Hvad gør I, når driftsoverenskomsten skal genforhandles

Hvert år bevæger nogle daginstitutioner sig fra den ene til den anden driftsform, mens andre genforhandler driftsoverenskomster med kommunen. Konsulentnyt skriver denne gang om de forhold, I bør være opmærksomme på, når I forhandler driftsoverenskomsten.

Når vi sætter fokus på genforhandling, er det fordi et driftsgrundlag skal være tidssvarende for at sikre at begge kontraktparter kan agere passende i forhold til den samtid parterne er en del af. DLO’s erfaring er, at mange driftsoverenskomster indeholder bestemmelser der sikrer regelmæssig genforhandling og bestemmelse om, at begge parter kan anmode om samme. Det er desværre også vores erfaring, at mange driftsoverenskomster, uagtet om der findes en bestemmelse eller ej, ikke er drøftet, genbesøgt eller genforhandlet i mange, mange år. Dertil er det væsentligt, at bestyrelsen forstår, at man er en ligeværdig forhandlingspartner, som med fordel kan være bevidste om aftalens konkrete indhold, og værdien af at indgå aktivt i forhandlingen for at løfte institutionens interesser.

Den gensidige kontrakt

Historisk har den selvejende ejerform været tæt knyttet til driftsgrundlaget ”driftsoverenskomst”, og på trods af en nedgang i antallet, gælder det fortsat for mange både selvejende daginstitutioner og kommuner, at man har gensidig glæde af samarbejdet. Mange forbinder det at være ”selvejende” med at have driftsoverenskomst. Det er dog ikke altid sådan, da en daginstitution kan være selvejende i sin ejerform, men have forskellige typer af driftsgrundlag og fx være godkendt som privat leverandør.

Driftsoverenskomsten er i sig selv en kontrakt, der bestemmer rettigheder og pligter for to parter i en relation – en gensidigt bebyrdende kontraktform. Af driftsoverenskomsten skal det fremgå, hvor ofte og hvordan kontrakten skal genforhandles.

Kontraktparterne

Bestyrelsen i den selvejende daginstitution er kontraktpart for institutionen, og kommunalbestyrelsen tilsvarende for kommunen. Det er et ligeværdigt kontraktforhold mellem to aftaleparter. Selvom bestyrelsen er kontraktpart og har tegningsret i forhold til driftsoverenskomsten, er det ofte den ansatte leder, som har de nødvendige indsigter til at vide, hvilke forhandlingspunkter det vil være hensigtsmæssige at genbesøge. Derfor vil forberedelse og selve forhandlingen ofte foregå mellem repræsentanter fra bestyrelsen og leder i samarbejde, og repræsentanter fra kommunen som anden part.

Skabelon til driftsoverenskomst Dagtilbudsloven beskriver en række relevante bestemmelser om driftsoverenskomsten som samarbejdsgrundlag. I vejledning til dagtilbud findes et bilag med skabelon til en driftsoverenskomst. Vejledningen er fra 2015, og skabelonen kan derfor virke utidssvarende på nogle områder. På tværs af landets 98 kommuner ser vi både ligheder og store variationer i udformningen af driftsoverenskomst. Det indikerer, at de selvejendes driftsoverenskomster kan fastsætte forskellige typer aftalegrundlag på tværs af landet. Det er fint i et mangfoldighedsperspektiv, som også skal tilpas- ses til lokale forhold, men det forhindrer omvendt, at man som udgangspunkt kan sammenligne driftsoverenskomster med tilsvarende institutioner i andre kommuner. Med andre ord kan det være fint at lade sig inspirere af andre institutioners driftsoverenskomst, men hvis man gør det, bør man være opmærksom på de særlige lokale forhold, der kan gøre sig gældende.

Tag jer også god tid til at drøfte, hvilke ændringer I finder relevante og vil bringe til drøftelse.

Punkter I skal være opmærksomme på Bestyrelserne modtager ofte et udkast til ny driftsoverenskomst fra kommunen. Husk, at det alene er et udkast, og at bestyrelsen som kontraktpart, har ret til at have en mening om indholdet - både for og imod, og selv kan have punkter man ønsker drøftet eller justeret.

Når driftsoverenskomsten skal genforhandles, kan det være et godt udgangspunkt, at bestyrelse og leder sammen repeterer, hvad det vil sige for bestyrelsens autonomi at være en selvejende enhed.

Tag jer også god tid til at drøfte, hvilke ændringer I finder relevante og vil bringe til drøftelse.

Pas på med bindinger som hindrer bestyrelsens myndighed som arbejdsgiver, økonomisk og pædagogisk ansvarlig Det kan fx være kommunal personalepolitik, styrelsesvedtægt, indkøbsaftaler, jobbanker, omfanget af forpligtende samarbejder, hvor leder skal deltage uden for institutionen. Det samme gælder rimelighed af, hvilke elementer kommunen forbeholder sig retten til at godkende fx ansættelse og afskedigelse af leder.

Vær også opmærksom på at søge gensidighed, hvor det lader sig gøre, fx om fastsættelse af børnetallet efter aftale, hvilken aldersgruppe der skal kunne optages på grundlag af aftale og fastsættelse af administrationsbidraget.

Hvad skal parterne yde

Når kontrakten er gensidigt bebyrdende, påtager hver part sig pligter og modtager rettigheder. Det er derfor vigtigt at sikre at man har fuld forståelse, hvad hver part skal yde. I tilfælde hvor kommunen varetager den selvejende institutions administrationsopgaver, kan det fx være meget væsentligt at få uddybet, hvad ydelsen omfatter, og vide at institutionen kan vælge at løse sine administrationsopgaver hos en anden part end kommunen.

Vær i forhandlingen også opmærksom på hvad der er på spil. - Ultimatummer kræver, at I har gennemtænkt alternativet til fortsat kontrakt.

Puljeinstitutioner

En mindre andel af de institutioner, som har kontraktforhold med kommuner, er etableret som puljer. Puljeinstitutioner er en driftsform under udfasning og kan ikke længere oprettes. Aftalegrundlag for puljernes drift er ofte meget ulig de, som de selvejende efter nyere lov har. For eksempelkan puljer være undtaget minimumsnormeringer, krav til antal af ansatte, krav om uddannelse, ringere indtægtsgrundlag, ringere eller ingen overenskomstforhold mv. Hvis en pulje ikke kan lykkes med at regulere sit aftalegrundlag i nødvendig og tilstrækkelig grad, kan der i nogle tilfælde være mulighed for at omlægge til selvejende institution efter nugældende lovgivning.

Når jeres driftsoverenskomst eller aftalegrundlag skal genforhandles, er i altid velkomne til at søge råd og sparring ved DLO.