Basunen 2019 nr. 3

32. ürgang - oktober 2019 • basunen

1

2

basunen • oktober 2019 - 32. ürgang

Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

Forside Victor Svold Foto: Pressefoto

Citronhusaftalen ophører Ny overenskomst med AAJO Musikerdag 2019 Victor Svold Lars Frandsen - New York Interview med med Erik Westberg Nye bestyrelsesmedlemmer Stan Urban goes viral Gearkassen Bo Jacobsen Mere folk til Aarhus Claude Chichon Musikkens magi Siden sidst Udgivelser Mentaltræning for musikere DMF-Aarhus stifter nyt legat Temaaften Låsby Kro Trommer er det fedeste instrument Mindeord for Torben Mikkelsen Mindeord for Lars Borup DMF Aarhus medlemstilbud

04 04 05 06 08 10 14 1316 17 18 22 24 25 26 28 30 31 32 33 34 36

06 18 28

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Lars Knudsen (koordinator, skribent og fotograf) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonceog infografik) • Jes Halding (korrektur) • TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 20. nov. 2019.

Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden.

32. årgang - oktober 2019 • basunen

3

DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus

Lars Kiehn Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778 aarhus@dmf.dk

En kæmpe succes

lakker mod enden Af Lars Kiehn - formand DMF Aarhus

DMF-Randers

Vibeke Bonde Persson Dronningborg Boulevard 76 8930 Randers NØ Tlf. 2872 9527 vibekebondepersson@gmail.com

DMF-Silkeborg

Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 2020 4646 kim.schulz@jensen.mail.dk

DMF-Djursland

Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 nytliv@norddjursnet.dk

DMF-Holstebro

Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk

DMF-Viborg

Nils-Anker Margon Mobil: 2636 4361 Mail: namargon@gmail.com

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål !

Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade.

Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor

Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

4

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

Vi har i mange år sendt medlemmerne til Monda og Citronhuset i Spanien. Det har været et stærkt og succesfuldt medlemstiltag, som rigtigt mange medlemmer har benyttet sig af og været glade for. En gennemsyn af stedets gæstebog taler sit tydelige sprog. Men nu vil Bent Højholt, vores husvært og ejer af Citronhuset, gerne nyde sit otium og går derfor med overvejelser om at sælge stedet for at nyde livet uden arbejdsmæssige forpligtelser. Derfor laver vi ikke flere

aftaler, hvilket får den konsekvens, at Citronhuset ikke kan lejes mere, når den eksisterende aftale slutter lørdag d. 9. november 2019.

Der skal derfor lyde en kæmpe tak til Bent for indsatsen og for hans altid imødekommende, varme og fantastiske måde at være over for vores medlemmer på. Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med Bent i alle de 15 år, vi har haft Citronhuset som medlemstilbud.

Ny overenskomst med Aarhus Jazz Orchestra Af Dorte Bang - faglig sekretær Dansk Musiker Forbund

Dansk Musiker Forbund har i foråret indgået ny overenskomst med Aarhus Jazz Orchestra. Overenskomsten indebærer en række forbedringer for musikerne, blandt andet at de fremadrettet fastansættes efter et års prøvetid mod tidligere tidsbegrænset ansættelse i tre år.

Overenskomsten indeholder en forpligtelse for musikerne til at levere 90 % af arbejdstiden i bigbandformat, 5% som udøvende musiker og 5 % øvrige opgaver.

I forbindelse med den årlige planlægning i form af en opgaveoversigt giver den nye overenskomst den enkelte musiker mulighed for i det kommende år at fravælge opgaverne som udøvende musiker og/eller øvrige opgaver.

Anvendelsen af overenskomstens puljemidler er dels udvidet, således at der fremadrettet er mulighed for efter ansøgning at anvende midlerne til instrumentforsikring og indkøb af arbejdstøj, og dels er beslutningen om midlernes anvendelse overgået til samarbejdsudvalgets musikerrepræsentanter alene.

Der er i den nye overenskomst skabt hjemmel til, at tillidsrepræsentant og samarbejdsudvalg er omfattet af de kommunale aftaler, samt at der indgås lokalaftale om honoreringen af de tillidsvalgte musikerrepræsentanter.

Ud over en gennemskrivning af overenskomsten til en mere tidssvarende form er de gældende ophavsretlige regler tydeliggjort.

Ny adresse eller e-mail

Hermed en venlig opfordring til alle vores medlemmer om at huske at oplyse og opdatere os om evt. adresseændring, ændring af telefonnummer, samt at registrere din e-mail adresse hos os.

På den måde finder for eksempel både Basunen, Musikeren, brevpost, e-nyt og beskeder om alle de spændende tiltag fra din lokalafdeling nemmere vej frem til dig.

32. ürgang - oktober 2019 • basunen

5

Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus - Fotos: pressefotos mv.

V

ictor Svold har elsket James Bond, så længe han kan huske. ”Jeg faldt nok egentlig for hele det visuelle, stilede univers og den der 60’er vibe med herrer i velpressede jakkesæt og tynde slips og damer i røde kjoler. Til det univers og miljø knytter sig et musikalsk sprog, som vi hører i de gamle Bond film med Sean Connery fra 1960’erne, hvor musikken spilles af store orkestre med legendariske navne som Shirley Bassey og Nancy Sinatra. Men vi skriver år 2019, og jeg er jo en ung musiker, så der kommer også lige lidt funk grooves ind over min musik”.

Victor er 21 år, sanger, pianist og entertainer. Han startede med at spille jazz i gymnasietiden i Vejen, og for at komme ind i jazzmiljøet flyttede han til Aarhus og færdiggjorde 3. G. på Statsgymnasiet. ”Om det er onsdag, torsdag, fredag eller lørdag, så kan jeg gå ned og høre en fabelagtig pianist på Cafe Smagløs eller andetsteds i byen. Der sker altid noget i Aarhus, det er meget inspirerende”. Siden han blev student for to år siden, har han haft et handicaphjælper job ved siden af og fokuserer som det primære på sin musikkarriere som jazzsanger.

Jazz-pop solist ”Den profil, jeg har som solist, vil jeg gerne have klinger af jazz og croon.

Musikken, jeg skriver, er nok i virkeligheden popmusik klædt på med jazzarrangementer og bigband orkestrering med blæsere og det hele. Det kan være svært at sætte ord på, hvad det er jeg laver. Et stort navn som den engelske jazzmusiker Jamie Cullum for eksempel, der ved man, at man ikke får en decideret rendyrket jazzkoncert, da han gerne tager jazzen med rundt og over i

6

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

popmusikgenren. Det er det samme, jeg gerne vil”.

Publikum i alle aldre Unge croonere er der ikke så mange af herhjemme. Med inspiration fra 60’ernes vel ekviperede gentlemen og ikoniske croonere som Dean Martin, Frank Sinatra og Sammy Davis Jr. med flere, er der god plads på scenen i Danmark til en ung pop-jazz crooner som Victor. ”Nok stammer lyden jo fra en 4-5 årtier tilbage, men alle elsker lyden af et bigband – både ældre men også unge mennesker. Det spark man som lytter får bagi, og den dynamik det har, synes jeg, er virkelig fedt at tage med ind i popmusikken”, siger Victor. ”Tjek mit nummer ’You Gotta Have Faith In Me’ ud på Spotify og YouTube. Både min forældres generation og unge mennesker sætter pris på det, for det er et popnummer. Men jeg skriver også regulær swing jazz, og dèr er min oplevelse, at det primært er det ’voksne’ publikum, som det henvender sig til”.

Velklædt gentleman Ligesom James Bond er Victor naturlig-

vis også altid velklædt, når han sætter sig til tangenterne på scenen. Foruden at optræde solo tager han ud med sin faste rytmegruppe bestående af Svend Olsen på trommer, og Anders Knudsen på bas. Der suppleres efter behov med trompet, saxofon og trombone blæsergruppe - ’Landets mindste bigband’, som Århus Stiftstidende har kaldt det.

Formålet er underholdning med fuld fart på, med fokus på entertainment og swing i højsædet, når der fremføres egne originale jazz/pop numre såvel som velkendte jazz standards.

Jobbet som ung solist ”Jeg elsker at lave events og gøre lidt ekstra ud af mine koncerter. For eksempel lejede jeg en renoveret lagerhal nede på havnen og sørgede for at der var let mad og drikkevarer. Det var en fantastisk fin begivenhed og koncert.

Men der er som solist og orkesterleder mange praktiske ting at stå med helt selv, når man er ung og på vej ind i musikkarrieren. Det med at skulle argumentere, demokratiske overvejelser frem og tilbage i et band og at skulle give forklaringer – det kan jeg ikke altid

Victor Svold

Entertainment, swing og pressede jakkesæt

Victor Svold - Pressefoto

give på de beslutninger og synspunkter jeg har omkring min musik. Så jeg har altid vidst, at jeg skulle gøre det selv.

Når det handler om kunst og musik, så drejer det sig ret meget om at lytte efter følelser og fornemmelser, og jeg er ret sikker på, hvornår jeg skal stole på min egen intuition og mavefornemmelse.

Som jeg har det og siger til dem, jeg spiller med: ’Det er mit projekt – og jeg er helt vildt glad og taknemmelig for jeres inputs’. Når det er sagt, så elsker jeg at samarbejde med dygtige musikere, og mit nyeste nummer ’Dancing With The Witches’, der lige er udkommet, ville heller ikke være blevet så fedt, hvis det ikke var for Anders og Svend”.

Organisatorisk og kreativ Victor fortæller, at mindst 20% af hans arbejdstid med musik går med at skrive emails. Han var altid den, der rakte hånden op, når elevformandsposter skulle bestrides og ser sig selv i virkeligheden som mere organisatorisk end kreativ. ”En ting er at få formuleret de emails, en anden ting er at få sat sig ned og få

dem færdigskrevet og afsendt. Jeg tror, jeg er lidt god til strukturering og prioritering, du ved… altså, i dag skal der ikke øves skalaer eller komponeres, der skal laves noget opsøgende arbejde og den slags”. Victors drøm er selvfølgelig at leve og få en succesfuld karriere som professionel musiker og på sigt en booker, manager og et label. ”Jeg tror bestemt, jeg stadig laver det her om 10 år, men jeg har også lyst til at arbejde med underholdning og medier på flere andre planer. Det kunne være spændende at køre et radioprogram”.

Artist-talks og nye sange ”Nogle musikere bliver ved med at poppe op på min Instagram”, fortsætter han videre: ”Så jeg fik lyst til at møde dem, høre hvem de er, spille lidt med dem og optage det og lægge videoerne ud på nettet. Derfor er jeg gået i gang med at lave projektet ’Sort Kaffe & Søndagsklange’, som er artist-talks over en kop brandvarm kaffe, live-sessions i unikke og nøgne udgaver af originalnumre og en god portion søndagshyg-

gesnak. Videoerne er en god måde at møde og lære andre musikere at kende på, og samtidig udvide mit netværk. Udover at det forhåbentligt er interessant for musikere og musikinteresserede, ja - så er det jo også brugbar content til Facebook og sociale medier og en fin måde, hvorpå både jeg og den, som medvirker, kan samarbejde om PR og eksponering”. Planen er at udgive en artist-talk af ca. 30 minutters varighed om måneden.

Fremtidsplaner Han drømmer om at spille koncerter med de store bigbands herhjemme.

Eventmageren i ham har masser af ideer, blandt andet overvejer han mulighederne omkring at sætte en koncertrække op med James Bond musik for bigband samt strygeorkester. Victor Svold har lige været i Finland studiet med både rytmegruppe, strygere og blæsere og indspille en håndfuld sange og har aktuelt netop udgivet den helt nye single ’Dancing With The Witches’.

32. årgang - oktober 2019 • basunen

7

Ikke den lige vej, troen på sig selv manglede:

Troede han skulle være skovfoged - blev musikprofessor i New York Af Jørn Gade

A

arhus og Danmark har her i sommer haft besøg af den danske guitarist Lars Frandsen. I tre måneder har han skiftet tilværelsen som professor i klassisk guitar i New York ud med besøg i det danske og med en række koncerter. Først som 24-årig kom han på Det Jyske Musikkonservatorium, kom ret hurtigt videre til Royal Academy of Musik i London, hvor han færdiggjorde sin diplomuddannelse. Siden blev det en travl karriere ikke mindst som lærer og professor i New York, men også koncerter der rammer dybt i hjertekulen.

Der var klaver og klassisk musik i hjemmet i Viborg. Forældrene sang i kor – og storebror spillede på guitar. Der var Beatles i højtalerne - og gryder og dåser blev brugt til trommer. Drengen Lars var senere med guitar også med i et par lokale rockgrupper. Fra bare at spille rock blev han stadig mere fascineret af musik som i gruppen Genesis med deres mere komplicerede arrangementer, så han lærte sig alle gruppens guitarsoloer.

Dermed blev det. For mere undervisning behøvede drengen og rebellen ikke. Han blev som 16-årig smidt ud af skolen. Der fulgte ti år som skovarbejder. Drømmen var at blive skovfoged. Og drømmen om frihed blev også til en tur på skoleskibet George Stage.

Men hele tiden lå musikken dog i baghovedet, så han prøvede lige et halvt år på Holstebro Musikskole. Her var en af lærerne guitaristen Johnny Thingsager Madsen (fra Jackie Boo Flight), som indgød Lars Frandsen en tro på, at musik kunne være vejen for ham. Ved en ikke helt heldig prøve på skolen som var på klaver og ikke på kendte guitar, udtrykte Lars, at han ville videre på konservatoriet.

Det afledte forundrede lærerkommentarer som: ”Jamen, du vil da ikke på konservatoriet?” Ord som længe lå som en forbandelse over ham.

Et nagende mindreværd Som 24-årig søgte han ind og kom på Det Jyske Musikkonservatorium. Helt klart ældre end sine medstuderende.

– Jeg gik fra den elektriske guitar til den klassiske. Jeg kunne overføre en del af min tekniske kunnen på guitar, men manglede helt klar noget af det teoretiske.

8

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

Jeg var ikke helt så god som de andre til at læse noder. Og så lå usikkerheden fra min skolegang – og følelsen af ikke at være god nok. Det var hårdt – og jeg sneg mig rundt på gangene.

Jeg blev ikke en del af fællesskabet, husker Lars Frandsen i dag.

På konservatoriet fik han den kendte klassiske guitarist Leif Christensen som Lars Frandsen. lærer. Leif Christensen var foregangsmand for genopdagelse af det 19-århundredes guitarmusik. Han gav Lars både den manglende teoretiske viden og ikke mindst inspiration. Leif Christensen omkom pludselig kun 38 år gammel ved en tragisk bilulykke. Læremesterens død slog Lars Frandsen helt ud, så han besluttede efter kun to år at forlade Aarhus og drage til London for at prøve lykken. Han var til flere auditions og var så heldig at komme ind på det fornemme Royal Academy of Music, hvor han på to år færdiggjorde sin uddannelse. Her fik han megen ros og blev anbefalet at komme på Yale University. Der blev også anvist en kompetent underviser. På Yale blev det til en mastergrad i Performance and Litterature.

Yderligere fem år på Eastman School of Musical Art, så var det i 2002 blevet til en doktorgrad. Og i dag er han underviser og professor ved Nyack College School of Musik og på Brooklyn College Conservatory of Music i New York.

På den private front var Lars Frandsen blevet gift og havde fået et barn i London, men efter flytning til New York røg ægteskabet. I stedet har han i de tre sidste år levet og arbejdet sammen med sin italiensk-amerikanske partner Christina Lamberti. Hun er operasangerinde og har succesfyldt gjort sig i verdens store operahuse med de vægtigste robuste operaroller.

Vedkommende - og tæt på – Da jeg var kommet i gang i New York, fik jeg endelig smidt mit mindreværd væk, siger den nu 57-årige Lars. Han har rykket tre måneder ud af sin travle kalender og er på besøg hos sin familie i Viborg.

– Jeg er både underviser og udøvende.

Sjovt at tænke at jeg, der var svag på det teoretiske, nu underviser i det. Jeg har også privatundervisning, hvor jeg tænker

Nyder at være i Danmark og tæt på naturen.

Lars Frandsens partner fra fængselskoncerterne, ”Dobbs” - Richard Hartshorne.

Lars Frandsen og Christina Lamberti er par privat og ved koncerter.

på min egen tid. Selvfølgelig skal de unge ha’ talent, men underviseren skal også kunne motivere.

Lars fortæller om den klassiske guitars muligheder set i forhold til andre instrumenter, om dets rødder til den muslimske verden og via sigøjnerne også til Indien, om at den let kan bringes med rundt, men også at det jo som klassisk instrument ikke klinger af meget.

besøg været en 19-årig ung rapper.

- Han var blevet buet ud, så jeg var nervøs. Tænkte det her bliver en gladiatorkamp. Jeg kom med noget Bach og brasiliansk. De greb det med kyshånd – og levede ikke op til fordomme om bare at være kyniske og forhærdede.

Blandt de besøgte fængsler var San Quentin, som Johnny Cash besøgte i 1969. Her som i andre fængsler tænker man ikke i resocialisering som her i landet, men fængselsledelserne er glad for besøg som løfter op i en grå hverdag. Gode oplevelser gør fangerne mere rolige.

Det kan være grænseoverskridende som publikum at sidde få meter fra en klassisk operasangers vældige røst. Som tilskuer er man vant til at sidde på en sikker afstand til scenen.

– Jo, det er da meget anderledes for os, men det er ikke ubehageligt. Tværtimod giver det en masse, for vi ser og mærker publikum. Det kan være ensomt at stå på en scene, siger Lars, og Christina giver ham helt ret.

På parrets program er både kendte klassiske arier, spanske toner, Broadwaymelodier – og guitar alene.

– Det har været en fornøjelse i nogle måneder at kaste en stresset dagligdag væk.

Arbejde og undervisning for os begge – og lang transport fra hjemmet på tværs af New York betyder ofte arbejdsdage fra kl.

7 til sen aften. Så vi kommer gerne igen til næste år. Jeg har også savnet naturen, muligheden for at cykle. Det er en hård tilværelse, så hvis muligheden skulle vise sig, kom vi gerne tilbage til Danmark for at bo, lyder det fra Lars.

Lars Frandsen forsøger som sit lærerforbillede Leif Christensen at gøre sit spil ikke bare smukt, men vedkommende.

Han elsker i den forbindelse at komme tæt på sine tilskuere og mærke deres tilstedeværelse. Ikke bare et publikum på afstand med armene over kors. Noget man let forfalder til med teknisk dygtige musikere. Musikken skal leve.

Fængslende musik Et af Lars Frandsens mere interessante publikums-bekendtskaber var besøg i 50 amerikanske fængsler. Det var Yale University, der havde søgt og stillet midlerne til rådighed for en særlig turné, hvor han solo og sammen med ”Dobbs” Richard Hartshorne på dobbeltbas - rundt i de grumme amerikanske fængsler med dødsgange. På programmet var blandt andet gamle Johan Sebastian Bach.

– Det var en oplevelse at møde disse mennesker, der med forskellige tragiske baggrunde var endt her. De indrømmede deres fejl, hvor de i deres ungdom under påvirkning af alkohol eller stoffer og andre forkerte omstændigheder havde gjort noget utilgiveligt. Nu sad de her. De lyttede – og kom med spørgsmål om musikken, strenge og arrangementer. Alt muligt. I deres tid i fængslet – nogen 20-30 år - var musikken og måske deres guitar blevet deres åndehul. Mange var dygtige musikere, skrev selv musik. De havde gjort sig rigtig mange tanker. Aldrig har jeg haft sådan et publikum. Mit besøg hos dem betød virkelig noget, forsikrer Lars.

Et af stederne havde der i ugen før Lars

Nærhed og ingen distance Nærheden kom også i højsædet i forbindelse med Lars Frandsens Danmarksbesøg. Med sig havde han nemlig sin italiensk-amerikanske partner Christina Lamberti. Sammen gav de en lang række mindre koncerter og deciderede intimkoncerter i private rammer. En form de også har praktiseret ”hjemme” i USA.

Udsigten fra Lars Frandsens kontor i New York.

32. årgang - oktober 2019 • basunen

9

Musikerportræt

Man kan ikke leve uden musik Interview med Erik Westberg Af: Erik Lyhne - foto: Erik Lyhne samt presse / arkivfotos m.v.

E

rik Westberg f. 1957 (EW), har spillet i mange sammenhænge. EWs rytmiske karriere startede med mødet med Leif Falk på Aarhus Friskole. Siden har EW bl.a. spillet i Koen (1970), Krymmel (1973 – spiller stadigvæk af og til), Splask (1974), Rockforbundet (1979), Samba Cachasa (1983), E.W. & Gogobusters (1994), Per Møller Band (1995) og mange flere. EW var musiklærer på Aarhus Friskole fra 1987 – 2007 og var med til at starte musikklubben Kucheza i 1987. Her underviste han i mange år. Lige nu arbejder EW på Godsbanen som pedel. Her leder han også Godsbanekoret med 50 medlemmer.

Hvornår begyndte du at spille – og i hvilken sammenhæng?

Jeg startede på Aarhus Friskole i 4. klasse, hvor min far samtidig begyndte som lærer. Det har været omkring 1968. Her mødte jeg Leif Falk første gang. Jeg kan huske, at alle skulle have ham til musik. Han løb rundt om huset for at fange dem, der ikke gad.

Jeg kunne spille Moldau fra Smetanas Ma Vlast på klaver, og Leif spurgte, om jeg kunne spille musik og spillede den for ham. Leif roste selvfølgelig, men sagde også, at han var mere til rytmisk musik, som han spillede for mig. Herefter var jeg solgt til Leif og hans måde at spille musik på. I musiktimerne begyndte jeg at spille bas og trompet og selvfølgelig også klaver.

Hvad har det betydet for dig, at du har gået på en skole, hvor musikken har været i centrum?

Det har betydet alt for hele mit liv. Det er det, der har gjort, at jeg er blevet musiker og er kommet til at undervise i musik. I skolen gav musikken et godt sammenhold, for man er nødt til at arbejde sammen, ellers bliver det ikke til noget. Man får nogle fantastiske oplevelser, når musikken swinger. For mig

10

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

personligt har Leifs undervisning også betydet, at vi selv lærte at finde på og skulle nærmest improvisere og spille solo inden alt andet. Lige fra første dag kastede han eleverne ud i musikken. Det stod i skærende kontrast til den skole, jeg kom fra. Her sang man en gang i mellem, og det var det.

Du spiller stadigvæk sammen med nogle af dine skolekammerater. Hvad betyder det, at I har spillet sammen så længe?

Det betyder rigtig meget, for vi ved lige præcis, hvor musikken bevæger sig hen. F.eks. har jeg gennem alle årene spillet sammen med Kim Neergaard, og vi kender hinanden så godt, at vi nærmest på forhånd ved, hvad der sker. Det er både som blæsere og percussionister. Jeg har jo nærmest også spillet sammen med Leif, siden jeg begyndte på skolen. Vi kendte hinanden så godt, at vi helt intuitivt ikke behøvede at aftale alt muligt på forhånd. Man får en særlig måde at spille sammen på, når man har spillet sammen i så mange år.

5 sæt den første aften Du kom meget tidligt ud at optræde.

Du spillede med Koen på Trinbrættet

(Vestergade 58) allerede fra 1970.

Hvad er historien bag, at I allerede som helt unge skulle ud at optræde?

Vi dannede Koen sådan lidt ud af den blå luft, fordi vi godt kunne lide at spille sammen. Genren var nærmest beat og Cannonball Adderley.

Vi spillede coverversioner og havde også selv komponeret en del numre.

Vi vidste, at Trinbrættet var der. Vi gik selv ned til ejeren og fik en aftale om at spille. Der var propfyldt, og jeg tror, vi spillede fem sæt den første aften. Vi var ikke mere end 13-14 år dengang, og det var stort. Det endte med, at vi var der mange gange. Senere blev stedet overtaget af musikerne, og så kunne vi få to aftner i træk og kunne lade instrumenterne stå. Dengang var der mange flere spillesteder i Aarhus.

Når vi spillede på Trinbrættet, kunne vi i pauserne nogle gange løbe ned på Cabana og høre et sæt med Blue Sun og løbe tilbage og spille videre.

Dengang kendte stort set alle musikere i Aarhus hinanden, og vi spillede sammen på kryds og tværs.

Du har spillet i mange sammenhænge. Er der nogle, der har betydet noget særligt for dig?

Erik Westberg på Århus Friskole sammen med bl.a. Ann Dorte Michelsen og Astrid Elbek

Da jeg kom med i Rockforbundet omkring 1979 sammen med Per Møller, Preben Eriksen, Michael Perbøll og Mads Michelsen, var det en hel åbenbaring at komme til at spille med så dygtige musikere. Jeg var vildt glad og taknemmelig for at komme med og lærte en hel masse. Her lærte jeg en hel anden måde at spille på. Bl.a. begyndte jeg at spille funk. Per og jeg har spillet sammen siden med få ophold. Jeg synes selv, jeg har været meget åben for at spille på nye måder, når jeg er kommet i nye orkestre.

Efter 30 år sad musikken der stadigvæk Splask var også et ikonisk orkester med Leif Falk i front. Hvordan var det?

igen på scenen sammen med alle de unge musikere. Det var en virkelig fed oplevelse. Jeg har altid lært alt pr. øre, og den proces gør, at musikken er lagret i kroppen, så efter over 30 år sad numrene der stadigvæk.

skrive det ned for at kunne spille det til koncerterne. Vi kunne nærmest ikke spille, hvis vi ikke havde papirerne med. Man får ikke lagret musikken på samme måde. Men, hold kæft, det var en god tid med BliGlad.

En del af Århus Friskoles pædagogik er at lære tingene udenad og lytte.

Hvad betyder det?

E.W. & The Gogobusters Et orkester som E.W. & The Gogobusters står vel også som noget specielt for dig?

Det betyder alt. Det kommer helt ind i kroppen og er der. I det øjeblik man spiller efter noder eller et stykke papir med aftalerne på, glemmer man meget hurtigt musikken igen. F.eks. da jeg kom med i BliGlad, i blæsergruppen. Her skulle det gå så hurtigt med at lære numrene, at vi var nødt til at

Vi var nogle stykker, der gerne ville etablere et orkester, og jeg drømte om et stort funkband med mange blæsere. På det tidspunkt havde vi lige opdaget GoGo-stilarten med Chuck Brown, Experience Unlimited (EU) og flere andre og var vilde med den stil-

Det var også super fedt, men det var lidt det samme, som jeg hidtil havde spillet. Det var fedt at spille med Ed Jones, som jeg også havde til musik på Friskolen. Ham har jeg spillet med lige siden. Den plade, vi udgav med Splask, var noget helt andet, end det vi ellers spillede. Leif og Karsten Tuft havde en del numre, de gerne ville indspille, og Splask var med som backinggruppe for de sange. Efterfølgende tog vi nogle af numrene fra pladen med i vores repertoire, men det var to forskellige koncepter. Vi oplevede for nogle år siden, at Nicolai Funch genskabte hele Splask pladen i forbindelse med et afgangsprojekt fra Konservatoriet. Her var alle de tidligere Splask medlemmer samlet

>

Kucheza 2004 - Polen - Erik Westberg i blå kedeldragt

32. årgang - oktober 2019 • basunen

11

art. Når Chuck Brown spillede, hang hele koncerten sammen uden pauser med samme beat som grundlag. Det var fedt. Sådan startede E.W. & The Gogobusters, hvor vi stort set komponerede alle numre selv. Vi udgav to plader ”The Basement” i 1997 og ”Gogorilla” i 2007. Vi betalte det hele selv, selvom vi havde nogle selskaber til at udgive CD’erne. Vi var rigtig meget ude at spille, men det var jo svært dels at samle 15-16 musikere og dels at få hyren hjem. Men det var stort og rigtig sjovt med en hel speciel energi på scenen.

Du har spillet med Per Møller gennem mange år. Hvordan kom I igang igen efter en lang pause?

Per Møller Band er lidt det samme som Rockforbundet. Vi spillede sammen i 90’erne og holdt en lang pause, hvor Per spillede i et andet band. Men

12

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

han ville indspille en plade, og så spurgte han Kristoffer Sjelberg og mig, om vi ville være med. Mads Michelsen var producer på pladen og spillede også trommer på nogle af numrene.

Det var her Per Møller Band startede igen. Nu er vi en trio med Per, Mads og mig. Vi spiller stadigvæk, men det er lidt længe siden, for vi er ved at indspille en plade for tiden.

Du har været musiklærer i mange år på Aarhus Friskole. Hvad har det betydet for dig at arbejde med børn og unge samtidig med, at du også har været udøvende professionel musiker?

Jeg har både undervist børn og voksne, og det har først og fremmest været rigtig sjovt. Men for mit gemyt er det fedest med børn, for de gør ikke altid, hvad man siger. Der er tit meget mere initiativ fra børnenes side.

Alle bliver rigtig glade, når musikken kommer til at swinge og lyde fedt. Så det har både været en kæmpe fornøjelse og et stort arbejde. Jeg havde alle klasser fra 5. – 9. og Bigbandet på skolen, så der var meget forberedelse. Jeg syntes, at jeg aldrig rigtig havde fri, for det kørte hele tiden med, hvad vi skulle spille i morgen eller næste uge. Det har jo også været fantastisk for mig, der er så vild med at spille, at have et arbejde med musik.

Det er vigtigt, at man selv synes, at den musik, man spiller, er superfed for at kunne give gejsten videre. Man skal være 100% overbevist om, at det lykkes – ellers gør det det ikke.

Kucheza Sideløbende med at du blev ansat på Aarhus Friskole, var du med til at starte musikklubben Kucheza i 1987.

Hvad var grunden til det?

Det var for at prøve at få musikken ud til nogle flere end dem, der gik på Friskolen. Jeg underviste i mange år i Kucheza og var med til at bygge musikklubben op. I Kucheza kom børnene af egen fri vilje, og vi var ikke underlagt noget som helst. Jeg

Erik-Westberg - Koen ca. 1971, Morten Kruse, Ulla og Jan Tvede Eriksen, Morten og Astrid-Elbek.

havde et hold med bl.a. Kasper Brinck (senere trommeslager i BliGlad) og Jeppe Vingum (senere sideman hos bl.a. Nabiha), og det første år spillede vi næsten ikke. Vi spillede fodbold og lavede graffiti. Men lige pludselig var det sjovest at spille. Så det gjorde vi hele tiden. Vi kunne så mange numre, at vi var nødt til at spille forskellige numre til vores musicalforestillinger.

På den måde er børnene selv blevet grebet af musikken. Det var ikke noget, jeg dunkede i hovedet på dem.

Det var lysten, der drev værket.

Du har været medlem af DMF i mange år. Hvad har det betydet for dig?

Da jeg spillede i Krymmel i 1973, meldte vi os ind i DMF, og jeg har været medlem lige siden. Jeg er af den grundholdning, at man skal være medlem af en fagforening. Det er jo fagforeningens skyld, at man kan få tariffen, når man er på job. Det er ikke fordi, jeg har levet af at være musiker bortset fra nogle få perioder. Ellers

har jeg kombineret det med undervisning, og lige nu er jeg på Godsbanen som pedel og har Godsbanekoret her.

Der har været nogle situationer, hvor jeg har haft brug for hjælp, og da har DMF bare været der. Så det har altid været naturligt for mig at være medlem.

nære relationer til rumbagruppen ”Los Reyes del Tambor”. Det har været en meget vigtig del af min musikforståelse. Eva og jeg er indviet i palo-religionen, og vi er glade og stolte over at være inviteret indenfor, selvom vi ikke på den måde er religiøse. Man kan ikke leve uden musik.

Grundlæggende behov Hvad kan musikken, som ikke andet kan?

Hvad er din største oplevelse som musiker?

Det er da et stort spørgsmål. Det er for mig et grundlæggende menneskeligt behov at synge, spille og danse.

Det ser man også mange steder i verden, hvor musikkulturen står meget stærkere end i Danmark. Det har jeg oplevet på vores rejser bl.a. til Cuba, hvor Eva (min kone) og jeg har meget

Oplevelserne med Koen står som noget helt fantastisk. Det var det første orkester, og vi var så unge. Vi havde øvet længe og selv arrangeret koncerten. Pludselig stod vi på scenen foran et stort publikum, som klappede af os. Det var en kæmpe tilfredsstillelse, som stadigvæk sidder i kroppen hos mig.

32. årgang - oktober 2019 • basunen

13

Nye bestyrelsesmedlemmer i Aarhus Af: Lars Kiehn, DMF-Aarhus. Foto: Jørn Gade

V

ed årets generalforsamling i marts for DMF Aarhus blev der indvalgt to nye ansigter i bestyrelsen. De nye ansigter er begge kvinder, så den syv ”mand” store bestyrelse i dag består af fire mænd og tre kvinder. Også på suppleantsiden er der kommet en kvinde ind, så der her er kønsmæssig balance. Hvad, der måske er mere interessant end at se på en bestyrelses køn, er, at der dermed er kommet yngre kræfter ind i bestyrelsesarbejdet og dermed formodentlig også nye perspektiver på det fremtidige arbejde.

Camilla Overgaard er 27 år og kandidatstuderende på Det Jyske Musikkonservatorium med rytmisk guitar som hovedfag og sangskrivning som supplerende hovedfag.

Hun udgav sin første EP med titlen ‘Det er ganske vist!’ i marts 2019 og bruger ud over sit kunstneriske virke meget tid på organisatorisk arbejde både i ind- og udland.

Camilla er tidligere formand for KonserCamilla Overgaard(tv) og Sofie Kirk Østergaard (th) vatoriestuderendes Fællesråd (KSF) og sidder derudover i to internationale Camilla: - Jeg ønskede at træde ind arbejdsgrupper under det 4-årige proi bestyrelsen i DMF Aarhus, fordi jeg jekt ‘Strengthening Music in Society’, gerne ville lære DMF at kende indefra, som er initieret af AEC (Association of men også fordi jeg gerne vil være med European Conservatoires). til at arbejde for, at musiklivet i Aarhus fortsat styrkes.

Ny i bestyrelsen er også Sofie Kirk Sofie: - Jeg ville gerne forsøge at lave Østergaard, 24 år, der også studerer et bedre link imellem livet som stupå Det Jyske Musikkonservatorium derende og livet som færdig musiker. med klarinet som hovedinstrument.

Hvordan hænger de to ting sammen, Hun har i sin tid på konservatoriet og hvordan kan vi uddanne musikere indtil nu ligeledes været meget engaog musikpædagoger til det musikliv, vi geret i studiemiljøet og arbejdet på ønsker eller ser for fremtiden? at forbedre det i forskellige udvalg på konservatoriet blandt andet studenter- Har I nogle kæpheste, som I vil kæmrådet. pe for?

Hvad er jeres tanker og overvejelser omkring at træde ind i bestyrelsen?

14

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

Camilla: - Jeg vil gerne kæmpe for, at DMF får flere yngre medlemmer.

Det handler dels om at gøre DMF’s

tilbud mere synlige for målgruppen, men også at være med til at udtænke tilbud, som kunne være særligt interessante for dem.

Har I nogle visioner for fremtidens DMF. Hvor tror I,vi bevæger os hen som fagforbund for musikerne?

Camilla: - En vision for fremtidens DMF kunne i min optik være at gå forrest og invitere til samarbejde på tværs af de forskellige brancheorganisationer for at styrke det danske musikliv bedst muligt. En vigtig opgave for fremtidens fagforbund, tror jeg, bliver desuden at skabe rammerne for, at medlemmerne kommer oftere i kontakt med hinanden, hvilket medvirker til at skabe en stærk fællesskabsfølelse i forbundet.

Sofie: - Det er vigtigt, at vi får flere unge med i DMF. Lige nu er der mange unge, der falder fra DMF på grund af høje medlemspriser og særligt instrumentforsikringen er rimelig dyr, hvis man har et dyrt instrument.

Men her tror jeg, det er vigtigt, at DMF får kommunikeret, hvad de ellers kan tilbyde til deres medlemmer såsom skatterådgivning, kontraktrådgivning, kursustilbud, leje af boliger mm. DMF kan en masse, og hvis man har de unge med fra starten og får skabt et

tilhørsforhold til DMF, så er vi klart på vej i den rigtige retning.

Hvad vil unge musikere gerne have, DMF står for?

Camilla: - Det er svært at svare entydigt på, men en ting kunne være, at DMF skal stå for professionalisme og kvalitet. Det gælder både i vejledning af medlemmerne omkring forbundets kurser og arrangementer og ikke mindst i kommunikationen udadtil.

Sofie: - Særligt skatteregler er noget mange unge gerne vil have hjælp til.

Derudover tror jeg, det er vigtigt, at unge mennesker bare finder ud af, hvad DMF kan tilbyde, for det tror jeg ærlig talt, der er mange, der ikke ved lige nu.

Er der noget I gerne vil have ud, som er vigtig for jer som musikere og DMFmedlem?

Camilla: - Det er vigtigt både for mig som musiker og som medlem af DMF, at DMF bidrager til at nuancere den kulturpolitiske debat i Danmark, når samtalen falder på musik.

FAKTABOX: I DMF Aarhus’ bestyrelse sidder ud over Sofie Kirk og Camilla Overgaard: Desuden Pernille Jönsson, Flemming Både, Kim Mikkelsen (næstformand), Emir Bosnjak (kasserer) og Lars Kiehn (formand) Samt suppleanterne Søs Nyengaard og Gary Snider.

32. årgang - oktober 2019 • basunen

15

Stan Urban går viralt med pianospil på banegård Af: Bjarne Gren - fotos: screendumps hentet fra nettet

R

ock and roll-pianisten Stan Urban fra Skæring kunne ikke holde fingrene og fødderne fra klaveret på Dundee Station i Skotland. Videoen er nu gået viralt.

Indtil videre har over ti millioner set videoen med Urban Stan, der energisk spiller klaver på Dundee togstation i Skotland.

Stan Urban var på vej til en bar i sin hjemby Dundee i Skotland, hvor han skulle spille sin årlige koncert samme aften. - Jeg kan aldrig gå forbi et piano uden at spille, siger Stan Urban.

Men turen derhen tog en uventet drejning, da Stan Urban fik øje på det sorte klaver på Dundee Station og fik lyst til at give en god gang rock og rul for de mange mennesker på stationen. Nu har mere end 10 millioner set videoen med den energiske pianist fra Skæring ved Aarhus.

Med arme og ben Han spiller rock fra 50’erne med en energi, der går langt ind i det 21. århundrede, og det gamle ben kom naturligvis også på banen et par gange. En fod på klaverets højeste toner i ny og næ kom også på spil.

Stan Urban spillede to numre på ti minutter med fuld udblæsning, og de lokale kunne slet ikke lade være med at danse og synge med på sangene.

16

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

Ifølge Stan Urban fik videoen 18.000 seere på to timer, og nu har mere end ti millioner set videoen. - Det er bare utroligt, siger Stan Urban.

Fra Ibiza til Skæring Stan Urban blev bekendt med Danmark, da han i 80’erne var på turné flere gange.

Inden han flyttede til Skæring ved Aarhus i 1984, boede han på den spanske ø Ibiza.

- Når dørene lukker på Ibiza, så åbner de i Skæring.

Stan Urbans karriere startede ved et klaver i et forsamlingshus i hans hjemby Dundee, hvor han spillede hver lørdag.

- Jeg var en lille fræk dreng, der spillede Little Richard, og så fik jeg penge eller mad.

Og Stan Urban blev fuldstændig bidt af rock and roll-genren til den dag i dag. Jeg har levet hele livet for rock roll og har altid været tro mod min stil, og måske er det derfor, det er blevet så stort.

GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Rasmus Bundgaard

Ti spørgsmål om gear til Mike Andersen Gearkassen er denne gang med sanger og guitarist Mike Andersen.

Han er aktuel med sit nyeste album ”One Million Miles”, som indeholder 9 sange indspillet helt ind til benet med kun vokal og guitar. Mike har derfor ikke bandet med rundt i denne omgang, når han her i efteråret spiller en række solo shows in Danmark, Tyskland og Schweiz.

1 • Hvad er dit yndlingsinstrument/ gear for tiden?

Mit yndlings- instrument har været det samme i mange, mange år. Jeg købte min Gibson ES-347, da jeg var 14 år gammel. En kammerat og jeg havde vundet en konkurrence, hvor man skulle skrive en sang til Taffel Chips. Min del af præmien(7.500,-) samt samtlige gavepenge fra min konfirmation gik til denne guitar. Det har været min ”main” guitar lige siden!

2 • Hvad skulle du aldrig have solgt/ skilt dig af med?

Kan ikke rigtig komme i tanke om noget.

3 • Hvad har du købt for nylig?

Gibson LG-3. Denne akustiske guitar fra 1951 er en perle. Dog en VIRKELIG smadret perle, men den lyder skønt og støvet!

4 • Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/ studie?

Uden tvivl min Gibson ES-347. Jeg ville blive utroligt ked af at miste det instrument…ved ikke helt hvad jeg skulle gøre uden den!

5 • Hvad er næste instrument/gear på listen?

Mange af mine venner og kollegaer har været igennem en lang række

elektriske guitarer… det har jeg som sagt ikke, da jeg fandt MIN guitar så tidligt. Men til gengæld er jeg blevet vild med akustiske guitarer de seneste fem år, og her har jeg sværere ved at holde mig på en enkelt. Så det bliver nok (endnu) en akustisk guitar.

6 • Den dårligste investering?

En boutique guitarforstærker håndbygget i USA. Jeg synes, det er dårlig stil at nævne mærket…men den var IKKE pengene og besværet værd!

7 • Den bedste handel?

Min ”main” akustiske guitar, Martin J-1. Det er ikke nogen ”fin” Martin. Det har nok nærmere været en ”budget-guitar ” i sin tid. Jeg købte den for en slik af Anders Lampe for ti år siden…og jeg har takket ham mange gange siden.

8 • Har du et tip til et godt køb?

Mht guitarer så skal man købe den model, man falder for. Ikke noget med at gå hjem og købe en tilsvarende på Thomann eller DBA for at spare et par tusinde. Der er så stor forskel på guitarer, selvom de hedder det samme.

Hvis man falder for den i butikken… så køb dén guitar! Ellers kan man blive slemt skuffet…og det er IKKE besparelsen værd.

9. Seneste musik gadget?

Jeg har købt en Furman P-1400. Den regulererer strømmen til præcis 230 volt lige gyldigt om strømmen er for lav/ høj eller pludselig stiger eller falder på scenen. Mange mener, det er noget pjat, men min gamle Fender Super Reverb og jeg er glade for den! Min forstærker er mere stabil og lyder godt hvér gang, nu!

10 • Det urealistiske ønske?

En pre-war Martin i god stand…eller to!

32. årgang - oktober 2019 • basunen

17

Bo Jacobsen

50 sjælfulde år i musikkens tjeneste - fra jazztrommer i Blue Sun til spirituel saxofonisk avantgarde Tekst og foto: Jeppe Abildgaard

Imellem grønne bakker og skøn natur møder jeg Bo Jacobsen i hans smukke hjem i landsbyen Emmelev på det nordlige Djursland. Herfra har han sammen med sin kone levet et yderst interessant musikalsk liv, og Bo deler gerne ud af sine mange, gode historier og unikke livsbegivenheder.

Bo Jacobsen fortæller: ”I barndomshjemmet i en gammel 3-værelseslejlighed på Kattesundet ved Rådhuspladsen i København blev der hørt meget jazz som Count Basie, Duke Ellington, Frank Sinatra, Nat King Cole og Harry Belafonte på gamle lakplader. Vi flyttede til Aarhus, da jeg var fem år, og jeg sang altid som lille.

I skolen havde vi meget mere musik end nu - 2 x 2 timer om ugen, og efter højskolesangene trampede alle børnene og råbte i kor ”vi vil høre jazz, vi vil høre jazz”, og så spillede vores lærer jazz. Og det at se en pianist spille rigtig musik for øjnene af os var jo meget betagende.”

Magiske Coltrane ”1959 var et meget markant år i jazzen, og vi hørte og købte en masse plader ’Kind of Blue’ f.eks.

Jeg begyndte også at spille ’trommer’

Bo Jacobsen

18

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

og rytmer på tobaksdåser, et højt bord og en arkitektlampe med whiskers og trommestikker, og der opdagede jeg første gang 2 og 4 og 1 og 3.” I perioden 1959-61 blev Montmartre, St.Regnegade Kbh, centrum for jazz i Europa. Her spillede mange store jazznavne bl.a Stan Getz, Dexter Gordon, Bud Powell, Ben Webster, Coleman Hawkins, Albert Ayler, Archie Shepp, Cecil Taylor, Roland Kirk, Kenny Drew, Jan Johansson o.m.a – foruden ’hus-backingen’ NHØP, Alex Riel, m.fl.

I november 1961 spillede John Coltrane i Falkoner Centret med sin egen gruppe med Elvin Jones, Eric Dolphy, McCoy Tyner og Jimmy Garrison efter at have forladt Miles Davis, og oplevelsen af denne koncert endte med at blive en skelsættende og livsændrende oplevelse for Bo Jacobsen. ”Jeg var fuldstændigt rystet og kunne slet ikke placere det. Jeg sagde til min ven ’det var ikke musik, det vi hørte.’ Og trommeslageren Elvin Jones og Coltrane har været nogle af mine guder lige siden. Det sank ned i mig, og jeg købte LP’en Giant Steps til mig selv i fødselsdagsgave, som jeg stadig har lige her”.

Arkitekturen, jazzen og ungdomsoprøret Bo var soldat fra 1963-65 og kom efterfølgende ind på Arkitektskolen i 1967, hvor kun 10 % kom ind. ”Vi købte en bondegård i Jyllinge i foråret 1969 en 12-14 mennesker, hvor hovedparten var arkitektstuderende.

Vi delte alt 100 % - også kærester.

Penge og tøj delte vi lige op. Det var en prøvelse, men også sjovt. Jeg fandt ud af, at arkitekt skulle jeg ikke være og var begyndt at spille amatørtrommer i 2 forskellige orkestre.”

Hvornår begynder du at se dig selv som værende musiker? ”Jeg tog på jazzstævne i Vallekilde i 1969, og det var et skelsættende år.

Jeg var på moderat moderne jazz, men bassisten Poul Ehlers var på avantgardeholdet, men jeg havde ikke lyst til at spille der. Men jeg kom alligevel ind på holdet en dag, og der var ingen bag trommerne. Vi spillede i en time i én toneart, og da det stoppede, var der altså sket noget. Vi gik ud i haven og røg en tjald. ” Så sagde Poul Ehlers ”Hva’ Bo, vil du være med til at spille med Jesper Zeuthen og mig?

Og så var Blue Sun i sin spæde start.

Jeg var altså på det rette sted på det rette tidspunkt, og jeg blev valgt til at spille med to fantastiske musikere.”

Blue Sun Efter mødet og den spontane jam på Vallekilde højskole gik det stærkt for Blue Sun. Flere markante musikere

musikalske spirituelle toner blæser ud i rummet, og man mærker tydeligt, at det er et velspillende og unikt orkester, som har betydet og stadig betyder meget for Bo. Hendrix At Blue Sun også fik den ultimative cadeau ved at spille opvarmning for selveste Jimi Hendrix i KB-Hallen og Vejlby-Risskov hallen i 1970 er en historie, som den opmærksomme læser vil have stiftet bekendtskab med i Basunen årgang 2016 nummer 4.

Ud over at Blue Sun spillede nogle af deres bedste koncerter netop lige inden Jimi Hendrix, gjorde mødet med legenden også et stort indtryk på Bo Jacobsen. ”Jimi og bandet spillede fuldstændig fantastisk. Men backstage var stemningen en anden, og da Hendrix går ud fra baglokalet sammen med sin danske kæreste Kirsten og mødte pøblen af nysgerrige blikke, sagde han blot ’ bahhh, people’. Man kan ikke uddanne sig til at være tilstede, når sådan noget sker.

Skal man være sammen med andre musikere fra andre lande, så skal de opleve en naturlig umiddelbar respekt.

Det betyder rigtig meget, og de kan ikke fordrage hvis man lefler.” Få uger efter døde legenden Jimmy Hendrix. kom med, og de spillede alle tænkelige festivaler, arrangementer og koncertsale. ”I sommeren 70 spillede vi i toget på vej op til Thylejren, og den halve by stod og kiggede på, da vi stod ud på vore skæve ben i Thisted.

Et sjældent syn.

I de år manifesterede hippiebevægelse og ungdomsoprøret et konglomerat, en stor gryde af åbenhed, modtagelig, forandring og bevidsthedsudvidelse. Og det var en rejse i den tid, hvor vi og hvor Thylejren var et led i det, der skete. I Thylejren var der jo også mange af andre musikere og bands som Gnags og Gasolin, og den måde at leve på bevirkede også, at jeg flyttede herover til Jylland i kollektiv. Men vi spillede også i Tivolis koncertsal, Falkoner centret og blev endda inviteret til New York, men vi var grundlæggende ukommercielle og tænkte ikke i de baner. Vi var ikke

højrøvede, vi var bare dybt inde i musikken. ” Hvordan kunne det være, at Blue Sun blev så stort? ”Vi spillede fri jazz, når det var freejazz, men vi spillede også rigtige numre med beat. Vi var blevet syv mand og startede altid en koncert med et Aum i A for at stemme, uden fast rytme som skabte en særlig spirituel stemning. Men lige pludselig satte jeg en stortromme på, og så kom melodien ind, og folk begyndte at danse rytmisk. Vi fik et repertoire med sangbare og dansable numre og det var folk vilde med. Men vi var slet ikke karrierebevidste. Vi spillede for at være i musikken sammen og for at være i den symbiose. Vi øvede aldrig, vi spillede kun, og musikken udviklede sig fra koncert til koncert.”

Bo Jacobsen går over og tænder for anlægget, og Blue Sun’s energiske,

På prøve i Gasolin ”Gasolin havde varmet op til Blue Sun flere gange og sang på det tidspunkt på engelsk. Jeg kom til prøve med Gasolin og efter to dage sagde jeg, at det ikke var mig de skulle ha’. Så fik de fat i Søren Berlev, og det var jo det helt rigtige. Jeg ville også være kørt træt i deres lange turnerer og for lidt jazz. Det kan jeg bare ikke. Efterfølgende drillede jeg Kim lidt med, om ikke han kunne komme og varme op for mig og mit avantgarde jazz band.

Kim hadede vanskelig jazz - han blev utilpas.”

I 1972 flyttede vi i kollektiv i Grundfør lidt nord for Aarhus og lavede et nyt Blue Sun med Leif Falk på sang, men uden formidable Zeuthen på saxofon.

Senere i 1974 begyndte vi at spille med Lone Kellerman og kaldte det Osiris. Det var et skide godt band med TømrerClaus på guitar og Anders Koppel på Hammondorgel. Jeg spil-

32. årgang - oktober 2019 • basunen

19

>

Livet som musiker ”Da jeg flyttede herover til Djursland, lærte jeg mig også at spille rytmeguitar og synge og tog ud og spillede 3 x 45 minutter til suppe-steg-is og på værtshuse. Jeg spillede Beatles, Elvis, Dylan, Creedence Clearwater Revival og hele udtrækket. Men det er jo også god musik. Jeg kan faktisk næsten lide al musik. Jeg har også spillet otte år i powertrioen Dream City med Peter Ingemann og TømrerClaus, hvor vi spillede Cream og andet fed rock.

Så fik jeg job som musikskolelærer fra 1996 – 2006 i Norddjurs musikskole.

Men ungerne ville jo spille Titanic og den sidste nye pop. Det er ikke lige mig.

Vigtigste LP / CD:

lede også med Povl Dissing og Mor Danmark i den periode foruden Niels Skousen.

Jeg flyttede senere til Mols i et gammelt stråtækt hus med brændekomfur kaldet Isgård og begyndte at spille med Djurslandsspillemændene. De var meget populære i 1976 og 1977, og min måde at spille på var ikke så country som deres, men mere jazzet, og det gav musikken et godt drive.

Jeg begyndte dog også at blive lidt træt af mit musikerliv i den periode. ” Zanzibar eller kærligheden ”I 1977 tog jeg til Afrika i 3,5 måned og blev tilbudt et interessant musiklærerjob på Zanzibar. Sundheds og- kulturministeren, som var blevet min ven, syntes at det var det helt rigtige at få fat i en som mig, der kunne lære folk, at det hele ikke bare skulle være trommer. Men lige inden jeg tog afsted, havde jeg mødt min nuværende kone og valgte at tage hjem igen.”

20

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

Nada ”Efter Afrika droppede jeg Djurslandspillemændene og tog tilbage til København, hvor jeg lavede 3 LP’er med gruppen Nada – et ord der betyder lyd på sanskrit. Jeg var meget optaget af Sufi-læren og Dervish-dansen. Jeg boede i kollektiv på Christiania og kørte hyrevogn for at tjene til livet. Vi spillede en del med Nada, men på et tidspunkt skulle min kone læse musik på AM i Aarhus, og så flyttede vi i kollektiv på Norddjurs, tæt på hvor vi bor nu.”

En fantastisk hørelse ”Jeg har en fantastisk god hørelse, selvom jeg er en gammel dreng. Det er mig, der kan høre hunden otte kilometer væk. Jeg læser ikke noder, så alt hvad jeg spiller, det lærer jeg udenad. Men der er jo en åndsvag blokering, selvom jeg endda er matematisk student. Men musik er gennem ørene ikke øjnene. Hvis det er, at jeg skal lære en melodi på noder, kan jeg godt stave mig igennem, men jeg kan ikke spille fra bladet.

1970 Blue Sun ”Peace be unto you” / LP Spectator records 1970 Blue Sun “Festival” / EP EMI 1971 Blue Sun ”Blue Sun” / LP EMI 1974 Blue Sun m. Lone Kellerman ”Christianiasange” / EP Demos 1976 Djurslandsspillemænd “Djurslandsspillemænd” / LP Genlyd 1978 Djurslandsspillemænd ”Land & Rock” / LP Genlyd 1978 Bo Jacobsen ”Nada” LP Musik & Lys 1979 Nada ”Nada 2” / LP Karma 1981 Nada ”African Flower” / LP Karma 1993 Dream City ”Do the blues” / CD Karma 1996 Dream city “Syre” / CD Karma 2001 Bo Jacobsen World Jazz Conspiracy / CD Beejay records 2011 Bo Jacobsen “Spirit” / CD Embla Music & Experience 2013 Bo Jacobsen “Free Spirit” / CD Embla Music & Experience 2019 Bo Jacobsen Spirit “Northern Soul” Embla Music & Experience / release nov 2019 Er formand for DMF Djursland afd siden 1998 og Har i perioden 2004 - 2016 siddet i DMFs Hovedbestyrelse.

Har været medlem af DMF siden 1976.

Har modtaget DMF’s hæderspris i 2017 – Walde Prisen – for sin indsats for DMF gennem årene.

Ved siden af mit musikerliv har jeg været både taxachauffør og lastvognchauffør og ellers været godt rundt i landskabet. Jeg har altid været meget social og snakket med folk. Jeg er lidt dobbelt, da jeg både er udadvendt og desuden ret god til regnskaber. Og så har jeg free-jazz siden, hvor jeg virkelig elsker at dykke ind i mig selv.

Der er noget, der hedder at spille med sjæl, at koncentrere sig og at være tilstede og være der helt 100 % – jeg ser faktisk ikke de mennesker, jeg spiller for, når jeg spiller free-jazz.

Når vi bor herude, sidder fruen og jeg ikke lårene af hinanden. Vi lever sammen solo. Hun er musikpædagog og arbejder på kulturskolen i Grenaa.

Bo står også bag projektet LIV I FORSAMLINGSHUSENE – en forening på Djursland der sætter større fokus på at skabe mange kulturelle arrangementer i området. Og så har Bo desuden i mange år brugt sine gode kompetencer som musiker, menneskekender og regnskabskyndig som en værdig og vellidt formand for DMF Djursland.

Free-jazz på den økologiske Landbrugsskole ”En dag i efteråret 2007 ringende Niels Præstholm til mig og sagde: ”Bo – du skal komme til Kalø Landbrugsskole NU, vi keder os. Jeg spiller her med Kresten Osgood og nogle flere.” ”Men så har I jo en trommeslager”, sagde jeg. ”Bo, du skal tage

saxofonen med, og så skal du bare komme.” ”Dette møde endte så ud i projektet Spirit. Jeg er kommet på den rette hylde igen, og jeg skriver de fleste numre, men vi spiller også Coltrane, Ornette Coleman, Albert Ayler og den enestående Aarhus-bassist Poul Ehlers musik. Men også rigtig meget FREE JAZZ. Vi har ikke ret mange jobs, men har spillet en del steder og lavet tre plader, som har fået virkelig gode anmeldelser i New York. Vi har snart en release af vores nyeste plade til november ”Northern Spirit”. Desuden kører vi lidt samme princip som i Blue Sun – vi øver faktisk ik’ i Spirit. Vi spiller bare”.

Og på denne note slutter mødet med en meget inspirerende musiker og et menneske, der ufortrødent i 50 år har udviklet sig og på sin helt egen måde været en væsentlig spiller på den danske musikscene. Et stort tillykke skal lyde herfra med de 50 år i det evigt forandrende musikalske landskab.

BO JACOBSEN musikalsk CV Født 13.marts 1945, Nørrebro, København trommer, altsax, vocal Har læst arkitektur 1966-70 på Kunstakademiets Arkitektskole, København.

Professionel trommeslager siden 1969.

Trommeslager i det legendariske Blue Sun 1969-74 Spiller med Poul Dissing & Mor Danmark 1974 Spiller med Niels Skousen 1974-75 Spiller med Lone Kellerman 1974-76 Spiller med Jan Kaspersen 1974-76 Spiller med Pierre Dørge 1975 Eget band Nada 1978-83 m. Jesper Zeuthen, Simon Spang Hanssen, Poul Ehlers, Jan Kaspersen og Niels Præstholm, Faith Mohammad, Dyrker saxofonen og sangen jævnsides med trommerne bl.a. m. Poul Ehlers Kvartet fra 1986-88 Spiller med Dream City 1991-98 sammen med Peter Ingemann og Tømrerclaus 1991-98 Eget band under navnet Bo Jacobsen World Jazz Conspiration 200102 Musikskolelærer Norddjurs Musikskole 1996-06 2010 – eget band Spirit m. Kresten Osgood, Bebe Risenfors, Niels Præstholm

32. årgang - oktober 2019 • basunen

21

Mere folk til aarhusianerne

Folk festival kombinerer tradition og fornyelse Af: Michael Tungelund.

F

or fjerde år i træk byder Aarhus Folk Festival på en række spændende koncerter, jams og workshops rundt i byen i uge 40. Foreningens nye - og kun 25-årige formand - er ikke i tvivl om, at folkemusik kan meget mere end de fleste tror. Også for ungdommen. ger-songwriter i nordisk stil, festlig franskcanadisk musik, kirkekoncerter eller ny eksperimenterende folkemusik. Årets program viser i hvert fald, at folkemusikken lever, at den lever godt, at den er nysgerrig og – ikke mindst – at den faktisk er for alle”, pointerer Helene Tungelund, der netop har afsluttet sin bachelor på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, og nu fortsætter med kandidatuddannelsen på folkemusiklinjen i Esbjerg.

Helene Tungelund - foto: Franseska Anette Mortensen

”Mit mål er, at folk i Aarhus på sigt skal tænke ”Uge 40 – det er jo folk festival i Aarhus”, smiler 25-årige Helene Tungelund, nyvalgt formand for Aarhus Folk Festival og en af hovedkræfterne bag sammensætningen af årets folk festivalprogram.

Hun indrømmer, at det nok varer nogle år endnu, inden de ikke-folkvante også får øjnene op for, hvad uge-40-folk festivalen byder på af unikke musikoplevelser, men selv er hun ikke i tvivl om, at festivalens program i år taler til et bredere publikum end tidligere.

Tradition, fornyelse, video-visuals og LED-lys ”2019-programmet udforsker i høj grad rummet mellem tradition og fornyelse, og vi præsenterer denne gang en lang række spændende, moderne og nyfortolkende bud på, hvad folkemusik også

22

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

kan være. Der eksperimenteres blandt andet med at mikse traditionel folkemusik og -dans med live looping, video-visuals samt dansescenografi med LED-lys til de koncerter, jams og workshops, som vi præsenterer i løbet af dagene 28. september til 6. oktober, fortsætter Helene Tungelund.

Festivalen er, med sine nu fire år, på mange måder i sin vorden rent publikumsmæssigt, men med mere end 15 arrangementer fordelt på flere af byens spillesteder, kulturhuse og kirker har Aarhus Folk Festival potentiale til at blive et musikevent, der appellerer bredt til aarhusianerne og endda rækker langt ud over kommunegrænsen, vurderer den nye formand. ”Jeg tør godt love, at der er noget for enhver smag – uanset om man er til helt traditionel spillemandsmusik, dansk sin-

Musik på tværs af tidens sociale tendenser ”Men folkemusikken er nok også lidt overset – ikke mindst blandt mine jævnaldrende – og det er virkelig ærgerligt.

Jeg synes, at folkemusik er fedt, fordi det samler generationer i et fællesskab, der er større end tid og sted. Og ja, så er det også bare en enorm hyggelig måde at være sammen på - og især for unge går det nok lidt mod nogle af tidens sociale tendenser”, vurderer den unge formand for Aarhus Folk Festival.

Blandt programpunkterne i år kan nævnes koncerterne med Ian Stephenson + Vesselil lørdag den 5. oktober på Casa V58, to koncerter der på hver deres måde udfordrer og nytænker folkemusikkens koncertformat.

Tirsdag den 1. oktober kan man på Radar opleve BLÅT LYS: En balinstallation der med brug af LED-lys i kostumer og scenografi gør koncertinstallationen til en helhedsoplevelse, der stemningsfuldt forener tradition og ny original musik. Årets Aarhus Folk Festival støttes af blandt andre DMF, Aarhus Kommune og Statens Kunstfond. Hele programmet kan ses på aarhusfolkfestival.dk samt på Facebook.com/aarhusfolkfestival

Vesselil: foto: Ard Jongsma

> 32. ürgang - oktober 2019 • basunen

23

Musikkens magi Af Lars Kiehn - DMF-Aarhus - Foto: Knudsen og Kiehn

”Gem et lille smil til det bliver forår” og ”Alle går rundt og forelsker sig” er to af mange evergreens, som bliver sunget og spillet på Møllestiens plejehjem. Der er masser af kærlighed og kys i overført betydning i lokalet, hvor jeg oplever en opvisning og en indførelse i musikkens kvaliteter. Det er pianist og sanger Claude Chichon, der er troldmanden, og ham som sidder med tryllestaven i sin hånd.

Som alle store troldmænd har Claude også sine assistenter, der går til hånde og får det hele til at glide ubesværet.

Et anderledes spillejob Som fluen på væggen sidder jeg en helt almindelig tirsdag formiddag til en hyggelig time med 20-25 plejehjemsbeboere på plejehjemmet i Grønnegade. For langt de fleste musikere er det måske ikke et særligt glorværdigt spillejob, men for Claude er det seriøst, og han giver jobbet det, som det fortjener.

Claude Chichon, frivillig Sigurd Aaes og fysioterapeut Sonja Dannesboe skal synge, danse og spille med de ældre beboere, hvoraf flere er demente. Stemningen i lokalet er tydeligvis forventningsfuld og opstemt. Claude, der skal traktere klaveret, pjatter og charmerer beboerne, inden han slår de første toner an. Sigurd og Sonja

Dannesboe synger for og følger de velkendte melodier fra klaveret. Der bliver sunget af hjertens lyst. Vi er startet på ugens sang- og bevægelseslektion.

Sangvalgene er taget fra det populære og folkelige repertoire. Stort set alle sange er nogle, som beboere kender og kan synge med på, og skulle det knibe med at huske teksterne, så har beboerne teksterne i det omdelte sanghæfte at støtte sig til.

Et tilfælde Claude er bl.a. kendt for at være pianisten og sangeren, der indspillede og satte musik til nu afdøde Prins Henriks digte for nogle år tilbage. Som musiker spænder Claude vidt. Han spiller hovedsaligt salsa i forskellige salsabands og fransk musettemusik, men også andre genrer udfordrer han. At han havnede som musiker i ældreplejen i Aarhus, var noget, han ikke havde forudset, og noget der skete ved lidt af et tilfælde.

Claude fortæller: ”Jeg var ansat som SOSU-assistent på et plejehjem i Viby.

Jeg skulle bl.a. spille klaver på jobbet, det var en del af min jobbeskrivelse.

Her mødte jeg Sigurd Aaes, der var værge for en af beboerne. Vi fandt ud af, at vi en dag ville prøve at optræde sammen for beboerne. Sigurd har en god stemme, og han synger i nogle af byens finere kor”.

Claude Chichon

24

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

Starten på Møllestien Claude tager en kunstpause og fortsætter: ”Efter jeg havde været i gang ude i Viby en rum tid, kom en dag en

overordnet og spurgte mig, om jeg havde tid og lyst til at komme og spille for de ældre inde i midtbyen på Møllestien. Jeg havde meget lyst, men synger jo ikke rigtig dansk, Det var så her, jeg inviterede Sigurd til at komme og være med. Derfra har vi udviklet det. Det er fem år siden, og det er hver tirsdag formiddag, vi laver det. I starten sang vi bare årstidernes sange. Forår, sommer, efterår, vinter, jul og påske mm. Tilfældigvis begyndte vi en dag, at tage nogen af de populære og folkelige sange med for at peppe repertoiret lidt op.

En fest ”Fysioterapeut Sonja Dannesboe var på det tidspunkt også ansat i huset, og da hun så, hvordan det her udviklede sig, spurgte hun, om hun måtte koble noget bevægelse og dans på det, vi havde gang i. Det gjorde vi, og så skal jeg love for, det udviklede sig til en fest”.

Populært repertoire Det er sange fra 30’erne og 40’ernes revyer og de populære musiknumre fra slut 50’erne og 60 og 70’erne fra dengang, dansktoppen havde sin gyldne periode. De fleste kender melodierne ”Susanne, Birgitte og Hanne”, ”Skibet skal sejle i nat”, ”Blå ballon”, ”Lille sommerfugl” og ”Alle går rundt og forelsker sig” etc. etc. Det er de sange, beboerne kender og selv har hørt i deres lange liv. Det er den musik, som, når den er fremført med glæde og passion, går direkte i hjertekulen.

Ingen tvivl om at det fungerer. Bebo-

Claude Chichon

erne lader sig rive med af stemningen, der bliver mere og mere løssluppen og opstemt, som tiden skrider fremad i det planlagte program.

En session En typisk session starter med ca. 30 minutters sange, salmer eller viser om årstiderne. Derefter danses der til det populære repertoire. Nogle danser med en plejehjemsansat, nogle klare den selv og måske ved hjælp af en rollator eller en stol. Andre danser med hinanden, og der skiftes dansepartner ind imellem, mens det hele udvikler sig til et stort smil. Det er helt tydeligt, at de ældre nyder at danse, selvom fysikken hos de fleste er begrænset.

Det er godt for beboerne, der normalt er stillesiddende, og at få fysikken med og få gang i blodomløbet, det er en ekstra gevinst.

Min første tanke er, at det her burde alle plejehjemsledere i Aarhus være vidne til. Det vil kunne inspirere dem til at udvikle ældreplejen. Det kunne sandsynligvis spare de ældres medicinindtag. Samtidig får de fysisk træning på den sjove måde, der kunne give dem en bedre livskvalitet. Det økonomiske aspekt vil være minimalt, og gevinsten kunne måske opveje udgiften.

Musiker med andet fokus Føler du, der er et spring mellem at være musiker ude i underholdningsbranchen og så være musiker i dette system?

Claude Chichon og Sigurd Aaes

Claude sidder og tænker lidt. inden han udtrykker sig: ”Mit fokus her er, hvor dejlig musik er. Hvor heldig vi musikere er, fordi vi kan spille. Jeg har spillet mange forskellige steder og genrer: Salsa, Cuba, Miami og hvad ved jeg. Men når jeg sidder deroppe og ser den glæde, som de ældre har – de er i nuet, de er ikke berusede eller noget, og vi vækker deres erindringer - det er helt fantastisk. Det er vigtigt for mig, at vi får det budskab frem i artiklen. Vi musikere er så heldige, for vi kan noget helt fantastisk, fordi vi kan det håndværk at spille. Det er magisk”.

Timen er slut Der er slet ingen tvivl om, at det her kan en masse. Det er helt tydeligt, at de ældre er i et helt andet gear, da

”timen” er forbi, og det er tid til frokost.

De er glade og opløftede, lidt forpustede, og nogle har fundet deres ungdommelige sind frem igen for en stund. Det er meget svært ikke at lade sig rive med og begejstres.

Det bedste sted ”Jeg har både arbejdet i hjemmeplejen. og jeg har spillet musik ved siden af alle mulige steder. Det her er et af de bedste steder. Jeg spiller mange steder, og det er dejligt. Men den energi du så i dag, det er fedt, og det får du ikke andre steder”, fastslår Claude.

Jeg siger pænt farvel til Claude og de andre og forlader stedet taknemmelig over oplevelsen og indsigten, som var en sidegevinst ved besøget.

32. årgang - oktober 2019 • basunen

25

SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

Retail Holding og fusionerede med Eskildsen Musik i 2011 under navnet 4Sound. Internettet er en hård konkurrent for detailhandlen, og 4Sound har de seneste fem år sat 40 mio. kr. til, og således slap tålmodigheden hos den norske ejer op i år. For at redde skindet er de sidste fire ud af fem tilbageværende 4Sound butikker, i Aalborg, Odense, Esbjerg og den i Vestergade i Aarhus nu lukket, så der efter den 20. september 2019 blot er butikken i København tilbage.

Vocal Line vandt Eurovision Choir 2019 Vocal Line vandt den 2. Eurovision Choir-konkurrence, der blev afholdt i Göteborg, Sverige lørdag 3. august, hvor kor fra 10 forskellige lande dystede om titlen, Eurovision Choir 2019. Aarhus koret fremførte numrene True North og Viola dirigeret af Jens Johansen, for de ca. 3500 publikummer og juryen, der var sammensat af den britiske korkomponist John Rutter, den svenske vokalist Katarina Henryson og den amerikanske kunstner og arrangør Deke Sharon. I 2010 optrådte Vocal Line med den verdensberømte a cappella kunstner Bobby McFerrin i New York og i Aarhus. I 2014 optrådte de på Roskilde Festival på scenen med legendariske Rolling Stones. Udover et trofæ og titlen Eurovision Choir 2019 har Vocal Line også vundet en tur til World Choir Games i Flanders, Belgien i 2020.

Aarhus får sin egen Bluesfestival Der findes en del musikgenrespecifikke foreninger og festivaler i Aarhus, som præsenterer flerdages festivaler - jazz, metal, folk, elektronisk osv. Nu får byen også til næste år sin egen tredages bluesfestival. Den første uge i oktober 2020 bliver Ridehuset og Officerspladsen forvandlet til et blues, roots, country mekka. Der kommer bands fra

26

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

ind og udland, og der bliver øl, drinks, DJ lounge og mad boder i lange baner.

Bag initiativet, der løber af stablen i dagene den 1.-3. oktober 2020, står Café Smagløs og Boysens Blues Venner.

Farvel Aage I årtier har musikere i Aarhus kunnet svinge forbi all-round musikbutikken i Vestergade, kendt som ’Aage’ i musikerkredse, når der var brug for nyt instrument eller blot strenge, trommeskind eller andet tilbehør. Musikhuset Aage Jensen blev oprindelig grundlagt i København helt tilbage i 1948, og kæden blev i 2007 opkøbt af norske Music

Grarup Allstars

DMA Blues 2019 JazzDanmark og ROSA uddelte den 14. august DMA Blues 2019 statuetter. For tredje gang lagde Turbinen i Randers ramme til begivenheden, som igen var helt udsolgt. Som vanligt skulle priserne for ”Årets Bluesudgivelse” og ”Blues Live Prisen” deles ud - og prisen som “Årets Hoochie Coochie Man/Woman” blev uddelt for anden gang til en person, der har ydet en særlig indsats for det danske bluesmiljø i det forgange år. Priserne gik til: Blues Live Prisen 2019: Grarup Allstars. Årets Bluesudgivelse: Big Creek Slim ”First Born” (Chico Blues Records). Årets Hoochie Coochie Man 2019: Peter Nande (musiker, kapelmester, pladeselskabsejer, igangsætter m.v.). Tillykke til prismodtagerne.

MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Faratuben & Duo Kuosikulma: Yiriba Danskere, maliere og finner arbejder sammen på denne udgivelse, der blander traditionel musik fra to verdenshjørner.

Nærmere betegnet er det skandinavisk og vestafrikansk folklore, der i uptempo bliver smeltet sammen til et nyt pust indenfor Roots’n’Hybrid genren. De to bands Faratuben (ML/DK) og Duo Kuosikulma (FIN) mødtes for første gang i 2015 i den vestafrikanske kulturhovedstad Bamako. Tre år senere delte de tourbus gennem Finland i tre uger for at skrive og spille musik sammen. Finsk folkemusik og afrikansk dansemusik lyder måske på papiret som et specielt mix, men i en balance mellem det traditionelle/moderne og det nordiske/ afrikanske er resultatet ganske naturligt, imødekommende og til tider poetisk.

Go Go Berlin: The Ocean Efter en række hæsblæsende turnéer i Asien, Europa og USA og flere end 250 spillede koncerter valgte Aarhus-bandet at trække stikket for en stund. I slipstrømmen fra den hektiske periode var Go Go Berlin nødt til at finde kursen - og sig selv - igen. The Ocean er resultatet af flere års grænsesøgende og kreativ kompromisløshed.

Albummet består af 11 skæringer, der viser en helt ny side af bandet. Lydbilledet har ændret sig markant, men selvom der er skruet ned for guitaren og op for keyboardet, er energien og fandenivoldskheden intakt.

The Ocean er produceret af Go Go Berlin i samarbejde med Peter Kjædegaard (The Minds of 99, Nephew, Peter Sommer m.fl.), og “Love me” og albummets slutskæring “Utah” er blevet til sammen med Søren Christensen (The Blue Van).

Mix af Frederik Braad Laursen og Go Go Berlin. www.facebook.com/gogoberlin

Jakob Buchanan: A Language of My Own De syv numre på ’A Language of My Own’ er skitser over det store værk ’On Rosenhill’, som Jakob Buchanan komponerede for kor og orkester til åbningen af Aarhus som kulturhovedstad i 2017. Værket var en hyldest til Rosenhøj i Viby, hvor Buchanan kommer fra. Det nye album, som blev en af de sidste indspilninger inden lukning af det legendariske Rainbow Studio i Oslo, blev til ud fra tanken om at transformere det store værk ned til den rene lyd af trio, inden der kommer orkester på. Jakob Buchanan, på flygelhorn, har skrevet og indspillet numrene med pianist Simon Toldam og amerikanske tenorsaxofonist Chris Speed.

Gurli Octavia: Metanoia Sangskriveren Gurli Octavia har allerede markeret sig som en spirende stjerne på den danske New Folk-scene med sine to EP’er fra 2017, ’Philophobia’ og ’Lunacy’. Nu er hun ude med ’Metanoia’, der er tredje og sidste EP i trilogien af samme navn. ’Metanoia’ består af seks numre, hvoraf tre er nye, uudgivne numre, mens hendes singler fra det seneste halve år, ’Lest I Lose Myself’, ’Clone’ og ’We Cannot Stay Here Forever’ også er at finde på ’Metanoia’. I sommeren 2018 spillede Gurli Octavia en anmelderrost koncert på Roskilde Festival samt på både Smukfest og Grimfest, og hendes koncerter på SPOT har været specielt fremhævet af både GAFFA og Soundvenue. www.gurlioctavia.com.

jazz med en ny lyd. Denne gang med fire egne kompositioner tilsat tekster af den engelske forfatter Mark Davies samt syv jazz standards fra nogle af de store bl.a. Porter, Young, Gershwin m.fl.

Albummet er en hyldest til det, som kan mærkes. Det dybfølte og den autencitet som kan opstå i et stort tilstedevær. ”Jeg har det bedst med at placere mine fortolkninger på noget, jeg kan mærke, noget der er vedkommende for mig”, udtaler ToftOlsen. Holdet bag ham er det samme som sidst: Thomas Vang (bas), Morten Lund (trommer) og Heine Hansen(piano). www.toftolsen.com.

Abekejser: Floating Through The Universe Siden bandet blev oprettet i 2015, har Abekejser frigivet fire singler, hvoraf to af dem ledsages af animerede musikvideoer. Ensemblet kombinerer elektronik og hiphop med fusionjazz i en bro mellem moderne jazz, mainstream hiphop og indie musik.

Floating Through the Universe er en rejse med forskellige musikindtryk fra begyndelse til slut. Fra filmatiske, lydsporlignende temaer gennem hårdt ramte rockriffs til dansable discojazzmelodier med brug af vocoder som leadvokal. Med associationer til innovative kunstnere som Herbie Hancock, Daft Punk og Robert Glasper skaber Floating Through the Universe nostalgiske vibes, mens de også bevæger sig fremad i udforskningen af musikalske muligheder. www.abekejser.com.

Toft-Olsen: Special Tredje album fra crooneren Toft-Olsen, der stadig værner om at skabe klassisk

32. årgang - oktober 2019 • basunen

27

Tag vare på dit mentale jeg – mental træning for musikere Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Pressefotos

G

itte Karvonen er mental træner, coach og rådgiver for musikere, bands og aktører i musikbranchen. Hun beskæftiger sig med alt det, der skal fungere, for at du har overblik, grundlag og kan fokusere på et godt professionelt liv i musikken. Hun er en del af DMF’s ArtLab support tilbud, hvor du som band eller musiker kan få én-til-én sparring feedback, hjælp og rådgivning med udgangspunkt i din karriere, dit liv og din specifikke situation.

Gearet er i orden, sætlisten er øvet op, påklædningen er klar. Forberedelserne, logistikken, alt det praktiske omkring musikalsk præstation - om det er live koncert, audition, konkurrence, eksamen eller andet - er selvfølgeligt for musikere.

Ligesom den fysiske form desuden er vigtig, for at der kan leveres, så skal der også mentale kræfter og overskud til. Gitte Karvonen arbejder som mental træner med alle de mentale belastninger, forhindringer og udfordringer der kan hænge sammen med et liv som freelancer og musiker.

Barn af musikbranchen Som datter af musikeren TømrerClaus er Gitte Karvonen vokset op med et liv i musikken. Hun har to børn med en lystekniker, som har turneret rigtig meget og kender derfor alt til familie- og arbejdslivets vilkår på godt og ondt i den profes-

sionelle musikbranche. Kort om hendes baggrund: Hun er uddannet socialrådgiver, har været manager, dagligleder af en kulturorganisation der lavede koncerter og events, har en efteruddannelse i ressourceprofil og groupcouncelling ved den canadiske professor, Bill Borgen, samt en lang række kurser i bl.a. mindfulness, storytelling og mapping.

Et lille tilløb På de første kurser og workshops, DMFAarhus lavede med coach Kristian Koch i ’Sceneoptræden for musikere’ for cirka 12 år siden, kunne deltagerantallet tælles på én hånd. Set i bakspejlet har det førhen været et tabubelagt tema blandt prof. musikere at vise interesse for at tage ved lære og blive bedre til performance og sceneudtryk. I dag er Kristian Kochs ekspertise meget efterspurgt, og det er nu blevet helt almindeligt at arbejde med sine styrker og svagheder i forhold til performance og optræden. Det samme tabu gør sig muligvis gældende omkring mental træning at arbejde med den mentale side, at træne sig op på et stærkt mentalt niveau, der gør det muligt at opnå sine karrieremæssige mål og drømme.

Rådgivning og træning, ikke behandling Man kan måske tro, at mental træning er det samme som psykoterapi, men det er det ikke. Psykoterapi har fokus på fortiden, hvor mental træning handler om nutid og din fremtid. Hvordan kan du fremtidigt bedre være i en uoverskuelig situation? Hvad kan du gøre næste gang det opstår? Hvad kan du gøre for at få det bedre? Hvis du for eksempel skal fysisk optrænes, så kan du hyre en personlig træner som kan hjælpe dig med at lægge et program der passer lige præcis til dig, som tager udgangspunkt i præcis

28

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

din situation. Med mental træning er det lidt det samme. Men du skal selv lave træningen.

Gitte Karvonen: ”Sportsfolk har i årevis vidst, at mental træning er lige så vigtig som fysisk træning, ikke mindst hvis man vil opnå noget på den lange bane. Mental træning handler om at erkende, hvad der er svært. Om at finde styrken til at klare det svære. Om at vende det svære til en fordel, som giver glæde. Og om at få mest muligt ud af det, man har med i livet. Det er nødvendigt at arbejde med det, der er svært, mens man er i det. Man skal ikke vente, til der kommer en pause.

I pauserne er alt anderledes og føles anderledes fordi de er opladning, ro, ferie og væk fra det hele. Men arbejdet med det, der knirker i livet, skal ske, imens det knirker. Det er her, jeg er med som vejleder, så du får mest muligt ud af træningen og får øje på alt det, du allerede har, kan og er”.

Præstesyndromet ”I gamle dage brugte man udtrykket ’præstesyndromet’”, siger Gitte. ”Præsten var ud over om søndagen altid på arbejde og til en hver tid klar, når der blev banket på, og nogen trængte til at sjælesørge eller andet. Efter vi har fået internettet er vi alle sammen altid lidt på arbejde hele tiden, vi kan lige tjekke emails, sociale medier osv. Musikere og mennesker i kreative fag er endnu mere på arbejde, for der er ofte mange facetter af en selv, ens personlighed som er blandet ind i arbejdet, og skellet imellem private og arbejdsmæssige relationer flyder sammen.

Det er vigtigt at vide, hvad og hvem der er hvem for at fungere optimalt og undgå usikkerhed om, hvem der er der for éns egen skyld, og hvem der skal bruge én til noget”.

kommer frem, når misbruget stopper. Og det er virkelig vigtigt at være opmæksom på at få grebet, så man ikke starter på misbruget igen. Det handler om at finde ud af, hvad det er, der gjorde og gør, at man starter på at bruge bedøvere”.

Gitte Karvonen

Forhøjet risiko for stress, angst og depression De atypiske og skiftende arbejdstider gør noget ved hjernens kemi, og både fysikken og det mentale påvirkes, fortæller Gitte. ”Som når man har glædet sig til at komme hjem fra turne til familien. Hvorfor ender man i stedet med at blive eddikesur og irriteret over, at børnene larmer, familien er i vejen og vil hele tiden have noget af en? Det handler om kemien i hjernen, og om de konstant skiftende omstændigheder og omgivelser. Hvis man lærer at blive bevidst om situationerne i ens liv og ved, hvad de kan gøre, så er det nemmere at gøre noget ved. En del kunstnere holder pause for at lade op fra deres musikerliv og håndtere det, der er svært, men så snart de er tilbage på scenen, vender problemerne tilbage. Hvis man skal arbejde effektivt med sit musikliv, er det nødvendigt at arbejde med det undervejs. Et professionelt musikerliv giver forhøjet risiko for både stress, angst og depressioner. Det er meget vigtigt at være mentalt opmærksom på faresignaler og på den måde være på forkant, så der er energi og mulighed for at forebygge, inden noget går galt”.

Sceneskræk og præstationsangst Sceneskræk og præstationsangst er mere almindeligt, end man måske vil tro.

For 20 år siden blev Gitte kontaktet af et spillested i Aarhus, som havde besøg af en udenlandsk kunstner, der simpelthen ikke kunne gå på scenen. ”Han skulle have haft nogen til at hjælpe sig lang tid før. Men, lidt som at tisse i bukserne, havde man taget den lige én aften mere ad

gangen… indtil det mentale bare kollapsede. Vi havde en snak i en times tid, og han endte med at kunne afvikle koncerten med en lille forsinkelse. Det handler om at finde ud af, hvad det handler om.

Hvad er det, som udløser det? Hvornår kommer det – er det lang tid før, dagen før eller lige inden optrædenen? Har man i virkeligheden aldrig prøvet at gå i sort, og er det dét, man frygter? Det kan godt ske, at det handler om baglandet, at der simpelt hen ikke er ro på relationer og familieforhold. Tingene er med i bagagen, når man er på job, men man kan arbejde med at lære at adskille og overskue det.

Det kan handle om forventningsafstemning i forhold til både familie, kollegaer og sig selv og kan være vigtigt for at indrette samspillet imellem privatliv og arbejdsliv bedst muligt”.

Bedøvere ”Bedøvere – er min betegnelse for det, man bruger for at bedøve en følelse eller situation, der opleves ubehagelig eller svær at være i. Følelser som sceneskræk, præstationsangst, ensomhed, usikkerhed, lavt selvværd kan bedøves med alkohol, stoffer eller sex. Problemerne kan dæmpes med bedøvere, men de forsvinder ikke. Man kan ved at forberede sig mentalt forebygge og lære at blive bevidst i håndteringen af problemerne både på kort og lang sigt og på den måde forhåbentlig undgå at komme ud i et misbrug af bedøvere. I traditionel misbrugsbehandling taler man om den fysiske afhængighed og den sociale afhængighed – altså at man drikker sammen. Og så er der det, jeg kalder opsparingskontoen.

Det er alt det, du har bedøvet dig fra, som

Hjælp til at komme videre GAFFA sætter i oktober måned fokus på det mentale i musikbranchen i samarbejde med Gitte Karvonen. For nylig har hun været i DR P6 Beat i et halvtimes indslag med Carsten Holm om emnet, og under dette års SPOT festival havde Gitte en Talk under overskriften ’Artist well-being and mental health’ sammen med musiker og producer DJ Kongsted. ”DJ Kongsted kom til mig med følelsen af, at han ikke skulle lave musik mere. Han havde haft et ret stort gennembrud, men efter det, var der blevet lidt stille. Efterhånden som vi ligesom fik lagt et kort over, hvad der egentlig var på spil i hans liv og set på de mange forskellige faktorer, der havde gjort, at han stod dér, hvor han stod, så kom musikken igen. Og så var det den, han greb.”

Et sundt musikerliv ”Hvor mange af os, kan ikke nævne musikere, som har det ad h... til med sig selv, men som samtidig laver noget fantastisk musik? Hvordan kan man det, når man har det så skidt… det kan man, fordi de to ting ikke har noget med hinanden at gøre. Hvis man fik meget selvværd af at være dygtig, så ville der ingen dygtige mennesker være, som har det skidt med sig selv. Det private og det nære, det skal man virkelig tage vare på og passe på.

Og det kan man godt lære, hvordan man gør, imens man trives som musiker og kan udvikle sig selv personligt og arbejdsmæssigt og nyde et sundt, godt og positivt liv”.

DMFs Support tilbud På vores kursusafdelings hjemmeside: www.artlab.dk finder du en række muligheder for at få support og individuel sparring og rådgivning under overskriften DMF SUPPORT. Her kan du få mere info om mental træning v/Gitte Karvonen.

Desuden også en masse forskellige andre tilbud til dig, når du på andre måder har et akut behov, der handler om din karriere som musiker.

32. årgang - oktober 2019 • basunen

29

DMF-Aarhus stifter nyt legat Af Lars Kiehn - DMF-Aarfus DMF-Aarhus afdelingen har i 2019 indstiftet et legat. En initiativ-pris der uddeles til, og er målrettet det yngre segment. Med prisen ønsker DMF-Aarhus at opildne og belønne en musiker, der udover at udvikle sit eget talent og sin egen karriere også formår at gøre en indsats for musikmiljøet generelt. Legatet skal belønne en udøvende og skabende musiker, der både forfølger sit eget musikvirke og samtidig gør noget til gavn for miljøet generelt.

Legatet er på 5.000 kroner.

Den første legatmodtager blev den 26-årige konservatorieelev, saxofonist, komponist, kapelmester og koncertarrangør Maria Dybbroe, der modtog prisen under Aarhus Jazz Festival den 17. juli 2019, i forbindelse med at hun gav koncert med Coriolis på COLABS, på sydhavnen.

Maria Dybbroe spiller i en del forskellige musikalske sammenhænge. Hendes musikudfoldelse foregår hovedsagelig i den mere frie og improvisatoriske jazzgenre og i forskellige bandsammenhænge. Hun har udgivet musik med KØS og Støv, foruden

hun medvirker på forskellige udgivelser som studiemusiker. I den rolle medvirker hun bl.a. på århusianske Lowly’s seneste udgivelse Hifalutin m.fl. Yderligere er Maria med i projekter og forskellige bands: ”Cactus”, ”KØS”, ”IINN” & ”Bodies we are.

Time we share”.

Organisatorisk tager Maria Dybbroe det store slæb som forkvinde i den århusianske koncertforening Sun Ship, der er en af byens vigtigste jazzkoncertformidlere. Hun er medarrangør og bestyrelsesmedlem i det improvisatoriske musikfælleskab The Community, og så er hun i bestyrelsen for Klub Primi mm. I det hele taget er Maria initiativtager til en masse spændende projekter. I 2017 modtog Maria Dybbroe initiativprisen af konservatoriets Studenterråd, for oprettelsen af faget ”Kunstnerisk udvikling”. I det hele taget har hun været optaget af og arbejdet for, at der kan komme flere kvinder ind på de musiske uddannelser og på den rytmiske musikscene generelt.

Maria Dybbroe - foto: Peter Gannushkin

Slutter desværre med udgangen af November.

Spørg Lars Knudsen, om der er flere muligheder.

30

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

TEMA-aften - Låsby Kro Mandag den 28. oktober samles vi igen på Låsby Kro til en tema-aften for selskabsmusikere. Denne gang får vi spændende besøg af Yamaha og Nicolai Damgaard.

Yamaha vil vise os deres nye keyboard PSR-SX900 som Nicolai vil lave en lille demonstration af. PSR-SX900 er en mellemklasse model, kraftigt inspireret af Genos og indeholder også flere nyheder. Og så ligger den prismæssigt i et helt andet leje end Genos. Yamaha vil også præsentere os for et par andre nyheder.

Nicolai Damgaard, som har indgået et samarbejde med Yamaha vil denne aften også vise os nogle spændende tiltag omkring nye styles, der i højere grad er målrettet enkelte sange og henvender sig til de danske selskabsmusikere.

Reserver allerede nu den 28. oktober på Låsby Kro kl. 19.00.

Tilmelding ikke nødvendig, du møder blot op.

DMF-Aarhus er vært ved en forfriskning på aftenen.

FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale.

Mvh Uffe Fink Isaksen

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor Vestergade 19, 2 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599

32. årgang - oktober 2019 • basunen

31

Musikerportræt

Trommer er det fedeste instrument Af Lars Borup - Foto: Tim Alexander og Albert Meier

”Allerede som dreng var der ingen tvivl. Trommer var det fedeste og sejeste instrument. Jeg var betaget af det rytmiske, og det har båret mig videre i livet.”

Sådan fortæller den 31-årige trommeslager Daniel Sommer, som kommer fra Aarhus, men i dag bor i København. Jeg føler mig stadig stærkt knyttet til Aarhus og musikmiljøet.

Fra Aarhus ”Jeg er stadig involveret i en del musikprojekter i byen og spiller ofte i fødebyen. Jeg blev født i Aarhus, men gik på friskole i Hinnerup, hvor der blev spillet musik hele tiden. Kom derfra til Mellerup Efterskole, hvor min værelseskammerat var Simon Eskildsen, som jeg stadig spiller rigtig meget med,” fortsætter Daniel.

På samme måde som flere andre gik vejen til Konservatoriet fra gymnasiet til Front Session og MGK.

”Jeg har nok at lave alene ved at beskæftige mig med jazz. Jeg bevæger mig i hele bredden af jazzspektret fra duo til større orkestre og fra fri impro til god solid mainstream. Jeg har udgivet meget musik og været med i mange projekter og er stadig med mange steder (se faktaboks), Jeg har også udgivet en del i eget navn, og mere er på vej. Ud over mit aktive liv som jazzmusiker har jeg også undervisning og kan hyres som sideman i andre musikalske sammenhænge,” fortæller Daniel Sommer.

Mange ideer ”Jeg prøver hele tiden at udvikle mig, og uddannelsen på Syddansk er et led i ”Jeg opfatter stadig mig selv som Aarhus-dreng og er også en del involveret i musiklivet i byen. Bl.a. var jeg med til at lave den ny talentpris, som gik til Karmen Rõivassepp. Jeg har også givet en hånd med, når der skal bookes til HeadQuarters,” fortæller den travle trommeslager til slut.

”Jeg vidste jeg ville den vej,” konstaterer Daniel Sommer, som startede på Konservatoriet i 2011 og sluttede i 2016. ”Som noget nyt skal jeg studere komposition på Syddansk Konservatorium, som har en særlig linje. Jeg har valgt det, fordi det ser rigtigt spændende ud og kan give mit musikliv et nyt perspektiv.”

Uddannelse i Helsinki Da uddannelsen i Aarhus var slut i 2016, rejste Daniel Sommer til København, hvor han stadig bor. I de senere år har han også haft halvandet år på Sibelius Akademiet i Helsinki, som har et rigtigt attraktivt jazz- uddannelsesprogram.

Daniel Sommer føler sig primært som jazzmusiker.

Aktuelle bands På det seneste har han bl.a. markeret sig som en del af Karmen Rõivassepp Quartet, i duo samarbejde med den gamle værelseskammerat Simon Eskildsen og i kvartetsamarbejde med Kathrine Windfeld og Jesper Løvdal.

denne proces. Jeg har blod på tanden, når det gælder at skrive ny musik og har mange ideer,” tilføjer han.

FAKTABOX: Et udpluk af Daniel Sommers bands og projekter: TryForKate B Bike Sun Tree Løvdal/Windfed Quartet Ornithopter Simon Eskildsen Trio OrgelDuo Foyn/Hess/AC/Sommer Karmen Rõivassepp Quartet Jens Fisker Trio

32

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

Nekrolog Torben Mikkelsen Frank Arenholt Christensen. skriver: Violinisten Torben Mikkelsen døde søndag den 14. juli i en alder af 74 år. Han startede først på klarinet og saxofon og spillede til bal med storebroderen, den senere særdeles velanskrevne pianist, arrangør og operarepetitør (bl.a. gennem et par dekader i Bayreuth) Johannes Mikkelsen. Han skiftede forholdsvis sent til violin og fik Henrik Sachenskjold som lærer på konservatoriet.

Allerede som 23-årig i 1968 konkurrerede han sig ind i 2.violingruppen i det daværende Aarhus Byorkester, senere Aarhus Symfoniorkester, og fra 1984 – 2005 var han 2.koncertmester.

Han optrådte flere gange med orkestret som solist i et varieret repertoire.

Han havde en afstikker til Danmarks Radios Underholdningsorkester, hvortil han var blevet headhunted, men vendte alligevel tilbage til Aarhus Symfoniorkester.

I begyndelsen af 80erne dannede en gruppe fra symfoniorkestret Det Danske Wienerensemble, hvor Torben blev en populær stehgeiger. Med orkestret turnerede han blandt andet i Skandinavien og Grønland, hvor han demonstrerede flair for den dansante wienermusik af Strauss og Lumbye.

Torben elskede at spille kendte violinvirtuosnumre – Zigeunerweisen og Carmen fantasi (Sarasate), Introduktion og rondo (Saint-Saëns), Valse scherzo (Tjaikovskij), Fritz Kreisler kompositioner og optrådte ofte med dette repertoire ved private engagementer og ind imellem ved Wienerensemblets koncerter.

Som en i mange sammenhænge aktiv kammermusiker var han gennem alle årene fast medlem af Stengaard kvartetten.

Torben stoppede sit engagement i Aarhus Symfoniorkester i 2014.

Han var kendt som en personlighed, der udstrålede varme og humor og spredte god stemning hos sine kolleger. Han var i besiddelse af en klæbehjerne, der kunne lagre alt fra telefonnumre til citater fra operaer og operetter eller fra tv-reklamer til ”Folmers polterabend”. Nogle gange kunne det være svært for uindviede at følge med, ligesom han selv kunne overvindes af utålmodighed og rastløshed, hvis det blev for kedeligt. Og så var han enhver køkkenchefs eller kogekones yndlingsgæst.

Vi har mistet en højt værdsat kollega og begavet musiker, som var nem og dejlig at spille sammen med.

32. årgang - oktober 2019 • basunen

33

Mindeord for Lars Borup Leif V.S. Balthzersen, konstitueret musikchef i Aarhus Symfoniorkester skriver følgende mindeord om Lars Borup: Vi har i Aarhus Symfoniorkester fået den sørgelige besked, at tidligere soloklarinettist Lars Borup er sovet stille ind efter længere tids sygdom.

Lars Borup blev ansat i Aarhus Symfoniorkester i 1969 og var soloklarinettist fra 1972 til 2004, hvorefter han rykkede ned på den mindre belastende 3. plads, hvor han tillige spillede basklarinet, indtil han gik på pension i 2010.

Lars har igennem årene glædet publikum med utallige vidunderlige soli i hele orkesterlitteraturen, og på CD

er der bl.a. fastholdt et smukt minde om hans varme klang og hans dejlige musikalitet i den store klarinetsolo i Balakirevs 1. symfoni, som Aarhus Symfoniorkester har indspillet.

Lars var et meget ordentligt menneske i ordets bedste forstand, og han var en særdeles vellidt person med mange interesser – også ud over musikken. Blandt andet var han en stor kender af fugle, gik meget op i naturfænomener og i at dyrke vin. Han var også en ivrig og begavet fotograf. Der var samme gnist i hans blik, når han fortalte om disse ting, som når man talte om musik. Alt, hvad Lars gjorde, gjorde han grundigt. Æret være Lars Borups minde.

GATEWAY I AARHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2019 fortsat være at træffe regelmæssigt i Aarhus afdelingen.

Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk 34

basunen • oktober 2019 - 32. årgang

Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox.

Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk.

Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.

Se også mere på www.audiovox.dk.

32. ürgang - oktober 2019 • basunen

35

DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 36 basunen • oktober 2019 - 32. årgang www.dmf-aarhus.dk