa 72A, Voldgift i London . . .« – skulle gælde for aftalen. Den 13. oktober 1997 svarede K, at man anså kontrakten for bortfaldet, da F havde ændret på betingelserne. Parterne kunne ikke efterfølgende blive enige om vilkårene for handlen, som faldt til jorden. F anlagde sag mod K med påstand om erstatning i anledning af de manglende leverancer, og gjorde gældende, at det under telefonsamtalen den 19. september 1997 var blevet aftalt, at FOSFA-vilkårene skulle gælde. Landsretten og Højesteret frifandt K. Højesteret udtalte bl.a., at F’s påtegning af 9. oktober 1997 på ordrebekræftelsen indeholdt bestemmelser, der var så væsentlige for aftalens samlede indhold, at de krævede en udtrykkelig vedtagelse mellem parterne. Da parterne efterfølgende ikke kunne blive enige, var der ikke blevet indgået en endelig aftale mellem parterne. K havde derfor været berettiget til at nægte at levere rapsolien på de vilkår som F krævede.
Erhvervsret 1-14.indd 74
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 75
2. Aftalers ugyldighed I ovenstående afsnit 1 om aftaleindgåelse er de enkelte delelementer i aftalelovens aftalemodel beskrevet og gennemgået. Der er indgået en bindende aftale hvis: 1. Der er afgivet et bindende tilbud, som er kommet til kundskab, og som ikke er tilbagekaldt og 2. Der foreligger en rettidig og overensstemmende accept. Selvom en aftale må anses for indgået, kan der være omstændigheder, som kan medføre, at et afgivet løfte er ugyldigt, med det resultat, at en indgået aftale erklæres ugyldig og falder til jorden. Disse omstændigheder kaldes ugyldighedsgrunde og vil blive gennemgået i det følgende. Der findes flere typer af mangler, som vil kunne resultere i, at aftalen rammes af ugyldighed. Forskellige typer af mangler Tilblivelsesmangler
Ugyldighed pga. omstændigheder ved aftalens indgåelse (tilblivelse), fx: • falsk, forfalskning, forvanskning, fuldmagtsoverskridelse, voldelig tvang, mekanisk tvang • svig, udnyttelse, simpel tvang, fejltagelse (fejlskrift), pro forma • tilblivelse i strid med almindelig hæderlighed og redelig handlemåde, AFTL §§ 33 og 36
Indholdsmangler
Ugyldighed pga. mangler ved selve aftalens indhold, fx: • i strid med loven • i strid med almindelig moral, almindelig hæderlighed, redelig handlemåde
Habilitetsmangler
Ugyldighed pga. manglende evne eller habilitet, fx: • inhabilitet, umyndighed, værgemål, fornuftsmangel
Fig. 3.11 Oversigt over de forskellige typer af mangler og ugyldighedsgrunde.
Ugyldige løfter Som nævnt i indledningen til dette kapitel, under afsnit 1 om aftaleindgåelse, er der i en gensidig aftale tale om 2 løfter. Den ene part (løftegiver) lover at levere en bestemt vare, og den anden (løftemodtager) afgiver et løfte om at ville modtage og betale for varen. Hvis ét af disse løfter rammes af en ugyldighedsgrund, kan det medføre, at hele aftalen er ugyldig. Et løfte er ugyldigt, hvis en løftemodtager eller en tredjemand har anvendt ulovlige midler for at fremkalde et løfte fra løftegiver.
Erhvervsret 1-14.indd 75
05/07/13 11.07
76 · AFTALERET · KAPITEL 3
Eksempel
En motorcykelforhandler sælger en brugt motorcykel til køber, og fortæller ikke at han har manipuleret kilometertælleren ned fra 90.000 km til 30.000 km. Forskellen i markedspris på en motorcykel med disse forskellige antal kørte kilometer er 50.000 kr. Køber (løftegiver) er meget begejstret over det lave kilometertal og afgiver på den baggrund straks et løfte om at ville købe motorcyklen. Ugyldigt løfte
Forhandler (Løftemodtager)
Køber (løftegiver) afgiver et løfte om at købe motorcyklen
Hvis det i stedet for motorcykelforhandleren er en tredjemand, der anvender ulovlige midler for at fremtvinge et løfte fra løftegiver, handler det i første omgang om at vurdere, hvorvidt løftemodtager (forhandleren) var i god eller ond tro om dette forhold. Eksempel
Motorcykelforhandler Køber (løftegiver) tilbyder (løftemodtager) at købe motorcyklen Tredjemand Den tidligere ejer, som har sat motorcyklen til salg hos forhandleren, truer køber med tæsk, hvis han ikke køber motorcyklen. På den baggrund afgiver køber løfte til løftemodtager om køb af motorcyklen. Fig. 3.12 Tredjemand får køber til at afgive et løfte om køb.
Men er løftemodtageren i god eller ond tro? Definition af god og ond tro
Erhvervsret 1-14.indd 76
God tro betyder, at løftemodtager (LM) ikke vidste og heller ikke burde vide, at løftet fra løftegiver (LG) var afgivet ved anvendelse af ulovlige midler. Ond tro handler om viden, og hvorvidt løftemodtager indså eller burde have indset, at løftet fra løftegiver var afgivet ved anvendelse af ulovlige midler. God eller ond tro har betydning i forhold til vurderingen af, om løftet fra løftegiver er ugyldigt, hvorved den indgåede aftale rammes af ugyldighed. Det er ikke muligt at lave en præcis afgrænsning af, hvornår der er tale om god og ond tro. Det beror på en konkret vurdering af den enkelte situation, og i en opgavebesvarelse bør opgaveløseren gøre opmærksom på problemstillingen, foretage en afvejning ud fra opgavens oplysninger og argumentere sig frem til den mest rimelige konklusion.
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 77
De enkelte ugyldighedsgrunde vil blive gennemgået nedenfor, og de inddeles i stærke og svage ugyldighedsgrunde. Ved de stærke ugyldighedsgrunde har vurderingen af løftemodtagers gode eller onde tro ingen betydning. Løftet fra løftegiver er ugyldigt, uanset om løftemodtager er i god eller ond tro om ugyldighedsgrunden. Det kan begrundes med, at de stærke ugyldighedsgrunde har en grovere karakter end de svage ugyldighedsgrunde. • Hvis LM er i ond tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig) • Hvis LM er i god tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig)
God og ond tro ved stærke ugyldighedsgrunde
Anderledes forholder det sig med de svage ugyldighedsgrunde. I vurderingen af om løftet fra løftegiver bliver ramt af en ugyldighedsgrund, og løftet og aftalen derved falder til jorden, har det her betydning om løftemodtager er i god tro eller i ond tro. • Hvis LM er i ond tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig) • Hvis LM er i god tro ¨ LG er bundet af løftet (aftalen fortsat bindende)
God og ond tro ved svage ugyldighedsgrunde
Oversigt over stærke og svage ugyldighedsgrunde Stærke ugyldighedsgrunde
Svage ugyldighedsgrunde
Falsk og forfalskning.
Simpel tvang, AFTL § 29.
Forvanskning, AFTL § 32, stk. 2.
Svig, AFTL § 30.
Voldelig tvang, AFTL § 28, stk. 1.
Udnyttelse, AFTL § 31.
Umyndighed, værgemål, fornuftsmangel, værgemålsloven.
Fejlskrift eller anden fejltagelse, AFTL § 32, stk. 1. I strid med almindelig hæderlighed, AFTL § 33.
Fig. 3.13 Oversigt over de stærke og svage ugyldighedsgrunde.
De stærke og svage ugyldighedsgrunde i fig. 3.13 gennemgås enkeltvis i det følgende.
2.1 De stærke ugyldighedsgrunde Ved de stærke ugyldighedsgrunde har vurderingen af løftemodtagers gode eller onde tro ingen betydning. Aftalen mellem parterne kan som udgangspunkt erklæres ugyldig og er ikke juridisk bindende, uanset hvad løftemodtager vidste eller burde vide. Falsk
En aftale kan erklæres ugyldig, hvis fx dokumentet er falsk, dvs. underskrevet af en anden end den angivne underskriver og uden hans samtykke.
Erhvervsret 1-14.indd 77
Falsk
05/07/13 11.07
78 · AFTALERET · KAPITEL 3
Eksempel
København 1. oktober 2010 Kautionserklæring Undertegnede, Ditte Dortmann, kautionerer herved som selvskyldnerkautionist for min søn Nikolaj Dortmann, for den til enhver tid værende gæld på kassekredit, dog max. 150.000 kr. i Bank XX, der etableres i forbindelse med Nikolaj Dortmanns opstart af virksomheden TipTop 84. Ditte Dortmann
En kautionserklæring er en aftale imellem kautionisten (Ditte) og skyldnerens kreditor, (Bank XX), hvor Ditte ved sin underskrift bekræfter over for banken, at hun vil garantere for indfrielse af Nikolajs kassekredit, hvis han som debitor ikke selv kan betale. Dokumentet ovenfor er falsk, fordi det ikke er underskrevet af den rigtige Ditte Dortmann, og i dette eksempel ej heller underskrevet med hendes viden eller samtykke. Nikolaj har skrevet under i Dittes navn, og der er ikke afgivet et gyldigt løfte fra den forpligtede. Løftegiveren Ditte Dortmann er ikke bundet af løftet om at kautionere, uanset om banken (løftemodtager) er i god tro. Banken kan ikke gøre kautionserklæringen gældende over for Ditte, herunder forlange at Ditte skal betale Nikolajs gæld. Der findes ingen aftaleretlig lovgivning som regulerer falsk og forfalskning. Falsk og forfalskning ses ofte i sammenhæng med den strafferetlige lovgivning. Forfalskning Forfalskning
Hvis et dokument er forfalsket, betyder det, at der er rettet eller ændret i dokumentets indhold uden samtykke fra rette vedkommende, fx ændret et beløb, en rente, datering eller lignende. Kautionsbeløbet på max. 150.000 kr. ændrede Nikolaj til 450.000 kr. efter Dittes underskrift. Hvis kautionisten Ditte har accepteret at kautionere for 150.000 kr. kan hun ikke være bundet for 450.000 kr. Erklæringen har fået et andet indhold end tilsigtet, og den ulovlige ændring kan ikke gøres gældende overfor Ditte, der fortsat kun er bundet af sin kaution på de 150.000 kr., uanset bankens (løftemodtagers) gode tro. Forvanskning
Forvanskning
Erhvervsret 1-14.indd 78
Forvanskning er reguleret i AFTL § 32, stk. 2, og handler om fejl og forvanskninger i beskeder, der sker under fremsendelse via telegraf eller med bud. Bestemmelsen er af ældre dato, men anvendes analogt på nyere tid fremsendelsesformer, hvor der kan ske fejl undervejs. Bestemmelsen handler om den situation, hvor den oprindelige erklæring eller det oprindelige budskab ændres ved en fejl begået af tredjemand, og erklæringen derved får et andet indhold, end den oprindelige afsender havde forestillet sig. En sådan erklæring er ikke gyldig, uanset om modtageren af erklæringen var i god eller ond tro. Den oprindelige afsender skal dog give meddelelse til modtageren om, at han ikke vil være bundet af indholdet i erklæringen, uden ugrundet ophold efter at
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 79
han opdager forvanskningen. Gør den oprindelige afsender ikke det, bliver han bundet af indholdet af den fejlagtige erklæring. Voldelig tvang
Aftaleloven opererer med to typer tvang. Voldelig tvang, som er beskrevet i AFTL § 28, er en stærk ugyldighedsgrund og simpel tvang i § 29, der er en svag ugyldighedsgrund. Hvis en viljeserklæring (et løfte) er fremkaldt ved personlig vold eller med trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, er viljeserklæringen (løftet) ikke bindende for løftegiver, jf. AFTL § 28, stk. 1. Bestemmelsen omfatter også tilfælde af mekanisk tvang, fx hvor en person fører den tvungnes hånd. Et løfte fremkaldt ved voldelig tvang er ikke bindende, idet den tvang, der anvendes for at opnå et løfte fra løftegiver, er ulovlig. Hvis det i stedet er en tredjemand, der anvender voldelig tvang for at fremtvinge et løfte fra løftegiver, og løftemodtager er i god tro, dvs. intet kender til den voldelige tvang, skal løftegiver uden ugrundet ophold give løftemodtager meddelelse om tvangen. Gør han ikke dette, er den tvungne løftegiver bundet af det afgivne løfte, jf. AFTL § 28, stk. 2.
Voldelig tvang
Tredjemand tvinger
Eksempel
Skandia Møbeldesign sender i september et tilbud til Mortens Møbelbiks med priser, der ligger langt under normalpriserne. ”Vi tilbyder at levere 30 lædersofaer af den kendte finske designer Ukoninen. Sofaerne leveres ultimo oktober til en pris, der ligger 40 % under sædvanlig salgspris”. Indehaveren Morten accepterede straks det fantastiske tilbud. Mortens Møbelbiks var i økonomiske vanskeligheder på grund af finanskrisen, så videresalg af Ukoninens sofaer kunne absolut redde forretningen. Mortens bror, Benny, kendte til broderens økonomiske vanskeligheder og havde ugen inden været en tur forbi Skandia Møbeldesign. Benny truede salgschefen med tæsk, hvis Skandia ikke gik 40 % ned i pris. Kan Skandia Møbeldesign komme ud af den aftale?
Løftet (tilbuddet) blev afgivet af salgschefen fra Skandia Møbeldesign, som følge af voldelig tvang, jf. AFTL § 28, stk. 1, og en aftale der er indgået på den baggrund kan erklæres ugyldig. Salgschefen skal dog give meddelelse til Morten om, at det gode tilbud er fremkaldt ved tvang, ellers vil salgschefen være bundet af aftalen, selvom han blev tvunget, jf. AFTL § 28, stk. 2. Meddelelse til Morten om tvangen skal ske uden ugrundet ophold efter tvangen er ophørt, og sker det ikke, er den tvungne bundet af løftet. Hvis salgschefen fra Skandia Møbeldesign forholder sig passiv, er Skandia altså bundet af tilbuddet og skal levere til 40 % under normal salgspris.
Erhvervsret 1-14.indd 79
“Give meddelelse”: Pligtmæssig reklamation
05/07/13 11.07
80 · AFTALERET · KAPITEL 3
Voldelig tvang udført af tredjemand
Skandia Møbeldesign Mortens Møbelbiks Løftegiver Løftemodtager
Benny Tredjemand Fig. 3.14 Benny tvinger Skandia Møbeldesign til at afgive et løfte (tilbud) til Mortens Møbelbiks.
Inhabilitet Habilitetsmangler
Ugyldighed kan også komme på tale ved indgåelse af aftaler, hvor der er habilitetsmangler, fx at løftegiver er under 18 år. Inhabilitet i denne sammenhæng betyder, at en person ikke kan råde over sin formue eller forpligte sig ved aftaler. Personlig inhabilitet og umyndighed reguleres af værgemålsloven (VML). Umyndige
Mindreårige
Selverhvervelsesreglen
Pengereglen
Indhentelse af værgens samtykke
Erhvervsret 1-14.indd 80
Mindreårige, dvs. personer under 18 år, er umyndige, og kan som hovedregel ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue, fx pantsætte eller sælge sine ting, købe på kredit, indgå arbejdsaftaler og lignende. Det er indehaverne af forældremyndigheden, der er værger for den mindreårige, og som handler på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender, jf. VML § 2. Uanset ovenstående gælder selverhvervelsesreglen for umyndige, hvilket betyder at den umyndige selv råder over, hvad de erhverver ved eget arbejde, efter de er fyldt 15 år, og hvad de har fået til fri rådighed som gave eller arv ved testamente, og hvad værgen har overladt dem, jf. VML § 42. Aftaler med mindreårige, der indgås i god tro erklæres ikke ugyldige hvis pengereglen er opfyldt, dvs. hvis: 1. Pengene fra den umyndige modtages kontant, dvs. til fuld betaling, og ikke som udbetaling ved et kreditkøb, og 2. Kontantbeløbets størrelse står i rimeligt forhold til, hvad der er sædvanligt i forhold til den umyndiges alder, og modtageren af pengene i øvrigt er i god tro om den umyndiges alder, værgens samtykke, selverhverv eller arv/gave til fri rådighed, fx konfirmationspenge. Hvis løftemodtageren står over for en mindreårig, og er i tvivl om ovennævnte betingelser for aftalens gyldighed er opfyldt, kan han sikre sig dette ved at betinge aftalen af, at den mindreåriges værge give sit samtykke til aftalen, jf. VML § 44. Hvis aftale indgås med en løftemodtager i god tro, og det senere viser sig, at betingelserne ikke var opfyldt, kan løftemodtageren først ophæve handlen, når værgen har haft en chance for at godkende aftalen på vegne af den mindreårige. Godkender værgen ikke handlen, kan løftemodtager ophæve aftalen med henvisning til ugyldighed.
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 81
Parterne skal ved ugyldighed og ophævelse af en aftale, hver især tilbagelevere det, de har modtaget, og er det ikke muligt, skal værdien af det modtagne erstattes, hvis det skønnes at være kommet den umyndige til nytte, fx varige genstande som en cykel, computer, kamera, tøj, jf. VML § 45. Kan cyklen ikke tilbageleveres fordi den i mellemtiden er blevet stjålet eller ødelagt i den umyndiges varetægt, skal den umyndige erstatte løftemodtager værdien/nytteværdien af cyklen. Erstatning kommer ikke på tale, hvis den umyndige har købt slik, spiritus, cigaretter eller andet. Her er der ikke tale om nytteværdi. Har den umyndige afgivet urigtige oplysninger for at opnå en aftale, fx oplyst falsk fødselsdato eller fremvist den 18-årige nabos sygesikringskort, skal den umyndige erstatte det tab, som aftalen har medført for løftemodtager. Herudover gælder de almindelige erstatningsregler, jf. VML § 45.
Nyttereglen og erstatning
Værgemål for voksne
Voksne, dvs. personer over 18 år, kan fratages deres retlige handleevne i forbindelse med værgemål, hvis de er ude af stand til at varetage deres økonomiske anliggender. Den retlige handleevne fratages, hvis det skønnes, at den voksne udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare, og der er en risiko for forringelse. Det samme kan også ske for at forhindre økonomisk udnyttelse, jf. VML § 6. Hvis voksne personer bliver sat under værgemål, er det typisk på grund af sindssygdom, svær demens eller anden form for alvorligt svækket helbred, fx psykisk udviklingshæmmet. Da disse personer betragtes som umyndige, kan de ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue. Der vælges eller beskikkes en værge, som kan handle på vegne af den umyndige. Afgørelse om fratagelse af handleevne skal tinglyses i personbogen, jf. VML § 6, stk. 3. Aftaler der indgås med voksne under værgemål er ugyldige og ikke bindende, jf. VML § 46. Var løftemodtager i god tro, skal de hver især tilbagelevere det modtagne, og i visse tilfælde bliver der tale om erstatning for det tab, aftalens ugyldighed har medført for løftemodtager.
Værgemål for voksne
2.2 De svage ugyldighedsgrunde Kendetegnende for de svage ugyldighedsgrunde, som gennemgås i det følgende, er, at det er en forudsætning for ugyldighed, at løftemodtager er i ond tro, dvs. han indså eller burde have indset, at løftet fra løftegiver var afgivet som følge af anvendelse af ulovlige midler. Når løftemodtager er i ond tro, er løftet fra løftegiver ugyldigt, og aftalen er ikke bindende. Hvis løftemodtager derimod er i god tro, dvs. han hverken kendte eller burde kende til, at løftet fra løftegiver var afgivet som følge af anvendelse af ulovlige midler, så er løftet fra løftegiver gyldigt, og dermed bindende for ham. Det gælder særligt hvor der er tale om en udefrakommende tredjemand, som “motiverer” løftegiver (LG) ved anvendelse af ulovlige midler, fx simpel tvang, til at afgive sit løfte overfor løftemodtager (LM). • Hvis LM er i ond tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig) • Hvis LM er i god tro ¨ LG er bundet af løftet (aftalen fortsat bindende)
Erhvervsret 1-14.indd 81
Ond tro
God tro
05/07/13 11.07
82 · AFTALERET · KAPITEL 3
Simpel tvang
Simpel tvang
Under de stærke ugyldighedsgrunde blev AFTL § 28 om voldelig tvang kort gennemgået. Ved voldelig tvang er der tale om løfter, der er fremkaldt ved personlig vold eller med trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold. Simpel tvang er defineret som anden tvang end voldelig tvang. Man taler om kompulsiv (psykisk) tvang, og det kan være handlinger som afpresning, trussel om boykot og skandalisering, der kan motivere løftegiver til at afgive et løfte, som løftegiver ellers ikke ville have afgivet. Eksempel
Simpel tvang
Skandia Møbeldesign Salgschef/Løftegiver
Mortens Møbelbiks Løftemodtager
Benny (tredjemand) truer salgschefen med at fortælle salgschefens kone, at salgschefen har en “dating-profil” på internettet. Han holder mund om opdagelsen, hvis salgschefen sender et tilbud til Mortens Møbelbiks med 40 % rabat. Fig. 3.15 Benny tvinger salgschefen fra Skandia Møbeldesign til at afgive et løfte (tilbud) til Mortens Møbelbiks.
Simpel tvang udøvet af tredjemand
Løfter, der er motiveret af simpel tvang, er ikke bindende for løftegiver, hvis løftemodtager selv har udøvet tvangen, eller hvis løftemodtager har indset eller burde have indset, at løftet fra løftegiver er fremkaldt ved simpel tvang fra tredjemands side, jf. AFTL § 29. Hvis Morten på den anden side ikke har kendskab til, at løftet er motiveret af tvang fra tredjemands side, er løftemodtager i god tro, og aftalen er gyldig og bindende. Svig
Svig
Erhvervsret 1-14.indd 82
Svig handler om de urigtige oplysninger og fortielser, jf. AFTL § 30, som fremsættes overfor en løftegiver, for at motivere denne til at afgive et løfte om fx køb af en motorcykel, uden at fortælle at kilometerstanden er ændret fra 90.000 km til 30.000 km. Der er tale om svig, hvis der bevidst fremsættes urigtige eller løgnagtige oplysninger, udtalelser mod bedre vidende, misinformation, eller der sker en bevidst fortielse af oplysninger, med det formål at få løftegiver til at afgive et løfte. Derudover skal misinformationen, løgnen eller fortielsen medvirke til, at løftegiver rent faktisk afgiver sit løfte, fx afgiver tilbud om køb af motorcyklen. Hvis disse betingelser er opfyldt, kan køber (løftegiver) træde tilbage fra handlen med henvisning til, at der foreligger en ugyldighedsgrund.
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 83
Svig Motorcykelforhandler Løftemodtager (LM) Tredjemand Den tidligere ejer sætter motorcyklen til salg (i kommission) hos forhandler
Køber Løftegiver (LG) tilbyder køb af motorcyklen
Fig. 3.16 De 3 parters indbyrdes forhold i forbindelse med aftaleindgåelsen.
Hvis løftemodtager kender til den manipulerede kilometertæller, og han tilbageholder den information for løftegiver, er forhandleren i ond tro, og køber er ikke bundet af aftalen. Aftalen er ugyldig. Anderledes vil udfaldet være, hvis forhandleren ikke er bekendt med den manipulerede kilometertæller, og derfor er i god tro, fx hvis det er tredjemand (den tidligere ejer), som har manipuleret med kilometertælleren uden at fortælle det til forhandleren, som nu sælger motorcyklen videre i god tro. Hvis løftemodtageren er i god tro, dvs. hverken vidste eller burde vide, at der var manipuleret med kilometertælleren, betyder det, at køber er bundet af aftalen med forhandleren. Aftalen mellem løftegiver og løftemodtager kan som udgangspunkt ikke erklæres ugyldig. I stedet er køber henvist til at gøre et krav gældende mod den tidligere motorcykelejer. • Hvis LM er i ond tro ¨ LG er ikke bundet af løftet (aftalen erklæres ugyldig) • Hvis LM er i god tro ¨ LG er bundet af løftet (aftalen fortsat bindende) Udnyttelse Hvis nogen har udnyttet en andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold for at opnå et løfte eller en ydelse, der står i åbenbart misforhold til, hvad der er sædvanligt, taler man om udnyttelse. Det samme gælder, hvis den udnyttede skal yde noget, som står i væsentligt misforhold til modydelsen. I retspraksis gælder, at der skal være tale om udnyttelse af grovere karakter, før ugyldighed efter § 31 kan komme på tale, og ofte ses det i kombination med andre ulovlige metoder, fx simpel tvang. Nedenstående lidt ældre dom illustrerer området for udnyttelse ganske godt. De 6 dommere i Højesteret var dog ikke helt enige, om det var simpel tvang efter § 29 eller udnyttelse efter § 31:
Erhvervsret 1-14.indd 83
Svig udøvet af tredjemand
Udnyttelse
05/07/13 11.07
84 · AFTALERET · KAPITEL 3
afg ø relse
U1952.1059H – Advokatens udnyttelse og ulovlige tvang I 1945 lavede to drenge sabotage på et feriehjem, som var ejet af en fagforening, og som den tyske besættelsesmagt ville beslaglægge. Drengenes mor, hvis mand var frihedskæmper og flygtet til Sverige, blev indkaldt til møde hos fagforeningens advokat og fagforeningens ledelse. Advokaten nævnte for moderen, at det ikke ville være heldigt, hvis tyskerne fandt ud af, at det var hendes drenge, der havde lavet sabotagen. Advokaten fik hende til at underskrive en erklæring om at betale en erstatning på 50.000 kr. til fagforeningen for ødelæggelserne og “tort og svie”, selvom hun ikke var juridisk forpligtet. I Højesteret fandt 6 dommere, at der var tale om simpel tvang, jf. AFTL § 29, og 3 dommere, at der var tale om udnyttelse, jf. AFTL § 31. Fagforeningen blev dømt til at betale de 50.000 kr. tilbage.
Udnyttelse udøvet af tredjemand
Fejl i indhold
Hvis løftegiver afgiver et løfte på baggrund af tredjemands udnyttelse, og løftemodtager er i god tro, dvs. hverken indså eller burde have indset, at løftet var fremsat på baggrund af udnyttelse, kan aftalen mellem den udnyttede løftegiver og løftemodtager som udgangspunkt ikke erklæres ugyldig Fejlskrift I henhold til AFTL § 32, stk. 1, er en løftegiver ikke bundet af et løfte, som ved fejlskrift eller på grund af anden fejltagelse fra løftegivers side, har fået et andet indhold end tilsigtet. Betingelsen for ugyldighed er dog, at løftemodtager indså eller burde indse, at der var tale om fejlskrift, eller at der forelå en fejltagelse fra løftegivers side. Er løftemodtager i ond tro, dvs. indså eller burde have indset, at der var tale om fejlskrift, er løftegiver naturligvis ikke bundet af sin fejl, jf. AFTL § 32, stk. 1. Er løftemodtageren derimod i god tro, er løftet bindende. Hvis ét hvidt højglanslakeret spisebord, normalt koster 19.000 kr. hos Skandia Møbeldesign, men der i seneste tilbud til løftemodtager står 1.900 kr., bør det give anledning til kraftige overvejelser hos løftemodtager, om den pris er korrekt, eller om der er tale om fejlskrift. Løftemodtager er i ond tro, hvis han insisterer på at ville købe til 1.900 kr., idet han burde have indset, at der var tale om en fejl. Anderledes tvivlsomt er det, hvis prisen i tilbuddet i stedet er 16.000 kr. Bør løftemodtager indse, at der er tale om fejlskrift i den situation? Hvor grænsen går for god og ond tro, beror altid på en konkret vurdering af situationen. En prisændring fra 19.000 kr. til 16.000 kr. er nok mere sandsynligt end prisændringen fra 19.000 kr. til 1.900 kr.
2.3 Urimelige aftaler Generalklausul
Erhvervsret 1-14.indd 84
Aftalelovens §§ 28-32 som er gennemgået oven for, regulerer helt særlige typetilfælde af ugyldighedsgrunde, mens AFTL § 33 og § 36 er såkaldte generalklausuler.
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 85
En generalklausul supplerer de ovenfor omtalte klassiske ugyldighedsgrunde, såsom, svig, ulovlig tvang, udnyttelse, umyndighed mv., og rammer aftaler, der kan tolkes som stridende mod almindelig hæderlighed, aftaler som må anses for urimelige eller i strid med redelig handlemåde. Det overlades oftest til domstolene at vurdere, hvad der er hæderligt og uhæderligt eller rimeligt og urimeligt, og afvejningen må naturligt ske i forhold til den enhver tid gældende moralopfattelse i det omkringliggende samfund. Løfter i strid med almindelig hæderlighed En aftale kan rammes af ugyldighed, hvis det ville stride mod almindelig hæderlighed at opretholde løftet eller aftalen.
Almindelig hæderlighed
afgørelse
U1990.168H – Den uhæderlige ejendomshandel Sælgeren havde over for køberen tilkendegivet, at han ikke ville sælge sin ejendom. Alligevel opsøgte køber få dage efter sælger uanmeldt på sælgers bopæl, ledsaget af to fremmede personer. De fik sælgerens underskrift på en slutseddel, der indeholdt individuelle, ikke ukomplicerede vilkår. Sælgeren var ordblind og var uden bistand. Køberen var bekendt med sælgers ordblindhed. Højesteret: Slutsedlen er ikke bindende for sælger, da det ville stride mod almindelig hæderlighed at gøre den gældende, jf. AFTL § 33.
I ovennævnte dom var løftemodtager klar over sælgers (løftegivers) ordblindhed, og at han ikke var i stand til at læse slutsedlen med de komplicerede vilkår. Det var derfor uhæderligt at fastholde løftet, og aftalen var derfor ugyldig. Løftemodtager var i ond tro. Aftalelovens § 33 er også en svag ugyldighedsgrund. Betingelsen for aftalens ugyldighed er som ved de øvrige svage ugyldighedsgrunde, at løftemodtager skal være i ond tro. Urimelige aftaler Aftalelovens § 36 giver domstolene adgang til at ændre eller tilsidesætte en aftale helt eller delvis, hvis det ville være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. I bedømmelsen af om en aftale er urimelig, skal der i henhold til AFTL § 36, stk. 2, foretages en helhedsvurdering af: 1. Forholdene ved aftalens indgåelse, 2. Aftalens indhold og 3. Senere indtrufne omstændigheder
Urimelige aftaler ændres eller tilsidesættes
Aftalelovens § 36 bruges ofte ved vurdering af erhvervsdrivendes standardkontrakter og standardvilkår. Særligt hvor styrkeforholdet mellem 2 aftaleparter er forskelligt, søger AFTL § 36 at beskytte den svagere part imod modpartens overlegenhed, fx beskyttelse af en forbruger i forhold til en professionel erhvervsdrivende. Herudover kommer AFTL § 36 i spil som supplement i tilfælde, hvor de andre
Erhvervsret 1-14.indd 85
05/07/13 11.07
86 · AFTALERET · KAPITEL 3
ugyldighedsgrunde ikke dækker situationen præcist nok. Reglen favner bredt, og kaldes derfor også for aftalelovens generalklausul. Som under AFTL § 33 er det også i § 36 domstolene, der hen over tid og i tråd med samfundets udvikling, udfylder reglen gennem fortolkning og anvendelse i konkrete tvister. Bestemmelsen kan ikke rubriceres som hverken svag eller stærk ugyldighedsgrund, da reglen anvendes på en anden måde end de traditionelle ugyldighedsregler. afg ø relse
U2004.2400H – Nedsættelse af konventionalbøder A leverede elementer til indeklimaanlæg, som B producerede og forhandlede. A og B indgik to aftaler om As betaling af konventionalbøder i anledning af forsinkelse med levering. Aftale 1 angik en leverance til en samlet kontraktsum på 161.625 SEK, hvor der allerede var indtrådt forsinkelse. Her blev konventionalboden aftalt til 11.500 SEK pr. dag som leverancen var forsinket, hvilket førte til et samlet bodsbeløb på 721.280 SEK. I aftale 2 var den samlede kontraktsum 257.929 SEK, og A skulle i tilfælde af forsinkelse betale en konventionalbod på 50.000 SEK pr. dag. Denne leverance blev også forsinket, og forsinkelsen førte til et samlet bodsbeløb på 1.434.000 SEK. Højesteret fandt, at de aftalte konventionalbøder pr. dag og de samlede bodsbeløb stod i markant misforhold til kontraktsummerne. Begge aftaler blev tilsidesat i henhold til AFTL § 36, og Højesteret nedsatte det samlede bodsbeløb til 100.000 SEK.
2.4 Bristende forudsætninger
Forudsætningslæren
Erhvervsret 1-14.indd 86
Aftalelovens regler om ugyldighed er ikke udtømmende. En aftale kan blive ramt af ugyldighed, selvom forholdet ikke er omfattet af de klassiske ugyldighedsgrunde, som er opregnet i aftalelovens afsnit III. I retspraksis har der udviklet sig yderligere en ugyldighedsgrund, som kaldes forudsætningslæren, der ikke er lovreguleret. Et løfte afgives på baggrund af nogle forudsætninger om eksisterende eller fremtidige forhold. Forudsætningerne for aftalens indgåelse er ikke udtrykt klart, og er heller ikke blevet diskuteret mellem aftaleparterne som en betingelse for aftalen, men det har været en forudsætning for løftegivers afgivelse af løftet. Hvis forudsætningen så ikke holder, taler man om en bristende, svigtende eller urigtig forudsætning, der i visse tilfælde kan medføre, at en aftale ophæves.
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 87
afgørelse
U1970.666V – Den bekostelige fjernevarmeinstallation Et fjernvarmeværk havde besigtiget og opmålt As ejendom, og A modtog tilbud om installation af fjernvarme. Der blev indgået en 25-årig kontrakt på levering af fjernvarme, og fjernvarmen blev tilsluttet ejendommens centralvarmeanlæg. A var ikke tilfreds med fjernvarmen, og henvendte sig flere gange til fjernvarmeværket for at få det løst. Da problemerne ikke blev løst, lukkede A selv for ledningen og ophævede kontrakten. Fjernvarmeværket var ikke enig i ophævelsen. I forbindelse med syn og skøn under retssagen, blev det konstateret, at As radiatorsystem var uegnet til fjernvarme og ikke på økonomisk forsvarlig måde kunne anvendes til fjernvarme uden en bekostelig ændring, som ville medføre betydelige gener i henseende til husets anvendelsesmuligheder og møblering samt medføre æstetiske problemer. Vestre Landsret fandt, at A var berettiget til at ophæve kontrakten med fjernvarmeværket. A måtte kunne stole på, at tilbuddet var nogenlunde holdbart, og at fjernvarmeværket måtte antages at have haft mulighed for at bedømme anlæggets anvendelighed til fjernvarme.
Hvis en aftale skal tilsidesættes på grund af bristede forudsætninger, skal følgende tre betingelser være opfyldt: 1. Forudsætningen skal have været væsentlig for løftegiver, dvs. at løftegiver ikke ville have afgivet sit løfte, hvis han havde vidst, at forholdene var anderledes eller udviklede sig anderledes end han troede. 2. Forudsætningen skal være kendt for løftemodtager, dvs. løftemodtager vidste godt, at løftgiver indgik aftalen på visse forudsætninger, og at disse var væsentlige for løftegiver. 3. Forudsætningen skal være relevant, hvilket betyder, at det skal være rimeligt efter forholdene, at pålægge løftemodtager risikoen og byrden for at forudsætningen svigter. I ovennævnte sag mellem A og fjernvarmeværket indgik forudsætningslærens betragtninger, og alle 3 betingelser var opfyldt, hvorfor A fandtes at være berettiget til at hæve aftalen med fjernvarmeværket. Det er forbundet med risiko at indgå aftaler på baggrund af forudsætninger, der ikke er udtrykt klart. I mange sager om ophævelse af aftaler, vil en løftegiver ikke kunne få medhold med henvisning til forudsætningslæren, fordi alle 3 betingelser sjældent er opfyldt. Begge parter er bedst tjent med, at en aftale indgås på baggrund af klare og præcise betingelser, der formuleres skriftligt.
2.5 Retsvirkning af ugyldig aftale At en aftale erklæres ugyldig betyder, at parterne ikke er forpligtet af de løfter, de har afgivet og aftalen ophæves. Hvis der allerede er sket en udveksling af ydelser (varer og penge), skal hver part tilbagelevere hvad de har modtaget. Sælger skal have sine varer tilbage, og
Erhvervsret 1-14.indd 87
Tilbagelevering af ydelser er sket
05/07/13 11.07
88 · AFTALERET · KAPITEL 3
Erstatning
samtidig returnere købesummen til køber. Løftegiver skal stilles, som om aftalen aldrig var indgået. Den part, som har handlet i tillid til en aftale, der senere viser sig at falde til jorden på grund af en ugyldighedsgrund, kan have lidt et økonomisk tab, og kan i den forbindelse forlange erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler. Eksempel
Kønig Møbler accepterer et tilbud fra Skandia Møbeldesign på køb af 5.000 stk. håndknyttede hængekøjer i stærk bast til levering 1. oktober 2010. Kønig Møbler betinger sig, at der ikke har været anvendt børnearbejde i forbindelse med produktionen i Asien. Salgschefen fra Skandia accepterer den betingede accept, og garanterer over for Kønig Møbler, at der ikke har været anvendt børnearbejde. I november sendes et TV-dokumentarprogram om børnearbejde. Skandia bliver hængt ud, og et kamera har fanget salgschefen i gang med at indgå aftaler med en møbelproducent i Asien, som er kendt af alle i møbelbranchen for at anvende børnearbejde. Kønig Møbler vil have aftalen ophævet og kræver erstatning for sit økonomiske tab i anledning af ophævelsen.
Negativ kontrakts interesse: Ugyldige aftaler
Salgschefen har handlet svigagtigt og i ond tro. Kønig Møbler er blevet misinformeret, og skal gøre ugyldigheden gældende, hvis de vil ud af aftalen. Kønig Møbler skal i økonomisk henseende stilles som om aftalen slet ikke var indgået, og skal have dækket sit økonomiske tab i den anledning. Man kan sige, at de i økonomisk henseende skal stilles, som før de indgik aftalen. Der skal søges mod “status quo.” I den juridiske begrebsverden kaldes denne form for erstatning for negativ kontraktsinteresse, og Kønig Møbler kan få dækket sine omkostninger, fx transportudgifter i forbindelse med modtagelse og returnering af de pågældende møbler, eventuelle udgifter til oplagring, udgifter til markedsføringsmateriale osv.
3. Aftalens omfang og fortolkning Hvad er aftalt?
Leveringsbetingelser og supplerende vilkår
Erhvervsret 1-14.indd 88
En skriftlig eller en mundtlig aftale har et kerneindhold, som fremgår af parternes mundtlige drøftelser eller af det skriftlige materiale, som parterne har udvekslet. Aftalen kan være suppleret af øvrige og supplerende vilkår, fx i form af sælgers almindelige forretnings- og leveringsbetingelser. Hvis der i forbindelse med tilbud eller ordrebekræftelse henvises til sælgers leveringsbetingelser, skal de vedlægges som bilag til aftalen, hvis sælger ønsker, at leveringsbetingelserne skal være en del af aftalegrundlaget. Særlige eller supplerende vilkår, som skal indgå som en del af aftalegrundlaget, skal være præsenteret for køber inden aftalen er indgået. Køber skal nemlig
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 89
have lejlighed til at protestere eller forhandle med sælger om vilkårene, inden aftalen er endelig, fx vilkår om ejendomsforbehold vedrørende det solgte, ansvarsfraskrivelse, betalingsbetingelser, reklamationsfrister mv. Vilkår, som først bliver introduceret i fx en faktura, efter at aftalen er indgået, kan ikke anses for vedtaget. Vedtagelse kræver nemlig gensidighed, og præsentation af et nyt vilkår i forbindelse med en faktura, er en ensidig erklæring fra sælger side. Køber har ikke haft mulighed for at tage stilling til vilkåret, inden aftalen blev indgået, hvorfor et sådant vilkår ikke er aftalt. Er der tale om usædvanlige vilkår bør de fremhæves i aftalen, hvis de skal anses som vedtaget. Virksomheder som forsøger at gemme de usædvanlige vilkår blandt “de små bogstaver,” på bagsiden af en aftale, risikerer i en konfliktsituation, at domstolene tilsidesætter vilkårene som urimelige, eller at vilkårene er gemt så godt, at de ikke kan anses for vedtaget. Det ses, at brancheorganisationer og virksomheder udarbejder standardkontrakter, der er enslydende, fortrykte formularer, som bruges i mange aftalesituationer med tilføjelse af eventuelle individuelle vilkår, fx forsikringspolicer, ejendomsmæglerens formidlingsaftale, salgsaftale på biler mv. Hvis der er tale om en forbrugeraftale, dvs. en aftale, som en erhvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, med en forbruger som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, nyder forbrugerne ofte en særlig beskyttelse, hvis der opstår tvivl om forståelsen af aftalens indhold. Styrkeforholdet imellem de to aftaleparter er ikke ligeværdigt, og disse standardaftaler får ind imellem en hård medfart af domstolene, der i nogle tilfælde har tilsidesat standardvilkår med henvisning til AFTL § 36. I øvrigt kræves det af en erhvervsdrivende, som indgår en skriftlig aftale med en forbruger, at aftalen er udarbejdet på en klar og forståelig måde, jf. AFTL § 38b, stk. 2. Fortolkning af aftaler I forbindelse med indgåelse af kontrakter er det tilrådeligt at formulere sig meget præcist, for derved at undgå fortolkningstvivl. Hvis Skandia Møbeldesign skal levere 10 stk. sorte lædersofaer til Kønig Møbler, og de bliver uenige om betydningen af ordet “lædersofa”, vil forskellige fortolkningsdata kunne inddrages i diskussionen: • Hvad blev drøftet forud for aftaleindgåelsen: Læder-look, kunstlæder, okselæder? • Hvordan forstås ordet “lædersofa” af andre inden for branchen? • Er der i parternes samhandel tidligere leveret lædersofaer og hvilken type var det? • Er der vejledninger eller normer i lovgivningen eller i branchen, der fastlægger krav til kvaliteten af en lædersofa?
Usædvanlige vilkår
Standardkontrakter
Forbrugeraftale
Fastlægge indholdet i et udsagn
Hvis der i en kontrakt opstår tvivl om forståelsen af en formulering, kan der blive brug for nogle fortolkningsprincipper. Domstolene anvender blandt andet følgende fortolkningsprincipper i sager, hvor der er tvivl og manglende klarhed om aftalens indhold:
Erhvervsret 1-14.indd 89
05/07/13 11.07
90 · AFTALERET · KAPITEL 3
Fortolkningsprincip Koncipistreglen
Dette fortolkningsprincip kaldes også for “uklarhedsreglen” og betyder, at den part som har konciperet (skrevet) kontrakten må bære risikoen for tvetydighed. Er der en uklarhed i kontrakten, tolkes aftalen til skade eller ugunst for koncipisten og dermed mindst tyngende for den anden part, som ikke har haft indflydelse på aftalens formulering. Uklarhedsreglen er særlig relevant ved fortolkning af standardaftaler, der er udarbejdet af en “stærk” part.
Minimumsreglen
Hvis der er tvivl om, hvad løftegiveren har forpligtet sig til i aftalen, vælges den forståelse af aftalen, som er mest gunstig for løftegiveren. Hvis der fx er tvivl, om der er aftalt simpel kaution eller selvskyldnerkaution, vælges simpel kaution, der er mest gunstig for forbrugeren. Særligt hvad angår forbrugeraftaler, har minimumsreglen fundet en plads i AFTL § 38b. Bestemmelsen beskytter forbrugeren i de tilfælde, hvor et tyngende aftalevilkår ikke har været til forhandling med en erhvervsdrivende aftalepart. En sådan aftale skal tolkes på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren.
Prioritetsreglen
Ved fortolkning efter prioritetsreglen går et specielt vilkår forud for et generelt vilkår. Man kan også kalde det en fortolkning efter et “lex specialis-princip”, hvor en speciel og udspecificeret bestemmelse vejer tungere end en generel formuleret bestemmelse.
Gyldighedsreglen
Hvis man står overfor et valg, om aftalen er gyldig og kan gennemføres, eller ugyldig og må bortfalde, er gyldighedsreglen et fortolkningsprincip, hvor aftalen tolkes med henblik på at opnå en gyldig aftale, som vil kunne gennemføres.
Rimelighedsreglen
Efter rimelighedsreglen fortolker man ud fra hensigtsmæs sigheds- og rimelighedsbetragtninger. Ved tvivl om forståelsen af en aftale, tolkes aftalen i overensstemmelse med, hvad der er rimeligt.
Fig. 3.17 Oversigt over fortolkningsprincipper.
Udfyldning Fortolkning contra udfyldning
Erhvervsret 1-14.indd 90
Fortolkningsprincipperne ovenfor handler om forståelsen af en kontrakt på det sproglige plan. Hertil kommer, at der kan blive behov for udfyldning i de tilfælde, hvor aftalen er mangelfuld fordi den ikke har reguleret eller taget højde for en situation, som opstår. Hvis Skandia Møbeldesign ikke leverer møblerne til tiden, og der ikke i kontrakten med Kønig Møbler er taget udtrykkeligt stilling til, hvordan parterne skal forholde sig ved sælgers forsinkelse med levering, vil udfyldning ske med købelovens deklaratoriske regler om forsinkelse. Udover lovgivning kan der også ske udfyldning med regler, der er gældende inden for en branche, såkaldte handelssædvaner og branchekutymer.
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 91
4. International aftaleindgåelse Den internationale købelov CISG (Convention of International Sales of Goods act) er deklaratorisk og gælder i handelskøb for aftaler om løsørekøb mellem parter, som har deres forretningssteder i forskellige stater der har ratificeret CISG, eller hvor internationale privatretlige regler peger på anvendelse af CISG, jf. art. 1. Se også kap. 2 om international privat- og procesret og kap. 8 om internationale køb. Der findes ikke nogen egentlig international aftalelov, men CISG indeholder et afsnit om international aftaleindgåelse, jf. artikel 14 – 24. Hvis der er tale om et internationalt køb, og der opstår en aftaleretlig konflikt, er det vigtigt at holde sig for øje, at der på nogle områder er forskelle på dansk og international aftaleindgåelse. I fig. 3.18 på næste side er vist forskellen mellem aftaleindgåelse efter aftaleloven og aftaleindgåelse efter CISG. Tilbudsgiver er forkortet “TG” og tilbudsmodtager “TM” i skemaet.
CISG: Handelskøb + løsørekøb
Emne
Dansk aftalelov §§ 2-9 om aftaleindgåelse
CISG II art. 14-24 om aftaleindgåelse
Tilbud bindende
Et tilbud er bindende for TG, når det er kommet til kundskab, jf. §§ 1 og 7.
Et tilbud er bindende for TG, allerede når det er kommet frem, jf. art. 15, stk. 1.
Tilbagekaldelse af tilbud
TG kan tilbagekalde sit tilbud, når tilbagekaldelsen kommer frem før eller senest samtidig med at tilbud kommer til kundskab (TM læser tilbud), jf. § 7.
NB! CISG sondrer mellem genkaldelige og uigenkaldelige tilbud. Ved genkaldelige tilbud kan TG frit tilbagekalde sit tilbud, indtil TM har afsendt accept, jf. art. 16 Uigenkaldelige tilbud, se neden for.
Tilbagekaldelse af tilbud med acceptfrist
Som ovenfor.
CISG kalder tilbud med acceptfrist for uigenkaldelige tilbud, og tilbagekaldelse ved denne type tilbud skal komme frem senest samtidig med, at tilbud kommer frem, jf. art. 15, stk. 2.
Afslag på tilbud
Afslag på et tilbud får virkning, når afslaget er kommet til kundskab.
Afslag på et tilbud får virkning, når afslaget er kommet frem til TG, jf. art. 17.
Aftale indgåelse / bindende
Aftale er indgået, når accept er kommet til kundskab, jf. § 1.
Aftale er indgået, når accept er kommet frem til TG, jf. art. 18.
Tilbagekaldelse af accept
TG kan tilbagekalde sin accept, når til bagekaldelsen kommer frem før eller senest samtidig med, at accepten kommer til kundskab (TM læser accept), jf. § 7.
Tilbagekaldelse af en accept skal komme frem til TG senest samtidig med accepten, jf. art. 22.
Rettidig accept
Accepten skal være kommet frem inden fristens udløb, jf. § 2. Hvis ingen frist: Den “legale acceptfrist”, jf. § 3 (fremsendelsestid + rimelig betænkningstid + tilbagesendelsestid).
Accepten skal komme frem til TG inden fristens udløb. Hvis ingen frist, da inden rimelig tid, jf. art. 20.
Fortsættes næste side
Erhvervsret 1-14.indd 91
05/07/13 11.07
92 · AFTALERET · KAPITEL 3
Emne
Dansk aftalelov §§ 2-9 om aftaleindgåelse
CISG II art. 14-24 om aftaleindgåelse
Forsinket accept
Kommer accept for sent frem, anses det for et nyt tilbud, medmindre TG burde have indset, at TM troede accept var rettidig, fx datering på brevet. Her skal TG reagere/give meddelelse til TM, hvis TG ikke vil være bundet af tilbud, jf. § 4.
For sen accept er alligevel gyldig, hvis TG giver meddelelse til TM herom. Skyldes forsinkelsen omstændigheder omkring befordringen/postgangen, skal TG give meddelelse til TM, hvis TG ikke vil være bundet, jf. art. 21.
Uoverensstemmende accept
Accept som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbehold betragtes som et afslag og et nyt tilbud/modbud fra TM, jf. § 6.
Accept som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbehold, betragtes som et afslag og et nyt tilbud/modbud fra TM. MEN uvæsentlige ændringer har ingen betydning – aftalen er afsluttet og bindende med de “uvæsentlige” ændringer, medmindre TG gør indsigelser/protesterer, jf. art. 19.
Fig. 3.18 Forskellen mellem aftaleindgåelse efter aftaleloven og CISG.
Nabolandsforbehold: De nordiske lande
Det bemærkes i øvrigt, at CISG ikke er gældende i nordiske køb, dvs. når parterne har forretningssted i Norden (Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige). CISG artikel 94 giver nemlig adgang til at udnytte et såkaldt nabolandsforbehold. Hvis to eller flere stater har samme eller nært beslægtede regler på et område, som er reguleret af CISG, kan disse stater vælge at afgive en erklæring om, at CISG eller bestemte dele af CISG ikke skal gælde i de pågældende staters samhandelsforhold. De nordiske lande har lovgivning om køb og aftaleindgåelse, som på mange punkter er éns, og landene har derfor afgivet en sådan erklæring. CISG gælder derfor ikke, når de nordiske lande handler med hinanden.
5. Vigtigste hovedregler og principper Aftaleindgåelse: • Et tilbud bliver bindende for tilbudsgiver, når tilbudsmodtager har fået kendskab til tilbuddets indhold (kundskabsøjeblikket), jf. AFTL §§ 1 og 7. • Når tilbuddet er kommet til kundskab hos tilbudsmodtager, er tilbudsgiver bundet af tilbuddet helt frem til det tidspunkt, hvor acceptfristen udløber, AFTL §§ 1, 2 og 7. • Tilbud der fremsættes mundtligt uden acceptfrist, skal accepteres straks, ellers er tilbuddet bortfaldet, jf. AFTL § 3, stk. 2. • En accept bliver bindende for tilbudsmodtager, når tilbudsgiver har fået kendskab til acceptens indhold (kundskabsøjeblikket), jf. AFTL § 1. • En accept bliver bindende for tilbudsgiver, allerede når accepten kommer frem til ham, jf. AFTL §§ 1 og 7. • Et tilbud eller en accept kan tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen er kommet frem inden eller senest samtidig med, at det oprindelige tilbud eller accept er kommet til kundskab hos løftemodtageren, jf. AFTL § 7.
Erhvervsret 1-14.indd 92
05/07/13 11.07
KAPITEL 3 · AFTALERET · 93
• I et tilbud uden acceptfrist gælder den legale acceptfrist (fremsendelsestid + rimelig betænkningstid + tilbagesendelsestid), jf. AFTL § 3. • En forsinket accept er ikke bindende for tilbudsgiver, men anses som et nyt tilbud, jf. AFTL § 4, stk. 1, medmindre tilbudsgiver må indse, at tilbudsmodtager går ud fra, at accepten er kommet frem rettidigt. Tilbudsgiver skal i sidstnævnte situation give meddelelse, hvis han ikke vil være bundet, jf. AFTL § 4, stk. 2. • Re integra-reglen: En forsinket tilbagekaldelse, kan i nogle særlige tilfælde alligevel få virkning, jf. AFTL § 39. • En uoverensstemmende accept er ikke bindende for tilbudsgiver, men anses som afslag i forbindelse med et nyt tilbud, jf. AFTL § 6, stk. 1, medmindre tilbudsgiver må indse, at tilbudsmodtager går ud fra, at accepten var i overensstemmelse med tilbuddet. Tilbudsgiver skal i sidstnævnte situation give meddelelse, hvis han ikke vil være bundet af den uoverensstemmende accept, jf. AFTL § 6, stk. 2. • Når et afslag er kommet til kundskab, er tilbuddet bortfaldet, og sælger kan frit sælge til anden side, jf. AFTL § 5. Aftalers ugyldighed: • Et løfte er ugyldigt, hvis løftemodtager har anvendt ulovlige midler for at fremkalde et løfte fra løftegiver. • Ved de stærke ugyldighedsgrunde har vurdering af god og ond tro som udgangspunkt ingen betydning, idet løftet fra løftegiver er ugyldigt og aftalen derfor ikke bindende uanset, om løftemodtager var i god tro eller ond tro om løftegivers baggrund for at afgive løftet. • Ved de svage ugyldighedsgrunde har det betydning, om løftemodtager er i god eller ond tro om løftegivers baggrund for at afgive løftet. Hvis løftemodtager er i god tro, er løftegiver bundet af løftet, og aftalen er bindende. Hvis løftemodtager er i ond tro, er løftet ugyldigt, og aftalen er ikke bindende. Retsvirkning af ugyldighed: • Negativ kontraktsinteresse: Erstatningskrav, hvor man i økonomisk henseende stilles, som om aftalen slet ikke var indgået.
Erhvervsret 1-14.indd 93
05/07/13 11.07
Erhvervsret 1-14.indd 94
05/07/13 11.07
4
fuldmagt og mellemmænd
I kapitel 3 behandlede vi de gensidigt bebyrdende aftaler, indgået direkte mellem to parter, og særligt spørgsmålet om, hvornår en aftale er bindende og problemstillingerne omkring aftalers ugyldighed. Dette kapitel handler om de aftaler, der indgås mellem to parter ved hjælp af en mellemmand eller en såkaldt fuldmægtig. I en nystartet enkeltmandsvirksomhed er ejeren involveret i alle daglige aftaler, der indgås på vegne af virksomheden. Efterhånden som virksomheden vokser, og der må ansættes medarbejdere, er det nødvendigt at udstyre de ansatte med fuldmagt til at indgå aftaler på vegne af virksomheden inden for nærmere fastsatte rammer. Den ansatte fungerer som repræsentant for virksomheden, og indgår aftaler med tredjemand på virksomhedens vegne. Begrebet “mellemmænd” spænder meget vidt, og i dette kapitel vil vi gennemgå de almindelige fuldmagtsforhold i henhold til aftaleloven, kommissionsloven og handelsagentloven.
Mellemmænd
I dette kapitel vil følgende blive gennemgået: • Fuldmagt • Fuldmagt med særlig tilværelse • Fuldmagt uden særlig tilværelse • Kommission • Handelsagenter
1. Fuldmagt Aftalelovens (AFTL) afsnit II, §§ 10 – 27 behandler reglerne om fuldmagtsforhold. Hvis du giver en anden fuldmagt til at handle på dine vegne, bliver du berettiget og forpligtet i henhold til den aftale, som din fuldmægtig indgår med tredjemand, jf. AFTL § 10, stk. 1. Hvis du beder din nabo bestille og købe pejsebrænde på dine vegne, handler din nabo (fuldmægtigen) i henhold til fuldmagt fra dig. Du (fuldmagtsgiver) hæfter således for den aftale, fuldmægtigen indgår i dit navn, og du er forpligtet til at opfylde aftalen, når den aftale, der indgås, ligger inden for fuldmagtens grænser.
Fuldmagt
Relationer i fuldmagtsforhold Fuldmagtsgiver
1
2 Tredjemand
Fuldmægtig
3
Fig. 4.1 Oversigt over relationerne i fuldmagtsforhold.
Erhvervsret 1-14.indd 95
05/07/13 11.07
96 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4
Aktørerne
Retshandler
Fuldmagtsforhold
Fig. 4.1 viser forholdet mellem de forskellige aktører i fuldmagtsforholdet og de indbyrdes relationer, som der vil blive taget udgangspunkt i, i det følgende: 1. Forholdet mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtig 2. Forholdet mellem fuldmagtsgiver og tredjemand 3. Forholdet mellem fuldmægtigen og tredjemand Alle tre forhold vil i det følgende blive behandlet i forskellige sammenhænge. I henhold til AFTL § 10, stk. 1 gives der fuldmagt til at foretage retshandler. En retshandel er et bredt begreb, der dækker over juridiske dispositioner og viljeserklæringer, herunder aftaleindgåelse i bred forstand, afgivelse af løfter og påbud. Fuldmagtsgiver udstyrer fuldmægtigen med en fuldmagt til at repræsentere sig i en retshandel over for tredjemand, fx en kunde. Fuldmægtigen optræder således på fuldmagtsgivers vegne, og indgår en salgsaftale med tredjemand i fuldmagtsgivers navn og for dennes regning. Det betyder samtidig, at de aftaler, som fuldmægtigen indgår på vegne af fuldmagtsgiver, som hovedregel bliver bindende for fuldmagtsgiver. Fuldmagtsgiver bliver således forpligtet og berettiget overfor tredjemand.
Aftaleindgåelse fuldmagtsforhold Fuldmagtsgiver
Fuldmagt
Tredjemand
Fuldmægtig
Aftale indgås
Fig. 4.2 Viser mellemmandens/fuldmægtigens placering i forhold til fuldmagtsgiver og tredjemand.
Tilbud, accept og ugyldighed
Bemyndigelse / beføjelse – intern
Erhvervsret 1-14.indd 96
I fig. 4.2 indgår fuldmægtigen en bindende aftale med tredjemand, der forpligter fuldmagtsgiver og tredjemand overfor hinanden. Aftalelovens almindelige regler om aftalers indgåelse (tilbud og accept) og ugyldighed er relevante i fuldmagtsforhold. I vurderingen af aftalen står fuldmægtigen som løftegiver og tredjemand som løftemodtager. Oftest opstår problemerne omkring aftalens ugyldighed, hvis fuldmægtigen overskrider sin fuldmagt, og i den forbindelse særligt spørgsmålet om fuldmagtsgiver så er bundet af den aftale fuldmægtigen har indgået med tredjemand på fuldmagtsgivers vegne. I den forbindelse er det vigtigt at kende til de juridiske begreber bemyndigelse og legitimation. 1. Den ene del af et fuldmagtforhold er den interne instruks mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtigen. Fuldmagtsgiver informerer fuldmægtigen om indholdet af fuldmagten. Det kaldes i juridisk terminologi for bemyndigelsen og i aftaleloven kaldes den interne instruks for beføjelsen. Omfanget og indholdet af bemyndigelsen er som udgangspunkt ikke kendt for omverdenen, men alene kendt mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtig.
05/07/13 11.07
KAPITEL 4 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · 97
2. Den anden del af et fuldmagtsforhold er den ydre fuldmagt, der er eller bliver kendt for omverdenen. I juridisk terminologi kaldes det for legitimation.
Inden for fuldmagtens grænser Legitimation (ydre forhold)
Legitimation – ekstern
Uden for fuldmagtens grænser
Bemyndigelse (indre forhold)
Fig. 4.3 Sondring mellem bemyndigelse og legitimation.
Når der skal foretages en juridisk vurdering af, om der er indgået en bindende aftale, og om den er gyldig, er det vigtigt først at få slået fast, hvad der er den indre bemyndigelse og den ydre legitimation i fuldmagtsforholdet. Herefter tages den juridiske diskussion, om fuldmægtigen har handlet inden for eller uden for fuldmagtens grænser. I den forbindelse er det vigtig at få slået fast, hvilken fuldmagtsform der er tale om. Man sondrer mellem to fuldmagtsformer, som vil blive gennemgået i det følgende: • Fuldmagt med særlig tilværelse • Fuldmagt uden særlig tilværelse
1.1 Fuldmagt med særlig tilværelse Kendetegnende for fuldmagt med særlig tilværelse er, at fuldmagten er kendt for omverdenen. Fuldmagten er synlig. En fuldmagt med særlig tilværelse stiftes eksempelvis ved, at fuldmagten udleveres eller meddeles til tredjemand direkte fra fuldmagtsgiver. Modsætningen hertil er en fuldmagt uden særlig tilværelse, der oftest gives mundtligt fra fuldmagtsgiver til fuldmægtig, og hvis indhold ikke er kendt eller synlig for tredjemand. Kendetegnende for denne type fuldmagt er også, at tredjemand får kendskab til fuldmagtens omfang og indhold fra fuldmægtigen og ikke fra fuldmagtsgiver. Fuldmagt uden særlig tilværelse vil blive gennemgået i afsnit 1.2. Følgende typer af fuldmagt med særlig tilværelse vil blive gennemgået nedenfor. Fuldmagtstype – fuldmagt med særlig tilværelse
Fuldmagten er kendt for omverdenen
Aftaleloven
Stillingsfuldmagt
§ 10, stk. 2
Speciel fuldmagt
§ 13
Offentlig bekendtgjort fuldmagt
§ 14, stk. 1
Skriftlig fuldmagt/forevisningsfuldmagt
§ 16, stk. 1
Fig. 4.4 Oversigt over de traditionelle fuldmagtstyper med særlig tilværelse.
Erhvervsret 1-14.indd 97
05/07/13 11.07
98 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4
Stillingsfuldmagt Handle inden for stillingens grænser
Når man er ansat, har man som fuldmægtig ret til at handle på fuldmagtsgivers (arbejdsgivers) vegne. Den type fuldmagt kaldes en stillingsfuldmagt, jf. AFTL § 10, stk. 2, og fuldmægtigen er i kraft af sin stilling i besiddelse af en fuldmagt til at handle inden for stillingens grænser. En butiksekspedient i et byggemarked, der handler inden for stillingens grænser, har i forhold til omverdenen som minimum ret til at sælge varerne i butikken, men har sjældent ret til at indkøbe nyt alarmsystem, sælge kasseapparatet eller udarbejde markedsføringsmateriale. Man kan sige, at stillingsfuldmagtens omfang udadtil er bestemt af, hvad der er sædvanligt i den pågældende stilling, og hvad der er sædvanlig kutyme i den branche ekspedienten er ansat i. Eksempel
Du er ansat som indkøber i et Byggemarked X, hvor du indkøber varer med henblik på videresalg. I perioden 15. november til 22. december skal der sælges juletræer på parkeringspladsen foran indgangen. På et morgenmøde beder chefen (fuldmagtsgiver) dig (fuldmægtig) kontakte et antal juletræsleverandører (tredjemand) med henblik på indkøb af 500 træer i størrelsen 150 til 180 cm. Træerne må ikke koste mere end 60 kr. pr. stk. + levering. Denne instruks er den interne bemyndigelse og er ikke kendt for omverdenen. Bemyndigelsen ligger imellem A og B (se illustrationen neden for). Når du ringer til juletræsleverandøren og præsenterer dig som indkøber fra Byggemarked X, signalerer du over for tredjemand, at du har fuldmagt til at indgå en aftale på vegne af virksomheden (legitimation). Legitimationen ligger mellem B og C (se illustrationen neden for) I din stilling som indkøber viser du over for omverdenen og tredjemand, at du kan indgå sædvanlige indkøbsaftaler inden for dit område og på vegne af den virksomhed du arbejder for. Dette signaleres blandt andet via din stillingsbetegnelse, den måde du præsenterer dig på, dit visitkort, navneskilt m.v.
Bemyndigelse og legitimation
På baggrund af ovenstående eksempel, kan forholdet mellem bemyndigelse og legitimation, illustreres på følgende måde: A til C: Stillingsfuldmagt – købe varer med henblik på videresalg i byggemarked X A B C Uden for fuldmagtens grænser A B A til B: intern bemyndigelse Køb juletræer max. 60 kr. Fig. 4.5 En indkøbers stillingsfuldmagt på baggrund af beskrevet eksempel.
Fuldmægtig overskrider fuldmagtens grænser
Erhvervsret 1-14.indd 98
Men hvad er retsvirkningen, hvis fuldmægtig handler uden for fuldmagtens grænser?
05/07/13 11.07
KAPITEL 4 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · 99
Fuldmægtigen kan handle i strid med den interne instruks (bemyndigelse) fra chefen om køb af juletræer til max 60 kr. pr. stk. og i stedet købe til 90 kr. pr. stk., eller der kan være tale om, at fuldmægtigen handler uden for de grænser, der er sædvanlige for den pågældende stilling. Det ligger fx uden for stillingsfuldmagtens grænser for en indkøber, at nedtage og sælge butikkens alarmsystem. I henhold til AFTL § 11, stk. 1, er fuldmagtsgiver bundet af de aftaler fuldmægtigen indgår i strid med fuldmagtsgivers instruks, hvis tredjemand var i god tro. Hvis man efter en konkret vurdering finder frem til, at tredjemand indså eller burde have indset (ond tro), at fuldmægtigen handlede i strid med fuldmagtsgivers forskrifter, er fuldmagtsgiver ikke bundet af aftalen. Fuldmagtsgiver er aldrig bundet af aftaler indgået uden for fuldmagtens grænser, uanset om tredjemand var i god eller ond tro. Det ligger uden for stillingsfuldmagtens sædvanlige grænser som indkøber at sælge butikkens alarmsystem, og en almindelig, god, omhyggelig og fornuftig kunde burde forstå og indse, at en sådan handling ligger uden for stillingens grænser som indkøber. Tredjemand kan derfor ikke være i god tro i en sådan aftale, og fuldmagtsgiver er derfor ikke bundet af aftalen. Fuldmagtsgiver kan naturligvis give indkøberen en udvidet bemyndigelse, dvs. give ham en instruks, som udvider fuldmagtens grænser, ved rent faktisk at bede ham om at sælge alarmsystemet.
Tredjemand i god eller ond tro?
Udvidet bemyndigelse
afgørelse
U2009.665 H – Vicedirektøren der købte et vagtselskab A var ansat som vicedirektør i Dansikring A/S, og daglig leder af vagtsektionen. Vicedirektøren indgik nogle aftaler på vegne af Dansikring A/S, blandt andet: • En rammeaftale om Dansikrings køb af vagtaktiviteter fra Medic Consult A/S. • Rammeaftalen indeholdt tillige en bonusaftale til en bestemt sælger. • Bonusaftalen med sælgeren fremgik af en ansættelsesaftale mellem Dansikring A/S og sælgeren. Ansættelsesaftalen blev alene underskrevet af vicedirektøren i Dansikring og sælgeren. Hverken rammeaftalen eller ansættelsesaftalen var underskrevet i overensstemmelse med tegningsreglerne for Dansikring A/S. Sagen drejede sig om, hvorvidt selskabet Dansikring A/S, som følge af fuldmagtsreglerne, var blevet bundet af de aftaler, som vicedirektøren havde indgået på selskabets vegne. Højesteret fandt, at vicedirektøren i kraft af sin stilling som vicedirektør i Dansikring A/S, ikke havde fuldmagt til at foretage opkøb af vagtvirksomheder, herunder bemyndigelse til på egen hånd at lade Dansikring A/S købe vagtaktiviteterne i Medic Consult A/S. Det var imidlertid godtgjort, at Dansikrings direktør havde udvist en passiv adfærd, som havde været egnet til at lade vicedirektøren fremstå som befuldmægtiget til på Dansikrings vegne, at indgå aftalerne. Sælgeren havde derfor haft føje til at anse vicedirektøren for befuldmægtiget til at indgå aftalen om bonus. Sælgeren var således i god tro om vicedirektørens fuldmagt, hvorfor sælgeren fik erstatning.
Hvis indehaveren af en stillingsfuldmagt påfører fuldmagtsgiver (arbejdsgiveren) et økonomisk tab, fordi fuldmægtigen har handlet simpelt uagtsomt, er fuldmægtigen ikke erstatningsansvarlig. Men hvis fuldmagtsgiver lider et økonomisk tab, som følge af at fuldmægtigen har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, kan det i sjældne tilfælde medføre, at fuldmægtigen skal betale erstatning til arbejdsgive-
Erhvervsret 1-14.indd 99
Erstatning
05/07/13 11.07
100 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4
Misligholdelse af ansættelsesaftale
Ophør af stillingsfuldmagt
ren, jf. erstatningsansvarsloven § 23, stk. 3, jf. stk. 1. Læs om uagtsomhed og forsæt i kapitel 6 om erstatningsret. Såfremt indehaveren af en stillingsfuldmagt misligholder sin ansættelsesaftale, hvilket er nærliggende når fuldmagten overskrides, risikerer fuldmægtig ved misligholdelse at blive opsagt fra sin stilling og i grove tilfælde at blive bortvist, jf. funktionærloven. En stillingsfuldmagt ophører og tilbagekaldes ved, at fuldmægtigen fjernes fra stillingen, jf. AFTL § 15, dvs. fuldmægtigen opsiges og i grove misligholdelsestilfælde bortvises. I en opsigelsessituation bør fuldmagtsgiver tage stilling til, hvorvidt fuldmægtigen i opsigelsesperioden fortsat skal kunne indgå retshandler på vegne af virksomheden. Arbejdsgiveren vil være bundet af de aftaler fuldmægtigen indgår i opsigelsesperioden med godtroende tredjemand. Tredjemand vil sjældent have kendskab til stillingsfuldmagtens ophør, og vil fortsat indgå aftaler med fuldmægtigen i god tro, så hvis tilbagekaldelsen skal have virkning over for en tredjemand i opsigelsesperioden, bør fuldmægtigen fjernes fysisk fra stillingen. I modsat fald får tilbagekaldelsen først egentlig virkning over for tredjemand på fratrædelsestidspunktet, dvs. fra den dag opsigelsesperioden udløber, og fuldmægtigen ikke længere er forpligtet til at møde på arbejde. Specialfuldmagt
Særskilt erklæring
Ophør
En specialfuldmagt, også kaldet en legitimationsfuldmagt, er en særskilt erklæring, som kommunikeres direkte fra fuldmagtsgiver til tredjemand, og kan være både mundtlig og skriftlig. Det særlige ved denne type fuldmagt er, at tredjemand får direkte besked fra fuldmagtsgiver om fuldmagtens indhold, og fuldmagten får virkning, når den kommer til tredjemands kundskab. Specialfuldmagten ophører som udgangspunkt på samme måde, som den blev stiftet, og tilbagekaldelsen får virkning allerede, når den er kommet frem, jf. AFTL § 13. Tilbagekaldelse af fuldmagten behøver således ikke at komme til kundskab hos tredjemand for at få virkning, da den ophører allerede, når tredjemand har modtaget en særlig erklæring om, at specialfuldmagten ikke længere skal være gældende. Offentligt bekendtgjort fuldmagt
Offentlig bekendtgørelse
Kurator
Prokura
Erhvervsret 1-14.indd 100
Denne fuldmagtstype med særlig tilværelse kaldes også for en bekendtgørelsesfuldmagt. Ved denne type fuldmagt oplyser fuldmagtsgiver om fuldmagten til almenheden og ofte i massemedier, fx i en avis, et tidsskrift, i Statstidende, i en cirkulæreskrivelse eller lignende, jf. AFTL § 14. I et konkursbo udnævnes en kurator, der får fuldmagt til at varetage boets interesser bedst muligt og til at sikre, at kreditorerne i boet behandles lige. Kurator får fuldmagt til at foretage alle nødvendige dispositioner, fx til at sælge alle boets aktiver bedst muligt, inddrive gæld på vegne af konkursboet og anlægge retssager. Kurators fuldmagt offentliggøres i Statstidende. Prokura er en fuldmagtstype, der gives i forretningsforhold, og som legitimerer fuldmægtigen (prokuristen) til at handle på en virksomheds vegne. Prokuristen kan forpligte og disponere i alle forhold vedrørende virksomhedens drift,
05/07/13 11.07
KAPITEL 4 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · 101
men må ikke sælge eller pantsætte fast ejendom tilhørende virksomheden uden udtrykkelig bemyndigelse, jf. lov om erhvervsdrivende virksomheder § 7. Prokura kan gives til flere personer, som så kan handle samlet, såkaldt kollektivprokura. I kapitalselskaber udstedes prokura af virksomhedens centrale ledelsesorgan, fx aktieselskabets bestyrelse, jf. selskabsloven § 135, stk. 5. Hvis prokuristen disponerer, indgår aftaler, forpligter virksomheden eller træffer beslutninger om forhold, som ligger uden for virksomhedens drift, er fuldmagtsgiver (virksomheden) bundet, hvis tredjemand er i god tro. Prokura kan ikke begrænses med virkning over for tredjemand, og prokuristen kan ikke overføre prokuraen til en anden. Ophør eller tilbagekaldelse af fuldmagten skal ske på samme måde, som fuldmagten blev stiftet, jf. AFTL § 14. Prokura kan til enhver tid tilbagekaldes. Fuldmagtsgiverens død medfører ikke prokuraens ophør.
Ophør
Skriftlig fuldmagt / forevisningsfuldmagt
Fuldmagten er et skriftligt dokument, som er beregnet til forevisning for tredjemand, jf. AFTL § 16. Det kan fx være en postpakke-fuldmagt:
Forevisningsfuldmagt
“Undertegnede, Ditte Dortmann, boende Villavej 1, 4000 Roskilde, giver hermed Gustav Petersen, cpr.nr. xxxxxx-xxxx fuldmagt til at afhente min postpakke på Jyllinge postkontor.”
En skriftlig fuldmagt ophører, når den tilbagegives til fuldmagtsgiver eller tilintetgøres, når fuldmagtsgiver forlanger det.
Ophør
1.2 Fuldmagt uden særlig tilværelse I modsætning til fuldmagt med særlig tilværelse, hvor fuldmagten er kendt for omverdenen, er kendetegnet for en fuldmagt uden særlig tilværelse, at den ikke er kendt eller synlig for omverdenen. En fuldmagt uden særlig tilværelse, gives ofte mundtligt fra fuldmagtsgiver til fuldmægtig, men kan også gives skriftligt. I juridisk terminologi taler man om § 18-fuldmagt eller fuldmagt uden særlig tilværelse, og ved denne type fuldmagt sondres der ikke mellem bemyndigelse og legitimation, da fuldmagtens omfang og bemyndigelse er sammenfaldende.
§ 18-fuldmagt
Eksempel
Torsdag aften er der vinsmagning hos den lokale vinhandler. Du kan ikke deltage, så du ringer til din ven Frank, der har samme gode smag i vin som dig. Du beder ham købe 6 til 12 flasker italiensk rødvin til max 100,00 kr. pr. flaske, hvis noget spændende skulle dukke op i løbet af aftenen. Regningen skal sendes til dig.
Hvis en fuldmægtig med en § 18-fuldmagt overskrider sin beføjelse, er retshandlen ikke bindende for fuldmagtsgiver, selvom tredjemand var i god tro, jf. AFTL § 11, stk. 2.
Erhvervsret 1-14.indd 101
05/07/13 11.07
102 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4
Ophør
I strid med dine forskrifter køber Frank en god fransk vin til 150,00 kr. pr. flaske, og da fuldmagten er overskredet, er du som fuldmagtsgiver ikke bundet af retshandlen, som din fuldmægtig har foretaget. Aftalen rammes af ugyldighed, og i henhold til aftaleloven er aftalen i denne situation ikke bindende. Du er hverken forpligtet til at aftage vinen eller betale regningen, selvom vinhandleren var i god tro og havde den opfattelse, at Frank handlede i overensstemmelse med dine forskrifter. Hvis vinhandleren lider et økonomisk tab i den anledning, risikerer Frank at skulle betale erstatning, jf. AFTL § 25 og nærmere neden for. Fuldmagt uden særlig tilværelse bringes til ophør, når en meddelelse fra fuldmagtsgiver om tilbagekaldelsen kommer frem til fuldmægtigen, jf. AFTL § 18. Hvis der er tale om en mundtlig tilbagekaldelse, er tilbagekaldelsen kommet frem, når fuldmægtigen hører den. En tilbagekaldelse behøver ikke at komme til kundskab for at få virkning. Det er nok, at den er kommet frem, hvilket kan være forbundet med risiko for en § 18-fuldmægtig, der går ud og handler på vegne af fuldmagtsgiver uden først at have læst sin post eller aflyttet sin telefonsvarer. Se nærmere om denne problemstilling i det følgende afsnit.
1.3 Forholdet mellem fuldmægtig og tredjemand Indestå for at have fornøden fuldmagt
Hovedregel: Erstatte tredjemands tab Undtagelser
I forholdet mellem fuldmægtigen og tredjemand, indestår fuldmægtigen for at have den fornødne fuldmagt til at handle på vegne af fuldmagtsgiver og inden for fuldmagtsgivers instruks, jf. AFTL § 25, stk. 1. På det tidspunkt hvor fuldmægtigen indgår en aftale med tredjemand, er fuldmægtigen garant for at: • Fuldmagten eksisterer • Fuldmagten ikke er tilbagekaldt og • Fuldmagten ikke er overskredet Hvis ovennævnte 3 betingelser ikke er opfyldt og tredjemand senere lider et økonomisk tab, som følge af, at aftalen ikke er bindende for fuldmagtsgiver, er det hovedreglen, at fuldmægtigen skal erstatte tredjemands tab. Aftalelovens § 25 om erstatning til tredjemand gælder både for fuldmagt med og uden særlig tilværelse. Der er dog visse undtagelser fra hovedreglen. Fuldmægtigen skal ikke betale erstatning til tredjemand, hvis tredjemand var i ond tro, dvs. vidste eller burde vide at fuldmægtigen ikke havde fornøden fuldmagt, jf. AFTL § 25, stk. 2. Der kan heller ikke blive tale om erstatning, hvis fuldmægtigen handlede i henhold til en fuldmagt, som var ugyldig eller uvirksom af grunde, som fuldmægtigen var uvidende om, og som tredjemand ikke kunne påregne, at fuldmægtigen kendte til på tidspunktet for aftalens indgåelse.
2. Kommission Kommission reguleres af kommissionsloven (KMSL), og lovens bestemmelser er med få undtagelser deklaratoriske, hvilket betyder at parterne kan aftale nogle andre retningslinjer for deres samarbejde end det, som er beskrevet i loven.
Erhvervsret 1-14.indd 102
05/07/13 11.07
KAPITEL 4 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · 103
Der findes flere typer af kommission, såsom indkøbskommission, handelskommission og salgskommission. Fælles for dem alle er, at kommissionæren er professionel handlende, som køber og sælger inden for sit erhverv, jf. KMSL § 4, stk. 2. I det følgende tages der udgangspunkt i handelskommission. En kommissionær defineres i loven som en, der har påtaget sig det hverv at sælge eller at købe varer, værdipapirer eller andet løsøre for en andens regning, men i eget navn. Den, for hvis regning salget eller købet skal ske, kaldes kommittent, jf. KMSL § 4, stk. 1.
Definition: Kommissionær og kommittent
Eksempel
En dansk producent af campingvogne, Happy-camping A/S, sælger sine campingvogne via forretningsforbindelser i Danmark, eksempelvis JYCA Campingcenter i Nordjylland. Forretningsforbindelserne har campingvognene i kommission, og de har i gennemsnit 5 forskellige typer campingvogne fra Happy-camping A/S i deres forretningsudstillinger. Der er indgået en kommissionsaftale mellem Happy-camping A/S (kommittenten) og hvert enkelt salgssted (kommissionær). Kommissionsaftalen regulerer det interne forhold mellem de to parter, Happy-camping A/S og JYCA Campingcenter. Happy-camping A/S ejer de vogne som kommissionæren har stående, men i forhold til kunderne står JYCA Campingcenter som sælger af campingvognene. Kunden, Bent Jensen, handler ikke direkte med kommittenten. Aftaler om køb indgås med kommissionæren og i kommissionærens navn, dvs. i købsaftalen vil JYCA Campingcenter stå som sælger og kunden, Bent Jensen (tredjemand), vil stå som køber.
Ovennævnte eksempel kan illustreres i følgende oversigt over kommissionsforhold: Kommissionsforhold KOMMISSIONSAFTALE
Kommittent (Hovedmanden) Happy-camping A/S
KØBSAFTALE
Kommissionær (Mellemmanden) JYCA Campingcenter
Tredjemand Kunde: Bent Jensen
Fig. 4.6 Oversigt over parternes indbyrdes forhold i kommission.
Kommissionsaftalen mellem kommittent og kommissionær er ikke kendt for omverdenen. Kommissionæren skal i forhold til kunderne (tredjemand) handle inden for den fuldmagt og de retningslinjer, der er udstukket fra kommittenten, og som ofte er beskrevet i kommissionsaftalen. Den aftale kommissionæren indgår med tredjemand (kunden), er som hovedregel bindende for kommittenten. Hvis en campingvogn sælges på nogle andre vilkår end dem kommittenten har forudsat i kommissionsaftalen, kan kommitten-
Erhvervsret 1-14.indd 103
Hovedregel: Bindende aftale
05/07/13 11.07
104 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4
Undtagelse: Tredjemand i ond tro
ten ikke få salget tilsidesat som ugyldigt over for tredjemand, medmindre tredjemand (kunden) var i ond tro.
2.1 Forholdet mellem kommittenten og kommissionæren Kommissionsloven er som nævnt deklaratorisk, og parterne kan derfor fravige lovens bogstav i en kommissionsaftale, dvs. de kan aftale noget andet, end det der står i loven. Hvis der i deres indbyrdes forhold opstår en problematik, som ikke er reguleret af deres kommissionsaftale, er kommissionsloven det første sted, man skal lede efter svar. Kommissionsloven regulerer blandt andet kommissionærens pligter og rettigheder over for kommittenten, og disse regler vil blive gennemgået ganske kort i det følgende: Kommissionærens pligter Kommissionærens pligter
Kommissionærens misligholdelse
Erstatning
”Under limitum”
Erhvervsret 1-14.indd 104
Kommissionærens pligter vil som nævnt oftest være detaljeret formuleret i en kommissionsaftale mellem kommissionæren og kommittenten, men i mangel af retningslinjer kommer kommissionslovens §§ 7-26 os til hjælp. Kommissionæren skal overholde sine forpligtelser i henhold til aftalen mellem kommittenten og kommissionæren (kommissionsaftalen), herunder holde sig inden for bemyndigelsen. Kommissionæren skal varetage kommittentens interesser og holde kommittenten underrettet om forhold af betydning, herunder hvis forskrifterne fraviges. Herudover skal kommissionæren aflægge regnskab, drage omsorg for de varer han har modtaget til salg og holde varerne behørigt brandforsikret. Kommissionæren har en undersøgelsespligt af de varer han modtager til salg, og han skal sørge for at holde dem adskilt fra sine egne varer. De varer han har i kommission skal til enhver tid kunne identificeres. Det er særlig relevant i forbindelse med kreditorforfølgning, se nærmere neden for. Hvis kommissionæren handler svigagtigt eller forsømmer sine pligter og derved misligholder kommissionsaftalen med kommittenten, fx fordi kommissionæren handler uden for instruksen (uden for bemyndigelsen), kan kommittenten afvise den indgåede aftale, som kommissionæren har lavet med tredjemand. Kommittenten skal i disse misligholdelsessituationer reklamere uden ugrundet ophold over for kommissionæren, jf. KMSL §§ 20, 22 – 23. Tilsidesætter eller forsømmer kommissionæren sine pligter i en sådan grad, at kommittenten lider et økonomisk tab, kan kommittenten kræve dette tab erstattet af kommissionæren. Har kommissionæren solgt en campingvogn til 100.000 kr., uagtet at kommittentens instruks har angivet en minimumspris på 110.000 kr., har kommissionæren solgt “under limitum,” og kommittenten har lidt et økonomisk tab. Kommittenten kan ikke afvise aftalen, hvis kommissionæren uden ugrundet ophold betaler differencen eller stiller sikkerhed for dens betaling. Aftalen kan som hovedregel ikke tilsidesættes over for en tredjemand (kunden), hvis kunden har været i god tro, men kommittenten kan kræve erstatning på de 10.000 kr. fra kommissionæren, jf. KMSL §§ 15-17.
05/07/13 11.07
KAPITEL 4 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · 105
Kommissionæren er ikke ansvarlig for om kunden rent faktisk betaler købesummen for campingvognen. Kommittenten kan således ikke forlange købesummen betalt af kommissionæren ved tredjemands manglende betaling, ligesom kommissionæren ikke kan forlange provision af en købesum som ikke er betalt.
Tredjemands manglende betaling
Kommissionærens rettigheder
Kommissionærens rettigheder er formuleret i kommissionslovens §§ 27 – 39. Kommissionærens arbejde sker for kommittentens regning, hvorfor kommissionæren har krav på at få refunderet afholdte udgifter i forbindelse med salget, fx kørsel, telefon, porto, forsikringspræmier, markedsføringsudgifter osv. Kommissionæren har ret til at modtage den aftalte provision i forhold til den opnåede pris. Kommissionæren kan udøve tilbageholdsret i kommittentens gods og løsøre, hvis provisionen ikke betales, og derudover har kommissionæren håndpanteret i de varer, som kommittenten har sat til salg hos ham.
Kommissionærens rettigheder Refusion af udgifter Provision
2.2 Forholdet mellem kommittenten og tredjemand En køber handler direkte med kommissionæren og har ikke nogen kontakt til kommittenten. Kommissionæren står som den ansvarlige sælger i henhold til købeloven, og opstår der en konflikt, fx en sag om fejl og mangler ved en købt campingvogn, har køber et krav mod kommissionæren, og aldrig et krav mod kommittenten. Kommittenten kan også have et forhold til en anden type tredjemand, nemlig kommissionærens kreditorer, dvs de aftaleparter som kommissionæren skylder penge. Det kan fx være Told og Skat, forsikringsselskaber eller elektrikeren for manglende betaling af el-reparation i udstillingslokalet.
Køber: Købeloven Kommissionærens kunde
Kommissionærens kreditorer
Eksempel
Det går ikke så godt økonomisk for JYCA Campingcenter, og der ligger flere ubetalte regninger, heriblandt en regning fra elektrikeren på 35.000 kr. Elektrikeren har rykket for betaling flere gange og har nu bedt fogedretten om hjælp til at tvangsinddrive beløbet. Fogeden har meldt sin ankomst hos JYCA Campingcenter i morgen med henblik på at foretage udlæg i virksomhedens aktiver.
Hvis kommissionæren (JYCA Campingcenter) ikke formår at betale sine regninger, kan der indledes inkasso og forsøg på tvangsinddrivelse. Det betyder at kreditorerne kan foretage udlæg og tvangssælge aktiverne i virksomheden for at få deres penge. I den forbindelse er det interessant for kommittenten (Happy-camping A/S) at kende sin retsstilling i forhold til kommissionærens kreditorer. Situationen er den, at kommissionæren har kommittentens campingvogne stående i forretningen, og måske købesummer indestående på bankkonti tilhørende Happy-camping A/S – Kan kommissionærens kreditorer få fingrene i det?
Erhvervsret 1-14.indd 105
05/07/13 11.07
106 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4
Kommittentens forhold til kommissionærens kreditorer Kreditorer*
Kommittent (KMT) Happy-camping A/S
* Dem som KMS skylder penge
Kommissionær (KMS) JYCA Campingcenter
Tredjemand (kunde)
Fig. 4.7 Viser det indbyrdes forhold mellem kommittenten, kommissionæren og dennes kreditorer.
Ejendomsretten
Udlæg
Kommittentens penge
Kommittenten har ejendomsretten til det gods (campingvogne), som kommissionæren har stående med henblik på salg. Campingvognene tilhører kommittenten indtil det tidspunkt, hvor ejendomsretten overgår til en køber, eller i det tilfælde, hvor kommissionæren selv indtræder som køber, jf. KMSL § 53, stk. 1. For kommissionærens kreditorer betyder det, at de ikke kan foretage udlæg eller på anden måde søge fyldestgørelse i de varer, som kommissionæren har stående med henblik på salg for kommittenten. Betingelsen er dog at kommittentens varer er adskilte fra kommissionærens øvrige varer, og at varerne kan identificeres som tilhørende kommittenten. Kommissionærens kreditorer kan heller ikke ved udlæg søge fyldestgørelse i penge tilhørende kommittenten, hvis pengene kan identificeres og er holdt adskilt fra kommissionærens øvrige penge, fx indsat på en særlig bankkonto.
2.3 Kommissionsforholdets ophør Opsigelse og ophævelse
Hvis intet andet fremgår af kommissionsaftalen mellem kommissionæren og kommittenten, gælder KMSL §§ 46 – 52. Parterne kan til enhver tid opsige aftalen med passende varsel, jf. KMSL § 46. I nogle kommissionsaftaler er der aftalt en kommissionsperiode eller specificeret, at en særlig opgave skal løses, og i disse tilfælde ophører aftalen først, når perioden er udløbet, eller den specifikke opgave er løst. Opsigelse i utide kan medføre erstatningspligt ved tab, jf. KMSL §§ 50 – 51. Hvis en af parterne går konkurs kan kommissionsforholdet ophæves, jf. KMSL § 47.
3. Handelsagenter Handelsagentloven
Selvstændig erhvervsdrivende
Erhvervsret 1-14.indd 106
En virksomheds brug af handelsagenter er reguleret af handelsagentloven (HAL) fra 1990, der er baseret på et EU direktiv, der blandt andet har til formål at skabe ensartede konkurrencevilkår inden for EU samt at beskytte agenterne. I forbindelse med eksport må en virksomhed overveje, hvilken afsætningskanal der er mest hensigtsmæssig, og blandt de mange muligheder kan virksomheden vælge at anvende selvstændig erhvervsdrivende som handelsagenter,
05/07/13 11.07
KAPITEL 4 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · 107
der både er branche- og markedskendte i forhold til det produkt som gives i agentur. En handelsagent har mod betaling påtaget sig selvstændigt og vedvarende at virke for salg eller køb af varer ved at indhente tilbud (ordrer) fra tredjemand til agenturgiveren eller ved at indgå aftale herom i dennes navn og for dennes regning, jf. HAL § 2. Handelsagenten er ikke ansat hos agenturgiver, men han handler i agenturgiverens navn og for dennes regning, modsat kommissionæren, som handler i eget navn.
Definition: Handelsagent
Eksempel
Skandia Møbeldesign ønsker at sælge skandinaviske møbler på det tyske marked. I den forbindelse opstår et samarbejde med den tyske handelsagent Jürgen Jürgensen, der er branchekendt i Tyskland. Jürgen har ifølge kontrakten fået til opgave at formidle kontakt til og skaffe købstilbud fra tyske møbelforretninger, som ønsker at købe skandinavisk design med henblik på videresalg samt tage kontakt til større tyske virksomheder, som kunne have interesse i Skandias møbler i mødelokaler, receptioner og lignende. Samarbejdet illustreres i fig. 4.8 nedenfor.
Aftaleindgåelse ved brug af handelsagent Agenturgiver Skandia Møbeldesign Danmark
3) sender accept eller afslag
2. sender tilbud til agenturgiver
Tredjemand/køber Tyske møbelforretninger
Handelsagent Jürgen, Tyskland
1) indhente tilbud
Fig. 4.8 Oversigt over aftaleindgåelse ved brug af handelsagent.
I fig. 4.8 er situationen følgende: 1. Den tyske handelsagent Jürgen er mellemmand og formidler kontakten mellem tyske købere (tredjemand) og Skandia Møbeldesign (agenturgiver). Jürgen indhenter købstilbud fra tredjemand. 2. Handelsagent Jürgen sender tredjemands tilbud videre til agenturgiver Skandia Møbeldesign. 3. Skandia Møbeldesign meddeler sin accept eller afslag på tilbud direkte til køber/tredjemand i Tyskland. Hvis agenturgiver modtager et tilbud via agenten, som agenturgiver ikke vil acceptere, skal det meddeles til tredjemand uden ugrundet ophold. Gør agenturgiver ikke det, anses tilbudet for accepteret, jf. HAL § 17. Tredjemand kan tilbagekalde sit tilbud, forinden eller samtidig med at tilbudet kommer til kundskab hos agenturgiver, jf. HAL § 18.
Erhvervsret 1-14.indd 107
Tilbud og accept
Tilbagekaldelse af tilbud
05/07/13 11.07
108 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4
3.1 Forholdet mellem agenturgiver og agenten Agenturgiverens pligter
Handelsagentens pligter
Erstatning og godtgørelse
Handelsagentens ret til provision
Kræver særlig bemyndigelse: Bindende aftaler
Betaling, henstand, afslag i pris
Reklamationssager
Erhvervsret 1-14.indd 108
Agenturgiveren har pligt til at handle loyalt og redeligt overfor handelsagenten, herunder stille nødvendigt materiale til rådighed, skaffe de nødvendige oplysninger til udførelse af arbejdet. Agenturiveren skal underrette agenten om accept af eller afslag på de tilbud som agenten har indsendt, og underrette om manglende gennemførelse af aftaler som agenten har formidlet, jf. HAL § 5. Herudover har agenturgiveren pligt til at sende handelsagenten en kvartalsmæssig provisionsberegning, jf. HAL § 13. Handelsagenten kan have flere agenturer inden for samme branche, hvorfor det pointeres i HAL § 4, stk. 1, at agenten har pligt til at varetage agenturgivers interesser og handle loyalt og redeligt. Agenten må derfor ikke være agent for et konkurrerende produkt, uden han først har indhentet agenturgivers samtykke. Derudover har agenten pligt til at foretage rimelige bestræbelser for at indhente tilbud og aftaler på vegne af Skandia Møbeldesign, herunder holde agenturgiver underrettet om status og udvikling. Hvis parterne (handelsagenten og agenturgiver) forsømmer deres indbyrdes pligter og dermed misligholder kontrakten, kan parterne, som i ethvert andet kontraktsretligt forhold, ifalde erstatningsansvar og rette et eventuelt erstatningskrav mod den misligholdende part for økonomisk tab, jf. HAL § 6. Aflønning af handelsagenten sker sædvanligvis som provision, og loven foreskriver, at handelsagentens aftalte provision, skal være rimelig og sædvanlig, jf. HAL § 8. Handelsagenten har ret til at modtage sin provision når agenturgiver har opfyldt sin forpligtelse, dvs. har leveret varen, har modtaget købesummen eller skulle have gjort det. Selvom agenturforholdet er ophørt, har agenten ret til provision, hvis tredjemands tilbud er kommet frem til agenten/agenturgiveren inden agentforholdets ophør, eller aftalen hovedsagelig er bragt i stand ved agentens virksomhed under forholdets beståen og indgået inden rimelig tid derefter, jf. HAL § 10. Følgende handlinger fra agentens side kræver særlig bemyndigelse fra agenturgiver: • Handelsagenten kan ikke indgå bindende aftaler med tredjemand uden særlig bemyndigelse fra agenturgiveren. Gør agenten det alligevel, og vil agenturgiveren ikke være bundet af aftalen, skal agenturgiveren meddele dette til tredjemand uden ugrundet ophold. Forholder agenturgiveren sig passiv, er han bundet af aftalen, hvis tredjemand var i god tro om handelsagentens bemyndigelse, jf. HAL § 16. • Handelsagenten har ikke bemyndigelse til at modtage betaling, give henstand/afslag i pris eller foretage anden ændring i aftalen. Gør agenten det alligevel, og vil agenturgiveren ikke godkende det, skal agenturgiveren meddele dette til køberen uden ugrundet ophold. Forholder agenturgiveren sig passiv, har han godkendt agentens handling, hvis tredjemand/køber var i god tro om handelsagentens bemyndigelse, jf. HAL § 20. • Handelsagenten har ikke bemyndigelse til at træffe afgørelse angående tredjemands reklamation med hensyn til mangler eller forsinkelse, men kan modtage reklamationen med samme virkning, som hvis den var modtaget af agenturgiveren, jf. HAL § 21.
05/07/13 11.07
KAPITEL 4 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · 109
• Handelsagentloven §§ 22-29 indeholder nogle meget detaljerede regler om agenturaftalens ophør og godtgørelsesregler til agenten, som ikke vil blive gennemgået her.
Agenturaftalens ophør
4. Vigtigste hovedregler og principper Fuldmagt:
• Hvis du giver en anden fuldmagt til at handle på dine vegne, bliver du berettiget og forpligtet i henhold til den aftale, som din fuldmægtig indgår med tredjemand, jf. AFTL § 10, stk. 1. Fuldmagt med særlig tilværelse:
• Hvis fuldmægtigen har handlet inden for bemyndigelsen, er fuldmagtsgiver bundet af aftalen. • Hvis fuldmægtigen har handlet inden for fuldmagten, men uden for bemyndigelsen, og tredjemand er i god tro, er fuldmagtsgiver bundet af aftalen. • Hvis fuldmægtigen har handlet inden for fuldmagten, men uden for bemyndigelsen, og tredjemand er i ond tro, er fuldmagtsgiver ikke bundet af aftalen. • Hvis fuldmægtigen har handlet uden for fuldmagten, er fuldmagtsgiver aldrig bundet, uanset fuldmagtstype og uanset om tredjemand er i god eller ond tro, jf. AFTL § 10, stk.1 modsætningsvis. • En fuldmagt ophører og tilbagekaldes på samme måde, som den blev stiftet/ oprettet. Fuldmagt uden særlig tilværelse:
• Hvis fuldmægtig i en § 18-fuldmagt (uden særlig tilværelse) overskrider sin beføjelse, er fuldmagtsgiver ikke bundet af den indgåede aftale, og dette uanset om tredjemand er i god eller ond tro, jf. AFTL § 11, stk. 2. • Det er fuldmægtig, der over for tredjemand indestår for at have den fornødne fuldmagt, jf. AFTL § 25, stk. 1. Kommission:
• Ved kommission handler kommissionæren i eget navn, men for kommittentens regning. • Tredjemand handler direkte med kommissionæren og har ikke nogen kontakt til kommittenten. Kommissionæren står som den ansvarlige sælger i henhold til købeloven, og tredjemand kan ikke rette eventuelle krav mod kommittenten. • Hvis kommissionæren indgår en aftale med tredjemand, som ligger uden for kommittentens instruks, kan kommittenten ikke erklære aftalen ugyldig overfor en godtroende tredjemand, men kommittenten kan rette et eventuelt erstatningskrav mod kommissionæren.
Erhvervsret 1-14.indd 109
05/07/13 11.07
110 · FULDMAGT OG MELLEMMÆND · KAPITEL 4
• Kommissionærens kreditorer kan ikke ved udlæg eller konkurs søge sig fyldestgjort i det af kommittenten tilhørende gods, som kommissionæren har i sin besiddelse, jf. KMSL § 56, stk. 2. • Kommissionærens kreditorer kan ikke ved udlæg søge fyldestgørelse i penge tilhørende kommittenten, hvis disse penge er holdt adskilt fra kommissionærens øvrige penge, fx på en særlig bankkonto. Handelsagenter:
• En handelsagent handler i agenturgiverens navn og for dennes regning. • Handelsagenten kan ikke uden agenturgiverens bemyndigelse indgå aftaler, der binder agenturgiveren, jf. HAL § 16, stk. 1. • Har handelsagenten indgået en aftale uden for bemyndigelsen, og vil agenturgiveren ikke acceptere dette, skal agenturgiveren meddele dette til tredjemand uden ugrundet ophold, efter at han har fået kendskab til aftalen, Gør han ikke dette og tredjemand var i god tro, er agenturgiveren bundet af aftalen.
Erhvervsret 1-14.indd 110
05/07/13 11.07