__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

31. ürgang - dec. 2018 • basunen

1


2

basunen • dec. 2018 - 31. ürgang


Vestergade 19, 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk

Forside Lars Lilholt Foto: Flemming Ege

CO2 neutral musik Julestue i DMF Aarhus Sebastian Bang Monti En sang og en snak Torben Harbo - violinist Camilla Dayyani Jacob Venndt Gearkassen Lars Lilholt Musik og læring Musikskolerne i forandring Nye udgivelser Siden sidst Helge Dürrfeld Medici.tv på nettet Temaaften for selskabsmusikere FTFa hylder dansk musik DMF Viborg fyldte 125 år DMF Aarhus medlemstilbud

04 05 06 08 10 12 1314 17 18 22 23 24 27 28 31 32 33 34 36

06 18 28

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • aarhus@dmf.dk • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Lars Knudsen (koordinator, skribent og fotograf) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Martin Sørensen (annonceog infografik) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 20. februar 2018. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden.

31. årgang - dec. 2018 • basunen

3


DMF - MIDTJYLLAND DMF-Aarhus

Lars Kiehn Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778 aarhus@dmf.dk

DMF-Randers

Vibeke Bonde Persson Dronningborg Boulevard 76 8930 Randers NØ Tlf. 2872 9527 vibekebondepersson@gmail.com

DMF-Silkeborg

Kim Schulz Jensen Holbergsgade 18 8600 Silkeborg Tlf: 2020 4646 kim.schulz@jensen.mail.dk

DMF-Djursland

Bo Jacobsen Emmelev Kærvej 3 - 8500 Grenå Tlf: 8638 7887 - Mobil: 2241 7701 nytliv@norddjursnet.dk

DMF-Holstebro

Henrik Højbjerg Petersen Gammel Struervej 36 7500 Holstebro Tlf: 9740 3355 - Mobil: 4019 3355 henrik@radioholstebro.dk

DMF-Viborg

Nils-Anker Margon Mobil: 2636 4361 Mail: namargon@gmail.com

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål ! Har du spørgsmål om A-kasse, overenskomster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Vestergade. Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor

Vestergade 19, 2 - 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

4

basunen • dec. 2018 - 31. årgang

CO2-Neutral musik Af Lars Kiehn - formand DMF-Aarhus Så er vi ved at nå til afslutningen på endnu et år. Julegaverne skal købes, og nogen af os overvejer om der skal iværksættes en eller flere nytårsforsæt. Hvad kan man gøre, som vil være godt for sig selv i det nye år? Rigtig mange af os, går og er frustrerede over klodens økologiske balance. Mange mener, der bliver gjort for lidt for at finde balancen og udbedre skaderne efter rigtig mange års klimasvineri på alle niveauer. Det er en udbredt holdning, at det går for langsomt med at erkende problemets alvor. Samtidig går mange musikere og er lidt kede og flove over, at de selv sviner med CO2 i atmosfæren i kraft af de mange kilometer de sejler, flyver og kører for at klare jobbet. Indtil nu har der ikke rigtig været let tilgængelige muligheder på området for at handle – men hvis man har lyst til at spille en aktiv rolle, så kommer der nu en mulighed for både at kombinere nytårsforsættet med julegaven. ”CO2-neutral musik” hedder et nyt tiltag, der vil blive lanceret i 2019. Øvelsen går kort fortalt ud på, at man lader sig registrere på ”CO2-neutral musik”, hvor man offsetter sin transport i forbindelse med sin musikaktivitet således at den bliver CO2-neutral. Det betyder at man betaler et beskedent beløb pr. kørt kilometer, og et lidt større beløb når man benytter fly, til organisationen Climatecare. org og dokumenterer sin indbetaling på ”CO2-neutral musik” som er den samlende platform. Climatecare er en verdensomspændende organisation, der for de penge man indbetaler bl.a. bygger vindmøller, planter træer, producerer energilave ovne o.s.v. – alt sammen i Asien og Afrika hvor man får mest CO2-neutralisering pr. krone. Climatecare har vundet adskillige bæredygtighedspriser og Det Økologiske Råd har minutiøst regnet modellen igennem og sagt god for den. At CO2-offsette er selvfølgelig kun den næstbedste løsning, Det ville klart være bedre at løse problemerne ved at udvikle

den kollektive transport, el-biler, decimere varetransporten over lange afstande. Men da politikerne ikke arbejder seriøst i den retning, og da musikerne ikke kan klare jobbet uden at bevæge sig, er dét at betale sig til en CO2 neutral kørsel den bedste løsning pt. Jens Lysdal som er initiativtager til projektet, har selv været CO2-neutral musiker i fem år, og har nu indgået et officielt samarbejde med Climatecare om at udbrede tanken til alle danske musikere. Jens betaler efter en fastlagt beregningsmodel et sted mellem 1 – 1½ øre pr. kørt kilometer. 25 koncerter i Danmark koster typisk 125 kroner og det samme antal koncerter i Europa ca. 160 kroner. En tur til London eller Paris med fly koster ca. 10 – 11 kroner, og en tur til New York koster ca. 55 kr. etc. etc. Ved biltransport betales pr. bil, ved flytransport betales pr. person. Så det er er ikke uoverskueligt eller dyrt at være en del af dette initiativ. Hvis man som person synes, at det moderne samfund opfører sig urimeligt og ansvarsløst overfor os selv og de kommende generationer ved ikke at rydde op i vores eget miljøsvineri, og samtidig synes det er svært selv at bidrage i den modsatte retning, så kommer der altså nu en mulighed for at gøre en indsats. Du kan på den måde både give dig selv den bedste julegave og samtidig overholde et muligt nytårsforsæt. Om Jens Lysdals egen CO2-neutralisering: http://lysdal.com/CO2-neutral-music Om Climatecare: https://climatecare.org/ Hjemmesiden til ”CO2-neutral musik” vil være oppe i starten af det nye år. Hvis man har spørgsmål til projektet er man velkommen til at skrive til Jens Lysdal på: jens@lysdal.com I ønskes alle en glædelig jul og et fredfyldt nytår.


31. ürgang - dec. 2018 • basunen

5


Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus - Fotos: Bobby Anwar og Anders Witt.

D

et vrimler ikke med engelsksprogede rappere herhjemme, men det 23-årige stortalent Sebastian Bang Monti fra Aarhus er godt på vej frem sammen med sit band. Formlen er håndspillet hiphop med plads til både fest, farver men også dybt personlige tekster om psykiske udfordringer.

”Det her var vores mødom. Vi er seks drenge fra Aarhus, sluttede Sebastian Bang Monti, tydeligt påvirket af lige at have leveret en magtdemonstration som debuterende festivalband”. Sådan skrev Soundvenue, efter Sebastian Bang Monti havde optrådt på Roskilde festivalen sidste år i front for hiphop bandet MONTI. ”Ja, vi er meget jyske” griner den kortklippede aarhusianske rapper under bøllehatten. Han har sydlandsk blod løbende i sine årer, og kom til verden for 23 år siden i byen Livigno i de italienske alper. ”Min danske mor og italienske far flyttede kort efter til Aarhus. Pengene var små, og de første fire år var ikke nemme, og min far rejste hjem til Italien igen. Så jeg er vokset op i Højbjerg sammen med min mor”. Sebastian var en af de kreative og sprælske drenge på Kragelundskolen og var, som han siger, nok i virkeligheden et friskolebarn. Han begyndte at synge i musiktimerne, og det, syntes folk, var sejt. Så begyndte han at rappe, det, syntes folk, var knap så sejt. ”Det var i 2009, da jeg gik i 8. klasse og hørte nummeret ”Know How” med rapperen Young MC. Jeg tænkte med det samme: Det der, det skal jeg lære!”. Uden påvirkning fra noget som helst andet - hverken familie, venner, omgangskreds, miljø, men blot af at være blevet ramt af én enkelt sang – besluttede han sig for at blive musiker. Mixtapes og Soundcloud EP ”Et år på Femmøller efterskole med intensivt fokus på musik, så på Aarhus Statsgymnasium, hvor jeg mødte nogle venner, som havde det grineren over hiphop, så derfor startede vi for sjov hiphopkollektivet Fuck Dig Crew. Vi lavede en masse sange, to mixtapes bl.a. med

6

basunen • dec. 2018 - 31. årgang

sangen ”Stoledans på terrassen” der har fået en kvart million afspilninger – langt mere end alt det seriøse musik jeg ellers har lavet. DJ Koala som lavede beats, og jeg fortsatte videre selv, og vi begyndte at bygge op omkring navnet MONTI. Vi producerede en EP med seks numre og lagde den ud på SoundCloud i 2016. Vi lavede nogle videoer til og fik vores første spillejob sammen med Johnson på Walthers i Skanderborg”. Én koncert – så Roskilde Sebastian havde ambitionen at stille et hold live musikere og levere håndspillet ’in-your-face’ hiphop på guitar/bas/ keys/trommer. ”Vi spillede vores første koncert som live act til ’UHØRT præsenterer’ i Pumpehuset den 4. februar 2017. Vi havde kun 20 minutters musik. To dage senere lå der en e-mail fra Roskilde festivalen. Så vi gik i gang med at arbejde os frem i mod en live bandmentalitet og en times koncert til Roskilde Festivalen”. Foruden Sebastian på

vokal er medlemmerne i MONTI: Adam Eske Munch Raahauge (bas), Jesper Trøiborg Laursen (keys), Martin Frederik Ilsø Christensen (guitar) og Karl-Emil Øgendahl Roldborg (trommer). Et travlt 2018 Roskilde og hva’ så? Siden har bandet haft travlt. De har varmet op for navne som amerikanske Sugar Hill Gang og nu afdøde Mac Miller. De spillede under SPOT festival i år og til Grimfest, Distortion, Carpark Festival, og Sebastian gæsteoptrådte med FARVEBLIND på Smukfest og Newbees Festival. Manager er koblet på, booking via Birdseye Agency, og promotion ved Friendly PR. To udgivelser er udkommet i 2018, ”ONE” og ”TWO” som begge indeholder hhv. to singler med tilhørende videoer. Hypen ser ud til at fortsætte ind i 2019, hvor der kigges på udlandet, bl.a. med en tur omkring norske By:Larm festival i Oslo. Forbilleder Amerikanske J. Cole, Mac Miller og Kendrick Lamar er de musikalske forbilleder. ”Kendrick Lamar er et kæmpe navn, vi har stort set samme lyd. Men det kan godt være, at den slags musik topper hitlisterne i USA, det gør det altså bare ikke i Danmark. ’Engelsksproget hiphop spillet på instrumenter, det sælger ikke’, har jeg hørt rigtig mange gange fra pladeselskaberne herhjemme. Så må man jo gøre det selv. Inspirationen fra mainstream og det mere kommercielle hiphop kan bruges, men det er ikke det, vi vil i MONTI. Jeg er meget oppe på den nye SoundCloud-punk-rap kultur. For eksempel Emo-rap som er meget melodiøst med tunge beats og dystre tekster om ulykkelig kærlighed og


Sebastian Bang Monti

Håndspillet hiphop med plads til fest og farver

MONTI - Sebastian, (vokal), Adam Eske Munch Raahauge (bas), Jesper Trøiborg Laursen (keys), Martin Frederik Ilsø Christensen (guitar) og Karl-Emil Øgendahl Roldborg (trommer).

den slags. Jeg elsker den aggressive og samtidig dybfølte stageperformance i det, som har inspireret mig på scenen”. Mange jern i ilden ”Efter jeg gik ud af gymnasiet for fire år siden blev jeg sygemeldt i et halvt år, da jeg pludselig blev overmandet af angst og depression. Ligesom utrolig mange andre unge gør i dag”, fortæller han. Siden er han kommet til hægterne igen og har haft forskellige jobs for at tjene penge til at kunne fokusere på musikken. Filurens teaterskole har været Sebastians andet hjem i en årrække, da han har dyrket skuespil og teater igennem de sidste 10 år. ”Jeg har også en drøm om at komme ind på skuespillerskolen en dag. Men jeg gør kun ting 100% ellers ikke. Så derfor er der ikke plads til skuespil, nu hvor jeg arbejder koncentreret om musik”. Han mener, at det har en styrke at finde andre interesser rundt om de ting, man gerne primært vil arbejde med. Han er en habil mediegrafiker og laver derfor selv det visuelle design til sine musikprojekter. Og så vil han gerne tage DJ’ing op igen, for det kan også kobles på MONTI projektet.

”Hvis man som upcoming musiker vil have tingene til at hænge sammen, må man kæmpe for det og ikke være kræsen. Så jeg arbejder i øjeblikket til dagligt også i Salling Super”. Blev dansk i Knudrisgade Sammen med bandet tilbringer han en stor del af tiden i Ungdomskulturhuset i Knudrisgade. ”Det er faktisk i dén bygning, hvor jeg blev dansk”, griner han. Ungdomskulturhuset er beliggende i ejendommen hvor tidligere Kultur- og Borgerservice havde til huse, og hvor Sebastian som ud over sit italienske statsborgerskab også fik tilkendt det danske. ”Ungdomshuset har et fedt miljø, hvor ’du får, hvad du giver’. Vi i bandet begyndte derfor at engagere os i stedet og i bestyrelsesarbejdet og har etableret et lydstudie, hvor vi øver”. Huset er stillet til rådighed af kommunen frem til sommeren 2019, og huser ud over musik også et kreativt miljø med bl.a. dansesal, atelier, basketballbane osv. for unge mellem 15-25 år. Personlige budskaber Sebastian vil gerne tilføje noget til et

ofte stereotypt billede af, at hiphop mest handler om facade og attitude. ”Jeg kommer fra en anderledes familie og har i min opvækst oplevet nogle andre ting end de fleste nok har. I mine tekster er jeg blandt andet meget optaget af psykisk helbred, da jeg som sagt selv har erfaring med de problemer. Sangen ’Let it flow’ handler om mig selv. Min egen opvækst med min mor, og fraværet af en far som røg ud i kriminalitet, og de ar jeg har på sjælen af det. Jeg har valgt at være åben om mit sygdomsforløb med depression og angst, og det er vigtigt for mig. Nærmest de fleste unge i dag har mere eller mindre de her ting inde på kroppen, enten selv eller hos de nærmeste. Jeg skriver om presset, der lægges på vores ungdomsgeneration om både på den ene side at skulle tjene penge og samtidig med det, skal vi også redde verden. Men jeg skriver også om kærlighed, og der skal også være plads til at komme af med aggressionerne og bare sætte gang i festen eller en overfladisk sang fuld af selvfedme. De ting er der også plads til som et supplement til de vigtige temaer med substans”.

31. årgang - dec. 2018 • basunen

7


En snak og en sang Tekst og foto: Lars Knudsen, DMF-Aarhus

S

angskriver Christian Deichmann sælger sin musik direkte fra stalddøren. Det vil sige, man kan komme forbi hans hjem på Trøjborg og hente den selv og få en valgfri sang fra pladen spillet live over en kop kaffe eller te.

Christian og hans kæreste Louise bor oppe på kvisten for enden af gaden i en af de uforstyrrede kroge på Trøjborg. Udenfor er hverken støj eller gennemgående trafik, og indenfor på fjerde til venstre svøbes man ind i arkitektonisk belysning og klassisk træmøbelkomfort fra Panton, Le Klint og Wegner. Der er malerier og fotokunst på væggene, vinylplader, beatlitteratur og rejsebøger om Cuba og Indien i reolen. Et større perfekt afmålt antal velplejede potteplanter strutter af velvære og nyder livet rundt omkring i lejligheden. Vandet koger i køkkenet, kaffen bliver håndbrygget, og mælken til er sødlig og plantebaseret.

Aarhus, og det blev så heldigvis mig”, siger Christian veltilfreds. Det er 10 år siden, han første gang flyttede til Aarhus, og han har ikke fortrudt tilværelsen i det jyske et eneste øjeblik. Han er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen og har indtil for halvandet år siden flyttet meget frem og tilbage imellem hovedstaden og Aarhus. ”Jeg er mere i sync med tempoet i Aarhus, hvor der er en helt anden menneskelig vedkommenhed som er meget vigtig for mig. Det sker ikke i København, at folk siger ”Nå, har du lige været nede at købe is”, hvis du holder på cyklen i et kryds med en bøtte på bagagebæreren”.

Tættere på naturen og folk i Aarhus Han er 32 år gammel, født og opvokset på Lolland og siden bosat i Aarhus og København med en kort afstikker til Stockholm. ”Hun ville gerne møde en fyr, som kunne overbevise hende om, at det var en god idé at vende hjem til

Håndholdt musik Christian komponerer musikken og skriver teksterne til bandet, Hjertebarn. Han fortæller, at Hjertebarn blev etableret for fire år siden i den gamle patriciervilla i Hellerup, som huser kollektivet Maos Lyst. Et sted som

blev grundlagt tilbage i 1968 og blandt andet er kendt for, at alle beboerne på et tidspunkt tog mellemnavnet Kløvedal, heriblandt Ebbe Kløvedal Reich og Troels Kløvedal. Her boede Christian sammen med bassisten Mads. Jeg er taget på besøg hos Christian for at købe Hjertebarn LP’en. Jeg vender det hvide pladecover om og vælger ”Banker På”. Han stemmer sin akustiske Gibson J-45 om og spiller og synger i sofaen for mig den smukke sang skrevet til hans tvillingsøster. Albummet indeholder ni dansksprogede sange, som er indspillet af Søren Bigum på spolebånd i løbet af en sommerhus-session i Rørvig forrige sommer. Musikerne i Hjertebarn er desuden Kasper Søderlund (Peter Sommer, Juncker m.fl.), mandolin og dobro. Mads Lundahl Kristensen (DR Symfoniorkesteret) på kontrabas. Signe Ane Andersen (Det Kongelige Kapel, Messerkvartetten) på violin samt medvirkende på percussion, Carl Quist Møller. Et studie i sangskrivning I august 2017 startede Christian på bacheloruddannelsen på Det Jyske Musikkonservatoriums sangskriverlinje. ”Det er et kæmpe privilegium at kunne beskæftige sig på fuld tid med sangskrivning. Jeg mærker, hvordan jeg flytter mig og bliver mærkbart bedre. Det er en meget intens uddannelse, vi afleverer her på 2. studieår, 2-3 færdige sange/kompositionsopgaver om ugen inden for forskellige rammer. Det kan være at anvende specifikke akkordtyper eller progressioner, beskæftige sig med et bestemt tonemateriale eller definerede retninger og greb inden for det tekstlige. Sidste år lavede jeg blandt andet et samarbejde med

8

basunen • dec. 2018 - 31. årgang


en klassisk guitarist og komponist fra Schweiz, som mundede ud i en 70 minutters koncert under RAMA festivalen for et kammerorkester på 11 personer i Musikhuset”. Karriereskift Før Christian valgte at satse på musikken, havde han en lovende journalistisk karriere kørende. Han har lavet radio på DR P1, været kommunikationsmedarbejder i en kommune og for dyrevelfærdsorganisationen Anima, som han stadig er tilknyttet på deltids. ”En af grundene til, at jeg i stedet har valgt at fokusere på sangskrivning, er, at jeg følte mig låst i en ramme, hvor det i medierne efterhånden handler mere om aktualitet end væsentlighed og indhold. Jeg valgte i sin tid at læse til journalist, da jeg er enormt interesseret i oplysning og ord. Med tiden er det blevet mere og mere vigtigt for mig at skære alle de overflødige ord fra og beskæftige mig med tekst og formidling helt ind til kernen. Det kan man blandt andet gøre ved at koge tingene ned til et ekstrakt og dermed beskæftige sig æstetisk og kunstnerisk med ord, sætninger og budskaber på et andet plan”. Musikken skal skubbe ”Det vigtigste for mig er i virkeligheden at bevæge lytteren. Det er ikke så vigtigt i hvilken retning, man bliver skubbet eller påvirket, så længe det, der bliver formidlet, og som når modtageren, er vedkommende og har substans. Det synes jeg, ofte meget personlige historier og fortællinger har. Jeg er især optaget af erkendelsespoesi. For ti år siden begyndte jeg at leve vegansk, og jeg har eksempelvis skrevet en sang, som ikke beskriver det direkte, men breder begrebet bæredygtighed ud, så folk kan relatere til emnet. Det er lidt af en kunstart at tage noget, som er meget personligt eller konkret og forsøge at gøre det relevant for andre mennesker også”.

Sangskriver Christian Deichman

Inspiration og arrangement Sebastians første dansksprogede album ”Den store flugt” og hans sangskrivning generelt er en af kilderne, som Christian musikalsk er rundet af. ”Et af numrene på Hjertebarn pladen har eksempelvis et 12 mands ’uuh’ spøgelseskor, som arrangementsmæssigt nok udspringer derfra. Jeg er også glad for eksempelvis svenske Oscar Danielson og i det hele taget den fortællende tradition. Ideerne kommer fra alle retninger. En ven af mig døde næsten af en overdosis. Efter Avicii gik bort sidste år (svensk DJ, red.), kom sætningen ”En DJ kan også dø” til mig en dag, da jeg sad på min cykel. Det fik jeg forleden koblet sammen og skrevet en sang om. Mit dogme er generelt at skrive sange på dansk med masser af både luft og plads i komposition og lydbillede. Skriver jeg et jazzet nummer i 4/5 dele, kommer det i skrivebordsskuffen ind til videre. Men jeg er også optaget af jazz, så jeg vil rigtigt gerne lave et sideprojekt en dag. Og ellers er de andre i bandet også fantastisk dygtige til at hjælpe med arrangement. Så Hjertebarns udtryk er i høj grad en fælles indsats”. En finurlig ide Ideen om at sælge pladen hjemme hos Christian opstod, da sommer og efterår 2018 har været en travl tid for musikerne i bandet, og det kan være svært at koordinere datoer for releasekoncerter i Aarhus og i Kbh. hvor de andre bandmedlemmer bor, når der for

bassisten og violinisten også er et lille barn inde i billedet. ”Pladen er enormt personlig, og derfor vil jeg rigtigt gerne overlevere den så personligt som muligt”. Christian har kun haft gode oplevelser med afhentningsbesøgene ind til videre, noget, som pladekøberne lader til at synes, er hyggeligt. ”Nogle af underviserne på konservatoriet er glade for ting, der er ’quirky’ (finurlige, red.). En egenskab man helst skal have for at blive det næste nye. Normalt når jeg foreslår ting, så synes de ikke, det er særlig quirky… men for en gangs skyld så lykkedes det mig her at ramme noget, som er en lille smule quirky”, griner han. Det personlige møde er en rigtig hyggelig og sjov ide for begge parter. En fin og spændende oplevelse for lytteren, bogstavelig talt at blive inviteret indenfor i en kunstners liv og verden. Og ligeledes kan den direkte respons fra lytteren måske godt være værd at bruge en stund på. Formatet passer godt til udgivelsesoplag i størrelsesordenen for upcoming, danske kunstnere. Jeg vil håbe for Christian og Hjertebarn, at deres musik når ud til den brede befolkning. I så fald er det naturligvis et spørgsmål om, hvor meget kaffe og te der er tid og plads til at investere i.

31. årgang - dec. 2018 • basunen

9


Torben Harbo

Violinist, kunsthåndværker og hundeopdrætter. Tekst og foto: Jeppe Abildgaard

U

de på en vindblæst mark i det nordlige Djursland bor en ganske særlig mand ved navn Torben Harbo. Her han boet i de sidste 38 år og haft sit kunstneriske virke, hvilket er yderst fremtrædende fra først færd, når man træder ind på hans utrolige matrikel, hvor det er kunsten, musikken og det gode liv der har førsteret. Ud på landet og leve et jævnt og muntert, virksomt liv Torben Harbo er opvokset i Aarhus og har blandt andet tjent som sømand i sine unge dage. Men i kølvandet på hippiebevægelserne i sluttresserne var han en del af den gruppe, der blev kaldt ’landflipperne’, som rykkede tøjlerne op fra bylivet og flyttede ud på de mange landkollektiver, der blomstrede op på især Djursland i 1970erne. Først her blev han grebet af musikkens sjæl og blev især fascineret af violinen og dens ejendommelige overtoner. ”Jeg er gammel Aarhus dreng i højeste grad, men jeg var bare træt af at bo i byen. Folk, venner blev kriminelle og narkomaner, og jeg ville ud på landet og leve et jævnt og muntert, virksomt liv, det var mere mig”. At få Torben til at sidde stille og lade sig interviewe i klassisk forstand er ikke noget der passer til hans virksomme og arbejdsomme lune. ”Jeg skal lige prøve at få den her lavet, jeg har pissetravlt, skal lave hundemad, og jeg skal hygge

med ham her, han er min bedste ven for øjeblikket. Og brænde har vi altid brug for, og når noget er perfekt tørret, er det rart at få det brugt. Jeg har heller ikke fået øvet endnu.” Torben smider en kævle i husets lille masseovn og går over i stuens musikalske hjørne og omgivet af instrumenter spiller han en række numre fra sit enorme repertoire. Heldet følger de tossede Rundt omkring sig havde Torben den pågældende dag sin for tiden bedste ven, det 3-årige barnebarn Ildbo, der spiser sin grød til tonerne af Torbens levende violinspil. I køkkenet er der gang i det gamle og æstetiske brændeovnskomfur, som Torben laver alt sin mad på. Rundt omkring spisebordet er der en masse bronzemasker, hvor Torben har portrætteret mange af sine gode venner, bekendte og familie. ”I et af mine portrætter er jeg så heldig at den synger med i 440 Hz, den nøjagtige kammertone og det er lidt sjovt. Det er en gave fra Vorherre - Heldet følger de tossede”.

Djursland Spillemændene I 1972 var Torben med til at starte Djursland Spillemændene, der hurtigt fik en meget stor folkelig succes. De fik sammen med Sebastian indspillet en alternativ og folk-rocket version af ‘Skipper Klements Morgensang’ til Christiania støttepladen. ”Sebastian sad og miksede, og han havde det forfærdeligt, vi kunne jo ikke spille det samme to gange i træk. Den blev spillet meget i radioen, da den var nummer to på pladen, og det gav en helvedes efterspørgsel, som vi slet ikke vidste, hvad vi skulle stille op med andet end at gøre vores bedste. Men vi var slet ikke forberedt på det. Det var noget med 5-7 mand i en frossen lastvogn til Sverige, det var meget usundt, og jeg blev dødssyg og efter fem år forlod jeg orkesteret.” Naturmusik ”Jeg kan faktisk bedst lide naturmusik - det er sådan lidt ligesom fuglesang. Vivaldi er meget god, men meget keltisk og irsk folkemusik virker som naturmusik efter min mening. Alt andet refererer til noget underholdnings-business, og selvom jeg har levet af det, så giver jeg ikke meget for det. Men nu kan Ildbo lige få noget mere spisemusik, så kan jeg vise dig, hvad jeg mener.” Torben råber ud i køkkenet ”spiseorkesteret kommer, og nu skal jeg spille noget keltisk for dig”. 220 jobs om året i 20 år I tiden efter Djursland Spillemændene begyndte Torben Harbo at spille mere folkemusik og jazz og fandt sammen med musikeren Ivan Sand, som skulle vise sig at blive hans faste musikalske makker helt op til den dag i dag. ”Vi har snart 40 års jubilæum. Jeg brændte mine kontrakter sidste år, for 80erne og 90erne. Jeg siger dig, hold kæft der var mange, der var 20 ringbind stopfulde af kontrakter,

10

basunen • dec. 2018 - 31. årgang


fra fårene. Jeg har syv og har avlet i over 30 år. Og jeg har desuden vundet to guldmedaljer, bedste unghund i Danmark – alle racer og bedste unghund i Vesteuropa – alle racer.” Ved et lille ildsted på gårdspladsen iblandt hundredvis af kunstværker i alle afskygninger er Torben ved at koge en stor gryde med majsgrød og æg, da hundene elsker dette samsurium af grød, stivelse og proteiner. Og imens denne er i færd med at blive kogt færdig, og jeg begynder at drage bort fra Torben Harbos unikke ejendom og hans lune selskab samt fortryllende musikalitet, giver han til sidst et lille eksistentielt guldkorn med på vejen. ”Hvis man har for meget succes, er der noget galt”. Torben Harbo

og jeg begyndte at kigge på dem. Jeg dykkede jo ned i minderne, så var vi der, så var vi der, men man kan jo ikke gå og ophobe gamle regnskaber.” Harbo og Sand har tilsyneladende spillet godt 10.000 jobs sammen på bodegaer landet over, som husorkester for Dansk Erhvervsliv, firmafester, runde fødselsdage og meget mere. ”Vi fik vældig succes og havde en glimrende levevej i en del år, men som sagt 220 jobs om året i 20 år, det kunne jeg ikke klare i det lange løb. Jeg har været god til at dele visitkort ud, og folk syntes, at vi var gode og ville have os. Det er jo meget privilegeret. Mens mange af mine kollegaer ringer rundt, har jeg altid bare taget telefonen. Så er man fri for alt den ballade med sådan nogle impressarier-typer, hvor man kan knokle røven ud af bukserne for småpenge, mens de tjener kassen. Jeg vil bare gerne være spillemand og spille til folks fester. Jeg har haft nogle af de samme kunder i over 30 år, men mine kunder uddør stille og roligt, og i min generation er vi nået dertil, hvor det tynder lidt ud i rækkerne”.

værk bliver ikke regnet for en skid, der er ikke nogen, der vil købe sådan noget. Men så er der lidt til julegaver, og det må folk så finde sig i.” ”Når man har så stort et menageri som dig, er det svært at nå det hele” siger svigerdatteren, der også er tilstede i værkstedet og i gang med sin kunst. Torben er dog kun delvist enig i denne betragtning. ”Hvorfor er det, at vi breder os ud over så mange ting, Torben?” spørger hun igen. Torben svarer efter lidt betænkningstid: ”Buddhisterne vil straks sige, at det var grådighed, men i dag hedder det vist ambition”. Pyrenæerhunde som trofaste beskyttere Hele ejendommen er omgivet af et stort hegn, hvor geder og de imponerende racehunde Pyrenæere går side om side. “De er den eneste race der kan holde ulve, bjørne og kriminelle idioter af vejen. Jeg avler til nogle, der har brug for sådan nogle arbejdshunde, holde ulvene væk

”Bugthøvlen er en fantastisk opfindelse, hold da kæft” I Torbens imponerende værksted ude i den ene længe, hvor et stort vinduesparti giver lys og sigte ud til markerne, og tonerne af klassisk musik fra anlægget danner et fromt og vemods soundtrack, er han i færd med at høvle i et stykke træ, hvis form ligner noget i grænselandet mellem et brødtrug og et vikingeskib. Overalt er der figurer i træ, smukke øksehåndtag og imponerende fugle, der er skåret i et enkelt stykke træ og meget andet gedigent kunsthåndværk. Torben er dog beskeden i sin italesættelse af de fantastiske kreationer. ”Gammelt hånd-

31. årgang - dec. 2018 • basunen

11


Når alt det kulturelle og pædagogiske Af Jørn Gade / foto: Albert Meyer

M

an kan være heldig at få spændende opgaver, der tænder én og åbner for nye retninger. Opgaverne åbner muligheder, der fører så vidt, at man finder sig selv på et uventet sted – væk fra den forventede karriere.

Camilla Dayyani er en 43-årig århusiansk kvinde med tråde ud i mange musikalske retninger. Hun kan kalde sig sanger, komponist, pædagog og en kulturel elastik, der rykker mennesker sammen. Ind i jazzen Hun er født i Esbjerg med en iransk far og en vestjysk mor. Som 12-årig flyttede hun og familien til Aarhus, hvor hun allerede på Elise Smith Skole kom med i nogle bands. Stilen var pop og soul i starten. For at udvikle sin stemme tog hun i 2.g timer hos sangeren Katrine Madsen, der gik på konservatoriet og allerede var ved at blive et kendt navn inden for jazzen. Og netop jazzen med navne som Sarah Vaughan, Billie Holiday og Cassandra Wilson var ny for Camilla, men hun følte sig straks hjemme i genren. Efter gymnasiet flyttede hun til Frankrig, hvor hun tog sangtimer hos den amerikanske jazzsangerinde Michelle Hendricks, som dyrkede bebop’en og den ordløse scatsang. Endnu en ny vinkel på det at synge. Så det måtte ende med et studie på Det Jyske Musikkonservatorium. – Jeg var et år inde i studiet her i Aarhus, da min mand Tue Lautrup som violinist fik sig et job ved DR Symfoniorkesteret. Vi havde lige fået vores første barn – og så flyttede vi ellers til København alle tre. Jeg blev heldigvis overflyttet, så jeg kunne læse videre der, fortæller Camilla. Det blev ikke bare til familieliv og studie, men også hurtigt til noget undervisning på Brøndby Musikskole. På konservatoriet arbejdede hun med sin stemme hos Etta Cameron og med komposition hos Fredrik Lundin. Camilla Dayyani fik udgivet sit første album i 2005 med egen musik. Det var

12

basunen • dec. 2018 - 31. årgang

”Silver & Gold” med en gruppe bestående af Fredrik Lundin, sax, Mia Birk Engsager, trombone, Francois Bahu, piano, Morten Ankarfeldt, bas samt Jesper Uno Kofoed, trommer. Danske digte – Det var på Brøndby Musikskole, at vi i H.C. Andersen-året 2005 beskæftigede os med hans digte. Saxofonisten Emil Hess var bestilt til at skrive musik til Andersens digte, som hun skulle synge, fortæller Camilla. – Jeg blev meget inspireret af at synge den smukke lyrik, og jeg var så tændt, at jeg skrev musik til fem andre digtere på kun to dage, forklarer Camilla som siden har haft et samarbejde med Emil Hess omkring dansk lyrik med udgivelsen af ”Anadyomene” i 2007. Broderen Nikolaj Hess var med på klaver. Senere kom Jørgen Emborg med i trioen, og det blev til indspilningen ”Rummet fyldt” i 2013. Senest er det Thomas Clausen, der spiller med i trioen, som stadig er aktiv rundt om i landets kirker og biblioteker og på højskoler. Skolelærer og forpligtiget menneske Efter at være blevet færdig på konservatoriet og nu med to børn, ville hun godt have noget arbejde i dagtimerne, så hun kunne være hjemme eftermiddag og aften med familien. Det blev til et job som lærer på en privatskole i Borup. Ikke bare musiklærer, men sandelig også dansklærer for en syvende klasse. Det blev også til linjefag i dansk på Frederiksberg Seminarium. – Det var en udfordring og en kæmpe fornøjelse at være skolelærer. Jeg var klasselærer og kom pludselig meget tæt og væsentlig ind på livet af børnene. Der er far og mor i børnenes liv - og så kommer læreren. Det forpligter, siger Camilla.

– Men det var tre år, hvor jeg stort set ikke fik spillet min egen musik, fortæller hun, og man kan næsten se trætheden i hendes øjne. Efter de tre år på skolen begyndte hun at undervise de kommende musiklærere i sang og kor på seminariet. Det internationale i Aarhus – Næste skifte kom, da min mand vandt en violinkonkurrence og fik mulighed for en ansættelse i Aarhus Symfoniorkester. Vi flyttede tilbage til byen, og så måtte jeg godt nok i et års tid tage af sted til København for at undervise en gang om ugen. Her i byen fik jeg hurtigt foden indenfor på musikkonservatoriet, hvor jeg blev tilknyttet arbejdet i deres internationale Glomus Network. Det er superspændende arbejde med networking og interkulturel forståelse mellem konservatorier verden over. En af samarbejdspartnerne er Afghanistan, hvor jeg med mit farsi-kendskab blev kontaktperson. Efter et vellykket forløb med Afghanistan, hvor jeg rejste ned for at undervise, satte jeg gang i Long Distance Learning fra Aarhus til Kabul og blev også involveret i et samarbejde med Palæstina og Mali, lyder det fra Camilla. På Aarhus Musikskole blev det også hurtigt det pædagogiske arbejde med overskrifter som inklusion og mangfoldighed, som blev Camillas arbejdsområde. Hun er en del af World Music Center (WMC), som arbejder med verdensmusik i folkeskolen, og hun har startet en musikklub i Gellerup for 8-15 årige, som spiller musik fra Mellemøsten. Børnene har en mellemøstlig baggrund, og de lærer at spille saz, darbuka og keyboard. De spiller også danske sange som fx ”Jeg ved en lærkerede” i en udgave, hvor de to musikkulturer smelter sammen. – Målet er at styrke børnenes kendskab til kultur gennem musikken. Både den de har med fra familien, og den de møder i


måske spærrer for egen fordybelse det danske samfund. Her kan jeg både bruge min pædagogiske og kulturelle viden til at få ting til at smelte sammen. Jeg nyder arbejdet med mine kolleger fra alverdens lande i WMC, som inspirerer mig og får mig til at gentænke min egen praksis som underviser. De lungesyge Et andet sted, hvor Camilla Dayyani bruger musikken, er i Aarhus Lungekor, som musikskolen driver i samarbejde med Aarhus Kommune og Lungeforeningen. – Det er sjovt at opleve, hvordan sangen glæder. Her får de lungesyge trænet det, der er tilbage af kapacitet i deres lunger. Udover den fysiske træning af åndedrættet styrker sangen også det sociale samvær. De nyder at synge højskolesange, pop – og også jazz. Det smitter af på deres og mit humør, siger Camilla, der har været korleder her i snart fire år. Pædagog eller musiker? – Mine mange spændende opgaver som underviser og koordinator tager og har taget meget tid. Det er en evig balance, for det tager tid fra arbejdet med at udvikle og synge min egen musik. Jeg har altid holdt meget af at undervise og se musikkens fulde potentiale folde sig ud mellem mennesker. Der er intet som musik, som på én gang gør godt for krop, sjæl og mellemmenneskelig forståelse. Jeg er nok lidt rastløs af natur og har svært ved at identificere mig fuldt ud med jazzdivarollen. Den er for smal. Der er så meget mere, jeg gerne vil prøve at lege med, siger Camilla. Og hun har da også gang i mange, forskellige musikalske projekter som fx Sangskattekisten, hvor hun synger danske børnesange i selskab med Jens Jefsen og Hans Esbjerg på nogle meget populære videoer på YouTube. – Og så har jeg haft fornøjelsen af at samarbejde med komponisten Morten Olsen et par gange. Senest som solist i hans værk ”Scream the Color Red” med det københavnske kammerensemble Athelas Sinfonietta. Det er ny kompositionsmusik, som forener jazz og klassisk

Camilla Dayyani musik i en ikke helt let tilgængelig fusion. Det er en skøn og anderledes opgave, som udfordrer mig teknisk og musikalsk, fastslår Camilla. Fordybelse tak! – Jeg kan godt savne tid til fordybelse i at komponere og øve mig. Men nu er jeg ved at starte en ny kvartet op, som jeg glæder mig til at spille meget mere med, forklarer Camilla. Kvartetten består af den polske pianist Artur Tuznik, den svenske bassist Thommy Andersson, Fredrik Lundin på tenorsaxofon og Camilla selv på sang

og komposition. Musikken er forankret i den moderne jazz, men en åben og lydhør tilgang kan føre musikerne mange steder hen. Kærligheden til lyrik føres videre i denne kvartet, hvor både dansk og persisk digterkunst fortolkes. – Jeg føler mig i fabelagtigt selskab med de herrer, og jeg ser frem til vores liveindspilning i december. Jeg vil jo så gerne have god tid til jazzen, men det er svært, når jeg så let lokkes af diverse inspirerende projekter, lyder det med et smil og en varm skoggerlatter fra Camilla Dayyani.

31. årgang - dec. 2018 • basunen

13


En travl multiinstrumentalist Af: Lars Kiehn, DMF-Aarhus. Foto: Jacob Venndt og pressefotos

”I det herrens år 2017 stod jeg på en scene foran et publikum 241 gange, skrev musik til to forestillinger, kom ind og startede på organistuddannelsen på Vestervig Kirkemusikskole og meget mere”. Sådan startede en opdatering på Jacob Venndt’s Facebookside, som jeg faldt over ved juletid. Jeg glædede mig over beskeden. Det er meget glædeligt, at et medlem i den grad lykkes. Det inspirerede mig til at formidle situationen. I håbet om at nogen kunne lade sig inspirere? Det er dog indlysende, at en musiker, der kan overkomme den arbejdsmængde, har en dynamik og en ihærdighed, som er sjælden. Vi skal heller ikke glemme, at Jacob er en virkelig dygtig musiker, som mange gerne vil spille og samarbejde med. Jacob sammensætter sit musikalske arbejdsliv, så det spænder fra koncerter og opsætninger med selvkomponeret musik og over sammenhænge, der fortolker andres musik. Fælles for de mange gøremål og initiativer er, at de skal have en kvalitet og et fokus, sådan at initiativerne kan lande ude i samfundet og plante glæde og begejstring dér. Nu er det ikke kun som bassist, du spiller alle de her jobs? - Jeg er oprindeligt uddannet kontra- og elbassist fra Det Jyske Musikkonser-

Jacob Venndt

14

basunen • dec. 2018 - 31. årgang

vatorium. Især i de første fire år var jeg rigtig meget bassist, men på min solistdel på 6. og 7. år begyndte jeg at brede mig rigtig meget. Mundharpen kom til at fylde mere og mere. Klaveret har altid været med, og det bruger jeg til receptioner og børneforestillingerne, og samtidig har klaveret altid været mit foretrukne kompositionsinstrument. På den måde har det været en fin overgang og en medvirkende årsag til, at jeg har kunnet tage hul på organistuddannelsen. Men jeg spiller alle mulige andre instrumenter, som med tiden er fulgt med. Jeg har altid haft en forkærlighed for gøglerinstrumenter. Derfor spiller jeg på små klokker, fløjter, sav og kalimba, hvilket er rigtig godt i børnesammenhænge. Lige nu er det kontra- og elbas samt mundharpen, jeg gør i, foruden jeg også synger i rigtigt mange sammenhænge.

Du synger også? - Jeg har aldrig fået sangundervisning, men tit ender jeg i en eller anden frontagtig position, hvor sangene eksempelvis formidler et humoristisk budskab. Jeg har en forkærlighed for de gamle danske revysange, som jeg spiller sammen med Pojken Flensborg, og dér synger jeg, og sangen er en naturlig del af programmet. Guitar og ukulele med mere. - Guitaren i form af de firestrengede tenorguitarer og ukulelen begyndte at fylde mere og mere i kombination med fodbassen. Fordi jeg nu er begyndt at lære at spille orgel, har jeg fået fodbassen med. Derfra fylder jeg på med alle de andre ting. Derfor bliver der en stor spredning – kan man sige. Kan du fortælle om dine bands og opsætninger? - Der er vores franske trio-projekt Mademoiselle de Paris med min kæreste Karoline Budtz og harmonikaspilleren Kristian Rusbjerg, hvor vi hylder den franske musik og Edith Piaf. Så er der Maries Festivalband, som vi spiller med i Mariehaven. Det er også med Kristian Rusbjerg. Jeg har min egen swingtrio: Jacob Venndt Fabulous Swing Trio, hvor vi spiller ældre dansk revyjazz og noget af det swing-repertoire fra samme periode. Sammen med Karoline Budtz har jeg en duo. Det samme har jeg med mundharpevirtuosen og min gamle ven Mathias Heise, hvor vi hylder Toots Thielemans. Der er julekoncerter med skuespiller og cirkusrevyartisten Amalie Dollerup, og


der er jobs med Thera Hoeijmans. Jeg har noget sammen med min historielektor-ven Bertel Nygaard fra Aarhus Universitet, hvor vi har musikalske foredrag om Elvis. Sammen har vi et andet fællesprojekt, 70’ernes håb og sange med Røde Mor, Agit Pop mm. Vi har en børnekoncertforedrag-variation af samme tema, hvor vi så bl.a. spiller Bjarne Jes Hansen sange og lignende ting. Der er kirkekoncerter med Thomas Lennart foruden forskellige, små indspilningsprojekter med bl.a. Opgang 2, hvor vi også spillede lidt livekoncerter. Der er et helt væld af koncerter med pianisten Pojken Flensborg, som jeg alene spillede 130 jobs med i 2017. Vi spiller alt fra private koncertindslag, bryllupper, receptioner, fødselsdage og kirkekoncerter til børnekoncerter. Derudover har jeg spillet mange skolekoncerter igennem de sidste 10 år med Pojken. Jeg har spillet rigtigt mange med koncertpianist Jakob Nielsen, hvor vi fortæller mundharpens historie showet er specifikt for LMS og de danske skolebørn og hedder i øvrigt Visual Harmonica. Derudover har jeg været så heldig, at vi har kunnet lave koncerter hjemme ved Karoline og mig, hvor vi har Kulturklinikken i en tilbygning. Her har jeg bl.a. samarbejdet med det regionale spillested Turbinen i Randers. Samtidig har der været teaterengagementer, der fylder en del i min hverdag. Jeg spillede Vinterkabaret i tre måneder for Randers Egnsteater, der var sat op af Miriam Rosenbaum, og igen var det sammen med Pojken Flensborg, hvor vi samtidig havde skrevet noget af musikken til kabaretten. Jeg har lavet musik til en hel del teater – og et musikvideo-børnehaveprojekt for Spektakel Festivalen og Kulturby 2017. Jeg lavede også nogle børneforestillinger i Lemvig og i Randers - en slags koncert med interaktion, hvor jeg skabte nogle ting med børnene. I gang med ny uddannelse - Jeg startede på orgeluddannelsen. Måske skal jeg med tiden placere mig selv et lidt enklere sted. Derfor er jeg i gang med uddannelsen. Så det er kort fortalt en broget forretning af noget meget forskelligt, jeg har sat sammen. Det er bestillinger, der går helt fra de

Jacob Venndt Fabulous Swing Trio

private aftaler og til de helt forkromede og til tremåneders engagementerne. Du spiller også skuespil i nogle af de musikalske sammenhænge? - I forhold til koncerterne på skolerne har det været en naturlig del at få skuespillet med. Det faktum, at jeg som frontfigur er den, der skulle fylde scenen ud, betød, jeg fik hul på skuespilleriet for cirka 10 år siden. Jeg har ellers ikke været optaget af drama som sådan. Dog var jeg meget optaget af performanceundervisning på konservatoriet. Men det handlede mest om, at jeg skulle kunne fylde skoene ud på scenen. Dramalærerne Finn Hesselager og Victor Marcussen var de to, der primært underviste. Den amerikanske jazzpianist Butch Lacy underviste mere i det at være autentisk med musikken. For hvor meget magt har man egentlig, når man står på scenen i forhold til at tryllebinde folks opmærksomhed? Hvad er det for virkemidler, der gør, at publikum får fokus derhen, hvor du vil have, at den skal være. Når man først begynder at komme lidt ind under huden på det, så finder man ud af, at her er en hel verden, som man er afhængig af. Men hvis du ikke ved, hvordan du agerer i det rum, så spiller du ikke dine kort maximalt. Nogle gange skal du ”bare” stå og passe din basbutik på scenen. Men er du den, der skal få showet til at rulle, og den der skal fange folks opmærksomhed, så er det godt at være vidende om de mekanismer. For hvad er det vigtige ved historien, du prøver at fremvise? Hvorfor og hvad er det,

som vi specielt skal være opmærksomme på, uden vi kommer til at diktere det som en anden skolelærer, men hvor vi ligesom dækker bordet for publikum. De aspekter vakte rigtigt meget min opmærksomhed. Derfor begyndte jeg helt naturligt at eksperimentere med at spille lidt skuespil i de musikalske teatersammenhænge. Jeg er ikke nogen stor skuespiller, men jeg synes, det er sjovt. Det giver mig meget at stå i de sammenhænge, hvor jeg ikke har mit instrument at gemme mig bag, men hvor jeg derimod har replikker, jeg skal fremsige. Man kan også have en funktion, hvor man skal stå og være stille og se ud på en speciel måde. Der er himmelvid forskel fra det og til at fortjene sin plads på scenen i kraft af det, man spiller. Det sætter mange ting i relief i forhold til at have ”stage presence”, at føle ro uden at skulle gøre sig fortjent til det i kraft af at skulle spille smukt eller megahurtigt etc. etc. Du har lavet en forestilling? - Jeg har lavet min egen soloforestilling ”Unoder”, der har spillet her i efteråret på Randers Egnsteater, når denne artikel trykkes. Forestillingen handler om en komponist, der ikke kan få sit værk færdigt. Det er kun mig på scenen som musiker og skuespiller. Det er rigtig godt at kunne begge dele - Jeg har det sjovt med alt, hvad jeg gør, og det er vigtigt for mig, at jeg kan se mig selv i mine gøremål og initiativer. Men nogle gange skal du igennem nogen lidelse, for at du kan begynde

31. årgang - dec. 2018 • basunen

15

>


Faktaboks: Flensborg/Venndt Duo vandt Danish Music Awards 2018 jazz-pris i kategorien Børnejazzprisen. Det er første gang prisen uddeles, og det er samtidig børnene selv, der udpeger vinderen. Læs mere på side 27.

Jacob Venndt og Karoline Budtz

at se dig selv i noget. Det er vigtigt, at jeg som musiker stiller mig selv det spørgsmål: Hvad kan jeg lære at lide og synes om? Jeg må ikke ”fake” det. Men kan jeg være åben over for andre musikalske sammenhænge, så jeg kan behandle det på samme måde, som havde det været min egen musik? Jeg tror, alle har en evne til at kunne åbne sig op for noget nyt, og gør man det, er man i stand til at løse flere opgaver. Der er et udbud og en efterspørgsel i vores branche, som vi skal være åbne over for. Ellers kan man havne på et skråplan og blive rigtig træt af det. Alle musikeres bevæggrund for at stå på en scene er individuel og forskellig fra musiker til musiker. Glæde ved at optræde - Jeg holder utroligt meget af at optræde. Jeg elsker at skrive og at spille musik. Men jeg kan nogle gange have det, så jeg er ved at skide grønne grise, når jeg skal optræde. Men mest har jeg en følelse af eufori. Bagefter jobbet har jeg en oplevelse af, at verden er et lille stykke mere vedkommende. Det er min primære drivkraft, kan jeg se her i bakspejlet. Hvad gør du for at sælge dig selv? - Jeg kan se, at der er musikere på alle de sociale medier og platforme. Jeg har forsøgt at være så meget med, som jeg nu kan, derfor bruger jeg de muligheder, som er tilgængelige nu til

16

basunen • dec. 2018 - 31. årgang

dags. Jeg sørger for at ”spame”, alt hvad jeg kan med mine jobs og arrangementer. Det er en tidskrævende disciplin, så jeg sætter en begrænsning et sted. Facebook har jeg brugt utroligt meget til opdateringer, og alle de grupper man kan melde sig ind i, de får en tur. Jeg har kørt med nyhedsbreve. Jeg sørger for løbende at fortælle folk, hvad jeg laver. Jeg vil i øvrigt også gerne høre, hvad andre de laver. Jeg har ikke lyst til at være en blærerøv som sådan. Det er altid inspirerende at høre, hvad andre har gang i, og især når dedikationens ild er bagved deres foretagsomhed. Du er meget lokal - Jeg kan godt lide at virke lokalt, så det har jeg gjort meget for og gjort meget ud af. Jeg har ikke haft så stort behov for at tage meget til København eller tage uden for landets grænser. Jeg har været det og vil det gerne, men jeg kan godt lide at virke, der hvor jeg er, bor eller holder til. Jeg har haft rigtigt meget med Randers Egnsteater at gøre. Jeg kender Jacob Holmegaard oppe fra Turbinen og arbejder noget med dem. Randers Musikskole, hvor jeg selv gik på MGK, der har jeg snakket med Benedicte og Jens Erik Thomsen. Du er ikke god til at sige nej - Nej. Hvis du spørger min kæreste, vil hun nok synes, jeg skal være bedre til at sige nej. Men det gør jeg altså ikke så meget i. Jeg tror, det handler om at

tænke fremad. Nogle gange går man ind i perioder, hvor der er få jobs. Men fordi man har sat noget i gang, så kan der være perioder, hvor der er lige vel rigeligt at lave. Men man er hele tiden nødt til at tænke fremad, for hvad skal der ske næst efter det, man har gang i? Det giver mig nogle gange sved på panden. Du må tit have travlt? - Som regel er de fedeste perioder tit der, hvor jeg har så travlt, og hvor vi ses i familien, men hvor jeg ellers ikke kan være i meget andet end de projekter, der kører i nuet. Det kan jeg vildt godt lide. Du tænker også over fremtiden? - Det er her, orglet kommer ind i billedet, for på et senere tidspunkt kunne jeg tænke mig at lave en eller anden form for landing. Det er ikke lige nu. Men måske inden for de næste 10 år. Hvor jeg kan begynde at udfase nogle ting og jobs. Jeg bliver jo også ældre. Jeg blev 40 år for nylig, såååhhh. Mens man har energien, er det godt at lave de her skift.


GEARKASSEN 10 SPØRGSMÅL OM GEAR

Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Frank Nielsen, Rasmus Laurvig

Ti spørgsmål om gear til Niels Nello Mogensen Bassist, sanger og sangskriver Niels Nello Mogensen startede i Lost Kids tilbage i 1980. I dag spiller han med blandt andet Johnny Madsen og Grarup Allstars. Han turnerer med forskellige amerikanske bluesmusikere, senest Ron Hacker og Hook Herrera, som kommer tilbage igen til Danmark i foråret. Han er sangskriver i sit eget band, Nellovator, med to udgivelser og ejer og driver desuden bookingbureauet Life Is Good Music. • Hvad er dit yndlingsinstrument/gear for tiden? Det er svært, for jeg har tre. Men lige for tiden er det nok min Gibson EB 2 bas fra 1966. Den er dejlig rustik og gammeldags i lyden og samtidig er den virkelig let at spille på. Og så er den bare pisseflot. Den bruger jeg til det meste blues, jeg spiller. Derudover er det selvfølgelig mit første rigtige instrument, en Fender P-bas fra 1975, som jeg købte i ’77 fra ny. Den har jeg haft i mere end 40 år og er ligesom en forlænget del af mig selv. Den bruger jeg med Grarup Allstars plus andet ”ikkeblues”. Og så min Gibson Thunderbird bas fra 1976 som også bare er for fed og lyder tæskegodt. Den bruger jeg med Johnny Madsen Band. • Hvad skulle du aldrig have solgt/skilt dig af med? Jeg har heldigvis aldrig rigtigt skilt mig af med noget som jeg bagefter har fortrudt. Men jeg havde engang en lille Fender Princeton guitarforstærker. Den savner

jeg i dag. Og nu jeg tænker over det, kunne det være rigtig sjovt stadig at have den Kasuga båndløse P-bas jeg havde som helt ung. Og som jeg malede i alle mulige hippie-syrede farver og mønstre. • Hvad har du købt for nylig? Jeg føler, jeg har stort set, hvad jeg skal bruge og køber ikke bare for at købe. Jeg er ikke nogen gear-nørd og ved ikke noget om, hvad der er sidste nye og den slags. Det, jeg har, hænger ikke på væggen, men bliver brugt. Men jeg har købt en lille Ampeg bas-combo. Og så en ekstra Hughes & Kettner combo 350w, hvis min nuværende skulle udånde. • Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale/studie? Mine tre førnævnte basser i en brandsikker frakke med meget store lommer. Og hvis jeg kan have den, min Fender Thinline telecaster. • Hvad er næste instrument/gear på listen? Jeg har faktisk ikke en Jazz bas. Ikke at jeg egentlig har brug for den, men den kunne være sjov at have. Da jeg var helt ung og grøn var det en Precission bas, jeg endte med at købe. Jeg ville jo ikke spille jazz… • Den dårligste investering? Jeg synes ikke rigtig, jeg har gjort nogen… Måske en billig telecaster kopi jeg købte for omkring 30 år siden. Det var sgu en dårlig guitar. Og så måske en touch-wah pedal, ha ha.

• Den bedste handel? Tja, måske min Gibson Thunderbird. Ellers nok min gamle P-bas. Det er jo min bas, og alle skrammer har jeg selv lavet. Jo, så har jeg et stort basanlæg, et Hughes & Kettner med en 650 w top, med et 4 x 12” kabinet og et 2 x 15” kabinet. Stort og tungt, god lyd vejer som bekendt! (jeg slæber det heldigvis ikke selv) Det købte jeg i Woodstock Guitars da jeg kom med Madsen i ’96. Der har jeg købt det meste af mit gear. Det anlæg har været ind og ud af lastvogne og alle Danmarks store scener i mere end 20 år - uden flight kasser! Og det spiller upåklageligt endnu. • Har du et tip til et godt køb? Det kommer vel an på, om det er et instrument eller noget andet musikgrej. Men gå efter noget, der inspirerer dig, når du spiller på det. Noget der spiller godt i hænderne, og som lyder rigtigt for dig. Og så vægter jeg kendte mærker og har en svaghed for gamle, brugte, tilspillede instrumenter. • Seneste musik gadget? Sådan nogen har jeg ikke rigtig… Jo, en app der hedder MorphWiz udviklet af keyboardspilleren fra Dream Theater. Min søns yndlingsband. Det er en dejlig syret keyboard drømmelyds effektting… • Det urealistiske ønske? Et fuldt udstyret hjemmestudie med tilknyttet tekniker der sidder klar 24/7. Og så tiden til at gå ind gennem døren til det og sige: ”Hej min ven, jeg har en idé, vi lige skal lege lidt med. Prøv at hør’…”!

31. årgang - dec. 2018 • basunen

17


Musikerportræt

Lars Lilholt 40 år i DMF Af Erik Lyhne - Fotos: Flemming Ege, Lilholts arkiv og pressefotos

Interview med Lars Lilholt

Lars du blev meldt ind i DMF i 1978 og har 40-års medlemsjubilæum i år. Hvad fik dig til at melde dig ind i DMF? Ja, jeg har været medlem i Aarhus Afdelingen i 40 år, og jeg husker tydeligt, da jeg kom op til den daværende formand Per Hillers i Langelandsgade for at melde mig ind. Jeg spillede på det tidspunkt i Kræn Bysteds og var kommet med i bestyrelsen af Aarhus Musikkontor, sammen med bl.a. Sven Gaul (TV2), Lone Poulsen (Shit & Chanel) og Gunnar Madsen (senere formand for Rosa). I Aarhus Musikkontor havde man som krav, at orkestrene skulle være organiseret i DMF. Ved samme lejlighed blev jeg også medlem af a-kassen. Hvad har det betydet for dig at være medlem af DMF? Dengang jeg meldte mig ind, var det forbundet med den stolthed, at nu var jeg rigtig musiker. På det tidspunkt var optagelsesprøverne afskaffet, men jeg havde samtidig lige været til optagelsesprøve i Silkeborg Kammerorkester og bestået på violin, så det havde ikke været noget problem. Det var også godt at komme i a-kassen, for det var ikke altid, man tjente så mange penge. Så kunne man supplere på

18

basunen • dec. 2018 - 31. årgang

Lars Lilholt - Story Teller 2018 støtten. Jeg var medlem af a-kassen ind til 1984, hvor jeg blev smidt ud, fordi jeg havde hyret en lydmand og var begyndt at blive en slags arbejdsgiver. Jeg har altid været glad og stolt over at være DMF’er. Man kan ikke snakke sig til at få musikken til at swinge. Du har turneret i 45 år og holdt dig på toppen af dansk musik i lige så mange år. Hvordan kan du holde dampen og energien oppe? Jeg tror, det er det samme, der gælder for alle i denne branche. Vi lever i det. Nogle gange siger jeg: ”Jeg har ikke en karriere, jeg har et liv”. Jeg har aldrig haft svært ved at finde motivationen. Lige nu omgiver jeg mig også med yngre og yngre mennesker, og det får jeg en stor energi af. Mine musikere har også været med gennem mange år. Der har ikke været de store udskiftninger. Gert Vincent var med fra starten med Lars Lilholt Band i 1983 og er stadig med. Jeg kan godt

lide, at mine musikere tager ejerskab af orkestret, som til gengæld også tager farve af de musikere, der spiller i bandet. Det giver en god energi. Man kan ikke snakke sig til at få musikken til at swinge. Det kommer, når man spiller så mange jobs, som vi gør. Så kender man hinanden – både personligt og musikalsk. Har din karriere altid været på toppen? Nej, det har kørt op og ned. Da vi startede i 1983 med Lars Lilholt Band, kom der måske 50 til en koncert – og næste gang vi spillede der, kom der måske 85, og siden har det udviklet sig. Pladerne solgte ikke alverden, før vi kom på Polygram i 1987. Så begyndte der at ske noget. I 1988 fik jeg min første sølvplade med ”I en sommernat” og kom på top-20. Så gik der lidt krise i det omkring ”Engang Drog Vi Ud For At Slå Tiden Ihjel”, fordi folk var blevet lidt trætte og møre. Vi holdt en lille pause, og jeg turnerede med


Gerda-Fiil fra Hvidstengruppen og Lars Lilholt - 1994

Lars og Tine Lilholt 1995

Øyvind Ougaard. Men så sad min bror og mixede på den plade, der kom til at hedde ”Kontakt”. Den solgte 100.000 – og vi fik nyt liv igen. Så var der lidt krise, da min bror stoppede i 2004. Det vakler altid, når de bærende kræfter stopper. Men så fik vi nye folk med f.eks. Eskild Dohn, som var med i fem år. Lige nu har vi fået Eddi Jarl og Kristian Fogh med på hhv. trommer og keyboard. Musikken flytter sig hele tiden, når der kommer nye musikere med. Og sådan skal det også være – ellers bliver det for kedeligt.

musikere på scenen og otte teknikere med på turen. Dels ville de ikke kunne få deres løn, og dels var der arrangørerne, som havde brugt oceaner af tid på at få det hele til at køre. Jeg fik på egen risiko lov til at fortsætte, indtil jeg ikke kunne mere. Jeg har efterfølgende brugt et halvt år til at blive genoptrænet. Og nu kører det igen. Man vil bare så nødig give op – og selvom jeg ”tågede rundt” på morfin sidste år – så spillede vi altså alligevel. Men der var også en meget positiv side, for da jeg lå derhjemme og kunne ingenting, fik jeg skrevet sange til mit nye album ”Drømmefanger”. Som jeg siger: ”Lediggang er roden til al kunst”. Jeg opfatter, at du søger tilbage til rødderne på ”Drømmefanger”? Du synger bl.a. om den første Roskilde koncert, har et nummer med af Lars Dam Sørensen, og mange af musikarrangementerne får mig til at tænke tilbage på Kræn Bysted’s? Ja, der er historien om, at jeg spillede med Kræn Bysteds på Roskilde og mødte Bob Marley. Det er der kom-

Optræder på egen risiko Du måtte aflyse tre koncerter sidste år pga. din ryg. Det var første gang i din karriere, at der var en aflysning. Hvorfor står musikere pligtopfyldende på scenen næsten uanset hvad? Sidste år var jeg på krykker og 60 mg morfin om dagen for overhovedet at kunne være til. Jeg skulle have været opereret meget tidligere – men udskød det, fordi jeg gerne ville have hele turneen færdigspillet. Vi er otte

Kræn Bysteds 1977

met et nummer ud af. Jeg har også indspillet ”Morgenlyset” med musik af Lars Dam Sørensen. Den stammer tilbage fra Kræn Bysted’s 2. LP. Jeg syntes ikke, ordene lå godt i munden på mig som 64-årig – så jeg lavede teksten om og beholdt omkvædet. Og ja man kan godt tænke tilbage på Kræn Bysteds, for ”Drømmefanger” er langt hen af vejen akustisk, der er violin, banjo og fløjter med. Men der er også mange andre ting på CD’en. Men jeg tror, det bliver en hel anden plade næste gang. Ikke helt død endnu På ”Drømmefanger” har du Oh Land og Johnny Madsen med som sangere. De kommer vel nærmest fra hver sin side af musikken og repræsenterer både den unge og ældre generation af musikere. Hvilken inspiration giver det for dig? Grunden til, at Johnny synger med, er, at jeg læste teksten op for ham, og hans kommentar var ”at du er da ikke helt død endnu”. Jeg tænkte, at den skal Johnny synge med på. Jeg synes selv, at jeg lyder som en dreng på det nummer, og når jeg synger sammen med Oh Land, lyder jeg som en voksen mand. Du har spillet og lavet plader sammen med stort set hele din familie. Hvad betyder det at vokse op i en familie,

31. årgang - dec. 2018 • basunen

19

>


FAKTABOX f. 1953 i København, student 1972 Aalborghus statsgymnasium, læreruddannet fra Silkeborg seminarium 1977. Turnerende musiker siden 1973 og medlem af DMF siden 1978. 40 års jubilæum i år i forbundet. Skrev den første sang i 1969 og medvirker på den første LP i 1975 med Himmerlands-Spillemændene. Senere i 70’erne 3 LP’er med Kræn Bysteds

Lars Lilholt - Story Teller 2018 - Kristian Fogh, Eddi Jarl Sørensen, Mads Kjøller-Henningsen, Gert Vincent hvor musikken har en samlende og bærende kraft? Det startede faktisk med, at min bedstefar havde en danseskole i Aalborg. Så jeg er også vokset op med polkaer og danse i mange variationer samtidig med, at min far spillede Mozart kvartetter med sine kammerater. Som 11-årig fik jeg min første guitar, som jeg har tager med på denne turne. Min bror og mine søstre spillede klaver, fløjte, klarinet mv. Min far var en fortabt spillemand og egentlig uddannet arkitekt. I 1973 var der oliekrise og byggeriet gik i stå, og han blev fyret.

Men han fik så job i symfoniorkestret i Aalborg som bratschist. Så var han der, til han fik arbejde i Afrika som arkitekt. Bange for klaverlærerinden Hvad betyder det for børn, at musikken er levende inden for hjemmets fire vægge? Du har vel aldrig lært at spille? Jeg ville nogle gange ønske, at jeg havde gået mere til spil. Men jeg startede som 4 årig med at lære lidt blokfløjte. Derefter købte min far et klaver og fik en klaverlærerinde til at komme hjem til os. Så gik jeg og

Dalton Trioen med Lars Lilholt, Allan Olsen og Johnny Madsen 1986

20

basunen • dec. 2018 - 31. årgang

Sidenhen mange udgivelser i eget navn og sammen med Lars Lilholt Band og Dalton. Senest Manifest 2013 (opsamling fra hele karrieren), Amulet 2015 og Drømmefanger 2018 «Hvor kommer sangene fra? - i Lars Lilholts univers» af Jakob Wolf (2005) Selvbiografi «Drømme og Dæmoner» (2010) Samtale bog ”Prøv og hør” med Henrik Marstal og Komponisten Karl Aage Rasmussen (2014) www.larslilholtband.dk

alle mine søskende til klaverspil. Jeg fik aldrig øvet mig og var bange for hende. Det var som om, jeg blev straffet, hver gang hun var der, så jeg stak af. Så fik jeg som sagt min guitar og gik til lidt Fernando Sor og lærte også lidt akkorder. Lige pludselig kunne jeg spille ”Han er oppe klokken 8” og lidt Bob Dylan. Der har jeg nok været 13-14 år. De ældste indspilninger, jeg har med mig selv, er som 16-årig. Det lyder meget godt – og jeg spiller vist ikke meget bedre guitar i dag, men jeg synger bedre! Så musikken var med i den luft, vi indåndede. Nogle af dine melodier har rødder tilbage til gammel folke- og renæssancemusik? Hvordan har du arbejdet med det? Det historiske har altid ramt en klang i mig. Jeg opdagede den tidlige renæssancemusik og begyndte at spille krumhorn og blokfløjte og var på kurser i den stilart. Jeg har genbrugt noget af den musik i mine sange. ”Kald det kærlighed” er bygget over højrenæssancemusik efter Prætorius.


Der er ikke en blå tone i den sang. Det er snehvid overklasseeuropæisk. Men den rammer noget i vores gener. Jeg mener ikke, at min musik er tilbageskuende, men jeg erkender, at jeg står på skuldrene af en gammel tradition, som jeg finder inspiration i. På opdagelse i avantgardistisk musik Du har udgivet samtalebogen ”Prøv og hør”, hvor du og komponisten Karl Aage Rasmussen udveksler erfaringer og diskuterer musik. Hvad har det betydet for dig at møde en musiker, der har et helt andet ståsted end dig selv? Vi er blevet venner, og vi havde det rigtig hyggeligt undervejs. Men det gode var, at vi havde mange af de samme tanker om musikken og dens virkning. Hans musik er efter min mening meget avantgardistisk, men det fik åbnet min øjne at høre det og høre koncerter, som jeg blev inviteret med til at høre. Vi talte sågar om, at vi skulle lave nogle koncerter sammen, men det er ikke rigtig blevet til noget. Musik er musik, og derfor skal vi også gå på opdagelse i andre genrer og få inspiration. Hvad kan musikken, som andre kunstformer ikke kan? Noget af det, jeg elsker ved rytmisk musik, er, at det er en eksponent for sammenhold og fællesskab. Når musikken swinger, og jeg står på en scene med mange mennesker foran,

så er det egentlig min største ambition at nedbryde skellet mellem os og publikum og lave fællessang og få et fællesskab op at stå. Det er noget af det, musik kan. Musik kan også være et meget præcist sprog, hvor en enkelt tone kan få tårer til at falde og hjerter til at slå. Jeg var til Paul McCartney koncert i 2004, og da han spillede ”Got to get you into my life” spang tårerne, og jeg kunne mærke mine ungdomsfølelser og faktisk lugte linoleummet fra vores gamle børneværelse. Det var en stærk oplevelse. Øjeblikke med evighed Hvad er nogle af dine største oplevelser som musiker? Roskilde festival i 1983 med Lars Lilholt band, hvor vi kunne mærke, at der var noget særligt på vej. Med Kræn Bysted’s spillede vi engang i Schweiz sammen med Kate og Ann McGarrigle. Her åbnede himlen sig. Der har også været fantastiske duokoncerter med Kristian Fogh, hvor det også bare lige pludselig swingede ud over scenekanten. Og ikke at forglemme vores koncerter i ”Tivoli Friheden” der er en århusbegivenhed, hvor vi sidste år samlede over 11000 velsyngende mennesker. Man glemmer sig selv, og man er mest sig selv, når man glemmer sig selv. Det bliver til øjeblikke med evighed.

Lars Lilholt med hættetrøje 1996

Lars Lilholt med guitar 1971

31. årgang - dec. 2018 • basunen

21


MUSIK OG LÆRING

Konference på Det Jyske Musikkonservatorium 3. - 4. januar 2019 af Erik Lyhne

For tredje år i træk indbyder Det Jyske Musikkonservatorium undervisere fra alle landets musikskoler samt alle andre musikpædagogiske aktører til to dages konference med højt kvalificerede input og intense diskussioner omkring musik og læring. Torsdag d. 3. januar er et af temaerne Gode musikalske læringsmiljøer. På Musik og Læring-konferencen 2018 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som her præsenterer deres visioner for fremtiden og deres idealer for professionel musikpædagogik. Med udgangspunkt i arbejdsgruppens oplæg debatterer vi fremtidens musikpædagogiske opgave. Her sættes fokus på fire overordnede spørgsmål, som efter arbejdsgruppens mening danner den helt overordnede ramme for det musikpædagogiske arbejde: 1. Hvilke slags musikalske læringsmiljøer er der brug for, for at mennesker får optimal glæde af musik i deres liv og mulighed for at tage medejerskab og medansvar for musikkulturen i fremtiden? 2. Hvad kræver det af den samlede musikpædagogiske profession? 3. Hvad kræver det af det danske uddannelsessystem at uddanne professionelle, der kan varetage denne opgave? 4. Hvad kræves der for at understøtte denne opgave strukturelt og politisk? På konferencen fokusereres på de to første af disse spørgsmål, idet spørgsmål 3 og 4 adresserer spørgsmål af overordnet uddannelsespolitisk art, som efterfølgende tages op.

22

basunen • dec. 2018 - 31. årgang

Fredag d. 4. januar er der temaet Kunstpædagogen på opdagelse. Musik- og kunstpædagoger fra både ind- og udland præsenterer egne overvejelser om deres virke som musik-/kunstpædagog i nye sammenhænge, hvor temaerne bl.a. er: • Kan man have kunstneriske og sociale ambitioner på samme tid? • Hvad sker der med min pædagogiske praksis, når jeg bevæger mig ind på et nyt område? • Hvad kræver det af en pædagog, når der skal arbejdes tværprofessionelt? Du kan også følge konferencen på Facebook: Musik og Læring - musikpædagogisk konference https://www.facebook.com/MusikOgLaering/

Astrid Elbek, udviklingsleder på Det Jyske Musikkonservatorium, siger: ”Formålet med konferencen er at være i dialog med den musikpædagogiske verden. Vi henvender os til alle aktører omkring os, der arbejder med musik. Det gælder såvel uddannelsesinstitutioner, musikskoler som mindre formelle sammenhænge, hvor musikken lever. Alle med en interesse for konferencens temaer er rigtigt velkomne” Mere info og tilmelding: https://www.musikkons.dk/index. php?id=4038 Individuel tilmelding: Online tilmelding (med betalingskort). https://musikkons.safeticket.dk/musikoglaering19 Tilmelding med afregning via faktura: Send en mail til dola@musikkons.dk


Musikskolerne i forandring Mod nye horisonter - og større åbenhed Af: Lars-Ole Vestergaard - Aarhus Musikskole Der er et stort politisk ønske om at styrke inklusion, sammenhængskraft, borgerinddragelse, medborgerskab og samfundsengagement hos borgerne, lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Det udmønter sig på mange forskellige måder, og i Aarhus Kommune arbejder man ud fra fortællingen om Aarhus om det gode liv i Aarhus for alle. Aarhus Musikskole er en politisk styret organisation og må og skal definere sig selv i forhold til de politiske signaler, der udgår fra byråd og fra de nationale og internationale organer. Derfor arbejder Aarhus Musikskole med at oversætte de politiske dagsordener til musikarbejde og – undervisning. Det betyder, at musikskolens kerneopgaver er i forandring – og at Musikskolen tager et større socialt ansvar og engagement, end det er sket tidligere. Aarhus Musikskole har været i gang længe med blandt andet World Music Center, hvor aarhusianske skolebørn møder andre kulturelle udtryk i deres daglige musikundervisning. Dette er foregået de sidste 20 år og har affødt en række andre initiativer som Musiksak, Musikunik og Muziba., som tidligere er præsenteret i Basunen. Musikskolens indsats på disse områder har betydet, at andre institutioner fra nær og fjern har vist interesse for at se, hvad vi har gang i og Musikskolen har været interesseret i at komme ud og se, hvad andre kommuner har i sving. Derfor er Aarhus Musikskole nu inviteret ind i to netværk, hvor Best Practice deles og nye ideer udvikles og afprøves. I foråret 2018 blev Musikskolen budt ind i EU-projektet On Stage, som med Musikskolen i L’Hospitalet lige syd for Barcelona som lead partner og med en musikskole fra Adelfia lige vest for Bari i Syditalien nu har gennemført den første del af projektet. Vi har sammen inviteret yderligere partnere med fra Paris, Porto, Katowice og Brno til anden del, som starter til januar og løber i 2 år. Projektet er støttet af EU under programmet Urbact, som har til formål at lade kommuner mødes og lære af og med hinanden.

I juni 2019 kommer repræsentanter fra de involverede kommuner til Aarhus for at se og være med til at sparre på Musikskolen inklusionsprojekter. Samtidig skal de medvirke i Region Midtjyllands kulturfestival Genopdag, der foregår mens gæsterne er i byen. Aarhus Musikskole vil arbejde med det kulturpolitiske, det organisatorisk, inddragelse og ejerskab og nye metoder, som lægger vægt på fællesskaber og miljø. Det andet projekt, Aarhus Musikskole er en del af, er det nordiske projekt KIL, Kulturel Inklusion i Lokalområdet, hvor fokus er erfaringsudveksling, udvikling og forskning omkring nye måder at bruge musikskolerne på ift. de samfundsmæssige opgaver omkring lige adgang til kultur. Projektet har deltagelse af yderligere to danske kommuner, Brøndby og Tønder og desuden 3 norske og 3 svenske kommuner.

Musikerne på Sangskattekisten er sangerinden Camilla Dayyani, pianisten Hans Esbjerg og bassisten Jens Jefsen. Sangene er i øvrigt nu på vej til at blive forsynet med en færøsk sanger, så de færøske børn, som allerede har klikket over 80.000 gange på sangene – kan få sangene på deres eget sprog.

Projektet har allerede været i Aarhus og i skrivende stund er vi samlede i Larvik til den 3. samling i det nordiske, hvor både praktikere, ledere og forskere finder nye veje og måder at bruge musikken som social løftestang for inklusion og medborgerskab. Der er mange eksempler på, hvordan musikken kan være med til at bygge broer, skabe fællesskab og give muligheder for social mobilitet. Et godt eksempel er El Sistema, det meget omtalte musiksystem med udspring fra Venezuela, men som nu har aflæggere og nye skud stort set over alt i verden – og hvor fokus er at børnene skal have mere tid sammen – udvikle sig i fællesskaber og have et stærkt tilhørsforhold til orkestret og deres instrument. Aarhus Musikskole har også udviklet Sangskattekisten, hvor børn, institutioner og forældre kan få musikken hjem igen ved brug af stimulerende tegnefilm og fine musikalske indspilninger af 14 kendte sange. Det magiske tal 50 millioner afspilninger er lige rundet. Ideen er først og fremmest at give alle børn adgang til musikken så tidligt som muligt og i en god kvalitet – og sikre at gentagelse ikke bliver en plage men en nydelse.

31. årgang - dec. 2018 • basunen

23


MUSIK UDGIVELSER SPRITNYE UDGIVELSER FRA DEN DANSKE MUSIKSCENE Hjertebarn: Hjertebarn Det dansksprogede orkester, Hjertebarn, har været i sommerhus med en bunke sange og en gammel spolebåndoptager. ”Hjertebarns debutalbum vil perforere vores evindelige hverdag, hvor lyset er tændt, men ingen rigtigt er hjemme. Pladen er et pusterum, hvor vi kan omfavne vores egen resonans. Det er autentisk, smukt og håndholdt erkendelsespoesi, som fusionerer folkemusik med fremmede buestrøg”. Siden releasekoncerten i oktober for de fysiske CD og LP eksemplarer, har det blandt andet været en mulighed at købe pladen hjemme hos forsanger Christian Deichmann på Trøjborg. Se artiklen om det andetsteds i dette blad. Krauka: Loka Leikur Siden 1999 har Krauka leveret musikalsk underholdning til nutidens vikinger. I starten med få enkle instrumenter og i dag med fuldt udstyr som et moderne rockband. De har siden da hærget vikingemarkeder og festivaler fra Lithauen til Californien, og med dette nye album er de kampklar til at gå ind i 2019 som markerer deres 20 år jubilæum. Altid tro imod overtroen som de siger, her med ni sange om friske vikinger der kæmper om at få plads på et vikingeskib, trolde der tramper på fjeldet, jordens undergang – ”eller hvad vi nu har gang i”, med mere. www.facebook.com/krauka

24

basunen • dec. 2018 - 31. årgang

Sko/Torp: Heaven is on Our Side Søren Sko og Palle Torp fejrer 30 års jubilæum sammen, med en helt ny samling sange, der er udkommet i november 2018 på albummet Heaven Is On Our Side. Det er bandets syvende album i alt og det første siden Afterhours fra 2016. ”Det nye album er noget andet end de seneste plader, vi har udgivet. Vi har en følelse af at have ryddet op og er gået i gang med noget nyt. Det er, som om vi nærmest er startet på en frisk, og derfor minder den nye plade på nogle måder om vores første,” siger Søren Sko og sætter ord som ”frisk”, ”moderne” og ”lettere dansant” på pladen. www.skotorp.com Vokalapyk: Mandala Sangerinde Cathrine Lervig har sammen med sin søn, trommeslager/ percussionist Thorbjørn Lervig, indspillet ni sange og crowdfunded albummet Mandala. De har som duoen Vokalapyk stor succes i deres arbejde med musik for mennesker med multiple funktionsnedsættelser og spiller cirka 50 koncerter om året rundt omkring på institutioner og bosteder for handicappede. Foruden crowdfunding har de modtaget Sjæleprisen og har udgivet albummet som følge af efterspørgslen på deres unikke ordløse, meditative og stemningsfulde musikunivers. www.vokalapyk.dk

TV2: Tæt trafik i Herning Danmarks lykkeligste orkester brugte foråret og sommeren på at indspille deres 19. studie- album. Bandet har efter mange års pause i samarbejdet genoptaget forbindelsen med den legendariske producer Greg Walsh og samtidig indledt et nyt bekendtskab med Kristian Leth. Et håndspillet og mere rocket udtryk. Energien er i front, siger bandet selv ikke uden en vis klædelig, jysk beskedenhed. En af titlerne på det nye album er: ”Er vi glade eller hva” og rejser spørgsmålet: Er vi dér, hvor vi forestiller os, vi skulle være? Hvis ikke hvorfor så? Og hvordan kommer vi videre? Store temaer der skal et stort voksent orkester til at håndtere. Albummet udkom 9. november og følges op af en landsomfattende Danmarks turné i 2019. www.tv-2.dk Nanna Bech: I Could Kill You in a Thousand Ways Udover at have turneret verden rundt som del af det unikke undervandskoncertfænomen Aquasonic af Between Music har singer-songwriter Nanna Bech i november måned udgivet debutalbum i eget navn. Lydinspirationen hentes i amerikansk singersongwriter/folk og indiepop med en nordisk klang. Bechs stemme er uskyldig og naiv, og den står i stærk kontrast til hendes tekster, som er konfronterende, skæve og til tider makabre. www.instagram.com/nannabechmusic


Kajsa Vala: Tomorrow is Not Lost Dansk/islandske Kajsa Vala er en blanding af rock, folk og country med en snært af nordisk melankoli. Albummet er optaget i Feedback Studiet med Magnus Vad, som også har mixet. Det er en plade, hvor Vala spiller meget elguitar i forhold til tidligere, og sangene tager afsæt i, hvad der rører sig i en person, der er relativt nybagt mor og udøvende musiker med mange dage væk hjemmefra. De går i clinch med en bred vifte af ting fra frygt, stress og bekymringer til håb og kærlighed og er samtidig en slags søgen efter fundament og rødder. www.kajsavala.com

Jacob Dinesen: Found It Singer-songwriter Jacob Dinesen strøg til tops på hitlisterne og fik med sit andet album ”Brace Against the Storm” I 2017 det helt store gennembrud. På det nyeste album fortsætter Dinesen samarbejdet med producerne Søren Zahle og Mads Tønder og udfordrer desuden sin lyd og har haft to andre producere inde over, henholdsvis Chief1 og Søren Balsner fra Carpark North. Et af de 11 nye numre, ”Into Your Arms” er blevet til i en co-write sammen med Søren Huss. www.jacobdinesen.com

Perry Stenbäck & Dekadansorkestern: Just nu – när inget är för evigt Perry Stenbäck har en stor kærlighed til sit svenske hjemlands troubadourer, Cornelis Vreeswijk, Evert Taube med flere, og hans fortolkninger af deres sange fremføres med stor respekt for originalmaterialet og med både nerve og autencitet. Repertoiret på pladen blander han med sine egne iørefaldende kompositioner, som fremføres sammen med Dekadanorkestern, som er Christine Dueholm på trommer og kor, Naja Storebjerg på kor og perkussion og Henrik Kunz på kontrabas. www.perrystenback.com

31. årgang - dec. 2018 • basunen

25


Generalforsamlinger i regionen 2019 DMF Silkeborg afholder generalforsamling søndag d. 17. marts 2019, kl. 16.30-18.00. Derefter spisning og socialt fællesskab. Sted: Den Kreative Skole, Bindslevs Plads 7, 8600 Silkeborg. Dagsorden iflg. vedtægterne. DMF Viborg afholder generalforsamling søndag d. 24. februar 2019, kl. 12.00. Sted: Hjarbæk Kro, Søndersiden 2, 8831 Løgstrup. Dagsorden iflg. vedtægterne. DMF Djursland afholder generalforsamling mandag d. 18. marts 2019, kl. 19.00. Sted: Kulturpavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenaa. Dagsorden iflg. vedtægterne. DMF Randers afholder generalforsamling søndag d. 24. februar 2019, kl. 13.00. Sted: Niels Ebbesens Spisehus, Storegade 13, 8900 Randers. Dagsorden iflg. vedtægterne. DMF Holstebro tid og sted annonceres senere. Dagsorden iflg. vedtægterne.

DMF Aarhus kontor har åbent: Mandag: 9 - 16 Tirsdag - onsdag: 10 - 15 Torsdag: 9 - 15 Fredag: 10 - 13

DMF-Regionskontor Vestergade 19, 2 8000 Aarhus C Tlf: 8618 4599

DMF Aarhus afholder generalforsamling mandag d. 25. marts 2019, kl. 19.00. Sted: annonceres senere. Dagsorden iflg. vedtægterne.

GATEWAY I AARHUS Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution Gateway Music vil i 2019 fortsat være at træffe regelmæssigt i Aarhus afdelingen. Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak med Mette Ellebye-Larsen.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk 26

basunen • dec. 2018 - 31. årgang

FINK REVISION & RÅDGIVNING www.finkrevision.dk Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Fink Revision Borggade 1, 2.th 8000 Aarhus C tlf.: 61 60 62 67 info@finkrevision.dk

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale. Mvh Uffe Fink Isaksen


SIDEN SIDST NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

DMA Jazz statuetter til Østjylland

Genreorganisationen JazzDanmark arrangerer og afvikler Danish Music Awards Jazz prisuddelingerne, og i år blev DMF’erne Jacob Venndt og Pojken Flensborg - Flensborg/Venndt Duo - kåret som vinder af Børnejazzprisen ved et særligt DMA Jazz show for børn. ”Det er rigtig dejligt at have vundet den her pris. Vi havde faktisk ikke regnet med at blive nomineret, så det var en stor overraskelse for os, da vi blev det. Nu har vi spillet sammen med den her duo til både skolekoncerter, børnejazz-arrangementer og lignende i mange år, så det er selvfølgelig et kæmpe skulderklap at få, når man vinder sådan en pris”.

Tillykke skal også lyde til sekretariatsleder for Aarhus Jazz Festival, Ilse Vestergaard, som til prisoverrækkelsesaftenen på Bremen Teater blev hædret med P8 Jazz-prisen, hvor også arrangør Rasmus Telling fra Sun Ship og Steffen Juul Hansen fra Riverboat Jazz Festival var nomineret for deres flotte indsats for jazzmusikken.

Nye lysende oplevelser Tidligere var en stor del af arbejdet ved koncertafviklingen i Musikhuset Aarhus, at der skulle flyttes lys og lamper fra den ene sal til den anden. Men over det seneste års tid er der blevet brugt 12 millioner kroner på at forbedre og installere lys i hele huset i både foyer, gangarealer og koncertsalene. 32 bevægelige lamper i Store sal er eksempelvis blevet til 170 af slagsen, og foruden der spares meget arbejdstid i forberedelse af produktionerne, kan Musikhuset ifølge direktør Jan Christensen nu også imødekomme selv de mest krævende kunstneres behov. De nye lysende oplevelser skyldes blandt andet en donation fra Salling-fondene på 10 millioner kroner. Byens Bedste

For tolvte gang fejrede Århus Stiftstidende den 15. november den årlige kåring af ”Byens Bedste” prisen. Vindere blev fundet i i alt fjorten forskellige kategorier, deriblandt kategorien ”Byens bedste gå-i-byen-sted”. Denne pris tilfaldt sidste år Gbar i Skolegade, og i år løb samme ejere, der også driver spillestedet Fatter Eskil på den anden side af gaden, med æren: ”Byens bedste gå-i-byen-sted 2018 – Fatter Eskil”.

Tuborgfondet Musikhjælp leverer gratis tourbus til jyske musikere

Tuborgfondet Musikhjælp har fra august 2018 også gjort det muligt for musikere og bands fra Jylland, der spiller original musik, at ansøge om leje af en gratis tourbus til koncertaktiviteter i ind- og udland. Projektet er et led i støtten til det musikalske vækstlag som hjælp til at gøre det nemmere at komme rundt med musikken. Man kan ansøge om den eksklusive tourbus, der har base i Aarhus via www. musikhjælp.dk. Husk i øvrigt, at alle DMF-medlemmer kan få rabat ved leje hos Europcar. Fast park- og eventplads Vestereng i Skejby blev lukket som koncertplads i 2013 på grund af klager fra det nærliggende sygehus. Store udendørs koncertevents har været henvist til andre lokationer i byen, bl.a. Grøn Koncert der er rykket til en anden plads ved Marienlyst. NorthSide festivalen, der har stået til at blive hjemløs efter 2020 som følge af byggeri på Søren Frichs Vej tæt ved Ådalen og andre store arrangører, kan nu se frem til en permanent park- og eventplads ved Eskelund. Området har tidligere været brugt til henlæggelse af slam fra Brabrand Sø, og med mindre man falder over en ny Grauballemand, påregnes det at stå færdig i april 2021.

31. årgang - dec. 2018 • basunen

27


Helge Dürrfeld

Fra Neodepressionistisk poppoet til artistisk vinbonde Tekst og foto af Jeppe Abildgaard

”Det er meget godt, når man går oppe i vinmarken, så skal man ikke tænke på noget - og når man render rundt deroppe og er helt hjernelam, så kommer der faktisk nogle gode idéer.” Ordene er taget fra multikunstneren Helge Dürrfeld, der er mest kendt fra firserfænomenet Det Neodepressionistiske Danseorkester. Jeg besøgte ham en efterårsdag på hans idylliske Hylkegaard, efter at årets vinhøst var kommet i hus, og der var god tid til at snakke om hans livslange og mangfoldige, kunstneriske virke. Vi sidder her på Hylkegaard i Voldby nogle få kilometer fra Grenå, og er der egentlig en forbindelse mellem Helge og Hylke? ”Jo, det betyder Helge. En dag da vi lige havde høstet, sagde en kammerat, der havde googlet på Hylkegaard, at det faktisk betød Helge. Så der må være en mening med galskaben”. Ejendommen, hvis materielle karakteristika drager unægtelige associationer til det kendte, danske kulturbegreb ’Morten Korch’, købte han i 2012, primært på grund af en række jordbundsprøver der viste, at der her var gunstige forhold til dyrkning af vinstokke og især hvidvinssorten

28

basunen • dec. 2018 - 31. årgang

Solaris. ”Der er to hektar jord i alt, og det er rigeligt, særligt hvis man skal lave vin. Jeg skal ikke have flere vinstokke, for så kan jeg ikke lave andet. Jeg kunne se idéen med at flytte herud og dyrke vin om sommeren og så male og lave musik om vinteren. Da jeg flyttede ind, lignede det hele kaos, og der var ikke gjort noget siden 1942.” Som billederne viser, har Helge ved egenhændig arbejdskraft samt ekspertise og hjælp fra venner forvandlet ejendommen til et sted, der emmer af hygge, kunst, virkelyst, og hvor der er plads til store armbevægelser. En af de gamle længer fungerer som et atelier i sommerhalvåret, dernæst en rustik gårdbutik, hvor Helge både sælger sin egen Solaris vin og grappa samt diverse specialvarer og gode vine fra syden. Derudover er der et produktionsrum med vinpresse og gæringstanke, og endeligt er den gamle svinesti blevet nænsomt renoveret, og fremtidsplanerne er, at den skal bruges som en koncertsal med plads til 120 mennesker. Opvæksten i Sønderborg Helge er opvokset i 1960-70ernes Sønderborg, og allerede i de helt unge år blev grundlaget for Helges karakteristiske kunstneriske virke dannet. ”Min far malede jo og spillede mandolin, men det har ikke noget med den baggrund at gøre, fordi jeg er meget mere radikal. Jeg spiller sgu ikke så meget mandolin, og det, jeg maler, er mere provokerende”. Allerede som 5-årig begyndte Helge at male. Da han var 7, solgte han sit første maleri til naboen og har udstillet fra han var 13, så det kunstneriske har

altid været Helges ventil til at belyse hans syn på verden. ”Jeg er ikke den store sanger eller musiker, men jeg ved, hvordan jeg kan provokere med nogle ting og ruske op i nogle ting i stedet for. Og det samme gør jeg også med de billeder, jeg maler.” Hvilke musikalske og kulturelle indflydelser har dannet dig i de unge år? ”Jeg har boet tæt ved Tyskland, så jeg har hørt enormt meget alternativt tysk musik, men ikke Schlager, det er jeg ikke så meget for. Kraftwerk var jo det førende, men det, synes folk jo, var underligt at lytte til og spurgte, om ikke bare jeg kunne høre noget rockmusik, hvilket jeg selvfølgelig også dyrkede. Men bands som Kraftwerk, Frank Zappa, David Bowie, T-rex og Talking Heads synes jeg godt, at jeg kunne bruge til et eller andet. Jeg kan godt li’ noget af det, som kan lidt noget andet end bare at sige 3-4. Men der var også hele den sorte funk/soul business, som vi jo alle har været fuldstændigt forblændede af - det rykker ikke kun i hovedet, men også i underlivet.” Det Neodepressionistiske Danseorkester (DND) I 1980 flyttede Helge til Aarhus for at studere på Kunstakademiet, men det progressive miljø, som han havnede i, førte mange andre muligheder med sig. ”En dag sagde Frank Megabody til mig: ’Det er skide nemt med dig, du skal bare male nogle billeder, og vi andre kan fandme ikke engang få en pladekontrakt’. Så sagde jeg: ’Gi mig tre år, så har jeg en pladekontrakt – skal vi vædde?’ Der vidste jeg slet ikke, hvad musik var. Jeg kunne godt tælle til fire og spille lidt guitar, men jeg har det sådan, at sætter jeg mig noget i hovedet, skal jeg nok få det gennemført. Så lavede vi et væddemål om 12 flasker Dom Perignon, og hvis han tabte, skulle han spille på sit lem.” Væddemålets udfald kan den opmærksomme læser lytte til på DNDs første album fra 1985 ”Flere


Sange Om Sex Og Arbejde” på nummeret S.E.X - Sex. Et album der i øvrigt blev indspillet i Genlyd-studiet med Mek Pek som producer. Afspejlede Det Neodepressionistiske Danseorkester tidsånden i 1980erne? ”Jamen, vi så jo bare tingene, som de var og fortalte folk tingene, som de var i stedet for ’jeg elsker dig og du elsker mig’ - det var kedeligt. Vi ville ikke have den meget rumklangsagtige sound, der var i 80erne. Der er en vis form for Talking Heads i det, stærkt tysk provokerende stramme linjer fra hertil og dertil - der er ikke noget buet. Det er stramme linjer, det er Bauhaus, og det er tysk, fordi det er lettere at forstå i stedet for alt det pjat. I starten spillede vi meget på Café Himmelblå, og nogle troede, at vi var fascister, da det var så stramt. Der var engang en, der stak en kniv op til halsen på mig, men mange stod også udenfor og lyttede, så folk måtte have været meget tilfredse med det. Så rykkede vi ned på Huset, og der var stadig fuldt, og det gav mulighed for at lave nogle større shows. På Loppen i København kunne vi spille flere dage i træk, og vi spillede rundt i Danmark to gange om året. Vi levede af det på et tidspunkt, og jeg levede af at male billeder og spille musik, og det var sikkert sjovt. Det er 35 år gammelt, men alle i den generation kender ”Det ka’ vi da godt prøve” og ”Godt nok mørkt”, og når de unge mennesker hører det, bliver de også glade og lykkelige og vil høre mere.” 70 køleskabe, støvsugere i loftet, bacon og elskov ”Det visuelle hang sammen med det udtryk, jeg gerne ville lave. De andre sagde, skal vi nu bruge 70 køleskabe? Men det så fedt ud og var meget køligt og med pornofilm, når man åbnede lågerne. Engang mic’ede vi en masse støvsugere op, der hang i loftet. Vi ville engang demonstrere Familien Dan-

mark, så vi havde skrevet, at folk skulle komme i pænt tøj, og så havde vi sat kulbuelys op, og folk fremstod som en stor grå masse, imens vi lyste op i hvidt tøj. Der blev desuden stegt bacon på scenen samtidig med, at der sad to mand i netundertrøjer og drak 3-4 kasser øl i løbet af to x 45 minutter, og de brækkede sig helt vildt. Men det skulle jo demonstrere, hvor kedeligt det hele kunne blive.” ”Vi blev irriterede over, at Ekstra Bladet aldrig ville skrive om vores shows – så vi skrev i en pressemeddelelse, at der ville være sex på scenen til et show på Huset i Aarhus. Så kom de, men Politiken og Information var der med Uffe Elbæk som journalist. Han var så voldsom, at han fik både sig selv og fotografen op på scenen, så vi måtte sparke ham ned af den, og han skrev enormt dårlig om showet, da han ikke fattede noget som helst, og det gør han faktisk stadig ikke.” Hvordan var musiklivet i Aarhus i 80erne sammenlignet med i dag? ”Folk kendte jo hinanden, men vi lavede ikke rigtigt noget på tværs af hinanden. Mek Pek lavede den første plade, og Thomas Helmig producerede et nummer på den anden. Kliché, Peter AG og Gnags brugte enormt mange penge på at etablere og få nogle flere Aarhuskunstnere frem, og der blev udgivet en masse plader. Men i dag kan man jo nærmest ikke udgive en plade, og det er en fejl. Det er meget få, der laver konceptplader, og jeg synes, at der mangler konceptuel musik, som der var mere af dengang og især i 70erne. Supertanker og

Okay Okay Boys er nogle af de stærkeste plader fra den tid. Dengang var det kunst, og i dag er der mange, der kan synge, men det hele skal jo hænge sammen - pladecover med musikken, og det, synes jeg, er en mangelvare.” Første live-stream koncert i verdenshistorien? I år 2000 lavede Helge Dürrfeld pladen Upgrade under DND banneret. ”Det var med absolut ingen af de gamle med. Jeg arbejdede på Scanbox, og så lavede jeg nogle andre numre, og vi havde muligheden for at udgive det og producere det, som vi selv vil. Efterfølgende spillede vi faktisk et job i et Hollywoodstudie i Luxemborg, og det var måske den første streamede livekoncert i verden. Jeg ringede til Koda og spurgte, om der kunne falde noget af, men de vidste ikke, hvad de skulle gøre og kunne ikke give noget. I den efterfølgende uge spillede Rolling Stones der, men vi var først. Jeg kan ikke finde det på nettet, men der må være nogle optagelser et sted.” Unghvalpen Charlie kommer snusende ligeledes begejstret og forvirret ud fra et tilstødende lokale, og imens begynder

> 31. årgang - dec. 2018 • basunen

29


Helge at ryge på sin aromatiske el-pibe, idet han ikke har flere cigaretter.

jeg arbejder jo kun for at få frihed til at kunne lave musik og billeder.”

Lad os da snakke lidt mere om vin ”Ja, jeg irriterede mig over, at alle mine venner drak noget lortevin og tænkte, at jeg måtte begynde at importere det selv, så de kunne få noget ordentligt. Folk vidste ikke bedre før i tiden, men jeg har altid drukket god vin. Jeg har altid interesseret mig for vin, men tilbage i halvfjerdserne kunne man virkelig få dårlig vin. Jeg er i Frankrig enormt tit, hvor jeg besøger de steder, jeg har et forhold til, og det skal jo passes. Der skal hele tiden noget nyt til. Pris og kvalitet hænger som regel sammen, men man kan finde noget billigt, der smager enormt godt.”

Dürrfeld / Gliemann: Helge Dürrfeld udgav i 2016 konceptalbummet ’Modern lovesongs for adult girls’, der kun handler om ulykkelig kærlighed. Pladen blev indspillet i Kæv Gliemanns topmoderne lydstudie. ”Det blev til en lynhurtig plade på en 10 år, da vi har siddet og ’flyfucked’ helt vildt.” Albummet blev udgivet i en pladeforretning i Jægergaardsgade, men er ikke blevet spillet en eneste gang i radioen. ”Jeg må sige til Danmarks Radio, at det er noget være lort, det lyder pisse godt. Men til gengæld er der solgt en masse cd’er, der har dækket omkostningerne, men jeg har fortrudt, at vi ikke bare selv udgav det på LP.”

Arbejder for at få friheden til kunsten Siden 1980erne har Helge lavet kulturTV for både DR, Kanal2 og TV2, og ifølge ham selv lavede han Danmarks første boligprogram: ”De sagde, hvem fanden gider se, hvordan folk de bor? Men folk er jo helt vilde med det - de vil jo gerne navlebeskue, jo bedre, jo værre.” Forud for købet af Hylkegaard lavede Helge programserien ”De Danske Druer” på DR sammen med den anerkendte kok Nikolaj Kirk. Helge er også chef i enmandsfirmaet Art Com, der laver kunstbøger, forelæggende arbejde, reklamer for et teater og også kommercielle ting. ”Nogle gange skal der jo rugbrød på bordet. Der er ikke andre ansat – jeg hyrer folk ind, og det er meget smartere. Så går der ikke så meget tid med ting, der ikke har med noget som helst med kunst at gøre. Man behøver ikke have så meget arbejde, og

30

basunen • dec. 2018 - 31. årgang

En ny plade om alt det vi ikke snakker om. Det musikalske samarbejde med Kæv Gliemann florerer dog stadigt, og der er en ny plade undervejs, der skal hedde ’Angst’. ”Skal vi skrive lidt om Gud – ja, det tror jeg, vi skal – depression og angst i det hele taget omkring samfundet, utroskab, død, skilsmisse, angst, alt det vi ikke snakker om. Det finder man så ud af ved at rende rundt deroppe i vinmarken og få fred i hovedet. Man har tid til at tænke. Det giver sådan nogle billeder inde i hovedet, og nogle gange maler jeg dem, og ud fra

dem skriver jeg en tekst. Det er tit, jeg har omkvædet inde i hovedet og tekster, men Kæv han er musikeren – der er vi lidt afhængige af hinanden. ” ”Det er voldsomt, og du bliver bange, men vil du høre noget af det?” Ud af anlægget banker et mørkt groove og dystert riff ledsaget af Helges dybe ryst med ordene: ’Angst, jeg har fandme angst, angst, jeg har fandme angst’. ”Uforsødet og fysisk, det er sådan, det bliver det nye. Men det tager lang tid, det skal være meget komplekst, alle ord skal være valgt rigtigt, og al musik skal være valgt rigtigt. Det kan ikke laves på fire uger, og det er ikke ligetil musik… så det.” På denne note kan vi kun glæde os til at høre og opleve mere fra Helge Dürrfelds kreative, provokerende og anderledes tilgang til verden og følge hans virke som værende kunstner, musiker, vinbonde, sælger, fjernsynsmand, verdensmand og alt derimellem.


Medici.tv fra biblioteket Af: Vibeke Bonde Persson - Formand DMF Randersafdeling

K

oncertoptagelser, masterclasses, dokumentarer og livestreaming - det hele samlet ét sted og gratis for dig, der er oprettet som låner på biblioteket i Randers.

Medici.tv er for dig, der gerne vil opleve det bedste inden for klassisk musik, opera og ballet. Her finder du over 1800 fantastiske koncertoptagelser og dokumentarer, og niveauet er tårnhøjt. Det er musik med orkestre som Berliner Filharmonikerne, dirigenter som John Eliot Gardiner og Pierre Boulez samt solister som Lang Lang og Cecilia Bartoli, der ligger på tjenesten. Tjenesten byder også på livestreaming, så du kan opleve verdens største events for klassisk musik, mens de finder sted. Medici.tv samarbejder med bl.a. festspillene i Salzburg og Verbier, Wiener Filharmoniker Weekend samt konkurrencer som Placido Domingo’s Operalia Competition og vores hjemlige Nikolai Malkokonkurrence for unge dirigenter. Endelig rummer Medici også en række masterclasses, hvor nogle af den klassiske musiks helt store navne underviser solister og orkestre. Ved at opleve en masterclass hører du således ikke bare musikken, men du introduceres også til de tanker, der ligger bag og er med til at forme musik-

ken, når en dirigent eller en virtuos lærer fra sig. Hvis du er udøvende på højt niveau, eller hvis du vil helt ind i maskinrummet, når musikken skal fremføres, er denne side af Medici.tv en ægte guldgrube. Og husk: det hele kan følges fra første parket i fremragende lyd- og billedkvalitet! Vejledning 1. Du får adgang til tjenesten via en webbrowser på din computer, tablet eller smartphone. Biblioteksbrugere har ikke adgang via Medici-app’en. 2. Følg dette link for at logge ind med cpr- eller lånerkortnummer samt din firecifrede biblioteks-pinkode. 3. Vælg indhold via hovedmenuerne øverst (”Concerts”, ”Operas”, ”Ballets” etc.), eller søg på komponister, solister, dirigenter, ensembler eller værker i søgefeltet øverst til venstre. 4. Hvis din computer er sat op med Chromecast eller Apple TV, kan du afvikle alt det gode Medici-indhold på dit fjernsyn. God fornøjelse med tjenesten!

31. årgang - dec. 2018 • basunen

31


TEMAAFTEN FOR SELSKABSMUSIKERE Låsby Kro den 4. februar kl. 19.00 – grejaften DMF Aarhus inviterer igen til en hyggelig aften med gode kollegaer og denne gang også 3 garvede musikere, som vil vise deres grej frem og spille lidt for os. Jakobs Musik - Jakob Schmidt Petersen har spillet solo i 25 år og bruger Roland G-70 med trommemodul, Yamaha Synth og en Beringer XR-18 tabletstyret digitalmixer. Jakob spiller med styles, som han selv laver. Jørgen Lundsgård der spiller Stratocaster og som backing anvender Roland Vima JM8 med midifiler. Stilen er primært Rock’n Roll og PA’et er HK’s meget transportable Nano 600. Henning Pedersen. Fra Viborg, mangeårig musiker i solo, duo og band sammenhæng. Henning spiller bl.a. på Tyros og saxofon. Henning har et smittende humør og spiller meget for danseglade. Der er ingen tilmelding til arrangementet, blot mød op. DMF-Aarhus er vært ved en lille forfriskning. Alle er velkomne.

Og husk altså at denne gang er det på: Låsby Kro, Hovedgaden 49, Låsby.

32

basunen • dec. 2018 - 31. årgang


FTFa Aarhus hylder dansk musik Med morgensang og minikoncerter satte FTFa fokus på dansk musik i anledning af Spil Dansk Ugen. Af Anneline Højrup - foto Helene Bagger. Fødderne vipper rytmisk, og der bliver knipset i takt til klassikere som ”Langebro” og ”Kvinde min” i receptionen hos FTFa Aarhus denne morgen. I anledning af Spil Dansk Ugen har A-kassen nemlig arrangeret morgensang og minikoncerter med danske kunstnere. ”FTFa er A-kasse for mange musikere og kunstnere, som befinder sig på et atypisk arbejdsmarked, hvor de lever for deres kunst, men ikke altid kan leve af deres kunst. I anledning af Spil Dansk Ugen vil vi gerne sætte fokus på dem og deres arbejde,” siger forsikringschef Karsten German. I løbet af uge 44 blev receptionen derfor fyldt med fællessang fra Arbejdersangbogen, klassisk guitar, musikalske fortolkninger af Johannes V. Jensen og en hyldest til Kim Larsen. Det musikalske program blev sat op i samarbejde med Dansk Musikerforbund, og her var man glade for initiativet. ”For mange musikere er det en udfordring at tjene penge nok på musikken, og der er heller ikke samme sikkerhed som i andre brancher. Det er fedt, at FTFa sætter fokus på det på denne måde,” siger Lars Kiehn, formand for Dansk Musiker Forbund i Aarhus. Bedre mulighed for dagpenge Denne morgen er det spillemand Anders Munch, der fører tilhørerne gennem en lille del af Kim Larsens musikalske CV, og det føles faktisk, som om Danmarks nationalskjald er genopstået. Hæsheden og den drævende intonation sidder lige så præcist, som den karakteristiske sixpence.

”Vi læser stadig H.C. Andersens eventyr og synger Grundtvigs salmer. På samme måde tror jeg, vi vil synge Kim Larsens sange om 100 år, fordi de rummer noget eviggyldigt,” siger Anders Munch, da han har stillet guitaren fra sig. Han har selv optrådt som Kim Larsen-klon i Danmark og udlandet i snart et kvart århundrede og er booket et år ud i fremtiden. Det er dog de færreste musikere, der har så mange jobs i kalenderen, og derfor glæder Karsten German sig over de nye dagpengeregler, der trådte i kraft 1. oktober 2018. ”De nye regler er mere fleksible og lettere at forstå. Nu kan man for eksempel udgive musik uden at miste sin dagpengeret, og man kan have en hjemmeside uden automatisk at blive betragtet som selvstændigt erhvervsdrivende,” forklarer han. Hos Dansk Musiker Forbund håber Lars Kiehn også, at de nye regler vil gøre livet lettere for danske musikere.

”Forhåbentlig vil det gøre systemet bedre gearet til musikernes måde at arbejde på. Blandt andet kan den nye mulighed for at få supplerende dagpenge i 30 uger, selv om man har selvstændige aktiviteter, måske gøre det lettere for nogle at få gang i musikkarrieren,” mener han. Du kan blive klogere på de nye dagpengeregler, der gælder for alle fag og brancher her: https://ftfa.dk/din-situation/nye-selvstaendig-regler/

31. årgang - dec. 2018 • basunen

33


DMF Viborgs 125 års jubilæum Søndag d. 2/9 afholdt DMF Viborg 125 års jubilæum på den skønne Hjarbæk Kro. Af: Lars Norden - Foto: Jørn Iversen

DMF Viborg startede egentlig som Viborg Orkesterforening tilbage i 1893 og blev i 1911 lagt ind under Dansk Musiker Forbund. Bestyrelsen havde sammensat et godt arrangement for medlemmer af afdelingen. Der blev budt velkommen på den skønne terrasse på Hjarbæk Kro med udsigt over fjorden. Derefter blev der serveret den skønneste frokostbuffet med alt, hvad den sultne musikermave begærer. Der var en fantastisk stemning over de mange fremmødte medlemmer plus besøg fra bl.a. Hovedforbundet, DMF Aarhus og DMF Nordvestjylland. Udover de mange taler og små anekdoter fra formænd og medlemmer optrådte Kay Werners Kapel, der består af fire lokale medlemmer med smagsprøver på musikken fra 50’erne og 60’erne. Det var en helt fantastisk søndag eftermiddag med god snak, godt vejr, lækker mad, herlig musik og dejligt selskab. Flere billeder fra jubilæet kan ses på Facebook DMF Viborg.

34

basunen • dec. 2018 - 31. årgang


Rabat på formstøbte høreværn Husk, at du som medlem af DMF får 15% rabat på formstøbte høreværn og in-ears hos Audiovox. Audiovox har fire butikker i København, men ingen fysisk butik/showroom her i Jylland. Men de har en konsulent herovre, som du kan ringe til og aftale tid for at få lavet et aftryk. Han hedder Keld Navntoft - tlf. 31410533 kna@audiovox.dk og kan træffes efter aftale på DMF Aarhus kontoret.

Se også mere på www.audiovox.dk.

31. årgang - dec. 2018 • basunen

35


DMF Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2 • 8000 Aarhus C • 8618 4599 36 basunen • dec. 2018 - 31. årgang www.dmf-aarhus.dk

Profile for dmf aarhus

Basunen 2018 nr. 4  

Musiktidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Basunen 2018 nr. 4  

Musiktidsskrift for professionelle musikere i Midtjylland

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded