Basunen 2019 nr. 2

Page 1

32. ürgang - juni 2019 • basunen

1


2

basunen • juni 2019 - 32. ürgang


Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

Forside Dekadansorkestern Foto: Signe Find Larsen - signfind.dk

Musik og kultur på dagsordenen Jazzfestival 2019 Cellophane Flower Jazzfestival i nyt format Musikken skal mærkes Grobund Bandakademi På spanden - stomp Gearkassen Perry Stenbäck Bassen vandt over traktoren En musikalsk rejse Siden sidst Udgivelser Sange om kærlighed Podcast og netradio Mindeord for Thorkild Dalsgaard DMF Aarhus medlemstilbud

04 05 06 08 10 14 1316 17 18 21 22 25 26 28 32 34 36

06 18 28

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Lars Knudsen (koordinator, skribent og fotograf) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonceog infografik) • Jes Halding (korrektur) • TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10. sept. 2019. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden.

32. årgang - juni 2019 • basunen

3


DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus

Lars Kiehn Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers

Vibeke Bonde Persson Dronningborg Boulevard 76 8930 Randers NØ Tlf. 2872 9527 vibekebondepersson@gmail.com

DMF-Silkeborg

Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 2020 4646 kim.schulz@jensen.mail.dk

DMF-Djursland

Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 nytliv@norddjursnet.dk

DMF-Holstebro

Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk

DMF-Viborg

Nils-Anker Margon Mobil: 2636 4361 Mail: namargon@gmail.com

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål ! Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor

Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

4

basunen • juni 2019 - 32. årgang

Musik og kultur på dagsordenen Af Lars Kiehn - formand DMF-Aarhus Inden for en 14 dages periode skulle vi til valg til Europa Parlamentet og til Folketinget. Valgkampen har fyldt på TV og i dagspressen. Denne gang var det helt store emne klimaet og klimakrisen. Klimaet er kommet på dagsordenen for at blive. Den måde, vi har tilrettelagt vores samfund på, er på flere måder ude af takt og på kollisionskurs med naturen og dermed vores egen eksistensgrundlag. Det er ikke nogen sund kurs og ikke en holdbar udvikling. Den økonomiske udvikling har været enorm, og de materielle muligheder har aldrig været større, men det har kostet på forskellige parametre. Desværre er vi kørt ned i problemernes realiteter efter i adskillige år at have svinet uhæmmet med ressourcerne og naturen. Skaderne og problemerne er nu tydeliggjorte i mange sammenhænge, som er umulige at bortforklare. Derfor har klimaet og klimakrisen naturligt været det helt store valgtema. Midt i alle de globale problemer vi konfronteres med, står musikerne med deres evner og deres musik, som målt op i mod klimakrise, indvandring og flygtningeproblemer og sammenbrud i sundhedssystemet, et ikke fungerende skattesystem etc. kan virke ubetydelig. Men det er en stor fejl at tro, at musikken er ligegyldig eller ubetydelig i danskernes hverdag. Musikken har for længst bevist sit værd og sin kvalitet, og den kan så meget for samfundet og for det enkelte individ, at man må undres over, at det ikke prioriteres højere af magthaverne. Men trods det faktum at musikken kan en masse, så har kulturen ikke fyldt ret meget i valgkampen. Dog lige indtil Dansk Folkeparti og Alex Ahrendtsen leverede et indlæg under overskriften ”Der skal være mindre ”plingplong og klatmaleri” i den danske kunstverdenen”. Forslaget vil detailstyre uddannelserne og er i en ekstrem grad udtryk for smagsdommeri. Så måske ikke et helt godt valgoplæg set fra musikernes synspunkt. Der har i en del år været skrevet så meget om musikken og musikundervisningens kvaliteter i forbindelse med børns læring, at det kun kan undre, at det ikke i højere grad bliver implementeret i folkeskolens undervisning. Det går ufatteligt langsomt med at få musikken ind i den danske folkeskole, på trods af at den var en del af den nye folkeskolereform, og den

skulle have en plads i skolen på lige fod med alle andre fag. Men der mangler ekspertise og organisering i folkeskolen. De steder hvor det især virker, er det ofte den lokale musikskoleleder, der har taget over og orkestreret udviklingen. Der er ufatteligt mange penge i musikbranchen og musikindustrien, og tænker vi branchen helt bredt, så er økonomien astronomisk. Det er en økonomi, der leveres af hårdt arbejdende professionelle og dygtige musikere, sangskrivere mm. Den indsigt har svenskerne erfaret for mange år siden, og de har taget deres forholdsregler og har systematiseret det – også via uddannelsessystemet - hvilket betyder, at de i dag tjener rigtigt mange penge på musikindustrien, foruden at svensk musikkultur brander Sverige igennem de mange dygtige kunstnere og musikere, der optræder på alverdens hitlister og scener. Musik er en ressource med utroligt mange muligheder og kvaliteter. Her i dagene d. 27. og 28. maj har DMF/ forbundet været succesfulde værter for FIMs (International Federation of Musicians) Freelance Konference i København, hvor organisationsfolk, der repræsenterede musikernes fagforeninger fra hele verden, har diskuteret musikernes freelanceliv. Det er et arbejdsliv, der er udfordret. Freelancemusikernes sociale og erhvervsmæssige sikring er udfordret, og det samme er indtjeningsmulighederne, så det er vigtigt at have nogle strategier på området. Det var FIM, der var med til at iværksætte kampagnen Fair Internet. For en måned siden vedtog Europa Parlamentet copyrightdirektivet, der bl.a. tilgodeser rettighedshaverne, når deres ting lægges på Spotify, Amazon Prime, YouTube, Netflix, Google og Facebook og på andre af de store tech-giganters platforme. FIM og DMF har bestemt været med til at sætte dagsordenen og påvirke beslutningstagerne i kraft af ihærdigt lobbyarbejde i EU og blandt de danske parlamentarikere i EU. Derfor er glæden over, at direktivet blev vedtaget i EU-Parlamentet selvfølgelig stor. Det viser, at når man står sammen, så kan man få store ting til at lykkes. Skal vi have musikken og kulturen på dagsordenen til valgene i fremtiden, så er de mange kulturorganisationer nødt til at samarbejde.


32. ürgang - juni 2019 • basunen

5


Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus - Fotos: pressefotos mv.

T

ag fire 14-15-årige teenagere, der ikke på forhånd kender hinanden. Luk dem ind i et øvelokale, og sæt dem i gang med at spille original musik. Jonatan, Tobias, Anton og David kendte ikke hinanden på forhånd da de, som i et arrangeret ægteskab, blev sat sammen for syv år siden. Ægteskabet viste sig at være lykkeligt, og i dag er de på vej frem med det århusianske upcoming band, Cellophane Flower.

Sidste år skiftede de navn til Cellophane Flower. Oprindeligt hed de Smiling Chairs, og løb under det navn i 2018 med sejren i den regionale talentkonkurrence DMF M8 – Musikskolernes band Event, som arrangeres af DMF i samarbejde med musikskolerne i region midtjylland. Jonatan Dige (bas), Tobias Pisani (vokal), Anton Severin (guitar) og David Sall (trommer) mødte hinanden i Grobund Bandakademi, hvor de blev sat i gang med at spille og skrive musik sammen. Jammer sangene frem Med den mere eller mindre tilfældige sammensætning som eneste afsæt har de fire unge musikere skabt et band fra bunden. Altså, helt fra bunden. For de skulle først starte med at lære hinanden at kende, lære at spille sammen og på deres instrumenter, samtidig med at de skulle komponere ny, original musik. ”På den måde gik det bare utrolig stærkt ud af starthullerne. Lige fra nul og ingenting og så bare en måned frem der havde vi allerede udviklet os ekstremt meget. Det var super motiverende”, husker Tobias. Den kollektive adfærd og en åbenhed over for muligheder i det tilfældige er noget, som har præget bandet, og som de har taget med sig siden. ”Vi skaber musikken, når vi er sammen. Vi starter altid op i øvelokalet med en jam session. Som regel er det ud fra de jams, at vores sange opstår. Vi op-

Live på Train - foto Mikkel Mikkelsen

6

basunen • juni 2019 - 32. årgang

tager dem og gemmer dem, så vi kan hive ideerne frem og bygge numrene derud fra”, fortæller David. Tanker bag musikken Cellophane Flower dyrker det melankolske, dunkle og kontrastfyldte udtryk i deres musik. De siger, at de gerne vil lade publikum tabe nuet i en drøm af faste beats, luftige synths og melodiøs guitar, hvor det storslåede lydunivers og de stærke melodier får plads til at blomstre. Tekstuniverset er dystert og introspektivt og drejer sig om de mørke sider af det menneskelige sind og livets skrøbelige mirakler. Om blandt andet ikke at kunne sove og at gå rundt med tanker om det der er gjort forkert. ”Vi prøver at lave musik, som mange kan forstå og nyde. Men hvor der samtidig - for de som lytter dybere og mere teknisk – på mange måder er meget mere at hente i mange detaljerede lag. Man kan nok kun give publikum en ’waowoplevelse’ hvis man tænker i kontraster og arbejder med både noget genkendeligt og noget nyt, som kan dreje deres forventninger”.

er jo nødt til at nævne 20 bands for bare at nærme os et svar på dit spørgsmål”. Okay, så kom med 20 bands? ”Hahaha, nå jamen så: Minds of 99, Saveus, Nick Cave, David Bowie, Radiohead, Tame Impala, Conor Oberst og Bright Eyes, Pink Floyd, Kendrick Lamar, Boards of Canada, Trentemøller, Massive Attack, LCD Soundsystem, Muse… før de blev underlige … det var ikke helt 20, men alligevel…” Oplært i Grobund ”Vi havde ikke engang fundet på et bandnavn endnu, før en af banddoktorerne i Grobund allerede kastede os ud på dybt vand ved at foreslå os at spille live til et Grobund koncertarrangement. Det var vildt sundt for os på den måde at blive motiveret til tidligt at træde op på en scene og siden komme på en lille efterskoleturne og at komme i studiet og indspille. Hos Grobund er vi fra starten blevet oplært og klædt på til selv at klare alle opgaverne og arbejdet, der er som band, nu er vi videre og står på egne ben”.

Inspirationskilder Hvilke bands lytter I til selv og henter inspiration fra? ”Hvis vi svarer på det spørgsmål med et par bandnavne, så kan vi altså kun ramme ved siden af. Vi

DMF M8 - coaching og nye samarbejder ”Vi har været med i flere talentkonkurrencer tidligere, men DMF M8 - Musikskolernes Band Event er helt sikkert den, man får mest ud af! Uanset om man vinder eller ej”. DMF M8 var i 2018 et stort vendepunkt for bandet, som foruden koncertop-

Foto - Bjørn Høyer Schulz

Foto Per Bergman


Cellophane Flower MELANKOLSK, DUNKELT OG KONTRASTFYLDT

Cellophane Flower på Radar - foto: Rasmus Vester levelserne og de 20.000 kr., som de gik hen og vandt i førstepræmie til finalen på Train, Aarhus i maj 2018, indeholdt nogle coachingforløb og workshops, som har været af stor betydning for dem. ”Mikael Højris, Kristian Koch, men også Tim Alvin Boström er en af dem, hvis bandcoaching har været rigtig rigtig god for os! Han lærte os at tage os selv mere alvorligt, og vi fik god rådgivning bl.a. omkring planlægning af udgivelse. I den forbindelse kom vi også frem til at skifte Smiling Chairs bandnavnet ud. DMF M8 er grunden til, at vi fik kontakt med vores nuværende bookingmanagement bureau Moody Mongoose”. Management aftale Med nyt management, re-branding med nyt bandnavn og udtryk har Cellophane Flower sendt tre musikvideoer ud til deres første singler ”Down the Line”, ”Before My Eyes” og “Easy Solution/Simple Way Out”. Bandets manager, Jeppe Rasmussen fra Moody Mongoose fortæller: ”Vi fik bandet anbefalet af Tim Alvin Boström, der havde været mentor under forløbet med DMF M8 workshops. De har en helt særlig lyd og et

særligt image, vi fandt interessant. Samtidig var de stadig et ret nyt sted i deres karriere, og der var derfor mulighed for at indgå i et samarbejde, hvor vi, sammen med dem, kunne arbejde kreativt med at forme deres udtryk og karriere. Men i bund og grund synes vi, at de skriver nogle gode sange, og at de er et af Aarhus’ mest interessante nye live bands. De er meget professionelle og engagerede i deres egen karriere, og derfor kan vi nå rigtig langt i samarbejdet med dem”. ”Planen er at finde det rigtige pladeselskab til at udgive deres første album. Cellophane Flower spiller en genre, der helt sikkert har et internationalt potentiale, så vi skal på sigt arbejde mod at få dem ud over de danske grænser. Lige nu arbejder vi dog primært på at få dem rundt på de danske spillesteder og festivaler, fordi det er et band, der bør opleves live, og hvor der stadig er behov for at få opbygget et større publikum. Endvidere er vi så småt begyndt at kigge os om efter et relevant forlag, der kan se en idé i at pushe dem til radio, TV og film”.

Drømme og oplevelser ”Man behøver jo ikke være en ekstremt kendt kunstner eller verdensberømt for at opnå at røre andre mennesker med original musik”, siger Tobias. Han har sin daglige gang på datalogi på Aarhus Universitet og er den eneste i bandet, der har valgt at læse videre. Det er nu, i efter-gymnasieårene, at der skal satses på bandet og musikken, fortæller de. De tre andre har småjobs, laver frivilligt organisationsarbejde, tager enkeltfag på HF, men for alle fire er fokus arbejdet på drømmen om en professionel musikkarriere. ”Drømme findes også i mindre skala end kæmpe stort. Vi har allerede haft masser af fantastiske oplevelser og respons på livekoncerter, på vores indspillede musik og på teksterne, hvor én linje f.eks. kan betyde alverden, når den rammer plet”.

32. årgang - juni 2019 • basunen

7


Jazzfestival i nyt format Af Lars Borup - Foto: Albert Meier

N

år Aarhus Jazz Festival 13.-20. juli præsenterer den 31. festival, vil der være en del ændringer - ikke alle synlige men en del i forhold til festivalens rolle i festivalugen.

En synlig ændring er, at Bispejazz teltet på Bispetorvet forsvinder efter syv år på torvet.

lagt op til et meget varieret kvalitetsprogram alle festivaldage”, fortæller Ilse Vestergaard.

”Efter en del år med teltet må vi droppe det. Driften er for dyr, og der har ikke været tilstrækkelig indtægt til at det har været rentabelt,” konstaterer festivalens sekretariatsleder Ilse Vestergaard. ”Teltet har været populært blandt publikum, og orkestrene har været glade for at spille der, men vi har forsøgt, hvad vi kunne for at få det til at hænge sammen. Men nu må vi give op.”

Scenevognen har tidligere besøgt Bispetorvet. Den tilhører nemlig Zirkus Nemo, som har haft den med i sit Hjuleshow.

”Teltet erstattes af en ny udendørs scene på Bispetorvet. Her er der Årets kunstplakat lavet af Finn Nygaard www.finnnygaard.dk

8

basunen • juni 2019 - 32. årgang

Klostertorvet En anden markant ændring er Klostertorvet, som i rigtig mange år har været et central omdrejningspunkt for festivalsekretariatets egne aktiviteter. I mange år i samarbejde med den daværende ejer af Café Smagløs, Kim Lykke og i de senere år uden samarbejdspartner.

”Også her har vi besluttet at finde en anden form. Det har været for omfattende både økonomisk og i forhold til at have frivillige til at stå for driften af torvet. Det bliver fra i år Café Smagløs, der på egen hånd overtager alle aktiviteterne på Klostertorvet. Vi har dog bidraget med ideer til musikken på torvet,” siger sekretariatslederen. Ny fokusområder ”Vi koncentrer i stedet alle kræfterne og vores økonomiske formåen om den ny scene på Bispetorvet plus en række betalingskoncerter i Helsingør Theater i Den Gamle By. Udover dette har vi et par enkeltstående projekter bl.a. Spiselauget på Godsbanen,” fortæller Ilse Vestergaard.


Aarhus Jazz Festival er en paraplyorganisation, hvor festivalens sekretariat koordinerer de mange koncerter og andre aktiviteter og sørger for den fælles markedsføring og er med til at skaffe penge til hele projektet. Arrangørerne er medlemmer men står hver for sig for deres musikalske tilbud. Blandt medlemmerne er f.eks. Musikhuset, Ridehuset, Headquaters, CasaV58 og mange flere.

senere års boder på Officerspladsen og et mindre telt med koncertaktiviteter. Som noget nyt kommer der et telt, hvor der inviteres til fællesspisning.

30 år med Ridehuset Ridehuset, som drives af Aarhus Jazz Orchestra, afvikler arrangementet for 30. Gang. Rammen er i år den sydamerikanske musik, og aftenkoncerterne har fået titlen ”Cuban Big Band Nights”. Også her har man måttet spænde livremmen ind. Arrangementet bliver i år uden de

Udover musikken er der andre jazzrelaterede aktiviteter. I Teaterkatten ved Bispetorvet holdes der ”Jazztalks”. En gammel festivaltradition som vender tilbage. Et andet tilbud er guidede jazz-vandringer, som blev lanceret sidste år med stor succes.

FAKTABOX: Jazzfestivalens arrangører Abraxa ARoS Aarhus Kunstmuseum Atlas AUT Aarhus Unge Tonekunstnere Bak & Skak Jazzhouse Café Gaya Café Gemmestedet Café Smagløs CasaV58 Cockney Pub

Aarhus Jazz Festival version 2019 er også 100 året for den første jazzkoncert i Aarhus. Den foregik i Hotel Terminus i Ryesgade, der hvor Arnold Busk i dag har adresse. Dette markeres på forskellig vis.

Dokk1 Domen - Bylivshuset - Pier 2 Erlings Jazz- & Ølbar Fairbar Frederiksbjerg Bypark/Rådet i Ankersgade Hantwerk HeadQuarters Jazz & Venner Jazzselskabet Aarhus KP5 Musikhuset Aarhus Piano Værkstedet Radar

380 tilbud ”Programmet for Aarhus Jazz Festival 2019 er allerede offentliggjort på hjemmesiden og snart følger det trykte program. Der er i år 37 arrangører, som er medlemmer af festivalen, og der præsenteres musik på 43 spillesteder. Årets festival bliver om muligt mere mangfoldig end nogensinde før. Der er i år ca. 380 koncerter og events at vælge imellem. Så der bliver nok at gå efter,” slutter festivalens sekretariatsleder Ilse Vestergaard.

Læs mere på hjemmesiden: jazzfest.dk.

Salling ROOFTOP Skt. Lukas Kirke Soothed by Magic Music 3 Sun Ship Tape Teaterkatten The Community Tir Na Nog VinDanmark Aarhus Domkirke Aarhus Jazz Festival Aarhus Jazz Orchestra Aarhus Jazzklub Århus Sinfonietta

32. årgang - juni 2019 • basunen

9


MUSIKKEN SKAL MÆRKES Interview med Peter ”Pepe” Lyse Karmark Af: Erik Lyhne - foto: Erik Lyhne samt presse / arkivfotos m.v.

Hvordan kom du i gang med at spille musik? Min far spillede harmonika, og min storesøster var glad for at synge og spillede lidt klaver. Så der var musik omkring mig. Jeg spillede ikke rigtig selv på noget, inden jeg blev 10 år. Jeg havde en klassekammerat, som havde et band sammen med sin storebror og fætter. Det, synes jeg, var lidt sejt og spændende. I musiktimen på skolen skulle jeg spille guitar en dag – og herefter ønskede jeg mig en selv og fik en klassisk guitar og begyndte at gå til spil på musikskolen. Jeg er venstrehåndet, men skulle vende guitaren om, så det blev til en højrehåndsguitar. Den vej har min guitar vendt lige siden. Lidt senere - måske da jeg var 11-12 år - fik jeg en elguitar, og så blev jeg undervist på den. Elguitaren havde mere kraft - og den musik, vi spillede, lå tættere på den musik, jeg selv hørte og kunne lide. Jeg var allerede faldet for hard-rocken, bl.a. fordi min storesøster spillede Def Leppard og Whitesnake og lignende for mig. Jeg begyndte at samle på udklip med de forskellige bands uden egentlig at vide, hvordan de lød. Din interesse for heavy-musik er altså grundlagt meget tidligt? Ja, og jeg har holdt ved den gennem alle årene. Jeg tror, det hænger sammen med, at der var en række store navne, der var populære dengang. Jeg kan nævne Metallica, Guns n’Roses, Pantera m.fl., som vi hørte i ungdomsskolen og gymnasiet. Jeg har holdt ved genren ikke fordi det var populært, men fordi jeg syntes, musikken var fed. Genren er også meget alsidig, og jeg kan lide både det helt hårde og brutale og det helt bløde og alt midt imellem inden for genren. Jeg

10

basunen • juni 2019 - 32. årgang

startede i ungdomskoleorkestrene, hvor vi spillede cover musik i starten og lidt efter lidt vores egen musik. Jeg kom med i Hatesphere i 1993, da jeg var 14 år. Det hed godt nok Necrosis dengang, og vi skiftede navn i 2000, da vores første CD udkom. Det er faktisk lidt vildt at tænke på, at jeg har været med i det samme orkester i over 25 år. Det er jo startet dengang, vi ikke rigtig kunne noget, men lige så stille fik det lært gennem øvning og de shows, vi optrådte med dengang. Børn, Rock og Bif Hvordan har jeres karriereforløb været? Hvis jeg tænker tilbage, synes jeg, at det var meget sværere at komme ud at spille i 90’erne. Det er meget nemmere i dag. Vi boede i Odder dengang, og her lavede man ikke bare lige et show. Vores mål var helt klart at komme ud at spille, og de første år deltog vi i forskellige konkurrencer. Det ene var ”Børn Rocker Biffen” i Odder, det andet var Rock-triathlon i Åbybro, og det sidste var i Silkeborg – jeg kan ikke lige huske hvor. Inden vi fik vores første rigtige sanger med, havde vi haft kontakt med et punkrockband, Cookypuss, fra Horsens og et pigerockband, Papilla, fra Kolding. Vi organiserede så et show i hver by, hvor vi kunne spille. Det må have været i 95/96. Det var meget nede på jorden, og jeg tror heller ikke, vi fik noget som helst andet end erfaringen ud af det. I udgiver jeres første CD som Hatesphere i 2000. Hvordan er jeres karriere forløbet siden? Vi fik vores sanger med i 1997, og herfra fik vi udbygget vores optræden, og vi fik flere engagementer. Vi indspillede et nummer, Addicted Soul, som kom med

på en dansk undergrundsopsamling, der hed ”Extremity Rising”. Jacob Hansen, der stod for denne CD, var så begejstret for vores nummer, at det kom med som nummer 1 på CD’en. Nummeret er også med på vores første CD. Jacob havde et selskab, Serious Entertainment, som skulle have udgivet vores første CD, men det gik neden om og hjem. Så vi stod med en CD, som, både han og vi selv synes, var rigtig fed – men intet selskab at udgive den på. Vi var ret bange for, at det hele skulle falde på gulvet. Vi fik gennem Jacob kontakt med et italiensk selskab, der hedder Scarlet Records, som udgav den og de følgende to albums. Det selskab er vi faktisk tilbage på igen. Vi har siden lavet albums med regelmæssige mellemrum og har udgivet 10 ialt. Fra Necrosis til Hatesphere Hvordan blev den første CD modtaget? Den blev modtaget ret godt. Det var jo en banddebut, fordi vi samtidig med udgivelsen havde ændret navn til Hatesphere. Publikum havde jo tidligere kendt os som Necrosis, så selvom vi havde en del år på bagen, var det ligesom at starte et nyt orkester. Dengang var internettet og de sociale medier ikke så udbredte, som det er i dag, så det var noget sværere at komme ud til alle. Efter den første CD kom vi til England at spille som et led i Music Xport Denmark (MXD). De havde en branchedag for heavy musik i Manchester, hvor vi skulle spille sammen med Mayhem fra Norge og Anathema fra England. Ellers spillede vi kun i Danmark i forbindelse med den første CD. Efter den anden CD tog vi på vores første Europatur, som vi populært kalder for ”Nedturen”. Den startede lige efter nytår 2003. Det var meget ”do-it-yourself”. Vi kaldte det for ”Nedturen”, for vi kørte i vores egen gamle Van med en trailer bagpå og spillede nogle steder hos folk, vi kendte rundt omkring fra. Vi havde ikke altid de bedste steder at sove, vores shows var af varierende kvalitet, og det var nogle gange så dårlige forhold, at det ikke tåler en beskrivelse. Men alligevel var det her, vores udenlandske karriere


Men det hele starter jo med, at man skal bevise sig selv, og at musikken har et publikum. Klassisk og heavy går hånd i hånd Når man hører heavy – så har vi både de hårdtpumpede sange og de blødeste ballader. Hvordan hænger de to ting sammen? Især indenfor hardrock er det sådan. Men når man hører det lidt mere brutale, så er det ikke ligefrem kærlighedssange, man hører. Men selv inden for den mest onde musik har man de små stille passager, hvor det næsten er klassisk musik. I det hele taget synes jeg, at metalmusikken benytter sig meget af det stemningsskabende fra den klassiske musik. Den Hatesphere på Copenhell - fotograf Jacob Dinesen klassiske inspiration bliver brugt dels til at underbygge stemninger eller som startede, og turen sluttede med, at vi spilforsvinder. Vores musik skal mærkes. Det afveksling i vores musik. På vores sidste lede sammen med Gojira, et fransk band, skal musik nu efter min mening generelt CD har vi bl.a. haft en til at hjælpe med der er kæmpestort nu. Det sidste job, vi kunne og vores i særdeleshed. For at oporkestrering. Der er faktisk meget melodi i spillede, var på vores musik, og folk en tysk stripklub, Vores første Europatur. Vi kaldte det for ”Nedturen”, for vi kørte i kalder mig – måske hvor der kun var lidt for sjov – for vores egen gamle Van med en trailer bagpå og spillede nogle steder 14 tilhørere. To popsmeden. Og det af disse heldigvis hos folk, vi kendte rundt omkring fra. Vi havde ikke altid de bedste er rigtigt, for opbygfra et stort tysk steder at sove, vores shows var af varierende kvalitet, og det var ningen af musikken pladeselskab, er med popmusinogle gange så dårlige forhold, at det ikke tåler en beskrivelse. Nuclear Blast, kalske virkemidler der gerne ville – men med et tvist. signe os. Desværre var vi bundet af konleve den stemning der er i vores musik, For vi laver jo også mange ting, man trakten med det italienske selskab, hvor skal det være højt. aldrig ville gøre i popmusikken. vi skulle udgive endnu en CD hos dem. Derfor blev samarbejdet desværre ikke til Har heavy musikken lavkulturel status Hvordan kombinerer man et liv som noget, men vi kom da på et stort selskab, i DK – mens I høster gode og flotte musiker, skolelærer og familiefar og SPV/Steamhammer, et par år senere. anmeldelser udenlands? samtidig holder så højt et profesDet har det haft – men måske er det en sionelt aktivitetsniveau, som I gør i Hvordan gik det senere med udenlille smule på vej op lige nu. Jeg tror, Hatesphere? landstournéerne? danskerne er lidt dårlige til at eksportere Et par måneder senere var vi på den vores musikstil. Hvis vi ser på Sverige, første ”rigtige” tour i rigtige og gode busNorge og Finland, så har de masser af ser. Vi spillede sammen med det svenbands, der kan leve af at spille. Det gør vi ske band The Haunted og amerikanske jo ikke, og jeg oplever, at det er svært for Mastodon, som også senere har vokset bands, der spiller vores musik, at kunne sig rigtigt store. Tidligt i vores karriere leve af at spille. Vi mangler mere konkret mødte vi og optrådte sammen med en støtte til at kunne gøre det. Måske lidt lang række bands, der ligeså stille er a lá dagpenge for musikere. Som vi har blevet store. Vi har også lige været i både det, skal vi tage fri fra arbejde, hver gang Nordamerika, Kina og Japan og turnere. vi skal på turne. Det gælder jo alle genrer Publikumsmæssigt var det vildt fedt at – for jeg oplever ikke, at Danmark er spille i Japan, og i Kina var det nok mere oversvømmet af musikere, der kan leve oplevelsen at få lov til det. Vi har spillet af at spille. Der oplever jeg som sagt, at i begge lande to gange. Det er en stor der er bedre forhold i de andre nordiske oplevelse at få lov til at spille i helt andre lande. Det er også svært med honorarer, kulturer. når vi spiller rundt omkring, for hvis man vil have for meget, kommer man ikke ud Musikken skal nydes højt at spille. Man bliver tit nødt til at bide i Hvordan skal jeres musik helst det sure æble og spille shows, hvor man opleves? ikke får ret meget for det. I vores genre Live – helt klart. Eller i hvert fald højt på kan man ikke forvente, at man kan leve anlægget. Vores musik skal nydes med af det. Det er jo lidt af en ond skrue, for god lyd. Hvis man ikke har et godt anlæg, hvis man ikke får ret meget for sine job, Pepe på VoxHall 2018 skal der ikke meget til, før detaljerne kommer man ikke til at leve af musikken. fotograf Bransholm Photography

32. årgang - juni 2019 • basunen

11

>


Peter ”Pepe” Lyse Karmark

Det har været rigtig svært at få det hele til at gå op. Vi spiller ikke helt så meget, som vi tidligere har gjort. Men vi spiller stadigvæk meget. Vi har engang spillet 121 shows på et år, men nu spiller vi omkring 40 shows om året. Det svinger selvfølgelig, hvis vi lige har lavet en CD. Her i år har jeg for første gang været nødt til at melde fra til nogle af koncerterne, hvor der har været en stand in med. Vi havde en tourné en måned, hvor jeg så kun deltog 2 ½ uge. Her havde vi 45 shows på 2 måneder. Jeg har en god skoleleder, der bakker mig op og giver plads til at spille. For nogle år siden var det dog sådan, at jeg var nødt til at sige et job op for at kunne spille. Jeg har jo også min familie med to børn. Men i bund og grund handler det for mig om at vide det i forholdsvis god tid, så jeg kan planlægge mig ud af det. Men både på arbejdet og i familien ved de godt, hvor meget musikken betyder for mig – så der er god forståelse og opbakning.

Første band i Royal Arena I blev valgt til at varme op for Metallica. Hvordan var det? Og hvad giver det for jeres orkester at få lov til det? Det var rigtig fedt, og det er sådan noget, der holder humøret højt i et band. Det var megafedt og et fantastisk show. Det var åbningskoncert i Royal Arena, og Metallica skulle spille fire shows, og til hvert show kunne et dansk heavy band få lov til at varme op. Men tiden op til det var ekstremt stressende, for der var valgt nogle bands ud, som skulle skaffe flest stemmer, så de fik lov til at spille. I den proces kunne vi godt mærke, at de sociale medier ikke er det, vi er allerbedst til. Der har den yngre generation overhalet os for længst. I processen hang vi lidt med stemmerne – men så måtte vi ud og opfordre folk til at stemme på os. Den proces var stressende – men det endte fedt for os, for vi var faktisk det første orkester på scenen i Royal Arena, for vi spillede til det første af Metallicas fire shows. Det var en stor oplevelse. Vi spillede vores show, og bagefter kom vi over at hilse på dem. Det er en oplevelse, der holder energien oppe hos os. For mig er det ikke nok at lave CD’er og øve. Det er altafgørende, at man også kommer ud at spille og mærker og oplever publikums reaktion til koncerterne. Så giver vi noget – og får mindst lige så meget igen. Du er medlem af DMF. Hvad betyder fagforeningen for dig? Jeg synes, de er gode til, at man kan få støtte og hjælp, når der er brug for det. Det har jeg heldigvis ikke haft behov for så tit, men det er en god sikkerhed at have i ryggen.

Necrosis 1994 1995

Hatesphere 1999

Hvordan ser fremtiden ud? Vi har været i gang i så mange år, at vi godt ved, at vi ikke kommer til at kunne leve af at spille. Vi havde et godt momentum for 10 – 15 år siden, hvor det gik rigtig godt. Nu er det faldet lidt tilbage, og der er kommet børn og familie ind i billedet. Men fremtidsdrømmen er helt klart at kunne blive ved med at spille og komme ud over kanten.

FAKTABOX Pepe er født i 1979 og har siden 10-årsalderen haft en guitar i hånden. Allerede i 1993 kom han som 14-årig med i Necrosis, der skiftede navn til Hatesphere i 2000, da deres første CD udkom. Siden er det blevet til 10 CD’er og en masse demoer og singler. Pepe har oplevet meget i sin karriere, både store koncerter i ind- og udland og fænomenale anmeldelser samt at brænde så meget for musikken, at han sagde sit job op for at kunne spille. I 2006 stod Hatesphere øverst på plakaten, der også indeholdt navne som Raunchy og Volbeat i nævnte rækkefølge. Pepe er uddannet lærer i 2003 og underviser på Risskov Skole, hvor lærergerningen går hånd i hånd med musikken. Læs mere på

Hatesphere - fotograf Lars V. Andersen lavarockphoto.dk

12

basunen • juni 2019 - 32. årgang

www.hatesphere.com eller følg Hatesphere på de sociale medier https://www.facebook.com/hatesphere666


32. ürgang - juni 2019 • basunen

13


Ti år med teenage-musikere Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus.

G

robund Bandakademi har eksisteret siden 2009. I sin tid da stedet var nyt, mødte Basunen ophavsmændene Caspar Quorning og Jens Munch i lokalerne på Tomsagervej i Åbyhøj. For nyligt blev der fejret 10-års jubilæum, og vi har talt med Jens Munch, der stadig er daglig leder, og som med tilfredshed ser tilbage på et undervisningstilbud, der ser ud til at være kommet for at blive.

Ukrudt forgår som bekendt ikke så let. Og grundideen bag det musikalske værested og alternative musikundervisningstilbud for piger og drenge i alderen 14-20 år, Grobund, spiller stadig på 10. år. Her tilbydes et fællesskab, hvor teenagere kommer fra både Aarhus og opland og udfolder sig selv og deres musikalske idéer sammen med andre ligesindede. Det er muligt at starte i Grobund som et allerede eksisterende band, men langt de fleste kommer som enkeltpersoner, der søger andre at spille med, og i Grobund får de hjælp til at finde den helt rigtige konstellation af musikere for dem. Flere piger ”At spille musik sammen er ikke kun for drenge”, siger Jens, imens han slæber mad ind og kommer det i køleskabet. Senere på dagen skal det fortæres af 20 piger og 4 voksne pige-bandcoaches, som denne dag i april har indledt førstedagen på årets

PigeBEAT workshop i Aarhus. ”PigeBEAT er et godt eksempel på et projekt, som blev født her i Grobund i 2015 og siden har spredt sig til resten af landet. Det er en bootcamp med tre intensive musikdage for piger som i år afholdes i Gentofte, Køge, Odense og i Aarhus. Vores tidligere banddoktor Kristine Bjørg Markussen startede det op i Grobund regi, og nu har konceptet hvor pigerne mødes om kreativt sammenspil, komposition og prøver at udforske nye instrumenter og tilgange til musikken på deres egne præmisser, ligesom løsrevet sig og blevet sit eget projekt. Vi mærker at der lige så langsomt efterhånden er flere piger som melder sig ind i Grobund”.

Original musik, fællesskab og ansvar ”Værdigrundlaget, her ti år efter vi startede, er meget det samme. Grundpillerne i ideen med Grobund er original musik, fællesskab og ansvarlighed. En stor del af vores filosofi er, at det er vigtigt og motiverende for de unge at komme ud og spille musikken for et publikum. Vi arrangerer en del koncerter hen over året. Introaften i august. Aarhus Festuge i september. Bang Them Bells julekoncert i december. Turné til de Banddoktorer: Tejs Dragheim, Frej Lesner, Nikolaj Bugge og Jens Munch - Foto: Julie Ørnholt

14

basunen • juni 2019 - 32. årgang

midtjyske spillesteder og efterskoler i maj. Grobund LIVE festival i juni. Og så er der koncerter på Gyngen og HeadQuarters, studieindspilninger med bandene, branchekendskabs kurser/foredrag, sociale arrangementer plus det løse”. Opsamling af erfaringer Med midler fra Statens Kunstfond gik Grobund’s grundlæggere, Caspar og Jens, et par år efter opstart i gang med at udvikle et koncept, der kunne eksportere ideen og metoderne fra Aarhus til andre byer. Der blev lavet for-projekter med beskrivelser af, hvordan Grobund kunne passe ind hos andre kommuner landet over. I januar 2014 åbnede en Grobund søsterafdeling i Viborg som kørte som tilbud i cirka halvandet år frem. ”Man kan sige at rammerne og formen for Grobund som koncept er sat og defineret. Samspillet og undervisningen, der i det daglige foregår i lokalerne, den måde vi går til bandsene på og er sammen med dem på, har hidtil meget været på intuition. Vi kan ikke levere en færdig opskrift på, hvordan man får kørt et band med original musik i gang og støtter dem i udviklingen, for det er altid individuelt alt efter, hvem de er som personer, hvad de vil, hvad der er brug for osv. Når vi starter op med et nyt band, oplever vi ofte, at de sidder og kigger på en og er vant til at få at vide, hvad de skal gøre. Der skal vi lige bruge et par gange på at vænne dem til, at det er noget, de selv sammen sætter i gang. Vi har en lidt anderledes tilgang til at undervise. Vi har


Jens Munch - Foto: René Gade

ikke noget materiale, det skal komme fra bandsene selv. Men med den erfaring vi har nu efter 10 år, er vi alligevel begyndt at teoretisere og skrive ned om vores praktiske erfaringer, læring og viden fra undervisningen i Grobund. Med henblik på at lave noget vidensopsamlende materiale som vil blive gjort tilgængelig til forhåbentlig glæde og gavn for andre musikskoleledere, lærere og undervisere, der gerne vil arbejde med sammenspil og original musik”. Musikere ud i den anden ende Efter de første 10 år har der været omkring 500 unge i mere end 100 bands igennem Grobund. I øjeblikket spiller der 15 bands i de to Grobund øvelokaler på Tomsagervej. Man har 2,5 time om ugen til rådighed, hvor der altid er en voksen banddoktor til stede som hjælper og vejleder, når der er brug for det. Foruden Jens Munch er de tre andre banddoktorer Tejs Dragheim, Frej Lesner og Nikolaj Bugge. Grobund har fra starten – og gør det fortsat - hørt ind under Aarhus Musikskole som et af deres mange forskellige musikundervisningstilbud for unge. En af de tidligere brugere, bassist Nikolaj Lippert, husker tilbage på tiden i Grobund: ”Grobund var stedet, hvor det rigtigt startede for mig med musikken. Jeg var en 12-13 år, da jeg begyndte dèr og var med i en ret lang række projekter i mine 4-5 år med Grobund. Jeg fik al min tidlige sammenspilserfaring i Grobund. Jeg er overbevist om, at den erfaring stadig har stor indflydelse på, hvordan jeg agerer professionelt i dag, hvor jeg spiller med Hugo Helmig og producerer en masse musik”. Også bandet Cellophane Flower (se artikel om dem her i bladet) startede med at spille sammen i Grobund:

”Grobund er bare et fucking fedt sted at vokse op som helt ung musiker. Vi har fået sindssygt mange musikalske venner, kontakter og relationer igennem Grobund. Vi er blevet kastet ud på dybt vand lige fra starten og har altid samtidig fået den hjælp og sparring, som vi behøvede i vores udvikling. Det dèr med at få nogle ’skræmmende’ fællesoplevelser, det fungerer bare super godt!”.

virkeligheden måske sætter musikken i anden række i forhold til vores mål, som er at skabe nogle unge mennesker, der kan finde ud af at samarbejde, og som lærer at byde ind til fordel for et fællesskab. Musikken er i bund og grund mere et redskab for os end det egentlige formål”.

Musik er et redskab ”Vi begynder at se vores tidligere medlemmer på scenerne derude på spillestederne og festivalerne. Mange er fortsat videre på MGK, og nogle er kommet ind på konservatoriet. Men for os handler det ikke om at være en talentfabrik. Vi er mere interesseret i at finde nogle unge mennesker, som passer godt sammen og give dem nogle positive kollektive oplevelser og et godt samvær ved hjælp af musikken. Vores succeskriterie går mere på, når vi får meldinger tilbage fra spillesteder og samarbejdspartnere, om at vores Grobund bands har været dygtige og søde at have på besøg. Det, vi vægter mest, er at give de unge en læring om, at man bakker hinanden op, hjælper hinanden og tilegner sig en forståelse for samarbejde og sammenhængen i musikbranchen. Og som biprodukt af det kommer der så også noget godt musik ud af det. Det er nok lidt omvendt, at vi jo i

32. årgang - juni 2019 • basunen

15


PÅ SPANDEN NY BOG OM STOMP Af: Stompinstruktør - Timm Jacobsen

Christine Dueholm har netop udgivet bogen ”På spanden – stompsammenspil for mellemtrinet”, som henvender sig til alle, der arbejder med stompsammenspil eller gerne vil i gang med det. Bogen er udgivet på forlaget Dansk Sang. Christine er uddannet musiker og musiklærer fra Rytmisk Musikkonservatorium i 1999. Hun har lavet kurser og workshops i stomp og rytmik bl.a. som huskunstner på diverse skoler, som efteruddannelse for musiklærere og som teambuilding for erhvervslivet. Christine Dueholm, der selv har været udøvende musiker i over 30 år, brænder for musik, performance og sammenspillets kraft, hvilket skinner tydelig igennem i bogen, hvor hun på en legende måde inspirerer dig

16

basunen • juni 2019 - 32. årgang

til at få mere stomp og rytmik ind i musikundervisningen. Og hun giver dig de værktøjer, der skal til, for at du kan få et stomporkester op at køre, så du sammen med dine elever kan opleve magien i musikken. Den magi der indtræder, når alle yder deres bedste for fællesskabet og energien samler sig og transcenderer til noget, der er større end den enkelte. Med til bogen hører også en række videoer, der hjælper dig i den kreative proces med at skabe gode musikalske og sociale oplevelser for eleverne. I stomp kan alle være med på forskellige niveauer samtidig. Om du har en let eller svær rolle i stomp-

orkesteret, er ikke afgørende. Det afgørende er, at du bidrager til fællesskabet og ingen kan undværes. Dette giver den enkelte elev følelsen af at kunne bidrage til og være en del af fællesskabet, hvilket vil styrke den enkelte elevs følelse af selvværd. Og ikke nok med det så kan stomp også bygge bro imellem kulturer, fordi der kommunikeres gennem et universelt musiksprog. Bogen er meget anvendelig og henvender sig primært til musikundervisere i folkeskolen og på de frie grundskoler samt undervisere på musiklæreruddannelsen med flere.


GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Pressefoto

Ti spørgsmål om gear til Jørgen Nielsen Jørgen Nielsen har siden starten af 1970’erne været en aktiv bassist på den aarhusianske rock, jazz og blues scene. Han var i 1972 med til at danne Kims Bacon og har siden spillet i talrige konstellationer og sammenhænge blandt andet Natdamperen, Frimer Band, LP’s Blues Band, Bourbon Street Jazzband og River Jazz & Blues Band m.m. For 10 år siden udgav han bogen ”Rock i Aarhus – Brudstykker af en musikhistorie” og er desuden aktiv som både foredragsholder, skribent, fotograf og fotojournalist. 1. Hvad er dit yndlingsinstrument/ gear for tiden? Jeg købte for få år siden en kontrabas nr. 2, mens min ædle Rubner var på skadestuen. Det er en ældre, tysk finérbas af mærket Benedict Lang. Den har en helt unik respons, og jeg har omsider fundet et mærke i strenge, der ikke er for hårde ved fingrene. Kombineret med en lille combo fra Genzler har jeg et setup, der både er til at bære, og lyder fedt. 2. Hvad skulle du aldrig have solgt/ skilt dig af med? Den Fender Telecaster Bass som jeg byttede ind for en ny Fender Prescision i 1974. Sidstnævnte har jeg stadig, men gad godt at have begge. 3. Hvad har du købt for nylig? En Genzler Magellan 350 bascombo der kun vejer halvdelen af min kære AER-combo. Og som lyder suverænt godt, også efter kollegers og lydteknikeres mening.

4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/studie? Jeg ville nok ende med at brænde nallerne, for ud over de to kontrabasser og P-bassen er der en Martin akustisk bas, en Tokai Jazz Sound fra 1982, en båndløs Kasuga P-bas fra 1974, en håndbygget Jazz Bas fra Rock City og en Gibson EB 2 D fra 1967. Jeg ville nok tage den gamle Fender P i den ene hånd og min Benedict Lang i den anden og håbe, at forsikringen dækker resten! 5. Hvad er næste instrument/gear på listen? Lige nu sælger jeg ud af gammelt, tungt gear, så der er ikke noget nyt på ønskesedlen p.t. 6. Den dårligste investering? Et kæmpestort Carlsbro baskabinet med en 18-tommer enhed, det blev jeg aldrig venner med. Men der var hjul under, så jeg kunne rulle det ned på Trinbrædtet i Vestergade 58. 7. Den bedste handel? En Fender Jazz Bass som jeg ejede i 4 år og tjente 150 % på at sælge videre.

8. Har du et tip til et godt køb? Kig altid på brugt markedet; der er altid nogen, der mangler penge. 9 Seneste musik gadget? En TC tuner. 10. Det urealistiske ønske? En kontrabas der er lige så smuk og spilbar som min Rubner fra 1986 og med den samme fede lyd som min Benedict Lang, der dybest set er en skodbas at spille på!

32. årgang - juni 2019 • basunen

17


Perry Stenbäck

Strengenes musikalske håndlanger Af Jeppe Abildgaard - Foto: Signe Find Larsen - signfind.dk, Sanne Kutscher, Lars Kiehn samt pressefotos

Perry Stenbäck kan kort og godt beskrives som en meget dygtig, alsidig og unik strengeinstrumentalist, og det er ligefrem passende at bruge udtrykket ’en spillemand af Guds nåde’. Som Sebastians faste musikalske håndlanger skaber han det magiske element med sin strengeleg, og hans ønske er at blive bedre hele livet igennem. ”Som kunstner kan man enten blive bedre eller dårligere. Der er ikke noget der hedder Status Quo”. Dette citat er meget sigende for Perrys nysgerrige tilgang til det musikalske håndværk, hvilket har ført ham vidt omkring i det musikalske landskab, både her til lands, i Norden og i den store verden. ’Minnesota’ I en skov nær ved Jelling bor musikeren Perry Stenbäck sammen med sin kone Christine Dueholm i det sagnomspundne hus ’Minnesota’. Et hus som bedsteforældre til Perrys bedre halvdel engang havde købt af Danmarks måske første autodidakte kunstner. Han brugte stedet til at afskærme sig

Perrys maskinpark

18

basunen • juni 2019 - 32. årgang

fuldstændig fra samfundet og brugte den frie kunst som et middel mod sin posttraumatiske stress. ”Dengang var han vel bare sindssyg og gal, og han betragtede sit selvudnævnte refugium ’Minnesota’ som værende en lille fraktion af USA. Rygterne siger, at han ikke betalte skat og skød efter folk, hvis de kom for tæt på og afkrævede hans tilstedeværelse i samfundet,” fortæller Perry. Den dag i dag bærer stedet stadig præg af de mange kunstværker, der i sin tid blev lavet. Spørger man til Perry Stenbäcks musikalske engagementer igennem hans liv, så åbner der sig en pandorisk æske af utallige projekter. ”Mit CV er så latterligt stort – så det ville fylde det hele”. Men for at komme tættere på Perrys musikalske væsen vil vi gå lidt tilbage i tiden til Perrys barndom i Sverige, som søn af en australsk mor og svensk fader. Musik som samværsform ”Jeg har haft folkemusik og viser parallelt hele livet, men er først begyndt virkelig at dyrke det i en relativ sen alder. Men det kommer ikke af ingenting. Min far var læge, og min mor havde arbejde på videnskabsakademiet. Hun elskede at synge viser, og min far spillede nøgleharpe og jazzklaver. Musik var noget, man gjorde som en samværsform. Men når man vokser op i det,

er det lidt noget gammelmandspis, og jeg ville jo hellere spille punk. Men nu er det så det samme med vores ældste søn. Han sagde ’jeg skal fandme aldrig være musiker’ indtil han var 1112 år, men så vendte det. Og han ville i hvert fald ikke spille folkemusik, men det gør han så også nu”. Insisterer på kun at leve af at spille musik ”Jeg har været timelærer på nærmest alle konservatorierne igennem nogle år, men på et tidspunkt valgte jeg, at jeg hellere ville have mere frihed og en dårligere økonomi. Men så kan jeg gå all-in og holde mit niveau oppe. Det nytter ikke noget at være middelmådig, og man er nødt til at være skarp for at have en chance. Jeg kunne til hvilken som helst tid få en god undervisningsstilling, og så var økonomien sikret, men det vil jeg jo ikke. Jeg insisterer på, at det skal kunne lade sig gøre.” Perrys kone, Christine Dueholm, der i øvrigt er professionel trommeslager og stompinstruktør siger yderligere: ”Vi synes, at det er vigtigt, at der er nogle galninge som os, der insisterer på at bruge liv på at lave noget musik og kvalitet, der måske ikke er så kommercielt. Folk forstår ikke altid, hvilken indsats det kræver at lave ordentlig musik og kunst”. Familie- og musikerlivet samt en ekstra banjo ”Som udgangspunkt har Christine og jeg valgt at have to bands sammen. Men før i tiden ville vi ikke spille i band sammen og blande musik og privatlivet alt for meget sammen. Men nu har vi så mødtes mere om især folkemusikken, og til forskel fra mange andre i denne branche er vi stadig


sammen. Vi valgte, at vi gerne ville både familieliv og musikken, men hele samfundets struktur arbejder imod en musikertilværelse. Der findes jo ingen børneordninger om aftenen og så videre. Og banksystemet forstår det heller ikke”. Christine fremhæver, at Perry for nylig har købt en banjo uden at sige det til hende, og så manglede de penge jo i regnskabet, da det skulle fremlægges i banken. ”Vi ved jo godt, at en investering i en CD er en nødvendig ting, men pengene kommer jo først igen senere. Vi betaler jo også hyre til dem, der er med i vores bands, og Christine gør et kæmpe arbejde med at få betalinger og økonomien på plads. Men det går jo meget godt. Det hænger jo sammen”.

De tre spor ”Jeg har ligesom tre spor. I den kasse med folkemusik er jeg anerkendt som folkemusiker. Og de bliver nærmest forbavsede over, at jeg også spiller med i visemiljøet, men også i blues- og rock sammenhænge. Og det segment, som ser mig som bluesrockguitarist, kan ikke forstå, at jeg også synger viser. Det plejer man ikke at gøre. Og omvendt. Men man skal huske på, at jeg ikke gør noget andet, og jeg har valgt nogle genrer, som ikke er særlig kommercielle. De fleste andre, der har en karriere inden for musikken i dag, forsørger sig jo ikke udelukkende på at spille”.

Dekadansorkestern På den nye plade med Perry Stenbäck och Dekadansorkestern udforskes den svenske trubadurtradition med interessante og respektfulde fortolkninger af blandt andre Cornelis Vreeswijk og Evert Taube samt Perrys egne kompositioner. ”Når man søsætter et projekt som Dekadansorkestern, er det vigtig at holde fokus på det, da det ellers kan blive forvirrende for spillestederne, hvis man ringer og booker med for mange forskellige orkestre. Mit arbejdsområde for denne plade er både Danmark, Norge, Sverige. For når man er niche-artist, er der et fire

Verdens bedste job ”Det er vigtigt, at vi har de her gode orkestre, så vi har troen på, at det nytter noget og kvaliteten” siger Christine Dueholm. Perry udbryder så: ”Det er jo verdens bedste job. Hver gang jeg kommer på arbejde, får jeg lov til at spille musik, som jeg bryder mig om. Endvidere får jeg applaus, når jeg går hjem fra arbejde, og når jeg går på lokum, står arbejdsgiveren og klapper”.

>

Perry Stenbäck organisator på akustisk guitarcamp på Engelsholm Højskole

32. årgang - juni 2019 • basunen

19


gange så stort publikum, hvis man ser ud over landets grænser”.

For nyligt har Perry været en måneds tid i Japan for at promovere den danske folkehøjskole og den nordiske kultur sammen med en herboende japaner, der har hjemme på Nordfyns Højskole. Her var Christine også med som percussionist og underviser, og deres ene søn var med på bas. ”En af initiativtagerne til projektet, Vibeke Beckett, var desuden kursist på min guitarcamp sidste sommer og kontaktede mig med dette projekt. Mandolinisten/guitaristen Rasmus Skovgaard deltog også på rejsen, og han var faktisk min elev på Odense konservatorium for 15 år siden. I Japan byggede vores musik nogle broer mellem den nordiske og japanske kultur og gav nogle fantastiske oplevelser.” Når man lytter til Perry, der udfolder sig på sine instrumenter, forstår man virkelig godt hans kæphest med hele tiden at udvikle sig og blive bedre til at spille samt kun at leve af og med musikken. Perry Stenbäck har altså en stor musikalitet og et gemytligt væsen, der må opfordre og inspirere os andre musikere til at øve endnu mere og tage det at ’spille’ og udøve musik som en stor gave og en gylden mulighed for at bevare kvaliteten og kreativiteten i musikkens verden.

Er der et godt samarbejde i de nicher, du arbejder med? ”Ja, især i folkemusikmiljøet er det meget åbent. Og det, der tiltaler mig ved folkemusiktraditionen, er jo netop, at det ikke er image der tæller, men om du kan finde ud af at spille eller ej. Problemet er bare, at der er et kæmpe miljø af dygtige amatører, så derfor kan det også være svært for folk at forstå, at de skal give en ordentlig betaling. Det samme er jo ikke tilfældet med popmusik.” Højskolen som undervisningsformat i Danmark og Japan Hver sommer er Perry organisator på en stor akustisk guitarcamp på Engelsholm Højskole, hvor folk kommer fra hele Norden for at være med og blive undervist og inspireret af nogle af de helt store guitarister, inklusive Perry ham selv. Perry pointerer: ”Men igen igen, det er jo ikke workshops og undervisning, jeg gerne vil. Men til gengæld giver det mig noget streetcredit”.

20

basunen • juni 2019 - 32. årgang

På besøg i instrumenternes hule Et besøg på ’Minnesota’ går, foruden en tur rundt på den spændende ejendom, selvfølgelig også ind i Perrys hellige øvelokaler, hvor mængden af unikke og fantastiske strengeinstrumenter er yderst imponerende. Der går dog heller ikke længe før Perry, med stort engagement og uforbeholden musikalitet, viser talrige og smukke instrumenter frem. Især den svenske ’Nyckelharpa’ mestrer Perry på fortrinlig vis, og på denne har han endda fået den svenske hædersbetegnelse ’Spellmester’.

Infoboks Perry er født og opvokset i Stockholm Uddannet på solistlinjen på Rytmisk Musikkonservatorium i København I 2009 modtog han en grammy som årets instrumentalist ved DMA Spillet med Sebastian, Allan Olsen og Erann DD Puma Hedlund, Rory Ellis & The Devils right hand og Stine Michel, Martin Myhre og hundredvis af andre Medvirket som musiker på 150+ indspilninger / albums Ekstra Bladets læsere kårede i 2010 Perry som Danmarks 2. bedste guitarist.


Musikerportræt

Bassen vandt over traktoren Af Lars Borup - Foto: Albert Meier

”Det blev kontrabassen, der vandt over traktoren, da jeg som 18-årig skulle vælge min vej i livet. Dette forstået på den måde at jeg skulle vælge mellem en karriere som bassist eller tage en landbrugsuddannelse. Jeg tænkte også på at blive tømrer, men bassen vandt og har siden givet mig mange fantastiske oplevelser.” Sådan fortæller den 27-årige bassist Adrian Christensen, som blev færdiguddannet fra Konservatoriet i Aarhus sidste år. Han kommer oprindelig fra landsbyen Vrads syd for Silkeborg. Et lille samfund med omkring 200 indbyggere. Elbas og punk ”På trods af byens størrelse var der masser af liv også musikalsk liv. Allerede som 10-11-årig kom jeg til at spille elbas og guitar. Vi spillede mest punk og rock. Basspillet førte mig til Aarhus og uddannelsen, Musikskolen Frontsesssion, hvor jeg havde Jens Mikkel som min faste lærer,” fortæller Adrian. Herfra gik vejen videre til MGK og Konservatoriet.

Berlin ”Nu er jeg færdiguddannet og lever af at spille job i mange sammenhænge. Jeg har i et par år delt midt liv mellem Berlin og Aarhus. Hvis der har været mange jobs i Danmark, har jeg været her. Resten af tiden tilbringer jeg i Berlin. Der er ikke mange penge i at være musiker i Berlin, men så må man supplere med undervisning og caféjobs. Berlin er fantastisk. Det er et rigtig godt sted at skabe netværk, hvilket jeg har nydt godt af. ” ”Når jeg bliver spurgt om, hvorfor jeg har valgt Berlin i stedet for f. eks. New York, er svaret, at Berlin passer bedst til mig. New York er for stort og føles lidt overfladisk. Det er også næsten håbløst at finde musikjob, der bare er nogenlunde betalt. Jeg kan godt se, at der også er inspiration at hente der, men Berlin passer som sagt bedst til mig,” konstaterer Adrian Christensen. Jazzbarerne I Danmark spiller jeg bl.a. med Karmen Rõivassepp Quartet, Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet, som er tilbage efter en pause, Abekejser, som kommer med et album til efteråret og trioen Balvig/ Bülow/Christensen, og så hopper jeg ind både her og der. Det er dejligt, der er kommet et par jazzbarer i byen. Jeg har især spillet i Erlings Jazz- & Ølbar i Nørreport,” fortæller Adrian.

fedeste musikalske udfordringer. Det er lige meget, hvor det er i det mangfoldige, musikalske univers. F. eks. har jeg prøvet at spille i en gruppe med to celloer, to saxofoner og kontrabas. Det var uhyre inspirerende,” fortæller Adrian. ”Jeg har ingen helt specifikke planer når det kommer til min fremtid som musiker. Jeg er jo først lige kommet i spil som færdiguddannet musiker. Jeg vil gribe de gode bolde, der kommer og se, hvor de fører mig hen,” slutter bassisten Adrian Christensen.

”Jeg har også mit helt eget projekt, hvor jeg arbejder med at skrive musik. Jeg har opfundet mit helt eget system, men det er svært at notere. Det kæmper jeg med at få styr på.”

Adrian Christensen

Vil ikke i bås ”Det er irriterende, at man skal sættes i bås. Ofte får jeg at vide, Jamen du er jo jazzmusiker. Jeg vil ikke puttes i en kasse med en genrebetegnelse. Jeg er MUSIKER og vil gerne have plads til at boltre mig uden genrebegræsninger. Jeg jagter hele tiden de bedste og de

Adrian spiller også med Karmen Rõivassepp Quartet

32. årgang - juni 2019 • basunen

21


En musikalsk rejse fra Sorgenfri

over Köln-Berlin-München til Randers Af Jørn Gade - Foto: Jørn Gade og pressefotos

H

vad betyder orkesteret og dens by for en musiker? Violinisten Clara RichterBæk fik med en kanonstart på sin uddannelse afprøvet den klassiske musikverden i Tyskland. Men det blev Randers Kammerorkester, der blev hendes orkester. Her er der mange musikalske udfordringer – og et fantastisk miljø.

Åh, at falde i søvn under et flygel Clara Richter-Bæk er født i Sorgenfri i en meget musikalsk familie. Moderen sang – og faderen var organist og repetitør. Der var musik i hjemmet fra morgen til aften. Faderens arbejde som repetitør betød, at der kom mange gæster i hjemmet for at indstudere sange. Igen og igen blev stykke efter stykke tygget igennem, mens datteren sad eller lå under flyglet. – Noget af det bedste var at falde i søvn, mens de sang, spillede og talte om musik, husker Clara Richter-Bæk, der blev sendt på en kreativ Rudolf Steiner-skole. Her er spil på klassiske instrumenter en selvfølge, men ud over noget klaverspil, så fængede det aktive spilleri ikke i så høj grad. Først da hun var omkring de ti år, blev det til undervisning i violinspil. Et ret sent tidspunkt for et menneske som siden gør sig til en dygtig musiker. Clara Richter-Bæk indhentede dog hurtigt den musikalske kunnen og fik kort efter den anerkendte violinist, Elisabeth Zeuten Schneider, som lærer. En lærer der har været verden rundt med sin kunst, og som er endt som professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Med den undervisning var Clara Richter-Bæk efter skolen helt sikker på, at hun skulle være musiker. Selvom hun nu bagefter opfatter sig som lige rigeligt ung dengang, så gik hendes vej direkte videre fra skolen til musikkonservatoriet. Her kom hun ind i Milan Viteks klasse. Vitek, der er en

22

basunen • juni 2019 - 32. årgang

Clara Richter-Bæk med Randers Kammerorkester

fornem tjekkisk violinist, var professor på konservatoriet og blev for resten senere hentet til Randers for at stå i spidsen for det daværende Randers Byorkester. Efter fem år blev Clara Richter-Bæk i 1998 optaget til at studere ved konservatoriet i Köln hos Mihaela Martin. Igen en professor med de bedste internationale musikalske skudsmål. Fordybelse Her i 1998 løber opremsningen af Clara Richter-Bæks musikalske færden næsten vild. For hun arbejdede parallelt med Köln-studiet også med sit eget projekt med den danske Cailin Kvartet. Denne strygekvartet vandt i 1998 førsteprisen i DR P2

Musiks Kammerkonkurrence og også Sveriges Internationale Kvartetkonkurrence. Disse udmærkelser betød, at kvartetten, der desuden bestod af Therese Åstrand på cello, søsteren Sophia Bæk på violin og Stine Hasbirk på bratsch, fik en meget lang række indbydelser til at optræde ved koncerter over hele landet. – De mange koncerter gav en fantastisk mulighed for at gennemarbejde og fordybe sig i de enkelte stykker. Vi kom virkelig dybt og langt i dette arbejde. En enestående chance for hver af os i gruppen, forsikrer Clara. – Cailin Kvartetten blev også inviteret til at få masterclass-kurser med Alban Berg Kvartetten, Emmerson Kvar-


tetten og Amadeus Kvartetten. Jeg husker et intensivt kursus i Israel, hvor blandt andet Isaac Stern og andre af de helt store navne underviste os. Eller rettere, så spillede vi de samme få strofer igen og igen. De store dygtige kunstnere sad sammen og lyttede på. De afbrød os igen og igen. Det kunne være godt nok, hvis de ikke alle havde været der på en gang. De kom med råd og domme i alle retninger. Det var deres personlige holdninger – og noget, som de ikke nødvendigvis var enige om. Det var mega hårdt. Jeg ved ikke, hvor meget det gav, men det var jo så absolut også en fantastisk oplevelse, husker Clara Richter-Bæk med glæde nu bagefter. Under de tre års studie i Köln kom hun ”i lære” ved Christoph Poppen og vendte derefter hjem for at gøre sit studie færdig ved Peder Elbæk på konservatoriet i København, men hele tiden med jævnlige afstikkere til det tyske, så både Hochschule ”Hanss Eisler” i Berlin og Hochschule für Musik und Theater i München blev besøgt. Tysk kultur, snobberi og kærlighed – Jeg var allerede i min skoletid fascineret af den rige tyske kultur og af sproget. Årene i Tyskland var gode, men også hårde og spændende. Jeg havde en del assistentopgaver ved forskellige orkestre, så jeg fik set mig omkring. Berlin og Köln er spændende. Der kunne jeg godt tænke mig at bo. Og så er der München, som er en stor, men også meget fornem by. Men vi, min mand Andreas og jeg valgte Danmark. Som det sikkert er klart for de fleste, så havde Clara ofte været på rejse i nattog frem og tilbage mellem Danmark og Tyskland. Her havde hun mødt en sød sovevognekonduktør, Andreas, og sammen havde de fundet sig en lejlighed i både Kölln og København. – Jeg var fra 2002-2005 ansat ved Münchener Kammerorkester. Med mit arbejde lagde det op til, at vi skulle bo i München, men det var bare ikke vores by. Andreas var fra Köln. En anderledes by end snobbede München.

Randers Kammerorkester

Alt kunne måske have været godt, men der var ikke en god stemning i orkesteret. Jeg følte, at mange musikere modarbejdede hinanden. Måske var det spidse albuer og ønsket om at komme frem. Så Andreas og jeg blev enige om at flytte, og det skulle være til Danmark eller Köln. Jeg så opslaget om en halvtidsstilling som 2. koncertmester ved Odense Symfoniorkester og fik Andreas med på at prøve Danmark, fortæller hun tilfreds. Udenfor Hovedstaden – Det var noget af en øjenåbner at komme til Odense. Det var nyt at bo udenfor København. Jeg havde været der på ferier, men at bo og arbejde der. Nej. Og så viste det sig slet ikke at være så dårligt. Tværtimod. Så da jeg i 2007 så stillingen som koncertmester ved Randers Kammerorkester, slog jeg til. Jeg kendte INTET til byen eller orkesteret. Vidste intet om deres kunnen og aktivitet, understreger Clara. Det skal bemærkes, at hun flere gange undervejs i sin dansk-tyske tid havde været solist ved violinkoncerter blandt andet i Danmarks Radio, rundt om ved landets mindre orkestre, Tivolis Symfoniorkester og ved Jenaer Philharmonie. Hun havde også vundet en række priser og var blevet tildelt “Ungdommens Sonningpris”.

– Jeg har jo prøvet og arbejdet med mange orkestre, så det jeg mødte ved orkestret i Randers var ganske overvældende og overraskende. De var alle så flinke og åbne. Det var modsætningen til München. Orkesteret og dets musikere hver for sig gør virkeligt det bedste – socialt og musikalsk. Hold da op. Jeg blev den første af flere nye musikere, der kom til Randers, fortæller Clara og nævner i samme forbindelse orkesterets leder, David Riddell, med stakkevis af positive gloser. Det var ham, der havde sikret det økonomiske grundlag for en udvidelse af orkesteret. – Han er fantastisk som leder. Han er en god pædagog, når vi skal øve nyt. Gør os trygge. Han forstår som skotte at få mest mulig ud af hver en krone ved at tilrettelægge øvedagene godt, finder spændende musik og får fat i spændende solister. Han forstår at tale med politikerne – og også med erhvervsfolk. En dyr violin og lysten til fordybelse Et af resultaterne af David Riddells særlige forbindelser er, at han foreslog Sparekassen Kronjylland til at investere i en gammel 1700-tals violin fra Firenze. Den blev fundet ubeskadiget efter et jordskælv i Italien i 1908 og har siden været i hænderne på nogle af verdens bedste violini-

32. årgang - juni 2019 • basunen

23

>


VIOLIN FAKTABOX Violinens navn: Trio di Trieste. Bygget af Luigi Piattellini i Firenze omkring 1790. Violinen er købt og ejes af Sparekassen Kronjylland og stilles til rådighed for Randers Kammerorkesters koncertmester. Et instrument af denne kaliber fra violinbyggernes guldalder i 1700-tallet er også en investering, der sandsynligvis stiger i værdi over årene.

Faktabox Randers Kammerorkester

Clara Richter-Bæk med den dyre violin

ster. Riddell overtalte banken til at investere knap 2 mio. kr. i violinen og så udlåne den til orkesteret og dets koncertmester. I et år har den været i hænderne på Clara, som priser instrumentet og dets helt særlige lyd. – Jeg er taknemmelig for at være så privilegeret af få et så fornemt instrument, siger Clara, som indtil da havde spillet på et andet også ret fint instrument lånt af Augustinus-fonden. – Vi er et mindre orkester, som må være meget fleksibelt. Ud over kammerkoncerter spiller vi rytmiske koncerter, populære nytårskoncerter, underviser og meget mere. Det giver mange oplevelser, og vi prøver mange typer musik. Fra normale koncerter til de såkaldte hemmelige koncerter, hvor vi i mindre grupper dukker op i Randers by. Steder hvor folk ikke forventer musik – og nok slet ikke klassisk musik. Vi kommer dejlig tæt på folk, synes Clara.

24

basunen • juni 2019 - 32. årgang

Blandt Randers Kammerorkesters seneste opgaver var en koncert sammen med blokfløjtenisten Michala Petri og guitaristen Lars Hannibal og Randers Kammerorkester med musik af Bach, Händel, Vivaldi, Carl Nielsen – og af den rytmiske pianist og komponist Thomas Clausen. Orkesterets musik er ikke bare gammel. – Vi kommer vidt omkring, og det er meget spændende. Jeg kunne dog godt tænke mig en gang i mellem over en længere periode at kunne fordybe mig mere i enkelte musikstykker, som dengang med vores Cailin Kvartet. Personligt som violinist at komme dybere ind og finde nye nuancer lyder det lidt drømmende fra Clara RichterBæk. Udover musiklivet med Randers Kammerorkester nyder Clara Richter-Bæk familielivet med manden Andreas og deres tre børn i hyggelige Ry.

Startede som Randers Byorkester i 1945 med violinisten Lavard Friisholm som en meget aktiv leder. Han var dirigent og musikchef til 1981. Orkestret spillede i mange år ikke bare i Randers og i det daværende Randers Amt, men var aktiv landet over og fast i Danmarks Radio. Orkestret blev siden ændret i et par omgange. Siden 1989 har det heddet Randers Kammerorkester. I 1993 blev den skotskfødte dirigent, David Riddell, kunstnerisk og administrativ leder. Kammerorkesteret, der har base i Musik- og Teaterhuset Værket, er Danmarks eneste permanente, professionelle kammerorkester. Orkesteret spiller hvert år omkring 110 koncerter, der tæller orkester- og kammerkoncerter i Randers og det øvrige Danmark, slotskoncerter, skolekoncerter, børnekoncerter og operaforestillinger. Orkesteret har også haft flere udenlandske turnéer. Randers Kammerorkester har som fast husorkester ved Aarhus Sommeropera modtaget stor anerkendelse og været med til at skabe rammerne for ambitiøse opsætninger af bl.a. John Frandsens trilogi, ”Tugt og Utugt i mellemtiden”, flere af Brittens kammeroperaer samt af Mozarts Cosi fan Tutte. Orkesteret blev i 2001 tildelt en Reumert for årets bedste operaproduktion i konkurrence med bl.a. Det kongelige Teater.


SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

Ben Webster ærespris til Aarhus saxofonist

Ben Webster fonden har i 43 år uddelt priser til både danske og internationale jazzmusikere. 31. marts 2019 uddelte fonden på spillestedet Bartof Station i København tre priser. Hædersprisen og 25.000 kr. gik til trompetist Kasper Tranberg, mens orkesterleder Pierre Dørge og Aarhus saxofonist Finn Odderskov begge modtog fondens ærespris og 10.000 kr. for en betydningsfuld indsats i dansk jazz gennem en lang karriere. Siden 1972 hvor Finn Odderskov kom til Aarhus, har han været en af byens markante jazzprofiler, spillende i et utal af orkestre blandt andet Arosia, Det beskidte Dusin, Peder Pedersens Big Band, Work-Odderskov, Bourbon Street Jazzband og Klüvers Big Band. Ben Webster fondens formand Jesper Løvdal begrundede æresprisuddelingerne således: ”Pierre Dørge og Finn Odderskov har begge spillet jazz i en menneskealder og har på hver deres musikalske felt og med base i hver sin del af landet præget både musikken og miljøet bag. Begge er de dedikerede undervisere, der har inspireret de næste generationer af musikere samtidig med, at de har kunnet fange en kolossal publikumsskare og har bragt jazzen ud til steder, hvor den ellers ikke ville komme”.

Tre nye medlemmer i DMF Aarhus bestyrelsen Mandag den 25. marts 2019 blev DMF Aarhus afdelingens årlige ordinære generalforsamling afholdt på spillestedet CasaV58. Denne gang i en lidt ny form, hvor vi startede med fællesspisning. Efterfølgende gennemgik man punkterne på dagsordenen, hvor der var kortet ned i fremlæggelsen af årsberetningen og regnskab samt budget, som i forvejen var sendt ud via Basunen bladet. Tre medlemmer af bestyrelsen genopstillede ikke: Victor Hempel-Mydtskov, kasserer Thorkild Dalsgaard og næstformand Bjarne Gren. De to sidst- nævnte fik tildelt æresmedlemskab for deres mangeårige indsats.

Nyvalgt ind i bestyrelsen blev Søs Nyengaard, Sofie Kirk Østergaard og Camilla Overgaard. Efter punkterne på dagsordenen holdt byrådspolitiker Peder Udengaard et oplæg om kommunens kulturpolitik, og aftenen sluttede fint af med jazz jamsession. Overvældende interesse for ”Musikkens Børn” Aarhus Symfoniorkester lancerede sidste år koncertklubben ”Musikkens Børn”. Et projekt der skal give børnefamilier gode musikalske oplevelser og idéer til værdifuldt, inspirerende og legende samvær. ”Musikkens Børn” er et koncertklub tilbud til alle forældre med nyfødte børn i 2018, med formålet at invitere en hel årgang indenfor i musikkens verden og skabe grobund for et livslangt

forhold mellem børnene og den klassiske musik. Interessen har vist sig at være overvældende, da mere end 50% af de inviterede forældrepar har benyttet sig af tilbuddet. 2500 nye århusianske børn og deres forældre er tilmeldt klubben, og får løbende tilbud fra symfoniorkesteret om at opleve musik – projektet kører over seks år frem til 2024. Ny administrationschef på Fredericia Teater

Fredericia Teater er arbejdsgiver for en række af DMF’s medlemmer og har udmærket sig ved med stor succes at sætte en lang række større musicals op. På baggrund af den stigende succes og omsætning valgte teatret at slå to nye lederstillinger op, for at teaterleder Søren Møller gives mere tid til det kunstneriske arbejde. Til den ene stilling som administrationschef har man hentet et kendt ansigt ind, fra den aarhusianske musik og teatermiljø, Peder Udengaard. Udover at være kulturog byrådspolitiker i Aarhus kommer Peder Udengaard med erfaring fra stillinger i bl.a. Teater Katapult og Aarhus Jazz Orchestra. Udengaard træder til for at medvirke til at skabe ro omkring administrationen i institutionen, som har været presset på grund af den store udvikling. Ambitionen er desuden at arbejde med teatret som vækstdriver lokalt samt at stræbe imod at placere Fredericia Teater i toppen over Europas førende musicalteatre.

32. årgang - juni 2019 • basunen

25


MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Tundra: Tundra Tundra er et nordjysk/aarhusiansk band med rødderne solidt plantet i melodisk, højtråbende og følelsesladet poprock med stor inspiration fra verdensmusikken. De ser ingen æstetiske begrænser i at blande musikalske genrer, men derimod unikke muligheder for at skabe vedkommende og fantastisk musik uden grænser. Som enkelte individer har bandet rejst det meste af verden rundt og lært en masse om kulturer og deres folkemusik. Disse sanselige indtryk samt unikke instrumenter søger de at inkorporere i et smukt, smadret og udfordrende popunivers med psykedeliske tendenser. www.facebook. com/tundratundratundra/ Code Elektro: Never Mind the Solar Wind Aarhus musiker Martin Ahm har udgivet det fjerde album under aliasset Code Elektro. Det musikalske univers er stadig karakteriseret ved brugen af analoge synthesizere og sound design, der er fyldt med sci-fi associationer og henleder tankerne på soundtracks til Blade Runner og TRON: Legacy. Selvom synthwave er en nichegenre, stiger populariteten takket være aktuelle film og serier som Stranger Things, Halt and Catch Fire, Maniac og Bandersnatch, der trækker kulturelle tråde til 70’erne 80’erne. Hvert af de 11 numre indeholder et par linjers tale, som tilsammen fortæller en historie om en kosmonaut på rejse ud i rummet – og hvordan man finder hjem igen. www.codeelektro.com Still The Man: Myth Duoen bestående af Ole Løhde (Odd Matter) og Kristoffer Veirum (Dance With Dirt) har i marts måned selv udgivet deres debutalbum. 11 sange der nærmest kom

26

basunen • juni 2019 - 32. årgang

ud af det blå og blev indspillet på rekordtid. Inspirationen er hentet fra store kunstværker såsom “Judith & Holofernes” af Caravaggio og fra provokerende fotografier af Robert Mapplethorpe. Musikken kan beskrives som en alternativ pop/rock blanding af ingredienser fra David Bowie, Depeche Mode, Smashing Pumpkins, Hotel Hunger. Still The Man oplyser, at de allerede er ved at færdiggøre indspilningerne på deres kommende andet album, som får titlen “This Sporting Life”.

(violin). Udgivelsen er inspireret af Scheherazade - Kvinden der fortæller de 1001 nats eventyr. Historierne, som hun fortæller til sultanen hver aften, er så spændende, at hun formår at overleve 1001 nætter, alt imens kong Shahriyar forelsker sig i Scheherazade, som ellers skulle været slået ihjel allerede den første nat. Concierto de Scheherazade blev uropført ved Vinter Jazz den 22/2 2017 på Værket i Randers. Med efterfølgende koncerter i Amager Bio, Musikhuset Aarhus samt i Lund i Sverige. www.bloodsweat.dk.

Henrik Birk Aaboe: A New Day Begins Læsø er Henrik Birk Aaboes kreative og spirituelle arnested. Ud fra følelserne af at opholde sig på øen og finde ro og koble af fra omverdenen er kommet et album med ni kompositioner, der kan høres både individuelt og som helhed, afhængigt af hvad tid man har til fordybelse. Ideen er, at forældre og børn sammen kan lytte til albummet fra den ene ende til den anden og opleve, at pulsen hjælpes til at nå et behageligt og komfortabelt hvilested. Den melodiske og harmoniske udvikling igennem albummet tjener som opladning og forberedelse til igen at møde og håndtere en travl hverdag og omverden. A New Day Begins er udgivet af Wind Music International, www.windmusic.com. tw.

Camilla Overgaard: Det er ganske vist! På sangskriver og guitarist Camilla Overgaards første udgivelse tager hun afsæt i seks af H.C Andersens mindre kendte eventyr. Camilla er stærkt inspireret af sangskrivere som Sebastian og Trille og folkekære digtere som Halfdan Rasmussen og Benny Andersen. På ’Det er ganske vist!’ leges der med elementer fra den rytmiske og den klassiske verden og gives et nyt og anderledes bud på den traditionelle singer/ songwriter-stil. ”H. C. Andersen skildrer nuancerne i mennesket i sine eventyr og inviterer os til at stoppe op og betragte dem. Det samme ønsker jeg at gøre i min musik. Det travle sind er de hurtige sandheders holdeplads, og de skiller os ad. Vi skal væk fra de hurtige sandheder og mødes om nuancerne. Vi skal tænke selv. Det er det, jeg har taget med mig fra de seks eventyr, og det er drivkraften bag de seks sange”. www.camillaovergaard.dk

Blood Sweat Drum + Bass: Concierto de Scheherazade Bandleder, dirigent og komponist Jens Christian Chappe Jensen forener i front for det 26 personer store big band, Blood Sweat Drum + Bass, jazzen med klassisk musik og mellemøstlig musik. Medvirkende på denne udgivelse er det klassiske ensemble The Danish Sinfonietta samt de tre syriske musikere Moslem Rahal (nai), Maher Mahmoud (oud) og Jehad Jazbeh

Carsten Knudsen: kærlig Hilsen Carsten Knudsens nye album har titlen ”Kærlig Hilsen” og indeholder universelle sange som hylder kærligheden, det magiske ved livet og et par satiriske indslag. I alt 17 numre af egen komposition på nær


en speciel udgave af Snevalsen. 14 sange og tre instrumentale numre hvoraf de fleste er indspillet i Lundgård studiet i Vejen samt nogle hos Kaspar Vorbeck i Viby J. Der er en del gæster på albummet. På kor medvirker Gitte Fromseier Hockings, Louise Støjberg, Sidsel Maria Michelsen, Wenche Hartman og Thomas Ousager på percussion, Aron McDaris på banjo, Morten Maltesen på bas, Sune Rahbek på trommer og Henning Amstrup på percussion. Knudsen spiller selv på guitarer, ukulele, lap steel, banjo, harmonium og klaver. Just Like Django: Les Sessions Med arven fra Django Reinhardts sigøjnerjazz og med kærligheden til den franske sangskat mødtes den danske jazzkvartet Just Like Django og den fransk fødte sanger Claude Chichon sidste år for sammen at skabe ny og original musik. Dette musikalske møde har ført til 2019 udgivelsen af albummet Les Sessions, hvor der søges nye veje mellem den traditionelle sigøjnerjazz, den franske folkemusik og verdensmusikken. Her vækkes reminiscenser af spansk flamenco, argentinsk tango, bulgarsk klarinet, fransk chanson, amerikansk swing og klassisk musik. Samarbejdet om udgivelsen har udmøntet sig i en unik blanding af gamle franske chansons og nye kompositioner i grænselandet mellem tradition og fornyelse. Foruden Claude Chichon er musikerne: Johan Toftegaard, Peter Uldahl, Jon Noe, Thomas Løkke, Mathias Kristensen og Kristian Rusbjerg. www.justlikedjango.dk. Lowly: Hifalutin Den dragende drømmepop på debutalbummet Heba blev elsket af toneangivende medier som Pitchfork og Uncut og førte bandet på omfattende international turné. Med Hifalutin er Lowly gået endnu

mere radikalt til værks. Foruden fragmenter og optagelser fra en live koncert spillet i Brønshøj Vandtårn består albummet primært af indspilninger i en 150 kvadratmeter stor lagerhal uden for Aarhus. Her har bandmedlemmerne både på skift og i fællesskab budt ind, mens producer Anders Boll har leget med at placere mikrofoner alternative steder for at give lytteren fornemmelse af rummets størrelse og dynamik. ”Vi har turdet være endnu mere nysgerrige og begynde at indspille uden at vide, hvor vi endte”. Udgivelsen følges op med en turné der bringer Lowly til Frankrig, Holland, Tyskland, England, Danmark samt til festivalen South by SouthWest i USA. www. facebook.com/lowlyband. Gnags: Robot’n’Roll Peter A. G. og resten af banden i Gnags (omskiftelig som den er) er en institution på den danske rockscene og har været det i snart sagt 50 år. De har mere end 20 albumudgivelser i rygsækken og kan udfylde flere timer med en uforlignelig hitparade. Det er få forundt. Frem for at læne sig tilbage og nyde deres otium samlede Peter A. G. og kompagni i 2017 stafetten op igen efter næsten ti års albumpause og udgav comebackalbummet Nørd. Det antændte en ny kreativ gnist, for her kun to år senere kan de præsentere et nyt album med ti nye sange. www.facebook.com/gnagsofficial. Mike Andersen: One Million Miles Vokal, en akustisk guitar, og en fod i størrelse 47. Det er de få elementer der udgør Mike Andersens nye soloalbum One Million Miles. Det indeholder ni enkle og meget personlige sange, hvor tekstuniverset kredser om emner som opgør, opbrud, nærvær – eller mangel på samme og ikke mindst kærlighed. ”Det er optaget live i

studiet, helt uden overdubs og edits, og er derfor langt mere råt, upoleret og nøgent end noget jeg tidligere har lavet”, fortæller han. Mike Andersen har i alt udgivet syv album med band og spillet et utal af livekoncerter. En million mil på landevejen, er det nok næppe blevet til, men det er tæt på, da Mike Andersen og hans band gennem de sidste 20 år har kørt landevejene i Danmark og resten af Europa tynde. www. mikeandersen.com Allan Olsen: Laksetrappen – et skævt tilbageblik I 2015 debuterede Allan Olsens som forfatter med erindringsbogen Tilfældigt strejfet. Opfølgeren, Laksetrappen – et skævt tilbageblik, er netop udkommet og tager fat, hvor Tilfældigt strejfet slap. Hvor Tilfældigt strejfet koncentrerer sig om opvækstårene, er Laksetrappen spundet om livet i og omkring musikken. En laksetrappe er den anordning, der hjælper fiskene forbi vandfald eller andre umulige forhindringer. Hvis altså man nærer et stædigt ønske om at svømme imod strømmen. Det er ad denne kompromisløse vej, Allan Olsen har bevæget sig gennem hele sin karriere. Allan Olsen skriver om de krasse læreår som værtshussanger, kvababbelserne med at finde fodfæste i musikindustrien og etableringen af et professionelt og ombejlet liv i showbizz. Som sin forgænger vrimler Laksetrappen med hæsblæsende anekdoter og underholdende nedslag i livet som entertainer samt med rørende og velskrevne tilbageblik i privatlivet.

32. årgang - juni 2019 • basunen

27


Sange om kærlighed – men på en ikke-romantisk måde Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Dylan Wills, Mark Wills, Torsten Stistrup Cubel.

T

orsten Stistrup Cubel har været i Los Angeles for at præsentere dansk musik for en række amerikanske music supervisors. Vi har talt med ham om hans arbejde med synkronisering og videregiver her et par råd om, hvad du kan gøre, hvis du overvejer at udforske mulighederne for at arbejde med din musik på dette felt. For halvandet år siden startede Torsten sammen med Dan Hougesen, Nicolai Dvinge og Mark Willis det Randers-baserede musikforlag Spanra. Navngivet ud fra forbogstaverne i Sync, Publishing and Neighbouring Rights Administration. Når vi taler om publishing, kan det meget hurtigt gå hen og blive teknisk – men lad os bare for god ordensskyld starte med helt kort at ridse begreberne op. Publishing og synkronisering En publishingaftale vil sige, at du som sangskriver/komponist indgår aftale med et musikforlag/en publisher om at denne, mod en vis procentdel af indtægterne fra rettighederne, forvalter ophavsretten til en given komposition altså en sangs tekst, melodi og akkorder. Til gengæld vil publisher arbejde på at licensere din komposition til brug af andre kunstnere eller til synkronisering. Synkronisering, eller ”sync” vil sige, at du som indehaver af ophavsretten til et stykke musik giver tilladelse til, at en licenstager må anvende din musik sammen med et visuelt medie og på den måde bruge din musik i f.eks. film, tv-udsendelser, reklamer, computerspil, til web-brug, filmtrailere osv. På toppen i Egypten ”Et fuldstændigt ukendt band fra Jylland kan godt gå hen og ende i en stor international film eller TV-produktion”, siger Torsten. Inden etableringen af Spanra som primært fokuserer på sync, husker han tilbage på sin ansættelse hos Iceberg Music Group og nævner Skanderborg bandet In Lonely Majesty, hvis musik fandt vej til en Pepsi reklame. ”Pludselig lå de nummer 1 på iTunes i

28

basunen • juni 2019 - 32. årgang

Egypten. Ja, det virker helt skørt. Men sådan nogle ting kan ske på baggrund af arbejdet med rettigheder og sync”. Sjovere at lege med ”Min opgave er at arbejde for, at rettighederne til dine sange bliver udnyttet. Altså at nogle andre må bruge din musik, og i det øjeblik du har en indtægt heraf, så tjener jeg også på det. I vores indbyrdes aftale vil der f.eks. stå, at jeg har frie hænder til at handle din musik, men at du naturligvis Torsten foran Mobilehome brugt i TV-serien ’Breaking Bad’. har noget at sige, hvis Et spørgsmål om tillid der er tale om politiske, religiøse og ”Jeg har, siden vi startede Spanra, forskellige andre sammenhænge, hvor sendt musik ud til mit netværk af music du kunne føle det kompromitterende. supervisors i sync verdenen. Til folk Kort fortalt, så er der to slags rettighesom finder den rette musik og får den der, som skal cleares – rettigheden til placeret og brugt i reklamer, film, og seat bruge kompositionen og så masterrier på bl.a. HBO, Disney Channel osv. rettigheden, dvs. rettigheden til at bruge Disse music supervisors sidder med alt en given indspilning af musikken. Jeg omkring clearing og tilladelser. Det er arbejder egentlig primært med rettigheIkke nødvendigvis dem, som beslutter, der til komposition, men jeg laver ofte at musikken bruges i den givne produkaftaler med indie-orkestre, som selv ejer tion, det er ofte en director – men de er deres masterindspilning. På den måde første filter, man skal igennem”. Her er behøver mine kunder og kontakter kun tillid en meget vigtig ting, understreger henvende sig til mig. De skal ikke have Torsten. For lover han for eksempel lov både hos en publisher og hos et grønt lys på både komposition og mapladeselskab – hvor det hænder, at den sterrettigheder, så skal music superviene siger ja, og den anden har forbesoren kunne regne med det for at kunne hold eller siger nej. Derfor er jeg nogle overholde sine deadlines. Derfor er det gange ’sjovere at lege med’, da det gør rigtig vigtigt at møde sine kontakter og processen for music supervisors nemsamarbejdspartnere i virkeligheden. mere og hurtigere”.


Mark Willis og Torsten Stistrup Cubel

Trailer med til Los Angeles ”Jeg har på min tur til Los Angeles her i maj måned holdt en række møder med folk, som producerer film-trailers. Jeg har haft musik med derover fra tyske og danske komponister, som jeg har præsenteret. Trailers er et interessant marked, da her er tale om et andet budget, et markedsføringsbudget, som er særskilt fra filmbudgettet. Der kan tjenes mange penge på at have musik med i trailers. Men musik, som passer ind i trailer formatet, er specielt. Tit er det meget bombastisk og voldsomt. Der er jo langt fra L.A. til Aarhus, så det er vigtigt, at vi viser flaget derovre, så de husker os”. Dynamik og drama Jeg spørger Torsten, hvad det er for slags musik, som han kan afsætte? ”Vi leder efter noget, der er specielt, og som stikker ud. Det kan være instrumenteringen. Vi har lige signet strygerensemblet Who Killed Bambi. De er super fede, laver deres egne ting, det er råt og analogt og ikke overproduceret. Jeg arbejder også med duoen The Courettes: Hun er fra Brasilien, spiller fuzz guitar og synger, og han er trom-

meslager fra Aalborg. Meget specielt og skramlet. Jeg kigger meget efter, om der er dynamik i musikken og vil gerne opfordre danske bands og komponister til at turde tænke meget mere ud af boksen”. Torsten har megen ros til overs for et band som Carpark North. ”De har aldrig været bange for at ramme loftet. De forstår sig på dynamik, at bygge op til et omkvæd, at tage den ned igen og måske bygge endnu mere op til andet omkvæd. Det er noget, der passer ovre i min verden, som handler om musik, der kan bakke billeder op og understrege, hvad der sker. Der skal noget dramaturgi til i musikken”. Instrumentalversioner og stems Et godt og praktisk råd fra Torsten til bands og musikere i studiet: ”Brug lige 1000 kroner ekstra på en harddisc. Sørg for at få jeres egen master med, og kopier den også op i en Dropbox, så I har den selv. Udover det så bed om at få instrumentalversioner af numrene. Og bed om at få lavet ’stems’. Det vil sige mix af alle instrumentsporene individuelt. For dét bliver jeg tit spurgt om! Siger jeg nej, så går de videre og søger der, hvor der foreligger stems. Hvorfor er de her ting vigtige? Det er de, for måske har I et vers, som groover helt vildt, hvor de i stedet for vokalen gerne vil lægge noget speak henover. Og så kommer vi til jeres omkvæd som var det, som solgte nummeret, hvor I måske synger ’I’m freeeee!’, så krydsklipper de fra instrumentalversionen til vokalversionen. Alle indspilningsstudier gemmer ikke jeres mix for evigt, så husk det, når der indspilles. Det er også en opfordring til alle, der har lydstudier – spørg dem I har i studiet, om de vil have det lavet for 1000 kr. ekstra”. Nye standarder Trailerproducenterne kan godt finde på at mixe musikken helt om eller lægge

et nyt beat på, mute nogle af stems’ne og den slags. Det er noget af det, man går med til, når man som komponist og udøver indgår kontrakt med Spanra og Torsten. En anden fordel kan være ved at have sine stems liggende fra studiet, at man har muligheden for at lave andre versioner af sin musik og målrette den kommercielle brugbarhed på den måde. ”Det er faktisk et sjovt område for komponister og musikere, som er åbne over for at lege, ændre, udforske forskellige udtryk. Man kan faktisk godt høre forskellen på, hvordan trailere lød for bare 10 år siden og så i dag, hvor standarderne har rykket sig i kraft af digitalisering og editeringsmuligheder”. Rettighedsfordeling ”Der er jo meget med, at man giver en producer en andel i arrangørrettighederne, og det kan også være helt fair, hvis vedkomne virkelig bidrager til skabelsen af værket. Men det kan gøre tingene meget svære for mig i mit arbejde med sync. Så jeg skal bare vide præcis, hvem der har skrevet et nummer, så der ikke kan komme nogen bagefter og lave ballade over brugen af det”. Intern

Til møde med Sony Pictures i Culver City

uenighed i bands om fordeling af rettigheder og procenter på komposition, arrangement og tekst er jo desværre noget, som kan skabe en masse ballade. Torsten: ”Jeg kender et band med fire medlemmer, som i udgangspunktet giver 20% til den som kommer med grundideen til en sang. De sidste 4 x 20% fordeles så imellem de andre. Men der er mange modeller på, hvordan man laver fordelingen”.

32. årgang - juni 2019 • basunen

29

>


Research på hvad andre gør Vil du gerne samarbejde med en publisher om sync eller publishing, så forpligter det også, fortæller Torsten. ”Der er utroligt meget musik, som ender med aldrig at blive anvendt. Jeg har ikke et minimum for, hvor meget de komponister, jeg arbejder med, skal producere. Men omvendt forventer jeg, at der løbende kommer nyt materiale til. Det bedste, du kan gøre, er som sagt at være forberedt med stems, instrumentals, tekster osv. Undersøg området, og lær af, hvad du ser andre gøre. F.eks. på trailerområdet: Se en masse trailere på YouTube. Jeg talte med music supervisoren på HBO-serien ”Mayans” i går. Efterfølgende tjekkede jeg playlister på Spotify og sendte hende noget af den musik, som jeg repræsenterer. Gå ind på populære TV-serier på Spotify, og tjek playlister ud, og opdag, hvad det egentlig er for noget musik, som bliver brugt. På hjemmesiden tunefind. com kan man også skaffe sig et overblik over, hvad der bliver brugt i forskellige TV- og filmproduktioner”. Specifikke referencer Jeg havde et møde i Los Angeles med en kontakt fra det store reklamebureau

30

basunen • juni 2019 - 32. årgang

Saatchi & Saatchi, som sidder med music supervision for Toyota i hele Nordamerika. Her er lyd og musik vigtig, når de skal forholde sig helt specifikt til, hvilket kundesegment produktet henvender sig til. Er det en reklame for en bil, som henvender sig til en førstegangskøber? Er det bilen for en enlig kvinde i begyndelsen af 30’erne? Er det en mor i midt 30’erne, som kører sine børn til sport? Eller den unge mand der drømmer om en pickup truck? Alle disse henter musikalske referencer helt forskellige steder”. Kærlighed er mange ting Føromtalte TV-serie,’Mayans’, handler om to brødre, og scenen er sat i et latino biker miljø. Så her kigges bl.a. efter sangtekster om ’brødre’, ’hjem’, ’frihed’ og ’songs about love – but not in a romantic way’. ”Hvis man f.eks. skal reklamere for et køkken, så kan det være kærlighed imellem forældre og børn, der skal bruges. Skal man vise nogle venner, der har det fedt sammen med nogle cola’er, så er vi ovre i ’fælleskabskærlighed’. Så mit råd til danske musikere, som jo generelt er dygtige til at tale engelsk, er at få sangteksterne tjekket

og rettet, så det er fejlfrit engelsk. Teksterne betyder sindssygt meget her!”. Med og uden bandeord ”Hvis det er dybt nødvendigt for dig at bruge bandeord i dine tekster, så spørg lige dig selv en ekstra gang, om du måske er i stand til at skrive den uden? Hvis ikke, anbefaler jeg, at du laver en ’clean version’, hvor samme stykke indsynges i en version uden bandeord. Et brand som MacDonalds vil aldrig have noget at gøre med musik indeholdende bandeord. Heller ikke engang hvis det er en instrumentalversion – så længe det på nogen måde kan associeres med ’explicit lyrics’ er det no-go. Reklameverdenen sælger drømme. Jeg får søgninger herfra på omkvæd der handler om at være ’Free’. ’Chasing the dream’. ’Looking for new adventures’. ’Female empowerment’. ’Togetherness, but not in a romantic way’. Der findes jo allerede enormt mange sange, som handler om kærlighed imellem mænd og kvinder, så tænk gerne kærligheden lidt kreativt”.


FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale. Mvh Uffe Fink Isaksen

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor Vestergade 19, 2 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599

32. årgang - juni 2019 • basunen

31


Podcasts og netradio - Artikelserie Del. 2

Podcasts og netradio Den Tunge Time af Martin Sørensen - DMF-Aarhus

Den Tunge Time gik i luften den 4. oktober 2010 og har kørt live på ugentlig basis hver tirsdag aften lige siden. Den er i dag nok en af de mest velkendte danske podcasts, der beskæftiger sig med undergrundsmetal. Senere startede Den Tunge Radio, der kører 24/7 med forskellige temabaserede playlister dagligt. “I Døgndrift til Dommedag” som sloganet lyder. Den Tunge Time udsprang af en flok ildsjæle i form af de to tidligere værter Casper Hansen og Martin Rasmussens lyst til at formidle kendskabet til metalgenren via radioformatet. Efter tre udsendelser blev der søgt forstærkninger, hvilket resulterede i tilføjelsen af Thorbjørn Borup (tidligere radiovært på Død Luft i Aalborg), Sascha Winther, Kasper Borup, Simon Grástein, Kasper Behrendt, og senest Jeanett Andersen. DTT har i en årrække været en del af Aarhus Studenterradio, inden de blev en selvstændig radio. Vi har taget os en snak med folkene bag radioen (Kasper Behrendt, Jeanett Andersen og Mariann Burup) omkring deres rolle i metalundergrunden i Danmark samt deres tanker omkring den stigende interesse for podcastmediet. Metal når som helst ”Vi har startet Den Tunge Time selv fra bunden med egen hjemmeside, hvor Den Tunge Time og Den Tunge Radio kan høres samt, at man også kan finde os på TuneIn-app’en og på FM98,7 i Aarhus og omegn. Udsendelserne lægges efterfølgende ud som podcasts på Mixcloud.” ”Det er meget vigtigt at tage forbehold for, at vi lever i en digital verden, hvor den gammeldags radio har måttet lade livet til fordel for podcasts og streamingtjenester. Derfor mener vi også, at både Den Tunge Time og Den Tunge Radio har en stor fordel, da vi så at sige spiller på to heste ved både at være tilgængelig

32

basunen • juni 2019 - 32. årgang

i fm-formatet og samtidig være med på den digitale bølge i form af genudsendelser og eksterne podcasts.” ”At vi optager og udgiver Den Tunge Time som podcast er noget nær en nødvendighed i disse tider, hvor stort set al vores daglige medieindtag er ondemand. For år tilbage tilrettelagde man gerne sin aften eller dag efter at høre eller se et specifikt program, men sådan som vores hverdag er bygget op nu, kan det sjældent lade sig gøre. De fleste mennesker er blevet vant til, at alt er tilgængeligt når som helst. Ved at udgive Den Tunge Time som podcast har vi åbnet op for, at alle til enhver tid har mulighed for at høre eller genhøre vores programmer, og vi imødekommer på den måde vores lytteres behov. Uden lyttere ingen radio! Derudover kan man finde og lytte til radioen online, uanset hvor man befinder sig. Sidder man f.eks med familien i Gran Canaria og har brug for et skud ekstremmetal, er vi på pletten!”

Tror I, at det, at det er blevet så relativt nemt og billigt at starte en podcast op, gør, at det er nemmere for nichegenrerne musikmæssigt at komme ud til folket? ”Det tror vi bestemt, og som nævnt har det også resulteret i, at vi også lægger vores live-udsendelser ud efterfølgende som podcasts på Mixcloud. Vi kører som sagt også nogle eksterne tema-podcasts på Mixcloud for at udbrede vores viden om og holdning til metalgenren. Her tager vi bestemte temaer op og går i dybden, typisk i en times tid eller længere. Indtil videre har vi blandt andet snakket om thrash-metallens historie, hvad metal- og rockfolket ellers lytter til samt film og dokumentarer om metal.” Gør Den Tunge Time noget for at fremme og promovere vækstlaget inden for metallen? ”Foruden Den Tunge Times Facebookgruppe er vi ofte ude og markere os til koncerter og på festivaler med flyers, stickers og diverse tiltag med interviews med mere. Vi har fået lavet t-shirts, skjorter og hoodies, så publikum nemt kan få øje på os. I efteråret besluttede vi


os også for at komme med på Instagrambølgen, hvor man kan følge med i vores bedrifter i billedformat. Her poster vi billeder af bands i studiet og giver et lille indblik i koncerterne, når vi er ude i bybilledet. Senest har vi købt en campingvogn, som metalfolket vil se mere til i fremtiden.” Uden lyttere ingen radio! Spiller jeres tilstedeværelse på de sociale medier meget sammen med, hvordan jeres show fungerer? ”Ja, vi er ret aktive på både Facebook og Instagram, hvor folk kan følge med i, hvad vi laver, hvad vores udsendelser omhandler med mere. Det er blevet lidt en ting for os at tage et billede, et såkaldt selfie hver tirsdag, når vi er live med Den Tunge Time. Det gør vi både, når det kun er os værter i studiet, men også når vi har bands med. Det er utrolig sjovt, og de deltagende bands får også noget eksponering ud af det. Derudover giver vores “tirsdags-selfie” en personificering af værterne. Én ting er at høre stemmerne gennem æteren, men at have set værterne på billeder gør det mere personligt. Det er altid rart at få sat ansigt på en stemme og omvendt, og det gør det muligt for vores lyttere at genkende os, når vi viser os rundt omkring i det danske metalland.” Er brugernes feedback vigtig for indholdet af Den Tunge Time?

skal være gennemarbejdet, og lytternes feedback er derfor af stor betydning. Vi oplever også, at bands kontakter os med ny musik, og bookere informerer os om events. Alt dette bidrager til, at vi kan levere et produkt, der er så alsidigt inden for genren som muligt. Derudover er det et fedt skulderklap, at bands har lyst til at få deres musik spillet på vores station. Gør i noget for at indlemme lytterne i en form for fællesskab omkring jeres podcast?… eksempelvis konkurrencer, salg af merch. osv.? ”Vi afholder af og til konkurrencer i samarbejde med diverse koncerter og festivaler, hvor man kan vinde en billet eller to. Vi har også kaffekrus til salg og t-shirts, man kan få som band etc., hvis man er gæst i studiet. Som tidligere nævnt ønsker vi en dialog med både lyttere, bands og branchefolk. Vi forsøger af og til at lægge op til samtale på vores Facebook-væg. Afstanden mellem redaktionen og brugerne må ikke føles for stor, og det er blandt andet også derfor, vi tropper op på festivaler, koncerter og til andre events.”

”Det er altid vigtigt, hvad brugerne har af ris og ros til os. Vi lytter, tager til efterretning og prøver hele tiden at levere så god og spændende radio til folket som muligt.”

Værter skaber dynamik. Er folk overhovedet interesseret i at tilegne sig viden om den musik, de hører? De fleste dab-kanaler osv. sender jo forudprogrammerede playlister uden værter osv.

”Vi prøver så vidt muligt at være i dialog med vores lyttere. Vi er til stede, dels fordi vi alle er meget passionerede omkring musikken og miljøet og dels for lytterne. Det produkt, der når frem til dem,

”Vi har gjort vores radio tålbar med fravælgelsen af reklamer samt en hel række af jingles på kryds og tværs af temaer, live-delen og vores playlister. Vi

synes jo selv, at det er skide fedt, når der er værter på. Radio får en helt anden “feel”, når der bliver ytret nogle holdninger og diskuteret nogle ting, f.eks. metalgenrer. Bare se på sådan noget som “Mads og Monopolet”, folk æder det råt! Vores værtsstab på Den Tunge Time består af så mange forskellige personer og baggrunde, at der altid er forskellige perspektiver på bands, koncerter og andre ting, der måtte komme op til debat i studiet. Denne dynamik mellem vores værter internt, og når vi har gæster i studiet, giver liv samt den faktor, at man aldrig ved, hvad der sker, når man sender liveradio.” Her til sidst vil jeg høre, om I har nogle afsluttende bemærkninger eller råd til folk, der skulle sidde derude og brænde for formidle deres kærlighed til musikken via podcast-mediet? ”Hvis du gerne vil lave podcasts, så er det bare med at komme i gang. Det kræver noget solidt hjemmeudstyr og så ud over stepperne. Hvis du derimod sidder derude med en god metalviden og brænder inderligt for at lave fed radio og generelt nyder den bølge af doom, dødsmetal og/eller hård rock, som bruser ind over dig, når du er til koncerter, hjemme i sofaen eller går en tur i skoven, så skriv til os. Vi rekrutterer fra tid til anden nye familiemedlemmer i radioen - så længe du er lige så passioneret, som vi er!” Lad dette være en opfordring til passionerede heavyhoveder derude.

32. årgang - juni 2019 • basunen

33


Et stort foreningsmenneske er gået bort Efter længere tids indlæggelse og 5 års kamp mod sygdom, tabte Thorkild Dalsgaard kampen om livet. Thorkild var stoisk sej i sin kamp, og blev under sit 5 års sygdomsforløb ved med at leve sit liv, som han altid havde gjort det. Thorkild forblev stærk og altid optimistisk. Han tog kampen op mod sygdommen, som han tog kampen op og fightede for alt det andet, han var engageret i. Et fornemt billede på hans stærke vilje og fighterhjerte så man, da han i 1996 fik Bells Parese, som er en slags lammelse af ansigtsmusklerne. Det er en katastrofe for en tværfløjtenist, der er ansat i et symfonisk orkester, og som skal være meget præcis i sin embouchure. Thorkild overgav sig ikke, han sled med øvning og fightede sig lykkeligvis tilbage til sin plads i Aarhus Symfoniorkester. I 2001 fik Thorkild mod alle odds igen Bells Parese. Denne gang formåede han trods ihærdighed og stor viljestyrke ikke at komme tilbage. Skaderne efter sygdommen var for store, og han måtte efterfølgende med vemod forlade sin stilling i orkesteret. Thorkild var uddannet fløjtenist fra Det Jyske Musikkonservatorium og fuldendte sin uddannelse på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos professor Poul Birkelund. Han startede sit professionelle virke med en kontraktansættelse i Radioens Underholdningsorkester. Midt i 1977 vandt Thorkild en plads i Aarhus Symfoniorkester, og nåede at være ansat der omkring små 25 år. Samtidig var Thorkild tillidsmand og formand for orkesterets musikere i perioden 1984 - 1997. Han nåede endvidere samtidig med formandskabet i orkestret at blive formand for Landsdelsorkestermusikernes Fællesråd i en længere periode. Hans største udmærkelse i sin formandsperiode for Landsorkestermusikernes Fællesrådet var, at han bl.a. var med til at forhandle den bedst tænkelige pensionsordning på plads for de symfoniske musikere. Den viste sig at være så god, at den mange år efter blev opsagt, da forsikringsselskabet opdagede de økonomiske konsekvenser af forsikringsaftalen.

34

basunen • juni 2019 - 32. årgang

I 1982 blev Thorkild valgt ind i DMF Aarhus’ lokalbestyrelse, hvor han også bestred kassererposten i perioden 2000 og indtil sin afgang i 2019. For den indsats blev han hædret med et æresmedlemsskab. Thorkild sad også med i bestyrelsen i Aarhus Orkesterforenings Stiftelse og var dens kasserer i en 5 års periode. I 1992 Thorkild Dalsgaard blev Thorkild valgt ind i forbundets hovedbestyrelse og sad der til 2004. For sin indsats blev Thorkild i 2008 hædret med Guldnålen, som bevis på 25 års indsats som tillidsmand. I 2010 udnævnte man ham til modtager af forbundets Valdeprisen (tillidsmandspris) og her i 2019 fik Thorkild Dansk Musiker Forbunds Hæderspris. Thorkild var formand for Aarhus Bachselskab i perioden 1998 – 2019 med hvem han igennem årene arrangerede et hav af koncerter med Bachs fantastiske musik. Hvor Juleoratoriet, Matthäuspassionen, Bach Messe i H-moll og Johannespassionen står som de helt store opførelser og højdepunkter. På den måde var Thorkild og Bach-selskabet med til at skabe arbejdspladser til mange symfoniske musikere og klassiske sangere. Thorkild var et fint og ordentligt menneske og havde altid en sober og korrekt omgang med sine medmennesker. Han var et charmerende glad menneske og kunne nogle gange optræde lidt kunstnerdistræt og var samtidig helt sin egen – en stor personlighed. I vores politiske diskussioner var han ofte den fremadskuende og den der var åben for nye strømninger og nye ideer. Han var også tjenestevillig og altid parat til at påtage sig en opgave for fællesskabets ve og vel, hvilket var en stor del af drivkraften i alt hans politiske arbejde. Thorkild ville gerne forbedre forholdene for sine kolleger og for menneskerne generelt. Han var i rigtig mange år medlem af Radikale Venstre og stillede i flere omgange

op til byrådsvalgene i Aarhus. Uden dog at blive valgt ind. Men han var tydeligvis engageret og ønskede at påvirke de politiske beslutninger. På den måde blev Thorkild bindeled mellem musikkulturen, den symfoniske musik og Aarhus Symfoniorkester og Radikale Venstre, som han inspirerede til at forstå kulturens og musikernes forhold. Thorkild var i mange somre stævneleder på Vesterlunds Orkesterstævne, foruden han dirigerede forskellige amatørkor rundt i Aarhus og Grenaa. Flere gange rejste han til Schweiz for at studere hos den verdensberømte fløjtenist James Galway, som var hans store inspirator. Thorkild prøvede at bibeholde et vist niveau på sin tværfløjte, for hvis der nu dukkede et fløjtejob op, hvad der gjorde engang imellem, så ville han være klar. Thorkild opnåede stor anerkendelse og hæder i sit 76-årige liv. Han vandt også mange sejre, men ikke kampen mod canceren. Thorkild efterlod sig en kone og to voksne døtre, der begge spiller professionelt i de københavnske symfoniorkestre. Han var også en stolt morfar til 5 dejlige børnebørn Æret være Thorkild Dalsgaards minde. Han vil blive savnet. Hans venskab har sat sine spor. Skrevet af Lars Kiehn formand DMF Aarhus


Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox. Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk. Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.

Se også mere på www.audiovox.dk.

32. årgang - juni 2019 • basunen

35


DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 36 basunen • juni 2019 - 32. årgang www.dmf-aarhus.dk