Basunen 2020 nr. 1

Page 21

og mange andre store, danske navne, som jeg jo havde drømt om tidligere. Men jeg kunne mærke, at min interesse for sangskrivning og producerarbejde de seneste år havde vakt en større interesse. Det var den vej jeg ville gå. Jeg begyndte at investere i det nødvendige high-end gear, som skal til for at lave professionelle produktioner”. Samarbejdspartnere ”Alle mine arbejdshverdagstimer går i dag på at skrive og producere”, siger Jeppe. Han bor i Brabrand sammen med sin kæreste og deres lille søn, og ejer det ene af to lydstudier, som er bygget op helt fra bunden og designet af prof. akustik firma, i et tidligere stutteri i udkanten af Aarhus. Jeppe er signet hos GL Music Publishing i København og har en managementaftale med svenske Catapult Management. GL Music sætter de fleste af hans sangskriver/producer sessions op, ofte er det i forskellige studier i København, med kunstnere, sangskrivere, producere fra USA, Canada, Tyskland, England, Norge og Sverige. På den måde co-writes der for at flere publishere sammen kan trække på større netværk, i arbejdet med at sælge sangene. Co-writing sessions Han har i snit ca. 4-5 session-dage om måneden i København. ”Som regel er vi 3-5 personer i studiet. Det kan være kunstneren, der skal indspille og udgive sangen, er en af dem, det kan også være andre sangskrivere/producere, med henblik på at skrive en sang som skal pitches (dvs. sælges af publisher, red.). Rammen er at skrive en færdig sang på én dag. Det kan tage 3 timer eller det kan tage 16 timer, alt efter hvordan det går”. Af og til kalder udlandet, og senest har Jeppe været i Berlin i en uges tid og arbejde med norske og svenske sangskrivere. ”Det handler om at skabe sange og hits indenfor den kommercielle pop-musik. Man ved aldrig hvad der kan ske, og min filosofi er, at man må følge med det der sker i rummet. Det giver den gode og åbne gruppedynamik, hvis ingen på forhånd har rammet ind hvor tingene ender henne. Man kan måske starte med et

udgangspunkt i noget Jason Deruloagtigt, men ende ovre i en ABBA-agtig sang. Men efter min mening: Det man rammer – bare kør og følg det til dørs”. Hverdagsarbejdet Session-optagelserne tager han med hjem til efterbearbejdelse og mixing i studiet i Aarhus. ”Vokalredigering bruger jeg altid en del tid på, for på trods af at det blot kan være cue vokal, så er konkurrencen om at sælge sange ekstrem hård, så materialet skal lyde som en færdig master når det kommer fra mig. Søren og Mikkel, der ejer studiet inde ved siden af, er hhv. trommeslager og guitarist. Så hvis der lige mangler noget guitar eller f.eks. et trommeloop, så tager det ingen tid, for vi har faciliteterne og alt stående herude i studierne. Somme tider er der også helt reelle ’upfront indspilningsopgaver’, hvor nogen booker mig for eksempel til at indspille vokaler eller andet imod betaling. Og så spiller jeg stadigvæk lidt koncerter og jobs en gang imellem for at supplere indtægten”. Hvad sker der med sangene? Foruden GL Music, der sender sangene fra Jeppes sessions ud til kunstnere, publishers og managements via deres kanaler, så hjælper Cutfather også med at pitche sangene, når Jeppe har været og arbejde i hans studie i København. ”Udover et reelt cut (salg af en sang, red.) kan der ske alt

muligt, og tit ret tilfældigt. Hvis vi kan se at der går et par måneder uden respons, så kan GL for eksempel prøve at sende til deres gode kontaktapparat inden for DJ-verdenen. Så kan det være der kommer forespørgsel på om jeg kan sende sangen acapella samt måske klaversporet, så sangen på den måde kan blive solgt og komme ud”. Samarbejde med kunstnere Jeppe arbejder, skriver og producerer i digitale studier og setups men har ikke kun den tekniske tilgang til at producere og dreje knapper. ”Jeg tror jeg som producer og sangskriver flytter mig lidt hele tiden. Jeg har spillet så meget musik og er opvokset med Kim Larsen og Shu-Bi-Dua-plader i min barndom. I konservatorietiden var fokus genremæssigt et helt andet sted end på kommerciel pop og underholdning. Jeg har altid haft instrumenter i hænderne og ved hvordan håndspillet musik skal spilles, og det tager jeg med ind i den elektroniske verden af f.eks. EDM, trap osv.”. Udover arbejdet med at skrive og producere musik til pitch, så arbejder Jeppe også af og til tæt sammen med udvalgte solister. Sidste år blev han således nomineret som årets producer til Musikforlæggernes CARL-prisen 2019 for sit arbejde med det nye store talent Clara, som han fandt og var med til at udvikle og fik signet ved SONY, og for sit udviklingsarbejde og udgivelse med Elisha.

33. årgang - marts 2020 • basunen

21

>


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.