Forsikring nr. 3-2018 by Forsikringsforbundet

NR. 3 / 2018

FORSIKRINGSFORBUNDETS MAGASIN OM FORSIKRING OG PENSION

Nær dig [Tema side 4-22]

MEDLEMSPEJLING: DET VIGTIGSTE ER FRIHED – IKKE LØN [side 6] TAK FOR KAFFE! VI HAR VÆRET PÅ KAFFEVISIT I EN RÆKKE SELSKABER [side 10] HVAD LAVER DE I PERSONALEFORENINGEN? ER DU ENDNU IKKE MEDLEM AF FORSIKRINGSFORBUNDET? [se bagsiden]

[side 16]

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 18

NR. 3 / 2018

INDHOLD 8

Du kan finde tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

TEMA: NÆR DIG

EN VINDER AF TABTE SLAG

TEMA: NÆR DIG

04 Nærhed er en central værdi 06 Medlemmerne har talt: Penge er langt fra alt 08 En vinder af tabte slag 10 Tak for kaffe! 13 Er personaleforeningen ledelsens forlængede arm? 14 Hvad laver de i personaleforeningen? 15 En formands travle kalender 16 Hvorfor blev du tillidsrepræsentant? 17 Den nære indsats for det gode arbejdsmiljø 18 Tillidsrepræsentant: Er det noget man skal engagere sig i? 20 100 år i medlemmernes tjeneste 22 Klar til ’store flyttedag’

ARTIKLER TAK FOR KAFFE!

24 MEDLEMMERNE HAR TALT:

PENGE ER IKKE ALT

23 Få styr på LinkedIn profilen 24 Fremtidens forsikringsarbejdsmarked 26 Hvor er den danske model på vej hen? 28 Arbejdet fylder meget i vores identitet 29 Folkemøde 2018: Er der brug for mennesker på fremtidens arbejdsmarked

DIGITALT FREMTIDENS FORSIKRINGSARBEJDSMARKED

FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 11.500. issn 1904-4836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, info@forsikringsforbundet.dk, www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, ch@forsikringsforbundet.dk. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, lc@forsikringsforbundet.dk. SEKRETARIATSCHEF: Anne Seiersen, tel. 33 36 45 16, ase@forsikringsforbundet.dk. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MED LEMMER:LarsH.Knudsen(lhk@forsikringsforbundet.dk),ansvarshavenderedaktør.SørenM.Hansen(smh@forsikringsforbundet.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@forsikringsforbundet.dk), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal (kim.faurdal@nordea.dk), næstformand i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen (etj@topdanmark.dk), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem. Søren Dalager (sodp@lb.dk), formand i LB Forsikring. SKRIV TIL REDAKTIONEN: redaktionen@forsikringsforbundet.dk. Redaktionen af Forsikring nr. 3 – 2018 er afsluttet den 9. maj 2018. PORTRÆTFOTO SIDE 4: camillahey.dk

30 Tryg giver gratis GDPR-hjælp til kunder 30 Yndling: Ung forsikring 30 Undo – forsikringer for unge 35 Vi passer på dine personoplysninger

DIVERSE

31 Retten er sat 31 Medlemsarrangementer 32 Nyt fra personaleforeningerne 34 Pause 35 Spis med god smag i munden 36 Bliv medlem af Forsikringsforbundet

J U N I 2 0 18 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

LEDER

af Charlotte Hougaard, landsformand

Det vigtige nære fællesskab Vores verden har aldrig været så omskiftelig og uforudsigelig, som den er i dag og måske netop derfor er de nære fællesskaber blevet så vigtige. Fællesskaber er blevet ’det nye sort’, og hjælper og støtter os på utallige måder. Mennesket er som udgangspunktet et socialt ’flokdyr’, der instinktivt søger hinanden. Vi har brug for relationerne og samværet med andre mennesker. Det giver os bekræftelse, nogle at spejle os i, ligesindede at dele oplevelser med og en tryg base, der altid er der, når vi har brug for det. Forsikringsforbundet er det trygge fællesskab, der altid er der for dig. Uanset hvad der sker i branchen, lokalt i det enkelte selskab eller helt tæt på hos dig ved skrivebordet, så er vi der. Som medlem er du aldrig alene. For mig er vores lokale repræsentationers tilstedeværelse i selskaberne en vigtig del af fundamentet for vores virke. I alle de selskaber, hvor det har været muligt, har vi etableret en lokal afdeling – eller et lokalt fællesskab, om man vil. Det er netop det nære, der er helt tæt på dig og din arbejdsdag. Det nære fællesskab kender selskabskulturen og ledelsen, og ikke mindst, så kender det dig og dine behov. Vi ser ’det hele medlem’, uden at gå på kompromis med fællesskabet. Som travle medarbejdere haster vi afsted i hverdagen, og glemmer ofte at være noget for og med andre mennesker. Jeg læste for nylig en undersøgelse, der viste at 7 ud af 10 danskere mener, at vi er blevet mere individualistiske – at vi tænker mest på os selv. Det er en trist udvikling, som vi skal tage alvorligt.

I modsætning til de såkaldte ’gangsterfællesskaber’, hvor medlemmerne kun føler soliditet med sig selv og gruppens medlemmer,

Derfor har dit medlemskab af Forsikringsforbundet aldrig været vigtigere.

er der i de gode fællesskaber indbygget en naturlig interesse for hinandens trivsel, men samtidig er man åben for andre fællesskaber. Lidt populært kan man sige, at det gode fællesskab ikke lukker sig om sig selv, men søger at skabe og fastholde gode relationer til omverdenen.

Venlig hilsen

Charlotte Hougaard Landsformand

Det er, hvad vi gør i Forsikringsforbundet. Gennem hele vores eksistens har vi med udgangspunkt i medlemmerne samarbejdet lokalt med selskabsledelserne og centralt med arbejdsgiverne – FA, Finanssektorens arbejdsgiverorganisation – om at skabe de bedste rammer for vores medlemmers arbejdsliv. Det er netop fællesskabet, der har skabt de goder vi har i dag. Og det er fællesskabet, der i hverdagen giver os mandatet til at arbejde, udvikle, handle og forhandle på vegne af vores medlemmer. Jeg tror på fællesskabet som grundlæggende forudsætning for en tryg udvikling af fremtiden. Vi skal i fællesskab samarbejde og skabe løsninger, der sikrer et trivselsfyldt arbejdsliv, kundetilfredshed, solide bundlinjer og dermed en jobvækst, der sikrer vores branche og vores medlemmers job mange år frem. Fællesskabet er katalysator for denne ’gode cirkel’.

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 18

TEMA: NÆR DIG af XXXXX, Fxxxxxxxxx

af Lone Clausen, næstformand for Forsikringsforbundet

Nærhed er en central værdi I Forsikringsforbundet er en af vores tre centrale værdier ’nærhed’. Det handler om at være nær dig, kende din arbejdsplads og være tæt på dig i dit arbejdsliv. Du har tillidsrepræsentanter, som står klar med hjælp, råd eller støtte. Det er det, der kendetegner en rigtig fagforening. Oplevelsen af at blive taget hånd om. At der er én, der kan stå op for dig og være talerør for dig og dine kolleger, giver tryghed i hverdagen. For langt de fleste medlemmer i Forsikringsforbundet gælder, at vi er til stede hos dig på arbejdspladsen. Her står vores tillidsrepræsentanter klar med hjælp og rådgivning til dine arbejdsmæssige udfordringer, til at guide dig omkring din karriere, og til at hjælpe med at uddybe og forklare overenskomsten, når du har spørgsmål. De står også klar som bisidder, hvis du skal have en alvorlig samtale

forbundet på arbejdspladsen. For dig, der ikke har en lokal tillidsrepræsentant, står de faglige rådgivere i sekretariatet klar med støtte, råd og vejledning. Vi kender branchen og mange af virksomhederne, men kan selvsagt ikke være til stede i hverdagen ude på din arbejdsplads.

med din leder, og til at hjælpe dig videre i arbejdslivet.

Vi tror på den danske model og at de bedste resultater skabes i dialog mellem parterne

Forsikringsforbundets styrke er vores lokale tilstedeværelse og de lokale repræsentanters kendskab til netop din arbejdsplads, både hvad angår organisationsopbygning, kultur og ledelse.

Til jer, der ikke har en lokal repræsentation – en personaleforening – opfordrer jeg til at bakke op om fællesskabet og få etableret en lokal forening. Det giver jer mulighed for at vælge en eller flere tillidsrepræsentanter –

Her er vores system unikt og skiller sig markant ud i forhold til ’de gule organisationer’, som ikke har lokal repræsentation i form af tillidsrepræsentanter og som ikke kan og må forhandle din overenskomst.

Når vi ikke er til stede lokalt Ikke alle har en lokal afdeling af Forsikrings-

kolleger, der kender virksomheden og kulturen på arbejdspladsen. Forsikringsforbundet sikrer, at de får en grundig uddannelse til at varetage hvervet, som er både spændende og personligt udviklende. De vil også kunne opbygge netværk med tillidsrepræsentanter i andre selskaber og ad den vej blive inspireret i TR-hver-

vet og få faglig sparring om hverdagens udfordringer.

Et godt arbejdsliv Vores lokalafdelinger, personaleforeningerne i de enkelte selskaber, arbejder for gode og retfærdige arbejdsvilkår på din arbejdsplads. De forhandler lokalaftaler, som er tilpasset lige netop de behov der er på din arbejdsplads og de har medindflydelse på en lang række vilkår, der berører jer medarbejdere. Vi tror på den danske model og at de bedste resultater skabes i dialog mellem parterne. Et vigtigt forum for dialog og samarbejde er samarbejdsudvalget, hvor alle emner der berører en flerhed af medarbejdere, skal drøftes. Her sidder repræsentanter fra direktionen, HR-afdelingen og ledelsen sammen med jeres repræsentanter, typisk formand og næstformand for personaleforeningen.

Vi arbejder for at gøre en forskel Nu er det ikke alt som personaleforeningen kan ændre på eller forhindre sker. Ledelsesretten ligger naturligvis stadig hos ledelsen, som kan lede og fordele arbejdet og har retten til at drive virksomheden forretningsmæssigt, som de mener den skal. Her er det personaleforeningens og tillidsrepræsentanternes vigtige opgave at få indflydelse på beslutningsprocesserne og arbejde for at begrænse de negative konsekvenser af ændringerne, så meget som muligt. Det er ikke kun ved knas i arbejdslivet, at din personaleforening står klar til at støtte og hjælpe dig. Det gør den også, hvis du har problemer med arbejdsmiljøet, ønsker din

J U N I 2 0 18 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

lønseddel tjekket, har spørgsmål om ferie, barsel, pension og andre af overenskomstens bestemmelser – eller hvis du gerne vil have styr på dine videre karrieremuligheder.

Dine repræsentanter Det lokale Forsikringsforbundet er dine repræsentanter, som sammen med selskabets ledelse drøfter tiltag af personalepolitisk karakter. Det kunne for eksempel være håndtering af sygesamtaler og indhold i en sygdomspolitik. Det kunne også være rammerne for en kompetence- og uddannelsespolitik, der blev drøftet. Vigtigheden i hele tiden at være i stand til at flytte sig og udbygge sine kompetencer er alfa og omega i den foranderlige branche vi arbejder i. Det er en kendsgerning, at vi skal være længere på arbejdsmarkedet. Derfor arbejder vi også både centralt og lokalt for, at vores medlemmer skal kunne have et langt og holdbart arbejdsliv i selskaberne. I den forbindelse

har vi fokus på selskabernes seniorpolitik, der sammen med mulighederne i overenskomsten kan medvirke til at man kan holde til at blive på arbejdsmarkedet i mange år og forbliver værdifulde og kompetente i et fremtidigt arbejdsmarked.

Det psykiske arbejdsmiljø Forandring og udvikling i branchen stiller store krav til os som medarbejdere. Der digitaliseres og automatiseres, kunderne forventer tilgængelighed nærmest døgnet rundt, og grænsen mellem arbejdstid og fritid flyder sammen for mange i branchen. Det medfører en anden måde at arbejde på, og det kan for mange være svært at omstille sig. Der stilles store krav til medarbejderne i form af højt tempo, stor arbejdsmængde og større kompleksitet i arbejdsopgaverne. Flere bliver ramt af stress og mistrivsel og mange oplever, at forandringer håndteres dårligt af ledelsen.

Forsikringsforbundet sætter arbejdet med det lokale arbejdsmiljø øverst på dagsordenen, fordi medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde ligger os meget på sinde. Grundlæggende mener vi, at det psykiske arbejdsmiljø er en af vores kerneopgaver og en opgave, der skal håndteres af arbejdsgiverne og os i fællesskab. Det er aftalt, at vi har et fælles ansvar for at skabe sunde og trivselsfyldte arbejdspladser i vores branche. Og det er til fælles glæde, for når medarbejderne trives, trives kunderne også – og det er bevist, at der er en sammenhæng mellem trivsel og virksomhedens bundlinje.

Støt op! Så mit budskab til jer alle er, at I skal støtte op om fællesskabet og støtte op om jeres lokale repræsentanter, hvor I har dem. De er valgt af jer og de arbejder for jer.

af Lars H. Knudsen

Medlemmerne har talt:

Penge er langt fra alt Det er ikke lønnen, der er det vigtigste for medlemmerne af Forsikringsforbundet, men derimod frihed og det sociale netværk.

Dermed ikke sagt, at medlemmerne bare sidder ved deres skrivebord og drømmer sig væk, men vores overenskomst og de mange muligheder for frihed, som den åbner for, tæller rigtig meget. Der er uden tvivl brug for frihed til fritidsaktiviteter, tid med familie og venner og måske drømmen om ’den store tur’ ud i verden.

Hvad er vigtigt i dit arbejdsliv? Er det lønnen, jobsikkerheden, dit skrivebord og kontor, dine kolleger eller måske kaffen? Over 800 deltog i medlems pejlingen denne gang, så vores konklusioner nedenfor bygger på et solidt grundlag. Tak til alle for hjælpen! Det er mulighederne for ’frihed’ i branchen, som scorer højest hos medlemmerne – frihed i form af flekstidsordninger, muligheder for deltid, fridage, ferie og en praktisk timebank, hvor man kan spare tid op til længere ferier.

Aflønningen i branchen er heller ikke nummer to i vigtighed hos medlemmerne, der lander kollegerne og det sociale miljø på arbejdspladsen på en flot andenplads. Faktisk mener over 71,3 pct. at det er meget vigtigt og yderligere 25,9 pct., at det er vigtigt for dem – i alt 97,2 pct.

Den gode samfundsborger Nej, vi taler stadig ikke løn, for nummer tre er at det selskab, man arbejder hos, er en god samfundsborger – at det opfører sig pænt og behandler både kunder og medarbejdere reelt og godt. Så det betyder noget for med-

Det betyder noget for medlemmerne, når et selskab gør noget godt for samfundet lemmerne, når et selskab gør noget godt for samfundet og viser, at der er andet i verden end udbytte og tallet på bundlinjen. Hele 66,7 pct. mener, at dette er meget vigtigt. Yderligere 31,1 at det er vigtigt – så vi taler om 97,8 procent! Selskabet skal også behandle de ansatte pænt og reelt. På fjerdepladsen kommer nemlig at man arbejder på en tryg arbejdsplads, hvor man føler jobsikkerhed og bliver behandlet ordentligt som medarbejder.

Og så lønnen Så kommer vi til femtepladsen, og først her kommer belønningen for indsatsen ind

J U N I 2 0 18 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

TEMA: NÆR DIG i billedet. 60,8 pct. svarer at løn, pension, feriegodtgørelse, bonus osv. er meget vigtigt for dem, mens yderligere 35,8 pct. mener at det er vigtigt. Det giver i alt 97,2 pct. Hvad der også er vigtigt, men med et godt spring op til top fem, er medlemmets fysiske arbejdsplads med skrivebord, stol, skærm og computer. Det skal bare være i orden, for her tilbringer man rigtig meget tid og man skal føle sig godt tilpas. 44,2 pct. mener, at det er meget vigtigt for dem, at disse ting er i orden. Også de øvrige omgivelser, altså kontoret og hvad der måtte være af lys, støj, planter osv. tæller højt, og 39,8 pct. mener at dette er meget vigtigt for dem.

Vigtigt, men alligevel Efter at medlemmerne utallige gange har hørt om det vigtige i at holde kompetencerne i orden havde vi nok forventet, at deres udvikling – efter-/videreuddannelse, kurser osv. – ville tælle højt, og 39,8 pct. giver det

også karakteren ’meget vigtigt’, men medlemmerne vurderer det altså ret langt fra som vigtigst i deres arbejdsliv. På samme måde får information fra ledelsen om, hvad der sker i selskabet, baggrund for beslutninger osv. heller ikke topplacering, idet andre 39,8 pct. anser det for meget vigtigt. Dog er der yderligere 51,7 pct. som giver det ’vigtigt’ og dermed får det en samlet score på 90 pct. Så det er vigtigt. Lavere scorer at man som medlem bliver involveret og taget med på råd, når der tages beslutninger i selskabet. 27,5 pct. anser det for ’meget vigtigt’.

Tak for kaffe! Forsikringsforbundets medlemmer går ikke efter bling og gadgets. Under 4 pct. siger, at den smarte mobil eller lækre notebook computer er meget vigtigt for dem. Kantinemaden er nok populær, men blot 13,2 pct. angiver den som ’meget vigtig’ og selv om kaffen og dens smag ofte er et samtaleemne,

så anser blot 9,1 pct. det for ’meget vigtigt’ at den er god. Der er i øvrigt flere unge og yngre medlemmer, der har svaret på vores medlemspejling denne gang, hvor over 12 pct. kommer fra medlemmer under 35 år. I grafen nedenfor kan man se forskellene på kvinders og mænd holdninger, samt på hvad unge under 35 år og ældre over 55 år mener om, hvad der er vigtigst i deres arbejdsliv. Her finder unge – helt naturligt – at uddannelse og kompetencer tæller markant højere end hos de ældre. Og de er også mere interesserede i deres løn. Men kig selv. Tak for jeres mange kommentarer. Vi har læst dem alle, men det er ikke muligt at gengive dem her. Der er dog flere, som taler om værdien af en fleksibel arbejdsdag, at ledelsens tillid tæller højt og at manglende kommunikation om forandringer skaber uro og utryghed.

Hvad er 'meget vigtigt' i dit arbejdsliv? ■ Kvinder

■ Mænd

■ Unge under 35 år

■ Ældre over 55 år

90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0% Min frihed - ferie og fleksibilitet

Kollegerne At selskabet er Tryg Min belønning Min fysiske Min udvikling At selskabet - socialt 'en god arbejdsplads - løn mv. arbejdsplads - uddannelse informerer miljø samfunds og kurser borger'

Mine omgivelser - kontoret

At selskabet involverer mig

Kantinen og dens tilbud

Kaffen - kvalitet og udvalg

Mine ting gadgets

TEMA: NÆR DIG af Lars H. Knudsen

En vinder af Vi skal være glade for, at Ole Thureholm ikke var russisk general, da russerne i 1719 angreb Sverige. Dengang tabte russerne, men havde Ole kommanderede hæren havde de måske i stedet vundet, og Sverige kunne være blevet russisk. Som menneske og tillidsrepræsentant er Ole Thureholm noget helt unikt. Han er strategisk tænkende, husker alt og ser detaljer og muligheder, som andre måske overser. Det kommer til gavn i hans mangeårige hverv som tillidsrepræsentant for Forsikringsforbundet i Codan, men bestemt også i hans fritidsaktiviteter. Ole Thureholm med en figur fra filmen ’Den længste dag’, hvor kommandanten står med bulldog’en ’Winston’. I virkelighedens verden var det en schæferhund.

Og her kommer vi til russernes angreb på Sverige, som skete i den stockholmske skærgård den 13. august i 1719. Dengang lykkedes det svenskerne at slå russerne tilbage, og det lagde en dæmper på de russiske erobringsdrømme. Men hvad nu hvis man gentog slaget med Ole som russisk kommandant? Ja, så kunne det sagtens været gået helt anderledes. Ole har været i Livgarden, og som han siger ”en gang garder, altid garder”. Hans store interesse for strategi, militæret og militærhistorie dyrker han sammen med ligesindede, når han med tinsoldater genspiller historiske slag. Man følger nogle nøje fastlagte regler, men udfaldet afhænger af spillernes valg. Og her var det altså, at Ole i en gentagelse af russernes angreb ved en konference i London gik hen og vandt, hvor de dengang tabte. Også slaget ved Waterloo i 1815 har Ole deltaget i. Det skete ved en privat begivenhed, og der indgik over 7.000 tinsoldater i spillet. Napoleon tabte – igen. Men som Ole bemærker, så var hans rolle i spillet Hertugen af Wellington, som også dengang vandt slaget.

Forfremmelsen Spil med tinsoldater kan være særdeles realistiske og følger regler, der simulerer den virkelige verden.

At stå klar til at hjælpe medlemmer er noget, der har præget Oles arbejdsliv. Han ville egentlig have læst på universitetet, men kom ind i Livs- og Genforsikringsselskabet Dana i januar 1974 som assistent

J U N I 2 0 18 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

tabte slag – og kunne lide branchen. Siden tog han en forsikringsuddannelse. Allerede i 1990 blev han tillidsrepræsentant og har været det i flere

Ole Thureholm har netop meddelt, at han går på pension og har sidste arbejdsdag i Codan den 3. august 2018. farbar vej for et medlem, der har en arbejdsmæssig udfordring: Har fået advarsel, er blevet afskediget etc. Og det er han rigtig god til.

perioder, alt imens Dana blev til Hafnia Forsikring og siden til Codan.

Livgarden Men der skete ikke rigtig noget i Oles karriere, og han er også typen, der markerer sig gennem sine resultater, og ikke ved at gøre opmærksom på sig selv. Han besluttede nu, at der skulle gang i karrieren og tog et stort skridt: Han købte et elegant jakkesæt og slips, og mødte nu elegant klædt hver dag på jobbet. Det virkede! I løbet af to år blev Ole forfremmet to gange, først til overassistent og så til fuldmægtig: ”Siden da er jeg mødt på arbejde hver dag med jakkesæt og slips”, fortæller Ole, der også ved vores møde er ulasteligt klædt.

Som Ole siger, så er man åbenbart livgarder for livet. Livgarden har eget museum i Gothersgade Kaserne og da Garderforeningen for nylig søgte efter medlemmer af foreningen, der kunne tænke sig at hjælpe til på museet, stod Ole klar. Derfor kan man ca. en gang om måneden møde ham på museet, hvor han er glad for at kunne fortælle om de mange ting, man kan se. Og man kan trygt stole på, at han ved, hvad han taler om. Kunne man tænke sig en rundvisning, så ring og tal med museumsledelsen – og husk at bede om Ole som guide. Så er du i trygge hænder!

Den kolde krig Oles fantastiske evne til at sætte sig ind i kompliceret materiale og analysere store datamængder havde gjort indtryk på hans kontakter inden for forsvaret, som han fortsat havde relation til. Omkring 1990 blev Ole kaldt til møde med tre oberster i bunkeren i Vedbæk, og blev her spurgt om han ville hjælpe Efterretningstjenesten, og blev i den sammenhæng tilbudt en major-stilling. Ole stod klar til at hjælpe forsvaret, men først efter at have talt med Hafnias personaledirektør, der selv var officer af reserven. Det første til, at der i Hafnia blev en generel regel om, at man som medarbejder i selskabet kunne bruge tid på samfundsnyttigt arbejde, hvor selskabet så ville betale for 50 pct. af tiden. Denne regel gælder stadig i dag, selv om Hafnia i 199394 blev overtaget af Codan. Der kom nu nogle år, hvor Ole brugte en del tid i forsvarets bunker i Vedbæk med at analysere materiale omkring den kolde krig. Men det kan vi jo ikke tale om.

Det faglige arbejde Siden første gang, Ole kastede sig ud i fagligt arbejde, har han med få afbrydelser stået klar til at hjælpe medlemmerne i selskabet, blandt andet som næstformand i personaleforeningen. Som han selv forklarer det, så er hans force ikke det opsøgende arbejde, men gennem kendskab til overenskomst og regler at finde en

Ole Thureholm er blandt guiderne på Garderforeningens museum, der findes i Gothersgade Kasernes bygninger.

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 18

TEMA: NÆR DIG af Lars H. Knudsen

TAK FOR KAFFE! Vi kan finde os i mange ting på arbejdspladsen - et gammelt skrivebord, en langsom computer eller støj på kontoret. Men hvis ikke kaffen er i orden, så bliver der oprør!

Kvalitetskaffe er et ’must’ omkring i selskaberne, hvor der uden tvivl bruges millioner på avancerede kaffemaskiner, fine kaffebønner og frisk mælk. Og medarbejderne værdsætter bestemt indsatsen, for selv om de har kaffemaskiner omkring på etager og i afdelinger, så går de gerne langt for den perfekte kop kaffe. Og den får de også, for redaktionen tog kontakt til Christian Birk Hansen, som er barista og kaffeentusiast, der hjemmerister nøje udvalgte kaffebønner for at opnå den sublime smagsoplevelse. Christian blev inviteret på kaffe hos Tryg, Topdanmark, FDC, LB Forsikring og Industriens Pension, og så rundede vi også lige kaffen i Forsikringsforbundets sekretariat. Og det kom vi til at fortryde.

Fremragende kaffe Konklusionen på kaffeturen er, at kaffen i selskaberne er fremragende, men også at det kræver en særlig indsats at opnå den helt enestående gode kop kaffe – nemlig, at man vælger de bedste kaffebønner. Christian melder, at kaffesmagen hos medarbejderne generelt er til den kraftige og bitre side med mørkristet kaffe, der egner sig til diverse kombinationer med mælk. Og egner sig til at holde dampen oppe på lange og travle arbejdsdage. Der var ingen tvivl om vinderen i denne uformelle kaffedyst. Tryg har ikke blot investeret i avancerede maskiner, men også teamet op med Kontra Coffee, som er kendt for tårnhøj kaffekvalitet. Og det virker! Kaffen er usædvanlig velsmagende, og medarbejderne går da også langt for at hente en god kop kaffe i kantinens kaffeområde. Også hos Topdanmark er kaffen rigtig god. Her tog man medarbejderne med på råd før valget af kaffebønner og maskiner, og sluttede efter nogen tids testsmagning af med at stemme om, hvad man ønskede. Medar-

bejdernes valg faldt på en kraftig, velsmagende kaffe og smarte maskiner med mange kaffevarianter. Hos Industriens Pension kunne man fremvise en spritny kaffemaskine, der gav mindelser om et amerikansk dollargrin, og lavede en fortrinlig kop kaffe. Også her strømmede medarbejderne til fra andre dele af huset for at få netop den kaffe.

Det er jo ikke kaffe! Og så bliver vi nødt til at nævne bundscoreren. Automatkaffen på Forsikringsforbundets sekretariat fik scoren nul af Christian, som ikke ville kalde det kaffe. Den brygges heller ikke, men er noget kaffesirup, som blandes med varmt vand. Og mælken er ekstremt fed, nærmest flødeagtig, og langtids holdbar. Langt bedre var det tiltag, som nogle medarbejdere i sekretariatet tog med anskaffelse af en Moccamaster filterkaffe maskine, som ifølge vores barista kan lave en fremragende kaffe. Så drik kaffen hjemme i selskabet – den er i alle tilfælde god og velsmagende, og i flere tilfælde virkelig fremragende.

Camilla Dahl Jensen, formand for personaleforeningen, ved den nærmest pompøse kaffemaskine hos Industriens Pension.

Johnny Hansen, formand for Personaleforeningen i FDC har utallige valg på kaffemaskinen.

Automaten hos LB Forsikring brygger en fin crema, mener Søren Dalager, formand for personaleforeningen.

Kaffetesteren Christian Birk Hansen er kaffeentusiast og uddannet i kommunikation fra CBS. Han er indehaver af firmaet Kaffekommunikatøren. Ud over flere års erfaring som barista brænder han for at udbrede kendskabet til kvalitetskaffe via foredrag, kaffesmagninger. Han rister selv kaffebønner og giver det gode råd videre, at det kan klares hjemme med en simpel popcorn-maskine – den type, der popper med varm luft.

Baristaens tre råd til god kaffe 1. Brug friskkværnet og helst også friskristet kaffe. Du får en meget bedre smagsoplevelse med friskkværnet kaffe. Rister du også selv, så kan det mere end fordoble din smagsoplevelse, idet de fineste aromaer forsvinder inden for de første 3-4 uger. 2. Opbevar kaffe vand, lys-, og lufttæt. Ilt og vand skader alle fødevarers holdbarhed, så kaffe skal opbevares så lufttæt som muligt. Læg ikke kaffe i køleskab eller fryser, da der kan dannes kondens som giver kortere holdbarhed. 3. Bryg kaffe på rent udstyr. Selv den bedste kaffe vil smage dårligt, hvis ikke udstyret er helt rent. Kaffe indeholder æteriske olier, som kan blive harske. Gamle kafferester skal derfor vaskes grundigt af med opvaskemiddel, da det opløser olierne. Bruges stempelkande bør stemplet/filteret skilles ad og renses for kaffegrums – hver gang.

Christian Birk Hansen fik smagt på mange kopper kaffe ved rundturen til fem selskaber – og til Forsikringsforbundets sekretariat, der endte som klar bundscorer.

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 18

TEMA: NÆR DIG

Sådan var kaffen

Sådan gik kaffetesten – vurdering er 1: dårligst til 5: bedst Vurdering 1-5

Duft

Smag

Baristaens kommentar

Meget afdæmpet kaffeduft

Smager ikke af meget; har dog både lidt syrlighed og bitterhed

Både smag og duft meget let, trods det, at indstillingen med mest kaffestyrke er valgt på automaten. En lidt ”tynd” kop kaffe.

Kantine

Meget aromatisk med mange spændende duftnoter

Kraftig, kompleks og fyldig kaffe, med god balance og fylde

Smager virkelig godt. Syrlighed, sødme og bitterhed er meget fint afstemt. Man fornemmer med det samme, at kaffen er både friskmalet og friskristet, hvilket giver toppoint.

Tryg

Mild kaffeduft

Almindelig filterkaffe

Ret anonym filterkaffesmag; meget klassisk ”dansk” mellemristet kaffe, som de fleste kender den

Kraftig, mørk, kaffeduft

Mørk, bitter og kraftig. Mangler lidt sødme

Kaffen er ret mørkristet, hvilket giver en kraftig, mørk kaffesmag, som passer godt til især latte, cappucino mv. Som sort kaffe bliver den lidt krads.

Ikke så meget duft

Meget mørk og kraftig, bitter smag

Kaffen smager godt, men bitterheden bliver siddende længe bagerst i mund og hals og kradser lidt. Maskine bør muligvis serviceres.

God, dyb kaffearoma

Kraftig smag med god, behersket bitterhed

En relativt mørk ristning med en god balance mellem bitter og syre.

Sort kaffe

Let sødme og behagelig syrlighed

Balanceret syrlighed, bitterhed og lidt sødme

Mellemrist, som giver plads til at syrligheden træder mere frem i kaffen. Fin balance i kaffen

Industriens Pension

Dufter kraftigt af mørkristet kaffe

Mørk og kraftig smag med let behagelig sødme

En kraftig, mørk smag som er godt afrundet med sødme og bitterhed.

Sødmefuld og kraftig

Lækker sødme og fin, let syrlighed

En god espresso, som har en god balance mellem sødme, syrlighed og bitterhed. Uden tvivl god som basis i latte, cappucino mv.

Meget mørk, næsten brændt

Meget bitter og voldsomt brændt

Kaffen smager ikke godt. Den er meget bitter og brændt og giver en brændende fornemmelse i hals og svælg. Maskinen bør klart efterses og renses af tekniker.

Dufter ikke af kaffe. Bæragtig, syntetisk aroma

Smager decideret dårligt – og slet ikke af kaffe

Der er ikke tale om kaffe. En kaffelignende sirup blandes med varmt vand i automaten. Der er ikke tale om egentlig brygning, men opvarmning af sirup og vand. Vælges et mælkebaseret produkt bliver drikken decideret vammel, da den langtidsholdbare mælk har en fedtprocent på 6.2!

Let og syrlig

Mild og rund - brygget på Café Noir formalet kaffe

Formalet kaffe brygget på Moccamaster – som modtræk til Forsikringsforbundets automatløsning. Smager OK, men bliver hurtigt halvkold, da maskinen ikke holder kanden varm.

Tryg Reception

Tryg

Mødekaffe

Topdanmark Kantine

FDC Kantine

LB Forsikring Crema kaffe

LB Forsikring

Sort kaffe

Industriens Pension Espresso

Forsikrings forbundet Kantinekaffe

Forsikrings forbundet Kontorkaffe

Forsikrings forbundet Moccamaster

J U N I 2 0 18 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

TEMA: NÆR DIG af Søren Dalager

Er personaleforeningen ledelsens forlængede arm? Rundt omkring i selskaberne, arbejder personaleforeningerne tæt sammen med ledelsen og HR. Udefra set kan samarbejdet virke besynderligt, når der samtidig er tale om to parter, der lader til at have forskellige interesser. I det daglige arbejde i personaleforeningerne, indgår der ofte møder med ledelsen om alt fra stort til småt. Ofte sidder parterne overfor hinanden, for at føre forhandlinger omkring arbejdsforholdende i selskabet. Og som i alle andre forhandlinger, er det ikke altid at parterne er enige. En stor del af uddannelsen for nye tillidsrepræsentanter handler om forhandling af enhver art, og i den nye grunduddannelse er forhandlingsteknik sat på skoleskemaet. Derfor ved en tillidsrepræsentant, at en af vejene til at opnå et godt forhandlingsresultat er, når man har respekt for sin modpart og er i stand til at skille subjektive holdninger fra objektive muligheder. Derfor arbejder personaleforeningen hele tiden hårdt for, at etablere gode professionelle relationer med ledelsen.

Ledelsesretten Naturligvis kan der være tilfælde, hvor Forsikringsforbundets repræsentanter – personaleforeningen/tillidsrepræsentanterne – ikke kommer til enighed med ledelsen. Det kan der være mange årsager til. I de

fleste tilfælde gælder der som regel to ting, for en endelig aftale. Den første er det, som er bestemt i overenskomsten. Den anden er ledelsesretten. Det er ofte denne ledelsesret, som ledelsen gør krav på at benytte, når forhandlingerne er gået i hårdknude. Særligt her kan det være vanskeligt for personaleforeningens forhandlere at opnå et bedre resultat end det udgangspunkt, som ledelsen ønsker. De fleste personaleforeninger oplever dog ofte, at ledelsen gerne ønsker at indgå i dialog med dem. Fra Forsikringsforbundets side, tolker vi det som en respekt for vores arbejde, og en erkendelse af, at vores viden om forholdende for medarbejderne i sidste ende er til gavn for selskabets drift.

Respekt for modparten Forsikringsforbundet lokalt arbejder altid for at medlemmerne har det godt. Nogle gange må vi erkende, at vi ikke kan trænge igennem med vores budskab over for ledelsen. Men vi ved samtidig, at hvis vi skal opnå et endnu bedre resultat for medarbejderne ved næste forhandling, så er det væsentligt, at vi ikke sætter de gode relationer over styr. Især

ikke i de tilfælde, hvor ledelsen har retten på deres side. Her kan man som medlem have svært ved at se, hvorfor forbundet ikke går på barrikaderne. Dette hensyn kan udefra opfattes som om, at man tilgodeser ledelsen, men dette er dog langt fra tilfældet. Snarere tværtimod. For Forsikringsforbundet handler det om at kunne arbejde i det mest optimale forhandlingsklima, for at kunne skabe de bedste resultater for medlemmerne. Samtidig handler det om at vide, hvornår man skal kæmpe for en sag, og hvornår man har retten imod sig – og acceptere et forhandlingsnederlag. Det skulle gerne være sådan, at der også ved næste forhandling, er gensidig respekt.

Ledelsesrettens hovedpunkter: • Retten til at ansætte • Retten til at afskedige • Retten til at give direktiver for arbejdets udførelse • Retten til at fastlægge arbejds tider og pauser • Fortolkningsfordelen

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 18

TEMA: NÆR DIG af Søren Dalager

Hvad laver de i

personaleforeningen? Opgaverne for Forsikringsforbundets lokale repræsentation i dit selskab – personaleforeningen – er mange og forskellige. Det er dine tillidsvalgte kollegaer, der driver tingene. Tag med på en rundvisning en helt almindelig dag i et tænkt selskab, som vi kalder ’Sikker Forsikring’.

Inges telefonvagt starter kl. 9, men hun havde aftalt med sin leder, at hun måtte hoppe af kl. 10. Som formand er hun med i selskabets samarbejdsudvalg, og netop denne dag var hun indkaldt til møde med ledelsen. Der var flere punkter på dagsordenen, som

Det er mandag morgen og formand for personaleforeningen i forsikringsselskabet Sikker Forsikring, Inge Andersen, har netop tændt sin computer. Selv om hun lige er flekset ind, så har hun været i gang siden morgenstunden. Hun havde lige sat børnene af ved skolen, da telefonen ringede. I den anden ende, var en af hendes tillidsrepræsentanter fra skadeafdelingen, der havde brug for at vende en personalesag. Tillidsrepræsentanten var blevet bedt om at være bisidder ved en sygesamtale, og havde

brug for at få en snak med Inge, for at blive klædt helt på til samtalen. Der var lidt usikkerhed om hvilke regler, som tillidsrepræsentanten skulle være opmærksom på, men sammen med Inge kom der nu styr på det. Men man skal kende sin overenskomst, selskabets regler og vide hvordan HR-afdelingen arbejder.

var rigtig spændende. Dels skulle man kigge på den seneste sygdomsstatistik, og dels var der kommet en oversigt over lønforskellen mellem mænd og kvinder i selskabet. Og ja, der var uforklarlige forskelle på trods af årtiers fokus på ligeløn. Faktisk er der nogle områder, hvor kvinderne tjener lidt mere end deres mandlige kollegaer.

Arbejde og fagligt arbejde

Sygdomsstatistikken ser ikke så pæn ud i selskabet. Særligt én afdeling skiller sig ud, og det er bekymrende. Noget kan forklares med, at det har været en hård vinter, men afdelingen har også været under pres, og Inge

Inge har samme udfordring, som i de fleste af Forsikringsforbundets lokale repræsentationer: Det faglige arbejde er blot en del af en ellers travl arbejdsdag.

er bekymret for at det psykiske arbejdsmiljø i afdelingen også påvirker statistikken. På mødet tager hun sine bekymringer op med direktøren, og sammen bliver de enige om, at have særligt fokus på udviklingen i denne afdeling.

En kedelig samtale med HR Efter SU, sætter Inge sig tilbage på pinden.

Det var egentlig planen at hun skulle nå en time på telefonen, inden hun går i kantinen for at spise frokost med sine nærmeste kollegaer. Men da hun kommer tilbage, ligger der en besked fra HR-partneren om, at hun skal tage kontakt til ham. Det viser sig at være en lidt kedelig sag: En af Inges nære kollegaer, har den seneste tid haft svært ved at overholde sin flekstid. Og

En travl kalender Statusmøder, udvalgsmøder, samtaler kæmper om pladsen i en travl personaleforeningsformands kalender, der også rummer både hemmelige og fortrolige aftaler. Tag med på et kig i kalenderen. Jeg ser ikke sjældent, at folk omkring mig undres over, at jeg kan få en hel arbejdsuge til at gå med fagforeningsarbejde og opgaver som tillidsrepræsentant, når jeg fortæller dem at ”jeg er fuldtidsfriholdt tillidsrepræsentant, som formand i Topdanmarks personaleforening”. At jeg er fuldtidsfriholdt betyder, at jeg nok er ansat i Topdanmark, men bruger min fulde tid på arbejdet i personaleforeningen og Forsikringsforbundet.

Mandag 8:00

Tirsdag Opstart af PFs jubilæumsblad

rede samtaler med 9:00 Forberede møde med medlem Forbe tillidsrepræsentanter 10:00 Møde med Skadeledelse og HR om studentersetup

11:00 Møde med medlem og HR om tidsregistrering 12:00 13:00 Forberede møde med medlem 14:00 Møde med medlem og HR om evt. flexjob 15:00 Forberede hovedbestyrelsesmøde 16:00

Koncernbestyrelsesmøde i Finanstilsynet

nu er timebanken så gået i minus. Det er problematisk, for det tillader lokalaftalen ikke. HR-partneren har derfor i samråd med lederen besluttet at give medarbejderen en advarsel med besked om, at rette op på forholdene. Sker dette ikke, ser selskabet sig nødsaget til at skride til opsigelse. HR partneren kontakter Inge for at være sikker på, at hun er til rådighed som bisidder, når kollegaen senere ›› på dagen skal indkaldes til samtale.

af Mette Jensen, formand for personaleforeningen i Topdanmark Men tro mig – der er mere end rigeligt i kalenderen, og at hjælpe medlemmerne i Topdanmark er mere end et fuldtidsjob. Her er et udpluk af mine aktiviteter hen over et par uger – og det er vel at mærke kun det, som kan sættes i kalenderen. Derudover skal jeg afsætte tid til akutte møder om fx en advarsel eller opsigelse, ligesom både medlemmer, tillidsrepræsentanter, ledere og HR-afdelingen kan ringe, maile eller dukke op på kontoret for at få rådgivning, svar på spørgsmål eller høre vores holdning til en given problemstilling. Derfor er hver dag nærmest helt uforudsigelig.

Onsdag

Torsdag

et Hovedbestyrelsesmøde i Forsikringsforbund

Fredag Kontordag. Forberede næste uges møder Skrive artikler til jubilæumsblad Indsende emner til SU møde i selskabets samarbejdsudvalg

Kørsel til Odense Årlige samtaler med personaleforeningens tillidsrepræsentanter i Odense Medlemsmøde i Odense inkl aftensmad

17:00 15

dets lokale repræsentationer, hvoraf en del hedder ’personaleforeningen’, er præget af medlemssager, møder med ledelsen og så løbende deltagelse i de faglige opdateringer og uddannelse, som Forsikringsforbundet udbyder til de tillidsvalgte. Faktisk er arbejdet lokalt så omfattende, at man i de store selskaber har én eller flere frikøbte medarbejdere, der lokalt arbejder fuldtid eller deltid for Forsikringsforbundet.

››

Så da Inge går til frokost, må hun anstrenge sig for, at virke så afslappet som muligt. Da kollegaen fortæller de andre, at han skal til samtale med sin leder, kan Inge blot lytte med, for kravene om tavshedspligt er strenge og skal nøje overholdes. Uanset hvad. Af de mange opgaver i en personaleforening, er dette nok en af de mest triste. For Inge er det vigtigt at støtte sine medlemmer og kollegaer, men de kedelige beskeder må ledelsen selv levere.

Advarselssamtale En halv time efter frokosten, sætter Inge sig op i det mødelokale, hvor samtalen skal afholdes. Selv om hun normalt har et fint forhold til HR-partneren og lederen, så undlader hun løs snak med dem. Det er situationen for alvorlig til. HR partneren kender og respekterer, at ledelsen og Inge her repræsenterer to forskellige sider. Da kollegaen ankommer, bliver han synligt overrasket over at Inge sidder der, men sætter sig fattet ned ved siden af hende. Lederen går straks i gang med at fortælle kollegaen, hvorfor der er indkaldt til dette møde: Hvad advarslen omhandler. Under hele forløbet holder Inge nøje øje med reaktionen hos kollegaen, ligesom hun lytter til hvad lederen fortæller. Da lederen har talt færdigt, beder Inge om en timeout. Hun kan se, at kollegaen er bevæget og trænger til at sunde sig et øjeblik. Både HR partneren og lederen forlader lokalet. Gennem Forsikringsforbundet har Inge været på flere coaching- og konflikthåndteringskurser, og hun trækker nu på sine erfaringer, så hun kan støtte kollegaen og

hjælpe ham med at komme ovenpå igen. Sammen får de skabt klarhed over situationen og hvad der fremadrettet forventes fra ledelsens side. Ledelsen møder således en mere fattet kollega, da de kommer tilbage, og i fællesskab aftales nu det videre forløb for kollegaen. Da samtalen er afsluttet bliver Inge og kollegaen siddende et øjeblik, og Inge sikrer sig at kollegaen er okay, inden han går tilbage til afdelingen.

Fyraften Da Inge kommer tilbage til sin plads må hun konstatere, at samtalen med kollegaen har taget længere tid, end hun havde forestillet sig. Det er derfor tid til at pakke sammen og holde fyraften. Hun flekser ud og sætter næsen mod bilen. Men hun når ikke andet end lige at sætte sig ind, da telefonen ringer. I den anden ende er den tillidsrepræsentant hun snakkede med i morges, der blot vil fortælle Inge, at sygesamtalen var forløbet godt. Sammen med lederen, havde kollegaen og tillidsrepræsentanten indgået en aftale om, hvordan de bedst kunne få medarbejderen tilbage på arbejdspladsen. Det gør Inge stolt, for i rollen som formand, er det vigtigt for hende, at hendes tillidsrepræsentanter trives med deres hverv, samtidig med at de får mulighed for at hjælpe medlemmerne bedst muligt. Hun har derfor kun ros til sin tillidsrepræsentant, som hun kan mærke er stolt over at have gjort en forskel for medlemmet. Og hun når kun lige at slutte samtalen, inden hendes børn larmende sætter sig ind på bagsædet af bilen.

Og der er meget mere Hverdagen omkring i Forsikringsforbun-

Hvorfor blev du tillidsrepræsentant? Talerør Fordi jeg gerne vil være mine med lemmers talerør over for ledelsen, fagforeningen og fordi jeg gerne vil være med til at hjælpe medlem merne. Per, tillidsrepræsentant i Topdanmark

Hvorfor blev du tillidsrepræsentant? Bedre arbejdsvilkår Det gjorde jeg for at sikre, at alle mine kollegaer har de bedte ar bejdsvilkår. Samtidig vil jeg meget gerne være med til at gøre en forskel lokalt. Derfor var det vigtigt for mig at have indflydelse på min og kollegaernes hverdag, når jeg er på arbejde. Jon Egelund Grovermann Sell, tillidsrepræsentant i LB Forsikring

J U N I 2 0 18 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

TEMA: NÆR DIG af Marie Haslev, konsulent for arbejdsmiljø

Den nære indsats

for det gode arbejdsmiljø Arbejdsmiljø er en mærkesag for os i Forsikringsforbundet, og både politisk og organisatorisk arbejder vi for at styrke trivslen og arbejdsmiljøet i branchen.

Centralt arbejder Forsikringsforbundet for at styrke arbejdsmiljøet i hele forsikringsog pensionsbranchen. Men centralt kan vi råbe nok så højt, for det vigtigste arbejde ligger lokalt ude i den enkelte virksomhed – dér hvor dit arbejdsmiljø er. Og dér i det nære er det dine tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der har nøglerol-

lerne. Det er dem, der sætter trivsel og godt arbejdsmiljø på dagsordenen. Det er dem, der kan støtte dig i dialogen med ledelsen. Og det er dem, der står klar til at vejlede dig, hvis du mistrives i dit arbejdsliv. Vores tillidsrepræsentanter vil gerne hjælpe, de er tæt på, og de har fuld tavshedspligt. Så brug din TR.

Sådan arbejder vi med arbejdsmiljø Politisk • Forhandler aftaler med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) på arbejdsmiljøområdet • Sætter arbejdsmiljø på dagsorden i diverse politiske organer • Repræsenterer medlemmerne i Branchefællesskab For Arbejdsmiljø for Finans (BFA Finans) – et partssamarbejde der bl.a. udgiver materialer og afholder konferencer om arbejdsmiljø for både ledere og medarbejderrepræsentanter

Organisatorisk • Informerer medlemmer om forskellige arbejdsmiljømæssige temaer • Uddanner og rådgiver tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter så de er klædt på til at varetage det lokale arbejde med hhv. det psykiske- og det fysiske arbejdsmiljø • Gennemfører trivselsundersøgelser blandt medlemmerne

Lokalt • Rådgiver og vejleder medlemmer der mistrives • Tilbyder at være bisidder for medlemmer ved svære samtaler med ledelsen – eksempelvis i forbindelse med sygdom • Dagsordensætter trivsel og psykisk arbejdsmiljø i selskabernes samarbejdsudvalg • Bidrager til at udarbejde lokale arbejdsmiljøpolitikker om bl.a. stress og mobning

af Søren Pahl, HR- direktør i Topdanmark

Tillidsrepræsentant:

Er det noget man skal engagere sig i?

J U N I 2 0 18 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

TEMA: NÆR DIG Der er skrevet og sagt meget om tillidshvervet gennem tiderne. I finanssektoren har vi klare aftaler om rammerne for arbejdet som tillidsrepræsentant.

Fra selskabets side har vi en opfattelse af, at vi er i en overordentlig tæt dialog med Forsikringsforbundet, blandt andet gennem samarbejdsudvalget. Vi lytter til det, som de tillidsvalgte fremfører og vil gerne se kritisk på, om vi i ledelsen kan gøre tingene på en bedre måde. Det er et godt eksempel på, hvordan samarbejdet løbende udvikles.

Jeg har haft et langt arbejdsliv i HR-området, både fra Topdanmark og andre virksomheder. Samarbejdet med tillidsrepræsentanter har på alle måder været et vigtigt samarbejde i såvel gode tider, svære tider og i tider – som nu – præget af markante forandringer. Det har for størstepartens vedkommende været gode erfaringer, og så har der da også været perioder, der har været mere besværlige. Sådan

De skal udfylde rollen professionelt

er karakteren af en samarbejdsrelation, hvor der i sagens natur også kan opstå konfliktende interesser.

Derfor er det centralt, at man som Tillidsrepræsentant med-

I Topdanmark synes jeg, at vi er lykkedes godt med at udvikle samarbejdet mellem ledelse og tillidsrepræsentanter i en konstruktiv og respektfuld retning. Selskabet har det som mål at udvikle og vedligeholde et solidt tillidsforhold. Fra udvalgsarbejdet i Finanssektorens Arbejdsgiverforening er det min erfaring, at vi her er på rette spor i Topdanmark.

Dialog med ledelsen En åben og positiv dialog kommer ikke af sig selv, og derfor er der en stålsat vilje fra begge parter om at holde en tæt kontakt mellem selskab og TR-systemet. Det er gennem dialog, diskussioner og respekt for de respektive roller, at ledelse og tillidsvalgte i fællesskab vil lykkes med en fortsat udvikling af samarbejdet – og af arbejdspladsen. I Topdanmark var jeg sammen med koncerndirektionen inviteret til årets seminar for de tillidsvalgte i selskabet. Her får tillidsrepræsentanterne og selskabets ledelse lejlighed til at krydse klinger. I Topdanmark er det blevet en tradition – en af de gode – at vi mødes årligt på den måde. Mødet er skueplads for udveksling af slag på den gode måde, og jeg synes at på den måde kommer tæt på hinanden og lytter til hinandens synspunkter – på en afslappet og uformel form. Som tillidsrepræsentant får man i dette forum mulighed for at føre sine synspunkter og oplevelser frem til ledelsens øverste niveau i en direkte form, hvor der er sat god tid af.

Forandringer på dagsordenen På det seneste seminar for tillidsvalgte var de mange forandringer og medarbejderreduktioner i selskabet på dagsordenen. Der var et ønske fra de tillidsvalgte om at komme tættere på de nærmeste ledere i de områder, der rammes – også selv om det er situationer, der kan ’gøre ondt’ og være vanskelige at håndtere.

Der skal aldrig være tvivl om, at selskabet bakker op om rollen som tillidsrepræsentant. Vi ønsker at opfatte enhver tillidsvalgt som en professionel samarbejdspartner, der kan bidrage med væsentlige input til de beslutninger, ledelsen ønsker gennemført.

virker og bidrager til at holde god kontakt til den lokale ledelse. Her kan man som tillidsrepræsentant selv gøre en stor forskel. Det handler om, at man som tillidsrepræsentant også selv gør sig ’fortjent’ til det gode samarbejde gennem etablering af et nært og positivt tillidsforhold til ledelsen. Det er vigtigt at gøre sig klart, at man som TR fortsat skal kunne passe sit daglige arbejde og være en rollemodel på alle måder, når der er udfordringer, der skal overvindes. Tillidsrepræsentanter har og skal kunne håndtere deres tavshedspligt, og så skal man brænde for sit hverv: Det er i bund og grund er et tillidserhverv, hvor man ind imellem vil komme til at opleve at være den berømte lus mellem to negle. Hvis de tillidsvalgte er indstillet på at investere i rollen, også vil bruge fritid på fagligt arbejde og ikke mindst sætte sig grundigt ind i selskabets forretningsudvikling, så er banen åben. Naturligvis under forudsætning af, at du også har den fornødne opbakning fra dine kolleger. For som HR-direktør er der ingen tvivl om, at rollen som tillidsrepræsentant vil være en nyttig og spændende erfaring at få med på sit CV.

Om Søren Pahl Søren Pahl kom til Topdanmark i 1998 som HR-udviklingschef og overtog i 2005 stillingen som HR-direktør med ansvar for HR og forvaltning. Søren Pahl har netop meddelt, at han, efter 20 år hos Topdanmark og i en alder af 61 år, ønsker at gå på pension. Han stopper ved udgangen af juni 2018.

af Mette Jensen, formand for Personaleforeningen i Topdanmark

De tillidsvalgte i Personaleforeningen i Topdanmark i gamle dage. Yderst til venstre kan man se Charlotte Hougaard, som i dag er landsformand for Forsikringsforbundet.

100 aår i medlemmernes tjeneste TEMA: NÆR DIG

Personaleforeningen i Topdanmark kan den 26. august fejre intet mindre end 100 års jubilæum i medlemmernes tjeneste, og er den ældste personaleforening i Forsikringsforbundet. Der var engang i meget gamle dage et forsikringsselskab, der hed Mejeriernes og Landbrugets Ulykkesforsikring (MLU). Her dannede man den 26. august 1918 en personaleklub. Dette var (så vidt vi ved) den første personaleforening i forsikringsbranchen.

Lang historie I 1965 meldte personaleklubben i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring (AU) sig ind i DFL, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, som i 2016 skiftede navn til Forsikringsforbundet. Året efter meldte

også personalet fra MLU sig ind. På dette tidspunkt havde selskaberne meldt sig ind i Forsikringsselskabernes Forhandlingsorganisation, som i dag er Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

dukke op i gaderne. Vi taler om forandringer på arbejdspladsen i dag, men forestil jer at gå fra fyldepen og blyant til dagens kontormiljø med flade skærme, notebook computere, hæve-sænkeborde, avancerede kontorstole, LED-belysning og smartphones. Og vores

I 1972 blev MLU og AU slået sammen til ét

næste kollega kan sagtens gå hen og blive et robotsystem eller en kunstig intelligens (AI).

selskab. I 1974 flyttede selskabet til Ballerup i et nybygget hovedkontor, og kom til at hedde Topsikring. I 1985 blev selskabet omdannet til aktieselskab og holdingselskabet Top Danmark, blev dannet – og senere omdøbt til Topdanmark. Også personaleforeningerne blev slået sammen og i dag har Topdanmarks personaleforening 1103 medlemmer, og er den største personaleforening i Forsikringsforbundet.

Fra hestevogne til AI Tænker man tilbage på 1918, så var transportmidlet dengang damptog og hestevogne, selv om bilerne nok så småt var begyndt at

For medlemmerne Personaleforeningens rolle har også udviklet sig, ligesom fagforeningens, men ikke i samme hast som teknologien. Fokus er i store træk det samme som i 1918, nemlig at sikre gode arbejdspladser, trivsel og arbejdsglæde. Er vi gået fra hestevogn til jumbojet, så er der bestemt også sket meget med lønforhold og priser i samme periode. I 1919 fik en assistent og kontorist 100 kr. plus 25 procents dyrtidstillæg – vel at mærke som månedsløn. Personaleforeningens donation i 1921 på 25 kroner til Dansk Blindesamfund var en

J U N I 2 0 18 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

TEMA: NÆR DIG ganske pæn sum. Samme år var der forslag om, at formanden for personaleforeningen skulle aflønnes med 5 kroner årligt. Dette takkede han dog nej til.

tistik er forbrugerpriserne i samme periode steget 3200 procent, så pengene er også blevet væsentlig mindre værd.

Aflønning – og lykke

Der er dog ingen tvivl om, at vi i dag har mere købekraft for lønkronerne end nogensinde tidligere i historien. Og også mere at bruge dem til: Privatbil, ferier til eksotiske rejsemål, internet, træningsudstyr, økologisk mad, Michelin-restauranter og alt det, som man ikke kendte eksistensen af i 1918.

Her i 2018 tjener en forsikringsmedarbejder på sluttrin ikke mindre end 32.600 kroner om måneden, uden at pensionsbidrag og andre goder er regnet med. Det giver en års-

Om vi så er blevet lykkeligere, må være op til den enkelte at afgøre. Men vi har helt klart fået det markant bedre i vores arbejdsliv, og

løn på ca. 391.000 kroner, og de ville i 1919 have placeret vores forsikringsmedarbejder blandt landets rigeste. Ifølge Danmarks Sta-

det skyldes ikke mindst personaleforeningen. Så det nytter noget at støtte op om det lokale fællesskab.

I 1931 fik nogle medarbejdere mulighed for at lave hjemmearbejde med skrivning af kundernes præmielister. De fik 4 øre pr. kunde for dette arbejde.

Reception Personaleforeningen i Topdanmark holder reception for medlemmerne i selskabet fredag den 24. august 2018 fra kl. 10.30 til 15 i ”Kvik” kantinen på hovedkontoret i Bal lerup. Hvis andre vil hilse på, er de velkomne mellem kl. 14 og 15. Parallelt fejres jubilæet også lokalt på kontorerne i Viby, Herning og Odense.

af Kim Faurdal

TEMA: NÆR DIG

Klar til ’store flyttedag’

De nye lokaler på Lautrupvang i Ballerup er ved at være klar til indflytning

Nordea Liv & Pension flytter i juni til nye lokaler. Der er naturligvis rigtig meget der skal ordnes, når så mange mennesker og deres udstyr skal flyttes. At flytte en virksomhed på størrelse med Nordea Liv & Pension er et meget stort projekt, hvis man ikke vil risikere at alt går i stå i længere tid. Men det er ikke altid de mest kritiske områder, som viser sig at optage sindene mest. Sådan er det netop i forbindelse med den kommende flytning, hvor de spørgsmål, der har bekymret medarbejderne, utroligt nok har været spørgsmål om, hvorvidt der er ordentlige kaffemaskiner på det nye kontor…

de seneste måneder op til flytningen har rygterne om, hvordan og hvor ens afdeling skulle sidde i den nye bygning, optaget sindene. De fleste har set tegninger af, hvor de skal sidde. Mange har også kørt forbi den bygning, man skal flytte hen til, og set den udefra mens den har været under renovering. Nogle få har tilmed været inde i bygningen og set, hvordan den egentlig er kommet til at se ud. Alle medarbejdere er naturligt nok spændte på at se deres nye arbejdsplads.

Virksomheden flytter faktisk ikke særlig langt – kun knap 3 kilometer. Især gennem

Der smides ud i massevis - både papir og gammel teknologi

Her op til flytningen ser vores gamle kontorer efterhånden sjove ud. Alle billeder på væggene er pillet ned. Borde og stole er solgt - bl.a. til medarbejdere. Mødelokaler er forvandlet, så man kun kan holde stående møder – men det er jo også så sundt. Der er store skraldespande og papirkurve over alt, da meget af det, der skal smides ud, skal makuleres. Og da der kan være følsomme oplysninger, skal det håndteres på en særlig sikker måde. Gammelt IT-udstyr og alt muligt andet gammelt udstyr kasseres. I den nye bygning får hver medarbejder et lille skab, hvor ens ting skal kunne være. Det betyder at der virkelig skal smides meget ud, da de fleste har været vant til at have mindst 1-2 meter hyldeplads. I skrivende stund venter alle spændt på selve flyttedagen.

Tommy Østerberg, formand for Personaleforeningen, får ikke plads til de store armbevægelser i rygekabinen

Der er 'free seating' og medarbejderne har kun et lille skab til deres ting

J U N I 2 0 18 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

KOMPETENCER af Kim Faurdal

Værsgo’ – her er 8 nyttige tips:

Få styr på LinkedIn profilen Det erhvervsrettede sociale medie LinkedIn kan være et godt redskab til at finde det næste job og pleje dit netværk. Men du skal gøre det rigtigt – her får du 8 praktiske tips. Uanset om du er en rutineret bruger eller ny på LinkedIn, så skal du ikke gøre særlig meget før de første jobtilbud og anbefalinger dumper ind i din indbakke. LinkedIn vinder mere og mere indpas i erhvervslivet, som typisk har deres firmaprofiler på LinkedIn og slår nye job op på tjenesten. LinkedIn er fortsat det store sociale medie for erhvervslivet og for dig, når du tænker i job og karriere. Indenfor den private sektor, hvor vi i forsikringsbranchen jo hører til, bruger langt størstedelen af selskaberne LinkedIn som en del af deres værktøjer, når de søger nye medarbejdere. Forsikringsforbundet tilbyder med mellemrum LinkedIn medlemskurser. Det er nogle timer, som er givet godt ud. Men allerede nu og her får du nedenstående råd som hjælp til at komme godt fra start på LinkedIn:

ør du starter, skal du tage stilling til, om folk skal kunne se, når du opdaterer din profil. Det kan være en god idé, at der kommer en opdatering i ny og næ, men hvis du skal til at give din profil en ordentlig opdatering så slå det fra. Det vil hindre, at alle i dit netværk bliver bombarderet med opdateringer om dig indenfor kort tid. Dette styres under ”Privacy & Settings”.

æt et ’rigtigt’ business-foto af dig selv på din profil – altså et professionelt profilbillede, og ikke bare en hurtig selfie eller dig selv i en sjov situation. Husk, det er et professionelt socialt medie, som HR-afdelingerne kigger profiler på.

av en kort og skarp beskrivelse af dig selv. To linjer om hvad du kan, 2-4 linjer om hvorfor du er god til det du gør/kan. Dernæst kan du lave en beskrivelse på godt 10 linjer om hvordan du gør det, du kan.

dskift din ’headline’, det er den tekst, der er under dit navn. LinkedIn vil skrive din jobtitel, men det er jo ret intetsigende, hvis der fx står ’Overassistent’. Skriv i stedet

noget, som fremhæver dig - f.eks. ’engageret og dygtig rådgiver, der…’

trukturér din profil så den er overskuelig. Der skal være korte beskrivelser på de steder, hvor du selv mener, at du har lært noget nyttigt. Sørg i øvrigt for at der er noget læseværdigt indhold på din profil.

kriv noter om dine projekter, eventuelle udgivelser og frivilligt arbejde som du har lavet.

ørg for at linke til din nuværende virksomhed. Når du linker dig til din eksisterende arbejdsplads, vil virksomhedens logo blive vist på din profil. Samtidig vil der være et direkte link fra din profil til din arbejdsplads, og din profil vil være synlig fra firmaets side.

usk at dele artikler og spændende events, jobs osv. som du ved kan vække interesse i dit netværk. På den måde er du relevant og folk læser din profil og hvad du poster.

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 18

KOMPETENCER af Lone Clausen, næstformand

Fremtidens

forsikringsarbejdsmarked Forsikringsforbundet havde besøg af arbejdsgiverne ved det seneste møde i hovedbestyrelsen. Direktør Mariane Dissing fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening holdt et indlæg og fik en dialog om ’Fremtidens forsikringsarbejdsmarked’ og udviklingen i branchen.

Hvordan ser vores arbejdsgivere på fremtidens forsikringsarbejdsmarked og på, hvilke kompetencer medarbejderne skal have? Det spurgte formandskab og hovedbestyrelse vores arbejdsgivere om, og derfor deltog direktør Mariane Dissing fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) på seneste møde i Forsikringsforbundets hovedbestyrelse. Mariane Dissing gav her sit bud på det fremtidige forsikringsarbejdsmarked og tog efterfølgende en dialog med hovedbestyrelsen

om fælles muligheder og udfordringer i en fremtidig forsikringssektor. Her er, hvad hun ser i krystalkuglen.

Stigende digitalisering Den stigende digitalisering i samfundet er afgørende for fremtidens arbejdsmarked. FA mener ikke, at forsikringsbranchen endnu er ramt i samme grad som andre – for eksempel banksektoren – men forventningen er, at indenfor få år vil også vores branche opleve markante forandringer.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) tæller 170 medlemsvirksomheder fra et bredt udsnit af finanssektoren. Samlet set har FA’s medlemskreds mere end 62.000 medarbejdere ansat, heraf 15.000 indenfor forsikring og pension.

retslige område, varetage sektorens interesser i uddannelses- og arbejds markedspolitiske spørgsmål og tilveje bringe offentligheden og det politiske system viden om sektoren i form af tal, statistikker og medieomtale.

FA’s primære opgaver er at forhandle overenskomster på medlemsvirksom hedernes vegne, bistå virksomhederne i juridiske tvister, eksempelvis rets sager, især indenfor det ansættelses

Som hovedorganisation deltager FA også i trepartsaftaler med regeringen og varetager den danske finanssektors arbejdsgiverinteresser på EU-niveau.

FA’s øverste organ er generalforsamlin gen, som afholdes hvert år. Forsamlin gen vælger FA’s bestyrelse, der består af 10 medlemmer. De to største kon cerner, som er Nordea og Danske Bank, vælger to medlemmer, fire medlemmer kommer fra finans- og realkredit, ét medlem kommer fra en IT-virksomhed og tre medlemmer fra forsikringssel skaber.

FA’s medlemsvirksomheder forventninger til den teknologiske udvikling handler i høj grad om øget digitalisering og de krav, som udviklingen vil stille til fremtidige kompetencer hos medarbejderne. Samtidig forventes det, at branchens virksomheder kommer til at skære ned på antallet af faste medarbejdere, og i stedet benytte alternative ansættelser som for eksempel kortere projektansættelser og rene teknologiske løsninger.

kompetencer. Det er ikke kun formel videreuddannelse, for medlemmerne skal også have fokus på at få nye opgaver i deres stillinger, så kompetencerne øges i hverdagen. Med det som udgangspunkt var Mariane Dissings bud på den absolut vigtigste fremtidige kompetence: ”Evnen til at lære nyt og til at flytte sig”.

Løfte opgaven i fællesskab I 2016 offentliggjorde konsulentvirksomheden Deloitte en analyse, der konkluderede at 60 pct. af arbejdsopgaverne/funktionerne i den finansielle sektor vil blive overtaget af teknologi, og at der i stedet vil opstå nye jobfunktioner, som ikke eksisterer i dag.

Omstillingsparathed Der vil være en række kernekompetencer og faglighed, som forbliver afgørende, men formentlig på et højere niveau end vi ser i dag. Arbejdsopgaverne forventes at flytte sig i retning af mere analytisk prægede opgaver i modsætning til erfaringsbaserede, som teknologien kan overtage. Samtidig vil der blive stillet højere krav til personlige egenskaber, hvor den vigtigste fremtidige kompetence anses at være omstillingsparathed. Generelt er uddannelsesniveauet for forsikringsansatte stigende og der ses et markant kompetenceskifte. I 2007 kom 28 pct. ind i branchen med en videregående uddannelse, hvor tallet i 2016 var 39 pct. Hvis man isolerer nyansatte under 35 år, er andelen på 44 pct.

Det handler i høj grad om at arbejde med medarbejdernes og ledernes mind-set. Forsikringsforbundets medlemmer er i overvejende grad ikke-akademikere. Ansvaret for at flytte medlemmernes mind-set bør foregå som en fælles opgave for Forsikringsforbundet, selskaberne, FA og ikke mindst den enkelte medarbejder, mener Mariane Dissing. Fra FA’s side forventer man at fremtidens medarbejdere stiller markant andre krav til virksomhederne som arbejdsgivere, end de gør i dag. Derfor arbejdes der i FA med at få forsikringsbranchen til at fremstå mere attraktiv gennem forskellige projekter og branding, således at virksomhederne også fremover vil være i stand til at rekruttere de medarbejdere, der bliver brug for.

Det kan være svært for virksomhederne at udstikke en retning for, hvordan og til hvad medarbejderne skal forandre og kompetenceudvikle sig – også selv om det ligger fast, at der skal ske en forandring. Det eneste, der er sikkert, er, at medarbejderne skal bevæge sig fremad. Mariane Dissing opfordrer til, at vi i Forsikringsforbundet kommunikerer klart til medlemmerne, at de skal blive ved med at kompetenceudvikle sig, blive ved med at have fokus på at udvikle sig og på at løfte deres

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 18

DEN DANSKE MODEL af Annette Sørensen, fagjournalist

Hvor er den

danske model på vej hen? De seneste voldsomme overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor bringer disse spørgsmål på bane: Bør vi revidere ”den danske model”, så det bliver lettere for parterne at nærme sig hinanden? Og fungerer tillidsmandssystemet, som jo spiller en rolle før, under og efter en konflikt? FTFs overenskomstchef giver et bud. Medarbejdernes ambassadør. Fagforeningernes forlængede arm på arbejdspladsen. En tillidsrepræsentant er en krumtap med mange samarbejdsflader i forhold til medarbejder og ledelse i de danske afdelinger og virksomheder. En vigtig rolle, der sikrer arbejdsmiljø og vilkår – og der kæres om funktionen derude.

samarbejde og navigere i de forskellige forhandlingsprocesser – både i forhold til forhandlinger med lønmodtagerne, men også med lederne eller fagforeningen.

Formidleren i stormfulde tider Tillidsrepræsentanten er guld værd for fagforeningerne, som gerne vil vide, hvad der sker på arbejdspladserne. Og når ledelsen skal formidle budskaber til medarbejderne, fx i forbindelse med organisationsændringer, spiller tillidsrepræsentanten en central rolle. En tillidsrepræsentant har derfor flere snitflader i en virksomhed og skal kunne

Det er derfor en spændende, men også krævende rolle at være ambassadør for medarbejderne. Men det er en rolle, som kan forhindre, at medarbejderne oplever afstand og fremmedgørelse i forhold til ledelsen – især under den orkan af interesser, der hvirvler rundt før, under og efter en konflikt.

’Den danske model’ og kursen fremover ”Den danske model har sejret”, hører man efter de seneste overenskomstforhandlinger. Men trænger ”den danske model” til at flytte sig, udvikle sig og tilpasses nye tider for at sikre sin relevans?

Tillidsrepræsentanten har også en vigtig rolle i forhold til ’den danske model’ – her er tillidsmandssystemet en hjørnesten. Det er fundamentalt, at der er respekt om tillidsrepræsentantens rolle, da denne er budbringer og ikke bør frygte sin egen stilling i organisationen. En tillidsrepræsentant er i en beskyttet position og skal også være det fremover.

somhed eller i branchen generelt kan der ske mange forandringer, der laver ringe i vandet.

Ifølge Klaus Matthiesen, overenskomstchef

Overenskomstforhandlinger og konflikter, som vi har set gennem historien og stadig ser, er en betydelig arena for medarbejdernes ambassadør. Tillidsrepræsentanten samler medarbejderne, kender de fælles budskaber og hjælper med at formidle dem, så medarbejderne kan opnå bred opbakning fra befolkningen. Verden forandrer sig, og behovene blandt medarbejderne ligeså. Der kan være forandringer udefra, der påvirker medarbejdernes trivsel og kår, men også internt i en virk-

i FTF, er selve tillidsrepræsentantens rolle beskyttet og fungerer godt. Så som udgangspunkt er der ikke umiddelbart behov for ændringer i tillidsmandssystemet. Men i forhold til ”den danske model” i øvrigt kan man diskutere, om forligsinstitutionen har tilstrækkelige værktøjer og muligheder for at bringe parterne sammen og få dem til at bevæge sig. ”I Sverige og Norge har de haft diskussionen og arbejdet med forskellige modeller, og de har forsøgt at skabe en mere proaktiv model, hvor de banalt set tvinger parterne til at komme ud af busken noget tidligere. Herhjemme har Mette Frederiksen (S) lige

J U N I 2 0 18 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

samlet op på diskursen omkring ’den danske model’ og behovet for udvikling. Hun omtaler netop, at det er en god idé at se forhandlingsmulighederne efter i sømmene – i særdeleshed i forhold til det offentlige område. Især i forhold til konflikten i 2013 var det tydeligt at se, at der er plads til forbedringer i den danske model”, fortæller Klaus Matthiesen.

kedet. Det giver ejerskab og ansvar i forhold til at holde modellen i live og udvikle på den”, pointerer Klaus Matthiesen.

Samarbejde og dialog Selvom det er tid til at tale om ændringer i ’den danske model’, så kan vi være glade for det setup, som kendetegner den danske tilgang til overenskomstforhandlinger. ”Helt grundlæggende set bygger den danske model på samarbejde og dialog, hvilket er unikt og en model, som arbejdsmarkedets parter værdsætter højt – dét at lønmodtagere og arbejdsgivere sammen sætter rammerne for løsninger af problemer på arbejdsmar-

”Den danske model” er sandsynligvis på vej ud i en ny kurs, men selve tillidsrepræsentantens rolle ser ud til at fungere fint både i hverdagen ude i virksomhederne og i forhold til ”den danske model”. Og det er nærliggende at hente inspiration i landene omkring os, når vi skal justere vores egen model.

Den danske model

En betegnelse for det danske ar bejdsmarkeds organisering, hvor et centralt element er de frivillige aftaler, der indgås mellem arbejds giverforeninger og fagforeninger. Et andet karakteristisk element er flexicurity – kombinationen af, at det er let for arbejdsgiverne at afskedige medarbejdere, samtidig med at de ledige har sikkerhed for at kunne opretholde et vist indkomstniveau.

Kilde: Wikipedia

HVAD SKAL DU LAVE EFTER FERIEN?

Kurser og efteruddannelse på Forsikringsakademiet 2. halvår 2018

Find dit kursus allerede nu på forsikringsakademiet.dk/klarigen

FORSIKRINGSAKADEMIET.DK FOAK_Sommerann_AK_112x180.indd 1

01/06/2018 14.00

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 18

ARBEJDSLIV af Birgitte Aabo

Arbejdet fylder meget i

vores identitet Du er selvfølgelig ikke lig med dit arbejde. Men mange af os henter en væsentlig del af vores identitet i, hvilket job vi har. Og det kan være sårbart. ”Tillykke!” Kollegaen, der skal pensioneres, holder afskedsreception og har længe glædet sig til alt det, der så skal virkeliggøres. Forhåbentlig bliver det en dejlig oplevelse at trække sig fra arbejdsmarkedet, men for nogle venter der en kedelig aha-oplevelse. Nemlig, at der mangler mening i dagligdagen, og det overhovedet ikke er fedt at have lukket det kapitel.

”Nogle mennesker opdager først, når de forlader arbejdsmarkedet, hvor meget identitet de har lagt i deres arbejde. Det samme gælder mange, der mister deres job ufrivilligt. Pludselig bliver det tydeligt, at den del af tilværelsen har fyldt virkelig meget. Det kan slå rigtig hårdt, ” siger erhvervspsykolog Mette Gylling.

Kan være en gevinst Generelt er arbejdet et af de vigtigste delelementer i vores selvopfattelse og identitet herhjemme. Danskere er i al almindelighed meget optagede af deres job - og det behøver ikke at være problematisk. ”Hvis det går godt på arbejdet, kan det være fantastisk og en stor personlig tilfredsstillelse. Problemet opstår, hvis det pludselig ikke længere går godt. Hvis du føler dig utilstrækkelig eller ligefrem mislykket på arbejde, risikerer du, at du også føler dig mislykket som menneske. Fordi du har investereret hele dig selv, eller i hvert fald meget store dele af dig selv, i den del af dit liv.”

Vær bevidst Derfor anbefaler Mette Gylling, at du gør dig klart, hvor meget arbejdet betyder for dig. Hvis det betyder størstedelen for din identitet, bliver du

meget sårbar, og det kan være en god idé at prioritere den del af din identitet, der ligger uden for arbejdet, højere.

gen af de sociale medier og af, at alting foregår i et stadig højere tempo, vurderer erhvervspsykologen:

Det lyder måske ligetil, men kan være en øvelse, når man finder stor tilfredsstillelse i sit arbejde.

”Herhjemme har vi altid været stærkt præget af, at det er vigtigt at yde, før vi kan nyde. Lagt sammen med samfundstendens til, at vi har flere og mere overfladiske kontakter, betyder det, at den enkeltes person-

”I dag kan vi lade arbejdet fylde det meste af tilværelsen – det fylder så meget, som vi giver det plads til. Vi skal selv insistere på, at der skal være noget andet, et privatliv.”

lige værdier og karakteristika får mindre betydning.” Vi giver os ikke rigtig tid til at lære hinanden at kende, mener hun: ”I stedet bliver det vi kan præstere og vise frem vægtet højere – og det indebærer en risiko for, at vi får meget ringe kontakt med egne værdier og følelser.”

Præstationer vejer tungt

Pension samt Anne Seiersen, sekretariatschef i Forsikringsforbundet.

KR I S T I

RS BO ND

SE I E R

KAA GA

D B O-

Fremtidsforsker Furure Navigator

F RE

Er der brug for mennesker på fremtidens arbejdsmarked?

Seketariatschef Forsikringsforbundet

Koncerndirektør+CCO PFA Pension

MØD OS PÅ FOLKEMØDET DEN 15. JUNI KL. 12.00

EIS E

Øvelsen kan i nogle tilfælde ansku eliggøre, at du ikke efterlever dine værdier – at du f.eks. har et stort ønske om at være en tilstedevæ rende forælder, men faktisk har en lille ’orgelpibe’ som mor/far.

Fredbo-Nielsen fortælle, hvad der kendetegner fremtidens arbejdsmarked

Tag så et tjek af indholdet i selve ’orgelkassen’. Hvilke værdier har du som menneske? Hvis du ikke er dig dem bevidst, skal du måske bruge lidt tid på den del.

Kom forbi FTFa teltet (C29) på Folkemødet på Bornholm fredag den 15. juni kl. 12 og hør fremtidsforsker Louise

og medarbejdere. Herefter diskuterer arbejdsgivere og fagforening en række af de spørgsmål, forandringen stiller: Hvilke muligheder og udfordringer giver den nye teknologi? Hvordan sikrer vi, at medarbejderne kan følge med og ikke bliver tabt undervejs? Og hvad stiller forandringsprocessen af krav til ledelsen, fagforeningen og dens medlemmer? Ordstyrer er Kristian Weise fra Cevea og i panelet deltager Lars Bonde, koncerndirektør og COO i Tryg Forsikring, Mads Kaagaard, koncerndirektør og CCO i PFA

Tegn eller forestil dig, hvor bred hver af disse orgelpiber er i forhold til hinanden. Hvor meget betyder de hver især for din selvforståelse?

Vores arbejdsmarked er i en transformation, præget af digitalisering og automatisering. Forsikrings- og pensionsbranchen er en af de brancher, hvor det går hurtigst, og hvor robotterne allerede har gjort deres indtog. Men er branchen og medarbejderne rustet til at gå den nye tid i møde?

Forestil dig, at du er et orgel. Hver orgelpibe er lig med en del af din identitet. Din arbejdsidentitet, din identitet som ægtefælle, som for ælder, som datter/søn, som søster/ bror, som ven, som frivillig – måske har du flere.

Kom til en spændende paneldebat, hvor fremtidsforsker, arbejdsgivere og fagforening diskuterer om der overhovedet er brug for mennesker i fremtidens forsikringsbranche.

Hvis du er i tvivl om, hvor meget af din identitet, du henter fra dit ar bejde, anbefaler erhvervspsykolog Mette Gylling følgende øvelse:

Er der brug for mennesker på fremtidens arbejdsmarked?

Hvilken identitet fylder mest?

Forsikringsforbundet til Folkemøde 2018:

ORD

Samtidig vurderer vi i stadig højere grad hinanden på det, vi præsterer udadtil – ikke mindst i kraft af vores arbejde. En tendens, der er blevet skærpet med bru-

COO Tryg Forsikring Direktør Cevea

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 18

DIGITALT

Undo

Tryg giver gratis GDPR-hjælp til kunder

– forsikringer for unge

Selv om forsikringsog pensionsselskaber og banker er rigtigt godt med, når det gælder om at opfylde kravene i EU-lovgivningen ’Persondatafor ordningen’ (GDPR), så har mange virksomheder svært ved at overskue hvad de skal, og få styr på deres håndtering af data. En undersøgelse antyder, at kun halvdelen af danske virksomheder har styr på datasikkerheden og kan overholde GDPR.

Tryg støtter udviklingen af den nye forsikrings-app Undo, der giver mulighed for at til- og fravælge dækninger på en meget dynamisk måde – uden tvivl en måde, der vil falde i god smag hos mange unge. Gennem spørgsmål-svar bliver man guidet gennem hvad man har, hvad man vil have forsikret og hvad det er værd. Og så får man til sidst et beløb for den månedlige betaling. Man kan når som helst ændre på, hvad man vil have forsikret, og skrue op og ned for dækningerne – nemt, hvis man lige køber ny computer og vil have den dækket straks. Undo gør det også nemt at anmelde skader: Man åbner app’en, fortæller om skaden i en video og herfra bliver den så behandlet af en robot, der typisk overføre erstatningen straks. Robotten er dog også programmeret til at opdage snyd.

Tryg tilbyder nu gratis hjælp til selskabets kunder, hvis de mister data og dermed kommer i konflikt med GDPR. Det kan være i forbindelse med mistede computere, hacking eller brud på datasikkerheden i IT-systemer. Tilbuddet gælder til udgangen af 2018 og ud over egentlig assistance – bl.a. med underretning af myndighederne inden for 72 timer fra en da talæk – er det også tanken, at det skal vise kunderne værdien af at have cyberdækning som del af sine forsikringer.

Ung forsikring Forsikringer er ikke altid øverst på huskelisten hos de yngre, og det har flere selskaber fokus på. Hos Alm. Brand har man udviklet app’en Yndling, der – som navnet antyder – sigter på nem og hurtig forsikring af den eller de ting, du holder mest af. Alm. Brand nævner desuden, at man gennem app’en får de mest basale forsikringer billigst muligt – fx forsikring af din lækre notebook, den dyre racercykel, mærkevare tasken eller dit surfbræt. Det hele kan forsikres med brugervenlige ’skydere’ og få klik i app’en, og ændres igen, når man har lyst. Når man har valgt, hvad man ønsker, så viser app’en straks den månedlige betaling for forsikringen. Se mere på yndling.dk

Sudoko løsning (Fra side 31) 9 4 1 8 6 5 2 3 7

3 7 6 9 4 2 5 8 1

8 5 2 3 1 7 9 6 4

2 3 4 1 5 9 6 7 8

7 1 9 6 2 8 4 5 3

5 6 8 4 7 3 1 2 9

1 2 7 5 8 4 3 9 6

6 9 5 7 3 1 8 4 2

4 8 3 2 9 6 7 1 5

5 9 2 4 6 8 1 7 3

7 8 1 5 9 3 2 4 6

4 6 3 1 7 2 5 9 8

6 3 4 8 2 9 7 5 1

8 7 5 3 4 1 9 6 2

1 2 9 6 5 7 8 3 4

3 4 7 2 1 5 6 8 9

9 1 8 7 3 6 4 2 5

2 5 6 9 8 4 3 1 7

7 3 1 4 6 2 5 9 8

8 6 2 5 3 9 7 4 1

4 5 9 7 1 8 2 3 6

5 4 8 6 9 7 1 2 3

9 1 3 2 4 5 6 8 7

6 2 7 3 8 1 9 5 4

2 8 4 9 7 6 3 1 5

3 9 6 1 5 4 8 7 2

1 7 5 8 2 3 4 6 9

J U N I 2 0 18 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

ARRANGEMENTER

RETTEN ER SAT

Gravid – eller bare dejlig rund?

Medlemsarrangementer

I den offentlige sektor havde en nyansat medarbejder på et større teammøde udtalt sig kritisk om ledelsen. Hun måtte efterfølgende stille til et møde, hvor hun af teamlederen fik at vide, at et teammøde ikke var det rette forum for en sådan kritik. Parterne skiltes med en fælles forståelse for, at utilfredshed med ledelsen skal adresseres direkte til ledelsen, og ikke i et åbent forum. Dette fremgik også af et referat af mødet mellem teamleder og medarbejder, at de var tilfredse med forløbet af samtalen om hændelsen.

Du finder Forsikringsforbundets medlemsarrangementer med oplysninger om indhold, tid, sted og tilmelding på mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen Kurser og arrangementer.

Faglige arrangementer Alle arrangementer holdes i København med mindre andet er angivet.

Alligevel kaldte den offentlige arbejdsgiver medarbejderen til samtale dagen efter, hvor hun fik at vide, at man ville opsige hende på grund af samarbejdsproblemer.

Nå dine karrieremål med LinkedIn 4. september 2018 (få pladser) 6. november 2018

Husk bedre

Det var dog almindelig kendt blandt kollegerne, at medarbejderen var gravid, og derfor endte sagen om opsigelsen i Ligebehandlingsnævnet. Reglen er i denne situation, at når en medarbejder er gravid på opsigelsestidspunktet, så er det arbejdsgiveren, der skal bevise at opsigelsen ikke er sket på grund af graviditeten.

10. september 2018 (få pladser)

Planlæg bedre – få mere tid 4. oktober 2018 (få pladser)

Få jobbet – vejen til den gode ansøgning 9. oktober 2018 (få pladser)

Medarbejderen havde ikke oplyst ledelsen om graviditeten da hun

Netværk – sådan kommer du i gang

mente, at enhver kunne se det. Overfor ligebehandlingsnævnet fremlagde hun blandt andet fotos af sig selv i helfigur som dokumentation for hendes fysiske tilstand. Ligebehandlingsnævnet konkluderede på denne baggrund, at ledelsen måtte være bekendt med graviditeten, da de meddelte at de ville opsige medarbejderen.

30. oktober 2018 (få pladser)

Kulturnetværket inviterer

Foredrag med Jens Arentzen – om stressforgiftning og emotionel intelligens Aarhus den 15. november 2018

Det talte også, at arbejdsgiveren dagen forinden havde erklæret sig tilfreds med forløbet af samtalen med medarbejderen, og så alligevel skrider til opsigelse. På den baggrund konkluderede Ligebehandlingsnævnet, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at graviditeten ikke var blevet tillagt betydning ved beslutningen om at afskedige.

Login på Mit.Forsikringsforbundet Du logger ind på selvbetjeningsportalen Mit.forsikringsforbundet med dit medlemsnummer og din adgangskode. Første gang du logger ind, skal du klikke på "Ny adgangskode for førstegangsbrugere" og følge anvisningerne, så modtager du en e-mail med en adgangskode. Herefter bliver du bedt om at vælge din egen adgangskode, som fremover

Medarbejderen havde været ansat i 3 uger, og fik af Ligebehandlingsnævnet tilkendt en godtgørelse på 195.000 kroner, svarende til 6 måneders løn.

skal anvendes sammen med dit medlemsnummer til at logge ind. Hvis du har glemt dit medlemsnummer og/eller din adgangskode, kan du benytte hjælpefunktionerne på mit.forsikringsforbundet.dk. Bemærk: Du kan ikke ændre dit brugernavn - det vil altid være dit

Juristens kommentar

Gravide medarbejdere har en særlig beskyttelse, og det vil typisk være meget vanskeligt for en arbejdsgiver at bevise, at afskedigelsen ikke har relation til graviditeten, såfremt det lykkes for den afskedigede at påvise omstændigheder, der sår tvivl om at afskedigelsen kunne skyldes graviditeten. I denne sag havde medarbejdere ikke oplyst ledelsen om graviditeten, men de fremlagte fotos i helfigur overbeviste Ligebehandlingsnævnet om, at ledelsen kendte til den. Dommen er også et eksempel på, at erstatningerne i denne type sager ligger meget højt.

medlemsnummer.

Sudoko løsning (Fra side 31) 1 9 7 5 4 6 2 3 8

3 6 4 8 2 9 5 1 7

8 2 5 7 3 1 9 6 4

9 4 6 2 1 8 3 7 5

2 5 8 6 7 3 4 9 1

7 1 3 4 9 5 8 2 6

4 3 9 1 5 7 6 8 2

5 8 1 9 6 2 7 4 3

6 7 2 3 8 4 1 5 9

2 3 1 9 5 8 7 4 6

5 4 7 3 1 6 2 8 9

9 6 8 7 4 2 1 3 5

6 2 9 8 3 7 5 1 4

1 7 4 5 6 9 8 2 3

8 5 3 1 2 4 6 9 7

4 8 6 2 7 3 9 5 1

7 1 2 4 9 5 3 6 8

3 9 5 6 8 1 4 7 2

8 1 4 3 7 6 2 9 5

3 6 5 1 9 2 8 7 4

9 2 7 4 8 5 1 6 3

5 8 3 6 2 4 7 1 9

4 9 2 7 3 1 6 5 8

1 7 6 9 5 8 3 4 2

7 5 8 2 1 9 4 3 6

6 3 9 8 4 7 5 2 1

2 4 1 5 6 3 9 8 7

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 18

LOKALT Nyt fra personaleforeningerne Tryg

Seminar for tillidsrepræsentanter

vi kan være klædt på til de udfor-

medlemmer og vores tillidsrepræ-

dringer, der kan komme.

sentanter for indsatsen ved sene-

hele holdet af tillidsrepræsen-

Cristina fra FTFa, som kom og for-

tanter i Tryg Forsikring en tur til

talte om den nye dagpengereform,

Vestjylland for at afholde seminar.

og lidt om muligheden for at få til-

I Tryg bruger vi seminaret på at

bagebetalt efterlønskontingentet

styrke vores faglige kompetencer,

skattefrit.

tant i forhold til kolleger, medlemmer og ledelse.

som en hilsen fra personalefor-

Der skal lyde en stor tak til vores

Derudover havde vi besøg af

re på rollen som tillidsrepræsen-

merne for nylig en lille pose frø

arbejde.

tanter kender til Trygs strategi, så

I dagene før Kr. Himmelfart tog

styrke samarbejdet og blive kloge-

dere, der støtter op om os og vores

ste kampagne som betød, at vi har

hjem og så dem, så de senere kan glæde sig over at se dem spire og gro.

kunnet byde velkommen til 30 nye

Ny tillidsrepræsentant i Erhverv

medlemmer.

I forbindelse med Stephania Lesley Ogle tiltræder nyt job i Tryg og dermed overgår til anden overenskomst, stopper hun som tillidsrepræsentant. Ny på opga-

Hvervekampagne

ven er Nana Erstling, som står

Som altid har vi i personalefor-

klar til at hjælpe medlemmer i

eningen stor opmærksomhed på

Erhverv. Selv om Stephanie fort-

at få nye medlemmer. Ikke blot,

sat er medlem af Forsikringsforbundet, så overtager Peter Struve

Igen i år fik vi besøg af Morten

når der er kampagner, men også i

Hübbe, som kom og fortalte om

dagligdagen. Det styrker os og For-

Forårshilsen fra PF

Trygs ’Strategi 2020’. Vi synes det

sikringsforbundet som helhed, at

Sammen med personaleforenin-

er vigtigt, at vores tillidsrepræsen-

vi har en stor andel af medarbej-

gens blad ’Du & Jeg’ fik medlem-

Frederiksen hendes rolle i Forsikringsforbundets Ungdom.

Nordea Liv & Pension

holde en fugleedderkop, men forsigtigt, for

Mange nye medlemmer

edderkoppen er faktisk meget skrøbelig, og

Efter en vel afsluttet kampagne rettet mod

kan komme slemt til skade, hvis den tabes

unge medarbejdere gav personaleforeningen

fra bare 20 cm højde. Der var mange der hav-

kagemænd og slik til Kundeservice-afdelin-

de det sjovt, fik rykket nogle grænser og set

gerne. Det blev til mange nye medlemmer og

deres frygt i øjnene.

anden meter. Derefter kunne vi få lov til at

bestyrelsen i personaleforeningen er rigtig glade for resultatet og for opbakningen.

Nyt navn Nordea Liv & Pension skifter snart navn, vi

herunder konsulenter. Derfor skal en del af

kender ikke det nye navn endnu, men det

de medarbejdere, der arbejder med projekter

bliver spændende med et nyt hus, nyt navn

sidde i en anden bygning. Det er selvfølgelig

og forhåbentlig en masse nye kollegaer (og

ærgerligt, men hvis det fortsætter, har ledel-

kunder) i fremtiden. Selskabet er nu kunde-

sen kommunikeret, at de vil undersøge om

ejet og Nordea Bank er minoritetsejer – og

der kan laves en tilbygning eller om vi kan

er helt ude af selskabet i 2022.

få en etage mere, så alle medarbejdere kan

Flytning til nyt domicil

eningen. Det er tanken, at de skal

sidde under samme tag.

Nordea Liv & Pension skal flytte, og persona-

En tur i Zoo

leforeningen var på besøg i den nye bygning,

I starten af maj havde personaleforeningen

der ligger på Lautrupvang 10 i Ballerup – lige

inviteret selskabets medlemmer plus på-

om hjørnet fra det nuværende domicil. De

hæng på en tur i Zoologisk Have. Dog ikke en

fleste kontorer stod næsten færdige. Flytnin-

almindelig tur, for her fik vi lov til at røre ved

gen er stadig i gang og er forhåbentlig helt

kryb og kravl – dog først efter lidt instruktion

færdig den 15. juni. I den nye bygning kom-

i, hvordan dyrene skulle håndteres. Men så

mer der til at være ”free seating”, som er nyt

fik vi også rørt ved melorme, mus, vandrende

for os og som vi kommer til at vænne os til.

pinde, hvæsende kakerlakker, skildpadder,

Desværre er der ikke plads til alle dem, vi i

gekkoer, snegleskink og ikke mindre end fire

dag er i huset, da vi også har en del eksterne,

slags slanger – den største på næsten halv-

J U N I 2 0 18 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

LOKALT Aros Forsikring Generalforsamling

Der blev holdt generalforsamling den 18. april, hvor Søren Dalager deltog som repræsentant for hovedbestyrelsen, sammen med faglig konsulent Ole Bilde fra Forsikringsforbundet. Begge havde fundet vejen til Viby, for at bidrage til generalforsamlingen og de fortalte nyt om, hvad der sker i forbundet og hovedbestyrelsen. Der

Organisationsændring

kommet mange nye kollegaer.

fra Dinnr med hjem. Bestillingen

Der er sket en organisationsæn-

Rene Pilegaard Berthelsen, der

foregår via en app, og maden bli-

dring i Aros Forsikring, hvor man

startede i februar, har tidligere

ver leveret direkte til selskabet

har valgt at omorganisere IT og

været mødebooker. Connie Skif-

i egen kølepose, så maden kan

Marketing. Det betyder, at Martin

ter kommer fra Topdanmark og

holde sig frisk til arbejdsdagen

Høj nu også får personaleansva-

blev også ansat i februar. Hanne

slutter. Medarbejderne har været

ret for Marketing, mens Flemming

Juhl Westermann er også fra Top-

meget nysgerrige omkring ord-

Ravnsbæk får personaleansvaret

danmark, og blev sammen med

ningen og tilmeldingen på app´en

for alle medarbejdere i IT og Øko-

Marius Pietzak fra If forsikring og

har været stor, så det er et meget

nomi. Dette er for at sikre en hel-

Tommy Raffo ansat i maj.

populært gode.

hed i organisationen - til gavn for kunderne.

LB Forsikring

Fokus på personalegoder

var en flot fremmødeprocent på

Ta’ trappen-konkurrence

næsten 100, så tusinde tak til alle

Hos Aros Forsikring har ledelsen

Personaleforeningen har sam-

medlemmerne for flot opbakning

lavet en konkurrence, hvor det

men med ledelsen i SU besluttet

til personaleforeningen.

gælder om at tage trappen op på

at sætte fokus på personalegoder

8. sal flest gange. Kollegaerne har

i selskabet. Det skal dels ske ved

virkelig valgt at tage udfordringen

at synliggøre bestående goder,

op, så i pauserne er der ligefrem kø

dels ved at skabe mulighed for

på trappen.

nye goder.

Linda for mange års tro tjeneste.

Nye kollegaer

Et nyt gode er, at selskabet fra maj

Og tillykke til Maria med valget.

Det går godt hos Aros Forsikring,

giver medarbejderne mulighed for

og det har resulteret i, at der er

at bestille nemme færdigretter

Linda Thomassen havde valgt ikke at genopstille, så der blev valgt en ny sekretær/kasserer, og det blev Maria Holmgaard. En stor tak til

ed Billån m

M SM EDL E L E E FORD

Få en ny bil for under 2.500 kr./md.

Lån & Spar Bank A/S, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Er du medlem af Forsikringsforbundet, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a. Billån med medlemsfordele – 2.446 kr./md. før skat • Løbetid: 84 måneder • Udbetaling: 44.000 kr. (20 %) • Bilens pris: 220.000 kr. • Lånebeløb: 176.000 kr. • Variabel rente: 2,95% p.a. • Debitor rente: 2,98% p.a. • Samlede låneomkostninger: 185.510 kr. • ÅOP: 4,59% • Samlet tilbagebetaling ekskl. udbetaling: 205.499 kr. • Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2018 Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Der er 14 dages fortrydelsesret på lånet.

Forsikringsf_180430_Bil_180x112.indd 1

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/forsikringsforbundet

BILLIGT BILLÅN – RING NU Ring 3378 1978 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver Online: Gå på lsb.dk/forsikringsforbundet og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.

Ring:

30/04/2018 10.13

F O R S I K R I N G > N R . 3 > J U N I 2 0 18

LOKALT NEM Forsikring Ny næstformand

Personaleforeningen i NEM Forsikring har fået en ny næstformand, hvilket vi har savnet gennem tre år. Så et stort velkommen til Lone Nedergaard, der har meldt sig på banen og er valgt ind.

Lokal Forsikring

ligere næstformand, valgt som

Selv om det var uden for sæsonen,

på Politigården i København. Det

ny formand, mens Rikke Bøch-

blev der i dagens anledning åbnet

var en spændende rundvisning,

man Pheiffer blev valgt som ny

for rutsjebanen ’Orkanen’ til glæ-

som bød på både arkitektur og

næstformand.

de for alle vovehalsene.

røverhistorier – bogstaveligt talt.

Thisted Forsikring

Eftermiddagen sluttede med ophold i en kæmpe bålhytte, hvor vi

Alle de deltagende medlemmer var meget begejstrede og rundvisningen kan bestemt anbefales.

Teambuilding i Fårup Sommerland

fik en forfriskning eller to med tilhørende snacks. Om aftenen var

Innovationschef

I april holdt Thisted Forsikring

der så middag og festligt samvær.

Industriens Pension har forfrem-

teambuilding for alle medarbejde-

Ikke mindre end 84 medarbejdere

met den 28-årige Camilla Høpner

re, og det forgik i Faarup Sommer-

deltog i dagen.

fra digitaliseringskonsulent til in-

Ekstraordinær generalforsamling

land. Fårup Sommerland har deres

Vi har afholdt ekstraordinær ge-

med fokus på bl.a. kundetilfreds-

neralforsamling i Lokal Forsikring

hed og medarbejderengagement,

mandag den 14. maj, da Birgitte

samt salg og indtjening. Dagen

Andersen ønskede at trække sig

novationschef. I den nyoprettede

Industriens Pension

stilling får Camilla ansvaret for

Rundvisning på Politigården

AI, Big Data og lignende. Herunder

blev fantastisk god med solskin

I maj havde Personaleforeningen

skal hun se på, hvordan selskabet

som formand. På generalforsam-

og masser af forskellige opgaver,

i Industriens Pension inviteret

kan lære af fintech-miljøet og den

lingen blev Jane Søholt, vores tid-

som skulle løses af de mange hold.

medlemmerne på en rundvisning

hurtige udvikling, der sker der.

eget ’Academy’ for teambuilding

arbejdet med bl.a. digitale løsninger og effektive processer – bl.a.

PAUSE 1

6 2 5 7 4 6 3 9 6 9 4 3 8 1 8 2 2 4 8 6 1 1 6 7 2 8 5 8 7 1

6 2

9 6

8 1 4 2 5 1 4 2 8 7 3 8 6 1 5 1

3 6 9 5

6 2 5 8 8

9 2 6 9 4 7 6 5 9

9 1 5 3 2

2 4 5 3

J U N I 2 0 18 < N R . 3 < F O R S I K R I N G

INFO

Spis med god smag i munden Vi har stadig større fokus på dyrevelfærd og at det kød, vi spiser, stammer fra dyr som har græsset frit på grønne enge. Og grøntsagerne skal helst være økologiske. Når vi går ud for at spise godt, så giver det en særlig god smag i munden, hvis restauranten behandler sine medarbejdere godt – at vide, at de er organiserede og behandles efter en rigtig overenskomst. Det kan du nu tjekke, før du bestiller bord næste gang. Du går ind på hjemmesiden okforhold.dk, hvor du kan søge på navn eller postnummer og se, om din yndlingsrestaurant bruger organiseret arbejdskraft. Velbekomme!

Vi passer på

dine personoplysninger I Forsikringsforbundet har vi indført en række nye IT-løsninger, og det er ikke mindst med henblik på at kunne overholde kravene i den Persondataforordning, der trådte i kraft den 25. maj. I har uden tvivl haft travlt omkring på arbejdspladserne, og forordningen har også givet mange mails om oplysningspligt og samtykker. Som medlem af Forsikringsforbundet har vi naturligvis nogle personlige oplysninger (persondata) om dig. Den nye Persondataforordning (på engelsk GDPR, General Data Protection Regulation) har til formål at beskytte dig, når virksomheder håndterer oplysninger om dig. I forbindelse med GDPR har vi opdateret informationen på vores hjemmeside om, hvordan vi behandler personoplysninger. Her kan du bl.a. se, hvilke personoplysninger vi indsamler, og hvordan vi bruger dem. Der er ikke noget, du behøver at gøre i den sammenhæng, men du bør læse informationen. Du finder siden på: www.forsikringsforbundet.dk/indhold/ oplysningspligt-for-medlemmer Du bør dog også tjekke, at vi har de rigtige oplysninger om dig.

engagement - erfaring - ekspertise

Vil du være en del af vores karrierenetværk? I Centrum Personale rekrutterer vi medarbejdere på alle stillingsniveauer til vores kunder inden for forsikring, og det har vi gjort gennem mange år. Vi har et bredt, solidt netværk inden for branchen – og vi vil gerne have dig med i vores netværk.

På mit.forsikringsforbundet.dk kan du opdatere dine oplysninger om bl.a. dit arbejdssted, stillingsbetegnelse, uddannelsesniveau og kontaktoplysninger. Det er en stor hjælp for Forsikringsforbundet, hvis du retter forkerte oplysninger. Scan koden og gå direkte til siden.

Send dit CV til emnebanken: Bliv en del af vores emnebank, så står du i første linje til nye karrieremuligheder – både faste stillinger og vikariater. Er du interesseret? Send dit CV til: info@centrum-personale.dk. Følg QR-koden, og læs mere om os:

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C Telefon: 33 24 40 80 www.centrum-personale.dk

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

De bedste rammer for dit arbejdsliv Dit arbejdsliv udfordres af automatisering, outsourcing og robotter, mens love, regler og aftaler heller ikke gør det enklere at være medarbejder i forsikringsog pensionsbranchen. Forsikringsforbundet arbejder for at sikre dig de bedste rammer for dit arbejdsliv i en branche i forandring.

Forsikringsforbundet kan hjælpe dig Vi er til stede i dit selskab, hvor vores tillidsrepræsentanter har kontakten til ledelse og HR-afdeling. De kan ofte løse problemer, før de bliver til alvorlige sager. Det er kun Forsikringsforbundet, der kan føre din sag i det fagretlige system, hvis den ikke kan løses lokalt. Det er også kun Forsikringsforbundet, som har viden om og dermed kan rådgive om lokale løn- og ansættelsesvilkår. Andre fagforeninger har ikke adgang til ledelse og HR i dit selskab, og har heller ikke viden om lokale løn- og ansættelsesforhold.

Du skal være medlem fordi: • Vi er til stede lokalt i de fleste selskaber • Vi forhandler den overenskomst, som fastlægger dine løn- og ansættelsesforhold • Vores faglige eksperter står klar til at hjælpe • Vi tilbyder karriererådgivning, kurser og arrangementer, feriehuse, rabatordninger og meget mere

Forsikringsforbundet Forsikringsforbundet er fagforeningen for ansatte i forsikringssektoren, som omfatter forsikring, pension og alarmcentraler. Vi organiserer alle ansatte, også specialister, taksatorer og IT-ansatte. Det koster kun 225 kr. om måneden (plus evt. bidrag til lokal repræsentation) at være medlem af Forsikringsforbundet. Se mere på forsikringsforbundet.dk. Det samlede kontingent er fradragsberettiget.

Hvis du ikke allerede er medlem, så støt op om fællesskabet, kollegerne og Forsikringsforbundets arbejde: Gå ind på blivmedlemnu.dk og meld dig ind.

kindly.dk

Derfor skal du være medlem - scan koden og læs mere

Forsikringsforbundet

Published on Jun 14, 2018

Forsikring nr. 3-2018

Læs Forsikring - Forsikringsforbundets branchemagasin.

Forsikring nr. 3-2018

Published on Jun 14, 2018

Læs Forsikring - Forsikringsforbundets branchemagasin.

dfl_forsikring

Go explore