Børns Hverdag Nr. 1 · Marts 2024

Daginstitutionernes

Børns Hverdag

Til

Genforhandling

Økonomi og kvalitet går hånd i hånd

af driftsoverenskomster

BARNETS

Af

Tanja Krabbe, sekretariatschef

Økonomi og kvalitet går hånd i hånd

Mange af de artikler, du kan læse i Børns Hverdag, handler for tiden om økonomi. Hvorfor den overdrevne fokus på økonomi, tænker du måske?

Landspolitisk er der en fortælling om, at det går godt, eller i hvert fald bedre end længe, på grund af minimumsnormeringer. Men selvom der siges netto at være ansat mange medarbejdere over de seneste år, så kan vi se på Danmarks Statistiks opgørelser over normeringer, at det faktisk er stagnerende eller svagt faldende. Den grumme sandhed er, at kommunerne sparer så meget, at normeringspengene kun lige sætter en nogenlunde bundprop i den økonomiske nedtur. Kender man bare en smule til daginstitutionernes hverdag, er det da heller ikke svært at få øje på, at det kræver mere end almindelig kreativitet at få enderne til at mødes.

Tilskuddene rækker ikke

For selvejende og private daginstitutioner er der det særskilte problem, at dagtilbudslovens regler om både driftstilskud til private vuggestuebørn, til ejendomsrelaterede udgifter og til administration ikke tilstrækkeligt sikrer en økonomisk ramme, der stiller børnene fair. Samtidig er der et tydeligt behov for mere gennemsigtighed i de beregninger, der ligger bag fordelingen af de kommunale tilskud. Derfor handler Børns Hverdag i øjeblikket så meget om de mange forskellige tilskud. For hvis ikke vi får vist, hvordan virkeligheden er i det levede institutionsliv, så får vi ikke overbevist beslutningstagerne om, at der er behov for strukturelle forbedringer for at sikre forældrenes frie valg, som ellers er bebudet som mærkesag for regeringen.

Høj pædagogisk kvalitet

Samtidig er vi selvfølgelig i daginstitutionslivet optaget af noget helt andet end økonomi, nemlig at sikre gode hverdagstimer for det enkelte barn. At det enkelte barn får omsorg og hjælp til sin udvikling i et positivt børnefællesskab. Netop ønsket om at levere ordentlig pædagogisk kvalitet er en af årsagerne til, at mange ledere, medarbejdere og forældre tilvælger en privat eller selvejende daginstitution. Vi oplever, at netop et lokalt stærkt ledelsesrum med mulighed for selv at sætte rammerne for den kultur, værdier, pædagogik og organiseringer en forudsætning for at levere bedst mulig pædagogisk kvalitet.

Høj pædagogisk kvalitet findes mange steder, og driftsformen er ikke afgørende kvalitetsniveauet. Men meget taler for, at ejerskab til netop pædagogik og mere tid til kerneopgaven i kraft af langt mindre bureaukrati og formkrav kan være medvirkende til, at den pædagogiske faglighed reelt kan komme i spil. Det kan få betydning for den pædagogiske kvalitet, for rekrutteringsmuligheder og for forældretilfreds. Bare giv os fair og lige økonomiske rammer, så mål os gerne på den pædagogiske kvalitet – allerhelst ved et uafhængigt tilsyn med fokus på børneperspektiv. Så ville bekymringerne for, hvad mindre topstyring gør ved kvaliteten, formentlig svinde ganske hurtigt.

Af Thinne NielsenTjørnfelt

KONSULENTNYT

Her skriver DLO's konsulenter om deres arbejde. Vi modtager meget gerne konkrete spørgsmål eller forslag til emner i disse spalter.

Hvad gør I, når driftsoverenskomsten skal genforhandles

Hvert år bevæger nogle daginstitutioner sig fra den ene til den anden driftsform, mens andre genforhandler driftsoverenskomster med kommunen. Konsulentnyt skriver denne gang om de forhold, I bør være opmærksomme på, når I forhandler driftsoverenskomsten.

Når vi sætter fokus på genforhandling, er det fordi et driftsgrundlag skal være tidssvarende for at sikre at begge kontraktparter kan agere passende i forhold til den samtid parterne er en del af. DLO’s erfaring er, at mange driftsoverenskomster indeholder bestemmelser der sikrer regelmæssig genforhandling og bestemmelse om, at begge parter kan anmode om samme. Det er desværre også vores erfaring, at mange driftsoverenskomster, uagtet om der findes en bestemmelse eller ej, ikke er drøftet, genbesøgt eller genforhandlet i mange, mange år. Dertil er det væsentligt, at bestyrelsen forstår, at man er en ligeværdig forhandlingspartner, som med fordel kan være bevidste om aftalens konkrete indhold, og værdien af at indgå aktivt i forhandlingen for at løfte institutionens interesser.

Den gensidige kontrakt

Historisk har den selvejende ejerform været tæt knyttet til driftsgrundlaget ”driftsoverenskomst”, og på trods af en nedgang i antallet, gælder det fortsat for mange både selvejende daginstitutioner og kommuner, at man har gensidig glæde af samarbejdet. Mange forbinder det at være ”selvejende” med at have driftsoverenskomst. Det er dog ikke altid sådan, da en daginstitution kan være selvejende i sin ejerform, men have forskellige typer af driftsgrundlag og fx være godkendt som privat leverandør.

Driftsoverenskomsten er i sig selv en kontrakt, der bestemmer rettigheder og pligter for to parter i en relation – en gensidigt bebyrdende kontraktform. Af driftsoverenskomsten skal det fremgå, hvor ofte og hvordan kontrakten skal genforhandles.

Kontraktparterne

Bestyrelsen i den selvejende daginstitution er kontraktpart for institutionen, og kommunalbestyrelsen tilsvarende for kommunen. Det er et ligeværdigt kontraktforhold mellem to aftaleparter. Selvom bestyrelsen er kontraktpart og har tegningsret i forhold til driftsoverenskomsten, er det ofte den ansatte leder, som har de nødvendige indsigter til at vide, hvilke forhandlingspunkter det vil være hensigtsmæssige at genbesøge. Derfor vil forberedelse og selve forhandlingen ofte foregå mellem repræsentanter fra bestyrelsen og leder i samarbejde, og repræsentanter fra kommunen som anden part.

Skabelon til driftsoverenskomst Dagtilbudsloven beskriver en række relevante bestemmelser om driftsoverenskomsten som samarbejdsgrundlag. I vejledning til dagtilbud findes et bilag med skabelon til en driftsoverenskomst. Vejledningen er fra 2015, og skabelonen kan derfor virke utidssvarende på nogle områder. På tværs af landets 98 kommuner ser vi både ligheder og store variationer i udformningen af driftsoverenskomst. Det indikerer, at de selvejendes driftsoverenskomster kan fastsætte forskellige typer aftalegrundlag på tværs af landet. Det er fint i et mangfoldighedsperspektiv, som også skal tilpas-

Tag jer også god tid til at drøfte, hvilke ændringer I finder relevante og vil bringe til drøftelse.

ses til lokale forhold, men det forhindrer omvendt, at man som udgangspunkt kan sammenligne driftsoverenskomster med tilsvarende institutioner i andre kommuner. Med andre ord kan det være fint at lade sig inspirere af andre institutioners driftsoverenskomst, men hvis man gør det, bør man være opmærksom på de særlige lokale forhold, der kan gøre sig gældende.

Punkter I skal være opmærksomme på Bestyrelserne modtager ofte et udkast til ny driftsoverenskomst fra kommunen. Husk, at det alene er et udkast, og at bestyrelsen som kontraktpart, har ret til at have en mening om indholdet - både for og imod, og selv kan have punkter man ønsker drøftet eller justeret.

Når driftsoverenskomsten skal genforhandles, kan det være et godt udgangspunkt, at bestyrelse og leder sammen repeterer, hvad det vil sige for bestyrelsens autonomi at være en selvejende enhed.

Tag jer også god tid til at drøfte, hvilke ændringer I finder relevante og vil bringe til drøftelse.

Pas på med bindinger som hindrer bestyrelsens myndighed som arbejdsgiver, økonomisk og pædagogisk ansvarlig Det kan fx være kommunal personalepolitik, styrelsesvedtægt, indkøbsaftaler, jobbanker, omfanget af forpligtende samarbejder, hvor leder skal deltage uden for institutionen. Det samme gælder rimelighed af, hvilke elementer kommunen forbeholder sig retten til at godkende fx ansættelse og afskedigelse af leder.

Vær også opmærksom på at søge gensidighed, hvor det lader sig gøre, fx om fastsættelse af børnetallet efter aftale, hvilken aldersgruppe der skal kunne optages på grundlag af aftale og fastsættelse af administrationsbidraget.

Hvad skal parterne yde

Når kontrakten er gensidigt bebyrdende, påtager hver part sig pligter og modtager rettigheder. Det er derfor vigtigt at sikre at man har fuld forståelse, hvad hver part skal yde. I tilfælde hvor kommunen varetager den selvejende institutions administrationsopgaver, kan det fx være meget væsentligt at få uddybet, hvad ydelsen omfatter, og vide at institutionen kan vælge at løse sine administrationsopgaver hos en anden part end kommunen.

Vær i forhandlingen også opmærksom på hvad der er på spil. - Ultimatummer kræver, at I har gennemtænkt alternativet til fortsat kontrakt.

Puljeinstitutioner

En mindre andel af de institutioner, som har kontraktforhold med kommuner, er etableret som puljer. Puljeinstitutioner er en driftsform under udfasning og kan ikke længere oprettes. Aftalegrundlag for puljernes drift er ofte meget ulig de, som de selvejende efter nyere lov har. For eksempelkan puljer være undtaget minimumsnormeringer, krav til antal af ansatte, krav om uddannelse, ringere indtægtsgrundlag, ringere eller ingen overenskomstforhold mv. Hvis en pulje ikke kan lykkes med at regulere sit aftalegrundlag i nødvendig og tilstrækkelig grad, kan der i nogle tilfælde være mulighed for at omlægge til selvejende institution efter nugældende lovgivning.

Når jeres driftsoverenskomst eller aftalegrundlag skal genforhandles, er i altid velkomne til at søge råd og sparring ved DLO.

Barnets lov skal ændre måden, vi arbejder med børn og forældre i sårbare positioner

Barnets lov er netop trådt i kraft. Den skal medvirke til at sikre en bedre opvækst for de mange børn i sårbare positioner, som har brug for ekstra støtte i alt fra daginstitutionerne til en anbringelse uden for hjemmet. Den indeholder mange gode takter men er også udfordret på en række punkter.

Regeringen og et bredt flertal af Folketingels partier indgik i 2021 aftale om reformen ”Børnene først”. Reformens primære dele udmøntes med Barnets lov, som trådte i kraft den 1. januar i år, og som bl.a. fokuserer på tydeligere rettigheder til børnene, et øget fokus på tidligere indsats og bedre koordinering og sammenhæng i alt fra sagsbehandlingen til anbringelser uden for hjemmet.

Hvordan vedrører Barnets lov daginstitutionerne?

Umiddelbart kan Barnets lov lyde som noget, der kun er relevant for socialrådgivere og andre fagpersoner med tilknytning til den kommunale socialforvaltning. Men loven er relevant for alle fagpersoner og institutioner omkring barnet, fordi vi, netop som det understreges i reformen, skal blive bedre til at sætte ind tidligt og koordinere indsatserne på tværs af alle faggrupper omkring barnet. Loven påvirker derfor også arbejdet og dagligdagen i børnenes daginstitution.

Intentionerne er gode

I Børnesagens Fællesråd har reformen og udmøntningen via loven optaget os meget. Særligt børnenes og forældrenes rettigheder og det tiltrængte fokus på forebyggelse på tværs af barnets snitflader. Intentionerne er gode: Fokus på mere indflydelse til børnene i eget sagsforløb er både positivt og understøtter et moderne børnesyn. Loven sigter samtidig mod at fjerne tunge administrative sagsgange og lægger op til, at indsatser i højere grad tager udgangspunkt i det enkelte barns behov.

Implementering af en ny lov kræver tid og understøttelse Desværre er Barnets lov trods flere års forberedelse vedtaget og trådt i kraft med alt for lidt tid til at forberede kommunernes implementering, og desværre bærer indholdet i den præg af hastværk.

Alle fagpersoner på børneområdet ved, at en reform med nytænkning af rammerne for arbejdet med børn og familier i sårbare positioner kræver tid og efteruddannelse til de medarbejdere, som skal føre det ud i virkeligheden. Særligt når det sker i en presset forvaltning med mange nyuddannede medarbejdere og hyppig udskiftning af personalet. Men desværre er de rammer ikke sikret.

Vi har derfor ytret bekymring for implementeringen, fordi vi frygter fejl og forskelsbehandling fra kommune til kommune, ja måske endda fra fagperson til fagperson. Derudover er vi bekymrede for, loven ikke kommer ud over socialforvaltningens dørtrin, som tiltænkt, og får skabt det nødvendige grundlag for godt forebyggende arbejde i alle barnets hverdagssammenhænge.

BARNETS LOV

Barnets lov øger fokus og skærper kravene til forvaltningens arbejde med børn i udsatte positioner. Det som særligt får betydning for dagtilbudsområdet er:

1. Øget fokus på børns inddragelse og rettigheder Børn skal kende deres rettigheder og i højere grad inddrages i egen sag. Aldersgrænserne for børnenes ”partsstatus” er i en række tilfælde derfor sænket fra 12 til 10 år.

2. Tidligere og nemmere adgang til indsatser

Der er lettet på en række administrative krav, som gør det nemmere for kommunen at iværksætte støtte tidligere.

3. Styrket samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer Loven øger fokus på, at vi på tværs af faggrupper, sektorer og organisationer skal blive bedre om at samarbejde om børn i udsatte positioner og sætte tidligt ind.

4. Styrket retssikkerhed?

Fagpersonernes ressourcer forsøges flyttet fra administration til tid med børnene og familierne. Argumentet lyder, det øger kvaliteten og retssikkerheden. Men i en presset forvaltning og med en ny lov med mere uklare krav kan det diskuteres, om det risikerer at medføre det modsatte?

Du kan læse mere i bl.a. guiden ”Forstå barnets lov – En guide til personalet i dagtilbud og grundskolen” (social- og boligstyrelsen, 2024) her. https://sbst.dk/ udgivelser/2023/haandbogom-barnets-lov

Samarbejde med daginstitutioner og skoler er vigtigt

Der er behov for at inddrage alle relevante aktører for at få Barnets lov til at fungere og skabe de nødvendige ændringer af praksis. Det gælder også en mere systematisk inddragelse af de faglige kompetencer i både daginstitutioner og skoler. Daginstitutionspædagoger har fx et indgående kendskab til barnet og en faglighed, som giver en unik mulighed for, på et tidligt stadie, at sætte ind over for børns mistrivsel og behov med forebyggende støtte. Men det kræver, vi i langt højere grad retter blikket den vej, sikrer bedre rammer til reelt at kunne udføre arbejdet i samarbejde med forældrene og de øvrige aktører rundt om barnet, og ikke mindst at daginstitutionerne – sammen med skolerne - i langt højere grad inviteres med i sagsbehandlingen og planlægningen af indsatser.

I fællesskab når vi til bedre løsninger Barnets lov sætter ikke kun fokus på behovet for et tættere samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger. Den retter også fokus på behovet for en styrket inddragelse af civilsamfundets sociale organisationer. Det glæder os, fordi vi ved at forene flere ekspertiser uden tvivl vil lykkedes bedre med at støtte børnene og deres familier. Vi har derfor i samarbejde med vores medlemmer, herunder DLO, igangsat et arbejde med at forene vores viden og erfaringer til håndgribelige anbefalinger for, hvordan vi lykkedes med den fælles opgave. For uden konkrete greb og lokal understøttelse når vi ikke i mål – og det skal vi. For børnenes skyld. Vi ser frem til senere på året at kunne dele det med jer såvel som relevante beslutningstagere.

Af Tanja Krabbe, sekretariatschef DLO MENER

Derfor er det så vigtigt med et fair administrationstilskud

Samtidig giver det et mere reelt overblik over egne ressourcer ...

Efter dagtilbudsloven har selvejende daginstitutioner ret til selv at varetage deres administration. Det får de et tilskud til, og de private daginstitutioner får et tilsvarende tilskud. Nogle institutioner oplever i samarbejdet med kommunen et pres for, at kommunen skal varetage institutionens administration, og nogle oplever et pres for, at tilskuddet til de administrative opgaver skal være mindre. Typisk ud fra en argumentation netop om, at den kommunale dagtilbudsforvaltning kunne varetage administrationen billigere fx på grund af stordriftsfordele.

Når noget som teknisk og tilsyneladende kedeligt som ’administration’ er vigtigt for det lokale ejerskab skyldes det, at administration er en del af det lokale ledelsesrum. Hvordan den enkelte leder i en daginstitution vælger at prioritere sin organisering og vægte forskellige dele af administration som fx registrering af sygefravær, økonomiopfølgning, personalejuridiske krav, brandtilsyn og meget andet har stor betydning for, at institutionen kan sætte rammerne for, at netop deres værdier og kultur kan udleves. Samtidig giver det et mere reelt overblik over egne ressourcer selv at have fingrene helt nede i det administrative maskinrum. Den del af ledelsesrummet begrænses, hvis administrationen lægges over til kommunen, fx allerede i kraft af, at kravet om revision af den enkelte institutions regnskab fortabes.

Men ofte vil en begrænsning af administrationstilskuddet da også være

usaglig

...

Allerede urealistisk lavt

En begrænsning af det økonomiske grundlag for de administrative opgaver vil selvsagt også stække institutionens mulighed for at sikre ordentlige organisatoriske rammer for en effektiv økonomistyring. Men ofte vil en begrænsning af administrationstilskuddet da også være usaglig. Intet tyder på, at en kommunal forvaltning selv kan administrere for et beløb svarende til under 2,1% af det samlede driftsbudget for en institution – en procentsats, der ellers er sat som en ’tilbagefaldsregel’, hvis der ikke ellers er indgået aftale med selvejende daginstitutioner i kommunen om administrationstilskud. Allerede når man ser på kommunernes egen administrationsprocent på typisk omkring 6-10%, er det svært at se det åbenlyse i, at lige netop dagtilbud skulle kunne administreres for mindre.

Nye regler giver øget administration

Ovenikøbet er lovkrav til administration og mange kommuners krav til indrapportering, steget betragteligt de seneste år. Listen af regelområder, der genererer flere administrative opgaver, er lang: GDPR, PPR, tilsyn, whistleblowerordning, ansættelsesretlige krav, normeringsregistrering, brandsikring, krav til at høre forældre om kost, økonomiopfølgning mv. Samtidig skal en selvejende institution med driftsoverenskomst eller godkendt som privat institution også understøtte bestyrelsens virke gennem kurser og rådgivning.

Når selvejende og private daginstitutioner trods manglende stordriftsfordele administrerer for langt mindre end den kommunale forvaltnings egne opgørelser over administrationsudgifter generelt set i kommunen, sparer man i kommunen faktisk penge på at have selvejende og private daginstitutioner. Fordi selvejende og private daginstitutioner som udgangspunkt bør have samme driftsvilkår som kommunale institutioner, vil det være fair at se på administrationstilskuddet ved en revision af dagtilbudsloven.

Derfor anbefaler DLO at sætte et reelt minimum, medmindre kommunen kan dokumentere en billige administration i eget regi, og samtidig at det minimum afspejler reelle omkostninger til administration.

Daginstitutionernes politiske fanerbærere:

Alternativets Helene Liliendahl Brydensholt og Nanna Høyrup

Børns Hverdag har mødt Helene Liliendahl Brydensholt og Nanna Høyrup til en snak om at brænde for børneområdet og gode daginstitutioner, og hvad der driver deres politiske arbejde.

Hvad er baggrunden for dit engagement i børns trivsel og i daginstitutionspolitik?

Helene: ”Mit engagement kommer fra to livshændelser. For mange år siden var jeg ansat først i et selvejende dagtilbud, og derefter i et privat dagtilbud. Jeg var rigtig glad for at være der. Men det var et megahårdt job. Børnene havde det godt. Men jeg så også nogle ting, hvor jeg tænkte, at det må man kunne gøre bedre. Der hvor jeg var, var der dygtige voksne. Egentlig også ok rammer de steder, jeg var. Men vi var ikke voksne nok. I hvert fald ikke hele tiden. Jeg spurgte dengang nogle af dem, som var uddannede pædagoger, om hvorfor de ikke gjorde oprør? Men det gjorde de ikke, de sagde op og lavede noget andet. Efter 1 år som pædagogmedhjælper skulle jeg også selv videre og uddannede mig inden for antropologi. Det er mange år siden, at jeg var pædagogmedhjælper, og jeg tror kun, det går den forkerte vej.

Den anden livshændelse er, at jeg for seks år siden selv fik mit første barn. Og så skulle vi jo til at vælge institutionsplads, og her var det supervigtigt for mig, at der var nok voksne og god pædagogisk kvalitet. Så nu så jeg også problemstillingen fra en anden side.”

Nanna: ”Jeg er uddannet pædagog, og før min uddannelse var jeg medhjælper i en vuggestue i knap tre år. Som vikar i en børnehave i flere år. Jeg kunne virkelig godt lide arbejdet med de mindste børn. Jeg kunne også godt lide forældresamarbejdet. Der er et eller andet helt unikt i at modtage et barn og en familie, der aldrig har stiftet bekendtskab med institutionslivet før. Det er jo den vildeste opgave og det vildeste ansvar at stå med. Så fagligt og personligt så jeg en udfordring, og jeg var ikke i tvivl om at jeg ville være pædagog. Da jeg blev fastansat, havde vi det, som man forestiller sig minimumsnormeringerne er,

Tanja Krabbe, sekretariatschef

INTERVIEW MED POLITIKERNE

Nanna Høyrup og Helene Brydensholt i Fællessalen på Christiansborg .

altså fire personaler på stuen til 12 børn. Vi var to pædagoger, og så var vi to pædagogmedhjælpere. Reelle minimumsnormeringer i børnehøjde. Men så skete der jo en gradvis besparelse. Vi blev færre ansatte på stuen og skulle samtidig løse flere administrative opgaver i form af dokumentation og den slags. Jeg aftalte med mig selv, at hvis vilkårene ikke levede op til, at jeg kunne bruge min faglighed, så ville jeg ikke mere.

Men når man står i det, og man har fået relationer både til forældre, og til børn og til kollegaer, så giver man jo ikke bare op. Men gradvist blev det sværere for mig at være i, at jeg ikke kunne levere den faglige kvalitet, jeg havde kompetencerne til, og det sled på mig menneskeligt. Jeg har lige set i en rapport fra Bureau 2000, at 60 % af medarbejderne flere gange om ugen ikke oplever, at de kan give den omsorg, som de ved, børnene har brug for. Det er jo fuldstændig vanvittigt. Og det er jo ikke tal, der er ukendte. Det går mange år tilbage.

Jeg var fagligt aktiv og var altid den, der gik til ledelsen og sagde, nu må I altså gøre noget. Så blev jeg aktiv i forældrebevægelsen, og mere aktiv også politisk, for at prøve at gøre noget. Jeg synes, der skulle være flere i politik, der kender til daginstitutionslivet.”

Hvorfor står du politisk, hvor du gør?

Helene: ”Jeg er meget drevet af værdipolitik. Og hvis jeg skal fremhæve nogle værdier, der betyder meget for mig, så er det omsorg, empati og respekt. Det med at prøve at forstå andres livssituation. Jeg er ikke særligt ideologisk funderet. Jeg har altid været politisk interesseret, men aldrig været medlem af et parti, før Alternativet blev stiftet. Når det fx handler om børn, så prøver jeg at sætte mig i børnenes sted, og så er det mit kompas for, hvad jeg mener politisk. Andre politikere taler i stedet ud fra en ideologi, hvor jeg altid prøver at være mere udogmatisk og finde ud af, hvad børnene selv ville sige, at de havde brug for.”

Nanna: ”Mit engagement i Alternativet startede, da jeg fik en belastningsreaktion af mit pædagogiske arbejde. Jeg havde brug for en pause og forsøge at løse tingene. Og så var der et parti, som talte om normeringer og arbejdsvilkår, og de talte også ind i en anden måde at se på sundhed og trivsel på, som tiltalte mig. Jeg fik lyst til at arbejde for, at der var nogle andre mennesker, der ikke skulle opleve det samme som mig. Og så kan jeg godt lide kulturen i Alternativet, hvor vi arbejder ud fra værdier og kan tale om de svære ting. Og så baserer partiet sin politik på videnskab.”

I har et samarbejde, hvor Helene er børneordfører og Nanna er ekstern ordfører og bidrager til Alternativets børnepolitik. Hvordan er det opstået? Helene: Jeg er valgt ind i Folketinget og er børneordfører. Og så har vi Alternativet valgt, at vi også har nogle eksterne ordførere. Som ikke sidder i Folketinget, men som er medlemmer af partiet og som kan være ordfører uden for Christiansborg. Vi har ikke eksterne ordførere på alle områder, men jeg bruger Nanna rigtig meget. Både fordi hun har en masse pædagogiske viden og fordi hun ved mere om børneområdet end mange. Hun brænder for børneområdet, i en grad, hvor jeg nærmest forestiller mig hun bruger al sin vågne tid på det. Hvor jeg har 10 forskellige ordførerskaber, så kan Nanna virkelig sætte sig ind i tingene på børneområdet og derfor samarbejder vi tæt. Idéen om eksterne ordførerskaber opstod i en periode hvor vi havde meget få mandater, og så har det udviklet sig til en god arbejdsform. Det giver også mig bedre føling med, hvad der foregår uden for Christiansborg.”

Nanna: ”Samarbejdet giver os mulighed for at sparre og være til stede flere steder, Jeg er sindssygt glad for, at jeg har fået den mulighed. Også fordi jeg kan jo bringe et kæmpe netværk ind på Christiansborg og skabe mere kontakt ud til praksis, både pædagogisk og forældreorganisationer.”

BAGGRUND

Nanna Høyrup er medlem af Alternativet og opstillet i Nordsjællands Storkreds. Hun har i perioden fra den 1. maj til den 29. juni 2023 været stedfortræder for Helene Brydensholt i Folketinget. Hun er ekstern børneordfører for partiet. Nanna er uddannet pædagog. Helene Brydensholt er folketingsmedlem for Alternativet i Nordsjællands Storkreds, hvor hun blev valgt ind den 1. november 2022. Hun har en række ordførerskaber, blandt andet er hun børne- og undervisningsordfører. Helene er uddannet antropolog.

Hvad er de tre vigtigste mærkesager på børneområdet?

Helene: ”Minimumsnormering er noget, jeg har kæmpet rigtig meget for. Så har jeg en kæphest om ret til barn syg.

Det er måske mere hen på det familiepolitiske, men jeg synes at børn har ret til at være syge sammen med deres forældre eller primære omsorgsgiver til de er raske igen.

Og hvis jeg skal nævne en tredje prioritet, så er det simpelthen mere fokus på børneområdet generelt. Vi skal investere i området og sikre at de små trives og kommer godt fra start i livet. Efter min mening er der ikke nok politikere, der er optaget af småbørnsområdet og prioriterer det. Det er ligesom ikke det, der fylder. Det er tit skoleområdet og erhvervsuddannelserne, der får fokus. Jeg vil arbejde for at de små børn prioriteres højere.”

Nanna: ”Minimumsnormeringer er klart min vigtigste prioritet. Dette er børns garanti for omsorg. Fordi det gør også, at man som pædagog kan gøre sit arbejde ordentligt. Reelle minimumsnormeringer, og der skal styr på pædagogandelen. Den er nede på knap 50 nu. Det er underbygget, at fagligheden også er med til at styrke kvaliteten. Der er også undersøgelser, der viser, at hvis pædagogerne har nok kollegaer, så er de også mindre syge. Så fra et økonomisk perspektiv, så er det også rigtig smart at sørge for, at der er ordentlige normeringer. I Alternativet har vi også fokus på, at der skal være plads til mange forskellige pasningsformer. Vi skal også se bredere på arbejdsmarkedet, og hvordan vi i det hele taget har indrettet os. Der skal være flere muligheder for at indrette sig, som man synes, det giver mening. Det er op til den enkelte at vurdere, hvad der er det rigtige for deres børn. Og så er jeg enig med Helene i retten til at passe sit syge barn indtil det er rask igen. Det er bare svært at ændre på, fordi de rettigheder forhandles af arbejdsmarkedets parter. Og så vil jeg blive ved med at tale de små børns stemme. De kan ikke altid selv sige hvad de har behov for, men vi ved, at de har behov for omsorg, for deres forældre, og for at blive set og hørt.”

Hvad synes I daginstitutionerne og deres organisationer selv kan gøre? Helene: ”I skal råbe højere. Der har jo været nogle år, hvor forældrene og pædagoger gik på gaden. Men jeg ser det ikke så meget mere. Men jeg ved godt, det er nemt at sige, måske svært at gøre.”

Nanna: I er dem, der kan vise virkeligheden som den er, som modspil til det, man herinde fra Christiansborg siger, er børnenes virkelighed. Og så synes jeg også, at fagpersoner generelt burde råbe mere op. Man har en forpligtelse til at sige, at med den økonomi kommunerne prioriterer til området, så kan man ikke både give ordentlig omsorg og pædagogisk kvalitet, lave ordentligt forældresamarbejde og ordentlig dokumentation osv. Når man kender virkeligheden, så er den debat, der nogle gange er herinde, jo fuldstændig vanvittigt at høre på. Både ministeren, SF og Moderaterne står på talerstolen og taler, som om der med den nuværende lovgivning kommer reelle minimumsnormering i børnehøjde. De er jo med til at skabe et narrativ, som ikke holder, som gør, at vi bliver ved med at skubbe den reelle, markante forandring foran os, fordi de ikke siger tingene, som de er.

Af Thinne NielsenTjørnfelt

KONSULENTENS KLUMME

Her skriver DLO's konsulenter om tidens tendenser hos familier og daginstitutioner

Tidens børn starter både tidligere og senere i dagtilbud

Et af tidens tegn, som DLO oplever optager mange daginstitutioner, er tendenser til nye tilgange til barnets opstart i institutionsverdenen. Forældrene får andre muligheder og derfor også andre holdninger til barnets opstart i institution.

Tidens tegn og tendenser i samfundet skaber jævnligt anledning til at reflektere over institutionens praksis. Det kan være afsæt for at bestyrelse, leder og medarbejderrepræsentanter drøfter, om justeringer kan være hensigtsmæssige for at imødekomme de behov og ønsker som udvikler sig hos aktuelle forældregenerationer.

Det kan have stor værdi at bestyrelse og ledelse i daginstitutionerne husker at have fokus på strategiske drøftelser.

I den selvejende daginstitution, hvor forældrene er en del af bestyrelsen, findes i forvejen et forum, hvor de fagprofessionelle og forældrene sammen kan fordybe sig

Hvordan kan vi imødekomme familierne og deres børn?

i både overvejelser om samtiden, strategiske drøftelser om institutionens potentialer og udfordringer. I dette forum kan de sikre at ledelse og medarbejderes perspektiver fra praksis inddrages i mulige løsninger.

Blandt aktuelle eksempler er både institutioner der oplever en øget grad af tidligere institutionsstart, ofte begrundet i nye barselsregler og en tendens til at fædre tager kortere barsel, end mødre traditionelt har gjort. På den anden side, oplever flere institutioner at børn starter institutionslivet senere, på grund af familiernes valg og mulighed for at passe egne børn. Begge er eksempler på, at drøftelse om tilpasning med fordel kan finde sted i bestyrelsens forum.

Tidlig start

Mange institutioner har i forvejen etablerede samarbejder med dagplejere eller private passere, hvor børnene introduceres til institutionen ved løbende at komme på besøg. På landsplan har man opgjort at 74% af fædrene afholder den øremærkede barsel. I nogle områder betyder det, at flere fædre på barsel kan have behov for at deltage i fora og aktiviteter omkring deres børn. I andre områder hvor den øremærkede barsel til udnyttes i mindre grad, vil det omvendt betyde, at flere børn vil komme tidligere i institution.

Hvordan kan vi imødekomme familierne og deres børn? Kan der f.eks. tilbydes barselsgrupper med fokus på fædre? Hvordan kan det rummes i institutionens rammer, ude og inde? Hvordan kan det harmonere med institutionens ressourcer, og kan det f.eks. organiseres af bestyrelsen, eller med en forælder som koordinerer? Bør man etablere barselsgrupper målrettet enten fædre eller mødre? Og er der fordele og ulemper at opveje?

Oplever institutionen et øget optag af børn, som er yngre end traditionelt, Kan det stille særlige krav til overvejelser om og tilrettelæggelse både af modtagelsen,

KONSULENTENS KLUMME

Bør man etablere barselsgrupper målrettet enten fædre eller mødre?

men også til den daglige praksis? Kan der være behov for at drøfte en længere indkøringsperiode med den forældregruppe? Kan det være hensigtsmæssigt og muligt, at dele vuggestuebørnene yderligere i grupper efter alder og behov der tilgodeser de alleryngste?

Senere start

I samme spor kan institutioner i nogle områder opleve, at det er relevant at drøfte, om institutionen oplever fordele og/eller ulemper ved senere modtagelse af børn, som i længere tid en den sædvanlige barsel er blevet passet hjemme. I 2022 modtog 1.991 familier tilskud til at passe deres børn hjemme. 2.067 børn blev således passet i hjemmet som alternativ til institution og pasningsordning, hvilket er mere end en fordobling siden 2012.

Nogle institutioner deler erfaringer om, at de oplever at de ”ældre” startere er mere modne og udviser øget parathed til at starte i institutionens større fællesskab. Andre institutioner oplever, at overgangen fra hjemmet til institutionslivet er sværere for børn, som har været passet hjemme længere end traditionelt.

Et eksempel på at forældre som passer deres børn hjemme, også har behov for at ses med andre forældre og børn på meningsgivende måde, er legestuen Gyngehesten i udkanten af Århus. Legestuen har 107 indmeldte, og fungerer sådan at barn og forældre ankommer sammen og kan benytte legestuen en dag om ugen. Legestuen er indrettet til præcis det formål, men tanken om at inkludere børn og familier der vælger hjemmet som primær pasning, i institutionernes større fællesskaber, kan give stor værdi for både barn og forælder og for institutionen som måske senere i barnets liv skal modtage barnet.

En fleksibel modtagelse

Det kan med fordel overvejes, hvordan institution kan imødekomme begge perspektiver, og om der er elementer i den sædvanlige modtagelsesprocedure som kan justeres. Måske kan institutionen tilbyde et forum, hvor de som passer deres børn hjemme, kan introducere deres børn til institutionslivet og forældrene selv kan skabe tilknytning til institutionen. Kan institutionen på samme vis tilbyde besøgsdage eller regelmæssige aktiviteter, der inddrager denne gruppe af børn og forældre?

Overvejelser som disse giver institutionen mulighed for at forholde sig aktivt til tidens tegn og tendenser, til at drøfte hvilke betydninger det har for institutionen tilgange og praksisser og samtidig foretage grundige overvejelser om muligheder for tilpasning.

De strategiske overvejelser og tilpasningen signalerer, at institutionen er opmærksom på de aktuelle forældregenerationers ønsker og behov. Det styrker institutionens relation til de lokale børnefamilier og medvirker til at man fastholder at være et attraktivt og konkurrencedygtigt tilbud der fortsat kan rekruttere. En sådan løbende drøftelse om passende tilpasning, understøtter altså at institutionen kan udvikle sig bæredygtigt i takt med tidens tendenser.

Af Christine Holm Donatzky

Børne- og Undervisningsministeriet har skrevet en vejledning om pulje til mere uddannet pædagogisk personale – den såkaldte ”opkvalificeringspulje”. DLO har læst den, og vi bringer i Børns Hverdag en kort orientering.

Muligt at søge midler til opkvalificering

I forbindelse med lov om minimumsnormeringer er der afsat midler til opkvalificering af personale i både kommunale, selvejende og private daginstitutioner. Der er afsat hhv. 107,0 mio. kr. i 2023 og 195,9 mio. kr. årligt i 2024-2030 til opkvalificeringspuljen (2023-pl). Det er ministeriets ambitionen, at midlerne skal føre til flere pædagoger og pædagogiske assistenter i daginstitutionerne.

Hvad tilbyder puljen

Opkvalificeringspuljen muliggør en række initiativer. Personalet, der ikke har formel pædagogisk uddannelse, får mulighed for at blive bedre rustet til deres opgaver i dagtilbuddene. Ufaglært pædagogisk personale i dagtilbud forberedes, motiveres og afklares til eventuelt senere at kunne gennemføre den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) eller meritpædagoguddannelsen. Erfarne pædagogmedhjælpere i dagtilbud kan blive uddannet gennem PAU og meritpædagoguddannelsen. Pædagogiske assistenter i dagtilbud, der allerede har en PAU, kan blive uddannet til pædagog gennem meritpædagoguddannelsen. Uddannet pædagogisk personale i dagtilbud kan opnå specialisering i relevante pædagogiske temaer som fx sprog, arbejdet med børn i udsatte positioner, udeliv, motorik eller musik. Øget mulighed for specialisering skal både understøtte øget faglighed og fastholdelse af det pædagogiske personale i dagtilbud i arbejdet med børnene.

Målgrupperne for puljen

Målgruppen for puljen er foruden kommunale daginstitutioner privat dagpleje (dagtilbudslovens § 21, stk. 3), selvejende daginstitutioner (dagtilbudslovens § 19, stk. 3), udliciterede daginstitutioner (dagtilbudslovens § 19, stk. 4), privatinstitutioner (dagtilbudslovens § 19, stk. 5) og puljeordninger (med tilskud efter dagtilbudslovens §§ 101 og 102). For privatinstitutioner gælder det, at kommunen skal sikre at disse på lige fod med andre dagtilbud i kommunen får mulighed for opkvalificering af pædagogiske personale ved at få andel i midlerne fra puljen.

Kommunen skal således orientere privatinstitutionerne i kommunen om muligheden for at få del i de tilskud, som kommunen modtager. Hvis en privatinstitution tilkendegiver ønske om del i tilskud og dokumenterer at have afholdt eller forpligtet sig til at afholde udgifter inden for rammerne af puljen, udbetaler kommunen et tilskud til privatinstitutionen til dækning af udgifterne.

Størrelsen af tilskud til privatinstitutioner fastsættes af kommunen inden for det tilskud, som kommunen har fået tildelt i de enkelte bevillingsår 2023-2025. Tilskuddet, der reserveres til privatinstitutionen, skal mindst svare til privatinstitutionens forholdsmæssige andel af børn i forhold til det budgetterede antal børn indskrevet i kommunens dagtilbud i 2023. Tilskuddet, der udbetales, kan dog maksimalt svare til privatinstitutionens faktiske udgifter til opkvalificering inden for rammerne af puljen.

Det er muligt at læse mere om opkvalificeringspuljen hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet www.stukuvm.dk

PORTRÆT AF EN DAGINSTITUTION

Af Christine Holm Donatzky

Sammenhold betaler sig

I Assens Kommune har et stærkt samarbejde mellem de private daginstitutionerne betydet taletid hos lokalpolitikerne. Vigtig taletid, der betyder indflydelse og ressourcer fra 2024.

I en tidligere skolebygning og den gamle brugsforening i landsbyen Gummerup ligger Gummerup Vuggestue og Børnehave. Her er legen omdrejningspunkt i børnenes hverdag. En hverdag fyldt med musik, bevægelse og sund og nærende mad. Der er tid til at lege og fordybe sig. Her er et rummeligt menneskesyn, og her bliver børn og voksne set og hørt.

Gummerup Vuggestue og Børnehave udtrykker deres menneske- og børnesyn på denne måde: I Gummerup Vuggestue & Børnehave, mener vi, at den tidlige barndom i sig selv er en meget værdifuld del af livet. Det enkelte barn er særligt og har krav på at blive respekteret som selvstændigt individ, men endnu vigtigere, som en værdifuld del af vores fællesskab. Fællesskabet, er rammen for individets dannelse og udvikling. Her knyttes de nære relationer og her har hvert barn en stemme og bliver hørt. Barnet har krav på voksne der vil det og som næres i samværet med barnet og tager dets intentioner alvorligt, med emotionel intensitet. Fællesskabet udvikler barnets livsduelighed og selvstændighed, så det senere kan indgå i det store demo-

Dengang var der 12 vuggestuebørn, men siden er institutionen vokset.

kratiske fællesskab. Vi er afklarede og bevidste om, at vi ved at møde barnet på sit niveau, er i med til at give det optimale opvækstvilkår.

Et lokalt initiativ lagde grundstenen

Gummerup Vuggestue startede som en privat vuggestue i 2009, hvor 3 lokale mødre stiftede institutionen lokalt i Gummerup og ansatte Hanne-Dorthe Frimodt som institutionsleder. I 2009 havde Assens Kommune valgt ikke at have så mange selvejende institutioner, hvilket betød at flere blev lukket, blev private eller kommunale. De fleste valgte som Gummerup at blive selvejende privat. På det tidspunkt var der mange dagplejere i kommunen, og den lokale skoleleder kunne se en ide i at oprette en vuggestue, der kunne fungere som fødekæde til skolen. Dengang var der 12 vuggestuebørn, men siden er institutionen vokset og rummer i dag omkring 40 vuggestuebørn og ca. 70 børnehavebørn. Institutionen er privat selvejet og er drevet af en bestyrelse. Skolen er i mellemtiden lukket, og Gummerup Vuggestue og Børnehave flyttede i 2021 deres børnehavebørn ind i skolens bygninger i takt med, at der kom flere børn til.

Sammenhold og indflydelse

Hanne-Dorthe er tidligere leder i det private erhvervsliv, og erfaringen derfra fortalte hende, at det kan betale sig at arbejde sammen for at opnå indflydelse. Derfor tog hun initiativ til, at de 11 private institutioner i Assens Kommune mødtes en gang om måneden for at kunne støtte hinanden. De 11 institutioner har gennem årene sammen henvendt sig til Assens Kommunes politikere for at gøre deres indflydelse gældende. Det gælder bl.a. tildelingen af støttemidler, hvor hver enkelt institution kan disponere over et beløb pr. barn.

”Det batter noget, når de private institutioner kan finde ud af at stå sammen, udtaler Hanne-Dorthe.

Gennem de seneste 5 år har institutionerne påpeget det urimelige i, at driftstilskuddet til de private vuggestuer er blevet givet ud fra en sammenligning med kommunens vuggestuer og dagplejere. De er gået til forskellige af Assens Kommunes lokalpolitikere og har forelagt dem udfordringer og muligheder. Det der for alvor rykkede de lokale byrådspolitikere var, da der ved det seneste kommunalvalg i 2021 kom en ny formand for uddannelses-, børn- og familieudvalget. Og denne formand

En fagperson mere i huset betyder i Hanne­Dorthes øjne noget for den gode pædagogiske kvalitet og for arbejdsmiljøet

havde haft sit barn i Gummerup Vuggestue og Børnehave og indgangsvinklen til dialog var derfor nemmere.

I sommeren 2023 bar deres arbejde frugt, da byrådet i Assens traf en beslutning, der fra den 1. januar 2024 får stor betydning for de af kommunens 11 private daginstitutioner, som har vuggestuebørn. Byrådet besluttede nemlig at give et driftstilskud pr. vuggestuebarn, der svarer til kommunens øvrige vuggestuer. Det er for Gummerup Vuggestue et betragteligt beløb pr. vuggestuebarn, der betyder, at de kan ansætte en pædagog ekstra.

”Det er til at tage og føle på. Tænk hvis vi havde haft den medarbejder de foregående år. Det ville have betydet rigtigt meget i hverdagen, men nu er vi trods alt glade for at det er lykkes,” siger Hanne-Dorthe Frimodt.

En fagperson mere i huset betyder i Hanne-Dorthes øjne noget for den gode pædagogiske kvalitet og for arbejdsmiljøet. Børnene vil kunne mærke, at der kan være mere interaktivitet børn og voksne imellem. Så jo flere voksne der er, jo flere ting kan sættes i spil, og på den måde vil kvaliteten højnes på flere parametre.

Stærkt forældresamarbejde

At det netop er en tidligere forælder, der som udvalgsformand tager driftstilskuddet til byrådet, er måske ikke helt tilfældigt. Med forældrebestyrelsen som øverste myndighed for Gummerup Vuggestue og Børnehave er forældresamarbejdet på mange måder et omdrejningspunkt i dagligdagen. Forældrene er en kæmpe ressource, og Hanne-Dorthe og hendes medarbejdere bruger dem. Som hun udtrykker det:

”Vi fortæller forældrene, at det er vigtigt at vi bruger hinanden som sparringspartnere. Forældre gør altid det bedste de kan, og det er et godt udgangspunkt for et godt forældresamarbejde.”

I Gummerup Vuggestue og Børnehave lægger Hanne-Dorthe stor vægt på en anerkendende ledelsesstil, og det betyder også, at hun lægger stor vægt på, at hun og de øvrige medarbejdere taler anerkendende til børnene, til hinanden, til forældrene og om forældrene.

”Vi er der for børnene og familiernes skyld, og vi har et arbejdsfællesskab med forældrene”, udtrykker hun.

Det tyder på, at Hanne-Dorthe har fat i noget rigtigt her. I hvert fald er der mange børn, der kommer til Gummerup Vuggestue og Børnehave, og mange af medarbejderne har været i institutionen gennem en årrække.

Af Tanja Krabbe, sekretariatschef

Nye udfordringer

Vores studentermedhjælper Jonas Dalhoff har valgt at søge nye udfordringer og har fået arbejde i Trafikministeriet.

Jonas har været i sekretariatet i 1½ år, og har bl.a. hjulpet med at vedligeholde DLO’s medlemsdatabase og maillister.

Vi har været meget glade for Jonas’ arbejde i sekretariatet og ønsker ham god vind med både det nye studiejob og resten af studiet.

Et skarpt blik på tilskud

”DLO har som en del af den aktuelle kampagne for bedre tilskud til private daginstitutioner indgået et samarbejde med revisor Casper Larsen. Casper, der gennem flere år selv har været engageret i sine børns private daginstitution, er aktuelt i gang med at beregne forskellen på tilskud for vuggestuebørn i private vuggestuer og i kommunale vuggestuer i samme kommune. Casper regner på tal fra kommuner spredt over hele landet.”

Casper Larsen.

Daginstitutionernes Lands-Organisation

Organisationer der er medlem af DLO:

Følgende paraplyorganisationer udgør "organisationsudvalget" i DLO. Tre repræsentanter fra organisationerne er en aktiv del af bestyrelsen.

Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig www.dssv.dk

Danske Daginstitutioner, www.ldd.dk

Dansk Friskoleforening www.friskoler.dk

(i Aabenraa)

Tlf. 71 99 83 12 www.fd-db.dk

Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab www.asylselskabet.dk

Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud www.rudolfsteinerdagtilbud.dk

Foreningen af Kristne Friskoler www.titibo.dk

Børneringen, www.borneringen.dk

KFUM Sociale Arbejde i Danmark www.kfumsoc.dk

Danmarks

Interesseorganisation

 Fremmer de bedste vilkår for børn

 Forbedre daginstitutionernes vilkår

 Varetager medlemsinstitutioner nes interesser i enhver henseende.

Konsulenthjælp

 Fortolkning

 Problemløsning

 Forhandling

 Kurser og e-kurser

 Forlagsvirksomhed

 Håndbøger

 Webinarer

 Mødestatistikker, kartotekskort m.m.

Medarbejdere:

Sekretariatschef: Tanja Krabbe

Konsulent: Thinne Nielsen

Kommunikationsrådgiver: Christine Holm-Donatzky

Studentermedhjælper: Mathilde Kragh

Varesalg: Stibo Complete

Bogholderi: Landsorganisationen LDD

Freelancekonsulenter: Dorthe Andresen, Frederik Blichfeldt, Nanna Nyhuus og Sanni Maria P. Korsgaard

Formandskab: Landsformand Eva Djurhuus

Børns Hverdag udgives af:

Daginstitutionernes

Lands-Organisation

Høffdingsvej 34, 2500 Valby Tlf. 7027 5520

E-mail: dlo@dlo.dk

Hjemmeside: www.dlo.dk

Ansvarshavende redaktør: Landsformand Eva Djurhuus

Redaktør: Tanja Krabbe

Øvrige redaktion: Christine Holm Donatzky

Grafisk produktion: Jørn Thomsen Elbo A/S

Abonnement: Børns Hverdag udkommer 5 gange i 2024. Årsabonnement koster kr. 725 inkl. moms

Enkeltpersoner kan blive medlem af DLO til kr. 500 om året. Medlemskabet er inklusive abonnement på Børns Hverdag.

Daginstitutioner kan tegne abonnement til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Det koster kr. 1.565 inkl. moms.

En daginstitution, som er medlem af DLO, modtager som led i medlemskabet Børns Hverdag til uddeling blandt bestyrelsesmedlemmer og ledelse. Udover medfølgende abonnementet på Børns Hverdag har medlemsinstitutioner adgang til rådgivning, kurser, medlemsrabatter mv. samt støtter og har indflydelse på DLOs politiske arbejde.

ORGANISATIONER I DLO

DLOs regioner

DLOs politiske (frivillige) organisation er opdelt i 5 regioner.

Kontaktpersonerne er: Hovedstadsregionen

Allan Bäck

Tlf. 40 52 97 95

Maill: alb-sjg@mail.dk

Region Sjælland

Charlotte Westergaard Jensen chweje@hotmail.com

Region Syd-Danmark

Eva Djurhuus

Tlf: 27 52 51 44 Mail: eva@dlo.dk

Region Midtjylland Rasmus Hebsgaard rasmus@onskelandet.dk

Region Nordjylland

Trine Bloch Andersen

Tlf. 98 13 22 05 Mail: tblo-fb@aalborg.dk

Artikler i Børns Hverdag afspejler ikke nødvendigvis DLOs holdning.

Billeder: Hvor intet andet er angivet, er billeder og illustrationer fra Colourbox.

Tilmeldt

ISSN 0908-1682

Børns Hverdag 2024 udkommer den sidste torsdag i maj, august, oktober og december

Private Skoler https://privateskoler.dk

Kristne Friskoler Foreningen af

Dato: 26. og 27. september 2024.

Tilmeldingsfrist: den 14. august 2024.

Sted: HUSET i Middelfart, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart  https://huset-middelfart.dk/ huset-middelfart/

Målgruppe: Ledere, souschefer, ejere og tilsvarende selvejende og privatejede aktører på det private daginstitutionsområde samt organisationer. Medlemspris: inklusive aftenprogram, 2 retters middag, overnatning og morgenmad på afrejsedagen 2.595,-(ikkemedlem 2.795,-)

Tilmeld dig inden 1. juli og få kr. 200,- i earlybird rabat. Medlemspris (kun dagsprogram) 1.295,-  (ikke-medlem 1.495,-)

Tilmeld dig inden 1. juli og få kr. 100,- i earlybird rabat.

DLO’s privatkonference den 26. og 27. september 2024

Dette års konference for private daginstitutioner afvikles i et nyt og efterspurgt tilsnit, og i helt særligt pragtfulde rammer. Vi har glædet os til at invitere jer!

Konferencen sætter ramme om et vidensfælleskab, hvor udvalgte oplægsholdere og samarbejdspartnere bidrager med aktuelle og relevante emner og skaber et forum, hvor både program og rammer lægger op til netværk og fællesskabsfølelse. Konferencen er samtidig en fin lejlighed til at byde sig selv på et afbræk i enestående smukke naturomgivelser og et ophold i fysiske rammer, der behager øje og krop og med forplejning af høj kvalitet. Alt sammen giver plads til både at optage ny viden, skabe nye relationer og tid til egen fordybelse.

Deltagerne kan vælge mellem dagskonferencen alene, men kan også tilvælge aftenprogram med fokus på netværk og samvær, hvor der inkluderes en pragtfuld middag, overnatning, samt afslutning med morgenbuffet på hjemrejsedagen.

Årets konferenceprogrammet byder dig på:

· DLO’s beretning og perspektiver på nyt og aktuelt i samtid og politik

· Oplæg med aktuel viden og indsigter

· Samvær med fokus på rammevilkår for private dagtilbud

· Mulighed for at møde DLO’s samarbejdspartnere

· Direkte dialog med relevante politikere i paneldebat

· Networking, fællesskab og sociale relationer med afsæt i dit faglige felt

· Et åndehul med forkælelse af krop, sind og smagsløg i smukke omgivelser