Basunen 2004 nr. 4 by dmf aarhus

BASUNEN 3-2004

Forside Michelle Birkballe Foto: Martin Dam Kristensen

UDGIVER Dansk Musiker Forbund, Aarhus afdeling Grønnegade 93, 2, 8000 Aarhus C TLF: Aarhus afd / AK Fax-nr. Aarhus Randers afd. Silkeborg afd. Grenå afd. Herning afd.

: 86 18 45 99 : 86 13 07 78 : 86 42 38 20 : 86 86 93 00 : 86 38 75 15 : 97 14 18 78

INDHOLD INDHOLD Juletræsfest Writers Club Ny tider på konservatoriet Siden Sidst Jazzsammenslutningen CD-udgivelser Michelle Birkballe Akustikken Jamsession Kluvers Big Band i Canada GAMF Musiker fra Randers Siesta i Citronhuset Ramsing fortæller Vinter Jazz Kurser i foråret War of Destruction Morningside Records The Burning Primitive Sangskriverworkshop Ansøgningsfrister

KONTORTIDER I AARHUS Mandag : 10 - 18 Tirsdag - fredag : 10 - 14

REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) Bjarne Gren Jensen (graﬁsk produktion og internet) Jes Halding (korrektur) Deadline for artikler og annoncer. Næste nummer er: 14. febr. 2005 Folder med annoncepriser kan bestilles på: 86 16 45 99 eller pr. email: aarhus@dmf.dk Husk adresseændringer: til Aarhus afdelingen og postvæsenet. Basunen udgives i 1400 eksemplarer og udsendes til medlemmerne af Dansk Musiker Forbund i Midtjylland. Basunen på Internet www.basunen.dk Tryk: CS-graﬁsk A/S

BASUNEN 3-2004

4 5 6 8 10 11 13 14 16 18 20 21 22 24 27 27 28 30 32 33 34

DMF - MIDTJYLLAND DMF-Århus Lars Kiehn Grønnegade 93, 2 8000 Århus C Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers Carlo Boisen Hospitalsgade 7, kld 8900 Randers Tlf: 86 42 38 20 Fax: 86 42 38 56

DMF-Grenå Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 8500 Grenå Tlf: 86 38 75 15 Fax: 86 38 78 87

DMF-Herning Ole F. Sørensen Ejstrupvej 1 Fasterholt 7330 Brande Tlf: 97 14 18 78

DMF ønsker alle glædelig jul og mange gode jobs i 2005 Af Lars Kiehn - Foto: Bjarne Gren Den 28. november afholdt Aarhus afdelingen atter en gang et vellykket juletræsarrangement. Juletræsfesten 2004 var den fjortende i rækken, og traditionen tro foregik det i Folkedansernes hus på Gjellerupvej i Åbyhøj. Ramsings Nisseorkester underholdt på bedste vis som sædvanligt med de gamle julesange. Denne gang havde vi besøg af klovnen Karl Oskar som leverede fremragende underholdning for børnene, og så havde vi sørget for en aftale med Max julemand og Kasper og nissepigerne, som kiggede forbi med et jule-træsshow og nogen store godteposer til de mange glade og forventningsfulde børn. Mens børnene så ﬁlm i et tilstødende lokale, spillede alle de voksne amerikansk lotteri. Der var mange overordentlig ﬁne gaver og det er umuligt at nævne alle gaverne, men studietid i Feedback Studiet, PUK Studiet og i Studie AA vidner

om kvaliteten af de mange gaver, vi havde fået fra gavmilde sponsorer. Men også diverse musikforretninger sponsorerede beredvilligt flotte instrumenter m.v. til lotteriet. Rejsecheck fra Aarhus Charter, samt diverse CDér, vin og middage og mange andre flotte gaver var andre muligheder, hvis man havde gevinst i lotteriet. Til slut en kæmpe tak til alle sponsorerne, der her nævnes i vilkårlig rækkefølge: Dokken02 Feedback Studierne Aarhus Charter Rock City DanMedia A/S Studie AA In The House Records New Music EMK – Prof Music Jazzbar Bent J. CMC Records Rec Art Records PUK Studiet CS Grafik Købmand Smedegaard Dansk Audio Teknik Arbejdernes Landsbank Amagerbanken Den Jyske Opera Musikhuset Aarhus Aarhus Symfoniorkester CCMC Teater Bodegaen MBO Park Vine DMF Musikeren

Café Hack Intermusic Music Aid Soundforce Steff Houlberg Akustikken Klüvers Big Band Aarhus Jazzfestival Slagtøjscenteret Roland København Englund Music Fredgaard A B Catering Hos Anders T. C. Electronic Hotel Colour Skagen Café Smagløs Restaurant Ministeriet Orkestergraven AGF CMI Musikpartner Luthman Diamanten Ascon Pianokompagniet Jazzselskabet Drum City

Dansk Musiker Forbund - Århus afdeling Har du brug for at kontakte afdelingen vedr. faglige spørgsmål, A-kasseproblemer, overenskomstsspørgsmål m.v., er du altid velkommen på kontoret. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email. Afdelingskontoret - aarhus@dmf.dk Tlf: 86 18 45 99 Fax: 86 13 07 78 Adresse: Grønnegade 93, 2, 8000 Århus C

Musikformidlingen DMF bookdmf@danskmusik.com Tlf: 86 13 00 63

Afdelingens bestyrelse samt øvrige DMF-ansatte kan du kontakte på:

Lars Kiehn - lk@dmf.dk Bjarne Gren - gren@danmedia.dk Esben Laursen - el@dmf.dk Kjartan Rud Møller - km@dmf.dk Mads Mazanti - maz@dmf.dk Axel Boel - musiker@axel-boel.dk Thomas Valter - valter@dmf.dk Erik Sletting - erik@sletting.dk Svend Kjeldsen - ofﬁce@rootsmusicagency.com Mads Bærentzen - madsbaerentzen@bigfoot.com Thorkild Dalsgaard - thorkilddalsgaard@yahoo.dk Kenny Bang - kennybang@mail.tele.dk

BASUNEN 3-2004

Writers Club Af Maz Mazanti I det århusianske musikmiljø vil sanger og sangskriver Kristian Svenningsen være kendt for de ﬂeste som enten hovedmanden i orkesteret DeMarco, eller primus motor bag sangskrivernes live-mødested Writers Club.

pet inviteret og som udgangspunkt hedder fordelingen ”én uprøvet og tre garvede”. Gennem årene har rygtet om et velfungerende sangskriver-forum spredt sig. Tidligere var Kristian Svenningsen meget opsøgende i jagten på interesserede musikalske gæster, men nu kontaktes han af ﬂere og ﬂere, da musikere har fundet ud af, at Writers Club er en rigtig god prøveballon når hjerteblodet skal udgydes. Tidligere forsøgte Kristian at indrage et decideret

Writers Club er efterhånden en halvgammel tøs i Århus’ natlige udbud af musikalsk underholdning. Klubben er ca. en gang om måneden mødested og live-scene for sangskrivere i alle afskygninger, og har siden november 1998 holdt til på Fatter Eskil. Bagmanden Kristian Svenningsen har oprindeligt hentet inspiration til Writers Club på rejser til Austin, Texas, som traditionelt er lidt af et sangskrivermekka. Byen er fuld af små spillesteder, hvor håbefulde musikere med noget på hjerte får chancen overfor et lydhør publikum. Typisk spiller aftenens sangskrivere en halv times tid – og derefter venter der en tjans bag baren... På den måde kan økonomi, eksponering og øget liveerfaring gå op i en højere enhed. Så vidt vides er musiker/bartender modellen Kristian Svenningsen ikke afprøvet i Danmark, hvilket bl.a. betyder, at de implicerede musikere hovednavn til hver klubaften, men dette på Fatter Eskil ikke er aﬂønnet. tiltag var for tidskrævende. Måske stred det også lidt imod idéen om, at scenen er Både for nye og garvede et mødested hvor alle uanset navn eller Writers Club er tænkt som et udstillingserfaring i princippet kan komme med sin vindue for både nye og mere garvede sang og sin guitar. sangskrivere, og muligheden for at præsentere sit materiale i optimale rammer er Fatter Eskil både populær og tiltrængt. På Fatter Eskil I afholdelsen af Writers Club har Fatter er der skabt en lyttekultur med sangen Eskil – og ikke mindst Ejner Dam – været i centrum. En betingelse har fra starten en god og trofast medspiller. Helhedsopleværet, at musikken skulle fungere i et lille velsen og respekten er vigtig, hvorfor man opsæt – gerne som solistoptræden. Dette blandt andet lukker baren mens musikken udgangspunkt har bevaret en lethed i arpræsenteres fra scenen. Og spillestedet rangementet, hvilket givetvis er en af hemhar naturligvis også en interesse i at åbne melighederne bag holdbarheden i Writers dørene op for nye skud på sangskriverClub-aftenerne. Normalt kan man opleve stammen, og dermed muligvis også et nyt 3-5 sangskrivere, der hver spiller 2-3 egne publikum. numre i hver af de to sæt. På den måde har både musikere og publikum mulighed Fremtiden for at holde energien gennem hele aftenen. Writers Club har allerede på nuværende Der er ikke tale om en åben jam-scene tidspunkt ﬂere ansigter. I juli måned afhol– aftenens musikalske gæster er i principdes Writers Club som summercamp på

BASUNEN 3-2004

Brundby Hotel på Samsø med 3-4 sangskrivere. Der er inviteret et husorkester og sammen bliver der øvet i løbet af to dage. Forløbet sluttes af med to koncerter på rockhotelletes scene. Kristian Svenningsen har også adopteret konceptet til andre steder i landet, hvor folk har fundet idéen god og spændende. I København findes søsterklubben Club Junction som startede nogenlunde samtidig med Writers Club. De to ”klubber” har i høj grad været medvirkende til at skabe øget national opmærksomhed om sangskriveren, og det er en kendsgerning at den musikalske fortæller er meget i vælten for tiden med navne som Tue West, Tobias Trier, Juncker, Peter Sommer Christensen, o.a. DeMarco Kristian Svenningsens andet musikalske hovedprojekt – bandet DeMarco – har netop udgivet tredje album med titlen Happy End. Efteråret 2004 er sat af til netop DeMarco og den halve stilling som højskolelærer er derfor midlertidigt sat på stand-by. Kalenderen er fyldt med jobs og i det hele taget skal DeMarco i en periode have fuld opmærksomhed og fokus, hvilket forhåbentlig kan føre orkesteret et par skridt op ad den trafikerede musikalske rangstige. Også tjansen som tovholder i Writers Club er for en tid overdraget til afløseren Morten Okbo. En snak med Morten afslører at der er kommet nye boller på suppen i efterårets tre arrangementer. Ikke fordi konceptet er slidt op, men Morten Okbo vil blot forsøge at udvide og nytænke udgangspunktet for musikere og orkestre med eget materiale. For Morten er det også vigtigt at profilere Fatter Eskil som et glimrende spillested, hvor også mere alternative kunstnere kan få scenetid. Efter nytår er den foreløbige plan, at Okbo og Svenningsen i en eller anden form skal deles om vært-tjansen, så Writers Club ser ud til at have en fremtid med lige dele tradition og fornyelse. På Fatter Eskils hjemmeside www.fattereskil. dk kan man holde sig opdateret med dato og tidspunkt for kommende Writers Club arrangementer.

Nye tider for det jyske Af Thorkild Dalsgaard

- nye bygninger - ny studiestruktur - ny rektor Det er en råkold novembermorgen. Konservatoriets nye rektor, Finn Schumacker, har fundet en plads i sin travle kalender inden dagens øvrige gøremål til et interview med Lars Kiehn og undertegnede til ”Basunen” og byder veloplagt på morgenkaffe og postevand.

Hvordan adskiller den nye ordning sig ellers fra den gamle?

Men har I på konservatoriet lærerkræfter, som kan løfte den opgave?

I modsætning til den gamle ordning, som var opbygget af en 4-årig periode + et års diplomuddannelse, er den nye bygget op omkring en treårig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. Det, mener

Problemstillingen har jo levet på konservatoriet gennem længere tid, men nu bliver der ”lagt ekstra brænde på bålet”. For nu skal vi have prioriteret det her. Dengang udviklingen på musikskoleområdet tog fart, var vi slet ikke gearet til at skulle uddanne så mange musiklærere. Med uddannelsesbekendtgørelsen fra 1995 ﬁk konservatorierne en ny opgave Der er tale om en omstillingsproces, som ikke kan foregå fra den ene dag til den anden.. Vi skal have udviklet en ny kultur, og det tager lidt tid.

Finn Schumacker, vi kunne godt tænke os at høre om, hvilke forventninger du har til det arbejde, du nu er gået ind i, hvilke ønsker, målsætning og ja, visioner du har for fremtiden? Selv om jeg er ny rektor her på stedet, så kender jeg konservatorieverdenen vældig godt. Helt tilbage i 1999 blev jeg medlem af det ”uddannelsesråd for musikkonservatorierne”, som den daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen nedsatte (de øvrige medlemmer var Christina Åstrand, Uffe Marcussen, Hanne Boel og Birgitte Schnackenburg, red.) Her fik jeg også et godt kendskab til Det jyske Musikkonservatorium som et sted, hvor der virkelig sker noget. Der er både en meget aktiv klassisk og rytmisk linie, da center for rytmik og bevægelse i Silkeborg er flyttet hertil, og som det allersidste er den elektroniske musik kommet med… Jeg ser frem til at videreføre og at udbygge disse uddannelser – og jeg ser frem til at flytte under samme tag i forbindelse med den forestående udvidelse af Musikhuset. Der er her lagt en vældig ambitiøs tidsplan. Vi har netop afleveret vore ønsker og krav, som ingeniørerne nu skal regne på. De skal indgå i de samlede byggeplaner, som herefter udbydes som totalentreprise. 5 konsortier udvælges i en ”prækvalifikationsproces”, og de skal så konkurrere om at få opgaven. Samtidig med arbejdet med indretningen af det nye byggeri er vi netop begyndt på en ny uddannelsesstruktur. Jeg har selv været med i tilrettelæggelsen af den nye studieordning med ideer og tanker om uddannelsens indhold. Derfor er det naturligvis meget spændende for mig også at være med til at realisere disse tanker. Der skal bl.a. uddannes flere pædagoger, pædagogikken skal i højere grad tænkes ind i uddannelsesforløbet, og vi får en bacheloruddannelse, således som man kender det fra universitetsverdenen.

Hvordan er den øjeblikkelige status for de klassiske instrumenter på konservatoriet? Jeg har ikke de præcise tal, men der er i år en fremgang i forhold til sidste år. Og vi har lige været på MGK-træf i Holstebro sidste weekend. Her havde over 150 af i alt 400 deltagere klassisk baggrund, så man kan håbe, at interessen er stigende. Denne målrettede indsats for at uddanne folk direkte til arbejdsmarkedet og dets krav er vel ret ny på konservatoriet? Og den må da også være relevant for de fleste kandidater, både rytmiske og klassiske? Finn Schumacker vi, giver en større fleksibilitet, fordi det giver mulighed for en større specialisering på kandidatuddannelserne. Desuden er der opstillet et krav om, at undervisningen nu skal være forskningsbaseret, og det må især de pædagogiske uddannelser forholde sig til. Men efter min mening skal vi stadig holde fast i, at der er tale om en kunstnerisk, ikke en akademisk uddannelse. Har man i udformningen af uddannelsen skelet til de senere års nedgang i antallet af ansøgere til de klassiske instrumenter? Ja, det mener jeg. Hvor man tidligere uddannede 1/3 pædagoger og 2/3 musikere, så er det nu omvendt. Og det er for at opkvalificere lærerne til musikskole- og MGK-systemet. Vi skal have lærere med højere kompetence, således at vækstlaget styrkes. For når vi kigger ud over ”MGKDanmark”, så er de klassiske instrumenter på tilbagetog. Og vi kan jo ikke sidde her på musikkonservatorierne og se på, at det hele ”tørrer ind”. Så vi må sørge for, i samarbejde med musikskolerne, at der sker en udvikling. Og her er vores opgave naturligt nok at hæve det pædagogiske niveau, de pædagogiske kompetencer.

Det står direkte i vores nuværende aftale med kulturministeriet, at vi skal aﬂevere en beskæftigelsesstatistik en gang om året. Og det er et helt tydeligt signal om, at vi skal være mere udadrettede. Sammen med Danmarks Statistik vil vi en gang om året udarbejde en statistik over vores kandidaters beskæftigelse, og denne oversigt vil kunne læses i vores årsrapport, første gang i rapporten for 2004. Det giver os mulighed for at evaluere, om den uddannelse, vi giver folk, også er anvendelig på arbejdsmarkedet, eller om der skal foretages justeringer. En stor del af dette arbejdsmarked er jo, som en del af kulturlivet, offentligt støttet. Kunne man tænke sig, at konservatoriet ville gøre en indsats, politisk, for at fremme beskæftigelsesmulighederne? Ja, vi har jo forskellige interesser her. På den ene side kan vi jo godt sidde og gætte på, hvilke beskæftigelsesmuligheder vore kandidater får, og på den anden side kunne vi godt gøre en indsats for, at kunstarten får bedre vilkår, for eksempel, at der burde gøres noget på spillestedsområdet m.v. Som debataktør er vi selvfølgelig med på de fronter også. Det har vi faktisk en forpligtelse til. I loven om de kunstneriske

BASUNEN 3-2004

Musikkonservatorium uddannelser står der direkte, at vi skal arbejde for at fremme musiklivet i Danmark. Har du noget bud på, overordnet set, hvilke opgaver der trænger sig på, når du betragter musiklivet? Jeg vil gøre mig til talsmand for, at vi som konservatorium skal forsøge at være aktive med vore uddannelser på områder, som dækker en så stor del af musiklivet som muligt. Det synes jeg ikke, vi har været gode nok til. For eksempel er der genrer, som slet ikke har været repræsenteret. Se på den elektroniske musik, som netop er kommet ind på det jyske musikkonservatorium: Ud af 80 ansøgere var 40 kvalificerede, og af disse var der kun plads til 4! Her foregår der en masse i musiklivet, som vi først lige har opdaget. Der kunne være andre områder, hvor konservatoriet også burde være med! Kunne det betyde, at samfundet skal revidere anvendelsen af ressourcer? Er der ved at ske et skred i musikinteressen genremæssigt, som efterhånden burde afspejles i den støtte, man giver musiklivet? Måske ikke lige nu, men på sigt? Det ville da være helt logisk, at det offentlige lægger støtten der, hvor interessen i befolkningen findes. Det modsatte synspunkt er, at vi skal hæge om en kulturarv, som vi har fået, en kunstart, som har mange hundrede år på bagen. Hvordan sikrer vi, at vi bevarer og udvikler denne tradition? Og ikke bare skærer den væk? Er den elektroniske musiks aktører udøvende eller skabende? Og er der beskæftigelsesmuligheder til dem? Hos os er de defineret som komponister, men der er afgjort performanceagtige elementer med. De udfordrer på sin vis også vore begreber om musikalitet – i forhold til den traditionelle vurdering af, om en Mozartsonate udføres musikalsk. Og i øvrigt har vi jo med den elektroniske musik ikke nodelæsning med som et krav – det er noget helt nyt! En barriere der er blevet brudt. Jeg tror bestemt, at der er arbejdsmuligheder for dem. Vi er jo omgivet af lyde hele dagen, lyde som folk har skabt. Så er der film, reklamer osv. Jeg tror faktisk, at arbejdsmarkedet er ret stort.. Hvis vi kigger på den klassiske musikscene, så har danske musikere haft svært ved at gøre sig gældende i forhold til udlændinge ved besættelse af orkesterpladser. Hvad kan konservatoriet gøre ved det?

BASUNEN 3-2004

Det er jo netop ﬁlosoﬁen bag oprustningen af det pædagogiske. Vi skal være bedre til at få fat i de unge musikere på et tidligere tidspunkt. Vi skal sørge for, at de tidligere får en bedre undervisning. Vores beredskab til at opdage talenter i skolesystemet er ikke stort nok. Dertil kommer, at det at være klassisk musiker er en ret usynlig affære. Hvis man åbner for Radio og TV, er det ikke ret meget, man ser til den genre. Her mangler vi nogle synlige rollemodeller! De to ting skal vi have gjort noget ved.

Finn Schumacker

Rytmiske musikere er på samme måde i deres beskæftigelsessituation afhængige af det faglige og kunstneriske niveau, de erhverver sig på konservatoriet?

get der – det er simpelthen ikke godt nok! Også på lærerseminarierne er ressourcerne helt utilstrækkelige: der er ingen optagelsesprøve til uddannelsen på musiklinie, ingen krav til musikalsk baggrund og færdigheder.

På en måde kan man tale om en modsatrettet problemstilling: Tidligere uddannede man her mange pædagoger og få musikere. Måske er udfordringen her at ﬁnde nogle ”spydspidser” inden for det instrumentale, som kan danne forbillede, være rollemodeller. Det vil være spændende, om genrerne kan inspirere hinanden – ikke mindst nu, hvor de ﬂytter under samme tag.

Den forestående ﬂytning til Musikhuset giver konservatoriet nye muligheder for samarbejde med andre kulturinstitutioner og for selv at blive mere synlig. På den anden side har der været udtrykt betænkelighed ved, om det store antal gratiskoncerter (160 årligt) vil reducere de professionelle og færdiguddannede musikeres jobmuligheder?

Du nævnte før, at I har en forpligtelse til at arbejde for at fremme musiklivet i Danmark. Men oplever vi ikke netop nu en nedprioritering at musiklivet overalt i uddannelsessystemet: folkeskole, gymnasier, børnehaveseminarium? Jo, når musiklivet i Danmark har det skidt, så skyldes det, at musikken har så dårlig plads i det brede uddannelsessystem. Jeg har sagt det til kulturministeren mange gange, og jeg ved også, at han har talt med sin kollega undervisningsministeren. Der er åbenbart nogle andre prioriteringer, som gør, at vi ikke rigtig kommer igennem med vore synspunkter. Det er jo den vigtigste årsag til vore problemer, i hvert fald på den klassiske musiks område, at musikken stort ser er tabt på gulvet i folkeskolen. Og kun 10% af en årgang går i musikskole. Der er heller ikke optagelsesprøve til en musikskole. Et klavertalent, som melder sig til en musikskole, kan måske komme til at stå på venteliste en 4-5 år… Der var måske nogen, vi skulle have opda-

Det har jeg svært ved at forestille mig. Hovedparten af koncerterne vil være eksamener og foregå i april/maj. Gratiskoncerterne vil have et tydeligt studenterpræg og vil ikke præsentere fuldt færdige kunstnere. Men skulle der mod forventning kunne påvises problemer i den retning, må vi naturligvis se på det. Næh, jeg ser tværtimod meget store muligheder for os i Musikhuset – og for live-musikken: Vi vil få større generel synlighed, og egentlig forventer jeg, at forbruget af musik vil øges. Der vil simpelthen blive en meget større forståelse for, ligesom ”ﬁlm skal ses i biografen”, at musik skal opleves i koncertsalen! Der vil komme mere musik, mere musikinteresse, mere opmærksomhed. Jeg tror, at vi vil opleve en ”sneboldeffekt”! Finn Schumackers arbejdsdag skal til at begynde… Vi takker for samtalen og ønsker ham og konservatoriet held og lykke med de mange og store udfordringer, som venter.

86.000 kroner til sang og sjov for ældre Socialministeriet har bevilget kunstneren og musikeren H. C.

Vartenberg 86.000 kroner over tre år til projekt sang og sjov for de ældre i Århus. Vartenberg havde i første omgang søgt Århus Kommune om penge til projektet, men efter et afslag søgte han sammen med Frederiksbjerg og Langenæs Sundheds- og Kulturcenter samt lokalcenter Bjørnshøj del i midlerne fra Socialministeriets pulje til aktiviteter for ældre, og det gav pote. ”Jeg har kaldt det ”Sang og Sjov”, og så kan man putte alt det, man vil, ind i det begreb. Først og fremmest skal der være musik og sang. (…) Desuden er der planer om at indrette en fortællebar, hvor medlemmerne fortæller en god historie eller beretter om deres liv”, siger manden bag projektet. KulturNat-hatte Christian Dietrichsen – den allestedsnærværende igangsætter og Dokken02-bagmand – modtog på årets KulturNat den 8. oktober den såkaldte KulturNat-hat, som er indstiftet af FOF. Borgmester Louise Gade overrakte hatten for

Christian Dietrichsen, foto Hanne Søholt

Christians og Dokken02’s store arbejde som ildsjæle og iværksættere i den århusianske musikundergrund. Dokken02’s arrangementer kan følges på www.dokken02.dk Vinylen er tilbage i århusiansk musik Lp-en – pladen af vinyl – har i nogle år skrantet alvorligt. Kun en ubetydelig del af ny-udgivelserne på cd kom luntende efter i lp-formatet. Men en ny tendens har vist sig – hjulpet godt på vej fra Fredensgade i Århus. Her ligger pladebutikken Route 66. Indenfor i stueetagen er der pænt fyldt op af nye lp-er. ”For første gang i mange, mange år har vi også en kasse med nye danske lp-er. Hvor det tidligere alene var undergrundsmusik, garagerock og metal, er der nu et bredt spekter af musikgenrer og danske grupper, der også får deres musik ud på lp-formatet med de store covers”, siger butikkens indehaver, Mette Christensen. Route 66 nøjes dog ikke med at sælge vinylplader. Butikken udgiver dem også. DVP – Danish Vinyl Production – er navnet på det plademærke, der er stiftet, og som via licensaftaler med andre pladeselskaber får noget af cd-musikken lagt på vinyl. Det sker i Tjekkiet på maskiner, der også betjener Deutsche Grammophon. Dette er dog ikke engang nok for parret Mette Christensen og Martin Lindholm, der er folkene bag pladebutikken. De arbejder også som koncertarrangører, sparringspartnere og udgivere af musik på deres eget selskab ElektrARos, der primært vil udgive musik fra Århus. Nyskabende alsidig violinist Den tyskfødte violinist Katja Mehlhorn bruger meditation, når hun skal improvisere på sit instrument. ”Essential improvisations” er en musikform, der fjerner musikken fra

den klassiske musikverdens nodeafhængighed. Nyskabelsen er opfundet af Mehlhorn, der som sagt bruger meditation som inspirationskilde. Med den ny musikform opstår musikken i nuet. Katja Mehlhorn lader sig inspirere af øjeblikket og stemningen i lokalet mellem de tilstedeværende tilhørere. Men den klassisk uddannede violinist, som i 1996 ﬁk ansættelse i Aarhus Symfoniorkester, kan andet end at spille smuk musik. Siden 1992 har hun sideløbende arbejdet som billedkunstner, både som billedhugger og graﬁker. Dansk garagerock til Sydamerika Århus-bandet The Defectors afslutter et travlt år med en

huset sang Elvis-nummeret ”It’s now or never” for hende foran et større publikum. Den Jyske Opera gav sammen med blandt andre danserne Nønne Mai Svalholm og Kasper Daugaard Pulsen smagsprøver på, hvad publikum kan opleve i Ridehuset. Kulturhus Århus står bag Kulturama, der er et tre uger langt udstillingsvindue og kulturmødested for den etablerede og nye kunst i Århus. Opera, rock, litteratur, dans, teater, ﬁlm og kultur for børn og unge kommer til at fylde Ridehuset, der er ombygget med ﬂere niveauer og sejl, der deler rummet. Bag det står blandt andre arkitekterne Paw Stryhn og Maibritt Skjoldborg. Denne omgang Kulturama er nummer to, og hvor der sidste år var

The Defectors stribe koncerter i Argentina, Uruguay og Brasilien. Kvintetten skal optræde ved både festivaler, radioshows og give klubkoncerter. Danskerne har tidligere fået international ros for albummet ”Turn Me On!” og har i løbet af 2004 spillet i både Frankrig, Tyskland, USA og Skandinavien. Det er det amerikanske garagerockband, The Fuzztones, der har anbefalet The Defectors til de sydamerikanske job. Kulturama-åbning med rødmende opera Operasanger Hans Dueholm ﬁk Pia Buchardt, leder af Kulturhus Århus, til at rødme, da han på åbningsdagen for kulturarrangementet Kulturama i Ride-

kendte kokke i køkkenet, er det i år overladt til Kannibalen alias kokkene Mads Stobberup, Trille Lucassen og Christina Wegener. Operachef Troels Kold fyret Efter nogle måneders forgæves forsøg på at rette Den Jyske Operas økonomi op har operachef Troels Kold måttet tage imod den bitre meddelelse, at operaens bestyrelse efter at have tøvet med beslutningen ikke længere har tillid til, at han er manden, der kan lede Den Jyske Opera i den vanskelige situation. Samarbejdet med Troels Kold er ophørt små to år før, den 5-årige kontrakt skulle udløbe i september 2006. Den

BASUNEN 3-2004

forløbne sæson var budgetteret til at give et overskud på 500.000 kroner, men underskuddet er på 3 mio. kr. og Den Jyske Operas negative egenkapital på 3,3 mio. kr. Operachefens optimistiske forventninger til fonds- og sponsorbidrag er slået fejl. Bestyrelsen har endnu ingen kandidat som ny operachef. Foreløbig udtrykker den tillid til operaens afdelingsledere. Det reviderede program med operakoncerter til foråret og Richard Strauss’ ”Rosenkavaleren” som særforestilling til august, dog efter forlydender ikke med Troels Kold som instruktør, bibeholdes efter den foreløbige plan. Kim Sjøgren bliver professor i violin Det Jyske Musikkonservatorium har ansat en af sine

tidligere studerende, nemlig violinisten Kim Sjøgren, som professor i violin og kammerspil. ”Jeg elsker at undervise og jeg har meget, som jeg gerne vil give videre til næste generation”, siger Kim Sjøgren, der blandt andet sigter mod at skabe ”den moderne violinist”. ”Det er en musiker, der kan bruge sit instrument på ﬂere måder. Også mere spontant, så man eksempelvis kan tage sin violin frem og spille en fødselsdagssang uden at have øvet sig i månedsvis. Det giver mange ﬂere muligheder for at klare sig. Jeg går 200 pct. helhjertet ind i det her og tror på, jeg kan gøre en forskel. Der er kun en måde at lære at spille violin på, og man kommer ikke uden om skalaer og den slags, men det er vigtigt, at man også underviser de kommende musikere i, hvordan de kan indgå i andre sammenhænge end bare et symfoniorkester

BASUNEN 3-2004

- for eksempel cross-over og få en spændende tilværelse ud af det”, mener Kim Sjøgren, der tiltræder 1. februar. Tysk cadeau til Under Byen Det århusianske støj-pop-orkester Under Byen er kommet i tysk søgelys. Det tyske band Rammstein er så begejstret for orkestrets særprægede og dragende toner, at bandet har bedt Under Byen remixe sangen ”Ohne Dich” til en single, som også indeholder studieversionen af nummeret og fire-fem andre remix. Det tyske band Rammstein blev dannet i 1993 af fabriksarbejdere fra det gamle DDR. Bandet spiller kompakt og aggressiv ”tanzmetal” og er kendt blandt et bredere publikum gennem film som ”Lost Highway” og ”Matrix”, der bruger Rammsteins musik. Under Byens manager, Jesper Majdall fra Morningside Records, oplyser, at Under Byen har indspillet en række nye instrumentale spor til ”Ohne Dich” i Sweet Silence studiet på Amager. Dog har man bibeholdt den originale vokal, som er blevet ”kørt” igennem en række effektmaskiner. Rikke suveræn vinder af Idols Hele følelsesregistret kom i spil hos den 20-årige Rikke Niebuhr, da hun for nylig vandt TV3s talentkonkurrence Idols. Kun med et minespil, som var en professionel pokerspiller værdig, lykkedes det hende at holde masken gennem hele sejrsceremonien med overrækkelse af en check på en halv million kroner og en medfølgende pladekontrakt. En af dommerne, Thomas Blackmann havde ikke givet hende alt for pæne ord med på vejen, men det kunne altså ikke forhindre sejren. Med 65 pct. af seernes stemmer vandt hun en suveræn sejr over konkurrenten, og veninden, Louise. Inden længe – veltimet til julehandlen – er Rikke på gaden med debutsingle-cd-en ”Get there”, som seerne fik en forsmag på i finalen. Derudover venter der nu kontraktforhandlinger med det engelske pladeselskab ”Nineteen” om en eventuel kommende CD.

Jazz i mange forklædninger At jazz kan være et meget vidt begreb, satte musikforeningen Dokken02 sig for nylig for at bevise. Foreningen tog det nye studenterhus i den i den gamle toldbod i brug som muligt spillested, og i alt 17 orkestre blev præsenteret. Det var navne fra den såkaldte århusianske undergrund iblandet mere etablerede navne som Thomas Agergaard Kvartet, svenske Peter Danemo Kapell og det danske volapyk-fænomen Ikscheltaschel, der ikke bare skriver sine tekster selv, de opfinder også alle ordene. ”Vi regner med, at vi kommer til at holde mange af vores fremtidige arrangementer i enten cafeen eller den store sal i Studenterhuset. Det er et godt mødested, og vi regner med, at studentermiljøet er et af de steder, hvor der er interesse for original og anderledes musik”, siger Niels Winthereik, der er en af de fem arrangører. Festivalen blev en overordentlig stor succes med et publikumstilstrømning helt ud over det sædvanlige i forhold til, hvor mange mennesker, man normalt kan samle til en jazzkoncert. Den Jyske Opera reddet på stregen Hvis ikke Kulturministeriets økonomiske ambulancetjeneste forleden var rykket ud med et ekstraordinært tilskud i form af et lån på 3,3 mio. kr., ville Den Jyske Opera været gået konkurs. ”Uden disse penge ville vi ikke have været i stand til at udbetale løn til vores 60 ansatte den 1. december”, siger operaens bestyrelsesformand Ove Mikkelsen, socialdemokratisk medlem af Århus Amtsråd. Kulturministeriet vil nu holde ekstra øje med Den Jyske Opera. Der er flere årsager til, at den kunstnerisk velrenommerede opera er kommet i økonomiske vanskeligheder. Den tidligere operachefs budgetter var alt for optimistiske, når det gælder sponsorindtægter. Sæsonen 2003/2004 var ramt af svigtende billetsalg i Århus, mens salget af forestillinger til landets teaterforeninger gik rimeligt godt. Trods meget fine anmeldelser tabte operaen 900.000 kr. på de to store turneforestillinger ”Hoff-

manns Eventyr” og ”Eugen Onegin”. Bestyrelsen har for nylig nedsat en gruppe, som skal komme med forslag til en økonomisk genopretningsplan. Ove Mikkelsen har tidligere sagt til Berlingske Tidende, at han ikke kan udelukke hverken fyringer eller beskæringer af repertoiret. Største jazzpris til basunist Jazzpris Silkeborg er i kraft af et beløb på 50.000 kroner

Ole ”Fessor” Lindgren plus en statuette udført af kunstneren Peter Hesk blandt Danmarks største jazzpriser. I starten af november blev prisen uddelt i det nye Musik- og Teaterhus på Papirfabrikken i Silkeborg. Prisen, der med Jyske Bank som sponsor blev indstiftet sidste år i den jazzaktive midtjyske købstad, gik i år til den 66-årige basunist og orkesterleder Ole ”Fessor” Lindgren. Han er især kendt fra Fessor’s Big City Band, som han stod i spidsen for i årene 1968-2003. I det sidst års tid er han gået nye veje, bla. i selskab med klarinettisten Edith ”Nulle” Nykjær. Ole ”Fessor” var både glad og rørt over hædersbevisningen, og han kvitterede med fornemt basunspil, bla. i selskab med Randers Big Band. Københavner-natklub hjalp Århus Det kan virke lidt mystisk. Nu havde de københavnske hiphop-dyrkere brugt ﬁre år på at brokke sig over, at landets eneste rendyrkede festival for rap, scratch, samlede beats og den ægte streetwise attitude holdt til i Århus. Men da Aarhus Took It, som festivalen hedder, i det tidlige efterår røg på

hængerøven efter en uheldig cocktail af lovlig dyre amerikanske rappere og et skuffende billetsalg, strømmede sympatierklæringerne alligevel ind fra hovedstaden. På Nørrebronatklubben Rust nøjedes man ikke med at sende beklagelser og gode tanker over Storebælt. Man besluttede sig for at tage sagen og pickuppen i egen hånd og stable et støttearrangement på benene. Under overskriften ”Copenhagen Gave It Back”, røg en hel aftens entreoverskud i festivalens slunkne kasse. Efterfølgende skulle der være pæne chancer for, at den drabeligt røde bundlinie bliver blødt op og går i pink eller måske ligefrem i nul. Århus er (næsten) bedst Århus Festuge er blevet kåret til den 4. bedste lokale kulturbegivenhed i Europa. Kun slået af ildfestivalen i Valencia, øl- og oktoberfesten i München og teaterfestivalen i Gent. Det er den hollandske organisation Local Festivities, der har givet festugen i Århus den promi-

nente placering. Motiveringen er ”bedste multikulturelle begivenhed i Skandinavien”. Århus er imidlertid ikke den eneste blandt de 50 udvalgte begivenheder. Karnevalet i Aalborg er nummer 18 foran bla. det fornemme karneval i Venedig (31) og Love Parade (38) i Berlin. Copenhagen Jazz Festival bliver som nummer 35 knebent slået med 3 pladser af kollegerne i Montreux. Kroner i kulturens kasse Århus Amt har fyldt 173.000 kroner i kulturens kasse. Pengene er givet til en række større kulturelle enkeltprojekter af regional betydning. Det drejer sig blandt andet om 20.000 kroner til et stort hip-hop arrangement for børn og unge under den kommende scenekunstfestival Kulturama og 15.000 kroner til en videreførelse af det et-årige projekt Fools Festival, der sluttede i august. I vurderingen af de enkelte ansøgninger har udvalgsmedlemmerne støttet sig til indstillinger fra fem professionelle rådgivere i det

tværgående udvalg, der blev nedsat som en del af kulturaftalen mellem Kulturministeriet og Århus Amt. International strengeleg i Århus Ni dage i oktober var Århus rammen om en storstilet guitarfestival med verdensnavne. Der blev præsenteret en lang række koncerter, masterclasses og foredrag med det klassiske strengeinstrument som omdrejningspunkt. Alle koncerter afholdtes i det gamle Helsingør Theater i Den Gamle By. ”Formålet med guitarfestivalen er at bringe musikglæde til kendere og novicer ved at præsentere de bedste klassiske guitarister og ensembler gennem et intensivt forløb af koncerter på et smukt sted, hvor man nyder at være”, udtalte grundlæggeren af festivalen Peter Strömgren. Blandt de optrædende solister på festivalen var bla. en af nutidens mest berømmede guitarduoer, Duo Assad, der består af Sergio

og Odair Assad fra Brasilien, den svenske verdensguitarist Göran Söllscher, den kun 24 år gamle kinesiske Xuefei Yang samt den århusianske guitarist Frederik Munk Larsen i samspil med den fremadstormende tenor Peter Lodahl. Søren Dahl som tv-vært Den populære radiovært fra programmet Café Hack på P4, Søren Dahl, får nu sit eget tv-program på TV2’s nye kanal Charlie. Charlie får gæster er navnet på programmet der bliver sendt fra den første lørdag i december og de efterfølgende lørdage. Listen over kommende gæster rummer navne som Jacob Haugaard, Birthe Kjær, Sigurd Barret, Naser Khader og mange ﬂere. Hver uge er der desuden en musikgæst i studiet, som vil synge og spille et nummer sammen med Søren Dahl. Samtidig indledes hvert program af en Charlie-March, som programmets husorkester, Prinsens Livregiments Musikkorps, vil fremføre.

Til kamp mod syltekrukken Af Jørgen Nielsen Der har været aktivitet i paraplyorganisationen Jazzsammenslutningen i Århus. Denne blev dannet tidligere i år, for at det århusianske jazzmiljø kunne tale med én stemme over for myndighederne. Den 19. oktober havde formand Frans Mortensen indkaldt til møde for alle medlemsorganisationerne, og der var faktisk tale om et krisemøde. Formanden udtrykte på mødet i DMF´s lokaler i Grønnegade skuffelse over, at projektet efter hans mening er blevet syltet. Det er konklusionen efter et møde, som Frands Mortensen og Jens Klüver havde 30. august med embedsmænd fra amt og kommune. Det ser ud til, at den oprindelige tidsplan for etableringen af et århu-

siansk jazzhus og samtidig et hjemsted for Klüvers Bigband er forrykket væsentligt. Musikken bagest i køen Vi har tidligere omtalt den store ”kultur-rokade”, som skal munde ud i, at den gamle godsbanegård bliver hjemsted for en lang række allerede eksisterende kulturinstitutioner, herunder værkstederne på Huset, Vester Allé. Det skulle så give plads til, at jazzmusikken i mange afskygninger kunne rykke ind i de ledige lokaler på Vester Allé, tæt på det eksisterende spillested Voxhall. Disse planer eksisterer endnu kun som gode hensigter på papir. Og som det vist fremgår af beskrivelsen, står jazzmiljøet allerbagest i køen og må pænt vente på, at en lang række andre kulturinstitutioner ﬁnder deres plads i den

store rokade. Et optimistisk gæt lyder på, at der kan tælles for til første nummer i et nyt hus tidligst i 2008. En stor hurdle er det, at hele planen ikke er ﬁnansieret via kommunens budget, i stedet søges pengene hos diverse fonde. Et forandret politisk landskab Politisk er der desuden mange forandringer undervejs: Amtet, én af de store tilskudsgivere, eksisterer ikke efter 2006. Opgavefordelingen mellem stat, kommune og de nye regioner er ikke fastlagt endnu. Vi nærmer os et folketingsvalg og sidst men ikke mindst: Den øverst ansvarlige for den lokale kultur, rådmand Torben Brandi Petersen, har proklameret sin udtræden af politik efter næste kommunalvalg.

Således er der mange ubekendte i den ligning, som Jazzsammenslutningen i Århus og dens bestyrelse skal prøve at få til at gå op. Den almindelige stemning på mødet d. 19. oktober pegede på, at 4-6 år var for længe at vente, og man opfordrede hinanden til at undersøge alternative, evt. midlertidige løsninger. Faren ved midlertidige løsninger er, at de har det med at blive permanente og ofte af en ringere kvalitet end oprindelig tænkt. Der er ikke noget, der går så let, som man havde håbet, derfor er det betryggende at vide, at Jazzsammenslutningen er vågen og helt fremme på beatet, for det bliver der brug for i tiden, der følger.

BASUNEN 3-2004

Thera Hoeymans Vertical 2004 I oktober 2004 udkom Thera Hoeymans’ første solo plade ”Vertical”. Pladen er et produkt af mange års arbejde og søgen efter de rigtige folk, den rigtige lyd og det rigtige materiale. Cd’en består primært af Thera’s egne numre. Numre, der oser af inderlighed, nærværd og nødvendighed. Thera har samlet en håndfuld af de stærkeste og mest erfarende kræfter fra pop-rock-jazz miljøet. Det er farende folk, der tæller: Hans Esbjerg: arrangement, pianist Kim Sagild: producer, guitarist Per Kolling: trommer. Peter Vuust: arrangement, bas Thera siger om musikken: ”Jeg forsøger at skabe et univers, hvor pop møder jazz. Hvor musikken lever og vi bare ﬂyder med og lader os opsluge af musikken og livet omkring os.” Mere info: www.inthehouse.dk Low Budget Brothers: Oneway Tracks (13 tracks) To år efter det anmelderroste debutalbum On A Monday er Low Budget Brothers atter på banen med cd-en Oneway Tracks. Det er et venligt og imødekommende album, som forener blues, country og folk i et swingende, elektrisk og akustisk udtryk. Orkesteret går bevidst ikke efter tidens omskiftelige strømninger, men vedkender sig troværdigt de uopslidelige roots- og americana-rødder. Oneway Tracks indeholder både eget materiale,og fortolkninger af country/blues klassikere. Musikere: Max Wolff, Erik ”Knas” Sandager, Kim Thomsen, Jan Rosenkrantz, David Glowasky Mere info: www.lowbudgetbrothers.dk White & Frank: Blues Are The Roots (12 tracks) I september udgav blues-duoen White & Frank debutalbummet Blues Are The Roots, hvor man som lytter er vidne til en intens og ærlig gang ind-til-benet-blues. Der er ikke så mange dikkedarer, når sanger og mundharpespiller Franck White og guitarist Christian Frank uden yderligere akkompagnement swingende og rendyrket fortolker en række klassiske blueskunstneres sange. På cd-en

BASUNEN 3-2004

er der også blevet plads til en enkelt egen komposition, og man kan kun give anmelderen på Blueslink.dk ret, når han siger: …der er plads til følelser i musikken, og sjælen er med. Musikere: Franck White, Christian Frank Mere info: www.white-frank.com Delicia Mini: Skuggi (11 tracks) Delicia Mini er navnet på et tjekkisk orgel – og samtidig navn på et nyt, spændende århusiansk orkester udgivet på Morningside Records. Skuggi er navnet på en bestemt islandsk gård – og samtidig navn på Delicia Minis debutalbum. Stilen er en musikalsk blanding af surf, ompa beats, country og filmiske klangflader, og de melodiøse numre bindes sammen af den islandske sanger Kristján Eggertssons på én gang fine og upolerede vokal. Gaffa gav 5 ud af 6 stjerner og skrev bl.a.: Det underfulde ved Skuggi er ikke, at udtrykket spænder over utallige genrer, men snarere at det fremstår så vidunderligt homogent og fokuseret, som tilfældet er. Musikere: Kristján Eggertsson, Thomas Hagge, Marcus Aurelius Hjelmborg, Morten Hove Lashtein, Rune Krogshede, Marie Frank Mere info: www.deliciamini.com Michelle Birkballe: Meget, meget mer’ end før (10 tracks) Den århusianske sanger og sangskriver Michelle Birkballe er på banen med sit andet album Meget, meget mer’ end før. Cd-en er en opfølger til sidste års udgivelse, men denne gang har Michelle valgt at udgive selv. Labelen har derfor meget sigende fået navnet MitEget. Michelle Birkballe er stadig en ærlig, rocket sangerinde, og i de mundrette danske tekster får hun fortalt sine historier med en charmerende ligefremhed. Som det fremgår af credit-listen, bakkes Birkballe kompetent op af nogle af Århus’ allerbedste musikere. Musikere: Michelle Birkballe, Søren Jacobsen, Michael Lund, Thomas Fleron, Jess Bonde, Morten Elley, Søren Lund, Erik Jepsen, Anders Pedersen, Jonas Friis, Jan Kaspersen, Sune Thorbjørnsen, Leif Bruun. Mere info: www.michellebirkballe.dk Falden Rysgaard: Kaleidoscope (9 tracks) Indspillet i en gammel Toyota HiAce på en tur fra syd til nord i New Zealand. Det blev til cd-en Kaleidoscope med duoen Falden Rysgaard, som udkom på Cope Records i oktober.

Sangskriver Lisbeth Rysgaard og hendes musikalske makker og medkomponist Ann Falden har her på deres andet udspil begået en række afdæmpede og melodiøse sange, som lægger sig fint i tråd med den amerikanske singer/songwritertradition. Rysgards tekster er fulde af billeder og alt i alt er Kaleidoscope et behageligt og givende bekendtskab. Musikere: Lisbeth Rysgaard, Ann Falden, Gasem Petersen, Lise Møller Andersen Mere info: www.faldenrysgaard.com Esben: Henover jul (7 tracks) En anderledes juleplade! Sådan må Esbens seneste maxi cd-udspil karakteriseres. Temaet er godt nok den gode, gamle jul, men hvornår har man egentlig hørt en sang om julemandens morder, bedstemorens bøn om at få lov til at have sin julefred for sig selv eller Nissens Klage: julen set gennem øjnene på en træt og slidt pyntenisse i et stormagasin. På Esbens Henover jul får den søde juletid et både humoristisk og eftertænksomt twist i skøn harmoni med et par af årstidens klassikere i instrumental version. Et godt, bittersødt og gennemsyrende supplement til julens marcipanklistrende selvsving. Musikere: Esben, Klaus Thrane, Poul Martin Poulsen, Louise Vangsgaard, Rikke Mach, Henrik Strube Mere info: www.esben.info Lars Lilholt Band – ”Den 7. dag” Musikeren og sangeren Lars Lilholt har netop udsendt sit nye album ”Den 7. Dag”. CD-en har fået en noget blandet modtagelse af anmelderne. Blandt andet har flere nævnt, at lyden på pladen kunne være bedre, end tilfældet er. Gode melodier og tekster er ifølge nogle blevet delvist spoleret af et halvdårligt lydbillede og ”bandets enerverende lystighed”, som Ekstra-Bladets anmelder Thomas Treo udtrykker det. Men Lilholts publikum er heldigvis ret ligeglade med hvad anmelderne skriver, og bandet får sikkert høje salgstal som de plejer. CD’en sprang direkte ind på 2. pladsen på Danmarks officielle hitliste, og det er jo imponerende i en tid, hvor det nærmest vælter ud med nyudgivelser...

BASUNEN 3-2004

Nu har jeg Mit Eget Af Claus Suk Yong Jacobsen Første gang udviklede sig til lidt af et mareridt for Michelle Birkballe. Anden gang besluttede hun sig for at gøre det hele selv. Resultatet er en ny pladeudgivelse på eget selskab

kunne gøre det. Jeg troede, jeg var for dum.” Mellem de udgivelser er der sket mange ændringer. Michelle Birkballe er blevet mor til den nu et år gamle Asta. Hun har udskiftet sit orkester. Og hun har selv

”Jeg var udsuget og træt, jeg orkede ikke mere. Der var et tidspunkt, hvor jeg tænkte: Jeg skal aldrig spille de numre igen.”

Man skal gøre det selv Den rå stemme, den rockede lyd og den kompromisløse attitude har fået anmeldere til at sammenligne hende med kvindelige rockkoryfæer fra Bonnie Raitt og Suzi Quatro til Sanne Salomonsen.

Sådan gik det heldigvis ikke. For under indspilningerne af debutalbummet Michelle Birkballe overtog solisten kontrollen med produktionen. I stedet for at ende som en metervare i popindustrien trådte hun i karakter som en fri, selvstændig og hårdt rockende kvindelig musiker.

”Jeg tror, de gav op, da de hørte, jeg blev gravid. Nu er hun blevet en vordende, kedelig mor. Så ville de ikke bruge ﬂere penge på mig,” siger Michelle Birkballe. Enlig mor med eget pladeselskab Dengang overvejede Michelle Birkballe at skifte til et andet pladeselskab. I stedet startede den energiske sangerinde sit eget pladeselskab. Michelle Birkballes aktuelle cd, ”Meget, meget mere end før”, er udgivet på Mit Eget, som selskabet kom til at hedde. ”Det er en stor sejr for mig. For bare et halvt år siden troede jeg ikke på, jeg

BASUNEN 3-2004

Michelle Birkballe fyrer dog stadig festraketten af til sent på natten efter en vellykket koncert, og hun har også stadig en skarp bemærkning af til de, der bliver forargede over hendes facon: ”Folk kan finde på at komme hen og sige: Jamen, er du ikke enlig mor. Hvor er din datter? Så kan jeg godt finde på at svare: Asta? Jamen hende har jeg da efterladt derhjemme med en sutteflaske i kæften!”

Michelle Birkballe taler i fortid. Men det er ikke så længe siden, hun slap ud af sin kontrakt med et pladeselskab, der forsøgte at forvandle hende til en køn Boogiestereotyp, som passede til de 1525-åriges smag – i stedet for de 2535-årige, som er Michelle Birkballes foretrukne publikum.

”Det, der gik galt under indspilningen af min første plade, var, at jeg hørte for meget på andre mennesker. Der var tit en dårlig stemning, fordi der var for mange mennesker inde over, for mange kokke. Pladen blev overproduceret, så mine vokaler trådte i baggrunden”, siger Michelle Birkballe, der omkring et år efter, debutalbummet kom på gaden, ﬁk besked om, at selskabet ikke ønskede at fortsætte samarbejdet.

Før jeg ﬁk hende, gik jeg meget i byen og drak. Nu går jeg tidligt i seng og står tidligt op. Hun har sat mit liv i faste rammer.”

”Jeg kan godt lide Sanne Salomonsen, men jeg har nu aldrig fulgt hende som musiker. Men jeg bliver glad, når de kalder mig rockmama,” ler 24-årige Michelle Birkballe. Musikere, der går og drømmer om at udgive deres eget album, opfordrer Michelle Birkballe til at kaste sig ud i det. taget fuld kontrol over styringen af sin karriere, ikke mindst økonomien. ”Jeg har lånt 90.000 i banken og regnet ud, at jeg skal sælge 900 plader, før jeg går i nul. Den anden solgte 15-1600, og der skulle jeg sælge 5000, før jeg selv begyndte at tjene penge”, siger Michelle Birkballe og fortsætter: ”Orkestret har fået fast løn og royalties, og jeg har også givet royalties til gæster på pladen. Mine faste musikere ﬁk 7000 kroner hver for fem dage i studiet.” Livet kom i faste rammer Stik imod manges forventninger var Michelle Birkballes graviditet med til at give hende fornyet energi og tro på sin karriere som musiker. ”Da jeg blev mor, fandt jeg ud af, hvad jeg ville. Det har jeg hørt sker for mange, når de bliver gravide. Asta har reddet mig.

”Der er nogle ting, der har været hårdere, men der er også en masse, der er lettere, når man producerer selv. Man skal sørge for en masse ting omkring produktion, distribution og kontakt rundt til journalisterne. Til gengæld har jeg ikke gjort nogen sure denne gang. På den første plade var der altid nogen, der gik rundt og var skuffede og følte sig skubbet til side”, siger Michelle Birkballe. Når hun tænker tilbage, synes hun selv, at hun har været alt for ”pladekontraktliderlig”. Hun er blevet bedre til at læse kontrakterne igennem – og til at sige nej. ”Jeg har selvfølgelig lært en masse i det år, jeg var under et pladeselskab. Men jeg synes alligevel, folk skal vælge at udgive selv. Hvis der skal ske noget, skal man gøre det selv. Så går det i det tempo, man selv vil.”

Medlem nr. 1000 til DMF-Århus Af Maz Mazanti 1. november blev lidt af en mærkedag for Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling: For første gang i afdelingens 120-årige historie har medlemstallet rundet de magiske 1000. I flere år har antallet af medlemmer ligget stabilt omkring 900, men en øget indsats især på ungdomsområdet har bevirket en forholdsmæssig stor fremgang. Det er da også meget sigende at medlem nr. 1000 netop er en ung studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus, som har meldt sig ind under den fordelagtige U-23 ordning. Medlem nr. 1000 hedder Søren Lyngsø Knudsen, og er som en ud af fire optaget på den spritnye kandidatuddannelse i elektronisk musik. Han er 21 år gammel, og født i Århus, men opvokset i Sønderborg på Als. For godt et par år siden flyttede han tilbage til fødebyen, og tidligere på året blev han altså udvalgt blandt 80 ansøgere til den, nye eftertragtede uddannelse. Bedømmelseskomiteen bestod af bl.a. Fuzzy, Thomas Knak og Wayne Siegel. Som barn spillede han violin, men for 10 år siden skiftede han strengeinstrumentet ud med trommesættet. Som trommeslager har han primært bevæget sig i jazzverdenen med afstikkere til noget Søren selv betegner som fusions-folk.

Sideløbende har han siden 8. klasse ”nørdet” med musik og komposition på computeren, og drømmen er at komme til at lave musik til ﬁlm, teater og lignende. Han forsøger meget bevidst ikke at fastlåse sig selv i en bestemt elektronisk genre, for at holde alle musikalske døre åbne. I rollen som elektronisk solo-musiker har man mulighed for at udtrykke sig selv fuldstændigt, mens rollen som trommeslager på den front har sine begrænsninger. Mens Søren har stor live-erfaring bag tønderne, er det indtil videre kun blevet til et enkelt elektronisk job. En side han meget gerne vil udforske og udvikle videre.

Lars Kiehn byder velkommen til medlem nr. 1000, Søren Lyngsø Knudsen

Søren Lyngsø Knudsen nævner instrumentforsikringen, medlemsbladet Musikeren og diverse clinic- og kursustilbud som konkrete årsager til at melde sig ind i DMF. Han er ikke i tvivl om at de ﬂeste af hans studiekammerater kender til DMF – der med godt 6000 medlemmer er landets største kunstnerorganisation – via især U23-kampagnen. I en tid hvor fagforeninger generelt har faldende medlemstal er det naturligvis glædeligt for Aarhus-afdelingen, og Dansk Musiker Forbund i det hele taget, at man her oplever stigning. Fagpolitisk engagement er ikke oppe i tiden, men i DMF er det altså lykkedes at fastholde og ligefrem øge interessen hos professionelle musikere over en bred kam.

BASUNEN 3-2004

Akustikken

I en ny artikelserie stiller DMF skarpt på nogle af regionens større og mindre musikrelaterede forretninger/virksomheder.

Af Maz Mazanti

stærkere, men den akustiske guitar dominerer synsfeltet. Ole Abildgaard Thomsens En dag i 1982 kom Ole Abildgaard Thomsen forhold til den seksstrengede strækker sig gående i Jægersgade og blev pludselig ramt da også tilbage til barndommen, hvor han af en god idé. På hjørlagde mærke net af Montanagade til, hvad var et butikslokale lestorebrorens digt, så hvorfor ikke musikalske starte den musikbutik, udfoldelser der et eller andet sted gjorde ved havde ligget og rodet pigerne. Ole i hans baghoved. På måtte selv det tidspunkt arbeji gang med dede Ole som udlært den akustiboghandler, og hans ske guitar, og forretningsmæssige han er ikke baggrund var således i tvivl om, i orden med henblik på at netop de at starte sin egen butik. tillærte evner Som guitarist med stor banede vej kærlighed til sangskri- Ole Abildgaard Thomsen til mangt et veren ønskede han at pigehjerte starte en butik udelukkende med akustiske – og ikke mindst hans store kærlighed og instrumenter – nærmest som en hyldest til kone Susanne. manden med guitaren. Deraf navnet Akustikken. Han erfarede dog hurtigt, at han som Både som boghandler og sangskriver-afﬁforretningsdrivende ikke kunne holde den cionado har ord været et omdrejningspunkt elektriske verden fra døren, og efter et par år for Ole. ”Sproget er det stærkeste våben, blev el-guitaren en del af sortimentet. man overhovedet har”, som han siger, og Til gengæld måtte blokﬂøjter, trækbasun på den danske musikscene dyrker sangog andre blæseinstrumenter vige pladsen, skrivere som Peter Sommer, Mikael Simpog Akustikken udviklede sig på den måde son, Junker og andre for tiden det danske sprog med en ny slagkraft. Der er indhold, saft og kraft i mange af tidens danske udgivelser, og den udvikling vil Akustikken gerne understøtte.

til en decideret guitar- og basshop. I 1999 rykkede man teltpælene op, og efter nogle år med en beliggenhed ved Hall Sti har Akustikken nu fået plads nok til både udstilling og lager med adressen på Frederiks Allé 140. Når man træder ind i Akustikken, er man ikke i tvivl om, hvor ejerens hjerte ligger. Butikken bugner af instrumenter og for-

BASUNEN 3-2004

I 1986 var Ole – ved en tilfældighed – så heldig at overtage import og distribution af Rolls Roycen indenfor western-guitaren, Martin, i både Danmark og Sverige. Martin-guitaren har traditionelt været singand-song-writerens foretrukne redskab, og som autoriseret forhandler har Akustikken og Ole Abildgaard Thomsen på en måde muligheden for at ”betale tilbage”, som han udtrykker det, over for sangskrivere, der har siddet og gydt deres hjerteblod med den akustiske guitar i skødet. Helt konkret yder Akustikken strenge-sponsorater til nogle af byens spændende, unge sangskrivere, og alle, der udtrykker sig i ord og musik, kan i princippet komme i betragtning ved at henvende sig i butikken. Derudover arrangeres der jævnligt clinics med foredrag både i butikken og ud af huset, hvor Ole fortæller om Martin-guitarens

Anders Abrahamsen glorværdige historie, og HP Lange demonstrerer rent musikalsk. I butikken er også Anders Abrahamsen ansat som såkaldt spadedoktor. Som erfaren guitarist er han fuldstændig klar over, at enhver musiker har et helt specielt forhold til netop sit instrument. I Akustikken lægges der derfor stor vægt på, at alle – fra superbegynder til stjerne – hjælpes med de speciﬁkke problemer og behov, der opstår hen ad vejen som musiker. Skal du have hegnet repareret, eller er du på jagt efter et nyt, er det med andre ord ikke nogen dum idé at slå vejen forbi Akustikken på Frederiks Allé 140. For mere information: www.akustikken.dk

Jamsession i Århus Vol. 1 Blues-jam på ”Fatter Eskil”

Af Jørgen Nielsen, foto: Lars Sundshøj Live-spillestedet ”Fatter Eskil” fejrede i september 2004 etårsdagen for den nye forpagtertrios overtagelse af driften af den hæderkronede klub i Skolegade. Og folkene bag har levet op til løfterne om at videreføre proﬁlen som musikværtshus med en høj frekvens af varieret kvalitetsmusik fra både lokale og importerede kræfter. Også jam-miljøet trives. Det ene medlem af triumviratet, Ejner Dam, udtalte til Basunen nr. 3, 2003: ”De ugentlige pop/rock- og bluesjams er aftener, hvor der dannes netværk. Man kommer for at spille, for at høre hinanden eller bare mødes med venner og kolleger. Mange musikere er på arbejde i weekenderne, så disse tirsdagsog onsdagsaftener er utroligt væsentlige for sammenhængen i musikermiljøet..” Ikke kun et job En regnfuld efterårs-tirsdag i Århus midtby er gaderne øde, men på Fatter Eskil i Skolegade er instrumenterne stillet op til aftenens blues-jamsession under kommando af Ole Frimer. Han er lige vendt tilbage fra en måneds barselsorlov (det blev tvillinger) og har ikke rørt en guitar lige så længe. Så han glæder sig mere end sædvanligt. ”Hvis det her bare var et job, var jeg nok ikke blevet ved i efterhånden ni år. Men jeg kan lide at møde musikere, spille med dem og snakke.” Det seneste år har han delt tjansen med guitaristen Jacob Baumgartner, som passer butikken hver anden tirsdag.

Én af de faste deltagere er guitaristen Martin Skaastrup, som brænder for bluesmusikken. Han er pædagog-studerende og far og har spillet i mange år, sin unge alder til trods. ”Det har betydet enormt meget for mig at komme til blues-jam. Det er mit rette element, for det er svært at ﬁnde bassister og trommeslagere at spille blues med. De hænger ikke på træerne, de gode er allerede optaget. Så det her, det er på en måde mit orkester. Næsten alle de musikere, jeg kender, har jeg mødt her.” Martin vil gerne lave en Texasblues-trio, så han er også nødt til at komme i gang med at synge. Og det er en sej proces: ”Jeg skal sku´ nok få det lært!” siger Martin fra sin plads ved baren, hvor han venter på, at det bliver hans tur til at okkupere én af de to guitar-amps på den veludstyrede scene. Han er gået i træning i øvelokalet, men ved godt, at han også bliver nødt til at lufte stemmen offentligt. ”Jeg har sunget ved andre jams, men her er jeg ikke glad ved det. Alle vennerne sidder dernede, så jeg bliver nervøs. Der er jo også en guitar, der skal spilles”

merne og akustiske guitarer. Han synes ikke, at folk skal have musikken bragende lige i smasken, når de måske også er kommet for at snakke om den ﬁlm, de lige har set i biografen. Og det fungerer godt. En række klassiske bluesnumre og egne sange fremført af Mikkel Bøggild og Ole Frimer står ﬁnt i det luftige lydbillede, ledsaget af bas og trommer. Godt hjulpet på vej af noget virkelig kvalitetsgrej, som stedet stiller frit til rådighed. Lars Sundshøj, 45, er måske en lidt atypisk jam-deltager. Han er professionel fotograf

Hjemme igen Mikkel Bøggild kommer ind fra efterårskulden, belæsset med to guitarer, og udbryder ”Så er man hjemme igen!” - ”Nå, har du været ude og rejse?” spørges der – ”nej, jeg mener hjemme, her!” Mikkel tramper i de gamle gulvbrædder.

Martin Skaastrup

Første sæt tilstræber Ole Frimer at holde lydmæssigt nede, med whiskers på trom-

Mikkel Bøggild

BASUNEN 3-2004

med opgaver over hele landet. Han bor i Odense, men er alligevel at finde på Fatter Eskil mindst hver fjortende dag. ”Det var min kone, der læste om arrangementet i avisen, og da jeg tit overnatter i Århus, passede det jo fint. Nu er jeg bare dobbelt så træt om onsdagen, som jeg ville være, hvis jeg var kørt helt hjem til Odense” griner Lars. Han stoppede som aktiv musiker som 25-årig, men tog det op igen for tre år siden og skulle efter eget udsagn ”starte helt fra bunden igen”. Men han er glad for den disciplinering, samspillet med ikke mindst Ole Frimer har givet ham. Det er kommet ham til gode hjemme i Odense, hvor han er kommet ind i basisgruppen bag bluesjam-miljøet på Jazzhus Dexter. Lars har også en akustisk guitar med og overtager Oles plads i sidste del af sættet. Dette er en bluesjam I pausen kommer der flere musikere til. Ole tager en sondering: Hvem vil spille og hvornår? Resultatet bliver, at i andet sæt er der kommet nye folk på guitar, trommer og bas. Deltagerne fra første afdeling kan til gengæld nyde frugten af deres indsats: gratis fadøl, der kun udskænkes, efter man har været på, aldrig før. Med Ole i front spilles der nu elektrisk, lydniveauet stiger mærkbart, og den del af publikum, der kun er kommet for at snakke, trækker sig længere væk. Der er et par nye ansigter på scenen, og det er jo et af formålene med det hele: at give musikere en chance for at blive hørt i et større forum. Musikerne nede i salen lytter godt efter, når de nye folk træder frem. Er det en ny kollega eller måske en seriøs konkurrent? En stor flok unge mennesker er kommet ind fra gaden, og der bliver travlhed i baren. De nyankomne ligner ikke ligefrem nogen, der er vokset op med bluesmusik, så Ole Frimer søger at foregribe misforståelser: ”Det her er en blues-jam, så hvis I vil høre noget andet, så er det ikke her! ” siger han i mikrofonen. Ikke desto mindre bliver han lidt efter afbrudt af en pige, som taler længe og indtrængende ind i øret på ham. Han må til mikrofonen igen: ”Nej, vi spiller ikke noget med Nik og Jay. Dette er en bluesjam….bluesjam……bluesjam!” Han simulerer ekkomaskine for at understrege sine ord. Der kommer ikke flere requests, til gengæld tynder det efterhånden lidt ud blandt publikum. Men det er jo også kun tirsdag!

BASUNEN 3-2004

Diplomatisk sans Udover at det selvfølgelig er fast arbejde, synes Ole Frimer også, at han får noget ud af jobbet som jam-leder, rent musikalsk: ”Jeg kan ikke sætte ﬁngeren på, hvad det er, men nogen gange spiller folk noget andet end jeg er vant til at høre. Det må jeg forholde mig til, og det er med til at holde mig oppe på tæerne. Og så kan jeg få et kick ud af at hjælpe folk, både musikalsk og praktisk!” En vis form for diplomatisk sans er også påkrævet, når der er mange musikere, der kæmper om pladserne. Så må folk overtales til at dele sættene op, så alle får spilletid. Hvis én viser sig ikke at kunne leve op til en vis minimum-standard, kan vedkommende opleve at blive hentet ned fra scenen med et venligt råd om at indhente lidt mere erfaring. Ole tilstræber at holde et niveau, der er ”potentielt professionelt” Han håndhæver princippet ”først til mølle”, så hvis man kommer i god tid og henvender sig til ham, skulle den være hjemme. Én ting går dog ikke: man kan ikke komme som band og ville spille. Det er i direkte modstrid med ideen om jamsession. Det er ikke forbudt at spille andre genrer end blues, blot der stadig er tale om ”roots-musik” som f.eks. soul eller country. Hvis ikke den overordnede ramme var der, frygter han, at aftenerne ville udvikle sig til en strukturløs rodebutik. Klokken nærmer sig 01.30, og aftenens sidste shufﬂe i G drøner hen over scenen. Der er bluesjam igen næste tirsdag.

Musikundervisere Løn og satser Musikskoler med FMM-overenskomst (kommunale eller selvejende, kommunale satser) Timelønnede: Grundløn trin 24 (1000-del af årslønnen pr. time a 45 min. ) + feriegodtgørelse 12 1/2 % (evt. tidligere optjent pensionsret som fastansat) 5 + 10 % Månedslønnede: Grundløn trin 24 (fuld tid = 25 timer a 45 min i 40 uger + forberedelse/møder ) Garantiløn efter 6 års fast ansættelse trin 29 Garantiløn efter 10 års ansættelse trin 34 Pension 5 + 10 % efter et års fast beskæftigelse efter overenskomsten Ferie med løn + 1.5 % ferietillæg Reduktioner: MGK undervisning 1 løntime aflønnes som 1,4 Småbørnsundervisning 1 løntime aflønnes som 1,2 Samspilsundervisning kan lokalt aflønnes med 1 løntime som = 1,2 og 1,4 Ny Løn: Lønforhandling derudover kontakt Tillidsrepræsentanten el. DMF Ulempetillæg: Aktuelle satser kan oplyses af DMF Andre overenskomster: Kontakt DMF Vejledende satser for Privatpraktiserende Musikpædagoger 2004 Enkelttimer: 275, 00 pr. time á 50 min. Sæsonaftaler: 225, 00 pr. time á 50 min.

Alle de nævnte satser er ment som en hurtig huskeliste. Er du på nogen måde i tvivl så kontakt DMF.

Kluvers Big Band på t Af Mads Bærentzen I midten af oktober var Klüvers Big Band i Toronto, hvor orkestret var inviteret til at deltage i det danske kulturfremstød, Superdanish, der løb af stablen i 6 uger dette efterår. I det følgende beretter pianisten Mads Bærentzen om orkestrets succesrige tur over Atlanten.

folk til, men alle spekulationer blev gjort til skamme, da der var fuldstændig tætpakket med folk, da showet startede. Publikum var ellevilde og kunne nærmest ikke få nok, så det var jo ikke så lidt af en start på ugen. Repertoiret var bevidst valgt ud

Efter et ihærdigt forarbejde besøgte Klüvers Big Band fra fredag d. 8. til fredag d. 15. oktober Toronto. Det blev til i alt 6 koncerter forskellige steder i byen. Dagen efter ankomsten stod den på et rigtigt klubjob på The Rex; et spillested der oste langt væk af jazz og blues og rigtig god stemning. Scenen passede perfekt til et 4-mands orkester, så det var lidt af en kunst at få bugseret 18 mand op med hver sin stol og nodestativ, Sax-gruppen men det lykkedes med lidt god vilje og et par musikere, der ikke havde skyggen af chance for at se dirigent eller for den sags skyld publikum. Det var dog til at leve med, for stemningen var helt i top fra start til slut. På forhånd havde der været overvejelser omkring, hvordan befolkningen i Toronto ville tage imod et dansk big band uden store, internationale solister til at trække

Superdanish-koncert på Harbourfront Centre

fra at præsentere både noget nordisk big band musik af navne som Hans Ulrik og orkestrets lead trompetist Jesper Riis og en del fra den amerikanske tradition, som publikum på disse breddegrader naturligt nok kendte mere til. En god balance der vækkede både nysgerrigheden og genkendelsens glæde hos de fremmødte. Dagen efter stod den på udﬂugt til Niagara Falls med en særdeles entusiastisk lokal guide, der vist ikke havde vist et big band udelukkende bestående af mænd rundt i området før. ”Oh, you are a very lively group of people”, kvidrede hun i mikrofonen, der overstyrede helt enormt og endte med at blive fyret med en hæs guide sidst på dagen til følge. Niagara vandfaldene var fantastisk ﬂotte, også selvom man har valgt at opbygge ikke så lidt af en turistby med diverse hoteller, restauranter og halvtvivlsomme tourist shops lige klods op og ned af dette enestående naturfænomen.

Mandag eftermiddag, der var canadisk helligdag på grund af Thanksgiving, spillede vi så den ofﬁcielle Superdanishkoncert på Harbourfront Centre, der dannede rammen om kulturfremstødet. Igen præsenterede vi et både dansk, nordisk og amerikansk repertoire, som et talstærkt publikum bestående af både canadiere og danskere tog rigtig godt imod. Derudover blev der også lejlighed til at se en del af de øvrige indslag i fremstødet i form af nogle imponerende udstillinger af danske malere og kunsthåndværkere samt at nyde en æbleskive, en leverpostejmad eller lege med legoklodser, hvis det var det, man havde lyst til. Tirsdag var det blevet tid til de store skolekoncerter. Jens Klüver og undertegnede var taget til Toronto et par dage før resten af orkestret for at øve med nogle skoleelever

Steen Raahauge

på 3. til 5. klassetrin på 6 lokale skoler i byen. Alle involverede elever og lærere samt det øvrige koordinerende personale var meget optaget af projektet, som de aldrig havde set tilsvarende i et land, hvor

BASUNEN 3-2004

turné til Toronto

Nikolej P

kulturstøtte er næsten ikke-eksisterende, og hvor musikundervisningen kun foregår i yderst begrænset omfang, men dog med entusiastiske lærere, der gjorde deres absolut bedste med de beskedne midler, de havde til rådighed. Desuden havde både en TV- og en national radiostation meldt deres ankomst, så den ﬁk ikke for lidt fra de implicerede parter. Børnene, der på grund af Torontos enormt multieetniske befolkning stort set talte alle nationaliteter, var selvfølgelig også meget spændte på at skulle optræde først for skolernes øvrige elever om eftermiddagen og så for forældre, venner og andre interesserede om aftenen, og man må sige, at de ikke blev skuffede. Igen var stemningen i top, og eleverne kvitterede ved at optræde så pænt, artigt og velsyngende, som man kun sjældent oplever på disse breddegrader. Ved koncerten medvirkede også en lokal sangerinde, Nicole Sinclair, som vi skulle samarbejde med til den efterføl-

Søren Addemoes

BASUNEN 3-2004

gende dags koncert. Onsdag aften stod den på et arrangement i Det Danske Handelskammer, der indbød til Big Band Ballroom. Stedet, Ontario Club, hvor koncerten skulle afholdes, mindede om noget fra en bedre amerikansk film med særdeles ekstravagant indretning med gennemgående rødt plystema, tjenere med hvide handsker samt en atmosfære, der fik Hotel D’Angleterre til at minde om en spejderhytte. Koncerten gik fint til trods for de for musikere en anelse uvante omgivelser.

Mads Bærentzen

Torsdag skulle vi spille den sidste koncert på en skole ved navn Humber College. Det sted i Canada hvor man uddanner flest musikere, men samtidig en skole med i alt 18.000 studerende inden for stort set alle fagområder. Orkestret var efter disse dage i absolut topform, og de fleste af eleverne var ved at tabe både næse og mund, da de i den grad fik lov til at opleve en velsmurt big band-maskine, hvor alt bare gik op i en højere enhed. Alt i alt var det en fantastisk tur, hvor Klüvers Big Band fik lejlighed til at være jazzambassadører for dansk kultur. Og en tur hvor man også kunne se, hvad den danske kulturstøttepolitik fører med sig af muligheder sammenlignet med Canada, hvor der helt afgjort findes masser af gode musikere, der desværre har særdeles vanskelige vilkår at udøve deres kunst under. For eksempel bestod hyren på klubben The Rex af indholdet i en krukke, der gik rundt blandt publikum, der så kunne smide et par dollars i, hvis musikken levede op til forventningerne. Unægtelig en noget usikker levevej, der kan være ikke så lidt vanskelig at få til at hænge

sammen i et samfund, der økonomisk set har mange ligheder med det danske. Vi må så bare håbe på fortsat politisk opbakning til at bevare den trods diverse nedskæringer de senere år enestående støttepolitik, som Danmark nu engang har.

Jakob Buchanan

Jesper Riis

GAMF Bo Jacobsen, Grenaa I Grenaa Dampvæveris tidligere kantine holder GAMF til og trækker op til 150 gæster til deres arrangementer med unge ukendte ’Up-andcoming’ bands til deres månedlige arrangementer. Den knap ét år gamle forening gør hermed noget, der ikke tidligere har kunnet lade sig gøre i Grenaa: Samle byens unge musikinteresserede!

- Grenaa Amatør Musiker Forening

måneder stedet! for byens unge, musikhungrende. Passende råt og meget hyggeligt samtidigt hvor man for beskedne penge kan købe øl & vand – ikke andet! Samt blive medlem for 30 kr. pr halvår. Jeg tager en snak med GAMF’s formand, Tonny Nielsen, der samtidig er bestyrelsesmed-

Igen og igen! Intet mindre! I september måned for et år siden tog en gruppe unge amatørmusikere initiativ til at gøre noget ved en længe savnet ting: At skabe et spillested på egne betingelser. Man fandt nogle velegnede lokaler i Grenaa Dampvæveris

tidligere kantine. Smed nogle gamle sofaer ind, lagde tæpper på ﬂisegulvet, satte fede plakater på væggene, stillede lidt kitchede borde og stole rundt omkring, ﬁk noget spillegrej samlet sammen og skabte på få

lem i DMF Grenaa afd. og får her at vide, at GAMF’s formål er at skabe et spillested, ikke kun for Grenaas unge, men for alle unge bands på Djursland, der spiller egen musik, idet der stort set ikke er mulighed for at komme ud at spille med original musik i dag. Man vil selvfølgelig ud at prøve kræfter. Alle kan være medlem, og pt. er der 180 medlemmer. Der afholdes et arrangement hver den første fredag i måneden, og man skal være medlem for at komme ind. Medlemsskab købes i døren. Arrangementerne foregår i en afslappet og hyggelig stemning, og der har indtil videre ikke været optræk til ballade.

Bestyrelsen, der også er billetsælgere, dørmænd, rengøringsassistenter, barpersonale, lyd & lysfolk, osv., har alle de praktiske områder delt op i mellem sig. Én af dem er således koncertansvarlig dvs. står for booking og kontakt med de mange orkestre, der gerne vil spille. Helt fra Århus og Randers kommer de nu! Der laves et månedligt nyhedsbrev, GAMF-nyt, der udsendes elektronisk, og foreningen har en hjemmeside med medlemstilmelding, koncertkalender og en køb/salg/søges funktion.erårsarrangementerne 2004 har været meget velbesøgte: August 170 prs., september 130 prs., oktober 120 prs. og november 150 prs. Man måtte til det seneste arrangement afvise 80 gæster ved døren!! Tonny fortælle, at Foreningen modtager driftstilskud fra kommunen og har fået støtte fra DMF til medlemshvervning, bl.a. i form af nogle medlemsaftner, hvor man kunne høre DMF’s lokalformand fortælle om dén forenings mange fordele - også for unge musikere. Der ligger foldere på bordene og plakater på væggen om DMF’s U-23 projekt samt en bunke eksemplarer af Musikeren til fri afbenyttelse. Formanden for Grenaa afd. siger, at det kan mærkes på medlemstallet og alderskvotienten, der nu er blandt landets laveste.

GAMF opfatter sig selv som på græsrodsniveau i fællesskab og samarbejde med DMF. Der har bl.a. været samarbejde omkring clinics – senest en BluesWorkshop med Billy Cross støttet af DMF/FU. Tonny siger, at det har været en meget stor hjælp for GAMF, at have haft DMF som støtte og support gennem starten – og fortsat som en hjælpemulighed på sidelinien. Man vil dog helst klare sig selv. Carlsberg har sponsoreret et PA-anlæg til 27.000 kr., og Tuborgs musikhjælp donerede en HarddiscRecorder. Sådan!! Intervieweren, der er formand for DMF Grenaa afdeling og selvfølgelig medlem af GAMF, ser dette selvbestaltede initiativ som en rigtig god måde at tage fat i tingene på og få dem til at lykkes. Og han føler, at det nok også kunne inspirere andre rundt om i landet til at gribe fat i de muligheder, der er – ja, vel rettere, skabe de muligheder, der skal til for at opnå det, man drømmer om. Og så liiiige en masse hårdt arbejde og evnen til at holde fast!

Grenaa Afdelings Julefrokost Atter i år afholdt DMF Grenaa afd. julefrokost med damer på Kulturhuset ’Pavillonen’ i Grenaa. Der var et godt fremmøde og vi nød den gode mad og hinandens selskab. Som sædvanlig blev musikken leveret af os selv med nogle herlige konstellationer til følge. Det er jo ikke hver dag selskabsmusikere og bandmusikere jam’er - og der viste sig da også i år at være gemt nogle gedigne Rock- & jazzmusikere blandt vore medlemmer.

BASUNEN 3-2004

Portræt af en Randersmusiker Af Erik Højholdt Opvæksten Ricard Thierry blev født en mørk vinterdag i 1950 i Odense, 100 m fra HC Andersens Hus. Hans forældre drev på det tidspunkt Odense Tivolipark, men et par år senere startede de Cirkus Krone, hvor Ricard allerede som 5-årig begyndte sin artistkarriere som balancekunstner. Thierry-familien vendte dog senere tilbage i tivolibranchen med deres eget ”Thierry´s Tivoli”, hvor man på det tidspunkt havde underholdning hver aften. Der optrådte Ricard sammen med storesøsteren Irene med sang og musik på scenen. Irene begyndte med luftakrobatik, men på grund af graviditet blev lillebror Ricard ”kastet” ud i nummeret som aﬂøser. Herefter dannede de ”Two Thierry´s” og turnerede landet tyndt med deres opvisning i ca. 25 meters højde. Musikken var dog hele tiden en del af lille Ricards liv. Trompetundervisning med spil efter noder var dog ikke lige det mest spændende for en 8-årig dreng. Gehøret vandt over noderne, så musikundervisningen blev brat afbrudt. Den nye bølge Den første guitar blev så anskaffet, og der blev lyttet ivrigt til tidens nye bølge, ROCKMUSIKKEN. Ricard startede som 11-årig ”Robin Hood Og Hans Drenge”, der var husorkester på Ejer Bavnehøj. Grejet var en Höfnerguitar og en B&O radio, der dog senere blev skiftet ud med en Gretchguitar og en Vox AC30TB – for øvrigt den første i Horsens og omegn. Han var med i Jack And The Rippers, som bl.a. blev nr. 2 ved de jyske rockmesterskaber midt i 60´erne. J&TR havde deres egen søndagsklub, Beatcorner, som var en gammel hestestald. Der var kun et strømstik, som blev brugt af orkesteret, så man måtte bruge stearinlys. Her havde man besøg af alle landets kendte og ukendte beatorkestre og kunne således samle fulde huse hver søndag eftermiddag. Professionel musiker I januar 1970 startede karrieren som professionel musiker. Lønnen som cirkusartist hjemme i familiens foretagende var på det tidspunkt ca. 500 kr pr. måned samt kost og logi.

BASUNEN 3-2004

En meget kendt kapelmester Bo PE dukkede op en dag først i december 1969 og var på udkig efter en trommeslager, som han selv kunne oplære i den svære dansemusiks kunst. Det, mente Ricard, ikke var noget problem og stillede op til prøve på Kit Kat i Horsens og ﬁk jobbet. Så nu var det trommerne, det gjaldt. Et nyt Ludwigsæt blev købt for 5.000,- kr., som han for øvrigt lånte af sin far. Cirkuskarrieren var hermed slut, og en ny og spændende karriere indledt.

Solomusiker Sammen med Gerhard Nordahl, Jørgen Quist og Ove Langberg dannede Ricard det markante danseorkester ”De Hemmelige”, der især var kendte for deres gode tredje halvleg. Som trio holdt de sammen, indtil Ricard en dag hørte en soloorganist i Esbjerg. Honoraret for denne type job var på det tidspunkt næsten 50% bedre end en orkestermusikers. Et Yamahaorgel blev anskaffet og en 4 måneders kontrakt på værtshuset ”Nordsø Pubben” i Esbjerg blev starten på karrieren som solomusiker. For øvrigt blev alt spillet i C-dur i indlæringsperioden. Søsteren Irene overtog familieforetagendet ”Cirkus Krone” i 1987, men først i 1993 trak det så meget i den gamle ”cirkushest”, at Ricard igen fulgte trop. Så 5 måneder om året lever han på landevejene i hele Danmark og står til rådighed døgnet rundt som ”praktiske gris” i det lille familiecirkus. Men i weekenden er det musikken, der kalder. Så skal der spilles til weekendophold og privatfester.

Efter ca. 17-18 måneder med Bo PE´s trio spillede Ricard et par måneder med PEDAL-OVE fra Frederikshavn og fortsatte derefter i CARL PETTERS trio sammen med Jørgen Quist i godt 4 år. De var i perioder fast husorkester på Nørreriis og

Ricard Thierry, foto: Lars Erik Qvortrup Maxim i Randers samt Maritza i Århus. Derefter blev det til godt et år i MEXICO/ TRAFFIC JAM.

Siesta i Citronhuset Af Karen Bendix Monda hedder den lille sydspanske landsby, hvor flere af DMF Århus’ medlemmer også i det kommende år har mulighed for at slå sig ned en uges tid. Byen ligger 15 km fra den fashionable kystby Marbella oppe i bjergene. En lille hvidkalket landsby der snor sig op af en bjergskråning med små labyrintiske gader. Lige til at slappe af i. Spanien er måske et af de mest dårligt skiltende lande, jeg har kørt i. Så efter et par rundture fandt vi frem til vores mål - Citronhuset. Citronhuset blev for otte år siden renoveret og fremstår nu hvidkalket og lækkert med en lille forterrasse under citrontræets skygge og en altan på 1. sal med indbygget bænk. I det hele taget er huset superhyggeligt og lækkert med terrakotta-klinker på gulvene, et fint køkken, en muret trappe til første sal og en hyggelig sovehems helt oppe under taget, hvor to guitarer står til fri afbenyttelse. Stort nok til en lille familie, men for lille til en stor. Her er alt, hvad man skal bruge. Og eftersom husets ejer Bent – eller Benito som han nu hedder – havde pyntet huset med friske blomster og stillet frisk frugt og en flaske rødvin til os, følte vi os hurtigt hjemme i de små mørke rum bag husets originale døre og vinduer. Så vi drog snart på opdagelse ud i byens labyrintiske gader. Monda På trods af en god retningssans skal man igennem byen et par gange for at finde rundt. De smalle gader ligner hinanden med hvide husmure, hvor hverken butiksskilte Monda med det ombyggede eller farver slot - der nu er luxushotel - på adskiller toppen af bjerget. gaderne fra hinanden. Derfor er en guidet Tour de Monda med værten Benito både en nødvendig og hyggelig tur ind i byens liv, butikker og mennesker. Man kommer hele vejen rundt. Til byens bedste kaffebar, bedste tapas-bar, bedste købmand med frisk brød osv. På hele turen forbi torvet, op til slottet Castello de Monda, der nu er ombygget til luksushotel, og ned til vaskehuset møder

man Benitos familie - svoger, svigermor, kone og konens fætter etc. ”Hola!” runger det mellem husmurene, og snart kan man hører sin egen stemme i koret. For her hilser man, når man smyger sig forbi hinanden i gyderne.

Citronhuset fra gaden

De fleste huse i byen er oprindeligt bygget med tykke mure og små vinduer for at holde varmen ude, når solen bager ned. Men nu bygger beboerne store vinduer og åbne tagterrasser ind i de gamle huse. For de er kommet til penge. EU-støtten har givet dem bedre infrastruktur, så det kun tager 15 min. at køre gennem de stejle bjerge ned til Marbella, hvor de fleste beboere arbejder. Dér hvor pengene strømmer ud af turisternes punge og ned i de lokales lommer. Så der bliver bygget i Monda. Udover lyden af betonblandere byder Monda på ro, fred og god stemning. Der går ikke mere end et par dage, før man er nede i tempo og kender børnene på legepladsen og damen i baren. Og siestaen bliver et must. Det er en by med gode historier, der langsomt udfolder sig. Sigøjnere og hippier Citronhuset ligger i Calle Arroya (”ågaden”) nede i bunden og udkanten af byen. Før i tiden løb her en lille flod ned fra bjergene og ind igennem byen. Byens borgere kastede deres affald og tømte latrinerne i floden, så kvarteret omkring Citronhuset var for bare 35 år siden det rene slum. Det var her, sigøjnerne boede. Og da sigøj-

nerne i begyndelsen af 70’erne flyttede ud af husene, rykkede hippier fra hele Europa ind i de gamle rønner for at skabe et frirum i den lille by, der dengang bestod af 10 familier gift ud og ind mellem hinanden. Hippierne var ikke just velkomne blandt byens borgere, men dog mere end sigøjnerne. Fra Bent til Benito Blandt hippierne var Bent fra Danmark. Han havde på en sejltur med Troels Kløvedal hørt om den lille landsby Monda og fik adressen af en ven. Bent tog rygsækken på nakken og bevægede sig op ad de snoede grusveje, der dengang var den eneste form for veje i det fattige Sydspanien. Bent faldt for byen og for stemningen ligesom alle de andre hippier og købte Citronhuset for 2500 kr. Om sommeren tog han til Danmark og arbejdede sit frikort op. Hen på efteråret drog han syd på igen til den lille hippiekoloni, hvor han nød livet resten af året. Efter nogle år fandt Bent sig en lokal kone fra en af byens familier og fik navnet Benito. De giftede sig, fik to drenge og flyttede ”uptown” til den mere mondæne del af byen oppe ad bjerget. Men han beholdt sin lille elskovsrede på Calle Arroya, hvor floden var blevet kanaliseret ned under jorden og en lille grusvej anlagt mellem husene. Originalen John Citronhuset er et af de sidste originale huse i Calle Arroya. Mange af de lokale spaniere bygger ud og op, så gaden nu nærmest fremstår mondæn. Bortset fra et par huse der stadig huser et engelsk fraskilt par - de sidste levninger fra de glade hippiedage! Vi havde en aften besøg af byens original John. Han kom til Monda for 22 år siden med sin daværende kone Christine og deres fælles barn. De skulle til fest hos nogle af deres venner, men blev som mange andre hippier grebet af stemningen i den lille by. Det gamle vaskehus i Mondas centrum

BASUNEN 3-2004

Så de rev rødderne op af den engelske muld og flyttede permanent til Monda. Siden er de blevet skilt, og John fik sit eget hus, som han ikke har gjort noget ved,siden han flyttede ind for flere årtier siden. Der er ingen vinduer eller rigtige døre i huset. Taget er en presenning, og opvarmningen sker ved åben ild på gulvet. Men han lever på den måde. Og ingen blander sig. Om sommeren bor han nede ved kysten, hvor han tegner karikaturtegninger og portrætter af turister. Om vinteren lever han spartansk i Monda. Han drikker sin engelske five o’clock the på den lokale café og lever ellers fra hånden til munden. Huset overfor stod dengang åbent, så rejsende eller sigøjnere kunne slå sig ned et par dage. Der kom altid nye mennesker forbi, og der var masser af fest, musik og gang i den. Så de lokale var absolut ikke glade for hippieområdet dengang, fortæller John, der nu – med let skjult stolthed - bliver kaldt den engelske mondarianer af de lokale.

Rundt om Monda Historierne er mange i Monda. Men har man brug for andre oplevelser, ligger kysten 15 min. væk, med de skønneste badestrande og en mere kosmopolitisk stemning. På trods af Costa del Sols overbebyggede strande og overbefolkede byer kan man stadig ﬁnde dejlige rolige strande. Men det er i bjergene, at de gode og anderledes lokale oplevelse opstår. Et godt turmål er bjergbyen Ronda – en gammel røver by, der adskilles af en 100 meter dyb kløft. Den har Spaniens ældste tyrefægterarena, en enestående udsigt og er et godt udgangspunkt for gåture i de fredede bjergområder. Turen i bil fra Monda er fantastisk smuk og en god øvelse i bjergkørsel. Malaga har også sine seværdigheder. Vi tog det nye Picassomuseum, som er en

100 m dyb kløft, der deler røverbyen Ronda

Spaniens ældste tyrefægterarena i Ronda

Mondas legeplads med lokale is og kaffebar

rejse værd i sig selv. Og da vi ikke kunne få billetter til det berømte fæstningsværk Alhambra i Granada, tog vi miniudgaven i Malaga Castillo de Gibralfaro. Herfra har man en skøn udsigt over byen og hele kyststrækningen og bjergene rundt om byen. Der er i det hele taget mulighed for masser af gode oplevelser og rolige afslappende dage i Citronhuset, Monda og Andalusien. Og hvis du er i tvivl om noget, så spørg Benito.

Feriehus i Spanien Du kan ﬁnde mere information om huset på hjemmesiden: www.citronhuset.dk eller du kan ringe til DMF og tale med Mads Mazanti på 86 18 45 99. DMF Århus afdeling - Grønnegade 93, 2 - 8000 Århus C

Rejsen til Citronhuset: Flyselskaber: Flyselskaberne Snowflake, Sterling og Krone Rejser har forholdsvis billige billetter til Malaga. Billeje: Vi lejede bil gennem DMF Århus og fik 15% rabat hos udlejningsfirmaet Helle Hollis Få flere detaljerede rejsefacts fra Mads Mazanti, DMF Århus Seværdigheder: Malaga: Ca. 1 times kørsel fra Monda Picassomuseet, Tyrefægter Arena, Castillo de Gibralfaro m.m. Granada: Ca. 2,5 – 3 timers kørsel fra Monda Alhambra: Husk at bestille billetter hjemmefra på www.alhambratickets.com. Sevilla: Ca. 3 timers kørsel fra Monda Gibraltar: ca. 1 times kørsel fra Monda Ronda: ca. 1,5 timers bjergkørsel fra Monda Slugt, Spaniens ældste tyrefægterarena, storslået udsigt, hyggelig by. Marbella: 15 min. fra Monda: Gode strande, gode indkøbsmuligheder. Gåture: 7 min. fra Monda. Fra et refugium kan man gå afmærkede ture i bjergene omkring Monda. Læs i øvrigt Benitos gule hæfte og bliv inspireret af de mange brochurer, der ligger i Citronhuset med masser af oplysninger om Monda og omegn.

BASUNEN 3-2004

Hvorfor er man musiker Af Poul Ramsing Store X-mas dag Fredag den 5. november var det ”store X-mas” dag. Vi spillede traditionen tro ved udbringningen af denne skønne øl og nåede at besøge 22 barer og restaurenter – dog heldigvis uden øl hvert sted. Vi ﬁk spillet de obligatoriske 3-4 numre med hyldestsange til Ceres – en dejlig aften. Sidst på aftenen meldte der sig helt abstrakt det mystiske spørgsmål: hvordan er det gået til, at jeg går rundt i min gamle fødeby og spiller musik? Hvad skete der? Synet af gamle steder og huse samt indtagelse af nogle X-mas’er har nok sat tanker i gang. Undskyld kære læser, men her bliver jeg lige nødt at spole tilbage til 50’erne selv om det er et ganske stort spring. Først og sidst handler det om musikglæde og swingmusik. Vi havde i ’49 dannet en kvartet, hvor vi dyrkede jazzen inspireret af de rigtig gode orkestre, der faktisk gæstede byen. Selvfølgelig spillede vi også grammofonplader – på 78 omdrejninger! Tænker man tilbage, var folk faktisk fattige for nu at sige det banalt, men vi var nu lykkelige alligevel. Vi anvendte kun brugte instrumenter, da nye var utænkelige. Jeg husker også, at der i DMF’s tarif fra dengang omtales cykelpenge pr. km. Faktisk cyklede vi af og til rundt, og som den sublime bassist Benny Holleufer fastslog: ”Det sværeste ved at spille kontrabas er transporten!”.

Poul Ramsing, Poul E. Jørgensen, Bent Max Pedersen, Lillian Høegh, Niels P. Ditlefsen

50 kroner pr. mand. Jeg havde selv et godt job som kemigraf, så musiker - nej aldrig lød det altid, ikke mindst fra familien. Det lykkedes os imidlertid at få mange gode jobs til bl.a. fester, og langsomt bredte vi repertoiret, så andre populære melodier kom med. Ja, selv en slagersangerinde blev hyret. Jeg anskaffede mig en saxofon, noget uhørt da jeg havde svoret, at det var klarinetten der skulle være mig! Vi var nu blevet kommercielle og ﬁk af og til nogle ordentlige drag over nakken af renfærdige jazzfans.

Musikbranchens veje er uransagelige, men dog sjældent kedelige!

Århus Jazz Club Jeg blev formand for Århus Jazz Club i 1950 og var der med til udviklingen af jazzmiljøet i Århus i 3-4 år. Vores hang til show gjorde, at vi ﬁk ret mange jobs og kvartetten blev derfor ret populær i byen. Her skal man huske på, at vi var lærlinge og ugelønnen var på 25 kroner. Et musikjob kunne derimod give

I dag hvor man har et uoverskueligt antal medier til rådighed, er det nok svært for yngre fans at forstå, at vi kunne forlyste os med et halvt tv-program, 2-3 radiokanaler, grammofon-

plader og så en biograftur i ny og næ. Intet andet. Restaurationer og foreninger havde gyldne tider. Mange i dag kan undre sig over, at der var publikum på dansestederne 6-7 aftener. Årsagen var simpelthen, at folk ikke havde meget at sidde hjemme for, og kildeskatten var heller ikke indført! Foreningslivet blomstrede, og der var stor efterspørgsel efter orkestre der kunne underholde og spille til bal bagefter. Vi var heldige at komme ind på dette marked, og jeg må indrømme, at det var en spændende tid. Pludselig stod vi i småbyer, som vi aldrig havde hørt om – helt derude hvor kragerne vender. Forsamlingshuse og kroer med forstemte klaverer, glohede kakkelovne og frosne garderober. Nogle steder var der jævnstrøm med omformer, der larmede bag skovdekorationen. Hvis strømmen til belysningen pludselig blev svag, kunne den lokale formand f.eks. berolige os med, at det blot var malkemaskinen, der var

BASUNEN 3-2004

gået i gang – når den var færdig, var strømmen ok igen! Så kom publikum myldrende ind, og kl. 20 var salen som regel stuvende fuld. Tæppet blev trukket fra, og orkesteret begav sig ud i 2 x 45 minutters underholdning. Vi var så snu at kalde programmet ”Musik for familien” – det var en helgardering. Det vil føre for vidt at genfortælle, hvad vi fremførte, men der blev spillet tidens hits ind imellem shows og gags inspireret af Svend Asmussen kombineret med små skøre sketches, sømandspotpourrier, ragtime, hawaiishow, rock and roll og calypso. Jeg husker, at vores medbragte hatte og kostumer fyldte lige så meget som instrumenterne. En ﬁsker på scenen En af gutterne fra orkesteret vil jeg gerne fortælle lidt om. Poul E. Jørgensen var og er stadig en glimrende organist og populær hyggespreder . Poul E. var egentlig hyret til at køre vores turnébil, en hundekold varevogn type VW rugbrød. Desuden skulle han underholde som solist med sin harmonika i pausen. Imidlertid ﬁk han lært at spille kontrabas og trådte derfor ind i orkesteret. Poul E. havde lige præcis det, som publikum ville have. De elskede ham for hans jodlen, sang og charme, der røg lige ud over rampen til publikum. Når vores sangerinde sang ”Fiskerpigens sang”, et stort hit, og Poul E. iført sydvest kom ind på scenen og sang sidste vers, væltede salen. Mødet med det helt brede publikum lærte os rigtig meget om at klare enhver situation. Efter forestillingen var der bal, og de gode mennesker dansede fra første til sidste dans med gulvet tæt besat. Nogle steder var det obligatorisk med polka og vals ind imellem, men det klarede vi også. Det var, som plakaten lovede: festligt, folkeligt og fornøjeligt. Dette var det også, da vi engang i en

BASUNEN 3-2004

snestorm landede i grøften 4 km. fra Ringkøbing. Alle mand ud at trække bilen op på vejen igen. Vel ankommet til spillestedet i Ringkøbing ﬁk vi at vide, at arrangementet var aﬂyst, så vi kunne næste dag køre hjem igen med 20 kroner på lommen – alt har sin charme. Kan dette tilbagesyn forklare, hvorfor vi går rundt og spiller julen ind? Nej, for vi ved jo alle, at musikbranchens veje er uransagelige, men dog sjældent kedelige! Tak fordi du gad læse denne beretning og en rigtig god jul og godt nytår med ønsker om mange gode jobs i 2005.

Hvad er det nu lige at ……. Tariffen er? Pr. 1. april 2004:

Rytmisk : 1.408,50 kr. Underholdning : 1.563,75 kr. Koncert : 1.579,50 kr.

Kørselsfradraget er? 2004: ”Det lille” 0 - 24 km inkl. intet fradrag 25 - 100 km inkl. 1,62 kr. pr. km Over 100 km 0,81 kr. pr. km

”Det store”

De første 20.000 km 2,98 kr. pr. km Herefter 1,62 kr. pr. km Salgs- og markedsføring: Poul Ramsing med speederen i bund

Omregningssatsen er ? Pr. 1/1 2004: 163,30 kr.

FAKTABOKSEN Poul Ramsing f. 1930 Medlem af DMF siden 1957 Instrumenter: sax, klarinet og sang Tidligere artikler i serien: Basunen nr. 3, 2002 Vi spillede 361 aftener om året! Basunen nr. 4, 2002 Vi spillede 361dage.....anden del. Basunen nr. 1, 2003 Natrestauranternes indtog Basunen nr. 2, 2003 Da rocken kom til Jylland Basunen nr. 3, 2003 Du skulle skrive dine erindringer Basunen nr. 4, 2003 Maritza, lastens hule Basunen nr. 1. 2004 Tysk musik, trommeslagere og idealer Basunen nr. 2. 2004 Trommeslageren der fyrede direktøren Basunen nr. 3. 2004 Jazz på gågaden

Omregningsfaktoren er? Assistenter ved symfoniorkestrene 1,44 Teateroverenskomsten 1,44 Musikskoleundervisning 1,48 Aftenskoleundervisning 1,6

Dagpengesatsen er ?

Pr. 1/1 2004: Dagpenge max. 641 kr. pr. dag = 3.205 kr. pr. uge Dimittendsats 526 kr. pr. dag = 2.630 kr. pr. uge Alle de nævnte satser er ment som en hurtig huskeliste. Er du på nogen måde i tvivl så kontakt DMF.

OPLEV GUITARISTEN

JEFF RICHMAN

SAMMEN MED

BASSISTEN JIMMY HASLIP PÅ WORKSHOP

I MARTS ARRANGERET

AF DMF 26

BASUNEN 3-2004

Vinter Jazz 2005

med Klüvers Big Band og Lars Jansson Svenske Lars Jansson er kendt ikke kun for at være en fremragende pianist, men også en flittig komponist. Fra sit hjem i den svenske skærgård, arbejder han stille og roligt med musikken, som bærer et tydeligt nordisk præg. Kompositioner fra Janssons hånd virker spontane og organiske, lykkeligt befriet for det fortænkte, men med en frodig ubesværethed og med et stænk af det lune humør, som kendetegner Jansson som person. Janssons klaverspil bidrager yderligere til det billede af en eminent jazzmusiker, der indtager en klar plads blandt verdens bedste jazzmusikere. Det er efterhånden mange år siden, et samarbejde mellem Big Bandet og Jansson blev etableret. I årenes løb er det blevet til flere turnéer sammen og flere Jansson kompositioner skrevet specielt til det store ensemble. I vinteren 2005 drager Klüvers Big Band

og Lars Jansson på nordisk turné forud for indspilningen af en ny, fælles udgivelse.

Det Jyske Musikkonservatorium og Musikvidenskabeligt Institut ved Aarhus Universitet tilbage i 1977. Big Bandet er nu et fuldt professionelt ensemble, der tæller nogle af de bedste rytmiske musikere i landet blandt besætningen. Udnævnelsen til rytmisk basisensemble sikrede orkesteret de nødvendige arbejdsbetingelser for en fortsat udvikling, og nu regnes Klüvers Big Band blandt de allerbedste, større, rytmiske orkestre i Danmark. Et hav af ind- og udenlandske gæstesolister har i alle årene bidraget med musikalsk inspiration, og i dag kendetegnes Big Bandet ikke bare som velspillende, men også som et orkester, der har formået at bevare spillegejsten.

Klüvers Big Band er Danmarks eneste rytmiske basisensemble – en status orkestret har haft siden 1988. Big Bandet ﬁk sin start som fritidsband for nogle studerende fra

Det er Janssons egne værker, der spilles, når han og Klüvers Big Band drager på turné til Århus, Holbæk og Greve.

SPÆNDENDE KURSUSTILBUD I ÅRHUS FORÅR 2005

Artlabs kursuskatalog for foråret 2005 er på gaden med Musikeren’s decemberudgave, og du kan allerede nu tilmelde dig de forskellige kurser og workshops (via tilmeldingskuponen i kataloget). Vanen tro er der både succesfulde gengangere blandet med nye og friske kursuskoncepter. Blandt de nye kursustilbud ﬁnder du i marts en workshop med guitaristen JEFF RICHMAN og bassisten JIMMY HASLIP - begge fra L.A. De to garvede musikere vil bl.a. gennemgå emner som: improvisation, time-playing, indspilningsteknik m.m. Du kan deltage som tilhører ligeså vel som der bliver mulighed for at jamme med de to instruktører. På kurset SCENEFREMTONING FOR SANGERE udfordrer skuespilleren Karen Abrahamsen dig via skuespilstekniske

BASUNEN 3-2004

metoder til at udvikle dig som performer, give dit publikum en stærkere oplevelse, raﬁnere din egenart og personlighed. FÅ STYR PÅ DIN KOMMUNIKATION er et nyt kursus for professionelle musikere, der ønsker at samle og gennemgå alle de forskellige kommunikationsformer, man benytter sig af som musiker: Nyhedsbreve, hjemmesider, pressemeddelelser m.m. Blandt kursusgengangerne ﬁnder du bl.a. IVÆRKSÆTTERKURSUS FOR MUSIKERE med pr-manden Christian Have og revisoren Bent Malinovsky. Med udgangspunkt i kursisternes egne ideer og projekter gennemgår de to instruktører alt, hvad der er værd at vide om at drive selvstændig virksomhed. LAV DIN EGEN HJEMMESIDE er et 4dages kursus, hvor målet er, at du ender

op med en komplet hjemmeside bl.a. via programmet Macromedia Dreamweaver. Desuden lærer du om HTML-kodning, opsætning, tabeller, CSS m.m. Kursets instruktør er Thomas Risell, der udover at være basssist i bandet Loveshop, arbejder som freelance webdesigner og programmør. Derudover kan du komme på kurserne SÆLG DIG SELV, eller KUNSTEN AT MIXE i Feedback studiet, lære om SYNLIGGØRELSE AF DIN CD, arbejde med PROMOTION VIA INTERNET FOR SELSKABSMUSIKERE, producere og optage musik via computerprogrammet CUBASE SX. Vi ses til foråret. Læs mere i kursuskataloget eller på

www.artlab.dk 27

War of Destruction Portræt af et kultband

Af Molo Poulsen

Bandet Efter at have ventet foran porten bliver jeg lukket ind i et skummelt øvelokale, der lugter af sure tæer, skodder og gamle ølsjatter. Her møder jeg medlemmerne af War of Destruction, som er blevet noget ældre at se på end billederne på deres plader. War of Destruction er et århusiansk hardcore punkband, som startede i 1981 i Opgang2’s lokaler. Det startede som et sideprojekt for medlemmerne af andre af datidens punkbands. Donny og Key spillede i ”Crap” Hans sang i ”Normals”, Og Steen Thomsen spillede i ”Zero Point”. War of Destruction var Danmarks første HARDCORE punkband, og de fandt deres inspiration hos bands som Discharge. Steen blev i 1986 udskiftet med Dimse, som spillede trommer, indtil bandet stoppede i 1988. De gik dog aldrig ofﬁcielt i opløsning. Pladeudgivelsen der satte gang i det hele: Mange år senere har bandet nu kultstatus på den danske punk scene, og pladerne fra dengang koster en formue, hvis man er så heldig at

kunne få fingrene i en. Dette var en ”Ginnungagab er verdensaltet, hvorfra af årsagerne til, at medlemmerne fra alt er opstået. Det er et rent Studie et af nutidens hardcore punkbands projekt, vi tager ikke ud og spille live. ”Tæve” sammen med Donny tog Vi er Danmarks hemmeligste band. initiativ til atter at sende en skive på Der er ikke nogen, der ved, at vi fingaden. Donny brugte slutningen af des. Vi har aldrig udgivet noget. Vi har 90’erne på at lytte gamle bånd og live kilometervis og timevis af bånd, men optagelser igennem for at finde noget, det har vi aldrig udsendt, fordi vi vil der kunne udgives. I 2001 udkom forblive en hemmelighed”. pladen ” A touch of Scandinavia” på Mastermind records, og den er alDer er sket meget med medlemlerede blevet genoptrykt. I forbindelse merne siden 1988. De har alle fået med genoptrykket besluttede Donny, fast arbejde og børn med undtagelse at der skulle være tekster med, så af Dimse. Han er dog i fuld gang med han og Hans brugte flere aftener på at en uddannelse. Key synes, det er lytte teksterne af, men heldigvis kom hårdt at spille igen og klager over gigt mange af teksterne tilbage til hukomi fingrene og fremskreden panikalder. melsen ved nærmere gennemlytning. Donny gider ikke høre på det klynkeri. I forbindelse med at pladen skulle Et par bemærkninger falder om at udgives, mødtes bandets medlemmer sætte tempoet ned i nogle af sanigen. Genforeningen fik dem alle til at gene, alt fra reggae tempo til polka bliføle, som var det i går, at de sidst sad ver foreslået. Key: ”Det havde været og sludrede, lidt nemmere, hvis vi selvom der var bare havde været et Så må folk kunne lide gået over 10 almindeligt punk rock år uden nogen band. Det kræver lidt det eller ej. De kan jo kontakt banmere, fordi det er et prøve at komme op og det imellem. hardcore band, vi spilEfter at have ler i, så vi skal spille brokke sig. mødtes flere lidt hurtigere”. Der er gange kom det nu bred enighed om, på tale at begynde at spille igen for at det går meget godt, og at de er ved sjov. Donny måtte bruge lang tid på at have styr på det. Da jeg spørger, at overtale Hans, som mente, at han om de stadig er lige så vrede som var færdig med punk. Med tiden har dengang, og om gamle mænd kan det udviklet sig til lidt mere end blot spille punkrock, svarer Hans: ”Det har sjov og ballade, og den 12 februar får noget med at gøre, at vi gerne vil det man mulighed for atter at se bandet her sammen. Så må folk jo kunne lide live på Musik-caféen i forbindelse med det eller ej. De kan jo prøve at komme Mastermind Label Party. op og brokke sig”. Alt i alt handler øverne også meget om at hænge ud Siden da: med vennerne og at have det fedt Da War of Destruction stoppede, sammen. Det sociale er lige så vigtigt fortsatte medlemmerne med at spille som musikken. musik i andre bands. Key spillede indtil 1992 med bandet ”Jutland”, Hans Ny sang: spillede med bandet ”Slasher” i ca. 1 Det har altid været Hans, der skrev år, Dimse spillede trommer i forskelteksterne, og Donny i fællesskab med lige bands indtil slutningen af 90’erne, Key som lavede musikken. Sådan er mens kun Donny har spillet musik det også med det nye nummer, der hele tiden. Siden 1986 har Donny spil- er undervejs. Den nye tekst handler let med bandet Ginnungagab. Donny: ifølge Hans om hans største irritati-

BASUNEN 3-2004

onsmoment, MOBILTELEFONER. Ud over det nye nummer og deres gamle numre øver bandet også på et par kopinumre, fra Opgang2 familien. Opgang2 familien er bands fra den tid, som også øvede i Opgang2’s lokaler, og som også spillede punkmusik i 80’erne. På trods af Hans’ modvilje mod at være i studiet, kan Donny godt forestille sig, at der vil komme en ny plade, men ikke endnu. Det SKAL være materiale, der ikke er udgivet før, så der skal skrives ﬂere nye sange, før de når så langt.

venner fra Opgang2 og andre gamle punkbands en succes. De er bevidste om, at punkbevægelsen ikke er død, men har svært ved at gennemskue, hvad den er i dag. Uden det store overblik over eksisterende punkbands er der 2 bands, der vækker henrykkelse hos War of Destructions medlemmer. ”Tæve” som har hjulpet med udgivelsen af ”A touch of Scandinavia” og Ålborg bandet ”Columbian Neckties” Key: ”Det er yngre mennesker, som virkelig styrer deres instrumenter. Det må jeg indrømme, at det kunne vi ikke, da vi startede. De kan fandeme deres pis”. War of Destruction vil ved samme lejlighed gerne takke ”Tæve” for deres hjælp med pladen ”A Touch of Scandinavia” og for lån af deres øvelokale.

CD i januar: I januar udkommer en CD på Selskabet Grand Theft Audio, med titlen ”The Danish Collection”. Der bliver 78 minutters larm fordelt på 48 numre på CD’en. Brian, ejeren af GTA, har et princip om at fylde cd’erne HELT ud, før de udgives. CD’en indeholder liveoptagelser samt enkelte øvelokaleoptagelser. CD’en er lidt imod Donny’s overbevisning: ”Fordi jeg er en vinylfreak.”.

Nutidens Punk: Medlemmerne har ikke den store kontakt til nutidens punkscene, men var dog alle med til Pærepunk-festivalen i Vesterbro Beboerhus sidste år. Her var gensynet med mange gamle

BASUNEN 3-2004

Medlemmer:

Hans Simonsen, Vokal Jan ”Key” Hansen, Bass Dan ”Donny” Sørensen, Guitar Dimse , Trommer Steen Thomsen Trommer (1981-1986)

Morningside Records Af Maz Mazanti Morningside er efter sigende et velhaverkvarter i Edinburgh, Skotland, og desuden slang for kokain. Det vidste Jesper Brodersen dog ikke, da han i 2001 døbte sit nyoprettede, alternative pladeselskab Morningside Records. Ordet dukkede op i bogen Trainspotting, som han på daværende tidspunkt var i gang med, og Brodersen syntes simpelthen, det klingede godt uden bagtanker i øvrigt. Da talen falder på den utilsigtede sammenkædning med overklassens brug af euforiserende rusmidler, understreger han med et skævt smil, at Morningside Records ubetinget er imod enhver form for hårde stoffer og anbefaler sikker sex… For tiden holder det lille århusbaserede pladeselskab Morningside Records til i LYNfabrikken, som er et samlingsted for en bred vifte af udøvende danske kunstnere, designere og kunsthåndværkere. LYNfabrikken ligger i en baggård i Vestergade i nedlagte erhvervslokaler, som er ombygget til en række alsidige arbejdsstationer, café og tagterasse i et meget indbydende miljø. Jesper Brodersens ”kontor” ﬁnder man i det ene hjørne af husets café og består i princippet – og meget sigende – kun af et højt bord/udvidet vindueskarm og en computer. Mere skal der ikke til for at drive et lille, uafhængigt pladeselskab, som primært arbejder og handler via Internettet og telefonen. Altså ingen store udgifter til ﬁne lokaler og irrelevant materiel, som

Jesper Brodersen ingenting betyder, når man brænder for den musik, man udgiver og lægger en masse arbejde i. Brodersens bevæggrund for at starte sit eget selskab var lysten til dels at udgive sin egen musik med bandet The Morningside (Jesper selv er den første til at beklage manglen på navne-opﬁndsomhed!), dels at udgive andre orkestres

Delicia Mini musik. I radioprogrammet Beat på P3 blev Jesper inspireret, da han hørte om det lille selskab Friend Records, som i princippet var en udvidet hjemmeside – en ramme – for en række orkestre, hvor interesserede bl.a. kunne bestille udgivelser og samtidig automatisk blev præsenteret for andre, beslægtede bands. En grundtanke for Jesper er, at demo-bands skal modnes offentligt, og naturligt nok var der i starten ikke tale om kæmpeoptryk, men hjemmebrændte cd-er efter behov. Et vigtigt og lærerigt element i processen for et orkester på vej frem er at kunne udstille sin musik og ikke mindst få respons på det originale materiale. I stedet for blot at lave endnu en bandsite, er der klare fordele for orkestrene ved at stå ved siden af lignende bands i form af bl.a. udvidet lytter-sfære og øgede musikerkontakter. I Århus er Jesper Brodersens opfattelse, at scenen for alternativ musik i højere grad samarbejder, efter at synligheden generelt er blevet større. Der hersker en løft-i-ﬂok-stemning i det forholdsvis lille miljø, hvor alle mere eller mindre kender hinanden (arrangører, musikere, publikum, osv.). Tidligere så man måske bandet i nabo-øvelokalet som konkurrent, men nu synes samarbejde at være kodeordet. Et selskab som Morningside bygger nødvendigvis på en god portion idealisme. Det er i hvert fald ikke udsigten til snarlig, materiel rigdom, der driver værket. Efter halvanden år som solo-pladedirektør ﬁk Jesper Brodersen en makker i Jesper Majdall, og deres arbejdsindsats er svær at gøre op i kroner og ører. Men der er vist ingen tvivl om, at ønsket om at udbrede den gode, originale musik fylder mere end tallene på selskabets bundlinie. Man fornemmer klart

en mission, og Brodersen ser på mange måder Morningside som repræsentanten for et alternativ til mainstream. Men hvis et af de i øjeblikket ni orkestre skulle nå ud til den brede offentlighed, ville det ikke være rimeligt at selskabet mister noget på den alternative kredit. Tværtimod vinder publikum, eller som Brodersen udtrykker det: Det ville være en sejr for hele Danmarks musiklandskab, hvis alternativet nåede ud til det brede publikum. Om ikke andet så for at folk kan vælge det til eller fra. Det vigtigste for de to musikformidlere og ankermænd er at holde fast i netop deres måde og proﬁl, som ligger langt fra den old-school opfattelse af pladeselskabet som decideret købmandsbutik. Derved bevares ærligheden og den uspolerede glæde ved den musik, de begge brænder og knokler for. Udefra ligner konstruktionen Morningside Records en blanding af romantisk kunstsyn og kreativ bæredygtighed. Der er ikke noget, der kan kategoriseres som en typisk aftale mellem orkester og Morningside i kontraktmæssig forstand. Under alle omstændigheder har de

Figurines

BASUNEN 3-2004

forskellige bands fri kunstnerisk råderet, og aftalerne skal være fair! En klar fordel for alle implicerede er, at arbejdet med udgivelserne har en meget kort beslutningsgang. Der skal ikke indhentes grønt lys fra et hovedkvarter i et andet land eller lignende. De 2 X Jesper – som begge er musikere – vil meget gerne inddrages tidligt i skabelsesprocessen, da de også ser sig selv i en vigtig rolle som musikalske sparringspartnere og udefrakommende ører. For Brodersen/Majdall og orkestrene gælder det om at ﬁnde hinanden og blive enige både musikalsk og mht. strategi og planlægning. De involverede orkestre skal indvillige i, at vejen op ad stigen kan være meget lang og krævende, men netop modningsprocessen er et essentielt element i selskabets fremgangsmåde. Det er meget forskelligt, om et Morningside-band kommer med færdig master til udgivelse, eller om selskabet måske skal hjælpe til fra bunden i en indspilning. Derfor laves der også individuelle og tilpassede aftaler fra gang til gang, og målsætningen er naturligvis, at aftalen i sidste ende skal give overskud for både kunstner og selskab. I det hele taget ser Jesper Brodersen det som en fornem opgave at hjælpe til med det benarbejde, mange orkestre knækker nakken på langs den kringlede

BASUNEN 3-2004

vej mod anerkendelse og udbredelse. Men orkestrene må også meget gerne hjælpe hinanden indbyrdes, så hvis bassisten i et orkester er god til at booke – og har tid til denne dræbende beskæftigelse – vil det være oplagt at tage nogle af søster-bandene med i samme ombæring. Så siger han bare, at han ringer fra bookingselskabet Morningside Agency – selvom det egentlig ikke rigtigt eksisterer… Antallet på ni tilknyttede orkestre + et tegneserieprojekt er for Majdall og Brodersen et passende antal. I 2004 når selskabet op på ﬁre regulære udgivelser, hvilket er godt! Også næste år ser lovende ud. Mens Brodersens arbejde mest foregår fra Århus-basen, er Majdall i kraft af sine management-opgaver for bl.a. Under Byen og Figurines ofte i berøring med udenlandske kontakter. Ad den vej er der indgået forskellige licensaftaler, og både Figurines og Larsen And Furious Jane er inde over det tyske marked, mens Jomi Massage udkommer i både Frankrig og Japan. I det hele taget er det et mål for Morningside Records at blive bedre til netop den eksportmæssige side af sagen. Musikelskere også i udlandet skal i endnu højere grad kunne nyde godt af det alternative selskabs spændende og forskelligartede kunstnere.

For mere information og lyd-smagsprøver: www.morningsiderecords.dk. Morningside kunstnere: Delicia Mini, Oceano da Cruz, Figurines, Simon Bukhave, Ghost Voo, Jomi Massage, Strumm, Larsen And Furious Jane, The Morningside, My Friend George

Jomi Massage

The Burning Primitive i det ’Store Æble’. New York – Here we come!

Af Jacob Lundgaard Bud fra The Big Apple Vi havde i The Burning Primitive fået det meste af sommerferien 2004 til at gå med at holde lidt ferie og så vente lidt på, hvad der evt. måtte falde af,efter en vellykket koncert på Spot10 i Århus og efterfølgende radiotransmission af koncerten (på DR’s P3 i fuld længde) plus en single, ”Nutshell”, der blev sendt ud i foråret. I august måned havde vi havde været i Tyskland for at spille til ”Sydslesvigs RockFestival” og ugen efter det udmærkede initiativ i Ridehuset, Århus ”The Aarhus Rock Massacre”. Men det, der så pludselig skete, kom som nærmest ud af det blå. Vi hørte først, at der måske var en mulighed for at komme til New York for at spille én eller to koncerter - showcases. Det var som umådelig sød musik i vore tinitus-ramte ører….Tjaaa, vi kunne da heller ikke lade være med at føle os som små børn inden juleaften, og trods de jyder vi jo er, havde vi da også lyst til at hoppe euforisk rundt af glæde og udbasunere den fantastiske ”måske-nyhed” til alle vennerne! Men efter mange år i branchen og tidligere erfaringer med at glæde sig for tidligt og derefter blive morderligt skuffede, skubbede vi piben ind og prøvede at holde nyheden tæt ind til kroppen. Efter megen biden negle og lange telefonsamtaler faldt alt i hak, og vi sad endelig i ﬂyveren mod New York, The City Of Dreams, d.10 oktober, 1 måned efter de første meldinger om denne mission. To sikre koncerter ventede plus et evt. afbud på den famøse CMJ Festival – en slags Spot-festival. Gig på ”Pianos” Første dag skulle vi lige lande ordentligt og vænne os til denne megaurbane-ﬂimrende by. Vi gik lidt rundt og sugede stemningen til os. Det var først dagen efter, mandag d.11, vi skulle spille vores koncert på et stemningsfyldt ”Pianos”, som i øvrigt løb af stablen sammen med to af Crunchy Frog´s bands: århusianske Powersolo og københavnske Epo555. Koncerten forløb som den skulle, en form for typisk klub-job i et originalt miljø, i modsætning til den næste koncert der nærmede sig. Men denne aften gik rigtig godt, og der var en del folk fra forskellige pladeselskaber plus en del andre spæn-

dende folk, der havde en interesse, eller som man kunne skaffe sig andre kontakter igennem - eller bare den sædvanlige small-talk. Uvirkeligt på den fede måde. Vi mødte mange forskellige mennesker fra både det det ene og det andet…de er hur-

at det ikke bare var varm luft. Vi havde mentalt indstillet os på en ”worst case scenario”, hvor kun én eller ingen var dukket op…men heyyy! Trods det at de branchefolk er nogle hårde hunde at spille op imod, gik koncerten rigtig godt, og vi kunne se os selv og i øjnene med en fed fornemmelse indeni. Det er nok de færreste musikere, der synes, at sådan en showcase er decideret sjov på nogen måde, men vi var mentalt forberedte og derfor, tror jeg, kunne vi stadig nyde det på en eller anden pervers måde. Vi fejrede det på den mest dekadente ”sushi-amok-agtige-måde”. Mmmm…!

tige derovre, og man skal lige vænne sig til det lidt mere ”lige på og derud ad kontante” New York´ske tempo. Overfladisk-effektivfascinerende-crazy-charmerende-uvenligtvenligt. I love you bitch! Showcase Så oprandt onsdag d. 13, hvor vi egenhændigt havde sat 5 forskellige pladeselskaber op til en showcase i et af Montanastudio´s performance rooms, beliggende på Manhattan. (De er eksperter i mixede funktioner, der fungerer fedt – så sover tingene aldrig!) Denne koncert blev i en noget anden ånd, og det var mærkeligt at rage igennem hæsblæsende New York for at ende i et halvtomt lokale og spille for 7-10 mennesker fra 5 forskellige pladeselskaber. Men som musiker skal man jo aflevere varen, om det så er for 3 ludere og en lommetyv eller for en horde, der synes, du svinger for hårdt! Men det faktum, at der overhovedet kom 5 pladeselskaber, var en stille succes i sig selv, De får jo smidt 1000-vis af demoér i hovedet og har slet ikke kapacitet til at komme og høre dem spille live. Så bare det at de mødte op og gide bruge deres kostbare tid gjorde os glade og fortalte,

Fremtiden??? Hvad der nu sker, er ikke til rigtigt at sige. De gange, hvor folk skrev under på en kontrakt backstage lige efter koncerten og var på hitlisten 14 dage efter, hører til sjældenhederne. Reglen er nærmere benhårdt arbejde, søvnløse nætter og skuffelser – men det hærder! I dag skal man efterhånden have kæmpet i rigtig mange år og vist, at man er parat til at kæmpe for sagen (musikken) og er parat til at give ofre, som alle de danske fagforeninger ville korse sig over. Det er vist heller ikke helt løgn, når man i spøg siger, at man vil sælge sin sjæl for at få succes i branchen på den ene eller anden måde. Når det så er sagt, må man heller ikke glemme, at man får ufatteligt mange, gode oplevelser, som de færreste ville have været foruden. Man producerer jo noget, man selv elsker og har glæde af, og hvis man kan glæde andre med det, man går rundt og sysler med, ja så er det jo topmålet. Men ud over de lærerige oplevelser vi fik med den benhårde pladebranche, ja så tror jeg, vi alle sammen fik noget stof og inspiration til musikken. New York kan ikke undgå at komme ind under huden på én og påvirke på overraskende måder… og nej, jeg fik ikke en allergisk reaktion – det er ikke sidste gang, jeg skal ha´ NY ind under huden.

The Burning Primitive er: Chris Oliver: Vokal / Bas Michael Grausen: Guitar Jacob Lundgaard: Guitar Morten Eriksen: Trommer

BASUNEN 3-2004

SANGSKRIVER WORKSHOP Tekst og foto: Ole Holmgaard Århus Sangskriver Værksted afholdt en åben workshop den 23. & 24.oktober 2004 på DMF for alle interesserede sangskrivere. Dagsordenen for denne weekend var, at der skulle arbejdes med sangskrivningens værktøjer. Til at åbne op for værktøjskassen havde man i samarbejde med DMF disse to sangskrivere som lærere på workshoppen:

- og tre engelske ord: AWAKE, CELEBRATE & HEADPHONES

Svend Seegert & Anders Nepper spiller deres færdige sang om søndagen.

Det var valgfrit, om man ville skrive på dansk eller engelsk, men disse 3 ord skulle indgå i sangen.

Kenneth Thordal & Michael Weston King

Lørdagens program forløb med en kort præsentation af de to lærere. De benyttede begge tid på at fortælle lidt om de værktøjer, de arbejder med i deres sangskrivning. Kenneth Thordal fortalte om et værktøj hvor man skulle skrive en sang ud fra 3 stikord, hvilket havde ført ham til et udmærket resultat, som han dog også ved samme lejlighed gav en smagsprøve på. Der blev derfor samlet 3 ord ind fra hver deltager, som så blev puttet ned i Michael Weston Kings hat. Ved lodtrækning fra hatten fandt man frem til disse 3 danske ord: TIDSTYV, PRÆCIS & NÆRVÆR

Efter endt lodtrækning gik man ud i grupper af to personer for at cowrite en sang. Michael Weston King og Kenneth Thordal gik imellem grupperne og løste op for eventuelle problemer, der skulle opstå. Søndag var dagen, hvor man skulle spille de nye sange for hinanden, men alle var enige om, at de godt lige kunne bruge en time mere med ﬁnpudsning af sangene. Man samledes herefter for at spille de nye sange for hinanden samt at give hinanden den fornødne, konstruktive kritik. Workshoppen blev afsluttet med, at Michael Weston King præsenterede en bred vifte af sange fra sine mange cd´er, som han har på samvittigheden. Alt i alt en rigtig hyggelig og lærerig workshop. Har du fattet interesse for Århus Sangskriver Værksteds aktiviteter, så klik ind på www.sang-skriver.dk og se, hvor og hvornår man ses næste gang.

Rolf Heitmann, Sham Gabar & Michael Hamilton arbejder.

BASUNEN 3-2004

John Bæk & Jesper Kay præsentere deres færdige sang om søndagen.

Jesper Kay & John Bæk under deres arbejdsproces med at få teksten på plads.

Ole Holmgaard (stående) & Annika Aakjær (th.) spiller deres færdige sang.

Ansøgningsfrister for tilskud til musik Frist

Ansøgning stiles til

Telefon

Bemærkninger

Løbende

Statens Kunstfond

33113601

www.statenskunstfond.dk

Løbende

Kunstrådet Transportstøtten Nye musikprojekter International Musikudveksling Tilsk. til prof. orkestre/ensembler

33744500

www.kunststyrelsen.dk

Løbende

Dansk Jazzforbund Dynamisk pulje Jazzpuljen

33454300

www.dkjazz.dk

Løbende

ROSA – Dansk Rock Samråd

86128444

www.rosa.org

Løbende

Transportstøtte til folkemusik

86761141

www.folkemusik.dk

Løbende

Foreningen for verdensmusik i Danmark

33244013

www.worldmusic.dk

01.04. / 15.08. / 01.11.

Århus Kommune Orkesterkontoen

89404800

www.aarhus.dk

01.04. / 15.08.

Århus Kommune Spillestedskontoen

89404800

www.aarhus.dk

01.05. / 01.12.

Amtsmusikudvalget, Århus Amt

89446981

www.aaa.dk

01.02. 01.08.

Dansk Musiker Forbund Kollektive midler

86184599

www.dmf.dk

01.02.

KODA Kollektive båndmidler

33306300

www.koda.dk

33306300

www.koda.dk

01.09. KODA Nationale midler

01.07.

Kunstrådet Musikdramatik

33744500

www.kunststyrelsen.dk

15.08.

Kunstrådet Tilskud til musik

33744500

www.kunststyrelsen.dk

15.09.

Statens Kunstfond Igangsætningsstipendier

33113601

www.statenskunstfond.dk

BASUNEN 3-2004