Issuu on Google+


SAMFUNDSFAG NIVEAU E, D & C

3 . U DG AV E

Hans Henrik Jacobsen Jørgen Saur

TROJKA

Samfundsfag-Indløbssider.indd 1

28/04/11 11.07


SAMFUNDSFAG NIVEAU E, D OG C 3. udgave © 2011 Hans Henrik Jacobsen, Jørgen Sauer og Trojka / Gads Forlag A/S Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden Trojka / Gads Forlags skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. For enkelte illustrationer i dette værk har det været umuligt at finde frem til den retmæssige copyright-indehaver. Såfremt ophavsretten hermed er krænket, er det sket utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil naturligvis blive honoreret, som var tilladelsen indhentet i forvejen. Omslag: Iben Kofod, GangArt, København Sats: Lymi DTP Service, Brøndby Tryk: Kruse Grafisk ApS, Randers 3. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN 978-87-92098-36-8 Trojka / Gads Forlag A/S Fiolstræde 31-33 1171 København K Telefon 77 66 60 00 Telefax 77 66 60 01 E-mail trojka@trojka.dk www.trojka.dk

Læs om vore øvrige lærebøger på www.trojka.dk På www.iTrojka.dk findes e-læringsmateriale til Trojka lærebøger.

Samfundsfag-Indløbssider.indd 2

28/04/11 11.07


Forord Vort undervisningsmateriale ”Samfundsfag, niveau E, D og C, 3. udgave” er en videreudvikling af tidligere udgave og omfatter lærebog, opgavesamling og e-læringsmaterialer på bogens website via Trojka.dk og iTrojka.dk. Lærebogen er i overensstemmelse med fagplan og læreplaner for fagområdet samfundsfag, og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på det merkantile grundforløb, HG, på niveau E, D og C. Bogen er disponeret i fem hovedområder: Del 1 omhandler Kultur, sociologi og danskhed (kapitel 2-4), del 2 Politik og demokrati (kapitel 5-10), del 3 Arbejdsmarked og globalisering (kapitel 11-16), del 4 Internationale forhold (kapitel 17-18) og del 5 Økonomi og velfærd (kapitel 19-25). Vi har bestræbt os på at præsentere pensum på en interessevækkende og motiverende måde. Samtidig har vi tilstræbt at anvende en række centrale teorier og grafiske modeller. Materialet er fuldt opdateret for både den faglige og den statistiske udvikling. Vi har søgt at realisere vore pædagogiske intentioner med bogen ved at anvende mange og varierende grafiske fremstillinger. De mange fotos og figurer i farver vil medvirke til at engagere eleverne i faget. Desuden har vi anvendt mange praktiske eksempler. Det er muligt at downloade alle lærebogens figurer fra bogens website via Trojka.dk og iTrojka.dk. Den tilhørende opgavesamling tilbyder et bredt udbud af opgaver med henblik på at skabe en varieret og motiverende undervisning. Vi har lagt vægt på at udarbejde opgaver, der perspektiverer og udbygger lærebogens indhold. Herved sikres fortsat læring samt fortsat interesse og engagement hos eleverne. Ved køb af mindst ét klassesæt af lærebog og opgavesamling kan skolen ved direkte henvendelse til forlaget få udleveret login til undervisere, som derved får adgang til vejledende løsninger til opgavesamling til Samfundsfag, niveau E, D og C, 3. udgave. Maj 2011 Forfatterne 3

Samfundsfag-Indløbssider.indd 3

28/04/11 11.07


Indholdsfortegnelse Kapitel 1 – Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . KULTUR, SOCIOLOGI OG DANSKHED · DEL 1 Kapitel 2 – Danskernes liv og sociologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Danskernes sundhed og levealder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Familietyper og samliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Familietyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Samlivsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Familiens funktioner og familielivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Familiepolitik og familielovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Børnenes socialisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Biologisk og social arv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Opdeling af danskerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.1 Sociale grupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.2 Livsformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.3 Mosaic-modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.4 Livsstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.5 De fattige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 3 – Indvandrere og efterkommere i Danmark . . . . . . . . . . . . 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9.

Indvandringens historie i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indvandrerdebattens begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Integrationsdebatten og indvandrernes uddannelsesniveauer . . . . . . Indvandrerkriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indvandrere og arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indvandrerfamilien og ægteskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indvandrerpolitik efter 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Danskernes holdninger til indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indvandringens konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 4 – Dansk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Hvad er kultur? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Dansk identitet og kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Fællesskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Forskelle mellem danskerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Danskhedens oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Verdens lykkeligste land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Livskvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Europæisk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Udlændinges opfattelse af Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Kulturforskelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

POLITIK OG DEMOKRATI · DEL 2 Kapitel 5 – Det danske demokrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Hvad er demokrati? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Demokratityper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

11

17 17 18 18 19 21 23 24 26 27 27 29 30 31 34 37 37 39 41 43 44 45 46 47 48 51 51 52 52 53 54 54 55 56 56 58

61 61 62

4

Samfundsfag-Indløbssider.indd 4

28/04/11 11.07


Indhold

2. 3. 4. 5.

Den Danske Grundlov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De borgerlige rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De borgerlige pligter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Statsmagtens tredeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.1 Den lovgivende magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 Den udøvende magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.3 Decentralisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.4 Strukturreformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.5 Kommunerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.6 Regionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.7 Kommunernes og regionernes økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

63 64 67 67 68 68 72 73 74 78 78

Kapitel 6 – Ideologier og partier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

79 80 81 84 85 87 89 91

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Liberalismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Liberalistiske og socialliberalistiske partier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Konservatismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Socialismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De socialistiske partier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dansk Folkeparti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ideologierne en sammenligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 7 – Partierne og de politiske beslutningsprocesser . . . . . . . . 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

De politiske partiers problemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De politiske partiers opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Partiernes opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ideologisk og værdimæssig placering af de politiske partier . . . . . . . . Partierne i det 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Folketingsvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Folketinget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.1 Folketingets medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.2 Folketingsmedlemmernes løn og arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.3 Politisk immunitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.4 Lovgivningsarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.5 Finansloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.6 Ændring af Grundloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.7 Mindretalsgarantier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.8 Kontrol med regeringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 8 – Interesseorganisationer, NGO’er og græsrødder . . . . . . 1. Interesseorganisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Kulturelle, sociale og humanitære organisationer . . . . . . . . . . . . 1.3 Interesseorganisationernes magt og indflydelse . . . . . . . . . . . . . . 2. NGO’er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Græsrodsbevægelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Den politiske forbruger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

93 93 94 95 95 97 98 100 100 101 102 102 103 104 104 105 107 107 107 108 109 111 111 113 5

Samfundsfag-Indløbssider.indd 5

28/04/11 11.07


Indhold

Kapitel 9 – Medierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Medietyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Aviser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Tv-stationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Radiostationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Internettet og de sociale medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Den 4. statsmagt. Mediernes politiske indflydelse . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Mediernes troværdighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

115 115 115 119 120 121 122 122

Kapitel 10 – Kriminalitet og straf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

125 125 127 127 128 129 132 133 136

1. Domstolene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Dommerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Retssikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Straftyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Årsager til kriminalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Hvorfor straffer vi? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Kriminalitetens omfang og straffenes længde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Civile retssager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

ARBEJDSMARKED OG GLOBALISERING · DEL 3 Kapitel 11 – Arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Ændring i erhvervsstrukturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arbejdsstyrken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Beskæftigelse fordelt på erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Industri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Serviceerhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.1 Finansieringsvirksomhed og forretningsservice . . . . . . . . . . . . . . 6.2 Offentlige tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 12 – Arbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Udviklingen i arbejdsløsheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 De internationale konjunkturer påvirker arbejdsløsheden . . . . . 2. Arbejdsløshedens fordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Arbejdsløsheden fordelt på køn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Arbejdsløsheden blandt indvandrere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Former for arbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Konjunkturarbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Sæsonarbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Skiftearbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.4 Strukturel arbejdsløshed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Fremtidens arbejdsmarked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.1 Faldende arbejdsstyrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 Krav om stigende uddannelsesniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.3 De ansattes jobkrav ændres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

137 137 140 148 150 152 155 155 156 157 157 158 159 159 160 161 161 161 163 163 165 165 166 167

6

Samfundsfag-Indløbssider.indd 6

28/04/11 11.07


Indhold

Kapitel 13 – Organisationer på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Udviklingen frem til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Arbejdsmarkedets parter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Trepartssamarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Den danske model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Fagforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 De største fagforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Arbejdsgiverforeninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Dansk Arbejdsgiverforening – DA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Organisationerne og det politiske system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

169 169 172 172 173 175 176 183 184 185

Kapitel 14 – Overenskomster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

187 188 190 190 193 196 196 197 200 201 201 204 205 208 209 210 211 212

1. Hovedaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Indgåelse af ny overenskomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Forløbet af en forhandling af en ny overenskomst . . . . . . . . . . . . 2.2 Forligsmanden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Konflikter på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Interessekonflikt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Retskonflikt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Løn og arbejdsforhold på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Lønudvikling på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Lønsystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Lønformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.4 Nominel løn og real løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Sådan er danskernes løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.1 Mænd tjener mere end kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.2 Uddannelse giver højere løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.3 Sjællændere tjener mere end jyder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.4 Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 15 – Lovgivning på arbejdsmarkedet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Jobcentre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dagpenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uddannelsespligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kontanthjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Efterløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Funktionærloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.1 Hvad er en funktionær? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.2 Opsigelsesregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.3 Sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Barselsorlov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8. Ferieloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 16 – Globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Økonomisk globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Væksten i verdenshandlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

215 216 217 219 220 221 225 225 225 230 231 232 233 234 234

7

Samfundsfag-Indløbssider.indd 7

28/04/11 11.07


Indhold 1.2 Outsourcing – globalisering af produktionen . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Årsager til økonomisk globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Kulturel globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Politisk globalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Konsekvenser af globaliseringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

INTERNATIONALE FORHOLD · DEL 4 Kapitel 17 – Danmark i det internationale samarbejde . . . . . . . . . . . . 1. Danmark i det internationale system 1945-1990 . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 FN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Nato . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Danmark i det internationale system efter 1990 . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Verden efter den 11. september 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Krigen mod Irak 2003 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Krigen i Afghanistan efter 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.3 De nye trusler mod Vesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Den ny verdensorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Kamp mellem civilisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Det internationale økonomiske samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 18 – Danmark i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. EU’s baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. EU’s opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Europa-Parlamentet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Det Europæiske Råd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Rådet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Europa-Kommissionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 EU’s domstol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Danskernes holdning til EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Det stadig tættere samarbejde i EU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. EU’s indre marked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. EU’s økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. EU’s fremtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

ØKONOMI OG VELFÆRD · DEL 5 Kapitel 19 – Det økonomiske kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

235 239 244 245 246

249 249 250 251 252 253 254 256 258 259 259 260 263 263 266 267 271 271 272 274 275 277 279 280 281

1. Det samlede økonomiske kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. De enkelte sektorer i kredsløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Husholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Virksomhederne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Pengeinstitutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Den offentlige sektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

283 283 285 285 285 285 286 287

Kapitel 20 – Økonomiske mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Indhold i de økonomiske mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

289 289

8

Samfundsfag-Indløbssider.indd 8

28/04/11 11.07


Indhold 1.1 Økonomisk vækst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Fuld beskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.3 Stabile priser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.4 Overskud i handlen med udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.5 Gode sociale forhold for alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.6 Hensyn til miljøet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Finanskrisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Balanceproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Økonomisk vækst – hvordan måles det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den økonomiske vækst i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad medregnes i BNP? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . BNP som velstandsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

290 290 292 293 293 295 296 297 299 300 303 305

Kapitel 21 – Hvad skaber økonomisk udvikling? . . . . . . . . . . . . . . . . .

309 310 310 311 314 315 317 318 321 323 324

2. 3. 4. 5. 6. 7.

1. De økonomiske drivkræfter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Konkurrenceevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Faktorer, der bestemmer konkurrenceevnen . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Markedsprisen – udbud og efterspørgsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Efterspørgsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Udbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Prisdannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Markedsøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Planøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Blandingsøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kapitel 22 – Velfærdssamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Aktører i velfærdssamfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Velfærdsmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Den universelle model – den nordiske model . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Den arbejdsmarkedsbaserede model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Den residuale model . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Velfærdsreformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Befolkningssammensætningen ændrer sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Indhold i velfærdsreformen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Den offentlige sektors hovedopgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.1 Producere offentlige ydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.2 Udligne store forskelle mellem rige og fattige . . . . . . . . . . . . . . . 4.3 Styre den økonomiske udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Den offentlige sektors størrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Offentlige udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.1 Er den offentlige sektor for stor? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Offentlige indtægter – skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.1 Skattesystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.2 Direkte skatter – indkomstskatten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.3 Indirekte skatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

327 328 330 330 331 331 334 335 336 338 338 338 340 340 341 344 345 345 347 350

9

Samfundsfag-Indløbssider.indd 9

28/04/11 11.07


Indhold

Kapitel 23 – Verdenshandel og betalingsbalance . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Udviklingen i verdenshandlen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Hvilke varer handles der med? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Danmarks udenrigshandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Hver fjerde arbejdsplads skabes via eksporten . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Hvorfor har Danmark så stor udenrigshandel? . . . . . . . . . . . . . . 2.3 Hvilke varer handler Danmark med? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Hvilke lande handler Danmark med? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Betalingsbalancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 De løbende poster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Udlandsgælden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Valuta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Valutakursen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Euro – den europæiske valuta . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.1 Krise i eurosamarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

353 355 357 358 359 359 360 362 363 364 366 367 369 370 372

Kapitel 24 – Økonomisk politik – sådan styres økonomien. . . . . . . . . 1. Finanspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Lempelig finanspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.2 Stram finanspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Pengepolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Valutapolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 Devaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.2 Revaluering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4. Handelspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5. Indkomstpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6. Arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7. Miljøpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8. Økonomisk politik – en oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

373 374 375 376 378 379 380 382 383 384 385 387 388

Kapitel 25 – Miljø og ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1. Naturgivne ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.1 Energikilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. Globale miljøproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.1 Global opvarmning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.2 Ozonlaget bliver tyndere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,3 Fældning af regnskoven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.4 Mangel på ferskvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.5 Generelle forureningsproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3. Bæredygtig udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.1 FN og klimatopmøde i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

389 390 391 394 395 400 400 401 401 403 403

Stikordsregister . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

405

10

Samfundsfag-Indløbssider.indd 10

28/04/11 11.07


1

INDLEDNING

K API TE L

rammer ”Vestas fyringer rg” Nakskov og Vibo ”Løkke vil afskaffe efterlø

nnen”

nde flere ”Pointsystem vil se rige” ægtepar via Sve

Fyringer i Vestas er et stort problem for ”udkantsdanmark”. Foto: Vestas i Nakskov.

Sådanne overskrifter kan du finde hver dag i medierne. Og det er emner, som kan få stor betydning for de personer, der bor i Danmark i dag. Du bor måske i et område, hvor Vestas også har en afdeling, og det kan give usikkerhed om, hvad fremtiden vil bringe for jeres by. Dine forældre er måske meget interesserede i politik, og for dem betyder det meget, om efterlønnen bliver afskaffet. Hvis din onkel er blevet forlovet med en pige fra Cuba, som han mødte i Havanna sidste sommer, er det et spørgsmål, om de kan bo i Danmark i fremtiden, når de er blevet gift? 11

Samfundsfag-kap1.indd 11

28/04/11 10.26


1

Indledning

Hvorfor samfundsfag? Alt det her er emner, du kan komme til at diskutere i samfundsfagstimerne, og det er ikke helt ligegyldigt, om du ved noget om disse forskellige emner. De kan hurtigt få betydning for dig også, og så er det meget godt at vide noget om, hvad det hele går ud på. Formålet med faget Samfundsfag er, at du får et større kendskab til samfundets indretning på områder som: s Samfundets opbygning s Samfundets måde at virke på s De grundlæggende livsværdier i samfundet Når du får en grundlæggende viden om, hvordan samfundet er indrettet, får du langt bedre muligheder for at skabe den tilværelse, som du selv har tænkt dig. Forhåbentlig får du desuden større lyst og evne til at blive en aktiv borger i det danske demokrati. Det er jo sådan, at de mennesker, der kender og forstår det danske samfund, meget ofte er de bedste til at udnytte de muligheder og tilbud, som samfundet stiller til rådighed for den enkelte borger. De mennesker, der er fortrolige med, hvordan samfundet fungerer, indkasserer nok de største gevinster. Taberne derimod er ofte de personer, der aldrig rigtig fandt ud af, hvordan samfundet er indrettet. Sådan er det, og hvis man vil ændre det, må man selv være aktiv og gøre noget.

5 hovedområder Faget Samfundsfag består af 5 forskellige områder, som vi kort vil kommentere i forhold til netop din situation. De 5 hovedområder er:

Kapitel 2-4 Kultur, sociologi og danskhed

Kapitel 5-10 Politik og demokrati

Kapitel 11-16 Arbejdsmarked og globalisering

Kapitel 17-18 Internationale forhold

Kapitel 19-25 Økonomi og velfærd

Fig. 1.1 De 5 hovedområder i samfundsfag.

12

Samfundsfag-kap1.indd 12

28/04/11 10.26


Indledning

1

Kultur, sociologi og danskhed Hvad vil det sige at være dansker? Det er ikke noget, vi normalt bruger meget tid på at diskutere, men vi er selv meget hurtige til at have en holdning til, hvordan andre kulturer er, og hvordan personer fra andre kulturer skal opføre sig i Danmark. Vi vil i denne del afdække, hvad der kendetegner danskerne, og hvordan vi adskiller os fra andre kulturer.

Det er vigtigt, at du forstår din egen rolle i det politiske system. Hvis du ikke allerede har det, får du meget snart stemmeret til de politiske valg i Danmark, og så vil det være en god ting, hvis du er i stand til at vurdere de forskellige partier og deres politikere. Politik drejer sig i dag meget om enkeltsager og politikere, der er hurtige Politik og demokrati. til at udtale sig, og der bliver lagt meget vægt på de enkelte personer. Hvis du har et kendskab til det danske samfund og ved, hvordan det politiske system fungerer, har du måske lettere ved selv at tage stilling og selv se, hvad der er godt og skidt.

Foto: Scanpix

Politik og demokrati

Arbejdsmarked og globalisering

s Hvem bestemmer, hvad du får i løn? s Hvor meget ferie har du, og hvornår skal du holde den? s Kan du blive afskediget uden videre? s Hvordan er reglerne for barselsorlov på dit område?

Foto: Scanpix

Du kommer sandsynligvis til at arbejde mere end 40 år på arbejdsmarkedet. En meget stor del af dit liv vil komme til at dreje sig om de forskellige jobs, du får i den tid. Derfor er det meget vigtigt, at du opnår et godt kendskab til, hvordan arbejdsmarkedet fungerer:

Arbejde ved kassen.

13

Samfundsfag-kap1.indd 13

28/04/11 10.26


1

Indledning

Det er nogle af de spørgsmål, som du vil finde svaret på i denne bog. I disse år forsvinder tusinder af arbejdspladser fra Danmark til mange andre lande rundt om i verden. Hvad skyldes det? Og kan vi i Danmark gøre noget for at mindske det?

Foto: Scanpix

Internationale forhold

Danske soldater i Afghanistan.

I dag er det helt umuligt, som land, at isolere sig fra omverdenen. Vi er nødt til at samarbejde med andre lande i mange internationale organisationer. Økonomisk er vi tæt bundet sammen med de andre lande i EU, og vi arbejder også for at forbedre ulandenes vilkår gennem samarbejdet i FN. Endelig skal det ikke glemmes, at Danmark faktisk er i krig i 2011. Danske soldater udkæmper, gennem vores NATO-samarbejde, en krig i Afghanistan, der de senere år har kostet mange danske soldater livet, og endnu flere er blevet såret. Desuden er der meget stor sandsynlighed for, at du også kommer til at tilbringe nogle år af dit liv uden for Danmarks grænser. Du kommer måske til at studere i udlandet, eller du får et arbejde i et andet land. Derfor er det ikke helt ligegyldigt, at du også ved en smule om, hvad der foregår i andre lande og kulturer. 14

Samfundsfag-kap1.indd 14

28/04/11 10.26


Indledning

1

Økonomi og velfærd Et moderne samfund som det danske er bygget op omkring samfundsøkonomiske forhold. Mange danskere lægger stor vægt på, hvor meget de tjener, og hvad de kan købe for den løn, de får. En meget stor del af den politiske debat i Danmark handler netop om disse ting: s Skal børnechecken afskaffes? s Har vi stadig råd til efterlønnen? s Skal vi have yderligere skattelettelser? s Er der for mange offentligt ansatte? s Skal euroen indføres i Danmark? s Hvordan sikrer vi vores velfærdssamfund i fremtiden?

Foto: Nationalbanken

Der er således meget gode grunde til at beskæftige sig med netop samfundsfag. De 5 områder behandler hver sin del af emnet, men der er ikke lagt op til, at emnerne skal læses i en bestemt rækkefølge. Det er helt op til den enkelte klasse og lærer.

15

Samfundsfag-kap1.indd 15

28/04/11 10.26


Samfundsfag-kap1.indd 16

28/04/11 10.26


DANSKERNES LIV OG SOCIOLOGI

2 K API TE L

1. Danskernes sundhed og levealder I en samfundsfagstime diskuterer en gruppe elever en dag, om vi skal have en officiel rygeog alkoholpolitik i Danmark. Klaus og Julie mener, at det er i orden, at staten blander sig med forbud og gode råd til befolkningen. Mike og Camilla derimod siger, at det er noget pjat. I et demokrati må man selv bestemme, hvor meget man vil ryge og drikke. Det er ens eget ansvar, og det skal andre ikke blande sig i. Vi skal jo alle sammen betale sundhedsudgifterne gennem skatterne, når personer med rygerlunger og en ødelagt lever kommer på sygehuset. Og vores levealder er heller ikke noget at prale af, når vi sammenligner os med andre lande. På den ene side er vores gennemsnitsalder steget med 25 år de sidste 100 år, og hvis denne udvikling fortsætter, Gennemsnitslevealder i verden vil de børn, der fødes i 2011, i gennemsnit kunne blive 100 år. På den anden Land Alder (år) side er vi det land i den vestlige verJapan 82,6 den, hvor gennemsnitalderen er steget mindst over en lang årrække. Spanien 81,0 Irland

79,7

Portugal

79,1

Danmark

78,4

Fig. 2.1 Gennemsnitslevealderen i verden. Kilde: OECD 2011.

I 1960 lå Danmark på en 5. plads i verden, når vi ser på gennemsnitslevealderen. I dag er vi nr. 23, og vi lever i gennemsnit 4 år kortere end japanerne. Grunden til den lidt kedelige statistik er først og fremmest røg og alkohol. 17

Samfundsfag-kap2.indd 17

28/04/11 10.27


2

Danskernes liv og sociologi

Undersøgelser viser, at vi i weekenden har de samme drikkevaner som vores skandinaviske naboer, men desværre drikker vi som i de sydeuropæiske lande til hverdag, hvor vin til maden for mange er en selvfølge. Hvis vi røg og drak lige så lidt som svenskerne, ville vores gennemsnitslevealder sandsynligvis være et par år højere. Der er selvfølgelig en masse andre faktorer, der har indflydelse på vores levealder, men et samlet bud kunne være: s Vi drikker mere end andre s Vi ryger mere end andre s Vi spiser usundt s Vi vejer mere end gennemsnittet s Vores levevis gør os mere stressede end andre

2. Familietyper og samliv I det følgende afsnit vil vi se nærmere på de forskellige familietyper i Danmark, og vi vil redegøre for de forskellige måder, vi danskere lever sammen på.

2.1 Familietyper Der er sket meget store ændringer i det danske samfund i de sidste 100 år, og i denne periode har vi også ændret vores måde at leve sammen på. For 100 år siden levede et flertal af danskerne på landet, og den mest almindelige familietype var landbrugsfamilien, hvor forældrene boede sammen med deres børn på en landejendom, og begge voksne arbejdede på gården. Siden flyttede et flertal af danskerne ind til byerne, og familien var koncentreret om en familiefar, der arbejdede uden for hjemmet, hvorimod moren gik hjemme og passede børnene og tog sig af husholdningen. Denne familietype kalder man husmoderfamilien. I informationssamfundet arbejder de fleste voksne uden for hjemmet, og denne familietype kalder man i dag forhandlingsfamilien, da mange beslutninger i familien tages efter en forhandling mellem alle familiens medlemmer, også børnene. I fig. 2.2 på næste side kan du se nogle typiske træk ved de tre forskellige familietyper.

18

Samfundsfag-kap2.indd 18

28/04/11 10.27


Danskernes liv og sociologi

2

Skematisk sammenligning af de tre familietyper Landbrugsfamilie -1900

Husmoderfamilie 1900-1960

Forhandlingsfamilie 1960-

Familien er produktionsenhed

Manden er arbejder uden for hjemmet

Begge arbejder ude

Børnene opdrages til forældrenes arbejde

Børnene opdrages af mødrene

Børnene opdrages delvist uden for hjemmet

Moderen tager sig af hjemmet

Moderen tager sig af hjemmet

Man deles om arbejdet i hjemmet

Ægteskabet er en praktisk alliance mellem familier. Gift hele livet

Man vælger selv sin ægtefælle

Man vælger selv sin ægtefælle. Mange skilsmisser

Fig. 2.2 Skematisk sammenligning af de tre familietyper.

Læg især mærke til, hvor meget børnenes livsvilkår har forandret sig. I dag er børnene langt mere selvstændige i familien, og de lever mere eller mindre deres eget liv uden hård disciplin og faste regler.

2.2

Samlivsformer

For 50 år siden bestod den typiske danske familie af far, mor og 2 børn. Sådan er det ikke mere. Der er sket store forandringer, og der er kommet en række nye familietyper.

Kernefamilien, eneforsørgere og nydannede familier Kernefamilien er stadig den foretrukne familieform for danskerne i dag. Når vi har kaldt den forhandlingsfamilien, dækker det især over forholdet mellem voksne og børn. I dag kan familiefaderen ikke bare give ordrer til de øvrige familiemedlemmer og så forvente, at de adlyder. Der forhandles om, hvor man skal hen på ferie, og om man evt. skal flytte. Men også kvinderne har fået en mere fremtrædende plads i familien, mindst på lige fod med manden: s Kvinder tjener i dag deres egne penge s Antallet af børn pr. familie er faldet s Kvinderne føder deres børn senere s Man deles om arbejdet i hjemmet 19

Samfundsfag-kap2.indd 19

28/04/11 10.27


2

Danskernes liv og sociologi

s Flere bliver skilt. Kvinderne kan nu klare sig alene med egen indkomst s Antallet af singler er stærkt forøget Hvor bor danske børn Bosted

Fig. 2.3 viser, hvor de danske børn bor i dag i forhold til bosted.

Andel (%)

Forældre

72

Enlig mor

16

Mor i nyt parforhold

8

Enlig far

3

Far i nyt parforhold

1

Tallene viser således, at børnene stadig bor mest hos deres mødre, hvis et parforhold går i stykker. Samtidig falder antallet af familier med et eller to børn, og i stedet er der flere familier med mange børn og storfamilier med sammenbragte børn.

Fig. 2.3 De danske børns bopæl. Kilde: Danmarks Statistik, 2011.

Skilsmisser I gamle dage var det sådan, at når man sagde ja til hinanden i kirken eller på rådhuset, så var det for hele livet. Det var ikke ”pænt” at blive skilt, og man fandt sig nok i ret mange ting fra sin partner. Sådan er det ikke i dag. Nu opløses ca. 40 % af alle ægteskaber, og det er især kvinderne, der vil skilles. I dag er kvinderne blevet økonomisk selvstændige og kan godt klare sig selv, og vi er nok også blevet så individualistiske, at vi ikke forbliver i et parforhold, hvis det ikke fungerer. Dog er det sådan, at de fleste ægtefæller finder en ny partner, som de så slår sig sammen med.

Registrerede partnerskaber I de seneste år har homoseksuelle kunnet leve sammen i registrerede partnerskaber. En af fordelene ved dette partnerskab er, at man så har de samme arveregler som gifte par. Tidligere ville familien arve den afdøde. Det er dog ikke muligt for homoseksuelle at blive gift i Danmark. I 2009 blev der indgået ca. 700 registrerede partnerskaber.

Sammen hver for sig I dag er der også flere par, der af forskellige årsager ikke bor sammen, men som alligevel danner par. Der kan være arbejdsmæssige årsager, eller det er for besværligt med sammenbragte børn, der ikke kan sam20

Samfundsfag-kap2.indd 20

28/04/11 10.27


2 Foto: Scanpix

Danskernes liv og sociologi

Dansk storfamilie med 9 børn.

men med papsøskende eller papforældre. Så ses man mest i weekender og i ferierne.

Singleliv Antallet af singler i Danmark er i dag ganske højt. Ca. 1,3 millioner danskere bor i dag alene, og det er over 30 % af alle voksne. Dels venter mange med at danne familie og par, til de er omkring 30 år, og desuden betyder den forøgede levetid, at et stigende antal bliver enker eller enkemænd. Endelig foretrækker et stort antal voksne i dag faktisk at leve alene. Man kan og vil klare sig på egen hånd.

3. Familiens funktioner og familielivet Som man kan se i det tidligere afsnit, er kernefamilien stadig den foretrukne samlivsform. Men det kan måske alligevel være interessant at stille spørgsmålet: Hvad skal man bruge en familie til? Svaret er måske indlysende, men herunder kan du se nogle af familiens vigtigste funktioner: 21

Samfundsfag-kap2.indd 21

28/04/11 10.27


2

Danskernes liv og sociologi

Foto: Scanpix

Økonomi: De voksnes indtægter er det økonomiske fundament for familien. I dag behøver de fleste familier to indtægter for at få et liv, der føles tilfredsstillende.

Danske kvinder føder i gennemsnit næsten 2 børn.

Reproduktion: For de fleste regnes det nok som en helt naturlig ting, at samlivet i en familie også medfører, at man får nogle børn. Mellem 10 og 15 % af danskerne er i dag ufrivilligt barnløse, men i gennemsnit føder danske kvinder 1,9 barn. Det betyder så også, at den danske befolkning faktisk ville falde, hvis vi ikke havde indvandring. I mange andre europæiske lande er fødselstallet meget lavere, helt nede på ca. 1,3 barn. De relativt gode barselsorlovsregler og de mange daginstitutioner i Danmark gør, at det ikke er så besværligt at have børn i Danmark som i f.eks. Spanien, hvor der ikke er de samme offentlige pasningsmuligheder.

Socialisering Her drejer det sig især om børnenes opdragelse. Børnene skal lære at tilpasse sig andre mennesker, at tage hensyn til andre. Og de skal også lære nogle grundlæggende værdier om, hvad der er rigtigt og forkert, så de ikke får problemer ude i samfundet. Denne socialisering finder stadig først og fremmest sted gennem forældrene i hjemmet.

Følelser og omsorg Her skal familien sørge for de enkelte medlemmers trivsel, omsorg og beskyttelse. Det er her, man søger anerkendelse og trøst, som kan give tryghed i tilværelsen. Det er i hverdagen, man har brug for nogle at dele problemerne med.

Seksualitet For samfundet er det også af stor betydning, at vores seksualitet styres i nogenlunde faste rammer. Det lyder måske mærkeligt, men for samfundet er det en fordel, at alle ikke får børn med alle mulige forskellige. Kernefamilien giver stabilitet og orden i et samfund. 22

Samfundsfag-kap2.indd 22

28/04/11 10.27


Danskernes liv og sociologi

2

4. Familiepolitik og familielovgivning Det har således stor betydning for familierne, hvordan stater behandler os, og de fleste danskere har nok den opfattelse, at det er en naturlig del af et velfærdssamfund, at familierne har det godt, og at dette finansieres gennem en generel skattebetaling for alle. Vi har gratis skolegang i Danmark i folkeskolen, der er et maksimumbeløb for betalingen i daginstitutionerne, og der en børnefamilieydelse til børn under 18 år, dog med et maksimumbeløb. Endelig er der indført en pasningsgaranti for pasning af børn fra 6 måneder til skolestarten.

Barselsorlov Begge forældre har ret til at holde barselsorlov. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af forældrenes jobsituation. s Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. s Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. s Herefter har forældrene 32 ugers forældreorlov hver, som frit kan fordeles. Det er dog kun i 32 uger af den samlede forældreorlov, at der medfølger ret til dagpenge. En stor del af orloven kan dog fordeles efter ønske. Dels kan orloven forlænges, eller dele af den kan gemmes til senere i barnets liv. Forældrenes økonomiske forhold under barselsorloven afhænger af deres jobsituation. De fleste har ret til barselsdagpenge i orlovsperioden. En del lønmodtagere har dog ret til løn under en del af orloven. Der er således meget store forskelle på området. Nogle familier vil næsten ikke få påvirket deres økonomi, mens det kan være dyrt for andre at bruge de maksimale muligheder for orlov.

Børnenes sygdom Ved akut opstået sygdom har den ene forælder ret til at holde fri. Det gælder også, hvis barnet kommer til skade i skole eller daginstitution. Det fremgår af lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. 23

Samfundsfag-kap2.indd 23

28/04/11 10.27


2

Danskernes liv og sociologi

Det er ikke nærmere bestemt i lovgivningen, hvad der skal forstås ved ”akut opstået sygdom”. Det vil normalt som minimum omfatte barnets første sygedag. Man skal dog opfylde følgende betingelser: s At barnet er under 18 år s At barnet opholder sig hos en af forældrene s At det er nødvendigt at blive hjemme af hensyn til barnet s At det er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen s Arbejdsgiveren skal have besked i så god tid som muligt, inden man skal møde på arbejde. Loven giver ”ret til fravær”. Men du får ikke automatisk ret til løn, når du er hjemme hos dit syge barn.

Omsorgsdage Alle offentligt ansatte fædre og mødre har ret til omsorgsdage til og med det kalenderår, hvor barnet fylder syv år. Er man offentligt ansat og er blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har man ret til to årlige omsorgsdage pr. barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder syv år. Arbejdsgiveren kan ikke kræve nogen begrundelse for omsorgsdagene. Man skal dog varsle omsorgsdagen så tidligt som muligt. Hvis man er privatansat, har man kun ret til omsorgsdage, hvis det fremgår af ens individuelle ansættelseskontrakt, af overenskomsten eller personalepolitikken på ens arbejdsplads.

5. Børnenes socialisering Socialisering handler om, hvordan vi lærer at tilpasse os andre, og hvor vi får vores normer og værdier fra. Hvordan lærer vi at spille vores helt egen rolle i tilværelsen?

Den primære socialisering Den primære socialisering finder sted i familien og hjemmet, og den kommer først og fremmest fra vores forældre og eventuelle søskende. Det er 24

Samfundsfag-kap2.indd 24

28/04/11 10.27


Danskernes liv og sociologi

2

her, vi finder rollemodeller, som vi kan leve op til. Det er her, vores værdier og normer bliver til.

Dobbeltsocialiseringen/den sekundære socialisering Den sekundære socialisering kommer fra daginstitutioner, skolen og kammeraterne. I dag er børn lige så meget sammen med andre som med deres forældre. De bliver afleveret om morgenen i daginstitutionen eller går i skole, og senere er det SFO, leg med kammerater eller deltagelse i alle mulige fritidsaktiviteter. Derfor bruger man også udtrykket dobbeltsocialisering, da den kommer fra flere sider, og over 90 % af de 3-6-årige bliver da også passet i institution. Opdragelsen finder ikke kun sted i hjemmet, men også i institutionerne, i skolen og i sportsklubberne. Denne udvikling kan du se i sommerfuglemodellen herunder i fig. 2.4. Sommerfuglemodellen Uden for familien

I familien

Andre børn

Far

Barn

Daginstitutionernes personale

Tegnforklaring

Mor

= sociale relationer til hinanden

Fig. 2.4 Barnet i dobbeltsocialiseringen. Bygger på sommerfuglemodellen i Dencik og Schultz-Jørgensen: Børn og familien i det postmoderne samfund, Reitzel 1999.

Figuren viser, hvordan vi bliver påvirket fra alle mulige sider i vores opvækst. Det kan godt være, at forældrene gerne vil være de eneste opdragere, men virkeligheden siger noget andet. På den anden side skal man så også sikre sig, at samfundsinstitutionerne er klædt på til denne opgave. 25

Samfundsfag-kap2.indd 25

28/04/11 10.27


2

Danskernes liv og sociologi

6. Biologisk og social arv Vi kender alle sammen udtrykket ”hvor du dog ligner din mor eller din far”, og det er vist ikke altid ment som en ros til os. Men skyldes denne lighed noget genetisk, eller er vi blot påvirket af vores forældres måde at gøre tingene på? Biologisk arv handler om, at den måde, vi opfører os på, og vores udseende skyldes de gener, vi har arvet efter vores forældre. Vi ved, at visse sygdomme er arvelige, og at der i nogle familier er en tendens til mange tvillingefødsler. Social arv handler om, hvor meget omgivelserne påvirker os. Her tror man mere på, at vi lærer ved at se, hvordan andre gør. Vi leder efter eksempler. Hvis akademikeres og højtuddannedes børn følger i deres forældres fodspor, skyldes det efter denne opfattelse ikke, at intelligensen arves, men at vi lærer af vores omgivelser, og at de stimulerer os. Her kan du se nogle tal, der fortæller om sammenhængen mellem generationernes uddannelsesniveau: Eksempel Den sociale arv har haft stor betydning for, hvem der får en uddannelse, og hvor lang uddannelsen er. Og hvem er det, der aldrig gennemfører en uddannelse? Det er med til at give et billede af Danmarks sociale klasser. For danskere, der var mellem 35 og 39 år i år 2000, så det ud som vist i fig. Sociale klassers uddannelse 2.5. Forældrene (%) Børnene

Ufaglærte

Akademikere

Øvrige

Ufaglærte

40

18

42

Faglærte

43

13

46

Akademikere

3

37

60

Fig. 2.5 Uddannelser hos ufaglærte og akademikeres børn. Kilde: www.fri.dk, 2011.

Ud fra dette eksempel er det jo ganske tydeligt, at det kun er 3 % af de ufaglærtes børn, der får en lang videregående uddannelse. Kun 13 % af akademikernes børn blev derimod faglærte og 18 % blev ufaglærte.

26

Samfundsfag-kap2.indd 26

28/04/11 10.27


Danskernes liv og sociologi

2

Der har i mange år været talt om den negative sociale arv, hvor børn af misbrugere, voldsramte og kriminelle havde stor risiko for at ende i den samme situation. Børn, der klarer sig godt i denne situation, har man kaldt mønsterbrydere, men da flertallet af disse børn faktisk styrer uden om problemerne, er det måske mere passende at kalde disse for risikobørn.

7. Opdeling af danskerne Forsøg på at opdele befolkningen i forskellige grupper kan anvendes til mange formål. For det første kan man have den holdning, at man mener, at forskellene i samfundet enten er for store eller for små. Ved at opdele befolkningen kan man også måle en udvikling i livsvilkårene. Er der en gruppe, der vokser, eller stiger antallet af fattige pludselig, og hvad kan årsagerne til dette være? Uanset om man mener, at lighed er godt eller dårligt, er det nok umuligt at finde et samfund, hvor der ikke er en vis ulighed. I dette afsnit vil vi se nærmere på sociale grupper, livsformer, livsstil og de dårligst stilledes levevilkår.

7.1 Sociale grupper I Danmark har den traditionelle forskning i de forskellige samfundsgrupper og forskellene imellem dem taget udgangspunkt i Det nationale Center for Velfærds socialgruppeinddeling, som begyndte allerede i 1960’erne. På næste side kan du i fig. 2.6 se en beskrivelse af de 5 socialgrupper og en procentvis fordeling af grupperne.

27

Samfundsfag-kap2.indd 27

28/04/11 10.27


2

Danskernes liv og sociologi

Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling

Socialgruppe 1

Akademikere, store selvstændige og højere funktionærer (9 %)

Socialgruppe 2

Selvstændige med 6-20 ansatte og ledere med 11-50 underordnede (14 %)

Socialgruppe 3

Selvstændige med 0-5 ansatte, gårdejere og ledere med 1-10 underordnede (28 %)

Socialgruppe 4

Faglærte arbejdere og funktionærer (31 %)

Socialgruppe 5

Ufaglærte (18 %)

Figur 2.6 Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling.

I opdelingen er der blevet lagt vægt på, hvilken uddannelse man havde, hvilken sektor man arbejdede i, hvilken stilling man havde og endelig antallet af underordnede. Fedme rammer socialt skævt

Box 2.1

Danske børn bliver tykkere og tykkere, og problemet er ved at få social slagsside.

Overvægtige børn fra de lavere sociale grupper vil derfor få endnu sværere ved at klare sig. De vil få sværere ved at gennemføre en uddannelse og få et godt job. De vil også løbe ind i sygdomme, der skyldes overvægt.

Foto: Scanpix

Flere undersøgelser viser, at børn i de lavere sociale grupper har større risiko for at blive overvægtige end børn fra de højeste socialgrupper.

Overvægtige børn på sommerlejr.

Fortsættes næste side

28

Samfundsfag-kap2.indd 28

28/04/11 10.27


Danskernes liv og sociologi

2

Box 2.1 fortsat

Box 2.1

Fedme rammer socialt skævt

Problemet er, at man får en gruppe personer, som i forvejen har svært ved at finde ud af mange ting. De har f.eks. svært ved at få noget ordentligt at spise, og de har også svært ved at give deres børn nogle gode vaner omkring kost og motion. Mange af dem får en rigtig dårlig sundhedsprofil. Men der bliver gjort meget for at få knækket kurven og vendt udviklingen. Odense Kommune tilbyder i år for tredje gang 40 overvægtige børn, at de kan komme på koloni på Fanø i seks uger. Her skal de lære en masse om kost og motion. Kilde: www.dr.dk, P4 Fyn, 2010

7.2 Livsformer Man kan også inddele danskerne efter den måde, vi lever på. Her koncentrerer man sig om det daglige liv i familien, fritidsinteresser, kulturelle vaner og holdninger til politik, samfundsspørgsmål og arbejde. Man har arbejdet med især 4 livsformer: Den selvstændige livsform, lønarbejderlivsformen, karrierelivsformen og husmoder/baglandslivsformen.

Livsformer: Selvstændig

Lønarbejder

Den danske befolkning Karriere

Husmoder og bagland

Fig. 2.7 Opstilling af de 4 livsformer.

29

Samfundsfag-kap2.indd 29

28/04/11 10.27


2

Danskernes liv og sociologi

Den selvstændige livsform Her er der mest tale om selvstændige erhvervsdrivende med små virksomheder. Det kan være en grønthandler, tømrer eller revisor. Her lever man for sit arbejde, og der er nok ikke meget fritid. Man sætter pris på ikke at have en chef, men man betaler til gengæld med at komme sent hjem om aftenen. Og det er heller ikke sikkert, at der er plads til at holde ret meget ferie.

Lønarbejderlivsformen Her møder vi funktionærer og arbejdere. Det kan være et postbud eller en butiksansat. Man arbejder, fordi man er nødt til det, men man glæder sig også til at få fri, så man kan slappe af med familie og venner. Og her passer det fint, at arbejdstiden kun er 37 timer om ugen, bare man kan leve af det.

Karrierelivsformen Her er karrieren og arbejdet i centrum af ens liv. Man løser de opgaver, man får, og hvis det betyder noget overarbejde, er der bare ikke noget at gøre ved det. Arbejdet skal helst være udfordrende, og der må gerne blive stillet store krav til en. Det er klart, at det kan være svært at forene denne livsform med et familieliv med partner og et par børn, men det er en livssituation, som mange voksne danskere i dag kan genkende.

Husmoder/baglandslivsformen Denne livsform dækker over, at den ene part i forholdet og oftest kvinder er bagland for den anden erhvervsaktive part. Den hjemmegående holder hjemmet og opdragelsen kørende, mens den anden part frit kan udfolde sig på arbejdsmarkedet. Det forudsætter selvfølgelig, at lønnen er høj nok til at forsørge hele familien.

7.3

Mosaic-modellen

Mosaic-modellen er en nyere måde at opdele danskerne på. Her opdeler man i endnu større grupper. Nemlig 32 undergrupper af danskere. Først deler man i 8 grupper: s Velhavere s Boligejere med overskud 30

Samfundsfag-kap2.indd 30

28/04/11 10.27


Danskernes liv og sociologi

2

s Seniorer s Livet på gården s Komfort og hygge s Fællesskab s Unge på Vej s Storbyliv Under hver betegnelse deler man så igen i 4 grupper, der får hver sit tal, således at f.eks. A2 er en aktiv børnefamilie, og H1 er unge, der bor på kollegium. Nedenfor kan du se disse to grupper stillet op over for hinanden i fig. 2.8. A2 Aktiv børnefamilie

H1 Kollegium

19 % læser Jyllandsposten

47 % chatter på internettet hver uge

54 % har en trailer

60 % spiser pasta hver uge

58 % er meget interesseret i haven

67 % er interesseret i politik

Boligarealet er over 130 m2

Man læser Politiken og Information

96 % har egen bil

Man bruger offentlig transport eller cykel

Man stemmer især på Venstre

Man stemmer på R, SF og Enhedslisten

Campingferie i ind- og udland

Lav indkomst med lille formue

Fig. 2.8 To grupper af danskere ud fra Mosaic-modellen. Kilde: På baggrund af www.conzoom.eu, 2011.

Du kan herefter forsøge at finde din egen type, hvis du klikker ind på www.conzoom.eu og skriver din adresse og dit postnummer.

7.4

Livsstil

I analysen af folks livsstil ser man på forbrugsvaner, og hvordan vi opfører os i hverdagen. Vi kigger på holdninger, adfærd og vaner. Efter mange grundige undersøgelser og interviews, har man placeret danskerne i 5 livsstilssegmenter. I fig. 2.9 på næste side kan du se Minerva-modellen, der angiver de 5 forskellige livsstilstyper i fem farver med den grå farve placeret i midten. 31

Samfundsfag-kap2.indd 31

28/04/11 10.27


2

Danskernes liv og sociologi

Minervamodellen Moderne

BLÅ

GRØN

Materialistisk

Idealistisk

GRÅ

VIOLET

ROSA

Traditionel Fig. 2.9 Minerva-modellen.

Modellens ide er, at man i toppen af cirklen er moderne og i bunden traditionel. Til venstre er man materialistisk, dvs. at man lægger mest vægt på at skaffe sig forbrugsgoder, hvorimod man til højre er mere idealistisk, dvs. at man lægger mere vægt på det mere åndelige og godt kan undvære den smarte bil og modetøjet.

Det blå segment I det blå segment findes de veluddannede individualister med dyre vaner og en trang til luksus. Her spiser man røde oksebøffer med en lækker salat, og i garagen må der gerne være en Audi eller BMW. Man elsker luksusferien, og et sommerhus på Skagen eller Fanø ser godt ud. Man stemmer på de borgerlige partier, og avisen hedder Børsen, Berlingske Tidende eller Jyllands-Posten.

Det grønne segment Her interesserer man sig for miljø og økologi. Kultur spiller også en stor rolle. Man er moderne, men man skal også vise socialt ansvar. Avisen 32

Samfundsfag-kap2.indd 32

28/04/11 10.27


Danskernes liv og sociologi

2

hedder Politiken eller Information, og man stemmer på Radikale Venstre eller SF. Citroen er en helt acceptabel bil her. Det kan også være en god ide at cykle på arbejde, og maden må meget gerne være orientalsk med et pift af karry og kokosmælk.

Økologiske grønne nulenergihuse i Beddington, England. Bolig for den grønne livsstil.

Det violette segment Med det violette segment bevæger vi os ned i den traditionelle del af cirklen. Her håber man på, at verden ikke forandrer sig, og globaliseringen anses for at være en stor fare. Her holder man af ”Gør det selv”, og der står mange trailere i carportene. Campingvognen er også et populært køretøj, og de foretrukne aviser er Ekstrabladet og BT, hvis man overhovedet ser en avis. Man støtter velfærdsstaten, især hvis pengene går til pensionisterne. Her stemmer mange på Dansk Folkeparti.

Det rosa segment I det rosa segment dyrker man også traditionerne. Et lille sommerhus passer godt, og hvis man kan få fat i en kolonihave, er det heller ikke dårligt. Her elsker man dansk mad som hakkebøffer og frikadeller, og der skal nok også være et stykke med flæskesteg til en frokost med øl og snaps. Måske holder man ikke avis, og stemmerne går til Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. 33

Samfundsfag-kap2.indd 33

28/04/11 10.27


Danskernes liv og sociologi

Foto: Scanpix

2

Kolonihave. Et godt sted for det rosa segment.

Det grå segment Det grå segment er mest unge, der endnu ikke har stiftet familie. Her spiller fastfood en stor rolle, og der bliver downloadet film og filer i lange baner. Fitness er populært, og mange tilbringer weekenden på diskoteker. Livsstilsanalyserne bruges meget ofte til at undersøge, hvordan man skal markedsføre et nyt produkt, eller hvordan man politisk skal skaffe sit parti flere stemmer. Faren er dog, at det kan være svært at putte danskerne i bare 5 kasser, og man kan meget let komme til at generalisere lidt for meget. Desuden er der også en tendens til, at vi godt kan lide det ”forbudte”. Så selv om man næsten er rendyrket økologisk, kan man måske pludselig finde sig selv ved en pølsevogn med to ristede og en Cocio.

7.5

De fattige

Der er ingen tvivl om, at Danmark er et meget rigt samfund, hvor langt de fleste er sikret en tilværelse, hvor ingen lider nød. Velfærdssystemet sikrer, at ingen danskere er truet på livet og risikerer at sulte ihjel. Mod34

Samfundsfag-kap2.indd 34

28/04/11 10.27


Danskernes liv og sociologi

2

sat er der dog også en del af befolkningen, der ikke har fået del i vores enorme velstandsstigning. De lever i relativ fattigdom, og det betyder, at de f.eks. ikke kan give deres børn smart modetøj eller de nyeste mobiltelefoner. Der er måske slet ikke råd til ferie, og julegaverne er ganske beskedne. Børnene kan heller ikke gå til fodbold og de har ikke råd til at deltage i studieture. Undersøgelser tyder på, at mellem 8 og 10 % lever under de vilkår, der lige er blevet beskrevet. Vi kender også alle sammen billederne af manden på bænken, der sover med en guldbajer ved siden af sig. Samfundet i dag er også karakteriseret med en lang række af socialt udsatte personer, der på en eller anden måde ikke passer ind i vores velfærdssystem: s Der er mindst 6.000 hjemløse danskere s Over 50.000 danskere har et alkoholproblem, der kræver behandling s Over 20.000 mennesker har en sindssygdom, der burde behandles s Der er også over 10.000 stofmisbrugere i landet Kilde: Rådet for socialt udsatte, 2011.

Der er mange grunde til, at disse mennesker ikke klarer den daglige tilværelse på lige fod med os andre, men der er ikke noget, som i øjeblikket tyder på, at denne gruppe bliver mindre, snarere tværtimod.

35

Samfundsfag-kap2.indd 35

28/04/11 10.27


Samfundsfag-kap2.indd 36

28/04/11 10.27


DANMARK I EU

18 K API TE L

Da I når til emnet EU i Samfundsfag, beder jeres lærer om, at I hver for sig skriver alle EU-landene op. Der er jo 27 i alt. Men det er ikke så let. Da øvelsen er overstået, har kun en i klassen alle de rigtige lande. Mange har Norge og Island med, og nogle glemmer Malta og Cypern. EU har optaget danskerne siden 1950’erne, men alligevel hører vi ikke så meget om det i hverdagen, selv om EU betyder rigtig meget for Danmark. Og der bliver først opmærksomhed om spørgsmålet, når vi har haft en af vores folkeafstemninger.

Fig. 18.1 EU, 27 lande i 2011.

1. EU’s baggrund EU blev dannet i 1958: Dengang blev det kaldt De Europæiske Fællesskaber (EF). De oprindelige 6 medlemslande var Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Holland og Luxembourg. I 1953 havde man oprettet Det Europæiske Kul – og Stålfællesskab mellem disse lande, og det udbyggede man så til et egentligt økonomisk fællesskab i 1958. Når netop Tyskland og Frankrig nu arbejdede sammen, var det ikke en tilfældighed. De to lande havde bekæmpet hinanden i 3 blodige krige i 1870-1871, 1914-1918 263

Samfundsfag-kap18.indd 263

28/04/11 10.39


Danmark i EU

Foto: Scanpix

18

og igen fra 1939-1945, og det var der ikke kommet noget godt ud af. Landene var ødelagt økonomisk og materielt efter 1945.Tyskland var både sønderbombet og besat. Der havde også været store ødelæggelser i Italien og Benelux-landene.

Berlin sønderbombet i 1945.

Formålet med EU var: s At sikre fred og samarbejde i Europa til gavn for alle s At forhindre krig mellem især Tyskland og Frankrig s At sikre især økonomisk fremgang og velstand s At øge det økonomiske samarbejde mellem landene s At kunne matche USA og Rusland på det magtpolitiske område Samarbejdet mellem landene efter 1953 var en meget stor succes, og derfor besluttede man at skabe et egentligt fælles marked, der omfattede alle landbrugs- og industrivarer. Aftalen om dette blev indgået i den italienske hovedstad, og derfor kaldes aftalen Rom-traktaten. Den regnes som EU’s egentlige grundlov. Aftalen skulle fjerne alle told- og handelshindringer de næste 12 år, så det endelige fælles marked ville være etableret i 1968. Der skulle så være fælles toldsatser over for alle lande uden for EU. Det kalder man en toldunion. Det betød, at varer, der blev importeret til EU-landene, blev dyrere, da de blev pålagt en afgift. Dermed kunne EU-landenes varer beskyttes mod konkurrence fra andre landes varer. 264

Samfundsfag-kap18.indd 264

28/04/11 10.39


18 Foto: Scanpix

Danmark i EU

En toldunion er et samarbejde, hvor man har afskaffet den indbyrdes told mellem medlemslandene. Derimod kan der være fælles ydre told i forhold til lande uden for samarbejdet.

Ideen med en toldunion Som et eksempel på en toldunion kan vi vise et flad- Underskrivelsen af Rom-traktaten i 1957. skærms-tv. Disse produceres bl.a. i Holland, Tyskland og Danmark og kan sælges uden told i alle de andre EU-lande.

Hvordan fungerer en toldunion? + 15 % told Samsung TV fra Sydkorea

Philips TV B&O TV Told 0 % ved handel mellem EU-lande Loewe TV Loewe TV B&O TV

Philips TV + 15 % told Lenovo TV fra Kina

Fig. 18.2 Hvordan en toldunion fungerer.

I fig. 18.2 kan du se, hvordan handelen mellem EU-landene ikke pålægges told. Det giver en større konkurrence mellem producenterne, højere kvalitet og forhåbentlig lavere priser for forbrugerne. 265

Samfundsfag-kap18.indd 265

28/04/11 10.39


18

Danmark i EU

Derimod er der told på fladskærme fra Kina og Sydkorea, så de får større problemer med at sælge deres produkter i EU.

Eksempel Samsung TV, importpris ................. Told 15 % af 3.000 ............................ Importpris i alt .................................

3.000 kr. 450 kr. 3.450 kr.

Gennem de sidste 30 år har der dog været en kraftig tendens til, at toldsatser og handelshindringer er blevet sat ned og fjernet. Det er især et arbejde, der er foregået i WTO-regi (se kapitel 17).

2. EU’s opbygning Vi vil nu se lidt nærmere på, hvordan EU er opbygget. EU’s mange institutioner kan nemlig sammenlignes med det politiske system i Danmark og mange andre demokratier. I EU har man også en lovgivende, udøvende og dømmende magt. EU-Institutionerne er: s Europa-Parlamentet s Det Europæiske Råd s Ministerrådet s Europakommissionen s Den Europæiske Unions Domstol På næste side kan du i fig. 18.3 se sammenhængen mellem institutionerne i Danmark og i EU.

266

Samfundsfag-kap18.indd 266

28/04/11 10.39


Danmark i EU

18

Magtdeling Magtens deling

Danmark

EU

Rolle i EU

Lovgivende magt

Folketinget

Parlamentet Ministerrådet Det Europæiske Råd

Vedtager love og regler

Udøvende magt

Regeringen

Kommissionen

EU’s regering

Dømmende magt

Domstolene

Unionens domstol

Domstol

Parlamentet

Medbestemmende blanding af rådgivning og lovgivning

Rådgivende magt

Fig. 18.3 Magtens tredeling i Danmark og i EU.

Foto: EUs informationskontor

2.1 Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Europa-Parlamentet er opbygget ligesom det danske Folketing. Alle medlemmerne er folkevalgte, og de er med i parlamentets forskellige partigrupper. De konservative medlemmer fra Danmark er tilsluttet den 267

Samfundsfag-kap18.indd 267

28/04/11 10.39


18

Danmark i EU

konservative gruppe i Europa-Parlamentet. Dog er Venstre og Radikale Venstre begge tilknyttet den liberale gruppe i parlamentet. De store parlamentsmøder holdes i Strasbourg i Frankrig, mens udvalgsmøderne afholdes i Bruxelles i Belgien. Desuden ligger parlamentets sekretariat i Luxembourg. Der har i mange år været meget stor kritik af dette ”rejsecirkus” med et parlament, der er placeret i 3 forskellige byer. Problemet skyldes, at Frankrig ikke vil gå med til, at parlamentet flyttes til Bruxelles, uden at de får noget til gengæld. Europa-Parlamentets vigtigste opgaver er at være lovgivere sammen med Ministerrådet og desuden at være et høringsorgan og rådgive Kommissionen og Ministerrådet. Og så skal parlamentet godkende EU’s budget. Parlamentet har hele tiden kæmpet for at få mere indflydelse på beslutningsprocessen i EU. Og det må man sige er lykkedes ganske godt. Ved næsten hver ny traktatændring har parlamentet fået mere magt.

Europa-Parlamentet har 4 hovedopgaver: s Man deler den lovgivende magt med Ministerrådet s Man udøver demokratisk kontrol med de øvrige EU-institutioner, især Kommissionen s Man godkender og forkaster nye EU-kommissærer, og man kan afsætte Kommissionen s Man deler budgetmyndighed med Ministerrådet

Beslutningsprocessen i EU Når der skal tages beslutninger i EU, bliver både Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet inddraget. Nedenfor kan du i fig. 18.4 i en forenklet form se, hvordan beslutningsprocessen finder sted. Beslutningsprocessen i EU Kommissionen

1. Lovforslag fremsættes

4. Vedtaget lov sendes

Ministerrådet 2. Høring 3. Udtalelser og afstemning Parlamentet

Medlemslande Fig. 18.4 Beslutningsprocessen i EU (forenklet).

268

Samfundsfag-kap18.indd 268

28/04/11 10.39


Danmark i EU

18

Kommissionen formulerer lovforslagene og sender dem derefter videre til Ministerrådet og Europa-Parlamentet. De stemmer så om forslaget og kan stille ændringsforslag, men det er Ministerrådet, der har den afgørende besluttende myndighed, inden de vedtagne love sendes til medlemslandene og træder i kraft.

Valg til Europa-Parlamentet Der bliver afholdt valg hvert 5. år, og det seneste valg fandt sted i 2009. Ved valget i 2009 havde parlamentet i alt 736 medlemmer, hvoraf Danmark har 13 medlemmer. Antallet af medlemmer bliver sat op til 751, men det berører ikke antallet af danske medlemmer. I fig. 18.5 kan du se fordelingen af parlamentsmedlemmer fordelt på landene i EU. Den største gruppe er den tyske med i alt 99 medlemmer. Den mindste gruppe er Maltas med 5 medlemmer. Der bliver dog taget hensyn til de mindste stater, så de store lande burde faktisk have flere medlemmer efter deres indbyggertal. Men man har valgt at give de små lande nogle fordele, så de ikke skal føle, at de store lande dominerer beslutningsprocessen. I Danmark har der traditionelt været stor modstand mod medlemskabet af EU, selv om modstanden er formindsket de seneste år. I 2009 fik Folkebevægelsen mod EU valgt 1 medlem af Europa-Parlamentet. På næste side kan du i fig. 18.6 se resultatet af valget i juni 2009.

Mandatfordeling på lande Land

Pladser i Parlamentet

Tyskland

99

UK, Frankrig, Italien

72

Spanien, Polen

50

Rumænien

33

Holland

25

Grækenland, Tjekkiet, Belgien, ungarn, Portugal

22

Sverige

18

Østrig, Bulgarien

17

Danmark, Slovakiet, Finland

13

Irland, Litauen

12

Letland

8

Slovenien

7

Estland, Cypern, Luxembourg

6

Malta

5

I alt

736

Fig. 18.5 Medlemmer af Europaparlamentet.

269

Samfundsfag-kap18.indd 269

28/04/11 10.39


18

Danmark i EU

Dansk valg til Europa-parlamentet Parti

Antal stemmer

Procent (%)

Mandater

Socialdemokraterne

503.439

21,5

4

Radikale Venstre

100.094

4,3

Det Konservative Folkeparti

297.109

12,7

1

SF

371.603

15,9

2

Liberal Alliance

13.796

0,6

JuniBevægelsen

55.459

2,4

Folkebevægelsen mod EU

168.555

7,2

1

Dansk Folkeparti

357.942

15,3

2

Venstre

474.041

20,2

3

Fig. 18.6 Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2009. Note: 59,5 % af de stemmeberettigede stemte ved valget. Kilde: www.dst.dk, 2011.

Ligesom i Danmark er Europa-Parlamentet opdelt efter politiske grupper. Man er således placeret, efter hvilket parti man kommer fra, og ikke efter land. Der er både en liberal, konservativ, og socialdemokratisk gruppe, en gruppe, der er modstandere af EU, og en række uafhængige grupper. Europa-Parlamentets mødesal i Strasbourg.

270

Samfundsfag-kap18.indd 270

28/04/11 10.39


Danmark i EU

18 Foto: Scanpix

2.2 Det Europæiske Råd Det Europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne. Det er i dette forum, at de store principielle beslutninger bliver taget. Det kan være valg af en ny kommissionsformand, optagelse af nye medlemmer og vedtagelse af nye traktater.

Det Europæiske Råd har dog ingen lovgivende funktioner, Det Europæiske Råds bygning i Bruxelles i Belgien. og alle beslutninger skal tages i enighed. Formanden vælges for 2½ år ad gangen og kan genvælges én gang.

Formanden for Det Europæiske Råd

Foto: Scanpix

Hollænderen Herman Van Rompuy har været formand for Det Europæiske Råd siden 1. december 2009.

2.3 Rådet Rådet for det Europæiske Råd blev tidligere kaldt Ministerrådet. Når det blev kaldt ministerrådet, skyldes det, at Rådet er sammensat af medlemsstaternes regeringer. Det er den besluttende myndighed i EU, og på den måde svarer det til den lovgivende magt, selv om medlemmerne ikke er valgt af befolkningerne til at tage beslutninger i EU. Når EU-Kommissionen har fremlagt et forslag, er det Rådet, der enten forkaster eller vedtager forslaget. Medlemmerne af Rådet er EU-landenes ministre. Hvis man diskuterer miljøet, er det EU’s miljøministre, der mødes. Og hvis det er fødevarer, er det fødevareministrene, der mødes. 271

Samfundsfag-kap18.indd 271

28/04/11 10.39


18

Danmark i EU

Stemmevægte i Rådet Land

Stemmer

Tyskland, UK, Frankrig, Italien

29

Spanien, Polen

27

Rumænien

14

Holland

13

Grækenland, Tjekkiet, Belgien, Ungarn, Portugal

12

Sverige, Østrig, Bulgarien

10

Danmark, Slovakiet, Finland, Irland, Litauen

7

Letland, Slovenien, Estland, Cypern, Luxembourg

4

Malta

3

I alt

345 Fig. 18.7 Fordeling af stemmer i Rådet.

Afstemningsregler Når der foretages afstemninger i Rådet, er det ikke princippet ”et land – en stemme”, man følger. Landene vægtes forskelligt, således at de store lande har mest indflydelse. De store lande har helt naturligt mere magt end de små. I fig. 18.7 kan du se, hvordan stemmevægtene fordeler sig på de forskellige lande.

Kvalificerede flertalsafgørelser Den mest almindelige måde at afgøre sager på i Rådet er ved kvalificerede flertalsafgørelser. Det betyder, at forslaget kun er vedtaget, hvis det får støtte af dobbelt flertal. To betingelser skal være opfyldt. 1) 55 % af medlemsstaterne skal stemme for et flertal. 2) De lande, der stemmer for et forslag, skal repræsentere mindst 65 % af EU’s samlede befolkning. Denne regel skal specielt beskytte de store lande mod de små. Men den betyder også, at mange store lande skal stemme for et forslag, før det er vedtaget.

Foto: Scanpix

På meget vigtige områder, f.eks. udenrigs-, sikkerheds, asyl- og indvandrerpolitik, skal Rådets afgørelser dog være enstemmige. Et land kan altså nedlægge veto, hvis der er et område, som er meget vigtigt (vitalt) for det enkelte land.

2.4 Europa-Kommissionen Connie Hedegaard

Europa-Kommissionen kan bedst betegnes som EU’s regering. Den består af en politisk ledelse med

272

Samfundsfag-kap18.indd 272

28/04/11 10.39


18 Foto: Scanpix

Danmark i EU

27 medlemmer. En fra hvert EU-land. Der er bl.a. en landbrugskommissær, en transportkommissær og en klimakommissær (i øjeblikket danskeren Connie Hedegaard). Kommissærerne udpeges af landenes regeringer, hvorefter de skal godkendes af Europa-Parlamentet. Dog udpeges formanden for Kommissionen af regeringerne i fællesskab. Det er for perioden 2009-2014 portugiseren José Manuel Barroso.

José Manuel Barroso

Selv om kommissærerne er udpeget af det enkelte land, skal de repræsentere hele EU, når de starter deres arbejde i Bruxelles. Det er kun Kommissionen, der kan fremsætte nye lovforslag: Kommissionen har 4 hovedopgaver:

Eksempel EU er blevet grundigt træt af at vente på Danmark, når det gælder et renere vandmiljø. Danmark er nu truet af en retssag. EU’s miljøkommissær har sendt en ”begrundet udtalelse” til den danske regering, hvori Danmark ”tilskyndes til at forelægge sine vandplaner”. Udtalelsen er sidste advarsel før en retssag ved EU’s domstol.

Foto: Scanpix

s Fremsætte forslag til lovgivning til Rådet og Parlamentet s Forvalte og gennemføre de vedtagne politikker og styre budgettet s Sørge for, at landene overholder traktaterne. Sammen med Domstolen s Repræsentere EU internationalt

Berlaymontbygningen i Bruxelles.

273

Samfundsfag-kap18.indd 273

28/04/11 10.39


18

Danmark i EU

Skulle være blevet vedtaget den 22. december 2009 Vandplanerne skulle have været vedtaget senest 22. december 2009. Men på det tidspunkt havde VK-regeringen ikke sendt planerne i offentlig høring. Det betyder, at planerne bliver mindst halvandet år forsinket. EU’s vandrammedirektiv kræver, at medlemslandene sikrer ”god økologisk kvalitet” i både grundvand og overfladevand i 2015. Hvis den danske regering ikke sørger for et tilfredsstillende svar til EUKommissionen inden to måneder, kan sagen havne ved EU-Domstolen. Kilde: Baseret på TV2-Nyhederne, 28. oktober 2010.

Foto: Scanpix

2.5 EU’s domstol Domstolen i EU kaldes officielt for EFDomstolen, og den består af 27 dommere, en fra hvert medlemsland. De bliver udnævnt af medlemslandenes regeringer for 6 år ad gangen. Ligesom medlemmerne af Revisionsretten skal de være uafhænEF-Domstolen i Luxembourg. gige af det land, de kommer fra. Domstolen skal fortolke traktaterne og dømme i sager, der hører ind under EU-lovgivningen. De enkelte medlemslande skal rette sig efter Domstolens afgørelser. Eksempel EU-domstolen har i dag afsagt dom i en sag, hvor Vestre Landsret har bedt EU-domstolen om hjælp til fortolkning af direktivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Sagen vedrørte en lønmodtager, der i en alder af 63 år og med mere end 18 års ansættelse, blev opsagt fra sit job i Region Syddanmark. Lønmodtageren rejste krav om fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 274

Samfundsfag-kap18.indd 274

28/04/11 10.39


Danmark i EU

18

§ 2a, hvilket arbejdsgiveren afviste med henvisning til, at lønmodtageren havde mulighed for at gå på alderspension. Den pågældende havde imidlertid ikke planer om at gå på pension og tilmeldte sig i stedet Arbejdsformidlingen som ledig. EU-domstolen fandt, at det er i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination, at ordningen fratager de lønmodtagere, der ikke ønsker at gå på pension, retten til godtgørelse. Derimod er det ikke i strid med forbuddet mod aldersdiskrimination at afskære muligheden for fratrædelsesgodtgørelse, hvis den pågældende rent faktisk går på alderspension. Kilde: Baseret på www.ftf.dk, 2011.

3. Danskernes holdning til EU Lige siden vores medlemskab af EU trådte i kraft i 1973 har danskerne haft et noget anstrengt forhold til unionen. Det skyldes måske, at politikerne de første mange år lagde op til, at EU kun var et økonomisk fællesskab til fordel for Danmark. De politiske tanker bag EU snakkede man helst ikke om i Danmark. Dette ændrede sig markant med Maastrichttraktaten i 1991, hvor EU også blev en politisk union. Resultatet blev, at danskerne sagde nej til traktaten og også senere har været meget skeptiske over for valutasamarbejdet i EU. I fig. 18.8 kan du se resultaterne af de folkeafstemninger, Danmark har haft siden 1972. Danske folkeafstemninger om EU 1972-2011 Emne

Dato og årstal

Stemmeprocent

Ja %

Nej %

Danmark i EF

02.10.1972

90,1

63,4

36,6

EF-Pakken

27.02.1986

75,4

56,2

43,8

Maastricht-traktaten

02.06.1992

83,1

49,3

50,7

Maastricht-traktaten + Edinburgh-afgørelsen

18.05.1993

86,5

56,7

43,3

Amsterdam-traktaten

28.05.1998

76,2

55,1

44,9

Euroen

28.09.2000

87,6

46,8

53,2

Fig. 18.8 Resultatet af folkeafstemninger om EU i Danmark 1972-2011.

275

Samfundsfag-kap18.indd 275

28/04/11 10.39


18

Danmark i EU

Som man kan se, er danskerne generelt ganske skeptiske over for EU, og stemmeprocenten er også høj ved de fleste afstemninger.

Danmarks 4 EU-forbehold I 1992 stemte Danmark nej til Maastricht-traktaten. Det stillede os i en meget uheldig situation, men de fleste politiske partier i Danmark blev enige om at foreslå EU, at man lavede en aftale med EU, hvor Danmark fik nogle særregler (forbehold) og så stadig kunne forblive medlem. Denne aftale blev indgået i Edinburgh i Skotland.

Danmarks 4 forbehold: s Vi deltager ikke i den fælles valuta s Vi er ikke med i forsvars- og militærsamarbejdet s Vi er ikke med i det retslige samarbejde og politisamarbejdet s Vi har ikke unionsborgerskabet Der er stadig debat om forbeholdene, men efter at danskerne i 2000 for anden gang sagde nej til at deltage i valutasamarbejdet, er det, som om politikerne og regeringerne er meget tilbageholdende med at udskrive folkeafstemninger, da de frygter, at befolkningen vil stemme imod. Danmark sluttede sig da også til Lissabontraktaten. Dog må man sige, at danskerne nu generelt er ganske positive over for EU-samarbejdet. Det kan man se i de to følgende undersøgelser, hvor danskernes holdninger sammenlignes med den samlede holdning i EU. Se fig. 18.9 nedenfor. Danskerne og EU Danskernes holdning til EU? En god ting

En dårlig ting

Hverken/eller

Ved ikke

Danskere

65 %

13 %

20 %

2%

EU 27

53 %

15 %

28 %

4%

Har vi fordele af EU-medlemskabet? Ja

Nej

Ved ikke

Danskere

75 %

17 %

8%

EU 27

57 %

31 %

12 %

Fig. 18.9 Danskernes holdninger til EU. Kilde: Eurobarometer, 2010.

Undersøgelserne viser tydeligt, at vi er positive over for samarbejdet. 276

Samfundsfag-kap18.indd 276

28/04/11 10.39


Danmark i EU

18

4. Det stadig tættere samarbejde i EU Den første traktat i EU var som tidligere nævnt Romtraktaten. Denne traktat har været grundlaget for alle senere traktater. Det var også fra starten meningen, at EU skulle være mere end et handelssamarbejde. Man skulle langsomt men sikkert arbejde sig hen imod Europas Forenede Stater. Det kan man også kalde en føderal stat.

Føderalister og funktionalister Hvis man ser på holdningerne til medlemskabet, kan man dele det op i flere kategorier. Der er modstandere af EU, men blandt tilhængerne kan man dele op i to grupper. Funktionalister og føderalister. s Funktionalister ønsker et samarbejde mellem selvstændige nationer (Danmark og Storbritannien) s Føderalister ønsker en fælles stat (Beneluxlandene og Tyskland) Forskellene ligger i, hvor tæt et samarbejde man ønsker. Danskerne er skeptiske over for en fælles stat, og især de oprindelige 6 medlemslande har været prægede af føderalismen. Mange af de nyere medlemsstater hælder imod funktionalismen.

Et overstatsligt samarbejde Men det er vigtigt at huske på, at EU er et overstatsligt samarbejde. Næsten alle beslutninger i EU træffes af et flertal af lande, og EU-landene skal rette sig efter EU-love. Landene skal tilpasse sig EU-lovgivningen og ikke omvendt.

Foto: Scanpix

I FN, NATO og WTO skal der være enighed mellem landene. Det er et mellemstatsligt samarbejde, og beslutninger skal efterfølgende oftest godkendes i landenes parlamenter.

Møde i EU.

277

Samfundsfag-kap18.indd 277

28/04/11 10.39


18

Danmark i EU

Fra Romtraktaten til Lissabontraktaten Fra 1957 er EU-samarbejdet langsomt blev udbygget. Romtraktaten er grundlaget, og så har man bygget ovenpå. I fig. 18.10 kan man se, hvorledes EU-samarbejdet er blevet mere og mere omfattende gennem årene. Flere og flere områder inddrages i samarbejdet, og flere og flere beslutninger træffes via et flertal af landene. EU-traktaterne Lissabontraktaten 2009 Erstatter alle øvrige traktater Flere flertalsafgørelser Dobbelt kvalificeret flertal Fast formand for EU Parlamentets rolle styrkes Nærhedsprincippet opprioriteres Nice-traktaten 1997 Forberedelse for 12 nye lande Flere flertalsafgørelser Udvidet forsvarssamarbejde Demokratiovervågning Udvidelse af Kommissionen Amsterdam-traktaten 1997 Schengen-aftalen (fælles grænsekontrol/asylpolitik) Mere magt til Parlamentet Flere flertalsafgørelser Mere arbejdsmarkedspolitik Maastricht-traktaten 1991 Fælles valuta Retsligt samarbejde Unionsborgerskab Mere magt til Parlamentet Flere flertalsafgørelser Samarbejde og udenrigspolitik EF-pakken 1986 Indre marked Samarbejde om udenrigspolitik Miljøpolitik Mere magt til Parlamentet Romtraktaten 1957 Fælles marked Toldunion Landbrugspolitik Euratom

Fig. 18.10 EU-traktaterne siden 1957.

278

Samfundsfag-kap18.indd 278

28/04/11 10.39


Danmark i EU

18

Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Der var store problemer med at få den vedtaget og ratificeret (underskrevet), især i Irland og Tjekkiet. Det vigtigste indhold i traktaten var: s EU’s værdigrundlag om respekt for mennesker, frihed, demokrati, mindretal og ligestilling opgraderes. s Det sociale element i EU styrkes. Især med hensyn til svage grupper og arbejdsløse s Større åbenhed i EU s Flere flertalsafgørelser s Dobbelt kvalificeret flertal (se side 272) s Parlamentets rolle styrkes s Fast formand, der vælges for 2½ år ad gangen s Øget udenrigspolitisk og forsvarspolitisk samarbejde

5. EU’s indre marked I løbet af 1980’erne løb EU ind i store konkurrenceproblemer på verdensmarkedet. Man forsøgte at genvinde de tabte markedsandele ved at nedbryde de indre økonomiske grænser i EU. Der var ganske vist ikke told mellem staterne, men alligevel havde landene en række meget indviklede regler, der skulle beskytte landenes egne produkter. Det kaldes tekniske eller administrative handelshindringer. Varer fra udlandet skulle opfylde nogle tekniske krav, før de kunne blive solgt i det enkelte land. Her er en række eksempler: s De tekniske krav til tv-apparater forskellige fra land til land s Øl måtte kun sælges på flaske i f.eks. Danmark s Langturschauffører blev generet ved grænserne Man favoriserede sine egne firmaer ved offentlige arbejder (broer, skoler, motorveje)

279

Samfundsfag-kap18.indd 279

28/04/11 10.39


18

Danmark i EU

Det Indre Marked gennemføres I 1985 vedtog man næsten 300 direktiver (rammelove), der skulle gennemføres i alle EU-landene. Det kom til at betyde fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital: Varer og tjenester betød, at varer frit kunne bevæge sig mellem EUlandene uden hindringer. Kapital betød, at man frit kunne låne i alle lande, og der var ingen hindringer på handel med værdipapirer Personer kunne frit tage job i andre EU lande, og man kunne frit studere i udlandet Etableringsfrihed betød, at man frit kunne etablere virksomhed i andre EU-lande. Der er dog undtagelser. Vi kan ikke frit købe biler i Tyskland og Sverige, og udlændinge kan ikke købe sommerhuse i Danmark.

6. EU’s økonomi Fordeling af indtægter i procent 1% Diverse indtægter

12 % 11 %

76 %

Traditionelle egne indtægter Momsindtægter BNP-bidrag

Fig. 18.11 EU’s indtægter for 2010. Kilde: Folketingets EU-oplysning, 2011.

EU’s samlede budget for 2011 er ca. 145 mia. euro. Det svarer til ca. 1 % af EUlandenes samlede BNP, og det må siges at være et meget lille tal. I fig. 18.11 og 18.12 kan du se en oversigt over fordelingen af indtægter og udgifter.

Indtægter De største indtægter kommer fra landenes BNP-bidrag. Derefter kommer momsbidrag og toldindtægter.

280

Samfundsfag-kap18.indd 280

28/04/11 10.39


Danmark i EU

18

Udgifter Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer er især landbrugsstøtten, og bæredygtig vækst er især strukturfondene, der støtter udviklingen i de mindre udviklede dele af EU. Administrationen af EU er faktisk kun 6 % af udgifterne.

Fordeling af udgifter i procent (betalingsbevillinger) 1%

Bæredygtig vækst

6% 6% 39 %

48 %

Beskyttelse og forvaltning af naturresourcer Unionsborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed EU som global partner Administration

Fig. 18.12 EU’s udgifter for 2010. Kilde: Folketingets EU-oplysning, 2011.

7. EU’s fremtid

Foto: Scanpix

Efter vedtagelsen af Lissabontraktaten i slutningen af 2009 er reformbestræbelserne umiddelbart sat på standby. EU er også blevet svækket af den økonomiske krise, hvor økonomierne i Grækenland, Irland og Spanien er kommet under pres. Landene har været nødt til at vedtage voldsomme offentlige nedskæringer, og disse har medført protester fra befolkningerne. Protester i Grækenland i 2010.

281

Samfundsfag-kap18.indd 281

28/04/11 10.39


18

Danmark i EU

Der er også en udbredt frygt for, at eurosamarbejdet skal bryde sammen.

Bryder eurosamarbejdet sammen? Spørgsmålet er ikke, om eurosamarbejdet vil bryde sammen, men snarere hvornår, og ikke mindst hvordan det vil ske. Om eurolandene vil vende tilbage til hver deres oprindelige møntfod, eller om eurozonen vil blive opdelt i to eller tre nye valutazoner.

Det er hovedbudskabet i en artikel i Financial Times af den britiske økonomiske kommentator gennem 4 årtier og forfatter til en række bøger om økonomi, Samuel Brittan.

Kilde: Baseret på www.epn.dk, 2011.

Samtidig har flere lande også søgt om optagelse i EU. Der har længe været forhandlinger med Tyrkiet, men også Serbien, Montenegro, Makedonien og Kroatien har søgt om medlemskab. Som en følge af den økonomiske krise har også Island søgt om medlemskab i 2009. Tankerne om en egentlig føderal stat ser ud til være i defensiven i øjeblikket. Det er i hvert fald ikke populært i Danmark. Tilhængerne fremhæver dog, at globaliseringen, kampen mod terrorismen, klimaproblemerne og de fremstormende økonomier i Asien nødvendiggør et tættere samarbejde i EU.

282

Samfundsfag-kap18.indd 282

28/04/11 10.39


45a0b0714fb946498a7c35a38d3a26d3