__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

33. ürgang - juli 2020 • basunen

1


2

basunen • juli 2020 - 33. ürgang


Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

Forside AquaSonic Robert Karlsson - foto by Jens Peter Engedal

Farvel til en gammel kending Støtten er omfordelt i Østjylland Tundra Musikfaget i undervisning Ny chef for Aarhus Symfoniorkester Gorms musikalske jobmiks HP Lange om corona Generalforsamling Stiftelsen Gearkassen AquaSonic Musik udgivelser Astrid Steen Noringriis Siden sidst Christina Holm Dahl Lyden af Iran To generationer holder af cello Lån gratis bycykel Mindeord for Ole Kock Sørensen Gateway i Aarhus

04 05 06 09 10 12 14 17 18 21 22 25 26 28 32 32 33 34

06 18 28

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Lars Knudsen (koordinator, skribent og fotograf) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonceog infografik) • Jes Halding (korrektur) • TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10. september 2020. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden.

33. årgang - juli 2020 • basunen

3


DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus

Lars Kiehn Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers

Vibeke Bonde Persson Dronningborg Boulevard 76 8930 Randers NØ Tlf. 2872 9527 vibekebondepersson@gmail.com

DMF-Silkeborg

Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 2020 4646 kim.schulz@jensen.mail.dk

DMF-Djursland

Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 nytliv@norddjursnet.dk

DMF-Holstebro

Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk

DMF-Viborg

Anja Maindal Mobil: 5028 2829 Mail: anjamaindal@outlook.dk

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål ! Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade. Du kan også kontakte os pr. telefon eller email.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor

Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599

4

basunen • juli 2020 - 33. årgang

Et farvel til en gammel kending Af Lars Kiehn - formand DMF Aarhus Vi har igennem 33 år udgivet medlemsbladet Basunen. I alle årene har det været et papirblad, der ved hver udgivelse er blevet omdelt til alle medlemmerne i Østjylland, annoncører og til nogle udvalgte arrangører, foreninger, institutioner og firmaer i musikbranchen. Bladet har indeholdt artikler om og med især vores medlemmer, og samtidig har afdelingen brugt bladet som en informationsplatform, hvor vi har kunnet fortælle om vigtige, lovmæssige og specifikke tiltag, kurser og arrangementer mm, som, vi mente, kunne være vigtige og afgørende for medlemmerne i deres udførelse af musikerhvervet. I de første 13 år af bladets levetid blev det sat op og trykt af daværende bestyrelsesmedlem Kenny Bang. Basunen blev trykt på en gammeldags offsettrykmaskine, der var sat op i afdelingens kontorlokaler i Langelandsgade, hvilket betød en masse tryksværte og et værre rod i hele afdelingskontoret, hver gang et blad skulle udkomme. For det skete at papiret sad fast i maskinen, og så skulle alle valserne ud af maskinen og renses. Det var en lang proces som startede med blyant, lineal og Letraset, og et stort arbejde der indbefattede, at alle de mange færdigtrykte sider skulle leveres til en bogbinder, som skulle samle og beskære siderne til et færdigt blad. Det foregik ved at Kenny transporterede alle siderne ned til bogbinderen på en sækkevogn igennem byens gader. Basunen var ikke noget lækkert blad, men det var effektivt. Bestyrelsen fik sine budskaber og informationer ud til medlemmerne. Bladet fremstod dengang som et spejderblad, men for 30 år siden var det helt i orden og standarden. I 2000 begyndte vi at trykke bladet, som vi kender det i dag. Papirkvaliteten, trykket og layout fik et løft opad, bl.a. fordi vi gik fra sorthvidtryk til farvetryk. De ændringer betød et stort kvalitetsløft. Det var en ny begyndelse og krævede en anden indsigt, for nu blev bladet sat op på computeren. Daværende næstformand Bjarne Gren var manden, der tog sig af layout og opsætning, hvilket han i øvrigt har gjort siden. Bladets artikler er skrevet af et par tidligere journalister og skribenter og et par medlemmer med talent for at skrive, foruden de to ansatte på kontoret. Så man kan sige, at vi langt hen ad vejen har kørt bladet med de forhåndenværende midler.

Det første nummer af Basunen fra febr. 1988 med konkurrence om at give bladet et navn. Bestyrelsen har nu besluttet, at vi i fremtiden vil køre bladet udelukkende som en net-baseret udgivelse. Indtil videre fortsætter vi den tidligere linje hvad angår indhold og layout. Om vi ud i fremtiden vil ændre konceptet, kan være svært at spå om. Det er indlysende, at en ren net-udgivelse vil kunne inspirere og give noget lærdom og en forståelse, som vi måske ikke har i dag. Det kan afstedkomme, at vi vælger at ændre strategi, layout og form på bladet med tiden. Derfor er denne udgivelse, du sidder med i dine hænder, den sidste udgivelse af Basunen som trykt blad. Det er dog noget vemodigt, når man som jeg har været med i rigtig mange af årene. Men med den nye beslutning om at nedlægge det trykte blad, kommer vi til at spare en del penge til trykkeri og forsendelse. Det er bestemt en udmærket følgevirkning, som vi er godt tilfreds med og som er ideel for afdelingens økonomi. Om vi så også kan stille medlemmerne tilfredse med Basunen som net-baseret blad, det må tiden vise. Men vi tager springet og satser på, det kommer til at holde. Vi kommer sikkert også til at opleve, at nye muligheder med udgivelserne vil udfolde sig med tiden.


Støtten er omfordelt på

de århusianske spillesteder Af Lars Kiehn

Kunststyrelsen har igen sat navne på de regionale spillesteder i Danmark, der får støtte i de kommende fire år. Hvem og hvilket beløb de respektive spillesteder har at gøre godt med de næste fire år, er nu meldt ud. I vores del af landet i Østjylland er der et par overraskelser. Train får to millioner, og Radar modtager 1.5 millioner årligt de næste fire år. Voxhall og Atlas får en million, og Turbinen i Randers har mistet status som regionalt spillested. Turbinen Turbinen i Randers fik ikke lang tid som status af regionalt spillested. I næste støtteperiode ønskede kunststyrelsen ikke at tilgodese det ellers helt gennemførte, funktionelle spillested i Randers. Trist for Randers. Mistet støtte Atlas og Voxhall (Fonden VoxHall) har mistet en stor del af deres offentlige støtte. Beløbet, de modtager årligt i 2020-2024, er nu barberet ned til en million. Det er en ikke helt lille formindskelse af de tidligere midler, der lå på over tre millioner årligt. Noget af en begmand. Man kan roligt kalde det trist, at spillestederne i Sønder Alle har mistet en væsentlig del af deres økonomiske grundlag. For der foregår mange fine koncerter der. Forventeligt Det har desværre nok været forventeligt, at Atlas og VoxHall skulle miste nogle af deres midler. Mange i miljøet har ventet på, det skulle komme på et tidspunkt. Atlas åbnede som et spillested for jazz, folke- og verdensmusik, men i min og mange andres optik har det aldrig fungeret optimalt, og det må kommunen og kulturforvaltningen stå på mål for. Kulturforvaltningens rolle Det er kulturforvaltningen, der har konstrueret organisationen Fonden

VoxHall. Det var dem, der besluttede, at Atlas skulle drives og ledes af VoxHall og af dets leder Tom Fjederholt. Men miljøet ønskede, at Atlas skulle være en selvstændig enhed med egen bevilling, personale, bestyrelse og ledelse, og det skulle bygges op som et jazzsted med afstikkere til verdensmusikken og folkemusikken. Men det lykkedes kulturforvaltningen af få Atlas placeret i den eksisterende organisation, der var omkring VoxHall. VoxHall er og var et rocksted, og det skal ikke drives helt på de samme præmisser som et jazzsted. Spareøvelse Øvelsen blev lavet, bl.a. fordi man på den måde kunne trække på VoxHalls goodwill og stedets centrale, økonomiske placering hos kunststyrelsen. På den måde skulle kommunen ikke finde nye penge til at drive det nye sted for. Man kunne undgå at starte fra scratch som honorarstøttet spillested, eller som et sted der skulle søge status som regionalt spillested. For regionalt spillested det kunne Atlas ikke blive, medmindre man ville acceptere at miste et andet regionalt spillested. Aarhus havde i forvejen tre regionale spil-

lesteder: VoxHall, Train og Musikcafeen/ Radar. At miste et af de steder ville være en uholdbar øvelse. Støtte i miljøet Konstruktionen, hvor Atlas blev en del

af Fonden VoxHall, blev lavet ud fra en økonomisk overvejelse og ikke ud fra en kunstnerisk og ledelsesmæssig betragtning. Det var møgærgerligt, for stort set hele jazzmiljøet stod og var helt parat til at støtte op om Atlas, men som en selvstændig enhed – ikke som en del af VoxHall. Ny chance Jeg ved, der er mange, der for lang tid siden mistede interessen for Atlas, da det mere og mere blev et anneks til VoxHall. Et jazzspillested formåede Atlas aldrig at blive. Både på grund af dets musikvalg, men også fordi stedet var for rigidt. For et jazzpublikum var lokalerne for kolde og uinspirerende at opholde sig i. Derfor sidder man virkelig med et problem nede i Vester Alle. Og jazzmiljøet har endnu engang tabt. Men man kan håbe det kunne blive en ny begyndelse for jazzmusikken i Danmark. Jazzmusikken i Danmark trænger til et ordentligt sted og en ny begyndelse og noget holdbart. Det fortjener jazzmusikken som stilart, jazzmusikerne og jazzens publikum.

33. årgang - juli 2020 • basunen

5


Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Fotos: Lars Knudsen og Nikolaj Bransholm.

D

et er ikke mange år siden, DSB forlod sporene på godsbanearealerne i Aarhus midtby. Området forbindes i dag med hullet asfalt, gamle værkstedsbygninger, små træhuse og anderledes selvgjort byggeri. Herfra er der udsprunget et mangfoldigt byliv af alt inden for kunst, håndværk, små firmaer og forskelligt iværksætteri i et stort kreativt eksperimenterende og utæmmet arbejdsmiljø. Aarhus Arkitektskole og andre uddannelsesinstitutioner bygger i disse år også på Godsbaneområdet, hvor her opføres et internationalt kollegium og en række bolig- og erhvervsbyggerier. Midt i denne særlige bydel, der har fået navnet Aarhus K, har et kollektiv af musikere ved egen hånd bygget og indrettet Motherland studiet. Nordjysk band fra Aarhus ”Vi købte to store containere, skar dem op, satte dem sammen og byggede øvelokale og studie op helt fra bunden.” Sådan er den korte version ifølge Jeppe Abildgaard. Han er bassist i bandet Sjakket, som alt i alt brugte 1 ½ år og 120.000 kr. på etableringen, der resulterede i, at de og et par andre bands i dag deles om at øve og indspille under eget tag. Et af de andre bands er Tundra, hvori Jeppe også spiller bas. I øjeblikket arbejder Tundra i Motherland på sangene til album nummer to, som følger op på den selvbetitlede debut fra 2019. ”Selvom vi hører til her i Aarhus, så beskriver vi os af og til stadig som et nordjysk band”, siger Tundra’s tangentspiller Nikolaj Svaneborg. ”Det nordjyske tillægges tit værdi og associationer om de åbne vidder, det storladne og den håndspillede jordbundne nye folk musik”.

6

basunen • juli 2020 - 33. årgang

Prisvindende start For det startede oppe nord på. I 2015 fik sangerinde Sofie Trolde ideen at spille noget improviseret psykedelisk verdensmusik sammen med trommeslager Thorbjørn Ingemann Lervig, bassist Jeppe Abildgaard og sin bror Rasmus Bak Christiansen. Året efter gik hun hen og vandt prisen ’Årets Nordjyske Songwriter’ med sine egne sange, til Band Battle på Skråen i Aalborg. Det indbefattede et spillejob i Skovdalen i Aalborg for 8.000 publikummer som opvarmning til Krebs & Falch. Hertil tog hun drengene med, og det blev debutkoncert og starten på Tundra. Tæt familie Thorbjørn: ”Det gav os lyst til at blande Sofies sange med ind i det frie udtryk, vi sammen hidtil havde spillet. Og så fik vi Nikolaj Svaneborg med, som tilføjede vores eksperimenterende 70’er univers en ekstra klassisk dimension”. Medlemmerne af bandet

har på kryds og tværs boet sammen, rejst ud i verden sammen, nogle har gået på konservatoriet sammen, to er søskende, og i det hele taget er de musikalsk og personligt meget knyttede sammen. Tundra har også et 6. og 7. medlem. Sofies mand, Niels Peter, er altid med og står for en del arbejde omkring bandet, blandt andet at passe deres lille Knud Bastian på tre måneder, når der arbejdes i Motherland og spilles koncerter. Musikalsk frihed på højt plan Den frie og utøjlede energi i improvisation er en vigtig bestanddel af bandet. Når de spiller sammen, er det altid med udgangspunktet, at der kan ske hvad som helst i øjeblikket, fortæller de. ”Vi bruger kontrasten imellem det gennemkomponerede og det flyvske, og vi lytter til publikum og det rum, vi spiller i og til hinanden, så vi spiller aldrig to koncerter på helt samme måde”. Tundras valg er ikke at gå efter udtrykket, hvor optræden


Tundra

Nordjysk band fra Aarhus

Tundra - Foto Nikolaj Bransholm

og udførsel styrkes ved forudgående indøvelse af timing og perfektion. Men at nå samme sted hen ved i stedet at forfine evnen til at holde fast i nuet, imens musikken spiller, skabe en kollektiv forståelse ved, at der i rammen for sammenspillet lukkes op for spontanitet, interaktion og stemningsskabende dynamik i en musikalsk konversation imellem instrumenter og sang. Umagen værd ”Vi sætter pris på at hygge os og have det godt. Hjemmebagt brød, pesto, pandekager, lidt snacks og kaffe… det’ bare almindelig onsdag formiddag i øveren”, griner Nikolaj. Det handler om at gøre sig umage. At gøre sig den ulejlighed at vise sig selv og andre den respekt at sørge for at være til stede uden at køre på vante rutiner. Når man er sammen med Tundra, mærkes det, at de omgår hinanden på

en helt særlig varm, intens og afslappet måde, og samtidig helt naturligt og fokuseret arbejder professionelt og på højt musikalsk niveau. Konventionelle scener og specielle locations Foruden at spille koncerter på almindelige spillesteder og festivaler herhjemme spiller Tundra også en del af deres jobs anderledes steder og gerne for så mange forskellige mennesker som muligt. “Vi spillede fire uforglemmelige koncerter langs den vendsysselske marina, hvor eventteknikeruddannelsen og Det Musiske Hus i Frederikshavn havde tilrettelagt nogle koncepter og venues til os med havet som tema. Nogle af koncerterne blev filmet og live-projekteret ud i klitterne og på gamle fiskerbåde med det bølgende og brusende hav som uendeligt bagtæppe. En anden koncert fandt sted i Nordsø Museet. Vi spille-

de foran det kæmpe akvarium med tusindvis af fisk og den store klumpfisk, som på helt magisk vis langsomt steg op bag os, imens vi spillede introen. Vi har også spillet i Tingbæk kalkminer. Vi elsker de specielle locations. Den særlige og unikke oplevelse Tundra sætter altid bevidste benspænd op for sig selv. Først ser de på, hvor de er, hvem er publikum, og hvordan kan de dér skabe en unik og intens oplevelse. De gentænker ofte deres lyd, instrumentering og arrangementer fra koncert til koncert. Det kan være, at de primære instrumenter skiftes ud, så sangene spilles på andre instrumenter, end de oprindeligt er skabt og indspillet med. Til et job sammen med et akustisk band lod de Thorbjørns trommer blive hjemme og spillede et akustisk sæt på flygel, harpe, tablas, percussion, sitar osv. Er det et lyttende publikum, kan der

33. årgang - juli 2020 • basunen

7

>


leges med dynamikken i sangene, som kan tages helt ned og bygges op. Eller der kan gives fuld gas, hvis det er et gang-i-den-rock publikum. ”Når vi spiller komponeret musik, har vi stadig det improvisatoriske med og er tilstede i musikken. Selvom vi har spillet nummeret hundrede gange før, er vi stadig nødt til at være vågne og opmærksomme på, om der er en, som finder på at udfordre ved at bryde ud af arrangementet. Vi tager med hinanden og publikum ud på dybt vand med musikken”. Musikkens sammenhængskraft ”I al almindelighed er vi som mennesker blevet vant til at sætte os foran fjernsynet og modtage. Vi synes, at vi kan mærke, at passiviteten også er ret normal hos koncertpublikummet herhjemme. Man går ud og forventer at læne sig tilbage og blive underholdt, samtidig med at man

8

basunen • juli 2020 - 33. årgang

kan hyggesnakke med sidemand og venner. Det er selvfølgelig i orden, men vi vil også gerne skabe et rum, hvor vi inviterer tilhørerne med ind, til at synge med og være med. Det er nok essensen af det, vi har gang i. At vi skaber musik, for at vi skal være i det sammen. Når vi bruger improvisation, sker der sjove, overraskende og unikke ting, som også er inddragende og aktiverende for publikums oplevelse og tilstedeværelse. Men altså, generelt handler det i musikbranchen meget om at have en skarp og markedsføringsanvendelig profil. Det er derimod ikke særlig populært i øjeblikket at have en social agenda. Uden at det er noget vi bevidst har sat os for, så har vi langsomt spillet os sammen og frem til at opdage, at det har vi i Tundra. For tiden er der en del opmærksomhed på kvinder i musikken. Det er meget blevet et identitetsfokus, som f.eks. Katinka, der ikke er køn nok til at danse. Eller Jada, som er en lidt stor pige. Begge to dygtige i øvrigt, men det er bare ikke der vi vil hen”. Åbenhed På gulvene i Motherland ligger der persisk-lignende tæpper. Der er grønne planter og gear og grej over det hele. På hylderne står alt fra gamle kaffemaskiner, whiskyflasker og ikon tavler af Jomfru Maria. Over en dør hænger en ramme, som med sirlige gammeldags bogstaver siger ’Se paa Jesus’. Men Tundra understreger, at de ikke er et erklæret religiøst band, de leger bare med de spirituelle emner. ”Det med i det offentlige rum at

tale om tro og spiritualitet er ligesom blevet fortrængt til at være noget, der hører sig hjemme, når vi går i kirke. Vi synes ikke, det nødvendigvis bare skal forskanses der, og vi vil gerne være med til at tale om det. Vi har ingen svar og prædiker ikke, men vi synes, det er interessant at stille spørgsmålene”. Samhørighed, fællesskab, medmenneskelighed og kærlighed, er de fire ord, som de nævner, da der spørges til bandets tekstunivers. Sofie tænker tilbage på i sommer: ”Det var meget smukt - vi spillede på en kristen festival, hvor responsen var et publikum, der virkelig mærkede deres tro og kærlighed til Gud igennem vores optræden. Dagen efter spillede vi ude på Djursland hos et økologisk levefællesskab, som havde en ligeså stor koncertoplevelse, men ud fra en helt anden form for ’holy spirit’. Begge steder, på trods at kontrasterne, havde budskabet rørt det samme i folk. Og det håber vi også, folk mærker lidt af, når vi spiller på mere traditionelle scener og spillesteder”. Tundra er: Sofie Trolde Thomassen: Vokal Thorbjørn Ingemann Lervig: Trommer og percussion Jeppe Abildgaard: Bas og sitar Nikolaj Svaneborg: Klaver, synth og würlitzer Rasmus Bak Christiansen: Guitar og harpe


Musikfaget i undervisning og uddannelse Status og perspektiv 2020 Af: Erik Lyhne

Det er nu 10 år siden, Frede V. Nielsen stod i spidsen for den noget dystre rapport Musikfaget i undervisning og uddannelse - Status og perspektiv 2010. Når du sidder med dette blad i hånden, er Musikfaget i undervisning og uddannelse. Status og perspektiv 2020 redigeret af Sven-Erik Holgersen og Finn Holst fra Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Aarhus Universitet netop udkommet. Hvor der i 2010 var fokus på den store nedtur, der gennem mange år havde være i musikfaget på stort set alle områder, er der stor fokus på i 2020 rapporten, at Danmark opdeles i et musikalsk A- og B hold. Rapporten gennemgår forholdene for musikken på daginstitutioner, folkeskoler, gymnasier, musik- og kulturskoler, efter- og højskoler, professionshøjskoler (primært pædagog- og læreruddannelserne), konservatorierne, universitetet, kandidatuddannelser på Danmarks Pædagogiske Universitet og endelig andre aktører inden for musikundervisningen. Et særdeles digert værk med mange beskrivelser af musiklivet i dagens Danmark. For folkeskolen gælder det, at musik frem til 2010 overvejende var et 1-timesfag, men i 2020 er musik på mange folkeskoler blevet et 2-timersfag. Dette er de anbefalede timetal for folkeskolen, men langt fra alle skoler følger disse tal, og på en del skoler har musikfaget langt færre timer. I kraft af den mangel på kvalificerede musiklæ-

rere, som rapporten også påpeger, er situationen for musikfaget i folkeskolen så forskellig, at der tegner sig en opdeling i hhv. A og B-skoler. På pædagoguddannelserne er der nogle steder stor kreativitet i musikfaget, mens musik er helt fraværende andre steder. Det er en musikalsk deroute og en katastrofe, der i sidste ende kan betyde, at vi risikerer at stå i en situation, hvor de nyuddannede pædagoger ikke er rustet til at synge og spille med børnene i landets institutioner eller overlades til private initiativer at sikre, at musikken og sangen forbliver en del af børnenes hverdag. Rapporten nævner, at det samtidig med folkeskolereformen i 2013 blev obligatorisk, at folke- og musikskolen skulle samarbejde, men at der kun i mindre omfang er etableret meningsfulde samarbejder, og at der på langt de fleste steder endnu ikke er etableret et reelt samarbejde.

kun handling giver forvandling. Statusrapport 2020: Læs mere: http://kortlink.dk/25ywr Statusrapport 2010: Læs mere: www.kortlink.dk/24gb6

Jeg mener, at det er et fælles ansvar at arbejde på, at Danmark ikke fortsat opdeles i et musikalsk A og B hold. Det er uholdbart – 33. årgang - juli 2020 • basunen

9


En travl vej fra Tivoligarden

til leder af Aarhus Symfoniorkester Af: Jørn Gade. Foto: Jes Vang.

Ved årsskiftet fik Aarhus Symfoniorkester en ny musikchef. En meget alsidig 44-årig mand, der har bevæget sig rundt i den klassiske musik. Den nye chef er Jesper Nordin, og han har haft et professionelt liv, som har givet ham en usædvanlig bred erfaring. Han er langt fra ukendt med det lokale symfoniorkester, som han ofte som dirigent har stået i spidsen for. Udvalgt til valdhorn Når man ser på Jesper Nordins lange cv, kan man læse, at han som dreng startede med at spille på valdhorn. – Jeg startede faktisk i Tivoligarden. Først med trommer og med parader, siden bliver man så udvalgt til at spille det, som garden måtte mangle af instrumenter. Jeg blev så udvalgt til valdhorn. Nok ikke det instrument som flest børn ellers tænker på. Men det gjorde ikke noget. Vi var vel op mod 100 unge – og vi gik op i musikken, fortæller Jesper Nordin. Ved Tivoligarden fik Jesper det sidste år, inden han skulle forlade garden, opgaven som dirigent. En post og en udfordring som senere skulle blive aktuel. Ellers gik turen planmæssigt efter gymnasiet til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Allerede inden han var færdig her, fik han ansættelse ved Odense Symfoniorkester som hornist. Efter et par år fik Jesper bevilget orlov i Odense for at kunne blive optaget på konservatoriets dirigentlinje. En kæmpe landhandel Ved konservatoriet kom Jesper under vingerne på blandt andet stærke navne som Frans Rasmussen, Tamás Vetö, Giancarlo Andretta og János Fürst. Efter sin debut som dirigent i 2006 er han rejst rundt til profes-

10

basunen • juli 2020 - 33. årgang

sionelle orkestre, kor og ensembler i Finland, Sverige, Ungarn, Ukraine, England – og selvfølgelig her i Danmark. I to år var han tilknyttet Det Kongelige Teater og medvirkede i en lang række forestillinger som dirigent ved opera og ballet. Dertil en meget lang række af meget forskelligartede opgaver. På spørgsmålet om, hvorfor musikeren ville være dirigent, svarer Jesper, at han havde en tiltagende lyst til at bestemme: – Men også fordi jeg syntes, at jeg ad den vej kunne bidrage med noget. En naturlig trang. De mange dirigentopgaver har dels givet Jesper et stort spænd i musikalske opgaver, men også givet en indsigt i, hvor forskelligt der arbejdes rundt om i orkestre og musikhuse. Undervejs er Jespers 15 år med dirigentopgaver lyst op af en række faglige priser og udmærkelser. Og som om der ikke var nok at lave, så har Aarhus nye musikchef også selv komponeret musik: – Det er noget, som jeg helt naturligt har gjort, siden jeg var helt ung. Jeg fandt inspiration i en tradition for ny dansk kompositionsmusik som kendes med Per Nørgaard, Hans Abrahamsen og Poul Ruders. Mere ro på Jesper Nordin vil her knap et halvt år efter sin start som musikchef ikke komme med en nærmere programerklæring for sit og symfoniorkesterets arbejde. Det vil vi få at se, når han og den nye ledelse i orkesteret kommer med deres program for symfoniorkesteret for sæsonen 2021-22. – Indtil da er det den tidligere ledelses program, som vi følger. Det er lagt fast ned til mindste detalje. Men i forbindelse med min ansættelse har

jeg da fortalt om mine kunstneriske visioner for orkesteret. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der har været en turbulens i orkesterets ledelse, så de der ansatte mig, har helt sikkert tænkt, at jeg kunne skabe ro. Jeg vil have fokus på organisationen indadtil, sikre tryghed og stabilitet for de 65 musikere og de ti i administrationen, forklarer Jesper. Han er klar over, at der er klare, politiske forventninger til et symfoniorkester som det i Aarhus. Det betyder ønsker om at komme ud med en række tilbud til forskellige grupper af borgere. Ikke altid en let opgave da det deler orkesterets medlemmer op i mindre grupper. Det kan være et puslespil at få det til at gå op. Fremtiden – Der har i mange år været talt om at få flere musikere til symfoniorkesteret end de nuværende 65. For at det kan lade sig gøre, er vi indtil videre afhængige af fonde og sponsorater for på den måde at få råd, men vi kan aldrig sikre os over flere år til ansættelse af nye musikere ad den vej. I stedet må vi samarbejde med andre ensembler og grupper og på den måde skaffe flere musikere til enkelte projekter, mener Jesper Nordin. – Der er helt klare forventninger til, hvad et sådant symfoniorkester som vores skal tilbyde. Det er den romantisk symfoniske musik, som typisk er skrevet mellem 1820 og 1960. Der er et trofast publikum, som forventer det. Det er et ældre publikum, men lige som der falder nogen fra, kommer der også nye til. Orkesteret har dog også en nedskrevet forpligtigelse til at afprøve ny musik. Dertil har vi en huskomponist, der over fire år skal skrive fire nye værker, forklarer Jeper Nordin og hentyder til komponisten Al-


FAKTABOX: Jesper Nordins professionelle dirigentliv omfatter bl.a.: Det Kgl. Kapel Radio Symfoniorkestret Copenhagen Phil. Odense Symfoniorkester Aarhus Symfoniorkester Aalborg Symfoniorkester Sønderjyllands Symfoniorkester Tivolis Symfoniorkester DR Vokalensemblet DR Koncertkoret Det Kongelige Operakor Copenhagen Opera Festival Ars Nova Copenhagen Theatre of Voices Vokalselskabet GLAS Den Ny Opera Den Jyske Operas Kor Opera Hedelands Operakor DR Underholdningsorkestret London Festival Orchestra Helsingborg Symfoniorkester Szeged Symphony Orchestra Irancy Ensemble Sct. Michel Strings Kharkiv Philharmonic Athelas Ensemble Copenhagen Figura Ensemble Aarhus Sinfonietta Den Kgl. Livgarde Prinsens Musikkorps Esbjerg Ensemble Storstrøms Kammerensemble Ensemble MidtVest Operaakademiet Det Svenske Operaakademi Collegium Musicum Copenhagen Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Symfoniorkester Jesper Nordin

lan Gravgaard Madsen, der er tilknyttet orkesteret fra 2018 til 2021. – Vi spiller også koncerter med et mere populært repertoire og filmmusik. Der er også en lang tradition for, at vi er med ved Smukfestival. Jeg har dirigeret ved koncerterne i de sidste tre år. Det er med numre fra den kommende sæson. Vi spiller søndag formiddag. Folk er trætte og har tømmermænd fra aftenen før. Så sidder de stille – måske med en flaske champagne og synes, at det lyder da helt godt. Måske bliver de åbnet for at turde prøve mere klassisk musik, håber Jesper Nordin.

En god by – Jeg søgte stillingen fordi jeg kendte orkestret her – og byen. Aarhus er en god og spændende by. En undersøgelse har netop vist, at for mere end en tredjedel af borgerne er det kulturen, der gør det til en god by. Det siger noget om mulighederne. Der er bredt et spændende samarbejde i kulturlivet. Der er konservatoriet, en masse grupper og der er os. Der er fødekæder til mere i fremtiden.

33. årgang - juli 2020 • basunen

11


Gorms musikalske jobmiks Af Lars Borup. Foto: Albert Meier m.fl.

Gorm Askjær er musiker med guitar som instrument, men han har mange andre kasketter. Han er uddannet komponist og skriver musik i mange sammenhænge. Samtidig er han underviser, projektmager og administrator. ”Det er en udfordring, at få de mange aktiviteter og funktioner til at hænge sammen, men de er med til at skabe et godt og inspirerende fundament for mit liv som musiker”, konstaterer Gorm. Han har baggrund i jazz og improviseret musik, men arbejder både med klassiske og rytmiske musikere. ”Der har altid været musik i mit liv,” fortæller den 39-årige musiker, som har rødder i Aarhus-området og kommer fra en familie, hvor der ikke tidligere var musikere. Guitaren vandt ”Det startede med musikalsk legestue i Aarhus Musikskole. Senere blev det til blokfløjte, og i fritidshjemmet kom guitaren på banen. Jeg kom med i et Gorm Askjær Trio

rockband, og nu var den musikalske løbebane startet. I en periode spillede jeg både klassisk tværfløjte og guitaren, men det blev guitaren, der vandt og blev mit instrument,” siger Gorm. Efter gymnasiet havde Gorm Askjær en afstikker til Samsø, hvor han prøvede at lave lokal TV og radio. Derefter søgte kan ind på konservatoriet, men kom ikke ind. I stedet kom han ind på Musikvidenskab på Universitet og sluttede med en bachelor. ”I 2005 søgte jeg igen ind på konservatoriet - og kom ind.” Skidt for kreativiteten På konservatoriet har Gorm både fået en kandidat- og solistuddannelse i rytmisk komposition. Det blev også til en bachelor som rytmisk musiklærer med guitar som instrument. ”Efter kandidatuddannelsen fik jeg flere undervisningsvikariater og forskellige spillejob. Det hele hang sammen bl.a. ved hjælp af dagpenge, men dagpengesystemet er dræbende for kreativiteten,” fastslår Gorm Askjær.

Gorm Askjær

I dag underviser han i Musikskolen Laura, har job som en del af Aarhus Jazz Festivals sekretariat og arbejder samtidig med nye udgivelser og ny kompositionsopgaver. Mange projekter Listen over projekter er imponerende lang, men fra de seneste år kan nævnes Vandtårnsprojektet i 2017 ”The Story of A Building”. Det foregik i det gamle vandtårn på Randersvej og var et projekt med lyd og bevægelse i samarbejde med danseren Pernille Malou Konzack Sørensen. ”Sidste år søsatte jeg i samarbejde med ensemblet Lydenskab projektet ”Vores Historie Genfortalt: En symfoni til et sted”. I tre år vil vi lave syv værker til syv forskellige steder i Region Midt. Vi startede i 2019 med ”En symfoni til Pindstrup”. Samme år komponerede jeg bestillingsværket ”Skyggebilleder” til Jutlandia Saxophone Quartet.”

12

basunen • juli 2020 - 33. årgang


Gorm Askjær Secret Safari

Ny udgivelse Gorm Askjær har i øjeblikket primært gang i to orkestre. Det ene er kvintetten Gorm Askjær Secret Safari. Det andet band er Gorm Askjær Trio, som netop har præsenteret en ny udgivelse ”Blodmånen og Dig”. ”De er aksen i mit musikalske liv,” konstaterer Gorm Askjær. ”Udgivelsen med trioen omfatter 11 forskellige kompositioner. Den tager

Gorm Askjær

udgangspunkt i de særlige øjeblikke, hvor man stopper op… åndehullerne”, fortæller Gorm.. ”Det er de øjeblikke, hvor man bliver stille indeni, og man mærker sig selv lidt mere end normalt.” Trioen er ud over Gorm Askjær de to musikalske enere bassisten Jens Mikkel og trommeslageren Thomas Eiler, som begge har base i det århusianske.

Fortsætter i samme spor ”Jeg vil også fremover fortsætte i det spor, jeg har været i på det seneste, som tager afsæt i jazzen, men med crossover til den klassiske musik. Det er dejligt at komme ud at spille, men det er også en fornøjelse at arbejde med kompositioner og projekter,” slutter Gorm Askjær, som i det daglige er gift med musikpædagogen Maria Burgård, som han har to børn sammen med.

33. årgang - juli 2020 • basunen

13


HP Lange om Corona: Et chok i slowmotion Artikel af Jeppe Abildgaard – Foto: Jeppe Abildgaard / Pressefoto

P

å en ranch i Djurslands kuperede bakker ligner hverdagen næsten sig selv for den hædrede og anerkendte folk- og rootsmusiker HP Lange. Hestene, fårene og hønsene skal have deres daglige rationer, de 5000 juletræer skal nippes og plejes, og så skal der øves fingerpickning guitar og komponeres nye sange til fremtidens lange række af koncerter. Men weekendernes vante optrædener er der ikke nogen af, og sommerens mange koncerter hænger i en tynd og uvis tråd. Årsagen er vi alle klar over, men hvordan HP Lange har tacklet de mange udfordringer og konsekvenser, som tiden byder, har jeg taget en god snak med ham om. fletter jeg sammen med mine egne sange, som jeg er begyndt at skrive flere af. Mit publikum er mest i alderen 40-80 år, og det er et supergodt publikum, der har prøvet lidt af hvert og har valgt selv at lytte til det her og har fundet en værdi, i det jeg spiller”. Corona: Et chok i slowmotion Trods sine mange og erfarne år i musikbranchen har HP Lange dog aldrig oplevet noget lignende som denne udforudsigelige coronakrise, vi nu står i.

Før vi går i ’kriseberedskab,’ skal vi lige have sat et par ord på HP Langes vedholdende karriere. Hans Peter Lange er opvokset på Vendsyssels sydøstkyst og har læst musik på Aalborg Universitet, men droppede ud for bare at spille musik. Han boede i New Orleans i et halvt år, mens hans kone læste på universitetet i 1994. HP beretter: ”På det tidspunkt var det et af de mest voldelige områder i USA, og det begrænsede lidt mulighederne for at komme ud og spille med andre. Men jeg fik en ordentlig dosis og blev dybt inspireret af blues- og rootsmiljøet. Jeg er meget solistisk anlagt og spiller meget ’OneManOneBand’ og har levet af at spille amerikansk folkemusik og roots de sidste 35 år. Jeg har fået etableret mig således, at Danmark lønmæssigt bare er det bedste sted for mig, men jeg tager også til Norge og Sverige engang i mellem for at optræde. Jeg spiller ikke Chicago og elguitarblues, men er specialiseret inden for den akustiske fingerpickning style. Desuden er jeg også begyndt at tage min banjo med og spille noget mere oldtimer blues. Det har nogle træk, hvor europæisk folkemusik har mødt Afrika på en ret led måde, og det er der jo kommet en fantastisk buket ud af, som meget af vores pop- og rockkultur bygger på. Denne inspiration og tradition

14

basunen • juli 2020 - 33. årgang

”Det er lidt ligesom at få et chok i slowmotion! Hold da op, nu ryger april og så maj. Og så begynder man at tænke på hele sommeren, og festivalerne begynder at aflyse. Forestil dig en sindssygt langsom forskrækkelse, kombineret med den store usikkerhed i forhold til indholdet og mulighederne i hjælpepakkerne. Man hopper lidt rundt og prøver at navigere og håber på, at nogle at de små, mere uforpligtende jobs alligevel kan lade sig gøre. Så kommer tankerne om efteråret. Hvor mange af vores arbejdsgivere er der stadigvæk, hvor mange af klubberne har smidt håndklædet i ringen, og hvis folk må komme, vil de så overhovedet komme?” Økonomi og hjælpepakker

Den musikalske levevej er og har altid været indbegrebet af en vis grad af usikkerhed, og corona har ikke formindsket dette forhold: ”Som en konsekvens af denne usikkerhed satte jeg mig ned en aften og regnede på min økonomi og omstrukturerede lidt på min opsparing og så, hvad jeg måske kunne forvente at få i støtte. Her kom jeg frem til, at jeg kunne overleve til 1. marts 2021, men så havde jeg også mistet hele min opsparing. Men så var det det, og det gav mig faktisk lidt ro. Men i forhold til hjælpepakker har jeg dog ikke set nogle penge endnu, men har været i dialog med en revisor, og der skulle gerne være styr på det. Jeg ved at Koda, DJBFA og DMF arbejder meget på at udrede en masse tvivl og spørgsmål, som musikere og kunstnere oplever. Jeg er sikker på og ved, at DMF har arbejdet benhårdt politisk i den her situation, men jeg synes ikke, at de har været gode nok til at få kommunikeret det ud til os medlemmer. Jeg har været medlem af DMF i 33 år og har aldrig haft så meget brug for dem som nu. Jeg har altid fået hjælp fra DMF, men jeg synes, at det har haltet lidt her på kommunikationsfronten”.


- Hvordan har du brugt tiden under ’krisen’? ”Som freelancer og selvstændig er man altid nødt til at have en god selvdisciplin. Jeg har fastholdt at øve mig og smider en video op på Facebook en gang om ugen. Jeg er også heldig at bo ude på landet. Jeg har 5000 juletræer, der skal trimmes, nippes, stoppes og gødes og to hunde, nogle får, høns, kyllinger og heste, der skal passes. Jeg har også nogle sunde outdoorinteresser som jagt og fiskeri. Så jeg har haft masser at lave og er glad for ikke at bo i en lejlighed. Det har ikke ændret min hverdag synderligt, men selvfølgelig er weekenderne helt anderledes, og jeg har haft det godt herhjemme og har været en masse sammen med familien. Jeg har ikke øvet med andre eller mit band i den her periode. Det her håndspillede musik er noget med at mærke en musikalsk og menneskelig puls. Det er noget, der opstår mellem mennesker, og derfor har jeg heller ikke villet live-streame på kryds og tværs. Det ville ikke fungere for mig”.

der bagefter, og jeg tror, at det kommer til at tage noget tid. Jeg er dog meget fortrøstningsfuld”.

- Hvordan tror du, corona kommer til at påvirke musikbranchen?

- Kan krisen ændre synet på musikere? ”Nej, det kan jeg ikke lige se. Men det går op for folk, at det ikke er let at være musiker eller skuespiller eller i underholdningsbranchen. Det er lagt eftertrykkeligt ned. Men der er en form for omsorg og værdisættelse, og når det åbner igen, vil folk ud og støtte det. Men på længere sigt tror jeg ikke, det vil ændre kulturen – der er en naturlig balance i det. Jeg tror heller ikke, at folk i fremtiden står med ansigtsmasker og sådan noget. Jeg håber og tror, at folk vil stå tæt og ånde hinanden i hovedet, imens pulsen kører, og det hele sveder inde på Mojo Blues Bar. Men man må håbe, at samfundet har lært noget af det her, og at det kan bruges til at håndtere influenza i forhold til ældre og et udbrud i fremtiden. Men hvis det kommer en gang om året og lukker spillestederne ned, så skal jeg finde et andet job. Jeg tror dog stadig, at folk vil høre Rolling Stones, hvis de kommer forbi. Dårligt eksempel haha. Men jeg tror, os, der normalt spiller for 100-200 mennesker, hurtigere kommer tilbage til maks”.

”Der er nogle der dør. Men der er en grund til, at der er den her branche. Folk vil have kultur, folk vil have underholdning, vi elsker det, og det er noget, der binder os sammen. Men en masse sidebrancher vil også tjene penge på det senere. Det er ligesom en steppebrand, nogle af træerne bliver stående, og der kommer nye skud op, men desværre er der nogle, der ikke kan være

Et stop i den musikalske årskarrusel ”Jeg er forhåbningsfuld for efteråret. Men i 2021 kan der være en udfordring med, at der er rigtigt mange musikere, der skal have deres kalendere til at hænge sammen. Der har ligesom været et ur eller karrusel, hvor det er stoppet, og jeg tror, at det vil tage et par år, før jeg ikke kan mærke det på mine koncerter og mine ind-

tægter. Jeg tror, at det er et godt billede på det. Jeg har lidt jobs i juli og august. Men september er helt booket op ind til videre og også senere i efteråret, og det bliver forhåbentligt til noget”. ”Men vi må ikke begynde at slække for meget på vores honorar, selvom der måske er et lavere budget derude. Dygtige musikere inden for jazz og blues spiller ofte for for lidt, og det skal man generelt ikke gøre, så er der ingen, der kan leve af det. Men hvis et spillested eller en forening kun kan have 50 % kapacitet, så vil jeg nok være villig til at forhandle om et lavere honorar i det konkrete tilfælde. Men det skal ikke udmønte sig i et 2021, hvor musikere giver et ’corona-tilbud’ for at komme i gang igen. Jeg har også spurgt flere steder, om vi skulle genbooke med de aflyste koncerter med det samme, men nogle har sagt, at de simpelthen ikke ved, om de er der i fremtiden”. Selv om Hans Peter Lange lever 100% for og af musikken og interaktionen med publikum, og selv om krisen som en steppebrand har lagt hele den kulturelle sektor ned, så må vi tage hans optimistiske syn på fremtiden for gode varer og glæde os til, at verden igen lukker op, og den levende musik igen kan komme på græs. Indtil da kan det stærkt anbefales at lytte til HP Lange og hans glimrende bagkatalog af sange og albums og så med håbet i behold se frem til alt det fantastiske livemusik og de gode oplevelser, som fremtiden vil bringe på den anden side.

33. årgang - juli 2020 • basunen

15


TÆNKEPAUSER Af Erik Lyhne Tænkepauser er små bøger med store tanker. På kun 60 sider formidler forskere fra Aarhus Universitet deres viden om netop det, de ved mest om. I maj måned 2020 udkom nr. 79 i serien med titlen Musik. Bogen er skrevet af Lektor Steen Kaargaard Nielsen fra Afdeling for Dramaturgi og Musikvidenskab på Aarhus Universitet. Her i coronatiden har musik fået en ny rytme. Stilhed i spillehuse afløses af buldrende streaming direkte fra øvelokalet. Og musik som fællessang har fundet nye veje ind i vores øregange. Selv om bogen er skrevet før coronakrisen, viser den med sine mange essentielle temaer, hvordan og hvorfor musik fortsat kan være nærværende og vigtig i disse usædvanlige tider. Det skyldes bl.a. den teknologiske udvikling, som ses som det mest iørefaldende bidrag til musik i det

16

basunen • juli 2020 - 33. årgang

20. århundrede, og den digitale musikstrøm sørger for, at musik altid er lige ved hånden: på computeren, iPad’en og smartphonen. ”Stay home” koncerter svinger godt med vores evige forbrug af musik. Alligevel hænger de fleste af os fast i forestillingen om, at såkaldt levende musik er den rigtige måde at opleve musik på. Nogle vil mene, at det klinger hult. Enhver koncertgænger ved, at scenen knap kan skimtes for blinkende apparater. Måske vil den nye verdensorden føre til nye toner? Maj måneds Tænkepause er et godt instrument til at forstå vores forhold til musik. En god bog at læse og blive klogere på. MUSIK af Steen Kaargaard Nielsen ISBN 978 87 7184 940 0 60 sider - Pris 49,95 kr. Aarhus universitetsforlag https://unipress.dk/udgivelser/m/musik/


GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus.

Bo Skjelmose - Foto - Joakim Lambek

Ti spørgsmål om gear til guitarist og sanger Bo Skjelmose. 1. Hvad er dit yndlingsinstrument/gear for tiden? Min Fender Jaguar er klart mit fortrukne instrument. Udover at jeg er vild med dens udseende, så er det en single coil guitar med en dejlig sparkling lyd og et fedt attack. Dens lyd passer rigtig godt sammen med Søren Raaschous guitarlyd – som jeg spiller sammen med i Schwarze Fiktion. Søren spiller på en Fender Jazzmaster, der er lidt varmere i lyden.

4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/studie/bunker? Min Fender Jaguar.

2. Hvad skulle du aldrig have solgt/skilt dig af med? Jeg har ikke rigtig noget, jeg har fortrudt, jeg har solgt endnu.

7. Den bedste handel? Købet af min Greco guitar fra ’69 - en kopi af en Gibson Les Paul Recording. Jeg købte den i en antikvitetshandel for mange år siden. Den er nok min bedste handel, da ejeren kun ville have 500,- for den, og da den samtidig virkelig lyder godt.

3. Hvad har du købt for nylig? Min nyeste investering er Moogs MF-102 Ring Modulator guitar pedal. Hele serien er bare for fed.

Foto - Helle Arensbak

5. Hvad er næste instrument/ gear på listen? Jeg har øje på en anden af Moogs MiniFooger guitarpedaler - deres chorus, da den bare lyder så godt.

8. Har du et tip til et godt køb? Moog stuff! Jeg elsker det! 9. Seneste musik gadget? Et midi-keyboard. 10. Det urealistiske ønske? Drømmescenariet kunne være en Dave Smith Prophet 6 synth eller en Minimoog Model D.

6. Den dårligste investering? Guitarpedaler købt i affekt.

Foto - Joakim Lambek

33. årgang - juli 2020 • basunen

17


Det eneste undervands band i verden Det kræver fokus og koncentration at optræde, men prøv at hoppe ned i et fyldt akvarie på scenen og gør det, imens du holder vejret samtidig i op til 80 sekunder ad gangen. Aarhusianske Between Music udfordrer og udforsker mulighederne for helt unikke musikoplevelser. Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Fotos: Per Bergmann m.fl.

Between Music er en kunstnerisk virksomhed, der arbejder i krydsfeltet mellem scenekunst, musik, film, ny teknologi og videnskab. Projekterne er visionære, ambitiøse og af længere varighed og produktionstid, hvor processerne fra udvikling til fremførelse ofte sker i international kontekst. Mest kendte er de for at stå bag det helt unikke undervandskoncertkoncept, AquaSonic, der er blevet opført rundt om i flere verdensdele. Between Music nåede at opføre de sidste planlagte AquaSonic koncerter, inden Corona krisen lukkede alt ned i starten af 2020. Så ifølge Robert Karlsson, som er innovativ leder og musiker i Between Music, er de ikke så direkte berørte af hele nedlukningen. Her i foråret har de nemlig været i gang med at indspille otte numre til en AquaSonic albumudgivelse. På trods af at Between Music har eksisteret siden 2006, er deres helt specielle værk for undervandsinstrumenter aldrig blevet indspillet og udgivet før. Nanna Bech - foto Charlotta de Miranda

18

basunen • juli 2020 - 33. årgang

Holder til på sygehuset ”Akvarierne rummer fra 1000 til 2000 liter vand. Om vandet har stået tre dage eller fem dage i et akvarie, er klangmæssigt ikke ligegyldigt for, hvordan undervandsinstrumenter lyder”, fortæller Robert. Den lange pladeindspilningsproces har i foråret foregået i, hvad der før var et stort og højloftet kedelrum på det tidligere Aarhus Amtssygehus. Her har Aarhus Kommune foreløbig frem til sommeren 2021 stillet lokaler til rådighed for kreative værksteder/atelierer og kunstnerisk udfoldelse. Between Music er en del af det daglige, kreative kontorfællesskab og har desuden også plads til deres fysiske produktion, akvarier, specialbyggede instrumenter, teknik med mere. Instrumenteringen Sangerinde Laila Skovmand begyndte tilbage i 2006 at eksperimentere med at synge under vand. Christian Dietrichsen var med i projektet og blev afløst af Robert Karlsson i 2012. Siden er nye og helt unikke undervands-

Robert Karlsson - foto Per Bergmann.

instrumenter løbende blevet udviklet i samspil med udenlandske forskere, firmaer og instrumentbyggere. Laila Skovmand har komponeret den 55 minutter lange musik til AquaSonic, og ud over at synge spiller hun på en hydraulophone. Den er udviklet på et universitet i Canada og er et slags vandorgel, der skaber lyd ved hjælp af vibrerende vand. Robert Karlsson spiller på en violin af kulfiber samt på crystallophone, som er lidt det samme som at spille på stemte vinglas via en pedal, som drejer nogle glasskåle rundt. Morten Poulsen og Moran Le Bars spiller på trommer, tibetanske syngeskåle, gongs og andet percussion. Nanna Bech, sangerinde, spiller desuden på en specialbygget slags drejelire kaldet en rotacorda, bygget af amerikanske Andy Cavatorta, som også har arbejdet med Björk. Det hele foregår i fem akvarier fyldt med 32-37 grader varmt vand. Foruden de fem musikere er der tre freelanceteknikere tilknyttet, og i skreven stund søges en forretningsfører til daglig administration og udvikling af organisationen.


Internationalt marked Uropførelsen fandt sted ved en hollandsk operafestival i Rotterdam i maj 2016. Året efter med premiere herhjemme i Danmark, og med hjælp fra en manager i New York eksploderede interessen siden internationalt med millioner af views på internettet og en række koncerter i Rusland, Frankrig, Storbritannien, Lithauen, Norge, Tyskland, Polen, Spanien, Hong Kong og Australien. ”At turnere i Asien og Australien er noget, der tager halvanden til to år at få stablet på benene. Og så tager det godt to måneder at få fragtet gearet med containerskib derud og ligeledes to måneder retur igen. Når vi turnerer i Europa, skal der en stor lastbil til. Vi har faktisk to sæt akvarier, og vi er næsten udbygget med to sæt instrumenter også. På den måde låses vi ikke tidsmæssigt fast i logistikken i f.eks. de fem måneder, det tager frem og tilbage til Sydney”. Det tager en dag at stille gear op. Når der fyldes nyt vand i akvarierne, er der luft i vandet, som dæmper lyden, så det lyder ikke godt med friskt vand, og undervands in-ear systemet lyder heller ikke, som det skal. Vandet skal derfor påfyldes og stå et døgn i forvejen. Nedpakning tager som regel kun fire timer. Foruden akvarierne har de også et stort vandspejl på gulvet, som bruges scenografisk, så den største udfordring er ofte, at ikke alle scener kan holde til vægten af flere tons vand. AquaSonic opføres typisk på festivaler, etablerede scener og teatre med plads til i størrelsesordenen 500 publikummer. Det er blevet til koncerter i alt fra en fiskefabrik i Skagen til større scener som f.eks. i Hong Kong foran 1400 publikummer. I 2018 fik de af et PR-bureau foretaget en medieanalyse, der viste, at AquaSonic samlet set var nået ud til

Morten Poulsen - foto by Katia Engel

880 millioner mennesker verden over. Kun 8 % af omtalen kom fra Danmark. Robert konstaterer, at markedet ligger internationalt og undrer sig over, hvor svært det er for dem at komme til København med AquaSonic, og i det hele taget den meget lille interesse, der har været fra medierne i hovedstaden. ”Det er svært at være profet i sit eget land”, siger han med et smil. . Del af en større plan Robert beskriver den store, overordnede ramme for konceptet og tankerne bag Between Music: ”AquaSonic er første del af en quadrologi, altså fire dele hvori vi vil undersøge, hvad mennesker har til fælles på tværs af kultur, religion, geografi og alder. AquaSonic er første del og repræsenterer livets opstandelse i vand i form af encellede væsener. I anden del kommer livet op på land og får en reptilhjerne med instinkter, som vi vil undersøge. Tredje del bliver pattedyrsstadiet med følelser. Sidste del er mennesket med intellekt.

Med udsigt til anden del af quadrologien siger Robert: ”Ifølge videnskaben er årsagen til, at livet kunne udvikle sig fra vandbaseret til at blive landbåren, at der dannedes en skal omkring ægget, så vores vision er at bygge en portabel koncertsal i form af et æg, som kan sejles fra by til by. Instrumenterne er bygget ind i selve konstruktionen, og publikum er på den måde inde i et kæmpemæssigt instrument. Projektet er på tegnebrættet og i nærmeste fremtid laves der prototyper på nogle af instrumenterne, bl.a. nogle kæmpestore orgelpiber, som får det hele til at vibrere og mærkes, og et meget stort mekanisk strengeinstrument med en roterende bue, der kontrolleres ved hjælp af et klaviatur”. Men Robert understreger, at Between Music ikke bare er elitært og for folk i de fine koncertsale. ”Foruden den kunstneriske drivkraft er det vigtigt for os at nå ud til mennesker, som ikke normalt har adgang til kunstoplevelser. Der står i FN’s menneskerettig-

33. årgang - juli 2020 • basunen

19

>


Foruden albumudgivelsen, der foreløbig er planlagt at udkomme i 2021, så forberedes der også en serie af nye kunstvideoer optaget på forskellige udendørs locations og en kunstinstallation. Der fundraises desuden til et projekt omkring at udvikle en software plugin med undervandsrumklang, hvor planen i samarbejde med universitetsforskere, et hollandsk audiosoftware firma og det danske ingeniør og elektronikfirma Brüel & Kjær bl.a. er at tage rundt i de nordiske have og lave undersøiske optagelser af rumklang. Planen er, foruden at anvende den nye software plugin på albummet, også at tilgængeliggøre den, så den kan bruges af andre – hold øje med www.betweenmusic.dk. Nanna Bech - foto by Jens Peter Engedal

hedskonventioner, at alle mennesker har ret til at opleve kunst. Så i forbindelse med vores AquaSonic koncerter tilbyder vi altid at stille os til rådighed ved muligheden for en ekstra koncert for f.eks. hjemløse og andre, som ikke har råd eller ressourcer”. Udviklingen forsætter AquaSonic undervandskoncerterne er fuldstændig banebrydende unikke og foreløbig de eneste af sin slags i verden. Det langvarige udviklingsarbejde fortsætter stadig. Løbende opstår nye tiltag, og der arbejdes på mulighed for at spille i nord- og syd Amerika, som skulle have været til efteråret, men er blevet rykket pga. Corona. Dea Marie Kjeldsen - foto by Jens Peter Engedal

Laila Skovmand - foto Charlotta de Miranda

20

basunen • juli 2020 - 33. årgang


MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE The Boy That Got Away: Colossus Stærke elementer fra rockens guldalder i 60’erne og 70’erne møder 90’er grungens vilde, men melodiske rebelskhed. Siden begyndelsen i 2011 har The Boy That Got Away leveret uforfalsket og kompromisløs rock. På bandets tredie fuldlængde-album ´Colossus’, som udkom den 10. april 2020, bliver tilværelsens mørkeste afkroge og tabuer vendt og drejet med altoverskyggende angst som gennemgående tema. ´Colossus´ er kulminationen på to års intenst arbejde, hvor bandmedlemmernes personlige, store livsomvæltninger har været katalysatorer og inspiration i skriveprocessen. Pladen er indspillet i Antfarm studiet i samarbejde med og produceret af Tue Madsen. Tim Alvin Boström (vokal/guitar), Mathias Gregersen (bas), Casper Simonsen (trommer). www. facebook.com/theboythatgotaway Keminova Cowboys: Cirkus Danmark Cirkus Danmark er det andet udspil i den jyske operafortælling om musikerkollektivet Keminova Cowboys, der består af Michelle Birkballe, Sonja Hald, Hverdagens Helte, Ulvetimen og Telestjernen. Pladen er indspillet på Cirkusfabrikken, der ligger lige i hjertet af Salling og med hjælp fra råkompetente musikere som Mikkel Rørbæk på lapsteel og slideguitar, Katharina Dahl på sang og harmonika, Jens Munch på tangenter og Kasper ”Lefty” Vegeberg på ringende surfguitar. Teksterne er ligesom på den første plade, Prinsessen af Jylland, stadigvæk i fokus og denne gang repræsentant for det cirkus, som vi møder alle vegne i hverdagen: I medierne, i parforholdet, på festivalen, ved Karup Å, på arbejdspladsen, i Hamborg, i Dagli’ Brugsen, ved busstoppestedet, i revolutionen. Carsten Knudsen og Ronnie Flyvbjerg Olesen: 9 Piano Pieces Numrene spilles af Ronnie Flyvbjerg Olesen på flygel, men det er Carsten Knudsen fra De Nattergale, der har skrevet dem. Han siger: ”Jeg har siden, jeg var barn drømt om at få elektroder forbundet fra min hjerne og til en computer, så folk ville kunne høre den musik, jeg har mellem ørerne. Ved hjælp af nodeprogrammer og musikprogrammer er jeg der næsten. Efter at Ronnie fik noderne, sendte

han uopfordret to videoer tilbage, så med den interesse og omsorg han havde for projektet, så spurgte jeg ham, om han ville indspille dem alle. Jeg kan spille dem selv, men ikke så sikkert som Ronnie. Jeg er ikke pianist og har lange negle, fordi jeg insisterer på at spille klassisk guitar og ukulele. Teknikere siger, de kan høre min negle klikke på tangenterne”. 9 Piano Pieces er tilgængelig online på Spotify osv., og noderne til melodierne kan købes eller lånes på biblioteket. The Broken Beats: The Gig The Broken Beats er tilbage efter en længere pause med deres ottende album, som følger op på det seneste udspil, All Those Beginnings, fra 2013. Bandet blev dannet i 2001 af sanger og sangskriver Kim Munk og albumdebuterede i 2006 med In the Ruin for the Perfect. Siden har gruppen stået for både radio og tv-hits som Essentials og The Rules. Efter sigende, ja så tæller The Broken Beats’ bagkatalog af medlemmer intet mindre end 62 personer, hvor det eneste originale og det mest originale medlem er tilbage, nemlig sanger, sangskriver, guitarist, forfatter og nedriver Kim Munk. Kim udtaler selv om The Broken Beats, at han kun kan være stolt og glad over, hvad der er opnået igennem årene, og selvom det både har skabt evige venskaber og tilsvarende uvenskaber, er han bare glad for at have overlevet sit talent som sangskriver. Clara: Growing Up Sucks På de to år der er gået, siden hun udsendte sit debutalbum, har Clara fået nomineringer og priser bl.a. ved Danish Music Awards og P3 Guld og tidligere modtaget DPA’s vækstlagspris. Clara er på sit andet album, Growing Up Sucks, trådt i karakter som sangskriver og har denne gang lagt co-writing til side for selv at skrive alle sangene i samarbejde med en producer. I en alder af blot 19 år har Clara allerede haft både magasinforsider, TV-optrædener og millioner af streams. På Growing Up Sucks gør hun alle klogere på,

hvem hun egentlig er med urbane sange, der står som brudstykker af en ung kvindes dagbog. Komplet med late night crushes, angst og ufiltreret livsglæde. Verdens Sidste Idé: Den Indre By Verdens Sidste Idé er aarhusiansk indierock med et følelsesfuldt og let udtryk. Der er noget til både hjertet og hjernen. ‘Den Indre By’ fortæller historien om dem, der rykker til byen i en rus, mens deres indre langsomt urbaniseres. Musikalsk trækker albummet på alt mellem højskolesangbogen og Radiohead, Povl Dissing og Dr. Dre. Verdens Sidste Idé er at forene bred appel og kant, og som de udtrykker det; som et møde mellem bonderøven og Bowie. ”Det’ dansk, det’ episk, det’ poetisk – det er helt fantastisk!” – P6 Debut. “Original dansksproget rockmusik i særklasse” – GAFFA, fem stjerner. Baby Did a Bad Thing: Baby Did a Bad Thing De albumdebuterende aarhusianske Baby Did a Bad Thing er nordisk americana med tippet hat til sangskrivere som Neil Young og Gillian Welch samt nyere navne som Chris Stapleton og Nikki Lane. Centreret omkring de to frontfigurer, thyboen Eline Engholm og fynboen Jonas Fjelsted, manøvrerer orkesteret sig ubesværet mellem akustisk folk/country og elektrificeret rootsrock. Hands Down: American Music Ti sange heraf otte originale i et mix af country, blues-rock, tex-mex, roots og americana musik. Jesper Bjarnesen (leadvokal og guitar), Franz Jakobsen (guitar og vokal), Erik Knas Sandager (bas og vokal) og Jes Eiler Sørensen har tilsammen mindst 160 års passion for og kærlighed til denne musikform. Med Hands Down præsenterer de ny musik i en genre med stolte traditioner og en lang historie. Forbillederne er navne som The Band, Little Feat, Doug Sahm, Steve Earle, Band of Heathens, Chris Stableton.

33. årgang - juli 2020 • basunen

21


Musik - et naturligt valg Interview med Astrid Steen Noringriis Af Erik Lyhne Hvordan kom musikken ind i dit liv? Det har den altid været. Min mor er musiklærer, og i hendes familie har de altid spillet. Min mor spiller også obo i orkester, min far spiller klaver, og min bedstefar spillede violin. Da min storebror, der er fire år ældre end mig, begyndte at gå til trommer, så fulgte jeg med og begyndte også på det. Så musikken har altid været en naturlig og uundgåelig del af mit liv. Der har aldrig været en aktiv handling forbundet med musikken. Den var der bare, og der var nogle gode forbilleder i hele familien. Man kan kalde det en positiv musikalsk arv. Var der god musikundervisning i skolen? Jeg gik på Forberedelsesskolen Randers, hvor min moster nu er skoleinspektør. Dengang var hun, min onkel og min mor musiklærere på skolen, der altid har brystet sig af at være en skole med musikken i centrum. Man kunne både have den almindelige musikundervisning, sammenspil og soloundervisning. Så jeg gik til klaver ved min mor og til trommer hos min onkel, fra jeg var seks år. Derudover gik jeg på musikskolen i Randers til klaver og sang hos en anden moster. Jeg gik også til dans fra jeg var otte år – og det fyldte også meget i hverdagen.

og sang med, så det var meget naturligt for mig at søge ind på MGK (Musikalsk Grundkursus), der er forberedende til videregående musikuddannelser. Det var rigtig godt – og vi var mange herfra, der blev optaget på konservatoriet. Her fandt jeg ud af, at man kunne komme på RMB (Rytmisk musik og bevægelse) linjen, der passede perfekt til mine interesser. Jeg søgte ind omkring januar og var så heldig at blive optaget på studiet. Så jeg gik direkte fra gymnasiet til et enkelt år på MGK og kom på konservatoriet. Senere tog jeg et sabbatår efter min bachelor.

gennemgående den holdning, at hvis man skulle undervise, var det fordi man blev nødt til det. Men der begyndte også lige så stille at komme studerende, der havde det mål at blive undervisere. Det kunne være på efter- eller højskoler eller musikskoler. De arbejdede på at dygtiggøre sig inden for feltet, og jeg kender mange, der senere har sagt, at det har været ekstremt givende, lærerigt og inspirerende at undervise. Så mange har måske drømmen om noget andet, mens de går på konservatoriet, men bliver glædeligt overrasket over andre jobmuligheder.

Hvilke tanker havde du om beskæftigelse efter uddannelsen? Jeg kommer fra en familie af undervisere og lærere, og min mor har altid spået, at jeg også ville blive underviser. Jeg tænkte umiddelbart, at det ville jeg aldrig blive. Jeg startede derfor på konservatoriet med den drøm at kunne komme til at leve af at spille og udøve musik. Det behøvede nødvendigvis ikke være mit eget – men kunne være for eller sammen med andre. Min jobsituation endte med mange facetter, for jeg underviser i forbindelse med mit job i Sangens Hus og spiller – og har spillet meget selv og sammen med andre.

Hvad har du beskæftiget dig med? Egentlig synes jeg, at jeg har været rigtig heldig, og de ting, jeg gerne har villet være med til, er stort set lykkedes. Jeg føler mig meget heldig. Der var ikke så mange afslag. Jeg ville f.eks. gerne synge i Vocal Line. Da jeg var 19, var der ledige pladser, og jeg var så heldig at komme med. Jeg var bl.a. med på turen til New York, hvor vi sang sammen med Bobby McFerrin. Jeg har sunget meget i kor og backing for andre, men på et tidspunkt tænkte jeg på, om jeg gjorde tingene, fordi der ligesom var en konsensus for, at det og det skulle man gøre. Så fik jeg lyst til at have mig selv og min egen stemme mere i fokus.

Sang, dans og bevægelse Musikken i din opvækst førte til, at du gerne ville på konservatoriet. Hvilken linje drømte du om at komme ind på? Da jeg kom på gymnasiet, gik jeg stadigvæk til dans, så det var sangen, dansen og musikken, der fyldte. På gymnasiet var der forskellige orkestre, jeg spillede

Musiker eller underviser Der er mange drømme, mens man går på konservatoriet. Langt de fleste vil helst være musiker og ikke så gerne undervise. Er der forskel på drømme og den virkelighed, man står i som færdiguddannet? Det er et vildt godt spørgsmål. Jeg synes ikke, det har været gældende for mig, men da jeg gik på konservatoriet, var der

Astrid Steen Noringriis ca.1 år ved klaveret

Danser russisk folkedans I Sct. Petersborg

22

basunen • juli 2020 - 33. årgang

Sangskrivning som hovedfag Det var vel en form for oprør? Hvordan begyndte du at stykke din egen jobprofil sammen? Min kæreste Nis, der også er musiker, og jeg tog til New York omkring 2011/12. Vi havde søgt fonde mv. for at kunne få undervisning derovre. Jeg fordybede mig

Astrid og skolekammerat optræder til skolefest


Opvarmning til Sanne Salomonsen - Friheden 2014 - foto: Morten Rygaard

i sangskrivningens kunst i USA. Det var også her, jeg købte mit harmonium. Vi var inde i en lille butik med indisk importerede instrumenter, hvor der stod et lille transportabelt harmonium. Jeg forelskede mig straks i det, og det endte med, at vi købte det og tog det med hjem til Danmark. Det har fulgt mig lige siden. På mange måder var det en ret omvæltende oplevelse for mig. Da vi kom tilbage, skulle jeg starte på kandidatuddannelsen på konservatoriet, og jeg valgte med inspiration i New York turen at få et ekstra hovedfag i sangskrivning for at prøve det af. Det havde jeg sammen med sang-dans-spil og sang. Det indeholdt både de pædagogiske aspekter og min egen musikalske udøvelse. Du har en meget bred jobprofil – hvordan er den sat sammen? Jeg underviste meget sideløbende med, at jeg gik på konservatoriet. Jeg har været på Musikskolen Laura nogle år og Vejle Musikskole, hvor jeg bl.a. underviste talentelever. Desuden har jeg undervist på Børnenes Friskole i Risskov som musiklærer. I 2016 fik vi vores datter Augusta – og der kom tid til refleksion igen. Jeg har altid været boglig orienteret og syntes, at det var svært at forene det udøvende med det organisatoriske og sætte struktur på tingene og få lov at bruge sit hoved på en anden måde, end når man spiller og underviser. Nis og jeg var på det tidspunkt begyndt at spille rigtig meget med Kajsa (Vala), og jeg havde lyst til, at der skulle ske noget mere. Jeg spurgte hendes booker, om han ikke kunne bruge en medhjælper – og jeg startede på den side af musikbranchen. Det var vildt spændende,

og jeg fik efterhånden etableret et godt netværk. Så kom vi i kontakt med PDH, der gerne ville have Kajsa, og jeg blev også ansat og arbejdede for dem i over et år indtil oktober 2019. Booker Hvad har du kunnet tage med fra din musikerverden som booker? Jeg tror, jeg har haft et godt forspring, for jeg har oplevet branchen fra en anden vinkel som udøvende musiker. Vi havde spillet på rigtig mange spillesteder over hele landet og vidste, hvad der var behov for, når man kom ud på de skrå brædder. Gennem arbejdet som booker fik jeg så en stor forståelse for arrangørerne og

spillestederne. Jeg har altid godt kunnet lide at snakke og bygge en god stemning op. Det har været godt at bruge det som booker. Undervejs har jeg også spillet min egen musik i orkestret Noring, men jeg har fundet ud af, at det nok ikke er det, jeg har nemmest ved at bruge min energi på. Jeg synes, det på mange måder passer mig meget bedre at stå ved siden af den, ”der er den” og bakke op. Det føles meget naturligt for mig. Så det har været en god erfaringsproces for mig. Hvilke orkestre har du spillet i? Som sagt spiller jeg lige nu med Kajsa, og den får fuld hammer. Så spillede jeg ca. fire-fem år sammen med Ladylion, som

Nis og Astrid koncert i Esbjerg - foto: Peter Langwithz Smith

33. årgang - juli 2020 • basunen

23

>


ude i Kucheza-klubben. Jeg synes, musik er en god udtryksform at give børnene med og kan give dem en god selvtillid med på vejen. Hvorfor valgte du DMF? Vi blev rådet til at melde os ind, mens vi gik på konservatoriet. Det var i første omgang i forbindelse med en studietur, hvor vi kunne få lidt tilskud. Jeg har været medlem lige siden og har brugt DMF som rådgivere i forbindelse med min barsel. Jeg har også deltaget i forskellige kursustilbud, hvor man som medlem kan deltage for nærmest symbolsk betaling. Ellers ved jeg, at de er der, hvis jeg skulle have brug for deres hjælp.

FAKTABOX

Astrid Steen Noringriis - foto: Erik Lyhne nu hedder Phosphor Kid. Det var sammen med Randi Gustafsson, som jeg gik på konservatoriet med. Så har jeg spillet sammen med Lucas King. Vi udgav bl.a. en plade i det orkester. Jeg har spillet i mange forskellige orkestre, hvor jeg bl.a. har sunget kor. Jeg har også haft mit eget projekt, Noring, som var en del af mit kandidatprojekt. Vi indspillede en vinyl i Aabyroad studiet hos Dennis Ahlgren, der også var med i bandet. Det var megafedt, og vi havde nogle gode oplevelser og gode koncerter rundtomkring. Men som jeg sagde før, så tror jeg, at jeg har fundet ud af, at det er bedre for mig at lade andre være i centrum. Jeg har også mange gange spillet med det aarhusianske strygerensemble Who Killed Bambi, når de har brug for en sanger.

forløb, der hedder Sangfællesskaber for alle, der bl.a. handler om at bruge sangen i forbindelse med indlæringen af dansk på tværs af kulturer. Faktisk samarbejder jeg med min bror omkring dette projekt, for han er også ansat i Sangen Hus.

Udviklingskonsulent i Sangens Hus Du er sangkonsulent i Sangens Hus. Hvad er din opgave her? Jeg startede i det projekt, der hedder Sangglad, som er et nationalt projekt med musik i børnehaverne. Vi har ca. 115 certificerede Sanggladinstitutioner i projektet nu. Nu er jeg med i udviklingsprojekterne og på den måde med til at udvikle og opstarte nye projekter i Sangens Hus. Vi er bl.a. ved at udvikle ”Hold Hjernen Frisk” i samarbejde med DGI. Det er et projekt, hvor mere end 10.000 seniorer i alderen 60 – 75-årige skal opleve glæden ved de aktive fællesskaber, og Sangens Hus er med til at udvikle det nye spor ”Dans, Sang og Musik”, hvor seniorer får muligheden for at indgå i aktive fællesskaber omkring glæden ved at være sammen om at synge og danse. Det er lidt som Musikklubben Kucheza – bare for seniorer. Jeg har også været med til at udvikle guidet fællessang på bibliotekerne og i et pilot-

Nis, Astrid og Augusta

24

basunen • juli 2020 - 33. årgang

Hvad har det givet dig at arbejde med børn? Det er den umiddelbare glæde ved at se børnenes reaktioner. På en eller anden måde skaber man et frirum i musikken. Det er også derfor, Nis og jeg går i Kucheza sammen med Augusta. Derhjemme involverer vi hende så meget, som hun har lyst til. Hun har fået en lille ukulele, som hun leger med og spiller på den, som hun har lyst til. Hun elsker at danse og bevæge sig og kan også sagtens synge for

CV: Født 1987, uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium som rytmisk musik- og bevægelseslærer – 2014. Har undervist i både musik, sangskrivning og dans i mange forskellige sammenhænge. Derudover udøvende sanger og percussionist som sidewoman i bands, korpige samt sanger og sangskriver i eget band Noring. Spillet med Kajsa Vala siden 2014. Sangkonsulent ved Sangens Hus fra 2017, herunder projekterne Sangglad, Hold Hjernen Frisk, Guidet fællessang, Sangfællesskaber for alle. Bookingassistent ved Mayday Music 2017-2018 og 2018-2019. Booker ved PDH music. Links: facebook/noringmusic.com Kajsavala.com – sangenshus.dk


SIDEN SIDST

NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

To honorarpuljer fra Aarhus Kommune Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg har udbudt to nye kunst- og kulturpuljer med kr. 100.000 kr. i hver pulje, hvorfra der løbende kan ansøges om honorar. Pulje 1 hedder ”Kunst og Livsglædepuljen” for udøvende kunstnere, der optræder udendørs for plejehjemsbeboere. Og Pulje 2, ”Kunst og innovationspuljen” er en pulje for udøvende kunstnere, der ønsker at målrette sin aktivitet mod borgere med sundhedsudfordringer med henblik på at opnå sundhedsmæssige forbedringer. Se mere på Aarhus Kommunes hjemmeside www.aarhus.dk. Koncertkoncept - Baggårdsjazz JazzDanmark har oprettet et Corona-projekt - Baggårdsjazz. Her kan jazzmusikere søge om honorarstøtte i forbindelse med udendørskoncerter i baggårde o.l. Baggårde i hele landet kan være med i projektet, og både musikere og gård-repræsentanter opfordres til at ansøge. Koncerterne kan enten afvikles af enkeltaktører eller i samspil med lokale aktører rundt om i landets større byer, som JazzDanmark vil formidle kontakt til. JazzDanmark indsamler ansøgningerne og behandler dem løbende. www.jazzdanmark.dk. Stor hjælpepakke til kulturinstitutionerne i Aarhus Salling Fondene og Aarhus Kommune er gået sammen om en økonomisk hjælpepakke på samlet 75 millioner kroner som en hjælp til byens kulturinstitutioner, som på grund af coronakrisen har været tvunget til at lukke ned og foretage aflysninger på stribe. Der er tale om en ”25-25-25 model”, som har følgende indhold: 25 mio. kr. fra Aarhus Kommune i direkte kulturstøtte, 25 mio. kr. fra Salling Fondene i direkte kulturstøtte samt 25 mio. kr. i fordelagtige lån fra Aarhus Kommune. ”Kultur er en vigtig del af Aarhus. De mange kulturinstitutioner begejstrer og glæder hver eneste dag byens borgere og gæster. Kulturen og kunsten bringer os sammen som mennesker, og den beriger vores hverdag. Det vil vi fra Salling Fondene gerne være med til at sikre, at den også gør, når coronakrisen er overstået”, udtalte formand i Købmand Herman Sallings Fond, Jens Bjerg Sørensen.

Statens Kunstfond fravalgte Aarhus spillested Statens Kunstfond udpegede i april måned de 19 danske spillesteder, som for perioden 2021 frem til 2024 støttes som regionalespillesteder. Heraf i regionen de tre aarhusianske Train, Radar og Voxhall samt Fermaten i Herning og nytilkomne Paletten i Viborg. Statsstøtten til Train hæves fra 1,4 mio. kr. til 2 mio. kr. Radar fastholder sit tilskud på 1,5 mio. Fermaten

får 1,6 mio. kr. Pavillionen får 1,2 mio. kr. Fonden Voxhall derimod har fået reduceret sit tilskud fra 2,2 mio. kr. til 1 mio. kr. Samtidig har Statens Kunstfond fravalgt Atlas delen og udelukkende bevilget tilskud til at videreføre Voxhall. Michael Bojesen, udvalgsleder af projektstøtteudvalget for musik hos Statens Kunstfond udtalte: ”Der er ved denne ansøgningsrunde sket nogle forskydninger mellem spillestederne i Aarhus, og det er udvalgets

vurdering, at opgaven med de smalle genrer fremover kan varetages bedre af Radar og Train. Det er nu op til Fonden VoxHall og Aarhus Kommune, om de fortsat vil drive Atlas som et spillested for de smalle genrer. Hvis det bliver aktuelt, vil Atlas kunne søge om honorarstøtte på lige fod med andre rytmiske spillesteder, som de har gode chancer for at få”. Ansøgninger fra Turbinen/Værket i Randers og Pavillionen i Grenaa blev ikke imødekommet. Nyt koncertområde i Tivoli Friheden Sidste år havde Tivoli Friheden næsten 175.000 publikummer inde til Fed Fredag koncerterne. I 2019 indløste 54.000 gæster sæsonkort, men ind til videre ser det i år ud til en halvering. Trods det fortsætter Tivoli Friheden et projekt, der har været under udarbejdelse i nogle år omkring et nyt og mere moderne koncertområde i den gamle have. En ny koncertplads skal efter planerne stå klar til brug i foråret 2022. Pladsen skal ligge på en såkaldt event-ø, hvor publikum skal krydse broer for at komme til. Stedet vil som den nuværende koncertplads rumme cirka 17.000 mennesker, men med optimering af både lyd og det visuelle. I dag er man underlagt restriktioner grundet støjgener, så konkret vil man vende scenen så den vender væk fra naboerne i Skovbrynet, og der i stedet spilles over imod Aarhus Stadion. Det giver fremtidigt også mulighed for, at der kan spilles højere til udendørskoncerterne i Tivoli Friheden.

33. årgang - juli 2020 • basunen

25


At holde fokus igennem Corona krisen Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Anne Kring.

”Min viden er gratis, men min metode koster penge”, er tankegangen bag sangerinde Christina Holm Dahls online forretning. Hun har flere års erfaring med at køre musikundervisning på nettet og havde derfor allerede sine online aktiviteter sat op og kørende, inden Corona-epidemien kom og ryddede alt, hvad der ellers var i hendes kalender af koncerter, undervisning og korworkshops. andet supplerende a-indkomstarbejde ved siden af. For de, som godt lige kan få enderne til at nå sammen for øjeblikket, tror jeg, det er vigtigt ikke at gå i panik. Jeg ved, at det kan lyde højtravende, men sådan et begreb som kunstnerisk nødvendighed det er stadig vigtigt!”.

Christina Holm Dahl

Når man spiller, underviser eller på anden måde arbejder og freelancer med musik, er det ikke fremmed at stå i situationer, hvor der skal findes nye løsninger, nye veje videre igennem uforudsete problematikker og udfordringer, som opstår på arbejdsmarkedet. Men et så massivt træk i håndbremsen, som Coronakrisen har medført, det har vi aldrig set før. ”Jeg oplever, at det er meget forskelligt, hvordan musikere har reageret på den nærmest surrealistiske, totale nedlukning af hele musikbranchen”, siger sangerinde Christina Holm Dahl. Når hun ikke optræder som mezzosopran, er hun aktiv bl.a. som projektleder, kommunikatør, oplægsholder og sparringspartner/coach. Hun er konservato-

26

basunen • juli 2020 - 33. årgang

rieuddannet sanger og sangpædagog og startede for syv år siden sin online undervisningsvirksomhed Syng Bedre. Siden 2015 desuden ansat som underviser i entreprenørskab og kunstnerisk udviklingsvirksomhed på Syddansk Musikkonservatorium. Kunstnerisk nødvendighed ”Mange handler instinktivt ved at gå i aktiv-mode. Helt naturligt, da det handler om kroner og ører og at få mad på bordet her og nu. Men for nogle er det faktisk rigtigt ikke at handle. Selvfølgelig er der det økonomiske aspekt – kan du betale dine regninger. Mange freelancere er hårdt udfordret. Men rigtig mange musikere har også forskellige andre ting kørende, undervisning eller

Hold fokus ”Det, jeg mener, er: Overvej en gang, hvad der er nødvendigt at give sig i kast med. Ja, man kan godt lave alt muligt midlertidigt online. Men spørgsmålet er, om det giver mening. Er der et behov og en kunstnerisk nødvendighed i det, eller går du i virkeligheden mest i gang med et alternativt projekt, fordi du kan eller måske er presset? Måske kan det sammenlignes med det at ansøge om støtte, fordi der eksisterer en given pulje, og så ’opfinder’ vi et projekt til lejligheden, som passer til det. En overvejelse, man om muligt kan gøre sig, kan være at tænke over, hvad der på den lange bane og i et lidt større perspektiv er godt at bruge energi på. Så altså, bare for at sige at vi også skal prøve at huske på at holde vores grundlæggende fokus intakt til efter krisen”. Gør noget andet online Christina fortæller, at hun aldrig ville forsøge at gøre dét online, som hun gør i den virkelige verden. ”Da jeg startede med mit online undervisningsmateriale på www.syngbedre.dk for syv år siden, tænkte jeg rigtig meget over det pædagogiske perspektiv. Hvad fungerer til onlinemediet, der jo i nogen grad har karakter af at være envejskom-


Christina Holm Dahl underviser

munikation. Jeg valgte at arbejde med præproduceret video- og undervisning, da jeg dermed heller ikke er bundet op på tid. På den måde er der også elementer af sangundervisning jeg ikke kan udføre for øjeblikket, f.eks. den del hvor jeg fysisk er nødt til at have en fornemmelse af, hvad der sker i struben osv. for ikke at forårsage skader. Men her er vi jo så meget nørder hver især på vores instrumenter, at vi ved, hvad der er muligt og forsvarligt online eller ej. For at opretholde aktivitet og kontakt til publikum her i Coronatiden er der meget, man relativt nemt kan dele og lægge ud; videoer med inspiration, teori, tekniknørderi, vidensdeling og meget andet”. Hjemmesidebutik Men hvordan tjener man penge online? ”I udgangspunktet skal der forberedende investeres meget tid og dermed ’ikke-fakturerbart arbejde’ i udvikling og teknikopsætning. Vores timeløn kan nemt risikere at ende med at blive virkelig lille, samtidig med at brugerne i udgangspunktet synes at de skal betale mindre for produktet, når nu det ’blot’ er online ydelser. Jeg har valgt at præproducere mit sangundervisningsmateriale. Min butik på nettet indeholder således en produktportefølje bestående af både undervisningsdownloads, der kan hentes ned og desuden også hjælp, rådgivning og feedback fra mig som underviser til dig individuelt”.

Hurtigt i gang Christinas hjemmeside er sat op via et større system og koster omkring 1000 kr. om måneden at have kørende. Men som et lidt hurtigere alternativ anbefaler hun at oprette en hurtig hjemmeside i f.eks. Wordpress, hvor man kan lægge sine pdf’er eller lydfiler på et drev, hvortil et link kan købes via en paypal knap eller mobilepay. ”De fleste musikere har i forvejen et netværk kørende på de sociale medier eller andet, hvor det er et oplagt udgangspunkt at finde sin kundegruppe. Start f.eks. med dem, du kender, som trænger til et skud ’dig’. Man kan godt starte lidt ’håndholdt’ op uden den helt store teknikopsætning for at komme hurtigt i gang. Som et eksempel på prissætning: For sangkurset ’Grundlæggende sangteknik’ på min hjemmeside bestående af fire omfattende moduler med lyd, video, tekster, svarende til hvad man kan nå igennem på cirka et ½ års aftenskolekursus, er prisen 600 kr. Er man ude i live streaming koncerter, har DMF jo anbefalet en særtarif, der hedder minimum 2000 kr. for to timers arbejde. Husk nu på ikke bare at give det hele gratis væk på nettet. Oprethold, at musikken har en værdi som brugerne naturligvis må og også gerne vil betale for”.

i overvejelserne om at genopfinde sig selv, samtidig med at børnene skulle passes og undervises derhjemme. Tilværelsen i det daglige er blevet udfordret på mange fronter. Påbuddet om at holde social distance har påvirket mange mennesker psykisk, og vigtigheden og sammenhængskraften og fællesskabet i musikken og sangen er blevet meget tydelig. ”Der er altid brug for musik. Der findes intet samfund, udover Taleban, hvor man ikke bruger musik. Vores udfordring er, hvordan vi fortsat kan leve af vores musik. Men vi har prøvet det før, og vi kommer igennem det igen. Vi kan ikke være uenige om at f.eks. en koncert med et fysisk publikum, eller en undervisningssituation, hvor både lærer og elev er til stede i samme lokale, er det optimale. Det er bare ikke altid, at det, der er 100% mest hensigtsmæssigt, kan lade sig gøre. Det har vi i år fået syn for sagn omkring. Jeg synes, jeg løbende har taget mange hug for at prøve at nytænke formaterne omkring musikundervisning. Det, tror jeg, er overstået nu. Der kan godt være en masse god kraft i hele denne krise, men som sagt - og når vi er på den anden side af ren overlevelse – husk på den kunstneriske nødvendighed og dit musikalske fokus”.

Udfordringer på mange fronter Med Coronakrisen kom en ny hverdag, hvor mange både har stået midt

33. årgang - juli 2020 • basunen

27


Lyden af Iran: Et klingende paradoks i grænselandet mellem traditionalisme, globalisering og den kulturpolitiske agenda Erindring og foto af Jeppe Abildgaard En blanding af eksistentiel udlængsel, antropologiske bagtanker og kulturmusikalsk charterferie førte mig tilbage i januar 2019 til det politisk potente og sagnomspundne Persien aka. Iran. En (musikalsk) rejse i lyd, mennesker og kultur, der skulle byde på herlige møder mellem traditionalisme og globalisering, kvinder og musikinstrumenter samt revolutioner og censur. En Tar i Tehran Der gik ikke mange timer i den hektiske, vinterkolde og moderne storby Tehran, før min passion førte mig til adskillige musikforretninger. De var dog strengt delt op i et område med, hvad vi forstår som ordinære vestlige instrumenter og et andet kvarter, hvor man med lidt held via kringlede bazarer kunne få adgang til propfyldte butikker á la Pandoras æske med et overvældende udvalg af utrolige

og smukke håndlavede, traditionelle musikinstrumenter. Listen af unikke persiske, klassiske og regionale instrumenter er omfattende, men til de interesserede vil jeg dog fremhæve Tar, Setar, Kamanche, Santur, Tompak og Dáf som essentielle kulturinstrumenter, der i nyere tid har vundet mere og mere popularitet. Jeg købte selv en Tar i topkvalitet og til ¼ af prisen takket være Trumps omfattende økonomiske sanktioner mod Iran. Taren kan beskrives som en sprød urguitar, og ’Tar’ betyder desuden strenge på persisk og er altså i forhistorisk familie med en ’gui-tar’. Den har 3 dobbelte stålstrenge, kvarttonebånd og en meget delikat klang. Instrumentet er naturligt sammensat af både perlemor, langsomt voksende træsorter, fåretarme, den tynde, men yderst stærke fosterhinde fra et lam samt et plekter lavet af bivoks og gedehorn. Dette ejendommelige instrument skulle blive min indgangsvinkel til den rige persiske musikkultur og det meget gæstfrie og venligtsindede folk, som iranerne er. Isfahan - den kulturelle hovedstad I den arkitektoniske perle af en silkevejsby, Isfahan, der er smukt opdelt af en for tiden paradoksalt udtørret flod med fantastiske gamle broer som majestætiske bindeled, mærker man tydeligt historiens og kulturens vingesus. I denne by tilbragte jeg en del dage på kulturin-

28

basunen • juli 2020 - 33. årgang

stitutionen Isfahan Music Museum. Foruden at fremvise Persiens enorme og brede instrumentskat samt den tilhørende folkemusik, som i høj grad stadig bliver praktiseret i de mange regioner i Iran, husede stedet også en god musikskole. Her fik jeg lov at overvære Tar-virtuosen Mehrdad og hans undervisning, der talte både unge piger og drenge fra seksårsalderen over aldrende forretningsfolk, der ønskede at lære den gamle musikkultur, samt enormt dygtige unge mennesker der virkelig tager musikken seriøst og har opnået et højt teknisk, musikalsk og improvisatorisk niveau. Dette sted gav mig et unikt indblik i, hvor stor folkelig tilslutning der er til den smukke klassiske og nationale musik med kunstnere som Kayhan Kalhor, Mohammad Reza Lofti og Mohammad Reza Shajarian som de helt store koryfæer. Men en af forklaringerne på udbredelsen af denne folkemusikalske og nationale musik kan spores i en helt konkret, kulturpolitisk situation. Den Islamiske Revolution i 1979 I kølvandet på den Den Islamiske Revolution i 1979, hvor den vestligt orienterede Shah blev væltet af Ayatollah Khomeini, blev der officielt udstedt et totalt forbud mod afspilning og udøvelse musik. Denne voldsomme indgriben i den menneskelige og sociale livsverden viste sig dog yderst uholdbar, og gradvist har regimet åbnet op for brugen og udøvelsen af musik. Men musikken skal leve op til nogle retningslinjer fra det magtfulde censurapparatur ’Ershad’, der varetager, godkender og behandler alle kulturelle produktioner og events i Iran. For at musik kan blive udgivet eller spillet offentligt skal det have stærk forankring i den iranske klassiske tradition eller regionernes folkemusik, og vestlige musikinstrumenter skal bruges med æstetisk omhu – det må altså ikke lyde for meget af vestlig populærmusik. Den store politiske affektion for de iranske musiktraditioner er både et led i en nationalistisk tankegang, men skal også agere som et værn mod det vestlige æstetiske og moralske fordærv, som magthaverne mener at populærmusikken indbefatter. Kvinder må heller ikke synge solo sang, men skal være en del af en samklang, så man ikke kan høre den individuelle og forførende kvindestemme. Googoosh - dronningen af 70ernes ’musiqi ye pap’ Efter at revolutionen lagde et solidt låg på kunstens livsvilkår, var der en stor gruppe af

urbane og moderne folk, der mistede deres levegrundlag, og hvis virke nu var i direkte modstrid mod landets nye islamiske interesser. Derfor emigrerede et stor antal iranere til Europa og Amerika. Den største iranske stjerne, sangerinden og divaen Googoosh, blev dog i Iran indtil starten af det nye årtusinde, hvor hun for evigt forlod landet. Herefter genoptog hun sin karriere og har siden spillet for fulde koncerthuse for de mange iranere, der er bosat og lever uden for landets grænser. Googoosh leverede en fantastisk perlerække af unikke musiknumre i 1970erne, der på smukkeste vis blandede det iranske traditionelle tonesprog med tidens populære toner fra Vesten – herunder 70er-rock, funk, disco-pop, og ofte med store orkestrale arrangementer med strygere og blæsere i baggrunden. Hendes yderst interessante musikalske kulturarv oplever i disse år en revival i selve Iran, både for den generation, der lyttede til hende før revolutionen, men også de nye generationer har fået øre og øjne op for den levende kvindelige legende. Bandar Abbas - Hvor Indien, Zanzibar og Persien mødes Efter en rum tid i Isfahan endte jeg af uransagelige årsager i en afsidesliggende, selvforsynende bjergby ved Hormuz-strædet i det sydlige Iran, hvor jeg med 1000 geder som visuelt og klingende soundtrack kunne udforske mit nye instrument. Imens kunne jeg fornemme det kontrastfulde Dubai på den anden side af vandet og desuden have æren af være den første turist i byen i nyere tidsregning. Ikke langt derfra kom jeg til området og byen Bandar Abbas, hvor kulturen, lingvistikken og mentaliteten er kvantespring fra de mere klassiske storbyer mod nord. Skal man beskrive denne forskel eller generelt en given kultur hos et folk, er musikken altid det bedste sted at starte. Værende et gammelt sejlerfolk


har Bandar Abbas’erne i flere århundrede været handelsfolk i primært Indien, Zanzibar og den arabiske verden og har som konsekvens forelsket sig i kvinder og taget dem og dele af deres kultur med til området. Den lokale musik, ’Bandari’, er derfor kendetegnet ved at være polyrytmisk, spillet på afrikanske skindtrommer, til tider på dronefløjter og med den båndløse oud som hovedstrengeinstrument, - og så med en folklorisk enstemmig sang på toppen af det hele. I udgangspunktet er musikken ret festlig, men også meget dyb og sjælfuld, hvilket jeg blandt andet oplevede til et bryllup, hvor det lokale synthesizer/keyboard virtuos dog havde til hensigt at overdøve hele det traditionelle orkester med sit talent og ubegrænsede volumen. Kvindebandet Dingo I Bandar Abbas boede jeg hos et par, hvor manden arbejde som mekaniker, og kvinden var universitetsunderviser og en meget dygtig musiker / percussionist. Deres store bohemelejlighed, som var fyldt med instrumenter og antik, agerede også som øvelokale for hendes delvist kontroversielle kvindeband Dingo. De fire medlemmer spillede netop lokal og hardcore polyrytmisk ’bandari’ på afrikanske trommer og Oud og sang alle sammen enstemmigt på de smukke folkesange, men aldrig solo, da dette jo pr. definition er en overtrædelse af loven. Dingo brugte især mediet Instagram til at nå bredt ud til folk, da det er et officielt godkendt medie af den Iranske stat, mens sider som Facebook og Youtube er blevet ulovlige. Dog kan de fleste iranere alligevel nemt tilgå dem via deres smartphones og nogle simple fiksfakserier. I de iranske hjem gælder der tit nogle helt andre moraler og regelsæt end ude i virkeligheden, og det er sjældent, at kvinder bærer tørklæde i hjemmet. Men da Dingo skulle optage et nummer i god kvalitet med deres Nikon kamera og en dansk Røde-mikrofon, måtte de klæde sig ’anstændigt’ på og iføre sig deres farverige tørklæder, for at deres video ikke ville blive slettet eller set som en provokation mod den offentlige sfære. Disse

kvindelige musikere lever altså et paradoksalt liv på kanten mellem traditionalisme, æstetisk censur og en global modernitet, men søger at få det bedste ud af begge verdener og de muligheder og begrænsninger, der opstår i mødet og kontroverserne. Iran - En ny (musikalsk) revolution? Selvom der er en stor tilslutning til de Iranske musiktraditioner, og der stort set ikke har været en koncert med udenlandske musikere siden 1979, med få undtagelser som orkesteret Gypsy Kings samt nogle klassiske orkestre, så oplever Iran også et stort boom i undergrundskulturen. Især internettet som medium har faciliteret en masse netværk og givet adgang til hele den globale musikalske produktion samt inspireret en helt ny generation af musikere, der dyrker mange af de genrer, som også er populære eller undergrund i den globale og vestlige verden. Denne i ordets bredeste forstand iranske undergrundsmusik går selvfølgelig under radaren på de officielle

myndigheder og spiller en stadig større rolle for den store og veluddannede ungdomsgeneration. En ungdom og en befolkning der generelt er moden til en ny (musikalsk) revolution, hvor de ikke skal frygte for deres frihed, hvis deres handlinger i offentligheden går imod magthavernes agenda. Et folk hvis virkelyst og kulturelle ånd er meget stærk og som trods modgang fra både landets regime samt store dele af den overophedede politiske globale omverden formår at udvikle sig og udtrykke sig på deres helt egen måde – især igennem musikkens mangfoldige potentialer og evne som værende et kulturelt krystallisationspunkt. Lyden af det moderne Iran er altså ingenlunde enstemmig. Den udgøres af en lang række klange, der rummer både et snært af en magisk, akustisk og kulturel fortid samt en elektrificeret og pumpende, moderne verden med alt, hvad det bringer af godt og ondt. Hvordan lyden i Iran, et land i opbrud i en verden i opbrud, vil lyde i fremtiden, må tiden vise…

33. årgang - juli 2020 • basunen

29


To generationer holder af celloen og dens sjæl Tekst og fotos: Jørn Gade

D

er er noget helt særligt ved en cello. Den skal helst være gammel, for så er der mere sjæl i dens toner. Det er to kvinder – og to generationer helt enige om. Celloen er et gammelt instrument, klassisk, men trods det til al slags musik. Sammen bruger de celloen til alle genrer, fra kendt barok over jazz til ny musik og teater. Som musiker, underviser og i en række meget forskellige projekter. En koncert rykkede Dorte Rolff-Petersen kom fra et helt almindeligt hjem i Aalborg. Der blev ofte lyttet til plader med klassisk musik, og der blev sunget. Men det, der rykkede musikalsk, var én enkelt og særlig koncert sammen med sin mor: De hørte mesteren Erling Bløndal Bengtsson. Så meget den cello dog rummede. – Den slog benene væk under mig. Tænk, hvis jeg kunne spille sådan, sagde jeg tit. En dag sagde en ven: Så gør dog noget ved det. Jeg var 21 år og gik på Arkitektskolen her i Aarhus, da jeg endelig gik i gang. Kontaktede en cellist, som dog ikke ville ta’ en så gammel elev. Det er spild af penge, lød kommentaren, fortæller Dorte Rolff-Petersen med et grin. I stedet fandt hun en anden cellist, som gerne ville lære hende kunsten. Det var meget bedre, og efter kun to et halvt år var hun klar til at søge ind på Det Jysk Musikkonservatorium. Så langt havde hun ikke turdet håbe.

under en masterclass i Hvide Sande, mener Maria og ser over på sin mor, der nikker.

Corona-begrænset afslutning Og nu sidder Dorte Rolff-Petersen så i sin have i Risskov. Med i snakken er også cellisten Maria Isabel Edlund. Hendes tilgang til musikken er helt anderledes, for hun er Dortes 30-årige datter og har en far, der spiller bratch. – Det var først i 2.g, at jeg beslutttede mig for at ville være musiker. Det var helt OK, hvis jeg ville noget andet. Jeg blev ikke presset. I huset var der selvfølgelig instrumenter, og jeg havde modsat min mor via suzuki-metoden lært celloen at kende fra helt ung. Jeg tror, at min endelige belutning kom

Siden er tiden gået med konservatorium og et hav af sideløbende projekter. Maria studerede ved Henrik Brendstrup, som var elev af førnævnte Erling Bløndal Bengtssson – Dortes fyrtårn. På konservatoriet gjorde Maria sig godt bemærket og fik for to år siden under sin studier i solistklassen et flot skulderklap i form af et fondslegat på 250.000 kr.

30

basunen • juli 2020 - 33. årgang

måned og måtte afholdes uden stort publikum. Afstandskravene betød, at der kun var to andre medspillere på scenen, og at det ellers planlagte program i sidste øjeblik måtte ændres. Celloens DNA og alderens værdi Dorte Rolff-Petersen var ramt i hjertekulen af Bløndals cello, men hvorfor egentlig cello? Hvad kan celloen? – Den spænder vidt, fra lys til mørk. Jeg elsker at spille bas på min cello. Dens toner går ind i maven, pointerer Maria. Den er en forlængelse af ens krop. Dens varme klang. Den smukke fysiske form. Der kommer masser af superlativer fra de to cellister om deres instrument.

Den 16. maj i år holdt Maria sin afsluttende debutkoncert i Symfonisk Sal i Musikhuset. Men på grund af Coronakrisen var koncerten udsat næsten en

Dortes yndlings cello er lavet i Wien i 1732. Maria ditto er fra 1860. Altså begge gamle celloer, og det er langt fra uden betydning for de to. – Der er også en særlig følelse ved at stå med et godt og gammelt instrument. Ikke bare det den kan, men også viden om, hvad den har været med til. Jeg er stolt over, at jeg nu har har den og hele dens historie i hænderne, siger Dorte. Dorte spillede for en snes år siden i Randers Kammerorkester. Det var blandt andet med et bredt udvalg af strygerkoncerter. Siden fik hun som freelancer lejlighed til at opdyrke mere gammel musik og fik her ørene op for, hvordan de originale gamle instrumenter kan give musikken meget mere liv.


musik, der udvikler deres koncerter med et stærkt scenisk udtryk. Fem nordiske komponister gav deres bud på islandske Njals Saga. De nævnte grupper udvikler deres musik som projekter – og Maria bruger her en del tid som projektleder og fundraiser. Og i marts i år udgav den ellers mere jazzede gruppe ”I Think You’re Awesome” og ”Taïga String Quartet” albummet ”Suite to Be You and Me”. Her skal det nævnes, at komponisten og bassisten Jens Mikkel fra ”I Think You’re Awesome” er gift med Maria. For alle grupper er det svært og begrænsende at sætte en genrebetegnelse på.

Udover at være udøvende, klassisk musiker har Dorte Rolff-Petersen taget del i meget fra teater til rock. Og så har hun været omdrejningspunkt i cello-festivaler og arrangementer i ind- og udland. Fra starten af 90’erne har hun været suzukilærer og oplært mange unge i celloens muligheder: – Det passer mig rigtig godt på den måde at føre musikken videre. Jeg føler mig som en edderkop, der sidder midt i spindet og trækker i trådene.

Har arvet plads i BaroqueAros – For lidt over ti år siden etablere vi gruppen ”BaroqueAros”, fortæller Dorte og fortsætter: - Det særlige for den seks personers store gruppe er, at vi alle er baseret i Aarhus. Der er andre grupper, der dyrker barokmusikken, hvor de samler musikere fra mange steder. I ”BaroqueAros” bruges originale, gamle intrumenter, og celloen er spændt op med rigtige tarmstrenge og stryges med gamle buer, forklarer Dorte. Det at spille gammel musik på originale intrumenter er noget helt særligt og har generelt fået en større bevågenhed i ind- og udland. For eksempel fik den katalanske musiker Jordi Savall i 2011 den store Sonning-prisen for sit arbejde med gamben, celloens forløber. For ”BaroqueAros” har den forøgede interesse for tidlig musik betydet stadig flere koncerter. For et års tid siden valgte Dorte at geare ned for også at nå sin suzuki-undervisning på Aarhus Musikskole. Hun overlod derfor sin plads i barokgruppen til sin datter Maria. – Men når Maria har travlt eller er optaget, er det mig, der overtager hendes plads i gruppen, tilføjer Dorte.

Projekter med musik i Men kan aktive Maria næsten nå det hele? Hun er med i ”Taïga String Quartet”. Fire kvinder fra Aarhus og Berlin med fokus på ny nordisk strygermusik. Så har Maria også gruppen ”Segïa”, som også dyrker nyskrevet

Til efteråret sætter Betty Nansen Teatret i København Selma Lagerlöfs voldsomme ”Kejseren Af Portugalien” på plakaten. Her er Maria en af de tre musikere, der sammen med fire skuespillere skal gøre en nyskreven dramatisk tekst og nykomponeret til en helhed på scenen. Nok et ambitiøst projekt. Når der forsigtigt spørges til, om det alt sammen kan nås, svarer Maria med et selvfølgelig. Musik uden grænser Både Dorte og Maria er klassisk uddannede på deres cello, men spiller ikke klassisk – eller rettere ikke bare klassisk. Der er ikke noget der er mere fint end andet – pop som klassisk. Der er god musik. Begge krydser de ind over og skaber helt nye genre. Dorte og Maria er enige om, at musiklivet i Aarhus er bredt, og at der nu sker mere end for år tilbage. Lokale festivaler, spillesteder, konservatorier sammen med nye sammenhænge og nye netværk. Det er musikken sammen med andre lokale kunsterniske aktiviteter.

Maria Edlund er meget aktiv i meget af det nye, der rører sig i og omkring musikscenen. Hun ønsker at åbne op for musikken og kunsten på tværs af alle grænser. Hendes instrument i alt det nye er hendes gamle cello.

33. årgang - juli 2020 • basunen

31


– Det kunne måske være godt med et åbent hus, hvor vi kunne mødes og skabe noget på tværs. Godsbanen har haft noget af det rigtige. Nogle af spillestederne og musikudbyderne lukker sig for meget om lige netop deres genrer og deres koncerter, mener Maria og Dorte nikker.

Pladecoveret fra ”I Think You’re Awesome” og ”Taïga String Quartet”s nyerste udgivelse. Et album som Maria Edlund og hendes mand Jens Mikkel har været helt centrale i. Illustrationen er af musikeren og tegneren Simon Eriksen, som blev omtalt i forrige nummer af Basunen.

32

basunen • juli 2020 - 33. årgang

– En overgang talte man om, at musikere forsvandt til København for at få jobs. Det gjorde de måske også, men der sker meget i Aarhus. Der sker også meget i samarbejde ud over landegrænserne. Men jeg er lidt træt af i radioen og medierne, at når vi bliver omtalt, så skal der lige tilføjes et ”at de kommer fra Aarhus”. Det ville der ikke blive sagt, hvis vores udgangspunkt var København, pointerer Maria.

Plakat for en debutkoncert som coronaen fik sat en stopper for.


Mindeord - Ole Kock Sørensen En kærlig hilsen fra Sanne & børn Kære alle På en smuk pinsemorgen gav Ole slip efter et langt og rigt liv. Med sin nærmeste familie omkring sig i sit hjem i det gamle kampestenshus på den jyske hede vendte Ole det sidste blad på et langt og spændende liv med musikken som drivkraft og trofast kærlighed til sin familie livet igennem. Ole blev født på ”Stenbroen” i København og voksede op under krigen i en boligblok nær Utterslev Mose. Oles mor gjorde rent, faderen var sporvognskonduktør. Ole manglede aldrig fint tøj eller mad, og han delte gladeligt ud af sine flotte madpakker til de fattige børn i klassen. I gården var Ole kendt for altid at passe på de udsatte børn og har taget mangt en slåskamp for at forsvare de svageste i hierarkiet. Oles talenter rakte langt. Fra Tivoligarden som 8-årig, Musikkonservatorie som 17-årig, 3 måneders job på natklub i Paris, startede sit eget rockband på Fyn, 6. Regiments Musikkorps, musiker og formand for Den Kgl. Livgardes Musikkorps, komponist af ”Hendes Majestæt, Dronning Margrethe den 2.s hyldestfanfare”, aktiv jazzmusiker i Ib Glindemanns orkester, Tivolis Big Band, Creme Fraiche Big Band, Thad Jones´

Big Band, tournéer med Brotherhood of Man, Tom Jones m.fl. Derudover utallige pladeindspilninger, musikleder for drenge- og pigegarder, komponist og dirigent for amatørorkestre herunder 23 forrygende år med Randers Big Band, medlem af DMF´s hovedbestyrelse i 32 år og æresmedlem i 2004. Ole var også en dygtig amatørmaler og tegnede desuden i en årrække forsiden til flere af DMF´s medlemsblade - gerne med satire og ”skarp kant”. Tak for hyggelige og festlige stunder til alle jer, som Ole har delt så mange gode oplevelser med. Ole vil blive husket for sit store, musiske talent og faglige engagement, sin fantastiske humor og utallige, sjove musikerhistorier og som den trofaste og kærligste ægtemand og far – vi levede fuldt ud!

Ole må du skabe samme høje underholdningsværdi i himlen, som du gjorde for os her på jorden! Kærlig hilsen Sanne & børn

Ole efterlader sig sine ældste børn Peter og Pernille samt fællesbørn Mette og Mads, fire børnebørn i alderen 1-31 år samt sin hustru Sanne, som han fik 40 år sammen med.

33. årgang - juli 2020 • basunen

33


GATEWAY I AARHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2020 fortsat være at træffe regelmæssigt i Aarhus afdelingen. Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.

Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox. Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk. Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.

Se også mere på www.audiovox.dk.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

34

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale. Mvh Uffe Fink Isaksen

basunen • juli 2020 - 33. årgang

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor Vestergade 19, 2 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599


33. ürgang - juli 2020 • basunen

35


DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 36 basunen • juli 2020 - 33. årgang www.dmf-aarhus.dk

Profile for dmf aarhus

Basunen 2020 nr. 2  

Musiktidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Basunen 2020 nr. 2  

Musiktidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded