Page 1


Stine Hesse Hansen

Pleje og dokumentation 1 Fagredaktør: Anne Marker

Forfattere: Afsnit om anatomi og fysiologi og kapitel om Forebyggelse af smittespredning: Majbritt Nyholm Dokumentation: Anne André Kost og ernæring: Alice Linning og Claus Kjær Brandstrup Øvrige kostafsnit: Alice Linning Demens: Stine Hesse Hansen, Mette Ludvigsen og Lene Wedele Henriksen Psykisk sygdom og misbrug: Stine Hesse Hansen og Betty Lillevang.

Gads Forlag

Pleje og dokumentation-1.indd 3

07/09/12 11.23


Indhold 6 Læsevejledning

Del 1 Almen pleje og dokumentation 11 Kapitel 1 Om Pleje og dokumentation (Stine Hesse Hansen) 17 Kapitel 2 Behov og omsorg for ældre (Stine Hesse Hansen) 37 Kapitel 3 Dokumentation (Anne André) 51 Kapitel 4 Forebyggelse af smittespredning (Majbritt Nyholm) 61 Kapitel 5 Grundlæggende personlig pleje (Stine Hesse Hansen) 85 Kapitel 6 Medicin (Stine Hesse Hansen)

Del 2 Sundhed, sygdom og død 101 Kapitel 7 Sanser (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 123 Kapitel 8 Celler og hud (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 139 Kapitel 9 Luftveje (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 155 Kapitel 10 Hjerte og kredsløb (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 181 Kapitel 11 Knogler, muskler og led (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 203 Kapitel 12 Smerter (Stine Hesse Hansen) 213 Kapitel 13 Kost og ernæring (Alice Linning og Claus Kjær Brandstrup) 229 Kapitel 14 Fordøjelse (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm, Alice Linning) 249 Kapitel 15 Væske (Stine Hesse Hansen) 263 Kapitel 16 Urinveje (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 279 Kapitel 17 Nervesystem (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 303 Kapitel 18 Immunforsvar (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 319 Kapitel 19 Hormoner (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 339 Kapitel 20 Kønsorganer (Stine Hesse Hansen, Majbritt Nyholm) 353 Kapitel 21 Demens (Stine Hesse Hansen, Mette Ludvigsen, Lene Wedele Henriksen) 375 Kapitel 22 Psykisk sygdom og misbrug (Stine Hesse Hansen, Betty Lillevang) 391 Kapitel 23 Døden (Stine Hesse Hansen)

5

Pleje og dokumentation-1.indd 5

07/09/12 11.23


DEL 1

KAPITEL 1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION

1 Om Pleje og dokumentation Af Stine Hesse Hansen

12

Faget Pleje og dokumentation?

12

Komplekse og ikke-komplekse borgerforløb

13

Hvad er anatomi?

13

Hvad er fysiologi?

13

Det hele menneske – fysisk, psykisk og socialt

14

Samarbejdet med borgeren

14

Sundhedsvæsenet

14

Kommunal sektor

15

Regional sektor

11

Pleje og dokumentation-1.indd 11

07/09/12 11.23


DEL 1

KAPITEL 1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION

Faget Pleje og dokumentation? Når du begynder på din uddannelse til social- og sundhedshjælper, bliver du præsenteret for flere nye fag. Et af de fag, du skal arbejde med, er Pleje og dokumentation. I Pleje og dokumentation får du kendskab til borgerens sundhedstilstand, og hvordan kroppen fungerer normalt. Først når du kender til kroppens normale tilstand, kan du observere ændringer i borgerens sundhedstilstand og handle ud fra det. Du lærer om, hvordan du bedst muligt støtter borgeren i at bevare sin sundhed så længe som muligt. Du lærer også om, hvordan du bedst muligt hjælper borgeren ud fra hans behov med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom. Både kroniske sygdomme og akutte tilstande gennemgås undervejs i bogen, og du får indsigt i forskellen mellem komplekse og ikke-komplekse forløb hos borgeren. Undervejs i bogen og i kapitlet om dokumentation kan du få mere at vide om, hvordan dine observationer og handlinger skal dokumenteres i borgerens journal.

Kroppens normale tilstand

Kronisk sygdom: sygdomme eller lidelser, der er vedvarende, og som ikke kan helbredes. Mange mennesker lever mange år med en kronisk sygdom. Akutte tilstande: sygdomme eller lidelser, der opstår pludseligt og uden forvarsel.

Ikke-komplekse borgerforløb

Komplekse borgerforløb

KOMPLEKSE OG IKKE-KOMPLEKSE BORGERFORLØB Borgeren kan have få og enkle sygdomme, han skal have støtte og hjælp til. Men han kan også have mange og indviklede sygdomme, der gør det svært for ham at klare hverdagen. Ikke-komplekse borgerforløb er de forløb, hvor borgeren fx kun behøver støtte og vejledning i hverdagen til at klare få praktiske opgaver. Et eksempel på et ikkekomplekst borgerforløb er en borger, der er genoptrænet efter en blodprop i hjernen (apopleksi), men som har behov for støtte til personlig hygiejne og påklædning. Komplekse borgerforløb er de forløb, hvor borgeren har flere problemstillinger, der kræver pleje og behandling. Opgaverne i det komplekse borgerforløb skal udføres af fagpersoner, der har de rette kompetencer og uddannelser. De fagpersoner, der udfører plejen og behandlingen i det komplekse borgerforløb, skal have stor faglig viden om borgerens forløb. Derudover skal man kunne planlægge, udføre, tænke nyt, vejlede og evaluere plejen i det komplekse borgerforløb.

Et eksempel på komplekst borgerforløb Erik Hansen har fået en halvsidig lammelse efter en blodprop i hjernen. Hr. Hansen har samtidig mistet evnen til at tale og kan derfor ikke selv udtrykke sine behov. Hr. Hansen har udviklet et tryksår bagpå efter at have siddet for længe i samme stilling i sin kørestol. Lige før han fik sin blodprop, mistede Hr. Hansen sin ægtefælle, som han holdt utrolig meget af. Hr. Hansen har brug for hjælp til en lang række opgaver i dagligdagen, til behandling af tryksåret og til støtte i hans sorg. Under de enkelte kapitler i bogen kan du lære om, hvilke opgaver social- og sundhedshjælperen skal udføre hos borgeren. Som social- og sundhedshjælper må du kun udføre opgaver, du er oplært i. Du skal kunne sige fra, når der er opgaver hos 12

Pleje og dokumentation-1.indd 12

07/09/12 11.23


DEL 1

KAPITEL 1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION

borgeren, du ikke er oplært i selvstændigt at udføre. Hvis borgerens tilstand ændrer sig og bliver mere kompleks, skal du kunne samarbejde med andre faggrupper om opgaverne i hjemmet.

HVAD ER ANATOMI? Kroppens opbygning

Anatomi er læren om cellernes opbygning til en menneskekrop. Anatomien beskriver, hvordan kroppens forskellige organer er opbygget, og hvordan de er forbundet med hinanden.

HVAD ER FYSIOLOGI? Kroppens funktion

Fysiologi er læren om menneskekroppens funktion. Det er fx også læren om, hvordan vores krop regulerer, at vi får mindre vandladning og øget tørst, hvis vi sveder meget.

DET HELE MENNESKE – FYSISK, PSYKISK OG SOCIALT Som social- og sundhedshjælper kommer du til at arbejde tæt sammen med borgeren. I Pleje og dokumentation tager du udgangspunkt i det enkelte menneske og det liv, mennesket lever. Her er vægten lagt på borgerens sundhed, det der påvirker borgerens sundhed, og det der gør, at borgeren har behov for din hjælp. En af dine allervigtigste opgaver er at hjælpe borgeren til at få hverdagen til at fungere, når hans sundhed er påvirket. Hjælpen foregår altid i et samarbejde med borgeren. De fysiske, psykiske og sociale påvirkninger har betydning for borgerens sundhed. Fysiske faktorer beskriver borgerens fysiske resurser og behov, og hvordan hans fysiske helbred er påvirket. Det kan fx være, i hvor høj grad borgeren selv kan bevæge sig rundt, eller om han selv kan udføre personlig hygiejne og klæde sig på. Med alderen vil borgeren opleve, at han ikke har de samme fysiske resurser, som da han var yngre.

Fysiske faktorer

De psykiske faktorer er borgerens psykiske resurser og behov. De har betydning for, hvordan borgeren psykisk håndterer de påvirkninger og sygdomme, han bliver udsat for. Mange borgere oplever med alderen, at det begynder at knibe med at huske, og at der måske ikke er det samme overskud til så mange ting som tidligere.

De psykiske faktorer

De sociale faktorer beskriver borgerens sociale resurser og behov. Det kan fx være borgerens sociale netværk som familie og omgangskreds, og det kan være, i hvor høj grad borgeren har behov for social omgang med andre mennesker. Borgeren oplever, at det sociale netværk bliver mindre med alderen, fx når ægtefællen og venner dør, og familien måske bor langt væk og har en travl hverdag.

De sociale faktorer

De tre faktorer påvirker hinanden indbyrdes og medvirker til at forstærke eller svække hinanden. Hvis borgeren fx altid har været fysisk aktiv, påvirker det ham psykisk, hvis 13

Pleje og dokumentation-1.indd 13

07/09/12 11.23


DEL 1

Sundhedsvæsenet: den samlede indsats, der foregår enten offentligt eller privat, for at forebygge sygdomme, finde diagnoser, behandle sygdomme og pleje syge.

KAPITEL 1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION

han ikke kan bevæge sig frit mere på grund af lammelse. Det kan også mindske borgerens muligheder for socialt samvær med andre mennesker. Hvis borgeren fx får en depression og ikke har lyst og overskud til at være sammen med andre mennesker, risikerer han, at det sociale netværk bliver mindre. Samtidig vil hans mangel på lyst og overskud gøre, at han ikke er fysisk aktiv i samme grad som tidligere.

Diagnose: bestemmelse af en sygdoms art.

SAMARBEJDET MED BORGEREN Logopæd: fagperson der hjælper med genoptræning af kommunikationsfærdigheder.

Din vigtigste samarbejdspartner i dit arbejde er borgeren. Din funktion er at hjælpe, støtte og vejlede borgeren til at leve sundt ud fra hans ønsker. For at kunne vejlede borgeren bedst muligt, skal du have kendskab til, hvad der hjælper til at gøre mennesket sundt. Hver dag i vores liv træffer vi bevidste eller ubevidste valg, der har betydning for vores sundhed.

Sundhedsvæsenet Som social- og sundhedshjælper arbejder du i sundhedsvæsenet. I sundhedsvæsenet arbejder man med mennesker, der i kortere eller længere tid er truet på deres sundhed. I sundhedsvæsenet lægger man vægt på at forebygge og fremme sundheden hos borgerne. Man lægger også vægt på at stille diagnose og behandle eller helbrede forskellige sygdomme. Sundhedsvæsenet er delt op i to dele. Hver del kaldes en sektor.

Sektor

Det drejer sig om: s +OMMUNALSEKTOR s 2EGIONALSEKTOR

KOMMUNAL SEKTOR Kommunal-sektoren eller primærsektoren består af hjemmeplejen, plejecentre, ældreboliger og andre boformer for borgere, der har brug for hjælp, støtte og vejledning i hverdagen. I kommunal-sektoren er der fokus på at forebygge sygdom og fremme sundheden. Målet er, at borgeren opnår en høj grad af livskvalitet i eget hjem – eller i den bolig, der erstatter borgerens tidligere hjem, fx plejebolig eller ældrebolig. Du kommer til at arbejde i kommunal-sektoren som social- og sundhedshjælper. Ud over borgeren og borgerens pårørende skal du også samarbejde med andre faggrupper. Du skal fx samarbejde med andre social- og sundhedshjælpere, socialog sundhedsassistenter, sygeplejersker, borgerens egen læge, fysioterapeuter og ergoterapeuter, hørekonsulenter, logopæder, omsorgstandpleje og evt. også sognepræsten.

Samarbejde med andre faggrupper

14

Pleje og dokumentation-1.indd 14

07/09/12 11.23


DEL 1

KAPITEL 1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION

REGIONAL SEKTOR Regional-sektoren eller sekundærsektoren består af hospitaler. Her er der fokus på at stille en diagnose og finde den bedst mulige behandling til de borgere, der er indlagt. Som social- og sundhedshjælper kommer du ikke til at arbejde i regional-sektoren. Men du kan komme hos borgere, der i perioder er indlagt, og du vil modtage borgere, der har været indlagt. Her ser du nogle af de emner, du skal arbejde med:

PERSONLIG PLEJE OG OMSORG

ANATOMI OG FYSIOLOGI

OBSERVATIONER HJÆLP TIL MEDICIN HJÆLP TIL SELVHJÆLP/ EGENOMSORG SUND MAD HYGIEJNISKE PRINCIPPER FOREBYGGELSE AF KONFLIKTER OG VOLD

HYPPIGSTE FYSISKE OG PSYKISKE SYMPTOMER STØTTE VED PLEJE AF DØENDE KOMPLEKSE OG IKKE KOMPLEKSE BORGERFORLØB TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE DOKUMENTATION FAGSPROG

LINKS www.sum.dk – Sundhedsministeriets hjemmeside. www.uvm.dk – Undervisningsministeriets hjemmeside.

15

Pleje og dokumentation-1.indd 15

07/09/12 11.23


DEL 1

1 OG KAPITEL 1. OM DOKUMENTATION KAPITEL 6. MEDICIN DELPLEJE

3 Dokumentation Af Anne André

38

Historie 1

39

Historie 2

40

Hvad er dokumentation?

40

Formålet med at dokumentere

40

Kvalitetsstandarder og serviceniveau

40

Kontrol af dokumentation

41

Fælles sprog

41

Hvordan dokumenterer man?

41

Elektronisk dokumentation

42

Borgerjournal

43

Handleplaner

47

Advis

48

Dokumentation af utilsigtede hændelser

48 48 50

Håndskrevet dokumentation Samarbejdsbog Refleksionsrum

37

Pleje og dokumentation-1.indd 37

07/09/12 11.23


DEL 1

KAPITEL 1. 3. OM DOKUMENTATION PLEJE OG DOKUMENTATION

Historie 1 Grethe Olsen er 81 år og har boet i en plejebolig de sidste 3 år. Grethe fortæller: “Jeg er tit så træt om aftenen, at jeg glemmer at tage min natmedicin. I går aftes var jeg så træt, at jeg faldt, da jeg skulle på toilettet. Jeg slog panden i dørkarmen, og min højre albue er øm. Men jeg kom selv op igen. Jeg tør ikke fortælle om det til min datter Lene og til Jesper, min social- og sundhedshjælper. Lene mener vist, at hjemmeplejen ikke passer godt nok på mig, og jeg vil så nødig, at de bliver uvenner. Jesper gør jo det bedste, han kan for mig.”

38

Pleje og dokumentation-1.indd 38

07/09/12 11.23


DEL 1

KAPITEL 1. OM PLEJE OG DOKUMENTATION

Historie 2 Jesper er Grethes faste social- og sundhedshjælper. Han kommer hver morgen for at hjælpe hende med morgentoilettet. Jesper fortæller: “Når jeg kommer hos Grethe om morgenen, står hendes natmedicin tit på køkkenbordet endnu. Jeg taler ofte med Grethe om, at hun skal huske sin medicin, men hun glemmer den alligevel. I morges da jeg kom hos Grethe, så jeg, at hun havde et stort blåt mærke i panden. Jeg spurgte hende, hvad der var sket, men Grethe sagde: “Åhr.. ikke noget, jeg har nok slået hovedet på sengehesten, imens jeg sov. Du ved, gamle mennesker får så let blå mærker. Det er ingenting.” Da hun senere sad på badeværelset og vaskede sig, lagde jeg mærke til et stort blåt mærke på hendes højre albue. Jeg tror, hun er faldet, men at hun ikke vil indrømme det. Grethes datter, Lene, har skrevet i samarbejdsbogen, at hun ønsker at læse Grethes borgerjournal. Jeg har indtryk af, at hun er utilfreds med hjemmeplejen.”

39

Pleje og dokumentation-1.indd 39

07/09/12 11.23


DEL 1

KAPITEL 1. 3. OM DOKUMENTATION PLEJE OG DOKUMENTATION

Hvad er dokumentation? Føre bevis for

At dokumentere betyder “at føre bevis for”. Det vil sige, at social- og sundhedshjælperen skal registrere sine observationer og handlinger hos borgerne for at bevise det, hun har arbejdet med hos borgeren. Ifølge loven har kommunerne pligt til at føre tilsyn med, hvordan plejeopgaverne bliver løst, og for at dette er muligt, skal der foreligge skriftlig dokumentation.

Formålet med at dokumentere Dokumentation skal sikre kvalitet og sammenhæng i pleje- og omsorgsopgaver. Den offentlige pleje- og rehabiliteringsindsats skal styrke den ældre borger, så han bedre bliver i stand til at mestre sin egen tilværelse. Tanken er, at den enkelte borger skal forblive uafhængig, selvhjulpen og tage aktivt del i eget liv så længe som muligt. Det kan forbedre borgernes livskvalitet, samtidig med at man så vidt muligt udskyder det tidspunkt, hvor den ældre borger får behov for offentlig hjælp og støtte.

Kvalitetsstandarder og serviceniveau Kvalitetsstandard

Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang om året vedtage kvalitetsstandarder for personlig pleje og praktisk hjælp, kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. Kvalitetsstandarderne beskriver kommunens serviceniveau. Kvalitetsstandarder skal kunne læses af alle på kommunens hjemmeside. På den måde er den politiske prioritering synlig for kommunens borgere, leverandører og andre interesserede.

Kontrol af dokumentation Embedslægen

Leverandør: det private firma eller den kommune, der leverer ydelsen. Embedslæge: Offentligt ansat læge, der har rådgivende og kontrollerende opgaver.

Embedslægen kommer på uanmeldt tilsyn på plejecentre/plejeboliger en gang om året. Formålet er at forbedre den indsats, man gør for de ældre borgeres sundhed. Ved tilsynsbesøget vurderer embedslægen: % om personalet er tilstrækkelig vejledt og instrueret til, at de kan gennemføre plejen og behandlingen forsvarligt % om man håndterer borgernes medicin på betryggende måde % om den sundhedsfaglige dokumentation er fyldestgørende % om man tager hensyn til borgernes rettigheder.

40

Pleje og dokumentation-1.indd 40

07/09/12 11.23


DEL 1

1 OMKAPITEL KAPITEL PLEJE OG 3. DOKUMENTATION DEL 1.

Efter tilsynsbesøget skriver embedslægen en rapport om sundhedsforholdene på plejecentret. Der står eventuelt anbefalinger til forbedringer. Rapporten bliver sendt til plejecentret og til kommunalbestyrelsen. Beboer- og pårørenderåd og det kommunale seniorråd modtager også kopi af rapporten. Tilsynsrapporter ligger offentligt tilgængelige på www.tilbudsportalen.dk. Embedslægerne skal kontrollere, at de enkelte plejecentre eller kommuner følger op på forhold, der bliver kritiseret i rapporten.

4ILSYNSBES’G

Fælles sprog Ved hjælp af “Fælles Sprog” har man standardiseret det sprog og de faglige begreber, man anvender i ældreplejen. Fælles sprog er visitators arbejdsredskab til brug ved bevilling af ydelser. Ydelserne er beskrevet i kvalitetsstandarderne ved hjælp af Fælles sprog. Visitator udfører en vurdering af den enkelte borgers funktionsevne. Det er en samlet vurdering af borgerens boligsituation, sociale netværk, fysiske og psykiske resurser. Vurderingen bruges ved tildeling eller afslag, når borgeren får tildelt ydelser. Visitator udarbejder en helhedsvurdering efter visitationsbesøget hos borgeren.

Visitator

Derefter udarbejdes en plan af de medarbejdere, der skal udføre de ydelser, borgeren er visiteret til at modtage. Planen skal passe sammen med: % målet for ydelsen – hvad man vil opnå i samarbejde med borgeren % de handlinger, der fører til, at målene opfyldes % måden, man evaluerer handlingerne på.

Helhedsvurdering

Planen kan have forskelligt navn, alt efter hvilket dokumentationssystem, din kommune benytter, fx handleplan, plejeplan, fælles plan. I dette kapitel kalder vi planen for en handleplan.

Hvordan dokumenterer man? I hjemmeplejen bliver der anvendt forskellige former for dokumentation – både elektronisk og håndskrevet.

Elektronisk dokumentation

Visitator: en person der er ansat i kommunen, og som vurderer og tildeler personlig eller praktisk hjælp, træning, sygepleje eller bolig til borgerne.

Du vil fx møde flere former for elektronisk dokumentation: % borgerjournal, herunder: % borgerens data – stamdata, livshistorie osv. 41

Pleje og dokumentation-1.indd 41

07/09/12 11.23


DEL 1

PDA: (personal digital assistant) en lille håndholdt computer.

KAPITEL 1. 3. OM DOKUMENTATION PLEJE OG DOKUMENTATION

% helhedsvurdering inklusiv APV – visitation % handleplan – plan for plejen % dokumentation for borgerens samtykke – at videregive oplysninger til fx egen læge % Advis – beskeder mellem plejepersonale, kan indføres i handleplan % Dokumentation af “utilsigtede hændelser”. Brug af PDA og computer Som social- og sundhedshjælper dokumenterer du elektronisk i borgerjournalen enten med PDA eller ved brug af computere i grupperummet. Når man har en PDA med ud til borgeren, kan man straks dokumentere sine observationer eller handlinger. PDA gør det også muligt at hente oplysninger fra kommunens centrale omsorgssystem. Det giver dig løbende opdateret information og et bedre overblik og sammenhæng i plejeopgaverne. Når du benytter en PDA, kan gruppelederen straks kommunikere med dig og derved skabe større fleksibilitet i den daglige planlægning. Du kan modtage din køreliste på PDA og løbende modtage opdateringer af arbejdsopgaver. Aktindsigt Borgeren har til enhver tid ret til at læse og få forklaret, hvad der er skrevet om ham i hans elektroniske borgerjournal. Han kan også vælge at give fuldmagt til pårørende, der så har ret til aktindsigt på hans vegne. Se Social- og sundhedssektoren 1 i kapitlet om dokumentation.

BORGERJOURNAL Borgerjournalen er en del af borgerens elektroniske journal. Den indeholder oplysninger om borgeren som fx: % Navn, personnummer, adresse og telefonnummer % Borgerens læge % Pårørendes navn, adresse og telefonnummer % Relevante helbredsoplysninger % Medicin og behandling % Journal. Fælles journal

Borgerens samtykke

I borgerjournalen dokumenterer plejepersonalet i en fælles journal. Hjælperen kan få direkte adgang til journalen via sin PDA. Hjemmeplejens personale har pligt til at notere, hvis de observerer ændringer i borgerens situation. Og de har ansvaret for, at de oplysninger, der har betydning for borgerens behandling og pleje, findes i journalen. Det kan fx være oplysninger om borgerens medicin eller en plan for rehabilitering. Oplysningerne må kun videregives til fx læge eller sygehus med borgerens samtykke. Borgerens samtykke skal dokumenteres i borgerjournalen i hver enkelt situation, der gives samtykke til.

42

Pleje og dokumentation-1.indd 42

07/09/12 11.23


DEL 1

1 OMKAPITEL KAPITEL PLEJE OG 3. DOKUMENTATION DEL 1.

SSH-elev Louise Larsen fortæller om PDAen: “Det var lidt svært i begyndelsen, men kommunen arrangerede et endags kursus i brugen af PDAen for alle elever. Min praktikvejleder var god til at vise mig, hvordan hun selv brugte den i min introduktionsperiode. Nu kører jeg alene ud til borgerne, og jeg bruger PDAen hver dag. Jeg kan hurtigt finde de oplysninger, jeg har brug for ved hjælp af den. Jeg kan se min køreliste, og hvilke ydelser hver borger skal have. Hvis jeg fx skal hjælpe borgeren med at ringe til lægen, kan jeg hurtigt se lægens nummer. Jeg kan straks dokumentere mine observationer, jeg behøver ikke at huske det hele, til jeg kommer tilbage til grupperummet. Hvis en kollega er kommet bagefter på grund af uforudsete opgaver, kan jeg nemt tage et besøg for hende, da jeg kan finde oplysninger om hendes borgere på PDAen. Ulempen ved PDAen kan være, at alting er afhængigt af, at internettet virker. Hvis det en dag ikke virker, er alle oplysninger væk, og vi må forsøge at huske det hele. Det kan være meget stressende - har man nu glemt en borger? Bagefter skal man bruge tid på at dokumentere det hele på en gang, samtidig med at de sædvanlige opgaver skal løses. En anden ulempe kan være, at jeg hurtigt er begyndt at arbejde meget selvstændigt. Jeg behøver ikke at spørge min praktikvejleder, fordi jeg kan søge viden på PDAen. Og så mister jeg måske nogle vinkler, som min praktikvejleder kunne give mig. Jeg oplever, at de fleste borgere synes, det er smart, at jeg hurtigt kan finde deres oplysninger, fx lægens eller deres datters telefonnummer. Men jeg har også oplevet, at en borger spurgte, hvad der står om ham der, og hvad jeg skrev. Det var jeg ikke sikker på, om jeg måtte vise ham. Så jeg sagde, at jeg ville bede social- og sundhedsassistenten vise ham det.”

HANDLEPLANER Handleplanen skal sikre, at handlingerne retter sig mod borgerens særlige behov. Handleplanen er dokumentation af, hvilke mål borgeren og social- og sundhedshjælperen i fællesskab har opstillet, og hvilke aktiviteter der er planlagt. Der skal skrives handleplaner for alle borgere, der modtager social- og sundhedshjælp. Det sikrer, at borger og social- og sundhedshjælper arbejder i samme retning. Handleplanen skal revideres mindst en gang om året. I handleplanen er der 16 punkter, der følger Sundhedsstyrelsens sygeplejefaglige vurderingsområder. De bruges til at vurdere, hvordan borgeren kan mestre disse områder i forhold til sit helbred. 43

Pleje og dokumentation-1.indd 43

07/09/12 11.23


DEL 1

KAPITEL 1. 3. OM DOKUMENTATION PLEJE OG DOKUMENTATION

De 16 punkter er: 1. Aktiviteter – ADL 2. Bevægeapparat (knogler, muskler, led) 3. Ernæring 4. Hud og slimhinder 5. Information og vejledning 6. Kommunikation og hukommelse 7. Kroniske sygdomme 8. Psykiske forhold 9. Sanseindtryk inklusiv syn og hørelse 10. Seksualitet 11. Smerter 12. Sociale forhold 13. Søvn og hvile 14. Udskillelser 15. Vejrtrækning og kredsløb 16. Medicin

Som social- og sundhedshjælper skal du dokumentere dine observationer i borgerjournalen. Alt efter hvilket dokumentations-program din kommune bruger, kan du klikke på det relevante punkt. Derved får du forskellige valgmuligheder for at registrere dine observationer med samme ord som Fælles sprog. På den måde sikrer man, at social- og sundhedshjælperen husker at registrere alle observationer til brug for den videre indsats hos borgeren. Handleplanen indeholder en aktuel beskrivelse af borgerens pleje og behandling inden for hvert enkelt af de 16 punkter, så man hurtigt kan danne sig et overblik over borgerens tilstand. Handleplanen indeholder de fire punkter: % Problemstilling % Målsætning % Handling % Evaluering. Problemstilling Her undersøger social- og sundhedshjælperen, hvad borgeren oplever som problematisk, og hvad man selv og ens kolleger oplever som problematisk.

44

Pleje og dokumentation-1.indd 44

07/09/12 11.23


DEL 1

1 OMKAPITEL KAPITEL PLEJE OG 3. DOKUMENTATION DEL 1.

Eksempel på problemstilling (punkt 14 om udskillelser) Ulla lider af urininkontinens og er generet af, at hun ikke føler sig tryg ved at være sammen med andre mennesker på grund af urin- og lugtgener. Hun giver udtryk for, at hun gerne vil deltage i sociale arrangementer, men bliver ked af det, når hun opdager, at hun har lækket urin.

Mål Her formuleres, hvad borgeren i samarbejde med social- og sundhedshjælperen ønsker at opnå. Det skal gerne være realistisk for både borger og social- og sundhedshjælper at kunne nå målet. Må gerne være muligt at måle eller evaluere på.

Eksempel på mål At Ulla får vejledning om kontinens-hjælpemidler, så hun slipper af med de gener, hun har. At Ulla oplever, at hun kan fortsætte sine aktiviteter, som fx at gå ud og være sammen med andre.

Kontinens-sygeplejerske: en sygeplejerske der har særlig viden om ufrivillig vandladning (inkontinens). Kontinenssygeplejersken har ansvar for rådgivning og udredning af symptomer ved inkontinens.

Handling Her beskriver man, hvordan borgeren og social- og sundhedshjælper samarbejder om at nå målet. Det drejer sig om de konkrete handlinger, som borger og social- og sundhedshjælperen har sat i værk for at løse problemet. Det er vigtigt at have fokus på borgerens særlige behov, resurser og ønsker. Det skal også fremgå, hvem der har ansvaret for de forskellige handlinger.

Eksempel på handling Social- og sundhedshjælperen hos Ulla tilbyder et besøg af en kontinens-sygeplejerske, der i samarbejde med Ulla finder det bedst egnede kontinens-hjælpemiddel. Samtidig planlægger de, hvordan Ulla kan fortsætte sin aktive tilværelse. Kontinens-sygeplejersken foreslår Ulla at deltage på et hold for bækkenbundsgymnastik på et aktivitetscenter en gang om ugen. Målet kan på længere sigt være, at Ulla ikke er inkontinent mere (nyt mål). Kontinens-sygeplejersken iværksætter en træningsplan og dokumenterer i handlingsplanen.

45

Pleje og dokumentation-1.indd 45

07/09/12 11.23


DEL 1

KAPITEL 1. 3. OM DOKUMENTATION PLEJE OG DOKUMENTATION

Evaluering Her skal social- og sundhedshjælperen sikre sammenhæng i plejen. Her er det en god ide at beskrive, hvornår målene skal evalueres, og hvornår og hvordan man vil følge op på målene. Man skal tage stilling til, om handleplanen skal ændres, eller der skal skrives en ny. Det sidste gælder, hvis der opstår et nyt problem.

Eksempel på evaluering Efter to måneder evaluerer Ulla og social- og sundhedshjælperen, om Ulla har fået færre gener af sin inkontinens, og hvordan hun har det med at færdes socialt. Samtidig evaluerer de på effekten af bækkenbundstræningen.

Model over de fire punkter i handlingsplanen

Problemstilling

Evaluering

Borger i fokus

Mål

Handling

46

Pleje og dokumentation-1.indd 46

07/09/12 11.23


DEL 1

1 OMKAPITEL KAPITEL PLEJE OG 3. DOKUMENTATION DEL 1.

PRAKTIKĂ˜VELSE s 4  ALMEDDINPRAKTIKVEJLEDEROM HVORDANDUKANDOKUMENTEREMĂ?LOG HANDLINGERFORPLEJENHOSDEBORGERE DUARBEJDERMED s Hvordan kan du evaluere, om mĂĽlene er nĂĽet? s Hvordan kan du dokumentere, at du har samarbejdet med borgeren om at ďŹ nde mĂĽl og handlinger? s /VERVEJ HVORDANBORGERENVILOPFATTEDET DUHARSKREVET HVISHAN BEDEROMAKTINDSIGT

ADVIS En advis er en elektronisk funktion, hvor du kan modtage e-mails, nĂĽr der sker noget nyt i de grupper, som du er medlem af. Du kan ogsĂĽ selv sende en advis eller svare pĂĽ en besked. For eksempel kan social- og sundhedshjĂŚlperen modtage eller sende advis om: % et besøg pĂĽ ruten er ayst, fordi borgeren er blevet indlagt pĂĽ sygehuset % en vaskemaskine, der skal tømmes af aftenvagt % en borger skal til lĂŚgen og skal derfor besøges senere % en borger virker svimmel i dagvagt, aftenvagten skal tilse borgeren pĂĽ et ekstra besøg % huskesedler til nĂŚste dag (husk handsker, ďŹ berklude) % ekstrabesøg hos en borger, der har brugt nødkald. En advis slettes typisk efter 14 dage. Det er derfor vigtigt at huske ogsĂĽ at ĂŚndre handleplanen i borgerens journal eller give besked til visitator. Der kan vĂŚre behov for ĂŚndringer i helhedsvurderingen (visitation) af ydelser til borgeren.

47

Pleje og dokumentation-1.indd 47

07/09/12 11.23


DEL 1

KAPITEL 1. 3. OM DOKUMENTATION PLEJE OG DOKUMENTATION

DOKUMENTATION AF UTILSIGTEDE HÆNDELSER

Intranet: datanet (portal) til brug for kommunens medarbejdere.

For at sikre de bedst mulige tilbud til borgerne skal alle fejl eller uheld i forbindelse med pleje og behandling af borgerne indberettes. Du kan ďŹ nde mere oplysning om dette pĂĽ din kommunes intranet.

Objektivt: neutralt og ikke forudindtaget.

En sundhedsperson skal rapportere de utilsigtede hÌndelser (egne og andres), sundhedspersonen für kendskab til under udførelsen af sundHEDSFAGLIGVIRKSOMHED Ved en utilsigtet hÌndelse forstüs en begivenhed, der forekommer i forbindelse med udførelsen af sundhedsfaglig virksomhed, som forvolder SKADEELLERKUNNEFORVOLDESKADEP�PATIENTEN Sagsbehandlingen af de enkelte hÌndelser foregür lokalt, sü der lokalt KANDRAGESL�RING (EREFTERANONYMISERESDATAOGSENDESTIL0ATIENTOMBUDDET Kilde: Uddrag fra dansk patientsikkerhedsdatabase: www.dpsd.dk

HĂĽndskrevet dokumentation

/BJEKTIVFORMULERING

Et eksempel pü hündskrevet dokumentation er en samarbejdsbog, der ligger i borgerens hjem. Ved skriftlig dokumentation er det vigtigt, at du overvejer, hvilke ord og vendinger du bruger. Du skal formulere dig objektivt og vÌre bevidst om, at det, du skriver, ogsü skal kunne lÌses af borgeren eller de pürørende. Du skal ogsü vÌre opmÌrksom pü, at det, du skriver, ikke kan slettes igen. Se Danskbogen til social- og sundhedselever, i kapitlet om skriftlig kommunikation – produktskrivning.

SAMARBEJDSBOG Samarbejdsbogen kan vÌre et redskab til kommunikation mellem borgeren, de pürørende og det social – og sundhedsfaglige personale. Samarbejdsbogen bruges kun med borgerens ønske og accept. Bogen ligger i borgerens hjem, sü lÌnge borgeren modtager hjÌlp. Samarbejdsbogen opbevares pü et aftalt sted i hjemmet og indeholder hündskrevne beskeder fra og til pürørende og borgeren fra og til det sundhedsfaglige personale vedrørende aftaler i forhold til borgerens hverdag.

48

Pleje og dokumentation-1.indd 48

07/09/12 11.23


DEL 1

1 OMKAPITEL KAPITEL PLEJE OG 3. DOKUMENTATION DEL 1.

Eksempel Social- og sundhedshjælperen skriver til datter (og borger) i samarbejdsbogen:

Der er modeshow i aktivitetscentret d. 14/3 kl. 13–15. Har du mulighed for at tage med din mor? Mvh Mette

LITTERATUR Velfærdsministeriet, Håndbog om dokumentation, for projekter under Det Fælles Ansvar II, juni 2008. Dokumentation i praksis, Christine Holm Donatzky og Christina Ellinor Thulin, Munksgaard, 2007.

LINKS www.dpsd.dk – Dansk patientsikkerhedsdatabase. www.kl.dk/faellessprog – Fælles sprog.

49

Pleje og dokumentation-1.indd 49

07/09/12 11.23


DEL 1

KAPITEL 1. 3. OM DOKUMENTATION PLEJE OG DOKUMENTATION

REFLEKSIONSRUM

Refleksioner over Historie 1 Grethe er selv klar over, at hun glemmer sin aftenmedicin. Sammen med Jesper kan hun sætte sig det mål, at hun skal huske at tage sin aftenmedicin, så hun ikke har så mange smerter om morgenen. Jesper kan foreslå Grethe forskellige handlinger. Måske kan Grethes datter, Lene, ringe til hende hver aften for at huske hende på at tage medicinen. Eller måske kan Grethe have glæde af at få installeret “huskealarm” på sin mobiltelefon med besked, der siger: “Husk piller”. Grethe er bekymret for, at hendes datter vil klage over hjemmehjælpen. Det betyder, at hun måske vil forsøge at skjule for Jesper (og for datteren), at hun alligevel har glemt pillerne. Så evalueringen må være i forhold til målet: At Grethe er smertefri om morgenen. Jesper og hans kolleger vælger en handling for at huske Grethe på pillerne, så hun bliver smertefri. Handlingen evalueres. Jesper kan dokumentere med en Advis til aftenvagten om at ringe til Grethe og huske hende på aftenmedicin i aften. Samtidig må han også ændre i Grethes elektroniske handlingsplan for at dokumentere den handling, der er sat i værk for at huske Grethe på aftenmedicinen.

Refleksioner over Historie 2 s Hvordan skal Jesper dokumentere sine observationer af, at Grethe glemmer at tage aftenmedicinen? s Jesper har mistanke om, at Grethe er faldet. Hvordan kan han dokumentere det? Hvordan ville du skrive det – tænk på, at datteren måske får aktindsigt? s Hvordan kan Jesper ændre Grethes handlingsplan? s Hvad skal Jesper skrive i Advis til kolleger? s Hvad skal Jesper gøre, når datteren skriver i samarbejdsbogen, at hun ønsker at læse Grethes borgerjournal?

50

Pleje og dokumentation-1.indd 50

07/09/12 11.23


KAPITEL22. 1. PSYKISK OM PLEJESYGDOM OG DOKUMENTATION OG MISBRUG DEL3 1 KAPITEL DEL

22 Psykisk sygdom og misbrug Af Stine Hesse Hansen, Betty Lillevang

376

Historie 1

377

Historie 2

378

Psykisk sygdom

379

Depression

381

Hvordan kan du hjælpe?

382 Selvmord 382 Psykose 384 Hvordan kan du hjælpe? 384

Nænsom nødværge

385 Hvad er misbrug? 386

Misbrug af alkohol

387

Misbrug af medicin

388 Hvordan kan du hjælpe? 389 Abstinenser 389 Hvordan kan du hjælpe? 390 Refleksionsrum

375

Pleje og dokumentation-1.indd 375

07/09/12 11.25


DEL 31

1. OM PLEJE SYGDOM OG DOKUMENTATION KAPITEL 22. PSYKISK OG MISBRUG

Historie 1 Det er formiddag, og Niels sidder og drikker et glas vin. Flasken på bordet er næsten tom. Niels tænker: “Åh, hvor jeg savner min kære kone. Vi havde så mange gode oplevelser sammen. De mange rejser og festlige middage med vennerne. Det er alt sammen borte. Tænk det er otte år siden, Lisbeth døde. Hvor er livet dog trist og meningsløst. Jeg burde få ordnet haven, og så er der alle Lisbeths ting. Jeg kan ikke holde ud at skille mig af med dem. Det er, som om jeg ingen energi har. Der er ikke noget, jeg har lyst til. Mine børn og børnebørn kommer ikke længere, de gider ikke besøge sådan en som mig.”

376

Pleje og dokumentation-1.indd 376

07/09/12 11.25


KAPITEL22. 1. PSYKISK OM PLEJESYGDOM OG DOKUMENTATION OG MISBRUG DEL3 1 KAPITEL DEL

Historie 2 Helle er social- og sundhedshjælper og er kommet hos Niels gennem de sidste tre år. Han får hjælp til rengøring på grund af hans dårlige ryg. Helle fortæller: “Der bliver mere og mere snavset hos Niels, og jeg tror, at han glemmer at vaske sig. Niels sidder altid og drikker, selv midt på formiddagen. Han virker trist og ensom. Når jeg foreslår, at han går en tur i haven eller mødes med mandegruppen på aktivitetscentret, så siger han altid nej.”

377

Pleje og dokumentation-1.indd 377

07/09/12 11.25


DEL 31

1. OM PLEJE SYGDOM OG DOKUMENTATION KAPITEL 22. PSYKISK OG MISBRUG

Psykisk sygdom Mange mennesker får en psykisk sygdom i løbet af deres liv. Langt de fleste får deres første symptomer som helt unge og som regel inden, de er 35 år. Mange bliver raske igen, mens andre får gentagne tilbagefald eller bliver kronisk syge. Du kan i dit arbejde møde mennesker, der er i behandling for en psykisk sygdom. De kan have brug for hjælp og støtte fra hjemmeplejen til fx rengøring.

Eksempel Camilla er 25 år og har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Da hendes faste socialog sundhedshjælper kom første gang, blev hun chokeret over hvor rodet og beskidt, der var i lejligheden. Camilla kan ikke selv tage initiativ. Når hun er alene, sover hun eller ser film og serier på tv. Når hun får hjælp til at komme i gang, kan hun selv klare alle opgaver. Hun er meget glad for, at der nu er orden og rent, da det har plaget hende meget. Hvis en borger har brug for at træne eller udvikle færdigheder til at klare sig selv, kan kommunen tilbyde en støtte-kontaktperson, hjemmevejleder eller bostøtte. Det hedder noget forskelligt i de enkelte kommuner.

Hjemmevejleder eller bostøtte

378

Pleje og dokumentation-1.indd 378

07/09/12 11.25


KAPITEL22. 1. PSYKISK OM PLEJESYGDOM OG DOKUMENTATION OG MISBRUG DEL3 1 KAPITEL DEL

Desuden er der aktivitets- og beskæftigelsestilbud specielt for mennesker med sindslidelser. De forskellige former for støtte til at klare livet bedst muligt med en psykisk sygdom kalder man samlet for socialpsykiatri.

Socialpsykiatri Distriktspsykiatri

Mange af de borgere, du møder med psykiske sygdomme, er tilknyttet distriktspsykiatrien, hvor de modtager behandling. Nogle steder har man et team, der kommer i borgerens hjem. Disse team kalder man for Opsøgende Psykoseteam (OP-team).

/PS’GENDE Psykoseteam

Der er mange samarbejdspartnere, der kan støtte dig i arbejdet med mennesker med psykiske sygdomme. Du har også mulighed for at søge efteruddannelser i emnet.

PRAKTIKØVELSE 4ALMEDDINPRAKTIKVEJLEDEROM s ( VILKETILBUDERDERIKOMMUNENTILMENNESKERMEDPSYKISKESYGDOMme? s (VILKENST’TTEKANSOCIAL OGSUNDHEDSHJLPERENFÍ

Ældre kan få en psykisk sygdom for første gang i en sen alder. De mest almindelige sygdomme er depression og psykose. I de følgende afsnit kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på at observere i dit arbejde.

Depression Hvis borgeren har en depression, er han ofte trist, mangler energi, og lider af lavt selvværd. Borgeren, der rammes af en depression, vil i en lang periode kunne skjule sin sygdom for omgivelserne. Først når depressionen udvikler sig, og borgeren får det værre, vil det blive tydeligt, at han ikke har det godt. Der er en del mennesker, der får flere depressioner i deres liv. Det er vigtigt at de kommer i hurtig behandling for at depression ikke udvikler sig. Hurtig behandling kan medvirke til at forebygge selvmord. En stor del af de borgere, der rammes af en demenssygdom, vil også få en depression. Det kan skyldes de forandringer, der kommer i hjernen ved demenssygdommen. Men det kan også være som en reaktion på at få en sygdom, hvor borgeren ved, at han langsomt vil ændre sig og miste sin hukommelse.

379

Pleje og dokumentation-1.indd 379

07/09/12 11.25


DEL 31

1. OM PLEJE SYGDOM OG DOKUMENTATION KAPITEL 22. PSYKISK OG MISBRUG

Observationer hos borgeren med depression s 4RÂ?THEDnMANGLEROVERSKUDIHVERDAGEN s -IMIKFATTIGnKUNLIDTELLERSLETINGENMIMIKIANSIGTET.Ă?RHAN smiler, smiler han mĂĽske kun med munden og ikke med resten af ANSIGTETOGÂ’JNENE s $Ă?RLIGNATTESÂ’VNnHARSVÂ?RTVEDATFALDEISÂ’VNOMAFTENENOG VĂ?GNERMEGETTIDLIGTOMMORGENEN s (UMÂ’RETÂ?NDRERSIGILÂ’BETAFDAGENnOMMORGENENERBORGEREN MEGETTRIST MENBLIVERLIDTBEDREILÂ’BETAFDAGEN s .EDSATAPPETITnMANGLERLYSTENTILATSPISEOGMANGLERENERGIOG OVERSKUDTILATLAVEMAD s 6Â?GTTABnSPISERMINDREENDHANPLEJER DERFORSKERVÂ?GTTABET HURTIGT s 3ELVBEBREJDELSEOGMINDREVÂ?RDSFÂ’LELSEnFÂ’LERSIGIKKEVÂ?RDIG TILANDRESOPMÂ?RKSOMHED"ORGERENOPLEVER ATHANFXKANVÂ?RE SKYLDITING DERSKERFORANDREMENNESKER s ,ATENSTIDnDERKANFXGĂ?LANGTID FRABORGERENFĂ?RSTILLETETSPÂ’RGSMĂ?L TILHANSVARER(ARBORGERENENSVÂ?RDEPRESSION KANLATENSTIDENVAREmEREMINUTTER

Eksempel pü dokumentation I løbet af de sidste 14 dage har %GONTYDELIGTF�ETDETV�RRE (ANHARTABTKG(ANHAR sorte rande under øjnene og ERUBARBERET(ANHARN�STEN ingen mimik og svarer med lang LATENSTID(ANFORT�LLER ATHAN ikke vil gü over i klubben sammen med de andre, da han bare ERKEDELIGTSELSKABFORANDRE*EG har kontaktet sygeplejersken, der vil komme og vurdere, om %GONSKALSESAFL�GEN

Ældre og depression En del Ìldre für en depression for første gang, uden de tidligere har haft nogen psykiske problemer. I alderdommen kan der vÌre mange tab som dødsfald af ÌgtefÌlle og venner samt funktionsnedsÌttelser. Det kan vÌre svÌrt at skelne en depression fra sorg og krise. Nogle mangler resurser og netvÌrk til at komme igennem et sorgforløb og udvikler depression.

Flere Ìldre für kroniske og alvorlige sygdomme og er i medicinsk behandling. En del medicin har depression som bivirkning. De este Ìldre borgere, der udvikler depression, für andre symptomer end yngre. Man ser typisk: s KLAGEROVERSMERTERFORSKELLIGESTEDERIKROPPEN s NERV’SITETOGANGST s VREDEOGIRRITATION SOMERVANSKELIGFORANDREATFORST� s D�RLIGHUKOMMELSEOGFORVIRRING DERKANMINDEOMDEMENSSYMPTOMER Ældre og selvmord Hvert tredje selvmord begüs af borgere over 65 ür. Den største hyppighed af selvmord ser man hos mÌnd over 75 ür, hvor der er tre gange sü mange mÌnd som kvinder. I de senere ür har man set en svag stigning i antallet af selvmord begüet af Ìldre over 80 ür i modsÌtning til andre aldersgrupper, hvor tendensen er faldende.

380

Pleje og dokumentation-1.indd 380

07/09/12 11.25


KAPITEL22. 1. PSYKISK OM PLEJESYGDOM OG DOKUMENTATION OG MISBRUG DEL3 1 KAPITEL DEL

Næsten halvdelen af de mænd, der har begået selvmord, har været indlagt med fysiske sygdomme som blodpropper, cancer eller kroniske sygdomme i året inden selvmordet. Mange har oplevet tab af funktioner, smerter eller har mistet deres ægtefælle. Skizofreni er den mest almindelige psykiske sygdom, hvor man ser psykoser. Den viser sig fra ca. 15 år til 35 år. Du kan møde mennesker med skizofreni, der er i medicinsk behandling og har behov for forskellige former for støtte fra hjemmeplejen. Her kan der opstå en psykose, hvis en borger ophører med at tage sin medicin.

Hvordan kan du hjælpe? Borgere med depression har brug for lægehjælp. Hvis du som social- og sundhedshjælper oplever, at borgeren har tegn på en depression, skal du rådføre dig med den ansvarshavende kollega. Sammen kan I tale med borgeren om vigtigheden af at gå til lægen. Ofte bliver borgeren behandlet med medicin mod depression. Det kan tage 3-4 uger, inden borgeren oplever, at medicinen virker. Tal med den ansvarshavende sygeplejerske eller assistent, om der er noget særligt, du skal være opmærksom på i den periode. Borgeren kan også have gavn af en samtale med egen læge, eller lægen kan henvise til en psykolog.

Psykolog

Borgeren, der lider af en depression, kan have svært ved at overskue og udføre selv de mest basale handlinger i hverdagen. Som social- og sundhedshjælper kan du have fokus på, at borgeren med depression spiser og drikker. Du kan tilbyde borgeren små lette måltider. Det kan virke mere overskueligt med små måltider end store.

Små lette måltider

Borgeren med en depression risikerer hurtigt at mangle væske. Derfor kan du være ekstra opmærksom på hele tiden at tilbyde borgeren noget at drikke, og at borgeren hele tiden har drikkevarer stående. Personlig hygiejne kan virke helt uoverskueligt for borgeren med en depression. Her kan du tilbyde din hjælp. Men samtidig må du respektere, at borgeren nogle gange vil afvise hjælpen.

Drikke

Selvmord Det kan være vanskeligt at vurdere, om en borger er selvmordstruet. Vær altid opmærksom, hvis en borger fortæller om tanker om at begå selvmord eller er præget af en meget stærk følelse af håbløshed. Husk at dokumentere det, borgeren har sagt og gør den ansvarlige for plejen opmærksom på borgerens selvmordstanker. 381

Pleje og dokumentation-1.indd 381

07/09/12 11.25


DEL 31

1. OM PLEJE SYGDOM OG DOKUMENTATION KAPITEL 22. PSYKISK OG MISBRUG

Som social- og sundhedshjælper kan du være med til at forebygge selvmord hos ældre. Selvmord kan forebygges ved at have fokus på, hvordan den ældre har det fysisk, psykisk og socialt og hele tiden dokumentere de forandringer, der er hos borgeren.

Fysisk, psykisk og socialt

Hvis en borger forsøger at begå selvmord eller begår selvmord, og du har haft kontakt til personen, er det meget vigtigt, at du får hjælp til at tale om det. Ved at tale om dine oplevelser og følelsesmæssige reaktioner forebygger du dårlig samvittighed og stress. Samtidig kan det også give dig redskaber til at takle en lignende situation en anden gang. Det kan være vanskeligt at vurdere, om et menneske tænker på at begå selvmord, medmindre de fortæller om deres tanker og planer. Det er vigtigt med viden om, hvem der begår selvmord for at kunne forebygge. Hyppigheden af selvmord hos mennesker med psykiske sygdomme er meget højere end blandt befolkningen som helhed. For de fleste psykiske sygdomme er der en risiko på mellem 5 og 10 % for at dø af selvmord, hvis man har været hospitalsindlagt for sygdommen. Risikoen er størst det første år efter indlæggelsen. Den største risiko er ved depression. Dernæst kommer alkoholmisbrug. Her sker selvmordet ofte efter tab af ægtefælle ved skilsmisse eller død.

Psykose En psykose er en tilstand, hvor borgerens opfattelse af virkeligheden forvrænges. Det vil sige, at den måde borgeren oplever omverdenen og andre mennesker på, ikke stemmer overens med virkeligheden.

Virkeligheden forvrænges

Ældre og psykoser Hvis en ældre borger viser psykotiske symptomer, kan det godt være tegn på en somatisk sygdom som lever- og nyresygdomme, forstyrrelse af væskebalance eller tumor i hjernen. Også ved demenssygdom kan man se psykosetegn som fx synshallucinationer. Desuden kan visse former for medicin og abstinenser give psykoser.

382

Pleje og dokumentation-1.indd 382

07/09/12 11.25


KAPITEL22. 1. PSYKISK OM PLEJESYGDOM OG DOKUMENTATION OG MISBRUG DEL3 1 KAPITEL DEL

Observationer ved psykose

Eksempel pĂĽ dokumentation

s -ISTROISKOVERFORANDREnMANGLERTILLIDTILDEPERSONER DEREROMKRINGBORGEREN(ANKANTRO ATDEVILHAMNOGET ONDT s 0ARANOIDETANKERnFORF’LGELSESTANKER HVORHANOPLEVER AT NOGENEREFTERHAM!THANBLIVEROVERV�GETELLERAmYTTET s (ALLUCINATIONERnSER H’RER LUGTER SMAGERELLERM�RKERTING STEMMER LUGTEOGP�VIRKNINGER DERIKKEOPLEVESAFANDRE s &’LELSESM�SSIGEFORSTYRRELSERnREAGERERIKKEF’LELSESM�SSIGT SOMMANKANFORVENTE"ORGERENKANFXGRINEAF noget meget trist eller virke ligeglad over en lykkelig begiVENHED s -OTORISKUROn vandrer uroligt omkring og piller eller rører HELETIDENVEDTING s &ORSTYRRELSEAFTANKERNEnOPLEVER ATANDREKANH’REHANS TANKERELLERBESTEMMER HVADHANSKALT�NKE

Da jeg kommer hjem til Poul i dag, er DETSV�RTATF�HOVEDD’RENOP(ANHAR SATENSKAMMELHENFORAND’REN(AN vinker mig ud i køkkenet og fortÌller, at der er nogen, der har forsøgt at komMEINDADHANSD’R$EHAROGS�SENDT NOGET DERDUFTER INDADBREVSPR�KKEN Han siger, at han har pü fornemmelsen, hvem det er, og at de har noget at gøre MEDVANDV�RKET*EGHARKONTAKTETSYGEPLEJERSKEN(UNHARTAGETKONTAKTTIL 0OULSL�GE$EVILSENEREIDAGM’DES hjemme hos Poul for at tale med ham, OMHANHARBEHOVFORHJ�LP

Forestil dig, hvordan det mĂĽ vĂŚre i den psykotiske persons verden.

383

Pleje og dokumentation-1.indd 383

07/09/12 11.25


334897b5fdfe401fb35feb63eca63951  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you