__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

32. ürgang - december 2019 • basunen

1


2

basunen • december 2019 - 32. ürgang


Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

Forside Christine Dueholm Foto: Ard Jongsma

En professionel, fair og rimelig betaling Julehygge hos DMF Aarhus Belmin Kuburas CasaV58 - Nyt liv i baggården Interview med skoleleder Ole Skov Shades of Blue Spil Dansk fest i Randers Gearkassen Christine Dueholm Nicolai Damgaard på Låsby Børnejazzprisen - Thomas Ousager Siden sidst Udgivelser Klar til management? Front of House Succes med opera i Silkeborg Generalforsamlingsdato DMF Aahus medlemstilbud

04 05 06 08 10 14 16 17 18 22 23 24 25 26 28 32 34 36

06 18 26

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Lars Knudsen (koordinator, skribent og fotograf) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonceog infografik) • Jes Halding (korrektur) • TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10. febr.. 2020. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden.

32. årgang - december 2019 • basunen

3


DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus

Lars Kiehn Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778 aarhus@dmf.dk

En professionel, fair og rimelig betaling Af Lars Kiehn - formand DMF Aarhus

DMF-Randers

Vibeke Bonde Persson Dronningborg Boulevard 76 8930 Randers NØ Tlf. 2872 9527 vibekebondepersson@gmail.com

DMF-Silkeborg

Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 2020 4646 kim.schulz@jensen.mail.dk

DMF-Djursland

Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 nytliv@norddjursnet.dk

DMF-Holstebro

Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk

DMF-Viborg

Nils-Anker Margon Mobil: 2636 4361 Mail: namargon@gmail.com

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål ! Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor

Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

4

basunen • december 2019 - 32. årgang

En trist regnfuld aften i november var der indkaldt til møde blandt musikere på CasaV58. På mødet skulle vi snakke om DMF`s åbne tariffer på spillestederne inden for især jazz- og bluesområdet, hvor der i dag aflønnes med nogle selvopfundne tariffer, der ligger meget langt fra de af DMF fastsatte tariffer på området. Det er et faktum, at mange musikere og medlemmer tilsidesætter tariffen i deres bestræbelser på at skaffe jobs inden for jazz- og bluesgenren. Men også andre steder og i andre genrer kniber det med at få en professionel, fair og rimelig betaling for sin indsats og optræden. Håndværkere og andre ikke musiske faggrupper ved godt, at det at overholde de oplistede og fastsatte tariffer er en forudsætning for at have styr på et specifikt marked. At man de steder står solidarisk, og at medlemmerne værner og forsvarer de hævdvundne lønaftaler og goder, er det naturligste og en selvfølgelighed. Det er forudsætningen for at bibeholde et professionelt arbejdsmarked. Uden den forståelse mister man muligheden for et arbejdsmarked, hvor der udbetales en professionel, fair og rimelig honorering.

enhver tid gældende tarif på området. Til mødet havde Jens Kristian Dam formuleret følgende: En reduceret tarif opnås kun på hverdage (søndag – torsdag), og kun hvis det er et spillested, der har tarifmæssig betaling to gange om ugen. Den foreslåede tarifændring var der til gengæld ikke udbredt tilslutning til. Flere af de fremmødte ytrede en frygt for, at en sådan ny halv-tarif blot ville resultere i en nedbrydning af den eksisterende tarif, sådan at medlemmerne ad åre vil komme til at spille for et halveret honorar til musikere på alle dage og alle spillesteder i landet. Konklusionen på mødet må være, at du som musiker og medlem af DMF skal tilsigte en professionel, fair og rimelig betaling. Man skal passe på med at gå på kompromis med honoraret. Hvis man først er klar til at spille gratis på spillestederne, cafeerne m.m. i Aarhus, så kommer der aldrig penge i det. Og det kan ikke være meningen og målet med et liv som professionel musiker.

Vi var ca. 13 fremmødte musikere inden for jazz- og bluesgenren til mødet. Forbundsformand Anders Laursen og jeg deltog som DMF-repræsentanter. Alle synspunkter omkring hele tarifproblematikken, tror jeg, var repræsenteret og blev fremlagt på mødet, som indeholdt en åben, ærlig og respektfuld tone. Alle kom til orde, og alle synspunkter fik taletid. Ingen blev afvist, og ingen blev hånet eller spottet.

Vi vil tilse området, og skulle der blive behov for flere møder og dialog musikerne imellem, så deltager DMF selvfølgelig gerne. Det er vigtigt, at vi om nødvendigt kan tage den snak og diskussion sammen. Jeg deltager p.t. i en række møder i forbundet, hvor vi prøver at finde ud af, hvordan man kan bedre situationen for musikerne på de mange kulturstøttede spillesteder. Men det er en proces, og det tager tid. Der er mange beretninger og vidnesbyrd om dårlig eller slet ingen betaling m.m. Det kan ikke være meningen med kulturstøtten til spillestederne.

Jens Kristian Dam, der var initiativtager til mødet, havde et oplæg med til en ny tarif: Den skulle være det halve af den til

Jeg vil ønske en glædelig jul og et godt nytår til alle jer medlemmer og jeres familier.

Ny adresse eller e-mail

Hermed en venlig opfordring til alle vores medlemmer om at huske at oplyse og opdatere os om evt. adresseændring, ændring af telefonnummer, samt at registrere din e-mail adresse hos os. På den måde finder for eksempel både Basunen, Musikeren, brevpost, e-nyt og beskeder om alle de spændende tiltag fra din lokalafdeling nemmere vej frem til dig.


32. ürgang - december 2019 • basunen

5


B

Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus - Fotos: pressefotos mv.

elmin Kuburas er 24 år og lever af musikken. Han fik hjælp hos DMF, da han i år underskrev en publishing- og udgivelseskontrakt med GL Music Entertainment. Han er professionel DJ, resident på Kupé, Bernhardt Natklub og ZenZa Coctailbar og arbejder i øjeblikket på at bygge et navn op som sangskriver og producer.

”Jeg har lige sendt min anden egenproducerede single ’Make a Move’, som er blevet til i samarbejde med sanger Jes Meinertz Byg, over til gennemlytning og godkendelse hos GL Music i København”, fortæller Belmin. Kontrakten med GL Music lyder på fem singleudgivelser, og som hans første single ’Helpless’ feat. Danny McMillan, der udkom i september måned, er musikstilen fortsat pop dance til dansegulvet. ”Jeg har tidligere gået til klaverundervisning, men det primære og hovedinstrumentet for mig er produktion. Jeg så en video med den hollandske DJ og producer Hardwell, som spillede på den kæmpestore Tomorrowland festival. Det var dér jeg tænkte, det dèr det vil jeg!”. Respons på remix Hans rødder er bosniske, hvor forældrene måtte flygte fra i 1994 på grund af den jugoslaviske borgerkrig. Belmin er født og opvokset i Viborg, hvor han spillede fodbold igennem hele sin opvækst, men har i de seneste fem år arbejdet koncentreret med musik og DJ’ing. I 2018 begyndte han at lægge remix versioner op på sin YouTube kanal. En Helpless Spotify, cover foto:Simond Huang

pop electronica kunstner Askling, som er signet på GL Music Label. GL var glade for resultatet og skrev til mig på engelsk, da jeg jo har et specielt navn, haha, og de inviterede mig til møde i København. I sommer signede vi en artist publishing og udgivelseskontrakt”.

Pressefoto - foto: Martin Lund

uofficiel version af UEFA Champions League temaet, skrevet af den engelske komponist Tony Britten i 1992, har fået næsten en kvart million visninger og gav Belmin en del opmærksomhed og respons mange steder fra i verden. ”Det med uofficielle remixes er en måde at vise, hvad man kan og eksponere sig som producer. Det er meget almindeligt at tage et kendt nummer og lave en club-version og på den måde at få sit navn ud i DJ-miljøet”. Aftale med københavnsk selskab ”Men hvordan får man kontakt med musikbranchen, når man som producer typisk sidder alene lukket inde i sit studie og arbejder? Jeg begyndte at skrive til forskellige bookingbureauer, og som det jo er i musikbranchen, så skal man ikke regne med, at folk svarer tilbage. Men jeg kom i kontakt med Casper Weinreich fra Kaika Music, og igennem ham fik jeg opgaven at producere et officielt remix af nummeret ’So Precious’ af den danske

6

basunen • december 2019 - 32. årgang

Sangskrivning og gear Belmins digitalstudie er bygget op i hjemmet i Tranbjerg. Han arbejder i Ableton Live og FL Studio på sin Apple computer. Apollo 2 lydkortet er fra Universal Audio. Han bruger Genelec 8340bpm studie monitors, indspiller vocal med en Warm Audio-47 mikrofon og har en lang række plugins fra Waves, Sylenth, Serum, Nexus, Spire og mange flere, som typisk anvendes af EDM (Electronic Dance Music, red.) musikere og producere. ”Jeg starter altid med akkorder, når jeg komponerer. Melodi og topline kommer på efterfølgende, hvor ord og stavelser er rammen for arbejdet med lyrikken, som skal give mening. Og igen, alt efter hvilken type track og elektronisk genre du arbejder med, kan det også nogle gange næsten bare være én sætning eller få ord, der ligesom bruges som et instrument i EDM”.


Belmin Kuburas DJ, sangskriver og producer

RELEASE PARTY - foto Marius Kongsgaard

Gadens lyde Belmin har været en tur ude i gaderne i Aarhus og København for at snakke med folk og optage en masse lyde, som han har samplet og brugt i sangskrivningen og produktionen af begge de to foreløbige singler. Begge gange havde han et kamera i hælene, og der er kommet et par sjove film ud af det til de sociale medier. Man ser for eksempel, at han møder Danny McMillan på strøget i Aarhus og efterfølgende filmes i studiet, hvor Danny indspiller vokalen til ’Helpless’. ”Jeg mødte også en tilfældig gademusikant i København og ud fra den inspiration, endte Jes Meinertz Byg og jeg med at indspille og producere den kommende single ’Make a Move’”. Intet er tilfældigt Belmin bruger sit netværk af mere erfarne og lidt ældre musikere og producere i musikmiljøet meget til at få råd og sparring i forhold til sin karriere. ”Jeg er faktisk rigtig god til at snakke med

mennesker og til at få skabt relationer, få bygget netværk op, få folk til at komme til events og alt sådan noget. Men jeg husker hele tiden på, at det allervigtigste er, at man aldrig glemmer, at det drejer sig om musikken! PR, markedsføring og relations er en stor del af arbejdet med at komme frem, og i alt det er det er let at blive en anden og påtage sig en facade, uden at man måske selv opdager det. Jeg husker hele tiden på at være mig selv. At jeg gør det her for at have det sjovt og få en karriere med gode og positive oplevelser og mennesker omkring mig. Så samtidig med at musikken skal være original og have potentiale til at ramme publikum, så skal du også som solist have mental styrke og kræfter. Intet er tilfældigt. Det er ikke tilfældigt, at folk som Martin Jensen, Mike Hawkins og den slags brager igennem lige nu. Jeg tror en stor del af det også skyldes evnen til at kunne holde balancen og fokusere på produktet”.

Professionel i eget navn Første singlen ’Helpless’ har klaret sig fint nok taget i betragtning, at publikum ikke har en relation til hans navn endnu, synes Belmin. ”Planen er at alle fem singler er udgivet i løbet af 2020. Det er dumt at slå ’for store brød op’ i forhold til forhåbningerne på forhånd. Men samtidig skal der også drømmes stort, for flere danske EDM musikere har allerede vist, at det kan lade sig gøre at slå igennem internationalt”. Belmin lever af indtægterne fra sit job som professionel DJ. Han spiller på klubber hver torsdag, fredag og lørdag nat. Ambitionen er, at arbejdet med at producere og udgive musik i eget navn skal vokse og med tiden forhåbentlig blive den del af musikken, som han skal leve af.

32. årgang - december 2019 • basunen

7


CasaV58 bobler igen af musik og dans

Der er nyt liv i baggården Af Lars Borup - Foto: Mads Creutz Thomsen og Lars Borup

Der er kommet rigtig godt gang i baggården med det legendariske spillested Vestergade 58, som nu har navnet CasaV58. Stedets profil er især blevet verdensmusik med rødder i Afrika og Sydamerika, og så er der meget blues. Ud over det er der masser af dans i lokalerne i baggården. ”Vi har nu haft stedet i tre år som lejer hos firmaet De Linde og har indtil videre mulighed for at fortsætte i seks år. Det er også nu, vi har mulighed for at springe fra, men langt om længe går det den rigtige vej, og vi vælger at fortsætte”, fortæller Carola Alvarado, som driver stedet sammen med sin mand Shaku Sesay, der også har murerfirmaet Vel Byg. Hun har rødder i Chile, og han kommer fra Sierra Leone. Ved siden af CasaV58 har Carola også driften af Cantina Carola i Tennisklubben ALTS. Har skabt en profil ”De første to år har været op ad

8

basunen • december 2019 - 32. årgang

bakke. Stedet var nedslidt og trængte til at blive renoveret, og der dukker fortsat overraskelser op, når man kommer ud i krogene. Men der er kommet gang i lokalerne. Vi har fået skabt en profil med forskellige typer af verdensmusik, og så er det stedet, hvor der danses salsa og tango og på det seneste Lindy Hop. Dertil er kommet et par andre aktiviteter bl.a. med blues og jazz”, fortæller Carola. ”For tre år siden fik jeg en henvendelse med et tip om lokalerne. Jeg tog derefter kontakt til udlejeren firmaet De Linde og fik lavet en aftale. Der skulle ske noget nyt i musikstedet Vestergade 58. Enten skulle det fortsætte som spillested eller ændres til kontorer. De kendte mig som restauratør og som den, der havde stået for mange kulturarrangementer. Jeg sagde ja til udfordringen og har fået stedet/lokalerne op at stå med mange forskellige aktiviteter. Der er musik og dans, og et køkken er på vej inden så længe”, fortsætter Carola Alvarado.

Carola Alvarado

Blues Udover egne arrangementer som også har opnået et mindre støttebeløb fra kommune og stat, er Bluesforeningen og Boysens Blues Venner en fast del af livet i spillestedet, og så har vi en del jazz, som har fået støtte fra


DMF. Her til kommer forskellige andre aktører. Bl.a. er SheFunk og The Tarantino Twist Show faste gæster. De rykker ind i lokalerne og står selv for billetsalg og aflønning af musikere. CasaV58 får så salget i baren. Begge hold trækker rigtigt mange mennesker til baggården. ”Da jeg startede i Vestergade 58, sagde mange, at jeg skulle have en booker. Jeg mente dog, at det kunne jeg godt klare selv, og sådan er det fortsat. Jeg ser en fordel i selv at have kontakten til musikerne og deres bands. Så ved jeg, hvad der er aftalt. Vi kører stedet næsten uden ansatte.

Jeg har Ole Brockman som fast lydmand, og så har jeg min højrehånd Miguel Flores”. Køkken ”Udover hovedlokalet som rummer de større arrangementer, har vi arbejdet med at få gang i kælderen. Her startede vi med pianobar, men nu er flyglet væk, og lokalerne bruges til jazz jam, private selskaber, intimkoncerter og flere andre ting. I lokalet der ligger på ”førstesal” over kælderen, bliver der køkken med café/restaurant. Det fungerer også som backstage lokale. Vi har fået byggetilladelse, men det

er dyrt at lave et køkken. Det skyldes især udgifterne til kloakering, ventilation og lignende,” fortæller Carola Alvarado, som virker optimistisk, når det gælder fremtiden. ”Vi har fået fat i den rigtige ende og kan udvikle os derfra. Vi er også blevet ejere af et el-klaver og et trommesæt, som de gæstende musikere kan låne”. Ny dynamik CasaV58 emmer af en lang musikhistorie, og mange har minder knyttet til lokalerne, men Carola og Co har givet stedet nyt liv og ny dynamik, som på mange måder gør det til et unikt sted.

32. årgang - december 2019 • basunen

9


Musik er et sprog i sig selv Interview med skoleleder Ole Skov af Erik Lyhne og Lars Kiehn

O

le Skov er skoleleder på Hasle Skole. Vi har taget en snak med ham om musikundervisningen på skolen og de positive virkninger af musikundervisningen. For Ole Skov har musikken altid været i centrum, og han valgte Hasle Skole som nyuddannet lærer, fordi musikken stod stærk på skolen, og det gør den stadigvæk. Som skoleleder har han skabt rammerne for, at musikken pibler ud af alle revner og sprækker på skolen, og han går ikke af vejen for at afprøve nye stier. Ole Skov startede sin musikalske løbebane i FDF. Ungdomsforeningerne stod stærkt i 60’erne med orkestre og andre musikalske muligheder. Sådan er det desværre ikke længere. På Hasle Skole møder børnene musikken fra første færd, og hvis de bor i skoledistriktet, er der også mulighed for at møde den noget før gennem det samarbejde, skolen har med intuitionerne i området. FDF som igangsætter Hvordan er musikken kommet ind i dit liv? Jeg er ikke fra et hjem med klaver, men jeg har, som mange andre i min generation, fået min første musikalske opdragelse og oplevelser gennem FDF. Det er deres fortjeneste, at jeg begyndte at interessere mig for musik. Jeg startede med at spille på tromme i et tamburkorps, og det viste sig, at det var jeg rigtig dygtig til. Som 15-årig blev jeg underviser og leder af et tamburkorps. Når man er FDF´er, tager man ofte på lejrtur, og der fandt jeg motivationen til at lære at spille guitar. Musiksak Hasle Skole

10

basunen • december 2019 - 32. årgang

I den sidste del af min skoletid troede jeg, at jeg skulle på musikkonservatoriet og uddanne mig som musiker, så jeg begyndte at øve mig på et gammelt klaver, der stod hos FDF. Det blev dog aldrig til den helt store succes. Efter gymnasiet søgte jeg ind på musikinstituttet på Aarhus Universitet, hvor jeg tog bifag i 1976. Herefter søgte jeg ind på Aarhus Seminarium og blev uddannet i 1980 med bl.a. musik som linjefag. Hvordan oplevede du din tid under uddannelse til musiklærer på seminariet? Sammenlignet med min oplevelse

Ole Skov

på universitetet var seminariet langt mere løssluppent. Der var en mere legende tilgang til musik, og derfor var det meget sjovere at gå på seminariet. Dengang fik man både soloundervisning i sang, i sit hovedinstrument og i brugsklaver, så der blev brugt ressourcer på at uddanne musiklærere ordentligt. Hvordan har musikfaget udviklet sig, siden du startede og frem til i dag? Mine erfaringer stammer naturligvis mest fra Hasle Skole. Her har vi altid været opmærksomme på, at det er vigtigt at have en velfungerende musiklærergruppe. Gennem al den tid jeg har været på skolen, har der været en stærk musisk tradition. En af grundene til, at jeg søgte job i Hasle Skole var, at der var et fantastisk kor, der blev ledet af én musiklærer, som opnåede utrolige resultater med koret. Det har været et forbillede for mig i forhold til ikke at sætte barren for lavt. Hvis der kastes tilstrækkelig med energi efter noget, så kan meget lade sig gøre. Når jeg ser på nogle af vores naboskoler, er det værste, der kan ske, at der slet ikke er musikundervisere. Både før jeg blev skoleleder i 1993 og sidenhen, har vi haft en ansættelsespolitik, hvor der er fokus på at fastholde og ansætte dygtige


musiklærere. På Hasle skole bruger vi også flere penge til musikundervisningen, end der gennemsnitligt bruges på andre skoler. Musikken som middel til integration Kan underviserne i andre fag ikke blive fortørnede over den prioritering? Alle lærere på skolen ved, at vi prioriterer musikken, og det støtter de. Derfor oplever jeg ikke, at der er problemer med utilfredshed over prioriteringen. Hasle Skole har elever med mange forskellige, etniske baggrunde, og hvis vi fortsat skal fastholde en repræsentation af elever fra middelklassehjem med dansk baggrund, så er en musikprofil rigtig godt. Samtidig arbejder vi med at bruge musikken som middel til at opnå integration. I har et samarbejde rettet mod førskoleundervisning, hvor I inviterer børnehavebørn ind til jer, før de skal starte i skole. Hvorfor har I taget det valg? Vi oplevede, at mange forældre inden skolestart havde overvejelser om at fravælge Hasle Skole på grund af de mange elever med anden etnisk baggrund. Ved at nå ud til børnene inden skolestart har vi kunnet vise forældre og børn Hasle Skoles mange kvaliteter. Gennem min tid som skoleleder har vi formået at fastholde børn med dansk baggrund, så der har været en 50/50 fordeling, og jeg er ret sikker på, at vores musikprofil spiller en afgørende rolle i det. Hvordan satser I på musikken? MusikSak er et rigtig godt eksempel på, hvordan musiklivet kan udvikle sig her på Hasle Skole. Det blev startet af to energiske og konservatoriestuderende søstre Rebecca og Gabriella de Carvalho e Silva Fuglsig, der i forbindelse med et bachelorprojekt ønskede at lave et El Sistema-inspireret strygerorkester. Da de henvendte sig, var tidsplanen utroligt stram. Vi inviterede hurtigt forældre til et informationsmøde og stolede på, at hvis bare vi havde energien til det, så måtte det blive en succes. I dag kan vi se, at det er lykkedes ud over alle forventninger. Nu har vi flere strygerorkestre i gang, som dækker op mod 70 børn fra 2.-9. klasse.

Førskolemusik med Lene Vestergaard

Musik gør ofte en forskel Kan musikken hjælpe nogle af de udfordrede børn, I har på Hasle Skole? Vores elever er meget forskelligartede, og de har en vidt forskellig baggrund. Nogle af vores børn har store sociale udfordringer og risikerer at miste gejsten ved at gå i skole, hvilket ofte kommer til udtryk omkring mellemtrinnet. De hænger ofte lidt i vandskorpen og er udsatte i forhold til deres videre uddannelsesforløb. Jeg kan ikke sige, at musikken redder dem alle, men i enkeltstående tilfælde kan musikken gøre en forskel. F.eks. havde vi en lille rod, som var meget svær at fastholde i undervisningen, han blev helt fantastisk til at spille violin gennem MusikSak. Et eksempel som hans viser, at nogle børn kan bruge musikken til at undvige en ellers utrolig trist og fejlpræget skolegang, men det gør sig desværre ikke gældende for alle. I samarbejder med Aarhus Musikskole omkring andre musikalske projekter? Ja, vi har indført guitarundervisning på skoleskemaet for 3. klasserne. Her har vi valgt at købe en musikskolelærer ind, så der er to lærere til klassen. Dermed kan klassen deles op, så skolens musiklærer og musikskolelæreren kan undervise hver deres mindre gruppe børn. Det er en økonomisk prioritering fra vores side, ligesom vi sætter penge af til MusikSak. Heldigvis yder Aarhus Musikskole økonomisk

hjælp til at holde projekterne i gang, og deres velvilje er med til at holde det flydende og kørende. Hvorfor er samarbejdet med musikskolen så vigtig? Ved at arbejde med Aarhus Musikskole sikrer vi os nogle velkvalificerede undervisere, hvilket er vigtigt, fordi det giver et godt samspil mellem musiklærere og de konservatorieuddannede undervisere. En konservatorieuddannet er ekspert inden for de rent teknisk-musikalske aspekter, mens en god folkeskolelærer kan bedrive meningsfuld musikundervisning med mange elever. De bidrager dermed begge med evner, som den anden har mindre af, og derfor supplerer de hinanden så godt. Desuden hjælper musikskolen med at skaffe midler til instrumenter. Ole Skov med guitar ca. 1970

32. årgang - december 2019 • basunen

11

>


Det handler om prioritering Hvordan kan I finde de penge, der skal til, når mange andre skoler ikke formår at gøre det samme? Det handler om prioritering. De fleste skoler vil kunne finde de 2-300.000, som vi afsætter til at prioritere musik, hvis de ville. Det er også derfor, at musikken er afhængig af en ledelse og en skolebestyrelse, der anser musik som noget så vigtigt og værdifuldt, at de vil bruge de mange midler de har på musikalske initiativer. Hvad betyder det for en skole, at den professionelle tilgang til musik er repræsenteret? Først og fremmest betyder det, at vi har mulighed for at profilere os på en helt særlig måde. For cirka 10 år siden startede vi med at arbejde os hen imod at blive en skole med en stærk musikprofil. Nu synes jeg endelig, at vi kan sige, at vi faktisk er en skole, der vægter musik højt, og det er efterhånden også sådan, omverdenen kender os. Der er andre skoleledere, som bliver inspireret af det arbejde, vi har gjort, men når de hører, hvad det koster, og hvad det kræver rent ansættelsesmæssigt, så er der mange, som ikke formår at gøre det samme trods de mange gode intentioner. Det tager mange år at bygge en stærk musikkultur op, og det tager desværre ikke så lang tid at ødelægge den.

Førskolemusik med Lene Vestergaard

12

basunen • december 2019 - 32. årgang

Ole Skov byder velkommen til Forårskoncert

Musik giver selvtillid Mange af børns oplevelser af musik sker gennem et passivt musikkonsum som f.eks. X-factor. Hvad tror du, at jeres levende musikkultur betyder for børnene? Når børn arbejder med musik, får de en realitetstestning af den musik, de oplever gennem medierne, som ofte er glatpoleret og lige til. God musik kræver hårdt arbejde. Man skal øve sig og koncentrere sig, men når det lykkes for børnene, så høster de også udbyttet. Når musikken swinger, oplever de, hvad de selv formår. Når jeg ser på, hvordan børnene reagerer på de opleOle spiller med 1. klasse

velser, bliver jeg overbevist om, at det er med til at opbygge deres selvtillid. Det kan være svært at rekruttere nye musiklærere. Hvordan kan vi øge interessen for at være musiklærer i den danske folkeskole? Det er et svært spørgsmål at besvare, og jeg kender ikke alle årsager til, hvorfor flere unge mennesker fravælger musik på læreruddannelsen. Min opfattelse er, at uddannelsen er blevet udsultet gennem alt for mange år. Hvis man nærmede sig noget, hvor der var ligeså meget soloundervisning, som jeg i sin tid modtog på lærerud-


dannelsen, ville det nok være en god begyndelse til at få interessen til at stige igen. Derudover tror jeg også, at de enkelte praktiksteder har en stor betydning. De studerende skal helst mødes af dygtige og kompetente musiklærere, der kan vise, hvordan man håndterer en stor gruppe af elever og alligevel skabe et meningsfuldt, musikalsk samvær. Hasle Skole har meget musik, mens andre skoler næsten ikke har noget. Hvordan kan vi sørge for at skabe et musikalsk liv for alle børn i Danmark? Der skal være professionelle musiklærere tilgængelige, som både har en grundlæggende fornemmelse for det tekniske aspekt ved musikken, men også en glæde ved at lave musik sammen med børn. Det vigtigste er, at alle børn får en oplevelse af, at musik kan swinge. Det er bare ikke så let, når der mange steder mangler musiklærere. Der er så mange dygtige konservatorieuddannede folk. Måske kunne man lave en pædagogisk overbygning, som forberedte dem på at have musik i folkeskolen. På trods af at de kun

skulle undervise i musik, kan de alligevel godt knytte sig til skolen og dermed have en dagligdags kontakt til eleverne. Keep It Simple Har du gode råd til kommende musiklærere? Keep it simple. Musikundervisning behøver ikke være enormt avanceret, Ole Skov m. violin - læreruddannelsen ca. 1978 det handler om at give børnene en fornemmelse for den levende musik. Den gode musikundervisning afhænger ikke af kompleksiteOle Skov er født i 1954, ten i den musik, der undervises i, men Musiksproglig student fra Svendborg kan være så basalt som enkelte og Statsgymnasium i 1974. simple rytmer. Hvis man starter med Studerede på musikinstituttet på Aarhus Universitet fra 1974 – 76. at arbejde med det grundlæggende og Dimitteret fra Aarhus Seminarium som lader børnene blive grebet af musikmusiklærer i 1980. ken, så kan man altid bygge mere på Musiklærer på Hasle Skole i 1980. efterfølgende.

FAKTABOX

Blev skoleleder på Hasle Skole i 1993.

32. årgang - december 2019 • basunen

13


Vi bliver ved til vi styrter Af Lars Borup - Foto: Albert Meier og Jette Egeskjold

”Vi bliver ved, til vi dør” kommer det spontant fra bassisten Morten Brauner og trommeslageren Claus Daugaard, når man spørger om fremtiden for det ikoniske bluesband Shades Of Blue. Jeg har sat de to musikere stævne for at få en snak om bandet, som i mere end 30 år har holdt bluesfanen højt. Morten har været med alle årene, mens Claus er orkesterets Benjamin og kom først med i 1995. Det er fortælleglade musikere, der er vilde med at berette om deres liv i og omkring Shades Of Blue. Første album Det hele startede i 1987, og i året efter var det første hold på plads. Det var Stefan Borum, Esben Bach, Morten Brauner, James Loveless, og til sidst kom også Uffe Steen med i bandet. Orkesteret startede samtidig med Trouble Cats som stadig eksisterer i bedste velgående og også med Morten på bas. ”Vi spillede i Vestergade 58, Elvirasminde og en masse jobs hos Fatter Eskil. Det var fede tider”, konstaterer Morten Brauner. I 1989 udkom det første album som havde titlen ”Shades of Blue”. I 1992 kom det andet album. Esben Bach rejste til USA. Vi havde mange trom-

meafløsere men Morten ville have en fast makker. ”Claus var den perfekte trommeslager”, fastslår Morten Brauner. Fedt band ”Jeg havde fulgt bandet fra starten. Jeg syntes de spiller så fedt. Jeg havde plads i kalenderen til endnu et band, og så var jeg pludselig med i Shades of Blue og har været der siden”, siger Claus Daugaard. I 1997 blev James Loveless syg. Bandet måtte holde pause. I pausen samlede Morten Brauner Blue Junction med Ole Frimer. Bandet holdt i 10 år og vandt flere priser. ”James blev rask igen. Vi øvede i Baptistkirken, og så var vi i gang igen. Vi spillede bagefter to koncerter på Gyngen i Mejlgade, som blev optaget over en weekend. Det blev til en dobbelt CD. Vi fik genoplivet bandet og var i gang med den nuværende besætning med James som sanger, mig selv på bas, Uffe Steen på guitar og Claus bag trommerne”, fortæller Morten Brauner. Kræver planlægning ”Vi spiller så mange koncerter, som det kan lade sig gøre, men er nødt til at fastlægge nogle Shades Of Blue uger, der kan passe med Uffe Steens travle guitaristliv i mange forskellige bands”, fastslår de to musikere. ”Vi spiller for dem der vil høre os, men nogle koncerter og spillesteder stikker ud. En af dem er friluftsgudstjenesterne på Himmelbjerget hvor vi har spillet i flere år. Rampelys i Silkeborg er også et favoritsted og så har vi været glade for koncerterne under Aarhus Jazz Festival”.

14

basunen • december 2019 - 32. årgang

Morten Brauner

Senest spillede Shades Of Blue for et stort publikum i Musikhuset Aarhus og i det legendariske bluessted, Mojo i København. Øver aldrig ”Vi øver aldrig, men tager afsæt i et kæmpe repertoire skabt gennem de 30 år. Vi vælger sangene til hver koncert, og så får de lov at udvikle sig. Vi kender hinanden og er gode til at være dynamiske i sammenspillet”, supplerer Claus og Morten. ”Det er svært at holde liv i musikprojekter som Shades Of Blue. Sådan er det med de fleste blues bands. Der skal bruges megen tid og kræfter på bookingarbejdet. Men det går ok”, siger Morten Brauner. Live pris I 2018 vandt Shades of Blue Blues Live Prisen ved Danish Music Awards Blues i Randers. Motivationen for prisen lød: ”Sublimt sammentømret, teknisk suverænt og med et musikalsk overskud af uanede højder”.


Shades Of Blue - Uffe Steen, James Loveless, Claus Daugaard og Morten Brauner ”Vi var stolte over at få denne pris. Dejligt med et skulderklap for vores indsats”, fastslår de to bluesmusikere. ”Vi er glade for at være musikere og prøver så vidt muligt at leve af det. Vi har turneret i Sverige, Norge og Tyskland, men har aldrig haft ambitioner om at komme til USA. Det er for langt væk”, slutter de to blues spillemænd.

FAKTABOX: Diskografi: LP - 1989 - Shades Of Blue Olufsen Records CD - 1992 - On A Mission From Muddy Waters - Olufsen Records CD - 1998 - Shades Of Blue (remikset og remasteret) - Olufsen Records Dobbelt live CD - 2009 - Feels Like The First Time - LongLife Records CD - 2011 - Do Right By Me LongLife Records

32. årgang - december 2019 • basunen

15


Spil Dansk arrangement i Randers:

DET VAR EN FEST

Af: Anja Dybris - DMF Randers afdeling

Der blev klappet, danset, sunget og piftet da Mix Tape og HOF Band var på scenen i Café Gaia Papaya i Spil Dansk Ugen. Den ivrigt piftende publikummer var en nydelig dame: ”Det lærte jeg i min tid som gadedreng”, forklarede hun. DMF Randers har i et par år arrangeret Spil Dansk koncerter for mennesker, der ikke så ofte kan deltage i koncerter. Sidste år begejstrede tre lokale musikere mennesker med demens og deres pårørende ved en intimkoncert på Vorup Plejehjem. Repertoiret af revysange, melodier ofte spillet i Giro 413 og gamle danske sange gik rent hjem. I år allierede DMF Randers sig med Café Gaia Papaya, som er en café i forbindelse med Gaia Museum for Outsider Art. Koncerten var offentlig, men beboere på bosteder for mennesker med nedsat funktionsevne blev særligt indbudt. Der hang også indbydelser på aktivitetscentre, i klubber og i caféen, som er en arbejdsplads for mennesker med nedsat funktionsevne, og hvor mange af dem, der arbejder på museet, i rammefabrikken og kunstateliererne kommer og spiser frokost.

16

basunen • december 2019 - 32. årgang

Og dansen gik HOF Band fra Klub 85 spillede opvarmning med kendte danske sange, især af Kim Larsen. Mix Tape spillede hele repertoiret af populære 80er, 90er og 2000er poprock sange. De svedte, havde det sjovt og blev tændt af publikum, som sang med, snoede sig rundt i caféen i en boogie-woogie og dansede, hvad enten de var i kørestol, blinde eller på anden måde handikappet. Et meget energisk par kunne en masse moves. Ganske vist stod den mandlige part helt stille, men hans arme gik som plejle og hans kvindelige partner brugte desto mere krop og ben. Og de havde en fest. Café Gaia Papaya stillede de farverige lokaler til rådighed, og caféens medarbejdere deres arbejdskraft. Jo, det var en fest af de rigtigt gode.


GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto Joakim Lykke

Ti spørgsmål om gear til Michael Vestbro Michael Vestbo er guitarist og leder sit eget band Vestbo Trio. Trioen udgav i foråret albummet ”Gentlemen…” som er indspillet i Mark Knopfler’s studie British Grove i London. Vestbo Trio er netop hjemvendt fra en fælles turné sammen med Uffe Steen Trio.

og Ginmann i ’02 og ’04. Det er en legendarisk forstærker i min bog, så den står også mit hjerte nær. Min gamle Echoplex og min Hansen tele skal også reddes, og så er favnen vist fuld.

1 • Hvad er dit yndlingsinstrument/gear for tiden? Jeg har to: Min Suhr tele og min Kehlet akustiske guitar. Det er to skønne instrumenter, som aldrig svigter. De stemmer godt, lyder godt og virker bare.

5 • Hvad er næste instrument/ gear på listen? Jeg skal turnere med forestillingen Let it Rock i foråret 2020, og jeg har tænkt på at prøve en Helix Stomp i den forbindelse.

2 • Hvad skulle du aldrig have solgt/ skilt dig af med? Jeg har det modsatte problem: Der er en masse grej, jeg burde have købt, men ikke lige fik rykket på, før det pludselig var væk. Jeg har misset et par fede Höfnere på den konto, og også en akustisk guitar i Rock City engang. Sådan kan det gå. Jeg har også købt ting, jeg senere har fortrudt, men jeg har aldrig solgt noget, som jeg savner i dag. 3 • Hvad har du købt for nylig? Fender’s ’64 Custom Deluxe Reverb, som kom på markedet for et par år siden. Da Vestbo Trio sidste år indspillede i British Grove, fik jeg kontakt med Fender UK, som lavede en sponsor-deal til mig, så jeg kunne få fat i den forstærker. Jeg har udskiftet højttaleren og fået fjernet en bright cap, så nu kan man spille på tele gennem forstærkeren uden at rive hovedet af lytteren, og det er jo skønt! En rigtig fed forstærker! 4 • Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/studie? Jeg har ikke et særlig sentimentalt forhold til mit grej, så i den situation ville jeg nok føle mig presset, men også lidt lettet faktisk, og så ville jeg starte forfra, tror jeg. …meeen mon ikke jeg ville spurte ind og hente min Suhr tele, min Kehlet akustiske, og min Gibson ES-335 fra ’68 ud trods alt. Det ville jeg nok. Jeg ejer også Uffe Steen’s gamle Deluxe Reverb, som han brugte på triopladerne med Nussbaum

6 • Den dårligste investering? En custombygget guitar som min Suhr tele duer ikke som investeringsobjekt, fordi den aldrig bliver mange penge værd på brugtmarkedet. Heldigvis skal den aldrig sælges, så jeg overlever nok. Men pointen er, at hvis man køber noget som man gerne vil have skal holde værdien bare lidt, så skal det nok være et af de store mærker. 7 • Den bedste handel? Mine tre artist-deals med Suhr Guitars, Kehlet Guitars og Fender UK. Jeg er meget stolt over at have spillet mig op med mit eget band til et punkt, hvor jeg nu render rundt og spiller på alt det her skønne grej. Også på sideman-gigs og sessions for andre, som jeg heldigvis også laver.

8 • Har du et tip til et godt køb? TC Electronic’s PolyTune Clip tuner er suveræn. Jeg bruger den, når jeg underviser, når jeg gør mig klar backstage før showtime, og jeg overtaler alle mine elever til at investere i en, fremfor de mange håbløse Supreme tunere, gratis apps osv de render rundt med. Min gode ven Jesper Smalbro har også en, som sidder fast

monteret på hans kontrabas. Forleden så jeg et foto, hvor Scofield bruger en, den dukker simpelthen op alle vegne. Et rigtig godt køb! 9. Seneste musik gadget? Milkman The AMP købt i Akustikken. Den er fed! Jeg savner en decay-knap til rumklangen, ellers synes jeg Milkman har ramt hovedet på sømmet hér. 10 • Det urealistiske ønske? En ’54 Blackguard Fender telecaster og den helt dyre Martin guitar fra Akustikken!

32. årgang - december 2019 • basunen

17


Med musikken som livsstil Interview med Christine Dueholm Af Erik Lyhne

Hvordan har din musikalske opvækst været? Det har været fantastisk for mig at have haft en musikalsk opvækst. Musik har været en samværsform, der har bundet vores familie sammen. Vi har rejst sammen, spillet sammen i mange sammenhænge og med mange forskellige mennesker, vi har mødt på vores vej. Når man spiller musik sammen på tværs af generationerne, betyder alderen ikke så meget. For mig startede det med, at min far, der var musiklærer på gymnasiet i Vejle, og en af hans musikalske venner lavede et børneorkester for min søster og mig og vores venner. Vi boede langt ud på landet, og her var der ingen musikskole. Det blev rigtig populært at komme ud til os og spille i børneorkesteret. Min mor lavede saftevand og smurte rugbrødsmadder, og vi legede på græsplænen i musikpausen. Vi spillede sange, som min far og hans ven havde skrevet, og vi var med til at lave teksterne. Jeg spillede blokfløjte og senere guitar. Hvordan begyndte du med trommerne? Da jeg blev omkring 12 år, stoppede børneorkesteret, og jeg var lidt træt af at spille guitar og fløjte. Hjemme i vores stue stod et trommesæt, for min far øvede der også med sit band, så Christine med mor, søster og bedsteforældre

18

basunen • december 2019 - 32. årgang

alle instrumenterne stod fremme. Jeg syntes, det var meget fascinerede at se og høre på trommeslageren, når de øvede, og på et tidspunkt var der en, der ville lære os en rock-rytme, og den kunne jeg hurtigere end min far. Det var meget motiverende for mig, for han kunne spille på alt. Det var en stor følelse, at jeg pludselig kunne noget, han ikke kunne lige så godt. Så trommer blev mit instrument. Min søster, der er fem år yngre, fattede interesse for blæseinstrumenterne og begyndte på saxofon, og vores far fandt et par gode lærere til os begge. Min trommelærer var elev på gymnasiet, hvor min far underviste. Det var meget motiverende for en 12-årig pige at blive undervist af en sej, flot fyr på 16, der var super god på trommerne. Så blev familieorkestret ”Duerne” etableret. Jeg spillede trommer og min søster saxofon. Min mor skiftede til elbas efter først at have spillet lidt guitar, og min far spillede klaver og violin. Kan du huske de følelser, du havde, når I var ude at spille? Ja, vi var meget spændte og meget stolte. Men det var også hårdt og disciplinerende, for vi skulle jo yde en professionel præstation. Vi kunne ikke bare melde fra, hvis vi var trætte. Men langt de fleste gange var det Søstrene spiller

sjovt. Vi havde en årrække, hvor vi spillede til den samme festival i Norge hver sommer. Det var nogle skønne oplevelser, vi fik der. Bl.a. at spille til skærgårdskoncert, hvor vi sejlede alt udstyr ud på en lille ø, og så lå folk i deres både rundt om øen og lyttede. Vi har også været i Irland og Grønland og også kørt rundt i hele Europa i et folkevognsrugbrød og spillet på campingpladser, hvor vi kom frem. Musikken blev en måde at være sammen på, hvor vi ikke skelnede mellem, om vi var voksne eller børn. Senere vendte det, for både min søster og jeg blev professionelle musikere, som kom hjem og sagde til vores far, at nu skulle han vist have lidt rytmetræning. Men det syntes han bare var super fedt, for både han og min mor elskede at spille sammen med os. Når vi havde kærester og venner på besøg, blev de også inviteret til at spille med, og både min søster og jeg blev senere gift med musikere. Musik kræver disciplin Der er vel stor forskel på den tekniske kunnen som barn og voksen. Hvad skal der til, for at orkestret alligevel kommer til at fungere? Min far var samlingspunkt, og det var hans drive, der fik det til at fungere. Det var også ham, der sagde, hvornår vi skulle øve os. Men det var da svært Familieorkestret


nogle gange, hvis man lige var ved noget andet. Disciplinen kunne nogle gange være svær, for man har jo også så mange andre roller i familien. Men hvis disciplinen ikke var der, kunne vi jo ikke tage rundt og spille koncerter. Men vi opdagede jo også, hvor fedt det var, når veninderne skulle plukke bær eller andet feriearbejde for at tjene penge, så tog vi ud at spille koncerter og til fester med vores forældre og havde det sjovt, imens vi også tjente en skilling. Hvad betyder det at få musikken ind med modermælken? Det er et lidt sjovt spørgsmål, for jeg tænker for mit eget vedkommende, at det ville have været et fattigt liv, hvis musikken ikke havde været der. Jeg har dog hørt, at mange andre er lykkelige uden musik, men det kan jeg ikke forestille mig. Det sidder så dybt i mit DNA at opleve verden gennem musikken, og hvordan den kan påvirke de sociale relationer og følelseslivet. Hvordan har du givet musikken videre til dine børn? Jeg er gift med Perry Stenbäck, der også er professionel musiker. Vi har to drenge, der har været med os, når vi skulle spille til koncerter, lige siden de var helt små. Det har især været til skole- og bibliotekskoncerter og nogle festivaler, og ellers har min mor passet dem, hvis der har været længerevarende turnéer. Min mor har været en vigtig del i drengenes opvækst og givet os mulighed for at få familie og karriere til at hænge sammen. Vi har altid haft instrumenterne stående fremme og øvet derhjemme. Så drengene har ikke kunnet vælge musikken fra, den har bare altid været der lige som i mit barndomshjem. Vores ældste, der er 19 nu og går på MGK på Sct. Annæ Gymnasium, havde en periode som lille, hvor han var træt af, at vi turnerede så meget. Han ville i hvert fald ikke være musiker, når han blev stor, men have et job, hvor han var hjemme hele tiden. Men han kom hurtigt i gang med sit eget band og fik blod på tanden. Til sin konfirmation gav min mor ham den gamle Gibsonbas, som hun havde spillet på i 20

Christine Dueholm - foto: Signe Find Larsen, signfind.dk

år i familieorkestret. Hun spillede et nummer for ham og overrakte ham bassen. Det var et stort og magisk øjeblik. Det var i det øjeblik, at han besluttede, at han ville være musiker, sagde han. Der hvor han stod med et rigtigt kvalitetsinstrument i hånden, og nu var det hans. Vores yngste søn er også meget musikalsk. Han har skrevet sange og spillet klaver, men har nu lagt musikken på hylden og er mere optaget af eSport. Jeg tror, at han synes, der er nok musikere i vores familie! Det kan han jo have ret i. En ny verden åbner sig For at springe lidt tilbage så gik du videre fra at have været børne- og ungdomsamatør til at tage en uddannelse som trommeslager på Rytmisk Musikkonservatorium. Hvorfor startede du der? Indtil gymnasiet var musikken kun noget, vi havde derhjemme. Men der var det lidt af en åbenbaring at starte på musiklinjen, for jeg fik mange musikkammerater. Vi lavede bands, og jeg kom med i et funk-band. Alle herfra ville på MGK og starte en musikuddannelse. Jeg ville også gerne, men tænkte på, om det nu også var en levevej. Jeg var nok en lidt mere rationel og forsigtig storesøster ude fra landet, så jeg startede på arkitektskolen og gik der i tre år. Det var nogle skønne år, men musikken brændte så

stærkt i mig, at jeg var nødt til at sadle om og tog orlov fra arkitektskolen. Jeg havde også etableret et orkester sammen med min søster – ”Sisters” – og vi spillede rigtig meget sammen og kom bl.a. på Brandbjerg højskole på musikkurserne, og vi havde også fået et scholarship til ”Banff Centre for Arts and Creativity” i Canada. Her forberedte min søster og jeg os til optagelse på Rytmisk Musikkonservatorium, hvor vi begge kom ind. Hvis jeg skulle noget inden for musikken, ville jeg også gerne have en ordentlig uddannelse. Vi startede på Rytmisk Musikkonservatorium i København i 1994 og havde nogle skønne år her. Det var superfedt, at jeg kunne følges med min søster, for vi blev ved med at spille sammen og bakkede hinanden op. På konservatoriet mødte jeg også min svenske mand Perry Stenbäck. Han havde tænkt sig at rejse tilbage til Sverige efter konservatoriet, men sådan blev det heldigvis ikke. Vi har nu været gift i 22 år og bor i mit barndomshjem i nærheden af Jelling. Du spiller professionelt i mange orkestre og er begyndt at udgive undervisningsmateriale. Hvordan får du det hele skruet sammen, så alle dine gøremål spiller sammen? Det er et kæmpe arbejde, og jeg er blevet super god til logistik og organisering. Jeg bruger flere timer på

32. årgang - december 2019 • basunen

19

>


kontoret hver dag for at få alle ender og kanter til at nå sammen. Jeg har også prøvet med faste stillinger og kombineret dem med freelance jobs, men jeg er kommet frem til, at freelancelivet passer mig bedst. Jeg fokuserer på forskellige projekter i forskellige perioder. F.eks. forbereder og øver vi pt op til en ny pladeudgivelse med BRAGR. I andre perioder turnerer vi eller arbejder med booking og regnskab. Min mand og jeg har et firma, vi kalder Sticks and Strings, og her har vi alle vores projekter samlet. Vi spiller sammen i BRAGR og i Perry Stenbäck & Dekadansorkestern, som vi kører selv. Derudover har jeg alle mine workshops med stomp og trommeundervisning, og han har alle sine ting. Vi udvikler løbende på vores aktiviteter og booker og organiserer selv det hele. Det er selvfølgelig meget sjovere at spille end at være på kontoret. Det er flødeskummet, når vi får lov til at spille, men sådan er det at være freelancer og have alle kasketterne på selv. Det er på den anden side også en kæmpe tilfredsstillelse at arbejde i vores egen fælles butik. Vi har mange bolde i luften, og vi løber stærkt. Men vi elsker det.

Ja, jeg har udgivet ”På Spanden” om stomp og ”På Stikkerne” om trommeundervisning. I kølvandet af disse udgivelser har jeg lavet en hel del kurser for musikundervisere i forskellige sammenhænge. Den første bog ”På Stikkerne” udkom dog, ligesom folkeskolereformen blev indført i 2014, og lærerne havde ikke overskud til kurser, så der var stille mht. kurser i et par år. Det er anderledes nu, hvor ”På Spanden” er udkommet, og jeg oplever en stor efterspørgsel på kurser og workshops. Det er også med til at give ny interesse og kurser i min trommebog ”På stikkerne”. Jeg har også lavet mange projekter som en del af Kulturministeriets ”Huskunstnerordning” på skoler og institutioner og undervist som SSB-lærer (Sang, spil og bevægelse) på Den Jyske Sangskole i Herning. Der er ikke mange stille perioder i vores kalender, og det er skønt, når der er efterspørgsel på koncerter og kurser. Det er sjovt at komme ud og give kurser i kølvandet af en bogudgivelse. I processen har man siddet alene og tænkt over, hvordan det skulle være. Og så er det dejligt, når det virker, og det bliver modtaget godt, og folk kan bruge det til noget.

Undervisning og kurser Du har udgivet to bøger på musikforlaget Dansk Sang. Er der fulgt kurser med i kølvandet af det?

Hvorfor er det så vigtigt at arbejde med børnene? Det er utrolig vigtigt, for det er jo dèr, det starter. Uanset om man spiller

Duerne spiller til skærgårdskoncert i Norge

20

basunen • december 2019 - 32. årgang

koncert for børnene eller underviser dem, har man et ansvar for at give dem en god oplevelse med musikken. Den oplevelse kan jo være afgørende for, om de vælger musikken til i deres liv, enten som musikere, formidlere eller gode lyttere/publikummer m.m. Det er skønt som udøvende musiker at spille for børn, for der er kontant afregning. Man mærker med det samme, hvordan musikken bliver modtaget. Vi har spillet mange skolekoncerter med Stine Michel & Eventyrorkestret, og her har vi oplevet, at hvis vi ikke er helt tydelige, så mister vi dem undervejs. Til gengæld findes der jo ikke et bedre publikum, når det hele lykkes. Der er også meget læring i, hvordan man går til koncert. For den fantastiske koncertoplevelse kræver jo noget af både musikere og publikum. På samme måde når man underviser, for man bliver aldrig færdig med at undersøge, hvad der virker, og hvad der ikke virker, og hvordan viden, læring, motivation, formidling m.m. spiller bedst sammen. Det er enormt tilfredsstillende, når sammenspillet lykkes. Du har spillet over hele verden. Er der nogle særlige oplevelser, du vil nævne? Der har været utrolig mange gode musikoplevelser. Min mand og jeg og vores sønner har lige været i Japan med en gruppe for at udbrede


BRAGR - Christine Dueholm, Perry Stenbäck, Jesper Frost Bylling og Kristian Bisgaard, Foto: Signe Find Larsen, signfind.dk

Højskoletankegangen og spille danske sange og folkemusik. Vi rejste rundt i tre uger, og det var fantastisk at mærke, hvordan musikken kunne åbne op, selvom vi ikke kunne tale sproget, og de havde svært ved det engelske. Jeg lavede også stomp-workshop. Jeg kunne ikke have instrumenter med derud – så deltagerne skulle selv medbringe stomp-instrumenter. De tjekkede japanere syntes, det var noget mærkeligt noget at skulle stå og spille på gamle bøtter og lignende, men jeg tror, at det var en stor oplevelse for dem. Det var uprætentiøst og legende, og vi grinede og spillede musik sammen. Jeg har også turneret i Sydafrika og Kina – og her har musikken også åbnet døre for os. Man taler sammen på tværs af kulturer med musikken som sprog. Du er medlem af DMF i Aarhus, selvom du bor i Vejle. Hvorfor det? Jeg har været medlem af DMF, siden jeg begyndte på konservatoriet. Det

har været helt naturligt at vælge DMF som fagforening. Både min mand og jeg føler en tilknytning til Aarhusafdelingen, så dèr er vi medlemmer. Jeg bruger mange af de services, der tilbydes, bl.a. instrumentforsikringen. Gennem tiden har vi også fået støtte til udgivelser og rejser samt juridisk bistand til kontrakter. Jeg har også været medlem af a-kassen og fået supplerende dagpenge, men det er længe siden. Så jeg har haft stor gavn af DMF og været glad for medlemskabet. Læs mere: www.christinedueholm.dk www.bragr.dk www.perrystenback.com

CHRISTINE DUEHOLM musikalsk CV Christine Dueholm - f. 1968 - er opvokset med musik. Hun har spillet, siden hun var ganske lille og turneret rundt i Europa med familiens orkester. Musikken var en måde at opleve verden på og komme i kontakt med andre kulturer. Christine, der er uddannet trommeslager fra Det Rytmiske Musikkonservatorium, spiller nu i flere orkestre, bl.a. BRAGR, Perry Stenbäck & Dekadansorkestern og Eventyrorkestret. Hun har desuden udgivet to undervisningsbøger for musiklærere, ”På Spanden” om stomp sammenspil og ”På Stikkerne” om trommesættet. Christine har sammen med sin mand Perry Stenbäck firmaet Sticks and Strings, og her styrer de selv alle deres musikalske aktiviteter med CD-indspilninger, koncerter til stompog trommekurser.

32. årgang - december 2019 • basunen

21


Nicolai Damgaard succes på Yamaha Af Hening Kock - Foto: Lars Kiehn

D

MF Aarhus afholdt endnu engang en af fire årlige Tema-aftener på Låsby Kro her i slutningen af oktober måned. Vi var 55 fremmødte og begejstrede musikere, der var i tre timers dejligt selskab med Yamaha og Nicolai Damgaard. Aftenen beskrives igennem denne begejstrede artikel, som vi har modtaget fra afdelingens mangeårige medlem Henning Kock.

Tema aften 28. oktober 2019 Efter den yderst vellykkede demoaften for selskabsmusikere på Låsby Kro, arrangeret af Dansk Musiker ForbundAarhus og Yamaha, Danmark med Nicolai Damgaard som demonstratør, vil det være på sin plads at skrive disse linjer om arrangementet: Hold da op, ja hold da helt op, hvor Nicolai Damgaard dog er en musikalsk og dygtig musiker og sanger. Hans demoer af det nye Yamaha 61 tangenters keyboard PSR-SX900 og det 76 tangenters keyboard GENOS blev udført med hans sikkerhed og Yamahas vellyd, så tilhørerne blev meget imponerede. Nicolai sang til de fleste af melodierne, hvor der også var indlagt hans egne højrehånds improvisationer op og ned ad brættet med stor virtuositet, og det hele smeltede sammen til en topprofessionel performance.

Han gav eksempler på mange stilarter både fra keyboarderne og sangmæssigt, og det var blandt andet i katego-

rierne pop, dansk dansemusik, dansk pop, country, jazz, latin med mere. Det har taget ham mange uger at træne sig op til at arrangere presets og betjene den nye SX900. Heldigvis er mange ting ført over fra den tidligere GENOS, dog er betjeningspanelet temmelig anderledes. Nicolai lod os også høre fire nye danskpop styles, han har lavet til PSR-SX900 og GENOS. Derudover har han jo som bekendt igennem mange år lavet i massevis af styles og midi filer til firmaerne BackBeat, Midispot, Roland og Yamaha. Tak til Nicolai, Dansk Musiker ForbundAarhus og Yamaha Danmark for dette forrygende og højkvalitets demoarrangement, der blev overværet af så mange selskabsmusikere, at der måtte bæres mange ekstra stole ind.

Flemming Baade og Nicolai Damgaard

22

basunen • december 2019 - 32. årgang


Børnene valgte jazzen fra Thomas Ousager

Tekst og foto: Jørn Gade.

P

ercussionisten Thomas Ousager gik den 2. november fra Dokk1 i Aarhus som en rigtig glad mand. Han havde netop efter en afstemning blandt de tilstedeværende børn i Stor Sal vundet årets Børnejazzpris 2019. Valget og overrækkelsen af Børnejazzprisen var en del af det officielle Danish Music Awards Jazz-arrangementet, som fandt sted et par uger senere i København.

Skal børn høre jazz, når de bliver voksne, så skal de også høre det som børn. Derfor besluttede en række jazzarrangører - Aarhus Jazz Festival, Jazz for Kids (København) og Jazz i Trekanten - i 2011, at der også skulle etableres en særlig børnejazzpris. I starten var det voksne, der besluttede, hvem der skulle have prisen ud fra pladeudgivelser, men det skiftede for et par år siden, så nu er det alene voksne fra arrangørkredsen, der kan nominere de børneegnede jazzkunstnere. Selve valget blandt de nominerede er lagt ud til børn, der er tilstede ved en særlig livekoncert. Sidste år var det børn fra en Københavnsk skole, der var dommere. I år var det børnene, der dukkede op på Dokk1. Det er et sted, som samler mange mennesker fra mange miljøer. Nomineret i år var gruppen ”Haletudserne” fra Odense og århusianske Thomas Ousager med sit koncertprogram ”Trommerum Express”. Det blev en flot koncert med mange tilskuere – lidt flere børn end voksne – og med en flot stemning. De syv konservatorie-studerende i ”Haletudserne” præsenterede og brugte deres forskellige instrumenter og flotte melodier sammen med leg og fantasifulde historier. Pulsen kom flot op! Gruppen efterfulgtes af Thomas Ousager og hans bunker af forskellige slagtøjsinstrumenter, elektronik samt vennerne Søren

Jensen og Christian Frandsen på henholdsvis bas og guitar. Musikken og rytmerne kom i løbet af lidt over en halv time hele jorden rundt. Og igen kom pulsen op. Der blev hoppet, danset, klappet rytmer og sunget. Ingen tvivl om at det var flotte, medrivende præsentationer i børnenes øjenhøjde fra begge nominerede. Stemmesedlerne fra børnene blev talt sammen, og Thomas Ousager kaldt på scenen som vinder og modtager af den tunge bronzestatuette. Børnene var – ligesom Thomas Ousager – tydeligvis glade. Et flot arrangement som dette på Dokk1 kan helt sikkert få flere forældre til at tage børnene med til levende koncerter, så fremtiden får sunde og interesserede jazzlyttere. Thomas Ousager er blandt andet percussionist i Aarhus Jazz Orche-

stra og holder her i vintersæsonen en række koncerter sammen med orkestret specielt for børn. Sidste års Børnejazzpris gik også til Aarhus, hvor duoen Flensborg/ Venndt vandt prisen efter en koncert i København.

32. årgang - december 2019 • basunen

23


SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

DMF’er ny kunstneriisk chef i Musikhuset

Musikhuset i Aarhus har som Nordens største musikhus et omfattende program med mere end 1500 arrangementer om året. Den 1. december er den 43-årige musiker Jeppe Uggerhøj tiltrådt som kunstnerisk chef og har dermed ansvaret for husets program- og marketingafdeling. Han kommer fra en stilling som programchef i Musikkens Hus i Aalborg og afløser dermed Mette Kier, som i august blev direktør for Vejle Musikteater. Musikhusets direktør, Jan Christensen, udtalte i en pressemeddelelse: ”Musikhuset har de seneste år været i en positiv udvikling, hvor kvalitet, antal forestillinger og økonomi er styrket. Jeppe har både kvalifikationer, erfaringer og visioner til at bygge på og skærpe vores kunstneriske profil og gæsternes oplevelse yderligere. Med en stærk faglighed, dokumenterede resultater, et stort netværk i hele musik- og kulturlivet og ikke mindst både kunstnerisk og kommerciel indsigt er jeg helt overbevist om, at han bliver en stærk faktor i indfrielsen af Musikhusets høje ambitioner i årene fremover”. P6 Beat og P8 Jazz overlever i 2020 Som en del af DRs spareplan blev det oprindeligt besluttet, at nichekanalerne P6 Beat og P8 Jazz skulle lukke her fra nytår. Men beslutningen er blevet sat på pause et år frem, og ekstra bevillinger er blevet fundet, således at det nu foreløbig kun er P7 Mix, der lukker. “Danskerne fortjener et mangfoldigt og stærkt public serviceudbud. Derfor har regeringen sammen med R, SF, EL og ALT besluttet at give DR en ekstrabevilling, så P6 og P8 kan videreføres i 2020. På denne

24

basunen • december 2019 - 32. årgang

måde sikrer vi bevarelsen af de stærke miljøer inden for alternativ rytmisk musik og jazz frem mod forhandlingerne om en ny medieaftale,” udtalte kulturminister Joy Mogensen (S) ifølge DR. Nyt fantastisk flygel i Lukas kirken Lukas kirken på Ingerslevs Boulevard er med sine 600 siddepladser Aarhus’ næststørste kirke. Kirken har en god akustik, og man bryster sig af at have et af byens bedste musikrum. Af samme grund er der således også optaget adskillige musikudgivelser, og hvert år foregår cirka 30-35 koncerter med solister, ensembler, kor og orkestre. I de senere år har man måtte give afkald på koncerter med klaversolister, da man ikke havde et acceptabelt instrument – men det er der nu rådet bod på. 750.000 kroner lød prisen for nyerhvervelsen af et nyt Bösendorfer flygel af ypperste kvalitet. Salling fondene, der i øvrig sidste år donerede 1 million kr. til en ny kirkeklokke, har skænket 300.000 kr., Frimodt Heinekes Fond kom med 25.000 kr., Nordea 10.000 og foruden også 100.000 kr. fra Jørn Tækker, har kirken også selv samlet ind igennem flere år. Prisbelønnet værk for big band, kor og video

Komponist og underviser på Det Jyske Musikkonservatorium, Simon SteenAndersen, har ved Donaueschinger Musiktagen i oktober måned modtaget det sydtyske symfoniorkesters pris, for sit værk med titlen ’Trio’. Uropførelsen af det usædvanlige 50 minutter lange værk som kombinerer big band, kor og video blev foruden af de 1500 tilhørende publikummer også sendt direkte i radioen samt live-streamet. Simon Steen-

Andersen har studeret komposition på Det Jyske Musikkonservatorium samt i Freiburg, København og Buenos Aires hos Karl Aage Rasmussen, Mathias Spahlinger, Bent Sørensen og Gabriel Valverde. Han har tidligere blandt andet modtaget Holmboe-prisen og Carl Nielsen prisen. Musikradio fra Aarhus Fra 1. december har radiostationerne Classic.fm og Classic Rock Østjylland sendt radio fra Aarhus på de frekvenser, der tidligere husede Din Radio. Stationerne er ejet af Jysk Fynske Medier, og Classic.fm er en af landets største, kommercielle radioer med cirka 500.000 ugentlige lyttere og dækning fra Limfjorden til grænsen og fra Blåvandshug til Nyborg. Musikken, som spilles, er ’classic’ - som i klassisk populærmusik - fra perioden mellem 1960’erne og årtusindeskiftet, og et af de populære programmer, som sendes, er blandt andet Søren Dahl’s program ’Dahl på Hack’. Danish Music Awards til det jyske Som kun 15-årig underskrev Aarhus sangerinden Clara Toft Simonsen kontrakt med Sony Music, og på hendes 18-års fødselsdag sidste år udkom debutalbummet August Eighteen. Både talentet og det hårde arbejde har båret synlig frugt ved den netop afholdte Danish Music Awards 2019, hvor Clara løb med prisen som årets nye danske navn. Der blev også hentet statuetter med hjem til det jyske fra Danish Music Awards World/Folk 2019 arrangementet, hvor Årets World Udgivelse blev ‘Sira Kura’ af Faratuben, og Årets Folk Musiker/ Sanger gik til Perry Stenbäck. Ved årets DMA Jazz: Nikolaj Svaneborg og Jonas Kardyb vandt i både i kategorien Årets Nye Danske Jazznavn og Årets Danske Komponist. Thomas Ousager blev Årets Børnejazznavn. Endelig fik Aarhus Jazz Orchestra og Signe Bisgaard JazzDanmark Prisen for deres ”We, Robots” koncert og seminar om kunstig intelligens. Flot gået af de lokale DMF’er som vi ønsker stort tillykke med de fornemme priser.


MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Alberte Svenningsen: Traneblæs Ens for alle sange på altsaxofonist Alberte Svenningsens album Traneblæs er, at de udelukkende er indspillet af en-tone instrumenter. ’’Det giver en rigere mulighed for at lege rundt med musikken,’’ udtaler hun og fortæller, at alle numrene er blevet til og ud fra hendes melodier jam’et frem i samarbejde med Jonathan Bruun Meyer (basun), Anders Juel Bomholt (kontrabas) og Lasse Jacobsen (trommer). Alberte Svenningsen har trods sin unge alder været vidt omkring i sin musikalske karriere. Hun har spillet mange koncerter i Danmark, Norge og i Sverige, hvor hun har boet, mens hun gik på Fridhems Folkhögskola. Hun har førhen spillet punk, men er nu vendt tilbage til jazzen og de gode melodier. Man kan finde Alberte i sammenhænge som Vi Blundar, Fågelflux og Aarhus Jazz Orchestra. Glow Kit: Naive Antlers Tredje album, Naive Antlers indeholder 12 sange, som er blevet til i ’eget studie’, nærmere betegnet Aaby Road studiet, som ejes af guitarist i bandet, Dennis Ahlgren. Dennis var i sin tid lærer på musikskolen Kucheza for to af bandets medlemmer, Kasper Brink (guitar/ vokal) og Kristoffer Nors (trommer), og sammen med Snævar Njall Albertsson (guitar/bas) har de fire i denne bandkonstellation fundet sammen om, hvad de betegner som ’en gang rock uden umiddelbar omsvøb’. Albummet udkommer i 300 eksemplarer på vinyl. AddisAbabaBand: II AddisAbabaBand er et 14-mands stort orkester fra Aarhus, som spiller intens og svingende afrobeat. Bandet har eksisteret siden 2010, og musikken skrives

af bandet i fællesskab, hvilket betyder, at musikken udfoldes som en glødende bastard af alt fra free jazz, psykedelisk rock, funk og traditionelle afrogrooves inspireret af ethiojazz, Fela Kuti og Ebo Taylor. Der er udvidet i genrebredden på dette nye andet album, så bandet for alvor begynder at sætte en ny standard for, hvad der er muligt at gøre med en stor besætning, kærlighed til afrikansk musik og en nordisk sensibilitet. Musikken er energisk og både umiddelbar og detaljeret. Med mange nye teksturer som væver et komplekst rytmisk og harmonisk tæppe. Der er lagt vægt på replay-ability og mange små komplimentære detaljer for nysgerrige lyttere at gå på opdagelse i. Jens Viggo Fjord: Flamenco – dans, musik og passion I ”Flamenco – dans, musik og passion” fortæller Jens Viggo Fjord historien bag kulturfænomenet og kunstarten flamenco. Helt fra begyndelsen i 1800-tallet til nutiden. Flamencoens særlige musik og rytmer forklares i detaljen, og det store persongalleri af dansere, sangere og guitarister sættes ind i en overskuelig sammenhæng. Det hele er krydret med citater, anekdoter og forfatterens egne oplevelser fra flamencoens komplekse og farverige verden. Jens Viggo Fjord deler ud af sine anbefalinger og tips til, hvordan man selv kan bevæge sig længere ind i flamencoens kultur gennem musik, litteratur og film, og hvilke klubber og spillesteder, der kan byde på ægte flamencooplevelser.

Bo Jacobsen: Northern Spirit Northern Spirit er tredje album fra Bo Jacobsens ensemble, som foruden ham selv på trommer, bambusfløjte og altsax udgør Kresten Osgood, trommer, klaver. Bebe Risenfors, tenorsax, klaver, cornet, clarinet og Niels Præstholm, bas. Albummet indeholder otte skæringer, og som de to foregående albums, ’Spirit’ og ’Free Spirit’, som fik usædvanligt fine anmeldelser, leveres her legende spirituel og anarkistisk free jazz af en erfarent og sammenspillet hold musikere. Den Danske Salmeduo: Du skønne land Genforening og fællessang i nyt lys Den 25. november 2019 udkom ”Du skønne land - Genforening og fællessang i nyt lys” - en kombineret CD- og bogudgivelse. Anledningen er at 2020 er 100-året for genforeningen af Sønderjylland med resten af Danmark. CD’en indeholder Den Danske Salmeduos instrumentale, jazzede nyfortolkninger af 25 fædrelandssindede sange og salmer. Bogen, en 72-siders hardback, har perspektiverende tekster om genforeningen og den sønderjyske fællessangstradition af biskop Marianne Christiansen, museumsinspektør og historiker Elsemarie Dam-Jensen og kulturskribent Katrine Nyland Sørensen. Christian Vuust på saxofon og klarinet og Hans Esbjerg på klaver viser melodiernes levedygtighed og tidløshed og bærer sangene ind i vores samtid. Duoen nytænker musikken bag sangene og salmerne i et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den amerikanske jazztraditions legende improvisationer og den klassiske musiktraditions nænsomhed. Cd og bog udgør et samlet hele, og kan derfor kun købes samlet. www.dendanskesalmeduo.dk

32. årgang - december 2019 • basunen

25


Klar til management? Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Martin Dam Kristensen.

A

lle bands vil gerne have en manager som klarer det hele. Men rigtigt mange tænker ikke over, at det også forpligter den anden vej, siger Thomas Lassen. Han har siden 2012 været agent og booker/manager hos Skandinavian booking- og management i Aarhus. En stor del af hans arbejde er kontakten til spillesteder og festivaler i ind- og udland, hvor han sætter koncerter og shows op for navne som: Astronaut, Bogfinkevej, Baest, Jærv, Motorique, Pede B, Signe Svendsen Tako Lako, Johnny Madsen og Verdens Sidste Ide.

”Mange bands laver fejlen, at de alt for tidligt beslutter: ’Nu skal vi have et booking- og managementbureau på, så kommer der bare shows ind’. Man skal huske på, at jeg som booker skal have en ’vare’, som kan sælges. Tid er penge, og vi bruger tid på at sælge bands. Det handler om, at man som band har arbejdet sig op på det niveau, hvor man kan komme med noget til spillesteder og koncertarrangører, som er værd for deres forretning at købe og betale for. Og i den honorarbetaling skal der være plads til en provisionsbetaling til den booker, som sidder og bruger tid på at sælge bandets ydelser. Jeg er som musiker selv godt klar over, at det godt kan være svært for musikere og kunstnere at vurdere det selv og se analyserende på sig selv og sit ’produkt’ objektivt og udefra, men det er rent faktisk vigtigt at man gør det”. Vejen til management Thomas er selv musiker. Han er 35 år, guitarist og tidligere medlem af bestyrelsen i DMF Aarhus afdelingen. Han er landmandssøn og opvokset på en bedrift i Stenderup/Kroager ved Billund med både grise, heste, malkekvæg og dansk top og Giro 413 i radioen. De var nogle stykker, som startede med at spille rock og metal i en garage i Stenderup, og Thomas fortsatte med det på Kongeådalens Efterskole og siden Vestbirk Højskole. Han er uddannet markedsføringsøkonom i Aarhus, hvor han blev koncertafvikler på spillestedet Chokoladefabrikken i Klostergade. Kom i kontakt med Steffen Rasmussen, der havde pladeselskabet Strange Ears, som han også blev en del af. Sammen startede de det aarhusianske postrock band, Sky Architects, der i 2008 til 2015 spillede mange koncerter og udgav flere albums. Da Strange Ears drejede nøglen om i 2010, fortsatte Thomas booking- og management- arbejdet for blandt andet Tako Lako, Mimas og Lis Er Stille. Bo Andersen

26

basunen • december 2019 - 32. årgang

fra Skandinavian var inde over som mentor og rådgiver, og i 2012 blev Thomas ansat og en del af Skandinavian. Feltet af kunstnere, Thomas arbejder med, er både størrelses- og genremæssigt meget varieret og bredt. Et øje på nye tendenser ”Jeg holder naturligvis konstant nøje øje med, hvad der rører sig på den danske koncertscene og tjekker hele tiden nye upcoming bands ud. Både de emails som bands sender til mig, og tit er det også anbefalinger fra for eksempel arrangører, festival promotere osv., som tipper mig om at holde øje med ’det her nye band’. Det er rigtig fint med henvendelser fra bands, som leder efter booking eller management. Men jeg ser gerne, at man har et mere eller mindre flyvefærdigt projekt kørende, som i hvert fald minimum har spillet 30-50 koncerter eller lignende”. Ynglingepleje I dag er der ikke meget tid til talentudvikling, ynglingepleje og opfostring af originalitet. Det har ændret sig rigtig meget bare inden for de seneste 5 år, mener Thomas. ”Der tænkes mere og mere i hurtige hitsingler og hurtigt afkast, og på den måde er det spørgsmålet om, hvor mange vigtige og samfundsbidragende kunstnere som TV-2, Kim Larsen osv., vi vil se i fremtiden. Men når det er sagt, så er jeg sikker på, at som det altid har været, så vil der alligevel altid dukke nyt talent op, som bare er så godt, at det kommer frem. Men hvad er det, som skal til? Et eksempel er dødsmetal bandet Baest fra Aarhus. Utrolig dygtigt og fokuseret band som spiller på alle de største festivalscener, har ligget nummer 1 i Danmark på både Spotify og vinyl album salgslisten og turnerer i Europa. Der har foruden den musikalske kvalitet været et hold omkring bandet, hvor alle led tilsammen bare har været helt i sync og målrettede”.

Thomas Lassen Aktivt band – giver glade samarbejdspartnere ”Jeg finder ud af sammen med bandet, hvad det er, de gerne vil, og jeg er nogle gange formidler til de store pladeselskaber, mediebureauer eller andre og på den måde med til at sætte holdet. Det primære drive skal komme fra et band og management, og så kan man eksempel vis spørge sig selv: Hvor mange koncertbilletter kan vi sælge rundt om i byerne? Er det kun 20-40 stykker, så skal man virkelig have en god historie eller en sang, der roterer i radioen, for at det giver mening at få en booker på”. Bidrag til promotion ”Den måde, som staten støtter musiklivet i Danmark på, gør, at det nemt kan blive en sovepude for musikere og bands. Mange ved simpelthen ikke, at de skal ud og slå på tromme for at få folk til huse, men regner med, at bare man får fem tariffer af spillestedet, så er alt godt. Det er det altså ikke, hvis der kun kommer 20 mennesker.


For så har spillestedet naturligvis ikke lyst til at stå klar med et godt honorar en anden gang. Så unge bands ja, alle bands sørg for at samarbejde med spillesteder og arrangører om PR for jeres koncerter”. Flere og større events Men konkurrencen om scenerne er hård herhjemme. ”Det er af betydning for økosystemet i musikbranchen, at der her i landet bliver flere og flere og større og større koncert- og festivalevents. Ud over hvad musikken ellers skal konkurrere med om publikummet, så konkurrerer man også efterhånden imod sig selv på vores relativt lille territorium herhjemme. Opbuddet af store musik events er efterhånden massivt i Danmark, og for niveauet af danske musikere og kunstnere, som ikke er kæmpe store superstjerner, kan det opleves, at publikum prioriterer fra til fordel for færre men større navne og events. Markedets vilkår er endt der, fordi pladebranchen er styrtdykket i salgstal, og hele styrken af verdensstjerner derfor er sendt ud på landevejene”. Kend din musik Thomas er oplært i musikbranchen på den ’gode gamle romantiske måde’, altså at det som du arbejder med, det skal du kunne stå inde for, det er ikke bare et produkt. Han ved ikke så meget om for eksempel hardcore techno og dansktop musik, så noget musik vælger han fra ud fra egen personlige viden og interesse. ”Hvis jeg skal arbejde med noget, som jeg ikke matcher med, så er det hverken fedt for kunstneren, spillestedet eller nogen som helst. Det har da kostet at være misset ud på et par gode navne henad vejen. Jeg er jo i virkeligheden heller ikke den store kender af balkan, dødsmetal eller hiphop, men jeg forstår værdien og energien i både Tako Lako, Baest og Pede B. og har et rigtig godt samarbejde med dem alle. Matchet, som sagt, er vigtigt for mig. Det gør ikke noget, at vi ikke er dem, som breaker nyheden om et band osv., eller at et band allerede har udgivet eller arbejdet med andre bureauer før. Hvor vil man nå hen, hvordan vil man gøre det, og hvor arbejdsvillig er bandet, det skal vi være enig om. Kan vi mødes privat og uformelt og f.eks. drikke en øl sammen, og at der på den måde er en connection og en lyst på det menneskelige plan, så er udgangspunktet godt”, siger Thomas. Hellere skævt end uoriginalt I arbejdet med at skabe sig et kunstnernavn på den lange bane er der mere vækstpotentiale i at komme med noget originalt fra en musikalsk niche fremfor at forsøge at hoppe med på en trend, synes Thomas. Når han selv skal sige, hvad

der kendetegner de nye bands, han samarbejder med: ”Originalitet. Det er vigtigt. Det er det, som kan føre til, at et band, der spiller eget materiale, kan blive noget kommercielt. Da MØ fik sit gennembrud, kom der en stor bølge af sangerinder bagefter, som prøvede at lyde som hende. Da Tama Impala slog igennem, kom der en masse lignende Baest – fotograf Nikolaj Bransholm konstellationer med fokus på den lyd. Dèr er det igen med de mange og store koncerttilbud – hvis Nick Cave spiller, så betaler publikum hellere en formue for den ægte vare end for en kopi”. Porte på vid gab ”Der er flere bands i dag end nogensinde. Gatekeeperfunktionen i musikbranchen er sparket op på vid gab, for Astronaut - fotograf Jannick Boerlum alle med en computer kan i teorien indspille, udgive og gå viralt overnight. Fremfor at spille den op live, så går det i dag utrolig stærkt fra at være ukendt til et stort navn i alle medier, og man ser kunstnere, som knap nok har tid til at skrive sange og samle musikere omkring musikken, før de skal ud og eksponeres. Den tidligere støt stigende kurve, Bogfinkevej - fotograf Sarah Christine Nørgaard hvor kunstnere voksede og udviklede sig, er nærmest afløst af fra 0-100 i og musikken flyde helt frit, uden at man i løbet af ingen tid. Det efterlader en større processen samtidig er bevidst omkring kapolarisering, hvor der en masse små naler og markedsmekanismer. Ellers skal og upcoming bands og ganske få store du i hvert fald have noget helt unikt kørennavne. En mangel på hele mellemlaget, er de. Hold aktivitetsniveauet og kontakten til jeg ikke sikker på, kvalitetsmæssig er en omverdenen oppe og kørende. For husk fordel for musikbranchen. Live musikken på, at der ikke skal ret meget mere end en vil der altid være behov for. Men som ung god kattevideo på YouTube til, at du kan musiker og band kan man desværre nok blive outshinet! smiler Thomas. ikke længere lade kunsten, kreativiteten

32. årgang - december 2019 • basunen

27


To legekammerater blev kulturentreprenører og afsætter i dag musik med en rød tråd Tekst og foto: Jørn Gade

M

usik kan være skønt og livsbekræftende for såvel tilhøreren som for den udøvende. Men musik er også en handelsvare, som skal præsenteres og sælges. I en snes år har et umage par gjort interessen til en levevej og en spændende virksomhed, der sætter kreativt blomstrende musikere i kontakt med virksomheder, der tænker i anderledes og konkrete forretningsmæssige baner.

Nederst i Vester Allé tæt på Aarhus Å fører en dør ind til firmaet Front of House. Her huserer Mark Chemnitz og Casper Panduro. Der er skrivebord, telefoner, skærme, guitar og et flygel – og så de to meget forskellige herrer, der siden ungdommen har beriget deres omgivelser med musik. Farver og fest Mark Chemnitz er nordjyde fra en familie, hvor der blev spillet og hørt musik. Faderen foreslog drengen at gå til fodbold, men det trak ikke rigtigt. Det gjorde musikundervisningen på Sæby Musikskole. Den inspirerende leder Frank Sørensen, der blandt andet står bag Sæby Big Band, fik tændt en bred

interesse for musik hos Mark, der gik videre til MGK. Latin, soul og funk var sagen og med rytmisk trombone og klaver som retning gik det mod musikkonservatoriet i Aalborg. Efter et par år blev studiet sat på pause for at afprøve det virkelige musikerliv i København. Ind i mellem jobbene blev konservatoriet dog afsluttet i 2007 i Aarhus. Det ene af Marks musikalske skridt og tilbud tog det andet. Et af de mere vedholdende engagementer for Mark blev som sanger og keyboard-mand i den kitschede discogruppe ”Le Freak”. Fra midten af 90’erne slog gruppen sig fast med 70’er-80’er kopimusik. Tiden var nok forandret, men publikum elskede gruppens fart og farver. De var

Front of House. Mark Chemnitz og Casper Panduro

28

basunen • december 2019 - 32. årgang

kult. Discobandet sikrede den gode stemning og blev hyret af firmaer for at sikre succesen. Når Mark Chemnitz hen på natten kom hjem til Aarhus fra at have spillet med et af sine bands, tog han lige en tur forbi værtshuset Fatter Eskil i Skolegade. Her var der mange andre fra byens brede musikliv, der mødtes, jammede, hyggede og dannede nye forbindelser. Opdrage publikum En af de andre i mørket på Fatter Eskil var Tønder-drengen Casper Panduro. Han var på det nærmeste født eller i hvert fald opvokset med musik på nærmeste hold. Hans far, Carsten Panduro, var en af hovedmændene, da Tønder Festivalen i 1974 gik i gang. Den lidt stillestående marskby havde fået et seminarium og dermed en masse nye unge mennesker, som medbragte en ny musikalsk kultur. Den første festival løb flot af stablen og er siden blev en fast og væsentlig kulturbegivenhed i Tønder. På de første års plakater for festivalen ses en lille dreng med en banjo. Det var Casper. Der var masser af entusiasme og tro på musik, men der var ikke mange penge at arbejde med, så folkene bag festivalen måtte tænke kreativt. De var købmænd og strateger: Et hovednavn kunne trække de mange, halvkendte navne lidt færre – og så var der de ukendte. Året efter var de ukendte rykket op og blevet halvkendte og kunne trække et større publikum. Et eksempel er folk-rock gruppen Runrig, der modnedes i Tønder. – Der er ingen tvivl om, at min far opdragede sit publikum. Han lærte


dem om ny musik fra udlandet. Og det var hyggeligt - også for musikerne, som gerne kom igen for at spille. Det blev som en familie. Vores hjem var i perioder fyldt med musikere – og der sad jeg så midt i det hele, mens mor klarede de praktiske regnskaber og far bookede, husker Caper Panduro. I huset kom mange af festivalens musikere, udenlandske og danske navne. Få det sikre Casper lærte at spille klaver ved en spillelærerinde med knold i nakken. Langt fra den rock- og folkemusik, som han var vant til. Det gik selvfølgelig ikke, så som 11-årig skiftede han til guitaren. I hjemmet havde han lært Peter Færgemann, manden bag Midtfyns Festivalen, at kende, så som 14-årig ringede Casper til ham og sagde, at han havde et band, der gerne ville optræde. Det lykkedes – og det unge band kom på scenen på Fyn. Men hans fremtid skulle være sikker – og han skulle ikke bare være kendt som ”Carstens søn”. Sideløbende med musikken tog Casper derfor en læreruddannelse og flyttede kort efter til Aarhus, hvor han spillede mere og mere suppleret med musikskolearbejde. Efter uddannelsen blev der tid til en længere periode i USA, hvor han besøgte faderens gamle venner og mange af musikkens vigtige arnesteder. Sælgere af teknisk lys Fatter Eskil var stedet, hvor byens musikere mødtes, og her mødte Casper Mark, og de fandt ud af at de svingede godt sammen. Casper tog på et tidspunkt med op til Marks familie i det nordjyske. Her fortalte Marks far, at hans firma Lyngsaa A/S manglede et par mand til at præsentere firmaets avancerede lyssystemer på en messe i Barcelona. - Vi var anderledes end de pæne forretningsmennesker og det gav kontakt. Vi blev set og fik aftaler og gode forbindelser til en række firmaer. Vi rejste, fulde

40 årige Mark Chemnitz ses her med sangeren Dawn Joseph og gruppen AllStars, som han spiller, skriver og optræder med. Han her i ti år været leder af underholdnings- og backinggruppen, som har arbejdet sammen med Rasmus Seebach, Sko & Torp, Lis Sørensen, Christopher, amerikanske Temptations, Nik&Jay, Thomas Buttenschön, Poul Krebs, engelske Soul Glo, Clemens, svenske Samuel Ljungblahd og mange andre. Pressefoto.

af gejst, videre til nogle faglige messer i Tyskland, husker Mark. – Vi ender faktisk med at opkøbe en del af virksomheden og fortsætter samarbejdet med nogle af de store firmaer, som vi havde truffet i Barcelona. Det blev til ugentlige ture til Norge, hvor vi blandt andet solgte 3,5 kilometer tunnelbelysning, projekter og udbud i hele Europa. Det tog fart – alt for meget fart, siger Casper og ryster let på hovedet og fortsætter:

– Vi kunne ikke nå at være med i lysfirmaet som ejere og samtidig drive vores egen forretning Front Of House. Det var sjovt, og det var hårdt, men efter et stykke tid måtte vi vælge. Og vi valgte musikken. To kulturer med forskellige betalingsfrister - Vi lærte rigtig meget ved mødet med virksomheder og deres måde at tænke og arbejde på. For eksempel med betalinger hvor der arbejdes med løbende måned plus 90 dages betalingsfrister, hvilket er helt anderledes end i musikbranchen. Men vigtigst måske at firmaer har en interesse for at bruge musik og kultur. De vil have en rød tråd, nogen der sikrer et program og gennemførelse. Og her var det, at vi kendte en masse til udbud og muligheder, siger Casper. – Vi havde i en lang periode været husorkester for Palle Enevoldsen på Varna Palæet, hvor vi var backingband for forskellige kunstnere, som vi tog med. Det bredte sig til en stadig større kreds af virksomheder. Vi satte det i system, fortæller Casper. – Det store gennembrud for at komme endnu længere ud var, da Claus Bech, Aarhus Cityforeningen, kom til os. Han havde en ide og et tema. Vi skulle med

Casper Panduro

32. årgang - december 2019 • basunen

29

>


events sætte gang i Midtbyen, vi fik frie tøjler til at komme med den musikalske røde tråd. Det blev til kulturfestivalen Verdensbilleder. Et år fik eventen USA som tema, og her fik vi ved et tilfælde fat i den legendariske amerikanske soulgruppe The Temptations. Det var et scoop, det var ikke uden udfordringer, men alt lykkedes. De var på Go’morgen TV2 i Tivoli om morgenen, og senere på dagen spillede gruppen på et spækket Store Torv. Det kunne bare ikke blive større. Sjældent har der været så mange mennesker på torvet i Aarhus. Det har sikret et stærkt og stadigt udviklende samarbejde med cityforeningen, siger en stadig stolt Mark. Samlede eventpakker Idéen med at tilbyde ”sikre” sammensætninger af backing og kendte kunstnere har Mark og Casper også brugt, da de for TV2 Nord for et par år siden stod for tre års sommerprogrammer. Og da tv-stationen dk4 ville lave et originalt dansksproget talentprogram, var det ligeledes Front Of House, der stod bag. Det blev til tre år afsluttende med hele 54 danske kunsterne, der i 2017 skulle dyste om at blive årets Danske Pop Talent. Men ellers er det ved private fester og ikke mindst firmaevents, hvor Front Of House enten som underleverandør til de større eventbureauer eller direkte får kunden til at komme igen og igen, fordi de har oplevet et koncept og en udførelse, der virker: Musik, lyd og lysproduktioner, dansegulv og hvad der ellers skal til. Overskriften kan være:

En aften i selskab med stjernerne/ A Night With The Stars. Hvis det ikke er de rigtige artister, så kan Mark og Casper byde på en række kopier af udenlandske stjerner, hvor der bydes på medleys af artisternes største hits. - Fordi vi laver mange events, har vi fået opbygget stærke kontakter og gode aftaler på artister, teknik og lys. Når vi kan slå nogle arrangementer sammen, kan vi gøre det billigere, hvilket betyder, at vi kan sætte større og bedre navne på. Det kommer kunden, musikerne og publikum til gode, forsikrer Casper. Mark Chemnitz

30

basunen • december 2019 - 32. årgang

FAKTABOX Booking- og eventbureauet Front of House blev etableret i 2011. De har til huse i Vester Allé 9 i Aarhus, men arbejder i hele landet.


Samarbejdet mellem Casper og Mark er tæt. Udover at de mødes hver dag på kontoret, er de stort set konstant i kontakt pr. telefon, sms eller mail både før og efter arbejdet på kontoret. Hvis altså ikke møder ude af huset, rejser, studieindspilninger eller andet kommer i vejen. – Vi er stort set enige om alt - i hovedtrækkene. Bliver vi uenige, varer det ofte ikke længe, inden vi er i gang igen. Projekter og tilbud udvikler vi sammen. Men til daglig er fordelingen, at Mark er den kreative, og jeg er administratoren. Det er min spidskompetence, griner Casper. Vilje til at blive dygtigere På spørgsmålet om hvad der har givet dem succes forretningsmæssigt og måske ikke mindst, når de selv stadig rykker ud som musikere, lyder svaret: At det skal være i orden ned til mindste detalje, når de kommer og optræder. – Vi vælger dem, vi ved, der kan. De er alle super tjekkede. Det kræver meget af musikerne at være omstillingsparate på dagen og kunne navigere i forhold til, hvad kunden forventer, sige Casper og Mark tilføjer:

Det Vildeste Band

– Vores musikere har lysten til at dygtiggøre sig. De dyrker perfektionen. Det er ikke nok at fremstå som en rockstjerne. Du skal kunne supervisere dig selv i forhold til modtageren, hvordan

GATEWAY I AARHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2020 fortsat være at træffe regelmæssigt i Aarhus afdelingen. Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.

du fremstår, og hvordan du leverer musikalsk overbevisende. Det giver overskud til at performe, så kunden ser musikerne som stjerner og oplever det samme auditivt.

Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox. Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk. Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.

Se også mere på www.audiovox.dk.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk 32. årgang - december 2019 • basunen

31


Succes med opera og klassisk i Silkeborg Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus og Mette Østergaard, DMF-Silkeborg. Foto: Poul Erik Feldt og jhh fotogÈn

Operasanger Mette Østergaard har for nylig modtaget Hede Rytmer Initiativpris 2019 for sit arbejde med den klassiske musik i Silkeborg. Hendes arbejde med at udbrede klassisk musik og opera i Silkeborg startede med festivalen Silkeborg Classic i sommeren 2013. Året efter stiftede Mette foreningen OperaVoce, hvor formålet var at præsentere publikum for de meget sjældne operaer, så som Ødipus Rex af Stravinsky og La Voix Humaine af Poulenc. Værker som dengang ikke havde været sat op i Danmark i næsten 50 år. I Stravinskys Ødipus Rex medvirkede et stort mandskor, som var sammensat af forskellige kor fra Midtjylland, og operaen blev opført med mandsstore dukker, ført af et par skuespillerelever og en gymnasiepige. En satsning som gav en udsolgt sal. Operakoncerter hver fredag I 2018 startede OperaVoce med at lave Opera på Torvet i Silkeborg, og det har vist sig at være en kæmpe succes. Her kommer omkring 500

publikummer til hver koncert. Mette fortæller: ”Omkring 500 lokale er involveret i Opera på Torvet i Silkeborg. Hver fredag i sommerperioden er der to timers operakoncert fra 16-18, hvor vi i en meget underholdende tone præsenterer publikum for operaens verden. Professionelle operasangere hyres ind, og vi holder prøver i ugen op til de forskellige koncerter. Den Kreative Skoles dansetalenthold har været med til nogle af vores operakoncerter, og i år fik vi også et guitarhold med i forestillingen Carmen. Jeg synes, det er vigtigt at få børn og unge involveret i operaens verden, og her bliver Opera på Torvet en legeplads for dem. Jeg fik samlet et børnekor til Carmen og Porgy & Bess. Der er ikke ret meget børnekor i Porgy & Bess, men så skrev jeg bare stemmerne om, så børnene kan synge lidt mere sammen med voksenkoret, for det er meget vigtigt for mig, de inddrages. Det giver dog meget mere forberedelse, for vi starter prøverne med børnekoret næsten ½ år før koncerterne”. Folkeskoler deltager Operasæsonen afsluttes altid med operaen Hans & Grethe, hvor der vælges en folkeskole ud, som får

32

basunen • december 2019 - 32. årgang

tilbuddet om at deltage. ”Vi holder en audition på skolen for at finde solister til rollerne som Ole Lukøje og Dugmanden. Derefter underviser jeg børnene ½ års tid, og i opløbet op til forestillingen har vi prøver på skolen med skolens børnekor, som medvirker som peberkagebørn. Det er virkelig sjovt at se børnenes udvikling, når de begynder prøverne med de professionelle operasangere. Så skal jeg love for, de pludselig kan synge højt, og det er dejligt at se så mange forældre og bedsteforældre, som møder op til forestillingen”. Specialdesignede kostumer ”Et helt specielt kendetegn med Opera på Torvet er vores fantastiske kjoler og jakkesæt lavet af genbrugsmateriale”, fortæller Mette. Det er elever


Operasanger Mette Østergaard

fra DesignVærket fra Produktionshøjskolen i Silkeborg, som laver kjolerne. ”Tænk, at få en kjole på som er lavet af makuleret papir, sat sammen af farverige telefonledninger eller en kjole lavet af lysmanchetter eller spillekort. Eller et jakkesæt af Jyske Bank flag og en boa af AVH Holding A/S plastikposer. Jeg elsker de kjoler!”. Fra børnehave til plejehjem ”I år var et af de nye tiltag en operafestival i uge 27. Her havde vi vores Operacykel ude i tre forskellige børnehaver og underholde børnene og pædagogerne i en ½ time. Vi lavede også en maske work shop til operaen Maskarade, som er den, operafestivalen sluttede med. Den opførte vi både på Plejehjemmet Marienlund og på torvet. Jeg havde i et interview med

La Voix Humaine, fotograf jhh fotogÈn

DR opfordret publikum til at møde op i kostume og maske, og det var der heldigvis nogle, som havde hørt. Tænk, der var et ægtepar, hvor manden havde en uniform på fra 1864, og konen havde en meget gammel folkedragt på. Det var en meget speciel operaaften, hvor publikum også var klædt ud”. Cembalomatinéer på Silkeborg Bad Til sommer starter Mette op med cembalomatinéer tirsdag formiddag på Kunstcentret Silkeborg Bad. De har i parken en skovvilla, hvor der er en fantastisk sal med fremragende

akustik. Her vil cembaloets sprøde klange virkelig komme til sin ret. ”Jeg har også fundet et par talentfulde, unge piger, som vil tegne de forskellige programmer for mig, for jeg prøver altid at involvere mange forskellige kunstarter i vores projekter.” Mette Østergaard modtog i 2017 Silkeborg Kommunes Kulturiværksætterpris, i 2018 blev Opera på Torvet nomineret til Silkeborgs bedste kulturoplevelse, og samme år blev hun nomineret til DR P2 Prisen: Årets ildsjæl.

32. årgang - december 2019 • basunen

33


FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale. Mvh Uffe Fink Isaksen

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor Vestergade 19, 2 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599

34

basunen • december 2019 - 32. årgang


32. ürgang - december 2019 • basunen

35


DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 36 basunen • december 2019 - 32. årgang www.dmf-aarhus.dk

Profile for dmf aarhus

Basunen 2019 nr. 4  

Musiktidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Basunen 2019 nr. 4  

Musiktidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded