Basunen 2004 nr. 4

Page 30

Morningside Records Af Maz Mazanti Morningside er efter sigende et velhaverkvarter i Edinburgh, Skotland, og desuden slang for kokain. Det vidste Jesper Brodersen dog ikke, da han i 2001 døbte sit nyoprettede, alternative pladeselskab Morningside Records. Ordet dukkede op i bogen Trainspotting, som han på daværende tidspunkt var i gang med, og Brodersen syntes simpelthen, det klingede godt uden bagtanker i øvrigt. Da talen falder på den utilsigtede sammenkædning med overklassens brug af euforiserende rusmidler, understreger han med et skævt smil, at Morningside Records ubetinget er imod enhver form for hårde stoffer og anbefaler sikker sex… For tiden holder det lille århusbaserede pladeselskab Morningside Records til i LYNfabrikken, som er et samlingsted for en bred vifte af udøvende danske kunstnere, designere og kunsthåndværkere. LYNfabrikken ligger i en baggård i Vestergade i nedlagte erhvervslokaler, som er ombygget til en række alsidige arbejdsstationer, café og tagterasse i et meget indbydende miljø. Jesper Brodersens ”kontor” finder man i det ene hjørne af husets café og består i princippet – og meget sigende – kun af et højt bord/udvidet vindueskarm og en computer. Mere skal der ikke til for at drive et lille, uafhængigt pladeselskab, som primært arbejder og handler via Internettet og telefonen. Altså ingen store udgifter til fine lokaler og irrelevant materiel, som

Jesper Brodersen ingenting betyder, når man brænder for den musik, man udgiver og lægger en masse arbejde i. Brodersens bevæggrund for at starte sit eget selskab var lysten til dels at udgive sin egen musik med bandet The Morningside (Jesper selv er den første til at beklage manglen på navne-opfindsomhed!), dels at udgive andre orkestres

30

Delicia Mini musik. I radioprogrammet Beat på P3 blev Jesper inspireret, da han hørte om det lille selskab Friend Records, som i princippet var en udvidet hjemmeside – en ramme – for en række orkestre, hvor interesserede bl.a. kunne bestille udgivelser og samtidig automatisk blev præsenteret for andre, beslægtede bands. En grundtanke for Jesper er, at demo-bands skal modnes offentligt, og naturligt nok var der i starten ikke tale om kæmpeoptryk, men hjemmebrændte cd-er efter behov. Et vigtigt og lærerigt element i processen for et orkester på vej frem er at kunne udstille sin musik og ikke mindst få respons på det originale materiale. I stedet for blot at lave endnu en bandsite, er der klare fordele for orkestrene ved at stå ved siden af lignende bands i form af bl.a. udvidet lytter-sfære og øgede musikerkontakter. I Århus er Jesper Brodersens opfattelse, at scenen for alternativ musik i højere grad samarbejder, efter at synligheden generelt er blevet større. Der hersker en løft-i-flok-stemning i det forholdsvis lille miljø, hvor alle mere eller mindre kender hinanden (arrangører, musikere, publikum, osv.). Tidligere så man måske bandet i nabo-øvelokalet som konkurrent, men nu synes samarbejde at være kodeordet. Et selskab som Morningside bygger nødvendigvis på en god portion idealisme. Det er i hvert fald ikke udsigten til snarlig, materiel rigdom, der driver værket. Efter halvanden år som solo-pladedirektør fik Jesper Brodersen en makker i Jesper Majdall, og deres arbejdsindsats er svær at gøre op i kroner og ører. Men der er vist ingen tvivl om, at ønsket om at udbrede den gode, originale musik fylder mere end tallene på selskabets bundlinie. Man fornemmer klart

en mission, og Brodersen ser på mange måder Morningside som repræsentanten for et alternativ til mainstream. Men hvis et af de i øjeblikket ni orkestre skulle nå ud til den brede offentlighed, ville det ikke være rimeligt at selskabet mister noget på den alternative kredit. Tværtimod vinder publikum, eller som Brodersen udtrykker det: Det ville være en sejr for hele Danmarks musiklandskab, hvis alternativet nåede ud til det brede publikum. Om ikke andet så for at folk kan vælge det til eller fra. Det vigtigste for de to musikformidlere og ankermænd er at holde fast i netop deres måde og profil, som ligger langt fra den old-school opfattelse af pladeselskabet som decideret købmandsbutik. Derved bevares ærligheden og den uspolerede glæde ved den musik, de begge brænder og knokler for. Udefra ligner konstruktionen Morningside Records en blanding af romantisk kunstsyn og kreativ bæredygtighed. Der er ikke noget, der kan kategoriseres som en typisk aftale mellem orkester og Morningside i kontraktmæssig forstand. Under alle omstændigheder har de

Figurines

BASUNEN 3-2004


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.