Skadebehandler blev hotelbestyrer i Østrig under sin orlov
Nej tak til overvågning
Tema ARBEJDSLIV
SLÅ TONEN AN Musik til arbejdet
TO-MINUTTERS-REGLEN Og andre våben mod overspringshandlinger
FRA SAMLEBÅND
TIL ZOOM
Arbejdsliv gennem tiden
PEJLING
Sådan skal vores job være
Historisk svære forhandlinger
Gjensidige og Goudas alarmcentral
3 Leder Ny overenskomst
4 Panorama
6 I arbejdstøjet På job i ’alarmen’
8 Medarbejderdata
Uskyldige data eller overvågning?
10 Indretning af arbejdspladsen
14 Pejling: Sådan er den gode arbejdsplads
16 Musik til arbejdet
19 Overspringshandlinger
22 Arbejdsliv gennem tiden
26 Uddannelsespuljen
28 PFA-jubilæum
29 Ny lokalafdeling og medlemsarrangementer
30 Når jeg har fri Orlov i Østrig
32 Lokalt
34 Udbetalt
Anne Hjernøe
Af Charlotte Hougaard, landsformand i Forsikringsforbundet
Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Vi står lige nu midt i nogle historisk svære forhandlinger om den nye overenskomst. Vi har ét altoverskyggende ønske, og det er at sikre noget mere i lønningsposen. Det vil vi kæmpe meget hårdt for.
Vi har én stor udfordring – og én stor fordel. Den store udfordring er, at det er svære tider med høj inflation og stor økonomisk usikkerhed i samfundet. Det gør arbejdsgiverne mere tilbageholdende, og det gør forhandlingerne vanskelige. Den store fordel er, at vi i Forsikringsforbundet aldrig har stået stærkere med en større medlemsopbakning, end vi gør netop nu. Vi har derfor et stærkt mandat, når vi går ind til forhandlingerne.
Det er særligt i svære tider, at det gælder om at stå sammen. Med fællesskab og solidaritet kommer vi længst. Det tror jeg fuldt og fast på. Det er med den fælles overenskomst, at vi gennem mange år har sikret en god løn og gode vilkår til medarbejderne i forsikrings- og pensionsbranchen. Det er ikke kommet af sig selv. Det er kommet takket være det fællesskab, vi har skabt ved at stå sammen i vores fagforening. Derfor
FORÅR 2022
Undersøgelse blandt medlemmerne
EFTERÅR 2022
Udvælgelse af krav m.v. til overenskomstforhandlingerne
HVIS DET BLIVER ET NEJ
Forsikringsforbundets redaktion
Ansvh. redaktør Simon Tolstrup Holmegaard sth@forsikringsforbundet.dk
Næstformand Lars P. Helvard lph@forsikringsforbundet.dk
NOVEMBER 2022
Forsikringsforbundet og arbejdsgiverne (FA) udveksler krav
JANUAR-
MARTS 2023 Forhandlingsmøder
Hvis parterne ikke kan blive enige, eller hvis Forsikringsforbundets repræsentantskab eller medlemmerne stemmer nej til overenskomsten, skal parterne forhandle igen (evt. med
Formand i personaleforeningen i Topdanmark og HB-medlem Mette Jensen etj@topdanmark.dk
Formand i personaleforeningen
i LB Forsikring og HB-medlem Søren Dalager sodp@lb.dk
Formand i personaleforeningen
i Købstædernes Forsikring og
HB-medlem Claudia M. Sønderskov cms@kfforsikring.dk
MARTS 2023
Aftale om ny overenskomst skal være på plads
skal vi også fokusere på at fastholde og styrke det brede fællesskab, som vi har i branchen. Det gælder ikke mindst i svære tider. Det er til gavn for alle – både på kort og på lang sigt.
Vi ved, at arbejdsgiverne ønsker at drøfte vores lønsystem og se på medarbejdernes og virksomhedernes fleksibilitet. Det vil vi lytte til. Men fleksible løsninger skal naturligvis gå begge veje, hvor medarbejderne også kan se en fordel i det. Vi er klar til at udvikle og forny os, sådan som vi har gjort gennem mange år. Men det skal være med udgangspunkt i vores stærke fællesskab.
Vi har allerede mødtes ved forhandlingsbordet med forhandlerne fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening første gang, og jeg ser fortrøstningsfuldt frem til de kommende forhandlingsmøder. Det bliver som nævnt ikke nemt, men vi er altid lykkedes med at lande et godt resultat til glæde for både medarbejderne og selskaberne. Det håber jeg også sker denne gang.
MARTS 2023 Forsikringsforbundets repræsentantskab stemmer om ny overenskomst
MARTS 2023
Medlemmerne stemmer om ny overenskomst
medvirken fra forligsmanden). Opnås der ikke et overenskomstforslag, som parterne kan stemme ja til, kan det ende ud i konflikt. En konflikt kan tidligst starte 1. april 2023.
Produceret af Piccolo Media Group ApS Telefon 70 200 900 distribution@piccolomedia.dk www.piccolomedia.dk
Redaktør Henrik Nordskilde Art direction Studio Bjørn Ortmann Korrektur Birthe Egdal Forsideillustration Mikkel Henssel
Adm. direktør/CEO Jesper Sehested Lund jsl@piccolomedia.dk
Kontakt og ideer redaktionen@forsikringsforbundet.dk
Annoncesalg annoncer@forsikringsforbundet.dk
Oplag 13.700 | ISSN 1904-4836
Tryk: Mercoprint A/S
APRIL 2023 Ny vedtaget overenskomst træder i kraft
Læs mere om overenskomstforhandlingerne på www.forsikringsforbundet.dk
”Den store fordel er, at vi i Forsikringsforbundet aldrig har stået stærkere med en større medlemsopbakning, end vi gør netop nu.”
Visse steder i verden har klimaforandringerne store konsekvenser for forsikringskunder. I Australien er det i praksis umuligt for beboere i nogle lavtliggende områder at betale præmien for at forsikre deres hjem mod oversvømmelser. En beboer i byen Forbes i New South Wales i det sydøstlige Australien fortæller til avisen The Guardian, at præmien på fire år er steget fra ca. 56.000 kr. til 225.000 kr. om året på grund af voldsomme oversvømmelser gennem de senere år. Det betyder, at mange beboere fravælger forsikringen.
I det første studie af sin art har WHO undersøgt sammenhængen mellem arbejdstid og dødsfald i 194 lande. Organisationen konkluderer, at 745.000 personers død i 2016 kan sættes i forbindelse med lange arbejdsdage, også selvom de lange dage i nogle tilfælde lå mange år tidligere.
Sammenligner man en arbejdsuge på 35-40 timer med en arbejdsuge på 55 timer eller mere, bliver risikoen for at dø af en blodprop øget med 35 %, og risikoen for at dø af en hjertesygdom med 17 %. WHO’s undersøgelse medtager data fra perioden 1970-2018, altså før pandemien og den øgede grad af hjemmearbejde. Derfor, konkluderer WHO, er der måske sket endnu flere dødsfald relateret til arbejdstimer i de senere år, fordi mange ubevist lægger flere timer i arbejdet, når det foregår hjemmefra.
Endnu en god grund til en tur omkring kaffemaskinen på kontoret: Det kan måske forlænge dit liv. I et forskningsprojekt blev 171.616 personer fra Storbritannien – uden kredsløbssygdomme eller kræft ved projektets begyndelse – fulgt fra 2009 til 2018.
Deltagere, der drak halvanden til
tre en halv kop kaffe om dagen, havde 30 % lavere dødelighed i forhold til ikke-kaffedrikkerne, lyder konklusionen, der er offentliggjort i The Annals of Internal Medicine. Lektor i medicin ved Harvard University Christina Wee har kommenteret undersøgelsen og peger på,
Hvis du indimellem drømmer om at skifte spor i arbejdslivet, men ikke helt tør, kan den amerikanske podcast ’Weird Work’ måske være inspiration – eller bare god underholdning. I Weird Work fortæller en ny gæst i hvert afsnit om sin utraditionelle karriere, bl.a. en håndmodel, en havfrue og kvinden, der tidligere var ansat i finansverdenen, men
at kaffe indeholder stoffer, der kan virke som antioxidanter. Inden nogen tager permanent ophold ved kaffemaskinen, er det værd at nævne, at projektet ikke kan dokumentere en direkte årsagssammenhæng, f.eks. om kaffedrikkerne i undersøgelsen generelt havde sundere vaner.
nu arbejder som agent for dyr –eller rettere deres ejere – der vil have influencerstatus på sociale medier. At kreativiteten ikke kender grænser, bliver understreget af, at en deltager, der tænkte over, hvordan han kunne blive udødelig, har fået en forretning ud af at bruge asken fra kremerede mennesker til at lave LP-plader.
Det amerikanske finansmagasin Forbes har offentliggjort sin liste over de 2.000 største virksomheder i verden, målt ud fra omsætning, profit, formue og markedsværdi. Der er 105 forsikringsselskaber på listen,
heraf 11 i top-100. De største selskaber i branchen er ud fra Forbes’ opgørelse kinesiske Ping An Insurance Group – der senest fik et overskud på 110 mia. kr. –fulgt af UnitedHealth fra USA og tyske Allianz.
Corona-krisen fik for alvor onlinemøder til at bide sig fast i hverdagen, og tendensen er tilsyneladende kommet for at blive. En undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 35 procent af alle møder foregår online. Før corona var det blot 10 procent. Tendensen gælder både konferencer og møder med færre deltagere.
Så lang tid går der fra det tidspunkt, vi bliver forstyrret af f.eks. et telefonopkald eller en mail, til vi er fuldt fokuserede på arbejdet igen. I hvert fald ifølge et projekt udført i samarbejde mellem forskere fra University of California og Humboldt-Universität i Berlin. I forsøget blev 48 tyske studerende forstyrret flere gange under udførelsen af nogle arbejdsop-
500.000.000.000
gaver. Overraskende nok førte afbrydelserne ikke til forsinkelser, tværtimod, for de studerende kompenserede for afbrydelsen ved at sætte tempoet i vejret og blive færdige hurtigere end planlagt. Men hastigheden har sin pris, konkluderer forskerne, for de studerende følte sig til gengæld mere stressede, frustrerede og udsat for tidspres.
Danske forsikrings- og pensionsselskaber har en ambition om at investere 500 mia. kr. af danskernes pensionsopsparinger i den grønne omstilling frem mod 2030. Sådan lyder det fra brancheforeningen Forsikring & Pension, der er gået med i det ny grønne samarbejde Partnerskab for Havvind. Selskaberne i branchen er godt på vej og har allerede investeret ca. 240 mia. kr. i den grønne omstilling.
Når danskere kommer til skade i udlandet, sidder Marlene Piil Laberdesque og hendes team klar til at hjælpe – uanset om det gælder tyveri, et brækket ben eller liv og død.
IKØBENHAVNS SYDHAVN ligger en alarmcentral. Ikke den, du kommer igennem til, hvis du ringer 112, men stadig bemandet i døgndrift alle årets dage, klar til at rykke hurtigt, når uheldet sker – i udlandet. På 3. sal af en glasbygning på Teglholmen sidder Marlene Piil Laberdesque, fagspecialist i Gjensidige og Gouda Rejseforsikring, og sammen med et hold af kolleger er det hende, der træder til, når selskabets kunder kommer til skade under en rejse, både når det gælder lommetyverier og alvorlige uheld – eller sågar dødsfald.
”Uanset om det ’bare’ er en madforgiftning og en tur til lægen, eller om folk skal flyves hjem til Danmark pga. uheld, dødsfald eller måske et alvorligt sygt familiemedlem, tager vi os af sagen,” fortæller 37-årige Marlene Piil Laberdesque, efter hun har vist vej gennem det åbne kontorlandskab, der udgør ’alarmen’ – som hun kalder afdelingen – i forsikringsselskabet.
I dag er en stille dag, siger hun, men sådan er det ikke altid. Når akutte sa-
1 Det kan være en udfordring at tage imod opkald fra mennesker i krise. Men de fleste opkald er en positiv oplevelse, fortæller Marlene Piil Laberdesque.
2 Teamet hos Gjensidige og Gouda Rejseforsikring må nogle gange tænke kreativt for at hjælpe kunder, der er i nød ude i verden.
ger opstår i udlandet, er der run på telefonerne, og som fagspecialist skal Marlene Piil Laberdesque stå til rådighed både om natten og i weekenderne for at kunne hjælpe sine sagsbehandler-kolleger, en broget skare bestående af alt fra forsikringsuddannede til tidligere sygeplejersker. Tidligere var det hende selv, der sad og tog telefonen, men i dag har hun en specialistrolle i afdelingen, og kun hvis sagerne bliver særligt komplekse, hænder det, at hun overtager dialogen med kunden.
”Uanset om du har arbejdet i rejsebranchen, kommer fra sundhedsvæsnet eller noget helt tredje, er det vigtigste nok, at du selv har rejst en del og ved, hvordan man gebærder sig ude i verden. Ellers plejer vi at sige, at vi kan oplære de fleste til at blive dygtige sagsbehandlere.”
MARLENE PIIL LABERDESQUE har selv arbejdet med rejseforsikringer i Gjensidige og Gouda Rejseforsikring i næsten 10 år, siden hun lidt tilfældigt blev ansat, da hun ledte efter et
sted at bruge sine sprogkundskaber fra en kandidat i spansk på Københavns Universitet. I vintersæsonen, fortæller hun, er der mange knæskader og brækkede kraveben, når danskerne rejser på skiferie i Alperne, og om sommeren er der flere tilfælde af dårlig mave efter en tur i hotelbuffeten på charterrejsen. Alarmcentralen i Gjensidige og Gouda har dog også mange kunder, som bor i kortere eller længere tid i udlandet som expats, eller som er forretningsrejsende, og derfor er afdelingen travlt beskæftiget næsten hele året rundt.
”Vi håndterer virkelig mange forskellige sager, men vores første opgave, når vi modtager et opkald, er altid at berolige kunden, hvis det er nødvendigt. Derefter sørger vi for, at de ikke skal bekymre sig om noget, om det er en taxa til lufthavnen eller en lægeregning, der skal betales – vi sørger for alt det praktiske,” siger Marlene Piil Laberdesque.
Det bedste ved arbejdet, siger hun, er, at der ikke er to sager, som er ens, og at der af og til skal tænkes ud af boksen for at sikre kunderne den rette hjælp på deres rejse. Særligt husker Marlene Piil Laberdesque en episode med en ung kvinde, der under en længere rejse var kommet ud for en ulykke og skulle overføres til et hospital i Bangkok for at gennemgå en hasteoperation.
”Der var bare lige det problem, at hendes pas lå på et lokalt visumkontor, fordi hun skulle have fornyet sit visum,” fortæller Marlene Piil Laberdesque.
Det var fredag eftermiddag, ambassaden var lukket, og kvinden kunne ikke komme om bord på ambulanceflyet uden sit pas. Men med hjælp fra en kollega fandt Marlene Piil Laberdesque ud af, at hendes rejseforsikring var købt gennem et rejsebureau, hvor man i forbindelse med købet skal indsende en kopi af sit pas. Den kopi fik sagsbehandlerne i al hast fremskaffet og sendt til ambulanceflyet, så den unge kvinde kunne komme til Bangkok og blive opereret.
”I sådan en situation hjælper det os rigtig meget, at vi har lokale agenter i det meste af verden, som kan hjælpe os med en masse praktiske ting – og nogle gange decideret sætte sig bag på en motorcykel og køre ud med en pose penge, hvis der er noget, som skal
37 år. Kandidat i spansk fra Københavns Universitet og har de sidste 10 år arbejdet for Gjensidige og Goudas alarmcentral, først som sagsbehandler, siden som supervisor og i dag som såkaldt fagspecialist, en administrativ ledende rolle i afdelingen. Bor i København med sin kæreste og to børn.
betales kontant,” siger Marlene Piil Laberdesque.
”Heldigvis er det nemt for os at arbejde i Thailand, hvor alting fungerer, men andre steder i verden som for eksempel Cuba eller Venezuela er vi totalt afhængige af lokal hjælp for at få ting til at ske.”
NÅR TILSKADEKOMNE DANSKERE ringer, er de ofte bange, usikre eller ophidsede. I sådanne situationer skal man som sagsbehandler være forberedt på også at kunne agere krisepsykolog, men i særligt alvorlige tilfælde har Gjensidige og Gouda også et kriseteam tilknyttet, som står til rådighed både for kunderne og for medarbejderne. Nogle af de sager, som gennem tiden har påvirket Marlene Piil Laberdesque, har handlet om grove overfald, voldtægter og helt unge mennesker, som er omkommet på deres rejse.
”Man kan kun arbejde herinde, hvis man kan holde til at tale med mennesker, der er i panik, i sorg og meget påvirkede af situationen. De fleste finder meget hurtigt ud af, om de kan holde til det, for det går ikke, at man tager sit arbejde med hjem.”
”Heldigvis har vi langt flere positive oplevelser med kunderne end negative, måske også fordi det faktisk overrasker mange, at de kan kontakte os i døgndrift året rundt, og hvor meget vi egentlig dækker på en rejseforsikring. Det er ikke usædvanligt, at der dukker blomster og chokolade op på afdelingen.”
Efter at have hjulpet nødstedte danskere i et årti kan Marlene Piil Laberdesque ikke sige sig fri for at være blevet en smule arbejdsskadet. Hun har kolleger, der – når de er ude at rejse – kan finde på at besøge de hospitaler, som Gjensidige og Gouda har arbejdet sammen med. Og når hun selv skal på ferie med sine to små børn, kan hun godt finde på at skele til steder, hvor hun på forhånd ved, at forsikringsselskabet har gode samarbejdspartnere, hvis uheldet skulle ske.
”Men på den anden side ved jeg jo også, at skulle uheldet ske, ringer jeg bare herind, og så får jeg al den hjælp, jeg skal bruge.”
”Det er ikke usædvanligt, at der dukker blomster og chokolade op på afdelingen.”Marlene Piil Laberdesque Marlene Piil Laberdesque, fagspecialist.
Det bliver et klart nej, hvis man spørger medarbejderne, om det er en god idé, at virksomheder systematisk indsamler medarbejderdata. Det viser en undersøgelse fra Tænketanken Mandag Morgen. Forsikringsforbundet ønsker mere medarbejderindflydelse og åbenhed om virksomhedernes brug af medarbejderdata.
Kun hver fjerde medarbejder på det danske arbejdsmarked er positivt stemt over for, at deres virksomhed indsamler medarbejderdata, viser en ny undersøgelse fra Tænketanken Mandag Morgen.
Undersøgelsen viser samtidig, at en ud af fem medarbejdere på arbejdspladser, der indsamler medarbejderdata, direkte har følt sig overvåget af deres virksomhed.
I Mandag Morgens præsentation af undersøgelsen bliver der efterlyst mere dialog om de mange nye digitale værktøjer, der kan måle medarbejdernes adfærd:
”Det må på baggrund af undersøgelsen være åbenlyst for alle, at vi har brug for en grundig dialog på rigtig mange arbejdspladser om brugen af de nye teknologier som ledelses- og HR-værktøj. Den dialog mangler. Det
Hvor enig er du i følgende udsagn: ”Jeg er generelt positivt stemt over for, at arbejdspladser indsamler data om deres medarbejdere via digitale værktøjer.”
Medarbejderdata kan skade forholdet mellem leder og medarbejder
Hvor enig er du i følgende udsagn: ”Jeg ser en stor risiko for, at anvendelsen af digitale værktøjer til indsamling af medarbejderdata skader forholdet mellem ledere og medarbejdere.”
er ikke teknologierne, der er onde eller gode, men den måde, vi som mennesker anvender dem på,” siger Lisbeth Knudsen, strategidirektør for Mandag Morgen og leder af formidlingsdelen af projektet Algoritmer, Data & Demokrati, som Mandag Morgen er involveret i sammen med RUC.
Undersøgelsen peger på, at overvågning af medarbejdernes præstationer og adfærd kan være en udfordring for tilliden til hinanden på arbejdspladsen. Over halvdelen af de
adspurgte i undersøgelsen ser en stor risiko for, at indsamling af medarbejderdata skader forholdet mellem ledere og medarbejdere.
I FORSIKRINGS- OG PENSIONSBRANCHEN indsamler flere virksomheder systematisk data om medarbejderne. Forsikringsforbundet forventer en udvikling, hvor der kommer endnu mere brug af medarbejderdata, og derfor ønsker Forsikringsforbundet en større grad af åbenhed og
samarbejde om brugen af de mange forskellige overvågningsteknologier.
”Vi vil på medarbejdersiden tages med på råd og have indflydelse på beslutningerne, når ledelsen ønsker at bruge nye teknologier til at tracke medarbejderne. Der skal være klare grænser for, hvad medarbejderne kan udsættes for af overvågning,” siger Lars Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet.
Lars Helvard påpeger, at det er vigtigt ikke bare at måle for at måle, men at der skal være et rimeligt og sagligt formål med at indsamle data om medarbejderne.
”Brug af data kan give god mening, hvis det bruges rigtigt. Men en af udfordringerne er, hvis medarbejderne bliver reduceret til tal i et Excel-ark, der ikke viser det fulde billede af den enkelte medarbejder. Der ligger også en risiko for at skabe et uhensigtsmæssigt kortsigtet præstationspres, og hvad med den gode kollega, der hjælper en anden kollega? Hvis det ikke tæller med, hvad betyder det så for kulturen og medarbejdernes adfærd?” siger Lars Helvard.
Som del af undersøgelsen er interviewet en række ledere, og de ser meget forskelligt på brug af medarbejderdata. Det er under halvdelen af de adspurgte ledere, der er helt eller delvist positivt stemt over for, at arbejdspladser indsamler data om deres medarbejdere. Lederne ser størst potentiale i at bruge medarbejderdata til at understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling og til at øge trivslen.
ÅBENHED OG KOMMUNIKATION om brug af medarbejderdata skaber en mere positiv indstilling hos medarbejderne, viser undersøgelsen. Andelen af medarbejdere, der har et positivt syn på indsamling af medarbejderdata, er mere end dobbelt så høj blandt medarbejdere, der har talt med deres chef om dataindsamlingen, som blandt medarbejdere, der ikke har talt med deres chef.
Undersøgelsen viser dog, at 70 % ikke har talt med deres leder om, hvorfor virksomheden indsamler medarbejderdata, og over halvdelen af medarbejderne er ikke blevet informeret om, at de har ret til adgang til de
Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 1.120 danskere i job fra hele landet i alderen 18-64 år. Den er repræsentativ for danskere i job på parametrene alder, køn og region. Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Algoritmer, Data & Demokrati-projektet, IDA, HK og Dataetisk Råd. Analysen er udført af Tænketanken Mandag Morgen.
1 Lars Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet.
data, som arbejdspladsen indsamler om dem.
”Medarbejderne har krav på at vide, hvilke data virksomheden indsamler om dem, og hvad de skal bruges til. I takt med at teknologierne bliver stadig mere avancerede, er det endnu vigtigere, at der er fuld åbenhed,” siger Lars Helvard.
IFØLGE LARS HELVARD ER databeskyttelsesreglerne (GDPR) dog ikke tilstrækkeligt til at sikre en fornuftig
brug af medarbejderdata.
”GDPR sikrer de overordnede regler for sagligheden og åbenheden om medarbejderdata. Men der er behov for i højere grad også at se på overvågningen ud fra et medarbejderperspektiv. Hvad er rimeligt set med medarbejdernes øjne? Her har vi som fagforening en vigtig rolle at spille. Vi skal være med til at sikre, at der er nogle klare rammer for, hvilke medarbejderdata virksomhederne kan indsamle,” siger Lars Helvard.
”Vi vil på medarbejdersiden tages med på råd og have indflydelse på beslutningerne, når ledelsen ønsker at bruge nye teknologier til at tracke medarbejderne. Der skal være klare grænser for, hvad medarbejderne kan udsættes for af overvågning.”
Lars Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet
Stress og udbrændthed er en stor udfordring, men der kan være meget at hente
på den enkelte arbejdsplads, hvis man indretter den efter medarbejdernes behov.
Alt fra placeringen af tekøkkenet til særlige stillezoner spiller ind.
Mange arbejdsgivere savner viden om, hvordan indretningen af arbejdspladsen påvirker adfærden. Det kunne Thomas Toft konstatere, da han skrev sin ph.d. i kontorindretning og interaktion med fokus på det åbne kontorlandskab. Siden da har han i flere år forsket i social adfærd i virksomheder og organisationer. Der ligger nemlig et stort potentiale i at være strategisk med indretningen, eksempelvis placeringen af et tekøkken, hvor de fleste tilfældige møder opstår mellem folk fra forskellige afdelinger, forklarer Thomas Toft.
”Alle skal jo have en kop kaffe, så man kan lige så godt placere tekøkkenet, så de forskellige teams går forbi hinanden i løbet af dagen, hvil-
ket kan skabe grobund for samtaler og kendskab, man ellers ikke ville få. Jeg kunne se, at rigtig mange af de her private samtaler ofte fører til, at man også snakker om projekter eller problemstillinger, man har i sit team, og måske kan det bruges andre steder i virksomheden,” siger han.
Typisk bliver man som ansat placeret sammen med dem, man oftest skal samarbejde med, men det har så den afledte effekt, at man sjældent får input fra andre teams eller afdelinger. Her kan man i stedet bruge tekøkkenet som mødested.
”Men hvis det skal fungere, skal det være afskærmet på en måde, så det bliver et fortroligt rum. Jeg besøgte en virksomhed, hvor det lå midt ude i lokalet, endda ved siden af chefens
”I virkeligheden har de fleste medarbejdere brug for en blanding af kommunikation og fordybelse.”
skrivebord, og så var der naturligvis ingen, der brugte det – ud over hurtigt at hente en kop kaffe,” siger Thomas Toft.
I forbindelse med sin forskning har han særligt kigget nærmere på storrumskontorer. De har deres fordele, fordi en stor del af vidensdelingen opstår i den daglige interaktion, når man tilfældigt passerer en kollega, men omvendt viser en masse undersøgelser også, at storrumskontoret skaber støj og forstyrrelser.
”De forskellige studier viser i bund og grund, at under de rigtige forudsætninger kan det åbne kontorlandskab skabe mere kommunikation mellem medarbejderne. Samtidig viser undersøgelser dog, at det tager lang tid at vende tilbage til en kompleks arbejdsopgave, så det skaber naturligvis nogle udfordringer, hvis man sidder i et storrumskontor, men har brug for at fordybe sig i sit arbejde.”
Derfor kræver det ifølge Thomas Toft, at man tager bestik af medarbej-
dernes arbejdsdag. Har de brug for at kommunikere hele tiden? Har de brug for fordybelse? Eller har de brug for nogle gange at kunne tale med kolleger og andre gange at kunne trække sig væk?
Flere større virksomheder er begyndt at hyre indretningsarkitekter, forklarer han, både for at skabe bedre bevægelsesmønstre på kryds og tværs
i de forskellige afdelinger og for at indrette arbejdspladsen med eksempelvis stillezoner, hvor man har mulighed for at trække sig væk.
”I virkeligheden har de fleste medarbejdere brug for en blanding af kommunikation og fordybelse. Men hvis man sidder ved det samme skrivebord i det åbne kontorlandskab dagen lang, har man ikke mulighed for at tilpasse sig alt efter arbejdsopgaven. Det er så småt ved at gå op for flere arbejdspladser.”
FLERE MODERNE IT-virksomheder er langt fremme, når det kommer til at indrette arbejdspladsen i forskellige zoner, eksempelvis med fitnessrum eller aktivitetsrum med bordfodbold eller musikinstrumenter, men også stillezoner eller udendørsområder, hvor man har udsigt til noget naturskønt. Det fortæller Mikkel Ottow, der arbejder med kulturudvikling og sundhed som facilitator og foredragsholder. Han har i mange år beskæftiget sig med, hvordan man kan bruge kunst og kulturelle aktiviteter på en sundhedsfremmende måde.
”På arbejdsmarkedet er stress og burnout de helt store udfordringer, der begge udspringer af en form for mistrivsel. I lang tid har arbejdspladser tilbudt medarbejdere psykologhjælp, men vi ser faktisk, at det ikke længere rækker, fordi det i højere grad er systemiske udfordringer. Forskere har døbt det ’samsygdomme’, fordi det handler om, at den måde, vi er sammen på, fastholder os i noget, som rigtig mange ikke kan holde til.”
I 2019 udkom WHO’s store rapport om kultur og sundhed, der samlede 3.000 studier fra hele verden, der utvetydigt slog fast, at det virker at bruge kulturen sundhedsfremmende. Selvom der vil være her-og-nuudgifter forbundet med at investere i arbejdspladsens fysiske rammer, vil der være penge at hente på den lange bane, siger Mikkel Ottow – alene på grund af færre sygemeldinger.
2 Det gælder om at være strategisk med indretningen, så medarbejderne får optimale muligheder for at mødes og udveksle ideer.
”Den mentale sundhedskrise er den dyreste sundhedskrise i hele verden, og kurven ser ikke ud til at knække foreløbig. Det er en krise, der rammer alle, både unge og gamle og i alle typer jobs. Vi ved, at vi ikke skal ryge,
”På arbejdsmarkedet er stress og burnout de helt store udfordringer, der begge udspringer af en form for mistrivsel.”
3 Nogle arbejdspladser har fået mere fokus på at pleje medarbejderne med f.eks. aktivitetszoner eller stillezoner.
4 Områder til fordybelse vinder frem. Undersøgelser viser, at det tager tid at finde tilbage på sporet selv efter en kort afbrydelse i arbejdet.
vi skal bevæge os og så videre, men vi har ikke knækket sundhedskrisen endnu.”
ARBEJDSPLADSEN ER ET HELT oplagt sted at sætte mere forebyggede ind ifølge Mikkel Ottow, men hvor der traditionelt er blevet brugt penge på dyre kontorstole og hjælpeaggregater, der skal sørge for, at man ikke får museskader, har man underprioriteret det, der kan hjælpe mentalt, siger han. For tiden forsøger flere virksomheder
sig med særlige zoner, eksempelvis hvis man som medarbejder har brug for at tænke kreativt eller udvikle gode løsninger.
”Hvis man er kørt fast i et problem, er det ikke særligt stimulerende at blive siddende ved samme skrivebord. Man har brug for noget til at stimulere kreativiteten, så man kan se verden fra andre perspektiver. Det kan både rum og fællesskaber være med til at stimulere.”
Her kan de forskellige sansepåvirkninger – farver, dufte og lydforhold – fremme kreativiteten og være med til at løsne op for knuderne i ens tankegang. Men modsat hvad mange tror, behøver det ifølge Mikkel Ottow ikke betyde, at man så partout skal have kunst på væggen eller skulpturer i forhallen.
”På mange arbejdspladser er opgaven med indretning og udsmykning noget, som sekretæren lige ordner, men hvis man har en intention om at øge kvaliteten på arbejdspladsen, må man gøre sig bevidst, hvilke signaler forskellig kunst udsender. Det er lidt en klassiker bare at købe kunst ind uden at spørge sig selv: ’Hvilken arbejdsplads har vi? Vil vi gerne have en kreativ arbejdsplads? En humoristisk arbejdsplads? Eller skal kunsten på væggene vække eftertænksomhed?’”
Der kan ligeledes være vidt forskellige krav i de forskellige afdelinger. IT-afdelingen har måske brug for noget andet end dem i regnskab. Måske vigtigst af alt bør der ifølge Mikkel Ottow være mulighed for, at man på arbejdspladsen kan vælge rum alt efter, hvilken opgave man har, så man bliver stimuleret til at se tingene fra andre perspektiver.
Mikkel Ottow mener, at man i den forbindelse skal kigge på vores skærmtid, brug af sociale medier og konstante tilgængelighed.
”Det er jo blevet endnu værre de seneste 10 år. Vi kigger i vores smartphones hele tiden og er afhængige af at scrolle på sociale medier. I stedet har vi brug for at foretage os noget aktivt, der kan få hjernen et andet sted hen, hvor den får fri fra sig selv. Det får hjernen ikke, når man sidder med telefonen. Derfor skal arbejdspladser understøtte, at folk holder deres hjerner raske.”
”Hvis man er kørt fast i et problem, er det ikke særligt stimulerende at blive siddende ved samme skrivebord.”
Den perfekte arbejdsplads er muligvis en myte, men Forsikringsforbundets medlemmer er alligevel ganske enige om, hvad der virkelig betyder noget for dem. Den nyeste medlemspejling om den gode arbejdsplads viser, at både løn og godt kollegaskab vægter højere end fredagsbar, kantinemad og forfremmelse.
et er en velkendt påstand, at man gennem livet spenderer mere tid med sine kolleger end med sine børn. Om det altid forholder sig sådan, og om det er fantastisk eller en
smule trist, må være op til den enkelte at vurdere. Én ting er dog sikker: For at det skal føles tilfredsstillende at tage på arbejde, skal man have gode mennesker omkring sig, betales ordentligt for sit slid og have indflydelse på sin arbejdstid.
Det viser den seneste medlemspejling, som 435 medlemmer af Forsikringsforbundet har besvaret. Medlemmerne er blevet bedt om at vurdere, hvad der kendetegner den gode arbejdsplads, og i toppen finder man måske ikke så underligt ’gode kolleger’, ’en god chef’ og ’spændende arbejdsopgaver’. Over 90 % af medlemmerne svarede, at det i høj eller meget høj grad kendetegner en god arbejdsplads. Det blev dog skarpt efterfulgt af henholdsvis god løn og stor indflydelse på den enkeltes arbejdstid.
Kollegerne og chefen, lønnen, og hvordan arbejdsdagen skrues sammen, er vigtigere end eksempelvis firmabetalte fritidstilbud. Kun omkring hver fjerde forbinder en god arbejdsplads med motionsrum og lignende. Det samme gælder sociale aktiviteter med kollegerne, som blot 42 % tillægger betydning for den gode arbejdsplads. Bliver medlemmerne i stedet spurgt, hvilke tre ting de ville forbedre ved deres nuværende arbejdsplads, forstærkes svarene. ’God løn’, ’god chef’, ’spændende arbejdsopgaver’ og ’gode kolleger’ prioriteres højest, mens bunden domineres af en god kantine og sociale aktiviteter kollegerne imellem efter arbejdet. Om det skyldes, at kantinen og de sociale aktiviteter ikke kan forbedres, melder besvarelserne desværre ikke noget om.
GENERELT ER MEDLEMMERNE enige om, hvad den gode arbejdsplads indeholder. Men der er nogle enkelte områder, hvor alder tilsyneladende spiller en rolle. 62 % af gruppen i alderen 55-64 år mener, at det er vigtigt at have sit eget skrivebord på kontoret. I aldersgruppen 35-44 er det nede på 34 %, mens det hos den unge kategori, under 35 år, blot er vigtigt for 31,9 %. Det kan skyldes, at der findes flere ledere og specialister, som har avanceret gennem arbejdslivet i den ældre kategori, men årsagen kunne også være, at den yngre og ældre gruppe grundlæggende arbejder meget forskelligt.
Den yngre gruppe er generelt en afstikker. Det bør nævnes, at der er relativt få besvarelser i netop den kategori, men ud fra besvarelserne er de omkring tre gange så opsatte på muligheden for forfremmelse og næsten dobbelt så ivrige efter videreuddannelse som den ældste kategori. Aldersgrupperne imellem de to yderpoler viser et løbende fald i ønsket avancement. Igen kan det dog ikke afgøres, om årsagen skal findes i, at de ældre kategorier har opnået deres karrieremæssige mål, har opgivet dem eller blot er tilfredse med deres stillinger. Forskellene i alder er dog størst i forhold til ønsket om indflydelse på arbejdstid og mulighed for hjemmearbejdsdage. Har man passeret de 35 år, stiger ønsket om hjemmearbejdsdage og fleksibilitet i forhold til arbejdstid betydeligt. Blandt de 35-44-årige udtrykker 58 % i meget høj grad et ønske om at kunne arbejde hjemmefra, og det topper i aldersgruppen 55-64 med 64 %. Gruppen af medlemmer under 35 år er på det spørgsmål bundskraber med 38 %.
STØRSTEDELEN AF medlemmerne svarer, at ’god løn’ vil forbedre arbejdspladsen. Derudover mener langt de fleste også, at ’god løn’ kendetegner en god arbejdsplads.
Spørgsmålet om løn skiller dog også vandene årgangene imellem. I grupperingen under 35, som i langt højere grad prioriterer fremtidige karrieremuligheder og efteruddannelse end de ældre grupper, er det kun 29 %, der går meget op i lønnen. De 35-44-årige
topper her listen med 44 %, hvorefter det daler en smule med alderen. Aldersforskelle viser sig generelt tydeligere i besvarelserne end eksempelvis køn, hvor prioriteringerne følger hinanden langt hen ad vejen. Man kan dog udlede, at mændene i undersøgelsen går en smule mere op i løn end kvinderne. Hvor 65 % af mændene mener, at ’god løn’ vil forbedre deres arbejdsplads, er det hos kvinderne 57 %. Begge grupper mener dog, at det er klart det vigtigste parameter. Derudover er kvinders andenprioritet
’en god chef’, hvor det hos mændene er ’gode kolleger’.
MANGE AF PEJLINGENS tendenser kan være svære at rykke ved som leder. Hvad en god kollega er for den ene, kan være den andens mareridt. De ’spændende arbejdsopgaver’ kan også være vidt forskellige. Og hvordan udvælger man fra et ledelsesperspektiv en ’god chef’ for sine medarbejdere? Men opsummerende er der nogle punkter, lederne kan tage til efterretning. Medlemmerne vil belønnes med en ’god løn’, og de ønsker generelt mulighed for selv at kunne tilrettelægge deres arbejdstid. De yngre spejder i højere grad mod forfremmelser, mens det ikke tiltrækker lige så mange i de ældre kategorier. Og sidst, men ikke mindst er den gode arbejdsplads ikke nødvendigvis et sted med ugentlig fredagsbar, en fantastisk kantine eller yoga i kælderen.
Pejlingen er udført i december 2022 som en anonym rundspørge. 435 medlemmer af Forsikringsforbundet har besvaret spørgeskemaet på tværs af jobfunktion, alder og køn.
engagement - er faring - eksper tise
Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren:
I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen.
Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder.
Lyder det interessant for dig?
Så send os dit CV via vores hjemmeside: www.centrum-personale.dk
”Medlemmerne vil belønnes med en ’god løn’, og de ønsker generelt mulighed for selv at kunne tilrettelægge deres arbejdstid.”
Træt af generende støj på kontoret? Musik i ørerne kan være svaret på dit problem og samtidig gøre dig mere effektiv og øge din motivation. Men det er langtfra ligegyldigt, hvad du sætter på.
HVIS DU SOM tusindvis af danskere hver dag møder ind på et storrumskontor, kender du følelsen. Sidemanden har glemt at sætte mobiltelefonen på lydløs. Nogen har skruet lidt for højt op for Radioavisen. Og tre borde væk er en kollega i gang med højlydt at genfortælle hele sin weekend tværs over skrivebordet.
Du bliver distraheret, fordi mennesker er indrettet til at reagere på lyde. Ja, faktisk er hørelsen den første sans, der overhovedet aktiveres, mens et foster stadig befinder sig i livmoderen, fordi hørelsen siden tidernes morgen har været helt essentiel for vores overlevelse. I dag er det nok ikke en brølende sabeltiger, du skal redde dig selv fra, men så måske en dyttende bil, der kommer susende om hjørnet. Selvom dit overlevelsesinstinkt ikke synes at have meget med dit arbejdsliv at gøre, er det samme mekanisme, der gør det praktisk talt umuligt for din hjerne ikke at lytte med, når en samtale starter ovre ved kaffemaskinen.
”Jeg havde engang et job, hvor jeg sad i et åbent kontorlandskab, hvor Henrik, der sad nede i hjørnet, ofte var sur på sin polske leverandør Piotr, og det fulgte jeg med i på ugentlig basis,” fortæller Simon Kirk Nissen, der
47 år. Uddannet dyrlæge og har tidligere været medlem af et TV-2-kopiband samt komponeret musik til bl.a. reklamefilm. Stiftede Mind Moving Music efter en karriereudviklingssamtale med en headhunter, der opfordrede ham til at bruge sine musikalske kompetencer på en ny måde. I dag rådgiver han forretninger om, hvordan de via musik får kunderne til at blive længere og købe mere, og holder foredrag for virksomheder om, hvordan musik kan anvendes som et værktøj til at øge koncentration og produktivitet på arbejdet.
er indehaver af virksomheden Mind Moving Music, som har fundet en mulig løsning på støjgenerne i det åbne kontorlandskab: musik.
Ikke bare kan den redde dig fra larmende kolleger og bimlende mobiltelefoner – den kan også hjælpe dig med at øge din motivation og koncentrationsevne på arbejdet.
”Forskere har fundet ud af, at baggrundsstøj, du selv kan kontrollere, er med til at tænde for koncentrationen,” siger han. ”Så hvis du tager dine hovedtelefoner på og sætter musik på, undgår du ikke bare larmen fra dine kolleger, du kan faktisk også hjælpe dig selv med at blive mere effektiv, fordi musikken aktiverer frontallappen i din hjerne, som er den, du bruger, når du skal sidde stille og koncentrere dig om at løse en opgave.”
I 1993 SATTE EN GRUPPE amerikanske forskere fra Wisconsin University en gruppe collegestuderende til at lytte til Mozarts ’Sonate K448’, inden de skulle løse en intelligenstest, og efterfølgende viste det sig, at de studerende, som havde lyttet til den berømte komponist, klarede sig bedre end deres medstuderende. Effekten blev døbt ’The Mozart Effect’ af en amerikansk videnskabsjournalist, der også
skrev en international bestseller af samme navn, men da en gruppe britiske forskere senere forsøgte sig med samme eksperiment, fandt de ingen effekt ved at høre Mozart – til gengæld klarede deltagerne i forsøget sig bedre, når de hørte britpopbandet Blur.
Simon Kirk Nissen fortæller historien om Mozart-effekten for at understrege sin måske vigtigste pointe: at det er helt individuelt, hvilken musik man skal lytte til for at få en gavnlig effekt. Når han holder foredrag for virksomheder om, hvordan man kan bruge musik til at forbedre sit arbejde, kommer folk ofte op til ham og spørger, om ikke han har en playliste, de kan sætte på. Men så let er det ikke.
”Uanset om formålet er at blive mere effektiv, øge koncentrationen eller reducere stress, er det afgørende, at du lytter til musik, som du selv godt kan lide. Jeg hører Foo Fighters, når jeg skal hanke op i mig selv, inden jeg skal udføre et stykke arbejde, og fordi det er musik, jeg holder af, får jeg et skud dopamin, som øger min evne til at koncentrere mig efterfølgende –ifølge forskningen i op til 12 minutter.”
Simon Kirk Nissen bruger altså Foo Fighters til at give sig selv et boost, men hvis han skal koncentrere sig i længere tid om en særligt vanskelig arbejdsop -
Sådan finder du frem til den helt rigtige musik på arbejdet ifølge Simon Kirk Nissen.
1 Der findes ingen universel playliste, der er god at arbejde til. Find ud af, hvilken slags musik du godt kan lide, og prøv dig frem, mens du arbejder.
2 Hør din favoritmusik, uanset genre, hvis du skal udføre rutinearbejde. Men hvis opgaven kræver mere koncentration, eller du skal lære noget nyt, kan det være en god idé med instrumentalmusik. Det skal dog stadig være musik, du godt kan lide.
3 Hvis arbejdsopgaven kræver særlig dyb koncentration, kan det være gavnligt for nogle helt at skifte musikken ud med anden og mere neutral baggrundsstøj. Simon Kirk Nissen bruger selv den gratis side noisli.com til at sammensætte et soundscape af naturlyde.
gave, går det ikke med det amerikanske rockband. Skal du for eksempel sætte dig ind i helt nyt og kompliceret stof, anbefaler Simon Kirk Nissen i stedet, at du hører musik, som din hjerne interagerer mindst muligt med.
”Til rutinearbejde skal du bare give den gas med pop- eller rockmusik, men din hjerne er indrettet til at rette opmærksomheden mod stemmer, og skal du virkelig koncentrere dig, kan det derfor være en god idé med instrumentalmusik – gerne noget uden for eksempel violin eller andre tydelige instrumenter,” siger han.
”Men det er stadig helt afgørende, at du kan lide musikken, og igen er det meget individuelt, hvad der virker.
Ekstroverte mennesker kan tåle mere forstyrrelse end introverte, og tager man folk med ADHD, har det vist sig, at det hjælper på deres koncentrationsevne at høre ekstremt forstyrrende musik. Jeg holdt engang foredrag for Ingeniørforeningen, og bagefter kom en mand op til mig og sagde, at han nu endelig forstod, hvorfor det virkede for ham at lytte til free jazz, når han skulle koncentrere sig.”
PÅ CENTER FOR Music in the Brain ved Aarhus Universitet har professor og musiker Peter Vuust i mange år forsket i, hvordan musik påvirker den menneskelige hjerne. Han forklarer, at musik har så kraftig en effekt på
mennesker, fordi den taler direkte til det limbiske system, som styrer vores følelser, men også at det enkelte individs hjerne afgør, om arbejdsmusik er gavnligt – eller decideret forstyrrende.
”Vi har lavet hjernescanninger, der viser, at musikere er mere modtagelige over for små lydmæssige ændringer i en sang end ikke-musikere og dermed lettere bliver distraheret af baggrundsmusik. Det kommer altså helt an på, hvem man er, om det er en god idé at lytte til musik, mens man arbejder,” siger Peter Vuust.
”Hvis man fik lavet en hjernescanning, ville man hurtigt kunne finde ud af, om man tilhører den ene eller den anden gruppe, men det er en temmelig dyr affære, så min bedste anbefaling er at prøve sig frem – både med at lytte til musik, mens man arbejder, og hvilken slags musik der virker bedst for én.”
Hvis du sidder på et storrumskontor, kan løsningen altså godt være at gribe ud efter hørebøfferne og din favoritmusik. Men ifølge Simon Kirk Nissen er det også en god idé at italesætte støjproblemerne sammen med dine kolleger. Nogle mennesker har brug for mere stilhed end andre, og dem, der trækker deres noise cancelling hovedtelefoner godt ned over ørerne, er ikke nødvendigvis asociale, men har måske blot brug for at isolere sig fra kontorstøjen med et stykke beroligende indisk sitarmusik for at kunne koncentrere sig. Og selvom han generelt fraråder at høre radio, fordi det omskiftelige lydbillede vil være distraherende for de fleste, behøver musik på arbejdspladsen ikke kun at være et individuelt projekt. Det kræver blot, at man er klar til at tage et lidt mere kuriøst tiltag i brug på kontoret.
”Et lille trick er at starte dagen med fællessang. Det lyder måske banalt eller decideret fjollet for nogle, men forskning har vist, at når vi synger sammen, eller når vi lytter sammen, frigiver hjernen oxytocin, også kaldet tillidshormonet,” siger Simon Kirk Nissen.
”Tænk på den første corona-nedlukning, hvor folk pludselig stod ude på deres altaner og sang med hinanden hver fredag aften. Det skaber ganske enkelt samhørighed, og den effekt kan faktisk også overføres til arbejdspladsen.”
Overspringshandlinger er en del af den menneskelige natur, men med relativt simple greb kan man ændre vaner og få gjort det, man burde gøre. Det fortæller Henrik Dresbøll, der i mange år har beskæftiget sig med adfærd som foredragsholder, forfatter og adfærdsdesigner.
Hvorfor interesserer vaner og adfærd dig?
”Jeg er selv afholdsmand og har i mange år arbejdet meget med min egen adfærd – hvordan man får noget til at ske, som ikke sker af sig selv. Forskning viser, at 95 % af os udfører overspringshandlinger, og 20 % af os i en sådan grad, at man
kan tale om det som en sygdom. Man foretager kroniske overspringshandlinger, både på arbejdet og i privatlivet, så det bliver en decideret hæmsko i tilværelsen. Det er et ekstremt interessant fænomen, fordi det både er en del af den menneskelige natur, og samtidig står det i vejen for det liv, vi gerne vil leve. Det er jo det tragiske ved det, for de fleste af os vil faktisk gerne aflevere rapporten til tiden, de fleste af os vil gerne få tingene gjort.”
Hvad er en overspringshandling?
”Man kan definere det som en mindre væsentlig handling, man udfører for at udsætte eller undgå det, man egentlig burde gøre. Det kender vi jo alle sammen. Man skal aflevere den der store rapport på mandag, og nu er det lørdag eftermiddag, og lige pludselig er det bare fantastisk dejligt at støvsuge. Der er forskellige forklaringer på, hvorfor vi gør det. Den ene er emotionel: Man udsætter noget for at slippe for det umiddelbare ubehag, der er forbundet med at tænke på at gøre det – eller faktisk gøre det. Det psykologisk interessante er, at vi får en belønning ved at udføre en overspringshandling, for vi undgår ubehaget, og når man først lærer det, har man lagt kimen til en rigtig dårlig vane. Andre forskere spekulerer i overspringshandlingen som en pause for hjernen. På den måde kan man også opfatte den som noget konstruktivt. Ved at slippe arbejdet kan man pludselig knække den nød, man ikke kunne tidligere på formiddagen.”
Så der findes også gode overspringshandlinger?
”Ja, men det handler om at identificere den meningsfulde overspringshandling. Der skal jo både vaskes op og støvsuges, så hvis man har brug for overspringshandlingen, kan man lige så godt gøre den meningsfuld. Der er masser af overspringshandlinger, man bliver glad af at have udført, men enhver overspringshandling er kontekstafhængig, og hvis man kun gør det for at undgå et ubehag, ender det med at stille én dårligere. Man undgår ubehaget i øjeblikket, men risikerer i sidste ende at få stress over ikke at have fået gjort det, man burde, fordi
der nu er mindre tid at løbe på. Der er blevet forsket rigtig meget i det, og hvis man befinder sig i den her kroniske tilstand af overspringshandlinger, kan det føre til både hjerteproblemer, stress og mangel på velfærd og motivation. Det ender i en ond spiral, fordi det at udsætte bliver en coping-mekanisme til at håndtere stress og ubehag, men på et tidspunkt hober det sig op, når man har udsat så meget, at man ikke kan indhente det igen.”
Ved man mere om, hvorfor vi laver overspringshandlinger?
”Vi mennesker har en række biases i vores psykologi. Man skelner mellem et nutids-selv og et fremtids-selv, hvor vi med sidstnævnte har svært ved at forestille os konsekvenserne af en given adfærd lige nu og her. Det ser man med alt fra pensionsopsparing til klimaforandringer. Det er enormt diffust at træffe beslutninger på ens fremtids-selvs vegne. Når vi laver overspringshandlinger, parkerer vi noget af vores adfærd i en fjern fremtid, og på den måde undgår nutids-jeg’et ubehaget ved at skulle gå i gang med at gennemgå de slides, man skal præsentere for chefen i næste uge.”
Hvordan kan man ændre det?
”Vi kommer aldrig til at føle, at vi skal gøre alle de ting, der står på vores liste. Hvis man tænker, at man skal have lavet en hel rapport, tilhører det fremtids-jeg’et, og så er det lettere at beslutte sig for, at det ikke behøver være lige nu. Hvis man omvendt gør sin næste handling så lille som mulig, bliver det konkret, og så tilhører det nutids-jeg’et. I stedet for at tage hele opvasken kan man vaske en enkelt kop op. I stedet for at lave hele præsentationen kan man tjekke de første tre slides. Og i stedet for at skrive hele første kapitel kan man begynde med indledningen – eller overskriften. Man tager det første lille skridt for at komme i gang.”
Men så er det jo stadig blot et lille skridt?
1 Gør det første skridt så lille som muligt. Motivation kommer af handling – ikke omvendt.
2 Opdel dagen i energizoner. Lav de sværeste opgaver, når du har mest energi.
3 Undgå forstyrrelser. Læg telefonen væk, og indret omgivelserne uden for mange unødige fristelser.
”Modsat hvad mange tror, kommer motivationen faktisk efter handlingen, når vi snakker om adfærd. Den største udfordring er at komme ud ad døren for at løbe, for når først man er af sted, er det jo som regel meget rart, også selv om det er koldt og støvregner. Man kan også bruge ’to-minutters-reglen’, simpelthen prøve helt konkret at sige: ’Hvad kan jeg gøre i to minutter af det, jeg ellers er i gang med at udsætte at gøre?’ Det kan være at skrive to minutter eller læse to minutter. Man skal ikke vente på at blive motiveret til at handle, for man får motivation af at handle.”
Undgå overspringshandlinger
”Modsat hvad mange tror, kommer motivationen faktisk efter handlingen, når vi snakker om adfærd.”
Henrik Dresbøll, foredragsholder, forfatter, adfærdsdesigner.
Er der andre greb?
”En anden helt simpel ting er at prøve at planlægge sin dag ud fra, hvornår man har energi. Jeg er selv morgenmenneske, hvilket vil sige, at jeg lægger alle analytisk krævende opgaver før frokost. Når jeg skriver på en bog, er det her, jeg sætter mig for at skrive, og så skal jeg ikke forholde sig til andet end det. Til gengæld har jeg ikke dårlig samvittighed over ikke at få skrevet om aftenen, for der får jeg alligevel aldrig skrevet. I Daniel Pinks ’When
– The Scientific Secrets of Perfect Timing’ skriver han, at 75 % af os er friske og aktive om formiddagen, men bliver sløvere hen på eftermiddagen, før vi ud på aftenen får lyst til at tage viden ind igen. De færreste er bevidste om, hvor markante de energizoner er i vores liv, men hvis man ved det, vil man kunne begynde at inddele sin dag i zoner, hvor de svære opgaver ligger, hvor man har mest energi.”
Hvad hvis man stadig falder i?
”Det er også en strategi at gøre det svært at lave overspringshandlinger. Der er blevet forsket rigtig meget i folk med høj performance, hvor man har undersøgt: ’Har de mere motivation?’
’Er de klogere?’ ’Kan de simpelthen mere?’ Nej, det afgørende er, at de er i stand til at indrette nogle omgivelser uden så mange fristelser. De har ikke slik i hjemmet, og telefonen bliver gemt væk. De indretter altså omgivelserne, så de rent faktisk kommer ud og træner eller bliver mere produktive. Det kan selvfølgelig være lettere sagt end gjort, men det er især værd at forsøge at skære ned på antallet af digitale forstyrrelser.”
Er det blevet sværere i dag?
”For 200.000 år siden levede vi i et knaphedsmiljø. Her skulle man æde, dræbe og dyrke sex, når man havde muligheden, for det var ikke sikkert,
man fik den igen. I dag lever vi i et overflodsmiljø, hvor der er masser af fristelser, billig fastfood og gode tilbud, og det er hjernen ikke designet til. Vi bliver i en vis forstand nødt til at skabe et tykkere og tykkere panser, hvis vi skal kunne leve i det. Det sjove er, at teknologien så kommer ind og vil være vores hjælper: ’Hvor mange skridt har du gået i dag?’ ’Hvor mange timer har du brugt på telefonen?’ Man sætter ræven til at vogte hønsene, for telefoner og det meste teknologi er designet til at holde os i loopet, og den eneste måde at tage kontrollen tilbage på er at lære, hvilke små greb man kan benytte.”
Hvor meget kræver det at ændre adfærd?
”Vaner er som muskler, og hvis man træner dem, bliver de stærkere. Overspringshandlinger står i vejen for den person, man gerne vil være, og derfor bliver man nødt til at lære at håndtere dem. For vi vil jo alle sammen gerne have skrevet den bog, lavet den rapport til chefen eller blive slankere op til sommerferien. Det kan man heldigvis gøre noget ved med relativt simple greb, og man kan begynde at træne sin adfærd allerede i dag. Det er dog også vigtigt, at man tilgiver sig selv. 95 % af os gør det her, så man skal helst ikke forfalde til meget dårlig samvittighed, når man falder i, for det kan i sig selv nærmest blive en ond spiral, hvor den dårlige samvittighed får én til at lave endnu flere overspringshandlinger.”
Henrik Dresbøll er foredragsholder, forfatter, adfærdsdesigner samt direktør i rådgiverbureauet WElearn A/S. Han står bag podcasten ’Adfærdsledelse’ med indtil videre 70 afsnit, har skrevet bogen ’Få det til at ske’ og udgiver til foråret en bog i samme genre. Man kan læse mere om ham og hans foredrag på henrikdresboll.dk.
Vores arbejdsliv ændrer sig hele tiden. Både hvordan og hvor meget vi arbejder, og vores tilgang til arbejdet. Her er nogle af de vigtigste tidspunkter i udviklingen fra Adam og Eva (næsten) til hjemmearbejdskontor og barista.
Hold fri, for Guds skyld! Man skal gøre sit arbejde seks dage om ugen, men det er simpelthen blasfemi at arbejde den syvende dag. Sådan lyder fjerde bud i den lov, som Moses modtager direkte fra Gud ifølge Det Gamle Testamente. Påbuddet har i store træk bevaret sin autoritet i den vestlige verden op til moderne tid.
”Jeg har tænkt over, om arbejdet står i vejen.” Den græske filosof Aristoteles (384-322 f.Kr.) ser arbejde som en hindring for menneskets sande bestemmelse – et aktivt, politisk liv. De fleste af oldtidens ca. 40.000 frie mænd i Athen er dog nødt til at arbejde en gang imellem for at forsørge familien – typisk inden for handel, håndværk og landbrug. Til gengæld har de slaver. Det værste job er i de indbringende sølvminer, som kun samfundets bund udfører, dvs. ofte mindreårige sønner af fattige og slaver.
1000
Vikingebønder i Norden har trælle til det hårdeste, mest beskidte arbejde i marken og i husholdningen. Trælle leverer også en del af arbejdskraften til vikingetidens bygningsværker.
1726
Jolly Good Office, Old Chap! Verdens første kontorbygning står færdig i London, hvor The Old Admiralty Office udgør administrationen for imperiets omfattende flåde.
1800
Arbejde bliver mest udført derhjemme og på gårde alt efter, hvad der er behov for i det umiddelbare nærmiljø. Man har travlt fra april til september, resten af året kan de fleste godt få sig en lur eller to.
1870
Den industrielle revolution når til Danmark fra England, hvor den er
1 Fra en tid længe før nogen havde tænkt på stillezoner og bordfodbold: Kontordamer ordner fakturaer et ukendt sted i 30’erne.
2 Dolly Parton og kollegerne gør oprør mod chefen i ’9 to 5’ fra 1980.
3 Med corona-pandemien slog muligheden for at gå til møde i underbukser endelig igennem.
startet længe før med dampmaskiner og bomuldsspinderier. Produktionsmetoderne går fra håndkraft til maskiner hjulpet på vej af revolutionerende opfindelser, og snart knokler mange på fabrikker i stedet for i marken.
1891
”Fritid? I kan få søndagen.” Arbejdsdagen for den almindelige arbejderog landbofamilie er 12-14 timer. Med helligdagsloven får man fri om søndagen.
Så kører vi. Bilen er godt på vej, og Henry Ford lancerer masseproduktion ved samlebåndet. Tidsstudier effektiviserer arbejdet på de fleste fabrikker, og nogle steder afgør akkord fabriksarbejdernes løn efter deres ydeevne. Konkurrencen og tempoet øges og skaber et fysisk hårdt arbejdsmiljø. Forfattere som Upton Sinclair i ’The Jungle’ (1906) skildrer industrialiseringens negative effekt.
1906
Antallet af kontorarbejdere eksploderer. De skal administrere varedistribution, lønudbetaling og alt det andet nye. Verdens første private kontorbygning, The Larkin Administration Building, står færdig i Buffalo, New York. Hver etage rummer en særlig funktion eller type arbejde. Hele 2. sal huser firmaets skrivemaskinearbejdere. Verdens første HR-afdeling etableres i National Cash Register Company i USA som svar på strejker og opsigelser. Afdelingen tager sig af klager, afskedigelser, sikkerhed på arbejdspladsen samt efteruddannelse.
1920
8 timers arbejde, 8 timers søvn, 8 timers frihed. Det var en stor sejr for fagbevægelsen, da otte timers arbejdsdag seks dage om ugen blev indskrevet i arbejdernes ny overenskomst.
1930
Får han ret en dag? Den engelske økonom John Maynard Keynes forudsi-
ger, at den teknologiske udvikling vil gøre folk så produktive, at man i fremtiden ikke behøver at være på jobbet mere end 15 timer om ugen.
”Så gerne, hr. bankdirektør Varnæs.” I en hvilken som helst dansk bankfilial viser kontoropsætningen hierarkiet. Direktøren har et enkeltmandskontor i hjørnet, lige udenfor sidder boghol-
4 Charlie Chaplin
industrialiseringen – og kollegerne – i ’Moderne tider’ fra 1936.
5 ”Storrumskontor? Næ, tak.” Bankdirektør Varnæs havde selvfølgelig eget kontor i ’Matador’.
deren, så følger medarbejderne efter deres plads i hierarkiet: bankassistenterne, bankmedhjælperne og til sidst buddet.
1936
Ulykker på samlebånd. I filmen ’Moderne tider’ kæmper Charlie Chaplins vagabondskikkelse desperat for at overleve både samlebåndet i den moderne industrialisering og arbejdsløsheden, som ramte hårdt under årtiets ’store depression’. Chaplin mente, at den effektive industrialisering bar en stor del af skylden for verdens ulykkelige tilstand.
Den første ferielov giver efter pres fra fagbevægelsen danske lønmodtagere ret til to ugers ferie med løn.
Arbejdstiden nærmer sig noget, vi kender i dag: En ny overenskomst sænker arbejdstiden til 45 timer om ugen.
The Beatles udgiver deres tredje album, ’A Hard Day’s Night’, hvor titelsangen lyder som et soundtrack til tiden:
”It’s been a hard day’s night/And I’ve been workin’ like a dog (…)/You know I work all day/To get you money to buy you things/And it’s worth it just to hear you say/You’re gonna give me everything.”
Med en ny overenskomst nedsættes arbejdsugen til 40 timer for lønmodtagere.
Kim Larsen synger om det moderne arbejdslivs fortræffeligheder på ’Blipbåt’:
”Når jeg står ved min maskine på min dejlige fabrik, så er jeg glad for at leve, det’ da klart, er det ik’? Mine hænder de er bløde som en anden funktionærs, og jeg har masser af tid til min børnekrydsogtværs.”
1980
Arbejdsløsheden er rekordhøj, men årets store filmhit er ’9 to 5’, hvor Jane Fonda, Lily Tomlin og Dolly Parton får hævn og vælter deres sexistiske tyran af en chef af pinden. Årtiet skaber en lavine af hits om hårdt arbejde. Efter titelsangen ’9 to 5’ med Dolly Parton kommer bl.a. Huey Lewis and the News’ ’Workin’ for a Livin’’ (1982), Donna Summers ’She Works Hard for the Money’ (1983) og Bruce Springsteens ’Working on the Highway’ (1984).
Det lykkes med endnu en nedsættelse af arbejdstiden til den 37-timers arbejdsuge, vi kender i dag som det mest udbredte.
Farvel til opslagstavlen. Den danske høreapparatsfabrikant Oticon river
under mottoet ’Think the Unthinkable’ alle vægge ned – helt bogstaveligt. Alle, inklusive den øverste ledelse, rykker sammen på storkontorer i det nye hovedkvarter i Hellerup.
Tv-serien ’The Office’ får stor succes med sin skildring af alle de velkendte hierarkier og originaler, man kan rende ind i på arbejdspladsen. Ikke mindst Ricky Gervais’ hovedrolle som den uduelige chef David Brent, der kalder sig en chilled-out entertainer og tager storhedsvanvid til nye højder, får folk til at grine i mere end 80 lande.
Den digitale revolution er over os med big data, kunstig intelligens og virtual reality. Google indretter sit hovedkontor med rutsjebaner mellem etagerne og store loungeområder, alt sammen malet i klare primærfarver. Forestillingen om, at vi lever i et kreativt videnssamfund, får arbejdspladser til at konkurrere om at have det ’sjoveste’ kontor, hvor sækkestole, bordfodbold og barista er standardindretning. Mange virksomheder indfører også ’frie pladser’, så man sætter sig, hvor der er plads, når man møder, og så rykker rundt i løbet af dagen. Man begynder at opdele kontoret i aktivitetszoner, hvor de nye rammer afspejler udviklingen i arbejdslivet. En dag på job består af forskellige former for arbejde – noget kræver ro og fokus, andet samarbejde og kreativ udfoldelse.
Trip i trædemøllen. Den danske dancehall-/reggaegruppe Bikstok Røgsystem får et hit med nummeret ’Fabrik’, der har gæsteoptræden af Erik Clausen. Teksten er en kras kritik af monotont arbejde, som understreges af omkvædet ”Arbejd, arbejd”.
”Jeg kan bedst med åbne kontor-vidder,” synger de – muligvis – hos Facebook. I hvert fald opfører de en ny kontorbygning som en del af deres hovedkvarter i Silicon Valley. Her sidder 2.800 medarbejdere, inklusive den øverste chef, Mark Zuckerberg, sammen i verdens største åbne kontor på 40.000 kvadratmeter.
I
Corona-pandemiens hjemmearbejde gør fleksibiliteten større, men undersøgelser viser, at grænserne mellem arbejde og fritid risikerer at blive udvisket, så man aldrig holder helt fri. For nogle er de manglende rammer og kolleger psykisk nedslidende, for andre er det en befrielse.
”Google indretter sit hovedkontor med rutsjebaner mellem etagerne og store loungeområder, alt sammen malet i klare primærfarver.”6 Engelske Ricky Gervais hentede inspiration fra sit eget arbejdsliv, da han skabte tv-serien ’The Office’.
to år, den har eksisteret, bevilget støtte for over 5 mio. kr. Det viser en ny opgørelse fra Forsikringsforbundet.
”Vi oplever en stor interesse blandt vores medlemmer for at udvikle sig og tilegne sig nye kompetencer. Uddannelsespuljen har været en god økonomisk hjælp for mange, som har ønsket at tage en efter- eller videreuddannelse,” siger Lars Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet.
Uddannelsespuljen har indtil nu eksempelvis bevilget støtte til 50 HD-uddannelsesmoduler og mere end 200 certificeringer, bl.a. en lang række ’Succeed’-certificeringer på Forsikringsakademiet.
”Uddannelsespuljen spiller en vigtig rolle i, at medarbejderne kan fastholde deres værdi på arbejdsmarkedet, og den bidrager til at styrke udbuddet af kvalificeret arbejdskraft i forsikrings- og pensionsbranchen,” siger Lars Helvard.
Medarbejdere i forsikringsog pensionsbranchen har siden slutningen af 2020 kunnet søge om støtte til efteruddannelse fra Uddannelsespuljen. Siden der blev åbnet for ansøgninger, har Uddannelsespuljen bevilget støtte for over 5 mio. kr.
Forsikringsforbundet og
Finanssektorens Arbejdsgiverforening aftalte ved den seneste overenskomst i 2020 at oprette en særlig uddannelsespulje, hvor medarbejdere i branchen kan søge økonomisk støtte til forskellige efter- og videreuddannelser.
Uddannelsespuljen har været meget efterspurgt, og puljen har i de godt
Få støtte fra Uddannelsespuljen
Uddannelsespuljen dækker betaling af deltagergebyret på uddannelser, kurser eller certificeringer på op til 25.000 kr. Man kan kun søge til én certificering, ét kursus eller ét modul pr. 12 måneder. For at kunne søge
Uddannelsespuljen dækker alle faggrupper og er målrettet til, at man kan efter- og videreuddanne sig med kompetencer, som ligger ud over det, man har brug for i sit nuværende job.
Ansøgerne har bl.a. søgt om at videreuddanne sig inden for så forskellige områder som IT-sikkerhed, økonomistyring, tysk, agil projektledelse, Scrum Master, coaching, forandringsledelse, bygningsfysik, assertiv kommunikation og digital markedsføring.
Uddannelsespuljen
skal man være omfattet af overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Forsikringsforbundet. Derudover giver Forsikringsforbundet også medlemmer af Forsikringsforbundet, som
ikke er ansat under overenskomsten, tilsvarende støttemuligheder.
Læs mere om at søge støtte på www.uddannelsespuljen.dk
”Vi oplever en stor interesse blandt vores medlemmer for at udvikle sig og tilegne sig nye kompetencer.”
Lars Helvard, næstformand i Forsikringsforbundet
Værsgo. Vi giver mere end
tilbage i renter til kunder, der er medejere af Lån & Spar
Mere end 75 mio. kroner! Det fik vores kunder tilbage i januar. Fordi de er medlem af en faglig organisation, der ejer os.
Sådan får du 4% i rente på din lønkonto
Du er medlem af Forsikringsforbundet og har afsluttet din uddannelse.
Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).
De 4% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 0,5%. Derefter er renten 0,75% på resten.
Rentesatserne er variable og gælder pr. 7.11.2022.
Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.
Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. Læs mere på lsb.dk/forsikringsforbundet
Som medlem af Forsikringsforbundet kan du få personlige fordele og ekstra gode vilkår hos os. For eksempel 4% i rente på lønkontoen. Vi synes nemlig også, der skal være kontante fordele ved fællesskaber.
Ring 3378 1978, book på lsb.dk/forsikringsforbundet eller skriv til forsikringsforbundet@lsb.dk
Den 4. december i det herrens år 1947 blev der indkaldt til stiftende generalforsamling for en ny personaleforening i ’Pensionsforsikringsanstalten’ (som PFA altså hed dengang). Årskontingentet blev fastsat til hele tre kroner, og i januar 1948 blev det officielt meddelt til direktionen, at personaleforeningen var stiftet.
udvikling, PFA har haft,” lyder det fra formand Lars Christoffersen.
I løbet af årene er lokalafdelingen også vokset markant. På den stiftende generalforsamling i 1947 deltog 55 personer, og nu tæller lokalafdelingen et godt stykke over 400 medlemmer.
”Jeg ville ønske, at alt det arbejde, vi går og laver, var mere synligt. Men langt det meste foregår i kulissen og er helt fortroligt, hvor vi hjælper medlemmer, der står i svære situationer og eksempelvis er blevet opsagt eller sygemeldt,” siger formand Lars Christoffersen om det arbejde, som han og de andre tillidsrepræsentanter laver for medlemmerne.
Det er nu 75 år siden, og i dag er personaleforeningen blevet til en lokalafdeling i Forsikringsforbundet med navnet ’Forsikringsforbundet i PFA’. I løbet af de 75 år har foreningen haft ikke færre end 25 forskellige formænd. Den uden sammenligning længst siddende er den nuværende formand Lars Christoffersen, der tiltrådte i 2001.
”Man kan næsten ikke tro det, hvis ikke det var, fordi arkiverne taler deres tydelige sprog. Men arkiverne fortæller også om en meget aktiv personaleforening, der virkelig har gennemgået en utrolig udvikling de sidste 75 år. En aktiv forening, som har været med til at sætte sit præg på også den
Lokalafdelingens indsats bliver også anerkendt af den øverste direktion i PFA, der takker for et godt samarbejde i de seneste 75 år, hvor der er sket en markant udvikling i arbejdslivet: ”I en tid med så store forandringer af arbejdslivet er det vigtigt med samarbejdspartnere, som man konstruktivt og tillidsfuldt kan sparre med. Det vil vi gerne sige jer stort tak for,” skriver PFA’s direktion i et jubilæumsskrift, der er udgivet i PFA i forbindelse med 75-årsjubilæet.
Jubilæet blev officielt fejret den 5. december 2022 med en stor reception i auditoriet i PFA’s hovedkontor.
1 I anledning af Forsikringsforbundet i PFA’s 75-årsjubilæum blev der uddelt jubilæumsgaver til alle medlemmerne i PFA.
2 PFA’s Group CEO Ole Krogh Petersen (i midten) og koncerndirektør Camilla Holm var med til at fejre Forsikringsforbundet i PFA’s 75-årsjubilæum sammen med formand Lars Christoffersen.
Forsikringsbundet har fået en ny lokalafdeling i Nordea Pension. Etableringen af den nye lokalafdeling sker på baggrund af, at Topdanmark Livsforsikring 1. december 2022 blev til Nordea Pension. Dermed var medarbejderne i det nye pensionsselskab ikke længere en del af Forsikringsforbundets lokalafdeling i Topdanmark og havde ikke længere nogen lokale tillidsrepræsentanter.
Der har derfor været et ønske fra medlemmerne i Nordea Pension om at etablere deres egen lokalafdeling af fagforeningen og vælge tillidsrepræsentanter, der kan rådgive dem og repræsentere dem lokalt.
Den nye lokalafdeling blev etableret på en stiftende generalforsamling 21. december 2022. Her blev Sabine Maria Jensen valgt som tillidsrepræsentant og formand for lokalafdelingen, og Diana Borup som tillidsrepræsentant og næstformand. Begge var tidligere tillidsrepræsentanter i Topdanmark og har erfaring og uddannelse i at arbejde som tillidsvalgt og rådgive medlemmer.
”Som tidligere tillidsrepræsentant var det naturligt at føre det arbejde videre i Nordea Pension. Vi vil nu fokusere på at synliggøre den nye lokalafdeling over for medlemmerne og fortælle, hvad de kan bruge deres lokale tillidsrepræsentanter til, og op -
lyse om alle de fordele, der er ved deres medlemskab,” siger Sabine Maria Jensen, formand for Forsikringsforbundet i Nordea Pension.
Ledelsen i Nordea Pension ser frem til et godt samarbejde med Forsikringsforbundets nye lokalafdeling i selskabet.
”Vi hilser den nye forening velkommen og ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde om at sikre medarbejdernes trivsel og udvikling,” siger Vivian Byrholt, adm. direktør i Nordea Pension.
Forsikringsforbundets medlemskurser er et gratis medlemstilbud. På mit.forsikringsforbundet.dk under menufanen ’Kurser og arrangementer’ finder du en oversigt over aktuelle kurser og arrangementer. Alle arrangementer holdes i København, medmindre andet er angivet.
Kom i gang med dit første
boligkøb (webinar)
Går du med tanker om at gå fra leje til eje, men ved du ikke, hvordan du kommer i gang?
Bliv klædt godt på til dit første boligkøb.
9. marts
Boost din ansøgning –sådan skriver du dig til en jobsamtale (webinar)
En ansøgning er ikke bare en ansøgning. Det er din chance for at skille dig ud og gøre et godt indtryk, så netop du bliver indkaldt til samtale.
16. marts
I dybden med Scaled Agile Framework (SAFe)
På dette kursus laver vi en grundlæggende indføring i Scaled Agile Framework, og vi dykker ned i centrale elementer i rammeværket.
29. marts
Boost din selvtillid (webinar)
13. april
Cooperative Virtual Reality
19. april
Husk bedre
3. maj
Sådan tænker chefer (webinar)
TILMELDING foregår via selvbetjeningsportalen mit.forsikringsforbundet.dk
Jeanette Dreisig er skadebehandler i GF Forsikring, men sidste vinter udlevede hun sammen med sin familie drømmen om at tage orlov for at bestyre et skihotel og stå på ski hele vinteren i Wagrain i Østrig.
Hvordan fik I tanken om at tage orlov en hel vinter for at stå på ski?
”Vi har stået på ski, siden børnene var helt små, og så hørte vi om flere, der tog ned for at være værtspar på et skihotel, samtidig med at de kunne stå på ski. Vi begyndte nok at tale om det allerede for fem-seks år siden, men det skulle passe med børnenes skole, når de var færdige med folkeskolen og gymnasiet. Vi begyndte at spare op, men det viste sig faktisk, at vi ved at tage jobbet som værtspar på skihotellet i Wagrain kunne få det til at løbe rundt økonomisk.”
Hvad sagde din chef til, at du skulle være væk fra jobbet så længe?
”Jeg vidste, at vi med reglerne i overenskomsten har mulighed for at tage orlov, og jeg talte i god tid med min leder om vores planer. Hun var meget positiv og syntes, det var vildt fedt, at vi gjorde det. Jeg vil klart anbefale, at man er åben om det, så det kan komme til at passe i forhold til alle. I de knap fem måneder, vi var i Østrig, blev der ansat en vikar. Der kan ske meget, når man er væk så længe, men jeg endte faktisk med at komme tilbage til mit gamle team i ulykkesforsikring.”
Er det ikke en kæmpe opgave pludselig at skulle bestyre et skihotel?
”Jo, det var megahårdt i starten, og jeg var lige ved at smide håndklædet i ringen. Vi kom til hotellet den 1. december 2021, og der var bare så meget, vi skulle have styr på med bookinger, bogføring, afregning af skatter og de otte ansatte på hotellet, som vi også havde ansvaret for. Vi havde 15 værelser, en bar og en restaurant, hvor gæsterne skulle have både morgenmad og aftensmad hver dag. Så der var nok at se til. Men vi bed tænderne sammen og kunne efterhånden se lyset for enden af tunnellen.”
Hvordan var en typisk arbejdsdag?
”Vi stod op klokken seks og sørgede sammen med personalet for, at der blev lavet morgenmad til gæsterne, og jeg fik ordnet forskelligt kontorarbejde. Min mand er tømrer, og han stod meget for det praktiske, mens jeg var mest på kontoret og ordnede papirer. Vi arbejdede typisk til klokken ni eller halv ti om formiddagen. Så kunne vi ellers stå på ski hele resten af dagen til omkring ved tretiden, hvor vi så skulle i gang med arbejdet på hotellet igen. Det var simpelthen så fedt, at jeg kunne kombinere en hel arbejdsdag med noget, jeg virkelig brænder for.”
Havde I nogle sjove oplevelser med hotelgæsterne?
”Jeg ved ikke, om det er sjovt, men vi havde et hold gæster, der ganske enkelt bare brokkede sig lige fra det sekund, de trådte ind på hotellet. De klagede endda over, at det havde været dårligt vejr at køre derned i. Så knagede sengen så forfærdeligt me -
1 Wagrain ligger i et stort skisportsområde i Østrig.
2 Jeanette Dreisigs ophold bød på både gode og mindre gode oplevelser, men hun vil anbefale andre at tage springet og komme af sted.
get, selvom ingen tidligere gæster i værelset havde bemærket noget. Vi endte med at skrue sengebenene af. Så syntes de, at den risotto, vi serverede til aftensmad, lignede opkast. Og vinen, den var selvfølgelig også dårlig, selvom ingen andre gæster havde problemer med den. Vi nåede at åbne tre forskellige flasker, inden vi til sidst måtte give op og servere øl for dem i stedet. De mange gode flasker vin, vi havde åbnet, måtte vi selv drikke. Og det endte med, at vi fik en lille brandert på den aften.”
Havde I mange sure gæster?
biler sad fast i sneen. Der kunne nemt falde en halv meter i løbet af natten, og så måtte vi ellers i gang med skovle, brædder og håndklæder og hjælpe med at få bilerne fri.”
Hvordan var det at stå på ski en hel vinter?
”Det var fantastisk. Vi havde virkelig mange gode oplevelser. Wagrain ligger i et kæmpe skiområde, hvor vi kunne tage på mange forskellige ture. Vi endte flere gange med at have kørt 30-40 km ned ad pisterne på en dag. Alle de oplevelser, vi havde! Det er det bedste, vi nogensinde har gjort.”
Hvordan var det at skulle hjem igen?
”Det hele endte noget dramatisk med et brækket lårben og en tur i helikopter. På en skitur i midten af marts kørte en skiløber ud foran min mand, som lige nåede at undvige. Men han fløj ud over en kant og ned på en anden pist og landede direkte på en iskant. Han blev hentet i helikopter og måtte bagefter flyves hjem til Danmark i sygetransportfly. Så den sidste måneds tid blev noget hård, men jeg besluttede at blive dernede. Jeg havde ansvaret for vores personale, der var unge mennesker på 20-30 år, de fleste af dem danskere. Jeg var deres ’Østrigmor’, som de kaldte mig. Så jeg valgte at blive, til sæsonen sluttede midt i april.
Hvad har du fået ud af at være af sted?
”Jeg er glad for mit job i GF, og jeg er kommet tilbage til jobbet fyldt med ny energi. Det har været en kæmpe oplevelse, og på trods af den ærgerlige afslutning har vi på ingen måde fortrudt det. Til alle andre vil jeg bare sige: Gør det! Det er en oplevelse for livet. Du fortryder det aldrig.”
Jeanette Dreisig er skadebehandler i GF Forsikring. Fra 1. december 2021 til midt i april 2022 tog hun ferie og orlov fra sit job og rejste med sin mand Jakob og datteren Louise (20 år) til byen Wagrain i Østrig. Deres yngste barn, Tobias (17 år), valgte at blive hjemme og starte i gymnasiet, men besøgte familien dernede. Jeanette og hendes mand blev ansat som værtspar på skihotellet Grafenwirt, og datteren Louise arbejdede som skiguide.
”Nej, slet ikke. Langt de fleste var glade og positive og nød bare at komme ned og stå på ski. Fra mit job som skadebehandler er jeg vant til at håndtere klager fra utilfredse kunder, så den del af jobbet havde jeg det egentlig ikke svært med. Det, vi havde flest problemer med, var faktisk, når gæsternes
I magasinet Forsikring vil vi gerne fortælle om kolleger i branchen, også når de ikke er på arbejde.
Laver du – eller en af dine kolleger –noget lidt specielt i fritiden? Så giv os et tip, og skriv til vores redaktion på redaktionen@forsikringsforbundet.dk
”Det er det bedste, vi nogensinde har gjort.”
Nye tillidsrepræsentanter: Vi kan byde velkommen til to nye tillidsrepræsentanter. Nanna Holm er fra Privat Kundeservice i Herning, hvor vi længe har ønsket en lokal repræsentant, så vi er meget glade for, at Nanna har meldt sig på banen. Vi er også glade for, at Ghita Hytting Nordenhof vil overtage tillidshvervet i Viby efter Susanne Morell Sønderup. Hun stopper, da hun har fået nye spændende og tidskrævende arbejdsopgaver. Ghita er i forvejen arbejdsmiljørepræsentant. Vi ser frem til et godt samarbejde og takker for det samme til den afgående.
Julegaver til alle medlemmer: Igen i år var der penge i overskud på medlemskontoen som følge af mindre aktivitet grundet corona. Der var derfor mulighed for at give medlemmerne en julegave. De blev revet væk ved afhentningsboderne før jul – og til et ’opsamlingsheat’ efter nytår for dem, der før jul desværre gik forgæves. Der var julelys i øjnene hos medlemmerne, da den svære beslutning om en rød eller grøn pakke skulle træffes. Bonusinfo til de nysgerrige: Den røde pakke var seks glas fra Holmegaard, og den grønne en brødkurv fra Erik Bagger. Julestemningen var endda så god, at flere medarbejdere gerne ville være en del af fællesskabet – så velkommen til 11 nye medlemmer!
Farvel til Topdanmark Liv: 1. december 2022 blev Topdanmark Liv solgt til Nordea. Det betød også farvel og tak til knap 100 medlemmer i lokafdelingen. Heldigvis er der oprettet en ny lokafdeling i Nordea Pension, som medlemmerne er blevet overført til. Bestyrelsen i Forsikringsforbundet i Topdanmark har besluttet at give den nye forening en startkapital på 50.000 kr., så der er noget at lave medlemsaktiviteter for. Vi ser frem til et godt samarbejde med den nye bestyrelse i Forsikringsforbundet i Nordea Pension.
Julelodtrækning: Til denne jul havde Forsikringsforbundet i Tryg valgt at lave en julelodtrækning om forskellige gaver til vores medlemmer. Vi trak lod om fem gaver hver arbejdsdag i december frem til jul. Der blev i alt delt gaver ud til 85 heldige medlemmer.
Farvel til tillidsrepræsentant: Vi har desværre sagt farvel til vores tillidsrepræsentant på Trygs Næstved-kontor, da Mette Holm Hansen har fået mulighed for at få sin drøm om egen café opfyldt. Vi siger tak for et supergodt arbejde med at holde styr på alle medlemmerne på Næstved-kontoret.
Forsikringsforbundet i Atradius holdt generalforsamling i oktober, hvor flere medlemmer deltog fysisk og via Teams. Vi sætter stor pris på opbakningen. Efter mange år på posten som formand og det seneste år som næstformand har Ane-Mette Kofoed ønsket at træde i baggrunden. Det betyder, at Henrik Schledermann er formand, Anne Buch er blevet næstformand, og Ane-Mette Kofoed er kasserer og suppleant. Vi er meget glade for, at vi fortsat kan trække på Ane-Mettes utrolige viden og kendskab til hele området.
Forsikringsforbundet i Norli Pension holder sin første ordinære generalforsamling onsdag den 29. marts 2023.
Forsikringsforbundet i Bornholms Brand har i december uddelt julegaver til medlemmerne. I efteråret har medarbejderne haft usædvanlig travlt med at uddele dyrefløjter til alle bilforsikringskunder og røgalarmer til kunder med indboog bygningsforsikringer. Kontoret i Rønne har aldrig haft besøg af så mange kunder.
Forsikringsforbundet i Gjensidige uddelte julegaver i form af to biografbilletter til vores medlemmer. Gaven blev taget særlig godt imod i en tid, hvor pengene ikke rækker lige så langt som tidligere. Gjensidige Danmarks julegave til medarbejderne var i år en donation til Headspace Danmark, som var meget taknemmelige for julegaven fra de danske medarbejdere i Gjensidige.
Forsikringsforbundet i Thisted Forsikring holdt i efteråret ekstraordinær generalforsamling, hvor Jack Filipsen Egeberg er indtrådt i lokalafdelingens bestyrelse som næstformand. Formand er fortsat Gitte Højbjerg.
Forsikringsforbundet i If uddelte kanelsnegle i kantinen i forbindelse med den seneste hvervekampagne i november. I december kunne alle medlemmer hente deres julegave fra lokalafdelingen, hvor vi samtidig kunne ønske dem en glædelig jul og et godt nytår. Vi byder velkommen til ny tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem i lokalafdelingen Tommy Callesen. Han blev valgt ind efter vores generalforsamling i efteråret.
Forsikringsforbundet i SOS International holdt generalforsamling 24. november 2022, hvor der bl.a. var oplæg med Executive Vicepresident for HR & Communications Annette Engmose. Medlemmerne valgte to nye tillidsrepræsentanter, Ida Arvidsson og Alexander Knezevic, og næstformand Alexander Barren blev genvalgt. Et stort tillykke til alle tre! I december er der delt julegaver ud til alle medlemmer.
Arrangementer i 2023: 22. marts holder vi banko-arrangement på det danske hovedkontor på Frederiksberg. 25. august holdes sommerfest, og 23. november holdes generalforsamling. Mere info kommer senere.
500 kanelsnegle: Personaleforeningen i LB Forsikring uddelte ved den seneste hvervekampagne i november kanelsnegle til alle medarbejdere. Det blev til næsten 500 uddelte kanelsnegle, der skabte god stemning og mange smil. Resultatet på dagen var ni nye medlemmer og i alt 17 nye medlemmer i alle tre hverveuger. I hele november fik vi 32 nye medlemmer. Særligt de unge har meldt sig ind og organiseret sig –velkommen til dem.
Efter sammenlægningen af Alm. Brand og Codan har den fælles personaleforening forhandlet med ledelsen og fået lov til at beholde alle tillidsrepræsentanter fra Codan. Dog har vi ændret lidt i vores struktur, da en tillidsrepræsentant fra Alm. Brand har trukket sig. Vi takker David Turan for hans arbejde som tillidsrepræsentant. Samtidig arbejder vi på en koordinering i forhold til medlemmerne, så alle medlemmer efter sammenlægningen på sigt ved, hvem deres lokale tillidsrepræsentant er. Det er dog et stort arbejde, som vi håber er på plads i slutningen af året. Alle tillidsrepræsentanter skal på det første fælles seminar i Alm. Brand Group til april. Vi har skrevet til vores medlemmer, at vi bl.a. fortsætter med en pulje til arrangementer, hvor medlemmerne kan søge om tilskud. Vi håber, dette kan gøre noget godt for at skabe en god kultur på tværs. Ud over muligheden for at søge tilskud til arrangementer er der planlagt påskebanko.
Forsikringsforbundet i Velliv holdt i december julebanko for medlemmerne, hvor alle medlemmer fik tilsendt en bankoplade. Lokalafdelingen sendte så tal ud hver dag i december indtil ca. midten af december. Der blev uddelt gevinster til ca. 100 heldige medlemmer. Bankogevinsten var et Pillivuyt-fad med tilhørende grydelapper, viskestykker og forklæde. Det vakte stor glæde blandt vinderne.
Da Anne Hjernøe blev selvstændig, røg tankerne om pensionsopsparing i baggrunden, indtil en kontant bankdame gjorde, at hun fik styr på indbetalingerne. Opsparingen bliver måske aldrig enorm, til gengæld har hun levet – og oplevet – på en måde, hun ikke ville være foruden.
JEG ER SÅ privilegeret at have et arbejde, som jeg synes er enormt sjovt, og det gør jo også, at jeg nok vil arbejde, indtil jeg ikke kan arbejde mere, eller indtil der ikke er arbejde til sådan en som mig længere. Så jeg tror, det bliver omstændigheder, der bestemmer, hvad der kommer til at ske med hensyn til pension. Det afhænger af, om jeg kan blive ved med at skrive bøger, der er efterspørgsel på, og om der er efterspørgsel på, at jeg laver tv. Og så skal jeg være fysisk stærk nok til at lave det arbejde, jeg gerne vil. For noget af det er krævende, for eksempel kurser i vandring og madlavning i Danmark og udlandet, og der kan jo komme et tidspunkt, hvor jeg ikke kan gå 28 kilometer op ad et bjerg længere.
JEG HAR EN BANKDAME, der for totre år siden sagde, at hvis ikke jeg begyndte at rykke på det med pension, så gik det galt, og så sagde jeg: ”Jamen, så er det det, vi gør!” I dag har jeg en fast pensionsordning, jeg betaler ind til hver måned, og så overfører jeg et beløb i slutningen af året alt efter, hvor
meget der står på min firmakonto, og hvad min bank og min revisor råder mig til. Så der er ret godt styr på det. Jeg har en god revisor og en god bankdame, som jeg har møde med hvert år, hvor vi bl.a. snakker pension.
JEG TROR, DET ER HELT standard for folk, der bliver selvstændige som mig, at man i de første mange år går med livrem og seler og dermed ikke indbetaler til pension, for man vil først være sikker på, at ens firma kører rundt. Jeg har en buffer i mit firma, der gør, at jeg har løn til at klare mig de næste par år, hvis jeg slet ikke kan arbejde af en eller anden grund. Det er rart at have, så det med at tage penge fra mit firma og indbetale var noget, jeg lige skulle tage mig sammen til. Måske også fordi vi føler os ret udødelige, indtil vi er sidst i 40’erne. Så ser vi vores dødelighed lidt mere i øjnene, og det går op for os, at: ”O.k., der er måske ikke så lang tid tilbage på arbejdsmarkedet.”
EN AF MINE VENNER SAGDE forleden, at hvis han skulle opretholde sin nuværende levestandard som pensionist, så skulle han have 6-7 mio. kr. stående på sin pensionsopsparing. Der tænkte jeg: ” Holy cow , det var fandeme meget, så skal jeg altså løbe hurtigt, hvis jeg skal nå noget, der ligner.” Når jeg kigger rundt i min omgangskreds, er det meget forskelligt, hvordan folk griber det med pension an. Min mand og jeg har altid rejst meget, og vi har venner, der siger: ”Nej, hvor fedt, vi gad også godt komme derhen”, men som aldrig rigtig får det gjort. Til gengæld ved vi, at de har nogle enorme pensionsopsparinger. Min
Anne Hjernøe
Født 1969. Oprindeligt uddannet socialpædagog, men har aldrig brugt uddannelsen. Hun har en tillægsuddannelse i journalistik og er selvlært kok. Kom i første omgang ud i danskernes stuer med tv-programmerne ’Frilandshaven’ og ’AnneMad’ og senere rejse/ madprogrammerne ’Anne og Anders’, som hun er vært på sammen med Anders Agger. Anne Hjernøe har skrevet en lang række kogebøger og er på vej med en ny kogebog om salater, der udkommer i foråret. Seneste bog er ’Stærk overgang’ om overgangsalderen, som indeholder både opskrifter og den nyeste forskning.
mand og jeg får nok ikke helt så store opsparinger, men vi har virkelig levet rigtig meget og oplevet virkelig mange sindssygt fede ting. Det er jo det, man må måle og veje: Skal man have den der meget store opsparing, eller skal man også opleve noget, mens man er her? Og vi ved jo ikke, hvor længe vi er her. Det kan da sagtens være, at dem, der har den store pensionsopsparing, trækker sig fra arbejdsmarkedet og begynder at rejse og opleve. Men det kan også være, de dør. Jeg kender desværre alt for mange, der har sagt: ”Nu skulle vi endelig til at leve”, og så er manden eller konen død, og så sidder de der. Vi har også venner, der både har rejst og oplevet meget og har gode opsparinger, men det kræver jo gode indtægter. Og så har vi også venner, der hverken har høj indtægt eller høj pensionsopsparing, men som har et godt liv alligevel, så det er meget blandet og afhænger meget af ens indtægt. Jeg synes, vi har været privilegerede med vores liv, men vi er begge bange for at blive fattige pensionister, fordi vi begge er selvstændige, så det er noget, vi tænker over.
JEG ER NOK OGSÅ BLEVET mere bevidst om pension, fordi min mand er 12 år ældre end mig. Jeg er 53, og han er 65, så han har jo snakket om pension længe før, jeg nærmest kunne stave til det. Det gør, at selvom jeg ikke altid har været så god til at få indbetalt, så har jeg været bevidst om, at det var noget, jeg på et tidspunkt skulle rykke på. Tanken om at sidde og vende hver femøre som pensionist er jo skræmmende. Vi ved cirka, hvordan folkepensionen ser ud, men det er ikke meget at råbe hurra for. Det er fantastisk, vi har den i Danmark, men den rækker jo ikke langt.
PENSION ER JO FOR FOLK , der har brug for det, men jeg føler ikke, at jeg har brug for det på samme måde, som hvis jeg havde et virkelig hårdt, fysisk nedslidende arbejde. Så synes jeg, man fortjener at gå tidligt på pension. Men lige nu tænker jeg, at den måde, jeg arbejder rundtomkring i verden på, er et fedt liv, også når jeg bliver ældre.
Boost dine faglige og personlige kompetencer med valgfag fra AIP, Advanced Insurance Programme.
Med AIP sammensætter du selv de valgfag, der er relevante for netop dig og din videre udvikling på arbejdspladsen. Du får her ny viden på højeste forsikringsfaglige niveau, som klæder dig på til at hjælpe og styrke kunder og kollegaer endnu bedre i en kompleks hverdag.
Hold dig relevant og værdifuld med uddannelse. Hele din karriere.
Se dine muligheder på foak.dk/aip eller scan QR koden.
