Basunen 2017 nr. 01

Page 23

ger, der samlet har haft over 600.000 gæster. ”Normalt er mine værker integreret i udstillingerne i en grad, så de sjældent bemærkes selvstændig. Men ved udstillingen “Den første Kejser Kina´s Terrakottahær” på Moesgård Museum i 2015 fik museumsbutikken så mange forespørgsler på musikken, at jeg valgte at udgive den på cd. Det blev startskuddet til at få lavet en samlet præsentation af mit museumsarbejde, som jeg, uagtet at der er tale om opgaveløsning, betragter som en central del af mit kunstneriske virke. Det er mit håb, at musikken kan fungere både som dokumentation af mit arbejde, som en auditiv genkaldelse af en god museumsoplevelse og samtidig kan være en selvstændig musikalsk oplevelse”. Lowly: Heba Lowly er ude med deres debutalbum Heba på det engelske label, Bella Union. 11 numre fuld af unikt drømmende, sensuel og betagende moderne pop, der er umuligt at sætte i en genrekategori. Bandet kalder selv deres musik for ”støjpop og alt der i mellem”. ’Støj’ henviser til de komplekse elektroniske og guitarbårne teksturer, der giver sangene en uforudsigelig, genrebrydende kvalitet – og som yderligere hjælpes på vej af co-produceren Anders Boll, Efterklangs mangeårige lydingeniør. Under lagene af lyd og støj gemmer der sig imidlertid også en klar melankolsk og længselsfuld grundtone, der forstærkes af bandets gådefulde lyrik. Nanna Schannong (vokal, guitar) Soffie Viemose (vokal, laptop), Kasper Staub (synthesizere), Thomas Lund (bas, Moog) og Steffen Lundtoft (trommer, percussion). www. facebook.com/lowlyband.

Gnags: Nørd Det er otte år siden, Gnags sidst udsendte nyt materiale, og de har i de sidste tre år nørdet med dette album med Per Chr. Frost med ombord igen. Udgivelsen begejstrer den danske anmelderstand, hvor Ekstra Bladet blandt andet giver fire stjerner og skriver: ”Et kærkomment comeback fra et orkester, der lyder forbavsende friskt, når det tages i betragtning, at de helt ekstraordinært fejrede 50 års jubilæum i fjor. Berlingske: ”Det er svært ikke at lade sig rive med, når sprechstallmeister Peter A.G. i et anfald af verbal hundegalskab slipper associationerne løs”. Jyllandspostens anmelder kvitterer med fem stjerner og fremhæver Peter A.G.’s lyriske overskud og kogende kreativitet: ”Gnags har især genfundet melodien og det bumpende, boblende reaggae-groove”. Trouble Cats: Live in Aarhus 2017 Trouble Cats starter 30 års jubilæumsåret med såvel en live CD som en turne, der netop er startet. Optagelsen af musikken på cd’en er fra november 2016 på hjemmebanen i Aarhus. Kattene har planer om adskillige tiltag og håber på, der bliver tid til yderligere en udgivelse i 2017. Rygterne er en ny studieudgivelse på såvel CD som LP. Peter Widmar fra Bluesnews.dk var en af de første anmeldere, der var ude med flotte ord: ”Der er saft, kraft, ukuelig vitalitet, kompetence, spille- og syngeglæde over samtlige 11 skæringer, langsomme som hurtige, på denne potente cd, der er svær at sidde stille til. Og så er

alle numre selvgjorte, hvilket kun er et plus det høje kvalitetsniveau taget i betragtning”. www.troublecats.dk. Grarup Allstars: That’s what love can do – live Blues/soul ”All Stars” band kan kun betegnes som et yderst kompetent orkester med stor solistisk styrke bestående af den absolutte elite inden for dansk blues og soul. Sammen med Margrethe Grarup, som i 2016 udgav albummet “Walk with me” i eget navn, og som, siden sangerinde Birgitte Laugesen desværre gik bort sidste år, har overtaget mikrofonen i front for Laugesen Allstars, er nu kommet en live udgivelse. Gruppens navn – nu Grarup Allstars - er rammende, da der er tale om Uffe Steen (guitar), Esben Bach (trommer), Niels Mathiasen (sax), Niels Nello Mogensen (bas) og Palle Hjorth (hammond). Sonja Hald: Klæk! Bandet Sonja Hald, de 5 mænd fra Aarhus, har udsendt et nyt album. De udgav deres debut ‘Vækstplanen’ i 2015, EP´en ‘De Fire Forbehold’ i 2016 og nu er de så aktuelle med deres 3.udgivelse ‘KLÆK!’, som er ude på eget label ‘Skide Farligt Records. De 12 sange samler den lyriske åre op fra sidst, dog med en mere guitar orienteret tilgang. Men ellers er alt ved det gamle! Albummet er ude på LP, CD og digitalt. Medvirkende: Jonas Dahl, Simon Bekker, Ole Holmgaard, Jakob Retz, Flemming Bloch, Laura Mo og Johan Olsen. Mere info: www.sonjahald.dk

30. årgang - marts 2017 • basunen

23


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.