Forsikring nr. 1-2019

NR. 1 / 2019

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

Kærlighed [Tema side 4-19]

MEDLEMSPEJLING: KÆRLIGHEDEN BLOMSTRER I SELSKABERNE [side 6] SÆT SEX PÅ MENUEN

[side 14]

QUDOS: SKELETTERNE VÆLTEDE UD [side 20] NÅR LÆGEN FÅR DIG FYRET [side 22]

F O R S I K R I N G > N R . 1 > F E B R U A R 2 0 19

NR. 1 / 2019

INDHOLD

Du kan inde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

4

TEMA: KÆRLIGHED 04 Love is all around…

06 Medlemmerne har talt: Kærligheden blomstrer 08 Hold balancen som par på samme arbejdsplads

14 SÆT SEX PÅ MENUEN

22 TEMA: KÆRLIGHED

10 Det er umuligt at styre, hvad andre tænker om et forhold 12 Det gør ondt at blive svigtet af arbejdspladsen 13 På med den professionelle hat 14 Sæt sex på menuen 16 Kærlighed til Prinsesse Leia 18 Er du git med jobbet

20

19 Det er så yndigt at følges ad på arbejde

ARTIKLER 20 Interview: Skeletterne væltede ud

NÅR LÆGEN FÅR DIG FYRET

28

22 Når lægen får dig fyret 24 Kompetence: Skaf mig en vejviser 25 Forsikring med i deleråd 26 Fælles om arbejdsmiljøet 26 Spot på arbejdsmiljøet 28 Forhandlingen med dig selv

DIGITALT

JONAS: SKELETTERNE VÆLTEDE UD

FORHANDLINGEN MED DIG SELV

30 Helikoptertur over teknologilandskabet

DIVERSE 23 Retten er sat

FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly.

FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 4 gange om året. OPLAG: 9.300. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk.

SEKRETARIATSCHEF: Anne Seiersen, tel. 33 36 45 16, ase@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen (lhk@forsikringsforbundet.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk) formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), næstformand i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), formand i LB Forsikring. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 1 – 2019 er afsluttet den 30. januar 2019. PORTRÆTFOTO SIDE 4: camillahey.dk

31 Gratis adgang til Arbejdermuseet 31 Medlemsarrangementer 32 Ungdomsnetværket ændrer retning 32 Bestyrelsen for Ungdomsnetværket 33 Nyt fra personaleforeningerne 34 Pausen 36 Forsikringsforbundet fylder 75 år

F E B R U A R 2 0 19 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

LEDER

af Charlotte Hougaard, landsformand

Et hoved kan også nedslides De sidste par uger har der været heftig debat i medierne omkring danskernes pensionsalder. Debatten handler om, hvorvidt faggrupper, der er særligt fysisk nedslidningstruede, skal have ret til at trække sig tilbage og gå på pension før andre. I går proklamerede Kristian Thulesen Dahl (DF), at det er 3F’s og FOA’s medlemmer, den differentierede pensionsalder skal komme til gode.

I Forsikringsforbundet kæmper vi for at sætte mental trivsel på dagsordenen. Det gør vi i de enkelte selskaber og overfor vores arbejdsgiverorganisation, FA. Debatten om danskernes pensionsalder er dog så politisk, at vi skal bruge vores nye hovedorganisation, FH, for at blive hørt og til at bære vores budskaber videre til Christiansborgpolitikerne. Og det gør vi.

Der er ingen tvivl om, at bl.a. mureren og SOSU-medarbejderen har fysisk krævende jobs. Og selvfølgelig skal de ikke være nødt til at arbejde, hvis de ikke kan. Det gælder alle – uanset branche og jobfunktion. Jeg oplever dog, at diskussionen bliver ensidig og unuanceret, når den alene fokuserer på den fysiske nedslidning. For hvad hvis man er nedslidt mentalt og ikke kan passe sit arbejde?

Vi vil ikke kun tale om, hvad man kan gøre, når medarbejderne er for syge til at arbejde.

Vi vil gerne hæve det til en diskussion om, hvad vi kan gøre for at undgå, at medarbejdere i det hele taget bliver syge af at gå på arbejde. Det handler om forebyggelse og om at være i stand til at opretholde et langt og holdbart arbejdsliv, og om at have helbred og overskud til at arbejde gennem et helt arbejdsliv.

I debatten bliver kontoransatte ofte nævnt som modpol til de fag, der er præget af nedslidning. Og ja, det er rigtigt, at vi har få arbejdsulykker, og at vores hverdag ikke er kendetegnet ved hårdt fysisk arbejde.

Til gengæld oplever mange medlemmer af Forsikringsforbundet en stigende risiko for mental nedslidning. Det skyldes et højt arbejdspres, konstante præstationsmålinger, stigende krav om effektivisering og ikke mindst utallige forandringer, der kan skabe utryghed på jobbet. Disse betingelser påvirker det psykiske arbejdsmiljø, og vi ved, at mange af vores medlemmer enten er sygemeldt med stress eller i risiko for at blive det.

Her er Forsikringsforbundets fokus først og fremmest på den enkelte arbejdsplads, men også på politiske tiltag, såsom en klarere lovgivning om arbejdsmiljø samt krav om uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø.

Kort sagt; vi skal sætte ind, før skaden er sket.

Charlotte Hougaard Landsformand

F O R S I K R I N G > N R . 1 > F E B R U A R 2 0 19

TEMA: KÆRLIGHED af XXXXX, Fxxxxxxxxx

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

e v Lo is all around…

Hvad har kærlighed med dit arbejdsliv at gøre? Kan man være forelsket i sit job og føle kærlighed til kollegerne? Til selskabet? Til branchen? Måske, for vi tilbringer mange timer på jobbet og indgår i fællesskaber, der betyder meget for os og for vores arbejdsglæde.

Kærlighed mellem mennesker opstår alle steder og der er ikke noget, der forbyder kærlighed på jobbet. Mennesker mødes, sød musik opstår og hvorfor skulle det ikke ske på arbejdspladsen? Langt de fleste steder findes der en personalepolitik på området, og hvor det ikke er tilfældet, bør man vende forholdet med sin leder, hvis det er seriøst.

Kærlighed til jobbet Loyaliteten overfor selskabet er fra medarbejdernes side utrolig stor, og selv om det daglige arbejde stiller store krav til vores medlemmer og på mange måder er udfordrende, nærer mange uden tvivl en kærlighed til jobbet og for virksomheden.

Det kan ses på mange måder. Dels som markant loyalitet og dels ved at man virkelig ønsker at levere kvalitet og gøre det bedst mulige for både kunder og kolleger. Modsat virker de mange målinger og undersøgelser i hverdagen, for de kan nemt tolkes som mistro og kritik, når man bliver målt og vejet på indsats og performance. Mistro slider på ”forholdet” og arbejdsglæden, for som medarbejder kan man frygte at blive vejet og fundet for let.

Personlig relation Ens kærlighedsliv og ens arbejdsliv er ofte koblet tæt sammen med hinanden. Det ses blandt andet i en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Avisen.dk i 2017. Her har 1.080 repræsentativt udvalgte danskere svaret på, hvor de har mødt deres nuværende partner.

13 procent af de 773, der svarede at de var i parforhold, angav at de havde mødt kærligheden på jobbet. Dermed er kaffeautomaten på arbejdet et mere sikkert sted at finde sin eneste ene end fritidsinteresser og netdating, som ifølge undersøgelsen står for henholdsvis 9 og 12 procent.

meget op af hinanden, og at der er så mange spændende situationer, som man oplever og løser sammen. Så man opbygger nogle meget nære relationer til kolleger på jobbet, forklarer Thomas Markersen.

Få atalt en politik på området

Thomas Markersen, kognitiv psykolog og ekspert fra sidste sæson af Danmarks Radios 'Gift ved første blik', er ikke overrasket over, at kærligheden spirer i landets frokost-

Det er dog ikke helt uden problemer. For selvom lidt amoriner kan lyde som en god måde at sætte krydderi på en ellers grå arbejdsdag, skal man dog passe på, for forhold mellem kollegaer kan sætte gang i både sladder, mistro og dårligt arbejdsmiljø. Specielt forhold mellem chefer og medarbejdere kan være gift for arbejdsmiljøet. Det kan give anledning til stor usikkerhed for, hvad der bliver drøftet hjemme over aftensmaden. Jalousien kan brede sig og man vil ofte være på vagt over for forskelsbehandling – og måske

stuer. Faktisk kan en kollega godt ende med at være tættere på en kollega, end vedkommende er på hustru eller mand. Det skyldes at man bruger så meget tid på jobbet, går så

se det i situationer, hvor det ikke er reelt.

Derfor er det godt at have nogle retningslinjer på plads i virksomheden, for at undgå misforståelser.

4

I dag skal selskaberne i endnu højere grad end før opbygge en personlig relation til deres kunder, baseret på oprigtig interesse.

De skal blive endnu bedre til at servicere deres kunder, bl.a. gennem personlig rådgivning, proaktivitet og et nært forhold til de tilknyttede kontaktpersoner. Her er den enkelte medarbejder den korteste vej til den direkte kontakt. Det er her medarbejdernes kompetencer og empati kommer i spil. De har den direkte kundekontakt og skal være i stand til at håndtere både ris og ros, glæde og utilfredshed.

Det er i arbejdslivet som i privatlivet, at kærligheden indimellem bliver udfordret, og ikke sjældent kan det ende med et brud.

Ofte er der en af parterne, der bliver såret og i tilfælde af, at en medarbejder bliver opsagt, opleves det nærmest som at blive svigtet af én, som man har haft et langvarigt ægteskab med.

F E B R U A R 2 0 19 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

Når kærligheden så at sige brister og det kommer til et brud, så gør det ondt og kan for mange være en stor sorg. Følelsen af ikke at være god nok. Følelsen af ikke at slå til.

Det er et nederlag, og man mister meget af sin identitet. For arbejdet er en stor del af ens liv og sorgen over at miste sine kolleger, er lidt som at miste familie. Kolleger, man har været tæt på og fortrolig med, bliver revet væk fra den ene dag til den anden.

Kærlighed til branchen I forsikringsbranchen har der været tradition for meget lange ansættelsesforhold. Branchen har gennem tiden forandret sig, og er

bankverdenen. Forsikringskunderne har fortsat markant mere tillid til deres eget forsikringsselskab, end de har til branchen generelt. I forhold til bankverdenen har forsikringsbranchen et markant bedre image og skaber mere værdi for deres kunder. Branchen opleves som mere pålidelig og selskaberne er gode til kundeservicering og til at vise, at man vil kunden det bedste.

Så når man står over for at ”gifte” sig med en branche og et selskab – og gode kolleger – så er forsikringsbranchen fortsat et godt parti – et sted, man med rimelig tryghed kan lægge en god del af sit arbejdsliv.

stadig i hastig forandring, og der bliver efterhånden længere mellem 25-års og 40-års jubilæerne. Den digitale udvikling er i fuld gang. Jobbene ændrer og udvikler sig, nogle job forsvinder og nye dukker op. Vi skal lære at arbejde sammen med robotter og bruge de digitale løsninger. Det er der egentlig ikke noget nyt i, for hvis man ser på hvad der er sket med branchen og arbejdsopgaverne gennem de seneste mange år, så har vi alle været gennem et fantastisk forandringsforløb – lige fra skrivemaskiner og brevordnere til robotter og AI-løsninger. Man kan næsten ikke tro, at fremtiden kan bringe forandringer, som kan være mere markante end det, vi allerede har været igennem.

Jeg vil vove den påstand, at man ikke kan undgå at blive lidt forelsket i branchen, og hvis man først har indgået et forhold, kan det godt gå hen og blive et langt og spændende bekendtskab. Også selvom mange går og tror, at branchen er gammeldags og støvet med mænd i mørke jakkesæt og dokumenter med paragraffer og mange meget små bogstaver. Det er et helt forkert syn på den. Men jo, der er da mænd i mørke jakkesæt, men forsikringssektoren består af et utal af forskellige kulturer. Der er mange nuancer og forskelligheder og den bredde, der er i dansk forsikring, gør den til en attraktiv branche for de der arbejder i den.

Positiv udvikling I modsætning til bankverdenen, er forsikringsbranchen inde i en positiv udvikling.

Vi kan glæde os over, at tilliden til forsikringsbranchen er højere end tilliden til

5

TEMA: KÆRLIGHED af Lars H. Knudsen

Medlemmerne har talt:

Kærligheden blomstrer i selskaberne Fire ud af ti medlemmer har oplevet kærligheden på deres arbejdsplads – enten i form af en enkelt nats sjov, en kort romance eller et livslangt forhold med hjem og børn. Stor tak til over 800 medlemmer for at fortælle om kærlighed på arbejdspladsen.

Medlemmerne af Forsikringsforbundet møder rigtig ofte kærligheden på deres job, viser medlemspejlingen denne gang. Forholdene giver typisk ikke problemer i arbejdslivet og fører ofte til giftermål, hus og børn.

Over 800 medlemmer har deltaget i medlemspejlingen, og mange har tilmed lagt personlige noter om deres oplevelse af kærligheden. Den viser at kærligheden blomstrer omkring i selskaberne, og at det er rigtigt positivt. Langt størsteparten fortæller om at have mødt deres livs kærlighed, og at forhold modtages positivt på arbejdspladsen af både ledere og kolleger.

6

Amoriner i luten Der er ikke markant forskel på besvarelser fra kvinder og mænd. 80 pct. svarer at de er i parforhold/gift, mens 20 pct. er singler. 40 pct. svarer, at de har prøvet at indlede en romance eller et parforhold til en kollega eller leder, og yderligere 20 pct. har flirtet, uden at det er blevet til mere. Det betyder dog, at ca.

60 pct. af deltagerne i pejlingen har oplevet amoriner i luften på arbejdspladsen.

Når deltagerne skal gætte på, hvor ofte forhold/romancer på deres arbejdsplads forekommer, så skønner 33 pct. at mellem 10 og 25 pct. af medarbejdere har oplevet det, og næsten 13 pct. skønner at andelen er 25 til 50 pct.

Stabile forhold Vi bad også om et gæt på, hvad varigheden typisk er for forhold mellem kolleger. Det er naturligvis svært at generalisere, men 34 pct. mener, at de holder ét år eller længere, og det er fint i tråd med de mange personlige noter, som fortæller om lange forhold til kolleger. Kun godt 11 pct. mener, at de fleste er ”one night stands”, mens 13,6 pct. gætter, at forhold typisk holder kortere end ét år.

Jeg er meget positiv omkring forhold på arbejdspladsen. Jeg blev som 17-årig ansat samtidig med min senere hustru. Vi blev gift, da vi var 25 år, og var gift i 35 år indtil min hustru gik bort. Vi var næsten ikke utro med andre kolleger.

F E B R U A R 2 0 19 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

Fungerer godt i hverdagen Med ret få undtagelser er der stor enighed i pejlingen om, at forhold på arbejdspladsen fungerer fint og ikke giver problemer, hverken med ledelse eller kolleger. 45 pct. svarer, at forhold fungerer godt i hverdagen, så længe det ikke er mellem en leder og en medarbejder – for det er der enighed om, er en dårlig cocktail: 54 pct. mener, at denne type forhold giver problemer.

Jeg bor forsat sammen med min kæreste, som jeg mødte for 10 år siden på jobbet.

Vi var i samme virksomhed i 8 år, og det fungerede rigtig godt for os begge og vores kolleger. Der var aldrig nogen der kommenterede på - eller gav udtryk for – at de så det som et problem.

Når vi spørger om holdningen til forhold på arbejdspladsen, så svarer godt 77 pct. at det er i orden, og kun ca. 7 pct. at det ikke er okay. 40 pct. mener samtidig, at partnere privat ikke bør arbejde i samme selskab, mens hele 70 pct. mener at de ikke bør arbejde i samme afdeling.

Så helt generelt er der en overvældende positiv holdning over for kærlighed og parforhold på arbejdspladsen. Bagsiden er, at der også forekommer utroskab, og øjensynlig ikke sjældent: 35 pct. skønner, at forhold på jobbet ofte involverer utroskab.

Kig på familien Medlemspejlingen ser ikke på andre typer forhold i selskabet, men det gør nogle af de mange kommentarer. Det viser sig, at hvor kærligheden sjældent skaber problemer, så ses familieforhold oftere som et problem.

Man stoler ikke på, at familiemedlemmer holder tæt over for hinanden. Hvis det tilmed er lederens familie, der er ’almindelig’ kollega, så er omgivelserne ofte på vagt.

Enkelte taler om ’lederens yndling’, hvor en leder ser med særlige positive øjne på en kollega, ligesom det også nævnes, at der er udfordringer, når en kvindelig leder er veninde med en kollega.

Jeg synes ikke der er problemer med parforhold på arbejdet. Jeg synes mere der er et problem, når chef og medarbejder er veninder.

Energi i hverdagen Så der er frit slag for kærligheden omkring i selskaberne, hvis man ellers overholder hvad der findes af politikker på området (se artiklen side 19: Det er så yndigt at følges ad på arbejde). Faktisk kan lidt flirteri være med til at give arbejdsglæde og ekstra energi i hverdagen, mener flere.

Skaber krydderi på hverdagen.

Men skal styres med stor omtanke.

Og der skal være stor enighed parterne imellem om udøvelsen.

På min nuværende arbejdsplads har der været flere 'one night stands' og kortere romancer i forbindelse med julefrokoster osv. Det er spændende at have én på arbejdspladsen, som man flirter lidt med. Det giver rigtig meget energi og gør, at jeg i højere grad glæder mig til at komme på arbejde.

Medlemmernes vurdering af parforhold på arbejdspladsen Enig

Uenig

100,0 % 80,0 % 60,0 % 40,0 % 20,0 % 0,0 % Det fungerer godt i hverdagen

Det skaber forskelsbehandling

Det giver stress

Det skaber dårligt arbejdsmiljø

Det giver anledning til mobning

Det giver skår i det gode forhold til kolleger

Forhold mellem leder og medarbejder giver problemer

Det involverer ote utroskab mod ægtefælle

Der er mange velfungerende kollegaforhold omkring mig

I grafen er 'meget enig' og 'enig' slået sammen, neutrale svar og 'ved ikke' er fjernet, og 'uenig' og 'meget uenig' er slået sammen.

7

TEMA: KÆRLIGHED af Helle Sindal, journalist

8

d e h g i l r Kæ

F E B R U A R 2 0 19 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

Hold balancen som par på samme arbejdsplads Kærlighed mellem kolleger påvirker arbejdsmiljøet. Forholdet skal hverken være skjult eller alt for synligt – heller ikke hvis det går i stykker, råder en erhvervspsykolog.

Flirt og flagrende amoriner kan løfte stemningen på en arbejdsplads, og ofte spreder det glæde og god stemning, når to kolleger forelsker sig.

Undersøgelser viser, at to ud af 10 voksne har mødt deres partner på jobbet, og dertil kommer masser af midlertidige amourøse forbindelser. Alt i alt betyder det, at rigtig mange kommer til at arbejde sammen med et eller flere par. ”Ofte foregår det helt udramatisk. Men selvom man ønsker folk det bedste, kan

parforhold på jobbet være et problem for

”I virksomheder, hvor der er kærestefor-

arbejdsmiljøet,” siger organisationspsykolog Birgitte Bonnerup.

hold, opfører man sig typisk professionelt på jobbet. Man kysser og krammer ikke og skændes heller ikke. Det er en indgroet etik,” konstaterer erhvervspsykolog Sus Desirée.

Hun nævner, at kolleger kan føle sig forstyrret eller holdt ude af et par. Det sker især, hvis man er usikker på, hvad der foregår. ”Åbenhed er vejen frem, når man finder sammen på jobbet. Så ved kollegerne, hvad de skal forholde sig til. Et kærlighedsforhold på en arbejdsplads er ikke kun en privat sag, og det er i øvrigt sjældent muligt at holde skjult, selvom man forsøger at gøre det,” fastslår Birgitte Bonnerup.

Knuste hjerter påvirker arbejdsmiljøet Omvendt er en al for synlig begejstring for hinanden heller ikke sagen. Hede kys og ømme omfavnelser i kontorlandskabet kan virke upassende og intimiderende for de omkringsiddende.

Et spirende forhold kan stjæle opmærksomhed og gå ud over effektiviteten på en arbejdsplads. Det samme kan ske, når et forhold mellem to kolleger går i stykker. ”Dramatiske brud er skidt for arbejdspladsen. Især hvis der er utroskab involveret, eller kollegerne bliver inddraget, og der bliver dannet alliancer med den ene eller den anden part. Det kan være fristende at søge trøst og stive sig af hos kollegerne, når man har et knust hjerte, men det kan distrahere og påvirke arbejdsmiljøet negativt i lang tid,” siger Sus Desirée og tilføjer:

❥

9

TEMA: KÆRLIGHED

”Det er et vilkår, at der kan komme stærke reaktioner, når mennesker har følelser i spil.”

Hun råder eks-partnere til at tage bruddet ud af organisationen og agere som forældre, der er gået fra hinanden og skal samarbejde om børnene: ”Hvis man opfører sig efter bogen, kommer der som regel noget konstruktivt ud af det,” fremhæver hun. ”Der vil blive snakket om bruddet, uanset hvad man gør, men man kan prøve at gøre det så lidt dramatisk som muligt. Eller søge væk, hvis man ikke kan holde ud at møde sin eks på kontoret eller i kantinen,” slutter Birgitte Bonnerup.

Tre tip til par på samme arbejdsplads • Vær åben og fortæl kollegerne om jeres forhold. Så undgår I at give anledning til sladder og hem­ melighedskræmmeri. Orienter ledelsen, hvis der er regler for parforhold som jeres på arbejds­ pladsen, eller hvis forholdet kan give habilitetsproblemer.

• Afstem jeres forventninger til hin­ anden. Hvor ligger jeres loyalitet, hvis I havner i en interessekonlikt mellem partneren og jobbet? Og hvordan vil I forholde jer, hvis forholdet går i stykker?

• Få sparring, hvis I er i tvivl om, hvordan I skal begå jer som par på arbejdspladsen. Det kan fx være hos tillidsrepræsentanten eller hos en leder. En parterapeut kan hjælpe, hvis det er svært at være både kolleger og par.

10

Det er umuligt at styre, hvad andre tænker om et forhold Der kan let opstå utryghed, når Amors pile rammer en medarbejder og en chef på samme arbejdsplads. Undgå hemmelighedskræmmeri, råder to psykologer.

Parret stråler af lykke. Men samtidig med at du glæder dig på de nyforelskedes vegne, nager bekymringerne: Kommer det til at påvirke mit arbejde? Hvad med vores fortrolighed?

Hvor længe har det mon stået på – kan jeg have sagt noget uheldigt, som er kommet videre …? ”Det er helt naturligt, at der opstår utryghed og usikkerhed på arbejdspladser, hvor en medarbejder og en chef danner par,” siger Sus Desirée.

Bekymringerne kan for eksempel kredse om privilegier og arbejdsopgaver. For kan man være sikker på, at de bliver fair fordelt, når lederen er kæreste med en medarbejder? Og hvad med fejl og manglende kompetencer – vil chefen holde hånden over sin ægtefælle og lade forsømmelserne gå ud over andre? ”Parforhold mellem chefer og medarbejdere kan give en anspændt stemning på arbejdspladsen. Kolleger taler anderledes sammen, hvis de fornemmer, at der sidder en direkte hotline til chefen eller medarbejderne med ved bordet,” siger Sus Desirée: Tilliden lider et knæk. Man optræder mere taktisk over en bred kam og holder igen med brok og klager - både ved formelle og uformelle møder.

F E B R U A R 2 0 19 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

Og her er det faktisk ligegyldigt, om de to involverede i parforholdet aldrig viderebringer et eneste kollegialt kvæk fra kontoret eller kantinen.

Virksomheder, som accepterer, at en leder og en medarbejder danner par, vil typisk sørge for, at en anden overtager ledelsen af medarbejderen.

”Man kan ikke styre, hvad andre tænker om et forhold. Fantasier uden hold i virkeligheden kan derfor komme til at fylde og få en betydning. Hvis en kollega for eksempel tænker, at chefen får alt at vide, så reagerer vedkommende, som om det faktisk er tilfældet,” siger Birgitte Bonnerup.

”Er parforhold derimod ikke accepteret på stedet, må mindst en af parterne vige og finde et andet job. Det er ødelæggende for trivslen at forsøge at skjule et forhold i lang tid,” advarer Sus Desirée.

Det er ødelæggende for trivslen at forsøge at skjule et forhold i lang tid Forholdet skal frem i lyset Begge psykologer fremhæver vigtigheden af at få tingene frem i lyset. Hvis en medarbejder og en chef på den samme arbejdsplads er blevet glade for hinanden, så er det bare ud med sproget – måske lidt tidligere end man ellers ville vælge at annoncere sin kærlighed. Det giver de andre en chance for faktisk at glæde sig på parrets vegne. ”Den slags bliver før eller siden opdaget, og så har man mistet troværdighed. Omgivelserne vil spekulere over, hvad der er foregået, og om der er andre ting, som også bliver holdt hemmeligt,” forklarer Birgitte Bonnerup. ”Hvis man bilder sig ind, at andre ikke er klar over forholdet, er der frit løb for hypoteserne. Det skaber langt større usikkerhed og oplevelser af, at det ikke er fair, hvad der foregår,” siger Sus Desirée.

Det er nødvendigt at spille med åbne kort for at varetage kollegernes og organisationens interesser. Når et forhold er officielt, kan omgivelserne bedre navigere i de nye vilkår, pointerer psykologerne, som begge har stor erfaring i at rådgive arbejdspladser og organisationer i at tackle forandringer og samarbejdsproblemer.

Om man vælger at stå frem eller gå stille med sine bekymringer over, at en chef og en medarbejder har et forhold, afhænger i høj grad af, hvordan man er som person.

Om man har modet eller ej. Men der kan også være taktiske overvejelser – måske er der risiko for at blive udelukket eller degraderet.

Sus Desirée, erhvervspsykolog hos HumanAct

Birgitte Bonnerup, organisationspsykolog hos irmaet Bonnerup & Hasselager

kollegernes forbehold eller ligefrem kolde skuldre.

Fra godt scoret til afstandtagen

Der bliver som regel også set mildere på manden i forholdet, uanset om han er chef eller medarbejder, mens kvinder i højere grad bliver udsat for afstandtagen. Kollegerne kører hårdere på dem og isolerer dem. Det er ikke ok, mener Sus Desirée og fortæller om en virksomhed, hvor en mandlig leder og kvindelig medarbejder fra samme afdeling indledte et forhold:

Der er langt fra ligestilling, når det gælder omgivelsernes syn på parforhold på tværs af rangstigen på arbejdspladser. Typisk går chefen fri, mens medarbejdere kan mærke

”Manden fik high fives og kommentarer som ”godt scoret!”, mens kvinden blev frosset ud af sine kolleger.”

”En snak med en tillidsrepræsentant kan være en god begyndelse, hvis man er usikker på, hvordan man skal håndtere situationen,” siger Sus Desirée.

Tre tip: ’Ramt’ af parforhold på arbejdspladsen • Tal med din tillidsrepræsentant, hvis du oplever, at et parhold påvirker arbejds­ miljøet negativt. De har tavshedspligt.

• Hold dig på din egen banehalvdel og gør dig ikke til dommer over for andre. Tag udgangspunkt i, hvordan forholdet påvirker dit eget arbejdsmiljø.

• En klar og konkret politik om parforhold på arbejdspladsen kan gøre det lettere at navigere, især hvis der er parforhold på tværs af organisationen. Savner du en klar udmelding fra ledelsen, kan et samarbejdsudvalg tage emnet op.

Kilder: Arbejdsmiljøkonsulent Marie Haslev, Forsikringsforbundet, og erhvervs­ psykolog Sus Desirée.

11

TEMA: KÆRLIGHED

Det gør ondt at blive svigtet af arbejdspladsen, når man er glad for sit job

Bonnerup, som er psykolog og specialist i organisationsudvikling.

Erhvervspsykologer: Forandringer på jobbet kan føles som en afvisning. Giv dig selv lov til at være ked af det eller utilfreds, men ikke for længe.

Fra smil til tristhed

Vi flytter om på afdelingen, og du skal sidde længere nede ad gangen - lige over for toiletterne.

Vi har besluttet af flytte dine nuværende opgaver ud af huset. Der er desværre ikke brug for dine kompetencer i selskabets nye konstruktion ...

Uanset om du elsker dit job eller synes, at kærlighed er et stort ord at bruge om dit

12

arbejde, så kan forandringer i arbejdslivet gøre ondt. ”Hvis du trives med dit job og føler dig forbundet til dine kolleger og arbejdspladsen, gør det ondt at blive tilbudt noget, som virker mindre attraktivt. Det kan være en helt rigtig organisatorisk beslutning, men menneskeligt føles det som en afvisning,” siger erhvervspsykolog Sus Desirée. ”Når du mister noget arbejdsmæssigt, som du er glad for, er der både et tab og noget fremadrettet, som du skal forholde dig til.

Giv det tid og mærk efter. Du må gerne være ked af det eller utilfreds, bare du ikke er det for længe. Måske skal du give dig selv lov til at ærgre dig i et stykke tid, men så må du komme dig - eller flytte dig,” tilføjer Birgitte

”Vi har masser af følelser placeret i vores arbejde, og selv små forandringer kan påvirke os voldsomt. Nogle gange kan det at flytte kontor eller få nye opgaver føles værre end en hel omstrukturering,” fortæller hun.

Der er stor forskel på, hvordan vi reagerer, når der sker forandringer i vores arbejdsliv.

Den menneskelige proces foregår parallelt med, at der bliver rykket rundt på borde og stole, men ikke synkront: ”Nogle spæner hen til deres nye plads og går i gang med smil på læben og har måske først en reaktion, når det hele er overstået.

Andre er skeptiske og bevæger sig langsomt gennem sorg og tab uden at kunne få øje på nogen gevinster ved forandringerne,” beretter Sus Desirée. ”Nogle mennesker lægger meget i de forandringer, som rammer dem. Denne følelsesmæssige side af sagen kan man ikke bare tage væk. Derfor er det godt at være

følelsesmæssige side af sagen kan man ikke bare tage væk. Derfor er det godt at være ærlig over for sig selv og mærke godt efter.

Måske er du mere ramt, end der er objektivt belæg for. Måske handler det om noget helt andet”, bemærker Birgitte Bonnerup.

Hun er medforfatter til bogen ’Kærlighed og ensomhed i arbejdslivet, som handler om, hvordan kærlighed til arbejdsopgaven, organisationen og muligheden for at indgå i betydningsfulde relationer har betydning for den enkeltes livskvalitet og for kvaliteten af det arbejde, der laves. Og hvor slidsomt det kan være at føle sig ensom i sin organisation eller i sin rolle på jobbet. ”Det kan sagtens være helt reelle problemer og forandringer, der spænder ben for din kærlighed til jobbet, men inden du reagerer og flygter i en fart, er det værd at overveje, om du risikerer at løbe ind i tilsvarende sce-

narier andre steder. Nogle mennesker har sjovt nok altid en dårlig chef og bliver altid bare flyttet rundt med,” pointerer Birgitte Bonnerup.

Skjulte dagsordner er git Begge psykologer understreger, at ledere bør være meget udførlige, når de informerer om forandringer. For medarbejderne kan der være mange vigtige ting i spil: Status, tryghed, hverdag, løn osv. ”Ledere underkommunikerer ofte og glemmer, at medarbejderne ikke har været med til alle overvejelserne og mellemregningerne. Den vej skal man have mulighed for at gå mentalt for at forstå logikken og acceptere en ny situation. Hvis alle overvejelser og til- og fravalg bliver lagt frem, kan man

Skjulte dagsordener er gift i denne sammenhæng – der skal være fuld gennemsigtighed,” tilføjer hun.

Hvis en arbejdsplads ikke gør nok for at hjælpe medarbejdere igennem forandringer på jobbet, anbefaler psykologerne, at man søger professionel hjælp internt eller eksternt. Enkeltvis, i grupper eller begge dele – alt efter situationen. ”Forandringsprocesser skal drøftes og bearbejdes – ellers kommer de til at leve deres eget liv, og så kan organisationen ikke få indflydelse på dem længere,” slutter Birgitte Bonnerup.

som medarbejder bedre håndtere forandringerne, selvom man bliver ramt af dem,” fastslår Sus Desirée.

På med den professionelle hat Christian havde arbejdet i Lærerstandens Brandforsikring (LB) i fire år, da Ditte fik job og startede i det samme team. De snakkede godt sammen og begyndte at ses som venner. Venskabet udviklede sig i løbet af nogle måneder til romantiske følelser, men i LB må par ikke arbejde i samme team.

Derfor måtte de nyforelskede oplyse deres fælles leder om, at de var blevet kærester. ”Vi troede, vi havde været tophemmelige i vores team, men kollegerne havde allerede fundet ud af, at vi var kærester,” fortæller Christian Slot Munk, som stadig arbejder i LB. Det samme gør Ditte, som han i dag deler efternavn og privatadresse med.

”Vi snakkede meget om, at vores forhold ikke måtte påvirke noget arbejdsmæssigt. Hvis det ikke holdt mellem os, skulle det ikke blandes ind i jobbet,” siger Christian, som i kølvandet på offentliggørelsen af forholdet og en omstrukturering på arbejdspladsen måtte leve med, at Ditte flyttede til en afdeling, hvor hun skulle vejlede ham og godkende hans beslutninger. ”Vi var ikke altid enige, men så måtte jeg tage den professionelle hat på og acceptere det. Vi kender hinandens kompetencer og beføjelser og har respekt for dem, selvom vi kan have forskellige opfattelser,” fremhæver han.

Lige fra begyndelsen var parret bevidste

Parret har valgt at trække linjen tykt op: De snakker om sjove ting fra jobbet, men konkrete faglige sager diskuteres aldrig privat. Det kan godt overraske kollegerne, at

om at adskille business and pleasure, som han udtrykker det.

ægteparret ikke er opdateret på hinandens arbejdsopgaver.

Christian Slot Munk

Christian Slot Munk kan tælle mange nuværende og forhenværende parforhold blandt sine kolleger og fagfæller i branchen. Både mellem medarbejdere og på tværs af ledelseslag. Brudte forhold er en del af pakken, og det kan sagtens være grimt i en periode. Men ikke så meget anderledes end når nære private venskaber på arbejdspladsen går i stykker.

Christian Slot Munk, er tillidsrepræsentant i LB Forsikring og formand for Ungdomsnetværket i Forsikringsforbundet.

13

F O R S I K R I N G > N R . 1 > F E B R U A R 2 0 19

TEMA: KÆRLIGHED af Kim Faurdal

Mad og kærlighed:

Sæt sex på me Hvad vi spiser hænger tæt sammen med vores energi - og også vores lyst til hinanden. Her kommer opskriten på hvad du skal servere, hvis du og din partner ønsker ekstra energi til kærligheden.

Når ens største fysiske bedrift på en arbejdsdag er at tage trappen op til 2. sal, så rykker det ikke meget, hverken på formen eller energien.

God fysisk form er noget kroppen tager for givet. Hvis man er overvægtig, kan det hindre sexlysten. Men hvis vi kigger på hvad vi spiser, så kan vi godt finde madvarer, der ligefrem hjælper til at øge vores energi - og dermed give mere saft og kraft til kærlighedslivet.

arterierne. På den måde kan de være med til at forhindre tilstoppelse af blodbanen og at blodkarrene bliver syge.

Kærlighedsmuslingen?

Ingefær er også en hovedbestanddel i en såkaldt ”erektionste”

Alle kender vel rygtet om at østers skulle øge lysten til sex. Det er måske et godt trick for at sælge nogle østers, men er det meget andet end det? Og hvorfor skulle vores sexlyst dog øges ved at spise en særlig slags muslinger fra havet?

Forcen ved netop østers er, at de indeholder en masse zink sammenlignet med det meste andet vi spiser. Kroppen bruger zink til at producere dels testosteron – det mandlige kønshormon – og også sæd. Så kære kvinder, I kan sagtens springe østers over næste gang, og blot bestille dobbelt til manden.

De hvide løg En hørm af hvidløgsånde er måske ikke det, der sætter mest gang i safterne, men ikke desto mindre forhindrer hvidløg, at der sætter sig sygelige oplagringer – såkaldt plak – i

14

Hvidløg forbedrer derved også blodtilførslen til kønsorganerne hos begge køn, så her er der fuld ligestilling – og samtidig er det nok tilrådeligt, at begge parter nyder disse kraftigt duftende og smagende grøntsager.

Gå helt bananas Bananens form bringer ikke kun mindelser om en typisk fallos, den rummer også en masse kalium og vitamin B, som øger energiniveauet. Desuden indeholder bananer enzymet bromelain, som øger lystfølelsen og hæmmer impotens.

Nødder indeholder mange fedtsyrer, som er essentielle for produktionen af både mandlige og kvindelige kønshormoner, og de er igen styrende for vores sexlyst. Hertil kommer, at nødder indeholder aminosyren L-Arginin, som er en vigtig medspiller i blodgennemstrømningsprocessen, og dermed har betydning for erektionsevnen.

F E B R U A R 2 0 19 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

menuen Figner hører også til gruppen af ”elskovsføde”, på grund af indholdet af aminosyre, der kan være med til at øge den mandlige kønsdrift og udholdenhed.

Elskovsurten

Vandmelon, mango og jordbær er tre typer frugt, der ikke alene er saftige, men også sanselige. Om vandmelonen siger man, at den har en afslappende virkning, vækker lysten og øger kønsorganernes følsomhed.

Hot og efektiv Op på rødbederne Vidste du, at rødbeder måske er det mest effektive levnedsmiddel, når vi taler om ”naturlig viagra”? De indeholder mange nitrater, som kroppen omformer til nitrogenoxid.

Nitrogenoxiden udvider blodkarrene og forbedrer blodomløbet. Erektionsproblemer forekommer, når blodtilstrømningen til og fra penis er dårlig, og det kan rødbeder hjælpe på. De forbedrer potensen og hjælper manden med at holde en erektion i længere tid. Man kan også indtage rødbedesaft og får så den samme virkning.

De velduftende grønne blade fra krydderurten basilikum bliver brugt i madlavning så ofte, at denne klassiske elskovsurt da også skal nævnes her.

Basilikum stimulerer lysten til sex i en sådan grad, at soldaterne i romerrigets hær blev forbudt at spise basilikum forud for et slag.

Erfaring viste nemlig, at soldaterne foretrak at løbe hjem til konen fremfor mod fjenden, når urten havde været på menuen. Ydermere skulle basilikum have en gavnlig virkning på kvinders fertilitet.

Også krydderiet safran har en alsidig virkning på den menneskelige krop. Det forbedrer den mandlige potens og sædens kvalitet.

Safran bliver brugt som krydderi i mad, men kan også bruges i fx massageolie, der smøres på kroppen.

Æggende og satige Æg er et gammelt nordisk frugtbarhedssymbol. Æg påvirker hormonbalancen, de er rige på protein og smækfyldt med B5 og B6 vitamin, som er vigtige for at undgå stress, hvilket bestemt kan give nedsat sexlyst.

Koffein forbedrer blodomløbet. Flere forsøg viser, at mænd, der dagligt drikker mellem én og tre kopper kaffe, sjældnere lider af impotens.

De stoffer, der gør at chili smager stærkt, har ligeledes en positiv virkning på arterierne.

Stofferne forbedrer blodomløbet i hjertet og andre organer og derfor også i penis. Chilier sænker også blodtrykket og kolesteroltallet, og forhindrer dermed at blodet størkner.

Ingefær, som er roden på ingefærplanten, har længe været anset som et potensmiddel.

I bogen Kamasutra fra før 1800-tallet, blev ingefær nævnt som potensforhøjende plante. I Japan har man udført dyreforsøg som viste, at produktionen af testosteron i gnavere steg og blodomløbet kvikkede op, når de blev fodret med ingefær. Ingefær er også en hovedbestanddel

Nitrater findes ikke kun i rødbeder. Også mange bladsalater er gode kilder til nitrat.

Spinat og icebergsalat forbedrer ligeledes blodomløbet i penis, og det gælder egentlig det meste grønne salat.

Selleri, grøntsagen de fleste elsker at hade, indeholder substansen butylphthalid (sig det højt 3 gange hurtigt), der virker beroligende og afslappende. Derudover indeholder selleri hormonlignende stoffer, der styrker sexlysten.

Mørk chokolade virker Kakaoindholdet i mørk chokolade giver mange antioxidanter, der er gode for hjertet og blodomløbet. Et bedre fungerende hjerte og bedre fungerende blodkar har indflydelse på erektion i tilfælde af seksuel stimulering.

Mælkechokolade er dog ikke sagen, for det indeholder mere sukker og fedt i forhold til den mørke chokolade.

Der er måske en god grund til, at mange forhold starter ud med, at man giver hinanden chokolade?

i en såkaldt ”erektionste”.

Den siges at forhøje potensen og, hvis den bliver drukket før samleje, så skulle den også forbedre den mandlige erektion.

Velbekomme Så er der kun tilbage at sige velbekomme!

Hvis du på et tidspunkt bliver sat til bords og beværtet med rødbeder, nødder, grøn salat, selleri, chili og ingefær med chokolade og te efterfølgende, så ved du hvad desserten bliver.

Rigtig god fornøjelse!

15

TEMA: KÆRLIGHED af Søren Dalager

Kærlighed. Der indes vel næppe en bedre følelse end forelskelse.

Glæden ved nærværet. Savnet ved fraværet. For nogle kan kærlighed dog gå hen og blive en besættelse. En besættelse, der kan udvikler sig til en mani: Sko, dyre ure, frimærker – eller Star Wars universet med prinsesse Leia, Luke Skywalker og alle de andre.

Den mørke side?

Kærlighe Ja, denne artikel handler om mig – om min besynderlige kærlighed til alt, hvad der vedrører Star Wars universet, skabt af filmmanden George Lucas. Frem til nu er det blevet til en trilogi af Star Wars film-trilogier, idet de første tre film kom mellem 1977 og 1983. De næste kom fra 1999 til 2005 og den seneste trilogi begyndte i 2015. Der har desuden være tv-serier og meget andet ind imellem.

Og ja, min kærlighed er kastet på Star Wars og alt, hvad der kommer fra ”en galakse langt langt væk”. Sætter jeg mig foran en anden science fiction serie, som fx Star Trek, føles det næsten som utroskab. For der er virkelig forskel, kan jeg godt afsløre for de uindviede.

Okay, nu forestiller du dig garanteret, at jeg er sådan en nørdet type, med fedtede briller og et afslappet forhold til kropshygiejne.

Selv vil jeg hellere beskrive mig som helt almindeligt gennemsnitligt 40-årig mand, med en sær hobby.

Et livslangt forhold Selve forelskelsen til Star Wars startede da jeg var omkring 7 år. Min onkel havde en VHSafspiller, og på den så jeg Star Wars til videobåndene var slidt op og maskinen brød sammen. Når jeg skulle have gaver, stod der Star Wars legetøj på de første 15 pladser. Og når vi skulle handle, så var besøget hos Fætter BR altid højdepunktet. Her faldt der som regel altid et eller andet af, hvis jeg nu havde opført mig pænt.

Kærligheden til universet har altid været der, men i en periode var det som om, at det gik lidt i baggrunden. Alt mit legetøj blev smidt ud, eller givet videre, og andre ting tog min opmærksomhed. Lige indtil for et par år siden.

16

F E B R U A R 2 0 19 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

hed til prinsesse Leia Genfunden kærlighed Egentligt var det mine egne børn, der skulle have legetøj. Men da jeg stod der i legetøjsbutikken med en Star Wars figur i hånden, var jeg igen solgt – og i alvorlig grad. Den blev købt med hjem, og siden da er samlingen bare vokset. I dag har jeg over 40 figurer, som naturligvis er udstillet i hjemmet.

Nogle gæster trækker lidt på smilebåndet, når de besøger mig, og min bedste ven synes jeg er håbløs. I dag bruger jeg helt sikkert alt for meget tid på at gennemtrævle nettet for at finde nye figurer. Nye trailers til kommende Star Wars film bliver afspillet igen og igen. Selv mine kollegaer husker mig, når de ser et eller andet, der relaterer sig til min maniske besættelse for Star Wars universet og alle de sære skabninger, der befolker det.

Jeg bilder mig selv ind, at det er en investering jeg foretager mig. Nogle køber kunst, jeg køber figurer. For udenforstående kan det godt virke lidt åndsvagt. Men tro mig, samlere er villige til at betale næsten hvad som helst for at få fingrene i de rigtige figurer.

Nogle forskere mener, at forstyrrelsen ”OCD” i større eller mindre grad kan være en faktor der spiller ind, når trangen til at samle tager over. Andre påpeger, at folk der har oplevet tab tidligere i livet, søger tilbage og forsøger at generhverve det tabte.

Når kærlighed bliver til mani

Så måske lider jeg en lille smule af OCD. Eller måske savner jeg bare min barndoms legetøj. Selv mener jeg, at jeg bare godt kan lide at se på mine figurer. Det bringer mig tilbage til min barndom og en mere simpel tid. Oven i, så mener jeg jo også at kærlighed kan være værd at investere i - så længe det ikke tager overhånd.

Psykologer, der har forsket i hvordan en almindelig samling bliver til en sygelig samlermani, påpeger at der ikke er nogen entydig forklaring på hvorfor mennesker kan begynde at samle langt mere, end de har brug for. De fleste husker Imelda Marcos, hustru af den tidligere filippinske diktator Ferdinand Marcos, der samlede på sko. Faktisk er hun mere kendt for at eje over 1000 par sko, end for noget, der har med politik at gøre.

Fra venstre: Obi-Wan Kanobi, Prinsesse Leia Organa, Darth Vader, Luke Skywalker og Grand Mof Tarkin

17

F O R S I K R I N G > N R . 1 > F E B R U A R 2 0 19

TEMA: KÆRLIGHED af Søren Dalager

Er du git med jobbet?

Mere end halvdelen af vores vågne tid tilbringes på jobbet.

Uanset om du er single, git, samlevende eller andet, så bruger du hver dag mere tid på dit arbejde og dine kollegaer, end du bruger på dine venner, din kone eller dine børn.

danser, hvor din hjemmerørte sauce bearnaise aldrig skilte, og hvor du med stor glæde kunne genkende en Monét fra en Manet. Det var dengang. I dag er jobbet din hobby og det eneste, du virkelig fordyber dig i. Bevares, strategien og årsregnskabet kan du på fingerspidserne, men hvor spændende er det, når du går ud ad porten for at tage hjem?

Livet med job-hobby er blevet lidt for kedeligt og alt for forudsigeligt.

af arbejdsopgaverne og måske tilmed af lederen og firmaet.

Men måske kan kærligheden til jobbet ligefrem vokse sig større end kærligheden til venner og familie?

Det er noget, som er svært selv at se, men her er fire tegn på, at du måske er ved at være gift med jobbet.

Ingen? En? Dem alle?

Vi lever alle et krævende liv, hvor jobbet i større eller mindre grad lægger beslag på vores fritid. Mest fordi vi selv giver det lov – eller ligefrem ønsker det. For måske fylder jobbet mere i dit liv end familie, venner, hobbyer, rejser og andet. Og det er et alarmsignal, som man bør lytte til.

Personlig tid, arbejdstid

18

Søvn er overvurderet

Hvor mange af ovenstående punkter kan du genkende hos dig selv?

Har du lagt mærke til at der ikke rigtig er nogen, der spørger til hvordan du har det? Eller kommenterer hvordan vejret er, når du er i nærheden? De er muligvis holdt op, fordi dit svar på deres spørgsmål, har været at fortælle om dine spændende arbejdsopgaver og seneste succeser på jobbet. Du har erstattet ’small talk’ med ’job talk’, og dine omgivelser er faktisk ved at være trætte af det.

Der var engang, hvor du var en ganske habil

der virkelig betød noget for dig: Dine e-mails.

Fokuser på livet

Du taler konstant om jobbet

Jobbet er din hobby

Tillykke det lykkedes dig at fokusere på det

Okay. Du nåede igennem dagen. Foran dig ligger nu otte timer under dynen, hvor du kan koble hjernen fra, hvile kroppen og restituere til i morgen. Naturligvis er det nu det helt rigtige tidspunkt at gennemgå dagen, planlægge nye møder og forberede dig på at angribe de salgstal, du skal nå.

I stedet for at hvile de ’små grå’, udvikler du i stedet en lettere askegrå ansigtskulør.

Vi holder meget af vores kolleger,

Det kan godt være, at du engang var festens midtpunkt. Men det var dengang. Nu har med din evindelige snak om jobbet placeret dig som social bænkevarmer.

menneske, halv maskine. Robojob, om man vil. Fem minutter på toilettet blev pludselig til en halv time, og når du kommer ud igen, er din partner enten faldet i søvn på sofaen eller filmen er slut.

Reklamepause! Det er nu du lige kan nå, at gå på toilettet. Selv om du er hjemme, skal du naturligvis lige tjekke din mailboks, mens du sidder derude. Din telefon er blevet en naturlig forlængelse af dit skrivebord. Når du fantaserer lidt om det, kan du egentlig godt lide tanken om at være en cyborg: Halvt

Når jobbet bliver krævende, kan det fra tid til anden være svært at fokusere på dét der er vigtigst i livet. Det kan svare sig at slukke telefon og computer, og bare fokusere på dig selv, familie og venner. Ellers kan dit andet ægteskab, meget vel ende med at blive det eneste du har.

af Lotte Kronholm Sjøberg

TEMA: KÆRLIGHED

Det er så yndigt at følges ad på arbejde Vi tilbringer en stor del af vores vågne tid på arbejdspladsen, så det at inde sin partner gennem jobbet er på ingen måder utænkeligt – eller sjældent. I vores branche må man som udgangspunkt gerne have forhold til kolleger. Men der kan være regler for, hvordan man må eller ikke må arbejde sammen.

I en undersøgelse af parforhold fra Analyse Danmark, havde omkring 13 pct. af de adspurgte fundet deres partner på jobbet. Kærlighed på jobbet ligger således på tredjepladsen, når det kommer til steder at møde den udkårne.

Det mest almindelige er dog stadig gennem familie og venner. Her finder 24 procent af danskerne deres partner, mens 15 procent finder partneren i byens natteliv.

Efter #metoo-kampagnen er mange, især amerikanske virksomheder, begyndt at gennemgå deres politikker for ansattes nære relationer på arbejdspladsen - og forsikringssektoren i Danmark er ingen undtagelse, for de fleste selskaber har retningslinjer for, hvad der er tilladt i dén sammenhæng.

Varierende politikker

flytte afdeling, hvis der opstår udfordringer

Vi kender sikkert alle til medarbejdere på vores arbejdsplads, der er gift eller på anden vis har en tæt relation. Det kan også være søskende, eller en forældre/barn relation.

på grund af den tætte relation. Kun i ét af de 21 selskaber er det ikke tilladt, at tætte relationer er ansat på den samme arbejdsplads.

Men hvordan ligger landet blandt selskaberne i vores branche (dem der er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening), i forhold til politikker på området?

Langt de fleste selskaber har en eller anden form for politik eller retningslinjer, når det gælder tætte relationer på samme arbejdsplads. Vi har set på 21 selskaber, og her viser det sig, at seks selskaber har en skriftlig aftale (politik) der siger, at man gerne må have tætte familierelationer eller relationer på arbejdspladsen - typisk defineret som ægtefælle, kæreste eller familiemedlem. Sådanne ’nære’ personer må dog ikke sidde i samme afdeling.

Politikkerne siger også, at hvis relationer skulle opstå inden for samme afdeling, så vil den ene part blive flyttet til en anden afdeling.

Derudover har fire selskaber en politik der siger, at man gerne må være i samme afdeling på trods af en tæt relation, men at det vil blive vurderet individuelt, hvem der skal

Fire selskaber har ikke en skriftlig politik på området, men ledelsen har givet mundtlige retningslinjer om, at man ikke må sidde i samme afdeling, hvis man har en tæt relation. Seks selskaber har hverken skriftlige eller mundtlige retningslinjer på området, underforstået at man gerne må have tætte relationer på arbejdspladsen, og også gerne i samme afdeling.

Check op på din relation I de fleste politikker om nære relationer på arbejdspladsen står der skrevet, at man som medarbejder har en forpligtelse til at oplyse sin nærmeste leder, hvis et familiemedlem bliver ansat i virksomheden, eller hvis man for eksempel bliver kæreste med en kollega.

Som medarbejder bør du derfor selv opsøge information om hvilke politikker der eksisterer i dit selskab, hvis du indgår i en tæt relation til en anden på jobbet. Politikkerne skal naturligvis respekteres, men selv om man måske går lidt længe og ’lurepasser’ med informationen, så vil det typisk ikke være noget, der kan få konsekvenser for ansættelsen, men nok en påtale fra din leder.

19

F O R S I K R I N G > N R . 1 > F E B R U A R 2 0 19

INTERVIEW af Lars H. Knudsen

Jonas Feldt arbej

Skeletter Ledelsen gjorde det godt. Medarbejderne gjorde det godt. Men selskabet kunne ikke overleve, da skeletterne begyndte at vælte ud af skabet og ’worst case’ blev værre end forventet. Konkursen var en realitet.

Mange har uden tvivl hørt historien om ejerskifteforsikringer og konkursen hos selskabet Qudos. Jonas Feldt har oplevet det hele indefra, og det er ikke en historie om fejl i forretningsførelsen eller dårlig ledelse. Tværtimod var der masser af gå-på-mod i Qudos, hvor medarbejderne følte et sammenhold og ydede en stor indsats, fordi det er spændende og udfordrende at være en lille spiller mod de store.

Men det holdt ikke længe, for det viste sig at dem, der solgte forsikringer for Qudos, havde undervurderet de risici, som kunderne havde. De havde kort sagt solgt løs og ikke vurderet, hvor store erstatningsudgifterne formodentligt ville blive. Så skeletterne væltede ud af skabet i

F E B R U A R 2 0 19 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

I dag er det så Kammeradvokaten, Garantifonden og Qudos Insurance A/S under konkurs som gør hvad de kan, for at kundernes behandles korrekt.

jder i Qudos:

erne væltede ud Qudos, da man begyndte at se på skaderne og vurdere dem i forhold til de afsatte midler til erstatninger og de konkrete udbetalinger.

Selskabet kunne dermed ikke overholde kapitalkravene, som er defineret i Solvency II, og da Finanstilsynet dukkede op, gik der kun

deret risikoen for skader, og dermed begyndte problemerne at vise sig”, forklarer Jonas. ”Selv om vi altid estimerer at agenterne regner for lavt og lægger oven i, så viste fejlvur-

Rolig ”Som ansvarlig for vores databehandlings-team sidder jeg i grænselandet mellem den virkelige verden og IT-verdenen, og blev på baggrund af en ledelsesrokade hurtigt ansvarlig for mit team på i alt tre medarbejdere. Vi sad og bearbejdede kundernes data og allerede lang tid før konkursen var det tydeligt, at økonomien under selskabet vaklede”, fortæller Jonas.

kort tid før konkursen var en realitet. Man var ikke enige om, hvor alvorlig situationen var, men Finanstilsynet skønnede at Qudos manglede 600 mio. kroner i kapital, og det kunne ikke fremskaffes.

deringerne sig her at være så markante, at vores reserver blev for små. Der er indledt sager mod agenter med krav om erstatning, men det er en lang proces, som ikke kunne redde selskabet. Ledelsen mener dog stadig, at Qudos var en god og sund forretning, hvis ikke fortidens fejl havde ødelagt den for os.”

Selv er Jonas er ikke urolig for sin fremtid, når Qudos på et tidspunkt lukker helt ned.

Som økonom med en god bagage i form af viden og erfaring inden for IT og forsikring

Orkanens øje

God information

Midt i alt dette sad Jonas Feldt, og sidder stadig. Han er ikke sidste mand tilbage i selskabet, men de er ikke mange. Selv om selskabet er i konkursbehandling, så har Jonas tryghed omkring jobbet, for lønnen er garanteret af Lønmodtagernes Garantifond, og de tilbageværende medarbejdere får tilmed en særlig bonus for at holde ved, og fortsætte arbejdet.

For Jonas er ansættelsen i 2019 dermed sikker, selv om fundamentet for selskabet er væk.

Ledelsen i Qudos gjorde det godt, og da selskabet bestod af ca. 20 medarbejdere – heraf 4-5 med ledelsesansvar – var man tæt på hinanden og velinformerede om selskabets situation. Da situationen i selskabet begyndte at spidse til og økonomien blev stadig mere kritisk på grund af de mange store erstatninger, kom Finanstilsynet ind over. De kom hyppigt i selskabet til fortrolige møder med ledelse og bestyrelse, og efterfølgende blev medarbejderne orienteret, når der var nyt at fortælle.

Han er ikke i tvivl om, at han besidder kompetencer, som forsikringsbranchen har brug for. Som svensker startede han i Trygg-Hansa i Stockholm og kom senere til Codan i København. Her var han 11 år og mødte sin danske kæreste i selskabet. Det har knyttet ham til Danmark, og han gik efterfølgende fra Codan til Qudos.

Der er også rigeligt at se til, selv om forretningen i princippet er stoppet. Der er stadig lang vej igen, før alt er gjort op og det økonomiske resultat kendes. Men at der bliver en regning til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber er desværre sikkert.

Der var da også tendens til, at medarbejdere begyndte at søge væk, og der var ikke altid andre, som kunne fungere som backup. Så man kæmpede for overlevelse, og det gav et stort sammenhold.

”Qudos blev købt af det canadiske selskab Echelon i 2017 af investeringsselskabet New Nordic Advisors. Med sin funktion som ’carrier’ af forsikringsrisici havde Qudos en række agenter, som solgte forsikringerne i både Danmark og udlandet, primært UK og Irland,

Situationen endte ud i, at Qudos gik i frivillig likvidation med en likvidator fra New Nordic Advisors, og en fra Kammeradvokaten.

I denne periode var det småt med information. I løbet af få uger var konkursen så en

men også i Grækenland, Frankrig og Tyskland. Selv om man ser økonomien grundigt efter ved en overtagelse, så viste det sig hurtigt at agenterne havde fejlvur-

realitet, og Kammeradvokaten påtog sig rollen som kurator. Da processen efterfølgende gik i gang, kom også Garantifonden ind i billedet.

tager han det med ro, men regner da med at se sig om efter andet job, når tiden for Qudos rinder ud.

”Det er nemmere for mig at forstå danskerne og være ansat i et danske selskab, end det vil være for min kæreste at arbejde i et svensk foretagende. Uanset at vi er tætte naboer, så har svenskerne typisk udfordringer med det danske sprog. Så vi bliver i Danmark,” fastslår han.

Jonas Feldt var eneste medlem af Forsikringsforbundet i Qudos, og – som Jonas fortæller – er ingen andre tilsyneladende fagligt aktive i selskabet. De fleste er dog medlem af en A-kasse, skønner han. Jonas selv blev medlem af Forsikringsforbundet i Codan-tiden, hvor han havde stor glæde af kontakten til personaleforeningen og benyttede sig af formand Christian Sletten, da han i sin tid fik brug for et uvildigt kig på sin ansættelseskontrakt.

21

F O R S I K R I N G > N R . 1 > F E B R U A R 2 0 19

DIT JOB af Søren Dalager

Når lægen får dig

FYRET Din læge ønsker dig det naturligvis alt muligt godt – men måske for godt. Ved mere alvorlig sygdom kan lægens vurdering – lægeerklæringen – være en stor hjælp, men den kan faktisk også få dig afskediget. Så det er en god idé at bruge din sunde fornut og din tillidsrepræsentant.

Det kan være svært at vurdere længden af en sygdomsperiode, og den enkeltes behov for en god tilbagevenden til arbejdet. Her er lægens råd gode, for de giver en saglig vurdering af de faktiske forhold. Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter oplever dog en stigning i sager, hvor lægeerklæringen desværre går hen og bliver en indirekte årsag til afskedigelse af langtidssyge medarbejdere. Og det er en uheldig og uønsket konsekvens af den lægelige vurdering.

om reglerne og fokus på, at du som medlem får det resultat ud af samtalen, som du selv ønsker.

Selskabet siger stop

I det fleste af disse tilfælde spiller det ofte ind, at den sygemeldte medarbejder ikke

Ser man på denne type sager, så kan Forsikringsforbundet konstatere, at selskaberne i de fleste tilfælde har fulgt reglerne for sygefravær til punkt og prikke. Men samtidig må det konstateres, at den tidligere temmelig lange lunte er blevet kortere. Arbejdspresset er i dag så stort, at der ikke længere er den samme tålmodighed hos arbejdsgiver, når det handler om at få medarbejderne tilbage på jobbet.

har ønsket at inddrage tillidsrepræsentanten, når vedkommende er blevet indkaldt til sygesamtale. Og det vil ellers være det rette at gøre, da tillidsrepræsentanten har viden

Det er netop her Forsikringsforbundets lokale repræsentation – personaleforeningen - og tillidsrepræsentanten kan skabe værdi.

22

Udover at stå ved den sygemeldtes side som bisidder, så er tillidsrepræsentanten også bindeled mellem medarbejder og leder. For medarbejderen betyder det, at der kan trækkes på en ressource, som har overblikket i

Den tidligere temmelig lange lunte er blevet kortere en svær situation. Samtidig kan tillidsrepræsentanten hjælpe med sparring mellem leder og medarbejder, og lytte til det usagte.

Og netop det usagte er svært at forholde sig til. Det gælder både for medarbejder og

F E B R U A R 2 0 19 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

leder. Tillidsrepræsentanten hører ofte, at medarbejderen ikke kan forstå, hvorfor lederen ikke meldte klart ud om hvilke ønsker selskabet har for medarbejderens tilbagevenden til jobbet. Lederne kan dog afholde sig fra at tale rent ud, for ikke at skræmme og belaste en syg medarbejder unødigt.

Hvis ikke begge parter lægger tingene ærligt frem, kan der opstå problemer, hvis forholdene uforudset ændrer sig til det værre.

Det ses blandt andet, hvis sygeperioden forlænges af lægen. Lægen er en uvildig part, der ikke forholder sig til overenskomst, funktionærlov og andet, men kun til det lægen kan se og høre patienten fortælle. Det kan

derfor være en uheldig situation, hvis medarbejderen siger ét til sin leder, men efterfølgende præsenterer en lægeerklæring, der betyder forlængelse af sygeperioden. Lægen gør det ud fra en vurdering af, hvad der er bedst for medlemmets helbred, men kan på den måde risikerer at blive årsag til en afskedigelse.

Den ubehagelige sandhed Derfor er det så vigtigt, at alle parter toner rent flag. Som sygemeldt skal du tale om de ting, der er vigtige. Giv ikke din leder falske forventninger i forhold til, hvornår du kan vende tilbage på jobbet. Men vær samtidig ærlig over for dig selv, og vurdér om lægens

erklæring nu også stemmer overens med det, du selv føler. Hvis du selv vurderer, at du kan vende tilbage til jobbet hurtigere end lægens vurdering, så tag det med ved sygesamtalen med din leder.

Og husk at inddrage din tillidsrepræsentant allerede fra starten. Hos tillidsrepræsentanten får du en støtte og hjælp fra én, der står på din side, har tavshedspligt og kender selskabets politikker. Tillidsrepræsentanten er uddannet til at coache dig, støtte dig, samt være dine øjne og ører, når du er til alvorlige samtaler med din leder.

RETTEN ER SAT

Lægeerklæringen var for sløj

sagen indbragt for et afskedigelsesnævn med påstand om løn i opsigelsesperioden samt godtgørelse for usaglig afskedigelse.

Opmanden i afskedigelsesnævnet frifandt arbejdsgiveren, idet der blev lagt vægt på, at lægeerklæringen havde været for sløj – dvs. at den helt

Det er som udgangspunkt helt i orden ikke at gå på arbejde,

åbenlyst ikke levede op til hvad arbejdsgiveren kunne kræve af doku-

hvis man er syg og det kan dokumenteres. Dokumentationen

mentation for det lovlige i fraværet.

er i form af en lægeerklæring, men hvad nu hvis den også er syg? Hvis det lyder tosset, så læs videre og få forklaringen.

I en sag var en medarbejder blevet opsagt som følge af mangelfuldt udført arbejde. Før opsigelsen havde medarbejdere først været fraværende af personlige årsager, og siden havde han sygemeldt sig.

Medarbejderen var fortsat sygemeldt da arbejdsgiveren et stykke inde i

Juristens kommentar Afgørelsen viser, at en arbejdsgiver kan stille krav om at indholdet af en lægeerklæring skal dokumentere, at medarbejderen har lovligt forfald specifikt i relation til deltagelse i sygesamtalen. Når en lægeerklæring ikke lever op til dette krav, selv efter flere forespørgsler, kan det få ansættelsesretslige konsekvenser.

opsigelsesperioden bad ham om at deltage i en sygesamtale med henblik på at udarbejde en mulighedserklæring. Det sagde medarbejderen nej til, da han mente at han var for syg til at deltage i en sygesamtale.

Arbejdsgiveren bad derfor om dokumentation i form af en lægeerklæring.

Medarbejderen gik til sin læge og fik en erklæring, som dog kun fastslog, at patienten havde været sygemeldt fra en given dato, og at lægen forventede at sygefraværet ville vare til en given senere dato. Denne senere dato var sammenfaldende med opsigelsesperiodens udløb.

Arbejdsgiveren fandt ikke denne lægeerklæring god nok, og bad derfor medarbejderen om en ny lægeerklæring. Den skulle dokumentere, at medarbejderen var for syg til at deltage i en samtale, som skulle føre til en mulighedserklæring. Medarbejderen meddelte, at hans læge ikke kunne tilbyde denne ydelse. Arbejdsgiveren holdt fast i kravet om lægelig dokumentering og meddelte samtidig, at hvis det ikke skete, så kunne det få alvorlige konsekvenser – fx i form af en bortvisning.

Hvad er en mulighedserklæring?

En mulighedserklæring består af to dele. Første del udfylder og underskriver du sammen med din arbejdsgiver.

Anden del udfylder du sammen med din læge.

Formålet er at fastholde dig i arbejde, eksempelvis ved delvis genoptagelse af arbejdet eller etablering af skånehensyn. Du har pligt til at deltage, når din arbejdsgiver ønsker en mulighedserklæring, men dog kun såfremt du er i stand til det under hensyntagen til din sygdom. Udgiterne til mulighedserklæringen skal betales af arbejdsgiveren.

Medarbejderen fremsendte stadig ingen lægeerklæring idet han oplyste, at lægen ikke kunne hjælpe. Medarbejderen blev herefter bortvist og

23

KOMPETENCE af Rita Modberg, FOAK

Kristian Herdal Molbech

Skaf mig en vejviser Vidste du, hvad dagen på jobbet ville bringe, da du vågnede i morges? Og hvad med i morgen, hvilke opgaver skal du da løse?

faglige grundkompetencer på plads. Men derudover skal du også have kompetencer til at løse en lang række andre opgaver, som driver virksomheden fremad, fx produktudvikling og ledelse,” fortæller Kristian Herdal Molbech, udviklingskonsulent på Forsikringsakademiet.

Det er helt okay, hvis du ikke kan svare klart på spørgsmålene om fremtiden. Det kan man jo typisk ikke. Sagen er, at vi i stadig højere grad oplever en hverdag på jobbet, hvor vi skal skifte mellem mange kasketter: Om formiddagen sagsbehandler, hen over frokost sparringspartner for en kollega, om eftermiddagen projektleder.

Som fremtidens medarbejder skal du have mange kompetencer. Derfor er Forsikringsakademiet på banen med et nyt program for personlige kurser – SUCCEED - som giver dig en kæmpe bid af det, du får brug for. ”Allerede nu efterspørger arbejdsmarkedet medarbejdere med en høj grad af fleksibilitet, og det vil kun blive mere udtalt. Det betyder, at du selvfølgelig skal have dine

24

Vejviser Forsikringsakademiets nye kursusprogram er netop målrettet medarbejdere, der har brug for at udvikle kompetencer på tværs af faglighed og placering i organisationen. ”Vi har været i tæt dialog med branchen for at udpege de arbejdsområder og -opgaver, der fremadrettet vil kræve stærke personlige kompetencer. Det er blevet til SUCCEED-programmet, som er et godt billede på, hvor branchen er nu og skal hen.”

De 11 spor tager udgangspunkt i arbejdsområder, som flertallet vil kunne spejle sig i og derfor bruge som vejviser,” forklarer Kristian.

Til hverdagen og CV’et Når et spor er gennemført, kan det afsluttes med en mundtlig certificeringseksamen. Det betyder, at arbejdsgiver ved, hvilke kompetencer der er i virksomheden, og at du som medarbejder har et nyt konkurrenceparameter til CV’et. ”En certificering viser, at du har kompetencerne til at arbejde på tværs af virksomheden. Samtidig har du en række værktøjer til at håndtere de hurtige skift og forandringer, du møder i hverdagen. Tilsammen giver det den en ballast og robusthed, som fremtidens arbejdsmarked kræver af os,” siger Kristian Herdal Molbech.

Kursusprogrammet består af 11 uddannelsesspor med hver fire kurser.

Du kan tilmelde dig allerede nu - se hele pro-

”Vi går ud og anbefaler en række spor med

grammet på www.forsikringsakademiet.dk/ succeed

tilhørende kurser, fordi vi ved, hvor svært det kan være at se, hvilken vej man skal gå.

FREMTID af Lars XXXXX, H. Knudsen Fxxxxxxxxx

Forsikring med i deleråd Erhvervsministeren har oprettet ’Rådet for Deleøkonomi’, som skal være regeringens platform for dialog med virksomheder, eksperter og arbejdsmarkedets parter om udviklingen af deleøkonomien i Danmark. Lars Bonde fra Tryg er formand.

Deleøkonomi er et område, som er i hastig udvikling – både på globalt plan, men også i Danmark, hvor hver femte dansker nu benytter sig af deleøkonomien. For at understøtte denne udvikling, lancerer erhvervsminister Rasmus Jarlov et ’Råd for Deleøkonomi’, der skal bidrage til at sikre, at vi i Danmark har nogle velfungerende rammer for deleøkonomi. Rådet skal bl.a. drøfte nye beskæftigelsesformers betydning for arbejdsmarked og erhvervsliv.

Rådet har en solid forbindelse til forsikringssektoren, idet Lars Bonde, koncerndirektør i Tryg, er udnævnt til formand.

Rådet for Deleøkonomi består af i alt 15 medlemmer (inkl. formand). Ni medlemmer er blevet personligt udpeget, mens seks

medlemmer udpeges efter indstilling fra organisationer.

Finde rette balance Omkring deleøkonomien og fremtiden siger Lars Bonde:

Forsikringer er tryghed Vi har spurgt Lars Bonde, hvad relationen er mellem forsikringsbranchen og deleøkonomi? ”Vi lever af at skabe tryghed for privatpersoner og virksomheder. For Tryg er deleøkonomi et strategisk fokusområde i forhold til at skabe ny forretning. Vi tilbyder on-demand korttidsforsikringer (pay-per-use) drevet af brugernes og de deleøkonomiske platformes behov for sikkerhed og tryghed i de transaktioner, der finder sted.

Brugen af deletjenester er ofte forbundet med utryghed for brugerne. Vi tilbyder forsikringsløsninger til deletjenester, der er enkle at forstå for brugerne, der samtidig giver brugerne en grundlæggende sikkerhed og tryghed, hvis der er noget, der går galt. Ofte er forsikringsdelen helt essentiel at have på plads for mange deletjenester for at kunne vinde brugernes tillid og dermed få succes på markedet,” forklarer Lars Bonde.

”Vi skal finde den rette balance mellem det nye og spændende til gavn for økonomien og den enkelte forbruger, men samtidig sikre, at det ikke skaber en uhensigtsmæssig slagside, så vi ender med at gå på kompromis med grundlæggende elementer i vores samfundsstruktur. Det ærgrer mig da, at der ikke kunne findes en løsning, så Uber også kunne have forretning i Danmark. Det tabte både forbrugerne, selskabet og vi som samfund på. Og der håber jeg, at Rådet vil kunne bidrage til at finde sådanne gode løsninger til gavn for alle parter i fremtiden.

Det er ikke et spørgsmål om enten eller. Det er et spørgsmål om, hvordan deleøkonomi og alt det eksisterende kan leve side om side, have de samme muligheder og være underlagt de samme regler, som ikke forfordeler det ene fremfor det andet – og at vi i fællesskab får skabt de bedst mulige forudsætninger og rammer til gavn for forbrugerne, virksomhederne og samfundet.”

Helt konkret har Tryg nu udviklet 30 pay per use-løsninger til deletjenester, bl.a. Happy Helper og GoMore.

25

ARBEJDSMILJØ af Marie Hein Haslev

Fælles om arbejdsmiljøet Finanssektoren står sammen, når det drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø. Det var åbenlyst på Finanssektorens Arbejdsmiljødag, der på grund af overvældende tilslutning blev afholdt i både København og Skanderborg.

Finanssektorens Arbejdsmiljødag er blevet en årligt tilbagevendende begivenhed, der markerer at arbejdsgivere og arbejdstagere står sammen om indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø. Interessen for at deltage var så stor i år, at man i år afholdt dagen både i København og i Skanderborg. Godt 330 deltagere mødte op til de to konferencer.

Deltagerne omfattede både topchefer, HR-ledelse og medarbejdere fra HR-afdelinger samt tillidsvalgte. Finanssektoren omfatter både forsikring, pension, realkredit og bank, og konferencen var arrangeret af branchefællesskabet BFI Finans, som Forsikringsforbundet, Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) støtter op om.

Spot på arbejdsmiljøet Vores nye hovedorganisation FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation - har udråbt 2019 til arbejdsmiljørepræsentantåret. Året blev skudt i gang ved en stor konference i Odense Kongressal, hvor mere end 1.700 arbejdsmiljørepræsentanter og organisationsfolk var samlet.

Foruden konferencen vil FH udarbejde informationsmaterialer og videoer samt afholde en række lokale arrangementer. Alt sammen med henblik på at skabe opmærksomhed omkring den vigtige opgave, vores arbejdsmiljørepræsentanter har ude på den enkelte arbejdsplads.

26

Dagen blev åbnet i fællesskab af Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet, Lone Clausen, næstformand i Forsikringsforbundet og Mariane Dissing, adm. direktør i FA. Lone Clausen nævnte blandt andet, at de nyeste tal omkring det psykiske arbejdsmiljø ikke er positive og tilmed viser en forværring.

Programmet bød derefter på oplæg om digitalisering, medarbejderinddragelse og arbejdsmiljø, mens deltagerne om eftermiddagen fik indblik i, hvordan vores 120 mio. gamle hjernekonstruktion reagerer i en travl hverdag. Stress er et problem for mange – og deltagerne fik at vide, hvorfor vores hjerner udfordres af dagens arbejdsmiljø.

ER DU ROBOT ELLER MENNESKE? DYRK FORSKELLEN – STYRK DINE PERSONLIGE KOMPETENCER Nu kan du udvikle dig til fremtiden gennem Forsikringsakademiets SUCCEED-program for personlige kurser.

Vi har gjort det nemt for dig at komme i gang. Vælg et af de 11 anbefalede spor, som matcher kompetencekravene til netop dit arbejdsområde. Hvert spor består af 4 kurser, som du afslutter med eksamen og certiicering. Du kan naturligvis også vælge frit blandt alle kurserne uden at gå til eksamen. Bare fordi det passer præcis dig – her og nu.

Agil udvikling, Kommunikation , Coachingmetode, Tillidsbaseret rådgiving, Forretningsforståelse, Motivation, Selvledelse og Psykologiske spil er blot nogle af de 21 personlige kurser vi tilbyder...

LÆS MERE PÅ FORSIKRINGSAKADEMIET.DK/SUCCEED

F O R S I K R I N G > N R . 1 > F E B R U A R 2 0 19

DIT JOB af Malene Rix, forhandlingsrådgiver

Forhandlingen med dig selv Hvad giver mest mening for dig i dit arbejde? Hvad ville du gerne have mere af? Hvor vil du gerne skrue ned? Hvad har du brug for, så du kan være både motiveret og efektiv?

I en tid med hastige forandringer på de fleste arbejdspladser er der mange muligheder for at udvikle sig selv og sine kompetencer – for at sige ’ja’ til at være med til at forbedre hverdagen for kunderne og kollegerne, og ikke mindst for sig selv. Men der skal være en balance, og det udtrykker Charlotte Hougaard rigtigt godt i sin leder i decembernummeret af Forsikring (2018-5):

”Vi lever i en foranderlig verden og arbejder i en branche hvor tingene til tider går stærkt. Vi skal ikke modarbejde eller fjerne forandringer, for de er en nødvendig del af

skal finde frem til en fælles løsning, så er det positivt, hvis der indlægges en proces med udveksling af ønsker og undersøgelse af mulige løsninger.

branchens løbende udvikling, men vi skal stille krav om anstændige og gennemtænkte forandringer, som giver mening.”

Som selskaberne ledes i dag, er der god forståelse for, at ledelsen ikke blot giver ordrer

Hverdagens forhandlinger Det, som landsformanden beskriver, er en forhandling. Hvis du som medarbejder skal springe om bord og kaste dig helhjertet ind i f.eks. udviklingen af nye produkter og udførelsen af digitale strategier, så skal det gerne give mening for dig.

Hvis du oplever, at ledelsen bruger ord som ’hvis… så…’ er det tegn på, at der lægges op til en byttehandel – en forhandling. Når to parter har forskellige udgangspunkter, men

og så forventer at de udføres, men at du som medarbejder får viden og information om baggrunden og processen for forandring.

Og også mulighed for at påvirke den – til en vis grad i hvert fald. Og her taler vi igen om forhandling: ”Jeg kan godt gå med til det her, hvis ledelsen til gengæld…”

Så vi forhandler faktisk hele tiden, om stort og småt, med kolleger og med ledelsen. Og ofte er det både uformelt og langt hen ad vejen også ubevidst.

Medlemskurser, der klæder dig godt på Forsikringsforbundets medlemskurser kan klæde dig godt på til hverdagens forhandlinger – og til MUS-samtalen.

Læs mere om kurserne og tilmeld dig på selvbetjeningsportalen Mit.forsikringsforbundet.dk

Hvordan er du værdifuld? - 3. april 2019 Formålet med denne workshop er at sætte fokus på den historie, vi alle fortæller om os selv på arbejdspladsen. Det sker gennem vores arbejdsopgaver og hvordan vi løser dem, og gennem de relationer vi har til kollegaer og ledelse.

Historien betyder noget for vores karriere og den daglige motivation og jobtilfredshed, og det er en historie, man selv kan få indlydelse på.

Forberedelse af MUS-samtalen - 24. april 2019 Hvad drømmer du om at opnå eller ændre i dit arbejde? Hvad skal der til, for at du bliver (endnu) mere tilfreds med dit arbejdsliv? MUS-samtalen giver en vigtig mulighed for at fortælle ledelsen om dine ønsker og idéer.

28

Som medarbejder er der mange forhandlinger og mange beslutninger i hverdagen, selv om de ikke altid kaldes ’forhandling’. Det kan være en ’snak’ om hvordan du arbejder, hvor længe, med hvem og hvornår. Her er det vigtigt at vide, hvad du selv gerne vil opnå og hvordan du vil prioritere dine ønsker.

MUS-forhandlingen Her kommer de årlige MUS-samtaler ind i billedet, for dine ønsker og mål er blandt de vigtige emner, du kan tage op ved den lejlighed. MUS-samtalerne er i høj grad en forhandling, og giver jer ofte tid til at gå i dybden med både din situation og dine ønsker til fremtiden.

Samtalen er med til at påvirke ledelsen og forme rammerne for din karriere og din arbejdssituation, og derfor skal du betragte MUS-samtalen som en vigtig grundsten i ”forhandlingen” med ledelsen om dit job.

Derfor er det også uhyre vigtigt, at du forbereder dig på hvad det egentlig er, du går og drømmer om, når det drejer sig om din arbejdssituation.

Forhandlingen med dig selv Det lyder måske som en forholdsvis nem opgave at finde ud af, hvad du går og ønsker dig. Men for mange bliver den ’forhandling med sig selv’ påvirket af en række faktorer, der kan gøre den lidt kringlet.

Måske er det svært for dig at finde tid og ro til struktureret at tænke dig om, at grave dybere og finde ud af, hvad du egentlig har behov for, lige der hvor du netop nu er i dit arbejdsliv. Samtidig kan du være påvirket

af, hvad man tror reaktionen på dine krav og ønsker vil være, især hvis du tænker, at dine ønsker sikkert bliver afvist af lederen.

Så kan du nærmest give helt op på forhånd, og det gavner hverken dig og din situation, eller lederen.

Regn ikke med, at en leder selv spørger om, hvad du ønsker. Nogle gør sikkert, mens andre kan regne det ud. Skal det ændre din arbejdssituation, så har du brug for sikkerhed for, at dine budskaber går igennem. Derfor skal du i hverdagen sørge for at ’så dine frø’ og være synlig og tydelig omkring hvad du gerne vil. Men også om, hvor du har dine grænser: Hvilke spændende projekter vil du gerne være en del af, og hvornår bliver det egentlig for meget for dig.

Historien om dig I forhandlingen om, hvordan dit arbejdsliv skal være, betyder det altså noget, at du er tydelig om-

kring, hvad du går og drømmer om. Men det betyder også noget, at ledelsen ser og opfatter dig på den rigtige måde – sådan, som du gerne vil fremstå. Igen kan man håbe, at din leder og dine kolleger er dygtige til at opdage og værdsætte dine kvaliteter og kvalifikationer, og ikke mindst det, du bidrager med arbejdsmæssigt og socialt.

Det kan dog være smart af dig at tjekke, om det nu også er tilfældet: Hvilke filtre og fordomme kan skygge for andres opfattelse af dig? Har din uddannelsesmæssige baggrund eller andre faktorer – måske din jyske accent –betydning?

Forhandlinger er egentlig bare ’resultatorienterede dialoger’, og dem er vi alle en del af, hver dag og hele tiden. Hvis du vil have indflydelse på især de allervigtigste af disse forhandlinger, så er det bedre at starte i dag end i morgen.

F O R S I K R I N G > N R . 1 > F E B R U A R 2 0 19

DIGITALT Af Søren Dalager

Helikoptertur over teknologilandskabet Forsikringsforbundet taget en tur i helikopteren henover det landskab af teknologier og forretningsmodeller, der vil præge fremtiden.

Machine learning, cloud computing, artiicial intelligence, blockchain. Sjældent har så mange fremmede ord fyldt i vores hverdag. Og sjældent har der været så meget tvivl om, hvilken fremtid vi går i møde i forsikrings- og pensionsbranchen.

Forsikringsforbundet skal være på forkant med udviklingen. Derfor er det helt naturligt at vi må lytte til dem, der er med til at tage de store beslutninger og udstikke kursen for hvilken vej vi kommer til at gå. Det er med til at give forbundet et pejlemærke, som vi kan navigere eter, til gavn og glæde for medlemmerne. Future Tech dagen på Forsikringsakademiet var stedet at få et indblik i fremtiden.

Digitalt før analogt Valg af digital platform er helt centralt for selskaberne. Et rigtigt valg kan betyde succes, mens et forkert valg kan føre til økonomisk tab.

Kristian Hjort-Madsen, CIO i Alm. Brand, gav et indblik i hvordan selskabet tænker digitalisering ind i forretningen. Alm. Brand ønsker at skabe helhed for kunden, gennem bank, forsikring og pension, og vurderer at kunderne ønsker et transparent selskab. Det skal være tillidsvækkende, yde problemfri service og have leksible løsninger.

Man fokuserer derfor på cloud-baserede løsninger, som kunderne selv kan tilgå via web-tjenester og apps.

Tilgangen til at samle kunderne skaber samtidig behov for andre kompetencer hos de medarbejdere, der skal kunne vejlede og rådgive.

Forsikringsfælleskaber Teknologien åbner nye muligheder for at skabe forsikringsfælleskaber. Et godt eksempel er det amerikanske selskab ’Lemonade’, hvor du køber og administrerer din forsikring på mobilen – og kun på mobilen.

Ifølge Lemonade tager det 90 sekunder at tegne en forsikring, og kun 3 minutter af få en skadesudbetaling. Skulle der være overskud på forsikringen, når forsikringsperioden er omme, så giver Lemonade pengene til et godgørende formål, som forsikringstageren selv har valgt.

Et andet eksempel er ’Bought by Many’. Dette engelske selskab har skabt en niche, ved kun at henvende sig til dyreejere. Samtidig skaber de en høj grad af brugerinvolvering, hvor du opfordres til at deltage i grupper, der er relevante for dig og dit forsikringsbehov. Og det har været en stor succes.

30

Fremtiden banker på Der er ingen tvivl om, at digitale forsikringsløsninger som Lemonade, vores hjemlige Undo (Tryg) og Yndling (Alm. Brand), vil vinde stadig mere indpas. Det er nemt for kunderne at tegne forsikringer, anmelde skader og få erstatning. Men også nemt for selskaberne, som så kan lytte fokus og ressourcer over på andre opgaver.

De digitale løsninger er ikke noget, som Forsikringsforbundet vil og kan bremse, men vi kan sørge for at de indføres med størst muligt hensyn til medarbejderne.

Med digitaliseringen følger globaliseringen, som skaber nye behov i et marked, der i stadig stigende grad bliver grænseløst. Vi tænker nu globalt, om vi køber vores ydelser i Danmark eller udlandet er lige let, samtidig med, at internettet rykker endnu længere ind i vores hjem.

Et godt eksempel på dette er Google Home, Apple Siri og Amazon Alexa, der alle kan lytte og tale, og skabe et ”smart home” på en nem måde. Altså et hjem, der let kan styres af dig, men som også giver de store IT-selskaber mulighed for at hente dine data over på servere, der meget vel kan stå på den anden side af kloden.

Netop tilgang til enorme datamængder om os brugere - Big Data sætter IT-selskaberne i fokus, når vi taler forsikring og pension. Big Data er nøglen til at fastsætte kundernes behov og fastlægge præmier på forsikringer. Og med alle de data som indsamles, får de en markant fordel og kan ryste branchen, hvis de går ind på forsikringsmarkedet.

Digital dialog For deltagerne fra Forsikringsforbundet eterlod dagen et indtryk af, at der i branchen er et behov for at styrke dialogen og samarbejdet med arbejdsgiverne. Digitaliseringen skaber nye behov og muligheder som kommer til at påvirke arbejdsmarkedet i fremtiden.

Forsikringsforbundet skal være i stand til at navigere i den rigtige retning, mens man i selskaberne sammen med forretnings- og teknologistrategien også skal tænke kompetencestrategi for medarbejderne ind i processen.

For der er stadig brug for dygtige medarbejder i sektoren. Også i fremtiden.

F E B R U A R 2 0 19 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

MEDLEMSFORDEL

ARRANGEMENTER

Ny medlemsfordel:

Gratis adgang til Arbejdermuseet

Medlemsarrangementer Du inder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding

Som medlem af Forsikringsforbundet kan du nu året rundt tage familien gratis med på Arbejdermuseet i København.

på mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen Kurser og arrangementer.

Faglige arrangementer Alle arrangementer holdes i København med mindre andet er angi-

Arbejdermuseet er med over 110.000 besøgende årligt en popu-

vet. Tilmelding foregår via mit.forsikringsforbundet.dk, her kan du

lær attraktion. Nu giver dit medlemskab af Forsikringsforbun-

også se alle aktuelle kurser samt hente den nye udgave af uddannel-

det dig og din familie gratis adgang til den fredede forenings- og

seskataloget Medlemskurser 2019.

forsamlingsbygning fra 1879, som huser museet. I 2004 blev bygningen udvidet med en underjordisk udstillingsetage. På baggrund af denne

Få jobbet - vejen til den gode ansøgning

udvidelse og en generel fornyelse af museet, blev Arbejdermuseet i 2006

19. marts 2019

nomineret til European Museum of the Year Award.

Husk bedre

Museet formidler udviklingen i arbejdernes hverdagsliv og arbejdsvil-

27. marts 2019

kår, og fortæller arbejderbevægelsens historie fra 1870 og frem til i dag.

Hvordan er du værdifuld?

Museet arrangerer spændende aktiviteter for hele familien i forbindelse

3. april 2019

med skolernes ferier. Se mere på www.arbejdermuseet.dk

Nå dine karrieremål med LinkedIn (afholdes i Aarhus)

Sådan får du gratis adgang • Vis dit medlemsnummer i et eksemplar af Medlemsinfo - Forsikringsforbundets nyhedsmail. Fx på din mobil eller som print • Eller vis, at du kan logge ind på Mit.forsikringsforbundet.dk på din mobil

3. april 2019 - venteliste

Forberedelse af MUS-samtale 24. april 2019

Planlæg bedre - få mere tid 2. maj 2019

Kulturnetværket inviterer I samme båd - foredrag med Mikkel Beha 12. marts 2019 Med afsæt i sine mange år som chef i tv-branchen og kaptajn på eget skib fortæller Mikkel Beha med humor og glimt i øjet om sine erfaringer med og holdninger til den gode chef og den selvretfærdige, dovne og forkælede medarbejder.

Tilmeldingsfrist: 27. februar 2019 Sted: Det Nordatlantiske Hus, Odense

Takt og tone på arbejdspladsen - foredrag med Gitte Hornshøj 19. marts 2019 Kom med til et underholdende foredrag om god opførsel på arbejdspladsen. I løbet af foredraget viser Gitte Hornshøj hvordan vi udvikler os og praktiserer god opførsel på vores arbejdsplads.

Først når vi har det rigtig godt med hinanden kommer den gode tone, og det stærke samarbejde.

Tilmeldingsfrist: 8. marts 2019 Sted: Tryg, Aarhus

31

UNGDOM Af Christian Slot Munk, formand for Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk

Bestyrelsen i Ungdomsnetværket Christian Slot Munk, 35 år, tillidsrepræsentant i LB Forsikring

Ungdomsnetværket ændrer retning Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk har det seneste halvandet år gennemgået en forvandling fra at være et socialt orienteret netværk, til i højere grad at fungere som politisk organ. Baggrunden for retningsskiftet er en beslutning i Ungdomsnetværkets bestyrelse om, at man i højere grad ønskede at bidrage til den politiske meningsdannelse i Forsikringsforbundet. Dette gælder især omkring emner, der vil få betydning for de kommende generationer af medarbejdere i forsikringssektoren.

Jeg valgte at blive tillidsrepræsentant, da jeg ikke ville nøjes med at tale om, hvordan man kunne bidrage til en god arbejdsplads.

I Ungdomsnetværket har jeg mulighed, for at være med til at skabe nogle gode forudsætninger for mine unge kolleger på tværs af selskaberne. Samtidig er det spændende at arbejde fagpolitisk og bidrage til den overenskomst, vi arbejder under.

Teis Ravn, 27 år, tillidsrepræsentant i Topdanmark Forsikring Årsagen til at jeg i sin tid valgte at stille op som tillidsrepræsentant er fordi, jeg gerne vil være med at gøre en forskel for mine kolleger. At være med til at skabe rammerne for os alle er noget, jeg finder både spændende og tiltalende.

Jens Christian Stage, 28 år, tillidsrepræsentant i Alm Brand Forsikring Opgaven som tillidsrepræsentant sætter jeg stor pris på og noget jeg valgte at blive, da jeg gerne vil være med til at sikre, at trivsel og

Når emner omhandler uddannelse, barsel, kompetencer, livsfa-

vilkår er i top.

ser og ikke mindst hvordan ansættelser og jobindhold ændres, vil Ungdomsnetværket være det naturlige valg at tage med på råd.

I Ungdomsnetværket kan jeg påvirke den politiske holdning og vilkår

Ungdomspolitiske budskaber Ungdomsnetværket ønsker at involvere unge medlemmer af Forsikringsforbundet – medlemmer under 35 år – i processen med at definere ungdomspolitiske budskaber og indsatsområder inden for det råderum, vi har i Forsikringsforbundet. Det er derfor vigtigt, at de unge medlemmer er aktive og involverer sig, så Ungdomsnetværket kan formidle deres tanker og ønsker videre til politiske organer som formandskab og hovedbestyrelse.

Ud over aktiv deltagelse i Ungdomsnetværket, så kan man lokalt give sine forslag til en ungdomsrepræsentant i personaleforeningen, eller direkte til Ungdomsnetværkets bestyrelse. Man finder information om Ungdomsnetværket og bestyrelsen på Forsikringsforbundets hjemmeside og på Ungdomsnetværkets Facebook-side.

for unge medlemmer og samtidigt skabe relationer på tværs af branchens selskaber.

Mona Mikkelsen, 35 år, tillidsrepræsentant i PFA Pension Som tillidsrepræsentant vil jeg gøre en forskel for medlemmerne af Forsikringsforbundet - være deres stemme overfor ledelsen og bidrage til at sikre gode vilkår.

I Ungdomsnetværket har jeg mulighed for at sikre, at de unge huskes samt at deres ønsker for arbejdslivet også er i fokus. De unge medlemmer er en del af grundlaget for fremtidens fagforening.

Rasmus A. Johansen, 29 år, tillidsrepræsentant i Topdanmark Forsikring Jeg er tillidsrepræsentant for at hjælpe mine kollegaer med hverdagens udfordringer og være med til at sikre, at vi har ordentlige arbejdsforhold i selskabet.

Malene Henriksen, 33 år, tillidsrepræsentant i PFA Pension Som tillidsrepræsentant arbejder jeg for at sikre, at vi har en god og

Inspiration til unge

velfungerende arbejdsplads. Det betyder meget for mig, at man har

I Ungdomsnetværket står vi gerne til rådighed, hvis unge ønsker at høre om hvervet som tillidsrepræsentant og ungdomsrepræsentant, og hvordan det kan passes ind i en travl hverdag. Ungdomsnetværket ønsker på denne måde at inspirere og aktivere unge medlemmer til at tage del i det faglige arbejde – noget, som kan opbygge stærke netværk og skabe god kontakt på alle niveauer i selskabet og dets ledelse.

det godt, når man går på arbejde.

Det er spændende at være en del af Ungdomsnetværket, da vi arbejder på tværs af selskaberne. Det er her vi kan sikre, at de unges stemmer og ønsker også bliver hørt.

Bestyrelsen i Ungdomsnetværket består desuden af: • Marlene Piil Laberdesque, tillidsrepræsentant i Gjensidige Forsikring.

• Kasper Mortensen, tillidsrepræsentant i Danica Pension

Tag derfor fat i Ungdomsnetværket, hvis du vil have din stemme

• Anne Eriksen, tillidsrepræsentant i If Forsikring

hørt og du ønsker at blive involveret i arbejdet for de unge i forsikringssektoren. Og følg Ungdomsnetværket på Facebook-siden ”Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk – for dig under 35 år”.

Her vil være information, diskussioner samt relevant materiale.

• Camilla Dahl Jensen, formand for personaleforeningen i Industriens Pension

32

og tillidsrepræsentant

F E B R U A R 2 0 19 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

LOKALT Nyt fra personaleforeningerne Bornholms Brandforsikring

Danica Sammenslutning af personaleforeninger

Velliv

med at de ikke regner med at der

Velliv indgår samarbejde med Codan

ringer, men blot at der skal ansæt-

bliver afskedigelser eller omplace-

Tryg, som vi indtil sommer har et samarbejde med om at servicere

Nye kolleger

Onsdag den 30. januar 2019 blev

nogle af Vellivs kunder, stopper

Der er gang i hjulene i Bornholms

der afholdt generalforsamling i

og bliver erstattet af et samarbej-

Brand, og derfor har selskabet an-

Danica Pensionsforsikring. På ge-

de, hvor Velliv og Codan henviser

sat en ny taksator og en ny medar-

neralforsamlingen afgav Amanda

kunder til hinanden. Det betyder

bejder i kundeservice.

at vi i Velliv nu selv skal betjene de

som formand for Danica Pensions-

kunder som Tryg tidligere betjente

forsikring, en beretning om det år

tes 20-25 nye kollegaer i salg.

Velliv vokser fortsat I Velliv oplever vi fortsat vokseværk. Vi vokser ud af Nordea koncernen, hvilket betyder at vi varetager de ting, som Nordea tidligere har varetaget for os. Vores nye bygning på Lautrupvang 10 har til at starte med ikke plads til

LB Forsikring

for os, og dermed ansætte 20-25 nye

været igennem.

Mobiltelefonens påvirkning af krop og sind

administrative medarbejdere sker

Efterfølgende var der valg af nye

Torsdag d. 7. marts har medlem-

da kunderne er Vellivs og fortsat

tillidsrepræsentanter i Danica

mer af personaleforeningen i LB

skal betjenes og administreres, nu

Nu har vi fået så meget vokseværk

Pensionsforsikring, og der blev

Forsikring mulighed for at høre

blot 100 procent af Velliv.

at der i starten af februar blev flyt-

valgt to nye tillidsrepræsentan-

hjerneforsker Imran Rashid, der

ter, Trine Sanderhoff Poulsen og

For os i Velliv er det en stor nyhed

fortæller om mobiltelefonens på-

Flemming Lydeking. Doris Nielsen

som blandt nogle medlemmer kan

virkning af krop og sind. Samti-

Markussen er fortsat tillidsrepræ-

skaber en usikkerhed om fremti-

dig giver han input til hvordan du

sentant, men var ikke på valg i år.

den, som ændringer næsten altid

kan finde frem til en hverdag, hvor

gør. Ledelsen har dog beroliget os

Danica Pensionsforsikring (som tidligere var SEB Pension) havde

der ikke nogen ændringer omkring,

telefonen ikke fylder for meget.

Efter den ordinære generalfor-

en digital verden”.

Med til arrangementet vil man

Danica Pension. Sammenslutnin-

også møde Pernille Fahlmann Kri-

gen blev enstemmigt vedtaget og

stensen fra Forsikringsforbundet,

helt konkret betyder det, at man

der vil fortælle om hvad du som

nu officielt kan byde velkommen

medarbejder kan gøre for at forøge

til en ny og samlet Personalefor-

dit kompetenceniveau, og dermed

ening i Danica.

også din arbejdsmarkedsværdi.

Charlott Pihl, formand for perso-

Arrangementet er gratis for med-

naleforeningen byder de nye til-

lemmer i LB Forsikring. Der er dog

lidsrepræsentanter velkommen

begrænset plads, så skynd dig at

til bestyrelsen og glæder sig til et

melde dig til via mit.forsikrings-

godt samarbejde.

forbundet.dk.

Sudoko løsning (Fra side 30) 3 8 6 2 5 4 9 7 1

1 7 4 8 6 9 5 2 3

8 6 1 4 2 7 3 5 9

2 4 3 5 9 1 7 8 6

7 9 5 6 3 8 2 1 4

3 9 6 1 2 8 5 7 4

7 1 5 3 9 4 8 2 6

4 8 2 7 6 5 1 3 9

6 5 9 8 7 2 3 4 1

tet yderligere 50 medarbejdere, således at vi nu gør brug af både stue og 1. salen på den anden adresse. Det er ærgerligt at der ikke er plads til os alle i én bygning, men det er trods alt et positivt problem.

engagement - erfaring - ekspertise

ring med Personaleforeningen i

5 2 9 1 7 3 6 4 8

væk, nemlig i Lautrupvang 4B.

bog ”SLUK – kunsten at overleve i

eningen i Danica Pensionsforsik-

4 5 2 3 8 6 1 9 7

sidder i en bygning små 300 meter

han blandt andet taler ud fra hans

sammenslutning af Personalefor-

9 3 8 7 1 5 4 6 2

ket betyder at godt 100 kollegaer

shows og klummeindlæg, hvor

generalforsamling

med det formål at få godkendt en

6 1 7 9 4 2 8 3 5

alle ansatte og konsulenter, hvil-

Imran er kendt fra diverse talk-

samling blev der afholdt en ekstraordinær

rådgivere i et nyt ’Codan Team’. De

1 7 4 5 3 6 9 8 2

2 3 8 4 1 9 7 6 5

9 4 1 2 8 7 6 5 3

8 2 3 6 5 1 4 9 7

5 6 7 9 4 3 2 1 8

4 5 1 3 6 9 7 2 8

7 8 6 2 5 4 3 9 1

3 2 9 7 8 1 4 5 6

9 1 5 4 7 8 2 6 3

2 7 4 6 3 5 8 1 9

8 6 3 1 9 2 5 4 7

1 9 8 5 2 7 6 3 4

6 4 2 8 1 3 9 7 5

5 3 7 9 4 6 1 8 2

Skadebehandler med viden om TAE Har du kendskab til tab af erhvervsevne-området?

Er du interesseret i en central rolle i sundhedsforsikringsteamet i et anerkendt pensionsselskab?

Så er denne jobmulighed interessant for dig: Vi kan tilbyde et længerevarende vikariat, evt. med mulighed for fastansættelse, hos vores kunde – et pensionsselskab beliggende i grønne omgivelser nord for København.

Lyder det interessant for dig?

Læs mere på: www.centrum-personale.dk under ”ledige stillinger”, eller kontakt Connie Pilgaard på: 33 24 40 80

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80

33

F O R S I K R I N G > N R . 1 > F E B R U A R 2 0 19

LOKALT Tryg Ny tillidsrepræsentant Vi har fået en ny tillidsrepræsentant i Tryg. Det er ved at være et godt stykke tid siden, men vi har ikke tidligere kunne byde velkom-

velkommen til Bouchra Moham-

og undersøge hvad der motiverer

Først kunne vi byde velkommen

madi, som glæder sig til at hjælpe

dig, hvordan man kan få mere af

i Kolding, hvor Alka flyttede ind

medlemmerne i Tryg.

det og hvilke muligheder ledelsen

den 2. januar 2019. Mandag mor-

har for at imødekomme dine øn-

gen den 21. januar 2019 kunne vi

sker. På MUS-kurset undersøger

byde de næste Alka-kolleger vel-

vi, hvad det er, du gerne vil have,

kommen i Ballerup.

MUS-samtalen: Kursus i Ballerup Husk, at der bliver afholdt medlemskursus hos Tryg i Ballerup den 24. april 2019 kl. 16:30 i MUS-samtalen med din leder.

I sidste nummer af medlems-

tant, Bouchra Mohammadi.

eller ændre i dit arbejde? Hvad

men efter jobskifte, måtte hun give stafetten videre til Bouchra.

Vi vil derfor officielt byde hjertelig

skal der til for at du bliver (endnu) mere tilfreds med dit arbejdsliv? MUS-samtalen giver en vigtig mulighed for at fortælle ledelsen om dine ønsker og idéer. Her er der ofte mulighed for at gå i dybden

Fra personaleforeningen skal lyde et hjerteligt velkommen til alle vo-

Velkommen til Alka

Hvad drømmer du om at opnå

Nikki Steffen Koefoeds område,

hvor ambitiøs du må være.

hvordan du kan forberede dig på

men til vores nye tillidsrepræsen-

Vores område ’Erhverv salg’ var

hvad du kan og skal bede om og

res nye Alka-kollegaer.

magasinet Forsikring blev det afsløret, at Tryg endelig havde fået Konkurrencestyrelsens godkendelse af opkøbet af Alka. Nu skal vi stille og roligt byde velkommen til nye kolleger, som er begyndt at flytte ind på diverse Tryg-lokationer.

GF Forsikring Generalforsamling Forsikringsforbundet i GF Forsikring holder generalforsamling onsdag den 27. marts 2019 kl.

16.30 på Næsbyhoved Skoven.

PAUSE 3 2 8 2 9 7 1 4 8 7 2 3 1 6 9 7

34

8 7 6 4 1 3 4 5 6 4 5 7 8 1 9

3

3 8 2 1

8 4

6 1 2 8 7 7 8 9 6 2

7 2

9 7 6 5

3 7 1 3 9 1

1 6

9 1 5 3

8 7 4 2 8 5 1 1 9

5 7 3

6 4 2 7 1

2

F E B R U A R 2 0 19 < N R . 1 < F O R S I K R I N G

LOKALT Fra medarbejdersiden blev Carsten Rasmussen valgt ind som næstformand (han er formand

IF Forsikring

for personaleforeningen), sammen med Lone Nedergaard (som

Generalforsamling

er næstformand i personaleforeningen). Fra personalet i øvrigt

Ved generalforsamlingen i personaleforeningen blev Martin

Grønt på menuen

blev Charlotte Støckler valgt.

Schnack valgt ind som nyt bestyrelsesmedlem efter kampvalg.

Som noget nyt i 2019 er der, forelø-

Hun er samtidig valgt som ny

Ved bestyrelsens efterfølgende konstituering blev Henriette Søs

big, én ’Veggie Day’ om måneden

arbejdsmiljørepræsentant.

Andersen, valgt som næstformand. Tillykke til begge.

i selskabets kantine. Det var en

Ved hvervekampagnen i november 2018 kunne personaleforenin-

blev præsenteret og fortæret her

Thisted Forsikring

i januar.

Ny næstformand

gen byde velkommen til hele 22 nye medlemmer.

IF er et ’Great Place to Work’ I oktober måned 2018 fejrede vi, at If blev

Der har været generalforsamling

NEM Forsikring

i personaleforeningen i Thisted

Samarbejdsudvalg etableret

blevet valgt som ny næstformand.

Vi har i NEM Forsikring i januar

Den tidligere næstformand, Gitte

2019 etableret et S.U. (samar-

Højbjerg fortsætter som tillidsre-

bejdsudvalg). I det er indvalgt tre

præsentant. Rokeringen er et led

medlemmer fra ledelsen og tre fra

i et planlagt generationsskifte i

medarbejdersiden.

personaleforeningen.

certificeret som værende et Great Place to Work® arbejdsplads. I november 2018 tog If

Forsikring. Her er Shila Casey

skridtet videre og blev præsenteret på listen over ”Danmarks Bedste Arbejdspladser” i kategorien Mellemstore Arbejdspladser. Det skete ved Great Place to Works traditionsrige prisuddeling i Cirkusbygningen i København, hvor If fik en 26. plads ud af 89 virksomheder i vores kategori.

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Bliv kunde i Lån & Spar Bank

Bare fordi du er medlem af

Ring 3378 1978, book på lsb.dk/forsikringsforbundet eller skriv il forsikringsforbundet@lsb.dk

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K . Forbehold for trykfejl.

meget flot og alsidig buffet, som

35

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

75-år for medlemmerne I maj i år fylder Forsikringsforbundet 7 år, idet foreningen blev stitet

. maj 9 .

Da Forsikringsforbundet startede i 1944 var det under nav-

Alle medlemmer kan deltage i den store jubilæumsquiz,

net ’Danske Forsikringsfunktionærers Sekretariat’, men

der bliver afholdt fra 20. maj til 29. maj. Der er tale om en

foreningen skiftede i 1949 navn til ’Danske Forsikrings-

online-quiz, hvor man deltager ved at besvare et spørgsmål

funktionærers Landsforening’ – eller i daglig tale DFL. Det

alle hverdage i perioden. Der bliver trukket lod om mange

navn holdt helt frem til 1. januar 2016, hvor vi så kom til at

gode præmier i hele perioden, og ekstra store præmier den

hedde ’Forsikringsforbundet’.

sidste dag. Hold øje med Medlemsinfo for information om

Fejringen starter i slutningen af maj med udgivelsen af et

tilmelding til quizzen.

75-års jubilæumsskrift og markering på en række med-

Som medlem vil du modtage jubilæumsskriftet sammen

lemsarrangementer omkring i landet. En række af Forsik-

med Forsikring 2019-2, der udkommer i slutningen af maj.

ringsforbundets personaleforeninger vil desuden markere begivenheden for medlemmerne lokalt i selskabet.

Det er ikke sket mange gange i Forsikringsforbundets historie, at medlemmerne har været oppe på barrikaderne. Men det skete i 1979, hvor 2000 medlemmer var på gaden i København for at protestere mod to tidligere lovindgreb i overenskomstprocessen.

Påskeferien bliver lang i år, for på-

Som ansat i forsikringssektoren kan

sken falder sent og Palmesøndag

du glæde dig over, at din overens-

er 14. april, mens 18. april er Skær-

komst altid giver dig fri dagen efter

torsdag, der er den første fridag efter

Kr. Himmelfartsdag den 30. maj. Det

nytårsdag, hvor langt, langt de fleste

er en torsdag, så her får du en dejlig

Helligdage og andre fridage falder

har fri. Langfredag er dagen efter, og

lang weekend.

heldigt i år, for du får ikke mindre

2. påskedag er 22. april, og du har

end 147 fridage, når weekenderne

dermed tre fridage oven i weeken-

regnes med. Det er nogle flere end

den. At påsken falder sent, gør den

i 2018 og markant flere end i 2016.

ekstra ferieegnet, for det øger chan-

2019

cen for solskin og lunt vejr.

Dertil kommer så weekenderne og de 30 feriedage, som langt de fleste har hvert år. I alt bliver det så de 147 dage fri. kindly.dk

Masser af fridage i